Aarhus Domkirke
Domkirken er viet til Sct. Clemens, som var pave i Rom omkring år 100 og led martyrdøden.
Domkirken blev påbegyndt i 1100-tallet i romansk stil. Der ses stadig rester fra denne kirke. I årene 1450-1520 blev kirken udbygget til en gotisk katedral og udstyret med altertavle af Bernt Notke, døbefont og kalkmalerier. Udover gudstjenester benyttes kirken også ofte til kirkekoncerter. Aarhus Domkirke blev restaureret i 1999.
\nDomkirken i Aarhus er ikke kun lang, men også høj. Det er ved henvendelse til kirketjeneren muligt at komme op i tårnet og se ud over byen.
\nSøn- og helligdage er kirken kun åben for kirkegængere.
\nFoto: Per Ryolf
","Longitude":10.2107512,"Latitude":56.156879,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ssgj2otg/rådhus3-lille.jpg"}],"Description":"Aarhus Domkirke
Domkirken er viet til Sct. Clemens, som var pave i Rom omkring år 100 og led martyrdøden.
Domkirken blev påbegyndt i 1100-tallet i romansk stil. Der ses stadig rester fra denne kirke. I årene 1450-1520 blev kirken udbygget til en gotisk katedral og udstyret med altertavle af Bernt Notke, døbefont og kalkmalerier. Udover gudstjenester benyttes kirken også ofte til kirkekoncerter. Aarhus Domkirke blev restaureret i 1999.
\nDomkirken i Aarhus er ikke kun lang, men også høj. Det er ved henvendelse til kirketjeneren muligt at komme op i tårnet og se ud over byen.
\nSøn- og helligdage er kirken kun åben for kirkegængere.
\nFoto: Per Ryolf
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2321,"Name":"Turbinehallen","Description":"Turbinehallen er en bevaret bygning fra det tidligere kraftværk på stedet. Aarhus fik i 1855 sit første gasværk, der gennem 165 km rør under byen leverede gas til belysning, opvarmning og madlavning. I 1899 kom et elværk til, og fra 1930’erne blev overskudsvarme fra elproduktionen brugt til fjernvarme.
\nDet samlede anlæg hed fra 1949 Midtkraft og blev fyret med kul, hvilket kunne ses ved store bjerge af kul og støvskyer, der blæste ind over dele af byen. Gasproduktionen stoppede i 1979, og resten af værket lukkede i 1995.
\nDa kulbjerge og kraner forsvandt, blev der indrettet restaurant og kongrescenter samt filmby i Turbinehallen og det omkringliggende kompleks, der oprindeligt rummede en dampdreven turbine.
\nFoto 1: Aage Fredslund Andersen, 1935.
\nFoto 2-5: Gorm Branderup
","Longitude":10.212838053703308,"Latitude":56.150781898122894,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jtbkkxtn/turbinehallen.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/unze3wkg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0837.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rqpiu135/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0840.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hpdbuu21/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0839.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gganprh3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0841.jpg"}],"Description":"Turbinehallen er en bevaret bygning fra det tidligere kraftværk på stedet. Aarhus fik i 1855 sit første gasværk, der gennem 165 km rør under byen leverede gas til belysning, opvarmning og madlavning. I 1899 kom et elværk til, og fra 1930’erne blev overskudsvarme fra elproduktionen brugt til fjernvarme.
\nDet samlede anlæg hed fra 1949 Midtkraft og blev fyret med kul, hvilket kunne ses ved store bjerge af kul og støvskyer, der blæste ind over dele af byen. Gasproduktionen stoppede i 1979, og resten af værket lukkede i 1995.
\nDa kulbjerge og kraner forsvandt, blev der indrettet restaurant og kongrescenter samt filmby i Turbinehallen og det omkringliggende kompleks, der oprindeligt rummede en dampdreven turbine.
\nFoto 1: Aage Fredslund Andersen, 1935.
\nFoto 2-5: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Filmbyen 21, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2504,"Name":"Den Gamle By","Description":"Den Gamle By er grundlagt af den aarhusianske lærer og translatør Peter Holm på sin nuværende placering i Botanisk Have i Aarhus i 1914. Peter Holms tanker udgør fortsat idégrundlaget for museets arbejde.
\nTankerne om det, der skulle blive til Den Gamle By, begyndte at tage form i 1907, da Peter Holm blev medlem af Aarhus Museums bestyrelse og samtidig fik ansvaret for den lokalhistoriske afdeling på den store landsudstilling, som var planlagt til at løbe af stablen 1909.
Landsudstillingen i 1909 markerede, at Aarhus nu opfattede sig selv som Jyllands vigtigste by, og på udstillingen bestræbte byen sig for at vise, hvad den formåede. Som sine store forbilleder skulle Landsudstillingen også have et afsnit for den lokale historie.
Peter Holm var optaget af det, der var ved at forsvinde. Han havde kendskab til frilandsmuseumstanken fra Frilandsmuseet, der åbnede i Lyngby i 1901, og da han blev opmærksom på, at en gammel århusiansk købmands- og borgmestergård fra Christian IV's tid var blevet solgt til nedrivning, opstod tanken at indrette Landsudstillingens historiske afdeling i den truede renæssancegård.
\nskrevet af museumsdirektør Thomas Bloch Ravn
\nLæs mere om Den Gamle bys historie
\nI Den Gamle By kan man gå tur i tiden. Fra en by som på H.C. Andersens tid over de moderne tider i 1920'erne til det danske velfærdssamfund i 1960'erne og 70'erne. Derudover består Den Gamle By af en hel række museer. Museet har åbent hele året - se åbningstider og priser m.m. her
\nFoto 1: Den Gamle By
\nFoto 2 & 3: Gorm Branderup
","Longitude":10.190218,"Latitude":56.159035,"Contents":[{"CategoryId":8285,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vd0gsblt/dengamleby-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i44aadnd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0644.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4iyh2dql/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0645.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s1wn1wei/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0646.jpg"}],"Description":"Den Gamle By er grundlagt af den aarhusianske lærer og translatør Peter Holm på sin nuværende placering i Botanisk Have i Aarhus i 1914. Peter Holms tanker udgør fortsat idégrundlaget for museets arbejde.
\nTankerne om det, der skulle blive til Den Gamle By, begyndte at tage form i 1907, da Peter Holm blev medlem af Aarhus Museums bestyrelse og samtidig fik ansvaret for den lokalhistoriske afdeling på den store landsudstilling, som var planlagt til at løbe af stablen 1909.
Landsudstillingen i 1909 markerede, at Aarhus nu opfattede sig selv som Jyllands vigtigste by, og på udstillingen bestræbte byen sig for at vise, hvad den formåede. Som sine store forbilleder skulle Landsudstillingen også have et afsnit for den lokale historie.
Peter Holm var optaget af det, der var ved at forsvinde. Han havde kendskab til frilandsmuseumstanken fra Frilandsmuseet, der åbnede i Lyngby i 1901, og da han blev opmærksom på, at en gammel århusiansk købmands- og borgmestergård fra Christian IV's tid var blevet solgt til nedrivning, opstod tanken at indrette Landsudstillingens historiske afdeling i den truede renæssancegård.
\nskrevet af museumsdirektør Thomas Bloch Ravn
\nLæs mere om Den Gamle bys historie
\nI Den Gamle By kan man gå tur i tiden. Fra en by som på H.C. Andersens tid over de moderne tider i 1920'erne til det danske velfærdssamfund i 1960'erne og 70'erne. Derudover består Den Gamle By af en hel række museer. Museet har åbent hele året - se åbningstider og priser m.m. her
\nFoto 1: Den Gamle By
\nFoto 2 & 3: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Viborgvej 2, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"}]},{"Id":2528,"Name":"Anders Reventlov","Description":"Vægmaleriet er et af flere, der under Aarhus Art Convention blev opført på Olav de Lindes ejendomme i Aarhus. Det er lavet i 2012 af den danske kunstner, Anders Reventlov Larsen, der allerede som 12-årig begyndte at male graffiti. Han er en af de street art-kunstnere, der har valgt at tage en uddannelse, da han i 2004 kom ind på Det Jyske Kunstakademi. Sidenhen har han også skabt en serie litografier til Statens Kunstfond, og repræsenterede Danmark ved udstillingen ”Graffiti Fine Art” på MUBE Museet i Sao Paulo. Værket er lavet på en af de største gavle, der findes i Frichsparken, og det tog en lille uge for Reventlov at kreere det gigantiske vægmaleri.\u00A0
\nVægmaleriet er et af flere, der under Aarhus Art Convention blev opført på Olav de Lindes ejendomme i Aarhus. Det er lavet i 2012 af den danske kunstner, Anders Reventlov Larsen, der allerede som 12-årig begyndte at male graffiti. Han er en af de street art-kunstnere, der har valgt at tage en uddannelse, da han i 2004 kom ind på Det Jyske Kunstakademi. Sidenhen har han også skabt en serie litografier til Statens Kunstfond, og repræsenterede Danmark ved udstillingen ”Graffiti Fine Art” på MUBE Museet i Sao Paulo. Værket er lavet på en af de største gavle, der findes i Frichsparken, og det tog en lille uge for Reventlov at kreere det gigantiske vægmaleri.\u00A0
\nDette vægmaleri er et af flere, der på initiativ af Olav de Linde er opført på hans ejendomme i Aarhus.
\nVægmaleriet er lavet af den tyske kunstner, Hendrik Beikirch, også kendt under aliasset, ecb. Han skaber iøjnefaldende portrætter af dokumentariske og fiktive karaktere. Hver af Beikirchs figurer har en historie at fortælle, hvilket også kommer til udtryk i de mange portrætters ”erfaringsrynker” eller med små tekster. Med den reducerede farvepalet og de slående kontraster, der kendetegner hans portrætter, understreger han subjekters sårbarhed.
\nNetop dette vægmaleri er, modsat andre, malet på plader, som gør, at værket er lettere at bevare. Hvis pudset på væggen bagved skal renses, kan værket blot tages ned og sættes op igen, hvilket var tilfældet i 2018, hvor bygningen skulle renoveres.
\nInteresseret i mere, klik her
\nDette vægmaleri er et af flere, der på initiativ af Olav de Linde er opført på hans ejendomme i Aarhus.
\nVægmaleriet er lavet af den tyske kunstner, Hendrik Beikirch, også kendt under aliasset, ecb. Han skaber iøjnefaldende portrætter af dokumentariske og fiktive karaktere. Hver af Beikirchs figurer har en historie at fortælle, hvilket også kommer til udtryk i de mange portrætters ”erfaringsrynker” eller med små tekster. Med den reducerede farvepalet og de slående kontraster, der kendetegner hans portrætter, understreger han subjekters sårbarhed.
\nNetop dette vægmaleri er, modsat andre, malet på plader, som gør, at værket er lettere at bevare. Hvis pudset på væggen bagved skal renses, kan værket blot tages ned og sættes op igen, hvilket var tilfældet i 2018, hvor bygningen skulle renoveres.
\nInteresseret i mere, klik her
\nDette vægmaleri er et af flere, der på initiativ af Olav de Linde er opført på hans ejendomme, og er desuden det største i Aarhus med sine 210 kvm. Værket kan betragtes alle døgnets timer, da det som det eneste vægmaleri har opsat lys, til når mørket falder på.
\nVægmaleriet er lavet af den tyske kunstner, Hendrik Beikirch, også kendt under aliasset, ecb. Han skaber iøjnefaldende portrætter af dokumentariske og fiktive karaktere. Hver af Beikirchs figurer har en historie at fortælle, hvilket også kommer til udtryk i de mange portrætters ”erfaringsrynker” eller med små tekster. Med den reducerede farvepalet og de slående kontraster, der kendetegner hans portrætter, understreger han subjekters sårbarhed.
","Longitude":10.219977,"Latitude":56.156294,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xryl40sc/heindrik-beikrichbalticagade-21.png"}],"Description":"Dette vægmaleri er et af flere, der på initiativ af Olav de Linde er opført på hans ejendomme, og er desuden det største i Aarhus med sine 210 kvm. Værket kan betragtes alle døgnets timer, da det som det eneste vægmaleri har opsat lys, til når mørket falder på.
\nVægmaleriet er lavet af den tyske kunstner, Hendrik Beikirch, også kendt under aliasset, ecb. Han skaber iøjnefaldende portrætter af dokumentariske og fiktive karaktere. Hver af Beikirchs figurer har en historie at fortælle, hvilket også kommer til udtryk i de mange portrætters ”erfaringsrynker” eller med små tekster. Med den reducerede farvepalet og de slående kontraster, der kendetegner hans portrætter, understreger han subjekters sårbarhed.
"}],"Contact":{"Address":"Baliticagade 21, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2536,"Name":"FAUST - \"Vulva\" (Posthussmøgen)","Description":"En ud af to vægge, som FAUST malede til streetart udstillingen ”Icons for Now” under Aarhus Festuge i 2008. Ved udendørsudstillingen, Icons for Now, blev flere vægge i Aarhus renset og klargjort til en præsentation af ti kunstneres lovlige bidrag i det offentlige rum. Med Aarhus Kunstbygning som etableret institution bag sig, fik kunstnerne mulighed for at præge Aarhus gader over en længere periode end de måske er vant til. Værkerne blev for en periode fastholdt og ikoniseret i byens rum, hvorefter de blev overladt til byen på ubestemt tid.
\nIfølge kunstneren FAUST er dette værk en savlende vagina med skarpe tænder.\u00A0
","Longitude":10.209832,"Latitude":56.15417,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ig5fvxod/faustposthussmøgen.png"}],"Description":"En ud af to vægge, som FAUST malede til streetart udstillingen ”Icons for Now” under Aarhus Festuge i 2008. Ved udendørsudstillingen, Icons for Now, blev flere vægge i Aarhus renset og klargjort til en præsentation af ti kunstneres lovlige bidrag i det offentlige rum. Med Aarhus Kunstbygning som etableret institution bag sig, fik kunstnerne mulighed for at præge Aarhus gader over en længere periode end de måske er vant til. Værkerne blev for en periode fastholdt og ikoniseret i byens rum, hvorefter de blev overladt til byen på ubestemt tid.
\nIfølge kunstneren FAUST er dette værk en savlende vagina med skarpe tænder.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Fredens Torv 6, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2538,"Name":"Anne Lund - \"Atomkraft? Nej tak\"","Description":"Ophavskvinden bag logoet er hverken kunstner eller designer. Den dengang 21-årige kvinde, Anne Lund, er i stedet aktivist, og logoet blev tegnet en dag på hendes kollegieværelse på Aarhus Universitet i 1975. Nej Tak-logoet er nu trykt i 15-20 millioner eksemplarer, og oversat til 60 forskellige sprog. Dermed generede logoet langt mere opmærksomhed end hvad Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) havde turdet håbe på.
\nDen røde sol og den venlige tekst blev til i oprøret mod mulige kernekraftværker i Danmark tilbage i 1975. Siden 1983 har vægmaleriet Atomkraft? Nej Tak tilsmilet aarhusianerne, hvor det flere gange er blevet malet op med friske farver.
","Longitude":10.205735,"Latitude":56.157057,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2qtiq2yu/annelundemilvettspassage.png"}],"Description":"Ophavskvinden bag logoet er hverken kunstner eller designer. Den dengang 21-årige kvinde, Anne Lund, er i stedet aktivist, og logoet blev tegnet en dag på hendes kollegieværelse på Aarhus Universitet i 1975. Nej Tak-logoet er nu trykt i 15-20 millioner eksemplarer, og oversat til 60 forskellige sprog. Dermed generede logoet langt mere opmærksomhed end hvad Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) havde turdet håbe på.
\nDen røde sol og den venlige tekst blev til i oprøret mod mulige kernekraftværker i Danmark tilbage i 1975. Siden 1983 har vægmaleriet Atomkraft? Nej Tak tilsmilet aarhusianerne, hvor det flere gange er blevet malet op med friske farver.
"}],"Contact":{"Address":"Emil Vetts Passage 7, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2540,"Name":"Herbert Baglione","Description":"Den internationalt kendte graffitikunstner, Herbert Baglione, har i årevis lavet overbevisende og fortællende værker på både gader og gallerier. Dette vægmaleri af Baglione blev lavet under Aarhus Festuge 2008, som en del af udendørsudstillingen, Icons for Now, hvor flere vægge i Aarhus blev renset og klargjort til en præsentation af ti kunstneres lovlige bidrag i det offentlige rum.
\nBaglione er kendt for sine stærke, forenklede vægmalerier, der minder om huletegninger, og hans store interesse for menneskelig ufuldkommenhed og ekstremer. Det ses tydeligt i hans afbildning af menneskets skikkelse, som ofte er smertefuldt overvægtige eller særdeles anorektiske. Hans farvepalet er altid monoton af sorte, hvide og gyldne nuancer, der sammen med det visuelle udtryk gør hans værker letgenkendelige.
","Longitude":10.210868,"Latitude":56.158473,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ql2nj2st/herbertbaglionegraven15.png"}],"Description":"Den internationalt kendte graffitikunstner, Herbert Baglione, har i årevis lavet overbevisende og fortællende værker på både gader og gallerier. Dette vægmaleri af Baglione blev lavet under Aarhus Festuge 2008, som en del af udendørsudstillingen, Icons for Now, hvor flere vægge i Aarhus blev renset og klargjort til en præsentation af ti kunstneres lovlige bidrag i det offentlige rum.
\nBaglione er kendt for sine stærke, forenklede vægmalerier, der minder om huletegninger, og hans store interesse for menneskelig ufuldkommenhed og ekstremer. Det ses tydeligt i hans afbildning af menneskets skikkelse, som ofte er smertefuldt overvægtige eller særdeles anorektiske. Hans farvepalet er altid monoton af sorte, hvide og gyldne nuancer, der sammen med det visuelle udtryk gør hans værker letgenkendelige.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2555,"Name":"Peter Birk (Nørre allé, mosaik-vægmaleri)","Description":"Dette vægmaleri fra 2017 og kan ses som en del af Peter Birks senere værker, der er præget af hovedsagligt mosaikker og planter. Hvor tidligere værker har været domineret af hans baggrund som tatovør og temaet forfald.
\nPeter Birks kunstneriske karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særlig kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed og yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
","Longitude":10.205239,"Latitude":56.159934,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/31hi25h3/peterbirknørrealle27.png"}],"Description":"Dette vægmaleri fra 2017 og kan ses som en del af Peter Birks senere værker, der er præget af hovedsagligt mosaikker og planter. Hvor tidligere værker har været domineret af hans baggrund som tatovør og temaet forfald.
\nPeter Birks kunstneriske karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særlig kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed og yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
"}],"Contact":{"Address":"Nørre allé 27, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2559,"Name":"Stanisslaw Wejman","Description":"Allerede i 1990 satte Aarhus Festuge fokus på vægmalerier i samarbejde med kunstneren, Hans Krull, der inviterede to polske kunstnere til at skabe et par vægmalerier i Aarhus midtby. Stanislaw Wejman skabte Man With a Beast i Rosensgade mens Andrzej Kowalczyk stod for Fløjtespilleren, der kan ses i Borggade.
\nDette vægmaleri er af Stanislaw Wejman som er en anerkendt kunstner, der blandt andet har udstillet på MoMa – Museum of Modern Art i New York. I hans tegninger og malerier optræder der oftest et menneske eller en menneskeskikkelse og et fabeldyr, der sammen med en simple farvepalet skaber en dyster stemning.
","Longitude":10.209824,"Latitude":56.157701,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hhjnqvdb/stanisslawwejmanrosensgade.png"}],"Description":"Allerede i 1990 satte Aarhus Festuge fokus på vægmalerier i samarbejde med kunstneren, Hans Krull, der inviterede to polske kunstnere til at skabe et par vægmalerier i Aarhus midtby. Stanislaw Wejman skabte Man With a Beast i Rosensgade mens Andrzej Kowalczyk stod for Fløjtespilleren, der kan ses i Borggade.
\nDette vægmaleri er af Stanislaw Wejman som er en anerkendt kunstner, der blandt andet har udstillet på MoMa – Museum of Modern Art i New York. I hans tegninger og malerier optræder der oftest et menneske eller en menneskeskikkelse og et fabeldyr, der sammen med en simple farvepalet skaber en dyster stemning.
"}],"Contact":{"Address":"Rosengade 7, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2561,"Name":"Peter Birk (Valdemarsgade)","Description":"Vægmaleriet er af Peter Birk, og blev opført som en gave til byen i forbindelse med Aarhus’ titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Motivet, som er fiskekuttere, ligger sig mest op af perioden af Peter Birks karriere hvor han udforskede temaet forfald.
\nPeter Birks er en af de mest repræsenteret street art-kunstnere i Aarhus. Hans karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særlig kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed og yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
\n\u00A0
","Longitude":10.196436,"Latitude":56.149942,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/un5n11hf/peterbirkvaldemarsgade50.png"}],"Description":"Vægmaleriet er af Peter Birk, og blev opført som en gave til byen i forbindelse med Aarhus’ titel som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Motivet, som er fiskekuttere, ligger sig mest op af perioden af Peter Birks karriere hvor han udforskede temaet forfald.
\nPeter Birks er en af de mest repræsenteret street art-kunstnere i Aarhus. Hans karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særlig kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed og yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Valdemarsgade 50, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2565,"Name":"HuskMitNavn (Frederiks allé)","Description":"Vægmaleriet af HuskMitNavn blev til under streetart-udstillingen ”Icons for Now”, der blev afviklet under Aarhus Festuge 2008. HuskMitNavn er kendt på den danske såvel som internationale kunstscene og hans værker er udstillet på både danske og internationale gallerier, kunsthaller og kunstmuseer. Eksempelvis den prestigefyldte udstilling, Beyond The Streets, i New York, der udvælger de største kunstnere indenfor graffiti og street art.
\nHuskMitNavn har en letgenkendelig streg og sans for humor, tragikomik og er ikke mindst kendt for at spidde det moderne livs små og store øjeblikke med stor empati. Oftest har hans motiver glimt af hverdagen, og stiller skarpt på de betydende øjeblikke, der passerer os, uden at vi for alvor registrerer dem, men som alligevel udgør en væsentlig del af vores tilstedeværelse.
\nHans vægmalerier tager ofte udgangspunkt i og benytter omgivelser tæt på gavlen. Dette værks motiv er en mand, der står og lytter; om det er til støjen fra den meget trafikerede vej eller til musikken, der i sin tid kom fra den nu lukket musikbutik ved siden af vægmaleriet, er op til beskueren selv.
","Longitude":10.194942,"Latitude":56.147153,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bkrfno4v/huskmitnavnfrederiksalle136.png"}],"Description":"Vægmaleriet af HuskMitNavn blev til under streetart-udstillingen ”Icons for Now”, der blev afviklet under Aarhus Festuge 2008. HuskMitNavn er kendt på den danske såvel som internationale kunstscene og hans værker er udstillet på både danske og internationale gallerier, kunsthaller og kunstmuseer. Eksempelvis den prestigefyldte udstilling, Beyond The Streets, i New York, der udvælger de største kunstnere indenfor graffiti og street art.
\nHuskMitNavn har en letgenkendelig streg og sans for humor, tragikomik og er ikke mindst kendt for at spidde det moderne livs små og store øjeblikke med stor empati. Oftest har hans motiver glimt af hverdagen, og stiller skarpt på de betydende øjeblikke, der passerer os, uden at vi for alvor registrerer dem, men som alligevel udgør en væsentlig del af vores tilstedeværelse.
\nHans vægmalerier tager ofte udgangspunkt i og benytter omgivelser tæt på gavlen. Dette værks motiv er en mand, der står og lytter; om det er til støjen fra den meget trafikerede vej eller til musikken, der i sin tid kom fra den nu lukket musikbutik ved siden af vægmaleriet, er op til beskueren selv.
"}],"Contact":{"Address":"Frederiks Allé 136, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2567,"Name":"HuskMitNavn (Mejlgade)","Description":"Vægmaleriet af HuskMitNavn blev til under streetart-udstillingen ”Icons for Now”, der blev afviklet under Aarhus Festuge 2008. HuskMitNavn er kendt på den danske såvel som internationale kunstscene og hans værker er udstillet på både danske og internationale gallerier, kunsthaller og kunstmuseer. Eksempelvis den prestigefyldte udstilling, Beyond The Streets, i New York, der udvælger de største kunstnere indenfor graffiti og street art.
\nHuskMitNavn har en letgenkendelig streg og sans for humor, tragikomik og er ikke mindst kendt for at spidde det moderne livs små og store øjeblikke med stor empati. Oftest har hans motiver glimt af hverdagen, og stiller skarpt på de betydende øjeblikke, der passerer os, uden at vi for alvor registrerer dem, men som alligevel udgør en væsentlig del af vores tilstedeværelse.
\nHans vægmalerier tager ofte udgangspunkt i og benytter omgivelser tæt på gavlen. Dette værks motiv, som er en lille blå mand, der går afsted med et maleri under armen, er placeret ved siden af et galleri, hvor det netop er muligt at få sin egen kunst med hjem under armen.
","Longitude":10.212136,"Latitude":56.158186,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yvpjyb24/huskmitnavn-mejlgade18b.png"}],"Description":"Vægmaleriet af HuskMitNavn blev til under streetart-udstillingen ”Icons for Now”, der blev afviklet under Aarhus Festuge 2008. HuskMitNavn er kendt på den danske såvel som internationale kunstscene og hans værker er udstillet på både danske og internationale gallerier, kunsthaller og kunstmuseer. Eksempelvis den prestigefyldte udstilling, Beyond The Streets, i New York, der udvælger de største kunstnere indenfor graffiti og street art.
\nHuskMitNavn har en letgenkendelig streg og sans for humor, tragikomik og er ikke mindst kendt for at spidde det moderne livs små og store øjeblikke med stor empati. Oftest har hans motiver glimt af hverdagen, og stiller skarpt på de betydende øjeblikke, der passerer os, uden at vi for alvor registrerer dem, men som alligevel udgør en væsentlig del af vores tilstedeværelse.
\nHans vægmalerier tager ofte udgangspunkt i og benytter omgivelser tæt på gavlen. Dette værks motiv, som er en lille blå mand, der går afsted med et maleri under armen, er placeret ved siden af et galleri, hvor det netop er muligt at få sin egen kunst med hjem under armen.
"}],"Contact":{"Address":"Mejlgade 18B, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2569,"Name":"Ulrik Myrtue","Description":"Dette vægmalerier er lavet af kunstneren Ulrik Myrtue i 2017 og blev til på baggrund af foreningen, Mere end gavlmalerier, som er startet af Ulrik Myrtue og andre ligesindede. Ideen bag initiativet er, at lokale kunstnere i samråd med bydelens beboere skaber nogle fede og personlige vægmalerier. Disse værker skal give bydelen identitet, og på den måde være et samlingspunkt for beboerne.
\nGavlen på Sankt Anna Gade 7 er udført af Ulrik Myrtue i 2017, der gennem en workshop sammen med beboerne, fik sine ideer og inspiration til værkets endelige motiv. Til workshoppen var der medbragt tuscher, papir og blyanter så beboerne i området, kunne komme og tegne deres forslag til gavlens udsmykning. Her blev der specifikt udvalgt nogle af børnenes tegninger og figurer, som blev skaleret op på væggen, der i dag kan nydes af beboerne på Sankt Anna Gade og andre forbipasserende
","Longitude":10.198697,"Latitude":56.147665,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/td2bypa0/ulrikmyrtuesanktannagade11.png"}],"Description":"Dette vægmalerier er lavet af kunstneren Ulrik Myrtue i 2017 og blev til på baggrund af foreningen, Mere end gavlmalerier, som er startet af Ulrik Myrtue og andre ligesindede. Ideen bag initiativet er, at lokale kunstnere i samråd med bydelens beboere skaber nogle fede og personlige vægmalerier. Disse værker skal give bydelen identitet, og på den måde være et samlingspunkt for beboerne.
\nGavlen på Sankt Anna Gade 7 er udført af Ulrik Myrtue i 2017, der gennem en workshop sammen med beboerne, fik sine ideer og inspiration til værkets endelige motiv. Til workshoppen var der medbragt tuscher, papir og blyanter så beboerne i området, kunne komme og tegne deres forslag til gavlens udsmykning. Her blev der specifikt udvalgt nogle af børnenes tegninger og figurer, som blev skaleret op på væggen, der i dag kan nydes af beboerne på Sankt Anna Gade og andre forbipasserende
"}],"Contact":{"Address":"Sankt Anna Gade 7, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2571,"Name":"Eske Touborg (Sankt Anna Gade)","Description":"Graffitikunstneren, Eske Touborg, har malet vægmaleriet i 2017, der forestiller en hammerhaj. Generelt er Eske Touborg meget optaget af undervandstemaet, da han gennem sine rejser, hvor han dykker, finder inspiration i de mange væsner, som befinder sig i havet. Dette kommer også tydeligt til udtryk i hans andre vægmalerier, der pryder Aarhus’ gader, hvor det blandt andet også er muligt at finde en hvidhaj og en rokke.
\nEske Touborg startede med at male graffiti og har siden udviklet sin stil mere figurativt. Han har også skrevet en guidebog i to bind til folk, der er interesseret i at lære graffitihåndværket bedre at kende: Graffiti Håndbogen – en guide for begyndere.
","Longitude":10.198745,"Latitude":56.147597,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ol1dukm0/eksetouborgsanktannagade11.png"}],"Description":"Graffitikunstneren, Eske Touborg, har malet vægmaleriet i 2017, der forestiller en hammerhaj. Generelt er Eske Touborg meget optaget af undervandstemaet, da han gennem sine rejser, hvor han dykker, finder inspiration i de mange væsner, som befinder sig i havet. Dette kommer også tydeligt til udtryk i hans andre vægmalerier, der pryder Aarhus’ gader, hvor det blandt andet også er muligt at finde en hvidhaj og en rokke.
\nEske Touborg startede med at male graffiti og har siden udviklet sin stil mere figurativt. Han har også skrevet en guidebog i to bind til folk, der er interesseret i at lære graffitihåndværket bedre at kende: Graffiti Håndbogen – en guide for begyndere.
"}],"Contact":{"Address":"Sankt Anna Gade 11, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2574,"Name":"Andrzej Kowalczyk","Description":"Andrzej Kowalczyk er en polsk kunstner og grafiker, der i Aarhus har udsmykket Hotel Royal og Royal Casino med mange smukke malerier. I Aarhus Festugen 1990 udsmykkede han det offentlige byrum med et vægmaleri på Borggade 2. Det er et de ældste vægmalerier Aarhus har tilbage, sammen med Mågekysset af Hans Krull på Fiskergade 90 og Man With a Beast af Stanislaw Wejman på Rosensgade 7.
\nDet valgte motiv er lånt af to af kunsthistoriens to store malere: Edouard Manet og Henri Matisse. De svævende skikkelser, der bevæger sig i spiral op af ad væggen, er fra Matisses maleri Dance fra 1910, og manden, som står i midten og spiller på en fløjte, er lånt af Manet og hans maleri Fløjtespilleren fra 1866
","Longitude":10.20886,"Latitude":56.159126,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3y5d54oa/andrzejkowalczykborggade2.png"}],"Description":"Andrzej Kowalczyk er en polsk kunstner og grafiker, der i Aarhus har udsmykket Hotel Royal og Royal Casino med mange smukke malerier. I Aarhus Festugen 1990 udsmykkede han det offentlige byrum med et vægmaleri på Borggade 2. Det er et de ældste vægmalerier Aarhus har tilbage, sammen med Mågekysset af Hans Krull på Fiskergade 90 og Man With a Beast af Stanislaw Wejman på Rosensgade 7.
\nDet valgte motiv er lånt af to af kunsthistoriens to store malere: Edouard Manet og Henri Matisse. De svævende skikkelser, der bevæger sig i spiral op af ad væggen, er fra Matisses maleri Dance fra 1910, og manden, som står i midten og spiller på en fløjte, er lånt af Manet og hans maleri Fløjtespilleren fra 1866
"}],"Contact":{"Address":"Borggade 2, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2576,"Name":"Eske Touborg (Søndergade)","Description":"Graffitikunstneren, Eske Touborg, har malet vægmaleriet i 2019, der forestiller en rokke. Generelt er Eske Touborg meget optaget af undervandstemaet, da han gennem sine rejser, hvor han dykker, finder inspiration i de mange væsner, som befinder sig i havet. Dette kommer også tydeligt til udtryk i hans andre vægmalerier, der pryder Aarhus’ gader, hvor det blandt andet også er muligt at finde en hammerhaj og en hvidhaj.
\nEske Touborg startede med at male graffiti og har siden udviklet sin stil mere figurativt. Han har også skrevet en guidebog i to bind til folk, der er interesseret i at lære graffitihåndværket bedre at kende: Graffiti Håndbogen – en guide for begyndere.
","Longitude":10.206923,"Latitude":56.154775,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0bao2rq0/esketouborgsøndergade30.png"}],"Description":"Graffitikunstneren, Eske Touborg, har malet vægmaleriet i 2019, der forestiller en rokke. Generelt er Eske Touborg meget optaget af undervandstemaet, da han gennem sine rejser, hvor han dykker, finder inspiration i de mange væsner, som befinder sig i havet. Dette kommer også tydeligt til udtryk i hans andre vægmalerier, der pryder Aarhus’ gader, hvor det blandt andet også er muligt at finde en hammerhaj og en hvidhaj.
\nEske Touborg startede med at male graffiti og har siden udviklet sin stil mere figurativt. Han har også skrevet en guidebog i to bind til folk, der er interesseret i at lære graffitihåndværket bedre at kende: Graffiti Håndbogen – en guide for begyndere.
"}],"Contact":{"Address":"Søndergade 30, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2578,"Name":"Anne Philipp (Brammersgade)","Description":"Dette vægmaleri er af Anne Philipp. Hun var kommunikationsdesigner og illustrator. Hun blev kun 28 år, men nåede alligevel at dele sit talent og sin genkendelig streg i byens gader. Hendes motiver er sammensat af utallige fine streger, og forestiller oftest ansigter, der gennem hendes store sans for detaljen giver værkerne livlighed og nerve. Street art er af natur forgængeligt og konstant i forandring, men visheden om, at Anne Philipp ikke længere er en del af denne udvikling, skaber alligevel et ønske om at bevare hendes værker i så høj grad som muligt.
","Longitude":10.20330011844635,"Latitude":56.1472295633998,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cz5hmyw5/brammersgade_streetcoffee.jpg"}],"Description":"Dette vægmaleri er af Anne Philipp. Hun var kommunikationsdesigner og illustrator. Hun blev kun 28 år, men nåede alligevel at dele sit talent og sin genkendelig streg i byens gader. Hendes motiver er sammensat af utallige fine streger, og forestiller oftest ansigter, der gennem hendes store sans for detaljen giver værkerne livlighed og nerve. Street art er af natur forgængeligt og konstant i forandring, men visheden om, at Anne Philipp ikke længere er en del af denne udvikling, skaber alligevel et ønske om at bevare hendes værker i så høj grad som muligt.
"}],"Contact":{"Address":"Brammersgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2580,"Name":"SOBEKCIS (Klosterport)","Description":"Værket er fra 2014, og er af en serbisk duo bestående af to tvillinger, Ivan og Nikola Galic. Brødrene går under aliaset SOBEKCIS, der er en sammentrækning af deres kunstnernavne, Sobek og Kcis.
Tvillingebrødrene startede deres kunstneriske karriere i hovedstaden Beograds gader som graffitimalere. Gennem årene har deres stil været præget af enten traditionel kunst eller graffiti, indtil de kom frem til det, der kendetegner dem i dag: en sammenblanding af de to dele. SOBEKCIS har af den grund udviklet et unikt visuelt udtryk, som inkorporerer den spontane og ærlige graffitistil med den traditionelle kunsts kompleksitet, og hvor de særligt henter inspiration fra tegneserier og deres farverige univers.
Netop dette værk er et godt eksempel på deres unikke blanding, da der ses tydelige referencer til tegneseriernes univers, eksempelvis ved de malede mursten, der udgør baggrunden. Samtidig forestiller værket deres alias ”SOBEKCIS”, skrevet med grafittikunstens spontane udtryk, der gør det svært at identificere alle de forskellige bogstaver.
I dag arbejder SOBEKCIS hovedsagligt med gadekunst, men duoen udstiller også deres kunstværker i flere gallerier rundt om i Europa.
Værket er fra 2014, og er af en serbisk duo bestående af to tvillinger, Ivan og Nikola Galic. Brødrene går under aliaset SOBEKCIS, der er en sammentrækning af deres kunstnernavne, Sobek og Kcis.
Tvillingebrødrene startede deres kunstneriske karriere i hovedstaden Beograds gader som graffitimalere. Gennem årene har deres stil været præget af enten traditionel kunst eller graffiti, indtil de kom frem til det, der kendetegner dem i dag: en sammenblanding af de to dele. SOBEKCIS har af den grund udviklet et unikt visuelt udtryk, som inkorporerer den spontane og ærlige graffitistil med den traditionelle kunsts kompleksitet, og hvor de særligt henter inspiration fra tegneserier og deres farverige univers.
Netop dette værk er et godt eksempel på deres unikke blanding, da der ses tydelige referencer til tegneseriernes univers, eksempelvis ved de malede mursten, der udgør baggrunden. Samtidig forestiller værket deres alias ”SOBEKCIS”, skrevet med grafittikunstens spontane udtryk, der gør det svært at identificere alle de forskellige bogstaver.
I dag arbejder SOBEKCIS hovedsagligt med gadekunst, men duoen udstiller også deres kunstværker i flere gallerier rundt om i Europa.
Dette vægmaleri er et af de tidligere, som Peter Birk har malet igennem årene, og er dedikeret til gadens folk. Han har siden lavet utallige værker, og er den mest udbredte street art-kunstner i Aarhus’ gader.
\nPeter Birks kunstneriske karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i det pulserende gadebillede. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særligt kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed og en yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
","Longitude":10.211936,"Latitude":56.147901,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ma5jh1ca/peterbirkjædergaardsgade.jpeg"}],"Description":"Dette vægmaleri er et af de tidligere, som Peter Birk har malet igennem årene, og er dedikeret til gadens folk. Han har siden lavet utallige værker, og er den mest udbredte street art-kunstner i Aarhus’ gader.
\nPeter Birks kunstneriske karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i det pulserende gadebillede. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særligt kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed og en yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
"}],"Contact":{"Address":"Jægergårdsgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2585,"Name":"Thomas Brodersen og Gustav Østerheden (Busgaden)","Description":"Et samarbejde mellem EasyPark Danmark, Ungdomskulturhuset (UKH) og Teknik & Miljø, har resulteret i et kunstprojekt, der har forskønnet Busgaden. Projektet hedder parking art. Temaet for værket er natur.\u00A0
\nBusgadens ellers kedelige og grå nuancer er blevet malet i nye friske farver, og hver væg har fået malet et stykke af et træ. Værket kan kun ses fra bussen, og alt efter hvilken retning bussen kører, vil træet på væggene enten blomstre op eller forgå.
\nDe to kunstnere, Thomas Brodersen og Gustav Østerheden, fra Ungdomskulturhuset/foreningen Art Ground Collective har på grund af værkets placering ved Busgaden været nødt til at male fra kl 01.00-05.20 om natten, fordi der i hverdagstimerne passerer omkring 80 busser i timen.
\nFilmen er lavet af Asbjørn Holst Kragh fra Ungdomskulturhuset.\u00A0
","Longitude":10.205915,"Latitude":56.155217,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2i3agu5y/busgaden-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1hwdsxd0/i-dagslys_busgaden.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3e1bc1yr/busgaden-1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/c4dobx20/busgaden-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ct4oz2rd/busgaden-4-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cl5gyswc/busgaden-5-lille.jpg"}],"Description":"Et samarbejde mellem EasyPark Danmark, Ungdomskulturhuset (UKH) og Teknik & Miljø, har resulteret i et kunstprojekt, der har forskønnet Busgaden. Projektet hedder parking art. Temaet for værket er natur.\u00A0
\nBusgadens ellers kedelige og grå nuancer er blevet malet i nye friske farver, og hver væg har fået malet et stykke af et træ. Værket kan kun ses fra bussen, og alt efter hvilken retning bussen kører, vil træet på væggene enten blomstre op eller forgå.
\nDe to kunstnere, Thomas Brodersen og Gustav Østerheden, fra Ungdomskulturhuset/foreningen Art Ground Collective har på grund af værkets placering ved Busgaden været nødt til at male fra kl 01.00-05.20 om natten, fordi der i hverdagstimerne passerer omkring 80 busser i timen.
\nFilmen er lavet af Asbjørn Holst Kragh fra Ungdomskulturhuset.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Busgaden, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"https://www.facebook.com/ViUdviklerAarhus/videos/844828272554368/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2592,"Name":"Hendrik Beikirch (It takes two..., Frichsparken)","Description":"Vægmaleriet er et af flere, der på initiativ af Olav de Linde er opført på hans ejendomme i Aarhus.
\nDet er lavet i 2012 af den tyske kunstner, Hendrik Beikirch, også kendt under aliasset, ecb, som skaber iøjnefaldende portrætter af dokumentariske og fiktive karaktere. Hver af Beikirchs figurer har en historie at fortælle, hvilket også kommer til udtryk i de mange portrætters ”erfaringsrynker” eller igennem værkernes små tekster. Med den reducerede farvepalet og de slående kontraster, der kendetegner hans portrætter, understreger ecb subjekters sårbarhed. Dette vægmaleri er ingen undtagelse. De to ældre mænd med erfaringsrynker, der er portrætteret, ser identiske ud og kigger tilbage på den anden med de tilhørende tekster ”It takes two” ”To make one”.
","Longitude":10.176000595092773,"Latitude":56.152927244071556,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pbpfkhya/it-takes-two_mand_frichsparken_roteret-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wlvfkouu/semor-zoer-og-velvet.jpg"}],"Description":"Vægmaleriet er et af flere, der på initiativ af Olav de Linde er opført på hans ejendomme i Aarhus.
\nDet er lavet i 2012 af den tyske kunstner, Hendrik Beikirch, også kendt under aliasset, ecb, som skaber iøjnefaldende portrætter af dokumentariske og fiktive karaktere. Hver af Beikirchs figurer har en historie at fortælle, hvilket også kommer til udtryk i de mange portrætters ”erfaringsrynker” eller igennem værkernes små tekster. Med den reducerede farvepalet og de slående kontraster, der kendetegner hans portrætter, understreger ecb subjekters sårbarhed. Dette vægmaleri er ingen undtagelse. De to ældre mænd med erfaringsrynker, der er portrætteret, ser identiske ud og kigger tilbage på den anden med de tilhørende tekster ”It takes two” ”To make one”.
"}],"Contact":{"Address":"Søren Frichs Vej 42a, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2596,"Name":"David Hernan","Description":"Kulbrosporet, som værket er lavet på, er bygget i 1950, og blev brugt til at transportere kul fra skibene i havnen til det daværende Aarhus Gasværk. I dag danner Kulbroen kulisserne for en upoleret bagside af byen. Det er et enestående og næsten glemt område, der rummer kreative kulturelle miljøer. Stedet er under stor forvandling, og netop i 2018 blev en konkurrence til udvikling af området udstedt af Aarhus Kommune, hvilket gør dette værks fremtidige eksistens usikker.
\nVægmaleriet af lavet i 2015 af David Hernan, der er en visuel kunstner og tatovør. I hans praksis anvender han mange forskellige stilarter og medier til at transformere, dekorere og styrke sit genstandsfelt. Det primære fokus har været på tatoveringer, men han har også været med til at udsmykke byens gader. Der findes to værker af David Hernan i Aarhus, og i begge værker figurerer fuglen som det dominerende motiv
","Longitude":10.210539,"Latitude":56.14907,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e4bns5b2/davidhernankulbroen.jpeg"}],"Description":"Kulbrosporet, som værket er lavet på, er bygget i 1950, og blev brugt til at transportere kul fra skibene i havnen til det daværende Aarhus Gasværk. I dag danner Kulbroen kulisserne for en upoleret bagside af byen. Det er et enestående og næsten glemt område, der rummer kreative kulturelle miljøer. Stedet er under stor forvandling, og netop i 2018 blev en konkurrence til udvikling af området udstedt af Aarhus Kommune, hvilket gør dette værks fremtidige eksistens usikker.
\nVægmaleriet af lavet i 2015 af David Hernan, der er en visuel kunstner og tatovør. I hans praksis anvender han mange forskellige stilarter og medier til at transformere, dekorere og styrke sit genstandsfelt. Det primære fokus har været på tatoveringer, men han har også været med til at udsmykke byens gader. Der findes to værker af David Hernan i Aarhus, og i begge værker figurerer fuglen som det dominerende motiv
"}],"Contact":{"Address":"Kulbroen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2598,"Name":"Peter Birk og David Hernan","Description":"Vægmaleriet er af David Hernan og Peter Birk, der begge er visuelle kunstnere og tatovører. Hernans primære fokus er på tatoveringer, hvor han i sin praksis anvender mange forskellige stilarter til at transformere sit genstandsfelt. Derimod er Birks primære fokus på kunsten, herunder særligt street art, hvilket har resulteret i, at han er en af Danmarks førende kunstnere inden for dette felt.
\nI Aarhus findes der to værker af David Hernan, og gældende for dem begge er, at fuglen figurerer som det dominerende motiv. I modsætning til Hernan har Peter Birk fyldt Aarhus’ gader med utallige værker. På dette vægmaleri har Birk hovedsagligt haft fokus på træet, som fuglene flyver væk fra.
","Longitude":10.2084804,"Latitude":56.1608479,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zivjdwrs/peterbirkdavidhernananholtsgade.jpeg"}],"Description":"Vægmaleriet er af David Hernan og Peter Birk, der begge er visuelle kunstnere og tatovører. Hernans primære fokus er på tatoveringer, hvor han i sin praksis anvender mange forskellige stilarter til at transformere sit genstandsfelt. Derimod er Birks primære fokus på kunsten, herunder særligt street art, hvilket har resulteret i, at han er en af Danmarks førende kunstnere inden for dette felt.
\nI Aarhus findes der to værker af David Hernan, og gældende for dem begge er, at fuglen figurerer som det dominerende motiv. I modsætning til Hernan har Peter Birk fyldt Aarhus’ gader med utallige værker. På dette vægmaleri har Birk hovedsagligt haft fokus på træet, som fuglene flyver væk fra.
"}],"Contact":{"Address":"Anholtsgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2600,"Name":"Theo Pedersen","Description":"Kulbrosporet, som værket er lavet på, er bygget i 1950, og blev brugt til at transportere kul fra skibene i havnen til det daværende Aarhus Gasværk. I dag danner Kulbroen kulisserne for en upoleret bagside af byen. Det er et enestående og næsten glemt område, der rummer kreative kulturelle miljøer. Stedet er under stor forvandling, og netop i 2018 blev en konkurrence til udvikling af området udstedt af Aarhus Kommune, hvilket gør dette værks fremtidige eksistens usikker.
\nVægmaletiet er fra 2015, og er lavet af Theo Pedersen, der er uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med en bachelorgrad i grafisk design. Hans projekter bevæger sig inden for alt mellem illustrationer, grafisk design og store vægmalerier. Værkets blågrønne farvevalg, enkelthed og motiv bæger præg af hans interesse for og erfaring med grafisk design.
","Longitude":10.210539,"Latitude":56.14907,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/okkfjttv/theopedersenkulbroen2015.jpeg"}],"Description":"Kulbrosporet, som værket er lavet på, er bygget i 1950, og blev brugt til at transportere kul fra skibene i havnen til det daværende Aarhus Gasværk. I dag danner Kulbroen kulisserne for en upoleret bagside af byen. Det er et enestående og næsten glemt område, der rummer kreative kulturelle miljøer. Stedet er under stor forvandling, og netop i 2018 blev en konkurrence til udvikling af området udstedt af Aarhus Kommune, hvilket gør dette værks fremtidige eksistens usikker.
\nVægmaletiet er fra 2015, og er lavet af Theo Pedersen, der er uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med en bachelorgrad i grafisk design. Hans projekter bevæger sig inden for alt mellem illustrationer, grafisk design og store vægmalerier. Værkets blågrønne farvevalg, enkelthed og motiv bæger præg af hans interesse for og erfaring med grafisk design.
"}],"Contact":{"Address":"Kulbroen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2602,"Name":"Rasmus Balstrøm (Gudrunsvej)","Description":"Den anerkendte københavnske kunstner, Rasmus Balstrøm, har gennem sine mange år som street art-kunstner forfinet sin helt egen stil. Han er verdenskendt for sin teknik og sit mangfoldige udtryk, som kan være alt fra fantasifulde universer til politiske statements. Balstrøm føler, at det er hans ansvar at sætte spørgsmålstegn ved det, alle går og snakker om, og at få folk til at grine i stedet for at pege fingre. Balstrøms kunst kan derfor have et humoristisk og til tider rebelsk og provokerende udtryk, som skubber publikums grænser.
Balstrøm var for nyligt repræsenteret ved verdens største street art-museum i Amsterdam, og han har tidligere arbejdet sammen med nogle af de største legender som f.eks. OBEY og Jeff Hammilton.
Den anerkendte københavnske kunstner, Rasmus Balstrøm, har gennem sine mange år som street art-kunstner forfinet sin helt egen stil. Han er verdenskendt for sin teknik og sit mangfoldige udtryk, som kan være alt fra fantasifulde universer til politiske statements. Balstrøm føler, at det er hans ansvar at sætte spørgsmålstegn ved det, alle går og snakker om, og at få folk til at grine i stedet for at pege fingre. Balstrøms kunst kan derfor have et humoristisk og til tider rebelsk og provokerende udtryk, som skubber publikums grænser.
Balstrøm var for nyligt repræsenteret ved verdens største street art-museum i Amsterdam, og han har tidligere arbejdet sammen med nogle af de største legender som f.eks. OBEY og Jeff Hammilton.
Kunstneren bag facaden til Bazar Vest er Andrea Sergio, der blev født i Brindisi, Italien i 1978. Han begyndte sin kunstneriske karriere allerede som 12-årig inden for en subkultur til graffitikunsten, der har fokus på det rent skriftlige udtryk. Allerede i 1990 var han blevet populær på byens street art-scene for sine figurer og trendsættende stilregler, og senere blev han en af Italiens pionerer for europæisk graffiti under tagget Mr. Wany.
\nI dag har han lavet utallige vægmalerier verden over, er en del af seks forskellige street art- og graffiti-crews, og har samarbejdet med mange af de førende kunstnere på graffiti- og street art-scenen, såsom den danske kunstner SWET. Derudover har han også deltaget i mange events og udstillinger, blandt andet sin egen soloudstilling, ”Sweet Art Street Art”, på PAC, der er et moderne kunstmuseum i Milan.
\n\u00A0
","Longitude":10.13362,"Latitude":56.162795,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ukcdn0au/mr-wanyedwinrahrsvej32.jpg"}],"Description":"Kunstneren bag facaden til Bazar Vest er Andrea Sergio, der blev født i Brindisi, Italien i 1978. Han begyndte sin kunstneriske karriere allerede som 12-årig inden for en subkultur til graffitikunsten, der har fokus på det rent skriftlige udtryk. Allerede i 1990 var han blevet populær på byens street art-scene for sine figurer og trendsættende stilregler, og senere blev han en af Italiens pionerer for europæisk graffiti under tagget Mr. Wany.
\nI dag har han lavet utallige vægmalerier verden over, er en del af seks forskellige street art- og graffiti-crews, og har samarbejdet med mange af de førende kunstnere på graffiti- og street art-scenen, såsom den danske kunstner SWET. Derudover har han også deltaget i mange events og udstillinger, blandt andet sin egen soloudstilling, ”Sweet Art Street Art”, på PAC, der er et moderne kunstmuseum i Milan.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Edwin Rahrvej 32, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2606,"Name":"Thomas Kruse","Description":"Kunstneren, Thomas Kruse, malede i 1985 gavlen på to høje blokke sammen med beboerne i Gellerupparken. I dag er den ene af vægmalerierne blevet fjernet grundet renovering, og tilbage står et vægmaleri i gule nuancer, hvis motiv tager udgangspunkt i et livstræ, der viser nogle af de mennesker, som bor i Gellerup.
\nNedtagelsen af det ene vægmaleri var til stor ærgrelse for både kunstneren og beboerne i området. Under renoveringen prøvede de at kontakte forskellige personer og institutioner, som kunne være med til at finde en løsning for, hvordan vægmalerierne kunne bevares. Det resulterede i at vægmaleriet blev taget forsigtigt ned, og er gemt til opsætning på en anden blok.
","Longitude":10.138156,"Latitude":56.15716,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/haodb3g1/thomaskrusegudrunsvej58.jpg"}],"Description":"Kunstneren, Thomas Kruse, malede i 1985 gavlen på to høje blokke sammen med beboerne i Gellerupparken. I dag er den ene af vægmalerierne blevet fjernet grundet renovering, og tilbage står et vægmaleri i gule nuancer, hvis motiv tager udgangspunkt i et livstræ, der viser nogle af de mennesker, som bor i Gellerup.
\nNedtagelsen af det ene vægmaleri var til stor ærgrelse for både kunstneren og beboerne i området. Under renoveringen prøvede de at kontakte forskellige personer og institutioner, som kunne være med til at finde en løsning for, hvordan vægmalerierne kunne bevares. Det resulterede i at vægmaleriet blev taget forsigtigt ned, og er gemt til opsætning på en anden blok.
"}],"Contact":{"Address":"Gudrunsvej 58, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2608,"Name":"Kkade og Semor the Mad One","Description":"Værket er et samarbejde mellem Kkade og Semor the Mad One. Begge kunstnere er navnkundige inden for street art, og deltog i Aarhus Art Convention i 2016, hvor værket blev til.
Teksten “You are golden”, der ses på værket, er lavet af den schweiziske kunstner Kkade, der benytter sig af kalligrafi med en særlig teknik, hvor hans “skriveredskab” er en spraydåse.
Semor the Mad One viste i en tidlig alder interesse for vægkunst, da han som barn skrev graffitilignende bogstaver med kridt på væggene af sit børneværelse. Siden da er den tyske kunstner blevet et stort navn; hans stil er kendetegnet ved grafiske elementer, flere lag, mange former og gerne med eksperimenterende farvekombinationer. I dette værk gemmer hans genkendelige stil sig i baggrunden, og udfylder hullerne mellem teksten af Kkade
Værket er et samarbejde mellem Kkade og Semor the Mad One. Begge kunstnere er navnkundige inden for street art, og deltog i Aarhus Art Convention i 2016, hvor værket blev til.
Teksten “You are golden”, der ses på værket, er lavet af den schweiziske kunstner Kkade, der benytter sig af kalligrafi med en særlig teknik, hvor hans “skriveredskab” er en spraydåse.
Semor the Mad One viste i en tidlig alder interesse for vægkunst, da han som barn skrev graffitilignende bogstaver med kridt på væggene af sit børneværelse. Siden da er den tyske kunstner blevet et stort navn; hans stil er kendetegnet ved grafiske elementer, flere lag, mange former og gerne med eksperimenterende farvekombinationer. I dette værk gemmer hans genkendelige stil sig i baggrunden, og udfylder hullerne mellem teksten af Kkade
Elsted Kirke kan føres tilbage til 1200-tallet, ligesom det er tilfældet med mange andre kirker langs Egådalen. Kirken ligger højt i landskabet i den nordlige del af Lystrup.
\nKirken har gennemgået to store restaureringer i hhv. 1995 og 2017.
\nVed restaureringen i 1995 var det særligt arkitekterne Inger og Johannes Exner, der satte deres præg på arbejdet med kirkens lysforhold, og i 2017 hjalp Nationalmuseet med restaureringen af kirkens gamle kalkmalerier.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.229258537292479,"Latitude":56.24560336425667,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hzymi3yh/1-eksted-kirke.jpg"}],"Description":"Elsted Kirke kan føres tilbage til 1200-tallet, ligesom det er tilfældet med mange andre kirker langs Egådalen. Kirken ligger højt i landskabet i den nordlige del af Lystrup.
\nKirken har gennemgået to store restaureringer i hhv. 1995 og 2017.
\nVed restaureringen i 1995 var det særligt arkitekterne Inger og Johannes Exner, der satte deres præg på arbejdet med kirkens lysforhold, og i 2017 hjalp Nationalmuseet med restaureringen af kirkens gamle kalkmalerier.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2735,"Name":"Elstedgård","Description":"Elstedgårds historie går tilbage til 1878, hvor det var en firlænget gård.
\nFra 1917 ejede Niels Nielsen gården, og hans søn Kresten Nielsen er gårdens sidste ejer. Sønnen solgte gården til Elsted Kommune i 1962, men fortsatte som gårdens forpagter til sin død i 1965. Hans enke flyttede fra huset i 1971.
\nElstedgård er i dag et fritidshjem.\u00A0
\nFoto: Ukendt fotograf, 15. januar 2005. Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.23201584815979,"Latitude":56.241556416877295,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xmrjzvqs/8-elstedgård-15-januar-2005.jpg"}],"Description":"Elstedgårds historie går tilbage til 1878, hvor det var en firlænget gård.
\nFra 1917 ejede Niels Nielsen gården, og hans søn Kresten Nielsen er gårdens sidste ejer. Sønnen solgte gården til Elsted Kommune i 1962, men fortsatte som gårdens forpagter til sin død i 1965. Hans enke flyttede fra huset i 1971.
\nElstedgård er i dag et fritidshjem.\u00A0
\nFoto: Ukendt fotograf, 15. januar 2005. Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Elsted Kirkevej 36, 8520 Lystrup, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2737,"Name":"Elsted Søndergård","Description":"Elsted Søndergård lå oprindeligt hvor Elsted-Lystrup Beboerhus ligger i dag, men i 1905 brændte gården og den blev flyttet ned ad Århusvej (i dag Lystrupvej).
\nI 1947 anlagde Elsted Søndergårdsvejs ejer, Marius Hviid, en plantage med 500 æbletræer. Nogle af dem har vi stadig glæde af på arealet mellem Lystrupvej og Elstedhøj i dag.
\nDen 1. august 1967 købte Elsted kommune gården, hvor tanken var at lave gården til et ungdomscenter. Billedet stammer fra det år kommunen købte gården.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1967. Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.227477550506592,"Latitude":56.24096319962243,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/54gdsopj/7-elsted-søndergård-august-1967.jpg"}],"Description":"Elsted Søndergård lå oprindeligt hvor Elsted-Lystrup Beboerhus ligger i dag, men i 1905 brændte gården og den blev flyttet ned ad Århusvej (i dag Lystrupvej).
\nI 1947 anlagde Elsted Søndergårdsvejs ejer, Marius Hviid, en plantage med 500 æbletræer. Nogle af dem har vi stadig glæde af på arealet mellem Lystrupvej og Elstedhøj i dag.
\nDen 1. august 1967 købte Elsted kommune gården, hvor tanken var at lave gården til et ungdomscenter. Billedet stammer fra det år kommunen købte gården.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1967. Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Elsted Skolevej 4, 8520 Lystrup, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2741,"Name":"Den Bette Gård","Description":"På billedet ser man Niels Snog, der er født på gården i 1926, og familiens tjenestepige Sofie. ”Den Bette Gård” blev revet ned i 1970’erne, da der blev udstykket til Elleparken.
\n”Den Bette Gård” lå der hvor Elleparken 12, 14 og 16 ligger i dag.
\nFoto: Ukendt Fotograf, 1930. Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.219978094100952,"Latitude":56.23774754371128,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xmbbwxds/4-den-bette-gård-1930.jpg"}],"Description":"På billedet ser man Niels Snog, der er født på gården i 1926, og familiens tjenestepige Sofie. ”Den Bette Gård” blev revet ned i 1970’erne, da der blev udstykket til Elleparken.
\n”Den Bette Gård” lå der hvor Elleparken 12, 14 og 16 ligger i dag.
\nFoto: Ukendt Fotograf, 1930. Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Elleparken 12, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2745,"Name":"Elsted Mølle og Møllehus","Description":"Elsted Mølle blev udstykket fra Elsted Møllegård, også kendt under navnet, Skovly, i 1904. Skovly kan dateres tilbage til 1857, hvor den lå på Elsted Møllevej (i dag Ørnstrupvej).
\nHvornår møllen er bygget vides ikke, men den lå hvor Ørnehøjen 14 ligger i dag. Her kan man se en af møllestenene i indkørslen.
\nMøllen var i brug frem til 1940’erne, men i 1942 brækkede den ene vinge, og i 1944 blev Elsted Mølle brudt ned. Det meste af møllen brugt til brænde. Den sidste møller på stedet hed Sofus Pedersen. Møllerhuset eksisterer endnu på adressen Ørnehøjen 2.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.219817161560059,"Latitude":56.24171043325328,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ewldxkth/2-elsted-mølle-2001.jpg"}],"Description":"Elsted Mølle blev udstykket fra Elsted Møllegård, også kendt under navnet, Skovly, i 1904. Skovly kan dateres tilbage til 1857, hvor den lå på Elsted Møllevej (i dag Ørnstrupvej).
\nHvornår møllen er bygget vides ikke, men den lå hvor Ørnehøjen 14 ligger i dag. Her kan man se en af møllestenene i indkørslen.
\nMøllen var i brug frem til 1940’erne, men i 1942 brækkede den ene vinge, og i 1944 blev Elsted Mølle brudt ned. Det meste af møllen brugt til brænde. Den sidste møller på stedet hed Sofus Pedersen. Møllerhuset eksisterer endnu på adressen Ørnehøjen 2.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Ørnehøjen 14, 8520 Lystrup, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2747,"Name":"Højskole, Kvindehjem og Børnehjem","Description":"Bygningen til venstre på billedet blev bygget i 1883 af gårdmand og landstingmand Niels Rasmussen fra Lisbjerg-Terp. Det lå ved et vejkrydset, hvor vejene fra 4 landsbyer mødtes, og det var tænkt som et samlingssted for beboerne i Elev, Elsted, Lystrup og Lisbjerg-Terp.
\nI vinteren 1894-95 blev den toetages skolebygning bygget, og stedet fik navnet ”Elev Højskole”. Der var indvielse ved et offentligt møde den 5. maj 1895.
\nI 1916 ophørte højskolen, og bygningerne blev solgt til Kvindehjælpen i Århus.
\nFra 1917-20 var det et optagelseshjem for unge kvinder, og fra 1921 Elev mødre- og spædbørnshjem.
\nFra 1951-1984 husede bygningerne Elev Børnehjem, der var under Jydsk Børneforsorg og den daværende Åndsvageforsorg. Her var plads til 26 såkaldt \"evnesvage\" børn under 18 år.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.209925174713135,"Latitude":56.23253395063531,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i4yjzm3x/5-højskole-kvindehjem-og-børnehjem.jpg"}],"Description":"Bygningen til venstre på billedet blev bygget i 1883 af gårdmand og landstingmand Niels Rasmussen fra Lisbjerg-Terp. Det lå ved et vejkrydset, hvor vejene fra 4 landsbyer mødtes, og det var tænkt som et samlingssted for beboerne i Elev, Elsted, Lystrup og Lisbjerg-Terp.
\nI vinteren 1894-95 blev den toetages skolebygning bygget, og stedet fik navnet ”Elev Højskole”. Der var indvielse ved et offentligt møde den 5. maj 1895.
\nI 1916 ophørte højskolen, og bygningerne blev solgt til Kvindehjælpen i Århus.
\nFra 1917-20 var det et optagelseshjem for unge kvinder, og fra 1921 Elev mødre- og spædbørnshjem.
\nFra 1951-1984 husede bygningerne Elev Børnehjem, der var under Jydsk Børneforsorg og den daværende Åndsvageforsorg. Her var plads til 26 såkaldt \"evnesvage\" børn under 18 år.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Høvej 10, 8520 Lystrup, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2749,"Name":"Anneksgården, Herlig og Stokbro","Description":"Når man ser på dette gamle matrikelkort kan man se, at Elev er det man kalder en stjerneudskiftning. Det var en af de metoder, der i slutningen af 1700-tallet, blev brugt til at samle landbrugsjorden rundt om landsbyerne. Før stavnsbåndets ophævelse i 1788, havde hver gård haft mange spredte marker, som man arbejdede på i fællesskab med de andre gårde i området. Da flere bønder efterhånden blev selvejere, var dette ikke længere hensigtsmæssigt, og markerne blev i stedet samlet, da bonden kun skulle passe hans egen jord. I Elev valgte man at beholde de fleste gårde i byen, og arrangere markerne som lagkagestykker ud fra landsbyen.
\nEn af gårdene hed Herlig. Da den brændte i 1864, blev gården flyttet ud på marken, fik navnet Herligsminde. Jorden blev i 1989 opkøbt af kommunen, og bygningerne blev revet ned kort efter.
\nGård nr. 1a, Anneksgården, brændte i 1908. Det er på jord herfra, at husmandsbrugene langs Høvej blev bygget i 1909. Skolen kom til i 1910-11, og Stokbrovej fra 1970. Stokbro er navnet på den første bakke på Høvej
\nKort: Aarhus Stadsarkiv.
\nNår man ser på dette gamle matrikelkort kan man se, at Elev er det man kalder en stjerneudskiftning. Det var en af de metoder, der i slutningen af 1700-tallet, blev brugt til at samle landbrugsjorden rundt om landsbyerne. Før stavnsbåndets ophævelse i 1788, havde hver gård haft mange spredte marker, som man arbejdede på i fællesskab med de andre gårde i området. Da flere bønder efterhånden blev selvejere, var dette ikke længere hensigtsmæssigt, og markerne blev i stedet samlet, da bonden kun skulle passe hans egen jord. I Elev valgte man at beholde de fleste gårde i byen, og arrangere markerne som lagkagestykker ud fra landsbyen.
\nEn af gårdene hed Herlig. Da den brændte i 1864, blev gården flyttet ud på marken, fik navnet Herligsminde. Jorden blev i 1989 opkøbt af kommunen, og bygningerne blev revet ned kort efter.
\nGård nr. 1a, Anneksgården, brændte i 1908. Det er på jord herfra, at husmandsbrugene langs Høvej blev bygget i 1909. Skolen kom til i 1910-11, og Stokbrovej fra 1970. Stokbro er navnet på den første bakke på Høvej
\nKort: Aarhus Stadsarkiv.
\nDet 6 x 4 m store bassin er fremstillet i samme granit som skulpturen og er i bunden forsynet med vanddyser, som gør vandoverfladen urolig.\u00A0
Ønsket om at placere en moderne skulptur på Frue Kirkeplads blev fremsat af Aarhus kommunes kulturelle forvaltning i 1970'erne i samråd med Vor Frue Sogns menighedsråd og Det særlige Kirkesyn.
Det er billedhugger Jens-Flemming Sørensen som har lavet skulpturen. Han skabte et kunstværk, der spiller fint sammen med de omgivelser, den er bestemt for. Den er ikke dominerende, og går man tæt på den, bliver det klart, i hvor høj grad den er skabt med respekt for kirkens arkitektur.
De fire, råt tilhuggede søjler i bornholmsk granit rager i det nære perspektiv op over kirkens tagryg, men tårnet er stadig højeste punkt. Søjlernes næsten brutale overflade fremhæver kirkens lette stil, og modsætningen til kirkens røde mursten virker stærkt.
Nederst er søjlerne omgivet af kugler og fligede figurer i bronze, og typisk nok anses nogle af kunstnerens anonyme, arketypiske ansigter mellem fligene. De er hans ofte gentagne symboler på både fødsel og død. Bronzerne er patineret grønne, og ved deres placering spænder de på afgørende vis mod kobberet på kirkens tårn og tag.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.204721689224243,"Latitude":56.15774039083751,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z4on0ofe/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0909.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1hlnbqaf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0911.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5tyfgcka/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0912.jpg"}],"Description":"Det 6 x 4 m store bassin er fremstillet i samme granit som skulpturen og er i bunden forsynet med vanddyser, som gør vandoverfladen urolig.\u00A0
Ønsket om at placere en moderne skulptur på Frue Kirkeplads blev fremsat af Aarhus kommunes kulturelle forvaltning i 1970'erne i samråd med Vor Frue Sogns menighedsråd og Det særlige Kirkesyn.
Det er billedhugger Jens-Flemming Sørensen som har lavet skulpturen. Han skabte et kunstværk, der spiller fint sammen med de omgivelser, den er bestemt for. Den er ikke dominerende, og går man tæt på den, bliver det klart, i hvor høj grad den er skabt med respekt for kirkens arkitektur.
De fire, råt tilhuggede søjler i bornholmsk granit rager i det nære perspektiv op over kirkens tagryg, men tårnet er stadig højeste punkt. Søjlernes næsten brutale overflade fremhæver kirkens lette stil, og modsætningen til kirkens røde mursten virker stærkt.
Nederst er søjlerne omgivet af kugler og fligede figurer i bronze, og typisk nok anses nogle af kunstnerens anonyme, arketypiske ansigter mellem fligene. De er hans ofte gentagne symboler på både fødsel og død. Bronzerne er patineret grønne, og ved deres placering spænder de på afgørende vis mod kobberet på kirkens tårn og tag.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Nygade 3, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2751,"Name":"Flodhesteungen","Description":"Skulpturen Flodhesteungen er udført af billedhugger Aage Bruun Jespersen og købt af Aarhus Kommune. Den forestiller en flodhesteunge ved bredden af en lav sump. Den blev opstillet i forbindelse med et arrangement, som var en del af Aarhus Festuge i 1976.
Skulpturen er børnevenlig, og de runde, flade sten omkring flodhesteungen er beregnet til at sidde på.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.20578384399414,"Latitude":56.15558037534158,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wvkl4j3m/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0895.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z3xaed50/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0896.jpg"}],"Description":"Skulpturen Flodhesteungen er udført af billedhugger Aage Bruun Jespersen og købt af Aarhus Kommune. Den forestiller en flodhesteunge ved bredden af en lav sump. Den blev opstillet i forbindelse med et arrangement, som var en del af Aarhus Festuge i 1976.
Skulpturen er børnevenlig, og de runde, flade sten omkring flodhesteungen er beregnet til at sidde på.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Frederiksgade 27, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2752,"Name":"Liggende Pige","Description":"Originalskulpturen med titlen Liggende Pige er udført i bronze af billedhugger Gerhard Henning og opstillet i Grønningen i København.
Aarhusafstøbningen er en af flere afstøbninger af modellen fra Grønningen. Den er opstillet på en plæne ved hovedindgangen til Folkebiblioteket i Viby, Skanderborgvej 170, hvor den blev afsløret den 14. november 1996.
Skulpturen blev givet som gave til Aarhus kommune af bl.a. de arkitekter, ingeniører og håndværksmestre, som i 1957/58 havde medvirket ved byggeriet af biblioteksbygningen i Viby. Statens Kunstfond figurerer også på listen over større bidragsydere.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.16486406326294,"Latitude":56.1304549294289,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fvqpxnzn/opdag-aarhus_gorm-branderup0193.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1l4lyjcx/opdag-aarhus_gorm-branderup0194.jpg"}],"Description":"Originalskulpturen med titlen Liggende Pige er udført i bronze af billedhugger Gerhard Henning og opstillet i Grønningen i København.
Aarhusafstøbningen er en af flere afstøbninger af modellen fra Grønningen. Den er opstillet på en plæne ved hovedindgangen til Folkebiblioteket i Viby, Skanderborgvej 170, hvor den blev afsløret den 14. november 1996.
Skulpturen blev givet som gave til Aarhus kommune af bl.a. de arkitekter, ingeniører og håndværksmestre, som i 1957/58 havde medvirket ved byggeriet af biblioteksbygningen i Viby. Statens Kunstfond figurerer også på listen over større bidragsydere.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skanderborgvej 170, 8260 Viby J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2753,"Name":"Peter Sabroe","Description":"Peter Sabroe blev født 1867 i Gødvad ved Silkeborg. Han kom i skomagerlære som 14-årig og blev tidligt socialdemokrat. I 1888 blev han journalist ved Demokraten. Fra 1900-1908 var han socialdemokratisk medlem af Aarhus Byråd. Fra 1901-1913 var han Folketingsmedlem. Fra 1910-1913 var han også ansat ved Socialdemokraten i København.\u00A0
\nPeter Sabroes hjerte brændte for samfundets svage og hurtigt blev han kendt og anerkendt for sin energiske indsats omhandlende løsninger af en lang række sociale problemer, som i særlig grad drejede sig om misrøgt og mishandling af børn og unge; fra bedring af forholdene på børnehjem og opdragelsesanstalter, til gennemførsel af en ny tyendelov, der skulle give bedre forhold for tjenestefolk. Sabroe var ikke altid lige diplomatisk i sin argumentation og måtte derfor affinde sig med voldsom kritik, bøder og fængselsdomme.\u00A0
\nPeter Sabroe omkom ved jernbaneulykken i nærheden af Bramminge d. 26. juli 1913. Han fik en folke-begravelse i Aarhus, der blev overværet af 50.000 mennesker, og hans gravsten på Nordre Kirkegård i Aarhus er smykket med et relief, udført af Elias Ølsgaard. Monumentet af Peter Sabroe er lavet af Elias Ølsgaard og står på Østbanetorvet.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.215986967086792,"Latitude":56.16334152494256,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4k4fr2ps/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0919.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cdtbusmz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0918.jpg"}],"Description":"Peter Sabroe blev født 1867 i Gødvad ved Silkeborg. Han kom i skomagerlære som 14-årig og blev tidligt socialdemokrat. I 1888 blev han journalist ved Demokraten. Fra 1900-1908 var han socialdemokratisk medlem af Aarhus Byråd. Fra 1901-1913 var han Folketingsmedlem. Fra 1910-1913 var han også ansat ved Socialdemokraten i København.\u00A0
\nPeter Sabroes hjerte brændte for samfundets svage og hurtigt blev han kendt og anerkendt for sin energiske indsats omhandlende løsninger af en lang række sociale problemer, som i særlig grad drejede sig om misrøgt og mishandling af børn og unge; fra bedring af forholdene på børnehjem og opdragelsesanstalter, til gennemførsel af en ny tyendelov, der skulle give bedre forhold for tjenestefolk. Sabroe var ikke altid lige diplomatisk i sin argumentation og måtte derfor affinde sig med voldsom kritik, bøder og fængselsdomme.\u00A0
\nPeter Sabroe omkom ved jernbaneulykken i nærheden af Bramminge d. 26. juli 1913. Han fik en folke-begravelse i Aarhus, der blev overværet af 50.000 mennesker, og hans gravsten på Nordre Kirkegård i Aarhus er smykket med et relief, udført af Elias Ølsgaard. Monumentet af Peter Sabroe er lavet af Elias Ølsgaard og står på Østbanetorvet.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Østbanetorvet 1, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2754,"Name":"Den svangre","Description":"Skulpturen er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i sort, fintsleben bornholmsk granit.
Den blev opstillet i trækransen i Rådhusparken d. 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privat eje hos direktør Niels A. Pedersen, hvor den var placeret i haven ved villaen, Skovhuset i Risskov, som senere blev omdannet til Statens Institut for Talelidende. I 1954 skænkede familien skulpturen til Aarhus by.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.201835632324219,"Latitude":56.15155579020722,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jn2p3n5a/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0857.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gurntuzy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0858.jpg"}],"Description":"Skulpturen er udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg i sort, fintsleben bornholmsk granit.
Den blev opstillet i trækransen i Rådhusparken d. 26. maj 1955 efter i en årrække at have været i privat eje hos direktør Niels A. Pedersen, hvor den var placeret i haven ved villaen, Skovhuset i Risskov, som senere blev omdannet til Statens Institut for Talelidende. I 1954 skænkede familien skulpturen til Aarhus by.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Johannes Bjergs Gade, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2755,"Name":"Pergolaen","Description":"Pergolaen er opbygget som en grøn tunnel, der forbinder Rådhusparken med arealet foran Scandic Plaza Aarhus.
Park Allé og pladsen foran Scandic Plaza Aarhus med skulpturen Agnete og Havmanden ligger flere meter lavere i niveau end selve Rådhusparken.
I stedet for blot en stejl trappe er der også anlagt en stiforbindelse mellem de to områder. Stien er overbygget som en pergola. Rent arkitektonisk forbindes de to områder således med en grøn tunnel. I pergolaen er der blandt andet plantet blåregn, der i sommerhalvåret hænger med deres smukke blå blomsterklaser over hovederne på de forbipasserende
Pergolaen er opbygget som en grøn tunnel, der forbinder Rådhusparken med arealet foran Scandic Plaza Aarhus.
Park Allé og pladsen foran Scandic Plaza Aarhus med skulpturen Agnete og Havmanden ligger flere meter lavere i niveau end selve Rådhusparken.
I stedet for blot en stejl trappe er der også anlagt en stiforbindelse mellem de to områder. Stien er overbygget som en pergola. Rent arkitektonisk forbindes de to områder således med en grøn tunnel. I pergolaen er der blandt andet plantet blåregn, der i sommerhalvåret hænger med deres smukke blå blomsterklaser over hovederne på de forbipasserende
Østerhåb på Hovmuren 3 var som de fleste gårde i Elev tidligere fæstegård under Skårupgård, hvor folkene udførte hoveriarbejde. På Hovmuren ved stengærdet, der afgrænser Skårupgårds marker, ligger også den gamle Randers amtsgrænse.
\nVed matriklen var der i 1664 10 gårde der hørte under Elev sogn.\u00A0I dag står kun stuehuset tilbage. Det blev bygget i 1857, hvor det afløste det gamle stuehus til venstre på gårdspladsen. Hvor avlsbygningerne lå, er der nu bygget parcelhuse med arkitektonisk respekt for landsbymiljøet.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.198692083358765,"Latitude":56.24271698959533,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hj2nvfkp/3-hovmuren-og-østerhåb.jpg"}],"Description":"Østerhåb på Hovmuren 3 var som de fleste gårde i Elev tidligere fæstegård under Skårupgård, hvor folkene udførte hoveriarbejde. På Hovmuren ved stengærdet, der afgrænser Skårupgårds marker, ligger også den gamle Randers amtsgrænse.
\nVed matriklen var der i 1664 10 gårde der hørte under Elev sogn.\u00A0I dag står kun stuehuset tilbage. Det blev bygget i 1857, hvor det afløste det gamle stuehus til venstre på gårdspladsen. Hvor avlsbygningerne lå, er der nu bygget parcelhuse med arkitektonisk respekt for landsbymiljøet.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Hovmuren 3B, 8520 Lystrup, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2759,"Name":"Kjeldsbjergvej","Description":"På Kjeldsbjergvej lå der oprindelig to gårde, et fattighus og en skole.
\nDen ene af gårdene, Elev Vestergård, ligger her stadig, mens Holmgården brændte i 1870.
\nFattighuset var oprindelig et fag længere, så der var plads til to familier. Før i tiden skulle alle kommuner nemlig have et fattighus, så man kunne tage sig af familier der blev smidt ud af deres bolig.
\nder lå desuden en skole og lærerbolig, der blev bygget i 1860, da skolefællesskabet med Elsted ophørte. Men da den nye skole på Høvej var færdig i 1911, rev man bygningen på Kjeldsbjergvej ned.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.197222232818604,"Latitude":56.242588811641745,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lthp2yem/2-fattighuset-og-skolen.jpg"}],"Description":"På Kjeldsbjergvej lå der oprindelig to gårde, et fattighus og en skole.
\nDen ene af gårdene, Elev Vestergård, ligger her stadig, mens Holmgården brændte i 1870.
\nFattighuset var oprindelig et fag længere, så der var plads til to familier. Før i tiden skulle alle kommuner nemlig have et fattighus, så man kunne tage sig af familier der blev smidt ud af deres bolig.
\nder lå desuden en skole og lærerbolig, der blev bygget i 1860, da skolefællesskabet med Elsted ophørte. Men da den nye skole på Høvej var færdig i 1911, rev man bygningen på Kjeldsbjergvej ned.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Kjeldsbjergvej 6, 8520 Lystrup, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2761,"Name":"Den Gamle Landsby","Description":"Elev er anlagt som en fortelandsby, det vil sige, at gårdene og husene oprindeligt er anlagt omkring et fællesareal. Ordet ’forte’ er et gammelt dansk udtryk for et fællesareal beliggende midt i en landsby. Fortens afgrænsning har fulgt Kjeldsbjergvej og bagsiden af Østerhåb og Elev Østergård.
\nHerfra er der udsigt til Elev Kirkes parkeringsplads, hvor byens smedje lå indtil 1990.\u00A0Smedjen lå indtil ca. 1870 på den anden side af Koldkilde, på den trekant i krydset, der ligger ved gården Noruplund.
\nNoruplund ejede laden/maskinhuset, man kan se til højre på billedet, hvor nu børnehaven Noruplund ligger.
Garagen over for parkeringspladsen på Høvej var i 1960'erne byens frysehus. Jorden til frysehuset fik borgerne af købmanden, der havde forretning og øldepot i det store hvide hus over for kirken. Forretningen lukkede i 1970.
Foto: Ukendt fotgraf. Aarhus Stadsarkiv
\nElev er anlagt som en fortelandsby, det vil sige, at gårdene og husene oprindeligt er anlagt omkring et fællesareal. Ordet ’forte’ er et gammelt dansk udtryk for et fællesareal beliggende midt i en landsby. Fortens afgrænsning har fulgt Kjeldsbjergvej og bagsiden af Østerhåb og Elev Østergård.
\nHerfra er der udsigt til Elev Kirkes parkeringsplads, hvor byens smedje lå indtil 1990.\u00A0Smedjen lå indtil ca. 1870 på den anden side af Koldkilde, på den trekant i krydset, der ligger ved gården Noruplund.
\nNoruplund ejede laden/maskinhuset, man kan se til højre på billedet, hvor nu børnehaven Noruplund ligger.
Garagen over for parkeringspladsen på Høvej var i 1960'erne byens frysehus. Jorden til frysehuset fik borgerne af købmanden, der havde forretning og øldepot i det store hvide hus over for kirken. Forretningen lukkede i 1970.
Foto: Ukendt fotgraf. Aarhus Stadsarkiv
\nPå billedet ses personalet på Malling Station, der er klar til at modtage det første tog fra Hou d.19. juni 1884.
\nStationen var fint pyntet med guirlander, og sangforeningen modtog toget med en sang skrevet til lejligheden: ”Se, hurra, der har vi toget. Herlig kommer dampens hest”. Købmand Niels Jensen serverede forfriskninger til passagerne, og et par hundreder af byens borgere mødte op. Toget blev sendt af sted med endnu en sang: ”Så farvel, af sted!”. Sangforeningen stod endda stadig parat, da toget vendte tilbage fra Aarhus sent om aftenen.
\nSidste tog kørte fra stationen d. 26. august 2016, og i dag kan man tage Letbanen fra Malling Station.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1884. Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.191629,"Latitude":56.037669,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k42jjwek/nr-20-stationspladsen-1-malling-station.jpg"}],"Description":"På billedet ses personalet på Malling Station, der er klar til at modtage det første tog fra Hou d.19. juni 1884.
\nStationen var fint pyntet med guirlander, og sangforeningen modtog toget med en sang skrevet til lejligheden: ”Se, hurra, der har vi toget. Herlig kommer dampens hest”. Købmand Niels Jensen serverede forfriskninger til passagerne, og et par hundreder af byens borgere mødte op. Toget blev sendt af sted med endnu en sang: ”Så farvel, af sted!”. Sangforeningen stod endda stadig parat, da toget vendte tilbage fra Aarhus sent om aftenen.
\nSidste tog kørte fra stationen d. 26. august 2016, og i dag kan man tage Letbanen fra Malling Station.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1884. Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Stationspladsen 5, 8340 Malling, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2948,"Name":"Constantinsborg","Description":"Constantinsborg hed oprindeligt Stadsgaard og var anløbsplads ved Brabrand Sø.
\nConstantinsborg er opkaldt efter Constantin Marselis, der ejede gården i 1600-tallet.
\nI 1800-tallet fik særligt Pontoppidan-slægten stor betydning for gården, såvel som for dansk landbrug og hedens opdyrkelse.
\nI slutningen af i 1500-tallet lod Frederik III (1534-1588) opføre et jagthus på gården.
\nDen nuværende hovedbygning blev opført i starten af 1800-tallet.
\nDu kan læse meget mere om Constantinsborg her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.076919794082642,"Latitude":56.13788638373978,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5vuhw2bj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0454.jpg"}],"Description":"Constantinsborg hed oprindeligt Stadsgaard og var anløbsplads ved Brabrand Sø.
\nConstantinsborg er opkaldt efter Constantin Marselis, der ejede gården i 1600-tallet.
\nI 1800-tallet fik særligt Pontoppidan-slægten stor betydning for gården, såvel som for dansk landbrug og hedens opdyrkelse.
\nI slutningen af i 1500-tallet lod Frederik III (1534-1588) opføre et jagthus på gården.
\nDen nuværende hovedbygning blev opført i starten af 1800-tallet.
\nDu kan læse meget mere om Constantinsborg her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Storskovvej 14A, 8260 Viby J. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2951,"Name":"Moesgård Herregård","Description":"Moesgård herregård er placeret på det faldende terræn mod Giber Å og Aarhus Bugt, hvor landsbyen Storfulden lå frem til 1711, hvorefter Moesgård flyttede dertil
\nHer lå Moesgaard Museum, før Henning Larsens imponerende bygning skød op på bakken overfor i 2014 som et topmoderne museum. I dag er den gamle herregård en del af Institut for Arkælogi og Antropologi ved Aarhus Universitet. Hovedbygningen er opført 1780-84 af Christian Frederik Güldenkrone efter tegninger af Christian Zuber, og den er udbygget flere gange. Hovedbygningen er pudset i to stokværk med rundede sidefløje og et halvrundt midterparti mod en romantisk have i engelsk stil. Avlsbygningerne fremstår i røde sten.
\nFamilien Güldenkrone måtte lade herregården gå på tvangsauktion i 1822, hvor staten overtog stedet. I 1838 blev det overtaget af stiftsamtmand Thorkild Christian Dahl, og det var i familiens besiddelse indtil 1960, hvor det blev solgt til Aarhus Amt. Museet flyttede ind i 1964. Bemærk stavemåden: Moesgaard Museum staves med dobbelt a, mens herregården og parken er med å.
\nDu kan læse meget mere om Moesgård her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.226001,"Latitude":56.086993,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3pyjwrcf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0291.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qmqoguqm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0294.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sivdzw4r/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0290.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xvddom2q/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0292.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ev2h5ufq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0293.jpg"}],"Description":"Moesgård herregård er placeret på det faldende terræn mod Giber Å og Aarhus Bugt, hvor landsbyen Storfulden lå frem til 1711, hvorefter Moesgård flyttede dertil
\nHer lå Moesgaard Museum, før Henning Larsens imponerende bygning skød op på bakken overfor i 2014 som et topmoderne museum. I dag er den gamle herregård en del af Institut for Arkælogi og Antropologi ved Aarhus Universitet. Hovedbygningen er opført 1780-84 af Christian Frederik Güldenkrone efter tegninger af Christian Zuber, og den er udbygget flere gange. Hovedbygningen er pudset i to stokværk med rundede sidefløje og et halvrundt midterparti mod en romantisk have i engelsk stil. Avlsbygningerne fremstår i røde sten.
\nFamilien Güldenkrone måtte lade herregården gå på tvangsauktion i 1822, hvor staten overtog stedet. I 1838 blev det overtaget af stiftsamtmand Thorkild Christian Dahl, og det var i familiens besiddelse indtil 1960, hvor det blev solgt til Aarhus Amt. Museet flyttede ind i 1964. Bemærk stavemåden: Moesgaard Museum staves med dobbelt a, mens herregården og parken er med å.
\nDu kan læse meget mere om Moesgård her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2953,"Name":"Vilhelmsborg","Description":"Herregården er placeret på kanten af den snævre og stejle Giber Ådal.
Oprindeligt lå her landsbyen Skumstrup. I 1400’erne slog en adelsmand sig ned, så en af gårdene blev til hovedgård, som langsomt opslugte landsbyen. Frem til 1620 var der dog stadig syv gårde tilbage i landsbyen Skumstrup. Fundamentet og dele af kælderen fra hovedgården Skumstrup findes i haven øst for den nuværende hovedbygning, der er opført 1842-44 i to stokværk med pudset facade og markant midterparti.
Du kan læse meget mere om Vilhelmsborg her
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.189025402069092,"Latitude":56.06803507884388,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/llcc2wnb/vilhelmsborg-1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s3hdhtkp/vilhelmsborg-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/c5flhv5t/vilhelmsborg-6-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0isnoxuk/vilhelmsborg-4-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gqncw0ry/vilhelmsborg-aidin.jpg"}],"Description":"Herregården er placeret på kanten af den snævre og stejle Giber Ådal.
Oprindeligt lå her landsbyen Skumstrup. I 1400’erne slog en adelsmand sig ned, så en af gårdene blev til hovedgård, som langsomt opslugte landsbyen. Frem til 1620 var der dog stadig syv gårde tilbage i landsbyen Skumstrup. Fundamentet og dele af kælderen fra hovedgården Skumstrup findes i haven øst for den nuværende hovedbygning, der er opført 1842-44 i to stokværk med pudset facade og markant midterparti.
Du kan læse meget mere om Vilhelmsborg her
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Vilhelmsborgvej 14, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2954,"Name":"Vosnæsgård","Description":"Vosnæsgårds historie går tilbage til middelalderen, hvor den var en stor gård i landsbyen Vosnæs. Gården voksede sig større og fik status af hovedgård, hvilket er det typiske mønster bag de fleste danske hovedgårde med udspring i middelalderen.
I 1656 blev landsbyerne Vosnæs (fem gårde) og Imdrup (to + flere) nedlagt for at indgå i Vosnæsgård. Herregårdsanlægget er placeret på det kuperede og skrånende morænelandskab i det nordvestlige hjørne af Kalø Vig.
Du kan læse meget mere om Vosnæsgård her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.354453325271606,"Latitude":56.28357116206332,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nppnmvoc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0785.jpg"}],"Description":"Vosnæsgårds historie går tilbage til middelalderen, hvor den var en stor gård i landsbyen Vosnæs. Gården voksede sig større og fik status af hovedgård, hvilket er det typiske mønster bag de fleste danske hovedgårde med udspring i middelalderen.
I 1656 blev landsbyerne Vosnæs (fem gårde) og Imdrup (to + flere) nedlagt for at indgå i Vosnæsgård. Herregårdsanlægget er placeret på det kuperede og skrånende morænelandskab i det nordvestlige hjørne af Kalø Vig.
Du kan læse meget mere om Vosnæsgård her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vosnæsvej 9, 8541 Skødstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2956,"Name":"Møllerne langs Skambækken","Description":"Selvom Skambækken betyder den korte bæk, har bækken gennem tiderne været drivkraft for hele fire forskellige vandmøller i og ved skoven. Den øverste, Pouls Mølle, også benævnt Skambæk Mølle og Skonnings Mølle, blev anlagt af bogtrykker Hans Hansen Skon Skonning 1635 som Skonnings papirmølle – en af Danmarks første papirfabrikker.
Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ”øde og bruges af ingen”. Kort derefter er møllen brændt ned. Møllen blev fornyet 1780 som stampemølle og nedbrudt i 1870’erne.
Læs mere om Thors Mølle - AarhusWiki
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.213251113891602,"Latitude":56.12170932358626,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zx1lembw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0358.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ydubk1il/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0359.jpg"}],"Description":"Selvom Skambækken betyder den korte bæk, har bækken gennem tiderne været drivkraft for hele fire forskellige vandmøller i og ved skoven. Den øverste, Pouls Mølle, også benævnt Skambæk Mølle og Skonnings Mølle, blev anlagt af bogtrykker Hans Hansen Skon Skonning 1635 som Skonnings papirmølle – en af Danmarks første papirfabrikker.
Datidens papir var kludepapir, der blev lavet af gamle klude, som man samlede ind. Kludene blev så findelt og stampet i møllen. Efter Skonnings død i 1651 blev papirmøllen ikke ført videre, og i 1664 omtales den som ”øde og bruges af ingen”. Kort derefter er møllen brændt ned. Møllen blev fornyet 1780 som stampemølle og nedbrudt i 1870’erne.
Læs mere om Thors Mølle - AarhusWiki
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Thorsmøllevej 15, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2957,"Name":"Tarskov Mølle","Description":"Vandmøllen er placeret ved Aarhus Å nær Harlev Mølle. Møllegården stammer fra omkring 1800 og består af møllehus og stuehus sammenbygget i vinkel samt en del andre bygninger, de fleste i bindingsværk. Mølledriften er indstillet og møllehuset står tomt. En del inventar er bevaret. Møllen er fredet.
Stuehuset er angiveligt opført af materialer fra Skanderborg Slot, hvor stenene er munkesten fabrikeret i Altona. Et større moderne omløbsstryg syner og fylder uforholdsmæssigt meget i miljøet.
Du kan læse meget mere om Tarskov Mølle her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.004017353057861,"Latitude":56.1243018182139,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4r5l2ekd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0762.jpg"}],"Description":"Vandmøllen er placeret ved Aarhus Å nær Harlev Mølle. Møllegården stammer fra omkring 1800 og består af møllehus og stuehus sammenbygget i vinkel samt en del andre bygninger, de fleste i bindingsværk. Mølledriften er indstillet og møllehuset står tomt. En del inventar er bevaret. Møllen er fredet.
Stuehuset er angiveligt opført af materialer fra Skanderborg Slot, hvor stenene er munkesten fabrikeret i Altona. Et større moderne omløbsstryg syner og fylder uforholdsmæssigt meget i miljøet.
Du kan læse meget mere om Tarskov Mølle her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tarskovvej 1, 8462 Harlev J.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2958,"Name":"Egå Mølle","Description":"Den første mølle på stedet var fra 1859 og nedbrændte i 1918. Derefter blev den nuværende mølle flyttet dertil fra landsbyen Røved ved Mejlby. Den nuværende mølle er således opført ca. 1920. Møllen blev bygget som kornmølle og var i drift indtil 1961.
Egå Mølle kaldes også Risshøj Mølle. Det er en hollandsk vindmølle med kælder. Undermøllen er i grundmur, mens den ottekantede overmølle er i træ beklædt med spån. Hatten er løgformet og ligeledes beklædt med spån. Vingerne har hækværk til sejl, og møllen krøjes med svans og spil. Undermøllen er ombygget til festlokale.
Du kan læse meget mere om Egå Vindmølle her
\n","Longitude":10.26397705078125,"Latitude":56.229793697418735,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w1wbglh1/egå-mølle-lille.jpg"}],"Description":"
Den første mølle på stedet var fra 1859 og nedbrændte i 1918. Derefter blev den nuværende mølle flyttet dertil fra landsbyen Røved ved Mejlby. Den nuværende mølle er således opført ca. 1920. Møllen blev bygget som kornmølle og var i drift indtil 1961.
Egå Mølle kaldes også Risshøj Mølle. Det er en hollandsk vindmølle med kælder. Undermøllen er i grundmur, mens den ottekantede overmølle er i træ beklædt med spån. Hatten er løgformet og ligeledes beklædt med spån. Vingerne har hækværk til sejl, og møllen krøjes med svans og spil. Undermøllen er ombygget til festlokale.
Du kan læse meget mere om Egå Vindmølle her
\n"}],"Contact":{"Address":"Egå Møllevej 160, 8250 Egå","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2959,"Name":"Segalt Vindmølle","Description":"
Segalt Mølle i Løgten er placeret højt på bakken midt i byen omringet af beboelse. Segalt Mølle er en (sjælden) seks-vinget hollandsk vindmølle med kælder. Undermøllen er i grundmur, mens den ottekantede overmølle er i træ beklædt med spån. Hatten er løgformet og ligeledes beklædt med spån.
Vingerne er monteret med klapper og møllen krøjer med vindrose. Møllen blev opført første gang i 1854 som en firevinget gallerihollænder. Den nedbrændte i 1868, men blev erstattet af den nuværende mølle, der ligner den forrige. I ca. 1880 blev den nedtaget og genopbygget.
Du kan læse meget mere om Segalt Vindmølle her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.319831371307373,"Latitude":56.28058024617375,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bpjph1an/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0783.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qbkjap44/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0784.jpg"}],"Description":"Segalt Mølle i Løgten er placeret højt på bakken midt i byen omringet af beboelse. Segalt Mølle er en (sjælden) seks-vinget hollandsk vindmølle med kælder. Undermøllen er i grundmur, mens den ottekantede overmølle er i træ beklædt med spån. Hatten er løgformet og ligeledes beklædt med spån.
Vingerne er monteret med klapper og møllen krøjer med vindrose. Møllen blev opført første gang i 1854 som en firevinget gallerihollænder. Den nedbrændte i 1868, men blev erstattet af den nuværende mølle, der ligner den forrige. I ca. 1880 blev den nedtaget og genopbygget.
Du kan læse meget mere om Segalt Vindmølle her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Grenåvej 793A, 8541 Skødstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2960,"Name":"Fiskeri- og træskibshavnen","Description":"I forbindelse med den løbende udbygning af Aarhus Havn, blev de nuværende arealer for lystbåde og fiskeri anlagt. Forholdene for småbåde var blevet for trang og i 1930’erne byggede man således nord for den gamle trafikhavn. Området er i funktion og miljø markant anderledes end de øvrige havnefaciliteter i Aarhus Havneområde.
Området har ikke ændret sig meget siden anlæggelsen og står som et udtryk for den øgede ’friluftsbrug’ af kystlandskabet, der opstod som tendens i 1800-tallet og 1900-tallet. Til området hører blandt andet roklubber, bådehuse og fiskeauktionshal, og atmosfæren er tydelig afslappet og ikke–industriel.
Du kan læse meget mere om Fiskeri- og træskibshavnen her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.22099733352661,"Latitude":56.16677946991861,"Contents":[{"CategoryId":8289,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5zndunin/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0924.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cwanwyx1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0926.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iduh3uzi/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0925.jpg"}],"Description":"I forbindelse med den løbende udbygning af Aarhus Havn, blev de nuværende arealer for lystbåde og fiskeri anlagt. Forholdene for småbåde var blevet for trang og i 1930’erne byggede man således nord for den gamle trafikhavn. Området er i funktion og miljø markant anderledes end de øvrige havnefaciliteter i Aarhus Havneområde.
Området har ikke ændret sig meget siden anlæggelsen og står som et udtryk for den øgede ’friluftsbrug’ af kystlandskabet, der opstod som tendens i 1800-tallet og 1900-tallet. Til området hører blandt andet roklubber, bådehuse og fiskeauktionshal, og atmosfæren er tydelig afslappet og ikke–industriel.
Du kan læse meget mere om Fiskeri- og træskibshavnen her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Fiskerikajen, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2961,"Name":"Frederiksbjerg","Description":"På grund af stigende tilvandring til Aarhus omkring 1900-tallet, opstod der behov for flere boliger. Det blev i 1894 muligt at opføre ejendomme på op til 5 etager og en ny boligstruktur blev dominerende. Indtil 1874 fulgte bygrænsen jernbanen. Det nuværende Frederiksbjerg, syd for jernbanen, lå dengang i Viby Sogn og med den tiltagende vækst, opstod der et behov for at indlemme området i Aarhus Kommune. Arealet blev hurtig udbygget og i 1896 blev de tilstødende Marselisborg jorde opkøbt og blev således en del af Frederiksbjerg bydel.
Der eksisterede ingen egentlig byplanlægning Aarhus omkring år 1900, men byrådet så imidlertid gerne en koordination af behovene i de nye udviklingsområder med Midtbyens behov, og i 1896 ønskede byrådet en samlet bebyggelsesplan for området. I 1898 udarbejdede arkitekt Hack Kampmann og ingeniør Charles Ambt en plan for det fremtidige Frederiksbjerg.
Du kan læse meget mere om Frederiksbjerg her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.198724269866943,"Latitude":56.144834659893775,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3f5fm54a/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0811.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/licbanqf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0812.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oscktha0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0815.jpg"}],"Description":"På grund af stigende tilvandring til Aarhus omkring 1900-tallet, opstod der behov for flere boliger. Det blev i 1894 muligt at opføre ejendomme på op til 5 etager og en ny boligstruktur blev dominerende. Indtil 1874 fulgte bygrænsen jernbanen. Det nuværende Frederiksbjerg, syd for jernbanen, lå dengang i Viby Sogn og med den tiltagende vækst, opstod der et behov for at indlemme området i Aarhus Kommune. Arealet blev hurtig udbygget og i 1896 blev de tilstødende Marselisborg jorde opkøbt og blev således en del af Frederiksbjerg bydel.
Der eksisterede ingen egentlig byplanlægning Aarhus omkring år 1900, men byrådet så imidlertid gerne en koordination af behovene i de nye udviklingsområder med Midtbyens behov, og i 1896 ønskede byrådet en samlet bebyggelsesplan for området. I 1898 udarbejdede arkitekt Hack Kampmann og ingeniør Charles Ambt en plan for det fremtidige Frederiksbjerg.
Du kan læse meget mere om Frederiksbjerg her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Ingerslevs Blvd. 2, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2962,"Name":"Beder Stationsby","Description":"Odderbanen åbnede i 1884. Stationen blev placeret på bar mark vest for landevejen til Odder, ca. ½ km vest for Beder. Samme år blev kroen på hjørnet af Stationsvej og Beder Landevej opført. Indtil starten af 1900-tallet lå stationen alene, mens der blev opført enkelte huse ved landevejen mellem landsbyen og Stationsvej.
I 1905 kom en købmand og et par gadehuse syd for kroen og derefter voksede et stationsbypræget villakvarter op omkring Stationsvej.
Du kan læse meget mere om det her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.19877,"Latitude":56.056442,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hvbbkm4w/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1055.jpg"}],"Description":"Odderbanen åbnede i 1884. Stationen blev placeret på bar mark vest for landevejen til Odder, ca. ½ km vest for Beder. Samme år blev kroen på hjørnet af Stationsvej og Beder Landevej opført. Indtil starten af 1900-tallet lå stationen alene, mens der blev opført enkelte huse ved landevejen mellem landsbyen og Stationsvej.
I 1905 kom en købmand og et par gadehuse syd for kroen og derefter voksede et stationsbypræget villakvarter op omkring Stationsvej.
Du kan læse meget mere om det her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Stationsvej 21, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2963,"Name":"Malling Stationsby","Description":"Odderbanen åbnede 1884. Stationen blev placeret på kanten af engdraget i Mallings vestkant, tæt på skæring med Bredgade. Inden 1900 var stationsbybebyggelsen vokset ind i landsbyen omkring en ny vej fra stationspladsen til den gamle Ajstrupvej og en tæt række af gadehuse langs Bredgade fra Malling Kirkevej ned til jernbaneoverskæringen. Ved stationspladsen var opført kro, købmand, grovvarehandel og på gadehjørnerne ved Bredgade placeredes typiske butiksejendomme med skråt afskåret indgangsparti med tårne og pynt.
\nDu kan læse meget mere om Malling Stationsby her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.191879272460938,"Latitude":56.0377791514945,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kkpjrqju/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1051.jpg"}],"Description":"Odderbanen åbnede 1884. Stationen blev placeret på kanten af engdraget i Mallings vestkant, tæt på skæring med Bredgade. Inden 1900 var stationsbybebyggelsen vokset ind i landsbyen omkring en ny vej fra stationspladsen til den gamle Ajstrupvej og en tæt række af gadehuse langs Bredgade fra Malling Kirkevej ned til jernbaneoverskæringen. Ved stationspladsen var opført kro, købmand, grovvarehandel og på gadehjørnerne ved Bredgade placeredes typiske butiksejendomme med skråt afskåret indgangsparti med tårne og pynt.
\nDu kan læse meget mere om Malling Stationsby her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Stationspladsen 2, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2966,"Name":"Tranbjerg Stationsby","Description":"Odderbanen åbnede i 1884. Tranbjerg er en ægte stationsby, hvor stationen er opført på bar mark tæt på landevejen ½ km nord for landsbyen. Indtil starten af 1900-tallet lå stationen alene sammen med kroen og et enkelt hus ved baneoverskæringen. Derefter voksede en tæt gadehusbebyggelse med butikker op omkring Tranbjerg Hovedgade, og der kom købmand med grovvarehandel overfor stationspladsen. Igennem 1920’erne udbygges villakvarterene omkring Tranbjergvej, Tranbjerg Stationsvej og Gartnervænget.
\nDu kan læse meget mere om Tranbjerg Stationsby her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.135308,"Latitude":56.096643,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yhdnakug/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0761.jpg"}],"Description":"Odderbanen åbnede i 1884. Tranbjerg er en ægte stationsby, hvor stationen er opført på bar mark tæt på landevejen ½ km nord for landsbyen. Indtil starten af 1900-tallet lå stationen alene sammen med kroen og et enkelt hus ved baneoverskæringen. Derefter voksede en tæt gadehusbebyggelse med butikker op omkring Tranbjerg Hovedgade, og der kom købmand med grovvarehandel overfor stationspladsen. Igennem 1920’erne udbygges villakvarterene omkring Tranbjergvej, Tranbjerg Stationsvej og Gartnervænget.
\nDu kan læse meget mere om Tranbjerg Stationsby her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tranbjerg Stationsvej 5, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2967,"Name":"Lystrup Stationsby","Description":"Grenåbanen blev åbnet i 1877. Stationen blev placeret umiddelbart vest for Lystrup landsby. Først omkring 1910 begyndte en stationsbybebyggelse at vokse op langs Bygaden med mejeri og kro nærmest stationen, små gadehuse på vejens sydside og villabebyggelse på nordsiden mellem stationen og krydset med Lystrupvej. Nord for krydset med Bygaden voksede en villabebyggelsen med flere villaer i nationalromantisk stil op, mens bebyggelsen mod syd mellem vejkrydset og baneoverskæringen er præget af bygmesterhuse med inspiration fra Bedre Byggeskik. Desuden ses to ledvogterhuse ved banens krydsning med henholdsvis Lystrupvej og Sønderskovvej.
\nDu kan læse meget mere om Lystrup Stationsby her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.23524522781372,"Latitude":56.23128461031201,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/55idr3mh/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0701.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ephpgp21/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0702.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sdmfefuk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0703.jpg"}],"Description":"Grenåbanen blev åbnet i 1877. Stationen blev placeret umiddelbart vest for Lystrup landsby. Først omkring 1910 begyndte en stationsbybebyggelse at vokse op langs Bygaden med mejeri og kro nærmest stationen, små gadehuse på vejens sydside og villabebyggelse på nordsiden mellem stationen og krydset med Lystrupvej. Nord for krydset med Bygaden voksede en villabebyggelsen med flere villaer i nationalromantisk stil op, mens bebyggelsen mod syd mellem vejkrydset og baneoverskæringen er præget af bygmesterhuse med inspiration fra Bedre Byggeskik. Desuden ses to ledvogterhuse ved banens krydsning med henholdsvis Lystrupvej og Sønderskovvej.
\nDu kan læse meget mere om Lystrup Stationsby her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Lystrup Stationsvej 7, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2968,"Name":"Hjortshøj Stationsby","Description":"Grenåbanen åbnede i 1877. Stationen Hjortshøj blev opført på nordsiden af jernbanen ca. 600 m. syd for landsbyen. I de første 20 år lå stationen alene sammen med at par småhuse ved Virupvej nord for jernbaneoverskæringen. I 1907 blev der ved stationspladsen opført både købmand og Brugs med grovvarehandel og i 1908 mejeri. Derefter voksede en stationsbebyggelse med en blanding af småhuse og villaer op omkring Virupvej, Hjortshøj Stationsvej og Svinget og en lille bebyggelse ved Kankbøllevej. Desuden ledvogterhus syd for jernbaneoverskæringen.
\nDu kan læse meget mere om Hjortshøj Stationsby her
\n\u00A0
","Longitude":10.268354415893555,"Latitude":56.244741945782366,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m55hyftz/hjortshøj-stadionsby.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t0td0atq/hjortshøj-stadionsby1.jpg"}],"Description":"Grenåbanen åbnede i 1877. Stationen Hjortshøj blev opført på nordsiden af jernbanen ca. 600 m. syd for landsbyen. I de første 20 år lå stationen alene sammen med at par småhuse ved Virupvej nord for jernbaneoverskæringen. I 1907 blev der ved stationspladsen opført både købmand og Brugs med grovvarehandel og i 1908 mejeri. Derefter voksede en stationsbebyggelse med en blanding af småhuse og villaer op omkring Virupvej, Hjortshøj Stationsvej og Svinget og en lille bebyggelse ved Kankbøllevej. Desuden ledvogterhus syd for jernbaneoverskæringen.
\nDu kan læse meget mere om Hjortshøj Stationsby her
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Hjortshøj Stationsvej 6, 8530 Hjortshøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3079,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Den Gamle By","Description":"Toilettet er åbent hele året, men er aflåst om natten.
","Longitude":10.193756818771362,"Latitude":56.15838269567098,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rt5nf4dt/vesterbrogade-38-den-gamle-by-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent hele året, men er aflåst om natten.
"}],"Contact":{"Address":"Vesterbrogade 38, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3080,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Bellevue","Description":"Toilettet er åbent fra påske og frem til uge 43, men har vinterlukket herefter.
","Longitude":10.247647762298584,"Latitude":56.19091706160269,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m3xneiiy/fortevej-113-bellevue-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent fra påske og frem til uge 43, men har vinterlukket herefter.
"}],"Contact":{"Address":"Fortevej 113, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3082,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Peter Sabroes Minde","Description":"Toilettet er åbent hele året.
","Longitude":10.227128863334656,"Latitude":56.11299462974749,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kdbaguwg/ørneredevej-23-peter-sabroes-minde-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent hele året.
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3090,"Name":"Light Line","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nMålet med Light Line var at gentænke Bispetorvet og skabe et areal med mange funktioner og tryghed i højsædet.
Light Line opstod ud af et samarbejde mellem Lys På Aarhus og Team Byliv & Bymiljø, Teknik & Miljø, med målet om at gentænke Bispetorvet og omdanne pladsen til et torv. Omdannelse havde trygheden i højsædet, samt et ønske om at pladsen også ville kunne bruges til arrangementer samt ophold. Rammerne for pladsen og lyssætningen blev sat i forbindelse med et grundigt afklaringsforløb i tæt dialog med interessenter for området.
Light Line består således af en linie af lys-armaturer, som er indbygget i den indre kant af træ-opholdsstrukturen og følger pladsens kurve fra ende til anden. Dette suppleres af en belysning på de plantede træer på pladsen.
Belysningen kan ydermere kontrolleres via software og der kan vælges forskellige scenarier, alt efter behov og arrangementstype på pladsen.
Den specifikt udformede belysning i kombination med et styringsinterface, der åbner op for uanede muligheder for lyssætningen, giver tilsammen en indbydende og tryg, nærværende plads.
Belysningen og styringen er udviklet af Kollision ApS og benytter deres MAP styringssoftware, som giver mulighed for udvikling af projektet fremover.
Foto: Kollision Aps
\nLæs mere om Kollision
","Longitude":10.210139751434326,"Latitude":56.156366121172695,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3vcjj4ld/kollision-1_light-linie-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u0zl0hj4/kollision-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yawmieao/kollision-8.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p3bdxthg/kollision-9.png"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nMålet med Light Line var at gentænke Bispetorvet og skabe et areal med mange funktioner og tryghed i højsædet.
Light Line opstod ud af et samarbejde mellem Lys På Aarhus og Team Byliv & Bymiljø, Teknik & Miljø, med målet om at gentænke Bispetorvet og omdanne pladsen til et torv. Omdannelse havde trygheden i højsædet, samt et ønske om at pladsen også ville kunne bruges til arrangementer samt ophold. Rammerne for pladsen og lyssætningen blev sat i forbindelse med et grundigt afklaringsforløb i tæt dialog med interessenter for området.
Light Line består således af en linie af lys-armaturer, som er indbygget i den indre kant af træ-opholdsstrukturen og følger pladsens kurve fra ende til anden. Dette suppleres af en belysning på de plantede træer på pladsen.
Belysningen kan ydermere kontrolleres via software og der kan vælges forskellige scenarier, alt efter behov og arrangementstype på pladsen.
Den specifikt udformede belysning i kombination med et styringsinterface, der åbner op for uanede muligheder for lyssætningen, giver tilsammen en indbydende og tryg, nærværende plads.
Belysningen og styringen er udviklet af Kollision ApS og benytter deres MAP styringssoftware, som giver mulighed for udvikling af projektet fremover.
Foto: Kollision Aps
\nLæs mere om Kollision
"}],"Contact":{"Address":"Bispetorvet, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3093,"Name":"Lightspots","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nI projektet Lightspots var målet at skabe en belysning, der kunne invitere til ophold, rekreation og aktivitet på Storetorv.
LightSpots var et projekt baseret på et produkt under udvikling fra Aarhusianske Kollision ApS. Et samarbejde mellem Kollision, Lys På Aarhus, Aarhus Arkitektskole, samt Out-Sider A/S og Martin Professional blev etableret, med henblik på en videreudvikling af produktet med et mål om at skabe et belysningsprojekt, der kunne invitere borgerne til ophold, rekreation og aktivitet på Storetorv.
På grund af det grundige projektarbejde med bl.a. interessentanalyser, mundede projektet ud i 6 færdigudviklede Light Spots, der via deres lys og indbyggede sensorsystemer bidrager til en indbydende og aktiv plads, som fungerer i synergi med det omkringliggende byrum og erhverv.
Light Spots bliver nu solgt på verdensplan, af Kollision ApS.
Foto: Kollision Aps
\nLæs mere om Kollision
","Longitude":10.209351181983948,"Latitude":56.15715244845491,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b0rle2vo/kollision-1_spots-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ncgb0odq/kollision-5_spots-lille.png"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nI projektet Lightspots var målet at skabe en belysning, der kunne invitere til ophold, rekreation og aktivitet på Storetorv.
LightSpots var et projekt baseret på et produkt under udvikling fra Aarhusianske Kollision ApS. Et samarbejde mellem Kollision, Lys På Aarhus, Aarhus Arkitektskole, samt Out-Sider A/S og Martin Professional blev etableret, med henblik på en videreudvikling af produktet med et mål om at skabe et belysningsprojekt, der kunne invitere borgerne til ophold, rekreation og aktivitet på Storetorv.
På grund af det grundige projektarbejde med bl.a. interessentanalyser, mundede projektet ud i 6 færdigudviklede Light Spots, der via deres lys og indbyggede sensorsystemer bidrager til en indbydende og aktiv plads, som fungerer i synergi med det omkringliggende byrum og erhverv.
Light Spots bliver nu solgt på verdensplan, af Kollision ApS.
Foto: Kollision Aps
\nLæs mere om Kollision
"}],"Contact":{"Address":"Storetorv, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3096,"Name":"Lys på Hasle vandtårn","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nI dette projekt ville Lys På Aarhus og Aarhus Vand vende et travlt transitsted til en plads med en særlig kvalitet og identitet, der skaber et trygt og oplevelsesrigt rum for beboere såvel som forbipasserende borgere
Med afsæt i området, tårnets funktion, samt strukturens arkitektoniske kvaliteter, havde dette projektsamarbejde mellem Lys På Aarhus og Aarhus Vand til mål, at vende et travlt transitsted til en plads med en særlig kvalitet og identitet, der skaber et trygt og oplevelsesrigt rum for beboere såvel som borgere i transit.
Det 32 meter høje vandtårn ved Bispehaverme i Hasle er det sidste vandtårn i drift i Aarhus, og kan indeholde 2.100 kubikmeter vand. For at understrege tårnets funktion, projiceres svage vandeffekter op under tårnets top oveni grundbelysningen af hele tårnet, der belyses af in-ground spots rundt om tårnet. Den øverste del af tårnet, der kan ses fra det meste af byen, er markeret af en linje af lys – Horisonten. Farveholdningen på horisonten skifter langsomt, i takt med at solen går ned og står op.
Projektsamarbejdet har især draget nytte af et solidt forankret samarbejde med interessenter i området, som beboere og nøglepersoner fra Østjysk Bolig.
Lysdesign og styring er udviklet af Moto Muto ApS og består af én Network Controller, én Zone Controller og 20 Fixture Controllere i Horisonten, samt yderligere otte i basebelysningen, som gør at styringen er automatisk tidsbevidst og justerbar, så installationen lyser i samspil med og i forhold til dens omgivelser.
Foto: Ole Hartmann Schmidt
\nLæs mere om Moto Muto ApS
","Longitude":10.156388282775879,"Latitude":56.17009465968366,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fmkbs3r4/ole-hartmann-schmidt-13_hasle-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kx1nfacu/ole-hartmann-schmidt-15-lille.jpg"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nI dette projekt ville Lys På Aarhus og Aarhus Vand vende et travlt transitsted til en plads med en særlig kvalitet og identitet, der skaber et trygt og oplevelsesrigt rum for beboere såvel som forbipasserende borgere
Med afsæt i området, tårnets funktion, samt strukturens arkitektoniske kvaliteter, havde dette projektsamarbejde mellem Lys På Aarhus og Aarhus Vand til mål, at vende et travlt transitsted til en plads med en særlig kvalitet og identitet, der skaber et trygt og oplevelsesrigt rum for beboere såvel som borgere i transit.
Det 32 meter høje vandtårn ved Bispehaverme i Hasle er det sidste vandtårn i drift i Aarhus, og kan indeholde 2.100 kubikmeter vand. For at understrege tårnets funktion, projiceres svage vandeffekter op under tårnets top oveni grundbelysningen af hele tårnet, der belyses af in-ground spots rundt om tårnet. Den øverste del af tårnet, der kan ses fra det meste af byen, er markeret af en linje af lys – Horisonten. Farveholdningen på horisonten skifter langsomt, i takt med at solen går ned og står op.
Projektsamarbejdet har især draget nytte af et solidt forankret samarbejde med interessenter i området, som beboere og nøglepersoner fra Østjysk Bolig.
Lysdesign og styring er udviklet af Moto Muto ApS og består af én Network Controller, én Zone Controller og 20 Fixture Controllere i Horisonten, samt yderligere otte i basebelysningen, som gør at styringen er automatisk tidsbevidst og justerbar, så installationen lyser i samspil med og i forhold til dens omgivelser.
Foto: Ole Hartmann Schmidt
\nLæs mere om Moto Muto ApS
"}],"Contact":{"Address":"Bispehavevej, 8210 Aarhus V.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3101,"Name":"Dobbelt Fokus","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nI forbindelse med en øget belysning langs Brabrandstien blev projektet Dobbelt Fokus af Jakob Oredsson realiseret. Værket er en lysinstallation bestående af to cirkulære elementer, placeret modsat hinanden i hver ende af cykelbroen ved Tre Broer.
I forbindelse med en øget funktionsbelysning langs Brabrandstien i 2017, blev en skitsekonkurrence for to lyskunstværker på selvsamme strækning søsat. Dette bl.a. for at sikre en øget interesse fra borgerne for at benytte strækningen rekreativt, samt som et led i at øge trygheden yderligere.
Konkurrencen var et samarbejde mellem Teknik & Miljø og Kultur & Borgerservice, med støtte fra Aarhus 2017 og Urban Lab.
Første vinderprojekt som blev realiseret, var Dobbelt Fokus af Jakob Oredsson. Værket er en lys-installation bestående af to cirkulære elementer, placeret modsat hinanden i hver ende af cykelbroen. Objekterne er identiske, men spejlvendte og skaber i hver sin ret situationer, som udfordrer folks opmærksomhed, ved både at skabe fokuserede og slørede billeder af området. Dermed inviteres de forbipasserende til at opdage- og genopdage området ved De Tre Broer, på en måde som respekterer behovet for balance mellem lys og mørke.
En komité bestående af Lys På Aarhus, Stephen Willacy, Billedkunstnere Elle-Mie Ejdrup Hansen og Bo Mølgaard, samt Lars Davidsen stod for udvælgelsen.
Foto: Hampus Berndtson
\nLæs mere om Jakob Oredsson
","Longitude":10.17342,"Latitude":56.144152,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/44tk4bse/2018-double-focus-jakob-oredsson-09-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5j1gbm0y/2018-double-focus-jakob-oredsson-16-lille.jpg"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nI forbindelse med en øget belysning langs Brabrandstien blev projektet Dobbelt Fokus af Jakob Oredsson realiseret. Værket er en lysinstallation bestående af to cirkulære elementer, placeret modsat hinanden i hver ende af cykelbroen ved Tre Broer.
I forbindelse med en øget funktionsbelysning langs Brabrandstien i 2017, blev en skitsekonkurrence for to lyskunstværker på selvsamme strækning søsat. Dette bl.a. for at sikre en øget interesse fra borgerne for at benytte strækningen rekreativt, samt som et led i at øge trygheden yderligere.
Konkurrencen var et samarbejde mellem Teknik & Miljø og Kultur & Borgerservice, med støtte fra Aarhus 2017 og Urban Lab.
Første vinderprojekt som blev realiseret, var Dobbelt Fokus af Jakob Oredsson. Værket er en lys-installation bestående af to cirkulære elementer, placeret modsat hinanden i hver ende af cykelbroen. Objekterne er identiske, men spejlvendte og skaber i hver sin ret situationer, som udfordrer folks opmærksomhed, ved både at skabe fokuserede og slørede billeder af området. Dermed inviteres de forbipasserende til at opdage- og genopdage området ved De Tre Broer, på en måde som respekterer behovet for balance mellem lys og mørke.
En komité bestående af Lys På Aarhus, Stephen Willacy, Billedkunstnere Elle-Mie Ejdrup Hansen og Bo Mølgaard, samt Lars Davidsen stod for udvælgelsen.
Foto: Hampus Berndtson
\nLæs mere om Jakob Oredsson
"}],"Contact":{"Address":"Brabrandstien, de tre broer, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3105,"Name":"Dråber Giver Regnbue","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nProjektet på broen over Gudrunsvej blev søsat med øje for Helhedsplanen for Gellerup og hvordan man kunne indfri et af de ønsker, som beboerne i området længe havde haft; nemlig en forskønnelse af broen over Gudrunsvej
Gennem et samarbejde forankret i festivalen EUTOPIA, blev projektets rammer udformet og en række lyskunstnere blev inviteret til at afprøve forslag under festivalen.
En vinder blev fundet i Karoline H. Larsens forslag Dråber Giver Regnbue og en realisering af værket fandt sted. Værket er udformet fleksibelt, så det kan flyttes og opsættes på en anden lokation om nødvendigt.
Foto: Søren Malmose
\nLæs mere om Creative Actions
","Longitude":10.135081,"Latitude":56.155462,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ymnltuhg/e10p3858-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hkxh5afz/e10p3841-lille.jpg"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nProjektet på broen over Gudrunsvej blev søsat med øje for Helhedsplanen for Gellerup og hvordan man kunne indfri et af de ønsker, som beboerne i området længe havde haft; nemlig en forskønnelse af broen over Gudrunsvej
Gennem et samarbejde forankret i festivalen EUTOPIA, blev projektets rammer udformet og en række lyskunstnere blev inviteret til at afprøve forslag under festivalen.
En vinder blev fundet i Karoline H. Larsens forslag Dråber Giver Regnbue og en realisering af værket fandt sted. Værket er udformet fleksibelt, så det kan flyttes og opsættes på en anden lokation om nødvendigt.
Foto: Søren Malmose
\nLæs mere om Creative Actions
"}],"Contact":{"Address":"Gudrunsvej (broen over til City Vest)","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3110,"Name":"Origin","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nOrigin er et vinderprojekt i skitsekonkurrencen for to kunstværker langs Brabrandsstien
Her var der tale om strækningen mellem Thorvaldsensgade og ud mod Søren Frichs Vej - et område som tydeligt kaldte på et projekt, der ikke blot havde en høj kunstnerisk værdi, men som også kunne bidrage til en øget tryghed langs strækningen.
Det blev portugisiske KWY.Studio, sammen med engelske kunstner Nathaniel Rackowe, hvis projekt blev udvalgt. Et projekt som skaber et bindeled mellem arkitekturen og kunsten men også mellem geometriske strukturer og en tilnærmelsesvist vild naturbevoksning i området.
Origin består af tre skulpturer placeret langs åens løb, med gule ben af stål, som bærer en lys-struktur i forvrænget kubisk form.
Formmæssigt vil den geometriske struktur tage sig anderledes ud, alt efter hvor beskueren oplever værket fra. Det er altså et transformerende værk, som kun kommer til at opleves yderligere transformerende gennem den dynamiske programmering af lyset, som langsomt og nænsomt ændrer sig, i cyklusser.
Projektet er udvalgt af samme komité, som valgte \"Dobbelt Fokus\", et lyskunstværk af Jakob Oredsson, installeret ved De Tre Broer.
Samarbejspartnere: KWY.Studio, Nathaniel Rackowe, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, NUPERGO, Aakjaer Landinspektører, BMS, Eniig City Solutions, Neon Circus, Nova Citacor, Paalupiste Oy, PyraSied, Renewable Foundations, Riwal, Tintauto og Jason Welsby.
\nFoto: Martin Schubert.
","Longitude":10.1943039894104,"Latitude":56.15611516227363,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/02hlwobb/aarhus_aa_dsc_4445-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/21clpinf/aarhus_aa_dsc_5055-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a5epj054/aarhus_aa_dsc_5300-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yubnokp3/aarhus_aa_dsc_5307-lille.jpg"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nOrigin er et vinderprojekt i skitsekonkurrencen for to kunstværker langs Brabrandsstien
Her var der tale om strækningen mellem Thorvaldsensgade og ud mod Søren Frichs Vej - et område som tydeligt kaldte på et projekt, der ikke blot havde en høj kunstnerisk værdi, men som også kunne bidrage til en øget tryghed langs strækningen.
Det blev portugisiske KWY.Studio, sammen med engelske kunstner Nathaniel Rackowe, hvis projekt blev udvalgt. Et projekt som skaber et bindeled mellem arkitekturen og kunsten men også mellem geometriske strukturer og en tilnærmelsesvist vild naturbevoksning i området.
Origin består af tre skulpturer placeret langs åens løb, med gule ben af stål, som bærer en lys-struktur i forvrænget kubisk form.
Formmæssigt vil den geometriske struktur tage sig anderledes ud, alt efter hvor beskueren oplever værket fra. Det er altså et transformerende værk, som kun kommer til at opleves yderligere transformerende gennem den dynamiske programmering af lyset, som langsomt og nænsomt ændrer sig, i cyklusser.
Projektet er udvalgt af samme komité, som valgte \"Dobbelt Fokus\", et lyskunstværk af Jakob Oredsson, installeret ved De Tre Broer.
Samarbejspartnere: KWY.Studio, Nathaniel Rackowe, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, NUPERGO, Aakjaer Landinspektører, BMS, Eniig City Solutions, Neon Circus, Nova Citacor, Paalupiste Oy, PyraSied, Renewable Foundations, Riwal, Tintauto og Jason Welsby.
\nFoto: Martin Schubert.
"}],"Contact":{"Address":"Åparken (ved Thorvaldsensgade og Carl Blochs Gade)","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3113,"Name":"Belysning af Aarhus Domkirke","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nMed dette projekt søgte Lys På Aarhus at hjælpe Aarhus Domkirke og ikke mindst borgerne i Aarhus med at indfri ønsket om en passende og æstetisk lyssætning til byens gamle Domkirke.
Der har længe eksisteret et brændende ønske fra mange af byens borgere om en lyssætning af Aarhus Domkirke. Man har tidligere forsøgt sig med en belysning af Domkirken, på forskellig vis og med skuffende resultater, men med de senere års lys-tekniske udviklinger er det blevet muligt at udføre projekter som dette, som er energirigtige og har en høj grad af kontrollerbarhed.
Med projektet søgte Lys På Aarhus således at hjælpe Aarhus Domkirke og ikke mindst borgerne i Aarhus med at indfri ønsket om en lyssætning. Det var vigtigt at det ikke kun skete via en finansiering, men derimod også rådgivning med det formål at guide Aarhus Domkirke og den tekniske partner, Kollision ApS, i at opnå en velbalanceret og teknisk velfunderet løsning.
Lyssætningen af domkirken er en del af helhedsplanen for omdannelsen af Bispetorvet.
Samarbejdspartnere: Aarhus Domkirke, Kollision ApS, SGM Light, Strøm Hansen ApS
\nLæs mere om Kollision Aps
","Longitude":10.210075378417969,"Latitude":56.1568919345028,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hvynod5j/aarhus_domkirke_dsc_0665-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3ohjvdil/aarhus_domkirke_dsc_0616-lille.jpg"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nMed dette projekt søgte Lys På Aarhus at hjælpe Aarhus Domkirke og ikke mindst borgerne i Aarhus med at indfri ønsket om en passende og æstetisk lyssætning til byens gamle Domkirke.
Der har længe eksisteret et brændende ønske fra mange af byens borgere om en lyssætning af Aarhus Domkirke. Man har tidligere forsøgt sig med en belysning af Domkirken, på forskellig vis og med skuffende resultater, men med de senere års lys-tekniske udviklinger er det blevet muligt at udføre projekter som dette, som er energirigtige og har en høj grad af kontrollerbarhed.
Med projektet søgte Lys På Aarhus således at hjælpe Aarhus Domkirke og ikke mindst borgerne i Aarhus med at indfri ønsket om en lyssætning. Det var vigtigt at det ikke kun skete via en finansiering, men derimod også rådgivning med det formål at guide Aarhus Domkirke og den tekniske partner, Kollision ApS, i at opnå en velbalanceret og teknisk velfunderet løsning.
Lyssætningen af domkirken er en del af helhedsplanen for omdannelsen af Bispetorvet.
Samarbejdspartnere: Aarhus Domkirke, Kollision ApS, SGM Light, Strøm Hansen ApS
\nLæs mere om Kollision Aps
"}],"Contact":{"Address":"Storetorv, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3120,"Name":"Serpentinertunnelen","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nProjektet Serpentinertunnelen realiseres i tunnelen mellem Klostervang og Vestervang, under Langelandsgade.
\nEfter et projektforberedende samarbejde med Cykelby Aarhus, er der udvalgt en af de mest trængende cykeltunneler som første projekt i en ambition om at skabe øget tryghed, et element af interaktion og styrke en identitet for cykeltunnelerne og dermed Supercykelstien som de er placeret langs.
Belysningen blev udviklet i samarbejde med Aarhusianske Moto Muto ApS, som har stor erfaring med aktivitetsfremmende belysning af tunneler.
Til projektet benyttes 44 iGuzzini Underscore armaturer i et design, som tager afsæt i tunnelens arkitektoniske kvaliteter og karakter, bl.a. via en gengivelse af beton-lamellerne i tunnelens indgangspartier. Armaturerne er monteret i specielt fremstillede flanger, som skal sikre en høj modstandsdygtighed overfor vandalisering. Dertil tager opsætningen hensyn til tunellens arkitektur og tunnelens karaktergivende grafittimalerier.
Farveskemaet for armaturerne er inspireret af det omkringliggende område og er baseret på farverne på boligblokkenes ikoniske gavlmalerier, som kan ses fra store dele af byen og er kendetegnende for området.
Endeligt aktiveres anlæggets ressourcer via et sensordrevet kontrolsystem, som bl.a. består af en bevægelsesradar i hver indgang for en dynamisk puls-effekt i belysningen, lyssensorer for justering af armaturerne i henhold til lysindfaldet, mikrofoner for brugerinput og en vindsensor, som muliggør en gengivelse af tunnelens vindpåvirkning, i en harmoni med de resterende sensorerinput. Gennem tunnelens belysning får brugerne altså en føling med det miljø de befinder sig i, sammen med en markant forøgelse af trygheden og brugbarheden.
Serpentinertunnelens åbningsceremoni og PR-strategi er udviklet i samarbejde med fire studerende på studiet Oplevelsesøkonomi, Aarhus Universitet og der har været et fokus på samskabelse undervejs.
Foto: Martin Schubert
\nLæs mere om Moto Muto
","Longitude":10.196846723556519,"Latitude":56.16294543960236,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gzqoob2g/3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kkzbcjhr/lys_tunnel_dsc_1228-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xcwhswox/lys_tunnel_dsc_1235-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1zpf0u0e/lys_tunnel_dsc_1241-lille.jpg"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nProjektet Serpentinertunnelen realiseres i tunnelen mellem Klostervang og Vestervang, under Langelandsgade.
\nEfter et projektforberedende samarbejde med Cykelby Aarhus, er der udvalgt en af de mest trængende cykeltunneler som første projekt i en ambition om at skabe øget tryghed, et element af interaktion og styrke en identitet for cykeltunnelerne og dermed Supercykelstien som de er placeret langs.
Belysningen blev udviklet i samarbejde med Aarhusianske Moto Muto ApS, som har stor erfaring med aktivitetsfremmende belysning af tunneler.
Til projektet benyttes 44 iGuzzini Underscore armaturer i et design, som tager afsæt i tunnelens arkitektoniske kvaliteter og karakter, bl.a. via en gengivelse af beton-lamellerne i tunnelens indgangspartier. Armaturerne er monteret i specielt fremstillede flanger, som skal sikre en høj modstandsdygtighed overfor vandalisering. Dertil tager opsætningen hensyn til tunellens arkitektur og tunnelens karaktergivende grafittimalerier.
Farveskemaet for armaturerne er inspireret af det omkringliggende område og er baseret på farverne på boligblokkenes ikoniske gavlmalerier, som kan ses fra store dele af byen og er kendetegnende for området.
Endeligt aktiveres anlæggets ressourcer via et sensordrevet kontrolsystem, som bl.a. består af en bevægelsesradar i hver indgang for en dynamisk puls-effekt i belysningen, lyssensorer for justering af armaturerne i henhold til lysindfaldet, mikrofoner for brugerinput og en vindsensor, som muliggør en gengivelse af tunnelens vindpåvirkning, i en harmoni med de resterende sensorerinput. Gennem tunnelens belysning får brugerne altså en føling med det miljø de befinder sig i, sammen med en markant forøgelse af trygheden og brugbarheden.
Serpentinertunnelens åbningsceremoni og PR-strategi er udviklet i samarbejde med fire studerende på studiet Oplevelsesøkonomi, Aarhus Universitet og der har været et fokus på samskabelse undervejs.
Foto: Martin Schubert
\nLæs mere om Moto Muto
"}],"Contact":{"Address":"Tunnelen ved Klostervang og Vestervang, under Langelandsgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3123,"Name":"Jorden bærer dit aftryk (Rundhøj Torv)","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nJorden bærer dit aftryk er et vidt berejst neonkunstværk af aarhusianske billedkunstner Astrid Gjesing, som nu har fundet fodfæste sammen med et nyt, sammenhængende lydkunstværk af lydkunstneren Sofie Birch, fra København.
Lyskunstværket af Astrid Gjesing vil være at finde tre forskellige steder i og omkring Aarhus. Ved Døgnvarmestuen ved Klostertorv, ved Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv og ved Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup.
Neonkunsten er akkompagneret af et lydkunstværk af Sofie Birch, som blev lavet i forbindelse med Aarhus Festuge 2019. Lyden består af udtalelser fra lokale borgere på de tre lokationer, hvor det er udsagnet ’Jorden bærer dit aftryk’, der danner samtalestof og materiale.
Værket giver gennem nøje vævede lydlige indtryk en stærk oplevelse, af den stemning og ånd der til dagligt findes på de tre steder og er således et snapshot i tiden, af en by i hastig udvikling.
Værket Jorden bærer dit aftryk er oprindeligt fra 1997 og blev første gang vist i forbindelse med en tredelt lyrik-installation i neon kaldet Nat Tegn. Lyrik-installationen Nat tegn bestod af værkerne: Af vand er du kommet, Jorden bærer dit aftryk og Fuglenes alfabet, som blev installeret i Aarhus på henholdsvis havnekajen, i rådhusparken og ved Domkirken.
Med installationen forsøgte kunstneren at udforske digte installeret i forskellige områder af det offentlige domæne og den resulterende refleksion, der i sådan en situation skabes hos de forbipasserende.
Inspireret af Nat Tegn er en ny installation nu skabt, baseret på det oprindelige værk Jorden bærer dit aftryk.
Projektet, som er realiseret under Aarhus Festuge 2019, er et samarbejde mellem billedkunstner Astrid Gjesing, det kommunale innovationsprojekt Lys På Aarhus og lydkunstneren Sofie Birch (også kendt under kunstnernavnet Birch).
Værket udforsker, hvordan lys- og lydkunst tilsammen kan danne en bro mellem de forskellige områder af en hastigt voksende by som Aarhus, samt hvordan vi som mennesker bliver bedre til at danne bro mellem hinanden.
Det centrale element i projektet er et neonskilt med udsagnet Jorden bærer dit aftryk, som realiseres i tre kunstværker i hver sit område af byen, som hvert sted danner grundlag for en dialog med borgerne i områderne. De enkelte områder rummer personer, der ofte ender med at blive tilsidesat og glemt i den udvikling, der ellers er til gavn for en voksende metropol. Værket er etableret i en indre zone (Døgnvarmestuen ved Klostertorv), en mellem zone (Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv) og en ydre zone af byen (Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup).
Astrid Gjesing og Sofie Birch har under Aarhus Festuge 2019 afholdt en workshop på de tre lokationer, hvor borgerne og brugerne blev inviteret til at indgå i en dialog omkring udsagnet Jorden bærer dit aftryk. Lyden fra de tre workshops blev optaget og dannede baggrund for et efterfølgende lydkunstværk, som sammen med lyskunstværkerne danner det sammenhængende projekt.
Jorden bærer dit aftryk har en levetid på minimum 5 år.
","Longitude":10.181472301483154,"Latitude":56.11935888334031,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wl1np2jw/jorden_dsc_6164-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3rgngqi0/jorden_dsc_6204-lille.jpg"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nJorden bærer dit aftryk er et vidt berejst neonkunstværk af aarhusianske billedkunstner Astrid Gjesing, som nu har fundet fodfæste sammen med et nyt, sammenhængende lydkunstværk af lydkunstneren Sofie Birch, fra København.
Lyskunstværket af Astrid Gjesing vil være at finde tre forskellige steder i og omkring Aarhus. Ved Døgnvarmestuen ved Klostertorv, ved Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv og ved Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup.
Neonkunsten er akkompagneret af et lydkunstværk af Sofie Birch, som blev lavet i forbindelse med Aarhus Festuge 2019. Lyden består af udtalelser fra lokale borgere på de tre lokationer, hvor det er udsagnet ’Jorden bærer dit aftryk’, der danner samtalestof og materiale.
Værket giver gennem nøje vævede lydlige indtryk en stærk oplevelse, af den stemning og ånd der til dagligt findes på de tre steder og er således et snapshot i tiden, af en by i hastig udvikling.
Værket Jorden bærer dit aftryk er oprindeligt fra 1997 og blev første gang vist i forbindelse med en tredelt lyrik-installation i neon kaldet Nat Tegn. Lyrik-installationen Nat tegn bestod af værkerne: Af vand er du kommet, Jorden bærer dit aftryk og Fuglenes alfabet, som blev installeret i Aarhus på henholdsvis havnekajen, i rådhusparken og ved Domkirken.
Med installationen forsøgte kunstneren at udforske digte installeret i forskellige områder af det offentlige domæne og den resulterende refleksion, der i sådan en situation skabes hos de forbipasserende.
Inspireret af Nat Tegn er en ny installation nu skabt, baseret på det oprindelige værk Jorden bærer dit aftryk.
Projektet, som er realiseret under Aarhus Festuge 2019, er et samarbejde mellem billedkunstner Astrid Gjesing, det kommunale innovationsprojekt Lys På Aarhus og lydkunstneren Sofie Birch (også kendt under kunstnernavnet Birch).
Værket udforsker, hvordan lys- og lydkunst tilsammen kan danne en bro mellem de forskellige områder af en hastigt voksende by som Aarhus, samt hvordan vi som mennesker bliver bedre til at danne bro mellem hinanden.
Det centrale element i projektet er et neonskilt med udsagnet Jorden bærer dit aftryk, som realiseres i tre kunstværker i hver sit område af byen, som hvert sted danner grundlag for en dialog med borgerne i områderne. De enkelte områder rummer personer, der ofte ender med at blive tilsidesat og glemt i den udvikling, der ellers er til gavn for en voksende metropol. Værket er etableret i en indre zone (Døgnvarmestuen ved Klostertorv), en mellem zone (Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv) og en ydre zone af byen (Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup).
Astrid Gjesing og Sofie Birch har under Aarhus Festuge 2019 afholdt en workshop på de tre lokationer, hvor borgerne og brugerne blev inviteret til at indgå i en dialog omkring udsagnet Jorden bærer dit aftryk. Lyden fra de tre workshops blev optaget og dannede baggrund for et efterfølgende lydkunstværk, som sammen med lyskunstværkerne danner det sammenhængende projekt.
Jorden bærer dit aftryk har en levetid på minimum 5 år.
"}],"Contact":{"Address":"Rundhøj Torv, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3126,"Name":"Jorden bærer dit aftryk (ved Lokalcenter Rosenbakken)","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nJorden bærer dit aftryk er et vidt berejst neonkunstværk af aarhusianske billedkunstner Astrid Gjesing, som nu har fundet fodfæste sammen med et nyt, sammenhængende lydkunstværk af lydkunstneren Sofie Birch, fra København.
\nLyskunstværket af Astrid Gjesing vil være at finde tre forskellige steder i og omkring Aarhus. Ved Døgnvarmestuen ved Klostertorv, ved Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv og ved Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup.
\nNeonkunsten er akkompagneret af et lydkunstværk af Sofie Birch, som blev lavet i forbindelse med Aarhus Festuge 2019. Lyden består af udtalelser fra lokale borgere på de tre lokationer, hvor det er udsagnet ’Jorden bærer dit aftryk’, der danner samtalestof og materiale.Værket giver gennem nøje vævede lydlige indtryk en stærk oplevelse, af den stemning og ånd der til dagligt findes på de tre steder og er således et snapshot i tiden, af en by i hastig udvikling.Værket Jorden bærer dit aftryk er oprindeligt fra 1997 og blev første gang vist i forbindelse med en tredelt lyrik-installation i neon kaldet Nat Tegn. Lyrik-installationen Nat tegn bestod af værkerne: Af vand er du kommet, Jorden bærer dit aftryk og Fuglenes alfabet, som blev installeret i Aarhus på henholdsvis havnekajen, i rådhusparken og ved Domkirken.Med installationen forsøgte kunstneren at udforske digte installeret i forskellige områder af det offentlige domæne og den resulterende refleksion, der i sådan en situation skabes hos de forbipasserende.Inspireret af Nat Tegn er en ny installation nu skabt, baseret på det oprindelige værk Jorden bærer dit aftryk.
\nProjektet, som er realiseret under Aarhus Festuge 2019, er et samarbejde mellem billedkunstner Astrid Gjesing, det kommunale innovationsprojekt Lys På Aarhus og lydkunstneren Sofie Birch (også kendt under kunstnernavnet Birch).
\nVærket udforsker, hvordan lys- og lydkunst tilsammen kan danne en bro mellem de forskellige områder af en hastigt voksende by som Aarhus, samt hvordan vi som mennesker bliver bedre til at danne bro mellem hinanden. Det centrale element i projektet er et neonskilt med udsagnet Jorden bærer dit aftryk, som realiseres i tre kunstværker i hver sit område af byen, som hvert sted danner grundlag for en dialog med borgerne i områderne. De enkelte områder rummer personer, der ofte ender med at blive tilsidesat og glemt i den udvikling, der ellers er til gavn for en voksende metropol.
\nVærket er etableret i en indre zone (Døgnvarmestuen ved Klostertorv), en mellem zone (Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv) og en ydre zone af byen (Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup).
\nAstrid Gjesing og Sofie Birch har under Aarhus Festuge 2019 afholdt en workshop på de tre lokationer, hvor borgerne og brugerne blev inviteret til at indgå i en dialog omkring udsagnet Jorden bærer dit aftryk. Lyden fra de tre workshops blev optaget og dannede baggrund for et efterfølgende lydkunstværk, som sammen med lyskunstværkerne danner det sammenhængende projekt.
\nJorden bærer dit aftryk har en levetid på minimum 5 år.
","Longitude":10.310472,"Latitude":56.270678,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kucjt2rk/jorden_dsc_6127-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1b1h32nv/jorden_dsc_6135-lille.jpg"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nJorden bærer dit aftryk er et vidt berejst neonkunstværk af aarhusianske billedkunstner Astrid Gjesing, som nu har fundet fodfæste sammen med et nyt, sammenhængende lydkunstværk af lydkunstneren Sofie Birch, fra København.
\nLyskunstværket af Astrid Gjesing vil være at finde tre forskellige steder i og omkring Aarhus. Ved Døgnvarmestuen ved Klostertorv, ved Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv og ved Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup.
\nNeonkunsten er akkompagneret af et lydkunstværk af Sofie Birch, som blev lavet i forbindelse med Aarhus Festuge 2019. Lyden består af udtalelser fra lokale borgere på de tre lokationer, hvor det er udsagnet ’Jorden bærer dit aftryk’, der danner samtalestof og materiale.Værket giver gennem nøje vævede lydlige indtryk en stærk oplevelse, af den stemning og ånd der til dagligt findes på de tre steder og er således et snapshot i tiden, af en by i hastig udvikling.Værket Jorden bærer dit aftryk er oprindeligt fra 1997 og blev første gang vist i forbindelse med en tredelt lyrik-installation i neon kaldet Nat Tegn. Lyrik-installationen Nat tegn bestod af værkerne: Af vand er du kommet, Jorden bærer dit aftryk og Fuglenes alfabet, som blev installeret i Aarhus på henholdsvis havnekajen, i rådhusparken og ved Domkirken.Med installationen forsøgte kunstneren at udforske digte installeret i forskellige områder af det offentlige domæne og den resulterende refleksion, der i sådan en situation skabes hos de forbipasserende.Inspireret af Nat Tegn er en ny installation nu skabt, baseret på det oprindelige værk Jorden bærer dit aftryk.
\nProjektet, som er realiseret under Aarhus Festuge 2019, er et samarbejde mellem billedkunstner Astrid Gjesing, det kommunale innovationsprojekt Lys På Aarhus og lydkunstneren Sofie Birch (også kendt under kunstnernavnet Birch).
\nVærket udforsker, hvordan lys- og lydkunst tilsammen kan danne en bro mellem de forskellige områder af en hastigt voksende by som Aarhus, samt hvordan vi som mennesker bliver bedre til at danne bro mellem hinanden. Det centrale element i projektet er et neonskilt med udsagnet Jorden bærer dit aftryk, som realiseres i tre kunstværker i hver sit område af byen, som hvert sted danner grundlag for en dialog med borgerne i områderne. De enkelte områder rummer personer, der ofte ender med at blive tilsidesat og glemt i den udvikling, der ellers er til gavn for en voksende metropol.
\nVærket er etableret i en indre zone (Døgnvarmestuen ved Klostertorv), en mellem zone (Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv) og en ydre zone af byen (Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup).
\nAstrid Gjesing og Sofie Birch har under Aarhus Festuge 2019 afholdt en workshop på de tre lokationer, hvor borgerne og brugerne blev inviteret til at indgå i en dialog omkring udsagnet Jorden bærer dit aftryk. Lyden fra de tre workshops blev optaget og dannede baggrund for et efterfølgende lydkunstværk, som sammen med lyskunstværkerne danner det sammenhængende projekt.
\nJorden bærer dit aftryk har en levetid på minimum 5 år.
"}],"Contact":{"Address":"Grenåvej 701, 8541 Skødstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3129,"Name":"Jorden bærer dit aftryk (Ved Døgnvarmestuen, Klostertorv)","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nJorden bærer dit aftryk er et vidt berejst neonkunstværk af aarhusianske billedkunstner Astrid Gjesing, som nu har fundet fodfæste sammen med et nyt, sammenhængende lydkunstværk af lydkunstneren Sofie Birch, fra København.
\nLyskunstværket af Astrid Gjesing vil være at finde tre forskellige steder i og omkring Aarhus. Ved Døgnvarmestuen ved Klostertorv, ved Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv og ved Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup.
\nNeonkunsten er akkompagneret af et lydkunstværk af Sofie Birch, som blev lavet i forbindelse med Aarhus Festuge 2019. Lyden består af udtalelser fra lokale borgere på de tre lokationer, hvor det er udsagnet ’Jorden bærer dit aftryk’, der danner samtalestof og materiale. Værket giver gennem nøje vævede lydlige indtryk en stærk oplevelse, af den stemning og ånd der til dagligt findes på de tre steder og er således et snapshot i tiden, af en by i hastig udvikling.Værket Jorden bærer dit aftryk er oprindeligt fra 1997 og blev første gang vist i forbindelse med en tredelt lyrik-installation i neon kaldet Nat Tegn. Lyrik-installationen Nat tegn bestod af værkerne: Af vand er du kommet, Jorden bærer dit aftryk og Fuglenes alfabet, som blev installeret i Aarhus på henholdsvis havnekajen, i rådhusparken og ved Domkirken. Med installationen forsøgte kunstneren at udforske digte installeret i forskellige områder af det offentlige domæne og den resulterende refleksion, der i sådan en situation skabes hos de forbipasserende. Inspireret af Nat Tegn er en ny installation nu skabt, baseret på det oprindelige værk Jorden bærer dit aftryk.
\nProjektet, som er realiseret under Aarhus Festuge 2019, er et samarbejde mellem billedkunstner Astrid Gjesing, det kommunale innovationsprojekt Lys På Aarhus og lydkunstneren Sofie Birch (også kendt under kunstnernavnet Birch).Værket udforsker, hvordan lys- og lydkunst tilsammen kan danne en bro mellem de forskellige områder af en hastigt voksende by som Aarhus, samt hvordan vi som mennesker bliver bedre til at danne bro mellem hinanden.Det centrale element i projektet er et neonskilt med udsagnet Jorden bærer dit aftryk, som realiseres i tre kunstværker i hver sit område af byen, som hvert sted danner grundlag for en dialog med borgerne i områderne. De enkelte områder rummer personer, der ofte ender med at blive tilsidesat og glemt i den udvikling, der ellers er til gavn for en voksende metropol. Værket er etableret i en indre zone (Døgnvarmestuen ved Klostertorv), en mellem zone (Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv) og en ydre zone af byen (Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup).
\nAstrid Gjesing og Sofie Birch har under Aarhus Festuge 2019 afholdt en workshop på de tre lokationer, hvor borgerne og brugerne blev inviteret til at indgå i en dialog omkring udsagnet Jorden bærer dit aftryk. Lyden fra de tre workshops blev optaget og dannede baggrund for et efterfølgende lydkunstværk, som sammen med lyskunstværkerne danner det sammenhængende projekt.
\nJorden bærer dit aftryk har en levetid på minimum 5 år.
","Longitude":10.205719470977783,"Latitude":56.15981962713242,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hibmnlow/jorden_dsc_6087-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tjrczosu/jorden_dsc_6094-lille.jpg"}],"Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nJorden bærer dit aftryk er et vidt berejst neonkunstværk af aarhusianske billedkunstner Astrid Gjesing, som nu har fundet fodfæste sammen med et nyt, sammenhængende lydkunstværk af lydkunstneren Sofie Birch, fra København.
\nLyskunstværket af Astrid Gjesing vil være at finde tre forskellige steder i og omkring Aarhus. Ved Døgnvarmestuen ved Klostertorv, ved Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv og ved Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup.
\nNeonkunsten er akkompagneret af et lydkunstværk af Sofie Birch, som blev lavet i forbindelse med Aarhus Festuge 2019. Lyden består af udtalelser fra lokale borgere på de tre lokationer, hvor det er udsagnet ’Jorden bærer dit aftryk’, der danner samtalestof og materiale. Værket giver gennem nøje vævede lydlige indtryk en stærk oplevelse, af den stemning og ånd der til dagligt findes på de tre steder og er således et snapshot i tiden, af en by i hastig udvikling.Værket Jorden bærer dit aftryk er oprindeligt fra 1997 og blev første gang vist i forbindelse med en tredelt lyrik-installation i neon kaldet Nat Tegn. Lyrik-installationen Nat tegn bestod af værkerne: Af vand er du kommet, Jorden bærer dit aftryk og Fuglenes alfabet, som blev installeret i Aarhus på henholdsvis havnekajen, i rådhusparken og ved Domkirken. Med installationen forsøgte kunstneren at udforske digte installeret i forskellige områder af det offentlige domæne og den resulterende refleksion, der i sådan en situation skabes hos de forbipasserende. Inspireret af Nat Tegn er en ny installation nu skabt, baseret på det oprindelige værk Jorden bærer dit aftryk.
\nProjektet, som er realiseret under Aarhus Festuge 2019, er et samarbejde mellem billedkunstner Astrid Gjesing, det kommunale innovationsprojekt Lys På Aarhus og lydkunstneren Sofie Birch (også kendt under kunstnernavnet Birch).Værket udforsker, hvordan lys- og lydkunst tilsammen kan danne en bro mellem de forskellige områder af en hastigt voksende by som Aarhus, samt hvordan vi som mennesker bliver bedre til at danne bro mellem hinanden.Det centrale element i projektet er et neonskilt med udsagnet Jorden bærer dit aftryk, som realiseres i tre kunstværker i hver sit område af byen, som hvert sted danner grundlag for en dialog med borgerne i områderne. De enkelte områder rummer personer, der ofte ender med at blive tilsidesat og glemt i den udvikling, der ellers er til gavn for en voksende metropol. Værket er etableret i en indre zone (Døgnvarmestuen ved Klostertorv), en mellem zone (Omdrejningspunktet ved Rundhøj Torv) og en ydre zone af byen (Lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup).
\nAstrid Gjesing og Sofie Birch har under Aarhus Festuge 2019 afholdt en workshop på de tre lokationer, hvor borgerne og brugerne blev inviteret til at indgå i en dialog omkring udsagnet Jorden bærer dit aftryk. Lyden fra de tre workshops blev optaget og dannede baggrund for et efterfølgende lydkunstværk, som sammen med lyskunstværkerne danner det sammenhængende projekt.
\nJorden bærer dit aftryk har en levetid på minimum 5 år.
"}],"Contact":{"Address":"Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3134,"Name":"Af vand er du kommet","Description":"Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nAf vand er du kommet er en af Aarhus’ skjulte perler, gemt i virvaret af gader og strukturer omkring byens å-forløb.
Neonkunstværket af aarhusianske billedkunstner Astrid Gjesing har længe været monteret i loftet under Clemensbro, hvor det skaber en dialog med de forbipasserende der har tiden og nysgerrigheden til at kigge op, på vejen videre ud i byen.
Af vand er du kommet opstod originalt i 1997, i forbindelse med en tredelt lyrik-installation i neon; Nat Tegn, som bestod af værkerne Af vand er du kommet, Jorden bærer dit aftryk og Fuglenes alfabet, installeret i Aarhus hhv. på havnekajen, i rådhusparken og ved Domkirken. Med installationen udforskede kunstneren digte, installeret i forskellige områder af det offentlige domæne og den resulterende refleksion, der i sådan en situation skabes hos de forbipasserende.
Værket som efterfølgende og efterhånden blev til en fast kult-agtig bestanddel af området under Clemensbro, har haft hårdt brug for en kærlig hånd, for at komme til live igen.
Lys På Aarhus har derfor fået værket renoveret og vil fremover stå for at holde live i dette ikon i gadebilledet, som byder op til et øjebliks refleksion, midt i byens sus.
Formålet med dette specifikke Lys På Aarhus-projekt, er at beskytte et vigtigt identitetsskabende element i byen, som bidrager til et levende og interessant byliv for alle; beboere som de mange besøgende i området.
Lys på Aarhus er et innovationsprojekt i Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, der understøtter, udvikler og realiserer belysningsprojekter under overskrifterne; Interaktiv, Identitetsskabende og Tryghedsskabende belysning.
\nLæs mere om Lys på Aarhus
\nAf vand er du kommet er en af Aarhus’ skjulte perler, gemt i virvaret af gader og strukturer omkring byens å-forløb.
Neonkunstværket af aarhusianske billedkunstner Astrid Gjesing har længe været monteret i loftet under Clemensbro, hvor det skaber en dialog med de forbipasserende der har tiden og nysgerrigheden til at kigge op, på vejen videre ud i byen.
Af vand er du kommet opstod originalt i 1997, i forbindelse med en tredelt lyrik-installation i neon; Nat Tegn, som bestod af værkerne Af vand er du kommet, Jorden bærer dit aftryk og Fuglenes alfabet, installeret i Aarhus hhv. på havnekajen, i rådhusparken og ved Domkirken. Med installationen udforskede kunstneren digte, installeret i forskellige områder af det offentlige domæne og den resulterende refleksion, der i sådan en situation skabes hos de forbipasserende.
Værket som efterfølgende og efterhånden blev til en fast kult-agtig bestanddel af området under Clemensbro, har haft hårdt brug for en kærlig hånd, for at komme til live igen.
Lys På Aarhus har derfor fået værket renoveret og vil fremover stå for at holde live i dette ikon i gadebilledet, som byder op til et øjebliks refleksion, midt i byens sus.
Formålet med dette specifikke Lys På Aarhus-projekt, er at beskytte et vigtigt identitetsskabende element i byen, som bidrager til et levende og interessant byliv for alle; beboere som de mange besøgende i området.
Bygningen på Starupvej 6-8 blev opført i 1886 af Malling Landbrugsskole.
\nI folkemunde blev den dog kaldet ”Fejltagelsen”, da huset var bygget for småt og hverken duede som landbrugs- eller realskole.
\nBygningen blev derefter anvendt til lærer- og elevbolig for Landbrugsskolen.
\nFoto ca. 1955. Fotograf H.C. Jensen. Aarhus Stadsarkiv.
Bygningen set fra luften mod øst. I baggrunden et kig til Aabye Madsens Stavfabrik. Stavene ligger til tørre på marken
Bygningen på Starupvej 6-8 blev opført i 1886 af Malling Landbrugsskole.
\nI folkemunde blev den dog kaldet ”Fejltagelsen”, da huset var bygget for småt og hverken duede som landbrugs- eller realskole.
\nBygningen blev derefter anvendt til lærer- og elevbolig for Landbrugsskolen.
\nFoto ca. 1955. Fotograf H.C. Jensen. Aarhus Stadsarkiv.
Bygningen set fra luften mod øst. I baggrunden et kig til Aabye Madsens Stavfabrik. Stavene ligger til tørre på marken
Huset er bygget i 1885 som Mallings første lægehus A/S. Byens borgere gik nemlig sammen om at danne et aktieselskab, så lægen kunne bo i byen.
\nHuset var i brug som lægekonsultation og bolig for lægerne Elmkvist, Kromann og Kelstrup til 1954. På fotografiet ses læge Elmkvist.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1905. Aarhus Stadsarkiv
\n\u00A0
","Longitude":10.19281268119812,"Latitude":56.03693304247693,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1eajs4e4/nr-4-bredgade-69-malling.jpg"}],"Description":"Huset er bygget i 1885 som Mallings første lægehus A/S. Byens borgere gik nemlig sammen om at danne et aktieselskab, så lægen kunne bo i byen.
\nHuset var i brug som lægekonsultation og bolig for lægerne Elmkvist, Kromann og Kelstrup til 1954. På fotografiet ses læge Elmkvist.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1905. Aarhus Stadsarkiv
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Bredgade 69, 8340 Mallin","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3328,"Name":"Malling Kro","Description":"Gjæstgiveriet blev opført 1883-84, da jernbanen fra Hou til Aarhus blev etableret. I sidebygningen til højre var der rejsestald til de indlogeredes heste.
\nI 1886 søgte værten om tilladelse til at kunne afholde offentlig dans på kroen, men det sagde sognerådet nej til.
\nEn håndskreven kogebog fra kroen, der stammer fra slutningen af 1800-tallet, er i dag bevaret, og opskrifterne vidner om at man allerede dengang kunne spise godt på Malling Kro.
\nI 1914 kom kroen til at hedde Hotel Malling, hvilket også er det navn der fremgår af billedet.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1969. Aarhus Stadsarkiv.
\n","Longitude":10.192105,"Latitude":56.037697,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/245i0hw0/nr-2-stationspladsen-2-malling-kro-malling.jpg"}],"Description":"
Gjæstgiveriet blev opført 1883-84, da jernbanen fra Hou til Aarhus blev etableret. I sidebygningen til højre var der rejsestald til de indlogeredes heste.
\nI 1886 søgte værten om tilladelse til at kunne afholde offentlig dans på kroen, men det sagde sognerådet nej til.
\nEn håndskreven kogebog fra kroen, der stammer fra slutningen af 1800-tallet, er i dag bevaret, og opskrifterne vidner om at man allerede dengang kunne spise godt på Malling Kro.
\nI 1914 kom kroen til at hedde Hotel Malling, hvilket også er det navn der fremgår af billedet.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1969. Aarhus Stadsarkiv.
\n"}],"Contact":{"Address":"Stationspladsen 2, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3377,"Name":"Kulbroen","Description":"
På den grå betonbro nord for Jægergårdsgade stod tidligere en kran, som blev brugt til at skovle kul. Kulbroen er et minde om, at dette område indtil 1995 var fyldt med bjerge af kul, som blev brugt i energiselskabet Midtkrafts ovne.
\nFra gasværkskajen langs Sydhavnsgade blev kullene losset og skovlet i et avanceret anlæg af kraner og transportbånd fra 1920’erne. I dag arbejder en gruppe på at omdanne den 166 meter lange kulbro til en beplantet grøn gangsti, hvilket er inspireret fra projektet High Line i New York.
\nLangs Sydhavnsgade findes en næsten identisk bro, der dog er bygget til at bære en fjernvarmeledning.
\nFoto: Poul Pedersen, 1962.
\nPå den grå betonbro nord for Jægergårdsgade stod tidligere en kran, som blev brugt til at skovle kul. Kulbroen er et minde om, at dette område indtil 1995 var fyldt med bjerge af kul, som blev brugt i energiselskabet Midtkrafts ovne.
\nFra gasværkskajen langs Sydhavnsgade blev kullene losset og skovlet i et avanceret anlæg af kraner og transportbånd fra 1920’erne. I dag arbejder en gruppe på at omdanne den 166 meter lange kulbro til en beplantet grøn gangsti, hvilket er inspireret fra projektet High Line i New York.
\nLangs Sydhavnsgade findes en næsten identisk bro, der dog er bygget til at bære en fjernvarmeledning.
\nFoto: Poul Pedersen, 1962.
\nI 1927 opførte Jydsk Andels-Foderstofforretning (i dag DLG) fem sammenhængende hvide siloer på Kornpieren. I folkemunde fik de navnet ”De Fem Søstre”.
\nKomplekset fremstår som fem gavlhuse i hvid jernbeton og var tidligere Nordens største siloanlæg. Anlægget blev i 2007 udpeget som nationalt industriminde.
\nTil komplekset hører også inderst på pieren et pakhus og foderblandingsanlæg i det trekantede kompleks med den ottekantede hjørnebygning.
\nYderst på pieren ligger desuden det tidligere Korn- og Foderstofkompagnis (KFK) silo.
\nVed Kornpieren skete d. 4. juli 1944 en kæmpeeksplosion på en tysk pram lastet med 200 tons ammunition, og 33 mennesker blev dræbt.
\nFoto: Poul Pedersen, 1955.
\nI 1927 opførte Jydsk Andels-Foderstofforretning (i dag DLG) fem sammenhængende hvide siloer på Kornpieren. I folkemunde fik de navnet ”De Fem Søstre”.
\nKomplekset fremstår som fem gavlhuse i hvid jernbeton og var tidligere Nordens største siloanlæg. Anlægget blev i 2007 udpeget som nationalt industriminde.
\nTil komplekset hører også inderst på pieren et pakhus og foderblandingsanlæg i det trekantede kompleks med den ottekantede hjørnebygning.
\nYderst på pieren ligger desuden det tidligere Korn- og Foderstofkompagnis (KFK) silo.
\nVed Kornpieren skete d. 4. juli 1944 en kæmpeeksplosion på en tysk pram lastet med 200 tons ammunition, og 33 mennesker blev dræbt.
\nFoto: Poul Pedersen, 1955.
\nAarhus Oliefabrik (i dag kaldet AarhusKarlshamn) er havnens største industrianlæg. Den er samtidig førende i verden i fremstilling af vegetabilsk olie oprindeligt brugt til oliekager til landbruget og senere især til spiseolier, fedtstof til margarine og chokolade.
\nOliefabrikken blev etableret på Frederiksbjerg i 1871 og flyttede i 1915 til havnen. Blandt fabrikkens markante bygninger er en 28 meter høj betonbygning fra 1928 bestående af i alt 36 siloer, der kan ses fra gasværkskajen i Sydhavnsgade.
\nDet kan også være fascinerende at se på fabrikkens mange rør, stålkonstruktioner og skorstene.
\nFoto: Poul Pedersen, 1950.
","Longitude":10.213819742202759,"Latitude":56.148330639010894,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m3ybdy2z/oliefabrik1950.jpg"}],"Description":"Aarhus Oliefabrik (i dag kaldet AarhusKarlshamn) er havnens største industrianlæg. Den er samtidig førende i verden i fremstilling af vegetabilsk olie oprindeligt brugt til oliekager til landbruget og senere især til spiseolier, fedtstof til margarine og chokolade.
\nOliefabrikken blev etableret på Frederiksbjerg i 1871 og flyttede i 1915 til havnen. Blandt fabrikkens markante bygninger er en 28 meter høj betonbygning fra 1928 bestående af i alt 36 siloer, der kan ses fra gasværkskajen i Sydhavnsgade.
\nDet kan også være fascinerende at se på fabrikkens mange rør, stålkonstruktioner og skorstene.
\nFoto: Poul Pedersen, 1950.
"}],"Contact":{"Address":"Silovej 4, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3398,"Name":"Kohalen","Description":"Kohalen blev startet i 1907 som del af Aarhus Offentlige Slagtehus, der har eksisteret siden 1895.
\nDe spisende gæster var især slagtere, dyrlæger, landmænd og kreaturhandlere. I bygningen lå også en frokoststue, hvor chauffører kunne spise deres madpakker.
\nDenne frokoststue kaldtes Kohalen, og det blev med tiden navnet for restauranten.
\nFoto: Poul Pedersen, 1969.
\nKohalen blev startet i 1907 som del af Aarhus Offentlige Slagtehus, der har eksisteret siden 1895.
\nDe spisende gæster var især slagtere, dyrlæger, landmænd og kreaturhandlere. I bygningen lå også en frokoststue, hvor chauffører kunne spise deres madpakker.
\nDenne frokoststue kaldtes Kohalen, og det blev med tiden navnet for restauranten.
\nFoto: Poul Pedersen, 1969.
\nBålhytte i Lystrup Sønderskov er overdækket med siddepladser til ca. 30 personer. Bålhytten ligger tæt på en stor naturlegeplads med bordbænkesæt.
Bålhytten i Lystrup Sønderskov er indrettet med fastmonteret bænke langs siderne. Bålhytten egner sig perfekt til mange forskellige slags aktiviteter, da det ligger for enden af et stort åbent græsareal. Lystrup Sønderskov er udlagt som hundeskov, og det er derfor tilladt at lufte sin hund uden snor, hvis hunden er under fuld kontrol.
Praktisk information:
\nNærmeste adresse er: Bygaden 1, 8520 Lystrup
\nBålhytten bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.23375391960144,"Latitude":56.23294064836405,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vihbb5ds/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0695.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g3tflfvy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0698.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4g2d2pud/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0696.jpg"}],"Description":"Bålhytte i Lystrup Sønderskov er overdækket med siddepladser til ca. 30 personer. Bålhytten ligger tæt på en stor naturlegeplads med bordbænkesæt.
Bålhytten i Lystrup Sønderskov er indrettet med fastmonteret bænke langs siderne. Bålhytten egner sig perfekt til mange forskellige slags aktiviteter, da det ligger for enden af et stort åbent græsareal. Lystrup Sønderskov er udlagt som hundeskov, og det er derfor tilladt at lufte sin hund uden snor, hvis hunden er under fuld kontrol.
Praktisk information:
\nNærmeste adresse er: Bygaden 1, 8520 Lystrup
\nBålhytten bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bygaden 1, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3412,"Name":"Bålhytte på Tumlepladsen i Riis Skov","Description":"Bålhytten på Tumlepladsen midt i Riis Skov er en ideel mulighed for at nyde bålmad uanset vejret, og er et godt omdrejningspunkt for mange forskellige aktiviteter.
\nDenne bålhytte ligger øverst på et skrånende terræn, hvor der er følgende faciliteter:
\nPraktiske informationer:
\nBålhytten bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.223926305770874,"Latitude":56.17695111696838,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/turndlpy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0933.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vvhhafgd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0938.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f51ef5eq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0937.jpg"}],"Description":"Bålhytten på Tumlepladsen midt i Riis Skov er en ideel mulighed for at nyde bålmad uanset vejret, og er et godt omdrejningspunkt for mange forskellige aktiviteter.
\nDenne bålhytte ligger øverst på et skrånende terræn, hvor der er følgende faciliteter:
\nPraktiske informationer:
\nBålhytten bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Mårienlunds allé, 8240 Riisskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3417,"Name":"Bålhytte i Havreballe Skov","Description":"Bålhytten ligger i den bynære Havreballe Skov tæt på Kongevejen og Tivoli Friheden.
\nBålhytten ligger i kanten af Havreballe skov tæt på Kongevejen med udsigt til Kalvehaven. Bålhytten er ideel til skoleaktiviteter og skovture, hvor man gerne have mulighed for at komme i ly under tag. Det åbne græsareal Kalvehaven er ideelt til leg og pladskrævende aktiviteter eller fodboldspil på de to fodboldmål.
\n
Praktisk information:
Bålhytten kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.204002857208252,"Latitude":56.13774290988509,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x3rjtdie/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0408.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qeodoy44/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0409.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m5ad515m/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0410.jpg"}],"Description":"Bålhytten ligger i den bynære Havreballe Skov tæt på Kongevejen og Tivoli Friheden.
\nBålhytten ligger i kanten af Havreballe skov tæt på Kongevejen med udsigt til Kalvehaven. Bålhytten er ideel til skoleaktiviteter og skovture, hvor man gerne have mulighed for at komme i ly under tag. Det åbne græsareal Kalvehaven er ideelt til leg og pladskrævende aktiviteter eller fodboldspil på de to fodboldmål.
\n
Praktisk information:
Bålhytten kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kongevejen, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3420,"Name":"Bålhytte ved Østerby Skov, Tranbjerg","Description":"Brug denne bålhytte til udflugt ved mose og skov i Østerby Skov, Tranbjerg.
Bålhytten ligger lige op til mosen og er ideel til skovture og skoleaktiviteter, hvor man gerne vil have mulighed for at komme i ly under tag.
Praktisk information:
\nBålhytten kan bookes her: Book Naturen
\nFotos: Gorm Branderup
","Longitude":10.134005,"Latitude":56.081152,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/li4hc21c/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1048.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dcmlpmkv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1049.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qxfhxndh/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1050.jpg"}],"Description":"Brug denne bålhytte til udflugt ved mose og skov i Østerby Skov, Tranbjerg.
Bålhytten ligger lige op til mosen og er ideel til skovture og skoleaktiviteter, hvor man gerne vil have mulighed for at komme i ly under tag.
Praktisk information:
\nBålhytten kan bookes her: Book Naturen
\nFotos: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tingskov Allé 72/ Børupvej 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3427,"Name":"Bålplads i Fløjstrup Skov - Nord","Description":"Bålpladsen er placeret i kanten af skoven ved skrænten ned mod stranden.
Der er tre bålpladser i skoven, der alle ligger tæt ved vandet, hvor dette er den ene af dem. Bålpladsen ligger smukt med udsigt ud over Aarhus Bugt, Fløjstrup Strand og over til Moesgård Strand.
Praktiske oplysninger:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.252861976623535,"Latitude":56.08098335066915,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3nkoejss/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0308.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pzwbx0bk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0309.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1z2lwuvi/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0310.jpg"}],"Description":"Bålpladsen er placeret i kanten af skoven ved skrænten ned mod stranden.
Der er tre bålpladser i skoven, der alle ligger tæt ved vandet, hvor dette er den ene af dem. Bålpladsen ligger smukt med udsigt ud over Aarhus Bugt, Fløjstrup Strand og over til Moesgård Strand.
Praktiske oplysninger:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skovmøllevej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3430,"Name":"Bålplads i Fløjstrup Skov - Syd","Description":"Bålpladsen ligger i hjørnet af et græsareal tæt på parkeringsplads, strand og vand.
Der er tre bålpladser i skoven, der alle ligger tæt ved vandet, hvor dette er den ene af dem. Bålpladsen er forholdsvis primitiv, dog med flere bordebænkesæt til fri afbenyttelse. Nord for græsarealet er der en trappe ned til stranden.
Praktiske oplysninger:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.259457,"Latitude":56.059238,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aluaqeoz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0274.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o11mnnsq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0275.jpg"}],"Description":"Bålpladsen ligger i hjørnet af et græsareal tæt på parkeringsplads, strand og vand.
Der er tre bålpladser i skoven, der alle ligger tæt ved vandet, hvor dette er den ene af dem. Bålpladsen er forholdsvis primitiv, dog med flere bordebænkesæt til fri afbenyttelse. Nord for græsarealet er der en trappe ned til stranden.
Praktiske oplysninger:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"For enden af Ørnevænget, Ajstrup, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3431,"Name":"Bålplads i Havreballe Skov","Description":"Under en stor gammel bøg ligger denne bålplads i en åben lysning med kort afstand til Aarhus Midtby.
Bålpladsen ligger i kanten af Havreballe Skov med udsigt til Kalvehaven, som er beliggende i Aarhus midtby tæt ved Tivoli Friheden. Bålpladsen er ideel til skoleaktiviteter og skovture, hvor børnene kan lege på det store, åbne græsareal eller spille fodbold på de to fodboldmål.
Praktisk information:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.204185247421263,"Latitude":56.137928230179895,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/otfhs2rj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0409.jpg"}],"Description":"Under en stor gammel bøg ligger denne bålplads i en åben lysning med kort afstand til Aarhus Midtby.
Bålpladsen ligger i kanten af Havreballe Skov med udsigt til Kalvehaven, som er beliggende i Aarhus midtby tæt ved Tivoli Friheden. Bålpladsen er ideel til skoleaktiviteter og skovture, hvor børnene kan lege på det store, åbne græsareal eller spille fodbold på de to fodboldmål.
Praktisk information:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kongevejen, 8270 Høbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3432,"Name":"Bålplads i Skjoldhøjkilen","Description":"Bålpladsen er placeret smukt i Skjoldhøjkilen bruges til et væld af friluftsaktiviteter. Blandt andet er der anlagt fire løberuter samt opsat faste poster til orienteringsløb.
\nPraktiske informationer:
\nNærmeste adresse: Janesvej 4
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.131153,"Latitude":56.168139,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wvthedsh/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0540.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ukqnd1cd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0541.jpg"}],"Description":"Bålpladsen er placeret smukt i Skjoldhøjkilen bruges til et væld af friluftsaktiviteter. Blandt andet er der anlagt fire løberuter samt opsat faste poster til orienteringsløb.
\nPraktiske informationer:
\nNærmeste adresse: Janesvej 4
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Janesvej 4, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3433,"Name":"Bålplads i Skødstrup Skov","Description":"Bålplads med bordbænkesæt i en lille lysning i Skødstrup Skov. Pladsen er velegnet til hundeejere, da skoven er udlagt som hundeskov.
Skødstrup skov er en fin, nyere egeskov, hvor der er gode muligheder for at spadsere en tur i skoven. Da bålpladsen ligger i en af kommunens hundeskove, er det tilladt at lufte sin hund uden snor, hvis den er under fuld kontrol.
Praktiske informationer:
\nNærmeste adresse: Skødstrupvej 180, 8530 Hjortshøj.
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.292,"Latitude":56.259007,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pbsbrw3f/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0797.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ad5cxqkp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0798.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iv5nn035/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0800.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rhpkcb5s/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0799.jpg"}],"Description":"Bålplads med bordbænkesæt i en lille lysning i Skødstrup Skov. Pladsen er velegnet til hundeejere, da skoven er udlagt som hundeskov.
Skødstrup skov er en fin, nyere egeskov, hvor der er gode muligheder for at spadsere en tur i skoven. Da bålpladsen ligger i en af kommunens hundeskove, er det tilladt at lufte sin hund uden snor, hvis den er under fuld kontrol.
Praktiske informationer:
\nNærmeste adresse: Skødstrupvej 180, 8530 Hjortshøj.
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":" Skødstrupvej 180, 8530 Hjortshøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3434,"Name":"Bålplads i Tranbjerg Skov","Description":"I en lille lysning af skoven, tæt på stisystemet ligger denne bålplads med tilhørende grill.
Praktisk information:
Nærmeste adresse: Børupvej 470, 8310 Tranbjerg.
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.115853,"Latitude":56.09998,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/04gjuewa/opdag-aarhus_gorm-branderup0068.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qktfkhqv/opdag-aarhus_gorm-branderup0069.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/us0hvlqg/opdag-aarhus_gorm-branderup0070.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/udahnkml/opdag-aarhus_gorm-branderup0072.jpg"}],"Description":"I en lille lysning af skoven, tæt på stisystemet ligger denne bålplads med tilhørende grill.
Praktisk information:
Nærmeste adresse: Børupvej 470, 8310 Tranbjerg.
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Børupvej 470, 8310 Tranbjerg.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3435,"Name":"Bål- og hængekøjeplads i Kimbrerdalen i Lisbjerg","Description":"Lige bag den store jernalder-shelterplads i Lisbjerg fører en dobbelt svævebane til Kimbrerdalen – et spændende legelandskab anlagt på kanten af en gammel grusgrav. Her finder du denne bål- og hængekøjeplads.
\nNår man står ved bålpladsen og og kigger længere ind i skoven, med svævebanen i ryggen, kan man se området, hvor man må hænge sin hængekøje og tarp op. Området er afgrænset af fire røde pæle med piktogrammer. I området er der plads til 8 overnattende i medbragte hængekøjer eller tarps.
\nLegelandskabet indeholder:
\nPraktiske informationer:
\nNærmeste adresse er Elevvej 23.
\nPladsen bookes her: Book Naturen
\nFoto:
Gorm Branderup
Lige bag den store jernalder-shelterplads i Lisbjerg fører en dobbelt svævebane til Kimbrerdalen – et spændende legelandskab anlagt på kanten af en gammel grusgrav. Her finder du denne bål- og hængekøjeplads.
\nNår man står ved bålpladsen og og kigger længere ind i skoven, med svævebanen i ryggen, kan man se området, hvor man må hænge sin hængekøje og tarp op. Området er afgrænset af fire røde pæle med piktogrammer. I området er der plads til 8 overnattende i medbragte hængekøjer eller tarps.
\nLegelandskabet indeholder:
\nPraktiske informationer:
\nNærmeste adresse er Elevvej 23.
\nPladsen bookes her: Book Naturen
\nFoto:
Gorm Branderup
Mariendal Strand er en fin sandstrand og Mariandal Skov grænser op til denne. Mariendal Skov er et mindre, lavtliggende skovareal, som nogle steder har sumpkarakter.
\nBålpladsen ligger smukt i strandkanten, og gør den derfor ideel til at tilberede aftensmaden efter en dukkert i Aarhus bugt. Når man står ved bålpladsen og og kigger ind i skoven, kan man se området, hvor man må hænge sin hængekøje og under tarps op. Området er afgrænset af fire røde pæle med piktogrammer. I området er der plads til 8 overnattende i medbragte hængekøje eller tarp.
\nPraktiske oplysninger:
\nPladsen kan bookes her: Book Naturen
\n\n
Foto:
Gorm Branderup
\n
","Longitude":10.265732,"Latitude":56.053533,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d2gpfmxa/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0268.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1aofc14e/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0270.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jntfqdw1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0271.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5tvpkxzt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0272.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ao2otab5/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0273.jpg"}],"Description":"
Mariendal Strand er en fin sandstrand og Mariandal Skov grænser op til denne. Mariendal Skov er et mindre, lavtliggende skovareal, som nogle steder har sumpkarakter.
\nBålpladsen ligger smukt i strandkanten, og gør den derfor ideel til at tilberede aftensmaden efter en dukkert i Aarhus bugt. Når man står ved bålpladsen og og kigger ind i skoven, kan man se området, hvor man må hænge sin hængekøje og under tarps op. Området er afgrænset af fire røde pæle med piktogrammer. I området er der plads til 8 overnattende i medbragte hængekøje eller tarp.
\nPraktiske oplysninger:
\nPladsen kan bookes her: Book Naturen
\n\n
Foto:
Gorm Branderup
\n
"}],"Contact":{"Address":"Mariendal Strand, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3437,"Name":"Bålplads på Tumlepladsen \"Daus\" i Riis Skov","Description":"
Bålplads med udsigt over Tumlepladsen og adgang til flere legeredskaber.
Holder du et arrangement med mere end ca. 50 personer, kan du med fordel også booke Bålplads \"Warming\" på Tumlepladsen og evt bålhytten.
Bålpladsen ligger på Tumlepladsen i Riis Skov nærmere bestemt på ”fodboldbanen”. Der er rig mulighed for aktiviteter på arealerne omkring bålpladsen, og området byder bl.a. på:
Praktiske informationer:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.223191380500793,"Latitude":56.1767241806589,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zwybnpj3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0935.jpg"}],"Description":"Bålplads med udsigt over Tumlepladsen og adgang til flere legeredskaber.
Holder du et arrangement med mere end ca. 50 personer, kan du med fordel også booke Bålplads \"Warming\" på Tumlepladsen og evt bålhytten.
Bålpladsen ligger på Tumlepladsen i Riis Skov nærmere bestemt på ”fodboldbanen”. Der er rig mulighed for aktiviteter på arealerne omkring bålpladsen, og området byder bl.a. på:
Praktiske informationer:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Marienlundsvej, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":3438,"Name":"Bålplads på Tumlepladsen \"Warming\" i Riis Skov","Description":"Bålpladsen ligger ved aktivitetsbanen på Tumlepladsen, og der er rig mulighed for at lave mange forskellige aktiviteter.
Holder du et arrangement med mere end ca. 50 personer, kan du med fordel også booke Bålplads \"Daus\" på Tumlepladsen og evt. bålhytten.
Bålpladsen ligger øverst på et skrånede terræn på Tumlepladsen i Riis Skov. Der er rig mulighed for aktiviteter på arealerne omkring bålpladsen såsom:
Praktiske informationer:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.223556160926819,"Latitude":56.17685855100414,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zwybnpj3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0935.jpg"}],"Description":"Bålpladsen ligger ved aktivitetsbanen på Tumlepladsen, og der er rig mulighed for at lave mange forskellige aktiviteter.
Holder du et arrangement med mere end ca. 50 personer, kan du med fordel også booke Bålplads \"Daus\" på Tumlepladsen og evt. bålhytten.
Bålpladsen ligger øverst på et skrånede terræn på Tumlepladsen i Riis Skov. Der er rig mulighed for aktiviteter på arealerne omkring bålpladsen såsom:
Praktiske informationer:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Marienlunds Allé, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3439,"Name":"Bålplads ved Digevejen i Fløjstrup Skov","Description":"Denne bålplads ligger smukt på kanten af Fløjstrup Skov, der slutter brat med en stejl skrænt ned til stranden.
Til bålpladsen findes en grill til tilberedning af aftensmaden, samt et bordbænkesæt, hvor den kan nydes. Den ligger ud til stisystemet, hvilket gør at adgangen dertil er nem for alle aldre.
Der er tre bålpladser i skoven, der alle ligger tæt ved vandet, hvor dette er den ene af dem.
Praktiske oplysninger:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.258907,"Latitude":56.06136,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kqub5k5l/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0276.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yf0fhjya/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0277.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hwqdimnw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0278.jpg"}],"Description":"Denne bålplads ligger smukt på kanten af Fløjstrup Skov, der slutter brat med en stejl skrænt ned til stranden.
Til bålpladsen findes en grill til tilberedning af aftensmaden, samt et bordbænkesæt, hvor den kan nydes. Den ligger ud til stisystemet, hvilket gør at adgangen dertil er nem for alle aldre.
Der er tre bålpladser i skoven, der alle ligger tæt ved vandet, hvor dette er den ene af dem.
Praktiske oplysninger:
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Ørnevænget, Ajstrup, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3440,"Name":"Bålplads ved Moesgård Strand - Ndr. Strandmark","Description":"I det bakkede landskab 500 m nord for kiosken ved Moesgård Strand ligger bålpladsen på et åbent græsareal med udsigt over Aarhus Bugt.
\nPladsen indeholder:
\nPraktiske informationer:
\nNærmeste adresse er: Strandskovvej 21, 8270 Højbjerg
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.247583389282227,"Latitude":56.09298882865432,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jcopikze/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0311.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4onppql4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0312.jpg"}],"Description":"I det bakkede landskab 500 m nord for kiosken ved Moesgård Strand ligger bålpladsen på et åbent græsareal med udsigt over Aarhus Bugt.
\nPladsen indeholder:
\nPraktiske informationer:
\nNærmeste adresse er: Strandskovvej 21, 8270 Højbjerg
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Strandskovvej 21, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Drikkevand","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ee0mb1my/rent-drikkevand.png"}]},{"Id":3441,"Name":"Bålplads ved Moesgård Strand - Sdr. Strandmark","Description":"Bålpladsen ligger syd for kiosken ved Moesgård Strand på et åbent græsareal med udsigt over Aarhus Bugt.
Der er gode muligheder for boldspil og leg. Græsarealet og kyststrækningen er et beskyttet naturområde i EU, så tag hensyn til planter og dyr.
Praktiske informationer:
\nNærmeste adresse er: Strandskovvej 21, 8270 Højbjerg.
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.247776508331299,"Latitude":56.086423871310615,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ie2b0zvc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0302.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z5cf4oqa/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0303.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w0qjpfwa/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0304.jpg"}],"Description":"Bålpladsen ligger syd for kiosken ved Moesgård Strand på et åbent græsareal med udsigt over Aarhus Bugt.
Der er gode muligheder for boldspil og leg. Græsarealet og kyststrækningen er et beskyttet naturområde i EU, så tag hensyn til planter og dyr.
Praktiske informationer:
\nNærmeste adresse er: Strandskovvej 21, 8270 Højbjerg.
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Strandskovvej 21, 8270 Højbjerg.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3442,"Name":"Bålplads ved Ørnereden","Description":"Bålpladsen ved Ørnereden er en ideel mulighed for at lave bål og nyde bålmad i det fri.
Bålpladsen ligger på et stort åbent areal midt mellem en naturlegeplads og det tidligere Naturcenter Ørnereden.
Pladsen indeholder:
\nPraktiske informationer
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.236843824386597,"Latitude":56.1013011596072,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x2gpnafd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0339.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y4gnj133/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0340.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bgjlzxip/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0341.jpg"}],"Description":"Bålpladsen ved Ørnereden er en ideel mulighed for at lave bål og nyde bålmad i det fri.
Bålpladsen ligger på et stort åbent areal midt mellem en naturlegeplads og det tidligere Naturcenter Ørnereden.
Pladsen indeholder:
\nPraktiske informationer
\nBålpladsen kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Ørnereden, Ørneredevej, 8270 Høbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3446,"Name":"Bålhytte i Skåde Skov","Description":"Bålhytten er på ca. 70 m2 og er ideel til skoleaktiviteter og skovture, hvor man gerne have mulighed for at komme i ly under et tag. Området er egnet til leg, og der er kun 450 meter til havet langs skovsti.
Idylliske Sveskemose ligger kun 200 meter fra bålhytten, og her kan man gå på opdagelse.
Der er køremulighed ind i skoven med forudgående tilladelse, og man parkerer ca. 200 meter fra hytten.
\n Praktisk information:
• Siddeplads til ca. 50 personer
• Gode parkeringsmuligheder ved Ørneredevej
• Det er tilladt at samle pinde og grene i skovbunden
• Medbring eget brænde
Bålhytten kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.240545272827148,"Latitude":56.09504762926837,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/21zplezp/bålhytte2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ehpkrrik/bålhytte3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r5virkaw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0313.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/brlmvgal/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0316.jpg"}],"Description":"Bålhytten er på ca. 70 m2 og er ideel til skoleaktiviteter og skovture, hvor man gerne have mulighed for at komme i ly under et tag. Området er egnet til leg, og der er kun 450 meter til havet langs skovsti.
Idylliske Sveskemose ligger kun 200 meter fra bålhytten, og her kan man gå på opdagelse.
Der er køremulighed ind i skoven med forudgående tilladelse, og man parkerer ca. 200 meter fra hytten.
\n Praktisk information:
• Siddeplads til ca. 50 personer
• Gode parkeringsmuligheder ved Ørneredevej
• Det er tilladt at samle pinde og grene i skovbunden
• Medbring eget brænde
Bålhytten kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Strand Skovvej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3451,"Name":"Hundeskov ved Bærmoseskov (Naturstyrelsen Søhøjlandet)","Description":"Denne hundeskov er 3 hektar stor, indhegnet og beliggende ved Trige udenfor Aarhus. Du finder den for enden af Bærmosevej.
Der er tre borde/bænkesæt, hvoraf de to står i et læskur leveret af Naturstyrelsen, som også administrerer hundeskoven.
Der er opstillet skraldespande ved indgangen til hundeskoven
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nParkering:
\nP-pladsen finder du for enden af bærmosevej i Trige.
\nInformation:
\nI 1988 vedtog Aarhus Byråd planen Århus omkranset af skov, hvis mål var at fordoble kommunes eget skovareal inde år 2000.
\nDe fleste af skovene er plantet af Aarhus kommunen, og initiativet til skoven kom med Aarhus Kommunes plan, men selve Bærmoseskov er plantet af Skov- og Naturstyrelsen. Skovene er plantet på god næringsrig jord, hvor der hidtil er dyrket intensivt landbrug.
\nDu kan læse mere om Bærmoseskov her i brochuren De nye Århus skove
\nog på Naturstyrelsens hjemmeside
","Longitude":10.128965377807617,"Latitude":56.249265815835564,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1rlfl1mu/img_0244-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4v2jamar/img_0252-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1pieoz4h/img_0257-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er 3 hektar stor, indhegnet og beliggende ved Trige udenfor Aarhus. Du finder den for enden af Bærmosevej.
Der er tre borde/bænkesæt, hvoraf de to står i et læskur leveret af Naturstyrelsen, som også administrerer hundeskoven.
Der er opstillet skraldespande ved indgangen til hundeskoven
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nParkering:
\nP-pladsen finder du for enden af bærmosevej i Trige.
\nInformation:
\nI 1988 vedtog Aarhus Byråd planen Århus omkranset af skov, hvis mål var at fordoble kommunes eget skovareal inde år 2000.
\nDe fleste af skovene er plantet af Aarhus kommunen, og initiativet til skoven kom med Aarhus Kommunes plan, men selve Bærmoseskov er plantet af Skov- og Naturstyrelsen. Skovene er plantet på god næringsrig jord, hvor der hidtil er dyrket intensivt landbrug.
\nDu kan læse mere om Bærmoseskov her i brochuren De nye Århus skove
\nog på Naturstyrelsens hjemmeside
"}],"Contact":{"Address":"bærmosevej, 8380 Trige","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3456,"Name":"Hundeskov i Havreballe Skov","Description":"Denne hundeskov er 11 hektar stor og ikke indhegnet.
\nHavreballe skov grænser op til Aarhus Stadion og Tivoli Friheden. Skoven er en gammel løvskov med fine stier og bliver flittigt benyttet af motionister, skolebørn og hundeluftere. Hundene må luftes uden snor i skoven vest for Stadion Allé, hvis de er under fuld kontrol. Der er tydelig skiltning ved alle indgange til skoven.
\nDu finder borde/bænkesæt og skraldespande i området.
\nParkering:
\nDer er gode parkeringsmuligheder ved Aarhus Stadion og ved Tivoli Friheden.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
Denne hundeskov er 11 hektar stor og ikke indhegnet.
\nHavreballe skov grænser op til Aarhus Stadion og Tivoli Friheden. Skoven er en gammel løvskov med fine stier og bliver flittigt benyttet af motionister, skolebørn og hundeluftere. Hundene må luftes uden snor i skoven vest for Stadion Allé, hvis de er under fuld kontrol. Der er tydelig skiltning ved alle indgange til skoven.
\nDu finder borde/bænkesæt og skraldespande i området.
\nParkering:
\nDer er gode parkeringsmuligheder ved Aarhus Stadion og ved Tivoli Friheden.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
Denne hundeskov er 6 hektar og er ikke indhegnet.
Den gamle løvskov er centralt beliggende i Lystrup og er er i sin fulde udstrækning udlagt som hundeskov. Centralt i skoven er der en bålhytte og nogle legeredskaber, der oftest brugs af børneinstitutioner og lignende, og da hundeskove ikke indhegnet, må din hund kun være uden snor, såfremt at du har fuld kontrol over den.
Der er opsat skraldespande ved indgangene til hundeskoven og ved bålhytten.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
","Longitude":10.233356952667236,"Latitude":56.23335151598414,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wnkjpiyh/img_0275-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5oklkj0l/img_0295-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er 6 hektar og er ikke indhegnet.
Den gamle løvskov er centralt beliggende i Lystrup og er er i sin fulde udstrækning udlagt som hundeskov. Centralt i skoven er der en bålhytte og nogle legeredskaber, der oftest brugs af børneinstitutioner og lignende, og da hundeskove ikke indhegnet, må din hund kun være uden snor, såfremt at du har fuld kontrol over den.
Der er opsat skraldespande ved indgangene til hundeskoven og ved bålhytten.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
"}],"Contact":{"Address":"Bygaden, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3463,"Name":"Hundeskov i Moesgård Skov","Description":"Denne hundeskov er 3 hektar stor og ikke indhegnet.
Moesgård Skov er en gammel løvskov med et rigt fugle- og dyreliv. Skoven har mange gode grusstier, og den egner sig derfor godt til motionsløb og vandreture langs kysten, vær derfor opmærksom på, hvor hundeskoven starter og slutter.
I området finder du bord/bænkesæt og skraldespande.
\nFor enden af hundeområdet finder du en bålplads, som frit kan benyttes.
\nParkering:
\nP-pladsen finder du for enden af Skovmøllevej i Højbjerg.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nEr man til en længere tur, kan man vest for hundeskoven gå på opdagelse i fortiden. Følg den markerede rute og opleve gamle diger, gravhøje, højryggede agre og en del af Giber Å, men husk at have din hund i snor, når du forlader hundeskoven.
\nDu kan læse mere om fortid spor her
","Longitude":10.245037,"Latitude":56.093573,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pesbrbcj/img_0191-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ubnpqr42/img_0197-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/h01c5fes/img_0198-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er 3 hektar stor og ikke indhegnet.
Moesgård Skov er en gammel løvskov med et rigt fugle- og dyreliv. Skoven har mange gode grusstier, og den egner sig derfor godt til motionsløb og vandreture langs kysten, vær derfor opmærksom på, hvor hundeskoven starter og slutter.
I området finder du bord/bænkesæt og skraldespande.
\nFor enden af hundeområdet finder du en bålplads, som frit kan benyttes.
\nParkering:
\nP-pladsen finder du for enden af Skovmøllevej i Højbjerg.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nEr man til en længere tur, kan man vest for hundeskoven gå på opdagelse i fortiden. Følg den markerede rute og opleve gamle diger, gravhøje, højryggede agre og en del af Giber Å, men husk at have din hund i snor, når du forlader hundeskoven.
\nDu kan læse mere om fortid spor her
"}],"Contact":{"Address":"Skovmøllevej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3469,"Name":"Hundeskov i Mollerup Skov","Description":"Denne skov har 5 hektar indhegnet hundeskov.\u00A0
\nI Mollerup er hundeskoven en indhegnet del af skoven, og byder på både åbne arealer og løvskov. Der er opsat affaldsstativer og borde/bænkesæt.
\nParkering:
\nDu kan parkere langs Langengevej i Risskov
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nI 1988 vedtog Aarhus Byråd planen Århus omkranset af skov, hvis mål var at fordoble kommunes eget skovareal inde år 2000.
Mollerup Skov blev etableret i perioden 1993-97 som en del af planen Århus omkranset af skov.
Du kan læse mere om Mollerup skov her.
","Longitude":10.206234455108643,"Latitude":56.20228787909562,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xypbeer5/img_0324-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xxtgpszk/img_0332-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l2lb0k5f/img_0340-lille.jpg"}],"Description":"Denne skov har 5 hektar indhegnet hundeskov.\u00A0
\nI Mollerup er hundeskoven en indhegnet del af skoven, og byder på både åbne arealer og løvskov. Der er opsat affaldsstativer og borde/bænkesæt.
\nParkering:
\nDu kan parkere langs Langengevej i Risskov
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nI 1988 vedtog Aarhus Byråd planen Århus omkranset af skov, hvis mål var at fordoble kommunes eget skovareal inde år 2000.
Mollerup Skov blev etableret i perioden 1993-97 som en del af planen Århus omkranset af skov.
Du kan læse mere om Mollerup skov her.
"}],"Contact":{"Address":"Langengevej, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":3473,"Name":"Hundeskov i Skjoldhøjkilen","Description":"Denne hundeskov er 0,5 hektar stor og indhegnet.
I den midterste del af Skjoldhøjkilen, tæt på Bronzealdervænget, finder du hundeskoven. I området er der opstillede to borde/bænkesæt
Retningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nEr du til lange og udfordrende stier er True Skov og Skjoldhøjkilen oplagte udflugtsmål. Og med hele tre hundeskove er der gode muligheder for, at de firbenede kan få godt med motion.
Sammen med Skjoldhøjkilen danner True Skov en sammenhængende grøn korridor helt ind til Hasle Bakker.
Gå en tur langs Voldbækken og de frodige enge og oplev den vekslende og kuperede natur. Du vil på din vej gennem den grønne korridor støde på en af de tre hundeskove, som er 0,5 hektar.
\nDu kan læse mere omkring den grønne korridor igennem True og skjoldhøjkilen her.
","Longitude":10.13437271118164,"Latitude":56.16989157520661,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ocki1c0j/img_0392-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cx3nrdk2/img_0393-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/afonhz5j/img_0401-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er 0,5 hektar stor og indhegnet.
I den midterste del af Skjoldhøjkilen, tæt på Bronzealdervænget, finder du hundeskoven. I området er der opstillede to borde/bænkesæt
Retningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nEr du til lange og udfordrende stier er True Skov og Skjoldhøjkilen oplagte udflugtsmål. Og med hele tre hundeskove er der gode muligheder for, at de firbenede kan få godt med motion.
Sammen med Skjoldhøjkilen danner True Skov en sammenhængende grøn korridor helt ind til Hasle Bakker.
Gå en tur langs Voldbækken og de frodige enge og oplev den vekslende og kuperede natur. Du vil på din vej gennem den grønne korridor støde på en af de tre hundeskove, som er 0,5 hektar.
\nDu kan læse mere omkring den grønne korridor igennem True og skjoldhøjkilen her.
"}],"Contact":{"Address":"Skjoldhøjkilen, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3477,"Name":"Hundeskov i Skødstrup Nord","Description":"Denne hundeskov er 13 hektar stor og ikke indhegnet.
Der, hvor hundeskoven ikke er indhegnet må hunden kun være uden snor, såfremt at du har fuld kontrol over den.
Parkering:
\nP-pladsen til hundeskoven findes på: Skødstrupvej 170, 8530 Hjortshøj.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:
\nI 1988 vedtog Aarhus Byråd planen Århus omkranset af skov, hvis mål var at fordoble kommunes eget skovareal inde år 2000.
Skødstrup skov blev etableret som en del af Århus omkranset af skov-planen.
I efteråret 1976 sad Stadsingeniøren inde med en plan for skovplantning, som omfattede en bevilling og ca. 25 ha jord ved Skødstrup. Kommunens Skovforvaltning blev spurgt til råds, og skovfoden Helge Daus, blev sat på opgaven at lave skov, på ager-mark, som den gang ikke ansås for at være særligt fornuftigt.
\nOmrådet I den sydlige del af Skødstrup skov var i ældre tid udlagt til småindustriejendomme. Det var på de tidligere marker, som var ejet af chokoladefabrikken ved Skødstrup, at der med 22 tons lokalt indsamlet agern og 50 unge mennesker blev sået agern i jorden.
\nDu kan læse mere om Skødstrup Skov her
\n(Bogen – Århus omkranset af skov Af Helge Daus)
","Longitude":10.291764736175537,"Latitude":56.25813198021426,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2ofghtkk/img_0215-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l23bkzma/img_0217-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/151h1mp4/img_0238-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er 13 hektar stor og ikke indhegnet.
Der, hvor hundeskoven ikke er indhegnet må hunden kun være uden snor, såfremt at du har fuld kontrol over den.
Parkering:
\nP-pladsen til hundeskoven findes på: Skødstrupvej 170, 8530 Hjortshøj.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:
\nI 1988 vedtog Aarhus Byråd planen Århus omkranset af skov, hvis mål var at fordoble kommunes eget skovareal inde år 2000.
Skødstrup skov blev etableret som en del af Århus omkranset af skov-planen.
I efteråret 1976 sad Stadsingeniøren inde med en plan for skovplantning, som omfattede en bevilling og ca. 25 ha jord ved Skødstrup. Kommunens Skovforvaltning blev spurgt til råds, og skovfoden Helge Daus, blev sat på opgaven at lave skov, på ager-mark, som den gang ikke ansås for at være særligt fornuftigt.
\nOmrådet I den sydlige del af Skødstrup skov var i ældre tid udlagt til småindustriejendomme. Det var på de tidligere marker, som var ejet af chokoladefabrikken ved Skødstrup, at der med 22 tons lokalt indsamlet agern og 50 unge mennesker blev sået agern i jorden.
\nDu kan læse mere om Skødstrup Skov her
\n(Bogen – Århus omkranset af skov Af Helge Daus)
"}],"Contact":{"Address":"Skødstrupvej 170, 8530 Hjortshøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3481,"Name":"Hundeskov i Solbjerg (Naturstyrelsen Søhøjlandet)","Description":"Denne hundeskov er knap 2 hektar stor og indhegnet.
I den sydligste del af Solbjerg skov er der anlagt en indhegnet hundeskov.
Hundeskoven administreres af Naturstyrelsen, Søhøjlandet.
\nDer er et bord/bænkesæt og grusstier, som gør hundeskoven velegnet for gangbesværede, kørestole og barnevogne.
\nParkering:
\nDu kan parkere på Solbjerg hovedgade i Solbjerg.
\nLæs mere om de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nPas på vores grundvand, du færdes ovenpå det!
\nNaturstyrelsen har sammen med Aarhus Vand købt to landbrugsejendomme ved Aarhusforstaden Solbjerg for at beskytte en række drikkevandsboringer. I alt har Naturstyrelsen opkøbt 40 ha landbrugsjord, som nu skal laves om til skov med egetræer og bøgetræer
\nDu kan læse mere om Solbjerg skov her\u00A0
","Longitude":10.082573890686035,"Latitude":56.04664569773486,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f4yo2au1/img_0520-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xjzpgdcq/img_0523-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4japt41f/img_0532-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er knap 2 hektar stor og indhegnet.
I den sydligste del af Solbjerg skov er der anlagt en indhegnet hundeskov.
Hundeskoven administreres af Naturstyrelsen, Søhøjlandet.
\nDer er et bord/bænkesæt og grusstier, som gør hundeskoven velegnet for gangbesværede, kørestole og barnevogne.
\nParkering:
\nDu kan parkere på Solbjerg hovedgade i Solbjerg.
\nLæs mere om de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nPas på vores grundvand, du færdes ovenpå det!
\nNaturstyrelsen har sammen med Aarhus Vand købt to landbrugsejendomme ved Aarhusforstaden Solbjerg for at beskytte en række drikkevandsboringer. I alt har Naturstyrelsen opkøbt 40 ha landbrugsjord, som nu skal laves om til skov med egetræer og bøgetræer
\nDu kan læse mere om Solbjerg skov her\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Hovedgade, 8355 Solbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3484,"Name":"Hundeskov i Tranbjerg Grønløkkepark","Description":"Denne hundeskov er knap 1,4 hektar stor og indhegnet.
Du finder denne indhegnede hundeskov i den vestlige ende af Tranbjerg Grønløkkepark – ud mod Skovgårdsvænget.
Der er opsat skraldespande ved hundeskovens indgange. Inde på området er der borde/bænkesæt, samt et overdækket skur.
\nParkering:
\nDu kan parkere langs Skovgårdsvænget i Tranbjerg.
Retningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove
Læs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her\u00A0
\nInformation:
\nNord og vest for hundeskoven ligger Tranbjerg Skov. Tranbjerg skov er plantet i flere etaper, Første etape var i Plant et Træ -året i 1983, hvor børnene i Tranbjergskolerne såede 6 ha mark med 4 tons ager (egetræets frugter) Efterfølgende blev Tranbjerg skov-projektet en del af planen Århus omkranset af skov, hvor resten af den nuværende skov på 73 ha blev plantet.
\nÅrhus omkranset af skov havde til mål at fordoble kommunes eget skovareal inde år 2000, og blev vedtaget af Aarhus Byråd i 1988.
Du kan læse mere om Tranbjerg skov her
Denne hundeskov er knap 1,4 hektar stor og indhegnet.
Du finder denne indhegnede hundeskov i den vestlige ende af Tranbjerg Grønløkkepark – ud mod Skovgårdsvænget.
Der er opsat skraldespande ved hundeskovens indgange. Inde på området er der borde/bænkesæt, samt et overdækket skur.
\nParkering:
\nDu kan parkere langs Skovgårdsvænget i Tranbjerg.
Retningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove
Læs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her\u00A0
\nInformation:
\nNord og vest for hundeskoven ligger Tranbjerg Skov. Tranbjerg skov er plantet i flere etaper, Første etape var i Plant et Træ -året i 1983, hvor børnene i Tranbjergskolerne såede 6 ha mark med 4 tons ager (egetræets frugter) Efterfølgende blev Tranbjerg skov-projektet en del af planen Århus omkranset af skov, hvor resten af den nuværende skov på 73 ha blev plantet.
\nÅrhus omkranset af skov havde til mål at fordoble kommunes eget skovareal inde år 2000, og blev vedtaget af Aarhus Byråd i 1988.
Du kan læse mere om Tranbjerg skov her
Denne hundeskov er 1,3 hektar stor og indhegnet.
\nHundeskoven ligger ved rastepladsen mellem afkørsel 47 og 48 (Blankhøj) – når du kører nordpå ad motorvejen.
\nHundeskoven ligger tæt ved cafeteriaet, og der er tydelig skiltning ved P-pladsen. Man kan også komme til hundeskoven fra den østlige del af True Skov.
\nHundeskoven administreres af Naturstyrelsen, Søhøjlandet
Læs mere om de generelle retningslinjer her
Parkering:
\nDu kan parkere på Blankhøj 15 i Tilst
\nInformation:
\nDe første træer i True Skov blev plantet i 1994, og dermed er skoven en af landets yngste statsskove. Statens skove udgør ca. 3 % af Danmarks areal eller ca. ¼ af det samlede skovareal.
Når projektet med at rejse skov er afsluttet, vil der være ca. 600 ha skov i True (1 ha = 10.000 m2). Det vil gøre True Skov til aarhusområdets største skov. Størstedelen af True Skov blev plantet på gammel landbrugsjord.\u00A0
Læs mere om True Skov her
","Longitude":10.066759586334229,"Latitude":56.175099755275966,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4mbji1yi/img_0421-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mfchpxft/img_0423-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/51lfuy0v/img_0424-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1tebywnd/img_0435-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er 1,3 hektar stor og indhegnet.
\nHundeskoven ligger ved rastepladsen mellem afkørsel 47 og 48 (Blankhøj) – når du kører nordpå ad motorvejen.
\nHundeskoven ligger tæt ved cafeteriaet, og der er tydelig skiltning ved P-pladsen. Man kan også komme til hundeskoven fra den østlige del af True Skov.
\nHundeskoven administreres af Naturstyrelsen, Søhøjlandet
Læs mere om de generelle retningslinjer her
Parkering:
\nDu kan parkere på Blankhøj 15 i Tilst
\nInformation:
\nDe første træer i True Skov blev plantet i 1994, og dermed er skoven en af landets yngste statsskove. Statens skove udgør ca. 3 % af Danmarks areal eller ca. ¼ af det samlede skovareal.
Når projektet med at rejse skov er afsluttet, vil der være ca. 600 ha skov i True (1 ha = 10.000 m2). Det vil gøre True Skov til aarhusområdets største skov. Størstedelen af True Skov blev plantet på gammel landbrugsjord.\u00A0
Læs mere om True Skov her
"}],"Contact":{"Address":"Blankhøj, 15, 8381 Tilst","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3493,"Name":"Hundeskov i True Skov, Skjoldhøjvej\u00A0(Naturstyrelsen Søhøjlandet)","Description":"Hundeskoven er på 1,5 hektar stor og indhegnet.
\nDer er opsat borde/bænke samt en skraldespand.
\nParkering:
\nDer er en P-plads skråt over for Æbeløvej/Enøvænget, hvorfra man skal man følge grusstien og dreje til højre efter godt 100 m. Herfra er der ca. 100 m indtil man kommer til hundeskoven på højre hånd.
\nHundeskoven administreres af Naturstyrelsen, Søhøjlandet.
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:
\nDe første træer i True Skov blev plantet i 1994, og dermed er skoven en af landets yngste statsskove. Statens skove udgør ca. 3 % af Danmarks areal eller ca. ¼ af det samlede skovareal.
Når projektet med at rejse skov er afsluttet, vil der være ca. 600 ha skov i True (1 ha = 10.000 m2). Det vil gøre True Skov til aarhusområdets største skov. Størstedelen af True Skov blev plantet på gammel landbrugsjord.\u00A0
Du kan læse mere om True Skov her.
","Longitude":10.100297927856445,"Latitude":56.17066806888004,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lrlpay0j/img_0411-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m5ybon2w/img_0415-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pnndqxzp/img_0418-lille.jpg"}],"Description":"Hundeskoven er på 1,5 hektar stor og indhegnet.
\nDer er opsat borde/bænke samt en skraldespand.
\nParkering:
\nDer er en P-plads skråt over for Æbeløvej/Enøvænget, hvorfra man skal man følge grusstien og dreje til højre efter godt 100 m. Herfra er der ca. 100 m indtil man kommer til hundeskoven på højre hånd.
\nHundeskoven administreres af Naturstyrelsen, Søhøjlandet.
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:
\nDe første træer i True Skov blev plantet i 1994, og dermed er skoven en af landets yngste statsskove. Statens skove udgør ca. 3 % af Danmarks areal eller ca. ¼ af det samlede skovareal.
Når projektet med at rejse skov er afsluttet, vil der være ca. 600 ha skov i True (1 ha = 10.000 m2). Det vil gøre True Skov til aarhusområdets største skov. Størstedelen af True Skov blev plantet på gammel landbrugsjord.\u00A0
Du kan læse mere om True Skov her.
"}],"Contact":{"Address":"Skjoldhøjvej, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3497,"Name":"Hundeskov ved Vestereng","Description":"Denne hundeskov er knap 50 hektar stor og ikke indhegnet.
\nPå Vestereng må du lufte din hund uden snor, hvis den er under fuld kontrol – både på de åbne græsarealer og i skoven. Området er et gammelt militært øvelsesterræn, hvilket de mange bunkere og voldanlæg vidner om.
\nDu finder borde/bænkesæt og skraldespande placeret i området
\nParkering:\u00A0
\nP-plads findes for enden af Vesteregnvej i Aarhus Nord
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\n
Læs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
Information:
\nVestereng blev frem til 2013 brugt som koncert- og cirkusplads, men fungerer nu som hundeskov. Området bliver også brugt af live-rollespilsforeningen Einherjerne; En af Danmarks ældste foreninger indenfor live-rollespil, der bruger området til deres rollespilskampagne.
","Longitude":10.179476737976074,"Latitude":56.18471391961576,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iillcbxp/img_0462-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5ghc0vv4/img_0467-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jl2jvtc1/img_0476-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er knap 50 hektar stor og ikke indhegnet.
\nPå Vestereng må du lufte din hund uden snor, hvis den er under fuld kontrol – både på de åbne græsarealer og i skoven. Området er et gammelt militært øvelsesterræn, hvilket de mange bunkere og voldanlæg vidner om.
\nDu finder borde/bænkesæt og skraldespande placeret i området
\nParkering:\u00A0
\nP-plads findes for enden af Vesteregnvej i Aarhus Nord
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\n
Læs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
Information:
\nVestereng blev frem til 2013 brugt som koncert- og cirkusplads, men fungerer nu som hundeskov. Området bliver også brugt af live-rollespilsforeningen Einherjerne; En af Danmarks ældste foreninger indenfor live-rollespil, der bruger området til deres rollespilskampagne.
"}],"Contact":{"Address":"Vesteregnvej, 8200 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3501,"Name":"Hundeskov i Tranbjerg Mose","Description":"Denne hundeskov er 5 hektar stor og indhegnet.
\nDu finder denne indhegnede hundeskov i den sydøstlige ende af Tranbjerg Mose – ud mod Obstrupvej
\nSyd for Tranbjerg kan du både plukke bær, fiske og lufte hunden uden snor.
På turen omkring søen og i en del af skoven skal hunde holdes i snor af hensyn til dyre- og fuglelivet. Kun i det indhegnede areal, som er udlagt som hundeskov, må du slippe hunden fri. Men kun hvis du har den under fuld kontrol.
I den indhegnet hundeskov finder du skraldespande og borde/bænkesæt.
\nParkering:\u00A0
\nP-plads findes mellem Obstrupvej 68-72 i Tranbjerg med direkte adgang til hundeskoven.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nØsterby Mose, Trankær Mose eller Tranbjerg Sø – den gamle tørvemose lige syd for Tranbjerg går under mange navne. Mosen er udgravet til regnvandsbassin og er nu med til at regulere vandmængderne i Giber Å.
Stier i området giver muligheder for at opleve et rigt fugleliv på stedet, eller du kan hilse på de mange lystfiskere, der ofte sidder med snøren i vandet.
Østerby Skov er en ung skov, hvor der blandt andet er plantet mange bær- og frugttræer og buske, som du må plukke af. Måske du vil nyde høsten i bålhytten, der ligger tæt på søen, eller også kan du slå dig ned ved et af bordbænkesættene, hvor der er opsat en grill.
Læs mere om Tranbjerg Mose og dens faciliteter her.
","Longitude":10.137548446655273,"Latitude":56.08049481567878,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/badbdbex/img_0615-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eeribw3b/img_0626-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/45gcuvhp/img_0614-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er 5 hektar stor og indhegnet.
\nDu finder denne indhegnede hundeskov i den sydøstlige ende af Tranbjerg Mose – ud mod Obstrupvej
\nSyd for Tranbjerg kan du både plukke bær, fiske og lufte hunden uden snor.
På turen omkring søen og i en del af skoven skal hunde holdes i snor af hensyn til dyre- og fuglelivet. Kun i det indhegnede areal, som er udlagt som hundeskov, må du slippe hunden fri. Men kun hvis du har den under fuld kontrol.
I den indhegnet hundeskov finder du skraldespande og borde/bænkesæt.
\nParkering:\u00A0
\nP-plads findes mellem Obstrupvej 68-72 i Tranbjerg med direkte adgang til hundeskoven.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nØsterby Mose, Trankær Mose eller Tranbjerg Sø – den gamle tørvemose lige syd for Tranbjerg går under mange navne. Mosen er udgravet til regnvandsbassin og er nu med til at regulere vandmængderne i Giber Å.
Stier i området giver muligheder for at opleve et rigt fugleliv på stedet, eller du kan hilse på de mange lystfiskere, der ofte sidder med snøren i vandet.
Østerby Skov er en ung skov, hvor der blandt andet er plantet mange bær- og frugttræer og buske, som du må plukke af. Måske du vil nyde høsten i bålhytten, der ligger tæt på søen, eller også kan du slå dig ned ved et af bordbænkesættene, hvor der er opsat en grill.
Læs mere om Tranbjerg Mose og dens faciliteter her.
"}],"Contact":{"Address":"Obstrupvej 68-72, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3505,"Name":"Hundeskov i Åbo Skov","Description":"Åbo hundskoven er et areal på i alt 5ha indhegnet naturskønt område. Hundeskoven er blot en del af et større skovareal, hvor hesterytter, løbere og børn færdes. Det er derfor vigtig, at du kun færdes med din hund uden snor indenfor det markerede hundeskovsareal.
\nDer er toilet og skraldespand på p-pladsen, samt kort over området.
\nParkering:
\nDu kan parkere ved Harlevholmvej 36 i Harlev J.\u00A0
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nPas på vores grundvand, du færdes ovenpå det!
\nHundeskoven er en del af et større skovområde, der blev anlagt med det formål at beskytte et vigtigt grundvandsområde, som forsyner otte procent af aarhusianerne med drikkevand.
Tæt på Åbo skoven løber den internationale vandreture E1, som starter fra Nordkap i Norge og ender på Sicilien - en tur på knap 5000 km. Så hold øjne og øre åbne for de vandrende pilgrimme.
Ønsker du at læse mere omkring Åbo skov, og de mange rekreative muligheder, kan du læse mere her.
","Longitude":10.015859,"Latitude":56.126655,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kivpg0fh/img_0127-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aynkathf/img_0133-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cefds0sd/img_0143-lille.jpg"}],"Description":"Åbo hundskoven er et areal på i alt 5ha indhegnet naturskønt område. Hundeskoven er blot en del af et større skovareal, hvor hesterytter, løbere og børn færdes. Det er derfor vigtig, at du kun færdes med din hund uden snor indenfor det markerede hundeskovsareal.
\nDer er toilet og skraldespand på p-pladsen, samt kort over området.
\nParkering:
\nDu kan parkere ved Harlevholmvej 36 i Harlev J.\u00A0
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:\u00A0
\nPas på vores grundvand, du færdes ovenpå det!
\nHundeskoven er en del af et større skovområde, der blev anlagt med det formål at beskytte et vigtigt grundvandsområde, som forsyner otte procent af aarhusianerne med drikkevand.
Tæt på Åbo skoven løber den internationale vandreture E1, som starter fra Nordkap i Norge og ender på Sicilien - en tur på knap 5000 km. Så hold øjne og øre åbne for de vandrende pilgrimme.
Ønsker du at læse mere omkring Åbo skov, og de mange rekreative muligheder, kan du læse mere her.
"}],"Contact":{"Address":"Harlevholmvej 36, 8462 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3509,"Name":"Hundeskov i Årslev Skov","Description":"Denne hundeskov er 7,5 hektar stor og ikke indhegnet.
\nÅrslev skov er en gammel løvskov beliggende mellem Ørvadsvej og Silkeborgvej.
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nParkering:
\nDer er flere indgange og parkeringsmuligheder ved hundeskoven. Det er bl.a. muligt at parkere ved p-pladsen, som ligger skråt overfor Ørvadsvej nr. 23.
","Longitude":10.079998970031738,"Latitude":56.151370535605935,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ykgddezb/img_0358-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/snfn4qwc/img_0361-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/044dk2ur/img_0364-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er 7,5 hektar stor og ikke indhegnet.
\nÅrslev skov er en gammel løvskov beliggende mellem Ørvadsvej og Silkeborgvej.
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nParkering:
\nDer er flere indgange og parkeringsmuligheder ved hundeskoven. Det er bl.a. muligt at parkere ved p-pladsen, som ligger skråt overfor Ørvadsvej nr. 23.
"}],"Contact":{"Address":"Ørvadsvej nr. 23, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3513,"Name":"Hundeskov i Brendstrup Skov","Description":"Denne hundeskov er 20 hektar stor og hundeskoven er ikke indhegnet, dvs. at hunden kun må være uden snor, såfremt at du har fuld kontrol over den.
\nSkoven består primært af bøg, eg og lærk. Der er plantet fuglekirsebær og andre sorter, der fra skovbrynet vil sprede sig i området. Der er et godt stisystem som føre rundt i området.
\nPraktiske oplysninger:
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:
\nI 1988 vedtog Aarhus Byråd planen Århus omkranset af skov, hvis mål var at fordoble kommunes eget skovareal inde år 2000.
Brendstrup Skov blev etableret som en del af planen Århus omkranset af skov.
Du kan læse mere om Brendstrup Skov her
","Longitude":10.15986442565918,"Latitude":56.185215462096586,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kgjngs2v/img_0448-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kjbd22jn/img_0449-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kb5hz1qt/img_0731-lille.jpg"}],"Description":"Denne hundeskov er 20 hektar stor og hundeskoven er ikke indhegnet, dvs. at hunden kun må være uden snor, såfremt at du har fuld kontrol over den.
\nSkoven består primært af bøg, eg og lærk. Der er plantet fuglekirsebær og andre sorter, der fra skovbrynet vil sprede sig i området. Der er et godt stisystem som føre rundt i området.
\nPraktiske oplysninger:
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
\nInformation:
\nI 1988 vedtog Aarhus Byråd planen Århus omkranset af skov, hvis mål var at fordoble kommunes eget skovareal inde år 2000.
Brendstrup Skov blev etableret som en del af planen Århus omkranset af skov.
Du kan læse mere om Brendstrup Skov her
"}],"Contact":{"Address":"Marienlystvej/Paludan-Müllersvej, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3516,"Name":"Hundeskov i Bymoseskoven","Description":"Denne hundeskov er 1,5 ha. indhegnet. Bord/bænkesæt\u00A0
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nDenne hundeskov er 1,5 ha. indhegnet. Bord/bænkesæt\u00A0
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nØsterby Skov er udflugtsstedet, hvor hunde boltrer sig i hundeskoven, og der fiskes fra søens bred. Hvor brede stier gør området tilgængeligt for alle, og hvor fuglene flokkes om søen.
\nØsterby Skovs unge skov omkranser Østerby Mose.\u00A0
\nSøen gemmer på flere smagsoplevelser. Tag fx fiskestangen med og lad roen sænke sig, mens aftensmaden måske landes. I bålhytten kan du nyde udsigten til søen, mens duften af snobrød eller friskfanget fisk breder sig.
\nHundeskov og flagrende fugle. De nyanlagte stier i området og omkring søen indbyder til vandreture for alle aldre. Fra søbreddens bordbænkesæt kan du nyde medbragt mad og iagttage områdets fugleliv. Gå hele turen rundt om søen og lyt til de mange forskellige fuglestemmer. Søens to fugleøer, som ligger godt beskyttet fra landlevende rovdyr, bliver besøgt af både yngle- og trækfugle.
\nI den indhegnede hundeskov kan hundene boltre sig.
\nFoto nr. 1: Aidin Esmaeli
\nFoto 2-5: Gorm Branderup
","Longitude":10.128968,"Latitude":56.082593,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bb5mxvy4/østerby-20skov-aidin.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4pak3ubt/opdag-aarhus_gorm-branderup0034.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lqhpatyq/opdag-aarhus_gorm-branderup0035.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5gijac4p/opdag-aarhus_gorm-branderup0036.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eviemb2v/opdag-aarhus_gorm-branderup0037.jpg"}],"Description":"Østerby Skov er udflugtsstedet, hvor hunde boltrer sig i hundeskoven, og der fiskes fra søens bred. Hvor brede stier gør området tilgængeligt for alle, og hvor fuglene flokkes om søen.
\nØsterby Skovs unge skov omkranser Østerby Mose.\u00A0
\nSøen gemmer på flere smagsoplevelser. Tag fx fiskestangen med og lad roen sænke sig, mens aftensmaden måske landes. I bålhytten kan du nyde udsigten til søen, mens duften af snobrød eller friskfanget fisk breder sig.
\nHundeskov og flagrende fugle. De nyanlagte stier i området og omkring søen indbyder til vandreture for alle aldre. Fra søbreddens bordbænkesæt kan du nyde medbragt mad og iagttage områdets fugleliv. Gå hele turen rundt om søen og lyt til de mange forskellige fuglestemmer. Søens to fugleøer, som ligger godt beskyttet fra landlevende rovdyr, bliver besøgt af både yngle- og trækfugle.
\nI den indhegnede hundeskov kan hundene boltre sig.
\nFoto nr. 1: Aidin Esmaeli
\nFoto 2-5: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tingskov Alle, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3523,"Name":"Åbo Skov","Description":"Åbo Skov er udflugtsstedet, hvor blikket fortaber sig henover den nyplantede skov. Hvor solen giver smukke reflekser i søerne, og du kan gå på opdagelse i drikkevandets kredsløb.
\nI Åbo Skov er der åbne vidder og langstrakte udsigter ud over det kuperede landskab og små søer. Det bakkede skovareal er etableret fra 2010 til 2014. Området er 76 hektar og rummer seks søer, et vandløb og 5,5 kilometer skovstier.
\nEt nyt naturområde er skabt, og samtidig beskyttes et vigtigt grundvandsområde, der forsyner otte procent af aarhusianerne med drikkevand.
\nIndblik i drikkevandets kredsløb: Dybe boringer henter vand op fra undergrunden ved Åbo Skov. På vandværket bliver grundvandet iltet og filtreret, inden det pumpes frem til forbrugerne i det vestlige Aarhus. Åbo Vandværk fortæller historien om, hvordan grundvandet beskyttes, så fremtidige generationer af aarhusianere også kan tappe rent drikkevand direkte fra hanen.
\nFoto: Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.017461,"Latitude":56.127725,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a4dhbsun/opdag-aarhus_gorm-branderup0103.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0vbhhfhi/opdag-aarhus_gorm-branderup0101.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qzdfthay/opdag-aarhus_gorm-branderup0105.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0jdp3xsu/opdag-aarhus_gorm-branderup0106.jpg"}],"Description":"Åbo Skov er udflugtsstedet, hvor blikket fortaber sig henover den nyplantede skov. Hvor solen giver smukke reflekser i søerne, og du kan gå på opdagelse i drikkevandets kredsløb.
\nI Åbo Skov er der åbne vidder og langstrakte udsigter ud over det kuperede landskab og små søer. Det bakkede skovareal er etableret fra 2010 til 2014. Området er 76 hektar og rummer seks søer, et vandløb og 5,5 kilometer skovstier.
\nEt nyt naturområde er skabt, og samtidig beskyttes et vigtigt grundvandsområde, der forsyner otte procent af aarhusianerne med drikkevand.
\nIndblik i drikkevandets kredsløb: Dybe boringer henter vand op fra undergrunden ved Åbo Skov. På vandværket bliver grundvandet iltet og filtreret, inden det pumpes frem til forbrugerne i det vestlige Aarhus. Åbo Vandværk fortæller historien om, hvordan grundvandet beskyttes, så fremtidige generationer af aarhusianere også kan tappe rent drikkevand direkte fra hanen.
\nFoto: Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Harlevholmvej, 8462 Harlev J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":3524,"Name":"True Skov","Description":"En ung skov:
\nTrue Skov er udflugtsstedet, hvor du udforsker de lange, indbydende og udfordrende stier.
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt\u00A0 i True Skov.
\nTrue Skov er ung endnu. Det er et ambitiøst skovrejsningsprojekt, som stiler mod at skabe Aarhusegnens største skov på 650 hektar. Den unge løvskov brydes af pletter af nåletræ, og landskabet veksler mellem skov, lysåbne arealer og søer.
\nGiv hunden frie tøjler i en af områdets to hundeskove (som du kan læse mere om her i appen)
\nLangrendsløjpe i skoven:
\nNår sneen lægger sig over landet, trækkes der langrendsspor i True Skov. Tag skiene på og prøv kræfter med den knap fem kilometer lange løjpe midt i skovens eventyrlige landskab.
\nFri teltning i dele af skoven:
\nDer er fri teltning vest for motorvej E45 og i området vest for Anelystvej. Enhver overnatning skal følge reglerne for fri teltning.
\n\u00A0
\nFoto 1: Aidin Esmaeli
Foto 2-4: Gorm Branderup
Video: Laura Bisgaard Krogh.\u00A0
En ung skov:
\nTrue Skov er udflugtsstedet, hvor du udforsker de lange, indbydende og udfordrende stier.
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt\u00A0 i True Skov.
\nTrue Skov er ung endnu. Det er et ambitiøst skovrejsningsprojekt, som stiler mod at skabe Aarhusegnens største skov på 650 hektar. Den unge løvskov brydes af pletter af nåletræ, og landskabet veksler mellem skov, lysåbne arealer og søer.
\nGiv hunden frie tøjler i en af områdets to hundeskove (som du kan læse mere om her i appen)
\nLangrendsløjpe i skoven:
\nNår sneen lægger sig over landet, trækkes der langrendsspor i True Skov. Tag skiene på og prøv kræfter med den knap fem kilometer lange løjpe midt i skovens eventyrlige landskab.
\nFri teltning i dele af skoven:
\nDer er fri teltning vest for motorvej E45 og i området vest for Anelystvej. Enhver overnatning skal følge reglerne for fri teltning.
\n\u00A0
\nFoto 1: Aidin Esmaeli
Foto 2-4: Gorm Branderup
Video: Laura Bisgaard Krogh.\u00A0
Se\u00A0videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt i Lisbjerg Skov.
\nLisbjerg Skov er udflugtsstedet, hvor porten åbnes til et eventyrligt jernalderlandskab, og naturen bliver et inspirerende læringsrum. Gamle træer og skovsøer veksler med åbne landskaber og giver plads til både leg og fordybelse.
\nDen gamle skov er udlagt som ”stilleskov” med fokus på den stille naturoplevelse, der giver plads til ro og fordybelse. Den nordlige del af skoven er ligeledes udlagt til urørt skov, hvor væltede træer bliver liggende og skaber levegrundlag for nye plante- og dyrearter.
\nI Skovens sydlige del er aktivitetsniveauet højere, og du finder faciliteter, der understøtter leg og læring i naturlige omgivelser.
\nFantasien er sat fri, straks du træder hen over voldgraven og ind gennem palisadehegnets indgangsport til jernalderbopladsen. Pladsen er inspireret af romersk jernalder, og stedet er indrettet som et lille landsbysamfund med fem store shelters.
\nKulissen er sat, og her kan alle blive Asterix eller Obelix for en dag. Lav rollespil og slut af med madlavning over knitrende gløder. Miks din egen trylledrik og afprøv effekten på Tarzanbanen.
\nFoto: Aidin Esmaeli
\nVideo: Laura Bisgaard Krogh
","Longitude":10.180819,"Latitude":56.231526,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4igdu3uq/lisbjerg-skov-aidin.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k4gdxnay/lisbjerg-bordbænke-aidin.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vdvb1w1b/lisbjerg-skov-aidin.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w3cdwcnv/lisbjerg-skov-opdag-aarhus-3-min.mp4"}],"Description":"Se\u00A0videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt i Lisbjerg Skov.
\nLisbjerg Skov er udflugtsstedet, hvor porten åbnes til et eventyrligt jernalderlandskab, og naturen bliver et inspirerende læringsrum. Gamle træer og skovsøer veksler med åbne landskaber og giver plads til både leg og fordybelse.
\nDen gamle skov er udlagt som ”stilleskov” med fokus på den stille naturoplevelse, der giver plads til ro og fordybelse. Den nordlige del af skoven er ligeledes udlagt til urørt skov, hvor væltede træer bliver liggende og skaber levegrundlag for nye plante- og dyrearter.
\nI Skovens sydlige del er aktivitetsniveauet højere, og du finder faciliteter, der understøtter leg og læring i naturlige omgivelser.
\nFantasien er sat fri, straks du træder hen over voldgraven og ind gennem palisadehegnets indgangsport til jernalderbopladsen. Pladsen er inspireret af romersk jernalder, og stedet er indrettet som et lille landsbysamfund med fem store shelters.
\nKulissen er sat, og her kan alle blive Asterix eller Obelix for en dag. Lav rollespil og slut af med madlavning over knitrende gløder. Miks din egen trylledrik og afprøv effekten på Tarzanbanen.
\nFoto: Aidin Esmaeli
\nVideo: Laura Bisgaard Krogh
"}],"Contact":{"Address":"Elevvej, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3526,"Name":"Egå Engsø","Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Egå Engsø er et af disse.
\nEgå Engsø ligger i Egå Ådal. Ådalen var for 7.000 år siden del af en fjord med skov omkring og lysninger langs fjordens bredder, hvor stenalderfolket levede. Arkæologiske fund viser, at spækhugger udgjorde et vigtigt bytte for stenalderfolket ved Århusbugten. Siden hen blev området afvandet og opdyrket til landbrugsjord, inden Egå Engsø i sin nuværende form blev skabt i 2006. Naturområdet, der har et rigt dyre- og planteliv er på ca. 115 hektar.
\nEgå Engsø er en af de største søer i Aarhus Kommune. Søen har allerede fra start været hjemsted for et utal af yngle- og rastefugle, og på en god dag kan man se op til 10.000 rastende fugle i området. Her kommer både agerlandets fugle som agerhøns, gulspurv og tornirisk samt sjældne fuglearter som lille præstekrave, sorthalset lappedykker og den imponerende havørn. Helt fra start er arealerne omkring søen blevet afgræsset af køer, så engarealerne er lysåbne. Det giver et væld af blomstrende arter tilknyttet fugtig bund som hyldebladet baldrian, trævlekrone, blågrå siv, kær-fladstjerne og eng-nellikerod. Odderen ses også ofte ved Egå Engsø i gang med at spise en fisk
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.229133,"Latitude":56.21069,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cjhlkgjj/egå-20engsø-aidin.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yq3oq203/egå-engsø-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fthjx2m0/egå-engsø-3-min.mp4"}],"Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Egå Engsø er et af disse.
\nEgå Engsø ligger i Egå Ådal. Ådalen var for 7.000 år siden del af en fjord med skov omkring og lysninger langs fjordens bredder, hvor stenalderfolket levede. Arkæologiske fund viser, at spækhugger udgjorde et vigtigt bytte for stenalderfolket ved Århusbugten. Siden hen blev området afvandet og opdyrket til landbrugsjord, inden Egå Engsø i sin nuværende form blev skabt i 2006. Naturområdet, der har et rigt dyre- og planteliv er på ca. 115 hektar.
\nEgå Engsø er en af de største søer i Aarhus Kommune. Søen har allerede fra start været hjemsted for et utal af yngle- og rastefugle, og på en god dag kan man se op til 10.000 rastende fugle i området. Her kommer både agerlandets fugle som agerhøns, gulspurv og tornirisk samt sjældne fuglearter som lille præstekrave, sorthalset lappedykker og den imponerende havørn. Helt fra start er arealerne omkring søen blevet afgræsset af køer, så engarealerne er lysåbne. Det giver et væld af blomstrende arter tilknyttet fugtig bund som hyldebladet baldrian, trævlekrone, blågrå siv, kær-fladstjerne og eng-nellikerod. Odderen ses også ofte ved Egå Engsø i gang med at spise en fisk
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Viengevej, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3527,"Name":"Harlev Mølle/Ludvigsholm","Description":"Vandmøllen er nævnt første gang i 1340. Vandmølle ved Aarhus Å, nævnt som kobberværk i 1702. Brændt og genopbygget i 1705 og var endnu 1787 kobber- og jernværk. Fra 1801 almindelig mølledrift. Efter store jordtilkøb midt i 1800-tallet ændredes navnet til Ludvigsholm, formentlig efter den daværende ejer. Mølleejeren var på det tidspunkt i lighed med tidligere ejere også ejer af Harlev Kirke.
\nDu kan læse meget mere om Harlev Mølle/Ludvigsholm her.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.011544,"Latitude":56.127795,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eafp5r11/opdag-aarhus_gorm-branderup0112.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zd3ocdcs/opdag-aarhus_gorm-branderup0111.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2xfh3fau/opdag-aarhus_gorm-branderup0108.jpg"}],"Description":"Vandmøllen er nævnt første gang i 1340. Vandmølle ved Aarhus Å, nævnt som kobberværk i 1702. Brændt og genopbygget i 1705 og var endnu 1787 kobber- og jernværk. Fra 1801 almindelig mølledrift. Efter store jordtilkøb midt i 1800-tallet ændredes navnet til Ludvigsholm, formentlig efter den daværende ejer. Mølleejeren var på det tidspunkt i lighed med tidligere ejere også ejer af Harlev Kirke.
\nDu kan læse meget mere om Harlev Mølle/Ludvigsholm her.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Harlev Møllevej 7, 8462 Harlev J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3530,"Name":"Hundeskov i Lystrup (indhegnet)","Description":"1,5 ha indhegnet hundeskov.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
","Longitude":10.235661,"Latitude":56.234662,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w1skih2i/img_0311-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5jcdo4c0/img_0316-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0ypje22b/img_0321-lille.jpg"}],"Description":"1,5 ha indhegnet hundeskov.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3534,"Name":"Hundeskov: Kirkeskoven (Marselisborg/Oddervej)","Description":"Denne hundeskov er 2 hektar stor og indhegnet.
\nHundeskoven ligger langs Oddervej.
\nDer er opsat et bord/bænkesæt i området, og skraldespande ved udgangene af hundeskoven.
\nHusk, at hunden kun må være uden snor i den indhegnede hundeskov, og skal være i snor i resten af Marselisborg skoven.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nDenne hundeskov er 2 hektar stor og indhegnet.
\nHundeskoven ligger langs Oddervej.
\nDer er opsat et bord/bænkesæt i området, og skraldespande ved udgangene af hundeskoven.
\nHusk, at hunden kun må være uden snor i den indhegnede hundeskov, og skal være i snor i resten af Marselisborg skoven.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nDenne hundespark er knap 2 hektar stor og indhegnet.
Sankt Niels\u00A0er også kendt som Den hellige Niels eller Sanctus Nicolaus Arusiensis (el. Arhusiensis). Han var frillebarn af Knud 5., og blev født omkring midten af 1100-tallet.
Niels døde i 1180, og var genstand for helgendyrkelse specielt omkring Aarhus fra tidligt efter sin død til helt op i 1800-tallet. Trods forsøg fra kirkens side blev han dog aldrig officielt helgenkåret af paven
Du finder bordebænkesæt samt skraldespande i området.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nDenne hundespark er knap 2 hektar stor og indhegnet.
Sankt Niels\u00A0er også kendt som Den hellige Niels eller Sanctus Nicolaus Arusiensis (el. Arhusiensis). Han var frillebarn af Knud 5., og blev født omkring midten af 1100-tallet.
Niels døde i 1180, og var genstand for helgendyrkelse specielt omkring Aarhus fra tidligt efter sin død til helt op i 1800-tallet. Trods forsøg fra kirkens side blev han dog aldrig officielt helgenkåret af paven
Du finder bordebænkesæt samt skraldespande i området.
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nGraffitikunstneren, Eske Touborg, har malet vægmaleriet i 2017, der forestiller en hvidhaj. Generelt er Eske Touborg meget optaget af undervandstemaet, da han gennem sine rejser, hvor han dykker, finder inspiration i de mange væsner, som befinder sig i havet. Dette kommer også tydeligt til udtryk i hans andre vægmalerier, der pryder Aarhus’ gader, hvor det blandt andet også er muligt at finde en hammerhaj og en rokke.
\nEske Touborg startede med at male graffiti og har siden udviklet sin stil mere figurativt. Han har også skrevet en guidebog i to bind til folk, der er interesseret i at lære graffitihåndværket bedre at kende: Graffiti Håndbogen – en guide for begyndere.
","Longitude":10.200698,"Latitude":56.157512,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fimdeaw4/eksetouborgvestergade60.png"}],"Description":"Graffitikunstneren, Eske Touborg, har malet vægmaleriet i 2017, der forestiller en hvidhaj. Generelt er Eske Touborg meget optaget af undervandstemaet, da han gennem sine rejser, hvor han dykker, finder inspiration i de mange væsner, som befinder sig i havet. Dette kommer også tydeligt til udtryk i hans andre vægmalerier, der pryder Aarhus’ gader, hvor det blandt andet også er muligt at finde en hammerhaj og en rokke.
\nEske Touborg startede med at male graffiti og har siden udviklet sin stil mere figurativt. Han har også skrevet en guidebog i to bind til folk, der er interesseret i at lære graffitihåndværket bedre at kende: Graffiti Håndbogen – en guide for begyndere.
"}],"Contact":{"Address":"Vestergade 60, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3637,"Name":"Legeplads på A. H. Winges Vej","Description":"Legepladsen ligger på et grønt areal på A. H. Wingesvej i Aarhus N tæt på Stjernepladsen og henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et boligområde og er afskærmet mod trafikken.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.204260349273682,"Latitude":56.175405534744385,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ipodxgjq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0964.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zzlayatx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0965.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/41paeipa/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0966.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på et grønt areal på A. H. Wingesvej i Aarhus N tæt på Stjernepladsen og henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et boligområde og er afskærmet mod trafikken.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"A. H. Wingesvej, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3638,"Name":"Legeplads ved Agernvej 73","Description":"Legepladsen ligger mellem skov og boligområde ved Agernvej 73 i Beder og henvender sig primært til børn mellem 1-16 år. Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et stort grønt område med adgang til skov og med god afstand til trafik. Nær legepladsen findes i øvrigt et græsareal med fodboldmål.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.201815,"Latitude":56.063682,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/h5xdwgi2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0237.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5ztijlg3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0238.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aqopql21/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0239.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b2ibngsc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0240.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger mellem skov og boligområde ved Agernvej 73 i Beder og henvender sig primært til børn mellem 1-16 år. Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et stort grønt område med adgang til skov og med god afstand til trafik. Nær legepladsen findes i øvrigt et græsareal med fodboldmål.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Agernvej 73, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3639,"Name":"Legeplads ved Baunevej 15","Description":"Legepladsen ligger i et villakvarter på Baunevej i Hasselager og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et grønt område, med god afstand til trafik. Ved legepladsen findes i øvrigt fodboldmål.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.096471,"Latitude":56.107426,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/j1vhrndn/opdag-aarhus_gorm-branderup0079.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1e4fxlfr/opdag-aarhus_gorm-branderup0081.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yw5imiug/opdag-aarhus_gorm-branderup0082.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv4jjhyb/opdag-aarhus_gorm-branderup0085.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ka4cn3yw/opdag-aarhus_gorm-branderup0083.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i et villakvarter på Baunevej i Hasselager og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et grønt område, med god afstand til trafik. Ved legepladsen findes i øvrigt fodboldmål.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Baunevej 15, 8361 Hasselager ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3644,"Name":"Legeplads ved Bellevue Strand","Description":"Legepladsen ligger i Bellevue Strandpark, ved Fortevej 109 i Risskov og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger tæt på stranden i et stort grønt område. Ved stranden findes badebroer og en kiosk.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.24751365184784,"Latitude":56.19131703730603,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r2iczepn/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0997.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1hgnciuk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0998.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x5dhljnh/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0999.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xffeyfzt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1001.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i Bellevue Strandpark, ved Fortevej 109 i Risskov og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger tæt på stranden i et stort grønt område. Ved stranden findes badebroer og en kiosk.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Fortevej 109, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3645,"Name":"Legeplads ved Beringsminde","Description":"Legepladsen ligger tæt på Hans Broges bakker, for enden af Tranebærvej i Brabrand og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et grønt område med god afstand til trafik. I forbindelse med legepladsen er der et græsareal til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.120881199836731,"Latitude":56.160429037133824,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/445a2ggy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0491.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/chod4mzz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0489.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2erorlpk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0490.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4jvhpyyy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0492.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger tæt på Hans Broges bakker, for enden af Tranebærvej i Brabrand og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et grønt område med god afstand til trafik. I forbindelse med legepladsen er der et græsareal til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tranebærvej 44, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3646,"Name":"Legeplads i Botanisk Have (den store)","Description":"Ved den store parkeringsplads midt i parken (Poppelpladsen, hvor man også kan parkere hvis man skal i Væksthuset.)
\nLegepladsen henvender sig til alle aldre inkl. forælde, bedsteforældre mm.
\nDer er i forbindelse med legepladsen opstillet bordbænkesæt, som kan benyttes af børn og forældre.
\nDer er samtidig mange opholdspladser på selve legepladsen.
\nLegepladsen ligger i en stor park og er forholdsvist afskærmet mod trafik.
\nLegepladsen ligger desuden som nabo til Væksthuset og Købstadsmuseet Den Gamle By.
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.192041,"Latitude":56.161516,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fz2lm2tf/botanisk-have-legeplads.jpg"}],"Description":"Ved den store parkeringsplads midt i parken (Poppelpladsen, hvor man også kan parkere hvis man skal i Væksthuset.)
\nLegepladsen henvender sig til alle aldre inkl. forælde, bedsteforældre mm.
\nDer er i forbindelse med legepladsen opstillet bordbænkesæt, som kan benyttes af børn og forældre.
\nDer er samtidig mange opholdspladser på selve legepladsen.
\nLegepladsen ligger i en stor park og er forholdsvist afskærmet mod trafik.
\nLegepladsen ligger desuden som nabo til Væksthuset og Købstadsmuseet Den Gamle By.
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Peter Holms vej 17, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3647,"Name":"Legeplads i Botanisk Have (den lille)","Description":"I den sydlige del af Botanisk Have tæt på Mønsgade ligger en lille legeplads, som henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en stor park med god afstand til trafik. Legepladsen ligger desuden som nabo til Købstadsmuseet Den Gamle By.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.193824,"Latitude":56.15856,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5mdh2qst/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0632.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5rch5eje/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0633.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0b3nfd4i/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0634.jpg"}],"Description":"I den sydlige del af Botanisk Have tæt på Mønsgade ligger en lille legeplads, som henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en stor park med god afstand til trafik. Legepladsen ligger desuden som nabo til Købstadsmuseet Den Gamle By.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Mønsgade 12, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3648,"Name":"Legeplads i Byvangen","Description":"Legepladsen ligger i en park ved Grundtvigsvej 55 i Viby.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park med en lille sø og god afstand til trafik.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.170775,"Latitude":56.130511,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ospdodxp/opdag-aarhus_gorm-branderup0184.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ljgoa0pk/opdag-aarhus_gorm-branderup0186.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rcnlohn2/opdag-aarhus_gorm-branderup0187.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i en park ved Grundtvigsvej 55 i Viby.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park med en lille sø og god afstand til trafik.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Grundvigsvej 55, 8260 Viby J.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3649,"Name":"Legeplads i Bækvejsparken","Description":"Legepladsen ligger på et stort grønt område, for enden af Bækvej i Malling og henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en stor park med god afstand til trafik, men tæt på lokalbanen mellem Aarhus og Odder. I nærheden af legepladsen er der græsarealer til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.191042423248291,"Latitude":56.032912022861105,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/deroblr4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0251.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jelldpa4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0252.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4w2mbec1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0253.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4fkfyidy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0254.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på et stort grønt område, for enden af Bækvej i Malling og henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en stor park med god afstand til trafik, men tæt på lokalbanen mellem Aarhus og Odder. I nærheden af legepladsen er der græsarealer til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bækvej 31, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3650,"Name":"Træskulpturer ved Egå Engsø","Description":"Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.220482349395752,"Latitude":56.213339112264634,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gvflnl5d/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1028.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/c3bnuyjf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1029.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oxvd4krp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1039.jpg"}],"Description":"Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Viengevej 7, 8250 Egå ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3772,"Name":"Lys i Posthussmøgen","Description":"Tankerne bag designet er, at der i hegnets struktur gemmer sig nogle former, som var oplagt at integrere i designet af lyset.\u00A0
\nDer er sat lyskilder ind i de tværgående stålbøjler i passagen. Lyskilderne er forbundet til sensorer, som ved bevægelse af en fodgænger, sender en impuls af varmt lys gennem lyskilderne, fra modsatte ende af smøgen og hen mod hvor fodgængeren befinder sig.
\nStyringsenheden sørger for en god grundbelysning efter skumringstid, med en rolig og dynamisk påvirkning af lysets hvide farvetoner, fordelt ud på lyskilderne.\u00A0
\nInteraktion og dynamik i belysningen skal være med til at øge trygheden i passagen, idet de skaber en kobling mellem den forbipasserende og omgivelserne. Hegnet vil altså ikke længere blot være et hegn, men i stedet en lysende entitet, som guider den forbipasserende gennem passagen, i en visuel og historisk rejse, med Aarhus i centrum.
\nLyset er udviklet i et tæt samarbejde mellem Teknik og Miljø og aarhusianske Moto Muto ApS.
\nFotograf: Martin Schubert
","Longitude":10.20830512046814,"Latitude":56.154902171152074,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m0khch1j/posthussmogen_dsc_4660-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xwwfe5wy/posthussmogen_dsc_4601-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wtmnv5r2/posthussmogen_dsc_4636-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rkqfvbgu/posthussmogen_dsc_4709-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3wulrluy/posthussmogen_dsc_4686-lille.jpg"}],"Description":"Tankerne bag designet er, at der i hegnets struktur gemmer sig nogle former, som var oplagt at integrere i designet af lyset.\u00A0
\nDer er sat lyskilder ind i de tværgående stålbøjler i passagen. Lyskilderne er forbundet til sensorer, som ved bevægelse af en fodgænger, sender en impuls af varmt lys gennem lyskilderne, fra modsatte ende af smøgen og hen mod hvor fodgængeren befinder sig.
\nStyringsenheden sørger for en god grundbelysning efter skumringstid, med en rolig og dynamisk påvirkning af lysets hvide farvetoner, fordelt ud på lyskilderne.\u00A0
\nInteraktion og dynamik i belysningen skal være med til at øge trygheden i passagen, idet de skaber en kobling mellem den forbipasserende og omgivelserne. Hegnet vil altså ikke længere blot være et hegn, men i stedet en lysende entitet, som guider den forbipasserende gennem passagen, i en visuel og historisk rejse, med Aarhus i centrum.
\nLyset er udviklet i et tæt samarbejde mellem Teknik og Miljø og aarhusianske Moto Muto ApS.
\nFotograf: Martin Schubert
"}],"Contact":{"Address":"Posthussmøgen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3781,"Name":"Posthussmøgen","Description":"Posthussmøgen var en gammel toldersti, hvorfra tolderne patruljerede for at forhindre smugling ind til byen. Efter portene lukkede om aftenen var smøgen den eneste passage ind til byen.\u00A0
\nDet var dog således, at bønderne gjorde alt hvad de kunne for at snyde tolderne og smugle varer ind til byen - og bønderne morede sig hjerteligt, når det lykkedes....
\nSkiltet opsat ud fra Ferdinand Salling Stræde beskriver forholdene under Frederik d. III - og hvordan han indførte de meget upopulære konsumtions-afgifter.\u00A0
\nI åbningen ind fra Fredens Torv, vil man få øje på det andet historiske skilt, hvor skiltet er udstyret med interaktive oplyste tekstelementer. Denne del skal drage borgere ind og bidrage til at formidle historien om Posthussmøgen. Når man kommer tilstrækkeligt tæt på overfladen, vil den ændre karakter, så teksten bliver læsbar for forbipasserende.
\nTeksten er et citat fra en utilfreds borger, der i 1874 skriver et læserbrev til Aarhus Stiftstidende om forholdene i Posthussmøgen:
\nFra Søndergade gaaer en smal Gang imellem Fiskergadens og Østergadens Haver om til Posthuset.
Denne Passage frembyder et glimrende Mønster for, hvorledes Ureenheden skal kaldes.
Jeg gik forleden Dag derigennem og mødte en lille Pige, hvis smaa Pusselanker arbejdede sig igennem dette Søle af opblødt Jord, Snavs og Uhumskhed af den værste art.
”Her er bestit”, sagde Barnet. ”O, I Byens vise Fædre!” udbrød jeg, ”om I end lukke Øine og Ører for ubestridelige Kjendsgjerninger og for bittre Klager af de Voxne, saa lad dog Sandhedens Røst, udtalt af Uskyldighedens Mund, trænge ind i Eders Hjerter”
Gå en tur igennem smøgen og få en lille bid af historien - skiltene er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv - og det er muligt at søge mere viden i arkiver, her.\u00A0
\nLyset i Posthussmøgen er udviklet i et tæt samarbejde mellem Teknik og Miljø og aarhusianske Moto Muto ApS.\u00A0
\nGrafikken i skiltene er lavet af grafiker, Annette Linnemann.\u00A0
","Longitude":10.208970308303833,"Latitude":56.15462132538346,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vwiaz5js/posthussmogen_dsc_4460-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fuooimog/posthussmogen_dsc_4585-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3wulrluy/posthussmogen_dsc_4686-lille.jpg"}],"Description":"Posthussmøgen var en gammel toldersti, hvorfra tolderne patruljerede for at forhindre smugling ind til byen. Efter portene lukkede om aftenen var smøgen den eneste passage ind til byen.\u00A0
\nDet var dog således, at bønderne gjorde alt hvad de kunne for at snyde tolderne og smugle varer ind til byen - og bønderne morede sig hjerteligt, når det lykkedes....
\nSkiltet opsat ud fra Ferdinand Salling Stræde beskriver forholdene under Frederik d. III - og hvordan han indførte de meget upopulære konsumtions-afgifter.\u00A0
\nI åbningen ind fra Fredens Torv, vil man få øje på det andet historiske skilt, hvor skiltet er udstyret med interaktive oplyste tekstelementer. Denne del skal drage borgere ind og bidrage til at formidle historien om Posthussmøgen. Når man kommer tilstrækkeligt tæt på overfladen, vil den ændre karakter, så teksten bliver læsbar for forbipasserende.
\nTeksten er et citat fra en utilfreds borger, der i 1874 skriver et læserbrev til Aarhus Stiftstidende om forholdene i Posthussmøgen:
\nFra Søndergade gaaer en smal Gang imellem Fiskergadens og Østergadens Haver om til Posthuset.
Denne Passage frembyder et glimrende Mønster for, hvorledes Ureenheden skal kaldes.
Jeg gik forleden Dag derigennem og mødte en lille Pige, hvis smaa Pusselanker arbejdede sig igennem dette Søle af opblødt Jord, Snavs og Uhumskhed af den værste art.
”Her er bestit”, sagde Barnet. ”O, I Byens vise Fædre!” udbrød jeg, ”om I end lukke Øine og Ører for ubestridelige Kjendsgjerninger og for bittre Klager af de Voxne, saa lad dog Sandhedens Røst, udtalt af Uskyldighedens Mund, trænge ind i Eders Hjerter”
Gå en tur igennem smøgen og få en lille bid af historien - skiltene er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv - og det er muligt at søge mere viden i arkiver, her.\u00A0
\nLyset i Posthussmøgen er udviklet i et tæt samarbejde mellem Teknik og Miljø og aarhusianske Moto Muto ApS.\u00A0
\nGrafikken i skiltene er lavet af grafiker, Annette Linnemann.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Posthussmøgen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4202,"Name":"Bispetorvet","Description":"Beliggende mellem to af de flotteste bygninger i Aarhus, Aarhus Domkirke og Aarhus Teater, ligger Bispetorvet. Torvet har sit navn efter den tidligere bispegård, der lå på stedet, indtil den blev nedrevet i 1881.
\nTorvet fik sin nuværende udformning i 1921. Bispetorvet er ca. 3.000 m² stort, 110 meter på den længste led og 45 meter bred på den bredeste led. På torvet findes en statue af Christian 10. på sin hest.
\nI 2009 gik en større omlægning af Bispetorvet i gang efter en idékonkurrence om den fremtidig udnyttelse. Omlægningen skulle blandt andet ændre torvet fra parkeringsplads til et mere aktivt byrum.
\nArkitektfirmaet Schønherr står bag omlægningen med de fine træplateauer og beplantning.\u00A0
\nMens du nyder en kop kaffe på Bispetorvet, har du mulighed for at lytter til fire historiske fortællinger fra torvet. Podcastserien Historiens spor kan findes her på Opdag Aarhus, eller der hvor du normalt henter dine podcast.\u00A0
\nHar du lyst til at afholde et arrangement på torvet, kan du booke pladsen via platformen Brug Aarhus.\u00A0
","Longitude":10.210225582122801,"Latitude":56.156446786184986,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/blsk0ytt/image00059-lille.jpeg"}],"Description":"Beliggende mellem to af de flotteste bygninger i Aarhus, Aarhus Domkirke og Aarhus Teater, ligger Bispetorvet. Torvet har sit navn efter den tidligere bispegård, der lå på stedet, indtil den blev nedrevet i 1881.
\nTorvet fik sin nuværende udformning i 1921. Bispetorvet er ca. 3.000 m² stort, 110 meter på den længste led og 45 meter bred på den bredeste led. På torvet findes en statue af Christian 10. på sin hest.
\nI 2009 gik en større omlægning af Bispetorvet i gang efter en idékonkurrence om den fremtidig udnyttelse. Omlægningen skulle blandt andet ændre torvet fra parkeringsplads til et mere aktivt byrum.
\nArkitektfirmaet Schønherr står bag omlægningen med de fine træplateauer og beplantning.\u00A0
\nMens du nyder en kop kaffe på Bispetorvet, har du mulighed for at lytter til fire historiske fortællinger fra torvet. Podcastserien Historiens spor kan findes her på Opdag Aarhus, eller der hvor du normalt henter dine podcast.\u00A0
\nHar du lyst til at afholde et arrangement på torvet, kan du booke pladsen via platformen Brug Aarhus.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Bispetorvet, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4467,"Name":"Aarhus Søfarts Museum","Description":"Museet indeholder historier om søfarten og Aarhus havn.
\nMuseet holder åbent for besøgende hver tirsdag fra 13-16.\u00A0
\nAarhus Søfarts Museum bor pt. i en række containere, opstillet nordvest for Pakhus 77. (lige ved Molslinjen). Parkering v. museet er muligt i åbningstid.
\nSærlige besøg kan arrangeres efter telefonisk aftale med museets daglige leder Karl Nøhr Sørensen på tlf. 23 49 02 30.
\nFoto 1: Flemming Steen Sørensen
\nFoto 2 & 3: Annette Damgaard
","Longitude":10.221153,"Latitude":56.162307,"Contents":[{"CategoryId":8285,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s2vix4u3/søfartsmuseum-1-flemming-steen-sørensen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gxnjasie/søfartsmuseum-3-annette-damgaard.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mc1j4oxc/ny-2.jpg"}],"Description":"Museet indeholder historier om søfarten og Aarhus havn.
\nMuseet holder åbent for besøgende hver tirsdag fra 13-16.\u00A0
\nAarhus Søfarts Museum bor pt. i en række containere, opstillet nordvest for Pakhus 77. (lige ved Molslinjen). Parkering v. museet er muligt i åbningstid.
\nSærlige besøg kan arrangeres efter telefonisk aftale med museets daglige leder Karl Nøhr Sørensen på tlf. 23 49 02 30.
\nFoto 1: Flemming Steen Sørensen
\nFoto 2 & 3: Annette Damgaard
"}],"Contact":{"Address":"Aarhus Søfarts Museum, Hveensgade, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4797,"Name":"Forstbotanisk Have","Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Forstbotanisk Have er et af disse.
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt i Forstbotanisk have.
\nForstbotanisk Have er en af de mere oversete parker i Aarhus men ikke desto mindre med en helt særlig karakter. Forstbotanisk Have er anlagt tilbage i 1923. På de ca. 5 hektar findes omkring 900 arter af træer og buske. Der er dog ikke tale om en park eller have i traditionel forstand. Tværtimod, her er givet plads til mange døende træer, og meget dødt ved får lov at ligge til videre forfald.
\nPå grund af parkens særlige placering midt i skoven rummer den en meget artsrig fuglefauna ikke mindst blandt de ynglende spurvefugle som f.eks. munk, rødstjert, grå fluesnapper, sortmejse og topmejse. De gamle træer giver også ynglemuligheder for hulrugende fugle som stor flagspætte og huldue.
Mængden af dødt ved (døde træer, som ligger i skovbunden) udgør et vigtigt potentiale for et rigt svampe- og insektliv.
Læs mere om Aarhus’ Naturkanon her\u00A0
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.203592,"Latitude":56.125342,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/30gp24tm/forstbotaniskhave.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qhsm55mc/forstbotanisk-have-3-min.mp4"}],"Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Forstbotanisk Have er et af disse.
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt i Forstbotanisk have.
\nForstbotanisk Have er en af de mere oversete parker i Aarhus men ikke desto mindre med en helt særlig karakter. Forstbotanisk Have er anlagt tilbage i 1923. På de ca. 5 hektar findes omkring 900 arter af træer og buske. Der er dog ikke tale om en park eller have i traditionel forstand. Tværtimod, her er givet plads til mange døende træer, og meget dødt ved får lov at ligge til videre forfald.
\nPå grund af parkens særlige placering midt i skoven rummer den en meget artsrig fuglefauna ikke mindst blandt de ynglende spurvefugle som f.eks. munk, rødstjert, grå fluesnapper, sortmejse og topmejse. De gamle træer giver også ynglemuligheder for hulrugende fugle som stor flagspætte og huldue.
Mængden af dødt ved (døde træer, som ligger i skovbunden) udgør et vigtigt potentiale for et rigt svampe- og insektliv.
Læs mere om Aarhus’ Naturkanon her\u00A0
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Skovriddervej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4799,"Name":"Jeksendalen","Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Jeksendalen er et af disse.
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt i Jeksendalen.
\nJeksendalen er et godt eksempel på en erosionsdal, som er formet af rindende smeltevand tilbage i sidste istids afslutning. Jeksendalen starter vest for Hørning by og strækker sig mod nord, hvor den rammer Aarhus Ådal.
Jeksendalen blev fredet i 1979 og omfatter 740 ha.
Jeksendalen omfatter mange forskellige naturtyper lige fra løvskov langs dalskråningerne til de lavere områder, hvor der er både moser og enge. Der er også åbne områder med overdrev og dyrkede marker. Den store variation i naturtyper gør, at der er knyttet en divers flora og fauna til området. Langs Jeksen Bæk kan du vinteren igennem være heldig at se både isfugl og vandstær, begge fugle drager nytte af Jeksen Bækkens gode vandkvalitet og den dertilhørende varierede smådyrs- og fiskefauna bl.a. havørred og bækørred kan ses til tider. Kommer man i foråret vil man kunne få øje på flere forskellige arter af de danske orkideer f.eks. maj-gøgeurt og mange andre spændende planter. Danmarks pattedyr er også repræsenteret i stor udstrækning i jeksendalen med både: rådyr, grævling husmår og andre.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli\u00A0
","Longitude":9.983293,"Latitude":56.107001,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hm1aggpo/jeksendalen.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ksbkk5rc/jeksendalen-3-min.mp4"}],"Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Jeksendalen er et af disse.
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt i Jeksendalen.
\nJeksendalen er et godt eksempel på en erosionsdal, som er formet af rindende smeltevand tilbage i sidste istids afslutning. Jeksendalen starter vest for Hørning by og strækker sig mod nord, hvor den rammer Aarhus Ådal.
Jeksendalen blev fredet i 1979 og omfatter 740 ha.
Jeksendalen omfatter mange forskellige naturtyper lige fra løvskov langs dalskråningerne til de lavere områder, hvor der er både moser og enge. Der er også åbne områder med overdrev og dyrkede marker. Den store variation i naturtyper gør, at der er knyttet en divers flora og fauna til området. Langs Jeksen Bæk kan du vinteren igennem være heldig at se både isfugl og vandstær, begge fugle drager nytte af Jeksen Bækkens gode vandkvalitet og den dertilhørende varierede smådyrs- og fiskefauna bl.a. havørred og bækørred kan ses til tider. Kommer man i foråret vil man kunne få øje på flere forskellige arter af de danske orkideer f.eks. maj-gøgeurt og mange andre spændende planter. Danmarks pattedyr er også repræsenteret i stor udstrækning i jeksendalen med både: rådyr, grævling husmår og andre.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Kollens Møllevej, 8362 Hørning","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4802,"Name":"Marselisborgskovene","Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Marselisborgskovene er et af disse.
\nDe smukke Marselisborgskove strækker sig langs kysten syd for Aarhus By. Skovene hører til landets mest besøgte og byder på et væld af muligheder for gode naturoplevelser. I områdets nordlige del finder du Marselisborg Dyrehave
\nMarselisborgskovene er kystskove beliggende på et kuperet terræn med dybe slugter. Skovene danner sammenhængende områder af højstammet bøgeskov, vældskov og spredte lysåbne naturområder med moser og overdrev. Langs kysten står højskov helt ud til havskrænten, der nogle steder er præget af skred.
\nMarselisborgskovene indgår i Natura 2000 området Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. De seneste år er der udført flere projektet for at genoprette vældmoserne i skoven ved at tilkaste grøfter og opstemme vandet, så det tilbageholdes i naturområderne.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli\u00A0
","Longitude":10.223467,"Latitude":56.120589,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzyjckni/marselisborgskovene_foto.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/niyo1251/marselisborg-skovene-3-min-opdag-aarhus.mp4"}],"Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Marselisborgskovene er et af disse.
\nDe smukke Marselisborgskove strækker sig langs kysten syd for Aarhus By. Skovene hører til landets mest besøgte og byder på et væld af muligheder for gode naturoplevelser. I områdets nordlige del finder du Marselisborg Dyrehave
\nMarselisborgskovene er kystskove beliggende på et kuperet terræn med dybe slugter. Skovene danner sammenhængende områder af højstammet bøgeskov, vældskov og spredte lysåbne naturområder med moser og overdrev. Langs kysten står højskov helt ud til havskrænten, der nogle steder er præget af skred.
\nMarselisborgskovene indgår i Natura 2000 området Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. De seneste år er der udført flere projektet for at genoprette vældmoserne i skoven ved at tilkaste grøfter og opstemme vandet, så det tilbageholdes i naturområderne.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4804,"Name":"Riis Skov","Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Riis Skov er et af disse.
\nRiis Skov er på ca. 80 hektar domineret af bøg men med mindre indslag af andre arter af løvtræer samt små bevoksninger med nåletræer. Skoven er lettere kuperet og rummer en stor variation af forskellige naturtyper.
\nDet mest specielle ved Riis Skov er den store og tætte bestand af ramsløg, som i maj måned kan farve skovbunden helt hvid og udsende en umiskendelig duft af hvidløg. Skoven rummer i øvrigt en del gamle bøgetræer, der giver god mulighed for hulrugende fugle som f.eks. stor flagspætte, spætmejse, træløber, korttået træløber, huldue og natugle.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli\u00A0
","Longitude":10.229588,"Latitude":56.176985,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1vdn5uzh/riis-skov.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kskd0fny/riis-skov-opdag-aarhus.mp4"}],"Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Riis Skov er et af disse.
\nRiis Skov er på ca. 80 hektar domineret af bøg men med mindre indslag af andre arter af løvtræer samt små bevoksninger med nåletræer. Skoven er lettere kuperet og rummer en stor variation af forskellige naturtyper.
\nDet mest specielle ved Riis Skov er den store og tætte bestand af ramsløg, som i maj måned kan farve skovbunden helt hvid og udsende en umiskendelig duft af hvidløg. Skoven rummer i øvrigt en del gamle bøgetræer, der giver god mulighed for hulrugende fugle som f.eks. stor flagspætte, spætmejse, træløber, korttået træløber, huldue og natugle.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Salonvejen 5, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4806,"Name":"Vestereng","Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Vestereng er et af disse.
\nVestereng udgør et ca. 60 ha stort naturområde, der ligger umiddelbart syd for Skejby Universitets Hospital. Vestereng fungerer i dag som et bynært rekreativt område, som du kan besøge til fods eller på cykel.
\nVestereng veksler mellem skovbevoksede arealer, småsøer, moser, eng og overdrev og udgør et såkaldt ”mosaik landskab”. Vestereng er en biologisk bynær perle, som rummer levesteder for planter, insekter, småfugle og agerlandets dyr. Det er ikke ualmindeligt at du vil støde på både rådyr og harer på din vej gennem Vestereng. Om foråret blomstrer de mange hvidtjørn, som står spredt i området. Af planter kan du finde arter som: trenervet snerre, krat-fladbælg, almindelig brunelle, almindelig knopurt, vellugtende gulaks, liden skjaller mv.
De mange vandhuller i området er levested for vandinsekter, vandplanter og ynglested for paddearter som butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander.
Gå op på området højeste punkt Bilbjerg (84 m over havet) og nyd udsigt til Egådalen
Læs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli\u00A0
","Longitude":10.18331,"Latitude":56.185312,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xp0fzxd5/vestereng-2.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jcfbmflc/vestereng-3-min-sd-480p.mp4"}],"Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Vestereng er et af disse.
\nVestereng udgør et ca. 60 ha stort naturområde, der ligger umiddelbart syd for Skejby Universitets Hospital. Vestereng fungerer i dag som et bynært rekreativt område, som du kan besøge til fods eller på cykel.
\nVestereng veksler mellem skovbevoksede arealer, småsøer, moser, eng og overdrev og udgør et såkaldt ”mosaik landskab”. Vestereng er en biologisk bynær perle, som rummer levesteder for planter, insekter, småfugle og agerlandets dyr. Det er ikke ualmindeligt at du vil støde på både rådyr og harer på din vej gennem Vestereng. Om foråret blomstrer de mange hvidtjørn, som står spredt i området. Af planter kan du finde arter som: trenervet snerre, krat-fladbælg, almindelig brunelle, almindelig knopurt, vellugtende gulaks, liden skjaller mv.
De mange vandhuller i området er levested for vandinsekter, vandplanter og ynglested for paddearter som butsnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander.
Gå op på området højeste punkt Bilbjerg (84 m over havet) og nyd udsigt til Egådalen
Læs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Vesterengvej 26, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4811,"Name":"Peter Birk (Ankersgade)","Description":"Dette vægmaleri fra 2020 kan ses som en del af Peter Birks senere værker, der er præget af hovedsagligt planter, krukker og stærke neonfarver. Tidligere værker har i højere grad været domineret af hans baggrund som tatovør og temaet forfald.
\nPeter Birks kunstneriske karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er én af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særligt kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed, og en yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
","Longitude":10.191255,"Latitude":56.148222,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a0ilqxfo/værk.jpg"}],"Description":"Dette vægmaleri fra 2020 kan ses som en del af Peter Birks senere værker, der er præget af hovedsagligt planter, krukker og stærke neonfarver. Tidligere værker har i højere grad været domineret af hans baggrund som tatovør og temaet forfald.
\nPeter Birks kunstneriske karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er én af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særligt kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed, og en yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
"}],"Contact":{"Address":"Ankersgade 12, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4815,"Name":"NADA (Kirkegårdsvej)","Description":"Dette værk blev til under Aarhus Festuge 2017, hvor Galleri GRISK i samarbejde med Aarhus Festuge havde inviteret 26 street art-kunstnere fra 15 forskellige lande til at komme og dekorere store trævægge, spredt ud over hele rådhusparken. Formålet var at komme helt tæt på kunstprocesserne, og opleve kunsten, mens den var offentlig tilgængelig. Værket er sidenhen blevet flyttet, og det kan derfor som et af de få fra Aarhus Festuge stadig opleves efter Festivalen sluttede i 2017.
\nKunstneren bag værket går under navnet NADA, og hun er en af de få danske kvindelige street art-kunstnere. Frida Stiil Vium, der gemmer sig bag aliasset, er fra 1997, og valgte allerede som 17-årig at satse fuldstændig på kunsten. Hun stoppede sin skolegang i 2014, og har siden malet utallige værker rundt i hele verden, som alle har det tilfælles, at de er sprængfyldt med stærke farver. Motivet i hendes værker er oftest dyr blandet sammen med symmetriske Mandala-mønstre.
","Longitude":10.210082,"Latitude":56.163883,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jrdfu0pr/nada.jpg"}],"Description":"Dette værk blev til under Aarhus Festuge 2017, hvor Galleri GRISK i samarbejde med Aarhus Festuge havde inviteret 26 street art-kunstnere fra 15 forskellige lande til at komme og dekorere store trævægge, spredt ud over hele rådhusparken. Formålet var at komme helt tæt på kunstprocesserne, og opleve kunsten, mens den var offentlig tilgængelig. Værket er sidenhen blevet flyttet, og det kan derfor som et af de få fra Aarhus Festuge stadig opleves efter Festivalen sluttede i 2017.
\nKunstneren bag værket går under navnet NADA, og hun er en af de få danske kvindelige street art-kunstnere. Frida Stiil Vium, der gemmer sig bag aliasset, er fra 1997, og valgte allerede som 17-årig at satse fuldstændig på kunsten. Hun stoppede sin skolegang i 2014, og har siden malet utallige værker rundt i hele verden, som alle har det tilfælles, at de er sprængfyldt med stærke farver. Motivet i hendes værker er oftest dyr blandet sammen med symmetriske Mandala-mønstre.
"}],"Contact":{"Address":"Kirkegårdsvej 1, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4816,"Name":"David Bowie af Jesper Kikkenborg","Description":"Kunstneren bag det store portræt af David Bowie fra 2020 er Jesper Kikkenborg. Før han beskæftigede sig med kunsten på fuldtid, forgik en stor del af arbejdslivet under vandet. Han har en baggrund indenfor havbiologi og erhvervsdykning, og ønsker nu at videregive sin passion for havet og naturen i kunsten. I 2015 blev det til en plads i Guinness World Records med et maleri, malet under vandet på Den Blå Planet, hvor pengene blev doneret til havforskning. Hans kendetegn er dynamik og en eksplosion af liv og farver, der vækker magien og bevægelsen i hans motiver, krydret med en skarp kant af naturalisme.
","Longitude":10.196471214294434,"Latitude":56.14993328811549,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hq4lt0v4/david-bovie.jpg"}],"Description":"Kunstneren bag det store portræt af David Bowie fra 2020 er Jesper Kikkenborg. Før han beskæftigede sig med kunsten på fuldtid, forgik en stor del af arbejdslivet under vandet. Han har en baggrund indenfor havbiologi og erhvervsdykning, og ønsker nu at videregive sin passion for havet og naturen i kunsten. I 2015 blev det til en plads i Guinness World Records med et maleri, malet under vandet på Den Blå Planet, hvor pengene blev doneret til havforskning. Hans kendetegn er dynamik og en eksplosion af liv og farver, der vækker magien og bevægelsen i hans motiver, krydret med en skarp kant af naturalisme.
"}],"Contact":{"Address":"Valdemarsgade 48, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4891,"Name":"Skjoldhøjkilen","Description":"Skjoldhøjkilen forbinder land og by: Mod øst danner True Skov sammen med Skjoldhøjkilen en sammenhængende grøn korridor helt ind til Hasle Bakker. Gå en tur langs Voldbækken og de frodige enge. Oplev den afvekslende, kuperede natur og gør ophold i et af de tre madpakkehuse undervejs.
\nGiv dine venner en udfordring i fitnessredskaberne, på de afmærkede løberuter eller langs mountainbikesporet, der når helt til toppen af Hasle Bakker.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.119584,"Latitude":56.169969,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qyzeoivx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0499.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s5ypfir3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0500.jpg"}],"Description":"Skjoldhøjkilen forbinder land og by: Mod øst danner True Skov sammen med Skjoldhøjkilen en sammenhængende grøn korridor helt ind til Hasle Bakker. Gå en tur langs Voldbækken og de frodige enge. Oplev den afvekslende, kuperede natur og gør ophold i et af de tre madpakkehuse undervejs.
\nGiv dine venner en udfordring i fitnessredskaberne, på de afmærkede løberuter eller langs mountainbikesporet, der når helt til toppen af Hasle Bakker.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4934,"Name":"1. Drakenbergs hus (Børnenes Aarhushistorie - Vaskedag)","Description":"Dette er det første punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nI Fiskergade bor børnene Johan og Anna sammen med deres mor. Deres far er ude og sejle som sømand, så ham ser de ikke så tit.
\nI dag er det familiens vaskedag. Mor skal derfor en tur ned til Blegdammen, hvor byens koner vasker tøj i åen. Anna og Johan beslutter sig for at gå med. Mor kender altid en masse gode historier, og hun plejer gerne at ville fortælle, imens de går. I dag fortæller Mor at verdens ældste sømand, Drakenberg, engang boede i den samme gade som de bor i. ”Han blev 146 år gammel!” fortæller hun. ”Så gammel?!” udbryder børnene forundret. De har aldrig før hørt om nogen, der har levet så længe. ”Det er nu nok bare noget, han har fundet på” siger Mor, imens hun samler kurven med vasketøj op. ”Han kunne i hvert fald ikke bevise, at det var rigtigt” fortæller hun.
\nMed vasketøjskurven under armen begynder hun at gå ned imod Mindebroen. Johan og Anna følger efter. Fra broen kan man se alle de mange skibe, der hver dag kommer ind i Aarhus Havn. Måske er det snart det skib, deres far sejler med, der kommer i havn.
\nSpørgsmål: Hvor gammel er den ældste person, du kender?
\nBaggrundsinformation om Christian Jacobsen Drakenberg: Christian Jacobsen Drakenberg var en dansk-norsk sømand, der efter eget udsagn blev født i 1626. Han døde her i Aarhus i 1772. Hvis disse oplysninger passer, blev han 146 år gammel. Det kan dog først bekræftes at han var i live i 1720’erne. Tidlige informationer om ham anses for at være upålidelige.
\nHan hævdede at have brugt de første ca. 100 år af sit liv som sømand. På stenen, der ses på det hus hvori han døde, beskrives han som ”verdens ældste sømand.” Derudover påstod han selv at have været i krig for hele tre danske konger i krigene mod Sverige.
\nEfter hans død lå hans lig til skue i Aarhus Domkirke. Låget på kisten kunne åbnes og den gamle Drakenberg beskues af kirkegængerne. I 1840 opfordrede dronning Caroline Amalie dog til straks at lade ham begrave. Hvad der herefter blev af liget er ukendt.
\nTil de voksne: Du kan læse mere om Christian Jacobsen Drakenberg her.
\nFind næste stop: Fortsæt ad Fiskergade hen til Mindebrogade. Det næste stop ligger på venstre hånd, ved broen, der går over åen.\u00A0
\nFoto: Fiskergade 82, 1983, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.209608674049376,"Latitude":56.15467908818642,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v5idhuyc/1-drakenbergs-hus-vaskedag.png"}],"Description":"Dette er det første punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nI Fiskergade bor børnene Johan og Anna sammen med deres mor. Deres far er ude og sejle som sømand, så ham ser de ikke så tit.
\nI dag er det familiens vaskedag. Mor skal derfor en tur ned til Blegdammen, hvor byens koner vasker tøj i åen. Anna og Johan beslutter sig for at gå med. Mor kender altid en masse gode historier, og hun plejer gerne at ville fortælle, imens de går. I dag fortæller Mor at verdens ældste sømand, Drakenberg, engang boede i den samme gade som de bor i. ”Han blev 146 år gammel!” fortæller hun. ”Så gammel?!” udbryder børnene forundret. De har aldrig før hørt om nogen, der har levet så længe. ”Det er nu nok bare noget, han har fundet på” siger Mor, imens hun samler kurven med vasketøj op. ”Han kunne i hvert fald ikke bevise, at det var rigtigt” fortæller hun.
\nMed vasketøjskurven under armen begynder hun at gå ned imod Mindebroen. Johan og Anna følger efter. Fra broen kan man se alle de mange skibe, der hver dag kommer ind i Aarhus Havn. Måske er det snart det skib, deres far sejler med, der kommer i havn.
\nSpørgsmål: Hvor gammel er den ældste person, du kender?
\nBaggrundsinformation om Christian Jacobsen Drakenberg: Christian Jacobsen Drakenberg var en dansk-norsk sømand, der efter eget udsagn blev født i 1626. Han døde her i Aarhus i 1772. Hvis disse oplysninger passer, blev han 146 år gammel. Det kan dog først bekræftes at han var i live i 1720’erne. Tidlige informationer om ham anses for at være upålidelige.
\nHan hævdede at have brugt de første ca. 100 år af sit liv som sømand. På stenen, der ses på det hus hvori han døde, beskrives han som ”verdens ældste sømand.” Derudover påstod han selv at have været i krig for hele tre danske konger i krigene mod Sverige.
\nEfter hans død lå hans lig til skue i Aarhus Domkirke. Låget på kisten kunne åbnes og den gamle Drakenberg beskues af kirkegængerne. I 1840 opfordrede dronning Caroline Amalie dog til straks at lade ham begrave. Hvad der herefter blev af liget er ukendt.
\nTil de voksne: Du kan læse mere om Christian Jacobsen Drakenberg her.
\nFind næste stop: Fortsæt ad Fiskergade hen til Mindebrogade. Det næste stop ligger på venstre hånd, ved broen, der går over åen.\u00A0
\nFoto: Fiskergade 82, 1983, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4935,"Name":"2. Mindebro (Børnenes Aarhushistorie - Vaskedag)","Description":"Dette er det andet punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nDer er en masse skibe i havnen, da Johan og Anna når ned til Mindebroen sammen med deres mor. ”Er det sådan et skib, Far er ude og sejle med?” spørger Johan. Han peger på et af de store skibe, der sejler med kul og jern. ”Ja” siger Mor. Hun fortæller, at Far sejler med et skib, der er lastet med kul.
\n”Der skal altid bruges meget kul her i byen” siger Mor. ”Hvad skal det bruges til?” spørger Anna. Mor forklarer, at det bliver brændt på fabrikkerne, så der kan holdes gang i de mange dampmaskiner. ”I har jo nok lagt mærke til den røg, der kommer op af alle fabrikkernes skorstene.” Det har børnene i hvert fald! Der åbner hele tiden nye fabrikker i Aarhus, og fra de mange skorstene breder der sig røg ud over byens tage.
\nBørnene vil gerne blive stående lidt og kigge på skibene, men Mor har ikke tid til at stå her hele dagen. ”Det vasketøj ordner jo ikke sig selv!” siger hun. Sammen går de ned langs åen og ind imod byen.
\nSpørgsmål: Ved du, hvordan kul bruges til at holde en dampmaskine i gang?
\nBaggrundsinformation om Aarhus Havn: Aarhus er en af Danmarks ældste byer, og det samme kan også siges om havnen. \"Havn\" er dog et stort ord at bruge om de pladser på stranden og åbredden hvor vikingerne lagde deres skibe for anker. Efter datidens målestok kan man nok godt sige at det var en havn, men det ville man ikke kalde det i dag.
\nHavnen har i hele Aarhus’ historie været et centralt område for handel. Siden tidligt i 1800-tallet har kul og jern udgjort en stor del af de varer, der er blevet sejlet ind til Aarhus Havn. Omkring år 1880 udviklede der sig også en stor import af foder til dyr, gødning og korn. Udviklingen af Aarhus Oliefabrik betød, at Aarhus Havn i 1900-tallet havde en stor eksport af olier og fedtstoffer. I dag ligger Aarhus Havn længere ude på havet, da der er bygget moler ud fra kysten.
\nTil de voksne: Du kan læse mere om Aarhus Havns historie her.
\nFind næste stop: Fortsæt på ruten langs caféerne på Åboulevarden, indtil I kommer til Harald Skovbys Gade. Følg gaden op til næste stop, der ligger på Bispetorvet.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1890.
","Longitude":10.211319923400879,"Latitude":56.154409195835626,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xm3hgjgo/2-mindebroen-vaskedag.png"}],"Description":"Dette er det andet punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nDer er en masse skibe i havnen, da Johan og Anna når ned til Mindebroen sammen med deres mor. ”Er det sådan et skib, Far er ude og sejle med?” spørger Johan. Han peger på et af de store skibe, der sejler med kul og jern. ”Ja” siger Mor. Hun fortæller, at Far sejler med et skib, der er lastet med kul.
\n”Der skal altid bruges meget kul her i byen” siger Mor. ”Hvad skal det bruges til?” spørger Anna. Mor forklarer, at det bliver brændt på fabrikkerne, så der kan holdes gang i de mange dampmaskiner. ”I har jo nok lagt mærke til den røg, der kommer op af alle fabrikkernes skorstene.” Det har børnene i hvert fald! Der åbner hele tiden nye fabrikker i Aarhus, og fra de mange skorstene breder der sig røg ud over byens tage.
\nBørnene vil gerne blive stående lidt og kigge på skibene, men Mor har ikke tid til at stå her hele dagen. ”Det vasketøj ordner jo ikke sig selv!” siger hun. Sammen går de ned langs åen og ind imod byen.
\nSpørgsmål: Ved du, hvordan kul bruges til at holde en dampmaskine i gang?
\nBaggrundsinformation om Aarhus Havn: Aarhus er en af Danmarks ældste byer, og det samme kan også siges om havnen. \"Havn\" er dog et stort ord at bruge om de pladser på stranden og åbredden hvor vikingerne lagde deres skibe for anker. Efter datidens målestok kan man nok godt sige at det var en havn, men det ville man ikke kalde det i dag.
\nHavnen har i hele Aarhus’ historie været et centralt område for handel. Siden tidligt i 1800-tallet har kul og jern udgjort en stor del af de varer, der er blevet sejlet ind til Aarhus Havn. Omkring år 1880 udviklede der sig også en stor import af foder til dyr, gødning og korn. Udviklingen af Aarhus Oliefabrik betød, at Aarhus Havn i 1900-tallet havde en stor eksport af olier og fedtstoffer. I dag ligger Aarhus Havn længere ude på havet, da der er bygget moler ud fra kysten.
\nTil de voksne: Du kan læse mere om Aarhus Havns historie her.
\nFind næste stop: Fortsæt på ruten langs caféerne på Åboulevarden, indtil I kommer til Harald Skovbys Gade. Følg gaden op til næste stop, der ligger på Bispetorvet.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1890.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4936,"Name":"3. Bispegården (Børnenes Aarhushistorie - Vaskedag)","Description":"Dette er det tredje punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nJohan og Anna følger efter deres mor op ad Harald Skovbys gade. Da de når toppen af gaden, ser de Bispegården, der ligger foran Domkirken. ”Hvad er en bisp egentlig for noget?” spørger Anna, da de går forbi Bispegården. ”Det er et andet ord for Biskop” siger Mor. ”Han er overhoved for præsterne i Domkirken.”
\n”Det må være rart at være Biskop” siger Johan, ”så har man ikke så lang vej, når man skal i kirke om søndagen!” Mor smiler og siger, at ”det kan der nok godt være noget om.” Sammen går de alle tre forbi Bispegården og fortsætter hen på Store Torv.
\nSpørgsmål: Kan du finde det sted, hvor Bispegården lå, ved at se på billedet ovenfor?
\nBaggrundsinformation om Bispegården: Oprindeligt lå Bispegården i Aarhus ved Rosensgade nord for Domkirken. Det er der, hvor museet KØN ligger i dag. Der boede bisperne indtil reformationen i 1536, hvor Danmark gik fra at være et katolsk land til at være protestantisk. Kongen gjorde derefter Bispegården til bolig for hans lensmænd. De protestantiske biskopper boede i kannikernes gamle fælleshus på den anden side af Domkirken. Det er den Bispegård, der ses på billedet. I 1882 blev huset opkøbt af Aarhus Kommune. Det blev revet ned, for at gøre plads til at lave Bispetorvet.
\nTil de voksne: Hør flere historier om Bispetorvet i podcasten Historiens Spor, eller læs om Bispetorvets historie her.
\nFind næste stop: Gå fra Bispetorvet til Store Torv. Her ligger Hotel Royal, der er rutens næste stop.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1865
","Longitude":10.209930539131165,"Latitude":56.15626454276818,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pnmjzikf/3-bispegården-vaskedag.png"}],"Description":"Dette er det tredje punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nJohan og Anna følger efter deres mor op ad Harald Skovbys gade. Da de når toppen af gaden, ser de Bispegården, der ligger foran Domkirken. ”Hvad er en bisp egentlig for noget?” spørger Anna, da de går forbi Bispegården. ”Det er et andet ord for Biskop” siger Mor. ”Han er overhoved for præsterne i Domkirken.”
\n”Det må være rart at være Biskop” siger Johan, ”så har man ikke så lang vej, når man skal i kirke om søndagen!” Mor smiler og siger, at ”det kan der nok godt være noget om.” Sammen går de alle tre forbi Bispegården og fortsætter hen på Store Torv.
\nSpørgsmål: Kan du finde det sted, hvor Bispegården lå, ved at se på billedet ovenfor?
\nBaggrundsinformation om Bispegården: Oprindeligt lå Bispegården i Aarhus ved Rosensgade nord for Domkirken. Det er der, hvor museet KØN ligger i dag. Der boede bisperne indtil reformationen i 1536, hvor Danmark gik fra at være et katolsk land til at være protestantisk. Kongen gjorde derefter Bispegården til bolig for hans lensmænd. De protestantiske biskopper boede i kannikernes gamle fælleshus på den anden side af Domkirken. Det er den Bispegård, der ses på billedet. I 1882 blev huset opkøbt af Aarhus Kommune. Det blev revet ned, for at gøre plads til at lave Bispetorvet.
\nTil de voksne: Hør flere historier om Bispetorvet i podcasten Historiens Spor, eller læs om Bispetorvets historie her.
\nFind næste stop: Gå fra Bispetorvet til Store Torv. Her ligger Hotel Royal, der er rutens næste stop.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1865
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4937,"Name":"4. Hotel Royal (Børnenes Aarhushistorie - Vaskedag)","Description":"Dette er det fjerde punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nDa Johan og Anna går med deres mor over på Store Torv, kommer de forbi Hotel Royal. ”Sikke nogle fine folk der bor her” siger Anna, og beundrer en dame, der er på vej ind ad hotellets døre. ”De må være meget rige, siden de har råd til at bo på hotel!”
\n”Ja, de mangler nok ikke noget” siger Mor. ”Det er er et af de fineste hoteller i byen.” Johan synes nu, det er et mærkeligt sted at lægge et fint hotel. ”Her er da alt for meget larm,” siger han undrende.
\n”Ja, det er rigtig nok, at her er meget larm fra værksteder og fabrikker” siger Mor, ”men her midt i byen må man jo finde sig i at det larmer lidt, også selvom man er en fin hotelgæst.”
\nAnna og Johan lytter efter alle de lyde, de kan høre, og forestiller sig, at de også er fine folk, der har råd til at bo på hotel. Imens de står og lytter, er Mor dog allerede gået videre mod Lille Torv. Johan og Anna skynder sig efter hende.
\nSpørgsmål: Hvilke slags lyde kan du høre på Store Torv i dag?
\nBaggrundsinformation om Hotel Royal: Hotel Royal åbnede i 1838, da den gamle ”Kongens Gaard” blev lagt sammen med nabohuset. På det tidspunkt var der kun ét andet hotel i byen, Fullings gæstgiveri, der lå på Svinetorvet (Sct. Clemens Torv). Igennem 1900-tallet gennemgik hotellet flere store renoveringer, og i dag fungerer huset stadig som hotel.
\nTil de voksne: Læs mere om Hotel Royals historie her.
\nFind næste stop: Fortsæt ad Store Torv. Det næste stop er på Lille Torv ud for Magasin.\u00A0
\nBillede: Hammerschmidt fotografi, Aarhus Stadsarkiv, 1901-1902
","Longitude":10.20955502986908,"Latitude":56.15710006697309,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p3dfspvp/4-hotel-royal-vaskedag.png"}],"Description":"Dette er det fjerde punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nDa Johan og Anna går med deres mor over på Store Torv, kommer de forbi Hotel Royal. ”Sikke nogle fine folk der bor her” siger Anna, og beundrer en dame, der er på vej ind ad hotellets døre. ”De må være meget rige, siden de har råd til at bo på hotel!”
\n”Ja, de mangler nok ikke noget” siger Mor. ”Det er er et af de fineste hoteller i byen.” Johan synes nu, det er et mærkeligt sted at lægge et fint hotel. ”Her er da alt for meget larm,” siger han undrende.
\n”Ja, det er rigtig nok, at her er meget larm fra værksteder og fabrikker” siger Mor, ”men her midt i byen må man jo finde sig i at det larmer lidt, også selvom man er en fin hotelgæst.”
\nAnna og Johan lytter efter alle de lyde, de kan høre, og forestiller sig, at de også er fine folk, der har råd til at bo på hotel. Imens de står og lytter, er Mor dog allerede gået videre mod Lille Torv. Johan og Anna skynder sig efter hende.
\nSpørgsmål: Hvilke slags lyde kan du høre på Store Torv i dag?
\nBaggrundsinformation om Hotel Royal: Hotel Royal åbnede i 1838, da den gamle ”Kongens Gaard” blev lagt sammen med nabohuset. På det tidspunkt var der kun ét andet hotel i byen, Fullings gæstgiveri, der lå på Svinetorvet (Sct. Clemens Torv). Igennem 1900-tallet gennemgik hotellet flere store renoveringer, og i dag fungerer huset stadig som hotel.
\nTil de voksne: Læs mere om Hotel Royals historie her.
\nFind næste stop: Fortsæt ad Store Torv. Det næste stop er på Lille Torv ud for Magasin.\u00A0
\nBillede: Hammerschmidt fotografi, Aarhus Stadsarkiv, 1901-1902
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4938,"Name":"5. Borgmestergården (Børnenes Aarhushistorie - Vaskedag)","Description":"Dette er det femte punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nJohan og Anna går sammen med deres mor hen til Lille Torv. ”Hvorfor bliver gården her egentlig kaldt Borgmestergården?” spørger Johan undrende, da de går forbi den flotte bindingsværksgård, der ligger på torvet. ”Det er, fordi den engang var ejet af tre borgmestre lige efter hinanden,” forklarer Mor. Hun fortæller, at navnet er holdt ved, selvom det er lang tid siden.
\n”Hvem bor der så nu, hvis det ikke er borgmesteren?” spøger Anna. ”En rig købmand” svarer Mor. ”Han må sælge mange købmandsvarer, når han har råd til at bo i sådan et stort hus!” siger Johan. Mor forklarer, at der er brug for mange købmandsvarer, når der bor så mange mennesker i byen. ”Det er der mange penge at tjene på,” siger hun, og sammen går de videre ned ad Vestergade.
\nSpørgsmål: Ved du, hvem der er borgmester i Aarhus i dag?
\nBaggrundsinformation om Borgmestergården: Købmandsgården på Lille Torv blev bygget i 1597 og var i brug frem til 1872. Navnet ”Borgmestergården” henviser til, at gården var ejet af tre af byens borgmestre omkring år 1700. I 1908-1909 blev ejendommen revet ned og flyttet til Tangkrogen for at være en del af Landsudstillingen i 1909. Efter udstillingen blev Borgmestergården flyttet til Den Gamle By. Der kan den ses den dag i dag. På grunden, hvor borgmestergården havde ligget, blev der i stedet bygget en mere moderne forretningsejendom, hvor stormagasinet Magasin i dag ligger.
\nTil de voksne: Læs mere om Borgmestergården her.
\nFind næste stop: Gå ad Vestergade, indtil vejen krydser med Grønnegade. Det næste stop er det hvide hus på hjørnet, der i dag huser Århus Kunstakademi.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1873
","Longitude":10.207334160804749,"Latitude":56.15760296608318,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ldgi34ob/5-borgmestergården-vaskedag.png"}],"Description":"Dette er det femte punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nJohan og Anna går sammen med deres mor hen til Lille Torv. ”Hvorfor bliver gården her egentlig kaldt Borgmestergården?” spørger Johan undrende, da de går forbi den flotte bindingsværksgård, der ligger på torvet. ”Det er, fordi den engang var ejet af tre borgmestre lige efter hinanden,” forklarer Mor. Hun fortæller, at navnet er holdt ved, selvom det er lang tid siden.
\n”Hvem bor der så nu, hvis det ikke er borgmesteren?” spøger Anna. ”En rig købmand” svarer Mor. ”Han må sælge mange købmandsvarer, når han har råd til at bo i sådan et stort hus!” siger Johan. Mor forklarer, at der er brug for mange købmandsvarer, når der bor så mange mennesker i byen. ”Det er der mange penge at tjene på,” siger hun, og sammen går de videre ned ad Vestergade.
\nSpørgsmål: Ved du, hvem der er borgmester i Aarhus i dag?
\nBaggrundsinformation om Borgmestergården: Købmandsgården på Lille Torv blev bygget i 1597 og var i brug frem til 1872. Navnet ”Borgmestergården” henviser til, at gården var ejet af tre af byens borgmestre omkring år 1700. I 1908-1909 blev ejendommen revet ned og flyttet til Tangkrogen for at være en del af Landsudstillingen i 1909. Efter udstillingen blev Borgmestergården flyttet til Den Gamle By. Der kan den ses den dag i dag. På grunden, hvor borgmestergården havde ligget, blev der i stedet bygget en mere moderne forretningsejendom, hvor stormagasinet Magasin i dag ligger.
\nTil de voksne: Læs mere om Borgmestergården her.
\nFind næste stop: Gå ad Vestergade, indtil vejen krydser med Grønnegade. Det næste stop er det hvide hus på hjørnet, der i dag huser Århus Kunstakademi.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1873
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4939,"Name":"6. Tobaksfabrikken (Børnenes Aarhushistorie - Vaskedag)","Description":"Dette er det sjette punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nDa Johan og Anna når til Grønnegade sammen med deres mor, kommer de forbi en tobaksfabrik. Her er en sød duft af tobak, og vogne på vej ind og ud ad fabrikkens port. De ser også en gruppe børn komme gående ud ad porten. ”Hvad laver alle de børn på fabrikken?” spørger Anna.
\nMor siger, at de nok har været på arbejde. ”Jamen, skal de da ikke i skole?” spørger Johan. ”Jo, men derfor kan de jo godt arbejde alligevel” siger Mor. ”Der er mange børn, der arbejder, efter de har været i skole, for at der kan komme mad på bordet derhjemme.”
\nJohan og Anna kommer i tanke om, at de da også kender mange børn, der arbejder på fabrik. Nogle gange har de også selv været nødt til at arbejde for at hjælpe Mor, hvis ikke der var penge nok sidst på måneden.\u00A0 ”Så er det alligevel sjovere kun at skulle gå i skole,” siger Anna, ”også selvom man skal lave lektier” tilføjer Johan. De drejer ned ad Grønnegade og går imod Møllestien. Nu er de snart fremme ved Blegdammen.
\nSpørgsmål: Hvor gammel skal man være, før man må begynde at arbejde i dag?
\nBaggrundsinformation om børnearbejde og skolegang: I 1814 blev der indført en lov om, at alle børn skulle gå i skole fra de var ca. 7 år og indtil de blev konfirmerede. Dengang var børn en vigtig arbejdskraft i Danmark - Både i landbruget og på de mange fabrikker i byerne.
\nI 1873 kom den første fabrikslov. Loven betød blandt andet, at børn under 10 år ikke måtte arbejde på fabrikker, og at børn mellem 10 og 14 år højst måtte arbejde 6,5 time om dagen. Det var først senere, at der kom regler for børns arbejde i landbruget og i private hjem.
\nI dag skal man være fyldt 13 år for at få et fritidsjob.
\nBaggrundsinformation om Tobaksfabrikken i Vestergade: Tobaksfabrikken i Vestergade stammer fra 1820’erne og var en af Aarhus’ ældste tobaksfabrikker. Igennem årene har fabrikken været ejet af forskellige købmænd, og i 1870 overtog Ernst Schmalfeld driften. Det er hans navn, der ses på bygningen på billedet ovenfor. Der var produktion af forskellige tobaksvaremærker på fabrikken i mere end 150 år. I 1971 blev produktionen dog overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni, og fabrikken lukkede. I dag holder Aarhus Kunstakademi til i bygningen.
\nTil de voksne: Læs mere om Tobaksfabrikken i Vestergade her.
\nFind næste stop: Følg Grønnegade, indtil I når Møllestien på højre hånd.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1964
","Longitude":10.202854871749878,"Latitude":56.15753126601623,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m4skcvj2/6-tobaksfabrikken-vaskedag.png"}],"Description":"Dette er det sjette punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nDa Johan og Anna når til Grønnegade sammen med deres mor, kommer de forbi en tobaksfabrik. Her er en sød duft af tobak, og vogne på vej ind og ud ad fabrikkens port. De ser også en gruppe børn komme gående ud ad porten. ”Hvad laver alle de børn på fabrikken?” spørger Anna.
\nMor siger, at de nok har været på arbejde. ”Jamen, skal de da ikke i skole?” spørger Johan. ”Jo, men derfor kan de jo godt arbejde alligevel” siger Mor. ”Der er mange børn, der arbejder, efter de har været i skole, for at der kan komme mad på bordet derhjemme.”
\nJohan og Anna kommer i tanke om, at de da også kender mange børn, der arbejder på fabrik. Nogle gange har de også selv været nødt til at arbejde for at hjælpe Mor, hvis ikke der var penge nok sidst på måneden.\u00A0 ”Så er det alligevel sjovere kun at skulle gå i skole,” siger Anna, ”også selvom man skal lave lektier” tilføjer Johan. De drejer ned ad Grønnegade og går imod Møllestien. Nu er de snart fremme ved Blegdammen.
\nSpørgsmål: Hvor gammel skal man være, før man må begynde at arbejde i dag?
\nBaggrundsinformation om børnearbejde og skolegang: I 1814 blev der indført en lov om, at alle børn skulle gå i skole fra de var ca. 7 år og indtil de blev konfirmerede. Dengang var børn en vigtig arbejdskraft i Danmark - Både i landbruget og på de mange fabrikker i byerne.
\nI 1873 kom den første fabrikslov. Loven betød blandt andet, at børn under 10 år ikke måtte arbejde på fabrikker, og at børn mellem 10 og 14 år højst måtte arbejde 6,5 time om dagen. Det var først senere, at der kom regler for børns arbejde i landbruget og i private hjem.
\nI dag skal man være fyldt 13 år for at få et fritidsjob.
\nBaggrundsinformation om Tobaksfabrikken i Vestergade: Tobaksfabrikken i Vestergade stammer fra 1820’erne og var en af Aarhus’ ældste tobaksfabrikker. Igennem årene har fabrikken været ejet af forskellige købmænd, og i 1870 overtog Ernst Schmalfeld driften. Det er hans navn, der ses på bygningen på billedet ovenfor. Der var produktion af forskellige tobaksvaremærker på fabrikken i mere end 150 år. I 1971 blev produktionen dog overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni, og fabrikken lukkede. I dag holder Aarhus Kunstakademi til i bygningen.
\nTil de voksne: Læs mere om Tobaksfabrikken i Vestergade her.
\nFind næste stop: Følg Grønnegade, indtil I når Møllestien på højre hånd.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1964
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4940,"Name":"7. Møllestien (Børnenes Aarhushistorie - Vaskedag)","Description":"Dette er det syvende punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nJohan og Anna drejer ned ad Vestre Møllesti sammen med deres Mor. Her er der ingen af byens rige folk, der bor. Husene er små og utætte, og gaden er fyldt med smugkroer og bordeller. Det er ikke et sted, hvor de normalt får lov til at gå på egen hånd. ”Hvorfor er her altid så mange damer, der står og hænger ude på gaden?” spørger Anna. ”Skal de ikke også på arbejde på en fabrik?” Mor siger, at der er mange forskellige slags arbejde, og genner børnene videre ned mod Blegdammen.
\nSpørgsmål: Tror du, det er fattige mennesker, der bor på Møllestien i dag?
\nBaggrundsinformation om Møllestien: Møllestien er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem Grønnegade og Møllegade. I dag er Møllestien kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader, men frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum. Der var dårlige forhold for gadens beboere, og det blev kun værre og værre i den første halvdel af 1900-tallet. Gaden var præget af smugkroer og prostitution. I 1960 blev det vedtaget, at Møllestien skulle rives ned, så der kunne blive bygget bedre huse i stedet. Østre Møllesti endte med at blive revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Vestre Møllesti er derfor den eneste del af den oprindelige Møllesti, der er tilbage i dag. Gaden blev restaureret og husene bevaret.
\nTil de voksne: Se hvordan Møllestien engang så ud, og hør en fortælling om Møllestiens historie i denne video.\u00A0Du kan også læse mere om Møllestiens historie her.
\nFind næste stop: Følg Møllestien, og drej til venstre af Blegdammen. Det næste stop ligger nede ved åen.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, ca. 1945-1955
","Longitude":10.203080177307129,"Latitude":56.15680828286349,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dzjp5hzc/7-møllestien-vaskedag.png"}],"Description":"Dette er det syvende punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nJohan og Anna drejer ned ad Vestre Møllesti sammen med deres Mor. Her er der ingen af byens rige folk, der bor. Husene er små og utætte, og gaden er fyldt med smugkroer og bordeller. Det er ikke et sted, hvor de normalt får lov til at gå på egen hånd. ”Hvorfor er her altid så mange damer, der står og hænger ude på gaden?” spørger Anna. ”Skal de ikke også på arbejde på en fabrik?” Mor siger, at der er mange forskellige slags arbejde, og genner børnene videre ned mod Blegdammen.
\nSpørgsmål: Tror du, det er fattige mennesker, der bor på Møllestien i dag?
\nBaggrundsinformation om Møllestien: Møllestien er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem Grønnegade og Møllegade. I dag er Møllestien kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader, men frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum. Der var dårlige forhold for gadens beboere, og det blev kun værre og værre i den første halvdel af 1900-tallet. Gaden var præget af smugkroer og prostitution. I 1960 blev det vedtaget, at Møllestien skulle rives ned, så der kunne blive bygget bedre huse i stedet. Østre Møllesti endte med at blive revet ned for at gøre plads til Lokalcenter Møllestien. Vestre Møllesti er derfor den eneste del af den oprindelige Møllesti, der er tilbage i dag. Gaden blev restaureret og husene bevaret.
\nTil de voksne: Se hvordan Møllestien engang så ud, og hør en fortælling om Møllestiens historie i denne video.\u00A0Du kan også læse mere om Møllestiens historie her.
\nFind næste stop: Følg Møllestien, og drej til venstre af Blegdammen. Det næste stop ligger nede ved åen.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, ca. 1945-1955
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4941,"Name":"8. Blegdammen (Børnenes Aarhushistorie - Vaskedag)","Description":"Dette er det ottende, og sidste punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Undervejs på ruten følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nMor går med det samme i gang med at gøre klar til at vaske det tøj hun har med i vasketøjskurven. Ved Blegdammen er der en stor græsplæne og en plads ved åen, hvor man kan vaske sit tøj. På græsset ligger der en masse hvide lagner. ”Hvorfor har de lagt alt det rene vasketøj på græsset?” spørger Anna, ”så bliver det da bare beskidt igen!” ”Nej, tværtimod” siger Mor. Hun fortæller, at det hvide tøj bliver bleget, når man lægger det til tørre i solen. På den måde bliver det flot hvidt igen. Det er derfor det hedder Blegdammen.
\nMor har meget arbejde forude med at gøre det beskidte tøj rent. Det skal nemlig vaskes med håndkraft. ”Smut I hjem med jer”, siger hun, og begynder at tale med de andre koner der også er i gang med at vaske tøj. Her ved Blegdammen hører man altid den nyeste sladder, men Johan og Anna har ikke lyst til at blive for at høre hvad der bliver talt om i dag. De vil hellere på udkig efter flere gode historier.
\nSpørgsmål: Hvordan vasker I jeres tøj i din familie?
\nBaggrundsinformation om Blegdammen: Tilbage i 1600-tallet lå der en lille kirkegård, hvor gaden Blegdammen ligger i dag. Her blev forbrydere, de fattige og dem man ikke vidste hvem var begravet. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegården blev ikke brugt efter 1688, men området blev brugt som blegeplads helt indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913 fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet Blegdammen.
\nTil de voksne: Læs mere om Blegdammen i Aarhus her.
\nDette er sidste stop på ruten. Hvis I vil opdage andre sider af det historiske Aarhus, kan I finde flere ruter med spændende fortællinger for børn her i app'en. Søg f.eks. på den rute der hedder \"Byens Porte\". Den har også et stop her ved Mølleparken.\u00A0
\nBillede: Blegdammen efter akvarel af Berta Weiss, 1860, Den Gamle By\u00A0
","Longitude":10.202473998069763,"Latitude":56.15592694202355,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wfoppiyw/8-blegdammen-vaskedag.png"}],"Description":"Dette er det ottende, og sidste punkt på ruten ”vaskedag”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Undervejs på ruten følger man børnene Johan og Anna, der i 1848 går en tur igennem byen med deres mor.
\nMor går med det samme i gang med at gøre klar til at vaske det tøj hun har med i vasketøjskurven. Ved Blegdammen er der en stor græsplæne og en plads ved åen, hvor man kan vaske sit tøj. På græsset ligger der en masse hvide lagner. ”Hvorfor har de lagt alt det rene vasketøj på græsset?” spørger Anna, ”så bliver det da bare beskidt igen!” ”Nej, tværtimod” siger Mor. Hun fortæller, at det hvide tøj bliver bleget, når man lægger det til tørre i solen. På den måde bliver det flot hvidt igen. Det er derfor det hedder Blegdammen.
\nMor har meget arbejde forude med at gøre det beskidte tøj rent. Det skal nemlig vaskes med håndkraft. ”Smut I hjem med jer”, siger hun, og begynder at tale med de andre koner der også er i gang med at vaske tøj. Her ved Blegdammen hører man altid den nyeste sladder, men Johan og Anna har ikke lyst til at blive for at høre hvad der bliver talt om i dag. De vil hellere på udkig efter flere gode historier.
\nSpørgsmål: Hvordan vasker I jeres tøj i din familie?
\nBaggrundsinformation om Blegdammen: Tilbage i 1600-tallet lå der en lille kirkegård, hvor gaden Blegdammen ligger i dag. Her blev forbrydere, de fattige og dem man ikke vidste hvem var begravet. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegården blev ikke brugt efter 1688, men området blev brugt som blegeplads helt indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913 fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet Blegdammen.
\nTil de voksne: Læs mere om Blegdammen i Aarhus her.
\nDette er sidste stop på ruten. Hvis I vil opdage andre sider af det historiske Aarhus, kan I finde flere ruter med spændende fortællinger for børn her i app'en. Søg f.eks. på den rute der hedder \"Byens Porte\". Den har også et stop her ved Mølleparken.\u00A0
\nBillede: Blegdammen efter akvarel af Berta Weiss, 1860, Den Gamle By\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5523,"Name":"Drømmen om det gode liv i byen af Thomas Kruse","Description":"","Longitude":10.206599235534668,"Latitude":56.16247885414986,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ts1eog3e/thomas-kruse_øgaderne-lille.jpg"}],"Description":""}],"Contact":{"Address":"Sjællandsgade 74, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5525,"Name":"Gellerup i mange farver af Thomas Kruse m.fl.","Description":"Værket hedder Gellerup i mange farver og er malet af Thomas Kruse sammen med en gruppe beboere.
","Longitude":10.135361,"Latitude":56.157032,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cg3f1fha/gellerup-i-farver.jpg"}],"Description":"Værket hedder Gellerup i mange farver og er malet af Thomas Kruse sammen med en gruppe beboere.
"}],"Contact":{"Address":"Nordgårdhallen, Trille Lucassens Gade, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5570,"Name":"Sred på Sidesporet","Description":"Sven er Sred og har malet i 20 år.
\nI sine værker prøver han at illustrere en joke, en ide, et tema eller noget poesi. Han elsker at male, og prøver hele tiden at finde på bedre ideer og lave noget, der er så æstetisk og smukt som så muligt.
\nMen ideen er det vigtigste!
\nGå på opdagelse ved Sidesporet, og oplev mange af Sreds værker. God fornøjelse!
\nHer er titlerne på værkerne:
\nBillede 1: En sød kartoffel. Verdens sødeste kartoffel!
\nBillede 2: Vi er på sporet... på sidesporet! - Vi er på rette spor!
\nBillede 3: De siger jeg er en dør...! Synd for den dør!
\nBillede 4: Perfekt symbiose! Med skovsneglen på overlæben.
\nBillede 5: Studenterbrødet. Et ordentlig brød af en student.
\nBillede 6: Zimzalabim...! Nu tjener du boxen! Slave til boxen nu, eller bliver man rig?
\nBillede 7: Mig i en nøddeskal! En nøddesnudebillelarves fortælling.
\nBillede 8: Sidesporet finder skatten på sidesporet.
\nBillede 9: Sidesporet.
\nBillede 10: There's still raindrops on your forehead, godspeed. Godspeed to the little birds!\u00A0
\nBillede 11: The new and improved gmo chicken out in stores now! The radioactive chicken.
\nBillede 12: Bagerens dårlige øje. Inspiration til det navn for en spandauer.
\nBillede 13: En fuld hveps der spørger: Hvad er dit fucking problem!? Gæret frugt=ondskabsfulderik
\nBillede 14: Retten til at selv definere sit køn. Den identificerer sig som mariehøne.
\nBillede 15: Vejviser pile til sidesporet.
\nBillede 16: Sred
\nBillede 17: Beard Boy. Er en opfordring til alle mænd om at gro et overskæg i anledningen af movember. Der gøres for at sætte fokus på mænds helbred. Hvis man sætter en finger over overskæget ligner Beard Boy en dreng. Men overskægget gør ham til en mand.
\nBillede 18: Bananen: Gør det samme. Med den samme ironi. (Hænger sammen med agurken)
\nBillede 19: Agurken er en leg med ordsprog og undren over hvorfor sproget udtrykker det det gør.
\nBillede 20: Kødhovedet er et væsen uden selvindsigt, der har en uheldig udformning. Man får hurtigt sympati for skabningen, da den må have svære kår i livet.
\nBillede 21: Pæren opsummerer alle udtrykkene i sin optik og synes det er gået af sporet det hele. De skal alle forstås med en god portion ironi og mangel på selvindsigt i dem selv.
\nBillede 22: Løvfald handler om at bekende kulør på livet. Nogle af bladenes former hensætter tankerne på kløer og ruder fra kortspil. Desuden leder det også tankerne hen på hvor mange farver, der er på træerne om efteråret, hvor forfald bliver til skønhed.
\n\u00A0
","Longitude":10.184566,"Latitude":56.150084,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nxhh1n14/kartofel.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zpcpvcjm/mand-med-lup_sidesporet.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qmacw0jd/grå-dør-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/24zf1ysm/mand-med-snegleoverskæg-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/voihyejn/studenterhue-mand.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ycuj3mqe/zim-zala-bim-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5yvdpjfm/mig-i-en-nøddeskal-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4l2ji2xb/skelet-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/naclhrp0/sidesporet.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jkzb1imb/fugl.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jsab4spt/blå-fugl-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jdddgze1/bagerens-dårlige-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/os2kooql/hveps-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zueppizc/køn-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/donfy5cg/skrift_sidepsoret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ex2dy3ft/skrift_sred.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0stnxday/beard-boy.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pgzby01g/går-agurk.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fl2p1i1u/går-bananas.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cglphuv3/kødhoved-ny.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u5env45f/pære.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/buwim5hm/træ.jpg"}],"Description":"Sven er Sred og har malet i 20 år.
\nI sine værker prøver han at illustrere en joke, en ide, et tema eller noget poesi. Han elsker at male, og prøver hele tiden at finde på bedre ideer og lave noget, der er så æstetisk og smukt som så muligt.
\nMen ideen er det vigtigste!
\nGå på opdagelse ved Sidesporet, og oplev mange af Sreds værker. God fornøjelse!
\nHer er titlerne på værkerne:
\nBillede 1: En sød kartoffel. Verdens sødeste kartoffel!
\nBillede 2: Vi er på sporet... på sidesporet! - Vi er på rette spor!
\nBillede 3: De siger jeg er en dør...! Synd for den dør!
\nBillede 4: Perfekt symbiose! Med skovsneglen på overlæben.
\nBillede 5: Studenterbrødet. Et ordentlig brød af en student.
\nBillede 6: Zimzalabim...! Nu tjener du boxen! Slave til boxen nu, eller bliver man rig?
\nBillede 7: Mig i en nøddeskal! En nøddesnudebillelarves fortælling.
\nBillede 8: Sidesporet finder skatten på sidesporet.
\nBillede 9: Sidesporet.
\nBillede 10: There's still raindrops on your forehead, godspeed. Godspeed to the little birds!\u00A0
\nBillede 11: The new and improved gmo chicken out in stores now! The radioactive chicken.
\nBillede 12: Bagerens dårlige øje. Inspiration til det navn for en spandauer.
\nBillede 13: En fuld hveps der spørger: Hvad er dit fucking problem!? Gæret frugt=ondskabsfulderik
\nBillede 14: Retten til at selv definere sit køn. Den identificerer sig som mariehøne.
\nBillede 15: Vejviser pile til sidesporet.
\nBillede 16: Sred
\nBillede 17: Beard Boy. Er en opfordring til alle mænd om at gro et overskæg i anledningen af movember. Der gøres for at sætte fokus på mænds helbred. Hvis man sætter en finger over overskæget ligner Beard Boy en dreng. Men overskægget gør ham til en mand.
\nBillede 18: Bananen: Gør det samme. Med den samme ironi. (Hænger sammen med agurken)
\nBillede 19: Agurken er en leg med ordsprog og undren over hvorfor sproget udtrykker det det gør.
\nBillede 20: Kødhovedet er et væsen uden selvindsigt, der har en uheldig udformning. Man får hurtigt sympati for skabningen, da den må have svære kår i livet.
\nBillede 21: Pæren opsummerer alle udtrykkene i sin optik og synes det er gået af sporet det hele. De skal alle forstås med en god portion ironi og mangel på selvindsigt i dem selv.
\nBillede 22: Løvfald handler om at bekende kulør på livet. Nogle af bladenes former hensætter tankerne på kløer og ruder fra kortspil. Desuden leder det også tankerne hen på hvor mange farver, der er på træerne om efteråret, hvor forfald bliver til skønhed.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"P. Hiort Lorenzens vej 39, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5578,"Name":"Shelter i True Skov \"Koglen\"","Description":"I True Skov vest for Aarhus er et område kaldet Lille Amerika. Her er der en lysning i en tæt thuja-beplanting. Inde i denne lysning – som man kommer til gennem en tunnel af opstammede træer – ligger shelteret Koglen, hvor der er plads til 4 overnattende.
\nVed dagsarrangementer er der plads til 15 personer på denne shelterplads, som også har en mindre bålplads i midten.
\nDer er bålplads som kan bruges med forsigtighed og brænde skal medbringes hjemmefra eller indsamles fra skovbunden - det er ikke tilladt at fælde træerne.\u00A0Her er ingen vand eller toiletfaciliteter. Husk at medbringe en lille skovl, så du kan fjerne dine spor i skovbunden efter dig.
\nShelteret ejes af Aarhus Kommune, men ligger i statens skov. Derfor skal den bookes her
","Longitude":10.055301189422606,"Latitude":56.1781837160722,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y3aduxmx/shelter-true-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sg2gzvfp/true-shelter-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xjglipi3/shelter-4-true.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fvvlwsop/shelter-true-skov.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rozhqdx5/05.jpg"}],"Description":"I True Skov vest for Aarhus er et område kaldet Lille Amerika. Her er der en lysning i en tæt thuja-beplanting. Inde i denne lysning – som man kommer til gennem en tunnel af opstammede træer – ligger shelteret Koglen, hvor der er plads til 4 overnattende.
\nVed dagsarrangementer er der plads til 15 personer på denne shelterplads, som også har en mindre bålplads i midten.
\nDer er bålplads som kan bruges med forsigtighed og brænde skal medbringes hjemmefra eller indsamles fra skovbunden - det er ikke tilladt at fælde træerne.\u00A0Her er ingen vand eller toiletfaciliteter. Husk at medbringe en lille skovl, så du kan fjerne dine spor i skovbunden efter dig.
\nShelteret ejes af Aarhus Kommune, men ligger i statens skov. Derfor skal den bookes her
"}],"Contact":{"Address":"Lyngbygårdsvej 58, 8381 Tilst","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5587,"Name":"Elev Enge","Description":"Fra de ældste matrikelkort ved vi, at alle gårdene i Elev havde en eller flere strimler jord i engen. Stykkerne gik fra grusvejen langs den gamle fjordkyst og ned til Egåen. Området blev anvendt til kreaturgræsning og høslæt. Det er også grunden til, at vejen fra landsbyen ned til Petersmindevej blev døbt Høvej.
\nKilde: Lokalhistorisk gruppe i Elev, samt Lystrup, Elsted, elev lokalhistoriske samling.\u00A0
","Longitude":10.218250751495361,"Latitude":56.223731048027375,"Contents":[{"CategoryId":8289,"Medias":[],"Description":"Fra de ældste matrikelkort ved vi, at alle gårdene i Elev havde en eller flere strimler jord i engen. Stykkerne gik fra grusvejen langs den gamle fjordkyst og ned til Egåen. Området blev anvendt til kreaturgræsning og høslæt. Det er også grunden til, at vejen fra landsbyen ned til Petersmindevej blev døbt Høvej.
\nKilde: Lokalhistorisk gruppe i Elev, samt Lystrup, Elsted, elev lokalhistoriske samling.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5593,"Name":"Fredskoven Lystrup Sønderskov","Description":"Lystrup Sønderskov er oprindeligt anlagt som Fredskov under Forordning om de private skoves udskiftning, vedligeholdelse og fredning der blev indført i 1805.\u00A0
\nForordningen betød at de såkaldte fredsskove skulle være omkranset af hegn, og at der hverken måtte foretages høslet eller kreaturgræsning på området. Arealerne skulle kun bruges til at bære skov.\u00A0
\nForordningen var til for at sikre landet adgang til bl.a. tømmer og brænde. De danske skovarealer var nemlig svundet betydeligt ind i løbet af 1700-tallet. Dette skyldtes bl.a. et stigende befolkningstal, såvel som de mange skibe der blev bygget pga. krige i den periode. I år 1800 var den danske flåde den næststørste i verden næst efter den engelske.
\nI dag er ca. 70 % af det danske skovareal, ifølge Danmarks Statistik, fredskov.
\nLystrup Sønderskov er i dag udlagt som hundeskov, og det er derfor tilladt at lufte sin hund uden snor, hvis hunden er under fuld kontrol. Læs mere om brug af hundeskoven her.
\nI skoven findes der et bordebænkesæt, bålhus, og en offentlig legeplads.
\n\u00A0
","Longitude":10.233678817749023,"Latitude":56.233780268642874,"Contents":[{"CategoryId":8289,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nhyhaiev/lystrup-hundeskov.jpg"}],"Description":"Lystrup Sønderskov er oprindeligt anlagt som Fredskov under Forordning om de private skoves udskiftning, vedligeholdelse og fredning der blev indført i 1805.\u00A0
\nForordningen betød at de såkaldte fredsskove skulle være omkranset af hegn, og at der hverken måtte foretages høslet eller kreaturgræsning på området. Arealerne skulle kun bruges til at bære skov.\u00A0
\nForordningen var til for at sikre landet adgang til bl.a. tømmer og brænde. De danske skovarealer var nemlig svundet betydeligt ind i løbet af 1700-tallet. Dette skyldtes bl.a. et stigende befolkningstal, såvel som de mange skibe der blev bygget pga. krige i den periode. I år 1800 var den danske flåde den næststørste i verden næst efter den engelske.
\nI dag er ca. 70 % af det danske skovareal, ifølge Danmarks Statistik, fredskov.
\nLystrup Sønderskov er i dag udlagt som hundeskov, og det er derfor tilladt at lufte sin hund uden snor, hvis hunden er under fuld kontrol. Læs mere om brug af hundeskoven her.
\nI skoven findes der et bordebænkesæt, bålhus, og en offentlig legeplads.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":5605,"Name":"Badstuer og tysk øl","Description":"I senmiddelalderen husede Badstuegade flere badstuer, deraf navnet. Gaden blev anlagt i 1400-tallet, og lå langs ydersiden af vikingebyen Aros' fæstningsvold. Oprindeligt hed gaden Badstuestræde, hvilket vidner om at den var meget smal.
\nBadstuegade er en af de første gader i Aarhus, der findes spor efter i de skriftlige kilder. I en regnskabsbog fra 1487 fremgik det nemlig, at Kong Hans havde besøgt en badstue i Aarhus for at drikke tysk øl for 28 skilling.
\nBadstuerne blev nedlagt i 1500-tallet, men navnet er holdt ved til i dag.\u00A0
\n\u00A0
\nKilde: Aarhusianske gadenavne af Leif Dehnits, 2018.
\nFoto: Marcus Bechs gård i Badstuegade, 1899, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.208117365837097,"Latitude":56.15828112259818,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/23qad2bl/badstuegade-1899-hammerschmidt-foto-aarhus-stadsarkiv.jpg"}],"Description":"I senmiddelalderen husede Badstuegade flere badstuer, deraf navnet. Gaden blev anlagt i 1400-tallet, og lå langs ydersiden af vikingebyen Aros' fæstningsvold. Oprindeligt hed gaden Badstuestræde, hvilket vidner om at den var meget smal.
\nBadstuegade er en af de første gader i Aarhus, der findes spor efter i de skriftlige kilder. I en regnskabsbog fra 1487 fremgik det nemlig, at Kong Hans havde besøgt en badstue i Aarhus for at drikke tysk øl for 28 skilling.
\nBadstuerne blev nedlagt i 1500-tallet, men navnet er holdt ved til i dag.\u00A0
\n\u00A0
\nKilde: Aarhusianske gadenavne af Leif Dehnits, 2018.
\nFoto: Marcus Bechs gård i Badstuegade, 1899, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5619,"Name":"\"Forglem mig ej\"-bænk - Livet med demens","Description":"Denne bænk har temaet Livet med demens. Her kan du læse om glæderne og sorgerne i dagligdagen med demens.
\nDette er en ud af fem lilla-farvede \"Forglem mig ej\"-bænke der kan findes rundt omkring i byen. Bænkene har har til formål at aftabuisere demens ved hjælp af de påmalede citater fra personer med demens og deres pårørende.\u00A0
\nProjektet er skabt af fire kandidatstuderende fra Aarhusuniversitet i samarbejde med Demensvenlig by
Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen, og Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Læs mere om livet med demens og \"Forglem mig ej\"-bænkene her.
\nFoto: Ditte Inez Spiegelhauer Johansen
","Longitude":10.187763,"Latitude":56.141469,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2jxokqam/trøjborgvej-2020-ditte-johansen.jpg"}],"Description":"Denne bænk har temaet Livet med demens. Her kan du læse om glæderne og sorgerne i dagligdagen med demens.
\nDette er en ud af fem lilla-farvede \"Forglem mig ej\"-bænke der kan findes rundt omkring i byen. Bænkene har har til formål at aftabuisere demens ved hjælp af de påmalede citater fra personer med demens og deres pårørende.\u00A0
\nProjektet er skabt af fire kandidatstuderende fra Aarhusuniversitet i samarbejde med Demensvenlig by
Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen, og Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Læs mere om livet med demens og \"Forglem mig ej\"-bænkene her.
\nFoto: Ditte Inez Spiegelhauer Johansen
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5620,"Name":"\"Forglem mig ej\"-bænk - Et aktivt liv","Description":"Denne bænk har temaet Et aktivt liv. Her kan du læse om at hverken livet eller kroppen bør gå i stå, blot fordi man får en demensdiagnose.
\nDette er en ud af fem lilla-farvede \"Forglem mig ej\"-bænke der kan findes rundt omkring i byen. Bænkene har har til formål at aftabuisere demens ved hjælp af de påmalede citater fra personer med demens og deres pårørende.\u00A0
\nProjektet er skabt af fire kandidatstuderende fra Aarhusuniversitet i samarbejde med Demensvenlig by
Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen, og Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Læs mere om livet med demens og \"Forglem mig ej\"-bænkene her.
\nFoto: Maria Lodahl Agerbæk.
","Longitude":10.20273,"Latitude":56.129977,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e3rfgwxl/2-venneslyst-et-aktivt-liv-foto.jpg"}],"Description":"Denne bænk har temaet Et aktivt liv. Her kan du læse om at hverken livet eller kroppen bør gå i stå, blot fordi man får en demensdiagnose.
\nDette er en ud af fem lilla-farvede \"Forglem mig ej\"-bænke der kan findes rundt omkring i byen. Bænkene har har til formål at aftabuisere demens ved hjælp af de påmalede citater fra personer med demens og deres pårørende.\u00A0
\nProjektet er skabt af fire kandidatstuderende fra Aarhusuniversitet i samarbejde med Demensvenlig by
Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen, og Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Læs mere om livet med demens og \"Forglem mig ej\"-bænkene her.
\nFoto: Maria Lodahl Agerbæk.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5622,"Name":"\"Forglem mig ej\"-bænk - Fællesskab","Description":"Denne bænk har temaet Fællesskab. Her kan du få indsigt i, hvordan fællesskab kan
give håb og glæde i livet med demens.
Dette er en ud af fem lilla-farvede \"Forglem mig ej\"-bænke der kan findes rundt omkring i byen. Bænkene har har til formål at aftabuisere demens ved hjælp af de påmalede citater fra personer med demens og deres pårørende.
\nProjektet er skabt af fire kandidatstuderende fra Aarhusuniversitet i samarbejde med Demensvenlig by
Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen, og Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Læs mere om livet med demens og \"Forglem mig ej\"-bænkene her.
\nFoto: Ditte Inez Spiegelhauer Johansen
","Longitude":10.2033,"Latitude":56.152849,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y4ebtlvh/demensbænk-park-alle-ditte-johansen.jpg"}],"Description":"Denne bænk har temaet Fællesskab. Her kan du få indsigt i, hvordan fællesskab kan
give håb og glæde i livet med demens.
Dette er en ud af fem lilla-farvede \"Forglem mig ej\"-bænke der kan findes rundt omkring i byen. Bænkene har har til formål at aftabuisere demens ved hjælp af de påmalede citater fra personer med demens og deres pårørende.
\nProjektet er skabt af fire kandidatstuderende fra Aarhusuniversitet i samarbejde med Demensvenlig by
Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen, og Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Læs mere om livet med demens og \"Forglem mig ej\"-bænkene her.
\nFoto: Ditte Inez Spiegelhauer Johansen
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5623,"Name":"\"Forglem mig ej\"-bænk - Familie og pårørende","Description":"Denne bænk har temaet familie og pårørende. Her kan du lære mere om livet
som pårørende til en person, der har demens.
Dette er en ud af fem lilla-farvede \"Forglem mig ej\"-bænke der kan findes rundt omkring i byen. Bænkene har har til formål at aftabuisere demens ved hjælp af de påmalede citater fra personer med demens og deres pårørende.\u00A0
\nProjektet er skabt af fire kandidatstuderende fra Aarhusuniversitet i samarbejde med Demensvenlig by
Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen, og Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Læs mere om livet med demens og \"Forglem mig ej\"-bænkene her.
\nFoto: Ditte Inez Spiegelhauer Johansen
","Longitude":10.194765,"Latitude":56.144768,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e2wlntcf/demensbænk-skanseparken-ditte-johansen.jpg"}],"Description":"Denne bænk har temaet familie og pårørende. Her kan du lære mere om livet
som pårørende til en person, der har demens.
Dette er en ud af fem lilla-farvede \"Forglem mig ej\"-bænke der kan findes rundt omkring i byen. Bænkene har har til formål at aftabuisere demens ved hjælp af de påmalede citater fra personer med demens og deres pårørende.\u00A0
\nProjektet er skabt af fire kandidatstuderende fra Aarhusuniversitet i samarbejde med Demensvenlig by
Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen, og Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Læs mere om livet med demens og \"Forglem mig ej\"-bænkene her.
\nFoto: Ditte Inez Spiegelhauer Johansen
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5627,"Name":"\"Forglem mig ej\"-bænk - Oplysning","Description":"Denne bænk har temaet Oplysning. Her får du informationer omkring demens, som
du måske ikke kendte til.
Dette er en ud af fem lilla-farvede \"Forglem mig ej\"-bænke der kan findes rundt omkring i byen. Bænkene har har til formål at aftabuisere demens ved hjælp af de påmalede citater fra personer med demens og deres pårørende.\u00A0
\nProjektet er skabt af fire kandidatstuderende fra Aarhusuniversitet i samarbejde med Demensvenlig by
Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen, og Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Læs mere om livet med demens og \"Forglem mig ej\"-bænkene her.
","Longitude":10.194489,"Latitude":56.157722,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q5ujxghd/3-demensbænk-oplysning.jpg"}],"Description":"Denne bænk har temaet Oplysning. Her får du informationer omkring demens, som
du måske ikke kendte til.
Dette er en ud af fem lilla-farvede \"Forglem mig ej\"-bænke der kan findes rundt omkring i byen. Bænkene har har til formål at aftabuisere demens ved hjælp af de påmalede citater fra personer med demens og deres pårørende.\u00A0
\nProjektet er skabt af fire kandidatstuderende fra Aarhusuniversitet i samarbejde med Demensvenlig by
Aarhus, Demensfællesskabet Østjylland, Alzheimerforeningen, og Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
Læs mere om livet med demens og \"Forglem mig ej\"-bænkene her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5732,"Name":"Udsigtspunktet - Lys på Aarhus","Description":"Foto: Martin Schubert
","Longitude":10.214111099610587,"Latitude":56.158097419649636,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4def3vi4/udsigtspunktet-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ebyd0zte/udsigtspunktet-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/en0el3cb/udsigtspunktet-3.jpg"}],"Description":"Foto: Martin Schubert
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5759,"Name":"Hotel Terminus (Jazzens historie)","Description":"Hotel Terminus åbnede dørene for første gang i 1919. Hotellet blev senere omdøbt til Elmers Hotel - og snart efter til Hotel Prinsen. Det gik meget muntert til i etablissementet, og orkestret ”fik parketgulvet til at ryste”.
\nHotel Terminus var de første til at præsentere et ikke-lokale jazzorkester, Aage Rasmussens orkester, for det aarhusianske jazzpublikum.
\nRasmussen selv ”bearbejdede” ved siden af to trommer mange forskelligartede instrumenter. I den for længst hedengangne Århusposten, kunne man læse at kapelmesteren ”foruden to trommer bearbejdede næsefløjte, indisk tromme, sirene, tamburin, kastagnetter, klokkespil, bjælder, slagbækken, nattergal, negertromme, m.m., så det må siges at være forståeligt, at den stærkt engagerede mand dryppede af sved, når han ved midnat sluttede sine jazz-præstationer”.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Hotel Terminus, Aarhus Jazz Festival.
","Longitude":10.205429627492576,"Latitude":56.15285692288386,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gnkhqm2z/1-hotel-terminus.jpg"}],"Description":"Hotel Terminus åbnede dørene for første gang i 1919. Hotellet blev senere omdøbt til Elmers Hotel - og snart efter til Hotel Prinsen. Det gik meget muntert til i etablissementet, og orkestret ”fik parketgulvet til at ryste”.
\nHotel Terminus var de første til at præsentere et ikke-lokale jazzorkester, Aage Rasmussens orkester, for det aarhusianske jazzpublikum.
\nRasmussen selv ”bearbejdede” ved siden af to trommer mange forskelligartede instrumenter. I den for længst hedengangne Århusposten, kunne man læse at kapelmesteren ”foruden to trommer bearbejdede næsefløjte, indisk tromme, sirene, tamburin, kastagnetter, klokkespil, bjælder, slagbækken, nattergal, negertromme, m.m., så det må siges at være forståeligt, at den stærkt engagerede mand dryppede af sved, når han ved midnat sluttede sine jazz-præstationer”.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Hotel Terminus, Aarhus Jazz Festival.
"}],"Contact":{"Address":"Ryesgade 3, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5760,"Name":"Apollo (Jazzens historie)","Description":"I 1920'erne var der jazzbal hver aften på Apollo fra kl. 21 til 24 - med mad. Efter sigende var stedets fjedrende parketgulv ”byens bedste dansegulv”, og på Apollo oplevede man for første gang i Aarhus en sopransaxofon.
\nCarl Torntoft havde et 8 mands jazzband, lejlighedsvis afløst af kapelmester Ditlev Jensen, der bestyrede restauranten for sin mor, og selv spillede i ny og næ.
\nI 1932 skiftede det populære spillested navn til Røde Mølle. I den forbindelse fik stedet nyt interiør af dekoratør-brødrene Willemoes, men som det siges kørte det videre i samme stil.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Annonce for Apollo i Vestergade 1923, Aarhus Jazz Festival.
\n\u00A0
\n\u00A0
","Longitude":10.201392354479262,"Latitude":56.15750585575177,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cbypkjg1/2-apollo.jpg"}],"Description":"I 1920'erne var der jazzbal hver aften på Apollo fra kl. 21 til 24 - med mad. Efter sigende var stedets fjedrende parketgulv ”byens bedste dansegulv”, og på Apollo oplevede man for første gang i Aarhus en sopransaxofon.
\nCarl Torntoft havde et 8 mands jazzband, lejlighedsvis afløst af kapelmester Ditlev Jensen, der bestyrede restauranten for sin mor, og selv spillede i ny og næ.
\nI 1932 skiftede det populære spillested navn til Røde Mølle. I den forbindelse fik stedet nyt interiør af dekoratør-brødrene Willemoes, men som det siges kørte det videre i samme stil.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Annonce for Apollo i Vestergade 1923, Aarhus Jazz Festival.
\n\u00A0
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Vestergade 41-43, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5762,"Name":"Palæ Bar i Restaurant Palæ (Jazzens historie)","Description":"Restaurant Palæ blev bygget 1921 af arkitekt Christian Frühstück Nielsen. Stedet havde åbne terrasser i to etager ud mod gaden, hvoraf den øverste\u00A0 siden hen blev ombygget til balsal. I 1931 spillede der i restaurantens bar, Palæ Bar, et 5 mands jazzband, ”Columbia Ramblers”, men stedet lå oftest stille.
\nEfter Anden Verdenskrig havde Katedralskolen, der lå i nabohuset, brug for mere plads. Restaurant Palæ inkl. Palæ Bar måtte derfor lade livet for Katedralskolens udvidelse.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Restaurant Palæ set udefra, 1921, Aarhus Jazz Festival.
- Terrassen, hvorfra man kunne følge havnelivet, 1921, Aarhus Jazz Festival.
\u00A0
","Longitude":10.212597,"Latitude":56.157322,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ogrhpaca/3-palæbar-restaurant-a.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2sefbdqb/4-palæbar-restaurant-b.jpg"}],"Description":"Restaurant Palæ blev bygget 1921 af arkitekt Christian Frühstück Nielsen. Stedet havde åbne terrasser i to etager ud mod gaden, hvoraf den øverste\u00A0 siden hen blev ombygget til balsal. I 1931 spillede der i restaurantens bar, Palæ Bar, et 5 mands jazzband, ”Columbia Ramblers”, men stedet lå oftest stille.
\nEfter Anden Verdenskrig havde Katedralskolen, der lå i nabohuset, brug for mere plads. Restaurant Palæ inkl. Palæ Bar måtte derfor lade livet for Katedralskolens udvidelse.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Restaurant Palæ set udefra, 1921, Aarhus Jazz Festival.
- Terrassen, hvorfra man kunne følge havnelivet, 1921, Aarhus Jazz Festival.
\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Skolebakken 3, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5763,"Name":"Teatercaféen (Jazzens historie)","Description":"Teatercaféen var ejet af Aarhus Teater og holdt til i teatrets venstre fløj, den der vender over mod Katedralskolen. Her satsede man en del på levende musik, og i 1928 kunne man læse, at de præsenterede et jazzband som noget helt nyt. Op igennem 1930'erne var der lejlighedsvise jazz-arrangementer, bl.a. med Kølner-orkesteret, og Teatercaféen havde en tid endda også sit eget orkester.
\nTeatercaféen blev lukket i 1950’erne, men genåbnedes i november 2001 under navnet Café Hack.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Teatercaféens interiør omkring 1918, Aarhus Jazz Festival.
- Kølner-orkesteret i Teatercaféen 1933 – fra venstre ses janitsharen, Williams, Vigo Schmidt, Jens Fr. Poulsen og Kaj. E. Jensen, Aarhus Jazz Festival
Teatercaféen var ejet af Aarhus Teater og holdt til i teatrets venstre fløj, den der vender over mod Katedralskolen. Her satsede man en del på levende musik, og i 1928 kunne man læse, at de præsenterede et jazzband som noget helt nyt. Op igennem 1930'erne var der lejlighedsvise jazz-arrangementer, bl.a. med Kølner-orkesteret, og Teatercaféen havde en tid endda også sit eget orkester.
\nTeatercaféen blev lukket i 1950’erne, men genåbnedes i november 2001 under navnet Café Hack.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Teatercaféens interiør omkring 1918, Aarhus Jazz Festival.
- Kølner-orkesteret i Teatercaféen 1933 – fra venstre ses janitsharen, Williams, Vigo Schmidt, Jens Fr. Poulsen og Kaj. E. Jensen, Aarhus Jazz Festival
Samtidig med at Aarhus Teater slog dørene op i år 1900, åbnede også Teatercaféen i teatrets venstre fløj. Caféen var i Aarhus Teaters ejerskab, men gennem årene havde de skiftende forpagtere svært ved at få forretningen til at løbe rundt.\u00A0
\nTeatercaféen var rigt udsmykket, og med både levende musik og et 1. klasses køkken forsøgte man at gøre stedet kendt som byens \"mest mondæne Fortorvs-restaurant\". På trods af disse bestræbelser blev stedet dog med tiden mere og mere umoderne, og måtte lukke i 1950'erne.\u00A0Herefter blev lokalerne blandt andet brugt til det daglige prøvearbejde, som magasin, værksted mv.
\nI november 2001 genåbnede restauranten under navnet Cafe Hack. Stedet er opkaldt efter arkitekten Hack Kampmann der tegnede Aarhus Teater.\u00A0
\nLæs mere om Aarhus Teater, eller om Jazzens Historie i Aarhus.
\nFotos:
- Ukendt skaber, udgivet af Reklametrykkeriet P. Busch, 1923-1926, Aarhus Stadsarkiv.
- Ukendt skaber, 1900-1910, Aarhus Stadsarkiv.
Samtidig med at Aarhus Teater slog dørene op i år 1900, åbnede også Teatercaféen i teatrets venstre fløj. Caféen var i Aarhus Teaters ejerskab, men gennem årene havde de skiftende forpagtere svært ved at få forretningen til at løbe rundt.\u00A0
\nTeatercaféen var rigt udsmykket, og med både levende musik og et 1. klasses køkken forsøgte man at gøre stedet kendt som byens \"mest mondæne Fortorvs-restaurant\". På trods af disse bestræbelser blev stedet dog med tiden mere og mere umoderne, og måtte lukke i 1950'erne.\u00A0Herefter blev lokalerne blandt andet brugt til det daglige prøvearbejde, som magasin, værksted mv.
\nI november 2001 genåbnede restauranten under navnet Cafe Hack. Stedet er opkaldt efter arkitekten Hack Kampmann der tegnede Aarhus Teater.\u00A0
\nLæs mere om Aarhus Teater, eller om Jazzens Historie i Aarhus.
\nFotos:
- Ukendt skaber, udgivet af Reklametrykkeriet P. Busch, 1923-1926, Aarhus Stadsarkiv.
- Ukendt skaber, 1900-1910, Aarhus Stadsarkiv.
Området ved Vennelyst lå indtil 1851 udenfor bymuren, og blev ofte brugt som udflugtsmål for byens borgere. Især efter at oberst Julius Høegh-Guldberg i 1824 anlagde et smukt haveanlæg på området fik Vennelyst en helt særlig rolle i det århusianske forlystelsesliv. Omdrejningspunktet var Teater- og Restaurationskompleks \"Vennelyst\" der blev opført i 1920'erne. Her har jazzens toner også lydt igennem tiden. Læs mere om Vennelystparkens historie.
\nI 1923 præsenterede F.P. Ehlers, der nyligt var hjemvendt fra Amerika, den første saxofon i Aarhus, muligvis i hele Danmark, på Vennelyst. Ehlers havde spillet en tid i orkestrene på de danske Amerikabåde og mødt saxofonen på en landgang i New York.
\nErik Tuxens store bigband spillede også på Vennelyst i 1920'erne, og mange orkestrets medlemmer rykkede til Aarhus ved orkestrets opløsning i 1936.
\nKai Ewans blev radiotransmitteret Vennelyst i 1937, og under besættelsen havde Vennelyst gæstebesøg af bl.a. Kai Ewans orkester og Børge Roger Henrichsen. Senere spillede også Helmuth Loses husorkester og Leo Mathisen på Vennelyst.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Pavillonen ”Vennelyst” 1924, Aarhus Jazz Festival.
- Folkeliv foran friluftsscenen i Vennelyst, 1922, Aarhus Jazz Festival.
Området ved Vennelyst lå indtil 1851 udenfor bymuren, og blev ofte brugt som udflugtsmål for byens borgere. Især efter at oberst Julius Høegh-Guldberg i 1824 anlagde et smukt haveanlæg på området fik Vennelyst en helt særlig rolle i det århusianske forlystelsesliv. Omdrejningspunktet var Teater- og Restaurationskompleks \"Vennelyst\" der blev opført i 1920'erne. Her har jazzens toner også lydt igennem tiden. Læs mere om Vennelystparkens historie.
\nI 1923 præsenterede F.P. Ehlers, der nyligt var hjemvendt fra Amerika, den første saxofon i Aarhus, muligvis i hele Danmark, på Vennelyst. Ehlers havde spillet en tid i orkestrene på de danske Amerikabåde og mødt saxofonen på en landgang i New York.
\nErik Tuxens store bigband spillede også på Vennelyst i 1920'erne, og mange orkestrets medlemmer rykkede til Aarhus ved orkestrets opløsning i 1936.
\nKai Ewans blev radiotransmitteret Vennelyst i 1937, og under besættelsen havde Vennelyst gæstebesøg af bl.a. Kai Ewans orkester og Børge Roger Henrichsen. Senere spillede også Helmuth Loses husorkester og Leo Mathisen på Vennelyst.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Pavillonen ”Vennelyst” 1924, Aarhus Jazz Festival.
- Folkeliv foran friluftsscenen i Vennelyst, 1922, Aarhus Jazz Festival.
Brammers Café ansås for at være et ”avanceret etablissement”, og var et af de mange spillesteder i Aarhus der i 1920'erne havde jazz på programmet.
\nI efteråret 1923 var F. Ehlers med saxofon forstærkning for den trio der spillede på caféen. Samme år præsenterede man ”en ægte negerdirigent fra Vestindien, mr. Brown, som beherskede 103 instrumenter aldeles virtuost”.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Fotografiet viser adressen som den ser ud i nutiden, Aarhus Jazz Festival
","Longitude":10.203391727492441,"Latitude":56.14750416119697,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k3ul35ot/9-brammerscafe.jpg"}],"Description":"Brammers Café ansås for at være et ”avanceret etablissement”, og var et af de mange spillesteder i Aarhus der i 1920'erne havde jazz på programmet.
\nI efteråret 1923 var F. Ehlers med saxofon forstærkning for den trio der spillede på caféen. Samme år præsenterede man ”en ægte negerdirigent fra Vestindien, mr. Brown, som beherskede 103 instrumenter aldeles virtuost”.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Fotografiet viser adressen som den ser ud i nutiden, Aarhus Jazz Festival
"}],"Contact":{"Address":"M.P. Bruunsgade 54, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5775,"Name":"Hotel Regina (Jazzens historie)","Description":"Hotel Regina blev opført som biograf af a/s Fotorama i 1921, ca. to år efter at lokomotivfabrikken Frichs fraflyttede grunden. Billedhuggeren Svend Rathsack stod for dekorationerne herunder den berømte Harlekin, og caféen blev udsmykket af teatermaler Bang Sørensen.
\nHarald Andersen ledede fra 1921 til 1930 et fast 7 mandsorkester i Reginas 1.salscafé, en 40 meter lang ”tarm” som lejlighedsvis blev forlænget til 70 meter. Han spillede to gange om dagen, og i pausen sad han ved klaveret i biografen nedenunder. Om aftenen stod den på decideret jazz med et 8 mands band. Efter tonefilmens indførelse\u00A0sluttede Harald Andersen imidlertid karrieren i 1930, hvorefter han forlod byen. I perioden før 1928 har også Christian Filtenborg optrådt i caféen i ”nogle sæsoner”.\u00A0
\nRestauranten kom senere til at hedde Cozy Corner indtil stedet lukkede i 1966.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Hotel Regina set udefra, ukendt år, Aarhus Jazz Festival
- Regina-cafeens orkester (fra venstre Vald. Rosfeldt, Ingvar) 1925, Aarhus Jazz Festival
Hotel Regina blev opført som biograf af a/s Fotorama i 1921, ca. to år efter at lokomotivfabrikken Frichs fraflyttede grunden. Billedhuggeren Svend Rathsack stod for dekorationerne herunder den berømte Harlekin, og caféen blev udsmykket af teatermaler Bang Sørensen.
\nHarald Andersen ledede fra 1921 til 1930 et fast 7 mandsorkester i Reginas 1.salscafé, en 40 meter lang ”tarm” som lejlighedsvis blev forlænget til 70 meter. Han spillede to gange om dagen, og i pausen sad han ved klaveret i biografen nedenunder. Om aftenen stod den på decideret jazz med et 8 mands band. Efter tonefilmens indførelse\u00A0sluttede Harald Andersen imidlertid karrieren i 1930, hvorefter han forlod byen. I perioden før 1928 har også Christian Filtenborg optrådt i caféen i ”nogle sæsoner”.\u00A0
\nRestauranten kom senere til at hedde Cozy Corner indtil stedet lukkede i 1966.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Hotel Regina set udefra, ukendt år, Aarhus Jazz Festival
- Regina-cafeens orkester (fra venstre Vald. Rosfeldt, Ingvar) 1925, Aarhus Jazz Festival
Varna blev opført i 1909 i et idyllisk område ved indgangen til Marselisborg skov. Tidligere lå her en senmiddelalderlig mølle, men stedet var helt forfaldent op gennem 1800-tallet.
\nVarna udmærkede sig jazzhistorisk i foråret 1927, ved at præsentere Kruuse-Andersen og ”det første jazzorkester med helt lokal besætning”. Men orkestret havde generelt ikke mange jobs. Orkestrets W. Lytzhøft sang de danske refræner i en paptragt, men de engelske tog Kruuse-Andersen sig selv af.
\nOtto Lington fra København gæstede desuden Varna i november 1930.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Varna set udefra, ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Varna set udefra, ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Varnas sal udsmykket til vårfest, 1930’erne, Aarhus Jazz Festival.
Varna blev opført i 1909 i et idyllisk område ved indgangen til Marselisborg skov. Tidligere lå her en senmiddelalderlig mølle, men stedet var helt forfaldent op gennem 1800-tallet.
\nVarna udmærkede sig jazzhistorisk i foråret 1927, ved at præsentere Kruuse-Andersen og ”det første jazzorkester med helt lokal besætning”. Men orkestret havde generelt ikke mange jobs. Orkestrets W. Lytzhøft sang de danske refræner i en paptragt, men de engelske tog Kruuse-Andersen sig selv af.
\nOtto Lington fra København gæstede desuden Varna i november 1930.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Varna set udefra, ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Varna set udefra, ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Varnas sal udsmykket til vårfest, 1930’erne, Aarhus Jazz Festival.
Hotel Royal åbnede i 1838, da gæstgiveren Niels Larsen lagde den gamle ”Kongens Gaard” sammen med naboejendommen. Hotel Royal blev i familiens eje indtil 1897. Igennem 1900-tallet gennemgik hotellet flere store renoveringer, og fungerer i dag stadig som hotel.
\nLæs mere om Hotel Royals historie her.
\nFoto: Hammerschmidt Foto, 1908-1910, Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.210015213999375,"Latitude":56.157700505559454,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5orcodlm/hotel-royal-1908-1910-hammerschmidt-foto.jpg"}],"Description":"Hotel Royal åbnede i 1838, da gæstgiveren Niels Larsen lagde den gamle ”Kongens Gaard” sammen med naboejendommen. Hotel Royal blev i familiens eje indtil 1897. Igennem 1900-tallet gennemgik hotellet flere store renoveringer, og fungerer i dag stadig som hotel.
\nLæs mere om Hotel Royals historie her.
\nFoto: Hammerschmidt Foto, 1908-1910, Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Store Torv 4, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5780,"Name":"Hotel Royals marmorsal\u00A0(Jazzens historie)","Description":"Hotel Royal er et af Aarhus' ældste hoteller, og da jazzen kom til byen i 1920'erne kunne man også her høre tidens toner. Jazzorkestrene spillede i hotellets marmorsal.\u00A0
\nI 1928 startede Christian Filtenborg med at spille på Hotel Royal efter nogle sæsoner på Hotel Regina. Han havde en trio med Niels Jørgensen, violin og Valdemar Rosfeldt, cello. Om aftenen spillede et 7 mands orkester, suppleret med to mand om lørdagen. Han ”listede” jazz ind i de sene timer, men præsenterede først et rent jazzband, Arenaorkestret, i 1933.
\nI tre sæsoner i begyndelsen af 1930'erne gæstedes marmorsalen af et 8 mands orkester dirigeret af den italienske kapelmester Francesco Recchia. Orkestret var overordentlig populært, men det er uvist i hvilket omfang, de spillede jazz.
\nI 1935-36 var der én gang om ugen radiotransmitteret jazz fra marmorsalen med ”Knud Lynges jazzband” og ”Eli Donde-kvartetten”, og i december 1936 gæstede også Otto Lington Hotel royals marmorsal.
\nI 1972, hvor Jazzhus Tagskægget forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at lave en jazzrestaurant, Royal Birdland. Her spillede bl.a. store udenlandske musikere og orkestre. Lige fra Count Basie til Duke Ellington, men kun indtil 1973 hvor Marmorsalen omdannedes til diskotek og biograf.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival. Læs mere om\u00A0Jazzens Historie i Aarhus her, eller læs mere om Hotel Royals historie.
\nFotos:
- Hotel Royal set udefra, ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Francesco Recchias orkester i Hotel Royals marmorsal (Fra venstre: Valdemar Christiansen, J. Jørgensen, Poul Sørensen, Viggo Loft, Willy Pries, Ejnar Borch, Knud Rasmussen, Felix Marcus, Vald. Rosfeldt og dirigenten Francesco Recchia), 1931, Aarhus Jazz Festival.
- Christian Filtenborgs orkester i Hotel Royals marmorsal. Orkesteret tæller foruden Filtenborg selv bl.a. Vald. Rosfeldt, Ejnar Borch og saxofonisten Georg Nielsen, 1927, Aarhus Jazz Festival.
Hotel Royal er et af Aarhus' ældste hoteller, og da jazzen kom til byen i 1920'erne kunne man også her høre tidens toner. Jazzorkestrene spillede i hotellets marmorsal.\u00A0
\nI 1928 startede Christian Filtenborg med at spille på Hotel Royal efter nogle sæsoner på Hotel Regina. Han havde en trio med Niels Jørgensen, violin og Valdemar Rosfeldt, cello. Om aftenen spillede et 7 mands orkester, suppleret med to mand om lørdagen. Han ”listede” jazz ind i de sene timer, men præsenterede først et rent jazzband, Arenaorkestret, i 1933.
\nI tre sæsoner i begyndelsen af 1930'erne gæstedes marmorsalen af et 8 mands orkester dirigeret af den italienske kapelmester Francesco Recchia. Orkestret var overordentlig populært, men det er uvist i hvilket omfang, de spillede jazz.
\nI 1935-36 var der én gang om ugen radiotransmitteret jazz fra marmorsalen med ”Knud Lynges jazzband” og ”Eli Donde-kvartetten”, og i december 1936 gæstede også Otto Lington Hotel royals marmorsal.
\nI 1972, hvor Jazzhus Tagskægget forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at lave en jazzrestaurant, Royal Birdland. Her spillede bl.a. store udenlandske musikere og orkestre. Lige fra Count Basie til Duke Ellington, men kun indtil 1973 hvor Marmorsalen omdannedes til diskotek og biograf.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival. Læs mere om\u00A0Jazzens Historie i Aarhus her, eller læs mere om Hotel Royals historie.
\nFotos:
- Hotel Royal set udefra, ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Francesco Recchias orkester i Hotel Royals marmorsal (Fra venstre: Valdemar Christiansen, J. Jørgensen, Poul Sørensen, Viggo Loft, Willy Pries, Ejnar Borch, Knud Rasmussen, Felix Marcus, Vald. Rosfeldt og dirigenten Francesco Recchia), 1931, Aarhus Jazz Festival.
- Christian Filtenborgs orkester i Hotel Royals marmorsal. Orkesteret tæller foruden Filtenborg selv bl.a. Vald. Rosfeldt, Ejnar Borch og saxofonisten Georg Nielsen, 1927, Aarhus Jazz Festival.
Aarhus Haandværkerforening\u00A0blev oprettet i 1848, og havde oprindeligt til huse i Vestergade. I 1868 flyttede foreningen ind i bygningerne i Paradisgade. Læs mere om Aarhus Haandværkerforening.
\nHaandværkerforeningens festsal i lokalerne i Paradisgade kom til at spille en særlig rolle for den aarhusianske jazzscene i 1930'erne og 1940'erne.
\nI 1934 afholdt man stiftelseskoncert for Aarhus Jazzforening med den 18-årige Svend Asmussen. Med sig havde han Niels Foss (g), Kjeld Nørregaard (p) og Aage Elwart (sax), samt de danske Bosswell Sisters. Asmussen var stærkt inspireret af den amerikanske jazz-violinist Joe Venuti.
\nI 1935 præsenterede Christian Filtenborg her sit Arenaorkester som en debut med en besætning på 12 mand. Det blev en stor succes og ”et orkester Århus har savnet”. Orkestret spillede rundt i Jylland med skiftende antal besætningsmedlemmer.
\nUnder besættelsen optrådte Leo Mathisen, Peter Rasmussen, Niels Foss` Shortwave Band, Harlem Kiddies, m.fl. Disse koncerter rummede et stort element af protest mod besættelsesmagten. Under besættelsen blev salen bombesprængt, men senere genopførtes den.
\nAarhus Haandværkerforening havde en festsal i Paradisgade indtil Jazzklubben Tagskægget\u00A0blev etableret i slutningen af 1960'erne.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Aarhus Haandværkerforening i Paradisgade, Ukendt År, Aarhus Jazz Festival.
- Aarhus Jazzorkester ved en fest i Haandværkerforeningen i 1933 (Fra venstre: Martin Taul, Carl Carlsen, Vagn Borggård, V. Merrild, derefter fra neden E. Burmeister, Niels Jørgensen og S. Kannegård (med sousafonen), dirigenten Chr. Filtenborg, Arndt Hansen, Anton Bjelke, Jørgen Aagård, Jens Jensen og Peter Jørgensen), 1933, Aarhus Jazz Festival.
Aarhus Haandværkerforening\u00A0blev oprettet i 1848, og havde oprindeligt til huse i Vestergade. I 1868 flyttede foreningen ind i bygningerne i Paradisgade. Læs mere om Aarhus Haandværkerforening.
\nHaandværkerforeningens festsal i lokalerne i Paradisgade kom til at spille en særlig rolle for den aarhusianske jazzscene i 1930'erne og 1940'erne.
\nI 1934 afholdt man stiftelseskoncert for Aarhus Jazzforening med den 18-årige Svend Asmussen. Med sig havde han Niels Foss (g), Kjeld Nørregaard (p) og Aage Elwart (sax), samt de danske Bosswell Sisters. Asmussen var stærkt inspireret af den amerikanske jazz-violinist Joe Venuti.
\nI 1935 præsenterede Christian Filtenborg her sit Arenaorkester som en debut med en besætning på 12 mand. Det blev en stor succes og ”et orkester Århus har savnet”. Orkestret spillede rundt i Jylland med skiftende antal besætningsmedlemmer.
\nUnder besættelsen optrådte Leo Mathisen, Peter Rasmussen, Niels Foss` Shortwave Band, Harlem Kiddies, m.fl. Disse koncerter rummede et stort element af protest mod besættelsesmagten. Under besættelsen blev salen bombesprængt, men senere genopførtes den.
\nAarhus Haandværkerforening havde en festsal i Paradisgade indtil Jazzklubben Tagskægget\u00A0blev etableret i slutningen af 1960'erne.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Aarhus Haandværkerforening i Paradisgade, Ukendt År, Aarhus Jazz Festival.
- Aarhus Jazzorkester ved en fest i Haandværkerforeningen i 1933 (Fra venstre: Martin Taul, Carl Carlsen, Vagn Borggård, V. Merrild, derefter fra neden E. Burmeister, Niels Jørgensen og S. Kannegård (med sousafonen), dirigenten Chr. Filtenborg, Arndt Hansen, Anton Bjelke, Jørgen Aagård, Jens Jensen og Peter Jørgensen), 1933, Aarhus Jazz Festival.
1. maj 1934 stiftedes Aarhus Jazzforening i Koncertpalæet i Kannikegade ved Bispetorvet. Den nye Jazzforening fungerede frem til ca. 1940 og kom til at sætte liv i jazzen på amatørbasis. Året efter indgik foreningen i en sammenslutning af landets 7 jazzforeninger med i alt 1100 medlemmer, hvoraf Aarhus bidrog med 150 medlemmer.
\nDen egentlige stiftelsesfest foregik i Koncertpalæets nyrestaurerede sal, Funkis Bar, i september samme år. Her spillede Valdemar Eiberg og hans 10 mands jazzorkester fra Sjælland.
\nPå Funkisbar blev der spillet jazz i slutningen af 1930'erne og i 1940'erne. Der var både dans, solister, og øldrikkende blå elefanter på væggene.
\nUnder besættelsen kørte man med små besætninger, f.eks. Børge Nørlund på piano og Otto Franckers Trio. I 1941 etableredes Aarhus Swingklub, der holdt til én gang om måneden i Koncertpalæet. De prøvede at ”holde sammen på jazzen” i 1½ år, men måtte derefter lukke ned.
\nAarhus Jazzforening fik senere sit eget ”store” orkester, der havde det besynderlige særpræg, at det var uden trommeslager fordi en B-saxofonist i orkestret i så fald ikke havde lyst til at deltage. Da dirigenten hellere ville undvære trommen frem for saxofonen blev det sådan.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto:\u00A0Jazzforenings ”store” orkester under en prøve (Fra venstre ses i bageste række pianisten Poul la Cour og bassisten Erik Grønlund. Foran dem står trompetisterne Otto Jepsen, Kramer og Harry Flensted Andersen (trombone), P. H. Errboe, Erik Petersen og Georg Olsson (saxofon) samt dirigenten Axel Voigt. Forrest guitaristerne Harald Petersen og Henrik Bierberg), 1938, Aarhus Jazz Festival.
","Longitude":10.209903956328217,"Latitude":56.15626726207673,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w14a44as/20-koncertpalæet-funkisbar-a.jpg"}],"Description":"1. maj 1934 stiftedes Aarhus Jazzforening i Koncertpalæet i Kannikegade ved Bispetorvet. Den nye Jazzforening fungerede frem til ca. 1940 og kom til at sætte liv i jazzen på amatørbasis. Året efter indgik foreningen i en sammenslutning af landets 7 jazzforeninger med i alt 1100 medlemmer, hvoraf Aarhus bidrog med 150 medlemmer.
\nDen egentlige stiftelsesfest foregik i Koncertpalæets nyrestaurerede sal, Funkis Bar, i september samme år. Her spillede Valdemar Eiberg og hans 10 mands jazzorkester fra Sjælland.
\nPå Funkisbar blev der spillet jazz i slutningen af 1930'erne og i 1940'erne. Der var både dans, solister, og øldrikkende blå elefanter på væggene.
\nUnder besættelsen kørte man med små besætninger, f.eks. Børge Nørlund på piano og Otto Franckers Trio. I 1941 etableredes Aarhus Swingklub, der holdt til én gang om måneden i Koncertpalæet. De prøvede at ”holde sammen på jazzen” i 1½ år, men måtte derefter lukke ned.
\nAarhus Jazzforening fik senere sit eget ”store” orkester, der havde det besynderlige særpræg, at det var uden trommeslager fordi en B-saxofonist i orkestret i så fald ikke havde lyst til at deltage. Da dirigenten hellere ville undvære trommen frem for saxofonen blev det sådan.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto:\u00A0Jazzforenings ”store” orkester under en prøve (Fra venstre ses i bageste række pianisten Poul la Cour og bassisten Erik Grønlund. Foran dem står trompetisterne Otto Jepsen, Kramer og Harry Flensted Andersen (trombone), P. H. Errboe, Erik Petersen og Georg Olsson (saxofon) samt dirigenten Axel Voigt. Forrest guitaristerne Harald Petersen og Henrik Bierberg), 1938, Aarhus Jazz Festival.
"}],"Contact":{"Address":"Kannikegade 10-12, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5785,"Name":"Jazz i Arbejdernes Forsamlingsbygning (Jazzens historie)","Description":"Den 19. februar 1934 lagde Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade bl.a. hus til opførelsen af Bernhard Christensens Jazzoratorium ”De 24 Timer” med tekst af Svend Møller Kristensen. Aarhus Byorkesters dirigent Thomas Jensen havde taget initiativet og overtalt Katedralskolens sang- og musikmand lektor Heering til, at hans gymnasiekor skulle medvirke til opførelsen af dette nye jazz-sangværk sammen med et 32 mands stort orkester og med professionelle sangere i front: Agnete Türck, Bjarne Henning-Jensen, Ruth Svenning og Jonny Mikkelsen.
\nOpførelsen blev en stor succes. Aarhus Stiftstidendes anmelder Emanuel Sejr skrev begejstret om denne opførelse: ”Thomas Jensen, der holdt sig beskedent tilbage som ledsager ved flyglet, havde megen ære af denne fremførelse, den var absolut morsommere og med mere nerve end komponistens egen tolkning for nogen tid siden i radioen”. Begejstringen for opførelsen var så stor, at der blev gennemført en ekstra koncert.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade. Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
","Longitude":10.206760383314787,"Latitude":56.15338752098613,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s25auiju/21-arbejdernes-forsamlingsbygning.jpg"}],"Description":"Den 19. februar 1934 lagde Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade bl.a. hus til opførelsen af Bernhard Christensens Jazzoratorium ”De 24 Timer” med tekst af Svend Møller Kristensen. Aarhus Byorkesters dirigent Thomas Jensen havde taget initiativet og overtalt Katedralskolens sang- og musikmand lektor Heering til, at hans gymnasiekor skulle medvirke til opførelsen af dette nye jazz-sangværk sammen med et 32 mands stort orkester og med professionelle sangere i front: Agnete Türck, Bjarne Henning-Jensen, Ruth Svenning og Jonny Mikkelsen.
\nOpførelsen blev en stor succes. Aarhus Stiftstidendes anmelder Emanuel Sejr skrev begejstret om denne opførelse: ”Thomas Jensen, der holdt sig beskedent tilbage som ledsager ved flyglet, havde megen ære af denne fremførelse, den var absolut morsommere og med mere nerve end komponistens egen tolkning for nogen tid siden i radioen”. Begejstringen for opførelsen var så stor, at der blev gennemført en ekstra koncert.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade. Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
"}],"Contact":{"Address":"Amaliegade 23, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5786,"Name":"Jazz i Aarhus-Hallen (Jazzens historie)","Description":"Aarhus-Hallen med dens restaurant Annekset åbnede 1. april 1938. Det var en fornem terrasseopbygget danserestaurant med fine vægmalerier med Aarhusmotiver udført af Carl Faarup. Annekset blev afløser for hotellerne Regina og Royal som mødested for de musik- og danseglade aarhusianere.
\nIgennem årene har der i disse lokaler været jazzarrangementer under flere forskellige navne.
\nI 1938 gæstede Fats Waller med Svend Asmussen og senere på året Josephine Baker Aarhus-Hallen. Året efter præsenterede man Mills Brothers m.fl. Winstrup Olesen kom til i 1939 og havde fast orkester under hele Anden Verdenskrig. Den 1. oktober 1944, under Anden Verdenskrig, blev stedet bombesprængt, og senere genopbygget.\u00A0
\nI 1955 åbnede Jazz Circle \u00A0i Aarhus Hallens annekssal. Bag spillestedet stod I. Blicher-Hansen og Bent J, med sidstnævnte som drivkraft. Klubben blev den egentlige afløser for Aarhus Jazzklub, der var blevet nedlagt i 1953. Jazz Circles to første koncerter blev en demonstration af noget så nyt som moderne jazz: Torben Ulrich med Blue Note og Max Brüels Modern Jazz Group. Klubben dækkede desuden forskellige stilarter med hovedvægten lagt på publikumsvenlig traditionel jazz.
\nLouis Armstrong og Chet Baker besøgte stedet i 1955, og på billedet ovenfor ses Louis Armstrong synge under afslappede former ved en nightsession i Jazz Circle. Året efter gæstede Count Basie stedet med et 17 mands orkester og Lionel Hampton ligeledes med stor besætning på 20 mand.
\nDer var gang i klubben og rækken af store aftener var nærmest uendelig, men i 1958 måtte stedet alligevel dreje nøglen om.
\nI 1962 kom der dog igen gang i Aarhus-Hallens annekssal. Denne gang under navnet Club Harlem, der blev beskrevet som en decideret danseklub. Klubben blev etableret af Århus Fodvarmere der blev dannet i 1958 af Ernst Hornslet og Bjarne Duelund, og som var et meget populært orkester op igennem 1960'erne.
\nI dag huser Aarhus-Hallen\u00A0Nordisk Films Biografer.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Aarhus-Hallen set udefra, Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Aarhus-Hallens restaurant efter maleri af M. A. Fisker, 1938, Aarhus Jazz Festival.
- Annonce for Rex Stewarts koncert i Aarhus-Hallen, 1947, Aarhus Jazz Festival.
- Louis Armstrong synger ved en nightsession i Jazz Circle, 1955, Aarhus Jazz Festival.
Aarhus-Hallen med dens restaurant Annekset åbnede 1. april 1938. Det var en fornem terrasseopbygget danserestaurant med fine vægmalerier med Aarhusmotiver udført af Carl Faarup. Annekset blev afløser for hotellerne Regina og Royal som mødested for de musik- og danseglade aarhusianere.
\nIgennem årene har der i disse lokaler været jazzarrangementer under flere forskellige navne.
\nI 1938 gæstede Fats Waller med Svend Asmussen og senere på året Josephine Baker Aarhus-Hallen. Året efter præsenterede man Mills Brothers m.fl. Winstrup Olesen kom til i 1939 og havde fast orkester under hele Anden Verdenskrig. Den 1. oktober 1944, under Anden Verdenskrig, blev stedet bombesprængt, og senere genopbygget.\u00A0
\nI 1955 åbnede Jazz Circle \u00A0i Aarhus Hallens annekssal. Bag spillestedet stod I. Blicher-Hansen og Bent J, med sidstnævnte som drivkraft. Klubben blev den egentlige afløser for Aarhus Jazzklub, der var blevet nedlagt i 1953. Jazz Circles to første koncerter blev en demonstration af noget så nyt som moderne jazz: Torben Ulrich med Blue Note og Max Brüels Modern Jazz Group. Klubben dækkede desuden forskellige stilarter med hovedvægten lagt på publikumsvenlig traditionel jazz.
\nLouis Armstrong og Chet Baker besøgte stedet i 1955, og på billedet ovenfor ses Louis Armstrong synge under afslappede former ved en nightsession i Jazz Circle. Året efter gæstede Count Basie stedet med et 17 mands orkester og Lionel Hampton ligeledes med stor besætning på 20 mand.
\nDer var gang i klubben og rækken af store aftener var nærmest uendelig, men i 1958 måtte stedet alligevel dreje nøglen om.
\nI 1962 kom der dog igen gang i Aarhus-Hallens annekssal. Denne gang under navnet Club Harlem, der blev beskrevet som en decideret danseklub. Klubben blev etableret af Århus Fodvarmere der blev dannet i 1958 af Ernst Hornslet og Bjarne Duelund, og som var et meget populært orkester op igennem 1960'erne.
\nI dag huser Aarhus-Hallen\u00A0Nordisk Films Biografer.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Aarhus-Hallen set udefra, Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Aarhus-Hallens restaurant efter maleri af M. A. Fisker, 1938, Aarhus Jazz Festival.
- Annonce for Rex Stewarts koncert i Aarhus-Hallen, 1947, Aarhus Jazz Festival.
- Louis Armstrong synger ved en nightsession i Jazz Circle, 1955, Aarhus Jazz Festival.
Sluk tørsten her!
","Longitude":10.192462,"Latitude":56.160486,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lseb3rmi/vandpost-botanisk-have-lille.png"}],"Description":"Sluk tørsten her!
"}],"Contact":{"Address":"Vesterbro, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5988,"Name":"Vandpost ved Skanseparken","Description":"Sluk tørsten her!
","Longitude":10.205997,"Latitude":56.145437,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[],"Description":"Sluk tørsten her!
"}],"Contact":{"Address":"Svendborgvej, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5991,"Name":"Peter Birk (Vestergade)","Description":"Peter Birk er måske den street art kunstner, man finder på allerflest vægge i Aarhus. Dette værk er fra 2015, og er et af hans tidligste værker i det aarhusianske bybillede. Det kan også ses ud fra motiv og stil. Flere af hans tidlige værker indeholder realistiske fugle og bygninger eller skibe i forfald, mens de senere leger med mønstre og farver på en helt anden måde, hvor der også tit ses udførlige vaser.
\nFoto: Lotte Lee Møller Christiansen
","Longitude":10.200355052947998,"Latitude":56.15725043946547,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3fhlbppd/peter-birk-vestergade.jpg"}],"Description":"Peter Birk er måske den street art kunstner, man finder på allerflest vægge i Aarhus. Dette værk er fra 2015, og er et af hans tidligste værker i det aarhusianske bybillede. Det kan også ses ud fra motiv og stil. Flere af hans tidlige værker indeholder realistiske fugle og bygninger eller skibe i forfald, mens de senere leger med mønstre og farver på en helt anden måde, hvor der også tit ses udførlige vaser.
\nFoto: Lotte Lee Møller Christiansen
"}],"Contact":{"Address":"Vestergade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6008,"Name":"Sred & Aarhus tunnelen","Description":"Sven er Sred og har malet i 20 år.
\nI sine værker prøver han at illustrere en joke, en ide, et tema eller noget poesi. Han elsker at male, og prøver hele tiden at finde på bedre ideer og lave noget, der er så æstetisk og smukt som så muligt.
\nMen ideen er det vigtigste!
\nI denne tunnel er der fokus på Aarhus - og sjove vendinger der knytter sig til det aarhusianske miljø.\u00A0
","Longitude":10.208912,"Latitude":56.195548,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4qbnsxsv/1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0uymqxjh/4-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ifmnqqmf/5-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3bcboinz/7-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g5obhchw/9-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5ofdiel4/fotos_risskovtunnel-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oi5bfmmp/2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pkmbc5ma/6-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sv1lu5tu/8-lille.jpg"}],"Description":"Sven er Sred og har malet i 20 år.
\nI sine værker prøver han at illustrere en joke, en ide, et tema eller noget poesi. Han elsker at male, og prøver hele tiden at finde på bedre ideer og lave noget, der er så æstetisk og smukt som så muligt.
\nMen ideen er det vigtigste!
\nI denne tunnel er der fokus på Aarhus - og sjove vendinger der knytter sig til det aarhusianske miljø.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2360,"Name":"Sobekcis (Klostergade)","Description":"Værket er af en serbisk duo bestående af to tvillinger, Ivan og Nikola Galic. Brødrene går under aliaset SOBEKCIS, der er en sammentrækning af deres kunstnernavne Sobek og Kcis og er fra 2014.
\nTvillingebrødrene startede deres kunstneriske karriere i hovedstaden Beograds gader som graffitimalere. Gennem årene har deres stil varieret mellem traditionel kunst og graffiti, indtil det som kendetegner dem i dag: en blanding af begge dele. SOBEKCIS har af den grund udviklet et unikt visuelt udtryk, som inkorporerer den spontane og ærlige graffitistil med den traditionelle kunsts kompleksitet, hvor de særligt henter inspiration fra tegneserier og deres farverige univers. I dette værk ses der spor af graffitibogstaver, som smelter sammen med alle de figurative enheder, der omringer værkets hovedperson, fuglen med cigaretten.
\nI dag arbejder SOBEKCIS hovedsagligt med gadekunst, men duoen udstiller også deres kunstværker i flere gallerier rundt om i Europa.
","Longitude":10.2068563,"Latitude":56.158933,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t3eos5h3/brødrene-sobekcisklostergade32.png"}],"Description":"Værket er af en serbisk duo bestående af to tvillinger, Ivan og Nikola Galic. Brødrene går under aliaset SOBEKCIS, der er en sammentrækning af deres kunstnernavne Sobek og Kcis og er fra 2014.
\nTvillingebrødrene startede deres kunstneriske karriere i hovedstaden Beograds gader som graffitimalere. Gennem årene har deres stil varieret mellem traditionel kunst og graffiti, indtil det som kendetegner dem i dag: en blanding af begge dele. SOBEKCIS har af den grund udviklet et unikt visuelt udtryk, som inkorporerer den spontane og ærlige graffitistil med den traditionelle kunsts kompleksitet, hvor de særligt henter inspiration fra tegneserier og deres farverige univers. I dette værk ses der spor af graffitibogstaver, som smelter sammen med alle de figurative enheder, der omringer værkets hovedperson, fuglen med cigaretten.
\nI dag arbejder SOBEKCIS hovedsagligt med gadekunst, men duoen udstiller også deres kunstværker i flere gallerier rundt om i Europa.
"}],"Contact":{"Address":"Klostergade 32, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2362,"Name":"Bogdan Scutaru","Description":"I samarbejde med Marselisborg lystbådhavn udtænkte og planlagde Kunstforeningen Marselisborg et kunstprojekt til Havnens Dag 2019, hvor tre street art-kunstnere, Bogdan, BREM og NADA, kom og malede et værk langs Marselisborg Havnevej.
Denne del af værket er af romanske kunstner Bogdan, der har base i Horsens. Han laver alt fra store vægmalerier, street art og graffiti til det mere fine og detaljerede udtryk på hans lærreder og tegninger. Han laver alt fra fantasy til realisme og har et nærmest fotorealistisk talent. Bogdan er kendt for at lave utrolig detaljerede skitser, som han skalerer op til store værker, der males med samme sans for detaljen. På mange af Bogdans vægmalerier portrætterer han en kvinde eller pige, som proportionelt er utrolig realistiske, dog i farver, der giver motivet en mere drømmende karakter.
Interesseret i mere, klik her
I samarbejde med Marselisborg lystbådhavn udtænkte og planlagde Kunstforeningen Marselisborg et kunstprojekt til Havnens Dag 2019, hvor tre street art-kunstnere, Bogdan, BREM og NADA, kom og malede et værk langs Marselisborg Havnevej.
Denne del af værket er af romanske kunstner Bogdan, der har base i Horsens. Han laver alt fra store vægmalerier, street art og graffiti til det mere fine og detaljerede udtryk på hans lærreder og tegninger. Han laver alt fra fantasy til realisme og har et nærmest fotorealistisk talent. Bogdan er kendt for at lave utrolig detaljerede skitser, som han skalerer op til store værker, der males med samme sans for detaljen. På mange af Bogdans vægmalerier portrætterer han en kvinde eller pige, som proportionelt er utrolig realistiske, dog i farver, der giver motivet en mere drømmende karakter.
Interesseret i mere, klik her
Marselisborg Havnevej er prydet af et værk af de tre street art-kunstnere, Bogdan, BREM og NADA. Værket blev skabt i et samarbejde mellem Marselisborg Lystbådehavn og Kunstforeningen Marselisborg i anledning af Havnens Dag 2019.
\nDenne del af værket af er NADA, en dansk og kvindelig street art-kunstner. Frida Stiil Vium, der gemmer sig bag kunstnavnet NADA, er fra 1997 og valgte allerede som 17-årig at satse fuldstændig på kunsten. Hun stoppede sin skolegang i 2014, og har siden malet utallige værker rundt i hele verden, som alle har det tilfælles, at de er sprængfyldt med stærke farver. Motivet i hendes værker er oftest dyr blandet sammen med symmetriske Mandala-mønster.\u00A0
","Longitude":10.212564468383789,"Latitude":56.13915969073834,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g50pjhdz/nada.png"}],"Description":"Marselisborg Havnevej er prydet af et værk af de tre street art-kunstnere, Bogdan, BREM og NADA. Værket blev skabt i et samarbejde mellem Marselisborg Lystbådehavn og Kunstforeningen Marselisborg i anledning af Havnens Dag 2019.
\nDenne del af værket af er NADA, en dansk og kvindelig street art-kunstner. Frida Stiil Vium, der gemmer sig bag kunstnavnet NADA, er fra 1997 og valgte allerede som 17-årig at satse fuldstændig på kunsten. Hun stoppede sin skolegang i 2014, og har siden malet utallige værker rundt i hele verden, som alle har det tilfælles, at de er sprængfyldt med stærke farver. Motivet i hendes værker er oftest dyr blandet sammen med symmetriske Mandala-mønster.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Marselis Havnevej, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2366,"Name":"BREM","Description":"Marselisborg Havnevej er prydet af et værk af de tre street art-kunstnere, Bogdan, BREM og NADA. Værket blev skabt i et samarbejde mellem Marselisborg Lystbådehavn og Kunstforeningen Marselisborg i anledning af Havnens Dag 2019.
\nDenne del af værket, er af den danske street art-kunstner, Christoffer Bukh, der også går under navnene BREM og Buhkie. Han laver alt fra canvas til vægmalerier, der ofte er en kommentar på det modernes samfund overforbrug. Hans visuelle udtryk er meget skarpt både i valg af former og farver. I dette værk har han valgt, ligesom mange andre graffitikunstnere, at skrive sit kunstnernavn BREM. Kan I se bogstaverne? \u00A0
","Longitude":10.212365984916685,"Latitude":56.13916865753949,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/znamztsa/brem.png"}],"Description":"Marselisborg Havnevej er prydet af et værk af de tre street art-kunstnere, Bogdan, BREM og NADA. Værket blev skabt i et samarbejde mellem Marselisborg Lystbådehavn og Kunstforeningen Marselisborg i anledning af Havnens Dag 2019.
\nDenne del af værket, er af den danske street art-kunstner, Christoffer Bukh, der også går under navnene BREM og Buhkie. Han laver alt fra canvas til vægmalerier, der ofte er en kommentar på det modernes samfund overforbrug. Hans visuelle udtryk er meget skarpt både i valg af former og farver. I dette værk har han valgt, ligesom mange andre graffitikunstnere, at skrive sit kunstnernavn BREM. Kan I se bogstaverne? \u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Marselisborg Havnevej, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2368,"Name":"HNRX","Description":"Værket er af den østrigske kunstner HNRX (2018)
HNRX's motiver skildrer ikke politiske statements eller hvad der foregår rundt omkring i verden, men en kærlighed til hverdagens objekter, såsom madvarer eller andre banale ting, der i en blanding med lidt surrealisme tager tingene ud af deres normale kontekst og pryder byens gader og vægge.
Denne blanding ses tydeligt på værket, der på afstand ligner en almindelig ananas men ved nærmere undersøgelse af værket, får selve frugten en mere organisk og ubestemmelig karakter.
Interesseret i mere, klik her
","Longitude":10.198177099227905,"Latitude":56.1590638258084,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zsde4j4f/hnrxlangelandsgade.png"}],"Description":"Værket er af den østrigske kunstner HNRX (2018)
HNRX's motiver skildrer ikke politiske statements eller hvad der foregår rundt omkring i verden, men en kærlighed til hverdagens objekter, såsom madvarer eller andre banale ting, der i en blanding med lidt surrealisme tager tingene ud af deres normale kontekst og pryder byens gader og vægge.
Denne blanding ses tydeligt på værket, der på afstand ligner en almindelig ananas men ved nærmere undersøgelse af værket, får selve frugten en mere organisk og ubestemmelig karakter.
Interesseret i mere, klik her
"}],"Contact":{"Address":"Langelandsgade 19, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2370,"Name":"Hans Krull - \"Mågekysset\"","Description":"Mågekysset af den aarhusianske kunstner, Hans Krull, og er blevet et ikonisk vartegn for byen, som de fleste indbyggere i Aarhus har et forhold til.
\nMågekyssets motiv blev til da Kate Svanholm, sangerinde i punkbandet, Lost Kids, var forbi Hans Krulls atelier i 1980. Der fandt de på at lave et photoshoot, hvor Krull tilfældigvis havde et par udstoppede fugle stående, som Kate syntes kunne være sjovt at posere med.
\nDeraf opstod motivet til linoleumstrykket ”Mågekysset”, der oprindeligt var lavet som cover til LP’en, ALBATROS, fra 1982. I forbindelse med en totalrenovering af ejendommen på Fiskergade 90 i 1985, kom motivet også til at udsmykke gavlen. Som et af de få værker i Aarhus er Mågekysset blevet restaureret, muligvis som et udtryk for værkets betydning for byen.
","Longitude":10.2093605,"Latitude":56.1547959,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bj1gja3t/hanskrullmågekyssetfiskergade.png"}],"Description":"Mågekysset af den aarhusianske kunstner, Hans Krull, og er blevet et ikonisk vartegn for byen, som de fleste indbyggere i Aarhus har et forhold til.
\nMågekyssets motiv blev til da Kate Svanholm, sangerinde i punkbandet, Lost Kids, var forbi Hans Krulls atelier i 1980. Der fandt de på at lave et photoshoot, hvor Krull tilfældigvis havde et par udstoppede fugle stående, som Kate syntes kunne være sjovt at posere med.
\nDeraf opstod motivet til linoleumstrykket ”Mågekysset”, der oprindeligt var lavet som cover til LP’en, ALBATROS, fra 1982. I forbindelse med en totalrenovering af ejendommen på Fiskergade 90 i 1985, kom motivet også til at udsmykke gavlen. Som et af de få værker i Aarhus er Mågekysset blevet restaureret, muligvis som et udtryk for værkets betydning for byen.
"}],"Contact":{"Address":"Fiskergade 90, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2371,"Name":"Peter Birk (Kalkværksvej)","Description":"Vægmaleriet er fra 2013, og er et af Peter Birks tidligste værker, der stadig er at finde. Siden hen har han stået bag mange flere vægmalerier til byens gader, da han er en af de kunsterne, som er hyppigst repræsenteret i Aarhus’
\nPeter Birks kunstneriske karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere.
\nHan er særligt kendt for sin evne til at arbejde nysgerrigt med motiverne og en yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne. Hans fokus har primært været på motiver i forfald, men i senere tid har han eksperimenteret med planetmotiver med mosaiklignende baggrunde, der også kan findes i Aarhus. Som et af Peter Birks tidligste værker skiller dette vægmaleri sig ud; det er tydeligt præget af hans baggrund som tatovør, og indeholder hverken forfald, planter eller mosaikker.
\n\u00A0
","Longitude":10.2107834815979,"Latitude":56.148968120858314,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1j4a0a4r/kranie_sydhavnen-lille.jpg"}],"Description":"Vægmaleriet er fra 2013, og er et af Peter Birks tidligste værker, der stadig er at finde. Siden hen har han stået bag mange flere vægmalerier til byens gader, da han er en af de kunsterne, som er hyppigst repræsenteret i Aarhus’
\nPeter Birks kunstneriske karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere.
\nHan er særligt kendt for sin evne til at arbejde nysgerrigt med motiverne og en yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne. Hans fokus har primært været på motiver i forfald, men i senere tid har han eksperimenteret med planetmotiver med mosaiklignende baggrunde, der også kan findes i Aarhus. Som et af Peter Birks tidligste værker skiller dette vægmaleri sig ud; det er tydeligt præget af hans baggrund som tatovør, og indeholder hverken forfald, planter eller mosaikker.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Kalkværksvej, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2373,"Name":"Malakkai og Balstrøm","Description":"Malakkai har siden en meget ung alder udtrykt sine skæve tanker på anderledes måder og har haft en stor interesse for kunst. Omkring årtusindeskiftet fandt han endnu et middel til at udtrykke sin kreativitet, da han blev præsenteret for graffitiverden. I dag er Malakkai en anerkendt street art-kunstner, der som udgangspunkt henter sin inspiration fra dagligdagens spidsfindigheder.
\nI en blanding af det realistiske og surrealistiske bringer han ofte en melankolsk stemning frem, men på samme tid bærer malerierne også præg af en humoristisk sans. I mange af hans værker optræder en kvinde, gerne i en palet af pastelfarver og med lange fine fingre.
\nDen københavnske kunstner Rasmus Balstrøm er verdenskendt for sin teknik og mangfoldige udtryk, som kan være alt fra et fantasifuldt univers til politiske statements, hvilket går godt i hånd med Malakkais surrealisme.
","Longitude":10.2107834815979,"Latitude":56.149075694879855,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gwqakoqs/malakkaibalstrøm.jpg"}],"Description":"Malakkai har siden en meget ung alder udtrykt sine skæve tanker på anderledes måder og har haft en stor interesse for kunst. Omkring årtusindeskiftet fandt han endnu et middel til at udtrykke sin kreativitet, da han blev præsenteret for graffitiverden. I dag er Malakkai en anerkendt street art-kunstner, der som udgangspunkt henter sin inspiration fra dagligdagens spidsfindigheder.
\nI en blanding af det realistiske og surrealistiske bringer han ofte en melankolsk stemning frem, men på samme tid bærer malerierne også præg af en humoristisk sans. I mange af hans værker optræder en kvinde, gerne i en palet af pastelfarver og med lange fine fingre.
\nDen københavnske kunstner Rasmus Balstrøm er verdenskendt for sin teknik og mangfoldige udtryk, som kan være alt fra et fantasifuldt univers til politiske statements, hvilket går godt i hånd med Malakkais surrealisme.
"}],"Contact":{"Address":"Kalkværksvej, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2375,"Name":"BLU","Description":"Vægmaleriet er malet af den italienske graffitikunstner BLU (2008)
\nDet er blevet fortalt, at det kun tog ham én dag at skabe vægmaleriet. Han brugte én dag på at undersøge væggen og efterfølgende dag på at tjekke motivets udtryk, men selve maleriet klaret på en enkelt dag. Bemærk at skorstenen også er en del af vægmaleriet, der er blevet forvandlet til viskelæderet for enden af blyanten.
\nVægmaleriet er blevet lavet under Aarhus Festuge 2008, som en del af udendørsudstillingen, Icons for Now, hvor flere vægge i Aarhus blev renset og klargjort til en præsentation af ti kunstneres lovlige bidrag i det offentlige rum. Med Aarhus Kunstbygning som etableret institution bag sig, fik kunstnerne mulighed for at præge Aarhus gader over en længere periode end de måske er vant til. Værkerne blev for en periode fastholdt og ikoniseret i byens rum, hvorefter de blev overladt til byen på ubestemt tid.
\n\u00A0
","Longitude":10.203344,"Latitude":56.156915,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qm4lq3fm/blugrønnegade10.png"}],"Description":"Vægmaleriet er malet af den italienske graffitikunstner BLU (2008)
\nDet er blevet fortalt, at det kun tog ham én dag at skabe vægmaleriet. Han brugte én dag på at undersøge væggen og efterfølgende dag på at tjekke motivets udtryk, men selve maleriet klaret på en enkelt dag. Bemærk at skorstenen også er en del af vægmaleriet, der er blevet forvandlet til viskelæderet for enden af blyanten.
\nVægmaleriet er blevet lavet under Aarhus Festuge 2008, som en del af udendørsudstillingen, Icons for Now, hvor flere vægge i Aarhus blev renset og klargjort til en præsentation af ti kunstneres lovlige bidrag i det offentlige rum. Med Aarhus Kunstbygning som etableret institution bag sig, fik kunstnerne mulighed for at præge Aarhus gader over en længere periode end de måske er vant til. Værkerne blev for en periode fastholdt og ikoniseret i byens rum, hvorefter de blev overladt til byen på ubestemt tid.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Grønnegade 10, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2377,"Name":"Peter Birk (Nørre allé)","Description":"Dette vægmalerier er fra 2019, og er et af Peter Birks nyere værker. Dette ses tydeligt på motivet, da vaser virker til at være et nyt favoritmotiv for Peter Birk. Selve gavlen tilhører Ungdomskirken, hvilket også står skrevet som en del af værket. Muren har inden dette værk været udsmykket med et andet vægmaleri, der forestillede en Jesus-lignende figur.
\nPeter Birks kunstneriske karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særlig kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed og yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
\nDette vægmalerier er fra 2019, og er et af Peter Birks nyere værker. Dette ses tydeligt på motivet, da vaser virker til at være et nyt favoritmotiv for Peter Birk. Selve gavlen tilhører Ungdomskirken, hvilket også står skrevet som en del af værket. Muren har inden dette værk været udsmykket med et andet vægmaleri, der forestillede en Jesus-lignende figur.
\nPeter Birks kunstneriske karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særlig kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed og yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
\nVærket er et samarbejde mellem Kkade, Wes21 og Semor the Mad One (2015), og er et af flere, der er på initiativ af Olav de Linde, er opført på én af hans ejendomme i Aarhus. Alle tre kunstnere er navnkyndige indenfor street art, og var blandt kunstnerne til Aarhus Art Convention i 2015, hvor værket blev skabt.
Teksten “Imitation is for the rest of us, just show up and get to work”, der ses på værket, er lavet af den schweiziske kunstner Kkade, der benytter sig af kalligrafi med en særlig teknik, hvor hans “skriveredskab” er en spraydåse.
Wes21's kunstverden er en dygtig blanding af virkelighed og fiktion, humor og seriøse emner, natur og industri, og er overvældende kreativ og karakteristisk. Billedsproget for den schweiziskfødte kunstner efterlade altid et stærkt indtryk på beskueren. I dette værk har han malet den meget realistiske abe, der sidder med en pære i hånden. Han har valgt at navngive værket “Aha moment”.
\nInteresseret i mere om kunstner Wes21, klik her.
\nSemor the Mad One viste i en tidlig alder interesse for vægkunst, da han som barn skrev graffitilignende bogstaver med kridt på væggene i sit børneværelse. Siden da er den tyske kunstner blevet et stort navn, hvor hans stil er kendetegnet ved grafiske elementer, flere lag, mange former og gerne eksperimenterende farvekombinationer. I dette værk gemmer hans genkendelige stil sig i baggrunden, og fylder hullerne ud mellem teksten af Kkade.
","Longitude":10.203462,"Latitude":56.154046,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ghmmpvwj/wes21kkadesemor.jpg"}],"Description":"Værket er et samarbejde mellem Kkade, Wes21 og Semor the Mad One (2015), og er et af flere, der er på initiativ af Olav de Linde, er opført på én af hans ejendomme i Aarhus. Alle tre kunstnere er navnkyndige indenfor street art, og var blandt kunstnerne til Aarhus Art Convention i 2015, hvor værket blev skabt.
Teksten “Imitation is for the rest of us, just show up and get to work”, der ses på værket, er lavet af den schweiziske kunstner Kkade, der benytter sig af kalligrafi med en særlig teknik, hvor hans “skriveredskab” er en spraydåse.
Wes21's kunstverden er en dygtig blanding af virkelighed og fiktion, humor og seriøse emner, natur og industri, og er overvældende kreativ og karakteristisk. Billedsproget for den schweiziskfødte kunstner efterlade altid et stærkt indtryk på beskueren. I dette værk har han malet den meget realistiske abe, der sidder med en pære i hånden. Han har valgt at navngive værket “Aha moment”.
\nInteresseret i mere om kunstner Wes21, klik her.
\nSemor the Mad One viste i en tidlig alder interesse for vægkunst, da han som barn skrev graffitilignende bogstaver med kridt på væggene i sit børneværelse. Siden da er den tyske kunstner blevet et stort navn, hvor hans stil er kendetegnet ved grafiske elementer, flere lag, mange former og gerne eksperimenterende farvekombinationer. I dette værk gemmer hans genkendelige stil sig i baggrunden, og fylder hullerne ud mellem teksten af Kkade.
"}],"Contact":{"Address":"Frederiksgade 74, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2381,"Name":"Anne Philipp (Aarhus Street Food)","Description":"Dette vægmaleri er af Anne Philipp, som var kommunikationsdesigner og illustrator. Hun blev kun 28 år, men nåede alligevel at dele sit talent og sin genkendelig streg i byens gader. Hendes motiver er sammensat af utallige fine streger, og forestiller oftest ansigter, der gennem hendes store sans for detaljen giver værkerne livlighed og nerve.
\nStreet art er af natur forgængeligt og konstant i forandring, men visheden om, at Anne Philipp ikke længere er en del af denne udvikling, skaber alligevel et ønske om at bevare hendes værker i så høj grad som muligt
","Longitude":10.2093,"Latitude":56.151556,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lg0i1j3s/annephilips.jpg"}],"Description":"Dette vægmaleri er af Anne Philipp, som var kommunikationsdesigner og illustrator. Hun blev kun 28 år, men nåede alligevel at dele sit talent og sin genkendelig streg i byens gader. Hendes motiver er sammensat af utallige fine streger, og forestiller oftest ansigter, der gennem hendes store sans for detaljen giver værkerne livlighed og nerve.
\nStreet art er af natur forgængeligt og konstant i forandring, men visheden om, at Anne Philipp ikke længere er en del af denne udvikling, skaber alligevel et ønske om at bevare hendes værker i så høj grad som muligt
"}],"Contact":{"Address":"Aarhus Street Food, Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2382,"Name":"Sobekcis og Super Timor","Description":"Vægmaleriet er fra 2015, og er et samarbejde mellem den tyske tatovør, Super Timor, og den serbisk duo bestående af de to tvillinger, Ivan og Nikola Galic. der går under aliaset SOBEKCIS.
\nBåde SOBEKCIS og Super Timor startede deres kunstneriske karriere i byens gader som graffitimalere, men gennem årene har de benyttet deres talenter i forskellige professioner. SOBEKCIS arbejder som kunstnere, hovedsagligt inden for gadekunst, men udstiller også deres kunstværker i flere gallerier rundt om i Europa. Derimod lever Super Timor af at være tatovør, mens han stadig udøver sin kunstneriske færdigheder i det pulserende gadebillede
\nDette værk arbejder i et meget abstrakt univers, hvor det kan være svært at blive enige om, hvad det skal forestille. Dette er typisk for værker af SOBEKCIS, der i en periode ofte varierede mellem den traditionelle kunsts kompleksitet, og den spontane og ærlige graffitistil. Dette værk er tydeligvis fra en af de perioder i deres kunstneriske karriere, hvor den traditionelle kunsts kompleksitet er dominerende.
","Longitude":10.212782,"Latitude":56.159667,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/plmfrk0p/mejlgade48-2.png"}],"Description":"Vægmaleriet er fra 2015, og er et samarbejde mellem den tyske tatovør, Super Timor, og den serbisk duo bestående af de to tvillinger, Ivan og Nikola Galic. der går under aliaset SOBEKCIS.
\nBåde SOBEKCIS og Super Timor startede deres kunstneriske karriere i byens gader som graffitimalere, men gennem årene har de benyttet deres talenter i forskellige professioner. SOBEKCIS arbejder som kunstnere, hovedsagligt inden for gadekunst, men udstiller også deres kunstværker i flere gallerier rundt om i Europa. Derimod lever Super Timor af at være tatovør, mens han stadig udøver sin kunstneriske færdigheder i det pulserende gadebillede
\nDette værk arbejder i et meget abstrakt univers, hvor det kan være svært at blive enige om, hvad det skal forestille. Dette er typisk for værker af SOBEKCIS, der i en periode ofte varierede mellem den traditionelle kunsts kompleksitet, og den spontane og ærlige graffitistil. Dette værk er tydeligvis fra en af de perioder i deres kunstneriske karriere, hvor den traditionelle kunsts kompleksitet er dominerende.
"}],"Contact":{"Address":"Mejlgade 48, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2384,"Name":"Mr. Woodland","Description":"Daniel Westermeier gik først under navnet MONO, men i 2004 påtog han sig et nyt alias: Mr. Woodland. Han er en tysk kunstner, der kickstartede sin interesse for street art i graffitiuniverset, hvor der udelukkende er fokus på bogstaver. Med afsæt heri udviklede han sin kunst og er i dag en anerkendt street art-kunstner på den internationale scene. Hans stil er en kombination af moderne malerier, grafiske fragmenter og surrealisme, en form for fantasiunivers, hvor både mennesker og dyr optræder. Netop dette værk forestiller en krodille og en hund, og er er et af hans mere simple værker.
\nDet er muligt at finde andre vægmalerier af mr. Woodland i Aarhus, der er mere sigende for hans stil.
","Longitude":10.210729837417603,"Latitude":56.14913545809502,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zripsgl3/woodland.jpg"}],"Description":"Daniel Westermeier gik først under navnet MONO, men i 2004 påtog han sig et nyt alias: Mr. Woodland. Han er en tysk kunstner, der kickstartede sin interesse for street art i graffitiuniverset, hvor der udelukkende er fokus på bogstaver. Med afsæt heri udviklede han sin kunst og er i dag en anerkendt street art-kunstner på den internationale scene. Hans stil er en kombination af moderne malerier, grafiske fragmenter og surrealisme, en form for fantasiunivers, hvor både mennesker og dyr optræder. Netop dette værk forestiller en krodille og en hund, og er er et af hans mere simple værker.
\nDet er muligt at finde andre vægmalerier af mr. Woodland i Aarhus, der er mere sigende for hans stil.
"}],"Contact":{"Address":"Kalkværksvej, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2385,"Name":"Rasmus Balstrøm (Studsgade)","Description":"Den anerkendte københavnske kunstner, Rasmus Balstrøm, har gennem sine mange år som street art-kunstner forfinet sin helt egen stil. Han er verdenskendt for sin teknik og sit mangfoldige udtryk, som kan være alt fra fantasifulde universer til politiske statements. Balstrøm føler, at det er hans ansvar at sætte spørgsmålstegn ved det, alle går og snakker om, og at få folk til at grine i stedet for at pege fingre. Balstrøms kunst kan derfor have et humoristisk og til tider rebelsk og provokerende udtryk, som skubber publikums grænser.
\nBalstrøm var for nyligt repræsenteret ved verdens største street art-museum i Amsterdam, og han har tidligere arbejdet sammen med nogle af de største legender som f.eks. OBEY og Jeff Hammilton.
","Longitude":10.210472345352171,"Latitude":56.15970610851495,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d4ykocqh/balstrøm_blomst_studsgade-roteret-lille.jpg"}],"Description":"Den anerkendte københavnske kunstner, Rasmus Balstrøm, har gennem sine mange år som street art-kunstner forfinet sin helt egen stil. Han er verdenskendt for sin teknik og sit mangfoldige udtryk, som kan være alt fra fantasifulde universer til politiske statements. Balstrøm føler, at det er hans ansvar at sætte spørgsmålstegn ved det, alle går og snakker om, og at få folk til at grine i stedet for at pege fingre. Balstrøms kunst kan derfor have et humoristisk og til tider rebelsk og provokerende udtryk, som skubber publikums grænser.
\nBalstrøm var for nyligt repræsenteret ved verdens største street art-museum i Amsterdam, og han har tidligere arbejdet sammen med nogle af de største legender som f.eks. OBEY og Jeff Hammilton.
"}],"Contact":{"Address":"Studsgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2387,"Name":"Godsbanen - samtlige kunstnere","Description":"Godsbanen er et samsurium af værker og forskellige kunstnere, og er i konstant forandring. Alle bygninger og hegn, på og omkring stedet, er farvefyldte med forskellige udtryk, da det er et accepteret sted for etablerede og nystartede street art-kunstnere at komme og give sit bud på street art og det såkaldte \"tagging\".
\nGå på opdagelse!
","Longitude":10.191900730133057,"Latitude":56.15254180773473,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/beglb4p1/godsbanen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dnenmovc/blomst_institutforx-roteret-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vzejusd1/bille_godsbanen-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wonjlf5m/containermaleri_godsbanen-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1x5fzbih/gammel-mand_godsbanen-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bdhpwtew/gavlmaleri_godsbanen-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/blvka1vb/kvinde_godsbanen-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qf4pfwji/mand_godsbanen-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzhjhl1w/monsterkrokodille_institurforx-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wi1axvw1/tre-porte-maleri2_godsbanen-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k1umba45/tre-porte-malerier_godsbanen1-lille.jpg"}],"Description":"Godsbanen er et samsurium af værker og forskellige kunstnere, og er i konstant forandring. Alle bygninger og hegn, på og omkring stedet, er farvefyldte med forskellige udtryk, da det er et accepteret sted for etablerede og nystartede street art-kunstnere at komme og give sit bud på street art og det såkaldte \"tagging\".
\nGå på opdagelse!
"}],"Contact":{"Address":"Godsbanen, Skovgaardsgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2390,"Name":"AROE, Gary, Norm, Ework og Storm","Description":"Dette vægmaleri er et af flere, der på initiativ af Olav de Linde er opført på hans ejendomme i Aarhus. Værket med teksten, Many Shall Know, er fra 2014, og er et samarbejde mellem fem graffitikunstnere: Gary og AROE fra England, Ewok og Norm fra USA og Storm fra Denmark. Det er meget normalt, at flere kunstnere arbejder sammen om at lave et værk, og det er også tilfældet med andre vægmalerier i Aarhus.
\nMany shall Know eller forkortelsen MSK er navnet på et street art-crew, som både Gary og AROE er en del af. Begge kunstnere holder stadig fast i den ældste graffitidisciplin, nemlig tagging, hvor de finder udfordringer i at skrive deres navn igen og igen med brug af forskellige udtryk og teknikker.
\nDette vægmaleri er et af flere, der på initiativ af Olav de Linde er opført på hans ejendomme i Aarhus. Værket med teksten, Many Shall Know, er fra 2014, og er et samarbejde mellem fem graffitikunstnere: Gary og AROE fra England, Ewok og Norm fra USA og Storm fra Denmark. Det er meget normalt, at flere kunstnere arbejder sammen om at lave et værk, og det er også tilfældet med andre vægmalerier i Aarhus.
\nMany shall Know eller forkortelsen MSK er navnet på et street art-crew, som både Gary og AROE er en del af. Begge kunstnere holder stadig fast i den ældste graffitidisciplin, nemlig tagging, hvor de finder udfordringer i at skrive deres navn igen og igen med brug af forskellige udtryk og teknikker.
\nVægmaleriet er et af flere, der under Aarhus Art Convention blev opført på Olav de Lindes ejendomme i Aarhus. Værket er fra 2016
\nDet er et samarbejde mellem tre street art-kunstnere: Mr. Woodland fra Tyskland, ADNO fra Rusland og Fat Heat fra Ungarn. Alle tre kunstnere har her valgt at portrættere en menneskelignende figur, der er meget karakteristisk for den enkelte kunstners stil. Mr. Woodland har malet pigen til højre, der holder bowlen, ADNO har malet den kvindelig skikkelse i midten, og Fat Heat har malet manden til venstre.
","Longitude":10.17383337020874,"Latitude":56.15212350035859,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dohnjsaz/mrwoodland.jpg"}],"Description":"Vægmaleriet er et af flere, der under Aarhus Art Convention blev opført på Olav de Lindes ejendomme i Aarhus. Værket er fra 2016
\nDet er et samarbejde mellem tre street art-kunstnere: Mr. Woodland fra Tyskland, ADNO fra Rusland og Fat Heat fra Ungarn. Alle tre kunstnere har her valgt at portrættere en menneskelignende figur, der er meget karakteristisk for den enkelte kunstners stil. Mr. Woodland har malet pigen til højre, der holder bowlen, ADNO har malet den kvindelig skikkelse i midten, og Fat Heat har malet manden til venstre.
"}],"Contact":{"Address":"Hermodsvej 20, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2394,"Name":"Eske Touborg (Botanisk have)","Description":"Graffitikunstneren, Ekse Touborg, har udsmykket tunnelen i 2019 med alt godt fra havet. Generelt er Eske Touborg meget optaget af undervandstemaet, da han gennem sine rejser, hvor han dykker, finder inspiration i de mange væsner, som befinder sig i havet. Dette kommer også tydeligt til udtryk i hans andre vægmalerier, der pryder Aarhus’ gader, hvor det blandt andet også er muligt at finde en hammerhaj og en rokke.
\nEske Touborg startede med at male graffiti og har siden udviklet sin stil mere figurativt. Han har også skrevet en guidebog i to bind til folk, der er interesseret i at lære graffitihåndværket bedre at kende: Graffiti Håndbogen – en guide for begyndere.
\nEr du interesseret i at læse mere om Eske Touborg, så klik her
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.187952518463135,"Latitude":56.165172545237056,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/otnbvmzs/fisk_botanisk-have.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/03pknmr5/eske-botanisk-have-aidin.jpg"}],"Description":"Graffitikunstneren, Ekse Touborg, har udsmykket tunnelen i 2019 med alt godt fra havet. Generelt er Eske Touborg meget optaget af undervandstemaet, da han gennem sine rejser, hvor han dykker, finder inspiration i de mange væsner, som befinder sig i havet. Dette kommer også tydeligt til udtryk i hans andre vægmalerier, der pryder Aarhus’ gader, hvor det blandt andet også er muligt at finde en hammerhaj og en rokke.
\nEske Touborg startede med at male graffiti og har siden udviklet sin stil mere figurativt. Han har også skrevet en guidebog i to bind til folk, der er interesseret i at lære graffitihåndværket bedre at kende: Graffiti Håndbogen – en guide for begyndere.
\nEr du interesseret i at læse mere om Eske Touborg, så klik her
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Fuglebakkevej, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2409,"Name":"Fat Heat","Description":"Dette vægmaleri er fra 2015 af Fat Heat, en ungarsk, alsidig og autodidakt kunstner, bosiddende i Budapest. Hans kunstneriske karriere startede i 1988, da der dukkede nogle store, mystiske og farverige bogstaver op på nogle vægge få gader fra hans hjem. Lige siden har han været forelsket i de vilde farver, kæmpe størrelser og den enorme energi, som værkerne signalerede. Fat Heats egen stil er også kendetegnet ved en enorm energi, og samtidigt meget eksperimenterende med farvesammensætninger. Oftest optræder der dyr eller sære karakterer i hans værker, som varierer mellem alt fra små tegninger til hele vægmalerier.
\nDesuden var han med til at stifte crewet ”Colored Effects” i år 2000, hvor han mødte andre kunstnere med ligeså stor kærlighed til at farve byens gader.
\nDette vægmaleri er fra 2015 af Fat Heat, en ungarsk, alsidig og autodidakt kunstner, bosiddende i Budapest. Hans kunstneriske karriere startede i 1988, da der dukkede nogle store, mystiske og farverige bogstaver op på nogle vægge få gader fra hans hjem. Lige siden har han været forelsket i de vilde farver, kæmpe størrelser og den enorme energi, som værkerne signalerede. Fat Heats egen stil er også kendetegnet ved en enorm energi, og samtidigt meget eksperimenterende med farvesammensætninger. Oftest optræder der dyr eller sære karakterer i hans værker, som varierer mellem alt fra små tegninger til hele vægmalerier.
\nDesuden var han med til at stifte crewet ”Colored Effects” i år 2000, hvor han mødte andre kunstnere med ligeså stor kærlighed til at farve byens gader.
\nDet er lavet i 2013 af den tyske kunstner, Hendrik Beikirch, også kendt under aliasset, ecb, som skaber iøjnefaldende portrætter af dokumentariske og fiktive karaktere. Hver af Beikirchs figurer har en historie at fortælle, hvilket også kommer til udtryk i de mange portrætters ”erfaringsrynker” eller igennem værkernes små tekster. Med den reducerede farvepalet og de slående kontraster, der kendetegner hans portrætter, understreger subjekters sårbarhed. Dette vægmaleri er ingen undtagelse. Det portrætterer Karen Blixen, som er en af de mest internationalt kendte danske forfattere, med den tilhørende tekst ”Words make a story”.
","Longitude":10.17682135105133,"Latitude":56.153626397791875,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/az2aehf0/wordsmakeastory.jpg"}],"Description":"Det er lavet i 2013 af den tyske kunstner, Hendrik Beikirch, også kendt under aliasset, ecb, som skaber iøjnefaldende portrætter af dokumentariske og fiktive karaktere. Hver af Beikirchs figurer har en historie at fortælle, hvilket også kommer til udtryk i de mange portrætters ”erfaringsrynker” eller igennem værkernes små tekster. Med den reducerede farvepalet og de slående kontraster, der kendetegner hans portrætter, understreger subjekters sårbarhed. Dette vægmaleri er ingen undtagelse. Det portrætterer Karen Blixen, som er en af de mest internationalt kendte danske forfattere, med den tilhørende tekst ”Words make a story”.
"}],"Contact":{"Address":"Søren Frichsvej 38F, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2415,"Name":"Zoer, Velvet og Semor the Mad One (Frichsparken)","Description":"Vægmaleriet er et af flere, der under Aarhus Art Convention blev opført på Olav de Lindes ejendomme i Aarhus.
\nKunstnerne bag vægmaleriet er Zoer fra Italien, Velvet fra Frankrig og Semor the Mad One fra Tyskland. De to kunstnere Zoer og Velvet mødtes, da de begge studerede industrielt design i Frankrig, og i 2004 førte deres lidenskab for graffiti dem til at oprette crewet CXS. CXS er en forkortelse, der benyttes ved jobsøgning, og som betyder ”Arbejdsløs uden nogen erfaring”. Semor the Mad One er en af de kunstnere man tit støder på i samarbejde med andre kunstnere, ligesom det er tilfældet her.
\nAlle tre kunstnere har baggrund i graffiti-miljøet, hvilket tydeligt kommer til udtryk i valget af motiv, og går man på opdagelse i det komplicerede mønster af bogstaver, vil man finde alle tre kunstnernavne. Nogle af navnene står der endda flere gange.
","Longitude":10.176032781600952,"Latitude":56.15371603196417,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jqzl0e3l/fat-heatsørenfrichsvej-38.jpg"}],"Description":"Vægmaleriet er et af flere, der under Aarhus Art Convention blev opført på Olav de Lindes ejendomme i Aarhus.
\nKunstnerne bag vægmaleriet er Zoer fra Italien, Velvet fra Frankrig og Semor the Mad One fra Tyskland. De to kunstnere Zoer og Velvet mødtes, da de begge studerede industrielt design i Frankrig, og i 2004 førte deres lidenskab for graffiti dem til at oprette crewet CXS. CXS er en forkortelse, der benyttes ved jobsøgning, og som betyder ”Arbejdsløs uden nogen erfaring”. Semor the Mad One er en af de kunstnere man tit støder på i samarbejde med andre kunstnere, ligesom det er tilfældet her.
\nAlle tre kunstnere har baggrund i graffiti-miljøet, hvilket tydeligt kommer til udtryk i valget af motiv, og går man på opdagelse i det komplicerede mønster af bogstaver, vil man finde alle tre kunstnernavne. Nogle af navnene står der endda flere gange.
"}],"Contact":{"Address":"Søren Frichsvej 38, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2416,"Name":"Købmandsforretningen","Description":"Ejendommen på Beder Landevej 52 blev opført i 1942 for købmand Jens Jensen, som indrettede købmandsbutik i huset. Jens Jensen drev købmandsforretning fra 1928, hvor han overtog faderens forretning ”Firma Frands Jensen” - et navn som Jens Jensen bibeholdt.\u00A0
\nKøbmandsbutikken blev i 1952 overtaget af købmand Gunnar Harlev Sørensen, og i 1969 flyttede købmandsforretningen til Beder Butikstorv sammen med andre virksomheder fra Beder Landevej.
\nFoto: Ukendt fotograf. Beder-Malling Egnsarkiv
","Longitude":10.20291,"Latitude":56.057751,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1xijxwgj/x-21ft64-beder-landevej-52-købmand-frans-jensen-1.jpg"}],"Description":"Ejendommen på Beder Landevej 52 blev opført i 1942 for købmand Jens Jensen, som indrettede købmandsbutik i huset. Jens Jensen drev købmandsforretning fra 1928, hvor han overtog faderens forretning ”Firma Frands Jensen” - et navn som Jens Jensen bibeholdt.\u00A0
\nKøbmandsbutikken blev i 1952 overtaget af købmand Gunnar Harlev Sørensen, og i 1969 flyttede købmandsforretningen til Beder Butikstorv sammen med andre virksomheder fra Beder Landevej.
\nFoto: Ukendt fotograf. Beder-Malling Egnsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Beder Landevej 52, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2419,"Name":"Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus","Description":"Historien bag
\nPå Damgårds Allé ligger Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus.
\nTidligere hed det Beder Havebrugsskole og Beder Gartnerskole, og den tidligere bygningen på stedet blev opført i 1889.
Familien Klougart, først far Niels, senere sønnerne Erik og Bent prægede den faglige og pædagogiske linje på skolen fra 1913-1976.
I 1999 blev skolen fusioneret med Malling Landbrugsskole.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1910. Beder-Malling Egnsarkiv
","Longitude":10.20031213760376,"Latitude":56.058583399859835,"Contents":[{"CategoryId":8289,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0i0ifoc4/x-7-ft839-beder-landevej-66-beder-gartnerskole.jpg"}],"Description":"Historien bag
\nPå Damgårds Allé ligger Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus.
\nTidligere hed det Beder Havebrugsskole og Beder Gartnerskole, og den tidligere bygningen på stedet blev opført i 1889.
Familien Klougart, først far Niels, senere sønnerne Erik og Bent prægede den faglige og pædagogiske linje på skolen fra 1913-1976.
I 1999 blev skolen fusioneret med Malling Landbrugsskole.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1910. Beder-Malling Egnsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Damgårds Alle 5, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2420,"Name":"Hestekastanje på Sankt Oluf Kirkegård","Description":"Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nI den lille park på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Kystvejen lå førhen Skt. Olufs Kirke med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af Mejlgade.
Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård.
Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård.
Foto 1: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv
\nFoto 2: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.212926,"Latitude":56.158345,"Contents":[{"CategoryId":8289,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1w0daanl/skt-olufs-kirkegård-kystvejen-hammerschmidt-foto-1878-1882.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ezomkh1d/hestekastanje-sankt-olufs-kirkegård2-lille.jpeg"}],"Description":"Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nI den lille park på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Kystvejen lå førhen Skt. Olufs Kirke med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af Mejlgade.
Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård.
Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård.
Foto 1: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv
\nFoto 2: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Sankt Olufs Gade 3, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2421,"Name":"Asketræ i Mølleparken","Description":"Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nMølleparkens historie hænger sammen med Aarhus Mølle, deraf navnet. Parken, hvori der står et asketræ fra 1850 og faktisk også en blodbøg fra 1880, er anlagt oven på de gamle mølleenge. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, og prægede området og Aarhus i mange århundreder. Borgere og bønder i Aarhus havde pligt til at anvende møllen, og de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Mølledriften ophørte i 1913.
\n
I 1926 døde den sidste ejer, der boede på møllen, Wilhelmine Weis. Arealet overgik herefter til offentligt eje, og bygningerne blev testamenteret til Den Gamle By, hvor dele af Aarhus Mølle kan ses i dag. Ved anlæggelsen af parken forsøgte man at bevare nogle af de gamle træer, men i forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af dem fældet i forbindelse med anlæggelsen af nye diagonalveje.
Foto 1: E.A. Ebbesen, 1930, Den Gamle By
\nFoto 2: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nMølleparkens historie hænger sammen med Aarhus Mølle, deraf navnet. Parken, hvori der står et asketræ fra 1850 og faktisk også en blodbøg fra 1880, er anlagt oven på de gamle mølleenge. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, og prægede området og Aarhus i mange århundreder. Borgere og bønder i Aarhus havde pligt til at anvende møllen, og de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Mølledriften ophørte i 1913.
\n
I 1926 døde den sidste ejer, der boede på møllen, Wilhelmine Weis. Arealet overgik herefter til offentligt eje, og bygningerne blev testamenteret til Den Gamle By, hvor dele af Aarhus Mølle kan ses i dag. Ved anlæggelsen af parken forsøgte man at bevare nogle af de gamle træer, men i forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af dem fældet i forbindelse med anlæggelsen af nye diagonalveje.
Foto 1: E.A. Ebbesen, 1930, Den Gamle By
\nFoto 2: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Dette sted er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\u00A0
\nDenne birk er plantet i 1970, og den står i den lille have ved Vor Frue Kirke og kloster omkranset af gaderne Frue Kirkeplads, Vestergade og Nygade. Stedets første kirke blev opført i sidste halvdel af 1000-tallet, og fungerede som Aarhus stifts domkirke. Den hed oprindeligt Skt. Nikolai Kirke. Siden kom dominikanerordenen til, da ordenen ville oprette et kloster i Aarhus i 1200-tallet, og fik overdraget stedet, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. De foretog en række ændringer og opførte både en nordlig og østlig fløj. Det er kun dele af den østlige del af den nordlige fløj, der er bevaret i dag.
Efter reformationen gjorde Kong Christian 3. klosteret til et hospital for syge og fattige fra Aarhus, Horsens og Randers. Klosteret gennemgik en stor ombygning fra 1877-1879, hvor store dele blev revet ned, og nye bygninger blev bygget. I dag fremstår kirken som et resultat af en stor renovering, der fandt sted i 1950’erne.
Foto 1: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto 2: Hammerschmidt Foto, 1925-1935, Aarhus Stadsarkiv
Dette sted er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\u00A0
\nDenne birk er plantet i 1970, og den står i den lille have ved Vor Frue Kirke og kloster omkranset af gaderne Frue Kirkeplads, Vestergade og Nygade. Stedets første kirke blev opført i sidste halvdel af 1000-tallet, og fungerede som Aarhus stifts domkirke. Den hed oprindeligt Skt. Nikolai Kirke. Siden kom dominikanerordenen til, da ordenen ville oprette et kloster i Aarhus i 1200-tallet, og fik overdraget stedet, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. De foretog en række ændringer og opførte både en nordlig og østlig fløj. Det er kun dele af den østlige del af den nordlige fløj, der er bevaret i dag.
Efter reformationen gjorde Kong Christian 3. klosteret til et hospital for syge og fattige fra Aarhus, Horsens og Randers. Klosteret gennemgik en stor ombygning fra 1877-1879, hvor store dele blev revet ned, og nye bygninger blev bygget. I dag fremstår kirken som et resultat af en stor renovering, der fandt sted i 1950’erne.
Foto 1: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto 2: Hammerschmidt Foto, 1925-1935, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nAarhus Katedralskoles’ historie går langt tilbage. Skolen nævnes første gang i et brev fra 1195, men den menes at være ældre end det. Skolens udseende har ændret sig meget i årenes løb, og skolens bygninger repræsenterer mange forskellige arkitektoniske stilarter. Træerne i skolegården blev sandsynligvis plantet i starten af 1900-tallet. På et billede taget af Aage Petersen fra slutningen af 1920’erne kan man se unge træer på samme placering. Det tyder altså på, at træerne blev plantet omkring århundredeskiftet.
Blandt nogle af skolens mest berømte elever kan nævnes videnskabsmanden Ole Rømer, August Krogh og N.F.S. Grundtvig.
Foto 1: Hammerschmidt Foto, 1900-1908, Aarhus Stadsarkiv
\nFoto 2: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.212001204490662,"Latitude":56.15669774291786,"Contents":[{"CategoryId":8289,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/salpuywy/skolegyde-katedralskole-hammerschmidt-1900-1907.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/htvlqze5/lindetræer-aarhus-katedralskole2-lille.jpeg"}],"Description":"Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nAarhus Katedralskoles’ historie går langt tilbage. Skolen nævnes første gang i et brev fra 1195, men den menes at være ældre end det. Skolens udseende har ændret sig meget i årenes løb, og skolens bygninger repræsenterer mange forskellige arkitektoniske stilarter. Træerne i skolegården blev sandsynligvis plantet i starten af 1900-tallet. På et billede taget af Aage Petersen fra slutningen af 1920’erne kan man se unge træer på samme placering. Det tyder altså på, at træerne blev plantet omkring århundredeskiftet.
Blandt nogle af skolens mest berømte elever kan nævnes videnskabsmanden Ole Rømer, August Krogh og N.F.S. Grundtvig.
Foto 1: Hammerschmidt Foto, 1900-1908, Aarhus Stadsarkiv
\nFoto 2: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Skolegyde 1, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2424,"Name":"Lindetræ i Mathilde Fibigers Have","Description":"Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nHvornår træet præcist er blevet plantet, er svært at sige. Men på et billede fra 1938 af Aarhus Politiorkester kan man se det store lindetræ, hvis det da ikke er blevet erstattet af et nyt siden da. Gaden er opkaldt efter kvindesagsforkæmperen Mathilde Fibiger (1839-1872).
\nDen lille gade, hvor lindetræet står, har gennem tiden haft flere navne. Fra 1857-1987 hed det Rådhusstræde, da det i daværende periode lå langs Aarhus’ daværende rådhus. Fra 1941-1984 fungerede huset som politistation, og i dag huser det Kvindemuseet og Besættelsesmuseet. I 1986 blev Kvindemuseet og den daværende Aarhusfilial af Nationalbanken enige om, at ændre navnet på strædet til Matilde Fibigers Stræde. Først ved en renovering i 1994-95 opstod den Mathilde Fibigers Have, som man kender i dag med haveanlæg.
\nFoto 1: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto 2: Aage Fredslund Andersen, 1938, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nHvornår træet præcist er blevet plantet, er svært at sige. Men på et billede fra 1938 af Aarhus Politiorkester kan man se det store lindetræ, hvis det da ikke er blevet erstattet af et nyt siden da. Gaden er opkaldt efter kvindesagsforkæmperen Mathilde Fibiger (1839-1872).
\nDen lille gade, hvor lindetræet står, har gennem tiden haft flere navne. Fra 1857-1987 hed det Rådhusstræde, da det i daværende periode lå langs Aarhus’ daværende rådhus. Fra 1941-1984 fungerede huset som politistation, og i dag huser det Kvindemuseet og Besættelsesmuseet. I 1986 blev Kvindemuseet og den daværende Aarhusfilial af Nationalbanken enige om, at ændre navnet på strædet til Matilde Fibigers Stræde. Først ved en renovering i 1994-95 opstod den Mathilde Fibigers Have, som man kender i dag med haveanlæg.
\nFoto 1: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto 2: Aage Fredslund Andersen, 1938, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nDe to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede Paradisgades Skoles indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. Indtil 1870 havde skolen været opdelt i en afdeling for drenge og en afdeling for piger. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972.
\nI Paradisgade nr. 3 lå Aarhus Håndværkerforeningens bygning. 4. december 1945 blev bygningen udsat for schalburgtage, da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen Øst for Paradis i gaden.
\nFoto 1: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto 2: Thorkil Svendsen, 1935, Den Gamle By
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nDe to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede Paradisgades Skoles indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. Indtil 1870 havde skolen været opdelt i en afdeling for drenge og en afdeling for piger. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972.
\nI Paradisgade nr. 3 lå Aarhus Håndværkerforeningens bygning. 4. december 1945 blev bygningen udsat for schalburgtage, da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen Øst for Paradis i gaden.
\nFoto 1: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto 2: Thorkil Svendsen, 1935, Den Gamle By
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nFør Klostertorvs fritlæggelse i 1930’erne var der en trapez-formet bebyggelse omgivet af tre gader. Den sydlige gade hed Frue Kirkerist, og den nordlige hed Tangen. De mundede ud dels i Hospitalsgade, dels i Guldsmedgade. Det store træ, der pryder pladsen, blev oprindeligt plantet inde i en baggård til en ejendom i Tangen. Efter sigende skulle træet være plantet omkring 1900-tallet af fru Christensen, nålemester Mogens Christensens kone, der plantede det i en urtepotte, men som træet voksede, omplantede hun det i gården. Da kommunen overtog ejendommen, lovede de Mogens Christensens svigerdatter at lade det gamle træ stå.
\nFoto tv.: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto th.: Aae. H., 1911, Den Gamle By
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nFør Klostertorvs fritlæggelse i 1930’erne var der en trapez-formet bebyggelse omgivet af tre gader. Den sydlige gade hed Frue Kirkerist, og den nordlige hed Tangen. De mundede ud dels i Hospitalsgade, dels i Guldsmedgade. Det store træ, der pryder pladsen, blev oprindeligt plantet inde i en baggård til en ejendom i Tangen. Efter sigende skulle træet være plantet omkring 1900-tallet af fru Christensen, nålemester Mogens Christensens kone, der plantede det i en urtepotte, men som træet voksede, omplantede hun det i gården. Da kommunen overtog ejendommen, lovede de Mogens Christensens svigerdatter at lade det gamle træ stå.
\nFoto tv.: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto th.: Aae. H., 1911, Den Gamle By
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nDette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på Søndre Kirkegård.
\nKirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester Steinbrenner. Kapellet blev stærkt beskadiget af schalburgtageangrebet på rådhuset i 1945, og blev revet ned samme år.
\nI 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af Park Allé. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.
\nFoto 1: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto 2: Ukendt skaber, 1930-1938, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nDette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på Søndre Kirkegård.
\nKirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester Steinbrenner. Kapellet blev stærkt beskadiget af schalburgtageangrebet på rådhuset i 1945, og blev revet ned samme år.
\nI 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af Park Allé. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.
\nFoto 1: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto 2: Ukendt skaber, 1930-1938, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nPå stien mellem Vester Allé og Museumsgade står et asketræ, der blev plantet i 1940.
\nStien går bag om det gamle museum, der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af Aarhus Mølle Andreas Severin Weis at bygge museet på Mølleengen. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som ARoS Kunstmuseum, Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag Moesgaard.
\nFoto 1: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto 2: Hans Andersen Ebbesen, 1903-1907, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nPå stien mellem Vester Allé og Museumsgade står et asketræ, der blev plantet i 1940.
\nStien går bag om det gamle museum, der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af Aarhus Mølle Andreas Severin Weis at bygge museet på Mølleengen. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som ARoS Kunstmuseum, Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag Moesgaard.
\nFoto 1: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv
Foto 2: Hans Andersen Ebbesen, 1903-1907, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nI 1972 blev der plantet\u00A0 ni platantræer i Søndergade, som en del af gadens forandring til gågade. De blev dog udskiftet med formklippede lindetræer i 2017.
\nI 1850'erne blev Søndergade etableres som Aarhus store handelsgade.\u00A0Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand Henrik Schandorff.I 1884 da Sct. Clements Bro stod færdig, kom sporvognen også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus.
\nIdéen med at plante de ni platantræer var, at de skulle binde gadebilledet sammen. Søndergade er sammen med Ryesgade og Skt. Clements Torv en del af Strøget i Aarhus.
\nFoto tv.: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.
Foto th.: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv.
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nI 1972 blev der plantet\u00A0 ni platantræer i Søndergade, som en del af gadens forandring til gågade. De blev dog udskiftet med formklippede lindetræer i 2017.
\nI 1850'erne blev Søndergade etableres som Aarhus store handelsgade.\u00A0Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand Henrik Schandorff.I 1884 da Sct. Clements Bro stod færdig, kom sporvognen også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus.
\nIdéen med at plante de ni platantræer var, at de skulle binde gadebilledet sammen. Søndergade er sammen med Ryesgade og Skt. Clements Torv en del af Strøget i Aarhus.
\nFoto tv.: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.
Foto th.: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv.
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nEgetræet kom til Aarhus i 2015, som en erstatning for det elmetræ, der stod her indtil det gik ud i 1988.
\nEgetræet var så længe under vejs, bl.a. fordi det ville kræve en arkæologisk udgravning at få et nyt træ gravet ned her på Bispetorvet. Den slags er en bekostelig affære, og det endte i stedet med at træet blev placeret i en stor kumme over belægningen for at undgå at her skulle graves.\u00A0
\nFoto tv: Kio Jørgensen, 2018. Aarhus Stadsarkiv
Foto th: Aage Fredslund Andersen, 1931-1933. Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Historiske træer. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Historiske træer” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nEgetræet kom til Aarhus i 2015, som en erstatning for det elmetræ, der stod her indtil det gik ud i 1988.
\nEgetræet var så længe under vejs, bl.a. fordi det ville kræve en arkæologisk udgravning at få et nyt træ gravet ned her på Bispetorvet. Den slags er en bekostelig affære, og det endte i stedet med at træet blev placeret i en stor kumme over belægningen for at undgå at her skulle graves.\u00A0
\nFoto tv: Kio Jørgensen, 2018. Aarhus Stadsarkiv
Foto th: Aage Fredslund Andersen, 1931-1933. Aarhus Stadsarkiv
Mårslets ældste hus er opført i 1778. På billedet er det huset til venstre.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1958. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.159683,"Latitude":56.066171,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/byadmitc/mårslets-ældste-hus-lindegårdsvej-6-lille.jpg"}],"Description":"Mårslets ældste hus er opført i 1778. På billedet er det huset til venstre.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1958. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Lindegårdsvej 6, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2432,"Name":"Malermestergården der brændte","Description":"Huset på Lindegårdsvej 3A og 3B brændte i 1969, og måtte derefter opføres på ny.
\nFør branden var det en lille landejendom, hvorfra der blev drevet malermestervirksomhed.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1950-1960. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.159526467323303,"Latitude":56.06562446197269,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hznhiyst/37-b1732-lille.jpg"}],"Description":"Huset på Lindegårdsvej 3A og 3B brændte i 1969, og måtte derefter opføres på ny.
\nFør branden var det en lille landejendom, hvorfra der blev drevet malermestervirksomhed.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1950-1960. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Lindegårdsvej 3A og 3B, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2434,"Name":"Ligkisteforhandler og Tømrerværksted","Description":"Huset på Tandervej 15 er opført i 1897 af snedker Jens Carl Jensen.
\nSenere boede tømrermester Martin Sørensen i huset, men han solgte tømrerværkstedet i 1946 til sin svend Viggo Andersen. En overgang havde han en lille forretning, hvor han solgte ligkister, der kom med fragtmand inde fra Aarhus.
\nSønnen, Arne Andersen, overtog i 1973 og drev tømrerværkstedet videre. Han fortæller: ”Vi måtte ofte have døre og vinduer åbne, når vi skulle vende brædder og planker”. Han flyttede virksomheden i 1976. Siden har der været privat beboelse og en overgang småfabrikation af creme, harpiks m.v.
\nVindmøllen, der ses på billedet, tilhører Tandervej nr. 13.
\nFoto: Ukendt fotograf, fra perioden 1900-1946. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.160515,"Latitude":56.065426,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1swlsbr4/35-b1708.jpg"}],"Description":"Huset på Tandervej 15 er opført i 1897 af snedker Jens Carl Jensen.
\nSenere boede tømrermester Martin Sørensen i huset, men han solgte tømrerværkstedet i 1946 til sin svend Viggo Andersen. En overgang havde han en lille forretning, hvor han solgte ligkister, der kom med fragtmand inde fra Aarhus.
\nSønnen, Arne Andersen, overtog i 1973 og drev tømrerværkstedet videre. Han fortæller: ”Vi måtte ofte have døre og vinduer åbne, når vi skulle vende brædder og planker”. Han flyttede virksomheden i 1976. Siden har der været privat beboelse og en overgang småfabrikation af creme, harpiks m.v.
\nVindmøllen, der ses på billedet, tilhører Tandervej nr. 13.
\nFoto: Ukendt fotograf, fra perioden 1900-1946. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 15, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2435,"Name":"Telefoncentralen i Mårslet","Description":"Huset på Tandervej 14 er opført i 1908 af skræddermester Thomas Lund. I 1911 blev der indrettet telefoncentral, og han blev centralbestyrer. Dette job overtog Thomas Lunds kone, Karen Marie Lund, da han døde i 1923.
\nI 1930 blev huset købt af Gunnar og Gerda Kristiansen og hun blev den nye centralbestyrer indtil 1960, hvor centralen blev lagt sammen med Tranbjerg. I 1958 oprettede Gunnar Kristiansen en købmandsforretning i huset. Den blev købt af Kaj Sørensen i 1965, men lukkede i 1971. Siden har der været privat beboelse.
\nPå fotografiet ses købmand Christiansen stående udenfor sin forretning.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1958-1965. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.160254,"Latitude":56.065747,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/azrbllc5/34-b3052-lille.jpg"}],"Description":"Huset på Tandervej 14 er opført i 1908 af skræddermester Thomas Lund. I 1911 blev der indrettet telefoncentral, og han blev centralbestyrer. Dette job overtog Thomas Lunds kone, Karen Marie Lund, da han døde i 1923.
\nI 1930 blev huset købt af Gunnar og Gerda Kristiansen og hun blev den nye centralbestyrer indtil 1960, hvor centralen blev lagt sammen med Tranbjerg. I 1958 oprettede Gunnar Kristiansen en købmandsforretning i huset. Den blev købt af Kaj Sørensen i 1965, men lukkede i 1971. Siden har der været privat beboelse.
\nPå fotografiet ses købmand Christiansen stående udenfor sin forretning.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1958-1965. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 14, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2436,"Name":"Karetmagerhuset","Description":"Huset på Tandervej 13 er opført i 1905, og har huset Aksel Mikkelsens karetmagerværksted. I 1912 tog Christian Holm over. Værkstedsmaskinerne blev den første tid drevet af en vindmotor der hørte til huset, senere skiftede man over til elektricitet.
\nI 1920’erne blev der bygget en veranda til huset, og der indrettede Sigrid Holm en lille butik. Herfra forhandlede hun brød og pålægsvarer. Forretningen gik godt, og butikken blev flyttet fra verandaen til husets sydlige ende, hvor den blev indrettet med butiksrude og -dør.
\nSiden overtog karetmager Jens Mathiesen huset, men efter han solgte blev det kun brugt til privatbeboelse.
\nI 1964 kom der dog igen forretningsdrivende til, da installatør Ove Sørensen og hans kone Grethe flyttede ind. Udover Oves installatørforretning, drev Grethe brødudsalg fra huset. Brødsalget overgik dog til købmanden i nr. 14, og derefter blev der drevet forretning med salg af el-artikler.
\nEfter flere ejere købte gårdejer Jens Thomsen fra Tranbjerggården huset, og det bruges nu til beboelse.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1916. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.160529613494871,"Latitude":56.0655525903357,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hzrdbdu4/33-b2969-lille.jpg"}],"Description":"Huset på Tandervej 13 er opført i 1905, og har huset Aksel Mikkelsens karetmagerværksted. I 1912 tog Christian Holm over. Værkstedsmaskinerne blev den første tid drevet af en vindmotor der hørte til huset, senere skiftede man over til elektricitet.
\nI 1920’erne blev der bygget en veranda til huset, og der indrettede Sigrid Holm en lille butik. Herfra forhandlede hun brød og pålægsvarer. Forretningen gik godt, og butikken blev flyttet fra verandaen til husets sydlige ende, hvor den blev indrettet med butiksrude og -dør.
\nSiden overtog karetmager Jens Mathiesen huset, men efter han solgte blev det kun brugt til privatbeboelse.
\nI 1964 kom der dog igen forretningsdrivende til, da installatør Ove Sørensen og hans kone Grethe flyttede ind. Udover Oves installatørforretning, drev Grethe brødudsalg fra huset. Brødsalget overgik dog til købmanden i nr. 14, og derefter blev der drevet forretning med salg af el-artikler.
\nEfter flere ejere købte gårdejer Jens Thomsen fra Tranbjerggården huset, og det bruges nu til beboelse.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1916. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 13, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2437,"Name":"Gymnastik i haven og \"Onkel opfinders\" maskiner","Description":"Huset på Tandervej 11 er opført i 1922.
\nHer boede murermester Rasmus Lisbjerg, som fra adressen drev en velrenommeret murermesterforretning. Han gjorde desuden meget for gymnastikken.
\nI 1964 solgte han huset til ”Onkel Opfinder”, Anders Clausen, der var maskinmester og kunne konstruere den ene fantastiske ”Storm P –maskine” efter den anden.
\nFotoet viser Rasmus Lisbjerg med sine gymnastikdrenge i haven.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1925. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.160695910453795,"Latitude":56.06576221556905,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nv2b2dzh/32-b108.jpg"}],"Description":"Huset på Tandervej 11 er opført i 1922.
\nHer boede murermester Rasmus Lisbjerg, som fra adressen drev en velrenommeret murermesterforretning. Han gjorde desuden meget for gymnastikken.
\nI 1964 solgte han huset til ”Onkel Opfinder”, Anders Clausen, der var maskinmester og kunne konstruere den ene fantastiske ”Storm P –maskine” efter den anden.
\nFotoet viser Rasmus Lisbjerg med sine gymnastikdrenge i haven.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1925. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 11, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2438,"Name":"Mårslets minivarehus","Description":"Huset på Tandervej 10 blev opført i 1827. Først havde Severine Hansen systue i huset, og efterfølgende åbnede herreekviperingsforretningen ”Onkel Sam”.
\nDerefter kom der et Tatol-udsalg til. Det var en udbredt kæde af \"minivarehuse\", der solgte alt fra kolonialvarer til plejeprodukter. Tatol hørte under forretningskæden \"Schous Sæbehus\", og blev drevet som franchiseforretninger.\u00A0
\nSenere kom der dameskrædderi og en modistforretning på adressen, og i\u00A0de seneste år har der været dagpleje og privat beboelse.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1910-1940. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.16035795211792,"Latitude":56.06618745182671,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nc1bibhv/mårslets-minivarehus-tandervej-10.jpg"}],"Description":"Huset på Tandervej 10 blev opført i 1827. Først havde Severine Hansen systue i huset, og efterfølgende åbnede herreekviperingsforretningen ”Onkel Sam”.
\nDerefter kom der et Tatol-udsalg til. Det var en udbredt kæde af \"minivarehuse\", der solgte alt fra kolonialvarer til plejeprodukter. Tatol hørte under forretningskæden \"Schous Sæbehus\", og blev drevet som franchiseforretninger.\u00A0
\nSenere kom der dameskrædderi og en modistforretning på adressen, og i\u00A0de seneste år har der været dagpleje og privat beboelse.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1910-1940. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 10, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2439,"Name":"Trævarehuset","Description":"Huset på Tandervej 9 blev opført i år 1900 til en sadelmagermester.
\nHusets næste beboer udvidede huset med en lille udbygning, hvor han sad og lavede mejekroge af træ. Foran huset lå der derfor altid lange bøgestammer klar. Mejekrogene blev sat fast på landmændenes leer når der skulle høstes.
\nHans søn, sognets vejmand, overtog efterfølgende huset, og gik i farens fodspor. Han lavede ligeledes mejekroge, men udvidede sortimentet i trævarehuset til også at inkludere bl.a. træriver og tøjrpæle.
\nTil venstre på billedet ses Tandervej nr. 7.
\nFoto: Ukendt fotograf, fra perioden 1910-1940. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.160803198814392,"Latitude":56.06618445722158,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/csxd23nv/30-b841.jpg"}],"Description":"Huset på Tandervej 9 blev opført i år 1900 til en sadelmagermester.
\nHusets næste beboer udvidede huset med en lille udbygning, hvor han sad og lavede mejekroge af træ. Foran huset lå der derfor altid lange bøgestammer klar. Mejekrogene blev sat fast på landmændenes leer når der skulle høstes.
\nHans søn, sognets vejmand, overtog efterfølgende huset, og gik i farens fodspor. Han lavede ligeledes mejekroge, men udvidede sortimentet i trævarehuset til også at inkludere bl.a. træriver og tøjrpæle.
\nTil venstre på billedet ses Tandervej nr. 7.
\nFoto: Ukendt fotograf, fra perioden 1910-1940. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 9, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2440,"Name":"Den gamle Smedje i Mårslet","Description":"Den ældste del af huset på Tandervej 8 er bygget ca. 1880. Den nyere del kom til i 1910, og huset blev de første mange år efter det blev bygget brugt som smedje.
\nSiden 1932 har den samme familie drevet forretning fra denne adresse - først som smede og senere som VVS'er. Den gamle smedje bliver nu brugt som fabrik og lager. Der drives nemlig VVS-forretning derfra, hvilket oftest foregår ude af huset.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1915. Affotograferet af Thomas Pedersen og Poul Pedersen. Aarhus Stadsarkiv.
\nDen ældste del af huset på Tandervej 8 er bygget ca. 1880. Den nyere del kom til i 1910, og huset blev de første mange år efter det blev bygget brugt som smedje.
\nSiden 1932 har den samme familie drevet forretning fra denne adresse - først som smede og senere som VVS'er. Den gamle smedje bliver nu brugt som fabrik og lager. Der drives nemlig VVS-forretning derfra, hvilket oftest foregår ude af huset.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1915. Affotograferet af Thomas Pedersen og Poul Pedersen. Aarhus Stadsarkiv.
\nDet var skrædder Olesen, der opførte huset på Tandervej 7 i 1910. Det blev købt af sadelmagermester Hans Jeppesen og senere af skrædder Frederiksen, der indrettede et herreskrædderi. Dernæst overtog sadelmagermester Aage Viggo With, som havde sit værksted i huset indtil 1933. Siden har der været hjemmebageri og damefrisør. Huset bruges nu til beboelse.
\nFoto: Edvard Borgbjerg, 1994. Aarhus Stadsarkiv.
\n\u00A0
","Longitude":10.160958766937256,"Latitude":56.066298252053095,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pnjicve1/28-b213.jpg"}],"Description":"Det var skrædder Olesen, der opførte huset på Tandervej 7 i 1910. Det blev købt af sadelmagermester Hans Jeppesen og senere af skrædder Frederiksen, der indrettede et herreskrædderi. Dernæst overtog sadelmagermester Aage Viggo With, som havde sit værksted i huset indtil 1933. Siden har der været hjemmebageri og damefrisør. Huset bruges nu til beboelse.
\nFoto: Edvard Borgbjerg, 1994. Aarhus Stadsarkiv.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 7, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2442,"Name":"Brugsforeningens to bygninger","Description":"I 1960'erne flyttede Mårslets Brugsforening ind på Tandervej - først i nr. 6b, og senere hen i nr. 6a. Brugsforeningen havde eksisteret siden 1886.
\nI \"den gamle brugsbygning\" (nr. 6b) har der efterfølgende været brugskunstforretning, salg af konserves, kiosk, pizzeria og køreskole.
\nI \"den nye brugsbygning\" (nr. 6a) havde der før Brugsforeningen kom til været et mejeri, der hed \"Kildevang\"(1885-1962). Og efter at Brugsforeningen flyttede til Butikstorvet i 1975 rykkede \"Den Danske Provinsbank\", senere Danske Bank, ind på adressen. I 2005 blev ejendommen solgt, og der flyttede en ejendomsmæglerforretning og en advokatvirksomhed ind.
\nTil venstre på billedet ses ”den gamle brugsbygning” og til højre ”den nye brugsbygning”.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1975. Aarhus Stadsarkiv.
\nI 1960'erne flyttede Mårslets Brugsforening ind på Tandervej - først i nr. 6b, og senere hen i nr. 6a. Brugsforeningen havde eksisteret siden 1886.
\nI \"den gamle brugsbygning\" (nr. 6b) har der efterfølgende været brugskunstforretning, salg af konserves, kiosk, pizzeria og køreskole.
\nI \"den nye brugsbygning\" (nr. 6a) havde der før Brugsforeningen kom til været et mejeri, der hed \"Kildevang\"(1885-1962). Og efter at Brugsforeningen flyttede til Butikstorvet i 1975 rykkede \"Den Danske Provinsbank\", senere Danske Bank, ind på adressen. I 2005 blev ejendommen solgt, og der flyttede en ejendomsmæglerforretning og en advokatvirksomhed ind.
\nTil venstre på billedet ses ”den gamle brugsbygning” og til højre ”den nye brugsbygning”.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1975. Aarhus Stadsarkiv.
\nPå Tandervej 5 lå en butik kaldet ”Tusindhandelen”. Der kunne man købe bl.a. træsko, gummifodtøj, tobaksvarer, galanteri og meget andet.\u00A0
\nHuset brændte ned i 1935, men butikken genopstod i det nye rødstenshus der efterfølgende blev bygget.\u00A0
\n”Tusindhandelen” blev nedlagt i 1962, da huset blev solgt til \"Landbosparekassen\", der senere skiftede navn til \"Sparekassen SDS\". Banken flyttede til Butikstorvet i 1976, og efterfølgende åbnede der en grillbar og bodega. I 2004 – 2005 blev huset bygget om til beboelse.
\nFoto: Ukendt fotograf, før 1935. Aarhus Stadsarkiv.
\nPå Tandervej 5 lå en butik kaldet ”Tusindhandelen”. Der kunne man købe bl.a. træsko, gummifodtøj, tobaksvarer, galanteri og meget andet.\u00A0
\nHuset brændte ned i 1935, men butikken genopstod i det nye rødstenshus der efterfølgende blev bygget.\u00A0
\n”Tusindhandelen” blev nedlagt i 1962, da huset blev solgt til \"Landbosparekassen\", der senere skiftede navn til \"Sparekassen SDS\". Banken flyttede til Butikstorvet i 1976, og efterfølgende åbnede der en grillbar og bodega. I 2004 – 2005 blev huset bygget om til beboelse.
\nFoto: Ukendt fotograf, før 1935. Aarhus Stadsarkiv.
\nDet gamle frysehus blev bygget i 1947 på Tandervej 3, da Mårslet og Omegns Andelsfryseri blev stiftet. Formålet var at modtage og opbevare kød og andre fødevarer til nedfrysning for andelshaverne, da der ikke var mange, der dengang havde frysere i hjemmet. Der var i alt 150 frysebokse i frysehuset.
\nFryseriet blev nedlagt i 1972, eftersom flere fik deres egen fryser. Siden har bygningen levet en omtumlet tilværelse, der har været cafeteria, frugt og grønt, bogbinderi, tandlægepraksis, frisørsalon. I 2010 flyttede Mårslet Pizza ind.
\nI midten ses frysehuset, til venstre Mårslet Vandværk og til højre Landbosparekassen.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1970. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.161296725273132,"Latitude":56.06681331919458,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/paglyaru/25-b187.jpg"}],"Description":"Det gamle frysehus blev bygget i 1947 på Tandervej 3, da Mårslet og Omegns Andelsfryseri blev stiftet. Formålet var at modtage og opbevare kød og andre fødevarer til nedfrysning for andelshaverne, da der ikke var mange, der dengang havde frysere i hjemmet. Der var i alt 150 frysebokse i frysehuset.
\nFryseriet blev nedlagt i 1972, eftersom flere fik deres egen fryser. Siden har bygningen levet en omtumlet tilværelse, der har været cafeteria, frugt og grønt, bogbinderi, tandlægepraksis, frisørsalon. I 2010 flyttede Mårslet Pizza ind.
\nI midten ses frysehuset, til venstre Mårslet Vandværk og til højre Landbosparekassen.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1970. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 3, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2445,"Name":"Vandværket","Description":"Bygningen på Tandervej 1 er fra 1947, og blev bygget til Mårslet Vandværk.
\nFørhen havde vandværket været en stor vandbeholder ved gården \"Ovesdal\", hvis vandrør var sprunget. Mårslet var i den forbindelse uden vand i 2 måneder, og folk måtte hente vand i spande fra en privat boring ved mejeriet.
\nVandværket flyttede efterfølgende til Gl. Bedervej, og vandværkets bygning blev solgt. Senere købte TDC bygningen, og den bruges i dag som samlecentral.
\nFoto: Per Enevoldsen, 1995. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.16131281852722,"Latitude":56.06693010671722,"Contents":[{"CategoryId":8289,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a4chntlf/24-b141.jpg"}],"Description":"Bygningen på Tandervej 1 er fra 1947, og blev bygget til Mårslet Vandværk.
\nFørhen havde vandværket været en stor vandbeholder ved gården \"Ovesdal\", hvis vandrør var sprunget. Mårslet var i den forbindelse uden vand i 2 måneder, og folk måtte hente vand i spande fra en privat boring ved mejeriet.
\nVandværket flyttede efterfølgende til Gl. Bedervej, og vandværkets bygning blev solgt. Senere købte TDC bygningen, og den bruges i dag som samlecentral.
\nFoto: Per Enevoldsen, 1995. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 1, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2446,"Name":"Mårslet Station","Description":"Den tidligere stationsbygning blev opført i 1883-1884 i forbindelse med jernbanens etablering.
\nI stationsbygningen var der, udover jernbanens faciliteter, også postkontor, der blev kaldt for \"budstuen\". I 1995 lukkede Mårslets selvstændige Posthus efter 110 års virke. Der har siden været garnbutik, frisørsalon, pizzaria og privatbeboelse i stationshuset.
\nTidligere havde \"Oddergrisen\" stop her, men den er i dag erstattet af Letbanen.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1901. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.16418,"Latitude":56.068685,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b1eng3e3/mårslet-station.jpg"}],"Description":"Den tidligere stationsbygning blev opført i 1883-1884 i forbindelse med jernbanens etablering.
\nI stationsbygningen var der, udover jernbanens faciliteter, også postkontor, der blev kaldt for \"budstuen\". I 1995 lukkede Mårslets selvstændige Posthus efter 110 års virke. Der har siden været garnbutik, frisørsalon, pizzaria og privatbeboelse i stationshuset.
\nTidligere havde \"Oddergrisen\" stop her, men den er i dag erstattet af Letbanen.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1901. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Banevej 12, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2447,"Name":"Afholdshotellet","Description":"I 1910 åbnede \"Mårslet Afholdshotel\" på Banevej 7. Det havde tidligere været stationskro, men da ægteparret Kristiansen overtog kroen, mente hustruen, Marie, at den skulle omdannes med forbillede i afholdsbevægelsen. Det betød at der ikke blev udskænket alkohol til hotellets gæster.
\nIgennem årene blev der afholdt oplysende foredrag og politiske møder i kroens lokaler, ligesom der også var plads til dilettantspil, udstillinger, gymnastikopvisninger og meget andet. Imens Marie sørgede for driften af kroen, havde hendes mand, Peder, et succesfuldt vognmandsfirma. Begge forretninger gik videre til den næste generation.
\nI 1967 blev Afholdshotellet solgt, og i 1969 brændte det ned til grunden pga. en gaseksplosion. Kroen blev ikke genopført, og i dag ligger der to parcelhuse hvor Afholdshotellet før lå.
\nFoto: Ukendt fotograf, før 1940. Affotograferet af Jesper Andersen. Aarhus Stadsarkiv.
\nI 1910 åbnede \"Mårslet Afholdshotel\" på Banevej 7. Det havde tidligere været stationskro, men da ægteparret Kristiansen overtog kroen, mente hustruen, Marie, at den skulle omdannes med forbillede i afholdsbevægelsen. Det betød at der ikke blev udskænket alkohol til hotellets gæster.
\nIgennem årene blev der afholdt oplysende foredrag og politiske møder i kroens lokaler, ligesom der også var plads til dilettantspil, udstillinger, gymnastikopvisninger og meget andet. Imens Marie sørgede for driften af kroen, havde hendes mand, Peder, et succesfuldt vognmandsfirma. Begge forretninger gik videre til den næste generation.
\nI 1967 blev Afholdshotellet solgt, og i 1969 brændte det ned til grunden pga. en gaseksplosion. Kroen blev ikke genopført, og i dag ligger der to parcelhuse hvor Afholdshotellet før lå.
\nFoto: Ukendt fotograf, før 1940. Affotograferet af Jesper Andersen. Aarhus Stadsarkiv.
\nI huset på Banevej 3 boede en skræddermesterfamilie med 11 børn, i et af de første huse i Mårslet der fik træk og slip. I den ene ende af huset var der værksted, og ved siden af var der dansesal og en stue, der fungerede som skænkestue. Der kunne folk komme og købe en kop kaffe, og det var i dette hus byens afholdsforening blev stiftet. Skrædderiet lukkede i 1974.
\nSenere flyttede ægteparret bag Mårslet Taxa ind i huset. Taxaforretningen bestod af en enkelt Lada, og det var ikke let at få en tur hvis kl. havde rundet 22:00.\u00A0
\nPå billedet ses skrædderfamilien foran huset.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1901. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.163029432296753,"Latitude":56.06847226774226,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s3sc2jon/21-b1.jpg"}],"Description":"I huset på Banevej 3 boede en skræddermesterfamilie med 11 børn, i et af de første huse i Mårslet der fik træk og slip. I den ene ende af huset var der værksted, og ved siden af var der dansesal og en stue, der fungerede som skænkestue. Der kunne folk komme og købe en kop kaffe, og det var i dette hus byens afholdsforening blev stiftet. Skrædderiet lukkede i 1974.
\nSenere flyttede ægteparret bag Mårslet Taxa ind i huset. Taxaforretningen bestod af en enkelt Lada, og det var ikke let at få en tur hvis kl. havde rundet 22:00.\u00A0
\nPå billedet ses skrædderfamilien foran huset.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1901. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Banevej 3, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2449,"Name":"Den gamle skole","Description":"På grunden hvor Banevej 2 ligger i dag, lå engang den gamle stråtækte Mårslet Skole. Fra 1885 og frem til 1931 var huset både skolebygning og lærerbolig.
\nDa skolen lukkede, blev huset brugt som kæmnerkontor, indtil kommunesammenlægningen i 1970. Kæmneren skulle bl.a. varetage byens økonomiske anliggender, og føre tilsyn med kommunens bygningsværker. På kæmnerkontoret blev der afholdt torskegilder, ført pantefogedsager, uddelt pensioner, givet tilskud til tænder, briller og parykker, og meget mere.
\nI dag har børnehaven ”Valnødden” til huse i den ene ende af huset, og resten fungerer som borgerhus. Her holdes grundlovsfest, privatfester, revyer, julestue m.m.
\nFoto: Elever fra 5.c. på Mårslet Skole, 1976. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.162938237190247,"Latitude":56.06810594771592,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/trpntxc1/20-b5248-lille.jpg"}],"Description":"På grunden hvor Banevej 2 ligger i dag, lå engang den gamle stråtækte Mårslet Skole. Fra 1885 og frem til 1931 var huset både skolebygning og lærerbolig.
\nDa skolen lukkede, blev huset brugt som kæmnerkontor, indtil kommunesammenlægningen i 1970. Kæmneren skulle bl.a. varetage byens økonomiske anliggender, og føre tilsyn med kommunens bygningsværker. På kæmnerkontoret blev der afholdt torskegilder, ført pantefogedsager, uddelt pensioner, givet tilskud til tænder, briller og parykker, og meget mere.
\nI dag har børnehaven ”Valnødden” til huse i den ene ende af huset, og resten fungerer som borgerhus. Her holdes grundlovsfest, privatfester, revyer, julestue m.m.
\nFoto: Elever fra 5.c. på Mårslet Skole, 1976. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Banevej 2, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2450,"Name":"Valborg Vraa","Description":"Huset med adresse på Ved Kirken 2, blev opført i 1902 af byens sognepræst, Valdemar Bille, til hans konens to ugifte søstre, Frøkenerne Leisner.
\nHuset blev kaldt for \"Valbor Vraa\", og var opkaldt efter den ene af søstrene, der hed Valborg.\u00A0I 1920'erne købte dyrlæge Eli Hjørnholm huset, hvorfra han drev sin dyrlægepraksis.\u00A0
\nFotoet viser trekanten foran kirken. ”Valborg Vraa” er den hvide villa til venstre.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1940-1950. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.161221623420715,"Latitude":56.067822471491745,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b0tijx5f/11-b3210.jpg"}],"Description":"Huset med adresse på Ved Kirken 2, blev opført i 1902 af byens sognepræst, Valdemar Bille, til hans konens to ugifte søstre, Frøkenerne Leisner.
\nHuset blev kaldt for \"Valbor Vraa\", og var opkaldt efter den ene af søstrene, der hed Valborg.\u00A0I 1920'erne købte dyrlæge Eli Hjørnholm huset, hvorfra han drev sin dyrlægepraksis.\u00A0
\nFotoet viser trekanten foran kirken. ”Valborg Vraa” er den hvide villa til venstre.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1940-1950. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Hørretvej 8A, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2451,"Name":"Sygekassehuset","Description":"Sygekassehuset på Hørretvej 11, var i mange år beboet af Vilfred Norup, der både var sygekassemand, urmager, barbér, og frisør. En overgang havde han desuden Mårslet Sogns Spare- og Lånekasse.
\nI 1970'erne overtog statens dog sygekassernes funktion, og de sidste sygekasser lukkede i 1973. Sygekassen i Mårslet blev nedlagt ved kommunesammenlægningen i 1970.\u00A0
\nFoto: Ukendt fotograf, 1920-1950. Aarhus Stadsarkiv.
\nSygekassehuset på Hørretvej 11, var i mange år beboet af Vilfred Norup, der både var sygekassemand, urmager, barbér, og frisør. En overgang havde han desuden Mårslet Sogns Spare- og Lånekasse.
\nI 1970'erne overtog statens dog sygekassernes funktion, og de sidste sygekasser lukkede i 1973. Sygekassen i Mårslet blev nedlagt ved kommunesammenlægningen i 1970.\u00A0
\nFoto: Ukendt fotograf, 1920-1950. Aarhus Stadsarkiv.
\nHuset på Hørretvej 17 blev opført i 1919 af skærslipperen A.P. Larsen.\u00A0
\nEn skærslipper kørte rundt med sit mobile værksted og sleb knive og sakse. Larsen kom i første omgang rundt på sin skærslippercykel, men senere blev den erstattet af en lille DKW med plads til elektrisk slibesten og andet grej. Når han kom frem, sagde han altid: ”Go’daw og Gud fri wos, her er jeg igen”.\u00A0
\nPå adressen drev han desuden tankstation, cykelforretning, motorcykelsalg og han reparerede cykler, knallerter og plæneklippere. Der er gennem tiden blevet solgt både Shell, Nafta, Gulf og Q8 benzin på tankstationen. Der var benzinsalg indtil 1995, og grunden blev efterfølgende renset og solgt.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1955. Aarhus Stadsarkiv
\nHuset på Hørretvej 17 blev opført i 1919 af skærslipperen A.P. Larsen.\u00A0
\nEn skærslipper kørte rundt med sit mobile værksted og sleb knive og sakse. Larsen kom i første omgang rundt på sin skærslippercykel, men senere blev den erstattet af en lille DKW med plads til elektrisk slibesten og andet grej. Når han kom frem, sagde han altid: ”Go’daw og Gud fri wos, her er jeg igen”.\u00A0
\nPå adressen drev han desuden tankstation, cykelforretning, motorcykelsalg og han reparerede cykler, knallerter og plæneklippere. Der er gennem tiden blevet solgt både Shell, Nafta, Gulf og Q8 benzin på tankstationen. Der var benzinsalg indtil 1995, og grunden blev efterfølgende renset og solgt.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1955. Aarhus Stadsarkiv
\nBygningen på Hørretvej 25 husede foderstofforeningen \"Kildevang\" og blev opført i 1913.
\nFoto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen, 1931. Aarhus Stadsarkiv.
\nBygningen på Hørretvej 25 husede foderstofforeningen \"Kildevang\" og blev opført i 1913.
\nFoto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen, 1931. Aarhus Stadsarkiv.
\nHuset på Hørretvej 26 blev bygget i 1906 og var det første hus, der blev opført nord for jernbanen.
\nDer var motormølle indtil 1913, hvor møllen blev flyttet over gaden til Hørretvej 25.
\nIndtil 1976 var der desuden bageri, men bageren flyttede til Butikstorvet, og Mårslet Sogns Spare- og Lånekasse flyttede ind. Den blev dog nedlagt året efter, og i stedet kom en ejendomsmægler til. I sidebygningen mod nord ligger der en damefrisørsalon.
\nFoto: Postkort med fotografi taget af en ukendt fotograf, før 1913. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.163050889968872,"Latitude":56.06954425789108,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dy1jk02p/16-b381.jpg"}],"Description":"Huset på Hørretvej 26 blev bygget i 1906 og var det første hus, der blev opført nord for jernbanen.
\nDer var motormølle indtil 1913, hvor møllen blev flyttet over gaden til Hørretvej 25.
\nIndtil 1976 var der desuden bageri, men bageren flyttede til Butikstorvet, og Mårslet Sogns Spare- og Lånekasse flyttede ind. Den blev dog nedlagt året efter, og i stedet kom en ejendomsmægler til. I sidebygningen mod nord ligger der en damefrisørsalon.
\nFoto: Postkort med fotografi taget af en ukendt fotograf, før 1913. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Hørretvej 26, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2457,"Name":"Lokalcenter Kildevang","Description":"I 1955 blev \"De gamles Hjem\" i Mårslet indviet, komplet med fotografier af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid i spisestuen.
\nBetingelsen for at flytte ind var at man var gammel, men fra kommunesammenlægningen i 1970 skulle man også have et plejebehov for at kunne flytte ind.
\nI 1992 blev navnet ændret til Lokalcenter Kildevang.
\nPå luftfotoet ses en oversigt over Lokalcenter Kildevangs areal, med Kildevang i midten af billedet. Det er Hørretvej til højre og Langballevej til venstre.
\nFoto: Jørgen Lauritsen, 2008. Aarhus Stadsarkiv.
\nI 1955 blev \"De gamles Hjem\" i Mårslet indviet, komplet med fotografier af Kong Frederik IX og Dronning Ingrid i spisestuen.
\nBetingelsen for at flytte ind var at man var gammel, men fra kommunesammenlægningen i 1970 skulle man også have et plejebehov for at kunne flytte ind.
\nI 1992 blev navnet ændret til Lokalcenter Kildevang.
\nPå luftfotoet ses en oversigt over Lokalcenter Kildevangs areal, med Kildevang i midten af billedet. Det er Hørretvej til højre og Langballevej til venstre.
\nFoto: Jørgen Lauritsen, 2008. Aarhus Stadsarkiv.
\nHuset på Langballevej 12 blev opført i 1900 og kaldes for \"Skrænten\".
\nDen første ejer var urmager, barbér og tandudtrækker. Senere boede sognerådsformand der, og huset fungerede som kommunekontor indtil 1931.
\nI 1938, åbnede der et brødudsalg fra Malling Bageri, hvortil brød og kager blev kørt ind med toget to gange\u00A0 om dagen. Brødudsalget lukkede i 1951.
\nFoto: Ukendt fotograf, før 1951. Aarhus Stadsarkiv.\u00A0
\nHuset på Langballevej 12 blev opført i 1900 og kaldes for \"Skrænten\".
\nDen første ejer var urmager, barbér og tandudtrækker. Senere boede sognerådsformand der, og huset fungerede som kommunekontor indtil 1931.
\nI 1938, åbnede der et brødudsalg fra Malling Bageri, hvortil brød og kager blev kørt ind med toget to gange\u00A0 om dagen. Brødudsalget lukkede i 1951.
\nFoto: Ukendt fotograf, før 1951. Aarhus Stadsarkiv.\u00A0
\nKirken blev bygget i slutningen af 1100-tallet og er i dag den eneste kirke i landet, hvor hele tagdækningen består af bæverhalesten. I kirken ses romanske kalkmalerier, der har været kalket over, men nu står som et uforfalsket originalarbejde af stor kunst- og kulturhistorisk værdi.
\nPå fotoet ses hestestalden, som blev revet ned i 1957, til venstre for kapellet.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1920-1957. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.160465240478516,"Latitude":56.06763980790061,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gexfknvp/10-b385.jpg"}],"Description":"Kirken blev bygget i slutningen af 1100-tallet og er i dag den eneste kirke i landet, hvor hele tagdækningen består af bæverhalesten. I kirken ses romanske kalkmalerier, der har været kalket over, men nu står som et uforfalsket originalarbejde af stor kunst- og kulturhistorisk værdi.
\nPå fotoet ses hestestalden, som blev revet ned i 1957, til venstre for kapellet.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1920-1957. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Hørretvej 3, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2460,"Name":"I tjeneste hos maleren","Description":"Huset på Hørretvej 2 blev opført i 1932. Kvinden bag byggeriet var Karoline Nielsen, der lod huset opføre til sin bror, Søren, så han kunne drive en slagterforretning. Karoline tjente hos maleren Janus La Cour i Langballe, som forærede hende nogle malerier, som hun solgte for at finansiere byggeriet.
\nFoto: Per Enevoldsen, 1995. Aarhus Stadsarkiv.
\nHuset på Hørretvej 2 blev opført i 1932. Kvinden bag byggeriet var Karoline Nielsen, der lod huset opføre til sin bror, Søren, så han kunne drive en slagterforretning. Karoline tjente hos maleren Janus La Cour i Langballe, som forærede hende nogle malerier, som hun solgte for at finansiere byggeriet.
\nFoto: Per Enevoldsen, 1995. Aarhus Stadsarkiv.
\nI 1947 kom Verner Justesen med sin familie til Mårslet og købte huset på Hørretvej 1, hvor han\u00A0indrettede en barbérsalon i husets højre side.
\nHans kone, Ester, drev ”Justers Butik” i den venstre del af huset. Der kunne man købe alt fra blade, garn, legesager, undertøj, strømper, slik, is, og alt hvad hjertet ellers kunne begære. Da Verner Justesen døde i 1968, blev barbersalonen inddraget i forretningen. Ejendommen blev solgt i 1985, og i dag er der musikhandel.
\nFoto: Ukendt fotograf, før 1920. Aarhus Stadsarkiv.
\nI 1947 kom Verner Justesen med sin familie til Mårslet og købte huset på Hørretvej 1, hvor han\u00A0indrettede en barbérsalon i husets højre side.
\nHans kone, Ester, drev ”Justers Butik” i den venstre del af huset. Der kunne man købe alt fra blade, garn, legesager, undertøj, strømper, slik, is, og alt hvad hjertet ellers kunne begære. Da Verner Justesen døde i 1968, blev barbersalonen inddraget i forretningen. Ejendommen blev solgt i 1985, og i dag er der musikhandel.
\nFoto: Ukendt fotograf, før 1920. Aarhus Stadsarkiv.
\nHuset på Obstrupvej 6 blev bygget til jordemoder Anine Hansen. Mårslet første læge, Sigvald Nielsen, boede i huset da han kom til byen i 1956, indtil han fik bygget hus på\u00A0 Hørretvej 4, til beboelse og lægepraksis. Derefter fungerede Obstrupvej 6 som lærerbolig og klasselokale, senere som ungdomsklub om aftenen og legestue for børn en gang om ugen. Ca. 1970 overtog de grønne spejdere huset.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1990. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.158228278160093,"Latitude":56.068891485316605,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ichk3k33/7-b34.jpg"}],"Description":"Huset på Obstrupvej 6 blev bygget til jordemoder Anine Hansen. Mårslet første læge, Sigvald Nielsen, boede i huset da han kom til byen i 1956, indtil han fik bygget hus på\u00A0 Hørretvej 4, til beboelse og lægepraksis. Derefter fungerede Obstrupvej 6 som lærerbolig og klasselokale, senere som ungdomsklub om aftenen og legestue for børn en gang om ugen. Ca. 1970 overtog de grønne spejdere huset.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1990. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Obstrupvej 6, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2463,"Name":"Gartner-Ejnars hus","Description":"Midt i Mårslet by lå der engang et stort gartneri med store drivhuse, et pakhus og flere mistbænke.
\nGartner-Ejnar havde et ægtepar boende som lejere, og deres datter og hendes mand boede på den lille gård, der ses på billedet over drivhusene til højre. Denne gård eksisterer ikke mere. Den lå på den jord, hvor Mårslet Skoles SFO i dag har legepladsen ”Trekanten”. I dag er drivhusene revet ned og der er ungdomsklub på arealet.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv.
\nMidt i Mårslet by lå der engang et stort gartneri med store drivhuse, et pakhus og flere mistbænke.
\nGartner-Ejnar havde et ægtepar boende som lejere, og deres datter og hendes mand boede på den lille gård, der ses på billedet over drivhusene til højre. Denne gård eksisterer ikke mere. Den lå på den jord, hvor Mårslet Skoles SFO i dag har legepladsen ”Trekanten”. I dag er drivhusene revet ned og der er ungdomsklub på arealet.
\nFoto: Ukendt fotograf. Aarhus Stadsarkiv.
\nHer har der været præstebolig siden 1915. I 1988 blev konfirmandstuen revet ned og et nyt sognehus blev bygget. Den gamle præstegård blev revet ned 1931 og har ligget, hvor der nu er kirkegård.
\nTil venstre for ses konfirmandstuen.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1953. Aarhus Stadsarkiv
\nHer har der været præstebolig siden 1915. I 1988 blev konfirmandstuen revet ned og et nyt sognehus blev bygget. Den gamle præstegård blev revet ned 1931 og har ligget, hvor der nu er kirkegård.
\nTil venstre for ses konfirmandstuen.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1953. Aarhus Stadsarkiv
\nOverfor Købmand Siigs Hus ses en trappe, der er bygget ind i stengærdet, som afgrænser vejen mod skråningen op til kirkegården. Den fører op til en lille plads, og her har engang ligget et hus, hvis indgangsdør var placeret ovenfor stentrappen. Et lille bindingsværkshus, hvor Jens Staldkarl og Pindehugger-Karen boede. Han var ringer ved kirken. Pindehugger-Karen passede kirkegården og hjalp med klokkerne.
\nI en erindring beskrives stedet således: ”Ned over bakken lå gamle, visne kranse, og her kom også metalkransene hen, når alt det grønne var gået af palmegrenene. Visne granris lå, som var de kastet ud af kirken efter det sidste bryllup, og gamle mindesmærker, mest af træ, stod skrøbelige og lænede sig mod kirkegårdsdiget”.
\nHuset blev solgt til Rejsebud Anders Andersen i 1934, og han havde et lille røgeri i kælderen under huset. Huset havde længe været en torn i øjet på provsten, og han købte i 1942 huset til nedrivning. Han fik desuden fredet grunden, så den aldrig mere kan bebygges.
\nFoto af maleri: Ukendt kunstner. Aarhus Stadsarkiv
\nOverfor Købmand Siigs Hus ses en trappe, der er bygget ind i stengærdet, som afgrænser vejen mod skråningen op til kirkegården. Den fører op til en lille plads, og her har engang ligget et hus, hvis indgangsdør var placeret ovenfor stentrappen. Et lille bindingsværkshus, hvor Jens Staldkarl og Pindehugger-Karen boede. Han var ringer ved kirken. Pindehugger-Karen passede kirkegården og hjalp med klokkerne.
\nI en erindring beskrives stedet således: ”Ned over bakken lå gamle, visne kranse, og her kom også metalkransene hen, når alt det grønne var gået af palmegrenene. Visne granris lå, som var de kastet ud af kirken efter det sidste bryllup, og gamle mindesmærker, mest af træ, stod skrøbelige og lænede sig mod kirkegårdsdiget”.
\nHuset blev solgt til Rejsebud Anders Andersen i 1934, og han havde et lille røgeri i kælderen under huset. Huset havde længe været en torn i øjet på provsten, og han købte i 1942 huset til nedrivning. Han fik desuden fredet grunden, så den aldrig mere kan bebygges.
\nFoto af maleri: Ukendt kunstner. Aarhus Stadsarkiv
\nHuset på Obstrupvej 1 blev bygget i 1890 af træskofabrikant Niels Peter Andersen Roed, og igennem årene husede bygningen forskellige købmandsbutikker. I 1928 kom Vilhelm Siig til byen og købte købmandsbutikken.
\nI 1949 byggede han stuehuset til hvor der tidligere havde ligget en lade. Det er den del der ligger mod broen fra Obstrupvej til Åbakkekvarteret.
\nButikken havde han indtil 1977. Efterfølgende ønskede en kreds af Mårsletkvinder at leje det til kaffe- og strikkebar, men disse nymodens tiltag var Siig ikke meget for.
\nI stedet solgte han huset til to håndværkere der moderniserede det. De havde dog ikke flair for ”det gamle” og fyldte ølkælderen op med cement og begravede to af de gamle kasseapparater. Det var et rødstenshus, men blev senere kalket gult.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1930. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.16059935092926,"Latitude":56.06718164787196,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gr1dzzfb/2-b885-lille.jpg"}],"Description":"Huset på Obstrupvej 1 blev bygget i 1890 af træskofabrikant Niels Peter Andersen Roed, og igennem årene husede bygningen forskellige købmandsbutikker. I 1928 kom Vilhelm Siig til byen og købte købmandsbutikken.
\nI 1949 byggede han stuehuset til hvor der tidligere havde ligget en lade. Det er den del der ligger mod broen fra Obstrupvej til Åbakkekvarteret.
\nButikken havde han indtil 1977. Efterfølgende ønskede en kreds af Mårsletkvinder at leje det til kaffe- og strikkebar, men disse nymodens tiltag var Siig ikke meget for.
\nI stedet solgte han huset til to håndværkere der moderniserede det. De havde dog ikke flair for ”det gamle” og fyldte ølkælderen op med cement og begravede to af de gamle kasseapparater. Det var et rødstenshus, men blev senere kalket gult.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1930. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Obstrupvej 1B, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2470,"Name":"Købmandsgården og Bryggeriet","Description":"Ved Beder Landevej 67 fik Carl Borup i 1883 bygget sin købmandsgård. Senere overtog Frands Jensen købmandsbutikken og i en indtil automatiseringen i 1970 fungerede bygningen også som telefoncentral.
Nabohuset i nummer 69 blev opført i 1895. Her har der blandt andet være bryggeri.
Begge bygningerne blev nedrevet i 2000, og i dag ligger der et supermarked på stedet.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1930. Beder-Malling Egnsarkiv
\nVed Beder Landevej 67 fik Carl Borup i 1883 bygget sin købmandsgård. Senere overtog Frands Jensen købmandsbutikken og i en indtil automatiseringen i 1970 fungerede bygningen også som telefoncentral.
Nabohuset i nummer 69 blev opført i 1895. Her har der blandt andet være bryggeri.
Begge bygningerne blev nedrevet i 2000, og i dag ligger der et supermarked på stedet.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1930. Beder-Malling Egnsarkiv
\nPå vejen mod Malling lå i tiden før 1884 \"Den gamle privilegerede Kro\". Bygningen kan spores tilbage til 1700-tallet, og her holdt diligencen på vej sydover.\u00A0
\nDen nuværende bygning er opført i 1900 som \"Beder Gjæstgiveri\".
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1880. Beder-Malling Egnsarkiv
","Longitude":10.199723,"Latitude":56.052633,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f2bklnjw/x-26-ft107-beder-landevej-97-den-gamle-kro.jpg"}],"Description":"På vejen mod Malling lå i tiden før 1884 \"Den gamle privilegerede Kro\". Bygningen kan spores tilbage til 1700-tallet, og her holdt diligencen på vej sydover.\u00A0
\nDen nuværende bygning er opført i 1900 som \"Beder Gjæstgiveri\".
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1880. Beder-Malling Egnsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Beder Landevej 97, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2472,"Name":"Rokballe Mølle","Description":"Nær ved Giver Å ligger Rokballe Mølle. Selvom møllen ligger tæt ved åen, blev den ikke drevet af vand fra åen, men fra kilder i bakkerne syd for møllen.
\nI 1688 hørte møllen under Aarhus Hospital, mens den i 1758 kom under Baroniet Vilhelmsborg.
\nRokballe Mølle blev nedlagt før 1926, men møllehuset og rester af møllehjulet står tilbage.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1930, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nNær ved Giver Å ligger Rokballe Mølle. Selvom møllen ligger tæt ved åen, blev den ikke drevet af vand fra åen, men fra kilder i bakkerne syd for møllen.
\nI 1688 hørte møllen under Aarhus Hospital, mens den i 1758 kom under Baroniet Vilhelmsborg.
\nRokballe Mølle blev nedlagt før 1926, men møllehuset og rester af møllehjulet står tilbage.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1930, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nBeder Station blev opført i forbindelse med etableringen af Hou-Aarhus-banen, der blev indviet i 1884.
Bygningen rummede station og bolig for stationsbestyreren.
I forbindelse med at stationen blev bygget, blev der også opført et posthus, som blev lukket i 1991.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv
\nBeder Station blev opført i forbindelse med etableringen af Hou-Aarhus-banen, der blev indviet i 1884.
Bygningen rummede station og bolig for stationsbestyreren.
I forbindelse med at stationen blev bygget, blev der også opført et posthus, som blev lukket i 1991.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv
\nBygget i 1900 ligget et rødt murstenshus på Beder Landevej 37.
Her boede rejsebuddet til venstre. Et rejsebud tog til Aarhus og købte efter bestilling ting til de lokale, som de ikke kunne købe i Beder. Til højre lå en forretning med bånd, knapper m.m.
Foto: Beder-Malling Egnsarkiv
\nBygget i 1900 ligget et rødt murstenshus på Beder Landevej 37.
Her boede rejsebuddet til venstre. Et rejsebud tog til Aarhus og købte efter bestilling ting til de lokale, som de ikke kunne købe i Beder. Til højre lå en forretning med bånd, knapper m.m.
Foto: Beder-Malling Egnsarkiv
\nI et hus opført i 1827 på Beder Landevej 44 boede i en livstid kunstmaler Viktor Glysing Jensen, 1907-2001.
\nI perioden 1938 – 1958 deltog Victor i censurerede udstillinger på Charlottenborg og Den Frie i København.
\nUnder besættelsen fra 1940 var Victor medlem af modstandsbevægelsen; i 1944 blev han angivet af storstikkeren Grethe Bartram, taget til fange og ført, først til Frøslev, siden til Neuengamme. De hvide busser bragte ham uskadt retur til Danmark i 1945. Motiverne i hans kunst er hverdagens hjemlige gøremål, bybilleder og landskaber med en egen sans for lys og farve.
\nFoto: Viktor og hustruen Anna i stuen på Beder Landevej 44, Beder-Malling Egnsarkiv
","Longitude":10.203335,"Latitude":56.058358,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xsqllg3k/x-18-viktor-glysing-og-anna-omgivet-af-værker-redigeret.jpg"}],"Description":"I et hus opført i 1827 på Beder Landevej 44 boede i en livstid kunstmaler Viktor Glysing Jensen, 1907-2001.
\nI perioden 1938 – 1958 deltog Victor i censurerede udstillinger på Charlottenborg og Den Frie i København.
\nUnder besættelsen fra 1940 var Victor medlem af modstandsbevægelsen; i 1944 blev han angivet af storstikkeren Grethe Bartram, taget til fange og ført, først til Frøslev, siden til Neuengamme. De hvide busser bragte ham uskadt retur til Danmark i 1945. Motiverne i hans kunst er hverdagens hjemlige gøremål, bybilleder og landskaber med en egen sans for lys og farve.
\nFoto: Viktor og hustruen Anna i stuen på Beder Landevej 44, Beder-Malling Egnsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Beder Landevej 44, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2480,"Name":"Forsamlingshuset","Description":"Beder Landevej 46 blev opført i 1906 som forsamlingshus.
\nForsamlingshuset var et vigtigt sted i byen. Om dagen fungerede forsamlingshuset som gymnastiksal for skolen og om aftenen for ungdommen. Der blev spillet dilettant, foreningerne holdt bal, private lejede huset til fester. Det hørte op i 1930'erne. Bygningen blev derefter anvendt til trædrejeri og snedkeri.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv
\nBeder Landevej 46 blev opført i 1906 som forsamlingshus.
\nForsamlingshuset var et vigtigt sted i byen. Om dagen fungerede forsamlingshuset som gymnastiksal for skolen og om aftenen for ungdommen. Der blev spillet dilettant, foreningerne holdt bal, private lejede huset til fester. Det hørte op i 1930'erne. Bygningen blev derefter anvendt til trædrejeri og snedkeri.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv
\nNr. 49 på Beder Landervej er opført 1875 og ombygget i 1975.
\nFra 1889-1969 var der slagterforretning i bygningen.
Første slagter var Jens Peter Weis, der åbnede sin forretning i 1889. I 1907 overtog sønnen Christian forretningen, mens Rudolf Weng var indehaver fra 1923-32. Efterfølgende var Anker Andersen indehaver af slagterforretningen ind til 1969, hvor forretningen flyttes til Beder Butikstorv.
Foto: ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv
\nNr. 49 på Beder Landervej er opført 1875 og ombygget i 1975.
\nFra 1889-1969 var der slagterforretning i bygningen.
Første slagter var Jens Peter Weis, der åbnede sin forretning i 1889. I 1907 overtog sønnen Christian forretningen, mens Rudolf Weng var indehaver fra 1923-32. Efterfølgende var Anker Andersen indehaver af slagterforretningen ind til 1969, hvor forretningen flyttes til Beder Butikstorv.
Foto: ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv
\nI nr. 54 på Beder Landevej ligger et hus, som blev opført i 1850.
\nHer boede i 1905 tømrer og snedker Niels K. Rasmussen. Foruden tømrer og snedker var Niels Rasmussen også landpost – en stilling han overtog efter sin far i 1908. Han gik under navnet ”Snedker-Posten”.
\nSønnen, arkitekt Ali Rasmussen, der har tegnet Malling og Ajstrup skoler, købte senere huset af faderen.
\nFoto: 1905, Beder-Malling Egnsarkiv
\nI nr. 54 på Beder Landevej ligger et hus, som blev opført i 1850.
\nHer boede i 1905 tømrer og snedker Niels K. Rasmussen. Foruden tømrer og snedker var Niels Rasmussen også landpost – en stilling han overtog efter sin far i 1908. Han gik under navnet ”Snedker-Posten”.
\nSønnen, arkitekt Ali Rasmussen, der har tegnet Malling og Ajstrup skoler, købte senere huset af faderen.
\nFoto: 1905, Beder-Malling Egnsarkiv
\nEjendommen på Beder Landevej 55 er opført i 1861.
Bygningen har både været malerværksted og skrædderi.
Omkring år 1900 havde Axel Truelsen malerværksted her, som han overtog efter sin far. På billedet ses fra venstre Axel Truelsens mor, hans hustru Marie, og Truelsen selv. Forrest ses sønnen Thorvald.
\nSenere flyttede skrædder Arne Poulsen ind i bygningen, mens han arbejdede hos P.S. Nielsen og søn i nr. 62.
\nI 1950 havde malermester Thomasen værksted i bygningen.
\nFoto: ca. 1900, Beder-Malling Egnsarkiv
","Longitude":10.203133821487427,"Latitude":56.057427236996666,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fo4eput3/x-22-ft95-beder-landevej-55-truelsen-maler.jpg"}],"Description":"Ejendommen på Beder Landevej 55 er opført i 1861.
Bygningen har både været malerværksted og skrædderi.
Omkring år 1900 havde Axel Truelsen malerværksted her, som han overtog efter sin far. På billedet ses fra venstre Axel Truelsens mor, hans hustru Marie, og Truelsen selv. Forrest ses sønnen Thorvald.
\nSenere flyttede skrædder Arne Poulsen ind i bygningen, mens han arbejdede hos P.S. Nielsen og søn i nr. 62.
\nI 1950 havde malermester Thomasen værksted i bygningen.
\nFoto: ca. 1900, Beder-Malling Egnsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Beder Landevej 55, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2487,"Name":"Skrædderværkstedet","Description":"Ejendommen på Beder Landevej 62 blev opført i 1905.
Her holdt skrædder og manufakturhandler P.S.Nielsen og søn til fra 1924-1977.
På billedet ses skrædder Peder S. Nielsen i døren.
Skrædderværkstedet var i kælderen, mens der var manufakturhandel og systue ovenpå. Det var en stor forretning med mange ansatte. Forretningens renommé var godt og folk kom helt fra Aarhus for at få syet tøj.
\nFoto: Ca. 1935, Beder-Malling Egnsarkiv
","Longitude":10.202200412750244,"Latitude":56.05673831518269,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rkhfvek1/x-24-ft78-beder-landevej-62.jpg"}],"Description":"Ejendommen på Beder Landevej 62 blev opført i 1905.
Her holdt skrædder og manufakturhandler P.S.Nielsen og søn til fra 1924-1977.
På billedet ses skrædder Peder S. Nielsen i døren.
Skrædderværkstedet var i kælderen, mens der var manufakturhandel og systue ovenpå. Det var en stor forretning med mange ansatte. Forretningens renommé var godt og folk kom helt fra Aarhus for at få syet tøj.
\nFoto: Ca. 1935, Beder-Malling Egnsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Beder Landevej 62, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2489,"Name":"Det Første Andelsmejeri i Beder","Description":"På Byvej 17-19 blev Beders første andelsmejeri bygget i 1885.
\nDer var mejeri i bygningen indtil 1930, hvor byens nye og større mejeri blev indviet på Kirkebakken 5.
\nFoto: Postkort, Beder-Malling Egnsarkiv
\nPå Byvej 17-19 blev Beders første andelsmejeri bygget i 1885.
\nDer var mejeri i bygningen indtil 1930, hvor byens nye og større mejeri blev indviet på Kirkebakken 5.
\nFoto: Postkort, Beder-Malling Egnsarkiv
\nSvendgården blev opført i 1850, men gårdens længer opførtes først i 1913-1914.
\nI 1950'erne opkøbte kommunen jorden til Svendgården, som blev udstykket til parcelhusgrunde.
\nI dag fungere Svendgården som klubhus for FDF og FPF.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv
\nSvendgården blev opført i 1850, men gårdens længer opførtes først i 1913-1914.
\nI 1950'erne opkøbte kommunen jorden til Svendgården, som blev udstykket til parcelhusgrunde.
\nI dag fungere Svendgården som klubhus for FDF og FPF.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv
\nEjendommen på Kirkebakken 5 blev opført i 1930 som Beder Andelsmejeri.
\nBeder Andelsmejeri var i brug fra 1930- 1965, og blev opført som afløsning på det tidligere mejeri på Byvej 17-19.
\nI 1965 blev der lukket for mejeridriften, og der blev i stedet indrettet fabrikslokaler i bygningen. Fabrikken var i brug indtil 1988, og i 1990 blev mejeribygningen ombygget til posthus, fysioterapi og kontorer.
\nBygningen til venstre var mejeribestyrerens bolig.
\nFoto: ca. 1935, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nEjendommen på Kirkebakken 5 blev opført i 1930 som Beder Andelsmejeri.
\nBeder Andelsmejeri var i brug fra 1930- 1965, og blev opført som afløsning på det tidligere mejeri på Byvej 17-19.
\nI 1965 blev der lukket for mejeridriften, og der blev i stedet indrettet fabrikslokaler i bygningen. Fabrikken var i brug indtil 1988, og i 1990 blev mejeribygningen ombygget til posthus, fysioterapi og kontorer.
\nBygningen til venstre var mejeribestyrerens bolig.
\nFoto: ca. 1935, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nPå Kirkebakken 41 ligger Beder-Seldrup skole, der blev bygget 1929.
\nBeder-Seldrup Skole var i brug indtil 1969, hvor den blev afløst af den nyopførte Beder Skole.
Skolen blev i 1929 opført af Beder-Malling Kommune til erstatning for Seldrup Skole, Fuldenvej 135, og skolen på Kristiansgårdsvej 3-6.
Bygningen til venstre var overlærerbolig, til højre lå en lærerindebolig, i midten lå klasselokaler og gymnastiksal.
\nI dag holder Beder Bibliotek samt Beder Fritidsklub til i den gamle skolebygning.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv.
\nPå Kirkebakken 41 ligger Beder-Seldrup skole, der blev bygget 1929.
\nBeder-Seldrup Skole var i brug indtil 1969, hvor den blev afløst af den nyopførte Beder Skole.
Skolen blev i 1929 opført af Beder-Malling Kommune til erstatning for Seldrup Skole, Fuldenvej 135, og skolen på Kristiansgårdsvej 3-6.
Bygningen til venstre var overlærerbolig, til højre lå en lærerindebolig, i midten lå klasselokaler og gymnastiksal.
\nI dag holder Beder Bibliotek samt Beder Fritidsklub til i den gamle skolebygning.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv.
\nBeder kirke blev opført omkring år 1150.
\nDen oprindelige kirkebygning var meget lille. Den blev bygget af runde marksten, der blev samlet med læsket kalk og dannede en dobbeltmur. Kun de udvendige hjørner af kirkeskibet samt vindues- og døråbningerne var i tilhuggede granitkvadre.
\nOmkring 1300-tallet blev kirken udvidet mod vest, og der blev opført et svært tårn. Mure og tårn blev bygget af tegl- og munkesten. I 1794 byggedes der et nyt tårn.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv
\nBeder kirke blev opført omkring år 1150.
\nDen oprindelige kirkebygning var meget lille. Den blev bygget af runde marksten, der blev samlet med læsket kalk og dannede en dobbeltmur. Kun de udvendige hjørner af kirkeskibet samt vindues- og døråbningerne var i tilhuggede granitkvadre.
\nOmkring 1300-tallet blev kirken udvidet mod vest, og der blev opført et svært tårn. Mure og tårn blev bygget af tegl- og munkesten. I 1794 byggedes der et nyt tårn.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv
\nVed Skoleparken ligger Beder Skole, som blev påbegyndt i 1968.
\nI skoleåret 1969/70, blev første byggeafsnit med fem klasselokaler taget i brug. Den gamle skole på Kirkebakken 41 fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beders nye skole kunne finde sted.
\nBeder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning.
\nI 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 havde skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse.
\nFoto: Udklip fra Demokraten mandag 24. juni 1968, Beder-Malling Egnsarkiv.\u00A0
\nVed Skoleparken ligger Beder Skole, som blev påbegyndt i 1968.
\nI skoleåret 1969/70, blev første byggeafsnit med fem klasselokaler taget i brug. Den gamle skole på Kirkebakken 41 fungerede endnu i nogle år, og det skulle vare helt til september 1980, før den officielle indvielse af Beders nye skole kunne finde sted.
\nBeder Skole var fra starten planlagt som en fuldt udbygget skole med overbygning.
\nI 1970 havde skolen 292 elever, tyve år senere var tallet omkring 650, og i skoleåret 2000/01 havde skolen 752 elever på klassetrin fra børnehave- til 10. klasse.
\nFoto: Udklip fra Demokraten mandag 24. juni 1968, Beder-Malling Egnsarkiv.\u00A0
\nVed Kirkebakken og Beder Landevej ligger Beder Butikscenter.
\nCenteret blev opført fra 1966 og taget i brug efteråret 1968. For at gøre plads til centeret måtte de tre gamle slægtsgårde på arealet nedrives. »Beder Gammelgård«, »Hjortshøjs gård« og »Foghs Gård«, som lå tæt ved gadekæret, måtte vige for fremskridtet.
\nSom den første forretning på det nye torv åbnede Kis og Frantz Bugajski Gulf tanken med servicestation den 26. september 1968.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv.
\nVed Kirkebakken og Beder Landevej ligger Beder Butikscenter.
\nCenteret blev opført fra 1966 og taget i brug efteråret 1968. For at gøre plads til centeret måtte de tre gamle slægtsgårde på arealet nedrives. »Beder Gammelgård«, »Hjortshøjs gård« og »Foghs Gård«, som lå tæt ved gadekæret, måtte vige for fremskridtet.
\nSom den første forretning på det nye torv åbnede Kis og Frantz Bugajski Gulf tanken med servicestation den 26. september 1968.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv.
\nVed den gamle Hads-Ning Herreds landevej - i dag Beder Landevej - ligger gården ”Frydendal”, der\u00A0blev opført i 1886.
\nDet gamle navn for ejendommen er ”Brokhovedet”, antagelig fordi der tidligere var mange grævlinge i skrænten bagved.
\nFrydendal fungerede i en årrække som arbejderbolig til Vilhelmsborg.
\nFoto: før 1934, Beder-Malling Egnsarkiv
\nVed den gamle Hads-Ning Herreds landevej - i dag Beder Landevej - ligger gården ”Frydendal”, der\u00A0blev opført i 1886.
\nDet gamle navn for ejendommen er ”Brokhovedet”, antagelig fordi der tidligere var mange grævlinge i skrænten bagved.
\nFrydendal fungerede i en årrække som arbejderbolig til Vilhelmsborg.
\nFoto: før 1934, Beder-Malling Egnsarkiv
\nSkjult bag træerne på Beder Landevejs vestlige side ligger “Frederiksdal”, der blev opført i 1870.
\nI næsten 100 år fungerede Frederiksdal som skovriderbolig under Vilhelmsborg.\u00A0
\nI 1943 blev der indrettet Tyrolerkro, og senere har Frederiksdal været brugt som tegnestue for arkitektfirmaet Møller og Grønborg. I dag er den gamle skovriderbolig omdannet til privatbolig.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv.
\nSkjult bag træerne på Beder Landevejs vestlige side ligger “Frederiksdal”, der blev opført i 1870.
\nI næsten 100 år fungerede Frederiksdal som skovriderbolig under Vilhelmsborg.\u00A0
\nI 1943 blev der indrettet Tyrolerkro, og senere har Frederiksdal været brugt som tegnestue for arkitektfirmaet Møller og Grønborg. I dag er den gamle skovriderbolig omdannet til privatbolig.
\nFoto: Beder-Malling Egnsarkiv.
\nGården Lystruplund blev flyttet til denne adresse i forbindelse med jernbanens indvielse i 1877. Det blev drevet som landbrug til 1960’erne, hvor jorden blev solgt.
\nI 1965 opfordrede Elsted Kommune Boligforeningen Ringgården til at bygge almennyttige boliger i området. Det nye boligområde, som blev opført syd jernbanen, har i dag navn efter det gamle Lystruplund.
\nBilledet af Lystruplund er fra slutningen af 1960’erne – man ser banen og stationen i baggrunden og Skæringvej nederst i billedet. Bemærk at træerne er bevaret og kan ses langs Skæringvej den dag i dag.
\nFoto fra Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
","Longitude":10.236031,"Latitude":56.228499,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v0udqqpu/10-lystruplund-med-banen-i-baggrunden.jpg"}],"Description":"Gården Lystruplund blev flyttet til denne adresse i forbindelse med jernbanens indvielse i 1877. Det blev drevet som landbrug til 1960’erne, hvor jorden blev solgt.
\nI 1965 opfordrede Elsted Kommune Boligforeningen Ringgården til at bygge almennyttige boliger i området. Det nye boligområde, som blev opført syd jernbanen, har i dag navn efter det gamle Lystruplund.
\nBilledet af Lystruplund er fra slutningen af 1960’erne – man ser banen og stationen i baggrunden og Skæringvej nederst i billedet. Bemærk at træerne er bevaret og kan ses langs Skæringvej den dag i dag.
\nFoto fra Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Skæringvej 25, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2512,"Name":"Kildegården","Description":"Kildegården lå omkring hvor Netto ligger i dag. Bag gården skimtes på billedet Petermindesvej og til højre anes Lystrupvej. Gården blev revet ned i 1965. Engvangen er bygget på Kildegårdens jord af boligforeningen Ringgården og var i 1965 noget helt nyt indenfor almennyttige huse.
\nLidt højere oppe ad Lystrupvej i nr. 230 lå Elsted kommunes ”rådhus” fra 1958-1970.
\nFoto: Ukendt fotograf. Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistoriske samling.
\nKildegården lå omkring hvor Netto ligger i dag. Bag gården skimtes på billedet Petermindesvej og til højre anes Lystrupvej. Gården blev revet ned i 1965. Engvangen er bygget på Kildegårdens jord af boligforeningen Ringgården og var i 1965 noget helt nyt indenfor almennyttige huse.
\nLidt højere oppe ad Lystrupvej i nr. 230 lå Elsted kommunes ”rådhus” fra 1958-1970.
\nFoto: Ukendt fotograf. Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistoriske samling.
\nKirstinelund, der ligger på Skæringvej i dag, blev genopbygget i 1915 efter en brand forårsaget af et tordenvejr den 5. juli 1915.
\nDen oprindelige gård var fæstegård under Skårupgård og lå inde i Lystrup by, den blev flyttet til dens nuværende placering i 1858.
\nDen er en af de sidste gårde i Lystrup, der stadig drives som landbrug. I dag udelukkende med planteavl.
\nNår man passerer Sønderskovvej, kan man måske nå at stoppe op og se ned over mosen. Her har der boet mennesker siden jægerstenalderen for omkring 7000 år siden – altså 5000 år før vor tidsregning.
\nI Elev enge er der fundet tre stammebåde der\u00A0er ca. 7000 år gamle og dermed Nordeuropas ældste både. Egådalen var for 7000 år siden en fjord.
\nFoto: Ukendt fotograf. Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistoriske samling.
\nKirstinelund, der ligger på Skæringvej i dag, blev genopbygget i 1915 efter en brand forårsaget af et tordenvejr den 5. juli 1915.
\nDen oprindelige gård var fæstegård under Skårupgård og lå inde i Lystrup by, den blev flyttet til dens nuværende placering i 1858.
\nDen er en af de sidste gårde i Lystrup, der stadig drives som landbrug. I dag udelukkende med planteavl.
\nNår man passerer Sønderskovvej, kan man måske nå at stoppe op og se ned over mosen. Her har der boet mennesker siden jægerstenalderen for omkring 7000 år siden – altså 5000 år før vor tidsregning.
\nI Elev enge er der fundet tre stammebåde der\u00A0er ca. 7000 år gamle og dermed Nordeuropas ældste både. Egådalen var for 7000 år siden en fjord.
\nFoto: Ukendt fotograf. Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistoriske samling.
\nLægården har været fæstegård under Skårupgård og blev frikøbt i 1801.
\nI 1864 blev gården ved en fejltagelse brændt ned af tyskerne, og der mangler derfor en del viden om den oprindelige gård.
\nDog står der i haven et pæretræ, der stammer fra Skårupgård. Sammen med tre æbletræer var det en gave fra godset, da gården overgik til selveje.
\nPå Lægården var man de første, der avlede roer i Lystrup
\nFoto: Ukendt fotograf, 2020. Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistoriske samling.
\nLægården har været fæstegård under Skårupgård og blev frikøbt i 1801.
\nI 1864 blev gården ved en fejltagelse brændt ned af tyskerne, og der mangler derfor en del viden om den oprindelige gård.
\nDog står der i haven et pæretræ, der stammer fra Skårupgård. Sammen med tre æbletræer var det en gave fra godset, da gården overgik til selveje.
\nPå Lægården var man de første, der avlede roer i Lystrup
\nFoto: Ukendt fotograf, 2020. Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistoriske samling.
\nPå Skæringvej 112 lå fra 1965 til 1990 brandstationen i Lystrup.
\nFør den tid havde man et brandberedskab bestående af et udvalg af områdets mænd, der havde en brandsprøjte i et skur ved gadekæret eller branddammen i Elsted.
\nFra 1965 havde Elsted kommune overenskomst med Falck Zonen om brandslukning.
\nFoto: Ukendt fotograf. Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nPå Skæringvej 112 lå fra 1965 til 1990 brandstationen i Lystrup.
\nFør den tid havde man et brandberedskab bestående af et udvalg af områdets mænd, der havde en brandsprøjte i et skur ved gadekæret eller branddammen i Elsted.
\nFra 1965 havde Elsted kommune overenskomst med Falck Zonen om brandslukning.
\nFoto: Ukendt fotograf. Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nPå Møgelsgårdsvej 1 holdte byens smed til. Smeden i Lystrup var ansat af bønderne i byen frem til 1923, hvor han blev selvstændig.
\nSmedjen lå på grænsen mellem Aarhus og Randers Amt, og myten fortæller, at smeden stod i Aarhus Amt og slog på ambolten i Randers Amt.
\nOverfor smedjen ligger i dag et parcelhus. Det blev i 1956 bygget af frivillige, som Lystrup Idræt Forenings første klubhus.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1912. Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nPå Møgelsgårdsvej 1 holdte byens smed til. Smeden i Lystrup var ansat af bønderne i byen frem til 1923, hvor han blev selvstændig.
\nSmedjen lå på grænsen mellem Aarhus og Randers Amt, og myten fortæller, at smeden stod i Aarhus Amt og slog på ambolten i Randers Amt.
\nOverfor smedjen ligger i dag et parcelhus. Det blev i 1956 bygget af frivillige, som Lystrup Idræt Forenings første klubhus.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1912. Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nPrivatbanen Aarhus–Ryomgård blev åbnet 1. december 1877.
\nGrenåbanen blev under De Danske Statsbaner (DSB) lænket sammen med Randers-Grenå banen i 1879.
Der var brevopsamlingssted på stationen, og i 1916 fik Lystrup Station status som postekspedition. Før var al post gået via Lisbjerg, nu var adressen pr. Lystrup.
I midten af 1970’erne blev Lystrup station nedrevet, og 4. august 1979 blev Nærbanen Århus-Hornslet indviet.
\nVed jernbanen lå også Lystrup Kro med købmandsforretning. Kroen blev drevet indtil 1974. Efterfølgende blev bygningen nedrevet og i 1981 blev der bygget 4 dobbelthuse på kroens område.
\nFoto: Ukendt fotograf. Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nPrivatbanen Aarhus–Ryomgård blev åbnet 1. december 1877.
\nGrenåbanen blev under De Danske Statsbaner (DSB) lænket sammen med Randers-Grenå banen i 1879.
Der var brevopsamlingssted på stationen, og i 1916 fik Lystrup Station status som postekspedition. Før var al post gået via Lisbjerg, nu var adressen pr. Lystrup.
I midten af 1970’erne blev Lystrup station nedrevet, og 4. august 1979 blev Nærbanen Århus-Hornslet indviet.
\nVed jernbanen lå også Lystrup Kro med købmandsforretning. Kroen blev drevet indtil 1974. Efterfølgende blev bygningen nedrevet og i 1981 blev der bygget 4 dobbelthuse på kroens område.
\nFoto: Ukendt fotograf. Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nMejeriet på Bygaden 24 blev oprettet i 1888 som andelsmejeri af en kreds af egnens landmænd. I 1934 gik man over til at tappe mælk på glasflasker.
\nLystrup Andelsmejeri ophørte i 1956, og bygningerne blev købt af Århus Hørkram, der blandt andet fremstillede ristede løg og syltede agurker. Ved Århus Hørkram arbejdede 12 damer, som til sammen skrællede 2 tons gulerødder om dagen og stegte løg, så det kunne lugtes i hele byen.
\nFoto: Mejeriet i Lystrup, Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nMejeriet på Bygaden 24 blev oprettet i 1888 som andelsmejeri af en kreds af egnens landmænd. I 1934 gik man over til at tappe mælk på glasflasker.
\nLystrup Andelsmejeri ophørte i 1956, og bygningerne blev købt af Århus Hørkram, der blandt andet fremstillede ristede løg og syltede agurker. Ved Århus Hørkram arbejdede 12 damer, som til sammen skrællede 2 tons gulerødder om dagen og stegte løg, så det kunne lugtes i hele byen.
\nFoto: Mejeriet i Lystrup, Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nStenen ved Bygaden 17, er en såkaldt \"genforeningssten\".
\nDen er sat op for at mindes at det nordlige Slesvig blev genforenet med Danmark d. 15. juni 1920. Området havde siden krigen i 1864 været en del af det tyske rige, men efter en afstemning blev området igen en del af Danmark.\u00A0
","Longitude":10.234917998313904,"Latitude":56.23185014810622,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/04elue15/06-genforeningsstenen.jpg"}],"Description":"Stenen ved Bygaden 17, er en såkaldt \"genforeningssten\".
\nDen er sat op for at mindes at det nordlige Slesvig blev genforenet med Danmark d. 15. juni 1920. Området havde siden krigen i 1864 været en del af det tyske rige, men efter en afstemning blev området igen en del af Danmark.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Bygaden 20, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2523,"Name":"Bygaden","Description":"Bygaden har gennem tiden været hjemsted for flere mindre virksomheder.
\nBygaden 1 har en lang historie som både afholdshotel, handelsbank og videobank. I en periode var der også pensionat på stedet, ligesom der har været bespisning af arbejdere fra Thorsens fabrikker.
\nI Bygaden 10 var der i 1950’erne og frem til 1972 et is-hus. Overfor i nummer 11 boede barber Sørensen. Cykelhandler Laier lå i nummer 12 i 1930, og fra 1934 til de lukkede i 1973 blev der også solgt benzin.
I Bygaden 14 lå byens telefoncentral igennem flere år.
I Bygaden 16 opførte bygherre Bager S. Sørensen 18-19 en bygning, hvor der senere blev drevet tømrer- og snedkerværksted samtidig med, at der var brødudsalg.
\nFra 1964-72 drev Grethe og Søren Lægdsmand vaskeriet Wascator i bygningen.
\nFoto: Laiers hus på Bygaden 12, Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nBygaden har gennem tiden været hjemsted for flere mindre virksomheder.
\nBygaden 1 har en lang historie som både afholdshotel, handelsbank og videobank. I en periode var der også pensionat på stedet, ligesom der har været bespisning af arbejdere fra Thorsens fabrikker.
\nI Bygaden 10 var der i 1950’erne og frem til 1972 et is-hus. Overfor i nummer 11 boede barber Sørensen. Cykelhandler Laier lå i nummer 12 i 1930, og fra 1934 til de lukkede i 1973 blev der også solgt benzin.
I Bygaden 14 lå byens telefoncentral igennem flere år.
I Bygaden 16 opførte bygherre Bager S. Sørensen 18-19 en bygning, hvor der senere blev drevet tømrer- og snedkerværksted samtidig med, at der var brødudsalg.
\nFra 1964-72 drev Grethe og Søren Lægdsmand vaskeriet Wascator i bygningen.
\nFoto: Laiers hus på Bygaden 12, Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nPå Lille Elstedvej 13 lå Lystrups første Brugsforretning.
\nButikken åbnede 31 oktober 1962, og var fra begyndelsen for lille på grund af byggestop. I 1965 blev Brugsen derfor udvidet.
\nGrunden på Lille Elstedvej 13 rummede ikke mange udvidelsesmuligheder, så i 1978 flyttede Brugsen til Lystrup Centervej. Siden har alarmfirmaet MicroSign haft til huse i bygningen, som i dag er omdannet til tre moderne lejligheder.
\nFoto: Brugsen på Lille Elstedvej, Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nPå Lille Elstedvej 13 lå Lystrups første Brugsforretning.
\nButikken åbnede 31 oktober 1962, og var fra begyndelsen for lille på grund af byggestop. I 1965 blev Brugsen derfor udvidet.
\nGrunden på Lille Elstedvej 13 rummede ikke mange udvidelsesmuligheder, så i 1978 flyttede Brugsen til Lystrup Centervej. Siden har alarmfirmaet MicroSign haft til huse i bygningen, som i dag er omdannet til tre moderne lejligheder.
\nFoto: Brugsen på Lille Elstedvej, Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nI 1954 kom den første større industri til Lystrup-Elsted, da G.A.L. Thorsen fik tilladelse til at anlægge en fabrik ved Vester og Øster Havevej. Fabrikken fremstillede stålvaske, og i begyndelsen kom de 45 medarbejdere med tog fra Aarhus.
\nSenere fremstillede Thorsen alt fra Campingvogne til radiatorer, og i en periode var der op mod 300 ansatte. Fabrikkerne lukkede i 1970, og i 1984 blev Thorsens gamle fabriksbygninger ombygget til 70 boliger.
\nFoto: Thorsens fabrikker, Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nI 1954 kom den første større industri til Lystrup-Elsted, da G.A.L. Thorsen fik tilladelse til at anlægge en fabrik ved Vester og Øster Havevej. Fabrikken fremstillede stålvaske, og i begyndelsen kom de 45 medarbejdere med tog fra Aarhus.
\nSenere fremstillede Thorsen alt fra Campingvogne til radiatorer, og i en periode var der op mod 300 ansatte. Fabrikkerne lukkede i 1970, og i 1984 blev Thorsens gamle fabriksbygninger ombygget til 70 boliger.
\nFoto: Thorsens fabrikker, Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nLystrup Kirke er indviet 1. søndag i advent 1989.
\nKirken er tegnet af arkitektfirmaet Regnbuen med arkitekterne Anders Bové Christensen og Kaj Mikkelsen.
\nKirkens udsmykning er udført af maleren og billedkunstneren Hans Berg, der har stået for kobberaltertavlen ”Håbets port” og kirkens indre farvesætning. Billedhuggeren Ole Hempel har skabt alterbord, døbefond og prædikestol i blå bornholmsk granit.
\nVed udstillingen ”En kirke bliver til” fortalte Lystrup Kirkes Menighedsrådsformand ”Sagnet om Lyr”. Her står blandt andet: ”Den nye kirke fik facon som en vældig skibsstævn med tårnet forrest, så det så ud til helt at kløve Lyrs gamle gravhøj.
\nI 1994 blev Lystrup og Elev samlet til ét pastorat, og Elsted blev et selvstændigt pastorat uden annekssogn.
\nFoto: Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistoriske samling
","Longitude":10.234078,"Latitude":56.235531,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cirkxe0x/01-lystrup-kirke.jpg"}],"Description":"Lystrup Kirke er indviet 1. søndag i advent 1989.
\nKirken er tegnet af arkitektfirmaet Regnbuen med arkitekterne Anders Bové Christensen og Kaj Mikkelsen.
\nKirkens udsmykning er udført af maleren og billedkunstneren Hans Berg, der har stået for kobberaltertavlen ”Håbets port” og kirkens indre farvesætning. Billedhuggeren Ole Hempel har skabt alterbord, døbefond og prædikestol i blå bornholmsk granit.
\nVed udstillingen ”En kirke bliver til” fortalte Lystrup Kirkes Menighedsrådsformand ”Sagnet om Lyr”. Her står blandt andet: ”Den nye kirke fik facon som en vældig skibsstævn med tårnet forrest, så det så ud til helt at kløve Lyrs gamle gravhøj.
\nI 1994 blev Lystrup og Elev samlet til ét pastorat, og Elsted blev et selvstændigt pastorat uden annekssogn.
\nFoto: Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistoriske samling
"}],"Contact":{"Address":"Lystrup Centervej 80, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2545,"Name":"Lystrup Handelscenter","Description":"Ved Handelcenterets opførelse var visionen at skabe et ”City-område” på Hedeskovarealet, som var blevet udstykket i 1966.
\nBag handelscenteret stod Wilson Jørgensen, som selv åbnede en tekstilforretning den 10. november 1966, i den ejendom hvor Nordea ligger i dag. Bygningen, der ligger for sig selv længst ind ad Bystævnet, var hans private villa. Den har senere blandt andet været posthus.
\nCentret har huset mange forskellige forretninger, men fra begyndelsen fandtes her både bank og kiosk. Desuden vil mange huske H.H. Isenkram, Frugt og grønt og Tandlæge Hubert Petersen. Wilson Jørgensen solgte centret i 1971.
\nFoto: Handelscenteret i Lystrup ca. 1976, Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nVed Handelcenterets opførelse var visionen at skabe et ”City-område” på Hedeskovarealet, som var blevet udstykket i 1966.
\nBag handelscenteret stod Wilson Jørgensen, som selv åbnede en tekstilforretning den 10. november 1966, i den ejendom hvor Nordea ligger i dag. Bygningen, der ligger for sig selv længst ind ad Bystævnet, var hans private villa. Den har senere blandt andet været posthus.
\nCentret har huset mange forskellige forretninger, men fra begyndelsen fandtes her både bank og kiosk. Desuden vil mange huske H.H. Isenkram, Frugt og grønt og Tandlæge Hubert Petersen. Wilson Jørgensen solgte centret i 1971.
\nFoto: Handelscenteret i Lystrup ca. 1976, Lystrup, Elev og Elsted Lokalhistorisk Arkiv.
\nMed Kommunalreformen i 1970 flyttede biblioteket til Lystrup på Bystævnet 4B.
\nOmrådets bibliotek havde ellers fra 1890 ligget i først Elev, og et par år senere flyttede det til Elsted. Begge biblioteker havde til huse i de gamle kommuneskoler.\u00A0
\nI dag omfatter biblioteket foruden bogudlån, musik, film og internet også borgerservice.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.228024721145628,"Latitude":56.23433682500645,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5y5djall/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1042.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/japfxu2q/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1043.jpg"}],"Description":"Med Kommunalreformen i 1970 flyttede biblioteket til Lystrup på Bystævnet 4B.
\nOmrådets bibliotek havde ellers fra 1890 ligget i først Elev, og et par år senere flyttede det til Elsted. Begge biblioteker havde til huse i de gamle kommuneskoler.\u00A0
\nI dag omfatter biblioteket foruden bogudlån, musik, film og internet også borgerservice.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2547,"Name":"Sankt Josephs Hospital","Description":"Sankt Josephs Hospital blev indviet i 1907, og var indtil 1971 ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden. Det var et værdifuldt supplement til det kommunale sundhedsvæsen, og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler.
\nHospitalet var indrettet med sengestuer, laboratorier, børnesygestuer, operationsstue, badeanstalt og en polioklinik. Øverste etage var indrettet til de sygeplejeuddannede nonner med boliger og andagtsrum.
\nI 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet, men\u00A0 med tiden faldt tilgangen af nonner, og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen sælge hospitalet til Aarhus Amt. Hospitalsdriften forsatte frem til 1985, hvor de sidste patienter blev overflyttet til Marselisborg Hospital.
\nI 2015 blev bygningen solgt til det aarhusianske spiludviklerfirma Kiloo, der har foretaget en gennemgribende renovering af det gamle hospital.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1907, Den Gamle By.
","Longitude":10.202953,"Latitude":56.144757,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mlzooxbj/sct-josephs-hospital-1907-ukendt.jpg"}],"Description":"Sankt Josephs Hospital blev indviet i 1907, og var indtil 1971 ejet og drevet af den katolske Sankt Josephs Orden. Det var et værdifuldt supplement til det kommunale sundhedsvæsen, og driften af hospitalet foregik i tæt samarbejde med byens resterende hospitaler.
\nHospitalet var indrettet med sengestuer, laboratorier, børnesygestuer, operationsstue, badeanstalt og en polioklinik. Øverste etage var indrettet til de sygeplejeuddannede nonner med boliger og andagtsrum.
\nI 1957 boede og arbejdede der i alt 18 sygeplejeuddannede søstre på hospitalet, men\u00A0 med tiden faldt tilgangen af nonner, og i 1971 måtte Sct. Joseph Ordenen sælge hospitalet til Aarhus Amt. Hospitalsdriften forsatte frem til 1985, hvor de sidste patienter blev overflyttet til Marselisborg Hospital.
\nI 2015 blev bygningen solgt til det aarhusianske spiludviklerfirma Kiloo, der har foretaget en gennemgribende renovering af det gamle hospital.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1907, Den Gamle By.
"}],"Contact":{"Address":"Tietgens Plads 12, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2548,"Name":"Harald Jensens Plads","Description":"Harald Jensens Plads blev indviet i 1929, og var en del af den helhedsplan som blev udarbejde for Frederiksbjerg i 1898.
\nPladsen blev opkaldt efter Harald Otto Jensen, som var byrådsmedlem, landstingsmand og redaktør på den socialdemokratiske Aarhus-avis, Demokraten.
\nI følge helhedsplanen skulle Ringgaden gøre trafikken fra byens ydreområder mere sammenhængende, og få trafikken til midtbyen til at flyde lettere.\u00A0Det var en fremsynet plan, for området rundt om byen var i 1898 endnu blot markjord.
\nDen forsatte udbygning af Frederiksbjerg førte en øget trafik med sig, og Harald Jensens Plads blev hurtigt knudepunkt for byens mange busser, cyklister og billister. I 1952 blev pladsen derfor udvidet med et underjordisk parkeringsanlæg, som skulle imødegå det stigende trafikale pres området efter at\u00A0flere husstande begyndte at få egen bil.
\nFoto: E.A. Ebbesen, 1929, Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.189347267150877,"Latitude":56.14382413757049,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wdvpv15c/harald-jensens-plads-e-a-ebbesen-ca-1929.jpg"}],"Description":"Harald Jensens Plads blev indviet i 1929, og var en del af den helhedsplan som blev udarbejde for Frederiksbjerg i 1898.
\nPladsen blev opkaldt efter Harald Otto Jensen, som var byrådsmedlem, landstingsmand og redaktør på den socialdemokratiske Aarhus-avis, Demokraten.
\nI følge helhedsplanen skulle Ringgaden gøre trafikken fra byens ydreområder mere sammenhængende, og få trafikken til midtbyen til at flyde lettere.\u00A0Det var en fremsynet plan, for området rundt om byen var i 1898 endnu blot markjord.
\nDen forsatte udbygning af Frederiksbjerg førte en øget trafik med sig, og Harald Jensens Plads blev hurtigt knudepunkt for byens mange busser, cyklister og billister. I 1952 blev pladsen derfor udvidet med et underjordisk parkeringsanlæg, som skulle imødegå det stigende trafikale pres området efter at\u00A0flere husstande begyndte at få egen bil.
\nFoto: E.A. Ebbesen, 1929, Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Harald Jensens Plads, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2549,"Name":"Ingerslevs Boulevard","Description":"I 1899 begyndte anlæggelsen af Ingerslevs Boulevard, med fire rækker af elmetræer langs vejen. Boulevarden indgik i den helhedsplan, som blev lavet for Frederiksbjerg i 1898, som skulle skabe en bedre sammenhæng mellem midtbyen og de nye områder der var under udvikling udenfor byen. Boulevarden er opkaldt efter indenrigsminister og godsejer H.P. Ingerslev, der i 1896 solgte jorden til Aarhus Kommune.
\nI dag er Ingerslevs boulevard mest kendt for de ugentlige torvedage, der har været afholdt siden 1952. Der har dog været torvehandel i området, på Ingerslevs Plads, helt tilbage fra 1903. Hver onsdag og lørdag er der torvedag med 60-80 boder, som byder på et overflødighedshorn af råvarer af højeste kvalitet, og her er et folkeliv, der nærmest giver en sydlandske stemning. Du finder alt, hvad hjertet kan begære til et storslået måltid. På udvalgte søndage er der bagagerumsmarked på stedet.
\nPå billeder ses Ingerslevs Boulevard i sine spæde dage med N. J. Fjordsgade Skole under opførsel til venstre og Aarhus Amtssygehus til højre.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1909, Den Gamle By.
\nI 1899 begyndte anlæggelsen af Ingerslevs Boulevard, med fire rækker af elmetræer langs vejen. Boulevarden indgik i den helhedsplan, som blev lavet for Frederiksbjerg i 1898, som skulle skabe en bedre sammenhæng mellem midtbyen og de nye områder der var under udvikling udenfor byen. Boulevarden er opkaldt efter indenrigsminister og godsejer H.P. Ingerslev, der i 1896 solgte jorden til Aarhus Kommune.
\nI dag er Ingerslevs boulevard mest kendt for de ugentlige torvedage, der har været afholdt siden 1952. Der har dog været torvehandel i området, på Ingerslevs Plads, helt tilbage fra 1903. Hver onsdag og lørdag er der torvedag med 60-80 boder, som byder på et overflødighedshorn af råvarer af højeste kvalitet, og her er et folkeliv, der nærmest giver en sydlandske stemning. Du finder alt, hvad hjertet kan begære til et storslået måltid. På udvalgte søndage er der bagagerumsmarked på stedet.
\nPå billeder ses Ingerslevs Boulevard i sine spæde dage med N. J. Fjordsgade Skole under opførsel til venstre og Aarhus Amtssygehus til højre.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1909, Den Gamle By.
\nHallssti, der dengang hed Hallsvej, blev i 1875 navngivet efter politikeren og juristen Carl Christian Hall (1812-88).
\nI 1920'erne gennemgik banegården, det omkringliggende område og baneterrænet store ombygninger og udvidelser. Det galt også Hallssti. Da banegraven blev udvidet i mod syd, blev hele den nordlige husrække på vejen revet ned, og Hallsvej blev til Hallssti.
\nPå billedet ses Hallsvej omkring 1907. Billedet er taget fra Dybbølgade mod Frederiks Allé.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1907, Den Gamle By
\nHallssti, der dengang hed Hallsvej, blev i 1875 navngivet efter politikeren og juristen Carl Christian Hall (1812-88).
\nI 1920'erne gennemgik banegården, det omkringliggende område og baneterrænet store ombygninger og udvidelser. Det galt også Hallssti. Da banegraven blev udvidet i mod syd, blev hele den nordlige husrække på vejen revet ned, og Hallsvej blev til Hallssti.
\nPå billedet ses Hallsvej omkring 1907. Billedet er taget fra Dybbølgade mod Frederiks Allé.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1907, Den Gamle By
\nJægergårdsgade er opkaldt efter den i dag nedrevne “Jægergården”, der oprindeligt blev opført som et markhus under Marselisborg Gods.
\nSelvom den oprindelige bygning i dag er væk lever navnet videre, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet Jægergården.
\nJægergården lå i sin tid langt uden for byen. Så langt ude at det landlige liv blev for meget for købmand Anders Malling, der i 1851, efter kun få år på Jægergården, valgte at flytte tilbage til byen.
\nDa jernbanen kom til Aarhus i 1862, blev Jægergårdens idylliske landlige omgivelser dog hurtigt erstattet af store jernbaneværksteder.
\nI starten af 1900-tallet, hvor billedet er taget, var Jægergården helt klemt inde af industri, og bygningen blev nedrevet i 1910. Inden da havde bygningen i en årrække fungeret som administrationsbygning for Centralværkstedet.
\nFoto: Hammerschmidt Foto, ca. 1905. Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.207245,"Latitude":56.148619,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u13epoto/jægergården-hammerschmidt-ca-1905-lille.jpg"}],"Description":"Jægergårdsgade er opkaldt efter den i dag nedrevne “Jægergården”, der oprindeligt blev opført som et markhus under Marselisborg Gods.
\nSelvom den oprindelige bygning i dag er væk lever navnet videre, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet Jægergården.
\nJægergården lå i sin tid langt uden for byen. Så langt ude at det landlige liv blev for meget for købmand Anders Malling, der i 1851, efter kun få år på Jægergården, valgte at flytte tilbage til byen.
\nDa jernbanen kom til Aarhus i 1862, blev Jægergårdens idylliske landlige omgivelser dog hurtigt erstattet af store jernbaneværksteder.
\nI starten af 1900-tallet, hvor billedet er taget, var Jægergården helt klemt inde af industri, og bygningen blev nedrevet i 1910. Inden da havde bygningen i en årrække fungeret som administrationsbygning for Centralværkstedet.
\nFoto: Hammerschmidt Foto, ca. 1905. Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Jægergårdsgade 99, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2623,"Name":"Geding-Kasted Mose","Description":"Se videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt\u00A0 i Geding-Kasted Mose.
\nI mosen og de omkringliggende enge kan du se et mangfoldigt dyre- og planteliv, smukke farver og skønne dufte. Udforsk sjældne planter som majgøgeurt, engskær og pilealant, og nyd synet af rådyr, ræve og oddere. Eller se om du kan spotte Pungmejsen, der er en sjælden ynglefugl i Danmark.
\nGangbroer og stier sikrer, at du kommer tørskoet gennem landskabet.
\nSmør en madpakke hjemmefra, og nyd den i mosens flotte og rolige omgivelser ved de opstillede borde og bænke. Eller tag picnic-tæppet med, og nyd maden fra skovbunden til en frokost i det grønne.
\nFoto: Aidin Esmaeli
\nVideo: Laura Bisgaard Krogh
","Longitude":10.098481,"Latitude":56.211127,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ev3liswn/kasted-mose-geding-aidin.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5hydnkml/geding-kasted-mose-3-min-20-mb.mp4"}],"Description":"Se videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt\u00A0 i Geding-Kasted Mose.
\nI mosen og de omkringliggende enge kan du se et mangfoldigt dyre- og planteliv, smukke farver og skønne dufte. Udforsk sjældne planter som majgøgeurt, engskær og pilealant, og nyd synet af rådyr, ræve og oddere. Eller se om du kan spotte Pungmejsen, der er en sjælden ynglefugl i Danmark.
\nGangbroer og stier sikrer, at du kommer tørskoet gennem landskabet.
\nSmør en madpakke hjemmefra, og nyd den i mosens flotte og rolige omgivelser ved de opstillede borde og bænke. Eller tag picnic-tæppet med, og nyd maden fra skovbunden til en frokost i det grønne.
\nFoto: Aidin Esmaeli
\nVideo: Laura Bisgaard Krogh
"}],"Contact":{"Address":"Geding-Kasted Mose, Tovhøjvej, 8381 Tilst","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":2625,"Name":"Tulshøj Gravhøj","Description":"Tulshøj i Holme Bjerge-fredningen, er en af de få bevarede gravhøje, som stadig eksistere i området syd for Aarhus.\u00A0
\nTulshøj er den næst største gravhøj i syd-området, kun Jelshøj er højere. Den blev til i bronzealderen og var beregnet for de fornemmeste slægter.
\nHvis du står på Tulshøj, kan du se ud over Aarhus i nord, Giber Ådal i syd, og skovene omkring Moesgård og helt ned til Aarhusbugten.
\nDer er fra Tulshøj til Jelshøj en afmærket vandrerute, som bestemt er et besøg værd.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.16845,"Latitude":56.091892,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kd3nrgwq/opdag-aarhus_gorm-branderup0163.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kx0iotdd/opdag-aarhus_gorm-branderup0166.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ojtlqhq2/opdag-aarhus_gorm-branderup0165.jpg"}],"Description":"Tulshøj i Holme Bjerge-fredningen, er en af de få bevarede gravhøje, som stadig eksistere i området syd for Aarhus.\u00A0
\nTulshøj er den næst største gravhøj i syd-området, kun Jelshøj er højere. Den blev til i bronzealderen og var beregnet for de fornemmeste slægter.
\nHvis du står på Tulshøj, kan du se ud over Aarhus i nord, Giber Ådal i syd, og skovene omkring Moesgård og helt ned til Aarhusbugten.
\nDer er fra Tulshøj til Jelshøj en afmærket vandrerute, som bestemt er et besøg værd.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Jelshøjvej, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2626,"Name":"Hørret Eng","Description":"I et spændende kuperet terræn ligger et smukt dalstrøg, der rummer vandløb, græsningsarealer, moser, tilgrænsende skov og læbælter.
\nBåde eng og vandløb er beskyttet under naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket betyder, at arealet er et værdifuldt naturområde, som skal bevares.
\nDet store engstykke syd/sydvest for Hørret Skov består af både tørre og fugtige engarealer. En stor del af området blev tidligere brugt til høslet og til græsning for kreaturerne fra de nærliggende landsbyer.
Græsning med kreaturer har været med til at udvikle engenes artsrigdom. Kreaturerne forhindrer nemlig, at grove græsser og piletræer breder sig. Det sikrer lys til blomsterplanterne, der tiltrækker sommerfugle og insekter
Skoven byder på gode skovveje med mange spændende afstikkere ind ad mindre stier, så tag solidt fodtøj på og gå på opdagelse. Skoven er også meget velegnet at ride i.
","Longitude":10.186332,"Latitude":56.078486,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/euzlsrqo/hørret-eng-1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/npoh2y3x/hørret-eng-5-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vfreazp5/hørret-eng-4-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0fflgvdn/hørret-eng-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lnvg5opn/hørret-eng-2-lille.jpg"}],"Description":"I et spændende kuperet terræn ligger et smukt dalstrøg, der rummer vandløb, græsningsarealer, moser, tilgrænsende skov og læbælter.
\nBåde eng og vandløb er beskyttet under naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket betyder, at arealet er et værdifuldt naturområde, som skal bevares.
\nDet store engstykke syd/sydvest for Hørret Skov består af både tørre og fugtige engarealer. En stor del af området blev tidligere brugt til høslet og til græsning for kreaturerne fra de nærliggende landsbyer.
Græsning med kreaturer har været med til at udvikle engenes artsrigdom. Kreaturerne forhindrer nemlig, at grove græsser og piletræer breder sig. Det sikrer lys til blomsterplanterne, der tiltrækker sommerfugle og insekter
Skoven byder på gode skovveje med mange spændende afstikkere ind ad mindre stier, så tag solidt fodtøj på og gå på opdagelse. Skoven er også meget velegnet at ride i.
"}],"Contact":{"Address":"Hovstien, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2627,"Name":"Mindesten ved Bispelundvej","Description":"Under det store bøgetræ, hvor Bispelundvej mødes med Kvægdriften, står en sten med indskriften: ”To tyske soldater 1849”. Stenen er et minde fra treårskrigen, fra 1848 til 1850, der var en af 1800-tallets første nationalitetskrige. Krigen var samtidig en borgerkrig, da den slesvig-holstenske oprørshær kæmpede mod den danske regeringshær.
\nMindestenen for de to tyske soldater markerer en historisk begivenhed fra krigen. Tyskerne havde deres hovedkvarter på Vilhelmsborg. Hele vejen derfra og ud til havet ved Moesgård Strand, havde de dannet en kæde for at sikre, at danskerne ikke kunne komme forbi til general Olaf Rye, der lå med sine tropper nord for Aarhus bygrænse.
\nHistorien lyder, at en dansk dragon imidlertid ville igennem kæden, og for at komme igennem måtte han dræbe to tyskere. Stedet kaldes derfor også Tyskernes begravelse.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.234029,"Latitude":56.079838,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kqqhp4dr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0286.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2g1agbxn/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0287.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a3hjo3v1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0288.jpg"}],"Description":"Under det store bøgetræ, hvor Bispelundvej mødes med Kvægdriften, står en sten med indskriften: ”To tyske soldater 1849”. Stenen er et minde fra treårskrigen, fra 1848 til 1850, der var en af 1800-tallets første nationalitetskrige. Krigen var samtidig en borgerkrig, da den slesvig-holstenske oprørshær kæmpede mod den danske regeringshær.
\nMindestenen for de to tyske soldater markerer en historisk begivenhed fra krigen. Tyskerne havde deres hovedkvarter på Vilhelmsborg. Hele vejen derfra og ud til havet ved Moesgård Strand, havde de dannet en kæde for at sikre, at danskerne ikke kunne komme forbi til general Olaf Rye, der lå med sine tropper nord for Aarhus bygrænse.
\nHistorien lyder, at en dansk dragon imidlertid ville igennem kæden, og for at komme igennem måtte han dræbe to tyskere. Stedet kaldes derfor også Tyskernes begravelse.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bispelundvej, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2628,"Name":"Kirkeskoven, Sortemosen og Skovridergården","Description":"Den lille skov, der ligger mellem Oddervej og Skovridervej, hedder “Kirkeskoven”.
\nSkoven er fra naturens hånd en løvskov, der på de tørre lokaliteter domineres af bøg.
Kirkeskoven er især kendetegnet ved en langstrakt askemose, “Sortemosen”, som ligger i lavningen parallelt med grusvejen.
I skoven finder du også den kønne Skovridergård, der blev opført i 1840. Ved siden af Skovridergården ligger Forstbotanisk Have, også kaldet Forsthaven, der indeholder mere end 900 forskellige træer og buske fra hele verden i en charmerende, mangfoldig blanding. Tag en spadseretur under de majestætiske gamle ege- og bøgetræer, der giver haven sit forunderlige, troldeagtige præg.\u00A0
\nDu kan også med fordel besøge skoven om vinteren, hvor havens mange rododendroner og andre stedsegrønner planter gør, at du også får en grøn oplevelse trods frost og sne.
\nSkoven har et rigt fugle- og dyreliv, og hvis du er heldig, kan du se rådyr, egern, spætter og ugler. Haven indeholder også flere damme, hvor du kan møde ænder, blishøns, grønbenet rørhøne og fiskehejrer.
\nDet er ikke tilladt at plukke eller samle planterne i haven.
\nSøværnets Operative Kommando har en sendestation i Kirkeskoven, og dele af skoven er derfor indhegnet.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.203542,"Latitude":56.121471,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tdtkh0yp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0355.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q20fjveg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0356.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fwwcv4ia/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0357.jpg"}],"Description":"Den lille skov, der ligger mellem Oddervej og Skovridervej, hedder “Kirkeskoven”.
\nSkoven er fra naturens hånd en løvskov, der på de tørre lokaliteter domineres af bøg.
Kirkeskoven er især kendetegnet ved en langstrakt askemose, “Sortemosen”, som ligger i lavningen parallelt med grusvejen.
I skoven finder du også den kønne Skovridergård, der blev opført i 1840. Ved siden af Skovridergården ligger Forstbotanisk Have, også kaldet Forsthaven, der indeholder mere end 900 forskellige træer og buske fra hele verden i en charmerende, mangfoldig blanding. Tag en spadseretur under de majestætiske gamle ege- og bøgetræer, der giver haven sit forunderlige, troldeagtige præg.\u00A0
\nDu kan også med fordel besøge skoven om vinteren, hvor havens mange rododendroner og andre stedsegrønner planter gør, at du også får en grøn oplevelse trods frost og sne.
\nSkoven har et rigt fugle- og dyreliv, og hvis du er heldig, kan du se rådyr, egern, spætter og ugler. Haven indeholder også flere damme, hvor du kan møde ænder, blishøns, grønbenet rørhøne og fiskehejrer.
\nDet er ikke tilladt at plukke eller samle planterne i haven.
\nSøværnets Operative Kommando har en sendestation i Kirkeskoven, og dele af skoven er derfor indhegnet.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skovlunden, Haveforening, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":2629,"Name":"Svanedammen","Description":"Svanedammen er oprindelig kunstigt anlagt. Er man heldig, kan man se skarver og fiskehejrer på nært hold i dammen.
\nNår vinteren byder på en længerevarende kuldeperiode, og isen er erklæret for sikker, kan man skøjte på søen - en aktivitet Aarhusianere har benyttet i generationer.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.191319,"Latitude":56.13502,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sqoegkw2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0400.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kgso44c0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0401.jpg"}],"Description":"Svanedammen er oprindelig kunstigt anlagt. Er man heldig, kan man se skarver og fiskehejrer på nært hold i dammen.
\nNår vinteren byder på en længerevarende kuldeperiode, og isen er erklæret for sikker, kan man skøjte på søen - en aktivitet Aarhusianere har benyttet i generationer.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skovbrynet, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":2631,"Name":"Havreballe Skov","Description":"Navnet Havreballe stammer tilbage fra 1300-tallet og betyder havrebakken. Skoven tilhørte hovedgården Havreballegård (Kronens sædegård) – senere kaldet Marselisborg. Det nærtliggende Marselisborg Gymnasium er opført på samme sted, som gården lå.
\nHavreballe Skov blev udsat for store ødelæggelser under 2. Verdenskrig. I alt beslaglagde tyskerne (primært den tyske marine) 13 ha og opførte bunkers, barakker og veje. Området var omkranset af to pigtrådshegn. En del af skoven var også mineret. Efter krigen var der i en periode lejr for tyske flygtninge i området øst for Kongevejen.
\nSenere blev barakkerne fjernet, og i 1949 blev sårene i skoven helet med nyplantninger af især eg, og i dag er der også bøg og ask.
\nI Havreballe Skov finder du også en bålhytte, der er ideel til skovture og familieudflugter, hvis du gerne vil have mulighed for at komme i ly under tag. Tæt på finder du Kalvehaven, der er et åbent græsareal med to fodboldmål, hvor I kan spille en omgang fodbold, rundbold og andre mere pladskrævende aktiviteter.
\nUnder et stort, gammelt bøgetræ tæt ved bålhytten og Kalvehaven finder du en bålplads omkranset af tre store sten, der idyllisk ligger ud til en stor, åben lysning, hvor du kan bage pandekager, snobrød eller riste skumfiduser. Husk selv brænde til bålet eller prøv at samle tørre kviste og grene i skoven.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.201254,"Latitude":56.135272,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rezhgupg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0394.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pyvmm30d/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0395.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jk5h1dvf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0396.jpg"}],"Description":"Navnet Havreballe stammer tilbage fra 1300-tallet og betyder havrebakken. Skoven tilhørte hovedgården Havreballegård (Kronens sædegård) – senere kaldet Marselisborg. Det nærtliggende Marselisborg Gymnasium er opført på samme sted, som gården lå.
\nHavreballe Skov blev udsat for store ødelæggelser under 2. Verdenskrig. I alt beslaglagde tyskerne (primært den tyske marine) 13 ha og opførte bunkers, barakker og veje. Området var omkranset af to pigtrådshegn. En del af skoven var også mineret. Efter krigen var der i en periode lejr for tyske flygtninge i området øst for Kongevejen.
\nSenere blev barakkerne fjernet, og i 1949 blev sårene i skoven helet med nyplantninger af især eg, og i dag er der også bøg og ask.
\nI Havreballe Skov finder du også en bålhytte, der er ideel til skovture og familieudflugter, hvis du gerne vil have mulighed for at komme i ly under tag. Tæt på finder du Kalvehaven, der er et åbent græsareal med to fodboldmål, hvor I kan spille en omgang fodbold, rundbold og andre mere pladskrævende aktiviteter.
\nUnder et stort, gammelt bøgetræ tæt ved bålhytten og Kalvehaven finder du en bålplads omkranset af tre store sten, der idyllisk ligger ud til en stor, åben lysning, hvor du kan bage pandekager, snobrød eller riste skumfiduser. Husk selv brænde til bålet eller prøv at samle tørre kviste og grene i skoven.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kongevejen, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":2634,"Name":"Vor Frue Kirke","Description":"Hele området rummer faktisk hele tre kirker: Vor Frue Kirke, Kryptkirken, og Klosterkirken. Her kan du opleve mere end 1000 års kirkehistorie i de tre smukke kirker. Klostret, som blev opført af dominikanermunke, omtales første gang i 1246, men blev antagelig allerede stiftet i 1227.
Vor Frue danner sydfløjen til det relativt velbevarede klosteranlæg. Kirken blev oprindeligt kaldt Skt. Nicolai Kirke og kan efter fundet af dets krypt i 1950'erne dateres tilbage til o. 1000.
Kirken indeholder 3 kirkerum: det store centrale kirkerum, Kryptkirken og Klosterkirken. Kryptkirken er Aarhus' ældste kirke fra 1060. Rummet er Nordens ældste hvælvede rum.
Mulighed for rundvisning efter aftale med kirkekontoret.
Hele området rummer faktisk hele tre kirker: Vor Frue Kirke, Kryptkirken, og Klosterkirken. Her kan du opleve mere end 1000 års kirkehistorie i de tre smukke kirker. Klostret, som blev opført af dominikanermunke, omtales første gang i 1246, men blev antagelig allerede stiftet i 1227.
Vor Frue danner sydfløjen til det relativt velbevarede klosteranlæg. Kirken blev oprindeligt kaldt Skt. Nicolai Kirke og kan efter fundet af dets krypt i 1950'erne dateres tilbage til o. 1000.
Kirken indeholder 3 kirkerum: det store centrale kirkerum, Kryptkirken og Klosterkirken. Kryptkirken er Aarhus' ældste kirke fra 1060. Rummet er Nordens ældste hvælvede rum.
Mulighed for rundvisning efter aftale med kirkekontoret.
Brabrand Kirke er sognekirken i Brabrand Sogn. Kirken ligger i Brabrand, ned til Brabrand Sø. På kirkegården ligger bl.a. forfatteren August F. Schmidt, frihedskæmperen Alf Tolboe Jensen og lægen Christoffer Ditlev Hahn begravet.
De ældste dele af kirken stammer fra første halvdel af 1200-tallet, men den har muligvis afløst en tidligere trækirke. I 1680 kom patronatsretten til baron Constantin Marselis og senere via dennes enke, Sophia Elisabeth Charisius, til stamhuset Constantinsborg. I 1827 overtog sognets tiendeydere kirken og 1. januar 1911 overgik den til selveje.
Selve kirkebygningen består af det oprindelige kor og kirkeskib fra 1200-tallet (orienteret øst-vest med kor mod øst) danner i dag korsarme på kirkens hovedskib (orienteret nord-syd med kor mod syd). De ældste dele blev bygget af kampesten, der i hjørnerne blev tildannet til kvadersten. Kirken blev udvidet i perioden 1300-1500, hvor skibet blev forlænget mod vest og et våbenhus – det nuværende sakristi – tilføjet mod syd. I 1880 blev kirketårnet tilføjet ved Vilhelm Puck.
\nDet nuværende hovedskib stammer fra 1924-1925, hvor man samtidig erstattede den gamle kirkes træloft med krydshvælv og byggede et nyt våbenhus mod øst.
\nI kirkens sydmur er der indmuret en velbevaret romansk gravsten med et processionskors i midten. Den latinske tekst omkring korset lyder: \"HAC CLAVSVS : PETRA CVM : XRO : REGNET IN : ETHRA\" En oversættelse til dansk vil lyde: \"Gid den, der ligger indesluttet under denne sten, må herske med Kristus i himlen\".
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.103148,"Latitude":56.152326,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z3shxweu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0472.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jjjf05jk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0473.jpg"}],"Description":"Brabrand Kirke er sognekirken i Brabrand Sogn. Kirken ligger i Brabrand, ned til Brabrand Sø. På kirkegården ligger bl.a. forfatteren August F. Schmidt, frihedskæmperen Alf Tolboe Jensen og lægen Christoffer Ditlev Hahn begravet.
De ældste dele af kirken stammer fra første halvdel af 1200-tallet, men den har muligvis afløst en tidligere trækirke. I 1680 kom patronatsretten til baron Constantin Marselis og senere via dennes enke, Sophia Elisabeth Charisius, til stamhuset Constantinsborg. I 1827 overtog sognets tiendeydere kirken og 1. januar 1911 overgik den til selveje.
Selve kirkebygningen består af det oprindelige kor og kirkeskib fra 1200-tallet (orienteret øst-vest med kor mod øst) danner i dag korsarme på kirkens hovedskib (orienteret nord-syd med kor mod syd). De ældste dele blev bygget af kampesten, der i hjørnerne blev tildannet til kvadersten. Kirken blev udvidet i perioden 1300-1500, hvor skibet blev forlænget mod vest og et våbenhus – det nuværende sakristi – tilføjet mod syd. I 1880 blev kirketårnet tilføjet ved Vilhelm Puck.
\nDet nuværende hovedskib stammer fra 1924-1925, hvor man samtidig erstattede den gamle kirkes træloft med krydshvælv og byggede et nyt våbenhus mod øst.
\nI kirkens sydmur er der indmuret en velbevaret romansk gravsten med et processionskors i midten. Den latinske tekst omkring korset lyder: \"HAC CLAVSVS : PETRA CVM : XRO : REGNET IN : ETHRA\" En oversættelse til dansk vil lyde: \"Gid den, der ligger indesluttet under denne sten, må herske med Kristus i himlen\".
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hougårdsvej 1, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2638,"Name":"Naturhistorisk Museum","Description":"Naturhistorisk Museum Aarhus er Danmarks næststørste af sin art med millioner af dyr i sine samlinger. Museet ligger i Universitetsparken i Aarhus og ejer ydermere feltlaboratoriet og kursuscentret Molslaboratoriet i Nationalpark Mols Bjerge. Det blev i 1941 doneret af Karen Blixens søster, Ellen Dahl, til forskning og formidling af den danske naturarv.
\nMuseet beskæftiger i Aarhus og på Molslaboratoriet i alt cirka 55 personer (40 årsværk) inden for forskning, samlinger, formidling, teknik og administration – og nyder derudover godt af en frivillig indsats af knap 100 mennesker.
\nSom statsanerkendt, selvejende museumsinstitution er det museets formål at fremme naturhistorisk forskning og formidle videnskabens resultater.
\nNaturhistorisk Museum har rødder helt tilbage i 1911 og fik i 1941 hjemsted i Universitetsparken.
\n\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.203090906143188,"Latitude":56.16717969720594,"Contents":[{"CategoryId":8285,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bfjn53hi/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0625.jpg"}],"Description":"Naturhistorisk Museum Aarhus er Danmarks næststørste af sin art med millioner af dyr i sine samlinger. Museet ligger i Universitetsparken i Aarhus og ejer ydermere feltlaboratoriet og kursuscentret Molslaboratoriet i Nationalpark Mols Bjerge. Det blev i 1941 doneret af Karen Blixens søster, Ellen Dahl, til forskning og formidling af den danske naturarv.
\nMuseet beskæftiger i Aarhus og på Molslaboratoriet i alt cirka 55 personer (40 årsværk) inden for forskning, samlinger, formidling, teknik og administration – og nyder derudover godt af en frivillig indsats af knap 100 mennesker.
\nSom statsanerkendt, selvejende museumsinstitution er det museets formål at fremme naturhistorisk forskning og formidle videnskabens resultater.
\nNaturhistorisk Museum har rødder helt tilbage i 1911 og fik i 1941 hjemsted i Universitetsparken.
\n\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2639,"Name":"Steno Museet","Description":"Steno Museet er en del af Science Museerne, som også omfatter Herbariet i Universitetsparken, Væksthusene i Botanisk Have samt Ole Rømer-Observatoriet i Højbjerg
\nPå Steno Museet kan børn og voksne gå på opdagelse i naturvidenskabernes og lægevidenskabens fascinerende udvikling. I Planetariet er der Fuldmåneaften hver måned, og hver weekend kl. 12 og kl. 14 kan man se og høre om den aktuelle stjernehimmel. I ferierne er der sjove aktiviteter for børn og barnlige sjæle.
\nI Den medicinske urtehave er der fascinerende planter og duftende krydderurter.
\n\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.202972888946533,"Latitude":56.1653637070869,"Contents":[{"CategoryId":8285,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/opgpskqv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0626.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kwye41yw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0627.jpg"}],"Description":"Steno Museet er en del af Science Museerne, som også omfatter Herbariet i Universitetsparken, Væksthusene i Botanisk Have samt Ole Rømer-Observatoriet i Højbjerg
\nPå Steno Museet kan børn og voksne gå på opdagelse i naturvidenskabernes og lægevidenskabens fascinerende udvikling. I Planetariet er der Fuldmåneaften hver måned, og hver weekend kl. 12 og kl. 14 kan man se og høre om den aktuelle stjernehimmel. I ferierne er der sjove aktiviteter for børn og barnlige sjæle.
\nI Den medicinske urtehave er der fascinerende planter og duftende krydderurter.
\n\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"C. F. Møllers Allé 2","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2640,"Name":"Moesgaard Museum, MOMU","Description":"Moesgaard Museum er en attraktion af international klasse både i kraft af arkitekturen, udstillingerne, iscenesættelsen og den naturskønne beliggenhed i Skåde Bakker syd for Aarhus med udsigt til både skov og hav. Gennem betagende arkitektur og nytænkende formidling får du på Moesgaard Museum en oplevelse i verdensklasse. I museets udstillingsbygning, der åbnede i 2014, giver de faste udstillinger nye vinkler på fortiden og fortidens mennesker samt antropologisk udsyn til alverdens folkeslag. Derudover viser museet skiftende særudstillinger, som præsenterer verdens mest spektakulære kulturarv.
\nMoesgaard Museum er en selvejende institution med en lang og stærk tradition for formidling og forskning. Museet arbejder tæt sammen med Aarhus Universitet og er arbejdsplads for over 300 museums- og universitetsansatte.
\nAfdelinger under Moesgaard Museum er Odder Museum, Samsø Museum og Vikingemuseet er afdelinger under Moesgaard Museum. På Odder Museum og Samsø Museum vises udstillinger om nyere tid og arkæologi. På Vikingemuseet i Aarhus udstilles fund fra Vikingetidens Aros, som er gjort på stedet under den nuværende Nordea Bank på Sct. Clements Torv.
\n\nFoto: Per Ryolf
","Longitude":10.223443508148193,"Latitude":56.08846386845689,"Contents":[{"CategoryId":8285,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a54hsint/momu.jpg"}],"Description":"Moesgaard Museum er en attraktion af international klasse både i kraft af arkitekturen, udstillingerne, iscenesættelsen og den naturskønne beliggenhed i Skåde Bakker syd for Aarhus med udsigt til både skov og hav. Gennem betagende arkitektur og nytænkende formidling får du på Moesgaard Museum en oplevelse i verdensklasse. I museets udstillingsbygning, der åbnede i 2014, giver de faste udstillinger nye vinkler på fortiden og fortidens mennesker samt antropologisk udsyn til alverdens folkeslag. Derudover viser museet skiftende særudstillinger, som præsenterer verdens mest spektakulære kulturarv.
\nMoesgaard Museum er en selvejende institution med en lang og stærk tradition for formidling og forskning. Museet arbejder tæt sammen med Aarhus Universitet og er arbejdsplads for over 300 museums- og universitetsansatte.
\nAfdelinger under Moesgaard Museum er Odder Museum, Samsø Museum og Vikingemuseet er afdelinger under Moesgaard Museum. På Odder Museum og Samsø Museum vises udstillinger om nyere tid og arkæologi. På Vikingemuseet i Aarhus udstilles fund fra Vikingetidens Aros, som er gjort på stedet under den nuværende Nordea Bank på Sct. Clements Torv.
\n\nFoto: Per Ryolf
"}],"Contact":{"Address":"Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2641,"Name":"ARoS Kunstmuseum","Description":"ARoS er med sine 20.700 kvadratmeter fordelt over 10 etager ét af Nordeuropas største kunstmuseer. Hvert år modtager ARoS omkring én million besøgende, hvilket gør det til det mest besøgte kunstmuseum i Skandinavien.
\nARoS har etableret ARoS Triennial, der løb af stablen første gang i 2017, hvor de dedikeret en hel etage til formidlingscentret ARoS Public og har planer om at udvide museet, så der er plads til flere mennesker og mere kunst.
\nARoS har fire store særgallerier, et ARoS Focus-galleri og en etage med installationskunst. I hvert galleri præsenterer ARoS kunst fra museets samling eller af nationale og internationale kunstnere som for eksempel Grayson Perry, Robert Mapplethorpe, Joana Vasconcelos, Bill Viola, Olafur Eliasson, Paul McCarthy, Shirin Neshat, Lucian Freud og Francis Bacon.
\nARoS er et perfekt sted til socialt samvær. Det er et sted, hvor publikum får nye perspektiver og rum til at udvide horisonten. I alt hvad ARoS gør, ønsker museet at fremstå med appel, relevans og integritet. Derfor er ARoS et fantastisk univers for både hjerte og hjerne. At se på kunst er nemlig som at stå på en trampolin. Man er nødt til at bevæge sig for at få noget ud af det, og efter et stykke tid, vil man hoppe højere og se mere af verden. Det er, hvad kunst handler om på ARoS. Det er mentalt fitness.
\n\nFoto nr. 1 & 2: Per Ryolf
\nFoto, nr. 3: Anders Trærup
\nFoto, nr. 4: Robin Skjoldborg
","Longitude":10.199861526489258,"Latitude":56.15362938560098,"Contents":[{"CategoryId":8285,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xh2htyyl/aros-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n12k4hp0/aros.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ftjh31tn/aros_aarhus_dk_at_6806-3-webfoto_anders_trærup-1200px.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pr1l11qg/your-rainbow-panorama-girlfriends-aros-aarhus-foto-robin-skjoldborg-1200px.jpg"}],"Description":"ARoS er med sine 20.700 kvadratmeter fordelt over 10 etager ét af Nordeuropas største kunstmuseer. Hvert år modtager ARoS omkring én million besøgende, hvilket gør det til det mest besøgte kunstmuseum i Skandinavien.
\nARoS har etableret ARoS Triennial, der løb af stablen første gang i 2017, hvor de dedikeret en hel etage til formidlingscentret ARoS Public og har planer om at udvide museet, så der er plads til flere mennesker og mere kunst.
\nARoS har fire store særgallerier, et ARoS Focus-galleri og en etage med installationskunst. I hvert galleri præsenterer ARoS kunst fra museets samling eller af nationale og internationale kunstnere som for eksempel Grayson Perry, Robert Mapplethorpe, Joana Vasconcelos, Bill Viola, Olafur Eliasson, Paul McCarthy, Shirin Neshat, Lucian Freud og Francis Bacon.
\nARoS er et perfekt sted til socialt samvær. Det er et sted, hvor publikum får nye perspektiver og rum til at udvide horisonten. I alt hvad ARoS gør, ønsker museet at fremstå med appel, relevans og integritet. Derfor er ARoS et fantastisk univers for både hjerte og hjerne. At se på kunst er nemlig som at stå på en trampolin. Man er nødt til at bevæge sig for at få noget ud af det, og efter et stykke tid, vil man hoppe højere og se mere af verden. Det er, hvad kunst handler om på ARoS. Det er mentalt fitness.
\n\nFoto nr. 1 & 2: Per Ryolf
\nFoto, nr. 3: Anders Trærup
\nFoto, nr. 4: Robin Skjoldborg
"}],"Contact":{"Address":"Aros allé 2, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2642,"Name":"KØN Gender Museum","Description":"KØN Gender Museum formidler kønnenes kulturhistorie. Det ligger i det gamle rådhus fra 1857 i centrum af Aarhus. I disse historiske rammer sætter museet fokus på kvindehistorie, herunder ændringer i kønnenes vilkår og relationer. KØN diskuterer kønsproblematikker, ligestilling, krop og seksualitet. Gennem et andet blik formidles kønnenes kulturhistorie med interesse for de livsvilkår, der findes på tværs af køn, seksuel orientering, androgynitet og etnicitet.
\nKØN blev grundlagt for godt 30 år siden og hed dengang Kvindemuseet. Dengang var kvinders kultur og historie stærkt underbelyst. Meget er sket siden i relationen mellem de to køn. Også mænds roller og funktion i samfundet har ændret sig markant. Kulturarven hviler sine steder på gamle opdelinger mellem køn og roller, mens nutiden forventer friere udfoldelse af alle køn. Derfor beskæftiger KØN sig med kønnenes kulturhistorie i et bredere perspektiv og involverer alle på tværs af køn.
\nBygningen, som museet har haft til huse i siden 1984, blev oprindeligt bygget som rådhus i 1857, længe før kvinderne fik stemmeret. I 1879 blev en arrestbygning tilføjet og frem til det nuværende rådhus stod færdigt i 1941, fungerede bygningen både som rådhus og politistation. Efter 1941 overtog politiet hele bygningen, og der var politistation indtil 1984, hvor museet flyttede ind med samlingsopbygning, forskningsprojekter og udstillingsplaner. I 1992-94 renoverede Aarhus Kommune bygningerne fra kælder til kvist. Bygningerne blev herefter totalt fredede.
\nMathilde Fibigers Have blev i starten af 1990’erne anlagt som en offentlig plads lige ved siden af Kvindemuseet. Her holder museet forskellige events, og i løbet af sommeren kan caféens mad nydes ved små borde i den hyggelige have.
\n\nFoto: Henrik Bjerregrav
","Longitude":10.211513042449951,"Latitude":56.157139900792046,"Contents":[{"CategoryId":8285,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gjieko5i/kvindemuseet02-lille.jpg"}],"Description":"KØN Gender Museum formidler kønnenes kulturhistorie. Det ligger i det gamle rådhus fra 1857 i centrum af Aarhus. I disse historiske rammer sætter museet fokus på kvindehistorie, herunder ændringer i kønnenes vilkår og relationer. KØN diskuterer kønsproblematikker, ligestilling, krop og seksualitet. Gennem et andet blik formidles kønnenes kulturhistorie med interesse for de livsvilkår, der findes på tværs af køn, seksuel orientering, androgynitet og etnicitet.
\nKØN blev grundlagt for godt 30 år siden og hed dengang Kvindemuseet. Dengang var kvinders kultur og historie stærkt underbelyst. Meget er sket siden i relationen mellem de to køn. Også mænds roller og funktion i samfundet har ændret sig markant. Kulturarven hviler sine steder på gamle opdelinger mellem køn og roller, mens nutiden forventer friere udfoldelse af alle køn. Derfor beskæftiger KØN sig med kønnenes kulturhistorie i et bredere perspektiv og involverer alle på tværs af køn.
\nBygningen, som museet har haft til huse i siden 1984, blev oprindeligt bygget som rådhus i 1857, længe før kvinderne fik stemmeret. I 1879 blev en arrestbygning tilføjet og frem til det nuværende rådhus stod færdigt i 1941, fungerede bygningen både som rådhus og politistation. Efter 1941 overtog politiet hele bygningen, og der var politistation indtil 1984, hvor museet flyttede ind med samlingsopbygning, forskningsprojekter og udstillingsplaner. I 1992-94 renoverede Aarhus Kommune bygningerne fra kælder til kvist. Bygningerne blev herefter totalt fredede.
\nMathilde Fibigers Have blev i starten af 1990’erne anlagt som en offentlig plads lige ved siden af Kvindemuseet. Her holder museet forskellige events, og i løbet af sommeren kan caféens mad nydes ved små borde i den hyggelige have.
\n\nFoto: Henrik Bjerregrav
"}],"Contact":{"Address":"Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2643,"Name":"Vikingemuseet","Description":"Museet er et helt særligt museum, fordi en tur ned af trappen til udstillingslokalet i bogstaveligste forstand er en rejse tilbage til vikingernes by. Udstillingen fortæller om og viser de fund, som er gjort på netop det sted for ca. 1000 år siden, der hvor Nordea ligger i dag.
De mange fund du kan se i Vikingemuseet, vidner om, at Aarhus allerede i vikingetiden var en driftig handelsby, hvor de handlende havde kontakter mod både nord, syd og øst, og hvor der boede mange forskellige håndværkere. Byen var omkranset af en enorm forsvarsvold, der
beskyttede mod angreb udefra og sikrede, at der var kontrol med, hvem der bevægede sig ind og ud gennem byportene.
I begyndelsen af 1960´erne blev det gamle Hotel Skandinavien revet ned for at give plads til den bygning, som nu huser Nordea Bank. Forud for byggeriet udgravede Moesgaard Museums arkæologer grunden i 1963 og 1964. Arkæologerne arbejdede sig ned gennem rester af middelalderens huse og affaldsdynger, og længst nede, 3 meter under nutidens gadeniveau, fandt man et lille udsnit af vikingernes Aros.
Der blev fundet huse, brønde, hegn, gadeforløb, affaldsgruber, værktøj, keramik og mange andre genstande. Også byens vold fra vikingetid og middelalder dukkede op længst mod syd i udgravningen.
Fundkomplekset var så enestående i dansk sammenhæng, at man valgte at bevare og indarbejde denne lille del af vikingernes Aros i en udstilling i Nordeas kælder. Udstillingen, der stod færdig i 1968, blev bekostet af Aarhus Kommune og produceret af Moesgaard Museum.
Museet er et helt særligt museum, fordi en tur ned af trappen til udstillingslokalet i bogstaveligste forstand er en rejse tilbage til vikingernes by. Udstillingen fortæller om og viser de fund, som er gjort på netop det sted for ca. 1000 år siden, der hvor Nordea ligger i dag.
De mange fund du kan se i Vikingemuseet, vidner om, at Aarhus allerede i vikingetiden var en driftig handelsby, hvor de handlende havde kontakter mod både nord, syd og øst, og hvor der boede mange forskellige håndværkere. Byen var omkranset af en enorm forsvarsvold, der
beskyttede mod angreb udefra og sikrede, at der var kontrol med, hvem der bevægede sig ind og ud gennem byportene.
I begyndelsen af 1960´erne blev det gamle Hotel Skandinavien revet ned for at give plads til den bygning, som nu huser Nordea Bank. Forud for byggeriet udgravede Moesgaard Museums arkæologer grunden i 1963 og 1964. Arkæologerne arbejdede sig ned gennem rester af middelalderens huse og affaldsdynger, og længst nede, 3 meter under nutidens gadeniveau, fandt man et lille udsnit af vikingernes Aros.
Der blev fundet huse, brønde, hegn, gadeforløb, affaldsgruber, værktøj, keramik og mange andre genstande. Også byens vold fra vikingetid og middelalder dukkede op længst mod syd i udgravningen.
Fundkomplekset var så enestående i dansk sammenhæng, at man valgte at bevare og indarbejde denne lille del af vikingernes Aros i en udstilling i Nordeas kælder. Udstillingen, der stod færdig i 1968, blev bekostet af Aarhus Kommune og produceret af Moesgaard Museum.
Dyk ned i besættelsen i Aarhus på Besættelsesmuseet. Museet viser med originale genstande, fotos, dokumenter og tableauer fredelige og dramatiske begivenheder i Aarhus under den tyske besættelse fra 1940-45.
Udstillingen fortæller om den anderledes dagligdag under besættelsen med knaphed, mørkelægning og rationering og giver indblik i den frygt, der herskede hos befolkningen i fem år med propaganda, illegale blade, sabotage og nazistisk terror mod civilbefolkningen.
Der er fokus på særlige begivenheder i Aarhus som det vellykkede bombardement af Gestapos hovedkvarter, havnekatastrofen og modstandsbevægelsens ofte farlige arbejde. Museet rummer desuden flotte samlinger af militært udstyr og en original Gestapo celle.
Museet hører til i Gestapos tidligere hovedkvarter. Bygningen, der er fra 1857, rummede oprindeligt byens rådhus, og fra 1879 også byens politistation. Ved at installere politiet i bygningen sparede kommunen både penge på husleje, og der var der samtidig også garanteret natlig bevogtning af rådhuset. I 1941 blev det nye – og nuværende – rådhus indviet, hvilket betød, at politiet kunne overtage hele bygningen. Da politiet i efteråret 1944 blev interneret, og Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet bombet, flyttede Gestapo ind i bygningen.
\nLæs mere om Besættelsesmuseet her
","Longitude":10.211411118507385,"Latitude":56.157384877963985,"Contents":[{"CategoryId":8285,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bf5h0smh/image00054-lille.jpeg"}],"Description":"Dyk ned i besættelsen i Aarhus på Besættelsesmuseet. Museet viser med originale genstande, fotos, dokumenter og tableauer fredelige og dramatiske begivenheder i Aarhus under den tyske besættelse fra 1940-45.
Udstillingen fortæller om den anderledes dagligdag under besættelsen med knaphed, mørkelægning og rationering og giver indblik i den frygt, der herskede hos befolkningen i fem år med propaganda, illegale blade, sabotage og nazistisk terror mod civilbefolkningen.
Der er fokus på særlige begivenheder i Aarhus som det vellykkede bombardement af Gestapos hovedkvarter, havnekatastrofen og modstandsbevægelsens ofte farlige arbejde. Museet rummer desuden flotte samlinger af militært udstyr og en original Gestapo celle.
Museet hører til i Gestapos tidligere hovedkvarter. Bygningen, der er fra 1857, rummede oprindeligt byens rådhus, og fra 1879 også byens politistation. Ved at installere politiet i bygningen sparede kommunen både penge på husleje, og der var der samtidig også garanteret natlig bevogtning af rådhuset. I 1941 blev det nye – og nuværende – rådhus indviet, hvilket betød, at politiet kunne overtage hele bygningen. Da politiet i efteråret 1944 blev interneret, og Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet bombet, flyttede Gestapo ind i bygningen.
\nLæs mere om Besættelsesmuseet her
"}],"Contact":{"Address":"Mathilde Fibigers Have 2, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2645,"Name":"Kunsthal Aarhus","Description":"Kunsthal Aarhus er et moderne udstillingssted for samtidskunst i centrum af Aarhus.
\nMuseet bestiller nye værker, producerer og præsenterer kunst på internationalt niveau til såvel et lokalt, regionalt som internationalt publikum. Kunsthal Aarhus viser kunst i en bred kontekst, hvor kunsten relaterer sig til andre felter, der forholder sig til menneskers hverdagsliv, andre discipliner og til en bred gruppe af samfundet som del af en bæredygtig tilgang.
\nKunsthal Aarhus tilbyder en forskningsbaseret, deltagende, samarbejdende og tværfaglig platform for kunstneriske eksperimenter og kritisk engagement. Museet stræber efter at være en inkluderende, transparent, dynamisk og fleksibel institution, som støtter kulturdyrkelsen og værdsætter en mangeartet tilgang til kunst.
\nKunsthal Aarhus blev grundlagt i 1917 på initiativ af bestyrelsen for Århus Kunstforening af 1847 (i dag KA Venner), og er en af de ældste kunsthaller i Danmark og Europa.
\nMed den grundlæggende mission at “inspirere og promovere et generelt kendskab til de skønne kunster” blev udstillingsstedet modtaget med stor entusiasme af offentligheden. Lige siden har Kunsthal Aarhus spillet en central rolle i forhold til at udvikle og præsentere international samtidskunst i Danmark.
\nInstitutionen er oprindeligt designet af arkitekt Høeg-Hansen og gennemgik sidenhen en proces med arkitektoniske udvidelser, mest bemærkelsesværdigt af C. F. Møller arkitekterne i 1990'erne og 2000'erne, for at nå frem til den form, den har i dag med over 1000 kvadratmeter udstillingsrum.
\nFra 2003 har stedet dannet ramme om jazzarrangementer.
\nSom et led i processen mod at genforene udstillingsstedets historie og fremtidige vision er Århus Kunstbygning i 2012 blevet transformeret til Kunsthal Aarhus.
\nKunsthal Aarhus har i maj 2017 åbnet en ny park med siddeinstallationer af de kendte franske designere Ronan & Erwan Bouroullec.
\nLæs mere om Kunsthal Aarhus her
\nFoto: Julie Overgaard Nielsen
","Longitude":10.20207166671753,"Latitude":56.15506948254911,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2arlhcr5/image00029-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zcukghfm/kunsthal-af-julie.jpg"}],"Description":"Kunsthal Aarhus er et moderne udstillingssted for samtidskunst i centrum af Aarhus.
\nMuseet bestiller nye værker, producerer og præsenterer kunst på internationalt niveau til såvel et lokalt, regionalt som internationalt publikum. Kunsthal Aarhus viser kunst i en bred kontekst, hvor kunsten relaterer sig til andre felter, der forholder sig til menneskers hverdagsliv, andre discipliner og til en bred gruppe af samfundet som del af en bæredygtig tilgang.
\nKunsthal Aarhus tilbyder en forskningsbaseret, deltagende, samarbejdende og tværfaglig platform for kunstneriske eksperimenter og kritisk engagement. Museet stræber efter at være en inkluderende, transparent, dynamisk og fleksibel institution, som støtter kulturdyrkelsen og værdsætter en mangeartet tilgang til kunst.
\nKunsthal Aarhus blev grundlagt i 1917 på initiativ af bestyrelsen for Århus Kunstforening af 1847 (i dag KA Venner), og er en af de ældste kunsthaller i Danmark og Europa.
\nMed den grundlæggende mission at “inspirere og promovere et generelt kendskab til de skønne kunster” blev udstillingsstedet modtaget med stor entusiasme af offentligheden. Lige siden har Kunsthal Aarhus spillet en central rolle i forhold til at udvikle og præsentere international samtidskunst i Danmark.
\nInstitutionen er oprindeligt designet af arkitekt Høeg-Hansen og gennemgik sidenhen en proces med arkitektoniske udvidelser, mest bemærkelsesværdigt af C. F. Møller arkitekterne i 1990'erne og 2000'erne, for at nå frem til den form, den har i dag med over 1000 kvadratmeter udstillingsrum.
\nFra 2003 har stedet dannet ramme om jazzarrangementer.
\nSom et led i processen mod at genforene udstillingsstedets historie og fremtidige vision er Århus Kunstbygning i 2012 blevet transformeret til Kunsthal Aarhus.
\nKunsthal Aarhus har i maj 2017 åbnet en ny park med siddeinstallationer af de kendte franske designere Ronan & Erwan Bouroullec.
\nLæs mere om Kunsthal Aarhus her
\nFoto: Julie Overgaard Nielsen
"}],"Contact":{"Address":"J.M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2648,"Name":"Aarhus Rådhus","Description":"Aarhus Rådhus blev indviet den 2. juli 1941. Det er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Som et af få danske rådhuse blev Aarhus Rådhus fredet i 1995 på grund af bygningens enestående arkitektur.
Rådhuset har et areal på 19.380 m² inklusive kælder. Rumfanget er på omkring 10.000 m³. Tårnet er 60 meter højt, tårnuret har en diameter på 7 meter; den lille viser er 2,5 meter og den store 3 meter lang.
Bygningen er lavet i helstøbt beton, der udvendig er beklædt med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn i Norge.
Huset har en spændende historie og er et hus, der benyttes flittigt til mange formål. Dels er det en arbejdsplads for byrådet og for mange af de ansatte i Aarhus kommune og dels bliver der løbende afholdt arrangementer på Rådhuset. Endelig kan du af og til høre koncerter med Tårnhusets klokkespil. Det er muligt at besøge rådhuset og se udsigten fra Rådhustårnet.
\nFoto: Per Ryolf
","Longitude":10.20306944847107,"Latitude":56.15253583194712,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w4rckmgv/rådhuset.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hgzp2obj/rådhus-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ycvmqdci/rådhus-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/umqdivcd/aarhus_raadhus_foto_per_ryolf-edit_2018-12-04_13_18-1200px.jpg"}],"Description":"Aarhus Rådhus blev indviet den 2. juli 1941. Det er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller. Som et af få danske rådhuse blev Aarhus Rådhus fredet i 1995 på grund af bygningens enestående arkitektur.
Rådhuset har et areal på 19.380 m² inklusive kælder. Rumfanget er på omkring 10.000 m³. Tårnet er 60 meter højt, tårnuret har en diameter på 7 meter; den lille viser er 2,5 meter og den store 3 meter lang.
Bygningen er lavet i helstøbt beton, der udvendig er beklædt med 6000 m² marmorplader fra Porsgrunn i Norge.
Huset har en spændende historie og er et hus, der benyttes flittigt til mange formål. Dels er det en arbejdsplads for byrådet og for mange af de ansatte i Aarhus kommune og dels bliver der løbende afholdt arrangementer på Rådhuset. Endelig kan du af og til høre koncerter med Tårnhusets klokkespil. Det er muligt at besøge rådhuset og se udsigten fra Rådhustårnet.
\nFoto: Per Ryolf
"}],"Contact":{"Address":"Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2650,"Name":"Havreballegård/Marselisborg Gymnasium","Description":"Det nuværende Marselisborg Gymnasium er opført på samme sted, hvor der helt tilbage i 1300-tallet var en herregård.
\nUnder et statskup den 12. august 1536 konfiskerer Christian den 3. godset og gør stedet, under navnet Havreballegård, til sæde for sin lensmand. Navnet Havreballe betyder egentlig havrebakken. Den nærliggende skov tilhørte hovedgården Havreballegård og har derfor efterfølgende fået navnet Havreballe Skov.
\nUnder 30 års-krigen (1618 - 1648) gik det hårdt ud over Jylland, og Havreballegård blev flere gange hærget af fjendtlige tropper. Den langvarige krig drænede statskassen, og Frederik den 3. valgte derfor at overdrage Havreballegård til en af kongemagtens store kreditorer: hollænderen Gabriel Marselis.
I 1684 fik sønnen Constantin Marselis ophøjet gården til baroni og omdøbte gården til: Marselisborg.
Gennem de næste mange hundrede år skiftede Marselisborggården flere gange hænder mellem nogle af landets mægtigste baroner.
Gårdens sidste private ejer var Hans Peter Ingerslev, der efter sin far i 1864 drev godset som et mønsterbrug efter datidens mest moderne landbrugsmetoder. Da Hans Peter Ingerslev var barnløs og uden direkte arvinger, og byen Aarhus var i pladsmangel for at kunne udvide, købte kommunen i 1896 godset.
\nI begyndelsen blev bygningerne forpagtet bort, men efter brande i 1904, 1906 og 1909 brydes hovedbygningen ned. Allerede i 1898 var der i nogle af gårdens øvrige bygninger åbnet en kostskole under navnet Marselisborg Skole. Disse sidste rester af den oprindelige gård ligger i dag som en del af Marselisborg Gymnasium.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.200458,"Latitude":56.139243,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4dhouzpc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0404.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gb2hfcln/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0405.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jyxh0n3k/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0407.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jdwnegc2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0406.jpg"}],"Description":"Det nuværende Marselisborg Gymnasium er opført på samme sted, hvor der helt tilbage i 1300-tallet var en herregård.
\nUnder et statskup den 12. august 1536 konfiskerer Christian den 3. godset og gør stedet, under navnet Havreballegård, til sæde for sin lensmand. Navnet Havreballe betyder egentlig havrebakken. Den nærliggende skov tilhørte hovedgården Havreballegård og har derfor efterfølgende fået navnet Havreballe Skov.
\nUnder 30 års-krigen (1618 - 1648) gik det hårdt ud over Jylland, og Havreballegård blev flere gange hærget af fjendtlige tropper. Den langvarige krig drænede statskassen, og Frederik den 3. valgte derfor at overdrage Havreballegård til en af kongemagtens store kreditorer: hollænderen Gabriel Marselis.
I 1684 fik sønnen Constantin Marselis ophøjet gården til baroni og omdøbte gården til: Marselisborg.
Gennem de næste mange hundrede år skiftede Marselisborggården flere gange hænder mellem nogle af landets mægtigste baroner.
Gårdens sidste private ejer var Hans Peter Ingerslev, der efter sin far i 1864 drev godset som et mønsterbrug efter datidens mest moderne landbrugsmetoder. Da Hans Peter Ingerslev var barnløs og uden direkte arvinger, og byen Aarhus var i pladsmangel for at kunne udvide, købte kommunen i 1896 godset.
\nI begyndelsen blev bygningerne forpagtet bort, men efter brande i 1904, 1906 og 1909 brydes hovedbygningen ned. Allerede i 1898 var der i nogle af gårdens øvrige bygninger åbnet en kostskole under navnet Marselisborg Skole. Disse sidste rester af den oprindelige gård ligger i dag som en del af Marselisborg Gymnasium.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Birketinget 9B, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"}]},{"Id":2651,"Name":"Stenalderskov ved Egå Engsø","Description":"I perioder af jægerstenalderen var klimaet flere gange varmere, end det er i dag. Skoven bestod hovedsagelig af lind, ask, eg og elm.
\nPå stedet førsøger kommunen at genskabe stenalderens skovbillede ved at plante stenalderens træsorter.
\nMenneskene i stenalderen var dygtige til at udnytte de forskellige træsorters egenskaber og muligheder. Lindetræ blev brugt til stammebåde og bast til tovværk. Hasselstave blev brugt til fiskegærde og pile skafter m.m. Nødderne var et vigtigt fedtholdigt supplement til kosten. Elm blev bl.a. brugt til buer.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.221025,"Latitude":56.213205,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xa2nbxss/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1032.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mqahafwp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1031.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q3vogi2g/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1037.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wfelakn2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1038.jpg"}],"Description":"I perioder af jægerstenalderen var klimaet flere gange varmere, end det er i dag. Skoven bestod hovedsagelig af lind, ask, eg og elm.
\nPå stedet førsøger kommunen at genskabe stenalderens skovbillede ved at plante stenalderens træsorter.
\nMenneskene i stenalderen var dygtige til at udnytte de forskellige træsorters egenskaber og muligheder. Lindetræ blev brugt til stammebåde og bast til tovværk. Hasselstave blev brugt til fiskegærde og pile skafter m.m. Nødderne var et vigtigt fedtholdigt supplement til kosten. Elm blev bl.a. brugt til buer.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Sindalsvej, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":2653,"Name":"Mågeøen i Egå Engsø","Description":"Da Egå Engsø blev projekteret, planlagde man et par øer i søen.
Øerne fungerer som raste- og yngleplads for en række fuglearter.
På den østligste ø tæt på p-pladsen ved Viengevej er der opstået en stor hættemågekoloni. Hvert forår og sommer yngler i hundredvis af hættemåger på øen.
I folkemunde er øen derfor døbt “mågeøen”. Mågernes kollektive forsvar giver beskyttelse mod krager og rørhøge og mange gæs og andfugle søger beskyttelse i kolonien.
I perioder kan engsøens unge havørnepar finde på at raste på øen. De har nerver af stål og lader sig ikke sådan skræmme af hættemågerne.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.218542,"Latitude":56.216952,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0srgwrac/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1034.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nfpfvwzf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1035.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s51bjuzk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1036.jpg"}],"Description":"Da Egå Engsø blev projekteret, planlagde man et par øer i søen.
Øerne fungerer som raste- og yngleplads for en række fuglearter.
På den østligste ø tæt på p-pladsen ved Viengevej er der opstået en stor hættemågekoloni. Hvert forår og sommer yngler i hundredvis af hættemåger på øen.
I folkemunde er øen derfor døbt “mågeøen”. Mågernes kollektive forsvar giver beskyttelse mod krager og rørhøge og mange gæs og andfugle søger beskyttelse i kolonien.
I perioder kan engsøens unge havørnepar finde på at raste på øen. De har nerver af stål og lader sig ikke sådan skræmme af hættemågerne.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Lystrupvej, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2654,"Name":"Stryg og vandfald","Description":"Igennem flere hundrede år er der i mange danske vandløb etableret spærringer for at udnytte vandkraften i vandmøller eller for at danne søer. Stemmeværket her ved Vilhelmsborg Sø ved Hovstien er en sådan spærring. Den hindrer fiskenes frie vandring mellem Giber Å'ens øvre og nedre strækninger. Spærringen har en faldhøjde på ca. 9 m og er dermed Aarhus-egnens største “vandfald”.
\nFor at give havørred, ål og andre fisk adgang til strækningerne længere oppe ad åen er der etableret et omløbsstryg ved stemmeværket. Omløbsstryget er her en vandløbsstrækning med stenbund, brusende vand og bassiner, hvor fiskene, i mere stillestående vand, kan hvile sig under den fysisk krævende opstigning.
\nFiskene har nu adgang til 7 km vandløb ovenfor for Vilhelmsborg Sø. Tiltaget er et led i en større indsats med at øge kvaliteten af vandløbene i Aarhus Kommune.
\nEn undersøgelse af fiskebestanden i Giber Å i 2008 viste, at forbedringen allerede havde givet resultat. 50 - 100 voksne havørreder på mellem 40 - 70 cm trækker nu gennem stryget og gyder på strækningerne oppe ved Mårslet. Her er etableret en ny god ørredbestand med op til 3 - 5 mindre ørreder pr. m vandløb.
\nFoto: Aidin Esmaeli
\nIgennem flere hundrede år er der i mange danske vandløb etableret spærringer for at udnytte vandkraften i vandmøller eller for at danne søer. Stemmeværket her ved Vilhelmsborg Sø ved Hovstien er en sådan spærring. Den hindrer fiskenes frie vandring mellem Giber Å'ens øvre og nedre strækninger. Spærringen har en faldhøjde på ca. 9 m og er dermed Aarhus-egnens største “vandfald”.
\nFor at give havørred, ål og andre fisk adgang til strækningerne længere oppe ad åen er der etableret et omløbsstryg ved stemmeværket. Omløbsstryget er her en vandløbsstrækning med stenbund, brusende vand og bassiner, hvor fiskene, i mere stillestående vand, kan hvile sig under den fysisk krævende opstigning.
\nFiskene har nu adgang til 7 km vandløb ovenfor for Vilhelmsborg Sø. Tiltaget er et led i en større indsats med at øge kvaliteten af vandløbene i Aarhus Kommune.
\nEn undersøgelse af fiskebestanden i Giber Å i 2008 viste, at forbedringen allerede havde givet resultat. 50 - 100 voksne havørreder på mellem 40 - 70 cm trækker nu gennem stryget og gyder på strækningerne oppe ved Mårslet. Her er etableret en ny god ørredbestand med op til 3 - 5 mindre ørreder pr. m vandløb.
\nFoto: Aidin Esmaeli
\nFør fredskovsordningen i 1805 havde bønderne i Fulden hver deres stykke skov, hvor kreaturerne kunne græsse. Dette har været med til at give lysåbne arealer i skovene.
\nFor at komme fra gårdene i Fulden til skoven, måtte bønderne med deres kreaturer følge en sti, der gik langs de stejle skråninger ned mod Giber Å. Stien fik navnet Kvægdriften.
\nFoto: Gorm Branderup
\nFør fredskovsordningen i 1805 havde bønderne i Fulden hver deres stykke skov, hvor kreaturerne kunne græsse. Dette har været med til at give lysåbne arealer i skovene.
\nFor at komme fra gårdene i Fulden til skoven, måtte bønderne med deres kreaturer følge en sti, der gik langs de stejle skråninger ned mod Giber Å. Stien fik navnet Kvægdriften.
\nFoto: Gorm Branderup
\nSukkerhuset er bygget i 1852, og er dermed Frederiksbjergs ældste bygning.
\nI de første år var det en klædefabrik, men i 1858 blev fabrikken omdannet til sukkerraffinaderi - heraf navnet Sukkerhuset.
\nUnder både tre-års-krigen og krigen i 1864 blev Sukkerhuset indrettet til kaserne, for at huse den forøgede garnison i Aarhus.
\nI 1892 købte Aarhus Oliefabrik bygningen med tilhørende jord, hvor de havde deres pakhus indtil 1990’erne hvor bygningerne blev ombygget til lejligheder.
\nPå billedet ses Sukkerhuset, på hjørnet af H. N. Clausens Gade og Brammersgade. I baggrunden ses Aarhus Kalkværk og Wallenstein skanse.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1885. Den Gamle By.
","Longitude":10.205174,"Latitude":56.147182,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/j0klap5i/sukkerhuset-ca-1880-90-ukendt-dgb.jpg"}],"Description":"Sukkerhuset er bygget i 1852, og er dermed Frederiksbjergs ældste bygning.
\nI de første år var det en klædefabrik, men i 1858 blev fabrikken omdannet til sukkerraffinaderi - heraf navnet Sukkerhuset.
\nUnder både tre-års-krigen og krigen i 1864 blev Sukkerhuset indrettet til kaserne, for at huse den forøgede garnison i Aarhus.
\nI 1892 købte Aarhus Oliefabrik bygningen med tilhørende jord, hvor de havde deres pakhus indtil 1990’erne hvor bygningerne blev ombygget til lejligheder.
\nPå billedet ses Sukkerhuset, på hjørnet af H. N. Clausens Gade og Brammersgade. I baggrunden ses Aarhus Kalkværk og Wallenstein skanse.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1885. Den Gamle By.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2670,"Name":"Sankt Pauls Kirke","Description":"Da opførelsen af Sankt Pauls Kirke påbegyndte i 1884, var det på markjord i udkanten af byen, på en grund\u00A0der var blevet doneret af Mads Pagh Bruun, som har lagt navn til M.P. Bruuns Gade.
\nDer var brug for et nyt kirkesogn til de mange nye aarhusianere, der kom til i slutningen af 1800-tallet. Byen var nemlig i voldsom vækst.
\nSankt Pauls Kirke blev opført efter tegning af Kgl. Bygningsinspektør, arkitekt Vilhelm Theodor Walter, der også stod bag tegningerne til blandt andet Clemens Bro, som blev indviet samme år som Sankt Pauls Kirke.
\nSædvanligvis vender koret mod øst og tårnet mod vest i de danske kirker. Sådan er det ikke i Sankt Pauls Kirke. Etatsråd M.P. Bruun, som skænkede grunden til kirken, stillede nemlig den betingelse, at kirken skulle vende ansigtet ned mod byen.
\nKirken blev opført i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt A.J. Müllertz. Den romantiske stil lader sig blandt andet aflæse i det langstrakte skib inspireret af norditaliensk, romansk kirkebyggeri, samt de rundbuede former i vinduer og hvælv.
\nI 1978 indviedes et nyt sognehus i forlængelse af kirkens bagside. Sognehuset var tegnet af arkitekterne Inger og Johs. Exner. Det udformedes som en ring, der lå uden for korrundingen.
\nI 1995 blev kirken renoveret, hvor over 5000 sten blev udskiftet.
\nIgen i 2016 stod Exner - nu under navnet E+N Arkitektur - bag en ombygning af kirken, hvor der på begge sider af kirken blev hægtet tilbygninger på med kontorer og samtalerum.
\n\nFoto: Thomas Sørensen, 1895, Den Gamle By
","Longitude":10.203874111175537,"Latitude":56.146212928024994,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hbibejpk/skt-pauls-kirke-ca-1895-thomas-sørensen-hermansen-dgb.jpg"}],"Description":"Da opførelsen af Sankt Pauls Kirke påbegyndte i 1884, var det på markjord i udkanten af byen, på en grund\u00A0der var blevet doneret af Mads Pagh Bruun, som har lagt navn til M.P. Bruuns Gade.
\nDer var brug for et nyt kirkesogn til de mange nye aarhusianere, der kom til i slutningen af 1800-tallet. Byen var nemlig i voldsom vækst.
\nSankt Pauls Kirke blev opført efter tegning af Kgl. Bygningsinspektør, arkitekt Vilhelm Theodor Walter, der også stod bag tegningerne til blandt andet Clemens Bro, som blev indviet samme år som Sankt Pauls Kirke.
\nSædvanligvis vender koret mod øst og tårnet mod vest i de danske kirker. Sådan er det ikke i Sankt Pauls Kirke. Etatsråd M.P. Bruun, som skænkede grunden til kirken, stillede nemlig den betingelse, at kirken skulle vende ansigtet ned mod byen.
\nKirken blev opført i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt A.J. Müllertz. Den romantiske stil lader sig blandt andet aflæse i det langstrakte skib inspireret af norditaliensk, romansk kirkebyggeri, samt de rundbuede former i vinduer og hvælv.
\nI 1978 indviedes et nyt sognehus i forlængelse af kirkens bagside. Sognehuset var tegnet af arkitekterne Inger og Johs. Exner. Det udformedes som en ring, der lå uden for korrundingen.
\nI 1995 blev kirken renoveret, hvor over 5000 sten blev udskiftet.
\nIgen i 2016 stod Exner - nu under navnet E+N Arkitektur - bag en ombygning af kirken, hvor der på begge sider af kirken blev hægtet tilbygninger på med kontorer og samtalerum.
\n\nFoto: Thomas Sørensen, 1895, Den Gamle By
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2672,"Name":"Hovstien","Description":"Fra Jelshøj gennem Hørret by, og videre til Vilhelmsborg Gods går den gamle Hovsti. Vejen har været brugt gennem generationer af bønderne i området, når de skulle møde til hoveriarbejde på Vilhelmsborg. Deraf navnet Hovstien.
\nHoveri, også kaldet dagsværk,kendes helt tilbage fra 1148. Det var en hård byrde for bonden, men praktisk, fordi det var lettere at betale med arbejde end med penge. Alt arbejde i marken, såsom pløjning og høstning, var hoveri.
\nI 1791 tilbød Frederik Julius Christian Güldencrone, den daværende ejer af Vilhelmsborg, gårdmændene hoverifrihed mod, at de i stedet betalte en årlig afgift. De afslog tilbuddet. I 1799 tilbød han igen hoverifrihed. Atter forgæves. Gårdmændene var nemlig ganske velstillede, og det var deres karle og piger, der udførte det hårde arbejde.
Først i 1835 blev nogle af gårdmændene fritaget for hoveri, og i 1850 blev hoveriet helt afskaffet.
Fra Jelshøj gennem Hørret by, og videre til Vilhelmsborg Gods går den gamle Hovsti. Vejen har været brugt gennem generationer af bønderne i området, når de skulle møde til hoveriarbejde på Vilhelmsborg. Deraf navnet Hovstien.
\nHoveri, også kaldet dagsværk,kendes helt tilbage fra 1148. Det var en hård byrde for bonden, men praktisk, fordi det var lettere at betale med arbejde end med penge. Alt arbejde i marken, såsom pløjning og høstning, var hoveri.
\nI 1791 tilbød Frederik Julius Christian Güldencrone, den daværende ejer af Vilhelmsborg, gårdmændene hoverifrihed mod, at de i stedet betalte en årlig afgift. De afslog tilbuddet. I 1799 tilbød han igen hoverifrihed. Atter forgæves. Gårdmændene var nemlig ganske velstillede, og det var deres karle og piger, der udførte det hårde arbejde.
Først i 1835 blev nogle af gårdmændene fritaget for hoveri, og i 1850 blev hoveriet helt afskaffet.
Syd for Aarhus ligger Moesgård Strand, der grænser op til skov og bakker. Den fine badestrand er en af Danmarks mest velbesøgte strande, og den blev tildelt det blå flag i 2011. Et åbent græsareal i forlængelse af stranden er velegnet til udflugter, spil og leg. Der er en bålplads på arealet. Der går en sti fra parkeringspladsen, langs vandet mod syd. der er adgang til Moesgård Strand. Arealet er et beskyttet naturområde i EU, så tag hensyn til planter og dyr.
\nVed Moesgård Strand er der et stort parkeringsareal. Toiletfaciliteter og vandpost findes ved parkeringspladsen. Vil du grille eller lave bål, så skal du booke bålpladsen på arealet.
\nFoto 1: RUNI Photopop
\nFoto 2: Gorm Branderup
\nSyd for Aarhus ligger Moesgård Strand, der grænser op til skov og bakker. Den fine badestrand er en af Danmarks mest velbesøgte strande, og den blev tildelt det blå flag i 2011. Et åbent græsareal i forlængelse af stranden er velegnet til udflugter, spil og leg. Der er en bålplads på arealet. Der går en sti fra parkeringspladsen, langs vandet mod syd. der er adgang til Moesgård Strand. Arealet er et beskyttet naturområde i EU, så tag hensyn til planter og dyr.
\nVed Moesgård Strand er der et stort parkeringsareal. Toiletfaciliteter og vandpost findes ved parkeringspladsen. Vil du grille eller lave bål, så skal du booke bålpladsen på arealet.
\nFoto 1: RUNI Photopop
\nFoto 2: Gorm Branderup
\nDen hvidpudsede murstensbygning er resterne af det nordlige pumpehus, som blev opført i begyndelsen af 1960’erne i forbindelse med den sidste store afvanding og dræning af området.
\nPumpehuset er nu indrettet som informations- og udsigtstårn. I pumpehuset findes en række informationstavler med oplysninger om områdets fugleliv, geologi og kulturhistorie.
Desuden er en af de gamle pumper bevaret og anbragt i det ene hjørne af pumpehuset.
Foto: Gorm Branderup
\nDen hvidpudsede murstensbygning er resterne af det nordlige pumpehus, som blev opført i begyndelsen af 1960’erne i forbindelse med den sidste store afvanding og dræning af området.
\nPumpehuset er nu indrettet som informations- og udsigtstårn. I pumpehuset findes en række informationstavler med oplysninger om områdets fugleliv, geologi og kulturhistorie.
Desuden er en af de gamle pumper bevaret og anbragt i det ene hjørne af pumpehuset.
Foto: Gorm Branderup
\nLyngbygårds Å har her sit indløb i Årslev Engsøen. Åen kommer fra landbrugsområderne nordvest for Årslev Engsø og har sit udspring ved Lading Sø. På de sidste par hundrede meter, løber åen i den gamle kanal fra afvandingen i begyndelsen af 1960’erne. Fra broen får åen et flot slyng og mere frit løb ud i engsøen.
\nLyngbygårds Å har en fin og varieret fiskebestand. Bl.a. er der registreret en god bestand af havørred, og hvert forår i april vandrer hundredvis af havørredyngel, kaldet smolt, gennem vandsystemet og ud i Aarhus Bugt.
\nFiskeribiologer undersøger, hvordan smolten klarer vandringen gennem engsøen. En del smolt når aldrig gennem engsøen, idet rovfisk og fugle “tolder” på bestanden.
\nFoto: Gorm Branderup
\nLyngbygårds Å har her sit indløb i Årslev Engsøen. Åen kommer fra landbrugsområderne nordvest for Årslev Engsø og har sit udspring ved Lading Sø. På de sidste par hundrede meter, løber åen i den gamle kanal fra afvandingen i begyndelsen af 1960’erne. Fra broen får åen et flot slyng og mere frit løb ud i engsøen.
\nLyngbygårds Å har en fin og varieret fiskebestand. Bl.a. er der registreret en god bestand af havørred, og hvert forår i april vandrer hundredvis af havørredyngel, kaldet smolt, gennem vandsystemet og ud i Aarhus Bugt.
\nFiskeribiologer undersøger, hvordan smolten klarer vandringen gennem engsøen. En del smolt når aldrig gennem engsøen, idet rovfisk og fugle “tolder” på bestanden.
\nFoto: Gorm Branderup
\nEn lille dæmning fører ud til det sydlige pumpehus. Pumpehuset er bevaret som et kulturminde for de sidste afvandinger tilbage i 1960érne.
\nI dag er pumpehuset indrettet som fugletårn med informationstavler.
\nFoto: Gorm Branderup
\nEn lille dæmning fører ud til det sydlige pumpehus. Pumpehuset er bevaret som et kulturminde for de sidste afvandinger tilbage i 1960érne.
\nI dag er pumpehuset indrettet som fugletårn med informationstavler.
\nFoto: Gorm Branderup
\nTietgens Plads blev anlagt i 1905, og er opkaldt efter den danske industri- og finansmand, Carl Frederik Tietgen (1828-1901).\u00A0
\nMange af hans virksomheder var med til at danne grundlaget for Danmarks store industrialisering i slutningen af 1800-tallet. Han er f.eks. manden bag DFDS (1866), Store Nordiske Telegraf-Selskab (1869), De Danske Sukkerfabrikker (1872) og Tuborg (1873).
\nPå Tietgens Plads kan man finde en statue af den aarhusianske købmand, Hans Broge, der i slutningen af 1800-tallet var en af landets største købmænd.\u00A0
\nFoto 1: Ukendt fotograf, 1912. Den Gamle By
\nFoto 2: Gorm Branderup
","Longitude":10.203841924667358,"Latitude":56.14453640709638,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fsan2dgz/tietgensplads-set-fra-broges-gade.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/033fv5yw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0820.jpg"}],"Description":"Tietgens Plads blev anlagt i 1905, og er opkaldt efter den danske industri- og finansmand, Carl Frederik Tietgen (1828-1901).\u00A0
\nMange af hans virksomheder var med til at danne grundlaget for Danmarks store industrialisering i slutningen af 1800-tallet. Han er f.eks. manden bag DFDS (1866), Store Nordiske Telegraf-Selskab (1869), De Danske Sukkerfabrikker (1872) og Tuborg (1873).
\nPå Tietgens Plads kan man finde en statue af den aarhusianske købmand, Hans Broge, der i slutningen af 1800-tallet var en af landets største købmænd.\u00A0
\nFoto 1: Ukendt fotograf, 1912. Den Gamle By
\nFoto 2: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2679,"Name":"Fugletårnet på sydsiden af Årslev Engsø","Description":"Midt på sydsiden af engsøen er der opført et fugletårn. Tårnet giver god udsigt over hele den centrale del af engsøen fra syd. Hele året rundt er der et spændende fugleliv at følge.
\nI tårnet er der opsat tavler, der fortæller om en stor del af de fugle som kan træffes i området.
\nFoto: Gorm Branderup
\nMidt på sydsiden af engsøen er der opført et fugletårn. Tårnet giver god udsigt over hele den centrale del af engsøen fra syd. Hele året rundt er der et spændende fugleliv at følge.
\nI tårnet er der opsat tavler, der fortæller om en stor del af de fugle som kan træffes i området.
\nFoto: Gorm Branderup
\nIsær i Skjoldhøjkilens vestlige del, udgør vandet et væsentligt element i landskabet. Her er anlagt regnvandsbassiner, der ligner naturlige søer. Bassinerne renser overfladevandet fra bebyggelserne inden det løber ud i Voldbækken.
\nEfter bassinerne er anlagt, er vandkvaliteten i Voldbækken steget betragteligt og fremstår i dag som et vandløb rigt på vandplanter og -insekter.
\nBassinet har fået sin særlige form for at sikre forlænget ophold af overfladevand i bassinet.
\nFoto: Gorm Branderup
\nIsær i Skjoldhøjkilens vestlige del, udgør vandet et væsentligt element i landskabet. Her er anlagt regnvandsbassiner, der ligner naturlige søer. Bassinerne renser overfladevandet fra bebyggelserne inden det løber ud i Voldbækken.
\nEfter bassinerne er anlagt, er vandkvaliteten i Voldbækken steget betragteligt og fremstår i dag som et vandløb rigt på vandplanter og -insekter.
\nBassinet har fået sin særlige form for at sikre forlænget ophold af overfladevand i bassinet.
\nFoto: Gorm Branderup
\nI Skjoldhøjkilen er anlagt flere regnvandsbassiner, der i dag fremstår som naturlige søer. Voldbækken afvander et område på cirka 13 km2, hvoraf en del er by. Det betyder, at stort set alt overflade- og drænvand fra området løber ned i bækken. Vandet indeholder derfor en del næringssalte og andre forurenende stoffer.
\nFør i tiden løb det forurenede vand direkte til Voldbækken og derfra videre til Brabrand Sø. Nu bliver vandet først renset i regnvandsbassinerne. Samtidig er bækken hævet og slynget.
\nI dag har både Voldbækken og Brabrand Sø et rigt dyre- og planteliv.
\nFoto: Gorm Branderup
\nI Skjoldhøjkilen er anlagt flere regnvandsbassiner, der i dag fremstår som naturlige søer. Voldbækken afvander et område på cirka 13 km2, hvoraf en del er by. Det betyder, at stort set alt overflade- og drænvand fra området løber ned i bækken. Vandet indeholder derfor en del næringssalte og andre forurenende stoffer.
\nFør i tiden løb det forurenede vand direkte til Voldbækken og derfra videre til Brabrand Sø. Nu bliver vandet først renset i regnvandsbassinerne. Samtidig er bækken hævet og slynget.
\nI dag har både Voldbækken og Brabrand Sø et rigt dyre- og planteliv.
\nFoto: Gorm Branderup
\nMidt i Skjoldhøjkilen ganske tæt på Holmstrupgårdsvej ligger den sidste rest af områdets tidligere landbrug. Her er en lille eng udlagt til græsning for heste.
\nKreaturafgræssede enge ses nu om dage kun sjældent så tæt på en storby.
\nGræsningen er med til at hold engen lysåben, hvilket giver levemulighed for særlige blomster og insekter.
\nFoto: Gorm Branderup
\nMidt i Skjoldhøjkilen ganske tæt på Holmstrupgårdsvej ligger den sidste rest af områdets tidligere landbrug. Her er en lille eng udlagt til græsning for heste.
\nKreaturafgræssede enge ses nu om dage kun sjældent så tæt på en storby.
\nGræsningen er med til at hold engen lysåben, hvilket giver levemulighed for særlige blomster og insekter.
\nFoto: Gorm Branderup
\nBegrebet “Vinterens Hjerte” er et globalt kunstværk udtænkt af Jørn Rønnau.
\nI stadig større og større linjer tegner rækker af plantede takstræer hjerteformede figurer i landskabet.
\nOm vinteren, når løvtræerne har tabt deres blade, bliver takstræerne med de kraftig grønne nåle ekstra synlige - deraf navnet 'Vinterens Hjerte'.
\nCentrum for Vinterens Hjerte er markeret med en stor sort granitsten.
\nFoto: Gorm Branderup
\nBegrebet “Vinterens Hjerte” er et globalt kunstværk udtænkt af Jørn Rønnau.
\nI stadig større og større linjer tegner rækker af plantede takstræer hjerteformede figurer i landskabet.
\nOm vinteren, når løvtræerne har tabt deres blade, bliver takstræerne med de kraftig grønne nåle ekstra synlige - deraf navnet 'Vinterens Hjerte'.
\nCentrum for Vinterens Hjerte er markeret med en stor sort granitsten.
\nFoto: Gorm Branderup
\nI udkanten af skoven ses Lundagergård, der benyttes af vestbyens skoler til udeundervisning i naturen.
\nSkolerne har her en shelterplads og et bålsted, som ejes af Naturstyrelsen. Den bookes her ved at sende en mail eller ringe til dem.
\nFoto: Gorm Branderup
\nI udkanten af skoven ses Lundagergård, der benyttes af vestbyens skoler til udeundervisning i naturen.
\nSkolerne har her en shelterplads og et bålsted, som ejes af Naturstyrelsen. Den bookes her ved at sende en mail eller ringe til dem.
\nFoto: Gorm Branderup
\nI starten af det 20. århundrede var Frederiksbjerg i voldsom vækst, og der var et stadig voksende behov for skolepladser til bydelens mange børn.
\nIngerslevs Boulevards Skole åbnede i 1903, men kunne ikke løfte opgaven alene, så blot syv år senere, i 1910, slog N.J. Fjordgades Skole ligeledes deres døre op.
\nDe to skoler er begge tegnet af arkitekten Ludvig A. Petersen, der desuden har tegnet flere af skolerne i Aarhus.
\nI forhallen på N.J. Fjordgades Skole sad en to meter høj gipsafstøbning af H.C. Andersen, der dog med tiden blev temmelig medtaget, og i stedet måtte erstattes med en ugle i granit.\u00A0
\nI dag er N.J. Fjordgades skole ikke længere i brug som folkeskole, da lærere og elever i juni 2016 flyttede over på den anden side af Ingerslevs Boulevard til den nyopførte Frederiksbjerg Skole. Her kan afstøbningen af H.C. Andersens hoved stadig ses på skolens kontor.
\nN.J. Fjordgades Skole har gennem årene haft flere prominente elever, deriblandt Aarhusborgmester, Bernhardt Jensen, forfatter og filmmand, Jørgen Leth, såvel som fodboldspiller, Stig Tøfting. Aarhusborgmester, Thorkild Simonsen, har ligeledes haft sin gang på skolen, da han i 1953 blev ansat som lærer.
\nFoto: Fotograf ukendt, 1912. Aarhus Stadsarkiv.
\nI starten af det 20. århundrede var Frederiksbjerg i voldsom vækst, og der var et stadig voksende behov for skolepladser til bydelens mange børn.
\nIngerslevs Boulevards Skole åbnede i 1903, men kunne ikke løfte opgaven alene, så blot syv år senere, i 1910, slog N.J. Fjordgades Skole ligeledes deres døre op.
\nDe to skoler er begge tegnet af arkitekten Ludvig A. Petersen, der desuden har tegnet flere af skolerne i Aarhus.
\nI forhallen på N.J. Fjordgades Skole sad en to meter høj gipsafstøbning af H.C. Andersen, der dog med tiden blev temmelig medtaget, og i stedet måtte erstattes med en ugle i granit.\u00A0
\nI dag er N.J. Fjordgades skole ikke længere i brug som folkeskole, da lærere og elever i juni 2016 flyttede over på den anden side af Ingerslevs Boulevard til den nyopførte Frederiksbjerg Skole. Her kan afstøbningen af H.C. Andersens hoved stadig ses på skolens kontor.
\nN.J. Fjordgades Skole har gennem årene haft flere prominente elever, deriblandt Aarhusborgmester, Bernhardt Jensen, forfatter og filmmand, Jørgen Leth, såvel som fodboldspiller, Stig Tøfting. Aarhusborgmester, Thorkild Simonsen, har ligeledes haft sin gang på skolen, da han i 1953 blev ansat som lærer.
\nFoto: Fotograf ukendt, 1912. Aarhus Stadsarkiv.
\nSankt Lukas Kirke Stod færdig i 1926, men var allerede i brug fra 1923, hvor der begyndte at blive afholdt gudstjenester i kirkens krypt.
\nFrederiksbjerg var nemlig i voldsom vækst, og Sankt Pouls sogn havde på blot 40 år vokset sig til Jyllands største. Det var derfor ikke længere tilstrækkeligt med ét kirkesogn på Frederiksbjerg, og den halvfærdige Sankt Lukas Kirke blev taget i brug så hurtigt det var muligt.
\nKirken er tegnet af arkitekterne Anton Fredriksen og Kaj Gottlob, og opført i nyklassicistisk stil, med kalksten fra Faxe. I år 2000 blev der opført et nyt sognehus, der er forbundet til kirken med smal glaskorridor. Sognehuset er tegnet af arkitekt Anders Bove Christensen fra Arkitektgruppen Regnbuen i Aarhus, og er holdt i enkle linjer, med en facade af kalksten fra Bulgarien.
\nFoto: E. A. Ebbesen, 1926, Den Gamle By
","Longitude":10.193756818771362,"Latitude":56.144721694643664,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v4ghwcea/sct-lukas-1926.jpg"}],"Description":"Sankt Lukas Kirke Stod færdig i 1926, men var allerede i brug fra 1923, hvor der begyndte at blive afholdt gudstjenester i kirkens krypt.
\nFrederiksbjerg var nemlig i voldsom vækst, og Sankt Pouls sogn havde på blot 40 år vokset sig til Jyllands største. Det var derfor ikke længere tilstrækkeligt med ét kirkesogn på Frederiksbjerg, og den halvfærdige Sankt Lukas Kirke blev taget i brug så hurtigt det var muligt.
\nKirken er tegnet af arkitekterne Anton Fredriksen og Kaj Gottlob, og opført i nyklassicistisk stil, med kalksten fra Faxe. I år 2000 blev der opført et nyt sognehus, der er forbundet til kirken med smal glaskorridor. Sognehuset er tegnet af arkitekt Anders Bove Christensen fra Arkitektgruppen Regnbuen i Aarhus, og er holdt i enkle linjer, med en facade af kalksten fra Bulgarien.
\nFoto: E. A. Ebbesen, 1926, Den Gamle By
"}],"Contact":{"Address":"Sankt Lucas Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2692,"Name":"Aarhus Banegård","Description":"Gennem årene har Aarhus banegård haft tre forskellige udformninger.
\nDen første banegård blev indviet d. 3. september 1862 med pomp og pragt af Frederik VII, der sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede indvielsen med en togtur til Randers. Turen tog 1 time og 45 minutter.
\nBanegårdsbygningen blev placeret syd for byen, lige på kanten til det daværende Viby Sogn, og var i starten omgivet af marker. En ny bydel skød dog hurtigt op omkring banegården.
\nSom en konsekvens af banegårdens åbning opstod Ryesgade. Oprindeligt var det bare en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensens have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev den omlagt til en rigtig gade i 1873.
\nPå billedet ses den anden banegårdsbygning, som blev indviet i 1884 efter tegninger fra arkitekt Thomas Arboe, der også stod bag tegningerne til Kommunehospitalet.
\nDa den tredje og nuværende banegårdsbygning stod færdig i 1929, havde området gennemgåetstore forandringer. I forbindelse med byggeriet var terrænet ved Banegårdspladsen hævet med fire meter, så togene kunne køre ind under bygningen, og de omkringliggende bygninger blev revet ned og erstattet med ensartede gule murstensejendomme, som præger Banegårdspladsen og Park Allé i dag.
\nFoto: E. A. Ebbesen, 1929. Den Gamle By
","Longitude":10.204764604568481,"Latitude":56.1503067983502,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qxfbbw4d/banegårdspladsen-1907-ukendt-dgb.jpg"}],"Description":"Gennem årene har Aarhus banegård haft tre forskellige udformninger.
\nDen første banegård blev indviet d. 3. september 1862 med pomp og pragt af Frederik VII, der sammen med grevinde Danner og flere ministre fejrede indvielsen med en togtur til Randers. Turen tog 1 time og 45 minutter.
\nBanegårdsbygningen blev placeret syd for byen, lige på kanten til det daværende Viby Sogn, og var i starten omgivet af marker. En ny bydel skød dog hurtigt op omkring banegården.
\nSom en konsekvens af banegårdens åbning opstod Ryesgade. Oprindeligt var det bare en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensens have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev den omlagt til en rigtig gade i 1873.
\nPå billedet ses den anden banegårdsbygning, som blev indviet i 1884 efter tegninger fra arkitekt Thomas Arboe, der også stod bag tegningerne til Kommunehospitalet.
\nDa den tredje og nuværende banegårdsbygning stod færdig i 1929, havde området gennemgåetstore forandringer. I forbindelse med byggeriet var terrænet ved Banegårdspladsen hævet med fire meter, så togene kunne køre ind under bygningen, og de omkringliggende bygninger blev revet ned og erstattet med ensartede gule murstensejendomme, som præger Banegårdspladsen og Park Allé i dag.
\nFoto: E. A. Ebbesen, 1929. Den Gamle By
"}],"Contact":{"Address":"Banegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2694,"Name":"Ingerslevs Boulevards Skole","Description":"Ingerslevs Boulevards Skole blev indviet i 1903, som den første af arkitekt Ludvig A. Petersens fem skolebyggerier i Aarhus - her i blandt også N.J. Fjordsgades Skole, der, blot syv år senere, blev indviet ca. 100 meter længere nede af Ingerslevs Boulevard.\u00A0
\nMed en hovedfløj i tre etager fik skolen plads til flere elever end byens øvrige skoler. Her var plads til både piger og drenge, der dog blev holdt strengt adskilt i skoletiden. Det var en tid med strenge regler for skoleelever, der hverken måtte løbe i gården efter endt skoletid, have træsko på i klassen, eller medbringe ting som fløjter, smudsige billeder eller tobak.
\nSkolen fungerede som folkeskole indtil 1973, hvorefter VUC Århus overtog den gamle skolebygning.
\nFoto: Thorkil Svendsen, 1915. Aarhus Stadsarkiv.
\n\u00A0
","Longitude":10.195629000663757,"Latitude":56.14427939385848,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x1enjfww/ingerslevs-boulevards-skole-thorkild-svendsen-1915-lille.jpg"}],"Description":"Ingerslevs Boulevards Skole blev indviet i 1903, som den første af arkitekt Ludvig A. Petersens fem skolebyggerier i Aarhus - her i blandt også N.J. Fjordsgades Skole, der, blot syv år senere, blev indviet ca. 100 meter længere nede af Ingerslevs Boulevard.\u00A0
\nMed en hovedfløj i tre etager fik skolen plads til flere elever end byens øvrige skoler. Her var plads til både piger og drenge, der dog blev holdt strengt adskilt i skoletiden. Det var en tid med strenge regler for skoleelever, der hverken måtte løbe i gården efter endt skoletid, have træsko på i klassen, eller medbringe ting som fløjter, smudsige billeder eller tobak.
\nSkolen fungerede som folkeskole indtil 1973, hvorefter VUC Århus overtog den gamle skolebygning.
\nFoto: Thorkil Svendsen, 1915. Aarhus Stadsarkiv.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Ingerslevs boulevard 3, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2696,"Name":"M. P. Bruuns Bro","Description":"M.P. Bruuns Bro er opkaldt efter fabrikanten Mads Pagh Bruun, der i 1852 opkøbte store jordarealer syd for Aarhus, hvor han anlagde en klædefabrik.\u00A0
\nI 1875 blev M. P. Bruuns Bro indviet, og hed oprindeligt Banegårdsbroen, men der gik ikke længe før den smalle bro ikke længere kunne klare den voksende trafikmængde fra midtbyen ud imod den nye og hurtigt voksende bydel, Frederiksbjerg.\u00A0
\nStiftstidende kunne ofte berette om dramatiske trafikuheld på broen, og i 1920 måtte statsbanerne opføre en midlertidig bro af træ, så den gamle Bruuns Bro kunne rives ned.
\nDen nye bro i jernbeton åbnede for trafikken i 1922. Den hvilede på 88 søjler, som i Stiftstidende blev beskrevet som ”statelige og rene i stilen”.
\nI 1987 kom der en platform til cykelparkering. Den smukke arkade med forretninger er tegnet af Exners Tegnestue i 2003-04 med Steen Mengel som bygherre. De står også bag Århus Stiftstidende og Radio4s domicil på Banegården. Arkaden erstattede et to-etagers byggeri fra 1930erne.
\nFoto 1: Børge Venge, ca. 1937. Aarhus Stadsarkiv.
\nFoto 2: Gorm Branderup
","Longitude":10.203149914741516,"Latitude":56.14962551295389,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mfmj3asp/bruuns-bro-børge-venge-ca-1937-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5j0ervb2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0833.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5ijd3f04/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0834.jpg"}],"Description":"M.P. Bruuns Bro er opkaldt efter fabrikanten Mads Pagh Bruun, der i 1852 opkøbte store jordarealer syd for Aarhus, hvor han anlagde en klædefabrik.\u00A0
\nI 1875 blev M. P. Bruuns Bro indviet, og hed oprindeligt Banegårdsbroen, men der gik ikke længe før den smalle bro ikke længere kunne klare den voksende trafikmængde fra midtbyen ud imod den nye og hurtigt voksende bydel, Frederiksbjerg.\u00A0
\nStiftstidende kunne ofte berette om dramatiske trafikuheld på broen, og i 1920 måtte statsbanerne opføre en midlertidig bro af træ, så den gamle Bruuns Bro kunne rives ned.
\nDen nye bro i jernbeton åbnede for trafikken i 1922. Den hvilede på 88 søjler, som i Stiftstidende blev beskrevet som ”statelige og rene i stilen”.
\nI 1987 kom der en platform til cykelparkering. Den smukke arkade med forretninger er tegnet af Exners Tegnestue i 2003-04 med Steen Mengel som bygherre. De står også bag Århus Stiftstidende og Radio4s domicil på Banegården. Arkaden erstattede et to-etagers byggeri fra 1930erne.
\nFoto 1: Børge Venge, ca. 1937. Aarhus Stadsarkiv.
\nFoto 2: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"M. P. Bruuns Gade 13, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2698,"Name":"Skanseparken","Description":"Byparken er beliggende mellem Strandvejen og Marselisborg Allé. Det er et åbent græsareal med enkeltstående træer, og der er bænke og opholdspladser flere steder i parken.
Parken bliver flittigt brugt af områdets beboere, som lufter deres hunde i parken eller solbader på græsset om sommeren. Der er også en legeplads, som børn og legeglade sjæle kan benytte sig af.
Fotos: Gorm Branderup
","Longitude":10.207393169403074,"Latitude":56.14537019402522,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z1gdiriw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0825.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f2djc4sd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0826.jpg"}],"Description":"Byparken er beliggende mellem Strandvejen og Marselisborg Allé. Det er et åbent græsareal med enkeltstående træer, og der er bænke og opholdspladser flere steder i parken.
Parken bliver flittigt brugt af områdets beboere, som lufter deres hunde i parken eller solbader på græsset om sommeren. Der er også en legeplads, som børn og legeglade sjæle kan benytte sig af.
Fotos: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Heibergsgade 27, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2700,"Name":"Guldbryllupsasyl","Description":"I slutningen af 1800-tallet tog mange landarbejdere ind til byen, for at skabe sig en bedre tilværelse. Det var dog kun sjældent at drømmene om velstand blev indfriet, og begge forældre blev ofte nødt til at arbejde. Det var derfor ikke et særsyn at se forhutlede børn i gadebilledet, der ingen steder havde at være i dagstimerne imens deres forældre arbejdede.
\nI 1881 blev der derfor nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Det var ikke svært at finde opbakning til projektet blandt byens spidser, der så det store behov for et børneasyl, som er en slags børnehave, til børnene på Frederiksbjerg.
\nArkitekten Rudolf Frimodt Clausen tilbød sin ekspertise for et meget lille salær. Halvdelen af byggegrunden blev skænket af hedeopdyrkeren Enrico Dalgas, og den anden halvdel blev opkøbt af udvalget, der indsamlede hvad der i dag vil svare til ca. 2 mio. kr.\u00A0
\nGuldbryllupsasylet blev indviet i 1892 til ære for Christian IX og Dronning Louise, som i indvielsesåret kunne fejre deres guldbryllup, og den dag i dag er det stadig en børnehave for Frederiksbjergs børn.\u00A0
\nFoto: Ukendt fotograf, 1906. Den Gamle By.
\nI slutningen af 1800-tallet tog mange landarbejdere ind til byen, for at skabe sig en bedre tilværelse. Det var dog kun sjældent at drømmene om velstand blev indfriet, og begge forældre blev ofte nødt til at arbejde. Det var derfor ikke et særsyn at se forhutlede børn i gadebilledet, der ingen steder havde at være i dagstimerne imens deres forældre arbejdede.
\nI 1881 blev der derfor nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Det var ikke svært at finde opbakning til projektet blandt byens spidser, der så det store behov for et børneasyl, som er en slags børnehave, til børnene på Frederiksbjerg.
\nArkitekten Rudolf Frimodt Clausen tilbød sin ekspertise for et meget lille salær. Halvdelen af byggegrunden blev skænket af hedeopdyrkeren Enrico Dalgas, og den anden halvdel blev opkøbt af udvalget, der indsamlede hvad der i dag vil svare til ca. 2 mio. kr.\u00A0
\nGuldbryllupsasylet blev indviet i 1892 til ære for Christian IX og Dronning Louise, som i indvielsesåret kunne fejre deres guldbryllup, og den dag i dag er det stadig en børnehave for Frederiksbjergs børn.\u00A0
\nFoto: Ukendt fotograf, 1906. Den Gamle By.
\nPå billedet ses Todbjerg forskole i 1912, hvor de mindste børn gik i “første”, “lille anden” og “store anden”, før de kunne komme over på Hovedskolen, der lå lidt længere nede af vejen.
\nHovedskolens bygning, der stammer fra 1877, ligger stadig på Bøggildvej 20, men er dog i dag noget reduceret i længden.
\nSkolerne i Todbjerg lukkede ifm. at der i 1960 blev bygget en ny centralskole i Hårup. Det tidligere forskolehus bruges i dag som børnehave.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1912. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210912227630615,"Latitude":56.26943222977956,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vvehy3vq/1-todbjergforskole.jpg"}],"Description":"På billedet ses Todbjerg forskole i 1912, hvor de mindste børn gik i “første”, “lille anden” og “store anden”, før de kunne komme over på Hovedskolen, der lå lidt længere nede af vejen.
\nHovedskolens bygning, der stammer fra 1877, ligger stadig på Bøggildvej 20, men er dog i dag noget reduceret i længden.
\nSkolerne i Todbjerg lukkede ifm. at der i 1960 blev bygget en ny centralskole i Hårup. Det tidligere forskolehus bruges i dag som børnehave.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1912. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Bøggildsvej 22, 8530 Hjortshøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2704,"Name":"Bendstrup Skole","Description":"På Blendstrup Skole, der stammer tilbage til slutningen af det 1800-tallet, var der kun en enkelt lærer ansat til at undervise i alle fag. Undervisningen for de ældste klasser lå om formiddagen, og om eftermiddagen var det de yngste klassers tur.\u00A0\u00A0Da skolen ingen gymnastiksal havde, var der kun gymnastik på skoleskemaet om sommeren.
\nDerudover var der i mange år også aftenundervisning i dansk, regning og husflid, og lærerfruen underviste store piger i håndarbejde.
\nSkolen i Bendstrup lukkede i forbindelse med, at der i 1960 blev bygget en ny centralskole i Hårup. I dag er det privatbolig.\u00A0
\nFoto: Ukendt fotograf, Todbjerg Mejlby Lokalhistorisk Arkiv.
","Longitude":10.239134430885315,"Latitude":56.273953777982086,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mb4hzx2d/3-bendstrupskole.jpg"}],"Description":"På Blendstrup Skole, der stammer tilbage til slutningen af det 1800-tallet, var der kun en enkelt lærer ansat til at undervise i alle fag. Undervisningen for de ældste klasser lå om formiddagen, og om eftermiddagen var det de yngste klassers tur.\u00A0\u00A0Da skolen ingen gymnastiksal havde, var der kun gymnastik på skoleskemaet om sommeren.
\nDerudover var der i mange år også aftenundervisning i dansk, regning og husflid, og lærerfruen underviste store piger i håndarbejde.
\nSkolen i Bendstrup lukkede i forbindelse med, at der i 1960 blev bygget en ny centralskole i Hårup. I dag er det privatbolig.\u00A0
\nFoto: Ukendt fotograf, Todbjerg Mejlby Lokalhistorisk Arkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Clemensvej 3, 8530 Hjortshøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2706,"Name":"Mejlby Forskole","Description":"Den gamle Mejlby forskole stammer fra 1901, og var i brug indtil 1960 hvor den blev erstattet af den nye centralskole i Hårup.\u00A0Her gik børnene i ”første”, ”lille anden” og ”store anden”, indtil de var store nok til at komme over på hovedskolen. Efter 1960 har både sogneråd, sparekasse og i dag KFUM-spejderne haft til huse her.
\nFoto: Ukendt fotograf. Todbjerg Mejlby Lokalhistorisk Arkiv.
\nDen gamle Mejlby forskole stammer fra 1901, og var i brug indtil 1960 hvor den blev erstattet af den nye centralskole i Hårup.\u00A0Her gik børnene i ”første”, ”lille anden” og ”store anden”, indtil de var store nok til at komme over på hovedskolen. Efter 1960 har både sogneråd, sparekasse og i dag KFUM-spejderne haft til huse her.
\nFoto: Ukendt fotograf. Todbjerg Mejlby Lokalhistorisk Arkiv.
\nFør i tiden var der mange små lokale skoler, men i 1960 blev de slået sammen til en ny fælles centralskole i Hårup. Skolen blev i første omgang indviet med syv klassetrin, men i 1979 udvidede man, så eleverne også kunne gå her fra 8.-10. klasse.\u00A0
\nI 1988 blev Hårup Hallen indviet, og siden 2014 har projektet \"Hårup Multihus\" arbejdet for at kæde hallen tættere sammen med Hårup Skole.
\nFoto: Ukendt fotograf. Todbjerg Mejlby Lokalhistorisk Arkiv.
\nFør i tiden var der mange små lokale skoler, men i 1960 blev de slået sammen til en ny fælles centralskole i Hårup. Skolen blev i første omgang indviet med syv klassetrin, men i 1979 udvidede man, så eleverne også kunne gå her fra 8.-10. klasse.\u00A0
\nI 1988 blev Hårup Hallen indviet, og siden 2014 har projektet \"Hårup Multihus\" arbejdet for at kæde hallen tættere sammen med Hårup Skole.
\nFoto: Ukendt fotograf. Todbjerg Mejlby Lokalhistorisk Arkiv.
\nHovedskolens bygning stammer fra 1877, og det var her den mandlige lærer underviste byens børn.
\nMen før man kunne komme på hovedskolen skulle man først have modtaget undervisning i forskolen, der lå lidt længere nede af vejen.
\nPå både hovedskolen og i forskolen havde man aldersintegreret undervisning, hvilket betød at to årgange blev undervist sammen. Om formiddagen fik de største elever undervisning, og om eftermiddagen var det de yngre elevers tur. skolerne havde nemlig kun én lærer hver, der skulle undervise i alle fag.
\nNår man gik ud af hovedskolen kunne man fortsætte på realskolen i Aarhus, hvis man blev erklæret egnet.
\nBegge skoler i Todbjerg lukkede i forbindelse med at der i 1960 blev bygget en ny centralskole i Hårup. Det tidligere hovedskolehus er i dag privatbolig.
\nBilledet viser hovedskolens elever fra årgang 1941.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1941. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210354328155518,"Latitude":56.26865475558909,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mf4pjd12/2-todbjerghovedsk-1941.jpg"}],"Description":"Hovedskolens bygning stammer fra 1877, og det var her den mandlige lærer underviste byens børn.
\nMen før man kunne komme på hovedskolen skulle man først have modtaget undervisning i forskolen, der lå lidt længere nede af vejen.
\nPå både hovedskolen og i forskolen havde man aldersintegreret undervisning, hvilket betød at to årgange blev undervist sammen. Om formiddagen fik de største elever undervisning, og om eftermiddagen var det de yngre elevers tur. skolerne havde nemlig kun én lærer hver, der skulle undervise i alle fag.
\nNår man gik ud af hovedskolen kunne man fortsætte på realskolen i Aarhus, hvis man blev erklæret egnet.
\nBegge skoler i Todbjerg lukkede i forbindelse med at der i 1960 blev bygget en ny centralskole i Hårup. Det tidligere hovedskolehus er i dag privatbolig.
\nBilledet viser hovedskolens elever fra årgang 1941.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1941. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Bøggildsvej 20, 8530 Hjortshøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2712,"Name":"Mejlby Hovedskole","Description":"På Hovedskolen i Mejlby ses en mindetavle med ordene ”Kongens Skole – Folkets Skole 1721-1913”.\u00A0
\nDet blev sat op, for at rytterskolen som Frederik IV lod bygge i Mejlby i 1721 på adressen Graven 2 ikke skulle glemmes. Rytterskolen stod dog stadig, omend i en meget ombygget udgave, i 1913 da Hovedskolens bygning blev bygget på Gammel Kaløvej 4. Den blev først revet ned i 1997, hvorefter den blev erstattet af en moderne efterligning.
\nMejlby Hovedskole var i brug som skolehus for de ældste klasser indtil 1960, da der blev bygget en centralskole i Hårup. Herefter blev bygningen brugt som kommunekontor indtil kommunesammenlægningen i 1970, og fra 1974 har Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv haft til huse i lokalerne.
\nFoto: Ukendt fotograf. Todbjerg Mejlby Lokalhistorisk Arkiv.
\nPå Hovedskolen i Mejlby ses en mindetavle med ordene ”Kongens Skole – Folkets Skole 1721-1913”.\u00A0
\nDet blev sat op, for at rytterskolen som Frederik IV lod bygge i Mejlby i 1721 på adressen Graven 2 ikke skulle glemmes. Rytterskolen stod dog stadig, omend i en meget ombygget udgave, i 1913 da Hovedskolens bygning blev bygget på Gammel Kaløvej 4. Den blev først revet ned i 1997, hvorefter den blev erstattet af en moderne efterligning.
\nMejlby Hovedskole var i brug som skolehus for de ældste klasser indtil 1960, da der blev bygget en centralskole i Hårup. Herefter blev bygningen brugt som kommunekontor indtil kommunesammenlægningen i 1970, og fra 1974 har Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv haft til huse i lokalerne.
\nFoto: Ukendt fotograf. Todbjerg Mejlby Lokalhistorisk Arkiv.
\nPå skolen i Balle var der kun en enkelt, mandlig lærer, der underviste i alle fag.
\nOm formiddagen var der undervisning for ”storeklasserne”, og om eftermiddagen for ”betteklasserne”. Under 2. verdenskrig var der også undervisning om aftenen.
\nSkolen i Balle lukkede i forbindelse med, at der i 1960 blev bygget en ny centralskole i Hårup. Det tidligere skolehus er i dag privatbolig.
\nPå billedet ses eleverne fra Balle Skoles årgang 1956/1957.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1956/1957. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.257443189620972,"Latitude":56.29705953631295,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3kxna3s1/4-balleskole1956-57.jpg"}],"Description":"På skolen i Balle var der kun en enkelt, mandlig lærer, der underviste i alle fag.
\nOm formiddagen var der undervisning for ”storeklasserne”, og om eftermiddagen for ”betteklasserne”. Under 2. verdenskrig var der også undervisning om aftenen.
\nSkolen i Balle lukkede i forbindelse med, at der i 1960 blev bygget en ny centralskole i Hårup. Det tidligere skolehus er i dag privatbolig.
\nPå billedet ses eleverne fra Balle Skoles årgang 1956/1957.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1956/1957. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Nabovej 5, 8541 Skødstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2715,"Name":"Arkitekton 01 Basecamp","Description":"Fremtidens Lisbjerg er en levende by, der kombinerer det bedste fra landsbyens fællesskaber med det bedste fra storbyen. Lisbjerg skal udvikles etapevis over de næste 65 år, og udviklingen er allerede i gang med de første byområder under etablering. Et af byens åbningstræk et etableringen af gangstien Lisbjerg Loop, som forbinder den eksisterende by med den kommende udvikling omkring Letbanen.
\nRundt på Lisbjerg Loop har elever fra Den Skandinaviske Designhøjskole bygget 18 arkitektoner som skal være med til at skabe oplevelser rundt i Lisbjerg. Arkitekton er en sammentrækning af ordene arkitektur og konstruktion.
\nTag derfor gerne vandreskoene på og gå turen rundt i området og se de forskellige arkitektoner. Udgangspunktet for turen er fra denne\u00A0Basecamp\u00A0ved Lisbjergskolen.
\n\u00A0
","Longitude":10.15904,"Latitude":56.219273,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rlrjxmwe/img_0051-lille.jpg"}],"Description":"Fremtidens Lisbjerg er en levende by, der kombinerer det bedste fra landsbyens fællesskaber med det bedste fra storbyen. Lisbjerg skal udvikles etapevis over de næste 65 år, og udviklingen er allerede i gang med de første byområder under etablering. Et af byens åbningstræk et etableringen af gangstien Lisbjerg Loop, som forbinder den eksisterende by med den kommende udvikling omkring Letbanen.
\nRundt på Lisbjerg Loop har elever fra Den Skandinaviske Designhøjskole bygget 18 arkitektoner som skal være med til at skabe oplevelser rundt i Lisbjerg. Arkitekton er en sammentrækning af ordene arkitektur og konstruktion.
\nTag derfor gerne vandreskoene på og gå turen rundt i området og se de forskellige arkitektoner. Udgangspunktet for turen er fra denne\u00A0Basecamp\u00A0ved Lisbjergskolen.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Lisbjergvej 15, 8200 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2718,"Name":"Konen med Hønen","Description":"Skulpturen Konen med Hønen blev udført af billedhuggeren Aage Bruun Jespersen og opstillet i 1984.
Hønemor er en foræring fra herretøjsforretningen Raahauge til gadeforeningen i anledning af foreningens 25 års jubilæum. Den forestiller en bondekone med en høne på vej til marked. Den skal minde om fortidens torveliv, da bønderne trak deres hestevogne gennem Frederiksgade på vej til stadepladserne.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.204022,"Latitude":56.154691,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dlmled2r/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0893.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nw3lhiuv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0894.jpg"}],"Description":"Skulpturen Konen med Hønen blev udført af billedhuggeren Aage Bruun Jespersen og opstillet i 1984.
Hønemor er en foræring fra herretøjsforretningen Raahauge til gadeforeningen i anledning af foreningens 25 års jubilæum. Den forestiller en bondekone med en høne på vej til marked. Den skal minde om fortidens torveliv, da bønderne trak deres hestevogne gennem Frederiksgade på vej til stadepladserne.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Frederiksgade 60, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2719,"Name":"Ålefangeren","Description":"Skulpturen Ålefangeren er udført af billedhuggeren Jens Jakob Bregnø og placeret ved Kystvejen og Mejlgade ud for bygningen Mejlborg. Skulpturen forestiller en dreng, der har fanget en ål, mens ålen gør modstand. Afsløringen af skulpturen fandt sted den 18. november 1939.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.215649,"Latitude":56.162738,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n40ntlit/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0920.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tvnnuetg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0921.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n2jgjcbj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0922.jpg"}],"Description":"Skulpturen Ålefangeren er udført af billedhuggeren Jens Jakob Bregnø og placeret ved Kystvejen og Mejlgade ud for bygningen Mejlborg. Skulpturen forestiller en dreng, der har fanget en ål, mens ålen gør modstand. Afsløringen af skulpturen fandt sted den 18. november 1939.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Mejlgade 3, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2720,"Name":"Steen Steensen Blicher","Description":"Monumentet forestiller forfatter og præst Steen Steensen Blicher. Han blev født i Vium i 1782. Han var huslærer fra 1801 til 1805. I 1809 tog han sin teologiske embedseksamen og i 1819 blev han præst i Lysgaard og Thorning. I 1848 døde han som præst i Spentrup.
Monumentet af Blicher er skabt af en af Ask Højskoles gamle elever, billedhuggeren Just Nielsen Sondrup. Højskolens daværende forstander, J. K. Kristensen Maarssø, fandt det naturligt, at statuen af Blicher - Jydernes fløjmand, som Jeppe Aakjær kaldte ham - blev opstillet i samme by som Dalgas-statuen.
Monumentet forestiller forfatter og præst Steen Steensen Blicher. Han blev født i Vium i 1782. Han var huslærer fra 1801 til 1805. I 1809 tog han sin teologiske embedseksamen og i 1819 blev han præst i Lysgaard og Thorning. I 1848 døde han som præst i Spentrup.
Monumentet af Blicher er skabt af en af Ask Højskoles gamle elever, billedhuggeren Just Nielsen Sondrup. Højskolens daværende forstander, J. K. Kristensen Maarssø, fandt det naturligt, at statuen af Blicher - Jydernes fløjmand, som Jeppe Aakjær kaldte ham - blev opstillet i samme by som Dalgas-statuen.
Hendrik Pontoppidan blev født i Ræhr ved Thisted 1814. Han etablerede sig som købmand i Hamburg i 1841. Hele livet igennem bevarede han en snæver kontakt til Danmark. Han fungerede som kommissær for Nationalbanken og som bankier for dansk erhvervsliv. Han var dansk generalkonsul i Hamburg i 1851 og medstifter af Dansk-Skandinavisk Forening. Han gav rundhåndede bidrag til industrielle og særligt landøkonomiske foretagender. F. eks. var Det Danske Hedeselskab en af modtagerne. I 1867 købte Hendrik Pontoppidan godset Constantinsborg syd for Aarhus, og han drev godset frem til en mønstergård.
På soklens etageformede fodstykke ses en draperet genius.
Den store bronzebuste er skabt i et samarbejde mellem billedhuggerne Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen.
Mindesmærket var oprindeligt placeret på Sct. Olufs Kirkegård. I 1949 blev mindesmærket flyttet til Skanseanlægget med front mod den gade, der er opkaldt efter Hendrik Pontoppidan.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.205843,"Latitude":56.145391,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/udoat5rx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0824.jpg"}],"Description":"Hendrik Pontoppidan blev født i Ræhr ved Thisted 1814. Han etablerede sig som købmand i Hamburg i 1841. Hele livet igennem bevarede han en snæver kontakt til Danmark. Han fungerede som kommissær for Nationalbanken og som bankier for dansk erhvervsliv. Han var dansk generalkonsul i Hamburg i 1851 og medstifter af Dansk-Skandinavisk Forening. Han gav rundhåndede bidrag til industrielle og særligt landøkonomiske foretagender. F. eks. var Det Danske Hedeselskab en af modtagerne. I 1867 købte Hendrik Pontoppidan godset Constantinsborg syd for Aarhus, og han drev godset frem til en mønstergård.
På soklens etageformede fodstykke ses en draperet genius.
Den store bronzebuste er skabt i et samarbejde mellem billedhuggerne Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen.
Mindesmærket var oprindeligt placeret på Sct. Olufs Kirkegård. I 1949 blev mindesmærket flyttet til Skanseanlægget med front mod den gade, der er opkaldt efter Hendrik Pontoppidan.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Svendborgvej, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2722,"Name":"Spejlbassin","Description":"Spejlbassinet er på 220 m2. Det blev anlagt i 1930, da Chr. Rømer donerede yderligere et område til Mindeparkens forskønnelse.
\nSkulpturen hedder Danaide og er placeret ved den østlige kant af bassinet i Chr. Rømer Haven, som ligger i det nordlige hjørne af Marselisborg Mindepark.
Den er udført af billedhuggeren Johs. C. Bjerg. Skulpturen er en gave til Aarhus By fra direktør Axel Kier, 1969. På sin 75 års fødselsdag i 1955 overrakte han byens borgmester et gavebrev på skulpturen, der efter hans død skulle placeres, hvor den nu står. Axel Kier havde været medlem af repræsentantskabet for Marselisborg Mindepark. Afsløringen fandt sted i Rømerhaven den 8. april 1970.
Historien bag skulpturen Danaidernes kar er - ligesom talemåden “et sisyfosarbejde” - udtryk for en håbløs, endeløs eller bundløs opgave. Navnet Danaide stammer fra græsk mytologi: Kong Danaos' mange døtre - der var vist 50 - blev tvunget til at ægte lige så mange sønner af en farbroder, Aigyptos, men med undtagelse af den ene af døtrene, Hypermnestra, ombragte de andre deres tilkommende på selve bryllupsnatten. Som straf skulle Danaos' døtre, danaiderne, i dødsriget i al evighed bruge tiden til at fylde vand i et bundløst kar - påstår sagnet.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.20456075668335,"Latitude":56.13073595181753,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tnopa2zu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0379.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zmxd0y02/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0381.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q5igvfif/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0380.jpg"}],"Description":"Spejlbassinet er på 220 m2. Det blev anlagt i 1930, da Chr. Rømer donerede yderligere et område til Mindeparkens forskønnelse.
\nSkulpturen hedder Danaide og er placeret ved den østlige kant af bassinet i Chr. Rømer Haven, som ligger i det nordlige hjørne af Marselisborg Mindepark.
Den er udført af billedhuggeren Johs. C. Bjerg. Skulpturen er en gave til Aarhus By fra direktør Axel Kier, 1969. På sin 75 års fødselsdag i 1955 overrakte han byens borgmester et gavebrev på skulpturen, der efter hans død skulle placeres, hvor den nu står. Axel Kier havde været medlem af repræsentantskabet for Marselisborg Mindepark. Afsløringen fandt sted i Rømerhaven den 8. april 1970.
Historien bag skulpturen Danaidernes kar er - ligesom talemåden “et sisyfosarbejde” - udtryk for en håbløs, endeløs eller bundløs opgave. Navnet Danaide stammer fra græsk mytologi: Kong Danaos' mange døtre - der var vist 50 - blev tvunget til at ægte lige så mange sønner af en farbroder, Aigyptos, men med undtagelse af den ene af døtrene, Hypermnestra, ombragte de andre deres tilkommende på selve bryllupsnatten. Som straf skulle Danaos' døtre, danaiderne, i dødsriget i al evighed bruge tiden til at fylde vand i et bundløst kar - påstår sagnet.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Carl Nielsens vej 15, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2723,"Name":"Hans Broge","Description":"Hans Broge blev født i Grenå i 1822 som søn af købmand og skipper Niels Broge og Anna Sofie, f. de Hemmer.
Han kom i handelslære i Aarhus. Efter udstået læretid var han en kort periode handelsrejsende, hvorefter han var kommis i Randers. Som 25-årig grundlagde Hans Broge sin egen forretning i Aarhus. Han var blandt de dygtige og fremsynede mænd, som i forrige århundrede gjorde Aarhus til en driftig handelsby. Han var medstifter af en række industrielle og kommercielle foretagender, bl.a. havde han en væsentlig andel i den direkte eksport af dansk smør til England. Han var desuden medlem af Aarhus Byråd fra 1857 til 1870, kongevalgt medlem af Rigsrådet fra 1865 til 1866 samt æresmedlem af Landboforeningen og Handelsforeningen. Han nød stor anseelse og bar tilnavnet Jydernes Kong Hans.
Sit aarhusianske domicil havde han i Mindegade nr. 8. På sidevæggene i porten kan endnu iagttages reminiscenser fra Hans Broges omsorg også for familiens hjemlige omgivelser: to relieffer, det ene symboliserer hans maritime interesse gennem havets gud Poseidon, det andet hans nære forhold til handelen gennem Hermes, der bl.a. var handelens gud. Senere købte han et areal i Brabrand, hvorpå han byggede en sommerbolig og anlagde et stort anlæg. Området kaldes stadig Hans Broges Bakker. En natursten, fundet på grunden, blev opstillet ved indgangen til den daværende festplads. I 1901 skænkede Hans Broge anlægget til kommunen.
Den 2½ m høje statue af Hans Broge er udført af billedhuggeren Aksel Hansen. I 1910 blev den opstillet i den østlige del af Tietgens Plads, ud mod Hans Brogesgade. Mindesmærket er opført af Komitéen for Rejsning af en Statue af Købmand Hans Broge.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.204217433929443,"Latitude":56.144539395612306,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jfidr4v0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0821.jpg"}],"Description":"Hans Broge blev født i Grenå i 1822 som søn af købmand og skipper Niels Broge og Anna Sofie, f. de Hemmer.
Han kom i handelslære i Aarhus. Efter udstået læretid var han en kort periode handelsrejsende, hvorefter han var kommis i Randers. Som 25-årig grundlagde Hans Broge sin egen forretning i Aarhus. Han var blandt de dygtige og fremsynede mænd, som i forrige århundrede gjorde Aarhus til en driftig handelsby. Han var medstifter af en række industrielle og kommercielle foretagender, bl.a. havde han en væsentlig andel i den direkte eksport af dansk smør til England. Han var desuden medlem af Aarhus Byråd fra 1857 til 1870, kongevalgt medlem af Rigsrådet fra 1865 til 1866 samt æresmedlem af Landboforeningen og Handelsforeningen. Han nød stor anseelse og bar tilnavnet Jydernes Kong Hans.
Sit aarhusianske domicil havde han i Mindegade nr. 8. På sidevæggene i porten kan endnu iagttages reminiscenser fra Hans Broges omsorg også for familiens hjemlige omgivelser: to relieffer, det ene symboliserer hans maritime interesse gennem havets gud Poseidon, det andet hans nære forhold til handelen gennem Hermes, der bl.a. var handelens gud. Senere købte han et areal i Brabrand, hvorpå han byggede en sommerbolig og anlagde et stort anlæg. Området kaldes stadig Hans Broges Bakker. En natursten, fundet på grunden, blev opstillet ved indgangen til den daværende festplads. I 1901 skænkede Hans Broge anlægget til kommunen.
Den 2½ m høje statue af Hans Broge er udført af billedhuggeren Aksel Hansen. I 1910 blev den opstillet i den østlige del af Tietgens Plads, ud mod Hans Brogesgade. Mindesmærket er opført af Komitéen for Rejsning af en Statue af Købmand Hans Broge.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tietgens Pl. 2, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2724,"Name":"Enrico Mylius Dalgas af Rasmus Andersen","Description":"Enrico Mylius Dalgas tog initiativ til at oprette Det Danske Hedeselskab. Han arbejdede ved ingeniørkorpsets vejtjeneste i 1854. Her lærte han hedeegnene og deres geologiske forhold at kende og havde med interesse fulgt de forsøg, der uden held havde været gjort for opdyrkning af de meget store hedearealer i Jylland. Enrico døde i 1894 i Aarhus og er begravet på Nordre kirkegård. Efter hans død iværksatte Det danske Hedeselskab en landsindsamling, der - efterfulgt af en konkurrence - sikrede fuldførelsen af billedhugger Rasmus Andersens bronzestatue, som blev afsløret i Aarhus ved en stor festlighed den 16. juli 1901.Statuen har levet en omtumlet tilværelse. Først var statuen placeret på en beplantet skråning, som førte op mod den gamle Bruunsbro. Her var statuen placeret indtil 1921, hvorefter den blev flyttet til Park Allés sydlige ende ved den senere nedlagte Søndre Kirkegård. Den 23. marts 1938 indtog statuen sin nuværende placering ved den sydlige ende af Dalgas Avenue. Den blev flyttet, fordi den stod i vejen for det nye Rådhus.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.206298828125,"Latitude":56.139189580067395,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u4ybrksu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0428.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qqrpwwfv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0429.jpg"}],"Description":"Enrico Mylius Dalgas tog initiativ til at oprette Det Danske Hedeselskab. Han arbejdede ved ingeniørkorpsets vejtjeneste i 1854. Her lærte han hedeegnene og deres geologiske forhold at kende og havde med interesse fulgt de forsøg, der uden held havde været gjort for opdyrkning af de meget store hedearealer i Jylland. Enrico døde i 1894 i Aarhus og er begravet på Nordre kirkegård. Efter hans død iværksatte Det danske Hedeselskab en landsindsamling, der - efterfulgt af en konkurrence - sikrede fuldførelsen af billedhugger Rasmus Andersens bronzestatue, som blev afsløret i Aarhus ved en stor festlighed den 16. juli 1901.Statuen har levet en omtumlet tilværelse. Først var statuen placeret på en beplantet skråning, som førte op mod den gamle Bruunsbro. Her var statuen placeret indtil 1921, hvorefter den blev flyttet til Park Allés sydlige ende ved den senere nedlagte Søndre Kirkegård. Den 23. marts 1938 indtog statuen sin nuværende placering ved den sydlige ende af Dalgas Avenue. Den blev flyttet, fordi den stod i vejen for det nye Rådhus.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Dalgas Avenue 59, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2725,"Name":"Solhesten","Description":"Solhesten står i Rømerhaven: Motivet til skulpturen er formentlig inspireret af et nordisk arbejde fra omkring år 1000 f.kr., kaldet Solvognen, fundet i Trundholm mose i Odsherred i 1902.
Skulpturen og den samtidig opstillede mindesten med bronzerelieffer af godsejer Chr. Rømer og hustru er udført af billedhugger Vald. Foersom Hegndal, Risskov. Rømerfondet rejste de to monumenter i 1970 til minde om fondets stiftere, nævnte Chr. Rømer og ægtefælle. Det nordvestlige hjørne af Mindeparken - nu Rømerhaven - danner en smuk ramme om mindesmærkerne.
Afsløringen fandt sted den 21.august 1970.
Hesten og reliefferne er støbt i bronze på Herning Bronzestøberi. Sokkel, bassin og mindesten er udført i Aurisina marmor kalksten, som er skåret i Brdr. Kofoeds Stenhuggeri i Aarhus. Placeringen er foretaget i samråd med professor, arkitekt C.F. Møller, og opbygningen er udført af murermester Anker Jakobsen, Aarhus.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.205976963043213,"Latitude":56.13119036665398,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ncxf5svn/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0382.jpg"}],"Description":"Solhesten står i Rømerhaven: Motivet til skulpturen er formentlig inspireret af et nordisk arbejde fra omkring år 1000 f.kr., kaldet Solvognen, fundet i Trundholm mose i Odsherred i 1902.
Skulpturen og den samtidig opstillede mindesten med bronzerelieffer af godsejer Chr. Rømer og hustru er udført af billedhugger Vald. Foersom Hegndal, Risskov. Rømerfondet rejste de to monumenter i 1970 til minde om fondets stiftere, nævnte Chr. Rømer og ægtefælle. Det nordvestlige hjørne af Mindeparken - nu Rømerhaven - danner en smuk ramme om mindesmærkerne.
Afsløringen fandt sted den 21.august 1970.
Hesten og reliefferne er støbt i bronze på Herning Bronzestøberi. Sokkel, bassin og mindesten er udført i Aurisina marmor kalksten, som er skåret i Brdr. Kofoeds Stenhuggeri i Aarhus. Placeringen er foretaget i samråd med professor, arkitekt C.F. Møller, og opbygningen er udført af murermester Anker Jakobsen, Aarhus.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Carl Nielsens Vej 15, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2726,"Name":"Lille Centerbassin","Description":"Lille Centerbassin står i Rømerhaven.
Fontænen blev opstillet i 1970. Dets øvrige oprindelse er ukendt.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.20781695842743,"Latitude":56.13192280031818,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4uwnr5el/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0384.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ffslxyma/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0392.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jzsmctmx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0391.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t3fnrtcr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0385.jpg"}],"Description":"Lille Centerbassin står i Rømerhaven.
Fontænen blev opstillet i 1970. Dets øvrige oprindelse er ukendt.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"P. Heises Vej 6, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2727,"Name":"Hunderelief","Description":"Hvor Skovvejen mod nord afløses af Dronning Margrethes Vej, er der nedgangen til rekreative områder i Riis Skov - bl.a. fiskeri- træskibs- og lystbådehavnen. Her står Hunderelieffet markeret med en ca. halvanden meter høj, firkantet cementsokkel med et par hunde i basrelief. Relieffet er udført af billedhugger Elias Ølsgaard i 1952.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.219484567642212,"Latitude":56.16933129543126,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sfwbv2yr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0930.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qbibqjbn/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0931.jpg"}],"Description":"Hvor Skovvejen mod nord afløses af Dronning Margrethes Vej, er der nedgangen til rekreative områder i Riis Skov - bl.a. fiskeri- træskibs- og lystbådehavnen. Her står Hunderelieffet markeret med en ca. halvanden meter høj, firkantet cementsokkel med et par hunde i basrelief. Relieffet er udført af billedhugger Elias Ølsgaard i 1952.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Dronning Margrethes Vej 14, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2728,"Name":"Fontæne ved Sct. Pauls Kirke","Description":"Fontænen er udført i granit og tilpasset torvets arkitektur. Den er dekorativ med rislende vandstråler fra en vandkumme, der også kan fungere som fuglebad, samt en enkelt drikkestråle til glæde for pladsens legende børn.
Bruunsgade-Sammenslutningen tog initiativ til at få placeret et springvand ved Sct. Pauls Kirke i 1963. Midler fra Rømerfondet og forskellige arrangementer gjorde det muligt at få fremstillet skulpturen, og den blev indviet i 1972.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.203863382339478,"Latitude":56.14648188179481,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vkxlq1eb/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0831.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0ekcodxm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0832.jpg"}],"Description":"Fontænen er udført i granit og tilpasset torvets arkitektur. Den er dekorativ med rislende vandstråler fra en vandkumme, der også kan fungere som fuglebad, samt en enkelt drikkestråle til glæde for pladsens legende børn.
Bruunsgade-Sammenslutningen tog initiativ til at få placeret et springvand ved Sct. Pauls Kirke i 1963. Midler fra Rømerfondet og forskellige arrangementer gjorde det muligt at få fremstillet skulpturen, og den blev indviet i 1972.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Sankt Pauls Gade 30, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2729,"Name":"Atalante","Description":"Skulpturen er en gengivelse af den uovervindelige hurtigløber Atalànte.
Skulpturen er udført af billedhugger og professor Einar Utzon Frank i 1919.
Skulpturen blev skænket byen af konsul M.P. Drescher og oprindelig opstillet i september 1921 foran Aarhus Idrætspark Stadion.
Sagnet fortæller, at Atalànte var en meget ombejlet kvinde, men afvisende over for bejlere. Faderen befalede dog til sidst, at datteren skulle gifte sig. Som betingelse stillede Atàtlante, at bejlerne skulle overvinde hende i hurtigløb. Taberne måtte dø! Atàlante blev anset for uovervindelig i løb, men en af de mange bejlere, Hippomenes, anvendte list. Under væddeløbet kastede Hippomenes tre guldæbler, som han havde fået af Afrodite. Atàlante kunne ikke lade være med at samle æblerne op under løbet, og derfor vandt Hippomenes løbet – og Atàlantes gunst.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.201411843299866,"Latitude":56.151062771955296,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0auc5eya/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0859.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/weqfxpb3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0860.jpg"}],"Description":"Skulpturen er en gengivelse af den uovervindelige hurtigløber Atalànte.
Skulpturen er udført af billedhugger og professor Einar Utzon Frank i 1919.
Skulpturen blev skænket byen af konsul M.P. Drescher og oprindelig opstillet i september 1921 foran Aarhus Idrætspark Stadion.
Sagnet fortæller, at Atalànte var en meget ombejlet kvinde, men afvisende over for bejlere. Faderen befalede dog til sidst, at datteren skulle gifte sig. Som betingelse stillede Atàtlante, at bejlerne skulle overvinde hende i hurtigløb. Taberne måtte dø! Atàlante blev anset for uovervindelig i løb, men en af de mange bejlere, Hippomenes, anvendte list. Under væddeløbet kastede Hippomenes tre guldæbler, som han havde fået af Afrodite. Atàlante kunne ikke lade være med at samle æblerne op under løbet, og derfor vandt Hippomenes løbet – og Atàlantes gunst.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Johannes Bjergs Gade, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2730,"Name":"Lapidariet","Description":"En række gravmæler fra den nedlagte Aarhus Søndre Kirkegård er samlet i et lapidarium.
Den nuværende rådhuspark ligger på et område, der tidligere har været kirkegård.
Den 2. november 1818 indviede daværende biskop i Aarhus, professor, dr.theol. A. Birch Aarhus Søndre Kirkegård. Knap hundrede år senere besluttede byrådet dog, at arealet skulle inddrages til bebyggelse og som park til et eventuelt nyt rådhus. Sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 1926.
I forbindelse med planlægningen af det nye rådhus, blev Aarhus Søndre Kirkegård sløjfet. I samråd med gravstedernes ejere valgte man at bevare et fåtal af gravmælerne. Kriterierne for at bevare gravmælerne i et lapidarium var deres kunstneriske værdi, historisk interesse eller gravsten rejst over borgere, der havde placeret sig særlig fortjenstfuldt i Aarhus eller landets historie.
Gravstenene er placeret på en lang række op mod muren i parkens sydligste del.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.200993418693542,"Latitude":56.15096775317886,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l2lanslr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0861.jpg"}],"Description":"En række gravmæler fra den nedlagte Aarhus Søndre Kirkegård er samlet i et lapidarium.
Den nuværende rådhuspark ligger på et område, der tidligere har været kirkegård.
Den 2. november 1818 indviede daværende biskop i Aarhus, professor, dr.theol. A. Birch Aarhus Søndre Kirkegård. Knap hundrede år senere besluttede byrådet dog, at arealet skulle inddrages til bebyggelse og som park til et eventuelt nyt rådhus. Sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 1926.
I forbindelse med planlægningen af det nye rådhus, blev Aarhus Søndre Kirkegård sløjfet. I samråd med gravstedernes ejere valgte man at bevare et fåtal af gravmælerne. Kriterierne for at bevare gravmælerne i et lapidarium var deres kunstneriske værdi, historisk interesse eller gravsten rejst over borgere, der havde placeret sig særlig fortjenstfuldt i Aarhus eller landets historie.
Gravstenene er placeret på en lang række op mod muren i parkens sydligste del.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Banegårdsgade 9-11, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2731,"Name":"Fugl med guldæble","Description":"Fuglen er udført af billedhuggeren Erik Heide. Den er støbt i jern og måler 90 cm i højden og ca. 1 m i bredden - Guldæblet er støbt i messing. Fontænen er fremstillet i rødlig vångagranit fra Skåne.
Kunstneren har sammen med stenhugger Brian Nielsen, Horsens, udformet fontænen. Stenarbejdet er udført af ingeniør og murermester Kaj Buch Andersen, Aarhus.
Skulptur og fontæne er rejst på Søndergade (Gågaden) nær hjørnet af Østergade, af Aarhus Kommune med støtte fra Rømerfondet samt Søndergade & Sct. Clemenstorv-Sammenslutningen.
Afsløringen fandt sted den 13. juli 1973.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.205097198486328,"Latitude":56.15305273413764,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x1dm55pd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0852.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fjan1fl4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0853.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zcvefydr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0854.jpg"}],"Description":"Fuglen er udført af billedhuggeren Erik Heide. Den er støbt i jern og måler 90 cm i højden og ca. 1 m i bredden - Guldæblet er støbt i messing. Fontænen er fremstillet i rødlig vångagranit fra Skåne.
Kunstneren har sammen med stenhugger Brian Nielsen, Horsens, udformet fontænen. Stenarbejdet er udført af ingeniør og murermester Kaj Buch Andersen, Aarhus.
Skulptur og fontæne er rejst på Søndergade (Gågaden) nær hjørnet af Østergade, af Aarhus Kommune med støtte fra Rømerfondet samt Søndergade & Sct. Clemenstorv-Sammenslutningen.
Afsløringen fandt sted den 13. juli 1973.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Sønder Allé 5, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2766,"Name":"Agnethe og Havmanden","Description":"Agnethe og Havmanden i Park Allé er en bronzeskulptur placeret i et firkantet springvandsbassin, udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg (1855-1955). Det var en gave til Aarhus by fra Carlsbergfondet og Aarhus Belysningsvæsen. Bjerg påbegyndte arbejdet i 1937 og var færdig med skulpturen i 1940.
\nPlanen var at den skulle stå ved svømmehal Badeanstalten Spanien, men i stedet blev den placeret på pladsen syd for det nyopførte rådhus ved Park Allé, hvor den blev afsløret d. 1. juli 1941.\u00A0
\nJohannes C. Bjerg proportionerede i sine skulpturer den menneskelige krop på en måde som gav dem et kraftfuldt og lidt overdimensioneret udtryk. Det gav skikkelserne et drama og bevægelighed, hvilket hos hans Agnethe og Havmanden yderligere forstærkes af springvandet.
\nAgnethe og Havmanden er en levende del af det aarhusianske bybillede, og er ofte på forskellige måder inddraget i byens officielle kulturbegivenheder. Også den mere folkelige kultur har jævnligt haft Agnethe og Havmanden som omdrejningspunkt; traditionelt fester og bader byens nybagte studenter og andre friske (eller fulde) aarhusianere i bassinet om sommeren – ofte tilsat store mængder af boblende skumbad.
\nKilde: AarhusWiki
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.202887058258057,"Latitude":56.151403403422925,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fmnd1lhd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0850.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/quqbjmyf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0851.jpg"}],"Description":"Agnethe og Havmanden i Park Allé er en bronzeskulptur placeret i et firkantet springvandsbassin, udført af billedhuggeren Johannes C. Bjerg (1855-1955). Det var en gave til Aarhus by fra Carlsbergfondet og Aarhus Belysningsvæsen. Bjerg påbegyndte arbejdet i 1937 og var færdig med skulpturen i 1940.
\nPlanen var at den skulle stå ved svømmehal Badeanstalten Spanien, men i stedet blev den placeret på pladsen syd for det nyopførte rådhus ved Park Allé, hvor den blev afsløret d. 1. juli 1941.\u00A0
\nJohannes C. Bjerg proportionerede i sine skulpturer den menneskelige krop på en måde som gav dem et kraftfuldt og lidt overdimensioneret udtryk. Det gav skikkelserne et drama og bevægelighed, hvilket hos hans Agnethe og Havmanden yderligere forstærkes af springvandet.
\nAgnethe og Havmanden er en levende del af det aarhusianske bybillede, og er ofte på forskellige måder inddraget i byens officielle kulturbegivenheder. Også den mere folkelige kultur har jævnligt haft Agnethe og Havmanden som omdrejningspunkt; traditionelt fester og bader byens nybagte studenter og andre friske (eller fulde) aarhusianere i bassinet om sommeren – ofte tilsat store mængder af boblende skumbad.
\nKilde: AarhusWiki
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Park Allé 2, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2767,"Name":"Pigen af 1940","Description":"Denne bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Kunstnerens hustru har oplyst, at luftbombardementerne under krigen og besættelsen i øvrigt inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet.
Figuren er anbragt på en bronzeplade med overfald på soklen, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. Plintens bagside er forsynet med initialerne: S. R. 1941.
En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den Stående kvinde.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.202189683914185,"Latitude":56.152386436955176,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hlih4hdp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0864.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/izjpamen/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0865.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hwjbq2dl/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0866.jpg"}],"Description":"Denne bronzeskulptur i legemsstørrelse er udført af billedhugger Svend Rathsack og rejst af Aarhus kommune i Rådhusparken i oktober 1941. Kunstnerens hustru har oplyst, at luftbombardementerne under krigen og besættelsen i øvrigt inspirerede Svend Rathsack til skulpturen af pigen, der afværgende holder hænderne op over hovedet.
Figuren er anbragt på en bronzeplade med overfald på soklen, der er fremstillet af norsk marmor og bærer billedhuggerens navn i bronzebogstaver. Plintens bagside er forsynet med initialerne: S. R. 1941.
En lignende skulptur af samme kunstner er opstillet i Glyptotekhaven i København. Her kaldes den Stående kvinde.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Frederiks Allé 16, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2768,"Name":"Ceres Brønden","Description":"Skulpturen er udført af billedhugger og professor Mogens Bøggild.
De ni grise og soen er ca. halvanden gang deres naturlige størrelse. Skulpturen blev oprindelig udført i granit på Brdr. Kofoeds Stenhuggeri i Aarhus. Gentagne hærværk har gjort, at der er blevet taget en bronzeafstøbning, som nu er opstillet på granitskulpturens oprindelige plads.
Skulpturen var en gave fra bryggeriet CERES til Aarhus By i forbindelse med byens 500-års købstadsjubilæum i 1941.
Ceresbrønden var oprindelig tænkt som en skulptur over temaet Den fortabte søn, der ifølge fortællingen endte blandt grisene. Da forstudiet til skulpturen var gjort og byrådet godkendt skitsen, anbefalede arkitekt og professor, Kaare Klint, der var ven af Mogens Bøggild, at sønnen blev opgivet, og kunstneren kun koncentrerede sig om grisene. Byrådet accepterede ændringen og resultatet blev Grisebrønden. Skulpturen blev afsløret den 7. juli 1950.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.202597379684448,"Latitude":56.153025843443686,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ozclnuz4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0872.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2uscodtq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0873.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z1yha10f/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0874.jpg"}],"Description":"Skulpturen er udført af billedhugger og professor Mogens Bøggild.
De ni grise og soen er ca. halvanden gang deres naturlige størrelse. Skulpturen blev oprindelig udført i granit på Brdr. Kofoeds Stenhuggeri i Aarhus. Gentagne hærværk har gjort, at der er blevet taget en bronzeafstøbning, som nu er opstillet på granitskulpturens oprindelige plads.
Skulpturen var en gave fra bryggeriet CERES til Aarhus By i forbindelse med byens 500-års købstadsjubilæum i 1941.
Ceresbrønden var oprindelig tænkt som en skulptur over temaet Den fortabte søn, der ifølge fortællingen endte blandt grisene. Da forstudiet til skulpturen var gjort og byrådet godkendt skitsen, anbefalede arkitekt og professor, Kaare Klint, der var ven af Mogens Bøggild, at sønnen blev opgivet, og kunstneren kun koncentrerede sig om grisene. Byrådet accepterede ændringen og resultatet blev Grisebrønden. Skulpturen blev afsløret den 7. juli 1950.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Frederiks Allé 6A, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2769,"Name":"Vågnende kvinde","Description":"Skulpturen er modelleret af billedhugger Kai Nielsen i 1920 og forestiller en ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen - den kan også symbolisere den unge pige, i hvem kvinden er ved at vågne.
Skulpturen var en gave til byen fra Københavns Scala Teaters daværende direktør, Frede Skaarup.
Kunstværket er udført i bronze hos kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen i København. Mis Harriet Wiegandt, København, var model for Kai Nielsen fra 1919 til hans død i 1924, og hun har også stået model til Vågnende kvinde.
Efter ophør af bronzestøber Rasmussens virksomhed hentede kunstnerens søn, billedhugger Yan (Kai Nielsen), modellen til Nordjylland. Der skal efter det oplyste gennem årene være støbt seks eksemplarer af skulpturen i bronze og ti i cement.
Der findes f.eks. eksemplarer i både bronze og cement på Ny Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst i København. Den er også opstillet foran Silkeborg Bad's hovedbygning samt i anlægget foran Typografernes Stiftelse på Tagensvej i København.
Originalen har i øvrigt været udlånt til danske og internationale kunstudstillinger.
Oprindelig stod skulpturen foran Aarhus Stadion i 1921. Sammen med fem andre skulpturer blev den reddet\u00A0 fra tilintetgørelse under stadionbygningens brand i 1943. I 1948 blev den opstillet på ny i Rådhusparken på plænen foran det store vindue i Rådhushallen.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.201985836029053,"Latitude":56.15207808390984,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ccufw5kj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0868.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2vnp2rio/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0870.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uuxo1j1b/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0871.jpg"}],"Description":"Skulpturen er modelleret af billedhugger Kai Nielsen i 1920 og forestiller en ung kvinde, der er ved at vågne efter søvnen - den kan også symbolisere den unge pige, i hvem kvinden er ved at vågne.
Skulpturen var en gave til byen fra Københavns Scala Teaters daværende direktør, Frede Skaarup.
Kunstværket er udført i bronze hos kgl. hofbronzestøber Lauritz Rasmussen i København. Mis Harriet Wiegandt, København, var model for Kai Nielsen fra 1919 til hans død i 1924, og hun har også stået model til Vågnende kvinde.
Efter ophør af bronzestøber Rasmussens virksomhed hentede kunstnerens søn, billedhugger Yan (Kai Nielsen), modellen til Nordjylland. Der skal efter det oplyste gennem årene være støbt seks eksemplarer af skulpturen i bronze og ti i cement.
Der findes f.eks. eksemplarer i både bronze og cement på Ny Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst i København. Den er også opstillet foran Silkeborg Bad's hovedbygning samt i anlægget foran Typografernes Stiftelse på Tagensvej i København.
Originalen har i øvrigt været udlånt til danske og internationale kunstudstillinger.
Oprindelig stod skulpturen foran Aarhus Stadion i 1921. Sammen med fem andre skulpturer blev den reddet\u00A0 fra tilintetgørelse under stadionbygningens brand i 1943. I 1948 blev den opstillet på ny i Rådhusparken på plænen foran det store vindue i Rådhushallen.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Frederiks Allé 6A, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2770,"Name":"Skulpturen Pan","Description":"Bronzestatuen af skovguden Pan er lavet i 1938 af billedhuggeren Elias Ølsgaard.
I græsk mytologi optræder Pan som gedehyrdernes gud og afbilledes med menneskekrop delvis dækket af hår, et bukkelignende ansigt med horn, hale samt klove.
Foto: Birgit Overgaard Olesen
","Longitude":10.201706886291504,"Latitude":56.13562660833571,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sinh32p4/image00079.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pdzmh1co/image00078.jpeg"}],"Description":"Bronzestatuen af skovguden Pan er lavet i 1938 af billedhuggeren Elias Ølsgaard.
I græsk mytologi optræder Pan som gedehyrdernes gud og afbilledes med menneskekrop delvis dækket af hår, et bukkelignende ansigt med horn, hale samt klove.
Foto: Birgit Overgaard Olesen
"}],"Contact":{"Address":"Kongevejen, 8000 Aarhus ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2773,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Den Permanente","Description":"Toilettet er fra 1. juni til 31. august. Herefter åbnes det med sms-kode og er aflåst om natten.
\n\u00A0
","Longitude":10.23099660873413,"Latitude":56.17663758618722,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sngbpol3/badeanstalten-den-permanente-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er fra 1. juni til 31. august. Herefter åbnes det med sms-kode og er aflåst om natten.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Den Permanente, Salonvejen 5, 8240 Risskov (helt nede på stranden)","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2776,"Name":"Toilet og handicaptoilet i Dyrehaven","Description":"Toilettet er åbent hele året.
","Longitude":10.220101475715637,"Latitude":56.120354698075616,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/enxnc5l4/ørneredevej-6-dyrehaven-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent hele året.
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej 6, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2777,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Åkrogen (yderst)","Description":"Toilettet er vinterlukket. Der er åbent fra 1. maj og frem til uge 43.
","Longitude":10.282913446426392,"Latitude":56.20450792886227,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rlmgvopt/åkrogen-yderst-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er vinterlukket. Der er åbent fra 1. maj og frem til uge 43.
"}],"Contact":{"Address":"Åkrogs Strandvej 65a, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"}]},{"Id":2779,"Name":"Toilet ved Frue Kirkeplads og Klostertorv","Description":"Toilettet er åbent hele året.\u00A0
","Longitude":10.205601453781128,"Latitude":56.15856552653886,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1dcdszbc/klostertorv-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent hele året.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Klostergade 52, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2780,"Name":"Toilet på Ingerslevs Plads","Description":"Det kommunale toilet er kun åbent i forbindelse med torvedage på Ingerslevs plads.\u00A0
","Longitude":10.198509693145752,"Latitude":56.1447306601475,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tqxpvlz1/toilet-ingerslev-torv.png"}],"Description":"Det kommunale toilet er kun åbent i forbindelse med torvedage på Ingerslevs plads.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Ingerslevs Boulevard 2G, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2781,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Årslev Engsø","Description":"Toilettet er åbent hele året.
","Longitude":10.088303089141846,"Latitude":56.14751584209495,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s2nj4byf/årslev-engsø-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent hele året.
"}],"Contact":{"Address":"Byleddet 2, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2784,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Moesgård Strand","Description":"Handicaptoilettet er åbent hele året. Dame- og herretoilettet er åbent fra påske og frem til uge 43.
","Longitude":10.244868993759155,"Latitude":56.0885596403169,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zznevxy2/strandskovvej-10-moesgård-strand-lille.jpg"}],"Description":"Handicaptoilettet er åbent hele året. Dame- og herretoilettet er åbent fra påske og frem til uge 43.
"}],"Contact":{"Address":"Strandskovvej 10, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2786,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Bispetorvet","Description":"Toilettet er pbent hele året. Det kan åbnes med sms-kode i dagstimerne og er låst om natten.\u00A0
","Longitude":10.209597945213318,"Latitude":56.15642049539842,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ruifknm3/visualiering-bispetorvet-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er pbent hele året. Det kan åbnes med sms-kode i dagstimerne og er låst om natten.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Kannikegade 1B, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2789,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Ballehage Strand","Description":"Toilettet er åbent hele året.
\nI Teknik & Miljø har vi en vision om, at de offentlige toiletter i Aarhus skal være anderledes og overraske de besøgende.
Ordet offentligt toilet er ofte fyldt med en masse negative tanker og forestillinger om noget, der er klamt og beskidt, men sådan skal det ikke være i Aarhus. Vi ønsker at ændre den tanke – og det kan man faktisk godt, uden at det kommer til at koste en formue.
Filosofien er Aladdins hule. Det er ikke altid, at du kan aflæse udenpå, hvad du kommer til at møde inden i.
Det er fedt at opleve folks reaktioner, når man gør lidt ekstra ud af det…….. Som en bruger sagde: \"Det er jo pænere end det vi har derhjemme\".
\nNår man åbner døren til toilettet, skal folk sige: Hold da op, det havde jeg ikke lige regnet med.
\nSå god fornøjelse!
\nInformation:
\nToiletbygningen\u00A0er udført i beton støbt på stedet og det er holdt helt råt med synlige støbespor. Lofter, inderside af døre samt vindueshuller er beklædt i lyst træ, som en kontrast til betonen.
Vindueshullerne er vinklet forskellig på hvert toilet, så øjnene ledes i retningen af den smukke udsigt udenfor.\u00A0
Toilettet er åbent hele året.
\nI Teknik & Miljø har vi en vision om, at de offentlige toiletter i Aarhus skal være anderledes og overraske de besøgende.
Ordet offentligt toilet er ofte fyldt med en masse negative tanker og forestillinger om noget, der er klamt og beskidt, men sådan skal det ikke være i Aarhus. Vi ønsker at ændre den tanke – og det kan man faktisk godt, uden at det kommer til at koste en formue.
Filosofien er Aladdins hule. Det er ikke altid, at du kan aflæse udenpå, hvad du kommer til at møde inden i.
Det er fedt at opleve folks reaktioner, når man gør lidt ekstra ud af det…….. Som en bruger sagde: \"Det er jo pænere end det vi har derhjemme\".
\nNår man åbner døren til toilettet, skal folk sige: Hold da op, det havde jeg ikke lige regnet med.
\nSå god fornøjelse!
\nInformation:
\nToiletbygningen\u00A0er udført i beton støbt på stedet og det er holdt helt råt med synlige støbespor. Lofter, inderside af døre samt vindueshuller er beklædt i lyst træ, som en kontrast til betonen.
Vindueshullerne er vinklet forskellig på hvert toilet, så øjnene ledes i retningen af den smukke udsigt udenfor.\u00A0
Toilettet ligger i gåafstand fra iskiosken. Gå hen ad stien langs stranden, hvorefter du drejer til højre af en mindre sti.\u00A0
\nDer er åbent fra 1. maj og frem til uge 43.
","Longitude":10.247368812561035,"Latitude":56.086862647400636,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/myyd2hjh/strandskovvej-30-moesgård-strand-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet ligger i gåafstand fra iskiosken. Gå hen ad stien langs stranden, hvorefter du drejer til højre af en mindre sti.\u00A0
\nDer er åbent fra 1. maj og frem til uge 43.
"}],"Contact":{"Address":"Strandskovvej 30, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2793,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Tangkrogen","Description":"Toilettet er åbent hele året.
\nToilettet er åbent hele året.
\nToilettet er åbent hele året.
\nToilettet er åbent hele året.
\nToilettet er åbent 1. maj til 1. oktober.\u00A0
\nToilettet er åbent 1. maj til 1. oktober.\u00A0
\nToilettet er åbent 1. maj til 1. oktober. Vær opmærksom på, at toilettet ikke er handicapvenligt. Her henviser vi til handicaptoilettet ved Ajstrup Strand (nord), der er også er åbent fra 1. maj til 1. oktober.
\nToilettet er åbent 1. maj til 1. oktober. Vær opmærksom på, at toilettet ikke er handicapvenligt. Her henviser vi til handicaptoilettet ved Ajstrup Strand (nord), der er også er åbent fra 1. maj til 1. oktober.
\nToilettet er et åbent hele året. Bemærk, at det er et skov-toilet, der ikke er handicapvenligt.\u00A0
\nToilettet er et åbent hele året. Bemærk, at det er et skov-toilet, der ikke er handicapvenligt.\u00A0
\nToilettet er åbent fra 1. maj til 1. oktober. Toilettet er et mobilt toilet og er ikke handicapvenligt.\u00A0
\nToilettet er åbent fra 1. maj til 1. oktober. Toilettet er et mobilt toilet og er ikke handicapvenligt.\u00A0
\nToilettet er åbent hele året.\u00A0
","Longitude":10.205907225608826,"Latitude":56.165321890513546,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kgcjyfij/vennelyst-boulevard-7-vennelystparken-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent hele året.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Vennelyst Blvd. 8, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2801,"Name":"Urinal ved Mølleparken","Description":"Urinalet er åbent hele året.
","Longitude":10.199657678604126,"Latitude":56.155625190174725,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mh2plg0i/urinal-mølleparken.jpg"}],"Description":"Urinalet er åbent hele året.
"}],"Contact":{"Address":"Møllegade 1, 8000 Aarhus, Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2802,"Name":"Toilet og handicaptoilet på Nordre Kirkegård","Description":"Toilettet er åbent hele året. Der kræves sms-kode efter 16:30. Toilettet er aflåst om natten.
\nToilettet er åbent hele året. Der kræves sms-kode efter 16:30. Toilettet er aflåst om natten.
\nToilettet er åbent fra 1. maj til 1. oktober.\u00A0Toilettet er et mobilt toilet og er ikke handicapvenligt.\u00A0
\nToilettet er åbent fra 1. maj til 1. oktober.\u00A0Toilettet er et mobilt toilet og er ikke handicapvenligt.\u00A0
\nToilettet er åbent hele året.
\nToilettet er åbent hele året.
\nToilettet er åbent hele året. Der kræves sms-kode efter 16:30. Toilettet er aflåst om natten.
\nToilettet er åbent hele året. Der kræves sms-kode efter 16:30. Toilettet er aflåst om natten.
\nToilettet er åbent hele året. I dagstimerne kan det åbnes med sms-kode, mens det er aflåst om natten.\u00A0
\nToilettet er åbent hele året. I dagstimerne kan det åbnes med sms-kode, mens det er aflåst om natten.\u00A0
\nToilettet er åbent hele året.
","Longitude":10.203155279159544,"Latitude":56.130203801301576,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/40kpo5xr/carl-nielsens-vej-15-mindeparken-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent hele året.
"}],"Contact":{"Address":"Carl Nielsens Vej 15, 8000 Aarhus C, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2813,"Name":"Toilet og handicaptoilet i Skanseparken","Description":"Toilettet er åbent hele året. Det åbnes med sms-kode om dagen, men er aflåst om natten.
\nI Teknik & Miljø har vi en vision om, at de offentlige toiletter i Aarhus skal være anderledes og overraske de besøgende.
Ordet offentligt toilet er ofte fyldt med en masse negative tanker og forestillinger om noget, der er klamt og beskidt, men sådan skal det ikke være i Aarhus. Vi ønsker at ændre den tanke – og det kan man faktisk godt, uden at det kommer til at koste en formue.
Filosofien er Aladdins hule. Det er ikke altid, at du kan aflæse udenpå, hvad du kommer til at møde inden i.
Det er fedt at opleve folks reaktioner, når man gør lidt ekstra ud af det…….. Som en bruger sagde: \"Det er jo pænere end det vi har derhjemme\".
\nNår man åbner døren til toilettet, skal folk sige: Hold da op, det havde jeg ikke lige regnet med.
\nOg toilettet i Skanseparken er ingen undtagelse. Kunstner Frida Stiil Vium har været et smut forbi med hendes spraydåser.\u00A0
\nSå god fornøjelse!
","Longitude":10.20752727985382,"Latitude":56.14579455175319,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lkfmjeya/skanseparken-heibergsgade-31-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wy1k5agm/skanse-1-roteret-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3wajoehr/skanse-2-roteret-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent hele året. Det åbnes med sms-kode om dagen, men er aflåst om natten.
\nI Teknik & Miljø har vi en vision om, at de offentlige toiletter i Aarhus skal være anderledes og overraske de besøgende.
Ordet offentligt toilet er ofte fyldt med en masse negative tanker og forestillinger om noget, der er klamt og beskidt, men sådan skal det ikke være i Aarhus. Vi ønsker at ændre den tanke – og det kan man faktisk godt, uden at det kommer til at koste en formue.
Filosofien er Aladdins hule. Det er ikke altid, at du kan aflæse udenpå, hvad du kommer til at møde inden i.
Det er fedt at opleve folks reaktioner, når man gør lidt ekstra ud af det…….. Som en bruger sagde: \"Det er jo pænere end det vi har derhjemme\".
\nNår man åbner døren til toilettet, skal folk sige: Hold da op, det havde jeg ikke lige regnet med.
\nOg toilettet i Skanseparken er ingen undtagelse. Kunstner Frida Stiil Vium har været et smut forbi med hendes spraydåser.\u00A0
\nSå god fornøjelse!
"}],"Contact":{"Address":"Heibergsgade 27, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2817,"Name":"Pileskov i Åbyhøj","Description":"Lige vest for Tre Broer, bemærker man et område med særlig stor pilebevoksning. Det er resterne af en pileskov, som Aarhus Kommune plantede under 2. verdenskrig for at imødekomme efterspørgslen af pil til tøndebånd og kurvefremstilling. Produktionen stoppede i midten af 1950’erne, da efterspørgslen igen faldt.
\nI dag er området helt tilgroet, men et udmærket krat, hvor man kan høre mange af vore små sangfugle, bl.a. munk og løvsanger. Pilekrattet er desuden Aarhus mest bynære lokalitet for at høre nattergal.
\nFoto: Gorm Branderup
\nLige vest for Tre Broer, bemærker man et område med særlig stor pilebevoksning. Det er resterne af en pileskov, som Aarhus Kommune plantede under 2. verdenskrig for at imødekomme efterspørgslen af pil til tøndebånd og kurvefremstilling. Produktionen stoppede i midten af 1950’erne, da efterspørgslen igen faldt.
\nI dag er området helt tilgroet, men et udmærket krat, hvor man kan høre mange af vore små sangfugle, bl.a. munk og løvsanger. Pilekrattet er desuden Aarhus mest bynære lokalitet for at høre nattergal.
\nFoto: Gorm Branderup
\nKogræsning langs Åbrinken. Aarhus Kommune har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Aarhus taget initiativ til at indhegne et 5,5 hektar stort engareal langs Aarhus Å til græssende gallowaykvæg. Kreaturerne udsættes om foråret og slagtes i oktober eller november.
\nKreaturernes flittige afgræsning af arealet er med til at sikre at området ikke vokser fuldstændig til. Herved holdes det gamle engareal mere lysåbent og en rigere engflora kan udfolde sig. De afgræssede og lysåbne arealer vil på den måde give plads til en rigere natur med ens tørre variation i blomsterfloret og insekt. og fuglelivet.
\nFoto: Gorm Branderup
\nKogræsning langs Åbrinken. Aarhus Kommune har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Aarhus taget initiativ til at indhegne et 5,5 hektar stort engareal langs Aarhus Å til græssende gallowaykvæg. Kreaturerne udsættes om foråret og slagtes i oktober eller november.
\nKreaturernes flittige afgræsning af arealet er med til at sikre at området ikke vokser fuldstændig til. Herved holdes det gamle engareal mere lysåbent og en rigere engflora kan udfolde sig. De afgræssede og lysåbne arealer vil på den måde give plads til en rigere natur med ens tørre variation i blomsterfloret og insekt. og fuglelivet.
\nFoto: Gorm Branderup
\nPå et tidspunkt boede der en familie med 7 børn i huset her på Bredgade.
\nHuset\u00A0 blev flyttet til den nuværende adresse i år 1900. Det blev oprindeligt bygget i 1850, og lå i den østlige del af byen, men blev altså senere nedtaget og genopført på det nuværende sted.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1975. Aarhus stadsarkiv.
","Longitude":10.19307553768158,"Latitude":56.03760134028918,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yzdhstxw/nr-19-bredgade-68-malling-lille.jpg"}],"Description":"På et tidspunkt boede der en familie med 7 børn i huset her på Bredgade.
\nHuset\u00A0 blev flyttet til den nuværende adresse i år 1900. Det blev oprindeligt bygget i 1850, og lå i den østlige del af byen, men blev altså senere nedtaget og genopført på det nuværende sted.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1975. Aarhus stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Bredgade 68, 8340 Malling, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2822,"Name":"Telefoncentralen","Description":"I huset her, der stammer fra 1890, blev Mallings første telefoncentral oprettet i 1906. Her var tilknyttet 12 abonnenter, og det var derfor ikke et fuldtidsarbejde at sørge for at forbinde opkaldene.
\nCentralen blev passet af skrædder, Peter Lunn Poulsen, indtil 1946, hvorefter hans datter overtog stillingen. Telefoncentralen blev automatiseret i 1970.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1920-1930. Aarhus Stadsarkiv.
\n\u00A0
","Longitude":10.19325256347656,"Latitude":56.03842046380969,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pqtjlsmz/nr-18-bredgade-60-malling.jpg"}],"Description":"I huset her, der stammer fra 1890, blev Mallings første telefoncentral oprettet i 1906. Her var tilknyttet 12 abonnenter, og det var derfor ikke et fuldtidsarbejde at sørge for at forbinde opkaldene.
\nCentralen blev passet af skrædder, Peter Lunn Poulsen, indtil 1946, hvorefter hans datter overtog stillingen. Telefoncentralen blev automatiseret i 1970.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1920-1930. Aarhus Stadsarkiv.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Bredgade 60, 8340 Malling, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2836,"Name":"Parkering: Nørreport","Description":"","Longitude":10.2128005027771,"Latitude":56.16176731536554,"Contents":[{"CategoryId":2827,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jscbsys5/p.jpg"}],"Description":""}],"Contact":{"Address":"For enden af Kaløgade Trykkeriet, Laden Nord, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2837,"Name":"Parkering: Kalkværksvej","Description":"","Longitude":10.211716890335083,"Latitude":56.14926693684131,"Contents":[{"CategoryId":2827,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jscbsys5/p.jpg"}],"Description":""}],"Contact":{"Address":"Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2838,"Name":"Parkering: Navitas","Description":"","Longitude":10.215654373168944,"Latitude":56.15872624966204,"Contents":[{"CategoryId":2827,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jscbsys5/p.jpg"}],"Description":""}],"Contact":{"Address":"Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2839,"Name":"Parkering: Busgadehuset","Description":"","Longitude":10.206175446510315,"Latitude":56.155221854794604,"Contents":[{"CategoryId":2827,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jscbsys5/p.jpg"}],"Description":""}],"Contact":{"Address":"Telefonsmøgen 4, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2840,"Name":"Øvlestenen","Description":"Øvleslægten er den ældste bondeslægt i Danmark (1421-2012). Slægtens jubilæum regnes dog fra året 1463. I 2013, på 550 års jubilæet, blev denne sten rejst her ved slægtens stamgård, Veilgaard. Øverst ses slægtens våbenskjold.
\nFoto: Ukendt fotograf, 21. september 2013. Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.192909240722656,"Latitude":56.04384322238777,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dzido00s/nr-16-øvlestenen-lille.jpg"}],"Description":"Øvleslægten er den ældste bondeslægt i Danmark (1421-2012). Slægtens jubilæum regnes dog fra året 1463. I 2013, på 550 års jubilæet, blev denne sten rejst her ved slægtens stamgård, Veilgaard. Øverst ses slægtens våbenskjold.
\nFoto: Ukendt fotograf, 21. september 2013. Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"Veilgårdsvej 4, 8340 Malling, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2842,"Name":"Veilgården","Description":"Slægtsgård for Øvleslægten 1421-2012.
\nØvle er den ældste bondeslægt i Danmark, og navnet Øvle/Øvli stammer fra gårdens ejer Mikkel Øvli (1524-1567). Slægtstavlen er 4 meter lang, og opslagene fylder 15 ringbind, og findes på egnsarkivet.
\nGården er brændt to gange, først i 1760 og igen i 1908. Den gamle gård lå på det, der nu hedder Dampmøllevej. Den nuværende gård på Veilgårdsvej er fra 1908 og flyttet hertil efter branden.
\nFoto: Postkort fra 1930’erne. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.192995071411133,"Latitude":56.04378629187623,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iiwjwlke/nr-15-veilgården-set-fra-bredgade.jpg"}],"Description":"Slægtsgård for Øvleslægten 1421-2012.
\nØvle er den ældste bondeslægt i Danmark, og navnet Øvle/Øvli stammer fra gårdens ejer Mikkel Øvli (1524-1567). Slægtstavlen er 4 meter lang, og opslagene fylder 15 ringbind, og findes på egnsarkivet.
\nGården er brændt to gange, først i 1760 og igen i 1908. Den gamle gård lå på det, der nu hedder Dampmøllevej. Den nuværende gård på Veilgårdsvej er fra 1908 og flyttet hertil efter branden.
\nFoto: Postkort fra 1930’erne. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Veilgårdsvej 4, 8340 Malling, Danmark","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2844,"Name":"Jordmoderens hus","Description":"Huset på Bredgade 31 er opført af Aarhus Amt i 1910 som jordemoderbolig. Jordemoderen boede før i Fløjstrup, og måtte hentes med hestevogn i al slags vejr, når behovet opstod. Det var dog ikke en holdbar løsning, eftersom byens befolkningstal var steget voldsom i den sidste halvdel af 1800-tallet.\u00A0
\nI 1850 var der 960 beboere i byen, hvilket i 1901 var steget til 1748. Befolkningstilvæksten begyndte først igen at stagnere i slutningen af 1920'erne.\u00A0
\nFoto: Jens Kjeldsen, 1960-65. Aarhus Stadsarkiv.
\nHuset på Bredgade 31 er opført af Aarhus Amt i 1910 som jordemoderbolig. Jordemoderen boede før i Fløjstrup, og måtte hentes med hestevogn i al slags vejr, når behovet opstod. Det var dog ikke en holdbar løsning, eftersom byens befolkningstal var steget voldsom i den sidste halvdel af 1800-tallet.\u00A0
\nI 1850 var der 960 beboere i byen, hvilket i 1901 var steget til 1748. Befolkningstilvæksten begyndte først igen at stagnere i slutningen af 1920'erne.\u00A0
\nFoto: Jens Kjeldsen, 1960-65. Aarhus Stadsarkiv.
\nKirken her i Malling mener man blev opført i 1150. Det var en beskeden middelalderkirke, blot 22 meter lang med skib og kor opført i kampestenskvadre og med romanske vinduer.
\nI 1300-tallet tilføjedes der et tårn og våbenhus af munkesten, som man fremstillede på stedet. Trælofterne blev erstattet med hvælvinger, og længden på kirken blev udvidet til 31 meter. Derudover blev der opført et 12 meter højt fæstningstårn på kirkegården. Tårnet var et led i et forsvarsværk, der også omfattede voldgrave og forstærkede diger. Både tårnet og våbenhuset blev bygget om i 1700-tallet.
\nI 1992 blev kirkerummet gjort lysere, og samtidigt fik kirken et nyt orgel.
\nKirken var oprindeligt ejet af Gyldenkrone-slægten.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1960. Aarhus Stadsarkiv.
\nKirken her i Malling mener man blev opført i 1150. Det var en beskeden middelalderkirke, blot 22 meter lang med skib og kor opført i kampestenskvadre og med romanske vinduer.
\nI 1300-tallet tilføjedes der et tårn og våbenhus af munkesten, som man fremstillede på stedet. Trælofterne blev erstattet med hvælvinger, og længden på kirken blev udvidet til 31 meter. Derudover blev der opført et 12 meter højt fæstningstårn på kirkegården. Tårnet var et led i et forsvarsværk, der også omfattede voldgrave og forstærkede diger. Både tårnet og våbenhuset blev bygget om i 1700-tallet.
\nI 1992 blev kirkerummet gjort lysere, og samtidigt fik kirken et nyt orgel.
\nKirken var oprindeligt ejet af Gyldenkrone-slægten.
\nFoto: Ukendt fotograf, ca. 1960. Aarhus Stadsarkiv.
\nMalling Landbohotel bliver taget i brug marts 1899, og var det man kalder for et afholdshotel. Bygherren var logen Good templar, som i 1897 oprettede to afdelinger i Malling, Mallings håb og Kvindens fred.
\nI 1943 blev hotellet lavet om til biografen Malling Bio.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1900. Aarhus Stadsarkiv.
\n\u00A0
","Longitude":10.193628072738647,"Latitude":56.03865021486512,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/frlhbxz2/nr-11-bredgade-49-malling.jpg"}],"Description":"Malling Landbohotel bliver taget i brug marts 1899, og var det man kalder for et afholdshotel. Bygherren var logen Good templar, som i 1897 oprettede to afdelinger i Malling, Mallings håb og Kvindens fred.
\nI 1943 blev hotellet lavet om til biografen Malling Bio.
\nFoto: Ukendt fotograf, 1900. Aarhus Stadsarkiv.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Bredgade 49, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2854,"Name":"Parkering: Byleddet (v. Årslev Engsø)","Description":"","Longitude":10.088334,"Latitude":56.147271,"Contents":[{"CategoryId":2827,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jscbsys5/p.jpg"}],"Description":""}],"Contact":{"Address":"Byleddet 31, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2855,"Name":"Parkering: Viengevej (v. Egå Engsø)","Description":"","Longitude":10.229599,"Latitude":56.210483,"Contents":[{"CategoryId":2827,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jscbsys5/p.jpg"}],"Description":""}],"Contact":{"Address":"Viengevej 7, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2856,"Name":"Vandrehjemmet og UNO Friluftscenter","Description":"Langt tilbage i tiden har her været skovfogedbolig og traktørsted. I 1868 blev der opført en otte kantet pavillon i schweizerstil og en ny skovfogedbolig. Adskillige til- og ombygninger har muliggjort, at her i dag findes et moderne og velbesøgt vandrerhjem i smukke omgivelser tæt ved by og vand.
\nSkovfogedboligen er i dag forpagterbolig til vandrerhjemmet og den tidligere stilleplads for skovens entreprenører er indrettet som grejbase for Børn og Unges UNO Friluftscenter.
\nMellem vandrerhjemmet og UNO Friluftscenter er der en lille P-plads, som er velegnet for turens start.
\nFoto: Gorm Branderup
\nLangt tilbage i tiden har her været skovfogedbolig og traktørsted. I 1868 blev der opført en otte kantet pavillon i schweizerstil og en ny skovfogedbolig. Adskillige til- og ombygninger har muliggjort, at her i dag findes et moderne og velbesøgt vandrerhjem i smukke omgivelser tæt ved by og vand.
\nSkovfogedboligen er i dag forpagterbolig til vandrerhjemmet og den tidligere stilleplads for skovens entreprenører er indrettet som grejbase for Børn og Unges UNO Friluftscenter.
\nMellem vandrerhjemmet og UNO Friluftscenter er der en lille P-plads, som er velegnet for turens start.
\nFoto: Gorm Branderup
\nI\u00A02018\u00A0valfartede sejlere fra hele verden til Aarhus og Sejlsportscenteret på Aarhus Ø. Anledningen var\u00A0verdensmesterskabet\u00A0i samtlige, olympiske sejlsportsdiscipliner. Omkring 400.000 atleter, trænere, pressefolk, frivillige og tilskuere besøgte under arrangementet Aarhus.
\nSejlsportscenteret blev indviet i maj 2018 af det danske kronprinsepar. Det er finansieret med støtte fra A.P.\u00A0Møller\u00A0Fonden, Nordea Fonden, Salling\u00A0Fondene og Aarhus Kommune. Ud over to store bådehaller indeholder byggeriet værksteds-, klub- og mødelokaler, kontorer til medarbejdere fra sejlklubberne, Dansk Sejlunion og Team Danmark, loungeområde og mulighed for overnatning.
\nSejlsportscenteret blev tegnet af Entasis arkitekter i samarbejde med Praksis Arkitekter, Henry Jensen rådgivende ingeniører og Schønerr.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.226082801818848,"Latitude":56.16865154203621,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p1wn5rbm/sejlsportscenteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wzyesxwe/img_5214-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uycfgnxt/img_5234-lille.jpg"}],"Description":"I\u00A02018\u00A0valfartede sejlere fra hele verden til Aarhus og Sejlsportscenteret på Aarhus Ø. Anledningen var\u00A0verdensmesterskabet\u00A0i samtlige, olympiske sejlsportsdiscipliner. Omkring 400.000 atleter, trænere, pressefolk, frivillige og tilskuere besøgte under arrangementet Aarhus.
\nSejlsportscenteret blev indviet i maj 2018 af det danske kronprinsepar. Det er finansieret med støtte fra A.P.\u00A0Møller\u00A0Fonden, Nordea Fonden, Salling\u00A0Fondene og Aarhus Kommune. Ud over to store bådehaller indeholder byggeriet værksteds-, klub- og mødelokaler, kontorer til medarbejdere fra sejlklubberne, Dansk Sejlunion og Team Danmark, loungeområde og mulighed for overnatning.
\nSejlsportscenteret blev tegnet af Entasis arkitekter i samarbejde med Praksis Arkitekter, Henry Jensen rådgivende ingeniører og Schønerr.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Ester Aggebos Gade 80A, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"http://www.sejlsportscentret.dk/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2881,"Name":"SHiP","Description":"Ejendomsselskabet Olav De Linde\u00A0står bag boligbyggeriet\u00A0SHiP, der\u00A0har fået sit navn efter danske traditioner for skibsbyggeri, som er kendt for godt håndværk og optimal indretning.
\nByggeriet er tegnet af\u00A0tegnestuen\u00A0Arkitema Achitects\u00A0og indeholder 202 lejligheder fordelt over syv etager. Der er terrasser eller altaner til alle lejlighederne. Dertil kommer begrønnede gårdrum med plads til ophold og leg. Facadeelementerne er beklædt med natursten samt glaspartier og altaner med glasværn, som er medvirkende til at give SHIP sin særlige identitet.
\nSHiP\u00A0var oprindeligt planlagt som et erhvervsbyggeri, men\u00A0er\u00A0siden\u00A0blevet\u00A0konverteret til at indeholde boliger. Der var indflytning i 2021.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.226361751556396,"Latitude":56.16761098226783,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mnzfcg1x/8_v2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kxcmyhod/ship.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/onuf2dn5/ship-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/udun0pgn/ship-3.jpg"}],"Description":"Ejendomsselskabet Olav De Linde\u00A0står bag boligbyggeriet\u00A0SHiP, der\u00A0har fået sit navn efter danske traditioner for skibsbyggeri, som er kendt for godt håndværk og optimal indretning.
\nByggeriet er tegnet af\u00A0tegnestuen\u00A0Arkitema Achitects\u00A0og indeholder 202 lejligheder fordelt over syv etager. Der er terrasser eller altaner til alle lejlighederne. Dertil kommer begrønnede gårdrum med plads til ophold og leg. Facadeelementerne er beklædt med natursten samt glaspartier og altaner med glasværn, som er medvirkende til at give SHIP sin særlige identitet.
\nSHiP\u00A0var oprindeligt planlagt som et erhvervsbyggeri, men\u00A0er\u00A0siden\u00A0blevet\u00A0konverteret til at indeholde boliger. Der var indflytning i 2021.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Dagmar Petersens Gade, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"https://ship.dk/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2882,"Name":"Z-huset","Description":"Z-huset er det første byggeri, der gik i gang på Aarhus Ø tilbage i 2008. Oprindeligt var det Dorte Mandrup, der var tilkoblet projektet. Det gik dog i stå igen, da finanskrisen ramte Danmark såvel som resten af verden.
\nI 2014 blev byggeriet af Z-huset genoptaget. Efter genoptagelsen tog et nyt arkitektfirma i form af Sahl Arkitekter over, og formen på byggeriet blev ændret. Det kombinerede bolig- og erhvervsbyggeri med tilhørende p-kælder i to etager stod færdigt og indflytningsklart i 2017.
\nZ-Husets skalering hænger sammen med beliggenheden mellem lystbådehavnen og Bernhardt Jensens Boulevard. Langs boulevarden er bygningshøjden ti etager, mens den trapper ned til miljøet omkring lystbådehavnen.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.226984024047852,"Latitude":56.166701813394624,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pjyfnsvx/ae175188-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4vljtdok/z-huset1.jpg"}],"Description":"Z-huset er det første byggeri, der gik i gang på Aarhus Ø tilbage i 2008. Oprindeligt var det Dorte Mandrup, der var tilkoblet projektet. Det gik dog i stå igen, da finanskrisen ramte Danmark såvel som resten af verden.
\nI 2014 blev byggeriet af Z-huset genoptaget. Efter genoptagelsen tog et nyt arkitektfirma i form af Sahl Arkitekter over, og formen på byggeriet blev ændret. Det kombinerede bolig- og erhvervsbyggeri med tilhørende p-kælder i to etager stod færdigt og indflytningsklart i 2017.
\nZ-Husets skalering hænger sammen med beliggenheden mellem lystbådehavnen og Bernhardt Jensens Boulevard. Langs boulevarden er bygningshøjden ti etager, mens den trapper ned til miljøet omkring lystbådehavnen.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Dagmar Petersens Gade, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"https://www.enggaard.dk/projekter/z-huset/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2884,"Name":"Havnehusene og Kanalhusene","Description":"Det almene boligbyggeri Havnehusene og det private boligbyggeri Kanalhusene er begge tegnet af samme tegnestue: Luplau og Poulsen. Det betyder, at de to projekter - som tilsammen danner en hel boligkarré - arkitektonisk smelter sammen.
\nBrabrand Boligforening står bag Havnehusene, som er et CO2-neutralt byggeri, hvor energien dels kommer fra spildevand fra bygningen, dels fra jordvarme. Byggeriet består af 83 familie- og seniorlejligheder og 182 ungdomsboliger. Dertil kommer fælles væksthuse samt terrasser på tagene. Hver opgang er fælles om et væksthus og en terrasse, men har også adgang til de andres. Byggeriet stod klar til indflytning i 2015.
\nKanalhusene er private ejerboliger og består af 9 mindre forbundne bygningskroppe med 148 lejligheder og grønne tage, som ligesom Havnehusene har forskellige højder. Byggeriet er udført med facade i dansk tegl og med et varierende farvespil, der skaber et meget karakteristisk udtryk.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.225406885147095,"Latitude":56.16591329210519,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ke5hjcvk/kanalhusene-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ze5b41jn/havnehusene-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/urfcc1y2/kanalhusene-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w0yphkwm/30307114814_e730a31915_k.jpg"}],"Description":"Det almene boligbyggeri Havnehusene og det private boligbyggeri Kanalhusene er begge tegnet af samme tegnestue: Luplau og Poulsen. Det betyder, at de to projekter - som tilsammen danner en hel boligkarré - arkitektonisk smelter sammen.
\nBrabrand Boligforening står bag Havnehusene, som er et CO2-neutralt byggeri, hvor energien dels kommer fra spildevand fra bygningen, dels fra jordvarme. Byggeriet består af 83 familie- og seniorlejligheder og 182 ungdomsboliger. Dertil kommer fælles væksthuse samt terrasser på tagene. Hver opgang er fælles om et væksthus og en terrasse, men har også adgang til de andres. Byggeriet stod klar til indflytning i 2015.
\nKanalhusene er private ejerboliger og består af 9 mindre forbundne bygningskroppe med 148 lejligheder og grønne tage, som ligesom Havnehusene har forskellige højder. Byggeriet er udført med facade i dansk tegl og med et varierende farvespil, der skaber et meget karakteristisk udtryk.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Grete Løchtes Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2885,"Name":"Ungdomsboliger","Description":"Ungdomsboligerne på Aarhus Ø var de første til at blive indflyttet i bydelen. De fire punkthuse har hvert deres særlige karakter og er placeret med en fælles opholdsplads i midten.\u00A0
\nMarina House er det eneste af de fire punkthuse, som består af privatejede boliger. Byggeriet med de grønne altaner er 8 etager højt og der er 45 boliger i huset – mange med udsigt til lystbådehavnen.
\n\nGrundfos Kollegiet med de vertikale striber på facaden består af 159 lejligheder og er ligesom Marina House tegnet af den aarhusbaserede tegnestue Cebra. Bag kollegiet står en selvejende institution, der består af Ingeniørhøjskolen og Maskinmesterskolen. Derudover sponsorerer Grundfos bl.a. klimaløsninger og afprøver nye grønne teknologier i byggeriet. Eksempelvis måles beboernes forbrug af vand, el og varme konstant med henblik på at udvikle bæredygtigheden i byggeriet endnu mere.
\nLæs mere om Grundfos Kollegiet her
\nVulkanen med den markant orange farve i facaden er tegnet af arkitektfirmaet Cubo og indeholder 50 boliger fordelt over 6 etager. Det er boligforeningen Ringgården, som står bag både Vulkanen og dets nabo – Det Store Havnehus. Huset er et 0-energibyggeri – blandt andet på grund af dets tag, som er foldet og beklædt med solceller. Vulkanen byder også på tagterrasse samt flere forskellige fælleslokaler for husets beboere.
\n\nDet store Havnehus er tegnet af Arkitema og ejet af Boligforeningen Ringgården. Som Vulkanen har også dette byggeri et stort fokus på bæredygtighed. En solmark på taget og markante solceller på den sydøstvendte facade\u202Fbetyder, at højhuset kan\u202Fproducere\u202Fenergi nok til at dække både varme- og elforbruget i ungdomshøjhuset.\u202FHertil kommer, at kun snavset ryger ud med badevandet, når beboerne i de 99 boliger tager bad.\u202FVarmen trækkes nemlig ud af det beskidte badevand og genbruges.\u00A0
\nLæs mere om Det Store Havnehus her
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.224130153656006,"Latitude":56.165208388156394,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rthflbnm/ungdomshusene-lille.jpg"}],"Description":"Ungdomsboligerne på Aarhus Ø var de første til at blive indflyttet i bydelen. De fire punkthuse har hvert deres særlige karakter og er placeret med en fælles opholdsplads i midten.\u00A0
\nMarina House er det eneste af de fire punkthuse, som består af privatejede boliger. Byggeriet med de grønne altaner er 8 etager højt og der er 45 boliger i huset – mange med udsigt til lystbådehavnen.
\n\nGrundfos Kollegiet med de vertikale striber på facaden består af 159 lejligheder og er ligesom Marina House tegnet af den aarhusbaserede tegnestue Cebra. Bag kollegiet står en selvejende institution, der består af Ingeniørhøjskolen og Maskinmesterskolen. Derudover sponsorerer Grundfos bl.a. klimaløsninger og afprøver nye grønne teknologier i byggeriet. Eksempelvis måles beboernes forbrug af vand, el og varme konstant med henblik på at udvikle bæredygtigheden i byggeriet endnu mere.
\nLæs mere om Grundfos Kollegiet her
\nVulkanen med den markant orange farve i facaden er tegnet af arkitektfirmaet Cubo og indeholder 50 boliger fordelt over 6 etager. Det er boligforeningen Ringgården, som står bag både Vulkanen og dets nabo – Det Store Havnehus. Huset er et 0-energibyggeri – blandt andet på grund af dets tag, som er foldet og beklædt med solceller. Vulkanen byder også på tagterrasse samt flere forskellige fælleslokaler for husets beboere.
\n\nDet store Havnehus er tegnet af Arkitema og ejet af Boligforeningen Ringgården. Som Vulkanen har også dette byggeri et stort fokus på bæredygtighed. En solmark på taget og markante solceller på den sydøstvendte facade\u202Fbetyder, at højhuset kan\u202Fproducere\u202Fenergi nok til at dække både varme- og elforbruget i ungdomshøjhuset.\u202FHertil kommer, at kun snavset ryger ud med badevandet, når beboerne i de 99 boliger tager bad.\u202FVarmen trækkes nemlig ud af det beskidte badevand og genbruges.\u00A0
\nLæs mere om Det Store Havnehus her
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Kirstine Nielsens Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2886,"Name":"Nicolinehus","Description":"Nicolinehus, som stod færdig i 2022, er tegnet af\u00A0AART\u00A0Architects og\u00A0består af to selvstændige karréer på 12 og 17 etager - begge i rødt tegl. Bricks A/S er bygherre på projektet, der er opkaldt efter skoleforstanderinden Nicoline Koch.
\nBygningen består af 240 boliger, hvoraf de 180 er ejerlejligheder, og resterende 60 er lejelejligheder. Derudover er kontorlejemål, butikker, træningsfaciliteter og en parkeringskælder med plads til 450 biler også at finde i byggeriet. I parkeringskælderen spilles der musik, ligesom kunstmuséet Aros også har en lille filial med digital installationskunst deri.
\nBydelens første dagligvarebutik, en Føtex, åbnede ligeledes op, da Nicolinehus stod færdigt
\nI stueetagen af Nicolinehus’ nordlige bygning er Markedshallen. Her er der indtil videre 13 madstande at finde – lige fra en fiskebistro til pastabod til ølbar.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.222681760787962,"Latitude":56.16438996649392,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3o2nfuw5/nicolinehus.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nohmpf2c/markedshal3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ygncgmnb/nicolinehus-nat.jpg"}],"Description":"Nicolinehus, som stod færdig i 2022, er tegnet af\u00A0AART\u00A0Architects og\u00A0består af to selvstændige karréer på 12 og 17 etager - begge i rødt tegl. Bricks A/S er bygherre på projektet, der er opkaldt efter skoleforstanderinden Nicoline Koch.
\nBygningen består af 240 boliger, hvoraf de 180 er ejerlejligheder, og resterende 60 er lejelejligheder. Derudover er kontorlejemål, butikker, træningsfaciliteter og en parkeringskælder med plads til 450 biler også at finde i byggeriet. I parkeringskælderen spilles der musik, ligesom kunstmuséet Aros også har en lille filial med digital installationskunst deri.
\nBydelens første dagligvarebutik, en Føtex, åbnede ligeledes op, da Nicolinehus stod færdigt
\nI stueetagen af Nicolinehus’ nordlige bygning er Markedshallen. Her er der indtil videre 13 madstande at finde – lige fra en fiskebistro til pastabod til ølbar.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Nicoline Kochs Plads, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"https://nicolinehus.dk/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2887,"Name":"Isbjerget","Description":"Byggeriet med den ikoniske arkitektur, tegnet af CEBRA og JDS Architects, hollandske SeARCH og franske Louis Paillard, stod færdig og indflyttet i 2013. Isbjerget består af 208 lejligheder, hvoraf ikke to er ens. Byggeriet har siden sin opførelse vundet stor international hæder – blandt andet vandt Isbjerget prisen for verdens bedste boligbyggeri ved den store ejendomsmæglerkonference MIPIM i Cannes i 2013.\u00A0\u00A0
\nLæg mærke til, at altanernes farve varierer. Det gør de, fordi der er mere behov for at skærme for indkig forneden, og for at gøre udtrykket lettere foroven. Men også for at skabe en direkte reference til is. Indlandsisen har samme intense farve helt tæt på havoverfladen, og jo længere op på Isbjerget man kommer, jo mere hvid bliver isen også.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto:\u00A0Mikkel Frost
","Longitude":10.23020267486572,"Latitude":56.16482845156434,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u0jd12a2/isbjerget-mikkel-frost.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aiqdbx0a/isbjerget-mikkel-frost2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lobko1md/isbjerget-mikkel-frost3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o2elm413/vandsiden_per-ryolf.jpg"}],"Description":"Byggeriet med den ikoniske arkitektur, tegnet af CEBRA og JDS Architects, hollandske SeARCH og franske Louis Paillard, stod færdig og indflyttet i 2013. Isbjerget består af 208 lejligheder, hvoraf ikke to er ens. Byggeriet har siden sin opførelse vundet stor international hæder – blandt andet vandt Isbjerget prisen for verdens bedste boligbyggeri ved den store ejendomsmæglerkonference MIPIM i Cannes i 2013.\u00A0\u00A0
\nLæg mærke til, at altanernes farve varierer. Det gør de, fordi der er mere behov for at skærme for indkig forneden, og for at gøre udtrykket lettere foroven. Men også for at skabe en direkte reference til is. Indlandsisen har samme intense farve helt tæt på havoverfladen, og jo længere op på Isbjerget man kommer, jo mere hvid bliver isen også.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto:\u00A0Mikkel Frost
"}],"Contact":{"Address":"Marianne Thomsens Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"https://www.heimstaden.dk/ejendom/isbjerget/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2888,"Name":"Pakhusene","Description":"AART\u00A0Arkitekter har tegnet de\u00A0fem punkthuse, som tilsammen danner Pakhusene på Aarhus Ø. Tre\u00A0af\u00A0bygningerne\u00A0er opført til erhvervsformål,\u00A0mens de resterende to bygninger er opført som ejerlejligheder til beboelse. Pakhusene er Aarhus Ø’s første erhvervsbyggeri.\u00A0Første etape af Pakhusene blev indflyttet i 2017, mens anden etape af byggeriet blev indflyttet i 2020.
\nPakhusene\u00A0er baseret på principper om deleøkonomi og sammenhold – det handler om at have adgang til ting frem for at eje dem. Derfor er der også\u00A0er fælleskantine, fitness, sauna og tagterrasse\u00A0i byggeriet, ligesom de mange virksomheder deler mødelokaler og kan være med i delebilsordninger.\u00A0Pakhusene\u00A0er\u00A0desuden\u00A0DNGB-guldcertificeret, hvilket betyder, at de har opnået\u00A0en særlig grad af bæredygtighed i byggeriet.
\nPå pakhusets øverste etage kan man finde michelin-restauranten Substans.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.228400230407715,"Latitude":56.16550707784987,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1shg4w4w/img_5167-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hsvnglc5/img_5124.jpg"}],"Description":"AART\u00A0Arkitekter har tegnet de\u00A0fem punkthuse, som tilsammen danner Pakhusene på Aarhus Ø. Tre\u00A0af\u00A0bygningerne\u00A0er opført til erhvervsformål,\u00A0mens de resterende to bygninger er opført som ejerlejligheder til beboelse. Pakhusene er Aarhus Ø’s første erhvervsbyggeri.\u00A0Første etape af Pakhusene blev indflyttet i 2017, mens anden etape af byggeriet blev indflyttet i 2020.
\nPakhusene\u00A0er baseret på principper om deleøkonomi og sammenhold – det handler om at have adgang til ting frem for at eje dem. Derfor er der også\u00A0er fælleskantine, fitness, sauna og tagterrasse\u00A0i byggeriet, ligesom de mange virksomheder deler mødelokaler og kan være med i delebilsordninger.\u00A0Pakhusene\u00A0er\u00A0desuden\u00A0DNGB-guldcertificeret, hvilket betyder, at de har opnået\u00A0en særlig grad af bæredygtighed i byggeriet.
\nPå pakhusets øverste etage kan man finde michelin-restauranten Substans.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Marianne Thomsens Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"https://pakhusene.dk/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2889,"Name":"Lighthouse","Description":"Lighthouse-projektet består flere etaper, herunder de tre byggerier – Promenadehuset, Kanalhuset og Fyrtårnet. Hele projektet indeholder over 400 boliger fordelt på ejerlejligheder og almene boliger.
\nFørste etape af boligbyggeriet Lighthouse stod færdigt i 2012 og er tegnet af arkitektfirmaet 3XN.\u00A0
\nDe resterende bygninger – Lighthouse 2.0 – stod færdige i 2022. Det kaldes Lighthouse 2.0, eftersom det har samme bygherre som det eksisterende Lighthouse ved siden af. Byggeriet står som et arkitektonisk fyrtårn for Aarhus.
\nByggeriet er 142 meter højt og har 44 etager. Der er offentlig adgang til øverste etage med blandt andet en udsigtsplatform under seværdigheden kaldet Aarhus Øje. Derudover kommer der bylivsaktiviteter i form af bl.a. et maritimt bugtcenter og en udstilling over Aarhus' byudvikling.
\nI 2023 vandt Lighthouse prisen for smukkeste højhus i verden i højden 100-199 meter ved The Council on Tall Buildings and Urban Habitat\u00A0Awards\u00A0i Singapore.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.229988098144531,"Latitude":56.166300386506975,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o5dh1kdf/lighthouse1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u1gnm320/img_5178-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lhhcxfew/lighthouse_ø-linje.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eucpmcza/lighthouse2.jpg"}],"Description":"Lighthouse-projektet består flere etaper, herunder de tre byggerier – Promenadehuset, Kanalhuset og Fyrtårnet. Hele projektet indeholder over 400 boliger fordelt på ejerlejligheder og almene boliger.
\nFørste etape af boligbyggeriet Lighthouse stod færdigt i 2012 og er tegnet af arkitektfirmaet 3XN.\u00A0
\nDe resterende bygninger – Lighthouse 2.0 – stod færdige i 2022. Det kaldes Lighthouse 2.0, eftersom det har samme bygherre som det eksisterende Lighthouse ved siden af. Byggeriet står som et arkitektonisk fyrtårn for Aarhus.
\nByggeriet er 142 meter højt og har 44 etager. Der er offentlig adgang til øverste etage med blandt andet en udsigtsplatform under seværdigheden kaldet Aarhus Øje. Derudover kommer der bylivsaktiviteter i form af bl.a. et maritimt bugtcenter og en udstilling over Aarhus' byudvikling.
\nI 2023 vandt Lighthouse prisen for smukkeste højhus i verden i højden 100-199 meter ved The Council on Tall Buildings and Urban Habitat\u00A0Awards\u00A0i Singapore.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Helga Pedersens Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"https://lighthouseaarhus.dk/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2890,"Name":"Generationers hus","Description":"Generationernes Hus er et helt særligt byggeri, som er opført i et samarbejde mellem flere magistratsafdelinger i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening.
\nGenerationernes Hus samler, som navnet også indikerer, flere generationer under samme tag.
\nByggeriet er tegnet af RUM og ERIK Arkitekter A/S, har 304 boliger samt en daginstitution med både vuggestue og børnehave. Der er også fællesfaciliteter for både beboere og lokalområdet i byggeriet. Fællesfaciliteterne tæller blandt andet: en café, træningsfaciliteter og fælleslokaler.
\nBoligerne er fordelt således : 40 ungdomsboliger, 40 familieboliger, 24 handicapboliger, 100 ældreboliger, 100 plejehjemsboliger. Projektet er indflyttet.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto:\u00A0RUM Søren Aagaard og Jakob Lerche
","Longitude":10.227413177490234,"Latitude":56.16501842033016,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mqpia1bh/img_2487.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e0xlberd/img_2493.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/omke5r1t/generationhus2.jpg"}],"Description":"Generationernes Hus er et helt særligt byggeri, som er opført i et samarbejde mellem flere magistratsafdelinger i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening.
\nGenerationernes Hus samler, som navnet også indikerer, flere generationer under samme tag.
\nByggeriet er tegnet af RUM og ERIK Arkitekter A/S, har 304 boliger samt en daginstitution med både vuggestue og børnehave. Der er også fællesfaciliteter for både beboere og lokalområdet i byggeriet. Fællesfaciliteterne tæller blandt andet: en café, træningsfaciliteter og fælleslokaler.
\nBoligerne er fordelt således : 40 ungdomsboliger, 40 familieboliger, 24 handicapboliger, 100 ældreboliger, 100 plejehjemsboliger. Projektet er indflyttet.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto:\u00A0RUM Søren Aagaard og Jakob Lerche
"}],"Contact":{"Address":"Thit Jensens Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"https://generationerneshus.aarhus.dk/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2891,"Name":"Havneholmen","Description":"Byggeriet Havneholmen er tegnet af C.F. Møller og indeholder 397 boliger.
\nLejlighedskomplekset, som blev indflyttet i 2016, er opført som boligblokke i varierende højder mellem fem og 13 etager. De karakteristiske stålbjælker i toppen er en reference til klassiske kanalhuse med udvendige hejseværker.
\nHavneholmen indeholder både familie- og ungdomsboliger samt 140 seniorboliger. Blanding af mindre boliger på eksempelvis to etager og større familieboliger på fem etager er med til at sikre en mangfoldig beboersammensætning.
\nDet er TopDanmark Ejendom og PenSam Liv, der har opført bygningen i fællesskab.
\nHavneholmen er\u00A0omkranset\u00A0af kanaler og har desuden Ø-Linjen lige foran sig.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto: Julian Weyer - CF Møller
","Longitude":10.228807926177977,"Latitude":56.1643266426858,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s2nnknjz/havneholmen-julian-weyer-c-f-møller1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/opkdlz2m/img_2430.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xarjwy4a/img_2429.jpg"}],"Description":"Byggeriet Havneholmen er tegnet af C.F. Møller og indeholder 397 boliger.
\nLejlighedskomplekset, som blev indflyttet i 2016, er opført som boligblokke i varierende højder mellem fem og 13 etager. De karakteristiske stålbjælker i toppen er en reference til klassiske kanalhuse med udvendige hejseværker.
\nHavneholmen indeholder både familie- og ungdomsboliger samt 140 seniorboliger. Blanding af mindre boliger på eksempelvis to etager og større familieboliger på fem etager er med til at sikre en mangfoldig beboersammensætning.
\nDet er TopDanmark Ejendom og PenSam Liv, der har opført bygningen i fællesskab.
\nHavneholmen er\u00A0omkranset\u00A0af kanaler og har desuden Ø-Linjen lige foran sig.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto: Julian Weyer - CF Møller
"}],"Contact":{"Address":"Thit Jensens Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"https://havneholmen-aarhus.dk/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2892,"Name":"AARhus","Description":"På spidsen af Ø4 ved Bassin 7 ligger boligbyggeriet AARhus. Byggeriet med gårdrum, beboerhus og 255 unikke lejligheder er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group og blev indflyttet i 2019.
\nBygningens form udgør to store AA’er, der hilser besøgende velkommen til Aarhus. Den aftrappede form sikrer også, at alle lejligheder får både sol og havudsigt fra de tilhørende terrasser og taghaver.
\nTil byggeriet hører også to lidt særlige slags huse: 21 fritliggende badehuse foran projektet og 40 aktivitetshuse, som er integreret i byggeriet i stueetagen.
\nKøberne af de fritliggende badehuse har forpligtet sig til hver at lave mindst 10 offentlige og udadvendte arrangementer om året, der kan være med til at skabe byliv helt ud på spidsen af Bassin 7. Dertil kommer et forbud mod at have gardinerne trukket for, når beboerne ikke er hjemme. Der skal nemlig være noget at kigge på for alle de besøgende, der kommer forbi.
\nOgså i de godt 40 indbyggede aktivitetshuse er der mulighed for at lave publikums-orienterede aktiviteter.
\nFor folk, der bor i projektet AARhus, er der også et beboerhus, som laver en lang række af aktiviteter, såsom fredagsbare og tirsdags-strik.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.228346586227417,"Latitude":56.162963362105394,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mjbogkzp/aarhus.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lblpe4rf/img_5082-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pdffvtre/img_2416.jpg"}],"Description":"På spidsen af Ø4 ved Bassin 7 ligger boligbyggeriet AARhus. Byggeriet med gårdrum, beboerhus og 255 unikke lejligheder er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group og blev indflyttet i 2019.
\nBygningens form udgør to store AA’er, der hilser besøgende velkommen til Aarhus. Den aftrappede form sikrer også, at alle lejligheder får både sol og havudsigt fra de tilhørende terrasser og taghaver.
\nTil byggeriet hører også to lidt særlige slags huse: 21 fritliggende badehuse foran projektet og 40 aktivitetshuse, som er integreret i byggeriet i stueetagen.
\nKøberne af de fritliggende badehuse har forpligtet sig til hver at lave mindst 10 offentlige og udadvendte arrangementer om året, der kan være med til at skabe byliv helt ud på spidsen af Bassin 7. Dertil kommer et forbud mod at have gardinerne trukket for, når beboerne ikke er hjemme. Der skal nemlig være noget at kigge på for alle de besøgende, der kommer forbi.
\nOgså i de godt 40 indbyggede aktivitetshuse er der mulighed for at lave publikums-orienterede aktiviteter.
\nFor folk, der bor i projektet AARhus, er der også et beboerhus, som laver en lang række af aktiviteter, såsom fredagsbare og tirsdags-strik.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Irma Pedersens Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"https://mth.dk/Vores-Projekter/Boligprojekt-AARhus","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2893,"Name":"Havnebadet","Description":"Havnebadet er tegnet af den internationalt anerkendte danske arkitekt Bjarke Ingels og åbnede i sommeren 2018 ved bassin 7 på Aarhus Ø.
\nHavnebadet består af et 50 meter bassin, et børnebassin med skrå bund, et bassin til juniorer, et springbassin og to saunaer. Bassinområdet kan rumme 350 badegæster og promenadedækket kan rumme 150 personer. Promenadedækket er åbent døgnet rundt, mens bassinområdet har faste åbningstider.
\nBåde promenadedæk og bassinområderne er tilgængelige for kørestolsbrugere.
\nDer er særskilt dame- og herreomklædning med omklædningsskabe. Du skal selv tage en hængelås med for at låse dine ejendele ind i skabene.
\nDer er adgang til bassiner, toiletter, omklædning samt udendørsbrusere og vandhaner til drikkevand. TrygFondens livreddere er til stede i åbningstiden.
\nLæs mere om Havnebadet, og åbningstider her
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.225224494934082,"Latitude":56.16354763109731,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ywwnxbde/29736995158_663cc6c6d0_o-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n21ogeq4/havnebadet.jpg"}],"Description":"Havnebadet er tegnet af den internationalt anerkendte danske arkitekt Bjarke Ingels og åbnede i sommeren 2018 ved bassin 7 på Aarhus Ø.
\nHavnebadet består af et 50 meter bassin, et børnebassin med skrå bund, et bassin til juniorer, et springbassin og to saunaer. Bassinområdet kan rumme 350 badegæster og promenadedækket kan rumme 150 personer. Promenadedækket er åbent døgnet rundt, mens bassinområdet har faste åbningstider.
\nBåde promenadedæk og bassinområderne er tilgængelige for kørestolsbrugere.
\nDer er særskilt dame- og herreomklædning med omklædningsskabe. Du skal selv tage en hængelås med for at låse dine ejendele ind i skabene.
\nDer er adgang til bassiner, toiletter, omklædning samt udendørsbrusere og vandhaner til drikkevand. TrygFondens livreddere er til stede i åbningstiden.
\nLæs mere om Havnebadet, og åbningstider her
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Bernhardt Jensens Boulevard, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2894,"Name":"Spahotel","Description":"Spahotellet er tegnet af Bjarke Ingels Group og Sleth. Det bliver udformet som et spiralforløb, der snor sig om sig selv og inviterer besøgende op på toppen af hotellet til en unik udsigt over havnen og midtbyen i 76 meters højde. Hotelkæden Scandic lejer sig ind i byggeriet, der får ca. 350 værelser.
\nVisionen, da hotellet ført blev tegnet, var at have én stor konferencesal med plads til over 2000 gæster. Det er dog senere hen blevet ændret til fordel for sale, som kan huse 700-800 gæster. Der vil derudover være hele treetagers spafaciliteter. Byggeriet pågår og forventes at stå færdigt i 2026.
\nHotel- og konferencecenteret, sammen med hotelkarréerne og kampanilen, er en del af det Anders Holch Poulsen og Rune Kilden-ejede anpartsselskab \"Bassin 7\".\u00A0
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nVisualisering:\u00A0BIG Architects\u00A0
","Longitude":10.22503137588501,"Latitude":56.164551262653944,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kq3nvhf4/1hotel.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ir0m3m5z/3hotel.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/arehmrc2/2hotel.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/diva23bj/4hotel.jpg"}],"Description":"Spahotellet er tegnet af Bjarke Ingels Group og Sleth. Det bliver udformet som et spiralforløb, der snor sig om sig selv og inviterer besøgende op på toppen af hotellet til en unik udsigt over havnen og midtbyen i 76 meters højde. Hotelkæden Scandic lejer sig ind i byggeriet, der får ca. 350 værelser.
\nVisionen, da hotellet ført blev tegnet, var at have én stor konferencesal med plads til over 2000 gæster. Det er dog senere hen blevet ændret til fordel for sale, som kan huse 700-800 gæster. Der vil derudover være hele treetagers spafaciliteter. Byggeriet pågår og forventes at stå færdigt i 2026.
\nHotel- og konferencecenteret, sammen med hotelkarréerne og kampanilen, er en del af det Anders Holch Poulsen og Rune Kilden-ejede anpartsselskab \"Bassin 7\".\u00A0
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nVisualisering:\u00A0BIG Architects\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Irma Pedersens Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2895,"Name":"Bassin 7","Description":"Byggerierne omkring Bassin 7 er resultatet af en gentænkningsproces i 2013, hvor området blev defineret som et kommende centrum for bylivsaktiviteter på Aarhus Ø. Gentænkningsprocessen blev igangsat, da man under udviklingen af den nye bydel Aarhus Ø i 2013 nåede en erkendelse af, at det var vanskeligt at skabe byliv i den nye bydel.
\nHele strategien for arealudvikling skulle derfor gentænkes, og Aarhus Kommune igangsatte konkurrencen 'Gentænk Bassin 7', hvilket resulterede i en ændring af Bassin 7's udviklingsplan. Et team af arkitekter, byplanlæggere, byudviklere og entreprenører gentænkte i samarbejde med Aarhus Kommune området og udarbejdede en udviklingsplan for Bassin 7 med både boliger, erhverv og bylivsaktiviteter.
\nI dag er området forvandlet og indeholder bl.a. et havnebad. Bassin 7 er et attraktivt udflugtssted for mange aarhusianere hen over hele året. Havnebadet åbnede i sommeren 2018 og er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group og Sleth, ligesom boligbyggerierne og hotellet, som er under opføring, også er.
\nDet levende byggepladshegn, som tidligere har afskærmet havnebadets gæster fra byggepladserne, er nu erstattet af permanente resturationsboder - i lignende spraglede stil. De permanente boder er tegnet af BIG - Bjarke Ingels Group. Her er bl.a. Vesterlauget og Street Coffee allerede flyttet ind, ligesom Skovmøllen også snart vil være at finde i en af boderne. Aarhus Ø's grønne strejf i form af Ø-linjen er ligeledes åbnet helt ud til Bassin 7.
\nLæs om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.225975513458252,"Latitude":56.162822769804464,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n4mk3pex/bassin-7-drone.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gscl3sbd/bassin-7-liv.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/quoh3bdx/bassin-7-boder-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n0pjr0g2/åbning-af-havnebadet-per-ryolf-2.jpg"}],"Description":"Byggerierne omkring Bassin 7 er resultatet af en gentænkningsproces i 2013, hvor området blev defineret som et kommende centrum for bylivsaktiviteter på Aarhus Ø. Gentænkningsprocessen blev igangsat, da man under udviklingen af den nye bydel Aarhus Ø i 2013 nåede en erkendelse af, at det var vanskeligt at skabe byliv i den nye bydel.
\nHele strategien for arealudvikling skulle derfor gentænkes, og Aarhus Kommune igangsatte konkurrencen 'Gentænk Bassin 7', hvilket resulterede i en ændring af Bassin 7's udviklingsplan. Et team af arkitekter, byplanlæggere, byudviklere og entreprenører gentænkte i samarbejde med Aarhus Kommune området og udarbejdede en udviklingsplan for Bassin 7 med både boliger, erhverv og bylivsaktiviteter.
\nI dag er området forvandlet og indeholder bl.a. et havnebad. Bassin 7 er et attraktivt udflugtssted for mange aarhusianere hen over hele året. Havnebadet åbnede i sommeren 2018 og er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group og Sleth, ligesom boligbyggerierne og hotellet, som er under opføring, også er.
\nDet levende byggepladshegn, som tidligere har afskærmet havnebadets gæster fra byggepladserne, er nu erstattet af permanente resturationsboder - i lignende spraglede stil. De permanente boder er tegnet af BIG - Bjarke Ingels Group. Her er bl.a. Vesterlauget og Street Coffee allerede flyttet ind, ligesom Skovmøllen også snart vil være at finde i en af boderne. Aarhus Ø's grønne strejf i form af Ø-linjen er ligeledes åbnet helt ud til Bassin 7.
\nLæs om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Irma Pedersens Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2896,"Name":"DOMEN","Description":"Domen er et vartegn på Aarhus Havnefront og et symbol på medborgerskab og bæredygtighed. Du finder Domen på det yderste af Pier 2 i den midlertidige bypark.
\nDomen er en del af De Forenede Bylivshuse i Aarhus Kommune. Det er et sted med fokus på fællesskab, samskabelse og bæredygtig (by)udvikling og drives i fællesskab med borgerne. Den formelle ramme om Domen er Aarhus Kommunes Medborgerskabspolitik.
\nDomens 450 kvadratmeter, fordelt på to niveauer, kan benyttes af alle, både borgere, foreninger, og offentlige og private virksomheder. Særligt i sommerhalvåret er Domens kalender fyldt op med spændende debatter, seminarer, kurser, skolebesøg og officielle delegationsbesøg men også skiftende kunstudstillinger, koncerter, dans, fællesspisning og meget andet. Langt de fleste aktiviteter er åbne for alle, da formålet med Domen i høj grad er at invitere til fællesskab og deltagelse.
\nI Domen er også en hyggelig café. Her kan du nyde et udvalg af lækkert lokalt bagværk, snacks, øl, vin og kaffe. Alt der serveres i Domens café er økologisk.
\nDomen fungerer også som et væksthus fyldt med eksotiske planter som stortrives i det fantastiske miljø med kig til himmel og hav.
\n\u00A0
\nKig forbi og følg Domen, åbningstiderne og aktiviteter på vores hjemmeside og sociale medier:
\n\nDomen | Aarhus | Facebook\u00A0
\nDomen Aarhus (@domeniaarhus) • Instagram-billeder og -videoer
\n\u00A0
\nKontaktinformationer
\nMail: domen@aarhus.dk
\nMobil: 41874695
\nAdresse: Inge Lehmans Gade, Pier 2, 8000 Aarhus C
\n\u00A0
\nFoto nr. 1: Per Ryolf
\nFoto nr. 2: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.218588709831238,"Latitude":56.158003288997776,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tc5csefb/domen-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bscl4qxx/domen-aidin.jpg"}],"Description":"Domen er et vartegn på Aarhus Havnefront og et symbol på medborgerskab og bæredygtighed. Du finder Domen på det yderste af Pier 2 i den midlertidige bypark.
\nDomen er en del af De Forenede Bylivshuse i Aarhus Kommune. Det er et sted med fokus på fællesskab, samskabelse og bæredygtig (by)udvikling og drives i fællesskab med borgerne. Den formelle ramme om Domen er Aarhus Kommunes Medborgerskabspolitik.
\nDomens 450 kvadratmeter, fordelt på to niveauer, kan benyttes af alle, både borgere, foreninger, og offentlige og private virksomheder. Særligt i sommerhalvåret er Domens kalender fyldt op med spændende debatter, seminarer, kurser, skolebesøg og officielle delegationsbesøg men også skiftende kunstudstillinger, koncerter, dans, fællesspisning og meget andet. Langt de fleste aktiviteter er åbne for alle, da formålet med Domen i høj grad er at invitere til fællesskab og deltagelse.
\nI Domen er også en hyggelig café. Her kan du nyde et udvalg af lækkert lokalt bagværk, snacks, øl, vin og kaffe. Alt der serveres i Domens café er økologisk.
\nDomen fungerer også som et væksthus fyldt med eksotiske planter som stortrives i det fantastiske miljø med kig til himmel og hav.
\n\u00A0
\nKig forbi og følg Domen, åbningstiderne og aktiviteter på vores hjemmeside og sociale medier:
\n\nDomen | Aarhus | Facebook\u00A0
\nDomen Aarhus (@domeniaarhus) • Instagram-billeder og -videoer
\n\u00A0
\nKontaktinformationer
\nMail: domen@aarhus.dk
\nMobil: 41874695
\nAdresse: Inge Lehmans Gade, Pier 2, 8000 Aarhus C
\n\u00A0
\nFoto nr. 1: Per Ryolf
\nFoto nr. 2: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Inge Lehmans Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2899,"Name":"Salonbroen i Riis Skov","Description":"Den røde bro over Riisgårds Bæk bliver kaldt Salonbroen, fordi den fører stiforløbet ud til Salonvejen. Fra Salonvejen er der adgang Sjette Frederiks Kro og Den Permanente Badeanstalt.
\nGennem mange generationer har det været god latin at lede vandet væk fra skoven via gravede grøfter og naturlige bække. Men vandet eroderer skrænterne,og derfor har man på forskellige måder forsøgt at dæmpe de frådende vandmasser. I Riisgaards Bæk er der benyttet et system af lodrette træstokke.
\nFoto: Gorm Branderup
\nDen røde bro over Riisgårds Bæk bliver kaldt Salonbroen, fordi den fører stiforløbet ud til Salonvejen. Fra Salonvejen er der adgang Sjette Frederiks Kro og Den Permanente Badeanstalt.
\nGennem mange generationer har det været god latin at lede vandet væk fra skoven via gravede grøfter og naturlige bække. Men vandet eroderer skrænterne,og derfor har man på forskellige måder forsøgt at dæmpe de frådende vandmasser. I Riisgaards Bæk er der benyttet et system af lodrette træstokke.
\nFoto: Gorm Branderup
\nPladsen er et meget populært område, der især bruges af institutioner og skoler i forbindelse med ekskursioner og udeskoleundervisning.
\nEn gang imellem afholdes her friluftsgudstjeneste, lige som stedet hvert år bruges til en af byens mange grundlovsmøder.
\nDer findes to bålpladser og et bålhus til fri afbenyttelse.
\nFoto: Gorm Branderup
\nPladsen er et meget populært område, der især bruges af institutioner og skoler i forbindelse med ekskursioner og udeskoleundervisning.
\nEn gang imellem afholdes her friluftsgudstjeneste, lige som stedet hvert år bruges til en af byens mange grundlovsmøder.
\nDer findes to bålpladser og et bålhus til fri afbenyttelse.
\nFoto: Gorm Branderup
\nSnør vandrestøvlerne,\u00A0og oplev en storslået udsigt\u00A0fra Aarhus' højeste punkt. Med sine 128 meter over havet\u00A0får du\u00A0fra toppen af\u00A0Jelshøj et smukt udsyn over byen. I klart vejr kan du også se ud over vandet til\u00A0Samsø, Tunø og Mols.
\nStart din tur på Aarhus H med at stige på Letbanen mod Odder, og stå af ved Nørrevænget Station. Herfra kan du gå resten af vejen til Jelshøj-bakken.
\nSelve turen op til Jelshøj\u00A0er en flot naturoplevelse i sig selv. På din vej kan du se smukke marker, heste og frugttræer. Området har ligeledes et rigt fugle- og planteliv, og lidt længere henne finder du en lille skov. Når du kommer frem, kan du få et velfortjent hvil ved de opstillede borde og bænke.
\nFoto: Gorm Branderup
Snør vandrestøvlerne,\u00A0og oplev en storslået udsigt\u00A0fra Aarhus' højeste punkt. Med sine 128 meter over havet\u00A0får du\u00A0fra toppen af\u00A0Jelshøj et smukt udsyn over byen. I klart vejr kan du også se ud over vandet til\u00A0Samsø, Tunø og Mols.
\nStart din tur på Aarhus H med at stige på Letbanen mod Odder, og stå af ved Nørrevænget Station. Herfra kan du gå resten af vejen til Jelshøj-bakken.
\nSelve turen op til Jelshøj\u00A0er en flot naturoplevelse i sig selv. På din vej kan du se smukke marker, heste og frugttræer. Området har ligeledes et rigt fugle- og planteliv, og lidt længere henne finder du en lille skov. Når du kommer frem, kan du få et velfortjent hvil ved de opstillede borde og bænke.
\nFoto: Gorm Branderup
I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Brabrand Sø er et af disse.
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt ved Brabrand Sø.
\nBrabrand Sø ligger i Aarhus Ådal. Ådalen er dannet som en tunneldal af smeltevand under sidste istid. Naturområdet, der har en naturhistorisk- og stor rekreativ værdi, er på ca. 530 hektar. Området er fredet og af international betydning.
\nBrabrand Sø og Årslev Engsø er to af de største søer i Aarhus Kommune. Søerne er hjemsted for et utal af yngle- og rastefugle. Her kan du bl.a. høre nattergalen i det tidlige forår, se havørnen fouragere over søerne om sommeren eller opleve store flokke af vandfugle raste, yngle eller søge føde i og omkring de lavvandede søer. Arealerne omkring søerne veksler mellem rørskove, pilesumpe og græssede enge og kær. Området er Natura 2000 område, hvor der er fokus på at fastholde de værdifulde rigkær med arter som maj-gøgeurt, kødfarvet-gøgeurt, smalbladet kæruld og kærfladbælg Odderen har også hjemsted ved søerne, hvor den yngler og søger føde.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto 1: Aidin Esmaeli
\nFoto 2-5: Gorm Branderup
\nI år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Brabrand Sø er et af disse.
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt ved Brabrand Sø.
\nBrabrand Sø ligger i Aarhus Ådal. Ådalen er dannet som en tunneldal af smeltevand under sidste istid. Naturområdet, der har en naturhistorisk- og stor rekreativ værdi, er på ca. 530 hektar. Området er fredet og af international betydning.
\nBrabrand Sø og Årslev Engsø er to af de største søer i Aarhus Kommune. Søerne er hjemsted for et utal af yngle- og rastefugle. Her kan du bl.a. høre nattergalen i det tidlige forår, se havørnen fouragere over søerne om sommeren eller opleve store flokke af vandfugle raste, yngle eller søge føde i og omkring de lavvandede søer. Arealerne omkring søerne veksler mellem rørskove, pilesumpe og græssede enge og kær. Området er Natura 2000 område, hvor der er fokus på at fastholde de værdifulde rigkær med arter som maj-gøgeurt, kødfarvet-gøgeurt, smalbladet kæruld og kærfladbælg Odderen har også hjemsted ved søerne, hvor den yngler og søger føde.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto 1: Aidin Esmaeli
\nFoto 2-5: Gorm Branderup
\nRundt omkring i Danmark kan der findes spor efter istiden i form af kæmpestore sten, vandreblokke, som gletsjere under især den seneste istid bragte med til Danmark fra Norge og Sverige. Da isen smeltede bort efterlod isen de store sten i landskabet.
\nSkæringstenen ved Skæring er sådan en vandreblok. Den blev fundet ca. 4 m under jorden i 1996 i forbindelse med boligbyggeri og derfor flyttet til sin nuværende placering. Stenen er en lys granitisk gnejs. Den vejer 86 tons og er ca. 3 meter høj. Skæringstenen kom hertil for ca. 15.000 år siden via Østersøen under det ungbaltiske isfremstød (sydøstisen), så den er formodentlig en svensker.
\nSkæringstenen er dannet for over 1 milliard år siden.
\nFoto: Aidin Esmaeli
\nRundt omkring i Danmark kan der findes spor efter istiden i form af kæmpestore sten, vandreblokke, som gletsjere under især den seneste istid bragte med til Danmark fra Norge og Sverige. Da isen smeltede bort efterlod isen de store sten i landskabet.
\nSkæringstenen ved Skæring er sådan en vandreblok. Den blev fundet ca. 4 m under jorden i 1996 i forbindelse med boligbyggeri og derfor flyttet til sin nuværende placering. Stenen er en lys granitisk gnejs. Den vejer 86 tons og er ca. 3 meter høj. Skæringstenen kom hertil for ca. 15.000 år siden via Østersøen under det ungbaltiske isfremstød (sydøstisen), så den er formodentlig en svensker.
\nSkæringstenen er dannet for over 1 milliard år siden.
\nFoto: Aidin Esmaeli
\nI sommeren 2015 åbnede Dokk1 med hovedbibliotek, borgerservice, stadsarkiv og andre kulturelle arbejdspladser. Med 1,9 mia. kr. er Dokk1 det dyreste kommunale byggeprojekt i Aarhus nogensinde.
Bygningen er tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen, der beskriver bygningen som en mangekantet skive, der svæver over glas på isflageformede trapper ned mod vandet. I 2017 fik Dokk1 sin egen letbanestation under bygningen. I undergrunden ligger også Nordeuropas største automatiske parkeringsanlæg med plads til 1.000 biler.
Læs mere om Dokk1 og åbningstider her
\nFoto: Per Ryolf
","Longitude":10.214195251464844,"Latitude":56.153432189701206,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/33ebprg5/dokk1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qracik2l/dokk1-2.jpg"}],"Description":"I sommeren 2015 åbnede Dokk1 med hovedbibliotek, borgerservice, stadsarkiv og andre kulturelle arbejdspladser. Med 1,9 mia. kr. er Dokk1 det dyreste kommunale byggeprojekt i Aarhus nogensinde.
Bygningen er tegnet af Schmidt, Hammer og Lassen, der beskriver bygningen som en mangekantet skive, der svæver over glas på isflageformede trapper ned mod vandet. I 2017 fik Dokk1 sin egen letbanestation under bygningen. I undergrunden ligger også Nordeuropas største automatiske parkeringsanlæg med plads til 1.000 biler.
Læs mere om Dokk1 og åbningstider her
\nFoto: Per Ryolf
"}],"Contact":{"Address":"Europaplads 3, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2912,"Name":"Stavfabrikken","Description":"Der hvor SuperBrugsen ligger i dag, lå der indtil 1974 en stavfabrik og et savværk.
\nI 1917 købte Fr. Aabye Madsen fabrikken, der på det tidspunkt hed Malling Dampbødkeri og Savværk, og her producerer han smørdritler. Det er en lille tønde af bøgetræ holdt sammen med pilebånd, der kunne rumme \"en drittel\" smør.
\nFabrikken lukkede i 1966, bl.a. fordi brugen af dritler udgik til fordel for den type indpakket smør vi kender i dag.
Hele fabriksanlægget blev revet ned i 1974.
På billedet ses Aabye Madsens bygninger fra Søndermarksvej.
\nFoto: Fotograf L. Frandsen, ca. 1970. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.194481015205383,"Latitude":56.03750544176272,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0fpnwmpe/nr-7-søndermarksvej-malling.jpg"}],"Description":"Der hvor SuperBrugsen ligger i dag, lå der indtil 1974 en stavfabrik og et savværk.
\nI 1917 købte Fr. Aabye Madsen fabrikken, der på det tidspunkt hed Malling Dampbødkeri og Savværk, og her producerer han smørdritler. Det er en lille tønde af bøgetræ holdt sammen med pilebånd, der kunne rumme \"en drittel\" smør.
\nFabrikken lukkede i 1966, bl.a. fordi brugen af dritler udgik til fordel for den type indpakket smør vi kender i dag.
Hele fabriksanlægget blev revet ned i 1974.
På billedet ses Aabye Madsens bygninger fra Søndermarksvej.
\nFoto: Fotograf L. Frandsen, ca. 1970. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Søndermarksvej 10, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2921,"Name":"Væksthusene i Botanisk Have","Description":"Midt i Botanisk have finder du Væksthusene. Her er naturen i centrum – for både børn og voksne.
Du kan tage en stille slentretur gennem husenes fire klimazoner og nyde naturens skønhed. Eller du kan gå på opdagelse efter lærerige historier om planter og blomster og få et indblik i, hvordan vi mennesker påvirker og bruger af naturen som aldrig før.\u00A0
I tropehuset bliver du mødt af en trykkende fugtig varme, flagrende sommerfugle og naturtro dyrelyde. Her føler man sig i den grad hensat til fjernere himmelstrøg. Under den enorme kuppel kan du snige dig rundt på smalle stier, og næsten fare vild mellem de store træer og vilde planter. Men pas på, hvor du går! Nogle af planterne er kødædende. Hvis du er modig, kan du komme helt op i trætoppen og se de mange, mange meter ned på træer, planter og blomster under dine fødder.
Den lille fyr ’Spire Ib’ hjælper de yngste i familien med at gå på opdagelse efter dyrespor og planter.
\nDer er gratis adgang for alle til Væksthusene.
\n\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.193359851837158,"Latitude":56.160118358733286,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jwekqort/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0637.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3a2jkhxq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0635.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wf1fhjai/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0636.jpg"}],"Description":"Midt i Botanisk have finder du Væksthusene. Her er naturen i centrum – for både børn og voksne.
Du kan tage en stille slentretur gennem husenes fire klimazoner og nyde naturens skønhed. Eller du kan gå på opdagelse efter lærerige historier om planter og blomster og få et indblik i, hvordan vi mennesker påvirker og bruger af naturen som aldrig før.\u00A0
I tropehuset bliver du mødt af en trykkende fugtig varme, flagrende sommerfugle og naturtro dyrelyde. Her føler man sig i den grad hensat til fjernere himmelstrøg. Under den enorme kuppel kan du snige dig rundt på smalle stier, og næsten fare vild mellem de store træer og vilde planter. Men pas på, hvor du går! Nogle af planterne er kødædende. Hvis du er modig, kan du komme helt op i trætoppen og se de mange, mange meter ned på træer, planter og blomster under dine fødder.
Den lille fyr ’Spire Ib’ hjælper de yngste i familien med at gå på opdagelse efter dyrespor og planter.
\nDer er gratis adgang for alle til Væksthusene.
\n\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Møllevejen 10A, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2922,"Name":"Godsbanen","Description":"Aarhus Godsbanegård med den prægtige hovedbygning blev indviet i 1923, og den er tegnet af DSBs overarkitekt Heinrich Wenck.
\nGodsbanen åbnede i marts 2012 i den renoverede gamle godsbanegård i Skovgaardsgade.
\nHer kan du opleve kultur i alle afskygninger eller skabe selv – alle er velkomne. Der er kunst- og fotografiudstillinger, og du kan nyde en god middag eller en kop kaffe i Spiselauget.
Du kan arbejde i værkstederne/projektlokalerne, deltage i et af de mere end 400 årlige arrangementer eller måske gå en tur på taget. Arkitekturen er et besøg værd i sig selv!
På Godsbanen huserer en lang række aktører, bl.a. Teater Katapult, spillestedet Radar, restaurant/café Spiselauget, Åbne Scene, Aarhus Filmværksted, filmskoler, centre for Billedkunst, Litteratur og Scenekunst, et virksomhedscenter og ikke mindst ca. 70 projektkontorer inden for alle kulturgenrer. Udover aktørernes egne aktiviteter, kan du også opleve et stort antal forestillinger, workshops, udstillinger, konferencer, møder osv. af andre arrangører, som lejer lokaler af Godsbanen.
Aarhus Godsbanegård og det store baneterræn er det største samlede bevarede anlæg i Danmark af sin slags. Den del af baneterrænet der kaldes godsbanearealerne er cirka 150.000 m2, og ligger som en del af det store, lavtliggende baneterræn mellem Ceres-kilen, Mølleengen og Frederiksbjerg. Byggestilen på den dominerede hovedbygning er nyklassicistisk og har som sådan et udtryk, der stammer fra før jernbanens tid. Bygningerne er tegnet af Heinrich Wenck, som var overarkitekt ved Statsbanerne fra 1891-1921, og mester bag hovedparten af de stations- og jernbanebygninger, der blev tegnet i denne periode – herunder bl.a. Københavns Hovedbanegård, Hammelbanens nærved liggende stationsbygning og den senere opførte hovedbanegård i Aarhus.
\n\nFoto: Per Ryolf
\nFoto: RUNI Photopop
","Longitude":10.194647312164305,"Latitude":56.153964018751346,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kcikfuya/godsbanen-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fbpged5x/godsbanen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ykede3vr/rå-hal.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/celm40xs/top-godsbanen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n3sdaelz/godsbanen-aarhus-photopop-1200px.jpg"}],"Description":"Aarhus Godsbanegård med den prægtige hovedbygning blev indviet i 1923, og den er tegnet af DSBs overarkitekt Heinrich Wenck.
\nGodsbanen åbnede i marts 2012 i den renoverede gamle godsbanegård i Skovgaardsgade.
\nHer kan du opleve kultur i alle afskygninger eller skabe selv – alle er velkomne. Der er kunst- og fotografiudstillinger, og du kan nyde en god middag eller en kop kaffe i Spiselauget.
Du kan arbejde i værkstederne/projektlokalerne, deltage i et af de mere end 400 årlige arrangementer eller måske gå en tur på taget. Arkitekturen er et besøg værd i sig selv!
På Godsbanen huserer en lang række aktører, bl.a. Teater Katapult, spillestedet Radar, restaurant/café Spiselauget, Åbne Scene, Aarhus Filmværksted, filmskoler, centre for Billedkunst, Litteratur og Scenekunst, et virksomhedscenter og ikke mindst ca. 70 projektkontorer inden for alle kulturgenrer. Udover aktørernes egne aktiviteter, kan du også opleve et stort antal forestillinger, workshops, udstillinger, konferencer, møder osv. af andre arrangører, som lejer lokaler af Godsbanen.
Aarhus Godsbanegård og det store baneterræn er det største samlede bevarede anlæg i Danmark af sin slags. Den del af baneterrænet der kaldes godsbanearealerne er cirka 150.000 m2, og ligger som en del af det store, lavtliggende baneterræn mellem Ceres-kilen, Mølleengen og Frederiksbjerg. Byggestilen på den dominerede hovedbygning er nyklassicistisk og har som sådan et udtryk, der stammer fra før jernbanens tid. Bygningerne er tegnet af Heinrich Wenck, som var overarkitekt ved Statsbanerne fra 1891-1921, og mester bag hovedparten af de stations- og jernbanebygninger, der blev tegnet i denne periode – herunder bl.a. Københavns Hovedbanegård, Hammelbanens nærved liggende stationsbygning og den senere opførte hovedbanegård i Aarhus.
\n\nFoto: Per Ryolf
\nFoto: RUNI Photopop
"}],"Contact":{"Address":"Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2923,"Name":"Institut for X, Godsbanen","Description":"Institut for (X) er en kultur-, erhvervs- og uddannelsesplatform, der blev grundlagt i 2009. Det er en uafhængig og ikke-for-profit-kulturforening, der stammer fra borgerinitiativer.
\nLæs mere om Institut for X her
\nFortsætter du igennem Institut for X, kommer du til Den Grønne Kile. Som et lille urbant parkstrøg strækker en nyanlagt sti sig i et gammelt jernbanespor, der løber fra Godsbanen og ud under Ringgadebroen, hvor den kobler sig på Brabrandstien. Strækningen danner rammen om et fysisk og mentalt frirum, som ikke blot tilbyder ophold for bydelens beboere, børnefamilier og daglige brugere, men også indbyder til gennemgang for andre nysgerrige sjæle.
\n","Longitude":10.192206501960754,"Latitude":56.15200099519349,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mnbpezqt/inst-x.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dv0boywh/inst-x-2.jpg"}],"Description":"Institut for (X) er en kultur-, erhvervs- og uddannelsesplatform, der blev grundlagt i 2009. Det er en uafhængig og ikke-for-profit-kulturforening, der stammer fra borgerinitiativer.
\nLæs mere om Institut for X her
\nFortsætter du igennem Institut for X, kommer du til Den Grønne Kile. Som et lille urbant parkstrøg strækker en nyanlagt sti sig i et gammelt jernbanespor, der løber fra Godsbanen og ud under Ringgadebroen, hvor den kobler sig på Brabrandstien. Strækningen danner rammen om et fysisk og mentalt frirum, som ikke blot tilbyder ophold for bydelens beboere, børnefamilier og daglige brugere, men også indbyder til gennemgang for andre nysgerrige sjæle.
\n"}],"Contact":{"Address":"Skovgaardsgade 5C 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2924,"Name":"Hekseri på Møllestien","Description":"Når du kommer til Møllestien og går en tur på den brostensbelagte gade med de idylliske huse, kan du godt få fornemmelsen af at tiden har stået stille der. Gaden er fyldt med smukke stokroser, som kappes om at indhylle de hyggelige huse. Stemningen på Møllestien giver en et indtryk af svundne tider, men den har dog ikke altid været lige så idyllisk. I 1688 blev to kvinder, som boede på gaden, dømt for hekseri.
Stien har eksisteret allerede fra før år 1300, og navnet har været brugt siden det femtende århundrede. Oprindelig var husene opført som etplanshuse og var ikke særligt store. Størstedelen af husene på Møllestien er bygget mellem 1870 mellem 1885.
I dag er Møllestien en hyggelig brostensbelagt gade, som sammen med Mølleparken fungerer som en slags oase for midtbyens travlhed, selvom gaden er beliggende lige i hjertet af Aarhus. Gaden bliver af mange betragtet som en af de smukkeste i Aarhus.
Foto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.2028226852417,"Latitude":56.1567389714219,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o0yd52tc/møllestien-aidin.jpg"}],"Description":"Når du kommer til Møllestien og går en tur på den brostensbelagte gade med de idylliske huse, kan du godt få fornemmelsen af at tiden har stået stille der. Gaden er fyldt med smukke stokroser, som kappes om at indhylle de hyggelige huse. Stemningen på Møllestien giver en et indtryk af svundne tider, men den har dog ikke altid været lige så idyllisk. I 1688 blev to kvinder, som boede på gaden, dømt for hekseri.
Stien har eksisteret allerede fra før år 1300, og navnet har været brugt siden det femtende århundrede. Oprindelig var husene opført som etplanshuse og var ikke særligt store. Størstedelen af husene på Møllestien er bygget mellem 1870 mellem 1885.
I dag er Møllestien en hyggelig brostensbelagt gade, som sammen med Mølleparken fungerer som en slags oase for midtbyens travlhed, selvom gaden er beliggende lige i hjertet af Aarhus. Gaden bliver af mange betragtet som en af de smukkeste i Aarhus.
Foto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Møllestien, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2925,"Name":"Aarhus Teater","Description":"Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene og opført i slutningen af 1890’erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Aarhus. Bygningen, som er en arkitektonisk perle i jugendstil, blev indviet 15. september 1900 og har været fredet siden 1981. Teatret er bevaret i sin oprindelige pragt som kulturelt kraftcenter midt i Danmarks næststørste by.
\nAarhus Teater er tegnet af arkitekten Hack Kampmann, manden bag flere af tidens mest markante offentlige bygninger i Aarhus – bl.a. Marselisborg Slot, Toldboden, Erhvervsarkivet og Aarhus Katedralskole. Holberg-figurerne i frisen på teatrets facade er skabt af professor Hans Tegner, og udsmykningerne er udført af billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup. Bemærk bl.a. ørnefrisen rundt om hele teateret, der er inspireret af et vikingedrikkebæger, som man fandt under udgravningen til teateret.
\nEr du nysgerrig på hvorfor der sidder en djævel på taget af Aarhus Teater? Du kan få svaret, og høre mere om teatrets historie, i Podcasten Historiens Spor, som du kan finde her på Opdag Aarhus.
\nDu kan tjekke aktuelle forestiller på Aarhus Teaters hjemmeside.
","Longitude":10.210858583450317,"Latitude":56.155947855430206,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oqvfw3ou/facade_3000x2400.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cttiauqh/store-scene-aa-t.jpg"}],"Description":"Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene og opført i slutningen af 1890’erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Aarhus. Bygningen, som er en arkitektonisk perle i jugendstil, blev indviet 15. september 1900 og har været fredet siden 1981. Teatret er bevaret i sin oprindelige pragt som kulturelt kraftcenter midt i Danmarks næststørste by.
\nAarhus Teater er tegnet af arkitekten Hack Kampmann, manden bag flere af tidens mest markante offentlige bygninger i Aarhus – bl.a. Marselisborg Slot, Toldboden, Erhvervsarkivet og Aarhus Katedralskole. Holberg-figurerne i frisen på teatrets facade er skabt af professor Hans Tegner, og udsmykningerne er udført af billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup. Bemærk bl.a. ørnefrisen rundt om hele teateret, der er inspireret af et vikingedrikkebæger, som man fandt under udgravningen til teateret.
\nEr du nysgerrig på hvorfor der sidder en djævel på taget af Aarhus Teater? Du kan få svaret, og høre mere om teatrets historie, i Podcasten Historiens Spor, som du kan finde her på Opdag Aarhus.
\nDu kan tjekke aktuelle forestiller på Aarhus Teaters hjemmeside.
"}],"Contact":{"Address":"Teatergaden, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2926,"Name":"Vadestedet","Description":"Vadestedet - Tag en hel masse caféer, tilsæt nogle natklubber, 1 stk. å, en masse mennesker og bland det. Drys med lidt god stemning og hygge, og voilá; så får du Vadestedet. Vadestedet er det sted i Aarhus, hvor der ultimativt er samlet fleste caféer og natklubber. De ligger side om side hele vejen langs med åen, og på en dejlig sommerdag er her spækket med mennesker.
\nUdendørs servering - Alle caféerne har udendørs servering, og uanset om du bare skal slukke tørsten med en kølig fadøl eller er blevet lidt sulten, er her rigeligt med valgmuligheder.
\nNattelivets centrum - Når mørket så småt begynder at falde på, vågner området om muligt endnu mere til live. Mange af caféerne har åbent indtil kl. to, og flere af dem forvandles desuden i løbet af aftenen til trendy natklubber og skruer lige en ekstra tand op for musikken.
\nNyd nattelivet ved åen - Har du brug for lige at hvile ørerne lidt, eller har du bare lyst til lidt frisk luft, kan du blot sætte dig udenfor. Her kan du så nyde en øl eller drink og se åen stille flyde forbi, og dette skaber på bedste vis en næsten sydlandsk stemning. Priserne er måske nok lidt højere end på caféer andre steder i byen, men til gengæld får du også hygge og god stemning for alle pengene!
\nFoto nr. 1: Anders Hede
\nFoto nr. 2 & 3: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.20728588104248,"Latitude":56.15674554401446,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2kojjakn/7406_åboulevarden-i-aarhus_anders-hede-1200px.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f11ld4fc/åen-aidin-esmaeli.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2a2djfak/åen-2-aidin.jpg"}],"Description":"Vadestedet - Tag en hel masse caféer, tilsæt nogle natklubber, 1 stk. å, en masse mennesker og bland det. Drys med lidt god stemning og hygge, og voilá; så får du Vadestedet. Vadestedet er det sted i Aarhus, hvor der ultimativt er samlet fleste caféer og natklubber. De ligger side om side hele vejen langs med åen, og på en dejlig sommerdag er her spækket med mennesker.
\nUdendørs servering - Alle caféerne har udendørs servering, og uanset om du bare skal slukke tørsten med en kølig fadøl eller er blevet lidt sulten, er her rigeligt med valgmuligheder.
\nNattelivets centrum - Når mørket så småt begynder at falde på, vågner området om muligt endnu mere til live. Mange af caféerne har åbent indtil kl. to, og flere af dem forvandles desuden i løbet af aftenen til trendy natklubber og skruer lige en ekstra tand op for musikken.
\nNyd nattelivet ved åen - Har du brug for lige at hvile ørerne lidt, eller har du bare lyst til lidt frisk luft, kan du blot sætte dig udenfor. Her kan du så nyde en øl eller drink og se åen stille flyde forbi, og dette skaber på bedste vis en næsten sydlandsk stemning. Priserne er måske nok lidt højere end på caféer andre steder i byen, men til gengæld får du også hygge og god stemning for alle pengene!
\nFoto nr. 1: Anders Hede
\nFoto nr. 2 & 3: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Åboulevarden, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2927,"Name":"Musikhuset Aarhus","Description":"Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus - og rummer alt fra pop til opera. Fra rock til barok. Fra studerende til internationale stjerner. Musikken og stærke liveoplevelser er i centrum, når Musikhuset Aarhus hvert år involverer, inspirerer og underholder op mod million gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og 11 scener ramme om mere end 1.500 årlige arrangementer. Der bliver givet stof til eftertanke, ømme lattermuskler, tårer i øjenkrogen og gåsehud over hele kroppen, når Musikhuset Aarhus byder på liveoplevelser for enhver smag: Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, filmkoncerter, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer for erhvervslivet.
\nDu kan også opleve masser af gratis aktiviteter og nyde husets café johan r. samt brasserie og cocktailbar Maestro.
\nMusikhuset Aarhus er hjemsted for både Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, og Børneteateret Filuren.\u00A0
Musikhuset er tegnet af Kjær & Richter. Det første spadestik til byggeriet blev taget 5. juni 1979 og indviet i 1982. Musikhuset har både klassiske og moderne træk, og bygningen ligger ud til en stramt anlagt barokhave. I 2005-2007 blev arealet fordoblet med en tilbygning ved arkitektfirmaet C. F. Møller. Det samlede areal er nu 33.000 kvadratmeter.
Musikhuset er sammen med Rådhuset, Ridehuset og Kunstmuseet Aros et kulturelt centrum i Århus Midtby.
Læs mere om Musikhuset Aarhus her
\nFoto: Musikhuset Aarhus
","Longitude":10.199110507965088,"Latitude":56.152948159111034,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g40fivba/facade-thomas-jensens-alle-5-lille.jpg"}],"Description":"Musikhuset Aarhus er Nordens største musikhus - og rummer alt fra pop til opera. Fra rock til barok. Fra studerende til internationale stjerner. Musikken og stærke liveoplevelser er i centrum, når Musikhuset Aarhus hvert år involverer, inspirerer og underholder op mod million gæster. Med storslået akustik og smuk arkitektur danner husets seks sale og 11 scener ramme om mere end 1.500 årlige arrangementer. Der bliver givet stof til eftertanke, ømme lattermuskler, tårer i øjenkrogen og gåsehud over hele kroppen, når Musikhuset Aarhus byder på liveoplevelser for enhver smag: Børneforestillinger, koncerter, musicals, comedy, dans, teater, opera, filmkoncerter, symfonikoncerter samt møder, events og konferencer for erhvervslivet.
\nDu kan også opleve masser af gratis aktiviteter og nyde husets café johan r. samt brasserie og cocktailbar Maestro.
\nMusikhuset Aarhus er hjemsted for både Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Opera, og Børneteateret Filuren.\u00A0
Musikhuset er tegnet af Kjær & Richter. Det første spadestik til byggeriet blev taget 5. juni 1979 og indviet i 1982. Musikhuset har både klassiske og moderne træk, og bygningen ligger ud til en stramt anlagt barokhave. I 2005-2007 blev arealet fordoblet med en tilbygning ved arkitektfirmaet C. F. Møller. Det samlede areal er nu 33.000 kvadratmeter.
Musikhuset er sammen med Rådhuset, Ridehuset og Kunstmuseet Aros et kulturelt centrum i Århus Midtby.
Læs mere om Musikhuset Aarhus her
\nFoto: Musikhuset Aarhus
"}],"Contact":{"Address":"Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2928,"Name":"Tivoli Friheden","Description":"Tivoli Friheden er en forlystelsespark i Aarhus. Den ligger i skoven i udkanten af Midtbyen. Parken havde 636.026 besøgende i 2019 og det tal er stigende. Parken har undergået en stor forandring de seneste år, så parken i dag fremstår med pæn belægning og masser af blomster og springvand.
\nForlystelsesparken Tivoli Friheden startede i 1904 med anlæg af restaurant Terrassen.
Allerede før den officielle start var området velbesøgt, og der var udskænkning ved den lokale skovfoged. Navnet Friheden stammer formentlig fra en tid, hvor ejeren af Marselisborg gav byens borgere lov til – eller en særlig frihed til - at færdes på arealet.
I dag er Tivoli Friheden en velbesøgt forlystelsespark med et væld af rutsjebaner, forlystelser, boder, spil, legepladser, koncerter og arrangementer. Der er noget for alle, både børn og voksne.
\nLæs mere om Tivoli Friheden her
Foto: Per Ryolf
","Longitude":10.19655704498291,"Latitude":56.13701357617849,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5snpmkfr/friheden.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xvbbnqkc/friheden-2.jpg"}],"Description":"Tivoli Friheden er en forlystelsespark i Aarhus. Den ligger i skoven i udkanten af Midtbyen. Parken havde 636.026 besøgende i 2019 og det tal er stigende. Parken har undergået en stor forandring de seneste år, så parken i dag fremstår med pæn belægning og masser af blomster og springvand.
\nForlystelsesparken Tivoli Friheden startede i 1904 med anlæg af restaurant Terrassen.
Allerede før den officielle start var området velbesøgt, og der var udskænkning ved den lokale skovfoged. Navnet Friheden stammer formentlig fra en tid, hvor ejeren af Marselisborg gav byens borgere lov til – eller en særlig frihed til - at færdes på arealet.
I dag er Tivoli Friheden en velbesøgt forlystelsespark med et væld af rutsjebaner, forlystelser, boder, spil, legepladser, koncerter og arrangementer. Der er noget for alle, både børn og voksne.
\nLæs mere om Tivoli Friheden her
Foto: Per Ryolf
"}],"Contact":{"Address":"Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2929,"Name":"Aarhus Universitet","Description":"Aarhus Universitet er tegnet af arkitekten C.F. Møller og er kendt for sin interessante arkitektur og fine sammenfald med linjerne i det omkringliggende parkområde. Aarhus Universitet tilbyder unikke og anderledes muligheder for at forske og uddanne sig på tværs af de mange forskellige fag - til gavn for både studerende, forskere, myndigheder og erhvervsliv. De tværfaglige kombinationsmuligheder er enestående.
Aarhus Universitet kombinerer kvalitet i ydelserne med mangfoldighed – en mangfoldighed, der også sikrer, at universitetet har en meget bred kontakt med alle vigtige samfundssektorer. Aarhus Universitet har et internationalt fokus og arbejder målrettet på at tiltrække udenlandske forskere og studerende.
Foto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.199582576751707,"Latitude":56.17111245517245,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rkfke3r2/aarhus-20universitet_aidin.jpg"}],"Description":"Aarhus Universitet er tegnet af arkitekten C.F. Møller og er kendt for sin interessante arkitektur og fine sammenfald med linjerne i det omkringliggende parkområde. Aarhus Universitet tilbyder unikke og anderledes muligheder for at forske og uddanne sig på tværs af de mange forskellige fag - til gavn for både studerende, forskere, myndigheder og erhvervsliv. De tværfaglige kombinationsmuligheder er enestående.
Aarhus Universitet kombinerer kvalitet i ydelserne med mangfoldighed – en mangfoldighed, der også sikrer, at universitetet har en meget bred kontakt med alle vigtige samfundssektorer. Aarhus Universitet har et internationalt fokus og arbejder målrettet på at tiltrække udenlandske forskere og studerende.
Foto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Aarhus Universitet, Bygning 143, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2930,"Name":"Marselisborg Slot","Description":"Marselisborg Slot tjener i dag som det danske regentpars sommer- og juleresidens. Bygningen stod færdig i 1902 som folkets bryllupsgave til den senere Kong Christian X og Dronning Alexandrine.
Unik placering med smuk udsigt og naturomgivelser. Slottets placering er velvalgt til formålet. Brugerne har frit udsyn over hav og skov, men bygningen er tilstræbt fjern og utilnærmelig for omgivelserne. Den udstråler reservation og distance, og hovedtrappen understreger virkningen.
Bygningen åbner sig mod vest med et venligt indgangsparti. De to miniaturetårne, som også er et motiv på Toldkammerbygningen, er inspireret af byvåbnet for Aarhus. Overalt på bygningen ses motiver fra havet i udsmykningen - Der er måger i udskæringerne ved vinduerne. I hoveddøren af træ er muslingeskaller udskåret. Og over døren kan man se en fisk.
Slotsparken med Dronningens rosenhave er åben for besøg, når slottet ikke bebos.
Der er ikke adgang til selve slottet.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.202736854553223,"Latitude":56.12772232807742,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/c2wdt5ql/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0366.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tmrewbon/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0367.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x3xn0utr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0368.jpg"}],"Description":"Marselisborg Slot tjener i dag som det danske regentpars sommer- og juleresidens. Bygningen stod færdig i 1902 som folkets bryllupsgave til den senere Kong Christian X og Dronning Alexandrine.
Unik placering med smuk udsigt og naturomgivelser. Slottets placering er velvalgt til formålet. Brugerne har frit udsyn over hav og skov, men bygningen er tilstræbt fjern og utilnærmelig for omgivelserne. Den udstråler reservation og distance, og hovedtrappen understreger virkningen.
Bygningen åbner sig mod vest med et venligt indgangsparti. De to miniaturetårne, som også er et motiv på Toldkammerbygningen, er inspireret af byvåbnet for Aarhus. Overalt på bygningen ses motiver fra havet i udsmykningen - Der er måger i udskæringerne ved vinduerne. I hoveddøren af træ er muslingeskaller udskåret. Og over døren kan man se en fisk.
Slotsparken med Dronningens rosenhave er åben for besøg, når slottet ikke bebos.
Der er ikke adgang til selve slottet.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Marselisborg Slot, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2931,"Name":"Latinerkvarteret","Description":"Latinerkvarteret er det ældst bevarede kvarter i Aarhus, og opstod i slutningen af 1400-tallet. Her kan du finde designertøj og brugskunst til individualister i byens gamle kvarter. Hvis det ikke var for den særegne skandinaviske stemning (og det danske vejr) i byens ældste område, skulle man tro, at man befandt sig i Sydeuropa. Atmosfæren er livlig, cafeerne fyldte, gaderne er snævre og brostensbelagte, hvilked danner de perfekte rammer for områdets små, smarte unikabutikker. Tag dig tid og gå på opdagelse i dette slaraffenland af beklædning og brugskunst.
Det er også her du kan nyde de hyggelige udeserveringer enten ved de charmerende brostensbelagte gader eller i de stemningsfyldte baggårde. Vælg mellem en rygende varm Café au Lait, en lækker brunch eller menu serveret af det passionerede og hjertevarme personale. Mange små, hyggelige og kreative caféer, klubber og restauranter finder du i de stemningsfyldte baggårde, der ligger side om side mellem gadernes mange smukke historiske bygninger.
Latinerkvarteret har fået sit navn, efter af mange arkitekter i slutningen af 1960'erne skulle stå for en storstilet restaurering af området, og de derfor tog på studietur til Paris og forelskede sig i Venstre Seinebred.
Latinerkvarteret ligger ved Domkirken tæt ved Store Torv.
Foto: Kim Wyon
","Longitude":10.21054208278656,"Latitude":56.15863363975823,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/imhds2fx/latinerkvarteret-aarhus_kim-wyon-visitdenmark-1200px.jpg"}],"Description":"Latinerkvarteret er det ældst bevarede kvarter i Aarhus, og opstod i slutningen af 1400-tallet. Her kan du finde designertøj og brugskunst til individualister i byens gamle kvarter. Hvis det ikke var for den særegne skandinaviske stemning (og det danske vejr) i byens ældste område, skulle man tro, at man befandt sig i Sydeuropa. Atmosfæren er livlig, cafeerne fyldte, gaderne er snævre og brostensbelagte, hvilked danner de perfekte rammer for områdets små, smarte unikabutikker. Tag dig tid og gå på opdagelse i dette slaraffenland af beklædning og brugskunst.
Det er også her du kan nyde de hyggelige udeserveringer enten ved de charmerende brostensbelagte gader eller i de stemningsfyldte baggårde. Vælg mellem en rygende varm Café au Lait, en lækker brunch eller menu serveret af det passionerede og hjertevarme personale. Mange små, hyggelige og kreative caféer, klubber og restauranter finder du i de stemningsfyldte baggårde, der ligger side om side mellem gadernes mange smukke historiske bygninger.
Latinerkvarteret har fået sit navn, efter af mange arkitekter i slutningen af 1960'erne skulle stå for en storstilet restaurering af området, og de derfor tog på studietur til Paris og forelskede sig i Venstre Seinebred.
Latinerkvarteret ligger ved Domkirken tæt ved Store Torv.
Foto: Kim Wyon
"}],"Contact":{"Address":"Graven, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2934,"Name":"Podcastserie: Et fodspor i muren","Description":"Hvordan er sporet efter en dinosaur havnet her på Bispetorvet i Aarhus? Lyt til podcasten Historiens Spor og få svaret. (Spilletid: ca. 10 min.)\u00A0
\nDu finder podcasten, når du swiper billedet til venstre.
\nTip: Det en god idé at være på Bispetorvet imens du lytter, men du kan også sagtens lytte med selvom du er et andet sted.
\nInteresseret i flere podcast om Historiens Spor? Der er i alt fire punkter på Bispetorvet med hver deres podcast. Find dem her i app'en.
","Longitude":10.21080493927002,"Latitude":56.15631234440376,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rndkubhi/podcast-ikon.jpg"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p0giagxu/dinosauerfodspor.mp3"}],"Description":"Hvordan er sporet efter en dinosaur havnet her på Bispetorvet i Aarhus? Lyt til podcasten Historiens Spor og få svaret. (Spilletid: ca. 10 min.)\u00A0
\nDu finder podcasten, når du swiper billedet til venstre.
\nTip: Det en god idé at være på Bispetorvet imens du lytter, men du kan også sagtens lytte med selvom du er et andet sted.
\nInteresseret i flere podcast om Historiens Spor? Der er i alt fire punkter på Bispetorvet med hver deres podcast. Find dem her i app'en.
"}],"Contact":{"Address":"Bispetorvet, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2935,"Name":"Podcastserie: En tissemand under jorden","Description":"Hvad har en syngende tissemand med de underjordiske toiletter her på Bispetorvet at gøre? Lyt til podcasten Historiens Spor og få svaret. (Spilletid: ca. 10 min.)\u00A0
\nDu finder podcasten, når du swiper billedet til venstre.
\nTip: Det en god idé at være på Bispetorvet imens du lytter, men du kan også sagtens lytte med selvom du er et andet sted.
\nInteresseret i flere podcast om Historiens Spor? Der er i alt fire punkter på Bispetorvet med hver deres podcast. Find dem her i app'en.
","Longitude":10.209517478942871,"Latitude":56.15655732685267,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rndkubhi/podcast-ikon.jpg"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qpenfgvi/en-tissemand-under-jorden.mp3"}],"Description":"Hvad har en syngende tissemand med de underjordiske toiletter her på Bispetorvet at gøre? Lyt til podcasten Historiens Spor og få svaret. (Spilletid: ca. 10 min.)\u00A0
\nDu finder podcasten, når du swiper billedet til venstre.
\nTip: Det en god idé at være på Bispetorvet imens du lytter, men du kan også sagtens lytte med selvom du er et andet sted.
\nInteresseret i flere podcast om Historiens Spor? Der er i alt fire punkter på Bispetorvet med hver deres podcast. Find dem her i app'en.
"}],"Contact":{"Address":"Bispetorvet, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2937,"Name":"Podcastserie: En konge til hest","Description":"Hvem var rytterkongen, og hvorfor står der er en statue af ham her på Bispetorvet? Lyt til podcasten Historiens Spor og få svaret. (Spilletid: ca. 10 min.)\u00A0
\nDu finder podcasten, når du swiper billedet til venstre.
\nTip: Det en god idé at være på Bispetorvet imens du lytter, men du kan også sagtens lytte med selvom du er et andet sted.
\nInteresseret i flere podcast om Historiens Spor? Der er i alt fire punkter på Bispetorvet med hver deres podcast. Find dem her i app'en.
","Longitude":10.210000276565552,"Latitude":56.15667384234725,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rndkubhi/podcast-ikon.jpg"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wwihqroc/en-konge-til-hest.mp3"}],"Description":"Hvem var rytterkongen, og hvorfor står der er en statue af ham her på Bispetorvet? Lyt til podcasten Historiens Spor og få svaret. (Spilletid: ca. 10 min.)\u00A0
\nDu finder podcasten, når du swiper billedet til venstre.
\nTip: Det en god idé at være på Bispetorvet imens du lytter, men du kan også sagtens lytte med selvom du er et andet sted.
\nInteresseret i flere podcast om Historiens Spor? Der er i alt fire punkter på Bispetorvet med hver deres podcast. Find dem her i app'en.
"}],"Contact":{"Address":"Bispetorvet, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2940,"Name":"Podcastserie: En djævel på taget","Description":"Hvem er den lille djævel, der sidder på taget af Aarhus Teater, og skuler ondt over imod Domkirken? Lyt til podcasten Historiens Spor og få svaret. (Spilletid: ca. 10 min.)\u00A0
\nDu finder podcasten, når du swiper billedet til venstre.
\nTip: Det en god idé at være på Bispetorvet imens du lytter, men du kan også sagtens lytte med selvom du er et andet sted.
\nInteresseret i flere podcast om Historiens Spor? Der er i alt fire punkter på Bispetorvet med hver deres podcast. Find dem her i app'en.
","Longitude":10.210853219032288,"Latitude":56.15608130262931,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rndkubhi/podcast-ikon.jpg"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/paumgple/en-djævel-på-taget.mp3"}],"Description":"Hvem er den lille djævel, der sidder på taget af Aarhus Teater, og skuler ondt over imod Domkirken? Lyt til podcasten Historiens Spor og få svaret. (Spilletid: ca. 10 min.)\u00A0
\nDu finder podcasten, når du swiper billedet til venstre.
\nTip: Det en god idé at være på Bispetorvet imens du lytter, men du kan også sagtens lytte med selvom du er et andet sted.
\nInteresseret i flere podcast om Historiens Spor? Der er i alt fire punkter på Bispetorvet med hver deres podcast. Find dem her i app'en.
"}],"Contact":{"Address":"Bispetorvet, Aarhus Teater, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2969,"Name":"Hørret","Description":"Hørret er smukt placeret ved en lille lavning, der skærer sig ind i bakkerne mod nord i byen østlige ende. Bydannelsen er karakteriseret som en slynget vejby, og den ældre bebyggelse, der primært bestod af gårde, har ligget langs Hørretvejs terrænbestemte forløb.
Landsbyen har primært udviklet sig indenfor den ældre landsbydannelses afgrænsning. I 1970’erne er trafikken ledt uden om byen, af omfartsvejen, Hørretvej. Af de 17 gårde, der lå i byen omkring 1800 har 12 bevaret deres placeringer i byen, og det store antal gårde præger oplevelsen af byen. Byen har således bevaret både den gamle vejføring og bebyggelsesstruktur.
Du kan læse meget mere om Hørret her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.178685,"Latitude":56.083649,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nh0fmll3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1063.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g0xdzday/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1064.jpg"}],"Description":"Hørret er smukt placeret ved en lille lavning, der skærer sig ind i bakkerne mod nord i byen østlige ende. Bydannelsen er karakteriseret som en slynget vejby, og den ældre bebyggelse, der primært bestod af gårde, har ligget langs Hørretvejs terrænbestemte forløb.
Landsbyen har primært udviklet sig indenfor den ældre landsbydannelses afgrænsning. I 1970’erne er trafikken ledt uden om byen, af omfartsvejen, Hørretvej. Af de 17 gårde, der lå i byen omkring 1800 har 12 bevaret deres placeringer i byen, og det store antal gårde præger oplevelsen af byen. Byen har således bevaret både den gamle vejføring og bebyggelsesstruktur.
Du kan læse meget mere om Hørret her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hørret Byvej 11, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2970,"Name":"Fulden","Description":"Fulden har en usædvanlig smuk beliggenhed i Giber Ådal, der på dette sted udvider sig til en bredde på næsten 300 m. I den vestlige del af landsbyen ved Giber Å ligger Fulden Mølle. Mod nord afgrænses bebyggelsen særdeles smukt og klart af Giber Å og mod syd og øst af de kraftige bakker. Terrænet har præget dannelsen af vejforløb og bebyggelsesmønster.
Fulden har i store træk bevaret sit oprindelige bebyggelsesmønster. Den ældre gårdbebyggelse har således ligget langs Fulden Byvej, der slynger sig igennem terrænet for at undgå lavninger og stigninger.
Du kan læse meget mere om Fulden her
\nFoto 1: Annette Linnemann
\nFoto 2-5: Gorm Branderup
","Longitude":10.223881,"Latitude":56.073972,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/j3qoobz1/fulden-annette.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ukrd4du2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0279.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tpxhahmb/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0280.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s23po1b4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0281.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fhfm2y3i/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0282.jpg"}],"Description":"Fulden har en usædvanlig smuk beliggenhed i Giber Ådal, der på dette sted udvider sig til en bredde på næsten 300 m. I den vestlige del af landsbyen ved Giber Å ligger Fulden Mølle. Mod nord afgrænses bebyggelsen særdeles smukt og klart af Giber Å og mod syd og øst af de kraftige bakker. Terrænet har præget dannelsen af vejforløb og bebyggelsesmønster.
Fulden har i store træk bevaret sit oprindelige bebyggelsesmønster. Den ældre gårdbebyggelse har således ligget langs Fulden Byvej, der slynger sig igennem terrænet for at undgå lavninger og stigninger.
Du kan læse meget mere om Fulden her
\nFoto 1: Annette Linnemann
\nFoto 2-5: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Fulden Byvej 27, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2971,"Name":"Borum","Description":"Borum er en landsby, der dels er præget af den tidligere landsbydannelses gårdbebyggelse og dels er præget af en byudvikling fra tiden omkring 1900 med villaprægede gadehuse, mejeri, forsamlingshus mm.
Borum ligger i et højtliggende og storbakket landskab imellem to bakker – Vindhøj (85 m.o.h.) mod nord og Borum Eshøj (104 m.o.h.) mod nordvest. Syd for byen falder terrænet ned mod ådalen, der gennemstrømmes af Lyngbygård Å. Mellem de to bakker løber Storkesigbæk, der har sit løb igennem byen. Borum Kirke, der ligger på en bakkedannelse i byens sydvestlige hjørne, præger byens profil.
Du kan læse meget mere om Borum her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.010725,"Latitude":56.187973,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cyxjyhwf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0592.jpg"}],"Description":"Borum er en landsby, der dels er præget af den tidligere landsbydannelses gårdbebyggelse og dels er præget af en byudvikling fra tiden omkring 1900 med villaprægede gadehuse, mejeri, forsamlingshus mm.
Borum ligger i et højtliggende og storbakket landskab imellem to bakker – Vindhøj (85 m.o.h.) mod nord og Borum Eshøj (104 m.o.h.) mod nordvest. Syd for byen falder terrænet ned mod ådalen, der gennemstrømmes af Lyngbygård Å. Mellem de to bakker løber Storkesigbæk, der har sit løb igennem byen. Borum Kirke, der ligger på en bakkedannelse i byens sydvestlige hjørne, præger byens profil.
Du kan læse meget mere om Borum her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Borum Byvej 12, 8471 Sabro","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2972,"Name":"Kankbølle","Description":"Byen Kankbølle nævnes første gang i 1427 som Kankebøl.
\nVed vejforgreningen mellem Kastrup Skovvej, Gl. Kirkevej og Sortmosevej er bebyggelsen samlet i to klynger.
Gårdenes placering er stort set uændret igennem tiden, og der er kun sket ganske lidt nybyggeri – dog bryder den forholdsvis nyopførte længe syd for gårdkomplekserne i den østlige klynge med den oprindelige struktur.
På trods heraf er Kankbølle et godt eksempel på en mindre landsby, som den oprindeligt har taget sig ud med gadekær, læskabende beplantning, store gårdkomplekser og en smedje.
\nDu kan læse meget mere om Kankbølle her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.288077,"Latitude":56.249134,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1babzdtd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0802.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lymk3y05/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0803.jpg"}],"Description":"Byen Kankbølle nævnes første gang i 1427 som Kankebøl.
\nVed vejforgreningen mellem Kastrup Skovvej, Gl. Kirkevej og Sortmosevej er bebyggelsen samlet i to klynger.
Gårdenes placering er stort set uændret igennem tiden, og der er kun sket ganske lidt nybyggeri – dog bryder den forholdsvis nyopførte længe syd for gårdkomplekserne i den østlige klynge med den oprindelige struktur.
På trods heraf er Kankbølle et godt eksempel på en mindre landsby, som den oprindeligt har taget sig ud med gadekær, læskabende beplantning, store gårdkomplekser og en smedje.
\nDu kan læse meget mere om Kankbølle her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kastrup Skovvej 2, 8530 Hjortshøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2973,"Name":"Kvottrup","Description":"Kvottrup er en uregelmæssig vejforteby beliggende i et småbakket terræn, der mod øst skråner ned imod Egådalen og mod nord skråner ned mod lavningen syd for Søften.
I overgangene imellem bebyggelsen og det åbne land er smuk landskabelig udsigt, og oplevelsen af bydannelsen er præget af terrænforholdene. Kvottrup bestod omkring 1800 af tre tvillinggårde med seks ejendomme.
Du kan læse meget mere om Kvottrup her
","Longitude":10.082127,"Latitude":56.216499,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rkdljmp1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0601.jpg"}],"Description":"Kvottrup er en uregelmæssig vejforteby beliggende i et småbakket terræn, der mod øst skråner ned imod Egådalen og mod nord skråner ned mod lavningen syd for Søften.
I overgangene imellem bebyggelsen og det åbne land er smuk landskabelig udsigt, og oplevelsen af bydannelsen er præget af terrænforholdene. Kvottrup bestod omkring 1800 af tre tvillinggårde med seks ejendomme.
Du kan læse meget mere om Kvottrup her
"}],"Contact":{"Address":"Brushøjvej 2, 8471 Sabro","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2974,"Name":"Spørring","Description":"Den ældre gårdbebyggelse har ligget omkring kirken, hvor vejene mod hhv. Randers, Aarhus og Mejlby mødes. Hovedparten af de ældre gårde lå nord og øst for kirken, mens husbebyggelsen lå samlet i et lille forløb sydvest for kirken. Landevejen imellem Aarhus og Randers har dannet basis for en udvikling af byen i slutningen af 1800 og begyndelsen af 1900. Byen er i dag præget af denne udvikling, samt af store nye parcelhusområder, der omkranser den ældre bebyggelse. Det gamle vejnet er bevaret og enkelte af de gamle gårde har bevaret deres placeringer i byen. Bebyggelsen er dog primært præget af den byudvikling, der fandt sted omkring 1900. I begyndelsen af dette århundrede er landevejen Aarhus-Randers ført uden om byen.
\nDu kan læse meget mere om Spørring her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.145428,"Latitude":56.298659,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ozsljibh/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0656.jpg"}],"Description":"Den ældre gårdbebyggelse har ligget omkring kirken, hvor vejene mod hhv. Randers, Aarhus og Mejlby mødes. Hovedparten af de ældre gårde lå nord og øst for kirken, mens husbebyggelsen lå samlet i et lille forløb sydvest for kirken. Landevejen imellem Aarhus og Randers har dannet basis for en udvikling af byen i slutningen af 1800 og begyndelsen af 1900. Byen er i dag præget af denne udvikling, samt af store nye parcelhusområder, der omkranser den ældre bebyggelse. Det gamle vejnet er bevaret og enkelte af de gamle gårde har bevaret deres placeringer i byen. Bebyggelsen er dog primært præget af den byudvikling, der fandt sted omkring 1900. I begyndelsen af dette århundrede er landevejen Aarhus-Randers ført uden om byen.
\nDu kan læse meget mere om Spørring her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Gammel Landevej 34, 8380 Trige","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2975,"Name":"Todbjerg","Description":"Todbjerg er beliggende ved foden af de to morænebakker, Klokkerbakke (90 m.o.h.) og Møllebakke (103 m.o.h.). Den landskabelige situation præger oplevelsen af byen. Fra den slyngede bygade er der en række smukke kig op mod Møllebakke med det karakteristiske Todbjergtårn, hvor der tidligere har ligget en vindmølle. Formen er en næsten retvinklet slynge med dominerende nordsydlige grene. Disse repræsenterer en nyere udvikling, mens det øst-vestorienterede parti er den oprindelige landsby. Her lå, indtil udflytningen begyndte at tynde ud omkring midten af 1800-tallet, byens ni gårde. Der er 3 af disse tilbage på den gamle plads.
\nDu kan læse meget mere om Todbjerg her
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.207422,"Latitude":56.268355,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/h41l3njf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0662.jpg"}],"Description":"Todbjerg er beliggende ved foden af de to morænebakker, Klokkerbakke (90 m.o.h.) og Møllebakke (103 m.o.h.). Den landskabelige situation præger oplevelsen af byen. Fra den slyngede bygade er der en række smukke kig op mod Møllebakke med det karakteristiske Todbjergtårn, hvor der tidligere har ligget en vindmølle. Formen er en næsten retvinklet slynge med dominerende nordsydlige grene. Disse repræsenterer en nyere udvikling, mens det øst-vestorienterede parti er den oprindelige landsby. Her lå, indtil udflytningen begyndte at tynde ud omkring midten af 1800-tallet, byens ni gårde. Der er 3 af disse tilbage på den gamle plads.
\nDu kan læse meget mere om Todbjerg her
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bøggildsvej 10, 8530 Hjortshøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2976,"Name":"True","Description":"True kendes tilbage til første halvdel af 1300-tallet, hvor byen benævnes som Trhyghæ, og landsbyen blev udskiftet i 1783.
True er højt beliggende på en sydskrånende dalside, der falder mod Lyngbygård Ådal mod nord og mod Voldbækken mod syd og øst. Landsbyen er karakteriseret som en polygonal forteby, og den oprindelige gårdbebyggelse har omkranset en trapezformet forte på over 2 ha, (smallest i den østlige side).
Det er en landsbytype, som kun forekommer yderst sjældent vest for Storebælt; i Aarhus kommune er True den eneste.
Du kan læse meget mere om True her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.088913,"Latitude":56.175615,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0t0kqgym/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0498.jpg"}],"Description":"True kendes tilbage til første halvdel af 1300-tallet, hvor byen benævnes som Trhyghæ, og landsbyen blev udskiftet i 1783.
True er højt beliggende på en sydskrånende dalside, der falder mod Lyngbygård Ådal mod nord og mod Voldbækken mod syd og øst. Landsbyen er karakteriseret som en polygonal forteby, og den oprindelige gårdbebyggelse har omkranset en trapezformet forte på over 2 ha, (smallest i den østlige side).
Det er en landsbytype, som kun forekommer yderst sjældent vest for Storebælt; i Aarhus kommune er True den eneste.
Du kan læse meget mere om True her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"True Byvej 6, 8381 Tilst","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2977,"Name":"Vorre","Description":"Vorre kendes tilbage til 1245, hvor byen benævnes som Wortu, og byen blev udskiftet 1782.
Vorre har en usædvanlig smuk landskabelig placering på toppen af en morænebakke. Den højtliggende placering giver mulighed for flotte udsigter over det storslåede landskab, der falder mod Kalø Vig. Landsbybebyggelsen er karakteriseret som en rektangulær, reguleret vejforteby, og den ældre gård- og husbebyggelse har sandsynligvis ligget regelmæssigt placeret omkring en fortelignende gadeudvidelse.
Den tidligere gårdbebyggelse har til midten af 1800-tallet ligget langs Vorrevej og vest på mod svinget i Bendstrupvej, og af disse har de to østligste bevaret deres placeringer, mens andre blev udflyttet. På de forladte tomter har byen udviklet sig med småhusbebyggelse tæt langs Vorrevej i tiden omkring 1900, samt med andelsmejeriet Lykkesholm, der blev oprettet i 1890.
Du kan læse meget mere om Vorre her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.295738,"Latitude":56.278329,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/re4casrm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0780.jpg"}],"Description":"Vorre kendes tilbage til 1245, hvor byen benævnes som Wortu, og byen blev udskiftet 1782.
Vorre har en usædvanlig smuk landskabelig placering på toppen af en morænebakke. Den højtliggende placering giver mulighed for flotte udsigter over det storslåede landskab, der falder mod Kalø Vig. Landsbybebyggelsen er karakteriseret som en rektangulær, reguleret vejforteby, og den ældre gård- og husbebyggelse har sandsynligvis ligget regelmæssigt placeret omkring en fortelignende gadeudvidelse.
Den tidligere gårdbebyggelse har til midten af 1800-tallet ligget langs Vorrevej og vest på mod svinget i Bendstrupvej, og af disse har de to østligste bevaret deres placeringer, mens andre blev udflyttet. På de forladte tomter har byen udviklet sig med småhusbebyggelse tæt langs Vorrevej i tiden omkring 1900, samt med andelsmejeriet Lykkesholm, der blev oprettet i 1890.
Du kan læse meget mere om Vorre her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vorrevej 30, 8541 Skødstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2978,"Name":"Gammel Åby","Description":"Åby kendes tilbage til 1210, hvor byen benævnes som Aby, og byen blev udskiftet 1779-1780.
Oprindelige landsbysamfund tæt på Aarhus er i dag smeltet sammen med storbyen og blevet til forstæder. Ofte består disse forstæder af to sammenhængende bydele. Den oprindelige med centrum omkring landsbykirken og den nyere med centrum typisk omkring indfaldsvej og butikscenter. De gamle landsbykerner fremstår i dag mere eller mindre aflæselige – nogle er helt forsvundet. De typiske landsbytræk er som for ældre landsbyer i oplandet de smalle, slyngede vejforløb, den lave og blandede bebyggelse, med centrum omkring kirken og gadekæret.
Du kan læse meget mere om Gammel Åby her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.160176,"Latitude":56.14538,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dpcfpjbm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0447.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1i4nsjrj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0448.jpg"}],"Description":"Åby kendes tilbage til 1210, hvor byen benævnes som Aby, og byen blev udskiftet 1779-1780.
Oprindelige landsbysamfund tæt på Aarhus er i dag smeltet sammen med storbyen og blevet til forstæder. Ofte består disse forstæder af to sammenhængende bydele. Den oprindelige med centrum omkring landsbykirken og den nyere med centrum typisk omkring indfaldsvej og butikscenter. De gamle landsbykerner fremstår i dag mere eller mindre aflæselige – nogle er helt forsvundet. De typiske landsbytræk er som for ældre landsbyer i oplandet de smalle, slyngede vejforløb, den lave og blandede bebyggelse, med centrum omkring kirken og gadekæret.
Du kan læse meget mere om Gammel Åby her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kærvej 38, 8230 Åbyhøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2979,"Name":"Centralværkstedet","Description":"Centralværkstedet blev etableret sammen med anlæggelsen af jernbanen i Aarhus i 1862 og blev opført som et trefløjet anlæg omkring en indre gård. De første bygninger blev placeret mellem Spanien og Jægergårdsgade og bestod af forskellige specialværksteder. Centralværkstedet varetog reparation og fremstilling af reservedele til togdriften og blev med tiden en af Aarhus største virksomheder med ca. 1800 mand ansat efter anden verdenskrig. Bygningerne illustrerer opførelsen af de første typiske industribygninger i forbindelse med industrialismens anlæg og den følgende udvikling i mod større rationalitet. Anlægget omfatter de ældste bevarede jernbaneværksteder i Danmark.
\nDu kan læse meget mere om Centralværkstederne her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.207559466362,"Latitude":56.149796433047584,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yyjlq51s/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0835.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w2iihwfo/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0836.jpg"}],"Description":"Centralværkstedet blev etableret sammen med anlæggelsen af jernbanen i Aarhus i 1862 og blev opført som et trefløjet anlæg omkring en indre gård. De første bygninger blev placeret mellem Spanien og Jægergårdsgade og bestod af forskellige specialværksteder. Centralværkstedet varetog reparation og fremstilling af reservedele til togdriften og blev med tiden en af Aarhus største virksomheder med ca. 1800 mand ansat efter anden verdenskrig. Bygningerne illustrerer opførelsen af de første typiske industribygninger i forbindelse med industrialismens anlæg og den følgende udvikling i mod større rationalitet. Anlægget omfatter de ældste bevarede jernbaneværksteder i Danmark.
\nDu kan læse meget mere om Centralværkstederne her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Værkmestergade 13, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2981,"Name":"Frichs","Description":"Anlægget repræsenterer en tid i dansk industrihistorie, hvor det var nødvendigt at flytte den voksende produktion ud fra den tætte bykerne. Ny byggeteknik muliggjorde efterhånden opførelse af store volumener og muliggjorde således en væsentlig mere rationel og dermed øget produktion.
Fabrikken grundlagdes 1854 af Ingeniør Søren Frich. Første fabrik var beliggende på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, dengang i udkanten af den indre bykerne. I ca. 1910 flyttede man fabrikken til den nuværende placering ved Søren Frichsvej, tæt på Hammelbanen. Fabrikken varetog nu overvejende fremstilling af materiel til lokomotiver. Efter nedgangsperiode i sidste halvdel af 1900-tallet, ophørte produktionen på stedet endelig i 1980.
Du kan læse meget mere om Frichs her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.176512,"Latitude":56.152469,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o4vlwxhz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0720.jpg"}],"Description":"Anlægget repræsenterer en tid i dansk industrihistorie, hvor det var nødvendigt at flytte den voksende produktion ud fra den tætte bykerne. Ny byggeteknik muliggjorde efterhånden opførelse af store volumener og muliggjorde således en væsentlig mere rationel og dermed øget produktion.
Fabrikken grundlagdes 1854 af Ingeniør Søren Frich. Første fabrik var beliggende på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, dengang i udkanten af den indre bykerne. I ca. 1910 flyttede man fabrikken til den nuværende placering ved Søren Frichsvej, tæt på Hammelbanen. Fabrikken varetog nu overvejende fremstilling af materiel til lokomotiver. Efter nedgangsperiode i sidste halvdel af 1900-tallet, ophørte produktionen på stedet endelig i 1980.
Du kan læse meget mere om Frichs her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Søren Frichs Vej 40B, 8230 Åbyhøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2984,"Name":"Botanisk Haves Venner","Description":"Da Aarhus Kommune i 2011 besluttede at nedlægge dele af Botanisk Have af sparehensyn, valgte en gruppe borgere at tage skeen i egen hånd og redde haven ved at stifte Botanisk Haves Venner. I dag har foreningen en brugeraftale med Aarhus Kommune om at holde bedene mellem Væksthuset og Langelandsgade.
\nLæs mere om foreningen, Botanisk Haves venner
\nFoto: Hanne Søholt Foged
","Longitude":10.194611,"Latitude":56.160009,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gq4dahhv/botanisk-haves-venner.jpg"}],"Description":"Da Aarhus Kommune i 2011 besluttede at nedlægge dele af Botanisk Have af sparehensyn, valgte en gruppe borgere at tage skeen i egen hånd og redde haven ved at stifte Botanisk Haves Venner. I dag har foreningen en brugeraftale med Aarhus Kommune om at holde bedene mellem Væksthuset og Langelandsgade.
\nLæs mere om foreningen, Botanisk Haves venner
\nFoto: Hanne Søholt Foged
"}],"Contact":{"Address":"Botanisk Have Eugen Warmings Vej 10, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2985,"Name":"Ceres-byen","Description":"I begyndelsen blev byens øl brygget på åvand. Først i 1902 blev den første drikkevandsboring etableret.
Vandet førtes i en såkaldt kildevandsledning ind til et kommunalt vandværk ved Ceres (Gl. Værk). Dog benyttede byens øvrige store fabrikker fortsat åvand i produktionen frem til 1973. Indtil omkring 1900 lå området uden for Aarhus by.
Ceresbyen blev bygget i perioden 2008 til 2018 og består af en blanding af boliger, erhvervsbyggeri og uddannelsesinstitutioner. Totalentreprenør for hele bydelen er firmaet A. Enggaard A/S, mens flere arkitektfirmaer med rod i Aarhus har stået for at tegne de forskellige byggerier. VIA University Colleges midtby-afdeling VIA Campus Aarhus C optager en stor del af den nye bydel, med i alt 48.000 m2 til 5.500 studerende og 500 ansatte. VIA Campus Aarhus C åbnede som det første færdige byggeri i området 1. juni 2015. Desuden er der i Ceresbyen anlagt boliger til 1.100 beboere, blandt andet i det 75 m høje Ceres Panorama med 130 lejligheder, som stod færdig i 2016. Der er tilknyttet 1.250 underjordiske P-pladser i området.
\n2.000 m2 af CeresByen er afsat til butiksliv og her er blandt andet en Føtex Food butik på 1.000 m2 og flere mindre butiks lejemål, herunder café og restaurant. Der er også en del kontorhuse i området som blandt andet benyttes af Niras (rådgivende ingeniørfirma) og en bank. Når CeresByen er fuldt udbygget, vil beboere, studerende og ansatte udgøre op mod 8.300 personer.
\n\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.194153785705565,"Latitude":56.15679394260062,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yffftg0o/ceres-byen.jpg"}],"Description":"I begyndelsen blev byens øl brygget på åvand. Først i 1902 blev den første drikkevandsboring etableret.
Vandet førtes i en såkaldt kildevandsledning ind til et kommunalt vandværk ved Ceres (Gl. Værk). Dog benyttede byens øvrige store fabrikker fortsat åvand i produktionen frem til 1973. Indtil omkring 1900 lå området uden for Aarhus by.
Ceresbyen blev bygget i perioden 2008 til 2018 og består af en blanding af boliger, erhvervsbyggeri og uddannelsesinstitutioner. Totalentreprenør for hele bydelen er firmaet A. Enggaard A/S, mens flere arkitektfirmaer med rod i Aarhus har stået for at tegne de forskellige byggerier. VIA University Colleges midtby-afdeling VIA Campus Aarhus C optager en stor del af den nye bydel, med i alt 48.000 m2 til 5.500 studerende og 500 ansatte. VIA Campus Aarhus C åbnede som det første færdige byggeri i området 1. juni 2015. Desuden er der i Ceresbyen anlagt boliger til 1.100 beboere, blandt andet i det 75 m høje Ceres Panorama med 130 lejligheder, som stod færdig i 2016. Der er tilknyttet 1.250 underjordiske P-pladser i området.
\n2.000 m2 af CeresByen er afsat til butiksliv og her er blandt andet en Føtex Food butik på 1.000 m2 og flere mindre butiks lejemål, herunder café og restaurant. Der er også en del kontorhuse i området som blandt andet benyttes af Niras (rådgivende ingeniørfirma) og en bank. Når CeresByen er fuldt udbygget, vil beboere, studerende og ansatte udgøre op mod 8.300 personer.
\n\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Ceresbyen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2986,"Name":"Sjette Frederiks Kro","Description":"De gamle, smukke bygninger er bevaringsværdige og rummer en kro, der serverer klassisk dansk mad i en autentisk stemning. Fra kroens terasse er der en fantastisk udsigt over Aarhus Bugten og det nye havnebyggeri.
Fra P-pladsen foran kroen fører en trappe til Den Permanente Badeanstalt, som man kan komme til via en tunnel under Risskovstien.\u00A0
Tjek åbningstider, menukort m.m. her
","Longitude":10.229473,"Latitude":56.17701,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/34xprade/6-frederiks-kro-lille.jpg"}],"Description":"De gamle, smukke bygninger er bevaringsværdige og rummer en kro, der serverer klassisk dansk mad i en autentisk stemning. Fra kroens terasse er der en fantastisk udsigt over Aarhus Bugten og det nye havnebyggeri.
Fra P-pladsen foran kroen fører en trappe til Den Permanente Badeanstalt, som man kan komme til via en tunnel under Risskovstien.\u00A0
Tjek åbningstider, menukort m.m. her
"}],"Contact":{"Address":"Salonvejen 1, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2988,"Name":"Folkestedet","Description":"Ud til Carl Blochs gade ligger caféen Folkestedet side om side med den gamle stationsbygning til Hammelbanen. Hammelbanen blev åbnet den 25. april 1902 og forbandt Hammel-Aarhus med en 38,2 km lang jernbanestrækning. Stationsbygningen er tegnet af Statsbanernes overingeniør I.W. Tegner. Arkitekturen går igen i stationsbygningerne i Stavtrup og Ormslev, som kan besøges på ruterne Rundt om Brabrand Sø og Rundt om Årslev Engsø.
Folkestedet drives af kokke- og catering-elever fra Aarhus Tech.
Bag bygningerne fører en bro over Aarhus Å, og herfra følger Brabrandstien den nordlige bred frem til Vestre Ringgade. Her kommer man ganske tæt både på åen og på en hel ny bydel, der skyder op langs åens bredder, bl.a. på den gamle Ceres grund.
Ud til Carl Blochs gade ligger caféen Folkestedet side om side med den gamle stationsbygning til Hammelbanen. Hammelbanen blev åbnet den 25. april 1902 og forbandt Hammel-Aarhus med en 38,2 km lang jernbanestrækning. Stationsbygningen er tegnet af Statsbanernes overingeniør I.W. Tegner. Arkitekturen går igen i stationsbygningerne i Stavtrup og Ormslev, som kan besøges på ruterne Rundt om Brabrand Sø og Rundt om Årslev Engsø.
Folkestedet drives af kokke- og catering-elever fra Aarhus Tech.
Bag bygningerne fører en bro over Aarhus Å, og herfra følger Brabrandstien den nordlige bred frem til Vestre Ringgade. Her kommer man ganske tæt både på åen og på en hel ny bydel, der skyder op langs åens bredder, bl.a. på den gamle Ceres grund.
Kun 75 m fra stationsbygningen ved Hammelbanen i Stavtrup blev Restaurant Constantia opført i 1903. Det blev hurtigt et populært udflugtsmål for aarhusianere. Her kunne holdes selskaber med op til 200 personer, eller folk kunne tage på udflugt og spise deres madkurv i haven, spille kegler og leje robåd på Brabrand Sø. Der var også koncerter og dans. Fra 1906 til 1915 kunne man sejle over søen til eller fra Brabrand med den lille hjuldamper Vega. Banen kørte mange særtog til Constantia, eller man satte vogne af på sidesporet i Stavtrup og hentede dem igen med aftentoget. Constantia havde sin storhedstid i 1920'erne, men eksisterede helt til banens lukning, hvorefter der var fabrikation af køkkenskabe og senere tapeter. I 1972 blev bygningen kollektiv, og nu er den restaureret og udstykket i 4 ejerboliger.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.119738578796387,"Latitude":56.138407667599196,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v0lbcc4g/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0958.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cfqbjzvl/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0959.jpg"}],"Description":"Kun 75 m fra stationsbygningen ved Hammelbanen i Stavtrup blev Restaurant Constantia opført i 1903. Det blev hurtigt et populært udflugtsmål for aarhusianere. Her kunne holdes selskaber med op til 200 personer, eller folk kunne tage på udflugt og spise deres madkurv i haven, spille kegler og leje robåd på Brabrand Sø. Der var også koncerter og dans. Fra 1906 til 1915 kunne man sejle over søen til eller fra Brabrand med den lille hjuldamper Vega. Banen kørte mange særtog til Constantia, eller man satte vogne af på sidesporet i Stavtrup og hentede dem igen med aftentoget. Constantia havde sin storhedstid i 1920'erne, men eksisterede helt til banens lukning, hvorefter der var fabrikation af køkkenskabe og senere tapeter. I 1972 blev bygningen kollektiv, og nu er den restaureret og udstykket i 4 ejerboliger.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Mondrupsvej 27, 8260 Viby J.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2990,"Name":"Constantia","Description":"For 100 år siden valfartede århusianerne med Hammelbanen ud i naturen, og fik kaffe og kage på det daværende traktørsted Constantia, der lå lidt længere ude ad Brabrandstien i Stavtrup. Inspireret af fordums storhed ved Brabrandsøen har det været målet at skabe et nutidigt udflugtssted med udfoldelsesmuligheder for hele familien.
\nUdover cafeen har stedet udviklet sig til et attraktivt og anderledes (mini) konferencecenter, og populære selskabslokaler.
\nI deres 7000m2 parklignende have er små oaser udfoldet med bålsteder, petanque, skak, klatretræer og solrige og skyggefulde steder til behagelig afslapning
\nBeliggende i et omhyggeligt og nænsomt restaureret hovedhus fra en gammel bondegård, Norringholm.
\nLæs mere om åbningstider, menu m.m. her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.141078233718872,"Latitude":56.13382227962813,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vjhlwzdn/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0431.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eahdn0ls/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0430.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tj0pnfsp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0432.jpg"}],"Description":"For 100 år siden valfartede århusianerne med Hammelbanen ud i naturen, og fik kaffe og kage på det daværende traktørsted Constantia, der lå lidt længere ude ad Brabrandstien i Stavtrup. Inspireret af fordums storhed ved Brabrandsøen har det været målet at skabe et nutidigt udflugtssted med udfoldelsesmuligheder for hele familien.
\nUdover cafeen har stedet udviklet sig til et attraktivt og anderledes (mini) konferencecenter, og populære selskabslokaler.
\nI deres 7000m2 parklignende have er små oaser udfoldet med bålsteder, petanque, skak, klatretræer og solrige og skyggefulde steder til behagelig afslapning
\nBeliggende i et omhyggeligt og nænsomt restaureret hovedhus fra en gammel bondegård, Norringholm.
\nLæs mere om åbningstider, menu m.m. her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Norringholmsvej 32, 8260 Viby J.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2991,"Name":"Skovmøllen","Description":"Skovmøllen med Giber Å fortjener et ekstra ophold, hvor man går lidt på opdagelse i området.
Giber Å er her opstemt med en lille møllesø og et spændende omløbsstryg, der skal sikre fri passage for fisk op ad åen.
Den gamle vandmølle har hørt til herregården Moesgård og fungeret som kornmølle for herregården og oplandet omkring den. Den oprindelige vandmølle blev opført i 1682-83.
Det nuværende møllehus er fra 1859 og restaureret af Moesgård Museum i 1991. Vandmøllen er stadig funktionsdygtig, og i det gamle stuehus ved siden af møllen drives i dag Restaurant Skovmøllen.
Læs mere om spisestedet, Skovmøllen, her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.239163,"Latitude":56.092973,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i3nocn2f/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1059.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ojwnqeeg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1060.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kanbfkew/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1061.jpg"}],"Description":"Skovmøllen med Giber Å fortjener et ekstra ophold, hvor man går lidt på opdagelse i området.
Giber Å er her opstemt med en lille møllesø og et spændende omløbsstryg, der skal sikre fri passage for fisk op ad åen.
Den gamle vandmølle har hørt til herregården Moesgård og fungeret som kornmølle for herregården og oplandet omkring den. Den oprindelige vandmølle blev opført i 1682-83.
Det nuværende møllehus er fra 1859 og restaureret af Moesgård Museum i 1991. Vandmøllen er stadig funktionsdygtig, og i det gamle stuehus ved siden af møllen drives i dag Restaurant Skovmøllen.
Læs mere om spisestedet, Skovmøllen, her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2993,"Name":"Aarhus Idrætspark","Description":"Det tidligere Aarhus Idrætspark består af to primære dele: Et udendørs stadion Ceres Park og multihallen Ceres Arena med yderligere tre sportshaller. Ceres Park er fast hjemmebane for fodboldklubben AGF, mens Ceres Arena huser håndboldklubben Aarhus Håndbold.
I efteråret 2006 blev stadion omdøbt til NRGi Park efter den daværende sponsor NRGi, men i 2015 skiftede det navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres.
Den oprindelige Aarhus Idrætspark blev tegnet og opført af arkitekt Axel Høeg-Hansen i årene 1916-18. Idrætsparken blev indviet den 5. juni 1920 med deltagelse af kong Christian X og dronning Alexandrine.
Under 2. verdenskrig nedbrændte den ene af hallerne og blev først genopført i 1947 som den nye stadionhal. I 1993 blev der igen foretaget en større renovering af Idrætsparken bl.a. med idrætshotel og kontorer for Team Danmark.
I 2001 gennemgik Aarhus Idrætspark igen en større ombygning, med renovering af stadion, samt opførelse af Arenaen med plads til godt 4.700 tilskuere. I 2009 blev Ceres Arena udvidet op til 7000 pladser.
Lige nu er planerne for et nyt stadion godt i gang med at blive udviklet. Læs mere her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.196465849876404,"Latitude":56.13284654370035,"Contents":[{"CategoryId":8326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ff2bxfc0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0397.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mkjmbzrc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0398.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kfolowet/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0399.jpg"}],"Description":"Det tidligere Aarhus Idrætspark består af to primære dele: Et udendørs stadion Ceres Park og multihallen Ceres Arena med yderligere tre sportshaller. Ceres Park er fast hjemmebane for fodboldklubben AGF, mens Ceres Arena huser håndboldklubben Aarhus Håndbold.
I efteråret 2006 blev stadion omdøbt til NRGi Park efter den daværende sponsor NRGi, men i 2015 skiftede det navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres.
Den oprindelige Aarhus Idrætspark blev tegnet og opført af arkitekt Axel Høeg-Hansen i årene 1916-18. Idrætsparken blev indviet den 5. juni 1920 med deltagelse af kong Christian X og dronning Alexandrine.
Under 2. verdenskrig nedbrændte den ene af hallerne og blev først genopført i 1947 som den nye stadionhal. I 1993 blev der igen foretaget en større renovering af Idrætsparken bl.a. med idrætshotel og kontorer for Team Danmark.
I 2001 gennemgik Aarhus Idrætspark igen en større ombygning, med renovering af stadion, samt opførelse af Arenaen med plads til godt 4.700 tilskuere. I 2009 blev Ceres Arena udvidet op til 7000 pladser.
Lige nu er planerne for et nyt stadion godt i gang med at blive udviklet. Læs mere her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Stadion Alle 76, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2994,"Name":"Toldboden","Description":"Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nAarhus Toldkammers trekantede bygning blev tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann i nationalromantisk stil i 1898 og frem til 1995 kunne de lokale toldmyndigheder findes i bygningen. Bygningen er på mange punkter et produkt af den aktivitet inden for industri og handel, som prægede Aarhus omkring år 1900 og gjorde Aarhus til ind- og udskibningshavn for varestrømme.
\nAarhus havde inden Hack Kampmanns Toldkammer haft toldhuse i flere år. Ingen af dem kunne dog følge med byens og havnens ekspansion. Fra 1865 til 1895 tredobles antallet af besøgende skibe i Aarhus Havn. Da alle skibenes last skulle igennem tolden, blev det nødvendigt med et større toldkammer.
\nHack Kampmann lykkedes med at tegne et ikonisk hus på den trekantede grund. Huset er fyldt med symboler. Selve bygningen imiterer Aarhus’ byvåben, hvor du mod havnesiden kan se de to sidetårne og det 14 meter høje midtertårn. Også de måner og stjerner, der findes under tagudhænget, er inspireret af byvåbenet. Hundehovederne på hver side af indgangen med henholdsvis åben og lukket mund symboliserer årvågenhed og vagtsomhed. I murværket ses kinesiske tegn, som i virkeligheden er en dekorativ udgave af bogstaverne AA og T for Aarhus Toldkammer.
\nDu kan læse mere om Toldboden på AarhusWiki på siden her.
\nPunktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFoto:
Ukendt fotograf, ca. 1904, Aarhus Kommunes Biblioteker.
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nAarhus Toldkammers trekantede bygning blev tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann i nationalromantisk stil i 1898 og frem til 1995 kunne de lokale toldmyndigheder findes i bygningen. Bygningen er på mange punkter et produkt af den aktivitet inden for industri og handel, som prægede Aarhus omkring år 1900 og gjorde Aarhus til ind- og udskibningshavn for varestrømme.
\nAarhus havde inden Hack Kampmanns Toldkammer haft toldhuse i flere år. Ingen af dem kunne dog følge med byens og havnens ekspansion. Fra 1865 til 1895 tredobles antallet af besøgende skibe i Aarhus Havn. Da alle skibenes last skulle igennem tolden, blev det nødvendigt med et større toldkammer.
\nHack Kampmann lykkedes med at tegne et ikonisk hus på den trekantede grund. Huset er fyldt med symboler. Selve bygningen imiterer Aarhus’ byvåben, hvor du mod havnesiden kan se de to sidetårne og det 14 meter høje midtertårn. Også de måner og stjerner, der findes under tagudhænget, er inspireret af byvåbenet. Hundehovederne på hver side af indgangen med henholdsvis åben og lukket mund symboliserer årvågenhed og vagtsomhed. I murværket ses kinesiske tegn, som i virkeligheden er en dekorativ udgave af bogstaverne AA og T for Aarhus Toldkammer.
\nDu kan læse mere om Toldboden på AarhusWiki på siden her.
\nPunktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFoto:
Ukendt fotograf, ca. 1904, Aarhus Kommunes Biblioteker.
I 1924 foreslog Aarhus Sejlklub og Sejlklubben Bugten, at der skulle anlægges en lystbådehavn på Nordhavnen. Byggeriet blev gennemført 1928-33 og kom til at rumme sejlbåde og fiskerbåde.
\nI dag præges området af lystbåde, roklubber, fiskehandlere og restauranter. Længere ude på kystsiden blev Lystbådehavnen i 1995-98 udvidet med Træskibshavnen. I Lystbådehavnen findes også en mindesten for Aarhus’ første folkevalgte borgmester i 1919 Jakob Jensen, der sad med i det kommunale havneudvalg.
\nFoto: Poul Pedersen, 1958.
\n\u00A0
","Longitude":10.222756,"Latitude":56.165216,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/crud5yx5/lystbaadehavnen1958.jpg"}],"Description":"I 1924 foreslog Aarhus Sejlklub og Sejlklubben Bugten, at der skulle anlægges en lystbådehavn på Nordhavnen. Byggeriet blev gennemført 1928-33 og kom til at rumme sejlbåde og fiskerbåde.
\nI dag præges området af lystbåde, roklubber, fiskehandlere og restauranter. Længere ude på kystsiden blev Lystbådehavnen i 1995-98 udvidet med Træskibshavnen. I Lystbådehavnen findes også en mindesten for Aarhus’ første folkevalgte borgmester i 1919 Jakob Jensen, der sad med i det kommunale havneudvalg.
\nFoto: Poul Pedersen, 1958.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Kystpromenaden 1, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":2996,"Name":"Den Permanente Strand","Description":"Den Permanente er en af byens bedste og mest populære badestrande. Her har du om sommeren adgang til en gammeldags badeanstalt.\u00A0Den Permanente ligger kun 2,5 km nord for\u00A0Aarhus centrum og har livreddere i sommerperioden\u00A0samt lukkede omklædningsrum, kiosk, toiletter og vandhaner.
\nDen Permanente har det blå flag, som er en international miljømærkningsordning, der gives til strande og havne, der har en høj vandkvalitet, gode faciliteter, badesikkerhed, forsøger at højne strandens standard og gør en ekstra indsats for miljøet. Mærket er din garanti for godt og rent badevand.
\nFra den 1. september er Den Permanente kun åben for vinterbadere fra foreningen Vikingeklubben Jomsborg.
\nTag cyklen via Salonvejen eller cykelstien langs stranden med retning mod Riisskov, og du kommer direkte til Den Permanente. I bil er der en mindre P-plads ved\u00A0Sjette Frederiks Kro.\u00A0
\nFoto: RUNI Photopop
","Longitude":10.231194,"Latitude":56.176593,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cbko3jpq/sommer-og-dreng-på-stranden-ved-den-permanente-aarhus-1200px.jpg"}],"Description":"Den Permanente er en af byens bedste og mest populære badestrande. Her har du om sommeren adgang til en gammeldags badeanstalt.\u00A0Den Permanente ligger kun 2,5 km nord for\u00A0Aarhus centrum og har livreddere i sommerperioden\u00A0samt lukkede omklædningsrum, kiosk, toiletter og vandhaner.
\nDen Permanente har det blå flag, som er en international miljømærkningsordning, der gives til strande og havne, der har en høj vandkvalitet, gode faciliteter, badesikkerhed, forsøger at højne strandens standard og gør en ekstra indsats for miljøet. Mærket er din garanti for godt og rent badevand.
\nFra den 1. september er Den Permanente kun åben for vinterbadere fra foreningen Vikingeklubben Jomsborg.
\nTag cyklen via Salonvejen eller cykelstien langs stranden med retning mod Riisskov, og du kommer direkte til Den Permanente. I bil er der en mindre P-plads ved\u00A0Sjette Frederiks Kro.\u00A0
\nFoto: RUNI Photopop
"}],"Contact":{"Address":"Salonvejen, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"}]},{"Id":2997,"Name":"Mariendal Strand","Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Mariendal Strand er et af disse.
\nHelt tæt på skoven syd for Aarhus ligger Mariendal Strand. En skøn lille strand oplagt til badning, stenkast og fisketure. Landskabet er især præget af kystnaturen med Mariendal Havbakker og stranden.
\nForlandet ved Mariendal veksler mellem små krat, krogede træer på havbakken, overdrev og strandeng. Vadbro Bæk har sit udløb nord for sommerhusene og passerer på sin vej gennem et artsrigt engområde vest for sommerhusene. I maj kan du høre løvfrøen, som yngler i vandhuller i engen. På forlandet ud mod kysten finder du overdrev med arter som almindelig mælkeurt, blåhat, kornet stenbræk og knoldranunkel.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli
\nI år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Mariendal Strand er et af disse.
\nHelt tæt på skoven syd for Aarhus ligger Mariendal Strand. En skøn lille strand oplagt til badning, stenkast og fisketure. Landskabet er især præget af kystnaturen med Mariendal Havbakker og stranden.
\nForlandet ved Mariendal veksler mellem små krat, krogede træer på havbakken, overdrev og strandeng. Vadbro Bæk har sit udløb nord for sommerhusene og passerer på sin vej gennem et artsrigt engområde vest for sommerhusene. I maj kan du høre løvfrøen, som yngler i vandhuller i engen. På forlandet ud mod kysten finder du overdrev med arter som almindelig mælkeurt, blåhat, kornet stenbræk og knoldranunkel.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Aidin Esmaeli
\nEt udflugtssted, hvor lyden af glade stemmer blander sig med bølgernes brus. Surfere boltrer sig på vandet, når vinden er perfekt, og familier og venner mødes til grillhygge, når dagen går på hæld.
Åkrogens indbydende sandstrand ligger tæt på byen. Fra stranden kan du lade blikket fortabe sig ud over bugten mod Djursland og den endnu fjernere horisont.
På Åkrogen er der højt til himlen. Stemningen er tilbagelænet, og der er plads til alle.
\nTag en dukkert fra badebroen, byg et sandslot, find fine muslingeskaller eller tag børnene med på legepladsen med de flækkede både. Store, grønne plæner strækker sig helt ned til stranden og giver plads til både boldspil, drageflyvning og leg på græsset.
\nNår dagen går på hæld, breder der sig en duft af grillmad fra plænernes små lommer.
\nFoto: Gorm Branderup
\nEt udflugtssted, hvor lyden af glade stemmer blander sig med bølgernes brus. Surfere boltrer sig på vandet, når vinden er perfekt, og familier og venner mødes til grillhygge, når dagen går på hæld.
Åkrogens indbydende sandstrand ligger tæt på byen. Fra stranden kan du lade blikket fortabe sig ud over bugten mod Djursland og den endnu fjernere horisont.
På Åkrogen er der højt til himlen. Stemningen er tilbagelænet, og der er plads til alle.
\nTag en dukkert fra badebroen, byg et sandslot, find fine muslingeskaller eller tag børnene med på legepladsen med de flækkede både. Store, grønne plæner strækker sig helt ned til stranden og giver plads til både boldspil, drageflyvning og leg på græsset.
\nNår dagen går på hæld, breder der sig en duft af grillmad fra plænernes små lommer.
\nFoto: Gorm Branderup
\nOgså her er der spor efter de tidlige bosætninger. På toppen af bakkedraget ligger en af de oprindeligt tre gravhøje fra ældre bronzealder. I dag er en høj tilbage, de andre er, som så mange høje i landet, pløjet over for at få mere landbrugsjord. De dateres til ca. 1.000 f.Kr. og er en del af fem grav-komplekser i Aarhus-området med i alt ca. 55 høje.
\nGravhøjene ligger tydeligt i landskabet og viser hvor småbyer og færdselsårer har ligget. Selve graven er lavet som en høj over en jordfæstet grav. Senere i bronzealderen gik man over til ligbrænding og nedsætning af en urne.
\nFoto: Gorm Branderup
\nOgså her er der spor efter de tidlige bosætninger. På toppen af bakkedraget ligger en af de oprindeligt tre gravhøje fra ældre bronzealder. I dag er en høj tilbage, de andre er, som så mange høje i landet, pløjet over for at få mere landbrugsjord. De dateres til ca. 1.000 f.Kr. og er en del af fem grav-komplekser i Aarhus-området med i alt ca. 55 høje.
\nGravhøjene ligger tydeligt i landskabet og viser hvor småbyer og færdselsårer har ligget. Selve graven er lavet som en høj over en jordfæstet grav. Senere i bronzealderen gik man over til ligbrænding og nedsætning af en urne.
\nFoto: Gorm Branderup
\nOgså dette sted er et stop værd. Sug stemningen til dig! Marselisborgskovene er kendte for de specielle kyststrækninger. De høje bøgetræer, der vokser helt ned til stranden og med det åbne hav i baggrunden giver en særlig andægtig stemning.
\nHele kyststrækningen præges af smeltevandsslugter, jordskred pga. ler i de øverste jordlag og masser af små vandløb. Rigtig gode eksempler på hvordan vandet har skabt landet!
\nSkovene har været her længe, men flere steder er der spor af landbrugsdrift, de højryggede agre - et dyrkningssystem, der har været brugt i ca. 800 år frem til de mere moderne dræningsmetoder vandt indpas. Andre steder er der dybe hulveje, skabt af små vognkærrer, der transporterede varer mellem kyst og bagland.
\nFoto: Gorm Branderup
\nOgså dette sted er et stop værd. Sug stemningen til dig! Marselisborgskovene er kendte for de specielle kyststrækninger. De høje bøgetræer, der vokser helt ned til stranden og med det åbne hav i baggrunden giver en særlig andægtig stemning.
\nHele kyststrækningen præges af smeltevandsslugter, jordskred pga. ler i de øverste jordlag og masser af små vandløb. Rigtig gode eksempler på hvordan vandet har skabt landet!
\nSkovene har været her længe, men flere steder er der spor af landbrugsdrift, de højryggede agre - et dyrkningssystem, der har været brugt i ca. 800 år frem til de mere moderne dræningsmetoder vandt indpas. Andre steder er der dybe hulveje, skabt af små vognkærrer, der transporterede varer mellem kyst og bagland.
\nFoto: Gorm Branderup
\nKinnediabas, rombeporfyr og skånsk basalt er nogle af de relativt almindelige ledeblokke, du kan finde på strandene langs skoven.
\nLedeblokke er ligesom alle de andre sten bragt hertil fra Norge, Sverige eller Østersøområdet af istidernes gletsjere.
\nLedeblokke er stenarter, som vi ret præcist kan sige, hvorfra stammer, fx kommer Kinnediabas fra fjeldet Kinnekulla i Midt-Sverige. Det fortæller noget om de forskellige isfremstøds oprindelse.
\nFoto: Gorm Branderup
\nKinnediabas, rombeporfyr og skånsk basalt er nogle af de relativt almindelige ledeblokke, du kan finde på strandene langs skoven.
\nLedeblokke er ligesom alle de andre sten bragt hertil fra Norge, Sverige eller Østersøområdet af istidernes gletsjere.
\nLedeblokke er stenarter, som vi ret præcist kan sige, hvorfra stammer, fx kommer Kinnediabas fra fjeldet Kinnekulla i Midt-Sverige. Det fortæller noget om de forskellige isfremstøds oprindelse.
\nFoto: Gorm Branderup
\nHop af cyklen og tag et smut op ad trappen i Dyrehaven – op til ”Udsigten”.
Her er et fantastisk vue ned gennem den yderste del af dalen med Skambækken i bunden. Dalen er formentlig en smeltevandsdal, dannet efter det sidste isfremstød i Østjylland.
Havniveauet var meget lavere i istiden, fordi enorme mængder vand var bundet i is. Op til 125 m lavere end i dag, og man kunne fint gå til Sverige! Forestil dig derfor, at istidslandskabet på land fortsætter langt ud i Aarhus Bugt men bare neden under vandet. Det gælder også denne dal.
I dag er den oversvømmede del sikkert fyldt op med sand!
Foto: Gorm Branderup
\nHop af cyklen og tag et smut op ad trappen i Dyrehaven – op til ”Udsigten”.
Her er et fantastisk vue ned gennem den yderste del af dalen med Skambækken i bunden. Dalen er formentlig en smeltevandsdal, dannet efter det sidste isfremstød i Østjylland.
Havniveauet var meget lavere i istiden, fordi enorme mængder vand var bundet i is. Op til 125 m lavere end i dag, og man kunne fint gå til Sverige! Forestil dig derfor, at istidslandskabet på land fortsætter langt ud i Aarhus Bugt men bare neden under vandet. Det gælder også denne dal.
I dag er den oversvømmede del sikkert fyldt op med sand!
Foto: Gorm Branderup
\nI år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Giber Å er et af disse.
\nGiber Å er en oplevelse helt for sig. Ikke mindst det slyngede løb gennem højskoven fra Skovmøllen og ud til kysten. Landskabet er meget gammelt og relativt upåvirket siden istiden, bortset fra området omkring vandmøllen.
\nGiber\u00A0Å har en fin bestand af havørreder, og hvis du er heldig, kan du også få en laks på krogen. Der er opstillet borde og bænke i området, hvor du enten kan få et hvil eller nyde en madpakke, mens roen sænker sig. Læs mere om at fiske i Giber\u00A0Å hos\u00A0Aarhus Lystfiskerforening.
\nGå en tur langs åen og oplev hvordan den slynger sig ned gennem skoven i den yderste del af den gamle smeltevandsdal. Har du øjnene med dig, ser du måske både isfugl, vandstær og bjergvipstjert – fugle der har levet her rigtig længe.
\nÅen har en længde på 12 km. Åen udspringer i Testrup Mose syd for Tranbjerg og har sit udløb i Kattegat nord for Fiskerhuset ved\u00A0Moesgård\u00A0strand.
\nI området har der boet mennesker mange tusind år. Fund af stenaldergrave- og bopladser, dysser og høje vidner om, at Giber Å har været et attraktivt sted at leve.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Gorm Branderup
\nI år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Giber Å er et af disse.
\nGiber Å er en oplevelse helt for sig. Ikke mindst det slyngede løb gennem højskoven fra Skovmøllen og ud til kysten. Landskabet er meget gammelt og relativt upåvirket siden istiden, bortset fra området omkring vandmøllen.
\nGiber\u00A0Å har en fin bestand af havørreder, og hvis du er heldig, kan du også få en laks på krogen. Der er opstillet borde og bænke i området, hvor du enten kan få et hvil eller nyde en madpakke, mens roen sænker sig. Læs mere om at fiske i Giber\u00A0Å hos\u00A0Aarhus Lystfiskerforening.
\nGå en tur langs åen og oplev hvordan den slynger sig ned gennem skoven i den yderste del af den gamle smeltevandsdal. Har du øjnene med dig, ser du måske både isfugl, vandstær og bjergvipstjert – fugle der har levet her rigtig længe.
\nÅen har en længde på 12 km. Åen udspringer i Testrup Mose syd for Tranbjerg og har sit udløb i Kattegat nord for Fiskerhuset ved\u00A0Moesgård\u00A0strand.
\nI området har der boet mennesker mange tusind år. Fund af stenaldergrave- og bopladser, dysser og høje vidner om, at Giber Å har været et attraktivt sted at leve.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Gorm Branderup
\nAarhus Å-dal er en tunneldal, der i sin nuværende form er dannet under det Østjyske Fremstød for ca. 18.000 år siden. Forskerne mener dog, at selve udgangspunktet for dalen er skabt under tidligere istider. En tunneldal dannes, når en smeltevandsflod under isen eroderer i gletsjerunderlaget. Når isen smelter bort, ligger der en dal tilbage i landskabet.
\nDenne øst-vestgående tunneldal strækker sig fra kysten ved Aarhus og ind til Silkeborg. Mod vest er dalen dødispræget med lavninger og huller, men mod øst er bunden langt mere jævn.
\nEfter istiden for ca. 11.000 år siden var dalen en brakvandsfjord. Da isen forsvandt, hævede landet sig, fjorden blev fyldt med sediment (gytje) og vandet “trak” sig noget tilbage.
I vikingetiden kunne man dog stadig sejle i fladbundede skibe helt ind til Skibby mod vest. Den lavvandede fjord blev efterhånden afskåret fra bugten og kun den slyngede Aarhus Å og Brabrand Sø var tilbage.
I dag ligger de to søer, Brabrand sø og Årslev Engsø, i bunden af ådalen.
\nFoto: Gorm Branderup
\nAarhus Å-dal er en tunneldal, der i sin nuværende form er dannet under det Østjyske Fremstød for ca. 18.000 år siden. Forskerne mener dog, at selve udgangspunktet for dalen er skabt under tidligere istider. En tunneldal dannes, når en smeltevandsflod under isen eroderer i gletsjerunderlaget. Når isen smelter bort, ligger der en dal tilbage i landskabet.
\nDenne øst-vestgående tunneldal strækker sig fra kysten ved Aarhus og ind til Silkeborg. Mod vest er dalen dødispræget med lavninger og huller, men mod øst er bunden langt mere jævn.
\nEfter istiden for ca. 11.000 år siden var dalen en brakvandsfjord. Da isen forsvandt, hævede landet sig, fjorden blev fyldt med sediment (gytje) og vandet “trak” sig noget tilbage.
I vikingetiden kunne man dog stadig sejle i fladbundede skibe helt ind til Skibby mod vest. Den lavvandede fjord blev efterhånden afskåret fra bugten og kun den slyngede Aarhus Å og Brabrand Sø var tilbage.
I dag ligger de to søer, Brabrand sø og Årslev Engsø, i bunden af ådalen.
\nFoto: Gorm Branderup
\nFra den gamle gravhøj med det enlige træ, Markskelhøj, er der en flot udsigt over Fuldendalen med Giber Å i bunden.
\nFuldendalen er en smeltevandsdal, som er skabt under istidens afslutning af vandet fra baglandets smeltende ismasser. Smeltevanddale er opstået under åben himmel modsat tunneldale, som er opstået ved erosion under gletsjerisen.
\nHele landskabet mod vest er præget af dødishuller. Dødis er store klumper is, blev afskåret fra isen, da den smeltede bort. Isklumperne var dækket af moræne (grus og sand), som isolerede mod hurtig smeltning. Det kunne tage flere tusinde år at smelte en sådan dødisklump. I dag ses spor efter dødis som lavninger eller huller i forskellig form.
\nGravhøjen her er anlagt ca 1.700 år f. Kr. på grænsen mellem stenalder og bronzealder og vidner om de tidlige bosætninger i området.
","Longitude":10.229817,"Latitude":56.0662,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y5zfxlew/markskelhøj-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o33pzsye/markskelhøj-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iskbsyv1/markskelhøj-1-lille.jpg"}],"Description":"Fra den gamle gravhøj med det enlige træ, Markskelhøj, er der en flot udsigt over Fuldendalen med Giber Å i bunden.
\nFuldendalen er en smeltevandsdal, som er skabt under istidens afslutning af vandet fra baglandets smeltende ismasser. Smeltevanddale er opstået under åben himmel modsat tunneldale, som er opstået ved erosion under gletsjerisen.
\nHele landskabet mod vest er præget af dødishuller. Dødis er store klumper is, blev afskåret fra isen, da den smeltede bort. Isklumperne var dækket af moræne (grus og sand), som isolerede mod hurtig smeltning. Det kunne tage flere tusinde år at smelte en sådan dødisklump. I dag ses spor efter dødis som lavninger eller huller i forskellig form.
\nGravhøjen her er anlagt ca 1.700 år f. Kr. på grænsen mellem stenalder og bronzealder og vidner om de tidlige bosætninger i området.
"}],"Contact":{"Address":"Ballevej, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3008,"Name":"Holme Bjerge","Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Holme Bjerge er et af disse. Fra bakkedraget Holme Bjerge er der en fantastisk udsigt over Aarhus Ådal med by, havn, skove og Aarhus Bugt
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt i Holme Bjerge.
\nDe tre højeste punkter i Holme Bjerge er hhv. Jelshøj (123 m.), Myreknold (118 m) og Tulshøj (112 m).
\nJelshøj, som er det højeste punkt på Aarhusegnen, og Tulshøj er begge kronet med en gravhøj fra bronzealderen. 124 ha blev fredet i 1967 med det formål at bevare udsigterne fra terrænets højdepunkter samt at værne om bakkernes konturer.
\nHolme Bjerge er et geologisk set interessant landskab. Bakkerne danner en randmoræne, der under den sidste del af det østjyske isfremstød formede landskabet syd for Aarhus.
\nRandmoræner dannes, når gletsjere, som en flere hundrede meter høj bulldozer, skubber en vold af grus, sten og sand (= moræne) foran sig. Når isen smelter bort ligger randmorænen tilbage.
\nRandmorænen er, set fra oven, en halvmåneformet banke, der strækker sig fra Marselisborgskovene i øst til Gunnestrup i vest. Landskabet er i dag landbrugsland med enkelte levende hegn, småsøer eller damme samt små bevoksninger omkring områdets ejendomme. I Holme Bjerge blev der i oldtiden anlagt mange gravhøje.
\nDer går en vandresti fra Tulshøj til Jelshøj, hvor man passerer små krat og en lille sø. Hvis man er heldig, kan man se spring- og halepadder i søerne rundt omkring i Holme Bjerge.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.175492,"Latitude":56.097185,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rdzkpxtl/opdag-aarhus_gorm-branderup0155.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dnccrauh/opdag-aarhus_gorm-branderup0161.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gmpbemyz/opdag-aarhus_gorm-branderup0162.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r0zkufyr/holme-bjerge-3-min.mp4"}],"Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Holme Bjerge er et af disse. Fra bakkedraget Holme Bjerge er der en fantastisk udsigt over Aarhus Ådal med by, havn, skove og Aarhus Bugt
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt i Holme Bjerge.
\nDe tre højeste punkter i Holme Bjerge er hhv. Jelshøj (123 m.), Myreknold (118 m) og Tulshøj (112 m).
\nJelshøj, som er det højeste punkt på Aarhusegnen, og Tulshøj er begge kronet med en gravhøj fra bronzealderen. 124 ha blev fredet i 1967 med det formål at bevare udsigterne fra terrænets højdepunkter samt at værne om bakkernes konturer.
\nHolme Bjerge er et geologisk set interessant landskab. Bakkerne danner en randmoræne, der under den sidste del af det østjyske isfremstød formede landskabet syd for Aarhus.
\nRandmoræner dannes, når gletsjere, som en flere hundrede meter høj bulldozer, skubber en vold af grus, sten og sand (= moræne) foran sig. Når isen smelter bort ligger randmorænen tilbage.
\nRandmorænen er, set fra oven, en halvmåneformet banke, der strækker sig fra Marselisborgskovene i øst til Gunnestrup i vest. Landskabet er i dag landbrugsland med enkelte levende hegn, småsøer eller damme samt små bevoksninger omkring områdets ejendomme. I Holme Bjerge blev der i oldtiden anlagt mange gravhøje.
\nDer går en vandresti fra Tulshøj til Jelshøj, hvor man passerer små krat og en lille sø. Hvis man er heldig, kan man se spring- og halepadder i søerne rundt omkring i Holme Bjerge.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Jelshøjvej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3020,"Name":"Gråmølle bro","Description":"Broen er en af de få fredede stenbroer i Østjylland. Den er bygget af udkløvede granitplanker,
som er lagt på støttende stenpiller.
Gråmølle Bro var tidligere flittigt brugt af områdets bønder, når de skulle have kørt korn over Egåen til kværnen på Gråmølle.
Vandstæren ses ofte her i vinterhalvåret.
Foto: Gorm Branderup
\nBroen er en af de få fredede stenbroer i Østjylland. Den er bygget af udkløvede granitplanker,
som er lagt på støttende stenpiller.
Gråmølle Bro var tidligere flittigt brugt af områdets bønder, når de skulle have kørt korn over Egåen til kværnen på Gråmølle.
Vandstæren ses ofte her i vinterhalvåret.
Foto: Gorm Branderup
\nPå Domkirkens østside ses en lille messingplade. Den markerer det man kalder \"Dansk Normal Nul\", som er det punkt hvorfra alle opmålinger i Danmark tages.
\nLandskabet er nemlig i konstant bevægelse, da Danmark stadig er under genopretning efter isen slap sit tag og ikke mindst vægt, over landet efter den sidste istid.
\nLandet vipper, idet Nordjylland hæves og Sønderjylland sænkes. Når kort og højdekurver skal fastsættes kræver det imidlertid et fast holdepunkt, og det er lige her i Aarhus!\u00A0
\nMessingpladen blev sat op i 1902, og angiver Danmarks nulpunkt. Punktet ligger 5,6150 m over havet.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.211386,"Latitude":56.156784,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bulbk4id/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0760.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t4jb4z44/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0759.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/05dpkvyk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0758.jpg"}],"Description":"På Domkirkens østside ses en lille messingplade. Den markerer det man kalder \"Dansk Normal Nul\", som er det punkt hvorfra alle opmålinger i Danmark tages.
\nLandskabet er nemlig i konstant bevægelse, da Danmark stadig er under genopretning efter isen slap sit tag og ikke mindst vægt, over landet efter den sidste istid.
\nLandet vipper, idet Nordjylland hæves og Sønderjylland sænkes. Når kort og højdekurver skal fastsættes kræver det imidlertid et fast holdepunkt, og det er lige her i Aarhus!\u00A0
\nMessingpladen blev sat op i 1902, og angiver Danmarks nulpunkt. Punktet ligger 5,6150 m over havet.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bispetorvet, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3135,"Name":"Spørring Å","Description":"Hele området nordøst for Trige, Todbjerg, Mejlby ligger i en svag lavning på en stor moræneflade, der tidligere havde store mose- og engområder. Området afvandes af de øverste løb af Spørring Å med Nibæk, Udmark Grøft, Risvang Bæk og Todbjerg Bæk.
\nI forbindelse med udskiftningen omkring 1816 med ny fordeling af jorden i landsbyernes ejerlav, hvor jorden til hver enkelt gård i princippet blev samlet, kom de nye skel ofte til at løbe på tværs af de højryggede agre, der hidtil havde været den helt enerådende agerform.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.16149,"Latitude":56.299015,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lqbd2bqq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0657.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1ipdhtlj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0658.jpg"}],"Description":"Hele området nordøst for Trige, Todbjerg, Mejlby ligger i en svag lavning på en stor moræneflade, der tidligere havde store mose- og engområder. Området afvandes af de øverste løb af Spørring Å med Nibæk, Udmark Grøft, Risvang Bæk og Todbjerg Bæk.
\nI forbindelse med udskiftningen omkring 1816 med ny fordeling af jorden i landsbyernes ejerlav, hvor jorden til hver enkelt gård i princippet blev samlet, kom de nye skel ofte til at løbe på tværs af de højryggede agre, der hidtil havde været den helt enerådende agerform.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Risvangsvej, 8380 Trige","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3136,"Name":"Årslev Engsø","Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Årslev Engsø er et af disse.
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt ved Årslev Engsø.
\nÅrslev engene blev drænet i 1930 og engene inddæmmet i slutningen af 1950’erne. Årslev Engsø blev
etableret i 2003.
Årslev Engsø er oprindeligt et kunstigt afvandet engområde. Området har været brugt til landbrug i mere end 100 år, og dele af det blev allerede i 1930’erne afvandet. Sammensynkning af den tørlagte engbund til under det naturlige grundvandsspejl nødvendiggjorde, at engene i slutningen af 1950’erne blev inddæmmet mellem Holmbækvej og Søskovvej. Aarhus Å og Lyngbygårds Å blev ledt væk fra deres oprindelige løb og ført i en inddæmmet nordlig kanal til Brabrand Sø. Tilsvarende blev vandløbene syd for engene ledt i en sydlig kanal til Brabrand sø og vandet fra engområdet pumpet til nordkanalen. Pumpestationerne er i dag indrettet som udkigs/fugletårne.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto 1: Aidin Esmaeli
\nFoto 2 & 3: Gorm Branderup
","Longitude":10.069727,"Latitude":56.138798,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3xjnmgpy/brabrand-sø-og-årslev-engsø-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1pmmmr53/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0455.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/54ddtsgg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0456.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0jalu1dz/årslev-engsø-opdag-aarhus.mp4"}],"Description":"I år 2020 har århusianerne udvalgt ti steder til Aarhus' Naturkanon, Årslev Engsø er et af disse.
\nSe videoen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg tager dig med rundt ved Årslev Engsø.
\nÅrslev engene blev drænet i 1930 og engene inddæmmet i slutningen af 1950’erne. Årslev Engsø blev
etableret i 2003.
Årslev Engsø er oprindeligt et kunstigt afvandet engområde. Området har været brugt til landbrug i mere end 100 år, og dele af det blev allerede i 1930’erne afvandet. Sammensynkning af den tørlagte engbund til under det naturlige grundvandsspejl nødvendiggjorde, at engene i slutningen af 1950’erne blev inddæmmet mellem Holmbækvej og Søskovvej. Aarhus Å og Lyngbygårds Å blev ledt væk fra deres oprindelige løb og ført i en inddæmmet nordlig kanal til Brabrand Sø. Tilsvarende blev vandløbene syd for engene ledt i en sydlig kanal til Brabrand sø og vandet fra engområdet pumpet til nordkanalen. Pumpestationerne er i dag indrettet som udkigs/fugletårne.
\nLæs mere om Aarhus’ Naturkanon her
\nFoto 1: Aidin Esmaeli
\nFoto 2 & 3: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Storskovvej, 8260 Viby","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3137,"Name":"Tåstrup Mose","Description":"Vest for Tåstrup ligger område med tørvegrave i Tåstrup Mose. Der er åbne vandflader opstået ved tørvegravning og tydelige adskillelser af jordvolde, som de sidste rester af jordbund mellem de enkelte tørvegrave.
\nArealet er opdelt i mange smalle jordlodder, som viser, at arealet skulle forsyne mange ejendomme med tørv. Tørvegravningen fortsatte frem til og med 2. Verdenskrig, og blev intensiveret under krigen.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":9.986643,"Latitude":56.130707,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/adzaqlwd/opdag-aarhus_gorm-branderup0118.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/00ejdyed/opdag-aarhus_gorm-branderup0119.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yvolukuy/opdag-aarhus_gorm-branderup0116.jpg"}],"Description":"Vest for Tåstrup ligger område med tørvegrave i Tåstrup Mose. Der er åbne vandflader opstået ved tørvegravning og tydelige adskillelser af jordvolde, som de sidste rester af jordbund mellem de enkelte tørvegrave.
\nArealet er opdelt i mange smalle jordlodder, som viser, at arealet skulle forsyne mange ejendomme med tørv. Tørvegravningen fortsatte frem til og med 2. Verdenskrig, og blev intensiveret under krigen.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tåstrup Søvej, 8462 Harlev J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3176,"Name":"Shelter i Brendstrup Skov","Description":"Shelteren i Brendstrup Skov har plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 25 deltagere. Der hører en bålplads med til shelteren.
Shelteren er placeret i den østligste ende af Brendstrup Skov, vest for haveforeningen Marienlyst og lige nord for Marienlystparken.
Ved større arrangementer anbefales det også at booke selve Brendstrup Skov og eventuelt Marienlystparken.
Praktisk information:
\nHvordan finder jeg hen til shelteren:
\nDer er indkørsel til parkering fra Marienlystvej med adgang fra Rydevænget. Følg skovvejen mod vest fra det nordvestligste hjørne af Rydevænget knap 200 m lige frem, Drej herefter skarpt til højre ud på græssletten, hvorfra shelteren ses i udkanten af den unge egebevoksning knap 70 m fremme mod nordvest.
Rutevejledning
Der er indkørsel til parkering fra Marienlystvej med adgang fra Rydevænget. Følg skovvejen mod vest fra det nordvestligste hjørne af Rydevænget knap 200 m lige frem. Drej herefter skarpt til højre ud på græssletten, hvorfra shelteren ses i udkanten af den unge egebevoksning knap 70 m fremme mod nordvest.
Shelteren kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.161924362182617,"Latitude":56.184011749185814,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jp4bpwxw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0576.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t0bnms2e/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0577.jpg"}],"Description":"Shelteren i Brendstrup Skov har plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 25 deltagere. Der hører en bålplads med til shelteren.
Shelteren er placeret i den østligste ende af Brendstrup Skov, vest for haveforeningen Marienlyst og lige nord for Marienlystparken.
Ved større arrangementer anbefales det også at booke selve Brendstrup Skov og eventuelt Marienlystparken.
Praktisk information:
\nHvordan finder jeg hen til shelteren:
\nDer er indkørsel til parkering fra Marienlystvej med adgang fra Rydevænget. Følg skovvejen mod vest fra det nordvestligste hjørne af Rydevænget knap 200 m lige frem, Drej herefter skarpt til højre ud på græssletten, hvorfra shelteren ses i udkanten af den unge egebevoksning knap 70 m fremme mod nordvest.
Rutevejledning
Der er indkørsel til parkering fra Marienlystvej med adgang fra Rydevænget. Følg skovvejen mod vest fra det nordvestligste hjørne af Rydevænget knap 200 m lige frem. Drej herefter skarpt til højre ud på græssletten, hvorfra shelteren ses i udkanten af den unge egebevoksning knap 70 m fremme mod nordvest.
Shelteren kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Marienlystvej, Brendstrup Skov, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3177,"Name":"Shelter i Gellerup Skov","Description":"Shelteren kan bookes via Book Naturen
\nShelter i Gellerup Skov har plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 25 deltagere. Der er en bålplads ved shelteren.
\nGellerup Skov blev anlagt i 1989 og dækker et areal på 22 hektar. I skoven er der en stor græsslette med en fin flora, og hvis man er heldig, kan man se råvildt, når man går en tur i den smukke egeskov. I skoven er der udlagt en løberute i ottetalsform, der er cirka 1.7 kilometer lang. Langs løberuten er der opstillet forskellige aktivitetsredskaber.
\nShelterpladsen ligger på et mindre græsareal omkranset af træer, hvilket giver en stemning af at være i en hule. Foran shelteren er bålpladsen.
\nPraktisk information:
\nRutevejledning:
\nDer er mulighed for parkering ved indkørsel til Snapagervej. Herfra følges sti til venstre ind i skoven. Efter ca. 250 m. kommer du til et kryds – drej til venstre. Efter ca. 130 meter ser du en trampesti på venstre side der fører ind til en klynge bøgetræer. Shelteren ligger inde mellem træerne. Fra p-pladsen er der ca. 5-10 min. gang til shelteren.
","Longitude":10.142229,"Latitude":56.150363,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4zonpqph/opdag-aarhus_gorm-branderup0019.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1wokdx0p/shelter-gjellerup-skov.jpg"}],"Description":"Shelteren kan bookes via Book Naturen
\nShelter i Gellerup Skov har plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 25 deltagere. Der er en bålplads ved shelteren.
\nGellerup Skov blev anlagt i 1989 og dækker et areal på 22 hektar. I skoven er der en stor græsslette med en fin flora, og hvis man er heldig, kan man se råvildt, når man går en tur i den smukke egeskov. I skoven er der udlagt en løberute i ottetalsform, der er cirka 1.7 kilometer lang. Langs løberuten er der opstillet forskellige aktivitetsredskaber.
\nShelterpladsen ligger på et mindre græsareal omkranset af træer, hvilket giver en stemning af at være i en hule. Foran shelteren er bålpladsen.
\nPraktisk information:
\nRutevejledning:
\nDer er mulighed for parkering ved indkørsel til Snapagervej. Herfra følges sti til venstre ind i skoven. Efter ca. 250 m. kommer du til et kryds – drej til venstre. Efter ca. 130 meter ser du en trampesti på venstre side der fører ind til en klynge bøgetræer. Shelteren ligger inde mellem træerne. Fra p-pladsen er der ca. 5-10 min. gang til shelteren.
"}],"Contact":{"Address":"Snapagervej, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3178,"Name":"Shelter i Hørhaven på bakken","Description":"Shelter i Hørhaven på bakken har plads til max. 8 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 30 deltagere. Ved shelteren er der en bålplads.
Denne shelter er ideel til overnatning i det fri, hvor den fine placering sikre en god nats søvn. Der er udsigt over Hørhaven og kig til dagsshelter Hørhaven samt til vandet. Foran shelteren er der en bålplads.
Praktisk information:
\nHar du booket en shelter har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nStart ved indgangen til Hørhaven ved p-pladsen ved DUIs feriekoloni Peter Sabroes Minde. Gå ca. 75 meter mod øst forbi bommen og forbi feriekolonien – her forgrener grusvejen sig idet der løber et spor i nordlig retning og et forsætter mod øst. Følg sporet ligeud (i østlig retning). Efter 60 meter drejes til højre (vest). Shelteren ligger ca 15-20 meter fra stien inde i krattet.
\nNærmeste adresse er: Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
","Longitude":10.229385,"Latitude":56.112808,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/icqglxj0/hørhaven-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sovbcnnc/hørhaven1-lille.jpg"}],"Description":"Shelter i Hørhaven på bakken har plads til max. 8 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 30 deltagere. Ved shelteren er der en bålplads.
Denne shelter er ideel til overnatning i det fri, hvor den fine placering sikre en god nats søvn. Der er udsigt over Hørhaven og kig til dagsshelter Hørhaven samt til vandet. Foran shelteren er der en bålplads.
Praktisk information:
\nHar du booket en shelter har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nStart ved indgangen til Hørhaven ved p-pladsen ved DUIs feriekoloni Peter Sabroes Minde. Gå ca. 75 meter mod øst forbi bommen og forbi feriekolonien – her forgrener grusvejen sig idet der løber et spor i nordlig retning og et forsætter mod øst. Følg sporet ligeud (i østlig retning). Efter 60 meter drejes til højre (vest). Shelteren ligger ca 15-20 meter fra stien inde i krattet.
\nNærmeste adresse er: Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3179,"Name":"Shelter i Lisbjerg gammel skov","Description":"Den gamle del af Lisbjerg Skov er udlagt som ’stilleskov’, hvilket vil sige, at der er fokus på den stille naturoplevelse, ro og fordybelse. Skoven egner sig derfor perfekt til vandreture eller svampejagt, og hvis man er heldig, kan man opleve skovens rige dyreliv, der tæller rådyr, ræve og fasaner.
Shelteren i Lisbjerg gammel skov har plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 25 deltagere. Ved shelteren er der en bålplads.
Praktisk information:
\nDer er en bålplads, som hører med til shelteren.
\nRutevejledning:
\nDer er indkørsel til Lisbjerg Skov fra Randersvej (ved nr. 450). Der står et lavt svenskrødt skilt med teksten ”Lisbjerg Skov”. Følg grusvejen ca. 400 m til den svinger 90 grader mod venstre.
Følg skovvejen forbi mindestenen og den røde bom. På din venstre hånd (mod nord) har du Ruholm mose. Efter ca. 220 meter deler skovvejen sig – her skal du holde til venstre. Efter ca. 30 meter, ved den grå vandboring, skal du dreje til venstre ad et lille spor, der fører gennem den gamle skov. Fortsæt ad sporet ca. 300 meter. Fra p-pladsen er der ca. 10 minutters gang til shelteren.
Sporvejens busser går til Lisbjerg – skoven ligger i gå-afstand fra Randersvej.
Shelteren kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.169520378112793,"Latitude":56.235446335751995,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wh1pziqi/lisbjerg-shelter-aisin.jpg"}],"Description":"Den gamle del af Lisbjerg Skov er udlagt som ’stilleskov’, hvilket vil sige, at der er fokus på den stille naturoplevelse, ro og fordybelse. Skoven egner sig derfor perfekt til vandreture eller svampejagt, og hvis man er heldig, kan man opleve skovens rige dyreliv, der tæller rådyr, ræve og fasaner.
Shelteren i Lisbjerg gammel skov har plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 25 deltagere. Ved shelteren er der en bålplads.
Praktisk information:
\nDer er en bålplads, som hører med til shelteren.
\nRutevejledning:
\nDer er indkørsel til Lisbjerg Skov fra Randersvej (ved nr. 450). Der står et lavt svenskrødt skilt med teksten ”Lisbjerg Skov”. Følg grusvejen ca. 400 m til den svinger 90 grader mod venstre.
Følg skovvejen forbi mindestenen og den røde bom. På din venstre hånd (mod nord) har du Ruholm mose. Efter ca. 220 meter deler skovvejen sig – her skal du holde til venstre. Efter ca. 30 meter, ved den grå vandboring, skal du dreje til venstre ad et lille spor, der fører gennem den gamle skov. Fortsæt ad sporet ca. 300 meter. Fra p-pladsen er der ca. 10 minutters gang til shelteren.
Sporvejens busser går til Lisbjerg – skoven ligger i gå-afstand fra Randersvej.
Shelteren kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Lisbjerg Skov, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3180,"Name":"Shelter i Mollerup Skov","Description":"Shelter i Mollerup Skov har plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 30 deltagere. Ved shelteren er der en bålplads.
Shelteren ligger placeret i en lysning i Mollerup Skov. Foran shelteren findes den tilhørende bålplads. Ved siden af shelteren ligger der en naturlegeplads, hvor børn og voksne kan lege sammen.
Praktisk information:
\nNår du booker shelteren, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nDer er mulighed for at parkere ved indkørslen til Mollerup Skov ved Langengevej 133. Fra p-pladsen følges grusvejen ca. 80 meter forbi hundeskoven. Her går en sti mod nord (højre) mellem en fold og et regnvandsbassin. Efter ca. 200 meter støder stien på en skovvej – her drejer du til venstre. Efter ca. 100 meter kommer du til en naturlegeplads på venstre hånd, hvor shelteren ligger bag legepladsen.
\nNærmeste adressen er Langengevej 133, 8240 Risskov.
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.202736854553223,"Latitude":56.20611917481933,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tsvbapfj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1025.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/214fd1ru/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1026.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ix1juviv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1027.jpg"}],"Description":"Shelter i Mollerup Skov har plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 30 deltagere. Ved shelteren er der en bålplads.
Shelteren ligger placeret i en lysning i Mollerup Skov. Foran shelteren findes den tilhørende bålplads. Ved siden af shelteren ligger der en naturlegeplads, hvor børn og voksne kan lege sammen.
Praktisk information:
\nNår du booker shelteren, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nDer er mulighed for at parkere ved indkørslen til Mollerup Skov ved Langengevej 133. Fra p-pladsen følges grusvejen ca. 80 meter forbi hundeskoven. Her går en sti mod nord (højre) mellem en fold og et regnvandsbassin. Efter ca. 200 meter støder stien på en skovvej – her drejer du til venstre. Efter ca. 100 meter kommer du til en naturlegeplads på venstre hånd, hvor shelteren ligger bag legepladsen.
\nNærmeste adressen er Langengevej 133, 8240 Risskov.
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Langengevej 133, 8240 Risskov.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3181,"Name":"Shelter på Vestereng","Description":"Shelteren kan bookes via Book Naturen
\nShelterpladsen ligger placeret på et åbent græsareal i kanten af skoven på Vestereng. Foran shelteren er etaberet en bålplads.
\nVestereng er et spændende og alsidigt naturområde på næsten 60 hektar, omkranset af industri- og boligområder. Det er et gammelt militært øvelsesterræn, hvilket de mange bunkere og voldanlæg vidner om. Vestereng består af både åbne græsarealer og gammel løvskov. Der findes ligeledes en diskgolfbane i skoven. Magrethe-diget fra Magrethe d. 1.'s tid løber også gennem Vestereng.
\nLangs den nye supercykelsti findes beplantninger med forskellige spiselige bær og frugter.
\nPraktisk information
\n• Når du booker shelteren, har du automatisk booket den tilhørende bålplads
• Du skal selv tage brænde med hjemmefra
• Du må gerne samle tørre grene
• Der er ingen vand- eller toiletfaciliteter ved shelteren
• I bedes selv tage jeres affald med hjem
Rutevejledning:
\nStart ved indkørslen til Vestereng fra Bodøvej. Ca. 200 meter henne ad vejen, på venstre hånd, er der mulighed for at parkere. Gå forbi bommen, og følg vejen ca. 190 meter hen til skoven. Fortsæt lige ud gennem skoven. Efter ca. 220 meter kommer du til et T-kryds – hold til højre. Efter ca. 90 meter kommer der en lille sti på venstre side der fører ud til et åbent græsareal. Her finder du shelteren. Det tager ca. 10 minutter at gå fra p-pladsen til shelteren.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.183246,"Latitude":56.186781,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/50riozxw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0614.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/21ll4gzn/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0615.jpg"}],"Description":"Shelteren kan bookes via Book Naturen
\nShelterpladsen ligger placeret på et åbent græsareal i kanten af skoven på Vestereng. Foran shelteren er etaberet en bålplads.
\nVestereng er et spændende og alsidigt naturområde på næsten 60 hektar, omkranset af industri- og boligområder. Det er et gammelt militært øvelsesterræn, hvilket de mange bunkere og voldanlæg vidner om. Vestereng består af både åbne græsarealer og gammel løvskov. Der findes ligeledes en diskgolfbane i skoven. Magrethe-diget fra Magrethe d. 1.'s tid løber også gennem Vestereng.
\nLangs den nye supercykelsti findes beplantninger med forskellige spiselige bær og frugter.
\nPraktisk information
\n• Når du booker shelteren, har du automatisk booket den tilhørende bålplads
• Du skal selv tage brænde med hjemmefra
• Du må gerne samle tørre grene
• Der er ingen vand- eller toiletfaciliteter ved shelteren
• I bedes selv tage jeres affald med hjem
Rutevejledning:
\nStart ved indkørslen til Vestereng fra Bodøvej. Ca. 200 meter henne ad vejen, på venstre hånd, er der mulighed for at parkere. Gå forbi bommen, og følg vejen ca. 190 meter hen til skoven. Fortsæt lige ud gennem skoven. Efter ca. 220 meter kommer du til et T-kryds – hold til højre. Efter ca. 90 meter kommer der en lille sti på venstre side der fører ud til et åbent græsareal. Her finder du shelteren. Det tager ca. 10 minutter at gå fra p-pladsen til shelteren.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Olof Palmes Alle 31B, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3182,"Name":"Shelter ved Mariendal Strand","Description":"Shelter ved Mariendal Strand har plads til 2 overnattende eller ved dagsarrangementer op til 10 deltagere. Shelteren er udført i pileflet og ligner en kæmpemæssig gærdesmutterede.
Denne shelter ligger skjult i beplantningen og med udsigt over havet. På stranden foran shelteret er der en bålplads. Shelteren ligger ca. 200 meter syd for parkeringsområdet ved Mariendal Strand. Shelteren er utraditionelt udført i pileflet og tækket med birkeris og ligner mest af alt en kæmpemæssig gærdesmutterede. Shelteret kan ikke forventes at være helt vandtæt.
Praktisk information:
\nHar du booket et shelter har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nOmrådet kan, udover bil, også nås let med cykel eller til fods, eksempelvis via den rekreative Tusindfrydsrute. Desuden er der busstop ved Ajstrup Strand, hvilket er ca. 1500 meter fra shelteren.
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
\nFoto nr. 1 & 5: Aidin Esmaeli
\nFoto nr. 2, 3 & 4: Carsten Ebbesen
","Longitude":10.267367362976074,"Latitude":56.05219711391964,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3jmbdljv/mariendal-strand-shelter-aidin.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/apclnlxt/shelter-20ved-20mariendal-20strand_carsten-ebbesen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/14zcfe3d/shelter-20ved-20mariendal-20strand-carsten-ebbesen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xtcjli1i/shelter-20ved-20mariendal-20strand-carsten-ebbesen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2rsjcvri/mariendal-20strand-aidin.jpg"}],"Description":"Shelter ved Mariendal Strand har plads til 2 overnattende eller ved dagsarrangementer op til 10 deltagere. Shelteren er udført i pileflet og ligner en kæmpemæssig gærdesmutterede.
Denne shelter ligger skjult i beplantningen og med udsigt over havet. På stranden foran shelteret er der en bålplads. Shelteren ligger ca. 200 meter syd for parkeringsområdet ved Mariendal Strand. Shelteren er utraditionelt udført i pileflet og tækket med birkeris og ligner mest af alt en kæmpemæssig gærdesmutterede. Shelteret kan ikke forventes at være helt vandtæt.
Praktisk information:
\nHar du booket et shelter har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nOmrådet kan, udover bil, også nås let med cykel eller til fods, eksempelvis via den rekreative Tusindfrydsrute. Desuden er der busstop ved Ajstrup Strand, hvilket er ca. 1500 meter fra shelteren.
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
\nFoto nr. 1 & 5: Aidin Esmaeli
\nFoto nr. 2, 3 & 4: Carsten Ebbesen
"}],"Contact":{"Address":"Mariendal strand, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3183,"Name":"Shelter ved Moesgård Strand","Description":"Shelter ved Moesgård Strand har plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 30 deltagere. Der hører en bålplads med til shelteren.
Tæt ved stranden ligger denne shelter i læ af høje træer. Shelteren ligger på at åbent græsareal, hvor der er mulighed for at lave lege m.m. Foran shelteren er der en bålplads. Shelteren ligger ca. 300 meter fra Moesgård Strand, der er en fin og meget besøgt strand.
Praktisk information:
\nHar du booket en shelter har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nStart ved rundkørslen ved Moesgård Strand. Følg stien ca. 250 meter i vestlig retning (væk fra stranden) forbi den gule toiletbygning i svinget ved Strandskovvej. Ca. 50 meter efter toilet-bygningen er der en eng på din venstre hånd (syd). Shelteren er placeret ca. 50 meter inde på engen.
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.244305729866028,"Latitude":56.08841598243758,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ifimfuug/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0298.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cwyhfnja/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0299.jpg"}],"Description":"Shelter ved Moesgård Strand har plads til max. 6 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 30 deltagere. Der hører en bålplads med til shelteren.
Tæt ved stranden ligger denne shelter i læ af høje træer. Shelteren ligger på at åbent græsareal, hvor der er mulighed for at lave lege m.m. Foran shelteren er der en bålplads. Shelteren ligger ca. 300 meter fra Moesgård Strand, der er en fin og meget besøgt strand.
Praktisk information:
\nHar du booket en shelter har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nStart ved rundkørslen ved Moesgård Strand. Følg stien ca. 250 meter i vestlig retning (væk fra stranden) forbi den gule toiletbygning i svinget ved Strandskovvej. Ca. 50 meter efter toilet-bygningen er der en eng på din venstre hånd (syd). Shelteren er placeret ca. 50 meter inde på engen.
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Moesgård Strand, 8270 Høbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3184,"Name":"Dagshelter i Hørhaven","Description":"Dagshelter i Hørhaven har en fin udsigt over det skrånende græsareal i Hørhaven. Shelteren er ideel til dagsarrangementer, men egner sig ikke til overnatning. Der er en bålplads ved shelteren.
Shelteren ligger i åben forbindelse med græsarealerne i Hørhaven. Denne shelter er bygget med gulv i forskudt plan og er derfor ikke egnet til overnatning. Shelteren er meget velegnet til dagsudflugter for skoler og institutioner. Foran shelteren er bålpladsen, som er til fri afbenyttelse.
Praktisk information:
\nHar du booket en shelter, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nStart ved indgangen til Hørhaven ved parkeringspladsen ved DUIs feriekoloni Peter Sabroes Minde. Er du i bil er der fine parkeringsmuligheder her, men området kan også nås let med cykel og bus. Gå ca. 75 meter mod øst forbi bommen og forbi feriekolonien – her forgrener grusvejen sig idet der løber et spor i nordlig retning og et forsætter mod øst. Følg sporet ligeud (i østlig retning). Efter 40 meter drejes til venstre ad en lille sti i retning af havet. 75 meter inde ad denne sti finder du shelteren i skovbrynet i nærheden af kystskrænten.
\nNærmeste adresse er er Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
","Longitude":10.23024559020996,"Latitude":56.113464208860236,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yzljw3rs/hørhaven-3-lille.jpg"}],"Description":"Dagshelter i Hørhaven har en fin udsigt over det skrånende græsareal i Hørhaven. Shelteren er ideel til dagsarrangementer, men egner sig ikke til overnatning. Der er en bålplads ved shelteren.
Shelteren ligger i åben forbindelse med græsarealerne i Hørhaven. Denne shelter er bygget med gulv i forskudt plan og er derfor ikke egnet til overnatning. Shelteren er meget velegnet til dagsudflugter for skoler og institutioner. Foran shelteren er bålpladsen, som er til fri afbenyttelse.
Praktisk information:
\nHar du booket en shelter, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nStart ved indgangen til Hørhaven ved parkeringspladsen ved DUIs feriekoloni Peter Sabroes Minde. Er du i bil er der fine parkeringsmuligheder her, men området kan også nås let med cykel og bus. Gå ca. 75 meter mod øst forbi bommen og forbi feriekolonien – her forgrener grusvejen sig idet der løber et spor i nordlig retning og et forsætter mod øst. Følg sporet ligeud (i østlig retning). Efter 40 meter drejes til venstre ad en lille sti i retning af havet. 75 meter inde ad denne sti finder du shelteren i skovbrynet i nærheden af kystskrænten.
\nNærmeste adresse er er Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":3185,"Name":"Shelterplads i Lisbjerg ny skov - fem stk.","Description":"Fem shelters i Lisbjerg ny skov med plads til max. 45 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 200 deltagere. Èn booking gælder for alle fem shelters + bålpladser.
Shelterpladsen består af 5 shelters, der ligger i en halvcirkel med front mod to tilhørende bålpladser. Pladsen er etableret med Jernalderen som tema og indrettet som et mindre landsbysamfund forskanset bag palisadehegn med voldgrav og indgangsport. Der er placeret et udkigstårn på den højeste del af arealet.
Ved arrangementer med mere end 45 deltagere anbefales det også at booke bålpladsen \"Kimbrerdalen\".
Praktisk information:
\nNår du booker shelterpladsen, har du automatisk booket de tilhørende bålpladser.
\nRutevejledning:
\nVed indkørsel til Lisbjerg Skov fra Elevvej findes der en p-plads. Der er skilt mod Lisbjerg Skov og Elevvej nr. 23. Følg grusvej fra p-pladsen ca. 200 m. mod nord. Hvor vejen deler sig - følges vejen til højre forbi en rød bom. Shelterpladsen ligger på venstre side efter ca. 200 meter. Der er ca. 10 minutters gang fra p-pladsen til shelterpladsen. Det er muligt at får åbnet bommen, hvis der er handicappede med til arrangementet – kun af- og pålæsning er tilladt ved sheleterpladsen. Parkering skal ske på p-pladsen.
\nShelterne kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Annette Linnemann
","Longitude":10.171737,"Latitude":56.226697,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3phfm5pg/lisbjerg-shelterplads-annette.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fi3oan0f/shelterplads-lisbjerg-annette.jpg"}],"Description":"Fem shelters i Lisbjerg ny skov med plads til max. 45 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 200 deltagere. Èn booking gælder for alle fem shelters + bålpladser.
Shelterpladsen består af 5 shelters, der ligger i en halvcirkel med front mod to tilhørende bålpladser. Pladsen er etableret med Jernalderen som tema og indrettet som et mindre landsbysamfund forskanset bag palisadehegn med voldgrav og indgangsport. Der er placeret et udkigstårn på den højeste del af arealet.
Ved arrangementer med mere end 45 deltagere anbefales det også at booke bålpladsen \"Kimbrerdalen\".
Praktisk information:
\nNår du booker shelterpladsen, har du automatisk booket de tilhørende bålpladser.
\nRutevejledning:
\nVed indkørsel til Lisbjerg Skov fra Elevvej findes der en p-plads. Der er skilt mod Lisbjerg Skov og Elevvej nr. 23. Følg grusvej fra p-pladsen ca. 200 m. mod nord. Hvor vejen deler sig - følges vejen til højre forbi en rød bom. Shelterpladsen ligger på venstre side efter ca. 200 meter. Der er ca. 10 minutters gang fra p-pladsen til shelterpladsen. Det er muligt at får åbnet bommen, hvis der er handicappede med til arrangementet – kun af- og pålæsning er tilladt ved sheleterpladsen. Parkering skal ske på p-pladsen.
\nShelterne kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Annette Linnemann
"}],"Contact":{"Address":"Lisbjerg Skov, Elevvej, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"}]},{"Id":3186,"Name":"Shelterplads ved Egå Engsø","Description":"Drømmer I om en nat i naturen med bål, fuglesang og udsigt over vandet? Ved smukke Egå Engsø finder I en stemningsfuld shelterplads med ægte stenalderstemning.
\nPladsen er opført med inspiration fra stenalderen og består af fem sheltere, nummereret I, II, III, IV og V, som ligger i en hyggelig halvcirkel.
\nShelter V har liftsystem og giver mulighed for større tilgængelighed. I kan tage jeres eget løftesejl med, eller I kan låne et af Aarhus Kommune.
\nForan shelterne ligger en fælles bålplads.
\nshelter I, II og III kan bookes her
\nshelter IV og V kan bookes her
\nPraktisk information:
\nNår du booker shelterpladsen, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nDer er indkørsel til Egå Engsø fra Viengevej – der står et svenskrødt skilt ved indkørslen. Fra p-pladsen følges stien langs søen og du ankommer til pladsen efter ca. 700 meter.
Det tager ca. 10 minutter at gå fra p-pladsen til shelterpladsen. Det er muligt at få åbnet bommen, hvis der er handicappede med til arrangementet – kun af- og pålæsning er tilladt ved shelterpladsen. Parkering skal ske på p-pladsen.
Adressen er Viengevej 7A, 8240 Risskov.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.22026777267456,"Latitude":56.21337491021991,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e3eben5a/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1030.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oxuhlnut/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1033.jpg"}],"Description":"Drømmer I om en nat i naturen med bål, fuglesang og udsigt over vandet? Ved smukke Egå Engsø finder I en stemningsfuld shelterplads med ægte stenalderstemning.
\nPladsen er opført med inspiration fra stenalderen og består af fem sheltere, nummereret I, II, III, IV og V, som ligger i en hyggelig halvcirkel.
\nShelter V har liftsystem og giver mulighed for større tilgængelighed. I kan tage jeres eget løftesejl med, eller I kan låne et af Aarhus Kommune.
\nForan shelterne ligger en fælles bålplads.
\nshelter I, II og III kan bookes her
\nshelter IV og V kan bookes her
\nPraktisk information:
\nNår du booker shelterpladsen, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
\nRutevejledning:
\nDer er indkørsel til Egå Engsø fra Viengevej – der står et svenskrødt skilt ved indkørslen. Fra p-pladsen følges stien langs søen og du ankommer til pladsen efter ca. 700 meter.
Det tager ca. 10 minutter at gå fra p-pladsen til shelterpladsen. Det er muligt at få åbnet bommen, hvis der er handicappede med til arrangementet – kun af- og pålæsning er tilladt ved shelterpladsen. Parkering skal ske på p-pladsen.
Adressen er Viengevej 7A, 8240 Risskov.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Viengevej 7A, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"}]},{"Id":3187,"Name":"Madpakkehus Alfa i Skjoldhøjkilen","Description":"Madpakkehus Alfa ligger i Skjoldhøjkilen og har ca. 16 siddepladser. Du kan ikke overnatte i madpakkehuset.
Madpakkehus Alfa kan bruges til dagsudflugter, men ikke til overnatning.
Praktisk information:
\nRutevejledning:
\nDer er mulighed for parkering for ende af Lenesvej. Fra parkeringspladsen er der ca. 700 meter til madpakkehus Alfa. Ved parkeringspladsen er der opsat et kortbord, hvor det er muligt at orientere sig.
\nMadpakkehuset Alfa kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.134029388427734,"Latitude":56.16919869067218,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1hyfvyhm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0523.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ka0emo03/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0522.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/imxhbqm5/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0524.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q35b3xsp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0527.jpg"}],"Description":"Madpakkehus Alfa ligger i Skjoldhøjkilen og har ca. 16 siddepladser. Du kan ikke overnatte i madpakkehuset.
Madpakkehus Alfa kan bruges til dagsudflugter, men ikke til overnatning.
Praktisk information:
\nRutevejledning:
\nDer er mulighed for parkering for ende af Lenesvej. Fra parkeringspladsen er der ca. 700 meter til madpakkehus Alfa. Ved parkeringspladsen er der opsat et kortbord, hvor det er muligt at orientere sig.
\nMadpakkehuset Alfa kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Lenesvej, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3189,"Name":"Madpakkehus Gamma i Skjoldhøjkilen","Description":"Madpakkehus Gamma ligger i Skjoldhøjkilen og har ca. 16 siddepladser. Du kan ikke overnatte i madpakkehuset.
Madpakkehus Gamma kan bruges til dagsudflugter, men ikke til overnatning.
Praktisk information:
\nRutevejledning:
\nDer er mulighed for parkering ved indkørsel fra Holmstrupgårdvej. Fra parkeringspladsen er der ca. 600 meter til madpakkehuset. Ved parkeringspladsen er der opsat et kortbord, hvor det er muligt at orientere sig.
\nMadpakkehuset Gamma kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.125038623809814,"Latitude":56.16997519835664,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y4mmrb0n/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0539.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ymya43ud/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0535.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2b3kjy4u/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0536.jpg"}],"Description":"Madpakkehus Gamma ligger i Skjoldhøjkilen og har ca. 16 siddepladser. Du kan ikke overnatte i madpakkehuset.
Madpakkehus Gamma kan bruges til dagsudflugter, men ikke til overnatning.
Praktisk information:
\nRutevejledning:
\nDer er mulighed for parkering ved indkørsel fra Holmstrupgårdvej. Fra parkeringspladsen er der ca. 600 meter til madpakkehuset. Ved parkeringspladsen er der opsat et kortbord, hvor det er muligt at orientere sig.
\nMadpakkehuset Gamma kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Holmstrupgårdvej, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3190,"Name":"Shelters i Vilhelmsborg Skov","Description":"Shelterne i Vilhelmsborg Skov er to sammenhængende sheltere er ejet af spejdergruppen Erik den Røde og kan ikke bookes gennem Aarhus Kommune. Henvendelse kan ske til spejdergruppen Erik den Røde.
Shelterpladsen tilhører spejderne Erik den Røde, Det Danske Spejderkorps, men må gerne benyttes af andre. Den består af to sheltere, der ligger ved siden af hinanden, med front mod bålpladsen. Shelterne ligger mellem høje træer midt i Vilhelmsborg Skov. Tæt ved pladsen er også et mindre vandhul.
Praktisk information:
\nDa shelterpladsen stort set er optaget hver eneste weekend fra marts til oktober, kan vi anbefale, at du i god tid snakker med spejdergruppen.
Den, der har booket shelterne, har førsteret til at være der.
Shelterne kan kun bookes gennem spejdergruppen Erik den Røde.
Du booker shelterne ved at skrive en e-mail til: shelter.edr@gmail.com. Herefter vil du modtage en besked om shelterne er ledige eller ej.
Bookningen er ikke accepteret, før du har modtaget en bekræftelse på lån af shelterne.
\nShelteren kan tidligst bookes to måneder før datoen, hvor du ønsker at anvende den.
\n\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.197372436523438,"Latitude":56.06652823642614,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lqmoutp2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0235.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wltjvr3h/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0236.jpg"}],"Description":"Shelterne i Vilhelmsborg Skov er to sammenhængende sheltere er ejet af spejdergruppen Erik den Røde og kan ikke bookes gennem Aarhus Kommune. Henvendelse kan ske til spejdergruppen Erik den Røde.
Shelterpladsen tilhører spejderne Erik den Røde, Det Danske Spejderkorps, men må gerne benyttes af andre. Den består af to sheltere, der ligger ved siden af hinanden, med front mod bålpladsen. Shelterne ligger mellem høje træer midt i Vilhelmsborg Skov. Tæt ved pladsen er også et mindre vandhul.
Praktisk information:
\nDa shelterpladsen stort set er optaget hver eneste weekend fra marts til oktober, kan vi anbefale, at du i god tid snakker med spejdergruppen.
Den, der har booket shelterne, har førsteret til at være der.
Shelterne kan kun bookes gennem spejdergruppen Erik den Røde.
Du booker shelterne ved at skrive en e-mail til: shelter.edr@gmail.com. Herefter vil du modtage en besked om shelterne er ledige eller ej.
Bookningen er ikke accepteret, før du har modtaget en bekræftelse på lån af shelterne.
\nShelteren kan tidligst bookes to måneder før datoen, hvor du ønsker at anvende den.
\n\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vilhelmsborg, 8320 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3191,"Name":"Shelterplads i Åbo Skov","Description":"De to shelters i Åbo Skov har plads til max. 16 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 30.
De to nye sheltere er anbragt på en lille bakketop med flot udsigt over den nyanlagte Åbo Skov og Harlev Kirke. Et nyanlagt stisystem gør det muligt at komme rundt i den nyplantede skov. Skoven ligger i Aarhus Å-dal og indgår i en fin rekreativ og landskabelig helhed med forbindelseslinjer til området omkring Årlsev Engsø. I bunden af ådalen - midt i skoven er anlagt flere små vandhuller.
Praktisk information:
\nRutevejledning:
\nDer er parkeringsmulighed ved Harlevholmvej 36, 200 meter øst for Brydehøjvej. Yderligere 200 meter øst for parkeringspladsen ligger shelterpladsen.
\nShelterne kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.020947456359863,"Latitude":56.12832028807479,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k1ldixou/åbo-skov-shelter-aidin.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lnwjx2nu/åbo-skov-shelter-aidin.jpg"}],"Description":"De to shelters i Åbo Skov har plads til max. 16 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 30.
De to nye sheltere er anbragt på en lille bakketop med flot udsigt over den nyanlagte Åbo Skov og Harlev Kirke. Et nyanlagt stisystem gør det muligt at komme rundt i den nyplantede skov. Skoven ligger i Aarhus Å-dal og indgår i en fin rekreativ og landskabelig helhed med forbindelseslinjer til området omkring Årlsev Engsø. I bunden af ådalen - midt i skoven er anlagt flere små vandhuller.
Praktisk information:
\nRutevejledning:
\nDer er parkeringsmulighed ved Harlevholmvej 36, 200 meter øst for Brydehøjvej. Yderligere 200 meter øst for parkeringspladsen ligger shelterpladsen.
\nShelterne kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Harlevholmvej 36, 8462 Harlev J. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"}]},{"Id":3192,"Name":"Shelter i Hørhaven i skoven","Description":"Tre shelters i Hørhaven i skoven har plads til max. 18 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 50 deltagere. Ved de tre shelters er der en bålplads.
Der er en stor åben plads foran de tre shelters, som gør pladsen ideel til leg og andre aktiviteter.
Praktisk information:
De tre sheltere bookes samlet.
Har du booket shelterne, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
Rutevejledning:
\nStart ved indgangen til Hørhaven ved p-pladsen ved DUIs feriekoloni Peter Sabroes Minde. Gå ca. 75 meter mod øst forbi bommen og forbi feriekolonien – her forgrener grusvejen sig idet der løber et spor i nordlig retning og forsætter mod øst. Følg det spor der går i nordlig retning (venstre) ca. 200 meter. Shelterne ligger placeret i skoven i det nordligste hjørne af Hørhaven.
\nNærmeste adresse er Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg.
\nShelterne kan bookes her: Book Naturen
","Longitude":10.227293,"Latitude":56.114561,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ca5pftdi/sheler-2-hørhaven-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/55ea4sr5/shelter1-lille.jpg"}],"Description":"Tre shelters i Hørhaven i skoven har plads til max. 18 overnattende - eller dagsarrangementer med op til 50 deltagere. Ved de tre shelters er der en bålplads.
Der er en stor åben plads foran de tre shelters, som gør pladsen ideel til leg og andre aktiviteter.
Praktisk information:
De tre sheltere bookes samlet.
Har du booket shelterne, har du automatisk booket den tilhørende bålplads.
Rutevejledning:
\nStart ved indgangen til Hørhaven ved p-pladsen ved DUIs feriekoloni Peter Sabroes Minde. Gå ca. 75 meter mod øst forbi bommen og forbi feriekolonien – her forgrener grusvejen sig idet der løber et spor i nordlig retning og forsætter mod øst. Følg det spor der går i nordlig retning (venstre) ca. 200 meter. Shelterne ligger placeret i skoven i det nordligste hjørne af Hørhaven.
\nNærmeste adresse er Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg.
\nShelterne kan bookes her: Book Naturen
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej 23, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3199,"Name":"Fitnessplads i Harlev Bypark","Description":"Denne fitnessplads ligger i den hyggelige Harlev Bypark og er opdelt i to stationer med forskellige redskaber.
I mellem de to stationer er der en lille høj og pladsen er ideel til at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er opstillet et bordbænkesæt tæt ved pladsen
Nærmeste adresse:
Rødlundvej 206, 8462 Harlev J.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":9.990788698196411,"Latitude":56.145114381778455,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/unxjwyjl/opdag-aarhus_gorm-branderup0130.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rfmm2vur/opdag-aarhus_gorm-branderup0131.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/phtmhoem/opdag-aarhus_gorm-branderup0132.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger i den hyggelige Harlev Bypark og er opdelt i to stationer med forskellige redskaber.
I mellem de to stationer er der en lille høj og pladsen er ideel til at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er opstillet et bordbænkesæt tæt ved pladsen
Nærmeste adresse:
Rødlundvej 206, 8462 Harlev J.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Rødlundvej 206, 8462 Harlev J.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3200,"Name":"Fitness-forhindringsbane i Havreballe Skov","Description":"Denne fitnessplads ligger i Havreballe Skov og er anlagt som en flere hundrede meter lang manøvre- og tarzanbane.
Manøvreøvelserne rummer træning af flere typer af balancegang, klatring og armgang. Banen er særlig velegnet til skoleklassers idrætsløb i naturen og sportsklubber, der søger et spændende alternativ til den øvrige træning.
Praktisk information:
Der er P-plads ved Energiparken
Nærmeste adresse:
P-pladsen ved Havreballe Skovvej og Stadion Alle.
Foto: Marie Overgaard Nielsen
","Longitude":10.194691,"Latitude":56.135709,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q4pbhdit/havreballe-skole-fitness.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ttnc4fwn/havreballe-skole-fitness-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1sfhzbcy/havreballe-skole-fitness-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pxuicuyl/havreballe-skole-fitness-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pumprusz/havreballe-skole-fitness-4.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger i Havreballe Skov og er anlagt som en flere hundrede meter lang manøvre- og tarzanbane.
Manøvreøvelserne rummer træning af flere typer af balancegang, klatring og armgang. Banen er særlig velegnet til skoleklassers idrætsløb i naturen og sportsklubber, der søger et spændende alternativ til den øvrige træning.
Praktisk information:
Der er P-plads ved Energiparken
Nærmeste adresse:
P-pladsen ved Havreballe Skovvej og Stadion Alle.
Foto: Marie Overgaard Nielsen
"}],"Contact":{"Address":"P-pladsen ved Havreballe Skovvej og Stadion Alle","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3201,"Name":"Fitnessplads i Håndværkerparken","Description":"Denne fitnessplads ligger i udkanten af Håndværkerparken og byder på et større motions- og bevægelsesområde.
På fitnesspladsen kan du bruge en masse forskellige redskaber samt spille basket. Redskaberne er med fokus på armene, maven og benene, samt balancen. Hvis man tager en tur hele vejen rundt, bliver alle kroppens muskelgrupper aktiveret.
Basketbanen ligger i tæt forbindelse med den nærliggende legeplads, en anden boldbane samt en svævebane. Motions- og bevægelsesområdet ligger lige ud til stisystemet, Skolestien, som løber gennem hele bebyggelsen.
Praktisk information:
På de grønne områder som grænser op til motions- og bevægelsesområde er der en legeplads og stier ud til det parcelhusområde, som støder op til.
Nærmeste adresse:
Håndværkerparken, 8270 Højbjerg
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.167584,"Latitude":56.104143,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/midcqw2t/opdag-aarhus_gorm-branderup0151.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qzxjcoik/opdag-aarhus_gorm-branderup0152.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vykdcdev/opdag-aarhus_gorm-branderup0153.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s4semcq4/opdag-aarhus_gorm-branderup0154.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger i udkanten af Håndværkerparken og byder på et større motions- og bevægelsesområde.
På fitnesspladsen kan du bruge en masse forskellige redskaber samt spille basket. Redskaberne er med fokus på armene, maven og benene, samt balancen. Hvis man tager en tur hele vejen rundt, bliver alle kroppens muskelgrupper aktiveret.
Basketbanen ligger i tæt forbindelse med den nærliggende legeplads, en anden boldbane samt en svævebane. Motions- og bevægelsesområdet ligger lige ud til stisystemet, Skolestien, som løber gennem hele bebyggelsen.
Praktisk information:
På de grønne områder som grænser op til motions- og bevægelsesområde er der en legeplads og stier ud til det parcelhusområde, som støder op til.
Nærmeste adresse:
Håndværkerparken, 8270 Højbjerg
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Håndværkerparken, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3202,"Name":"Fitnessplads i Laurbærparken","Description":"Denne fitnessplads ligger i Laurbærparken og byder på en række redskaber samlet i et lille cirkulært afsnit parken.
De enkelte redskaber giver mulighed for at træne flere forskellige muskelgrupper og på forskellige niveauer.
Nærmeste adresse:
Begrænsede P-muligheder på Laurbærvænget
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.147482,"Latitude":56.089114,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vydbgpdd/opdag-aarhus_gorm-branderup0038.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2fzn4f0y/opdag-aarhus_gorm-branderup0039.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rdyd41zp/opdag-aarhus_gorm-branderup0040.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger i Laurbærparken og byder på en række redskaber samlet i et lille cirkulært afsnit parken.
De enkelte redskaber giver mulighed for at træne flere forskellige muskelgrupper og på forskellige niveauer.
Nærmeste adresse:
Begrænsede P-muligheder på Laurbærvænget
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Laurbærvænget, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3203,"Name":"Fitnessplads i Lerdalen","Description":"Denne fitness- og aktivitetsplads ligger i Lerdalen og byder på en lang række muligheder for fysisk træning og leg.
Aktivitetspladsen i Sandbakken / Lerdalen følger landskabets kurver og placerer sig i dalen mellem bygningerne. Den indeholder fire fitnessredskaber, som arbejder med de store muskelgrupper. Derudover er der balancebomme, klatrestativer og en lang udfordrende svævebane.
Praktisk information:
Parkering kan ske på parkeringsarealet ovenfor, og der er stiadgang til området fra de omkring liggende parcelhuskvarter.
Nærmeste adresse:
Sandbakken/Lerdalen i Højbjerg
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.218917,"Latitude":56.105616,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wi1ff405/opdag-aarhus_gorm-branderup0347-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d03oamqa/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0353.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n1scboho/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0352.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kmjbe3jr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0350.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f5ynyid3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0349.jpg"}],"Description":"Denne fitness- og aktivitetsplads ligger i Lerdalen og byder på en lang række muligheder for fysisk træning og leg.
Aktivitetspladsen i Sandbakken / Lerdalen følger landskabets kurver og placerer sig i dalen mellem bygningerne. Den indeholder fire fitnessredskaber, som arbejder med de store muskelgrupper. Derudover er der balancebomme, klatrestativer og en lang udfordrende svævebane.
Praktisk information:
Parkering kan ske på parkeringsarealet ovenfor, og der er stiadgang til området fra de omkring liggende parcelhuskvarter.
Nærmeste adresse:
Sandbakken/Lerdalen i Højbjerg
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Sandbakken/Lerdalen i Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3204,"Name":"Fitnessplads i Mindeparken","Description":"Denne fitnessplads ligger i Mindeparken med udsigt til Marselisborg Slot og Aarhus Bugt.
Fitnesspladsen ligger i den vestlige ende af Mindeparken tæt ved Kongevejen. Det er muligt at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der ligger en kiosk og et toilet ved Carl Nielsens Vej i enden ved rundkørslen.
Nærmeste adresse:
Kongevejen 100, 8000 Aarhus C.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.203781,"Latitude":56.129157,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ejfahuew/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0371.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r5nbhegm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0372.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1qmgduns/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0373.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s0lmq1vh/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0374.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger i Mindeparken med udsigt til Marselisborg Slot og Aarhus Bugt.
Fitnesspladsen ligger i den vestlige ende af Mindeparken tæt ved Kongevejen. Det er muligt at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der ligger en kiosk og et toilet ved Carl Nielsens Vej i enden ved rundkørslen.
Nærmeste adresse:
Kongevejen 100, 8000 Aarhus C.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kongevejen 100, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3205,"Name":"Fitnessplads i Riis Skov","Description":"Denne fitnessplads er placeret smukt i Riis Skov med udsigt over Aarhus Bugt. Pladsen byder på 18 maskiner, som gør det muligt at træne alle muskelgrupper.
Denne fitnessplads kan bruges af alle uanset niveau. Begge de afmærkede løberuter, der findes i Riis skov, kommer forbi fitnesspladsen.
Praktisk information:
Der er parkeringsmulighed midt i Risskov med indkørsel fra Marienlundsvej, hvor der findes en informationstavle. Der er yderligere parkeringsmulighed for enden af Salonvej (v. Den Permanente). Der ligger en kiosk ved Den Permanente og i krydset mellem Grenåvej og Marienlundsvej – her er der ligeledes et toilet.
Nærmeste adresse:
Dronning Magrethes Vej 16, 8200 Aarhus N
Foto: RUNI Photopop
","Longitude":10.221159,"Latitude":56.16996,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rgfkrdr2/udendørs-fitness-ved-risskov-aarhus-1200px.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads er placeret smukt i Riis Skov med udsigt over Aarhus Bugt. Pladsen byder på 18 maskiner, som gør det muligt at træne alle muskelgrupper.
Denne fitnessplads kan bruges af alle uanset niveau. Begge de afmærkede løberuter, der findes i Riis skov, kommer forbi fitnesspladsen.
Praktisk information:
Der er parkeringsmulighed midt i Risskov med indkørsel fra Marienlundsvej, hvor der findes en informationstavle. Der er yderligere parkeringsmulighed for enden af Salonvej (v. Den Permanente). Der ligger en kiosk ved Den Permanente og i krydset mellem Grenåvej og Marienlundsvej – her er der ligeledes et toilet.
Nærmeste adresse:
Dronning Magrethes Vej 16, 8200 Aarhus N
Foto: RUNI Photopop
"}],"Contact":{"Address":"Dronning Magrethes Vej 16, 8200 Aarhus N.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3206,"Name":"Fitnessplads i Skjoldhøjkilen","Description":"Denne fitnessplads er placeret cirka midt i Skjoldhøjkilen. Det er muligt at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Ud over fitnesspladsen er der et væld af aktivitetsmuligheder i området såsom en klatrebane og en bålplads.
Bålpladsen kan med fordel bookes her
\nPraktisk information:
Der er mulighed for parkering for ende af Lenesvej. Der er opsat et kortbord ved parkeringspladsen, hvor det er muligt at orientere sig.
Nærmeste adresse:
Janesvej 4, 8220 Brabrand
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.132012367248535,"Latitude":56.167992086037835,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/c3hjpruu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0528.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rnsjnk1d/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0529.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads er placeret cirka midt i Skjoldhøjkilen. Det er muligt at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Ud over fitnesspladsen er der et væld af aktivitetsmuligheder i området såsom en klatrebane og en bålplads.
Bålpladsen kan med fordel bookes her
\nPraktisk information:
Der er mulighed for parkering for ende af Lenesvej. Der er opsat et kortbord ved parkeringspladsen, hvor det er muligt at orientere sig.
Nærmeste adresse:
Janesvej 4, 8220 Brabrand
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Janesvej 4, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3207,"Name":"Fitnessplads i Blåbærhaven","Description":"Denne fitnessplads er placeret ved fodboldanlægget i Lystrup og indeholder fire område med forskellige fitnessredskaber.
På denne fitnessplads er det muligt at træne alle muskelgrupper og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau. Fitnesspladsen ligger ideelt til løbere, gående og ikke mindst brugerne at idrætsanlægget. Ved fitnesspladsen er der desuden en høj, som kan bruges til kredsløbs træning.
Nærmeste adresse:
Indelukket 20, 8520 Lystrup (Klubhus for Lystrup IF)
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.247077,"Latitude":56.244403,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e0nhjcsu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0671.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gnlnzlxi/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0669.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hpwhogj5/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0670.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5nub43gu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0672.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads er placeret ved fodboldanlægget i Lystrup og indeholder fire område med forskellige fitnessredskaber.
På denne fitnessplads er det muligt at træne alle muskelgrupper og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau. Fitnesspladsen ligger ideelt til løbere, gående og ikke mindst brugerne at idrætsanlægget. Ved fitnesspladsen er der desuden en høj, som kan bruges til kredsløbs træning.
Nærmeste adresse:
Indelukket 20, 8520 Lystrup (Klubhus for Lystrup IF)
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Indelukket 20, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3208,"Name":"Fitnessplads i Frederiksbjerg Bypark","Description":"Denne fitnessplads ligger i den hyggelige Frederiksbjerg Bypark og er opdelt i tre stationer, der ligger spredt i parken.
Det er muligt at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktiske information:
Der er legeplads og bordbænkesæt i parken.
Nærmeste adresse:
Læssøesgade 2, 8000 Aarhus C.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.189019,"Latitude":56.147193,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2lapxtta/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0647.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5itpejqd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0648.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kqlonkyt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0649.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/baoguisa/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0650.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger i den hyggelige Frederiksbjerg Bypark og er opdelt i tre stationer, der ligger spredt i parken.
Det er muligt at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktiske information:
Der er legeplads og bordbænkesæt i parken.
Nærmeste adresse:
Læssøesgade 2, 8000 Aarhus C.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Læssøesgade 2, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3209,"Name":"Fitnessplads i Gl. Harlev","Description":"Denne fitnessplads er placeret i et naturskønt område i udkanten af Gl. Harlev. Pladsen der også kan ses som en motionslegeplads indeholder mange forskellige former for redskaber.
Udover den fysiske udfoldelsesmulighed ved pladsen, byder området også på rutsjebane og mulighed for fodbold.
Praktisk information:
Der er på det grønne område også opstillet bordbænkesæt.
Nærmeste adresse:
Højbyvej 13, 8462 Harlev J
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.01385,"Latitude":56.13336,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a3piougd/opdag-aarhus_gorm-branderup0114.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads er placeret i et naturskønt område i udkanten af Gl. Harlev. Pladsen der også kan ses som en motionslegeplads indeholder mange forskellige former for redskaber.
Udover den fysiske udfoldelsesmulighed ved pladsen, byder området også på rutsjebane og mulighed for fodbold.
Praktisk information:
Der er på det grønne område også opstillet bordbænkesæt.
Nærmeste adresse:
Højbyvej 13, 8462 Harlev J
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Højbyvej 13, 8462 Harlev J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3210,"Name":"Fitnessplads i Gåsehaven","Description":"Denne fitnessplads ligger i Gåseparken tæt ved Ørneredevej og lader dig træne alle muskelgrupper.
Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er parkeringsmulighed tæt ved fitnesspladsen med indkørsel fra Ørneredevej. Der er en kiosk ved Blommehave Camping og toilet ca. 300 m nord for fitnesspladsen.
Nærmeste adresse:
Ørneredevej 25, 8270 Højbjerg
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.227375,"Latitude":56.11145,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tmdje1tp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0331.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4jxcv3f0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0330.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mhthjyrw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0333.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cymnmt23/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0334.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger i Gåseparken tæt ved Ørneredevej og lader dig træne alle muskelgrupper.
Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er parkeringsmulighed tæt ved fitnesspladsen med indkørsel fra Ørneredevej. Der er en kiosk ved Blommehave Camping og toilet ca. 300 m nord for fitnesspladsen.
Nærmeste adresse:
Ørneredevej 25, 8270 Højbjerg
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej 25, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3211,"Name":"Fitnessplads i Stautrup Skov","Description":"Denne fitnessplads ligger direkte op til Brabrandstien i Stautrup Skov og indeholder 14 træningsredskaber.
Fitnesspladsen er placeret direkte ved Brabrandstien og giver mulighed for at træne både styrke, balance og kredsløb. Det er muligt at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktiske information:
Fitnesspladsen ligger i mellem Brabrandstien og Bispevej 70. Ved den gamle stationsbygning i Stautrup er der P-plads.
Nærmeste adresse:
Bispevej 70, 8260 Viby J
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.116063,"Latitude":56.141835,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y0hlipgv/opdag-aarhus_gorm-branderup0216.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/emnnod4o/opdag-aarhus_gorm-branderup0215.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2emf2w05/opdag-aarhus_gorm-branderup0218.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rrfpcint/opdag-aarhus_gorm-branderup0221.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger direkte op til Brabrandstien i Stautrup Skov og indeholder 14 træningsredskaber.
Fitnesspladsen er placeret direkte ved Brabrandstien og giver mulighed for at træne både styrke, balance og kredsløb. Det er muligt at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktiske information:
Fitnesspladsen ligger i mellem Brabrandstien og Bispevej 70. Ved den gamle stationsbygning i Stautrup er der P-plads.
Nærmeste adresse:
Bispevej 70, 8260 Viby J
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bispevej 70, 8260 Viby J.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3212,"Name":"Fitnessplads i Trige","Description":"Denne fitnessplads er placeret på et grønt område i Trigeparken og stiller en række forskellige redskaber til rådighed.
Fitnesspladsen er centralt placeret mellem boligerne i Trigeparken, og med stisystemet i området er det let at komme rundt. Fitnesspladsen er etableret sammen med en halv basketbane.
Praktisk information:
Der er en fodboldbane og et bordbænkesæt tæt på fitnesspladsen. Der er mulighed for parkering ved den nærmeste adresse.
Nærmeste adresse:
Trigecentervej 26A, 8380 Trige
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.151466,"Latitude":56.251219,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x4qfvlyu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0705.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xlln5l0d/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0706.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/adhaofwd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0707.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4uup4buj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0708.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads er placeret på et grønt område i Trigeparken og stiller en række forskellige redskaber til rådighed.
Fitnesspladsen er centralt placeret mellem boligerne i Trigeparken, og med stisystemet i området er det let at komme rundt. Fitnesspladsen er etableret sammen med en halv basketbane.
Praktisk information:
Der er en fodboldbane og et bordbænkesæt tæt på fitnesspladsen. Der er mulighed for parkering ved den nærmeste adresse.
Nærmeste adresse:
Trigecentervej 26A, 8380 Trige
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Trigecentervej 26A, 8380 Trige","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3214,"Name":"Fitnessplads i Åby Park","Description":"Denne fitnessplads ligger i den sydligste ende af Åby Park og har udover fitnessredskaber en panna-bane og en basketkurv.
De enkelte redskaber giver mulighed for at træne flere forskellige muskelgrupper og på forskellige niveauer.
Praktiske information:
Det er muligt at parkere på de nærtliggende villaveje eller ved Åby Skole.
Nærmeste adresse:
Åbyvej 72, 8230 Åbyhøj
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.164681,"Latitude":56.152155,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oz3egjp3/opdag-aarhus_gorm-branderup0001.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v3ff0jnz/opdag-aarhus_gorm-branderup0002.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5rxkrm3n/opdag-aarhus_gorm-branderup0003.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i1zhia1c/opdag-aarhus_gorm-branderup0004.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger i den sydligste ende af Åby Park og har udover fitnessredskaber en panna-bane og en basketkurv.
De enkelte redskaber giver mulighed for at træne flere forskellige muskelgrupper og på forskellige niveauer.
Praktiske information:
Det er muligt at parkere på de nærtliggende villaveje eller ved Åby Skole.
Nærmeste adresse:
Åbyvej 72, 8230 Åbyhøj
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Åbyvej 72, 8230 Åbyhøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3215,"Name":"Fitnessplads ved Brabrandhallen","Description":"Denne fitnessplads er placeret lige bag Brabrandhallen og tæt på den smukke Brabrand Sø og der er mulighed for at træne flere muskelgrupper.
Træningsstationerne er samlet på et lille og meget overskueligt areal lige op til boldbanerne. Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau og der er fine løbemuligheder på Brabrandstien.
Praktisk information:
I Brabrandhallen er der adgang til toilet og cafeteria.
Nærmeste adresse:
Engdalsvej 82 G, 8220 Brabrand
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.118300914764404,"Latitude":56.14883664108972,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/quoelexl/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0481.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cp1fg4rj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0482.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0ukayxiv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0483.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5cglz1jc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0484.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads er placeret lige bag Brabrandhallen og tæt på den smukke Brabrand Sø og der er mulighed for at træne flere muskelgrupper.
Træningsstationerne er samlet på et lille og meget overskueligt areal lige op til boldbanerne. Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau og der er fine løbemuligheder på Brabrandstien.
Praktisk information:
I Brabrandhallen er der adgang til toilet og cafeteria.
Nærmeste adresse:
Engdalsvej 82 G, 8220 Brabrand
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Engdalsvej 82 G, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3216,"Name":"Fitnessplads ved Byvangs Alle","Description":"Denne fitnessplads ligger midt i Viby ved siden af en legeplads. Redskaberne på pladsen gør det muligt at træne alle muskelgrupper.
Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau. Ved legepladsen er der desuden en høj, som kan bruges til kredsløbstræning.
Praktisk information:\u00A0
Der er opstillet et bordbænkesæt.
Nærmeste adresse:
Grundtvigsvej 55, 8260 Viby J
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.170582,"Latitude":56.130484,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g0ojvt02/opdag-aarhus_gorm-branderup0181.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hilji3pg/opdag-aarhus_gorm-branderup0182.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/giipjosx/opdag-aarhus_gorm-branderup0183.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger midt i Viby ved siden af en legeplads. Redskaberne på pladsen gør det muligt at træne alle muskelgrupper.
Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau. Ved legepladsen er der desuden en høj, som kan bruges til kredsløbstræning.
Praktisk information:\u00A0
Der er opstillet et bordbænkesæt.
Nærmeste adresse:
Grundtvigsvej 55, 8260 Viby J
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Grundtvigsvej 55, 8260 Viby J.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3217,"Name":"Fitnessplads ved Egelund Idrætsanlæg","Description":"Denne fitnessplads ligger direkte op til Egelund idrætsanlæg og den tilhørende P-plads. Træningsstationerne er samlet på et lille og let overskueligt areal direkte op til P-pladsen.
Det er muligt at træne flere muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
P-plads og idrætshal med adgang til cafeteria og toilet.
Nærmeste adresse:
Bredgade 5, 8340 Malling
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.197089,"Latitude":56.048216,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nzlj5clo/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0241.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/buzk4dkr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0242.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dnolcwmw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0244.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xa0ljgfa/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0247.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lh1pwr1i/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0246.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger direkte op til Egelund idrætsanlæg og den tilhørende P-plads. Træningsstationerne er samlet på et lille og let overskueligt areal direkte op til P-pladsen.
Det er muligt at træne flere muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
P-plads og idrætshal med adgang til cafeteria og toilet.
Nærmeste adresse:
Bredgade 5, 8340 Malling
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bredgade 5, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3218,"Name":"Fitnessplads ved Egå Marina","Description":"Denne fitnessplads er placeret på græsarealet nord for Egå Marina lige ved grusstien.
Fitnesspladsen byder på en række forskellige redskaber, der kan træne flere forskellige muskelgrupper. Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er parkeringsmulighed tæt ved fitnessparken med indkørsel fra Egå Strandvej.
Nærmeste adresse:
Egå Havvej 35-37, 8250 Egå
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.289088,"Latitude":56.212557,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ddvf3xlg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1016.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3aihxlky/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1017.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2kwaxshl/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1018.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads er placeret på græsarealet nord for Egå Marina lige ved grusstien.
Fitnesspladsen byder på en række forskellige redskaber, der kan træne flere forskellige muskelgrupper. Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er parkeringsmulighed tæt ved fitnessparken med indkørsel fra Egå Strandvej.
Nærmeste adresse:
Egå Havvej 35-37, 8250 Egå
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Egå Havvej 35-37, 8250 Egå","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3219,"Name":"Fitnessplads ved Idrætshøjskolen Aarhus","Description":"Denne fitnessplads er placeret ved Idrætshøjskolen Aarhus. I området er det udover fitness muligt at dyrke både crossfit, parkour, beachvolley mm.
Denne aktivitetsplads indeholder områder til crossfit og parkour, og så er der etableret forskellige baner til basket, volley, fodbold og petanque.
Praktisk information:
Parkering er muligt på Vejlby-Risskov Hallens parkeringsplads. På pladsen er der opstillet bordebænkesæt.
Nærmeste adresse:
Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.209251,"Latitude":56.193005,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wqgpyb01/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0975.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f0hptg43/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0976.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pgim0igo/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0977.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nhwknduz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0978.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads er placeret ved Idrætshøjskolen Aarhus. I området er det udover fitness muligt at dyrke både crossfit, parkour, beachvolley mm.
Denne aktivitetsplads indeholder områder til crossfit og parkour, og så er der etableret forskellige baner til basket, volley, fodbold og petanque.
Praktisk information:
Parkering er muligt på Vejlby-Risskov Hallens parkeringsplads. På pladsen er der opstillet bordebænkesæt.
Nærmeste adresse:
Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vejlby Centervej 51, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3220,"Name":"Fitnessplads ved Lundbjergvang i Solbjerg","Description":"Denne fitnessplads ligger ved Lundbjergvang Idrætsanlæg i Solbjerg og byder på tre fitnessredskaber.
Pladsen ligger lige ved grusbanen på Lundbjergvang Idrætsanlæg i Solbjerg. Der er en infotavle, der viser, hvordan redskaberne bruges. Ved siden af fitnesspladsen er der en multibane til fx fodbold, håndbold og basketball.
Praktisk information:\u00A0
Der er P-plads tæt ved fitnessredskaberne med indkørsel fra Solbjerg Hovedgade.
Nærmeste adresse:
Solbjerg Hovedgade 88, 8355 Solbjerg
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.080587,"Latitude":56.038591,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ltlmx0wm/opdag-aarhus_gorm-branderup0056.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2tel2ha0/opdag-aarhus_gorm-branderup0059.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hwdaaurj/opdag-aarhus_gorm-branderup0060.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kf3pqyr1/opdag-aarhus_gorm-branderup0058.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/neucrdnc/opdag-aarhus_gorm-branderup0062.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger ved Lundbjergvang Idrætsanlæg i Solbjerg og byder på tre fitnessredskaber.
Pladsen ligger lige ved grusbanen på Lundbjergvang Idrætsanlæg i Solbjerg. Der er en infotavle, der viser, hvordan redskaberne bruges. Ved siden af fitnesspladsen er der en multibane til fx fodbold, håndbold og basketball.
Praktisk information:\u00A0
Der er P-plads tæt ved fitnessredskaberne med indkørsel fra Solbjerg Hovedgade.
Nærmeste adresse:
Solbjerg Hovedgade 88, 8355 Solbjerg
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Solbjerg Hovedgade 88, 8355 Solbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3221,"Name":"Fitnessplads ved Lyseng Idrætsanlæg","Description":"Denne fitnessplads ligger ved Lyseng Idrætscenter og er opdelt i to stationsgrupper.
Det er muligt at træne flere muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er P-plads, idrætscenter og svømmehal ved siden af.
Nærmeste adresse:
Lysengvej 4 – 12, 8270 Højbjerg
Denne fitnessplads ligger ved Lyseng Idrætscenter og er opdelt i to stationsgrupper.
Det er muligt at træne flere muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er P-plads, idrætscenter og svømmehal ved siden af.
Nærmeste adresse:
Lysengvej 4 – 12, 8270 Højbjerg
Denne fitnessplads ligger i Solbjerg Skov ved siden af hundeskoven. Redskaberne er placeret fire steder i skoven, som bindes sammen af et stiforløb.
Det er muligt at træne flere muskelgrupper. Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er parkeringsmulighed tæt ved fitnessredskaberne med indkørsel fra Solbjerg Hovedgade. Der er også en hundeskov i tilknytning til P-pladsen. Der er en infotavle ved multifunktionsredskabet (område 1), der viser, hvordan redskaberne skal bruges.
Nærmeste adresse:
Solbjerg Hovedgade 5, 8355 Solbjerg
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.0839364528656,"Latitude":56.04632870664809,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ujapmagm/opdag-aarhus_gorm-branderup0048.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aobgrsc1/opdag-aarhus_gorm-branderup0050.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger i Solbjerg Skov ved siden af hundeskoven. Redskaberne er placeret fire steder i skoven, som bindes sammen af et stiforløb.
Det er muligt at træne flere muskelgrupper. Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er parkeringsmulighed tæt ved fitnessredskaberne med indkørsel fra Solbjerg Hovedgade. Der er også en hundeskov i tilknytning til P-pladsen. Der er en infotavle ved multifunktionsredskabet (område 1), der viser, hvordan redskaberne skal bruges.
Nærmeste adresse:
Solbjerg Hovedgade 5, 8355 Solbjerg
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Solbjerg Hovedgade 5, 8355 Solbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3223,"Name":"Fitnessplads ved Tangkrogen","Description":"Denne fitnessplads ligger ved Tangkrogen med udsigt til Marselisborg Lystbådehavn og Aarhus Bugt. Pladsen indeholder en lang række redskaber.
Det er muligt at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er parkering med indkørsel fra Marselisborg Havnevej. Der findes en kiosk i den vestlige ende af Tangkrogen ved Strandvejen, hvor det er muligt at låne et toilet.
Nærmeste adresse:
Strandvejen 19, 8000 Aarhus
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.21155595779419,"Latitude":56.13782899431689,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xutdk2kw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0424.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qetlu231/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0425.jpg"}],"Description":"Denne fitnessplads ligger ved Tangkrogen med udsigt til Marselisborg Lystbådehavn og Aarhus Bugt. Pladsen indeholder en lang række redskaber.
Det er muligt at træne alle muskelgrupper, og fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
Praktisk information:
Der er parkering med indkørsel fra Marselisborg Havnevej. Der findes en kiosk i den vestlige ende af Tangkrogen ved Strandvejen, hvor det er muligt at låne et toilet.
Nærmeste adresse:
Strandvejen 19, 8000 Aarhus
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Strandvejen 19, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3225,"Name":"Mikkel T. Jessen - Mod strømmen","Description":"Mod strømmen hedder Mikkel T. Jessens værk. \"Med Isbjerget i ryggen kan vi se hvordan den ene karakter prøver at forsvinde i mængden. Lige meget hvor meget vi prøver at passe ind i samfundets normer, så er det mere værd at skille sig ud og gå mod strømmen. Man kommer aldrig til at passe ind, hvis man ikke føler det naturligt. Så grib forskelligheden og vis du er anderledes\".\u00A0
\nFølg Mikkel T. Jessen på instagram @mt.jessen
\nVærket kan opleves når du cykler mod Riis Skov, under Langeliniebroen.\u00A0
","Longitude":10.219135880470276,"Latitude":56.166633117107885,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/14dnqndn/mt-jessen-mod-strømmen-lille.jpg"}],"Description":"Mod strømmen hedder Mikkel T. Jessens værk. \"Med Isbjerget i ryggen kan vi se hvordan den ene karakter prøver at forsvinde i mængden. Lige meget hvor meget vi prøver at passe ind i samfundets normer, så er det mere værd at skille sig ud og gå mod strømmen. Man kommer aldrig til at passe ind, hvis man ikke føler det naturligt. Så grib forskelligheden og vis du er anderledes\".\u00A0
\nFølg Mikkel T. Jessen på instagram @mt.jessen
\nVærket kan opleves når du cykler mod Riis Skov, under Langeliniebroen.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Under Langeliniebroen på vej mod Riis Skov, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3232,"Name":"Gustav Østerheden & Thomas Brodersen: Hunden i tunnelen","Description":"Tunnellen er bindeleddet mellem to meget forskellige byrum, hvad der før var by og land. Der er råhed at hente på den ene side og tryghed at hente på den anden. Det er i sandhed en overgang, der iscenesætter byens dualitet. Værket er skabt med fokus på tryghed og bevægelse. Den gule farve har i sinde at lysne tunnellen, mens motivet (hunden som et alm. kendt symbol på trofasthed) søger at følge den spadserende fra den ene til den anden ende. Værket er udarbejdet af kunstnerdduoen Gustav Østerheden og Thomas Brodersen fra Art Ground Collective.\u00A0
","Longitude":10.173439,"Latitude":56.163912,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nixcomto/frydenlund-1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sxeneqvk/frydenlund-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0ytdxqja/frydenlund-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kwtb5toh/frydenlund-4-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rryhc0t1/frydenlund-5-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ojshwjyf/frydenlund-6-lille.jpg"}],"Description":"Tunnellen er bindeleddet mellem to meget forskellige byrum, hvad der før var by og land. Der er råhed at hente på den ene side og tryghed at hente på den anden. Det er i sandhed en overgang, der iscenesætter byens dualitet. Værket er skabt med fokus på tryghed og bevægelse. Den gule farve har i sinde at lysne tunnellen, mens motivet (hunden som et alm. kendt symbol på trofasthed) søger at følge den spadserende fra den ene til den anden ende. Værket er udarbejdet af kunstnerdduoen Gustav Østerheden og Thomas Brodersen fra Art Ground Collective.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Tunnelen under Viborgvej og ved siden af Frydenlundcenteret","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3247,"Name":"Toilet ved Vilhelmsborg","Description":"Toilettet er et primitivt skovtoilet og er åbent hele året. Toilettet er handicapvenligt, da det er gjort større med tanke på kørestolsbrugere.\u00A0
","Longitude":10.186938643455505,"Latitude":56.06988621050166,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fz3d1cou/muldtoilet-vilhelmsborg-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er et primitivt skovtoilet og er åbent hele året. Toilettet er handicapvenligt, da det er gjort større med tanke på kørestolsbrugere.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Hovstien, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3249,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Åkrogen (inderst)","Description":"Toilettet er åbent hele året.
","Longitude":10.282157063484192,"Latitude":56.20272354415799,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fxbjjw41/åkrogs-strandvej-lille.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent hele året.
"}],"Contact":{"Address":"Åkrogs strandvej 46, Riisskov ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3274,"Name":"Havnearbejdernes varmestue","Description":"I hjørnebygningen på Mindet 4 ligger ”Den flade varmestue”, som siden 1935 har været opholdsrum for havnearbejderne. Traditionelt blev havnearbejderne hyret fra dag til dag til læsse- og lossearbejde, og det var antallet af skibe i havnen, der afgjorde om der var arbejde nok til alle.
\nDer var ofte megen ventetid imellem arbejdet, og på havnen fandtes flere varmestuer, hvor havnearbejderne kunne få et måltid mad. Den flade varmestue var indtil lukningen i 2016 havnens sidste varmestue og fremstod i sit indre autentisk med oprindeligt inventar. Ved lukningen i 2016 blev der indrettet nye personalefaciliteter i et nyt havnehus på containerhavnen.
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1935, Den Gamle By.
","Longitude":10.213959217071533,"Latitude":56.15166734096454,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pybg2dcp/b775100_cd0061_022331.jpg"}],"Description":"I hjørnebygningen på Mindet 4 ligger ”Den flade varmestue”, som siden 1935 har været opholdsrum for havnearbejderne. Traditionelt blev havnearbejderne hyret fra dag til dag til læsse- og lossearbejde, og det var antallet af skibe i havnen, der afgjorde om der var arbejde nok til alle.
\nDer var ofte megen ventetid imellem arbejdet, og på havnen fandtes flere varmestuer, hvor havnearbejderne kunne få et måltid mad. Den flade varmestue var indtil lukningen i 2016 havnens sidste varmestue og fremstod i sit indre autentisk med oprindeligt inventar. Ved lukningen i 2016 blev der indrettet nye personalefaciliteter i et nyt havnehus på containerhavnen.
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1935, Den Gamle By.
"}],"Contact":{"Address":"Mindet 4, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3276,"Name":"Aarhus Flydedok","Description":"I 1945 startede drejer Hans Nielsen et reparations- og skibsbygningsværft, med en efterladt tysk militær flydedok på Aarhus Havn. Den fik navnet Aarhus Flydedok.
\nFlydedokken var et gigantisk stålfartøj, som kunne sænkes under skibe og hæve dem op over vandoverfladen i forbindelse med reparationer. Over 100 nybyggede skibe forlod Aarhus Flydedok, inden den lukkede i 1999.
\nTilbage står i dag værftets store kran, som kan løfte 120 ton. Derudover ses den store hal, Balticagade 21, med plads til byggeri af skibssektioner, og Malehallen, nr. 24. Bygningerne har siden 2002 været ejet af Olav de Linde, der lejer dem ud til virksomheder inden for shipping, logistik og spedition samt tøjfremstilling og design.
\nFoto: Børge Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.220589637756348,"Latitude":56.155416053839524,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gegft3l0/000140132-lille.jpg"}],"Description":"I 1945 startede drejer Hans Nielsen et reparations- og skibsbygningsværft, med en efterladt tysk militær flydedok på Aarhus Havn. Den fik navnet Aarhus Flydedok.
\nFlydedokken var et gigantisk stålfartøj, som kunne sænkes under skibe og hæve dem op over vandoverfladen i forbindelse med reparationer. Over 100 nybyggede skibe forlod Aarhus Flydedok, inden den lukkede i 1999.
\nTilbage står i dag værftets store kran, som kan løfte 120 ton. Derudover ses den store hal, Balticagade 21, med plads til byggeri af skibssektioner, og Malehallen, nr. 24. Bygningerne har siden 2002 været ejet af Olav de Linde, der lejer dem ud til virksomheder inden for shipping, logistik og spedition samt tøjfremstilling og design.
\nFoto: Børge Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Balticagade 18, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3281,"Name":"Mindet og åhavnen","Description":"Stedet, hvor Mindet og Europaplads i dag ligger, var i vikingetiden afgørende for dannelsen af Aarhus som by. Vikingerne brugte områdets sandbanker som anløbspladser for både, og omkring åen opstod i 900-tallet byen Aros, som på oldnordisk betyder ”åens munding”, imens Mindet betyder ”mundingen”. Senere kom byen til at hedde Aarhus.
\nI 1600-tallet lå der i området en skibsbyggeplads, et rebslageri og en blegeplads, hvor lærred og tøj blev vasket og afbleget. Derudover fandtes et militært skanseanlæg. Fra 1845 begyndte byggeriet af den moderne kysthavn.
\nI 1932-39 blev åen lagt i rør og oven på anlagdes Åboulevarden som trafikvej. Europaplads blev navngivet i 1961, og Mindet blev da reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem pladsen og Sydhavnsgade. Ved frilægninger i 1996, 2008 og 2014 blev åen atter genskabt, og et restaurant- og cafémiljø opstod.
\nFoto: Hammerschmidt Foto, ca. 1910, Stadsarkivet.
\nStedet, hvor Mindet og Europaplads i dag ligger, var i vikingetiden afgørende for dannelsen af Aarhus som by. Vikingerne brugte områdets sandbanker som anløbspladser for både, og omkring åen opstod i 900-tallet byen Aros, som på oldnordisk betyder ”åens munding”, imens Mindet betyder ”mundingen”. Senere kom byen til at hedde Aarhus.
\nI 1600-tallet lå der i området en skibsbyggeplads, et rebslageri og en blegeplads, hvor lærred og tøj blev vasket og afbleget. Derudover fandtes et militært skanseanlæg. Fra 1845 begyndte byggeriet af den moderne kysthavn.
\nI 1932-39 blev åen lagt i rør og oven på anlagdes Åboulevarden som trafikvej. Europaplads blev navngivet i 1961, og Mindet blev da reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem pladsen og Sydhavnsgade. Ved frilægninger i 1996, 2008 og 2014 blev åen atter genskabt, og et restaurant- og cafémiljø opstod.
\nFoto: Hammerschmidt Foto, ca. 1910, Stadsarkivet.
\nÅbent hele året.
\nI Teknik & Miljø har vi en vision om, at de offentlige toiletter i Aarhus skal være anderledes og overraske de besøgende.
Ordet offentligt toilet er ofte fyldt med en masse negative tanker og forestillinger om noget, der er klamt og beskidt, men sådan skal det ikke være i Aarhus. Vi ønsker at ændre den tanke – og det kan man faktisk godt, uden at det kommer til at koste en formue.
Filosofien er Aladdins hule. Det er ikke altid, at du kan aflæse udenpå, hvad du kommer til at møde inden i.
Det er fedt at opleve folks reaktioner, når man gør lidt ekstra ud af det…….. Som en bruger sagde: \"Det er jo pænere end det vi har derhjemme\".
\nNår man åbner døren til toilettet, skal folk sige: Hold da op, det havde jeg ikke lige regnet med.
\nSå god fornøjelse!
\nInfo om værket:
\nDette toilet ved Ørnereden at designet af arkitekterne Kristina Friis Simonsen og Henrik Højmose fra Teknik & Miljø.
\nIndvendigt er inspirationen taget fra skoven omkring og de store plader i galvaniseret stål er skåret ud med silhuetter af træer og grene. På Handicaptoilettet ses også silhuetten af en ørn på vingerne – det er jo på Ørnereden.
Bag pladerne er der lavet en lysvæg, hvor der er opsat LED-dioder bag LED-plexiglas, der spreder sig jævnt, så det fremstår som en samlet lyskilde. Indvendigt er alle overflader holdt en grøn farve – også lyset.
Åbent hele året.
\nI Teknik & Miljø har vi en vision om, at de offentlige toiletter i Aarhus skal være anderledes og overraske de besøgende.
Ordet offentligt toilet er ofte fyldt med en masse negative tanker og forestillinger om noget, der er klamt og beskidt, men sådan skal det ikke være i Aarhus. Vi ønsker at ændre den tanke – og det kan man faktisk godt, uden at det kommer til at koste en formue.
Filosofien er Aladdins hule. Det er ikke altid, at du kan aflæse udenpå, hvad du kommer til at møde inden i.
Det er fedt at opleve folks reaktioner, når man gør lidt ekstra ud af det…….. Som en bruger sagde: \"Det er jo pænere end det vi har derhjemme\".
\nNår man åbner døren til toilettet, skal folk sige: Hold da op, det havde jeg ikke lige regnet med.
\nSå god fornøjelse!
\nInfo om værket:
\nDette toilet ved Ørnereden at designet af arkitekterne Kristina Friis Simonsen og Henrik Højmose fra Teknik & Miljø.
\nIndvendigt er inspirationen taget fra skoven omkring og de store plader i galvaniseret stål er skåret ud med silhuetter af træer og grene. På Handicaptoilettet ses også silhuetten af en ørn på vingerne – det er jo på Ørnereden.
Bag pladerne er der lavet en lysvæg, hvor der er opsat LED-dioder bag LED-plexiglas, der spreder sig jævnt, så det fremstår som en samlet lyskilde. Indvendigt er alle overflader holdt en grøn farve – også lyset.
Fra 1893 til 1949 havde margarineproducenten OMA adresse i bygården, Vestergade 11. Navnet, OMA, står for Otto Mønsted Aarhus.
\nMønsted etablerede sig i 1865 som engroshandler i smør, korn og foderstoffer. I 1883 påbegyndte han som den første i Danmark en produktion af margarine, også kaldet kunstsmør, der for mange var et billigt alternativ til rigtigt smør. Fra 1893 og frem blev grunden bag gården bebygget med et stort fabriksanlæg.
\nI 1949 blev produktionen samlet på OMA's fabrik i København, og den aarhusianske fabrik blev revet ned i 1967 for at give plads til Magasins parkeringsplads. Det nuværende parkeringshus blev opført i 1993.
\nFoto: Thomas Pedersen, 1953.
","Longitude":10.20505964756012,"Latitude":56.157570103569114,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/izif2ahy/b775100-cd0227-071450.jpg"}],"Description":"Fra 1893 til 1949 havde margarineproducenten OMA adresse i bygården, Vestergade 11. Navnet, OMA, står for Otto Mønsted Aarhus.
\nMønsted etablerede sig i 1865 som engroshandler i smør, korn og foderstoffer. I 1883 påbegyndte han som den første i Danmark en produktion af margarine, også kaldet kunstsmør, der for mange var et billigt alternativ til rigtigt smør. Fra 1893 og frem blev grunden bag gården bebygget med et stort fabriksanlæg.
\nI 1949 blev produktionen samlet på OMA's fabrik i København, og den aarhusianske fabrik blev revet ned i 1967 for at give plads til Magasins parkeringsplads. Det nuværende parkeringshus blev opført i 1993.
\nFoto: Thomas Pedersen, 1953.
"}],"Contact":{"Address":"Vestergade 11, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3341,"Name":"Chokoladefabrikken Elvirasminde","Description":"Karréerne og gårdarealerne langs en stor del af Klostergade og Klosterport var oprindeligt et fabriksanlæg for fremstilling af chokolade, marcipan, bolsjer og karameller m.m.
\nFabrikken blev grundlagt i 1875 på Strandvejen under navnet Elvirasminde og var opkaldt efter grundlæggerens hustru, Elvira. Først i 1906 fik den til huse i Klostergade, og gennem udvidelser voksede antallet af bygninger til 25. I 1952 var der 250 ansatte.
\nDet røde bygningskompleks har referencer til engelsk industriarkitektur, og ornamenteringerne er input fra den antikke arkitektur.
\nFabrikken flyttede i 1967 til Skanderborg, hvor den i dag fremstiller flødeboller under navnet Samba. Bygningskomplekser har siden været hjemsted for kreative erhverv, diskoteker og caféer.
\nFoto: Emil Andersen Ebbesen, 1930.
","Longitude":10.206406116485594,"Latitude":56.158901510819646,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3emfkstp/b775100_cd0192_062377.jpg"}],"Description":"Karréerne og gårdarealerne langs en stor del af Klostergade og Klosterport var oprindeligt et fabriksanlæg for fremstilling af chokolade, marcipan, bolsjer og karameller m.m.
\nFabrikken blev grundlagt i 1875 på Strandvejen under navnet Elvirasminde og var opkaldt efter grundlæggerens hustru, Elvira. Først i 1906 fik den til huse i Klostergade, og gennem udvidelser voksede antallet af bygninger til 25. I 1952 var der 250 ansatte.
\nDet røde bygningskompleks har referencer til engelsk industriarkitektur, og ornamenteringerne er input fra den antikke arkitektur.
\nFabrikken flyttede i 1967 til Skanderborg, hvor den i dag fremstiller flødeboller under navnet Samba. Bygningskomplekser har siden været hjemsted for kreative erhverv, diskoteker og caféer.
\nFoto: Emil Andersen Ebbesen, 1930.
"}],"Contact":{"Address":"Klostergade 34, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3345,"Name":"Bangs Oliemølle","Description":"I gården bag nr. 50 her i Mejlgade, blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling hos Christian Bang og Søns Oliemølle.
\nFremstillingen foregik fra 1851 i det tre etager høje baghus med rundbuede vinduer, porte og hejseværk, der er fine industrielle bygningsdetaljer.
\nVed opførelsen lå baghuset ud til stranden, der før havnens anlæggelse lå lige bag Mejlgades haver og baggårde.
\nOliefremstilling var særdeles brandfarlig, og huset brændte derfor i 1871, men blev istandsat, hvorefter oliemøllen fortsatte driften frem til 1908.
\nFoto: Poul Pedersen, 1968.
\n\u00A0
","Longitude":10.213433504104612,"Latitude":56.159730007199144,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iizbhwyv/bang1968.jpg"}],"Description":"I gården bag nr. 50 her i Mejlgade, blev der fra 1832 presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling hos Christian Bang og Søns Oliemølle.
\nFremstillingen foregik fra 1851 i det tre etager høje baghus med rundbuede vinduer, porte og hejseværk, der er fine industrielle bygningsdetaljer.
\nVed opførelsen lå baghuset ud til stranden, der før havnens anlæggelse lå lige bag Mejlgades haver og baggårde.
\nOliefremstilling var særdeles brandfarlig, og huset brændte derfor i 1871, men blev istandsat, hvorefter oliemøllen fortsatte driften frem til 1908.
\nFoto: Poul Pedersen, 1968.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Mejlgade 50B, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3347,"Name":"Fællesbageriet","Description":"I gården bag den røde etageejendom nr. 16-18 ligger et gult pakhus fra 1867 med svalegang. I 1888 startede arbejderbevægelsen et mølleri og bageri her, som skulle forsyne byens arbejderbefolkning med brød. En periode blev der også drevet brændselshandel og bryggeri.
\nI en nu nedreven bygning stod der fire ovne med plads til at bage 408 brød ad gangen, og i forhuset mod gaden fandtes et brødudsalg. Med til komplekset hører også forhusene i bindingsværk fra 1700-tallet nr. 20 og 22.
\nBageriet flyttede i 1965 til Brabrand og blev omdøbt til Rutana.
\nFoto: Børge Venge, 1955. Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.210407972335815,"Latitude":56.15953184684184,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n3td11ji/b775100_cd0192_062371.jpg"}],"Description":"I gården bag den røde etageejendom nr. 16-18 ligger et gult pakhus fra 1867 med svalegang. I 1888 startede arbejderbevægelsen et mølleri og bageri her, som skulle forsyne byens arbejderbefolkning med brød. En periode blev der også drevet brændselshandel og bryggeri.
\nI en nu nedreven bygning stod der fire ovne med plads til at bage 408 brød ad gangen, og i forhuset mod gaden fandtes et brødudsalg. Med til komplekset hører også forhusene i bindingsværk fra 1700-tallet nr. 20 og 22.
\nBageriet flyttede i 1965 til Brabrand og blev omdøbt til Rutana.
\nFoto: Børge Venge, 1955. Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3349,"Name":"Lynfabrikken","Description":"I gåden bag Vestergade 49 ligger den kreative virksomhed Lynfabrikken i en tidligere fabriksbygning, som har bevaret et rustikt, industrielt præg.
\nBygningen er opført i 1949 med en funktionel symmetrisk ruminddeling, et godt lysindfald gennem store vinduer i jernrammer og et hejseværk i midten.
\nI bygningens seks værksteder var der over tid virksomheder inden for konfektion, metal, possement (dvs. pyntekanter og borter til polstrede møbler), lystryk, fremstilling af gebisser og porcelænsbrænderi.
\nSiden 2002 har Lynfabrikken indrettet en stor del af bygningen til café, galleri og kontorhotel for programmører, grafiske designere og coaches m.fl.
\nFoto: Kristian Buhl Thomsen, 2010.
\nI gåden bag Vestergade 49 ligger den kreative virksomhed Lynfabrikken i en tidligere fabriksbygning, som har bevaret et rustikt, industrielt præg.
\nBygningen er opført i 1949 med en funktionel symmetrisk ruminddeling, et godt lysindfald gennem store vinduer i jernrammer og et hejseværk i midten.
\nI bygningens seks værksteder var der over tid virksomheder inden for konfektion, metal, possement (dvs. pyntekanter og borter til polstrede møbler), lystryk, fremstilling af gebisser og porcelænsbrænderi.
\nSiden 2002 har Lynfabrikken indrettet en stor del af bygningen til café, galleri og kontorhotel for programmører, grafiske designere og coaches m.fl.
\nFoto: Kristian Buhl Thomsen, 2010.
\nOmkring 1909-15 var Aarhus førende i verden inden for produktion af tidens stumfilm, og aarhusianske film blev set i lande som Frankrig og Tyskland. Et minde herom ses i gården bag Nørre Allé 13, hvor bygningen for Dansk Filmfabrik ligger.
\nFilmfabrikken blev startet i 1912 af Thomas S. Hermansen, der både stod bag filmoptagelser, filmudlejning og biografer. Bag de tilmurede vinduesnicher i gavlen lå fabrikkens mørkekammer. I taget var der oprindeligt store vinduer, som gav masser af lys til et atelier.
\nDansk Filmfabrik nåede på godt et år at producere 20 film, inden den gik konkurs i 1913. Nogle af scenerne blev optaget i gården.
\nFoto: Poul Pedersen, 1980. Aarhus Stadsarkiv.
\nOmkring 1909-15 var Aarhus førende i verden inden for produktion af tidens stumfilm, og aarhusianske film blev set i lande som Frankrig og Tyskland. Et minde herom ses i gården bag Nørre Allé 13, hvor bygningen for Dansk Filmfabrik ligger.
\nFilmfabrikken blev startet i 1912 af Thomas S. Hermansen, der både stod bag filmoptagelser, filmudlejning og biografer. Bag de tilmurede vinduesnicher i gavlen lå fabrikkens mørkekammer. I taget var der oprindeligt store vinduer, som gav masser af lys til et atelier.
\nDansk Filmfabrik nåede på godt et år at producere 20 film, inden den gik konkurs i 1913. Nogle af scenerne blev optaget i gården.
\nFoto: Poul Pedersen, 1980. Aarhus Stadsarkiv.
\nI Aarhus Kunstakademis bygning blev der tidligere fremstillet tobak og cigarer. Hjørnebygningen blev opført i 1821 i empirestil af købmand Peder Funder, der startede en tobaksfabrik.
\nI 1870 blev virksomheden overtaget af J.E. Schmalfeld, der udvidede fabrikken med den gule toetagers bygning med støbejernsvinduer langs Grønnegade.
\nTobaksfabrikken fortsatte frem til 1971, hvor den blev overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni.
\nFoto: Emil Andersen Ebbesen, 1930. Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.202752947807312,"Latitude":56.15750039512805,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/my1owyii/b775100_cd0062_022365.jpg"}],"Description":"I Aarhus Kunstakademis bygning blev der tidligere fremstillet tobak og cigarer. Hjørnebygningen blev opført i 1821 i empirestil af købmand Peder Funder, der startede en tobaksfabrik.
\nI 1870 blev virksomheden overtaget af J.E. Schmalfeld, der udvidede fabrikken med den gule toetagers bygning med støbejernsvinduer langs Grønnegade.
\nTobaksfabrikken fortsatte frem til 1971, hvor den blev overtaget af Skandinavisk Tobakskompagni.
\nFoto: Emil Andersen Ebbesen, 1930. Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Vestergade 29, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3358,"Name":"Klichéfabrikken","Description":"Fra 1931 til 1999 rummede den kasseformede bygning Hammerschmidts Klichéfabrik, der var grundlagt i 1892.
\nKlichéer var zinkplader, som blev brugt, når man på tryk skulle gengive illustrationer i bøger, aviser og reklamer m.m.
\nI bygningen blev motiverne affotograferet og ætset i pladerne. De brede vinduer gav lys til store ateliersale, som bl.a. rummede Danmarks største fotografiapparat.
\nBygningens arkitektur og konstruktioner i jernbeton gav angiveligt i 1935 inspiration til Daells Varehus’ funktionalistiske bygning i København.
\nFoto: Poul Pedersen, 1975. Aarhus Stadsarkiv.
\nFra 1931 til 1999 rummede den kasseformede bygning Hammerschmidts Klichéfabrik, der var grundlagt i 1892.
\nKlichéer var zinkplader, som blev brugt, når man på tryk skulle gengive illustrationer i bøger, aviser og reklamer m.m.
\nI bygningen blev motiverne affotograferet og ætset i pladerne. De brede vinduer gav lys til store ateliersale, som bl.a. rummede Danmarks største fotografiapparat.
\nBygningens arkitektur og konstruktioner i jernbeton gav angiveligt i 1935 inspiration til Daells Varehus’ funktionalistiske bygning i København.
\nFoto: Poul Pedersen, 1975. Aarhus Stadsarkiv.
\nI porten i den palæagtige røde bygning ses en række indrammede genoptryk af gamle avisforsider, der vidner om, at bygningen fra 1923 til 1964 fungerede som bladhus for Jyllands-Posten.
\nI lokaler mod gaden lå avisens redaktion, imens der i den første gård var trykkeri. Trykkeriet flyttede dog i 1950 ind i en funktionalistisk bygning i den bagerste gård. Siden Jyllands-Postens flytning har bygningerne over tid rummet diskotek, kontorerhverv og et arkitektfirma.
\nJyllands-Posten kan du nu finde i Sydhavnskvarteret - og du læse om deres nye hovedsæde her på app'en. Bare søg efter Jyllands-Posten!
\nFoto: Kristian Buhl Thomsen, 2010. Aarhus Stadsarkiv.
\nI porten i den palæagtige røde bygning ses en række indrammede genoptryk af gamle avisforsider, der vidner om, at bygningen fra 1923 til 1964 fungerede som bladhus for Jyllands-Posten.
\nI lokaler mod gaden lå avisens redaktion, imens der i den første gård var trykkeri. Trykkeriet flyttede dog i 1950 ind i en funktionalistisk bygning i den bagerste gård. Siden Jyllands-Postens flytning har bygningerne over tid rummet diskotek, kontorerhverv og et arkitektfirma.
\nJyllands-Posten kan du nu finde i Sydhavnskvarteret - og du læse om deres nye hovedsæde her på app'en. Bare søg efter Jyllands-Posten!
\nFoto: Kristian Buhl Thomsen, 2010. Aarhus Stadsarkiv.
\nI 1846 startede P.V. Stampe i et hus i Fiskergade et farveri, som i de følgende fire årtier udviklede sig til en stor klædefabrik ud mod Åboulevarden og Mindebrogade.
\nI 1890 var der 60 ansatte fordelt på syv bygninger, og i 1901 opførtes der en moderne fabriksbygning i røde mursten mod åen.
\nFabrikken ledte i alle årene forurenet spildevand direkte ud i åen. Da den dengang beskidte å i 1930’erne blev lagt i rør og overdækket, blev fabriksbygningerne revet ned for at gøre plads til en udvidelse af Mindebroen, og alle spor af fabrikken er i dag væk.
\nFoto: Bernhard Andreas Thun, 1920.
\nI 1846 startede P.V. Stampe i et hus i Fiskergade et farveri, som i de følgende fire årtier udviklede sig til en stor klædefabrik ud mod Åboulevarden og Mindebrogade.
\nI 1890 var der 60 ansatte fordelt på syv bygninger, og i 1901 opførtes der en moderne fabriksbygning i røde mursten mod åen.
\nFabrikken ledte i alle årene forurenet spildevand direkte ud i åen. Da den dengang beskidte å i 1930’erne blev lagt i rør og overdækket, blev fabriksbygningerne revet ned for at gøre plads til en udvidelse af Mindebroen, og alle spor af fabrikken er i dag væk.
\nFoto: Bernhard Andreas Thun, 1920.
\nDen Grønne Ambassade er hjemsted for Smag på Aarhus og rummer masser af inspiration, aktiviteter og deling af viden om haver, byrum, og alt det spiselige, naturen omkring os gemmer på. Tag et kig i de mange spændende bøger om byhaver og naturens spisekammer. I ny og næ laver vi smagsprøver af råvarer fra naturen omkring Aarhus. Det kunne være æblechutney, saft af mjødurt eller urtepesto. Du er velkommen til at kigge i vores mappe med opskrifter og tage en med hjem. Bryg en kande kaffe eller lav dig en kop te med de friske urter fra vores plantekasser. Slå dig ned og fordyb dig.
\nGår du med tanker om, hvordan du kan skabe noget i dit kvarter, så vend det med os, mens kaffen brygger. Måske drømmer du om en æblelund, bærbuske på legepladsen, en byhave eller… Vi udforsker gerne idéen sammen med dig.
\nHvis du drømmer om at skabe noget, der ikke handler om at dyrke eller samle spiselige råvarer, kan du vende det med Samskab Aarhus. Vi har bl.a. hjulpet andre aarhusianere videre med deres idéer om at plante vilde blomster på gaden, anlægge en BMX-bane, adoptere et forsømt grønt areal, lave hundelufterpark, arrangere naturture for andre aarhusianere og meget andet. Vi glæder os til at høre om, hvad du har lyst til at lave i dit kvarter.
\nHer kan du kan læse om åbningstider og meget mere eller du kan følge Smag på Aarhus' facebook side her.
\nFoto: Kirstine Mengel
","Longitude":10.209598,"Latitude":56.156696,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gx1bg5uf/kirstine-mengel-13-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b0hj0nl1/kirstine-mengel-9-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1pjdj2je/kirstine-mengel-12-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mqlipzpu/kirstine-mengel-2-lille.jpg"}],"Description":"Den Grønne Ambassade er hjemsted for Smag på Aarhus og rummer masser af inspiration, aktiviteter og deling af viden om haver, byrum, og alt det spiselige, naturen omkring os gemmer på. Tag et kig i de mange spændende bøger om byhaver og naturens spisekammer. I ny og næ laver vi smagsprøver af råvarer fra naturen omkring Aarhus. Det kunne være æblechutney, saft af mjødurt eller urtepesto. Du er velkommen til at kigge i vores mappe med opskrifter og tage en med hjem. Bryg en kande kaffe eller lav dig en kop te med de friske urter fra vores plantekasser. Slå dig ned og fordyb dig.
\nGår du med tanker om, hvordan du kan skabe noget i dit kvarter, så vend det med os, mens kaffen brygger. Måske drømmer du om en æblelund, bærbuske på legepladsen, en byhave eller… Vi udforsker gerne idéen sammen med dig.
\nHvis du drømmer om at skabe noget, der ikke handler om at dyrke eller samle spiselige råvarer, kan du vende det med Samskab Aarhus. Vi har bl.a. hjulpet andre aarhusianere videre med deres idéer om at plante vilde blomster på gaden, anlægge en BMX-bane, adoptere et forsømt grønt areal, lave hundelufterpark, arrangere naturture for andre aarhusianere og meget andet. Vi glæder os til at høre om, hvad du har lyst til at lave i dit kvarter.
\nHer kan du kan læse om åbningstider og meget mere eller du kan følge Smag på Aarhus' facebook side her.
\nFoto: Kirstine Mengel
"}],"Contact":{"Address":" Sankt Clemens Torv 3, 8000 Aarhus C ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3371,"Name":"Marselisborg Dyrehave","Description":"Kan du lide at komme helt tæt på dyr? Så skal du tage din familie med i Marselisborg Dyrehave. Her kan du nemlig se både sikadyr, dådyr og vildsvin, og der er også ænder i søerne.
\nHjortene er nemme at finde mellem træerne og på bakkerne, mens I går tur. Og du kan komme helt tæt på dådyrene og sikadyrene og fodre dem. De kan ikke tåle brød og pasta, men husk at tage æbler og gulerødder med, for det elsker de. Du skal dog altid sørge for at holde god afstand til dyrene. Især i brunsttiden og når hjortene har små kalve, kan de vende deres aggression mod mennesker.
Vildsvinene har deres egen indhegning, som du kan se og læse om udefra.
Dyrehaven er åben fra solopgang til solnedgang og ligger i Thorskoven, der er en del af Marselisborg Skovene med masser af plads til leg og gode vandreture. Husk madpakken, for der er masser af borde og bænke, hvor I kan nyde lidt medbragt frokost eller en lækker snack.
\nAf hensyn til dyrene, må du ikke tage hunde med, cykle, jogge, lave orienteringsløb eller samle kastanjer og agern, da det er dyrenes foder. Du må til gengæld gerne fotografere, filme, kælke og stå på ski om vinteren. Dyrehaven er let at komme til, og der er gode parkeringsmuligheder ved Ørneredevej.
\nFølg med på Dyrehavens facebookside her.
\nFotonr. 1: RUNI Photopop
\nFoto nr. 2: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.21892,"Latitude":56.123075,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/235fogz0/efteraar-i-aarhus-bambi-i-skoven-i-aarhus-1200px_-runi.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qulorwp3/dyrehaven-aidin.jpg"}],"Description":"Kan du lide at komme helt tæt på dyr? Så skal du tage din familie med i Marselisborg Dyrehave. Her kan du nemlig se både sikadyr, dådyr og vildsvin, og der er også ænder i søerne.
\nHjortene er nemme at finde mellem træerne og på bakkerne, mens I går tur. Og du kan komme helt tæt på dådyrene og sikadyrene og fodre dem. De kan ikke tåle brød og pasta, men husk at tage æbler og gulerødder med, for det elsker de. Du skal dog altid sørge for at holde god afstand til dyrene. Især i brunsttiden og når hjortene har små kalve, kan de vende deres aggression mod mennesker.
Vildsvinene har deres egen indhegning, som du kan se og læse om udefra.
Dyrehaven er åben fra solopgang til solnedgang og ligger i Thorskoven, der er en del af Marselisborg Skovene med masser af plads til leg og gode vandreture. Husk madpakken, for der er masser af borde og bænke, hvor I kan nyde lidt medbragt frokost eller en lækker snack.
\nAf hensyn til dyrene, må du ikke tage hunde med, cykle, jogge, lave orienteringsløb eller samle kastanjer og agern, da det er dyrenes foder. Du må til gengæld gerne fotografere, filme, kælke og stå på ski om vinteren. Dyrehaven er let at komme til, og der er gode parkeringsmuligheder ved Ørneredevej.
\nFølg med på Dyrehavens facebookside her.
\nFotonr. 1: RUNI Photopop
\nFoto nr. 2: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej 6, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"}]},{"Id":3372,"Name":"Vilhelmsborg","Description":"Vilhelmsborg Skov er udflugtsstedet, hvor du mærker historiens vingesus. Her kan du vandre i bøgeskoven, plukke anemoner eller forfriske dig ved Kærlighedskilden.
\nBøgeskovens søjlehaller og dybe skrænter ned mod Giber Å danner smukke landskaber. Tæt på herregården bugter Giber Å sig igennem ådalen og videre ned igennem skoven.
\nDet er et besøg værd og et godt sted at nyde sin medbragte madpakke.
Vilhelmsborg: Herregården Vilhelmsborg ligger malerisk i udkanten af Vilhelmsborg Skov i et karakteristisk herregårdslandskab med åbne marker, historiske bygninger og gamle alléer. Stedet blev i baroniets tid besøgt af mange prominente gæster. H.C. Andersen havde et ophold på Vilhelmsborg, som efter sigende afspejles i nogle af hans eventyr.
De gamle avlsbygninger huser i dag Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg. Det er en oplevelse at kigge ind i de højloftede avlsbygninger og se de imponerende heste på nærmeste hold.
","Longitude":10.192436,"Latitude":56.067617,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wkildrpf/vilhemsborg-skov-1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ow3hfhto/vilhemsborg-skov-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/glqiacnn/træfigur-vilhelmsborg-skov-1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/31qcpxae/træfigur-vilhelmsborg-skov-7-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zvjpqbbl/træfigur-vilhelmsborg-skov-6-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/frwowgbt/træfigur-vilhelmsborg-skov-5-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zqgf40e3/træfigur-vilhelmsborg-skov-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uvwdwnzn/træfigur-vilhelmsborg-skov-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cbznr1so/træfigur-vilhelmsborg-skov-4-lille.jpg"}],"Description":"Vilhelmsborg Skov er udflugtsstedet, hvor du mærker historiens vingesus. Her kan du vandre i bøgeskoven, plukke anemoner eller forfriske dig ved Kærlighedskilden.
\nBøgeskovens søjlehaller og dybe skrænter ned mod Giber Å danner smukke landskaber. Tæt på herregården bugter Giber Å sig igennem ådalen og videre ned igennem skoven.
\nDet er et besøg værd og et godt sted at nyde sin medbragte madpakke.
Vilhelmsborg: Herregården Vilhelmsborg ligger malerisk i udkanten af Vilhelmsborg Skov i et karakteristisk herregårdslandskab med åbne marker, historiske bygninger og gamle alléer. Stedet blev i baroniets tid besøgt af mange prominente gæster. H.C. Andersen havde et ophold på Vilhelmsborg, som efter sigende afspejles i nogle af hans eventyr.
De gamle avlsbygninger huser i dag Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg. Det er en oplevelse at kigge ind i de højloftede avlsbygninger og se de imponerende heste på nærmeste hold.
"}],"Contact":{"Address":"Vilhelmsborg Alle, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Drikkevand","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ee0mb1my/rent-drikkevand.png"}]},{"Id":3538,"Name":"Hørret Skov","Description":"Hørret Skov er et meget gammelt skovområde, som rummer talrige fortidsminder og spor fra både bondestenalderen, jernalder og historisk tid og frem til i dag. Skovområdet ligger i det kuperede moræneområde syd for Højbjerg, Aarhus. Oprindeligt var skoven en græsningsskov for omkringliggende gårde. Den brug ophørte med fredskovsforordningen i 1805, hvorefter skoven overgik til Vilhelmsborgs Gods. Siden 1973 har skoven været ejet af Aarhus Kommune.
\nDu kan læse meget mere om Hørret Skov her.
","Longitude":10.205504894256592,"Latitude":56.08720684072044,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4uwbapqp/hørret-skov-1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jdffdsng/hørret-skov-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lxibff2x/hørret-skov-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uflhuosn/hørret-skov-4-lille.jpg"}],"Description":"Hørret Skov er et meget gammelt skovområde, som rummer talrige fortidsminder og spor fra både bondestenalderen, jernalder og historisk tid og frem til i dag. Skovområdet ligger i det kuperede moræneområde syd for Højbjerg, Aarhus. Oprindeligt var skoven en græsningsskov for omkringliggende gårde. Den brug ophørte med fredskovsforordningen i 1805, hvorefter skoven overgik til Vilhelmsborgs Gods. Siden 1973 har skoven været ejet af Aarhus Kommune.
\nDu kan læse meget mere om Hørret Skov her.
"}],"Contact":{"Address":" Hørretvej, 8320 Mårslet ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3540,"Name":"Lillering Skov","Description":"Lillering Skov er et område med storstensgrave og små og store høje foruden velbevarede jernalderagre. Der foruden
rummer området et stort antal kulturhistoriske elementer som skovdiger, ledsten og stenkister.
De arkæologiske spor tyder på, at området har været beboet i bondestenalderen og i bronzealder og jernalder.
\nOvervejende er der tale om rundhøje, gravhøje fra oldtiden og yngre sten- eller bronzealder, men enkelte bopladser og spor af jernproduktion og agerbrug er også registreret i området. Der er gjort enkeltfund af neolitiske økser på markerne nær Tåstrup Moses østkant og ildsten fra jernalder ved Tåstrup Sø. En undersøgelse af marksystemernes udbredelse i Lillering Skov indikerer endvidere, at der er ikke mindre end fem nordsydgående hulveje fra oldtiden.
\nDu kan læse meget mere om Lillering Skov her.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":9.980179,"Latitude":56.137478,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vrxiegho/opdag-aarhus_gorm-branderup0121.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pwmjxxv3/opdag-aarhus_gorm-branderup0123.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iznbcmuc/opdag-aarhus_gorm-branderup0122.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mdhb2qkr/opdag-aarhus_gorm-branderup0124.jpg"}],"Description":"Lillering Skov er et område med storstensgrave og små og store høje foruden velbevarede jernalderagre. Der foruden
rummer området et stort antal kulturhistoriske elementer som skovdiger, ledsten og stenkister.
De arkæologiske spor tyder på, at området har været beboet i bondestenalderen og i bronzealder og jernalder.
\nOvervejende er der tale om rundhøje, gravhøje fra oldtiden og yngre sten- eller bronzealder, men enkelte bopladser og spor af jernproduktion og agerbrug er også registreret i området. Der er gjort enkeltfund af neolitiske økser på markerne nær Tåstrup Moses østkant og ildsten fra jernalder ved Tåstrup Sø. En undersøgelse af marksystemernes udbredelse i Lillering Skov indikerer endvidere, at der er ikke mindre end fem nordsydgående hulveje fra oldtiden.
\nDu kan læse meget mere om Lillering Skov her.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Rødlundvej, 8462 Harlev J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3541,"Name":"Kvottrup Skov","Description":"Skovområde med diger, højryggede agre, hulveje og høje. Der er placeret dige rundt om størstedelen af skoven. Syd for skoven er der vandhuller i tidligere tørvegrave. Området er sammenhængende med herregårdslandskabet omkring Ristrup.
\nDu kan læse mere om Kvottrup Skov her.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.078057,"Latitude":56.224777,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0ufltcxx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0599.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k0fdjgxc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0598.jpg"}],"Description":"Skovområde med diger, højryggede agre, hulveje og høje. Der er placeret dige rundt om størstedelen af skoven. Syd for skoven er der vandhuller i tidligere tørvegrave. Området er sammenhængende med herregårdslandskabet omkring Ristrup.
\nDu kan læse mere om Kvottrup Skov her.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Brushøjvej, 8382 Hinnerup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3542,"Name":"Horsehave og Havskov","Description":"Kystnært skovområde med mange fortidsminder. Der er adskillige høje i de to skove, mest mellemstore gravhøje, formodentlig fra stenalderen, samt flere områder med højryggede agre.
\nDu kan læse meget mere om Horsehave og Havskov her.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.344809,"Latitude":56.272757,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sjzp1hor/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0786.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r4fdrwhq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0787.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nswhj3jt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0790.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dl3bo4s5/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0791.jpg"}],"Description":"Kystnært skovområde med mange fortidsminder. Der er adskillige høje i de to skove, mest mellemstore gravhøje, formodentlig fra stenalderen, samt flere områder med højryggede agre.
\nDu kan læse meget mere om Horsehave og Havskov her.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vosnæsvej, 8541 Skødstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3545,"Name":"Storskov og Lilleskov","Description":"Skovområder på sydsiden af Aarhus Ådal med mange fortidsminder. I skovene er der flere gravhøje, bl.a. den betydelige Barritshøj.
\nFra historisk tid er der desuden højryggede agre, stenkistebroer og stendiger. Skovene er i fysisk sammenhæng til herregårdslandskaberne omkring Constantinsborg.
\nDu kan læse meget mere om Storskov og Lilleskov her.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.092258,"Latitude":56.140753,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ngbde4lo/opdag-aarhus_gorm-branderup0222.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4xjpitvr/opdag-aarhus_gorm-branderup0224.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nk0hp2nl/opdag-aarhus_gorm-branderup0223.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1locdkqq/opdag-aarhus_gorm-branderup0225.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/icbkd52j/opdag-aarhus_gorm-branderup0227.jpg"}],"Description":"Skovområder på sydsiden af Aarhus Ådal med mange fortidsminder. I skovene er der flere gravhøje, bl.a. den betydelige Barritshøj.
\nFra historisk tid er der desuden højryggede agre, stenkistebroer og stendiger. Skovene er i fysisk sammenhæng til herregårdslandskaberne omkring Constantinsborg.
\nDu kan læse meget mere om Storskov og Lilleskov her.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Søholmvej, 8260 Viby","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3561,"Name":"Hundeskov i Risskov","Description":"I den sydlige ende af Riis Skov kan din hund gå frit (så frem du har fuld kontrol over hunden, og viser hensyn til andre) i et ikke indhegnet område. Følg skiltene med hvor du må lufte din hund frit.\u00A0
\nOmrådet er 10 hektar stort.\u00A0
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
","Longitude":10.221930742263794,"Latitude":56.170733771470346,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nlad5ku0/gule-æbler-i-sol.jpg"}],"Description":"I den sydlige ende af Riis Skov kan din hund gå frit (så frem du har fuld kontrol over hunden, og viser hensyn til andre) i et ikke indhegnet område. Følg skiltene med hvor du må lufte din hund frit.\u00A0
\nOmrådet er 10 hektar stort.\u00A0
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
"}],"Contact":{"Address":"Dronning Magrethes vej, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3562,"Name":"Enslev","Description":"Enslev er en landsby i Østjylland med under tohundrede indbyggere. Enslev ligger 19 kilometer nord for Randers og 14 kilometer syd for Hadsund.
\nLæs mere om landsbyen Enslev her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.071769,"Latitude":56.09537,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aksbgufd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0559.jpg"}],"Description":"Enslev er en landsby i Østjylland med under tohundrede indbyggere. Enslev ligger 19 kilometer nord for Randers og 14 kilometer syd for Hadsund.
\nLæs mere om landsbyen Enslev her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hovvejen 58, 8361 Hasselager","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3563,"Name":"Elev","Description":"Byen Elev kendes tilbage til 1431, hvor byen benævnes som Edeløffue. Byen blev udskiftet i 1798.
\nElev har en smuk landskabelig placering i et bakket landskab, der falder mod Egådalen syd og øst for byen. Fra den højtliggende landsby er der vidt udsyn over det storbakkede landskab og Aarhusbugten. I den sydlige del af landsbyen ligger den lille, kullede romanske kvaderstenskirke, der kendetegner landsbyen fra det lavereliggende landskab mod syd.
\nDen tidligere gård- og husbebyggelse lå regelmæssigt placeret omkring en rektangulær forte, hvor ud fra markerne efter udskiftningen lå i stjerneform. Ved udskiftningen var der ni gårde i Elev, og af disse har seks bevaret deres regelmæssige placeringer omkring den gamle forte, der i dag er bebygget med ældre landhuse og nyere parcelhuse.
\nDu kan læse meget mere om Elev her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.197941,"Latitude":56.241802,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/woppkddv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0704.jpg"}],"Description":"Byen Elev kendes tilbage til 1431, hvor byen benævnes som Edeløffue. Byen blev udskiftet i 1798.
\nElev har en smuk landskabelig placering i et bakket landskab, der falder mod Egådalen syd og øst for byen. Fra den højtliggende landsby er der vidt udsyn over det storbakkede landskab og Aarhusbugten. I den sydlige del af landsbyen ligger den lille, kullede romanske kvaderstenskirke, der kendetegner landsbyen fra det lavereliggende landskab mod syd.
\nDen tidligere gård- og husbebyggelse lå regelmæssigt placeret omkring en rektangulær forte, hvor ud fra markerne efter udskiftningen lå i stjerneform. Ved udskiftningen var der ni gårde i Elev, og af disse har seks bevaret deres regelmæssige placeringer omkring den gamle forte, der i dag er bebygget med ældre landhuse og nyere parcelhuse.
\nDu kan læse meget mere om Elev her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Høvej 2, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3567,"Name":"Hasle Bakker","Description":"Bakkerne i den østlige ende af Skjoldhøj-kilen blev i en 10-års-periode bygget af overskudsjord fra anlægsarbejder forskellige steder i kommunen.
\nDe tre små ”bjerge” stod færdige i 2007. På toppen af det nordligste bjerg, Spiralen, står man 100 m over havets overflade.
Der er en storslået udsigt ind over Århus By, å-dalen og til Mols Bjerge. Mod vest kan man i klart vejr se helt til Himmelbjerget.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.1428,"Latitude":56.170792,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gzkjyept/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0518.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ngpdfcgp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0519.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1lfjhrqd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0520.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pcxbltap/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0521.jpg"}],"Description":"Bakkerne i den østlige ende af Skjoldhøj-kilen blev i en 10-års-periode bygget af overskudsjord fra anlægsarbejder forskellige steder i kommunen.
\nDe tre små ”bjerge” stod færdige i 2007. På toppen af det nordligste bjerg, Spiralen, står man 100 m over havets overflade.
Der er en storslået udsigt ind over Århus By, å-dalen og til Mols Bjerge. Mod vest kan man i klart vejr se helt til Himmelbjerget.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bronzealdervej, 8210 Aarhus V","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3568,"Name":"Urskoven/Skjoldhøjskoven","Description":"I forlængelse af Skjoldhøjkilen ligger Skjoldhøjskoven, eller Urskoven. Dele af skoven er henlagt som urørt skov, hvilket betyder, at der hverken fældes eller plantes træer. Skoven får lov til at passe sig selv, og der skabes en naturlig dynamik i skoven, der skaber gode vækstbetingelser for organismer, der er afhængige af dødt træ.
\nI det lille stykke med urørt skov er der vand i skovbunden, der får skoven til at fremstå som en rigtig naturskov. Gennem det våde område er der anlagt en bro, der går ind og ud mellem træerne, og som sikrer de besøgende tørre sko ved gennemgang. Skjoldhøjkilen har et rigt plante- og dyreliv, og søer og vandhuller er hjemsted for fisk og forskellige paddearter.
\nI området er placeret en lille læringsplatform, en firkantet bro hvor man ligge og se ned i vandet i den våde perioder eller hvor man kan balancere af sted mellem faststående stylter.
\nOmrådet er velegnet til skoleaktiviteter hvor man har behov for at studere dyre- og plantelivet i et vådområde.
\nDer findes parkeringsmulighed flere steder langs Skjoldhøjvej.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.113459,"Latitude":56.171657,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rorf0eb4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0546.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x1xnpfwb/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0547.jpg"}],"Description":"I forlængelse af Skjoldhøjkilen ligger Skjoldhøjskoven, eller Urskoven. Dele af skoven er henlagt som urørt skov, hvilket betyder, at der hverken fældes eller plantes træer. Skoven får lov til at passe sig selv, og der skabes en naturlig dynamik i skoven, der skaber gode vækstbetingelser for organismer, der er afhængige af dødt træ.
\nI det lille stykke med urørt skov er der vand i skovbunden, der får skoven til at fremstå som en rigtig naturskov. Gennem det våde område er der anlagt en bro, der går ind og ud mellem træerne, og som sikrer de besøgende tørre sko ved gennemgang. Skjoldhøjkilen har et rigt plante- og dyreliv, og søer og vandhuller er hjemsted for fisk og forskellige paddearter.
\nI området er placeret en lille læringsplatform, en firkantet bro hvor man ligge og se ned i vandet i den våde perioder eller hvor man kan balancere af sted mellem faststående stylter.
\nOmrådet er velegnet til skoleaktiviteter hvor man har behov for at studere dyre- og plantelivet i et vådområde.
\nDer findes parkeringsmulighed flere steder langs Skjoldhøjvej.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Holmstrupgårdvej, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3569,"Name":"Klatreområde Folkestedet","Description":"Klatreområdet ved Folkestedet er lavet med boulders med en klippeagtige silhuet og er placeret i parken lige ved siden af Folkestedet. (Bouldering er at sammenligne med klatring på rigtige klipper i naturen).
\nAarhus Klatreklub står for væggen og ændrer løbende ”problemer”, som de kalder klatreruterne.
\nOver tid kommer der nye udfordringer, og ”problemerne” vil variere i sværhedsgrader. (Dette er angivet med forskellige farver).
\nPlaceringen ved Folkestedet giver anledning til et socialt møde mellem Folkestedets besøgende/spisende og de udøvende klatrere. Rundt om boulderne er parkens bakkeformation trukket med ind, som både gør det muligt at opholde sig på dem og samtidig skaber det et rum for nærhed ved aktiviteterne.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.193976759910583,"Latitude":56.15550568383684,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3ekeezmf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0734.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t5ucdc2l/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0739.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rubj2l2n/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0737.jpg"}],"Description":"Klatreområdet ved Folkestedet er lavet med boulders med en klippeagtige silhuet og er placeret i parken lige ved siden af Folkestedet. (Bouldering er at sammenligne med klatring på rigtige klipper i naturen).
\nAarhus Klatreklub står for væggen og ændrer løbende ”problemer”, som de kalder klatreruterne.
\nOver tid kommer der nye udfordringer, og ”problemerne” vil variere i sværhedsgrader. (Dette er angivet med forskellige farver).
\nPlaceringen ved Folkestedet giver anledning til et socialt møde mellem Folkestedets besøgende/spisende og de udøvende klatrere. Rundt om boulderne er parkens bakkeformation trukket med ind, som både gør det muligt at opholde sig på dem og samtidig skaber det et rum for nærhed ved aktiviteterne.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Carl Blocks Gade 28, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3570,"Name":"Træklatring i Havreballe Skov","Description":"Træklatring i Havreballe Skov indbyder til at du kan kravle til vejrs i skovens træer, og mærke vindens susen i trækronerne.
\nHavreballe Skov er en bynær skov tæt på Tivoli Friheden og Aarhus Stadion. Skoven består i høj grad af gammel løvskov med flere egnede klatretræer. Træklatring er tilladt her, som et af tre steder i Aarhus Kommunes grønne områder. Det udpegede område afgrænses af den åbne lysning Kalvehaven og vejene: Skovbrynet og Kongevejen.
\nAnsvar:
\nTilladelse gives på følgende vilkår
\nPraktisk information:
\nDer er mulighed for parkering ved Aarhus Stadion.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.205075740814209,"Latitude":56.1385989626455,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1jrhqhyt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0411.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0hqgoogx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0412.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hjuje3jz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0413.jpg"}],"Description":"Træklatring i Havreballe Skov indbyder til at du kan kravle til vejrs i skovens træer, og mærke vindens susen i trækronerne.
\nHavreballe Skov er en bynær skov tæt på Tivoli Friheden og Aarhus Stadion. Skoven består i høj grad af gammel løvskov med flere egnede klatretræer. Træklatring er tilladt her, som et af tre steder i Aarhus Kommunes grønne områder. Det udpegede område afgrænses af den åbne lysning Kalvehaven og vejene: Skovbrynet og Kongevejen.
\nAnsvar:
\nTilladelse gives på følgende vilkår
\nPraktisk information:
\nDer er mulighed for parkering ved Aarhus Stadion.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kongevejen, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3571,"Name":"Træklatring i Høskoven","Description":"I Høskoven kan du kravle til vejrs i skovens træer, og mærke vindens susen i trækronerne.
\nHøskoven ligger op til den sydlige motorsvejsudfletning og ud mod et lille kolonihaveområde tæt på Brabrand Sø. Skoven består i høj grad af gammel løvskov med flere egnede klatretræer. Træklatring er tilladt her som et af tre steder i Aarhus Kommunes grønne områder. Det udpegede område ligger mellem den sti, der går under motorvejen og ud til Brabrandstien og de åbne enge ved Døde Å. Skovbrynet ud mod engene rummer flere velegnede klatretræer.
\nAnsvar
\nTilladelse gives på følgende vilkår:
\nPraktisk information:
\nDer er mulighed for parkering ved kolonihaverne ud til Brabrandstien.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.137012004852295,"Latitude":56.131058826069314,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e3bjlwga/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0433.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xjbn3k5e/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0436.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jofhcxbo/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0437.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tcmh1jkf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0439.jpg"}],"Description":"I Høskoven kan du kravle til vejrs i skovens træer, og mærke vindens susen i trækronerne.
\nHøskoven ligger op til den sydlige motorsvejsudfletning og ud mod et lille kolonihaveområde tæt på Brabrand Sø. Skoven består i høj grad af gammel løvskov med flere egnede klatretræer. Træklatring er tilladt her som et af tre steder i Aarhus Kommunes grønne områder. Det udpegede område ligger mellem den sti, der går under motorvejen og ud til Brabrandstien og de åbne enge ved Døde Å. Skovbrynet ud mod engene rummer flere velegnede klatretræer.
\nAnsvar
\nTilladelse gives på følgende vilkår:
\nPraktisk information:
\nDer er mulighed for parkering ved kolonihaverne ud til Brabrandstien.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tæt ved Norringholmsvej, kolonihaverne, Brabrandstien, Viby J. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3572,"Name":"Træklatring i Vestereng Skov","Description":"I Vestereng Skov kan du kravle til vejrs i skovens træer, og mærke vindens susen i trækronerne.
\nVesterengområdet er et gammelt militært øvelsesterræn, hvilket de mange bunkere og voldanlæg vidner om. Vestereng består af både åbne græsarealer og gammel løvskov. Træklatring er tilladt her, som et af tre steder i Aarhus Kommunes grønne områder.
\nTræklatringsområdet er ca. 1 ha stort med ældre, blandet løvskov, og ligger i den østlige del af skoven - på googlekortet kan du se området, når du zoomer ind.
\n
Ansvar:
Tilladelse gives på følgende vilkår:
\nPraktisk information:
\nDer er mulighed for parkering på Bodøvej.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.183839,"Latitude":56.186344,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gvtkqjho/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0616.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w31gwqzc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0617.jpg"}],"Description":"I Vestereng Skov kan du kravle til vejrs i skovens træer, og mærke vindens susen i trækronerne.
\nVesterengområdet er et gammelt militært øvelsesterræn, hvilket de mange bunkere og voldanlæg vidner om. Vestereng består af både åbne græsarealer og gammel løvskov. Træklatring er tilladt her, som et af tre steder i Aarhus Kommunes grønne områder.
\nTræklatringsområdet er ca. 1 ha stort med ældre, blandet løvskov, og ligger i den østlige del af skoven - på googlekortet kan du se området, når du zoomer ind.
\n
Ansvar:
Tilladelse gives på følgende vilkår:
\nPraktisk information:
\nDer er mulighed for parkering på Bodøvej.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bodøvej, ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3573,"Name":"Bananen (park)","Description":"Som navnet indikerer, er parken formet som en banan og går som en kile ind i et boligområde i Skødstrup.
\nDet langstrakte græsareal er udstyret med en cykelsti, og områdets beboere bruger parken til hundeluftning, gennemgang og boldspil.
\nI parken er der tre bænke, hvor man kan sidde og nyde udsigten over Aarhus Bugt.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.309333205223082,"Latitude":56.27498629199556,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2lklftux/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0781.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jstgmasc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0782.jpg"}],"Description":"Som navnet indikerer, er parken formet som en banan og går som en kile ind i et boligområde i Skødstrup.
\nDet langstrakte græsareal er udstyret med en cykelsti, og områdets beboere bruger parken til hundeluftning, gennemgang og boldspil.
\nI parken er der tre bænke, hvor man kan sidde og nyde udsigten over Aarhus Bugt.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Fyrrevænget 1, 8541 Skødstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3574,"Name":"Bavneparken","Description":"Bavneparken er beliggende mellem Koltvej og Kolt Østervej.
\nTerrænet i parken er domineret af åbne græsarealer, med stedvise beplantninger af træer, og i parken findes et lille vandhul. Bavneparken har et stisystem, der gør den velegnet til spadsereture, og områdets børn bruger parken til leg og boldspil.
\nBavneparken kan bookes til arrangementer her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.089290142059326,"Latitude":56.10885789866428,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/calgiewi/opdag-aarhus_gorm-branderup0087.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nhnm0kfi/opdag-aarhus_gorm-branderup0088.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hevlsb2m/opdag-aarhus_gorm-branderup0089.jpg"}],"Description":"Bavneparken er beliggende mellem Koltvej og Kolt Østervej.
\nTerrænet i parken er domineret af åbne græsarealer, med stedvise beplantninger af træer, og i parken findes et lille vandhul. Bavneparken har et stisystem, der gør den velegnet til spadsereture, og områdets børn bruger parken til leg og boldspil.
\nBavneparken kan bookes til arrangementer her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3575,"Name":"Botanisk Have","Description":"Botanisk Have er den store, centrale park der ligger mellem Den Gamle By, Langelandsgade og Vestre Ringgade. Den kuperede park er karakteriseret af velplejede blomsterbede samt store græsarealer med indplantede, specielle buske og træer fra hele verden. Du kan gå en tur på de mange asfaltbelagte stier og nyde parkens hyggelige stemning.
\nI parkens vestlige hjørne er en gammel Amfiscene på godt 3.000 m2 med plads til ca. 2.000 tilskuere.
\nØnsker du at afholde et arrangement i Botanisk Have?
\nPå græsarealer og Poppelpladsen (parkens parkeringsplads) er der mulighed for at afholde visse former for arrangementer. Som udgangspunkt kan arrangementer på græsarealerne kun afholdes i perioden fra ca. 1. april til 30. september.
\nDer kan ansøges om afholdelse af arrangementer i Botanisk have her
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.192415714263916,"Latitude":56.16131226618379,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cu3frd3s/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0639.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p1ym45re/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0642.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2vajcowu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0640.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zcflyi3w/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0638.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l5gnqzjt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0641.jpg"}],"Description":"Botanisk Have er den store, centrale park der ligger mellem Den Gamle By, Langelandsgade og Vestre Ringgade. Den kuperede park er karakteriseret af velplejede blomsterbede samt store græsarealer med indplantede, specielle buske og træer fra hele verden. Du kan gå en tur på de mange asfaltbelagte stier og nyde parkens hyggelige stemning.
\nI parkens vestlige hjørne er en gammel Amfiscene på godt 3.000 m2 med plads til ca. 2.000 tilskuere.
\nØnsker du at afholde et arrangement i Botanisk Have?
\nPå græsarealer og Poppelpladsen (parkens parkeringsplads) er der mulighed for at afholde visse former for arrangementer. Som udgangspunkt kan arrangementer på græsarealerne kun afholdes i perioden fra ca. 1. april til 30. september.
\nDer kan ansøges om afholdelse af arrangementer i Botanisk have her
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Peter Holms Vej 2, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3576,"Name":"Bækvejsparken","Description":"Bækvejsparken dækker et areal på 2 hektar og er placeret centralt i et parcelhuskvarter i Malling.
\nI parken er der græsarealer og en legeplads med fjederdyr, sandkasse, gynger og rutschebane, som områdets børn benytter sig af.
\nEt stiforløb forbinder parken med det nærliggende boligområde.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.190235,"Latitude":56.033343,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gceaofht/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0248.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qy2n1zmy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0249.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ktuiivus/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0250.jpg"}],"Description":"Bækvejsparken dækker et areal på 2 hektar og er placeret centralt i et parcelhuskvarter i Malling.
\nI parken er der græsarealer og en legeplads med fjederdyr, sandkasse, gynger og rutschebane, som områdets børn benytter sig af.
\nEt stiforløb forbinder parken med det nærliggende boligområde.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3577,"Name":"Bådeplads - Stadevej","Description":"Med udsigt over Brabrand Sø ligger Bådeplads – Stadevej, hvor der flere gange årligt emmer af aktivitet på bådepladsen, når spejdere og lokale foreninger afholder arrangementer på det åbne græsareal.
\nDer er affaldsstativer og bænke på arealet, man kan benytte sig af, hvis man ønsker at nyde udsigten over Brabrand Sø.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.098585,"Latitude":56.150016,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gkppapfw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0469.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hyhl5s3m/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0470.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/j00fda01/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0471.jpg"}],"Description":"Med udsigt over Brabrand Sø ligger Bådeplads – Stadevej, hvor der flere gange årligt emmer af aktivitet på bådepladsen, når spejdere og lokale foreninger afholder arrangementer på det åbne græsareal.
\nDer er affaldsstativer og bænke på arealet, man kan benytte sig af, hvis man ønsker at nyde udsigten over Brabrand Sø.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Stadevej, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3578,"Name":"Engdalsgårdsparken","Description":"I Engdalsgårdsparken risler bækken under de store piletræer, og i parkens nordlige ende findes Beders bedste kælkebakke.\u00A0
\nParken dækker et areal på 5 hektar, og har et stort stinet, der gør den velegnet til løbeture og gåture med hunden. Der er flere vandhuller og gode muligheder for at undersøge vanddyr i bækken, som løber midt gennem parken. Der er opstillet bænke rundt omkring, og om vinteren benytter områdets børn sig flittigt af de gode kælkebakker.
\nArealet kan bookes til arrangementer her.
","Longitude":10.20656,"Latitude":56.059218,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bthfstse/engdalsgårdsparken-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mpelpqfp/engdalsgårdsparken-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/20wdgurj/engdalsgårdsparken-4-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x0nnxndo/engdalsgårdsparken-1-lille.jpg"}],"Description":"I Engdalsgårdsparken risler bækken under de store piletræer, og i parkens nordlige ende findes Beders bedste kælkebakke.\u00A0
\nParken dækker et areal på 5 hektar, og har et stort stinet, der gør den velegnet til løbeture og gåture med hunden. Der er flere vandhuller og gode muligheder for at undersøge vanddyr i bækken, som løber midt gennem parken. Der er opstillet bænke rundt omkring, og om vinteren benytter områdets børn sig flittigt af de gode kælkebakker.
\nArealet kan bookes til arrangementer her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3581,"Name":"Forteparken","Description":"Forteparken er et langstrakt græsareal, der er omkranset af boligkvarterer på toppen af Vejlbybakken. Der er gode stier i parken, der er afskærmet fra de omkringliggende villaer af træer og buske, og en fin blomstereng skaber liv i parken.
\nFlere af områdets beboere går ture i parken eller lufte deres hunde på de grønne arealer, mens børnene leger på legepladsen, der ligger ca. midt i parken.
\nLegepladsen har klatrestativ, gynger, sandkasse, legehus og balancebomme, og i nærheden af legepladsen er der et bordbænkesæt, hvor forældrene kan holde øje med børnene, mens de leger.
\nDer er opstillet bænke og affaldsstativer flere steder i parken.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.222327709197998,"Latitude":56.195213099935614,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kpedia5a/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0982.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yshoqgyb/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0987.jpg"}],"Description":"Forteparken er et langstrakt græsareal, der er omkranset af boligkvarterer på toppen af Vejlbybakken. Der er gode stier i parken, der er afskærmet fra de omkringliggende villaer af træer og buske, og en fin blomstereng skaber liv i parken.
\nFlere af områdets beboere går ture i parken eller lufte deres hunde på de grønne arealer, mens børnene leger på legepladsen, der ligger ca. midt i parken.
\nLegepladsen har klatrestativ, gynger, sandkasse, legehus og balancebomme, og i nærheden af legepladsen er der et bordbænkesæt, hvor forældrene kan holde øje med børnene, mens de leger.
\nDer er opstillet bænke og affaldsstativer flere steder i parken.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Nyholsmvej, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3582,"Name":"Skårupgård og Todbjergtårnet","Description":"Den gamle herregård, Skårupgård, var indtil 1522 krongods.
Under Christian den 2.’s turbulente regeringstid overgik Skårupgård til privat eje. Todbjergtårnet på bakken
mod nord er opført i 1927. Oprindeligt lå her en mølle og efterfølgende en anselig varde af træ. Stedet hørte under Skårupgård, og de højt placerede bygningsværker kunne ses helt ude fra Århus Bugt, når herremanden kom sejlende hjem fra Sjælland.
I dag er Skårupgård et stort ridesportcenter.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.212973,"Latitude":56.251243,"Contents":[{"CategoryId":8287,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zrffgfrs/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0665.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/th0fnlbj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0663.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cx0lt4jn/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0666.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3oonm4s1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0667.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vgtl4fhp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0668.jpg"}],"Description":"Den gamle herregård, Skårupgård, var indtil 1522 krongods.
Under Christian den 2.’s turbulente regeringstid overgik Skårupgård til privat eje. Todbjergtårnet på bakken
mod nord er opført i 1927. Oprindeligt lå her en mølle og efterfølgende en anselig varde af træ. Stedet hørte under Skårupgård, og de højt placerede bygningsværker kunne ses helt ude fra Århus Bugt, når herremanden kom sejlende hjem fra Sjælland.
I dag er Skårupgård et stort ridesportcenter.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skårupgårdvej 103, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":3584,"Name":"Egådalen - en tunneldal","Description":"Et fint kig over Egådalen mod Helgenæs. Dalen er opstået som en tunneldal under sidste istid. Den er 1,5 km bred og 6 km lang. Efter istidens afslutning for ca. 11.000 år siden var dalen en vandfyldt fjord. Landhævninger og aflejringer har siden tørlagt bunden. Tunneldale opstår under isen modsat smeltevandsdale.
Både i jægerstenalderen og kort tid i vikingetiden strakte vandet sig ind til det nuværende Randersvej.
Efter mange års dræning og dyrkning af afgrøder er Egådalen igen delvist vandfyldt. Midt i dalen finder man Egå Engsø, som blev etableret som ”rensningsanlæg” i 2006 og i dag fremstår som et eldorado for fuglene - bl.a. arter som også levede i Danmark efter istiden.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.190281,"Latitude":56.226389,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xqnki1ou/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0775.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e5wiomul/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0777.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xa2dolum/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0778.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y1zn3ckx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0779.jpg"}],"Description":"Et fint kig over Egådalen mod Helgenæs. Dalen er opstået som en tunneldal under sidste istid. Den er 1,5 km bred og 6 km lang. Efter istidens afslutning for ca. 11.000 år siden var dalen en vandfyldt fjord. Landhævninger og aflejringer har siden tørlagt bunden. Tunneldale opstår under isen modsat smeltevandsdale.
Både i jægerstenalderen og kort tid i vikingetiden strakte vandet sig ind til det nuværende Randersvej.
Efter mange års dræning og dyrkning af afgrøder er Egådalen igen delvist vandfyldt. Midt i dalen finder man Egå Engsø, som blev etableret som ”rensningsanlæg” i 2006 og i dag fremstår som et eldorado for fuglene - bl.a. arter som også levede i Danmark efter istiden.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Elstedvej, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3585,"Name":"Ajstrup Strand","Description":"Ajstrup Strand ligger cirka 15 km. fra Aarhus centrum i et naturskønt område. Stranden blev tildelt det blå flag i 2011, og den fine sandstrand bliver årligt besøgt af mange mennesker, der kommer for at bade og nyde solen i de smukke omgivelser.
\nDer er flere toiletter ved Ajstrup Strand – herunder et handicaptoilet.\u00A0
\nDet er muligt at parkere både i den sydlige og nordlige ende af Ajstrup Strand. Begge parkeringspladser har indkørsel fra Ajstrup Strandvej.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.270324,"Latitude":56.039979,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/25ol0ps2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0261.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1r0jc1v2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0262.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t24nrcvo/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0263.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0eilxizs/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0266.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/35yh21wo/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0267.jpg"}],"Description":"Ajstrup Strand ligger cirka 15 km. fra Aarhus centrum i et naturskønt område. Stranden blev tildelt det blå flag i 2011, og den fine sandstrand bliver årligt besøgt af mange mennesker, der kommer for at bade og nyde solen i de smukke omgivelser.
\nDer er flere toiletter ved Ajstrup Strand – herunder et handicaptoilet.\u00A0
\nDet er muligt at parkere både i den sydlige og nordlige ende af Ajstrup Strand. Begge parkeringspladser har indkørsel fra Ajstrup Strandvej.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Ajstrup Strandvej, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3591,"Name":"Fiskerhøj","Description":"Det lille areal ligger i Studstrup ned til vandet og om sommeren er arealet velbesøgt af områdets beboere. Foruden badebro og redningspost, er det muligt at leje en lille bådplads til en jolle eller en mindre fiskebåd. Der er et primitivt slæbested.
\nGræsarealet, der fører ned til stranden, er udstyret med bordbænkesæt, affaldsstativer, som man kan benytte sig af, hvis man vil indtage sin madpakke ved stranden eller nyde den smukke udsigt over vandet.
\nDer er mulighed for parkering ved indkørsel ad Studstrup Strandvej.
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.346357,"Latitude":56.257322,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4xenk25t/fiskerhøj-strand-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d12eolna/fiskerhøj-strand.jpg"}],"Description":"Det lille areal ligger i Studstrup ned til vandet og om sommeren er arealet velbesøgt af områdets beboere. Foruden badebro og redningspost, er det muligt at leje en lille bådplads til en jolle eller en mindre fiskebåd. Der er et primitivt slæbested.
\nGræsarealet, der fører ned til stranden, er udstyret med bordbænkesæt, affaldsstativer, som man kan benytte sig af, hvis man vil indtage sin madpakke ved stranden eller nyde den smukke udsigt over vandet.
\nDer er mulighed for parkering ved indkørsel ad Studstrup Strandvej.
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Studstrup Strandvej, 8541 Skødstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3592,"Name":"Skæring Strandpark","Description":"Syd for Kaløvig Bådelaug ligger Skæring Strandpark. Strandparken ligger ved siden af lystbådehavnen mod nord og Skæring Hede mod syd. Der er udsigt ud over Aarhus Bugt og til Studstrupværket. Der går en sti igennem strandparken.
\nVejene ned til arealet er private og man skal derfor parkere ved Åstrup Strandvej og gå de sidste 250-300 meter. Stranden er udstyret med redningspost, og der er opstillet bænke og affaldsstativer.
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.339748,"Latitude":56.240779,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sthftmxq/skæring-strandpark-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qald2104/skæring-strandpark.jpg"}],"Description":"Syd for Kaløvig Bådelaug ligger Skæring Strandpark. Strandparken ligger ved siden af lystbådehavnen mod nord og Skæring Hede mod syd. Der er udsigt ud over Aarhus Bugt og til Studstrupværket. Der går en sti igennem strandparken.
\nVejene ned til arealet er private og man skal derfor parkere ved Åstrup Strandvej og gå de sidste 250-300 meter. Stranden er udstyret med redningspost, og der er opstillet bænke og affaldsstativer.
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Åstrup Strandvej, 8250 Egå","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3593,"Name":"Skæring Hede","Description":"Skæring Hede er et tidligere skydeområde beliggende i et sommerhusområde tæt på havet. Terrænet består af skovbeplantning af fyr og birk og mindre hedearealer. Der er en smuk udsigt over vandet. Tæt på vandet er der opstillet en mindesten for fem danske modstandsfolk, der blev henrettet under 2, verdenskrig. Der er plantet et egetræ til minde om hver af de fem henrettede.
\nDet er muligt at parkere ved indgangen til arealet ved Åstrup Strandvej. På Skæring Hede er der en grejbase. Grejet skal bookes før brug.
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.338461,"Latitude":56.236993,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3vgl1tde/skæring-hede.jpg"}],"Description":"Skæring Hede er et tidligere skydeområde beliggende i et sommerhusområde tæt på havet. Terrænet består af skovbeplantning af fyr og birk og mindre hedearealer. Der er en smuk udsigt over vandet. Tæt på vandet er der opstillet en mindesten for fem danske modstandsfolk, der blev henrettet under 2, verdenskrig. Der er plantet et egetræ til minde om hver af de fem henrettede.
\nDet er muligt at parkere ved indgangen til arealet ved Åstrup Strandvej. På Skæring Hede er der en grejbase. Grejet skal bookes før brug.
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Åstrup Strandvej, 8250 Egå","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3594,"Name":"Naturareal ved Grønspættevej","Description":"Arealet ved Grønspættevej grænser op til et sommerhusområde i Skæring, og det egner sig perfekt til den stille strandgæst. Der er en fin sandstrand, som er forsynet med en redningspost, og man kan slappe af på det tilstødende græsareal, der har en lille kirsebærlund og en varieret beplantning af fyr og eg. På græsarealet er der opstillet affaldsstativer og bordbænkesæt, hvorfra man kan nyde udsigten over havet.
\nDet er muligt at parkere på parkeringspladsen på Grønspættevej.
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.332173,"Latitude":56.233291,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hvzls5zu/naturareal-ved-grønspættevej.jpg"}],"Description":"Arealet ved Grønspættevej grænser op til et sommerhusområde i Skæring, og det egner sig perfekt til den stille strandgæst. Der er en fin sandstrand, som er forsynet med en redningspost, og man kan slappe af på det tilstødende græsareal, der har en lille kirsebærlund og en varieret beplantning af fyr og eg. På græsarealet er der opstillet affaldsstativer og bordbænkesæt, hvorfra man kan nyde udsigten over havet.
\nDet er muligt at parkere på parkeringspladsen på Grønspættevej.
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Grønspættevej, 8250 Egå","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":3595,"Name":"Slugten","Description":"Slugten er en fin badestrand i Skæring. Den er velegnet til handicappede, og er udstyret med bordbænkesæt og grillplads tilpasset kørestolsbrugere.
\nDet er muligt at parkere på Havbakkevej ved indkørsel ad Skæring Havvej.
\nStranden har en redningspost.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.307911,"Latitude":56.227199,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tfbcda44/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0804.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ir0bcrvr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0805.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/emuix2or/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0806.jpg"}],"Description":"Slugten er en fin badestrand i Skæring. Den er velegnet til handicappede, og er udstyret med bordbænkesæt og grillplads tilpasset kørestolsbrugere.
\nDet er muligt at parkere på Havbakkevej ved indkørsel ad Skæring Havvej.
\nStranden har en redningspost.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Havbakkevej, 8250 Egå","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":3596,"Name":"Tålfor Strand","Description":"Tålfor Strand er beliggende i Egå, og man kan spadsere til Egå Marina ved at følge stien, der forbinder de to strandområder. På varme sommerdage kan man riste pølser på bålpladsen, der er udstyret med en grillrist. I nærheden af bålpladsen er der opstillet bordbænkesæt og af-faldsstativer. På stranden er der en badebro.
\nDer er mulighed for parkering ved indkørsel ad Skæring Strandvej.
\nBålpladsen kan med fordel bookes før brug.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.300511,"Latitude":56.222261,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3b4n0brs/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0808.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wp4lbp5d/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0807.jpg"}],"Description":"Tålfor Strand er beliggende i Egå, og man kan spadsere til Egå Marina ved at følge stien, der forbinder de to strandområder. På varme sommerdage kan man riste pølser på bålpladsen, der er udstyret med en grillrist. I nærheden af bålpladsen er der opstillet bordbænkesæt og af-faldsstativer. På stranden er der en badebro.
\nDer er mulighed for parkering ved indkørsel ad Skæring Strandvej.
\nBålpladsen kan med fordel bookes før brug.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skæring Strandvej, 8250 Egå","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":3597,"Name":"Egå Marina","Description":"De åbne græsarealer ligger i forlængelse af lystbådehavnen og er afskærmet fra havnen af skovbevoksning. Arealet er velegnet til friluftsaktiviteter som drageflyvning og boldspil, og gennem det grønne område går der en sti, der gør Egå Marina velegnet til gåture. På de åbne arealer er der opstillet flere bænke, hvor man kan sidde og nyde udsigten over vandet.
\nDer er mulighed for parkering på havnen.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.288289,"Latitude":56.210622,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nwdo0sdy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1019.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jdwn0mzy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1020.jpg"}],"Description":"De åbne græsarealer ligger i forlængelse af lystbådehavnen og er afskærmet fra havnen af skovbevoksning. Arealet er velegnet til friluftsaktiviteter som drageflyvning og boldspil, og gennem det grønne område går der en sti, der gør Egå Marina velegnet til gåture. På de åbne arealer er der opstillet flere bænke, hvor man kan sidde og nyde udsigten over vandet.
\nDer er mulighed for parkering på havnen.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Egå Marina, Egå Havvej, 8250 Egå.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3598,"Name":"Bellevue Strandpark","Description":"Den populære strandpark ligger i Risskov, og på varme sommerdage valfarter aarhusianerne til den fine sandstrand, der er udstyret med to badebroer. Det store græsareal, der fører ned til stranden, er velegnet til solbadning, og man kan nyde udsigten over vandet fra de betonbænke, der er opstillet på græsarealerne og digerne. Strandparken er udstyret med en legeplads, og hvis børnene bliver trætte af at bygge sandslotte, kan de benytte sig af de mange legeredskaber på legepladsen.
\nDen ene badebro er tilgængelig for handicappede, da den er i forlængelse af en lang træbro, der går hen over sandet.
\nStrandparken er udstyret med en redningspost.
\nDer er en kiosk og toiletfaciliteter ved Bellevue Strandpark, og der er mulighed for parkering på Fortevej.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.24872,"Latitude":56.190932,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yycbrd03/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1002.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lxuoj33x/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1003.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/naegv4ui/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1004.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2kuhn30m/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1005.jpg"}],"Description":"Den populære strandpark ligger i Risskov, og på varme sommerdage valfarter aarhusianerne til den fine sandstrand, der er udstyret med to badebroer. Det store græsareal, der fører ned til stranden, er velegnet til solbadning, og man kan nyde udsigten over vandet fra de betonbænke, der er opstillet på græsarealerne og digerne. Strandparken er udstyret med en legeplads, og hvis børnene bliver trætte af at bygge sandslotte, kan de benytte sig af de mange legeredskaber på legepladsen.
\nDen ene badebro er tilgængelig for handicappede, da den er i forlængelse af en lang træbro, der går hen over sandet.
\nStrandparken er udstyret med en redningspost.
\nDer er en kiosk og toiletfaciliteter ved Bellevue Strandpark, og der er mulighed for parkering på Fortevej.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Fortevej, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"}]},{"Id":3599,"Name":"Risskov Strandpark","Description":"En fin badestrand og et åbent græsareal udgør Risskov Strandpark, der ligger for foden af Psykiatrisk Hospital. Strandparken er velbesøgt om sommeren, og det store græsareal, der fører ned til stranden, er velegnet til solbadning. Græsarealet er brudt af bueformede bede med smukke klitroser, der skærmer for de opstillede betonbænke. Herfra kan man nyde udsigten over vandet. Arealet er velegnet til boldspil eller opsætning af drage.
\nDer er mulighed for parkering ved indkørsel ad Rolighedsvej.
\nStrandparken er ikke handicapvenlig, da eneste adgangsvej er via stejl trappe over jernbanen.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.238298,"Latitude":56.184381,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5ufbc5yx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0995.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ebfj2axm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0996.jpg"}],"Description":"En fin badestrand og et åbent græsareal udgør Risskov Strandpark, der ligger for foden af Psykiatrisk Hospital. Strandparken er velbesøgt om sommeren, og det store græsareal, der fører ned til stranden, er velegnet til solbadning. Græsarealet er brudt af bueformede bede med smukke klitroser, der skærmer for de opstillede betonbænke. Herfra kan man nyde udsigten over vandet. Arealet er velegnet til boldspil eller opsætning af drage.
\nDer er mulighed for parkering ved indkørsel ad Rolighedsvej.
\nStrandparken er ikke handicapvenlig, da eneste adgangsvej er via stejl trappe over jernbanen.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Rolighedsvej, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3600,"Name":"Stranden nedenfor Varna","Description":"Denne strand ligger neden for Varna Palæet. Der er en flot adgang til stranden med Varna Palæet, skov, klippede hække og åudløb som kulisse. Der er en flot udsigt ind over Aarhus by fra stranden. Stranden er et populært sted for vielser.
\nDer er parkeringsmulighed på Thorsmøllevej. Der er bænke og skraldespande ved stranden samt en redningspost. Der er ingen badebro.
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.21806,"Latitude":56.124892,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gbyllc1p/stranden.jpg"}],"Description":"Denne strand ligger neden for Varna Palæet. Der er en flot adgang til stranden med Varna Palæet, skov, klippede hække og åudløb som kulisse. Der er en flot udsigt ind over Aarhus by fra stranden. Stranden er et populært sted for vielser.
\nDer er parkeringsmulighed på Thorsmøllevej. Der er bænke og skraldespande ved stranden samt en redningspost. Der er ingen badebro.
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3601,"Name":"Ballehage Strand","Description":"Ballehage Strand er en dejlig naturstrand, som er placeret i smukke omgivelser ved Marselisborgskoven, 4 km syd for Aarhus centrum. Udover flotte omgivelser er der også gode faciliteter med en stor badebro, toiletter og omklædning med bad og parkeringspladser oppe i skoven.
","Longitude":10.226524,"Latitude":56.120529,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w3ykmhux/ballehage-lille.jpg"}],"Description":"Ballehage Strand er en dejlig naturstrand, som er placeret i smukke omgivelser ved Marselisborgskoven, 4 km syd for Aarhus centrum. Udover flotte omgivelser er der også gode faciliteter med en stor badebro, toiletter og omklædning med bad og parkeringspladser oppe i skoven.
"}],"Contact":{"Address":"Strandskovvej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3602,"Name":"Fiskermarken ved Moesgård","Description":"Enemærket er ejet af Moesgård Museum.
Arelaet bruges bl.a. til Vikingetræf, som foregår en gang om året en weekend i august.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.246177,"Latitude":56.085459,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v2we4ap5/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0305.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f12jaduq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0306.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kqihdisc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0307.jpg"}],"Description":"Enemærket er ejet af Moesgård Museum.
Arelaet bruges bl.a. til Vikingetræf, som foregår en gang om året en weekend i august.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skovmøllevej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3603,"Name":"Norsminde Strand","Description":"Stranden ligger nord for den hyggelige Norsminde Lystbådehavn. Der går en sti fra Norsminde Strand langs stranden og nordpå. Der er meget liv i forbindelse med Lystbådehavnen, som giver en hyggelig atmosfære i området. Norsminde Strand er statsejet.
\nDer er parkering nord for broen med indkørsel fra Norsmindevej.
Der er bordebænke sæt og en redningspost.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.266281,"Latitude":56.025692,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p1ulhyvu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0257.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0zvnzrl0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0258.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bt5ndmju/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0259.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5uqepil0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0260.jpg"}],"Description":"Stranden ligger nord for den hyggelige Norsminde Lystbådehavn. Der går en sti fra Norsminde Strand langs stranden og nordpå. Der er meget liv i forbindelse med Lystbådehavnen, som giver en hyggelig atmosfære i området. Norsminde Strand er statsejet.
\nDer er parkering nord for broen med indkørsel fra Norsmindevej.
Der er bordebænke sæt og en redningspost.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Norsminde, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3652,"Name":"Legeplads i Ekkodalen","Description":"I boligområde ved Stendalsvej i Aarhus V ligger denne legeplads, som henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et lille grønt område. Der er afskærmet mod trafik til 3 sider, men åbent ud mod den fjerde.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.180946588516235,"Latitude":56.17259430270071,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vwubqc22/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0564.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ym5axehu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0565.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kyrltfd5/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0566.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ditbcg3t/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0567.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z5djdbsh/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0568.jpg"}],"Description":"I boligområde ved Stendalsvej i Aarhus V ligger denne legeplads, som henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et lille grønt område. Der er afskærmet mod trafik til 3 sider, men åbent ud mod den fjerde.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Ekkodalen 7, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3653,"Name":"Legeplads ved Falkevej","Description":"Legepladsen ligger i et villakvarter på hjørnet af Falkevej og Nattergalevej i Aarhus V.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et lille grønt område. Der er afskærmet mod trafik ved hjælp af en bøgehæk.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.179412364959717,"Latitude":56.16855119073429,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/greh1wox/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0560.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1zbidoar/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0561.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lhaa0mqg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0562.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tfunqhfz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0563.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i et villakvarter på hjørnet af Falkevej og Nattergalevej i Aarhus V.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et lille grønt område. Der er afskærmet mod trafik ved hjælp af en bøgehæk.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Falkevej 15, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3654,"Name":"Legeplads i Forteparken","Description":"I Forteparken, mellem Skolesvinget og Ellebjergvej, i Risskov ligger denne legeplads, som henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Omgivelser: Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes store græsarealer der er velegnede til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.229816436767578,"Latitude":56.19553861616021,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kgrpedxf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0988.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tz4lf3q4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0983.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yebfjnji/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0990.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ki3ljui5/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0986.jpg"}],"Description":"I Forteparken, mellem Skolesvinget og Ellebjergvej, i Risskov ligger denne legeplads, som henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Omgivelser: Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes store græsarealer der er velegnede til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Agrivej 2, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3655,"Name":"Legeplads i Frederiksbjerg Bypark","Description":"Legepladsen ligger i Frederiksberg Bypark mellem Ankersgade og Læssøesgade. Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en petanquebane og mange træer og buske.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.189293622970581,"Latitude":56.14719609433729,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vstjtiul/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0651.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2dajdamw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0652.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w50kmr1t/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0653.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bhhckxqa/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0654.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i Frederiksberg Bypark mellem Ankersgade og Læssøesgade. Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en petanquebane og mange træer og buske.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Læssøesgade 22, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3656,"Name":"Legeforløb i Gjellerup Skov","Description":"Gå på opdagelse i Gjellerup Skov
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.14462947845459,"Latitude":56.150091656898326,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hctjed12/opdag-aarhus_gorm-branderup0022.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/az0aipy5/opdag-aarhus_gorm-branderup0023.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5l5nvaum/opdag-aarhus_gorm-branderup0024.jpg"}],"Description":"Gå på opdagelse i Gjellerup Skov
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Snapagervej 4a, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3657,"Name":"Legeplads i Harlev Bypark","Description":"Legepladsen ligger i den nordlige del af Harlev Bypark ved Næshøjvej. Legepladsen henvender sig til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en stor park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en bålplads - læs mere om bålpladser m.m. her
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":9.990402460098267,"Latitude":56.14631453300371,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/anxg5oab/opdag-aarhus_gorm-branderup0126.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mdhptdt1/opdag-aarhus_gorm-branderup0127.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/brkn5fcr/opdag-aarhus_gorm-branderup0128.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rcvl5rpn/opdag-aarhus_gorm-branderup0129.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i den nordlige del af Harlev Bypark ved Næshøjvej. Legepladsen henvender sig til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en stor park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en bålplads - læs mere om bålpladser m.m. her
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Araliavej 71, 8462 Harlev","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3658,"Name":"Legeplads i Havrebakken","Description":"Legepladsen ligger på et lille grønt areal langs cykelstien ved Havrebakken 26 i Århus N.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et lille grønt område i et villakvarter. Legepladsen ligger med god afstand til trafik. Ved siden af legepladsen ligger et græsareal der er velegnet til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.202704668045042,"Latitude":56.1828689033728,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3kyeh4gh/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0961.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/253nfs3j/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0960.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vs3hpxde/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0962.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fxhfse1b/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0963.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på et lille grønt areal langs cykelstien ved Havrebakken 26 i Århus N.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i et lille grønt område i et villakvarter. Legepladsen ligger med god afstand til trafik. Ved siden af legepladsen ligger et græsareal der er velegnet til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Havrebakken 26, 8200 Aarhus N.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3659,"Name":"Legeplads i Holme Bypark","Description":"Legepladsen ligger i Holme Bypark mellem Ringvej Syd og Bushøjvej i Højbjerg. Den henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt et areal til boldspil og mange æbletræer, som man gerne må plukke af. Læs mere om æblelunden her
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.180463790893555,"Latitude":56.11028411913811,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oeaduaia/opdag-aarhus_gorm-branderup0145.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ukpo5wal/opdag-aarhus_gorm-branderup0146.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sdnmsenx/opdag-aarhus_gorm-branderup0147.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hn0lfr0l/opdag-aarhus_gorm-branderup0148.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lubnkoms/opdag-aarhus_gorm-branderup0149.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i Holme Bypark mellem Ringvej Syd og Bushøjvej i Højbjerg. Den henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt et areal til boldspil og mange æbletræer, som man gerne må plukke af. Læs mere om æblelunden her
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bushøjvej 255, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3660,"Name":"Legeplads Hullet","Description":"Legepladsen ligger i en park ved Nedergårds Allé i Aarhus N og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år. Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt et græsareal til boldspil, en bålplads, en petanquebane, en basketballbane og mange blommetræer.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.179015398025513,"Latitude":56.20048548611371,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hb5dqhxi/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0611.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2n4dtql1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0612.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cfthgned/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0613.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i en park ved Nedergårds Allé i Aarhus N og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år. Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt et græsareal til boldspil, en bålplads, en petanquebane, en basketballbane og mange blommetræer.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Nedergårdsvej 12, 8200 Aarhus N.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3661,"Name":"Legeplads Hunderosevej","Description":"Legepladsen ligger på et grønt område ved Hunderosevej i Skødstrup og henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger på et lille grønt areal i et villakvarter med god afstand til trafik.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.3061842918396,"Latitude":56.267820666092845,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t0ohnyln/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0792.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gsgdomzj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0793.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/moxpzagd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0794.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på et grønt område ved Hunderosevej i Skødstrup og henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger på et lille grønt areal i et villakvarter med god afstand til trafik.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hunderosevej 5, 8541 Skødstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3669,"Name":"Navitas","Description":"Den stjerneformede bygning tæt ved vandet er tegnet af tegnestuen Kjær & Richter sammen med Christensen & Co Arkitekter.\u00A0 Bygningen er på 38.000 kvadratmeter og danner rammerne om hverdagen for 2.700 studerende, undervisere, forskere, iværksættere og virksomheder.
\nBygningen huser Aarhus Universitet (Ingeniørhøjskolen), Aarhus Maskinmesterskole og en række private virksomheder, blandt andet en del af Incuba med fokus på cleantech (erhvervspark for startup-virksomheder). Under bygningen findes en parkeringskælder med 450 offentlige p-pladser.
\nBygningen fungerer\u202Fmed sine mange og innovative energiløsninger som et laboratorium i skala 1:1. Byggeriet\u202Ffremstår som et internationalt fyrtårn for energibesparelser og anvendelse af energiteknologier, opført som\u202FEnergiklasse 1.
\nDerudover opfylder Navitas også principperne for integreret energidesign. Det betyder, at bygningen konstant tilpasser sig sine brugere med det lavest mulige energiforbrug. På taget af Navitas forsyner 1280 solceller bygningen med energi, og i de nederste etager afkøles bygningen med havvand. Navitas er forsynet med intelligent regulering af ilt- og lysniveau for at sikre et optimalt indeklima og arbejdsmiljø.
\nLæs om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.215347,"Latitude":56.158945,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pqtdo43a/navitas1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ejpldk5k/navitas-toppen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hj1nirar/navitas2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jrnjh2xs/navitas3.jpg"}],"Description":"Den stjerneformede bygning tæt ved vandet er tegnet af tegnestuen Kjær & Richter sammen med Christensen & Co Arkitekter.\u00A0 Bygningen er på 38.000 kvadratmeter og danner rammerne om hverdagen for 2.700 studerende, undervisere, forskere, iværksættere og virksomheder.
\nBygningen huser Aarhus Universitet (Ingeniørhøjskolen), Aarhus Maskinmesterskole og en række private virksomheder, blandt andet en del af Incuba med fokus på cleantech (erhvervspark for startup-virksomheder). Under bygningen findes en parkeringskælder med 450 offentlige p-pladser.
\nBygningen fungerer\u202Fmed sine mange og innovative energiløsninger som et laboratorium i skala 1:1. Byggeriet\u202Ffremstår som et internationalt fyrtårn for energibesparelser og anvendelse af energiteknologier, opført som\u202FEnergiklasse 1.
\nDerudover opfylder Navitas også principperne for integreret energidesign. Det betyder, at bygningen konstant tilpasser sig sine brugere med det lavest mulige energiforbrug. På taget af Navitas forsyner 1280 solceller bygningen med energi, og i de nederste etager afkøles bygningen med havvand. Navitas er forsynet med intelligent regulering af ilt- og lysniveau for at sikre et optimalt indeklima og arbejdsmiljø.
\nLæs om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"http://www.navitas-aarhus.dk/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3670,"Name":"Legeplads Indelukket","Description":"Legepladsen ligger i en park for enden af Elstedvænge i Lystrup, den henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt mange træer og buske.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.237374901771545,"Latitude":56.24398483534385,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wxclavvs/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0686.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w2znoobr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0682.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ryqlnd2m/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0683.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/h5gopthm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0684.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i en park for enden af Elstedvænge i Lystrup, den henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt mange træer og buske.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Elstedvænge 31, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3671,"Name":"Legeplads i Kasted","Description":"Legepladsen ligger på Kasted Byvej i Århus N.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i landsbyen Kasted. Der er en flot udsigt fra legepladsen, der er afskærmet fra trafikken.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.129644,"Latitude":56.207888,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/knfpiwzx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0605.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fqjjx4qa/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0602.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ouolbbqo/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0604.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w43dcjy1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0603.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Kasted Byvej i Århus N.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i landsbyen Kasted. Der er en flot udsigt fra legepladsen, der er afskærmet fra trafikken.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kasted Byvej 16B, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3672,"Name":"Legeplads i Kimbrerdalen","Description":"Legeplads i Kimbredalen.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.171000957489014,"Latitude":56.22801347142893,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ta1bm3vw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0770.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jealqqns/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0766.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3didyhdm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0773.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wtme54bw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0774.jpg"}],"Description":"Legeplads i Kimbredalen.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3673,"Name":"Legeplads i Kirkedammen","Description":"Legepladsen ligger på Frederiksberg ved Kirkedammen i Aarhus C og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i et boligområde og er afskærmet mod trafikken.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.178691,"Latitude":56.140279,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4e4hla4r/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0881.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4beprdoi/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0882.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jzncothg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0884.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Frederiksberg ved Kirkedammen i Aarhus C og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i et boligområde og er afskærmet mod trafikken.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kirkedammen 10, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3674,"Name":"Legeplads i Klokkerparken","Description":"Legepladsen ligger i Klokkerparken ved Klokkervej i Aarhus V.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Omgivelser: Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en petanquebane, en lille bæk og store arealer der er velegnede til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.157198,"Latitude":56.161455,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y1pfz01w/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0512.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p1wou5w5/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0513.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i Klokkerparken ved Klokkervej i Aarhus V.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Omgivelser: Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en petanquebane, en lille bæk og store arealer der er velegnede til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Klokkerfaldet 10, 8210 Århus V","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3675,"Name":"Legeplads i Kolt Park","Description":"Legepladsen ligger i parkområde ved Fuglekærvej i Hasselager og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park, med god afstand til trafik. I forbindelse med legepladsen findes græsarealer til div. boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.0749671459198,"Latitude":56.11196273194878,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/flwdk5nl/opdag-aarhus_gorm-branderup0094.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wgxdp3qa/opdag-aarhus_gorm-branderup0095.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/naqhnk11/opdag-aarhus_gorm-branderup0096.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ofepdtaz/opdag-aarhus_gorm-branderup0098.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wuqgzduj/opdag-aarhus_gorm-branderup0097.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i parkområde ved Fuglekærvej i Hasselager og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park, med god afstand til trafik. I forbindelse med legepladsen findes græsarealer til div. boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Fuglekærvej 116, 8361 Hasselager","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3676,"Name":"Legeplads i Kærgårdsparken","Description":"Legepladsen ved Kærgårdsvej 43 i Solbjerg henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park i et villakvarter. Der er hegn omkring legepladsen, der derved er afskærmet mod trafikken. I parken findes i øvrigt græsarealer der er velegnede til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.088734,"Latitude":56.03873,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ypzaibgn/opdag-aarhus_gorm-branderup0051.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hmumpxsn/opdag-aarhus_gorm-branderup0052.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fveekjfz/opdag-aarhus_gorm-branderup0053.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s1vdffbk/opdag-aarhus_gorm-branderup0054.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bsdc4bvf/opdag-aarhus_gorm-branderup0055.jpg"}],"Description":"Legepladsen ved Kærgårdsvej 43 i Solbjerg henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park i et villakvarter. Der er hegn omkring legepladsen, der derved er afskærmet mod trafikken. I parken findes i øvrigt græsarealer der er velegnede til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kærgårdsvej 43, 8355 Solbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3677,"Name":"Legeplads ved Lillehammervej","Description":"Legepladsen ligger på Lillehammervej i Århus N og\u00A0henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt et græsareal til boldspil og mange træer og buske.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.19336,"Latitude":56.178054,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vyrncvtx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0621.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ctsfclma/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0618.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k4eda4sj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0619.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dwublyxr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0620.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Lillehammervej i Århus N og\u00A0henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt et græsareal til boldspil og mange træer og buske.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Lillehammervej 18, 8200 Aarhus N.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3678,"Name":"Legeplads i Lisbjerg","Description":"legepladsen ligger i et grønt område ved Elevvej 4 i Aarhus N.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en lille park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt et lille græsareal til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.1653,"Latitude":56.221958,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nzxhm1px/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0763.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e15dfjpq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0764.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2o2cgrgd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0765.jpg"}],"Description":"legepladsen ligger i et grønt område ved Elevvej 4 i Aarhus N.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en lille park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt et lille græsareal til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Elevvej 4, 8200 Aarhus N.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3679,"Name":"Legeplads i Marienlyst Park","Description":"Midt i Marienlyst Park ligger legepladsen, og man kan komme ind i parken fra Rydevænget i Aarhus V.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en stor park der grænser op til Brendstrup Skov. I forbindelse med legepladsen er der opstillet en grill der er til fri afbenyttelse, når man selv medbringer grillkul. I parken findes desuden store græsarealer til boldspil og en golfbane.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.15955,"Latitude":56.181547,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/grsccjg0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0569.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5dqfvtem/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0570.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xcibdxgg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0571.jpg"}],"Description":"Midt i Marienlyst Park ligger legepladsen, og man kan komme ind i parken fra Rydevænget i Aarhus V.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en stor park der grænser op til Brendstrup Skov. I forbindelse med legepladsen er der opstillet en grill der er til fri afbenyttelse, når man selv medbringer grillkul. I parken findes desuden store græsarealer til boldspil og en golfbane.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Rydevænget 4, 8210 Aarhus V. (I nærheden af)","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3680,"Name":"Legeplads i Mindeparken","Description":"Legepladsen ligger i Mindeparken overfor Marselisborg Slot, Kongevejen 100 i Aarhus C.\u00A0
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes flere flotte haver, store græsarealer til boldspil, en petanquebane og der er grill, der frit kan benyttes, når man selv medbringer grillkul. Der er desuden kiosk og toiletter i nærheden af legepladsen.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.203796,"Latitude":56.129557,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zaemcpfi/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0375.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1ftmx2xq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0376.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/azgdadx3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0377.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qucjc51j/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0378.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i Mindeparken overfor Marselisborg Slot, Kongevejen 100 i Aarhus C.\u00A0
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes flere flotte haver, store græsarealer til boldspil, en petanquebane og der er grill, der frit kan benyttes, når man selv medbringer grillkul. Der er desuden kiosk og toiletter i nærheden af legepladsen.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Carl Nielsens vej 15, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3681,"Name":"Legeplads i Rømerhaven","Description":"Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
\nDer er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
\nLegepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik.
\nI parken findes flere flotte haver, store græsarealer til boldspil, en petanquebane og der er opstillet grills, der kan benyttes når man selv medbringer grillkul.
\nDer er desuden kiosk og toiletter i nærheden af legepladsen.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.207403898239136,"Latitude":56.13141757205864,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cwldmqav/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0386.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t3wdvt2x/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0387.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ra3dmbwt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0388.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jleji31u/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0389.jpg"}],"Description":"Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
\nDer er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
\nLegepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik.
\nI parken findes flere flotte haver, store græsarealer til boldspil, en petanquebane og der er opstillet grills, der kan benyttes når man selv medbringer grillkul.
\nDer er desuden kiosk og toiletter i nærheden af legepladsen.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Carl Nielsens vej mellem nr. 11 og 13, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3682,"Name":"Bestseller","Description":"Bestseller-byggeriet er tegnet af C.F. Møller og blev indflyttet i juni 2015. Byggeriet rummer samlet ca. 22.000 m² kontorer, showrooms, foto- og filmstudier og kantine samt restaurant.
\nUnder bygningen er der tre kælderniveauer med 450 p-pladser og ca. 400 cykelparkeringspladser.\u00A0
\nKontorkomplekset gør brug af bl.a. havvandskøling og solceller og er planlagt som et byggeri i lavenergiklasse 2015, dvs. med et energiforbrug, der er 50 pct. mindre end bygningsreglementets mindstekrav.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto:\u00A0Per Ryolf
","Longitude":10.216038,"Latitude":56.159891,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/og2ljkij/bestseller-af-per-ryolf.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b12dyq52/bestseller-nat.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mbfnt23h/bestseller-bassin.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rrxdyr1p/bestseller1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ntzdjzmy/bestseller.jpg"}],"Description":"Bestseller-byggeriet er tegnet af C.F. Møller og blev indflyttet i juni 2015. Byggeriet rummer samlet ca. 22.000 m² kontorer, showrooms, foto- og filmstudier og kantine samt restaurant.
\nUnder bygningen er der tre kælderniveauer med 450 p-pladser og ca. 400 cykelparkeringspladser.\u00A0
\nKontorkomplekset gør brug af bl.a. havvandskøling og solceller og er planlagt som et byggeri i lavenergiklasse 2015, dvs. med et energiforbrug, der er 50 pct. mindre end bygningsreglementets mindstekrav.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto:\u00A0Per Ryolf
"}],"Contact":{"Address":"Inge Lehmanns Gade 2, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3683,"Name":"Pier 2","Description":"Pier 2 er en del af den kommende udviklingsplan for Indre Aarhus Ø og er omfattet af en af midtbyens betydeligste sigtelinjer, som går fra Dokk1. Området rummer derfor begrænsede muligheder for bebyggelse. Lige nu er området hjemsted for Domen, som er en del af De Forenede Bylivshuse.
\nPier 2 rummer ydermere en midlertidig bypark, hvor der over de næste år kan gøres erfaringer og prøves forskellige ting af. I sommermånederne har der derfor været anlagt blandt andet en hundepark og dansegulv. Derudover er også Pier 2Haven til stede. Byhaven har 45 haver, som passes af foreningens medlemmer.
\nForslaget til udviklingsplan\u00A0for Indre Aarhus Ø\u00A0rummer\u00A0et byggefelt på Pier 2 til erhverv/offentlige formål på et areal, der ikke er omfattet af sigtelinjen fra Dokk1.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.21848,"Latitude":56.158416,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0ump2nv1/pier-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kdcilzgm/pier-2-byliv.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ncbh4ee0/pier-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p0llhyaa/pier-2-1.jpg"}],"Description":"Pier 2 er en del af den kommende udviklingsplan for Indre Aarhus Ø og er omfattet af en af midtbyens betydeligste sigtelinjer, som går fra Dokk1. Området rummer derfor begrænsede muligheder for bebyggelse. Lige nu er området hjemsted for Domen, som er en del af De Forenede Bylivshuse.
\nPier 2 rummer ydermere en midlertidig bypark, hvor der over de næste år kan gøres erfaringer og prøves forskellige ting af. I sommermånederne har der derfor været anlagt blandt andet en hundepark og dansegulv. Derudover er også Pier 2Haven til stede. Byhaven har 45 haver, som passes af foreningens medlemmer.
\nForslaget til udviklingsplan\u00A0for Indre Aarhus Ø\u00A0rummer\u00A0et byggefelt på Pier 2 til erhverv/offentlige formål på et areal, der ikke er omfattet af sigtelinjen fra Dokk1.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Inge Lehmanns Gade, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3684,"Name":"Legeplads i Mollerup Skov","Description":"Legepladsen ligger i Mollerup Skov i Vejlby. Der er parkeringspladser ved Skejbyvej, Skejby Nordlandsvej og Langengevej i Aarhus N
Legeredskaberne henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legeredskaberne opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legeredskaberne er placeret langs stien i Mollerup Skov. I skoven findes desuden en shelter med tilhørende bålplads, der kan bookes her
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.202372074127197,"Latitude":56.20123748818499,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5nffxhm0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1023.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ijofihyq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1021.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v4ebplsj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1022.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0prg5efg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1024.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i Mollerup Skov i Vejlby. Der er parkeringspladser ved Skejbyvej, Skejby Nordlandsvej og Langengevej i Aarhus N
Legeredskaberne henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legeredskaberne opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legeredskaberne er placeret langs stien i Mollerup Skov. I skoven findes desuden en shelter med tilhørende bålplads, der kan bookes her
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skejbyvej 36, 8200 Aarhus N.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3685,"Name":"Salling Tårnet","Description":"Salling Tårnet er doneret af Salling Fondene og tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter.
\nDet 85 tons tunge udsigtstårn, som blev indviet i august 2015, giver en fantastisk\u00A0panoramaudsigt over havnen. Det blev samlet på Grenåværftet og sejlet til Aarhus på en pram for at blive hejst på land. Det har gennem tiden opnået flere flotte, internationale omtaler for sin lette og origamiinspirerede arkitektur.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto: Per Ryolf
","Longitude":10.2236,"Latitude":56.1641,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fyil3i24/sj_1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4b2f5u5j/sallin2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/imzlzhai/salling1.jpg"}],"Description":"Salling Tårnet er doneret af Salling Fondene og tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter.
\nDet 85 tons tunge udsigtstårn, som blev indviet i august 2015, giver en fantastisk\u00A0panoramaudsigt over havnen. Det blev samlet på Grenåværftet og sejlet til Aarhus på en pram for at blive hejst på land. Det har gennem tiden opnået flere flotte, internationale omtaler for sin lette og origamiinspirerede arkitektur.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto: Per Ryolf
"}],"Contact":{"Address":"Bernhard Jensens Boulevard, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3686,"Name":"Legeplads i Præstevangen","Description":"Legepladsen ligger på Præstevangsvej 26A i Aarhus V.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.168254375457764,"Latitude":56.16411815106201,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2wylbpex/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0554.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ejngyt2p/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0555.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f1bhsimr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0556.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Præstevangsvej 26A i Aarhus V.
Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Præstevangsvej 26A, 8210 Aarhus V.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3687,"Name":"Legeplads i Skjoldhøjkilen","Description":"Legepladsen ligger i et stort naturområde vest for Hasle Bakker. Der er parkeringsmulighed ved Jernaldervej, i Brabrand
Legeredskaberne henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legeredskaberne opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre. Der er desuden opført madpakkehuse på flere lokaliteter i området.
Legeredskaberne er placeret enkeltvist langs med en vandre- og motionssti der går gennem Skjoldhøjkilen. Der er i området flere små søer og Voldbækken løber flere steder langs med stien.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.131540298461914,"Latitude":56.16820712726376,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d5lfcwci/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0530.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w20n3im4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0531.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uhmn1q5y/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0532.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hi2nzbhp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0533.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i et stort naturområde vest for Hasle Bakker. Der er parkeringsmulighed ved Jernaldervej, i Brabrand
Legeredskaberne henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legeredskaberne opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre. Der er desuden opført madpakkehuse på flere lokaliteter i området.
Legeredskaberne er placeret enkeltvist langs med en vandre- og motionssti der går gennem Skjoldhøjkilen. Der er i området flere små søer og Voldbækken løber flere steder langs med stien.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skjoldhøjvej 19, 8210 Aarhus V","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3688,"Name":"Legeplads i Skoleparken","Description":"Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
\nDer er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
\nLegepladsen ligger i en park, med forholdsvist god afstand til trafik.
\nI parken findes i øvrigt et græsareal til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.230928,"Latitude":56.191817,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s5ilndol/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0980.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fl2pdpgi/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0979.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tg5impdf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0981.jpg"}],"Description":"Legepladsen henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
\nDer er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
\nLegepladsen ligger i en park, med forholdsvist god afstand til trafik.
\nI parken findes i øvrigt et græsareal til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kastaniebakken 4, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3689,"Name":"Legeplads på Skaarups Allé","Description":"Legepladsen ligger for enden af Skaarups Allé i Tilst og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en lille park, med god afstand til trafik.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.115092,"Latitude":56.187705,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hxyfea34/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0580.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nnodqyy1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0581.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n41fav25/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0582.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mp4mdrd1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0583.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger for enden af Skaarups Allé i Tilst og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en lille park, med god afstand til trafik.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skaarups Allé 12, 8381 Tilst","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3690,"Name":"Legeplads i Stautrup","Description":"Legepladsen ligger overfor Højvangsvej 51 i Viby J og\u00A0henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en petanquebane og græsarealer til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.121949,"Latitude":56.130007,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ujbap3tc/opdag-aarhus_gorm-branderup0204.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qb3cy05e/opdag-aarhus_gorm-branderup0207.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yedf1zww/opdag-aarhus_gorm-branderup0206.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger overfor Højvangsvej 51 i Viby J og\u00A0henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en petanquebane og græsarealer til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Højvangsvej 51, 8260 Viby J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3691,"Name":"Legeplads på Steen Billes Torv","Description":"Legepladsen ligger på Steen Billes Torv i Aarhus N og henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger på et torv på Trøjborg. Legepladsen er afskærmet mod trafikken. På torvet findes i øvrigt en skaterbane samt en grill, der frit kan benyttes, hvis man selv medbringer grillkul.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.214656591415405,"Latitude":56.17345734356082,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ezbn5nfh/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0953.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zqklq5oy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0951.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k2ulpi2v/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0952.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ukhhgc1o/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0949.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Steen Billes Torv i Aarhus N og henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger på et torv på Trøjborg. Legepladsen er afskærmet mod trafikken. På torvet findes i øvrigt en skaterbane samt en grill, der frit kan benyttes, hvis man selv medbringer grillkul.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3692,"Name":"Legeplads i Søparken","Description":"Legepladsen ligger på Søparkvej i Brabrand og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park med kort afstand til Brabrand Sø og Brabrandstien. Der er god afstand til trafikken, men der er ikke afskærmet mod den.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.107274,"Latitude":56.151497,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v03f4msp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0480.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mewew5j2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0477.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/epjlcg1v/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0478.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jevjeplg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0479.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Søparkvej i Brabrand og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park med kort afstand til Brabrand Sø og Brabrandstien. Der er god afstand til trafikken, men der er ikke afskærmet mod den.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Søparkvej 7, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3693,"Name":"Legeplads på Tiegtens Plads","Description":"Legepladsen ligger på Tietgens Plads i Aarhus C og henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger på en grusbelagt plads i midtbyen. Pladsen er omkranset af bøgehæk og der er hegn rundt om selve legepladsen, der på den måde er afskærmet mod trafikken. Gruspladsen kan anvendes til petanque og i nogen grad boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.202967,"Latitude":56.144477,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xsvnw1mc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0817.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mzingage/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0818.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3qncs30n/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0816.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4mehutym/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0819.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Tietgens Plads i Aarhus C og henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger på en grusbelagt plads i midtbyen. Pladsen er omkranset af bøgehæk og der er hegn rundt om selve legepladsen, der på den måde er afskærmet mod trafikken. Gruspladsen kan anvendes til petanque og i nogen grad boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tiegtens Plads, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3695,"Name":"Legeplads i Tilst Bypark","Description":"Legepladsen ligger i Tilst Bypark, tæt ved Lyngsvinget, i Mundelstrup og henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre. Legepladsen ligger midt i en stor park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt græsarealer til boldspil samt en Frisbee bane.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.097607,"Latitude":56.189737,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zm1hfju3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0586.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2etpccpm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0584.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xlvlo0qm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0585.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uspl3xnu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0588.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i Tilst Bypark, tæt ved Lyngsvinget, i Mundelstrup og henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre. Legepladsen ligger midt i en stor park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt græsarealer til boldspil samt en Frisbee bane.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Lyngsvinget 11, 8381 Mundelstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3696,"Name":"Legeplads ved Tranbjerg Hovedgade","Description":"Legepladsen ligger på et grønt areal på Tranbjerg Hovedgade 55 i Tranbjerg J og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en lille park, langs hovedgaden. Der er hegn omkring parken der på den måde er afskærmet mod trafikken. I parken er der græsarealer til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.135625,"Latitude":56.093772,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ib4ec1ej/opdag-aarhus_gorm-branderup0025.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k1fk5hct/opdag-aarhus_gorm-branderup0026.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/neepjxoc/opdag-aarhus_gorm-branderup0027.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på et grønt areal på Tranbjerg Hovedgade 55 i Tranbjerg J og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en lille park, langs hovedgaden. Der er hegn omkring parken der på den måde er afskærmet mod trafikken. I parken er der græsarealer til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tranbjerg Hovedgade 55, 8310 Tranbjerg J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3697,"Name":"Legeplads i Vennelystparken","Description":"Legepladsen ligger i Høegh-Guldbergsgade 6 i Aarhus C og henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en stor kuperet park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt græsarealer til boldspil, 2 søer og et lille vandløb.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.206644,"Latitude":56.165114,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kozmj2oi/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0628.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5iohxlt2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0629.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger i Høegh-Guldbergsgade 6 i Aarhus C og henvender sig primært til børn mellem 1-6 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en stor kuperet park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt græsarealer til boldspil, 2 søer og et lille vandløb.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3698,"Name":"Legeplads i Vorrevangsparken","Description":"Legepladsen ligger på Vorregårds Allé 112 i Aarhus N og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger overfor Vorrevangsskolen, i den ene ende af en stor park der er afskærmet fra trafikken ved hjælp af en hæk. I parken findes desuden græsarealer til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.201263,"Latitude":56.185679,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n5ndcufy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0967.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vznptfhb/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0968.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zyxjrh5z/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0969.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5nvlunzl/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0970.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tjadmrok/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0971.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Vorregårds Allé 112 i Aarhus N og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger overfor Vorrevangsskolen, i den ene ende af en stor park der er afskærmet fra trafikken ved hjælp af en hæk. I parken findes desuden græsarealer til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vorregårds Allé 112, 8200 Aarhus N.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3699,"Name":"Legeplads i Vårkærparken","Description":"Legepladsen ligger på Vårkjærsvej 18 i Viby J og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt græsarealer til boldspil, en sø og mange træer og buske.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.147253,"Latitude":56.125661,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0ztgfwqv/opdag-aarhus_gorm-branderup0202.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y2cdazan/opdag-aarhus_gorm-branderup0200-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4wwfjqxq/opdag-aarhus_gorm-branderup0201-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p4tje0fr/opdag-aarhus_gorm-branderup0203-lille.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Vårkjærsvej 18 i Viby J og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt græsarealer til boldspil, en sø og mange træer og buske.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vårkærvej 18, 8260 Viby J.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3700,"Name":"Legeplads i Ølsted Grønning","Description":"Legepladsen ligger på Hvidbjergvej 16 i Trige og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en petanquebane og græsarealer til boldspil.\u00A0
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.136405,"Latitude":56.232858,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/flhfb0el/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0710.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kvmkfokd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0709.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5swlrnb0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0711.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wq3abp5s/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0712.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a1klcmks/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0713.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Hvidbjergvej 16 i Trige og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en petanquebane og græsarealer til boldspil.\u00A0
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hvidbjergvej 16, 8380 Trige","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3701,"Name":"Legeplads i Ørnereden","Description":"Legepladsen ligger ved Naturcenter Ørnereden, Ørneredevej 55 i Højbjerg og henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en skov og tæt ved stranden. Der er desuden en kiosk ved legepladsen.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.237659215927124,"Latitude":56.100690811901394,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zkwmqcbf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0336.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gmvoigzj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0337.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b2pbfws0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0338.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger ved Naturcenter Ørnereden, Ørneredevej 55 i Højbjerg og henvender sig primært til børn mellem 1-16 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger midt i en skov og tæt ved stranden. Der er desuden en kiosk ved legepladsen.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej 55, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3702,"Name":"Legeplads i Åby Park","Description":"Legepladsen ligger på Thorsvej 28 i Åbyhøj og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en fodboldbane, 2 søer og et lille vandløb.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.165052,"Latitude":56.153091,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sealsdkp/opdag-aarhus_gorm-branderup0005.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tpnnaoft/opdag-aarhus_gorm-branderup0006.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ay2ntfc4/opdag-aarhus_gorm-branderup0007.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gtkb4qom/opdag-aarhus_gorm-branderup0008.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qhqgvuxy/opdag-aarhus_gorm-branderup0009.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4oygma1w/opdag-aarhus_gorm-branderup0010.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Thorsvej 28 i Åbyhøj og henvender sig primært til børn mellem 1-12 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet borde og bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger i en park, med god afstand til trafik. I parken findes i øvrigt en fodboldbane, 2 søer og et lille vandløb.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Thorsvej 28, 8230 Åbyhøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3703,"Name":"Legeplads ved Åkrogen","Description":"Legepladsen ligger på Åkrog Strandvej 46 i Risskov og henvender sig primært til børn mellem 1-3 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger ved stranden god afstand til trafik. Ved stranden findes i øvrigt en kiosk og græsarealer til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.281400680541992,"Latitude":56.20229981519069,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/02yd2lpa/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1008.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lu0hk0yc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1006.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g2xeuacg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1007.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f5shlg0r/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1009.jpg"}],"Description":"Legepladsen ligger på Åkrog Strandvej 46 i Risskov og henvender sig primært til børn mellem 1-3 år.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bænke som kan benyttes af børn og forældre.
Legepladsen ligger ved stranden god afstand til trafik. Ved stranden findes i øvrigt en kiosk og græsarealer til boldspil.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Åkrog Strandvej 46, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3704,"Name":"Legeplads KLODEN ved DOKK1","Description":"Legepladsen henvender sig til alle aldre inkl. forælde, bedsteforældre mm.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bordbænkesæt, som kan benyttes af børn og forældre.
Der er samtidig mange opholdspladser på selve legepladsen.
\nLegepladsen ligger rundt om det store hovedbibliotek og Borgerservice og er afskærmet mod trafik.
\nDog skal man i forbindelse med små børn, være opmærksom på trapper og elevatorer.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.213159918785095,"Latitude":56.15355170248854,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4ovcx501/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0842.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mfajdffn/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0843.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cc5lykby/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0844.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zc3oogu1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0845.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/axghyroo/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0846.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mixostew/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0847.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vm3ch2px/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0848.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f5nmcis2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0849.jpg"}],"Description":"Legepladsen henvender sig til alle aldre inkl. forælde, bedsteforældre mm.
Der er i forbindelse med legepladsen opstillet bordbænkesæt, som kan benyttes af børn og forældre.
Der er samtidig mange opholdspladser på selve legepladsen.
\nLegepladsen ligger rundt om det store hovedbibliotek og Borgerservice og er afskærmet mod trafik.
\nDog skal man i forbindelse med små børn, være opmærksom på trapper og elevatorer.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C.","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3706,"Name":"Lokalparken ved Elmely","Description":"Lokalparken ved Elmely er beliggende i Skødstrup og dækker et areal på 2 hektar. Parken er domineret af åbne græsarealer med stier, og områdets beboere bruger parken til gåture og hundeluftning.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.307433,"Latitude":56.266332,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xrznjvr0/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0795.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xkmjr235/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0796.jpg"}],"Description":"Lokalparken ved Elmely er beliggende i Skødstrup og dækker et areal på 2 hektar. Parken er domineret af åbne græsarealer med stier, og områdets beboere bruger parken til gåture og hundeluftning.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Elmely, 8541 Skødstrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3708,"Name":"Toftegårdsparken","Description":"Det åbne græsareal er beliggende i Skæring tæt ved kysten. Parken er afgrænset af en bæk, og områdets beboere bruger parken til gåture og hundeluftning. En gang årligt afholdes der cirkus på græsarealet ved vandet.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.2988,"Latitude":56.223025,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/25xand5d/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0809.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pt0o1z2d/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0810.jpg"}],"Description":"Det åbne græsareal er beliggende i Skæring tæt ved kysten. Parken er afgrænset af en bæk, og områdets beboere bruger parken til gåture og hundeluftning. En gang årligt afholdes der cirkus på græsarealet ved vandet.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Toftevænget, 8250 Skæring","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3709,"Name":"Hovmarken","Description":"Hovmarken ligger i Lystrup og er et åbent græsareal med spredte grupper af enkeltstående træer. Der er asfalterede stier i parken, som er omkranset af boligkvarterer, og områdets beboere bruger hovedsageligt parken til gennemgang og hundeluftning. Det åbne græsareal gør parken velegnet til friluftsaktiviteter, og områdets børn spiller fodbold og leger på de grønne arealer.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.242843,"Latitude":56.237168,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hlkcnnzd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0674.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wx5dlypx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0673.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/djilxd4q/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0675.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3oanfmjo/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0676.jpg"}],"Description":"Hovmarken ligger i Lystrup og er et åbent græsareal med spredte grupper af enkeltstående træer. Der er asfalterede stier i parken, som er omkranset af boligkvarterer, og områdets beboere bruger hovedsageligt parken til gennemgang og hundeluftning. Det åbne græsareal gør parken velegnet til friluftsaktiviteter, og områdets børn spiller fodbold og leger på de grønne arealer.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hvedemarken, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3713,"Name":"Indelukket","Description":"Centralt placeret i et boligområde i Lystrup ligger Indelukket, der er et skovbevokset område med lysninger med klippet græs.
Ud mod busvejen er der en fin rosenlabyrint, der særligt er smuk om sommeren.
En asfalteret sti går gennem området, og flere af områdets beboere bruger parken til gennemgang og hundeluftning.
Mod Elstedvænge er der en legeplads med en kolbøttebom, en fugleredegynge, to legehuse og et balanceforløb, og i nærheden af legepladsen er der borde og bænke, forældrene kan benytte sig af, mens børnene leger.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.236854,"Latitude":56.243426,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/knnjjars/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0678.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2pkeltoz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0679.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1x4a3lf1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0680.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ymojpeqv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0681.jpg"}],"Description":"Centralt placeret i et boligområde i Lystrup ligger Indelukket, der er et skovbevokset område med lysninger med klippet græs.
Ud mod busvejen er der en fin rosenlabyrint, der særligt er smuk om sommeren.
En asfalteret sti går gennem området, og flere af områdets beboere bruger parken til gennemgang og hundeluftning.
Mod Elstedvænge er der en legeplads med en kolbøttebom, en fugleredegynge, to legehuse og et balanceforløb, og i nærheden af legepladsen er der borde og bænke, forældrene kan benytte sig af, mens børnene leger.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hasselhaven, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3725,"Name":"Æblehaven","Description":"Æblehaven er, som navnet afslører, en tidligere frugtplantage, som nu er omlagt til rekreative formål.
Der er stadig enkelte gamle frugttræer i parken, men der er også plantet nye frugttræer, så man i løbet af efteråret kan plukke især æbler i området.
Æblehaven har et fint stisystem med diagonale grusstier.
Områdets beboere bruger blandt andet parken til gennemgang og hundeluftning, og lokale institutioner arrangerer rollespil i den gamle æbleplantage.
Praktiske oplysninger:
Æblehaven er beliggende mellem Æblevænget og Elstedhøj.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.231137,"Latitude":56.239243,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2iolsqkt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0687.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bmtdkqmw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0689.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wdalod1n/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0688.jpg"}],"Description":"Æblehaven er, som navnet afslører, en tidligere frugtplantage, som nu er omlagt til rekreative formål.
Der er stadig enkelte gamle frugttræer i parken, men der er også plantet nye frugttræer, så man i løbet af efteråret kan plukke især æbler i området.
Æblehaven har et fint stisystem med diagonale grusstier.
Områdets beboere bruger blandt andet parken til gennemgang og hundeluftning, og lokale institutioner arrangerer rollespil i den gamle æbleplantage.
Praktiske oplysninger:
Æblehaven er beliggende mellem Æblevænget og Elstedhøj.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Æblevænget, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3726,"Name":"Hedeskovparken","Description":"I et boligområde i Lystrup ligger Hedeskovparken, der er et åbnet græsareal med asfalterede stier og opstillede bænke.
\nParken bliver brugt til gennemgang og hundeluftning, og de lokale børn spiller bold i parken.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.224365,"Latitude":56.237195,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wrodflha/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0692.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sthor3ua/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0693.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bjfftnlu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0694.jpg"}],"Description":"I et boligområde i Lystrup ligger Hedeskovparken, der er et åbnet græsareal med asfalterede stier og opstillede bænke.
\nParken bliver brugt til gennemgang og hundeluftning, og de lokale børn spiller bold i parken.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Lyngbakken, 8520 Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3727,"Name":"Ølsted Grønning","Description":"Ølsted Grønning er åbent græsareal, der hovedsageligt bruges af områdets beboere.
Der er rig mulighed for friluftsaktiviteter i parken, der endvidere har to petanquebaner og en legeplads. Legepladsen ligger ud mod Hvidbjergvej, og legeredskaberne bliver flittigt brugt af områdets børn.
Der er vippedyr, legehus, sandkasse, gynger og betondyr, og i nærheden er der et bordbænkesæt, hvor forældrene kan sidde og slappe af, mens børnene leger.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.13622,"Latitude":56.233027,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bg0mszrc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0714.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0ahjlgto/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0715.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0xdbiq1d/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0716.jpg"}],"Description":"Ølsted Grønning er åbent græsareal, der hovedsageligt bruges af områdets beboere.
Der er rig mulighed for friluftsaktiviteter i parken, der endvidere har to petanquebaner og en legeplads. Legepladsen ligger ud mod Hvidbjergvej, og legeredskaberne bliver flittigt brugt af områdets børn.
Der er vippedyr, legehus, sandkasse, gynger og betondyr, og i nærheden er der et bordbænkesæt, hvor forældrene kan sidde og slappe af, mens børnene leger.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hornsbjergvej, 8380 Trige","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3728,"Name":"Hørgårdsparken","Description":"I Risskov – i en kile mellem jernbanen og et mindre boligområde – ligger Hørgårdsparken, der er et åbent græsareal.
Arealet fungerer i perioder som regnvandsbassin, og til tider er jordoverfladen derfor våd og svampet. Der går en sti gennem parken, og områdets beboere bruger hovedsageligt parken til hundeluftning.
Der er opstillet en bænk i parken.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.235353,"Latitude":56.19793,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zhwnei2i/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0991.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ofqp1toh/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0992.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u2njlhfy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0993.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xf2punqb/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0994.jpg"}],"Description":"I Risskov – i en kile mellem jernbanen og et mindre boligområde – ligger Hørgårdsparken, der er et åbent græsareal.
Arealet fungerer i perioder som regnvandsbassin, og til tider er jordoverfladen derfor våd og svampet. Der går en sti gennem parken, og områdets beboere bruger hovedsageligt parken til hundeluftning.
Der er opstillet en bænk i parken.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hørgårdsvej, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3729,"Name":"Vorrevangsparken","Description":"Centralt placeret i et boligkvarter i Skejby ligger Vorrevangsparken, der er et åbent græsareal med stedvise beplantninger af træer og buske.
Ud mod Vorregårds Alle er der en legeplads med legeborg, gynger, sandkasse og vipper.
I skyggen af et fyrretræ er der opstillet borde og bænke, som forældrene kan benytte sig af, mens børnene leger.
Der er også et boldspilsareal med to mål, og gennem parken er der en asfalteret og belyst sti, der også går forbi legepladsen.
Der er mulighed for parkering for enden af Solhvervsvej.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.203007,"Latitude":56.186374,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bihdxqap/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0972.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vqfd2chl/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0973.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m0wpya5u/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0974.jpg"}],"Description":"Centralt placeret i et boligkvarter i Skejby ligger Vorrevangsparken, der er et åbent græsareal med stedvise beplantninger af træer og buske.
Ud mod Vorregårds Alle er der en legeplads med legeborg, gynger, sandkasse og vipper.
I skyggen af et fyrretræ er der opstillet borde og bænke, som forældrene kan benytte sig af, mens børnene leger.
Der er også et boldspilsareal med to mål, og gennem parken er der en asfalteret og belyst sti, der også går forbi legepladsen.
Der er mulighed for parkering for enden af Solhvervsvej.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Børglumvej, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3730,"Name":"Marienlystparken","Description":"Marienlystparken rummer både store græsarealer og områder med høj bevoksning der giver mulighed for mange forskellige typer aktiviteter.
I den sydlige ende af parken er en amfiscene, samt et åbent græsareal med grillplads.
Ved parkens naturlegeplads er også opstillet grillpladser til fri afbenyttelse.
Der er endvidere en boldbane i parken.
Praktiske informationer
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.158143,"Latitude":56.181067,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ji5kwn5w/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0578.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4jbnlbsz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0579.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/drabv3rt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0574.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s5xnpclu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0572.jpg"}],"Description":"Marienlystparken rummer både store græsarealer og områder med høj bevoksning der giver mulighed for mange forskellige typer aktiviteter.
I den sydlige ende af parken er en amfiscene, samt et åbent græsareal med grillplads.
Ved parkens naturlegeplads er også opstillet grillpladser til fri afbenyttelse.
Der er endvidere en boldbane i parken.
Praktiske informationer
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kornmodsbakken, 8210 Aarhus V","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3731,"Name":"Tilst Bypark (med Disc Golf bane)","Description":"Tilst Bypark er en åben park, bestående af store græsarealer omgivet af høje træer. I den nordlige ende af parken findes legeområde hvor der også er en grillplads og bordebænkesæt.
\nI parken er der anlagt en Disc Golf bane med 9 permanente kurve. Banen berører det meste af parkens arealer, og har åbent hele året. Se mere information om Disc Golf her.
\nNord for parken ligger Langkæret som er forbundet til parken med stien. Langkæret består af 3 ”søer”, hvor stisystemet giver mulighed for gå/løbetur af forskellige længder. Der er gode muligheder for parkering i nærheden af parken.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.097362,"Latitude":56.1892,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fgfndam2/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0589.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/flqa2mwf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0590.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ofgfyttk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0591.jpg"}],"Description":"Tilst Bypark er en åben park, bestående af store græsarealer omgivet af høje træer. I den nordlige ende af parken findes legeområde hvor der også er en grillplads og bordebænkesæt.
\nI parken er der anlagt en Disc Golf bane med 9 permanente kurve. Banen berører det meste af parkens arealer, og har åbent hele året. Se mere information om Disc Golf her.
\nNord for parken ligger Langkæret som er forbundet til parken med stien. Langkæret består af 3 ”søer”, hvor stisystemet giver mulighed for gå/løbetur af forskellige længder. Der er gode muligheder for parkering i nærheden af parken.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tilst Parkvej, 8381 Tilst","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3732,"Name":"Vennelystparken","Description":"Vennelystparken er den centrale, men kuperede, park der ligger vest for Nørrebrogade, umiddelbart syd for Universitetsparken.
Parken har et højt plejeniveau med særlig opmærksomhed på beskyttelse af bl.a. dens blomsterbede på de vældprægede skråninger, dens vandløb og søer og dens gamle, karaktergivende træer.
Parken er nærrekreativt område for det tilstødende øgadekvarter.
Praktisk information
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.207748,"Latitude":56.164608,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vvkkhp34/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0630.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ydrpuz5s/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0631.jpg"}],"Description":"Vennelystparken er den centrale, men kuperede, park der ligger vest for Nørrebrogade, umiddelbart syd for Universitetsparken.
Parken har et højt plejeniveau med særlig opmærksomhed på beskyttelse af bl.a. dens blomsterbede på de vældprægede skråninger, dens vandløb og søer og dens gamle, karaktergivende træer.
Parken er nærrekreativt område for det tilstødende øgadekvarter.
Praktisk information
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vennelyst Boulevard, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"}]},{"Id":3733,"Name":"Skt. Oluf Kirkegård","Description":"Som en lille grøn oase ligger Skt. Olufs Kirkegård på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Skolebakken.
Kirkegården har ikke været i brug siden begyndelsen af 1800-tallet, og det åbne græsareal bliver i dag brugt til solbadning og afslapning af områdets beboere.
Der er affaldsstativer og bænke på den gamle kirkegård, og om foråret kan man nyde synet af de smukke krokus, der dækker store dele af det grønne areal, og udsigten over havnen.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.213052,"Latitude":56.158366,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hbedi43o/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0743.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l35emrwt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0746.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jxobkjy3/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0744.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/atymqmfv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0753.jpg"}],"Description":"Som en lille grøn oase ligger Skt. Olufs Kirkegård på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Skolebakken.
Kirkegården har ikke været i brug siden begyndelsen af 1800-tallet, og det åbne græsareal bliver i dag brugt til solbadning og afslapning af områdets beboere.
Der er affaldsstativer og bænke på den gamle kirkegård, og om foråret kan man nyde synet af de smukke krokus, der dækker store dele af det grønne areal, og udsigten over havnen.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skt. Olufs Gade, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3734,"Name":"Vandpost på Ryesgade","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.204941630363464,"Latitude":56.15080580235878,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wurkgvev/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0855.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vo5nsxev/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0856.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"For enden af Ryesgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3735,"Name":"Vandpost på Frederiks Allé","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.201781988143921,"Latitude":56.15266729905957,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rd3nt3cg/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0875.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eklnpsn1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0876.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Frederiks allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3736,"Name":"Vandpost på Klostertorv","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.205939412117004,"Latitude":56.158490243337674,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fjjiepeq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0906.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Klostertorv, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3737,"Name":"Vandpost på Sct. Clemens Torv","Description":"","Longitude":10.20929753780365,"Latitude":56.15654238894317,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4jxf5uio/vandpost-bispetorvet-roteret-lille.jpg"}],"Description":""}],"Contact":{"Address":"Sct. Clemens Torv, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3738,"Name":"Vandpost i Mølleparken","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.201191902160645,"Latitude":56.155631165481864,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ldhfqkjo/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0889.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qoujurv4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0892.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Mølleparken, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3739,"Name":"Vandpost ved Tangkrogen","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.207495093345642,"Latitude":56.139150723935074,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wzgdf2ph/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0426.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d5zla4ny/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0427.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tangkrogen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3740,"Name":"Vandpost i Riis Skov","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.220804214477539,"Latitude":56.16980795187446,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/c2ej0amt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0955.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5xqh3vuk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0956.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Riis Skov, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3741,"Name":"Vandpost i Mindeparken","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.203691720962523,"Latitude":56.129247107698234,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/52dgtb5b/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0369.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vcqdba5t/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0370.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Mindeparken, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3742,"Name":"Vandpost i Blommehaven","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Sari Ipsen
","Longitude":10.227187871932983,"Latitude":56.111370499845634,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ppef0i54/vandpost-blommehaven-lille-roteret.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Sari Ipsen
"}],"Contact":{"Address":"Blommehaven, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3743,"Name":"Vandpost ved Tivoli Friheden","Description":"","Longitude":10.195178389549255,"Latitude":56.13714210730318,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nfenfuzm/vandpost-friheden-roteret-lille.jpg"}],"Description":""}],"Contact":{"Address":"Stadion allé, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3744,"Name":"Vandpost på Filtenborgs Plads","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.205402970314026,"Latitude":56.13875917148701,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fdnfk43q/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0416.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iy2dktrw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0417.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Filtenborg Plads, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3745,"Name":"Vandpost på Moesgård Strand","Description":"Sluk tørsten ved Moesgård Strand.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.248055458068848,"Latitude":56.08846386845689,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3h0nl4xc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0300.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten ved Moesgård Strand.\u00A0
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Moesgård Strand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3746,"Name":"Vandpost i Åbo Skov","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.020464658737183,"Latitude":56.123757618144126,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i4xix5z3/opdag-aarhus_gorm-branderup0102.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Åbo Skov, 8462 Harlev J. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3747,"Name":"Vandpost ved Hotel Helnan Marselis","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.213664174079895,"Latitude":56.12638585387435,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tu5cifhk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0363.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3onlq3yz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0364.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/otfpwz2j/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0365.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hotel Helnan Marselis, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3754,"Name":"Vandpost ved Bispetorvet","Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.210145,"Latitude":56.156772,"Contents":[{"CategoryId":null,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ysrnrh1r/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0903.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5arj3dwd/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0904.jpg"}],"Description":"Sluk tørsten her!
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bispetorvet, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3757,"Name":"Skjoldhøjparken","Description":"Skjoldhøjparken er et langstrakt areal der ligger i forlængelse af Skjoldhøjskoven og Skjoldhøjkilen. Arealet består både af græsarealer og områder med træer/beplantning.
\nGennem hele området løber Voldbækken. I hele parken er et stisystem hvor der er mulighed for ophold ved de opstillede borde og bænke. I den østlige ende af parken er der en Krolfbane. Spillet er en krydsning mellem kroket og golf. Få mere information om krolf her. Den er etableret i samarbejde med Den Selvejende Institution Hasle Bakker.
\nDer er mulighed for parkering enten fra Skjoldhøjvej eller fra Anelystvej.
","Longitude":10.097338,"Latitude":56.172523,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r2yfl23k/skjoldhøjkilen-annette.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0scdjqjy/skjoldhøjkilen1-annette.jpg"}],"Description":"Skjoldhøjparken er et langstrakt areal der ligger i forlængelse af Skjoldhøjskoven og Skjoldhøjkilen. Arealet består både af græsarealer og områder med træer/beplantning.
\nGennem hele området løber Voldbækken. I hele parken er et stisystem hvor der er mulighed for ophold ved de opstillede borde og bænke. I den østlige ende af parken er der en Krolfbane. Spillet er en krydsning mellem kroket og golf. Få mere information om krolf her. Den er etableret i samarbejde med Den Selvejende Institution Hasle Bakker.
\nDer er mulighed for parkering enten fra Skjoldhøjvej eller fra Anelystvej.
"}],"Contact":{"Address":"Skjoldhøjvej, 8381 Tilst","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3758,"Name":"Ryparken","Description":"Ryparken har et græsareal, der nogle steder er tæt klippet, mens det andre steder får lov at vokser mere ”vildt”. Den er omgivet af beplantning af blandede løvtræer bl.a. eg. I østsiden af parken findes frugttræer og en lille sø. I parken er der en cirkulær grussti med forbindelse til lokalcentret. Ryparken er gennemskåret af hovedstiforbindelse med belysning fra Ryhavevej til Skjoldhøjkilen. Der er en gangbro over Hasle Centervej og en gangtunnel under Åby Ringvej.
\nParken er meget velegnet som udflugtsmål for mindre grupper. Dagligt bruges parken mest til hundeluftning og som gennemgangspark. Der er bænke og skraldespande rundt i parken.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.153153,"Latitude":56.167417,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r1pne4ub/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0516.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wmjnymlf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0517.jpg"}],"Description":"Ryparken har et græsareal, der nogle steder er tæt klippet, mens det andre steder får lov at vokser mere ”vildt”. Den er omgivet af beplantning af blandede løvtræer bl.a. eg. I østsiden af parken findes frugttræer og en lille sø. I parken er der en cirkulær grussti med forbindelse til lokalcentret. Ryparken er gennemskåret af hovedstiforbindelse med belysning fra Ryhavevej til Skjoldhøjkilen. Der er en gangbro over Hasle Centervej og en gangtunnel under Åby Ringvej.
\nParken er meget velegnet som udflugtsmål for mindre grupper. Dagligt bruges parken mest til hundeluftning og som gennemgangspark. Der er bænke og skraldespande rundt i parken.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Rymarken, 8210 Århus V","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3759,"Name":"Klokkerparken","Description":"Klokkerparken er en grøn kile mellem de to villakvarterer ved Klokkerbakken og Klokkerfaldet. Parken strækker sig fra Ryhavevej til Klokkervej. Parken er en åben græspark med fritstående træer mod randen. Terrænet falder markant: ca. 20 m fra nord til syd, hvilket opleves tydeligt og er en del af parkens karakter. Gennem nederste 2/3 af parken er et vandløb fritlagt i en kanallignende grøft med sider af granitsten.
\nNederst i parken ligger en stor legeplads der henvender sig til både store og mindre børn.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.156254,"Latitude":56.163599,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wlyfjglw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0514.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xpclk12p/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0515.jpg"}],"Description":"Klokkerparken er en grøn kile mellem de to villakvarterer ved Klokkerbakken og Klokkerfaldet. Parken strækker sig fra Ryhavevej til Klokkervej. Parken er en åben græspark med fritstående træer mod randen. Terrænet falder markant: ca. 20 m fra nord til syd, hvilket opleves tydeligt og er en del af parkens karakter. Gennem nederste 2/3 af parken er et vandløb fritlagt i en kanallignende grøft med sider af granitsten.
\nNederst i parken ligger en stor legeplads der henvender sig til både store og mindre børn.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Klokkerbakken, 8210 Aarhus V","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3760,"Name":"Præstevangen","Description":"Parken er langstrakt og er en grøn forbindelse mellem Viborgvej og Præstevangsvej. Igennem parken går en grussti. Parken består af åbne græsflader, der er afgrænset af beplantninger træer og buske. På græsarealerne er der gamle, fritstående træer, som bl.a. tæller eg og birk. I parken ligger en legeplads, som er renoveret i 2008. Mod Præstevangsvej ligger et mindre regnvandsbassin, som er omgivet af selvgroet buskads med træer.
\nParken bruges dagligt til gennemgangspark og til leg. Det er ofte dagplejere, som om formiddagen bruger legepladsen i parken. I tilknytning til legepladsen er en bålplads.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.168113,"Latitude":56.164541,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/itekyaaf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0553.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/io5piawu/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0557.jpg"}],"Description":"Parken er langstrakt og er en grøn forbindelse mellem Viborgvej og Præstevangsvej. Igennem parken går en grussti. Parken består af åbne græsflader, der er afgrænset af beplantninger træer og buske. På græsarealerne er der gamle, fritstående træer, som bl.a. tæller eg og birk. I parken ligger en legeplads, som er renoveret i 2008. Mod Præstevangsvej ligger et mindre regnvandsbassin, som er omgivet af selvgroet buskads med træer.
\nParken bruges dagligt til gennemgangspark og til leg. Det er ofte dagplejere, som om formiddagen bruger legepladsen i parken. I tilknytning til legepladsen er en bålplads.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Præstevangsvej, 8210 Aarhus V","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3761,"Name":"Åparken","Description":"Åparken ligger mellem Aarhus Å og Carl Blochs Gade tæt på byens centrum. Parken er et åbent græsareal med enkeltstående træer. Gennem parken løber en gangsti der har forbindelse til Brabrandstien. Der er enkelte bænke, og om sommeren kan områdets beboere bruge det grønne areal til friluftsaktiviteter som boldspil og solbadning.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.190315,"Latitude":56.153336,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kbnfosyz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0723.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0lvdhwjy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0724.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/po5f5m5l/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0725.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lmtpcv15/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0731.jpg"}],"Description":"Åparken ligger mellem Aarhus Å og Carl Blochs Gade tæt på byens centrum. Parken er et åbent græsareal med enkeltstående træer. Gennem parken løber en gangsti der har forbindelse til Brabrandstien. Der er enkelte bænke, og om sommeren kan områdets beboere bruge det grønne areal til friluftsaktiviteter som boldspil og solbadning.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Carl Blochs Gade, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3784,"Name":"Tangkrogen","Description":"Tangkrogen og strandområdet har gennem årene haft et lidt blakket ry på grund af de store forekomster af tang.
\nVed Landsudstillingen i 1909 gik det helt galt, da en orkanagtig storm ramte lige før åbningsdagen, og 3.000 soldater måtte udkommanderes for at fjerne tang. Det passede bestemt ikke det bedre borgerskab i de store huse langs Strandvejen, at stranden blev kaldt Tangkrogen, og ingen journalist ved Aarhus Stiftstidende måtte omtale området sådan, så længe den navnkundige bladejer og chefredaktør Louis Schmidt boede i Villa Tertia på Strandvejen 90. I bladmandens levetid hed det Stranden ved Filtenborg Plads i avisen.
\nTangkrogen er i dag en af de mest benyttede eventområder i byen. Tangkrogen er Aarhus Kommunes primære arrangementsplads, og ligger smukt syd for Aarhus Havn, mellem Strandvejen og Aarhus Bugt.
\nTangkrogen er opdelt i et antal delområder. Cirkuspladsen er et ca. 11.000 m2 stort, centralt grusareal etableret med henblik på opstilling af større telte, barakker, toiletvogne m.v. Det grønne arrangementsareal er ca. 25.000 m2 stort og har et slidstærkt græsareal, hvor det er muligt at opstille f.eks. mindre telte i kortere perioder. De rekreative udenomsarealer udgør ca. 15.000 m2 græsarealer, hvor der alene må afholdes arrangementer der ikke belaster arealerne.
\nTangkrogen kan bookes her
\nFoto: RUNI Photopop
","Longitude":10.207895,"Latitude":56.138978,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mdejxrsj/efteraar-i-aarhus-morgenbugten-aarhus-1200px-runi-photopop.jpg"}],"Description":"Tangkrogen og strandområdet har gennem årene haft et lidt blakket ry på grund af de store forekomster af tang.
\nVed Landsudstillingen i 1909 gik det helt galt, da en orkanagtig storm ramte lige før åbningsdagen, og 3.000 soldater måtte udkommanderes for at fjerne tang. Det passede bestemt ikke det bedre borgerskab i de store huse langs Strandvejen, at stranden blev kaldt Tangkrogen, og ingen journalist ved Aarhus Stiftstidende måtte omtale området sådan, så længe den navnkundige bladejer og chefredaktør Louis Schmidt boede i Villa Tertia på Strandvejen 90. I bladmandens levetid hed det Stranden ved Filtenborg Plads i avisen.
\nTangkrogen er i dag en af de mest benyttede eventområder i byen. Tangkrogen er Aarhus Kommunes primære arrangementsplads, og ligger smukt syd for Aarhus Havn, mellem Strandvejen og Aarhus Bugt.
\nTangkrogen er opdelt i et antal delområder. Cirkuspladsen er et ca. 11.000 m2 stort, centralt grusareal etableret med henblik på opstilling af større telte, barakker, toiletvogne m.v. Det grønne arrangementsareal er ca. 25.000 m2 stort og har et slidstærkt græsareal, hvor det er muligt at opstille f.eks. mindre telte i kortere perioder. De rekreative udenomsarealer udgør ca. 15.000 m2 græsarealer, hvor der alene må afholdes arrangementer der ikke belaster arealerne.
\nTangkrogen kan bookes her
\nFoto: RUNI Photopop
"}],"Contact":{"Address":"Marselisborg, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Drikkevand","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ee0mb1my/rent-drikkevand.png"}]},{"Id":3785,"Name":"Mindeparken","Description":"Med sine store græsarealer, tæt på Marselisborg Slot og med udsigt ud over Aarhus Bugt, er Mindeparken en meget populær park.
\nMarselisborg Mindepark, der ligger nordøst for Marselisborg Slot, blev indviet i 1925 og hoved-tanken var dels at give Marselisborg Slot en smuk ’forhave’ og dels at give befolkningen en park til opstilling af mindesmærker for danskere der var faldet i fremmed krigstjeneste samt for de faldne i 1. verdenskrig. Billedhugger Axel Poulsen og arkitekt Axel Ekberg udformede kalkstensrotunden, kaldet Monumentet, med den tanke at det skulle være ”et sted, hvor krig og strid kunne sones, mere eller mindre åbent, ved at påkalde den fælles moder”. I Monumentets omgivelser blev der etableret store, åbne græsflader med smukke fritstående træer samt mindre, rigtblomstrende haverum, hvor der herskede ro og fred fra byens larm.
\nI dag benyttes parken intensivt, både af turister og byens borgere til solbadning, picnic, boldspil og anden leg. Ved Kongevejen er der en legeplads og opstillet fitnessmaskiner.
\nSom eventareal bruges Mindeparken mest til motionsløb, orienteringsløb, børneløb, sidste skoledag og skolernes motionsdag.
\nMindeparken kan bookes her
\nEfter byrådets ønske behandles ansøgninger om arrangementer i parken restriktivt, idet hensynet til rekreativt ophold og beskyttelse skal prioriteres.
\nFoto nr. 1: RUNI Photopop
\nFoto nr. 2: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.204355,"Latitude":56.129355,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3zfptmxh/japanske-kirsebær-par-og-slot-i-mindeparken-aarhus-1200px.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wcqjhs1n/mindeparken-aidin.jpg"}],"Description":"Med sine store græsarealer, tæt på Marselisborg Slot og med udsigt ud over Aarhus Bugt, er Mindeparken en meget populær park.
\nMarselisborg Mindepark, der ligger nordøst for Marselisborg Slot, blev indviet i 1925 og hoved-tanken var dels at give Marselisborg Slot en smuk ’forhave’ og dels at give befolkningen en park til opstilling af mindesmærker for danskere der var faldet i fremmed krigstjeneste samt for de faldne i 1. verdenskrig. Billedhugger Axel Poulsen og arkitekt Axel Ekberg udformede kalkstensrotunden, kaldet Monumentet, med den tanke at det skulle være ”et sted, hvor krig og strid kunne sones, mere eller mindre åbent, ved at påkalde den fælles moder”. I Monumentets omgivelser blev der etableret store, åbne græsflader med smukke fritstående træer samt mindre, rigtblomstrende haverum, hvor der herskede ro og fred fra byens larm.
\nI dag benyttes parken intensivt, både af turister og byens borgere til solbadning, picnic, boldspil og anden leg. Ved Kongevejen er der en legeplads og opstillet fitnessmaskiner.
\nSom eventareal bruges Mindeparken mest til motionsløb, orienteringsløb, børneløb, sidste skoledag og skolernes motionsdag.
\nMindeparken kan bookes her
\nEfter byrådets ønske behandles ansøgninger om arrangementer i parken restriktivt, idet hensynet til rekreativt ophold og beskyttelse skal prioriteres.
\nFoto nr. 1: RUNI Photopop
\nFoto nr. 2: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Kongevejen, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Toiletter","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bndjlr1y/toilet.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3786,"Name":"Langenæsparken","Description":"Langenæsparken har et stort græsareal med spredte busk- og trægrupper. Der findes fine picnicområder med borde og bænke, hvor de tilhørende grills gives mulighed for at lave mad. Der er en asfalteret sti i den sydlige del af parken. Der findes også en Disc Golf bane med fire permanente kurve, som er åben hele året.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.183177,"Latitude":56.143455,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4r3p0keq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0878.jpg"}],"Description":"Langenæsparken har et stort græsareal med spredte busk- og trægrupper. Der findes fine picnicområder med borde og bænke, hvor de tilhørende grills gives mulighed for at lave mad. Der er en asfalteret sti i den sydlige del af parken. Der findes også en Disc Golf bane med fire permanente kurve, som er åben hele året.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Langenæs Allé, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3787,"Name":"Åby Park","Description":"Centralt placeret i Åby ligger Åby Park. De åbne græsarealer brydes af asfalterede stier, og flere af områdets beboere går ture i parken eller lufter deres hunde i det varierede terræn.
\nDer er rig mulighed for, at både børn og voksne kan få en på opleveren i parken, hvor der både er en legeplads og en petanquebane samt adgang til nærliggende boldbaner.
\nÅby Park er beliggende mellem Silkeborgvej og Åbyvej.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.163791,"Latitude":56.154151,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ylfhsj01/opdag-aarhus_gorm-branderup0011.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yc4l2zla/opdag-aarhus_gorm-branderup0012.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l0qkudw2/opdag-aarhus_gorm-branderup0015.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mzhpm44d/opdag-aarhus_gorm-branderup0017.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/emmfo5k0/opdag-aarhus_gorm-branderup0016.jpg"}],"Description":"Centralt placeret i Åby ligger Åby Park. De åbne græsarealer brydes af asfalterede stier, og flere af områdets beboere går ture i parken eller lufter deres hunde i det varierede terræn.
\nDer er rig mulighed for, at både børn og voksne kan få en på opleveren i parken, hvor der både er en legeplads og en petanquebane samt adgang til nærliggende boldbaner.
\nÅby Park er beliggende mellem Silkeborgvej og Åbyvej.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"B. S. Ingemanns Vej, 8230 Åbyhøj","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3788,"Name":"Hans Broges Bakker","Description":"Hans Broges Bakker er mere skov end bakker. Det er en gammel højstammet bøgeskov med et kuperet terræn, der med sine stejle skråninger egner sig perfekt til leg for børn og andre vovehalse.
\nI skoven er der et fint stisystem og flere trapper, og flere af områdets beboere bruger skoven til hundeluftning og løb. I skoven findes der et indhegnet engareal, der græsses af hver sommer.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.115069,"Latitude":56.157789,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rclggvwe/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0485.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/devbno1o/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0486.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cnibyznx/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0487.jpg"}],"Description":"Hans Broges Bakker er mere skov end bakker. Det er en gammel højstammet bøgeskov med et kuperet terræn, der med sine stejle skråninger egner sig perfekt til leg for børn og andre vovehalse.
\nI skoven er der et fint stisystem og flere trapper, og flere af områdets beboere bruger skoven til hundeluftning og løb. I skoven findes der et indhegnet engareal, der græsses af hver sommer.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hans Broges Vej, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3789,"Name":"Søparken","Description":"Søparken er et åbnet græsareal, der er beliggende i Brabrand. Der er asfalterede stier i parken, der gør den velegnet til gåture, og der er en smuk udsigt over Brabrandsøen.
\nI et hjørne af Søparken er der en lille legeplads med gynger, sandkasse og vippedyr, og i nærheden er der en bænk, hvor forældrene kan sidde og holde øje med børnene, mens de leger.
\nDer er forbindelse til Brabrandstien via Søparkens stinet. Der er mulighed for parkering på Qvistgaardsvej.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.108634,"Latitude":56.150713,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f43bsl1m/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0474.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hfhjd4bf/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0475.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0sadnjjb/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0476.jpg"}],"Description":"Søparken er et åbnet græsareal, der er beliggende i Brabrand. Der er asfalterede stier i parken, der gør den velegnet til gåture, og der er en smuk udsigt over Brabrandsøen.
\nI et hjørne af Søparken er der en lille legeplads med gynger, sandkasse og vippedyr, og i nærheden er der en bænk, hvor forældrene kan sidde og holde øje med børnene, mens de leger.
\nDer er forbindelse til Brabrandstien via Søparkens stinet. Der er mulighed for parkering på Qvistgaardsvej.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vandværksvej, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":3790,"Name":"Årslev Møllepark","Description":"Aarslev Møllepark er et naturområde, der er beliggende i Brabrand. Der er flere stier i parken, der gør den velegnet til gåture, og det er muligt at spadsere til True Skov fra Aarslev Møllepark.
\nPå sin gåtur kan man blandt andet nyde synet af søen og den lille bæk, der slynger sig gennem parken. Det er muligt at parkere på Årslev Møllevej.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.087937,"Latitude":56.153546,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k1nb45vw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0467.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lmcjose4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0468.jpg"}],"Description":"Aarslev Møllepark er et naturområde, der er beliggende i Brabrand. Der er flere stier i parken, der gør den velegnet til gåture, og det er muligt at spadsere til True Skov fra Aarslev Møllepark.
\nPå sin gåtur kan man blandt andet nyde synet af søen og den lille bæk, der slynger sig gennem parken. Det er muligt at parkere på Årslev Møllevej.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Årslev Møllevej, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3791,"Name":"Harlev Bypark","Description":"Parken er anlagt i begyndelsen af 1990’erne med græsklædte arealer beplantet med ”øer” af egetræer. I parkens nordlige ende findes både legeplads, petanquebane samt fitnessredskaber. Her ligger også en lille kælkebakke. Mod Næshøjvej i syd ligger en Skt. Hans bålplads og en skaterrampe.
\nParken gennemskæres af tre stier, der krydser hinanden midt i parken. En af stierne er forlængelsen af skolestien, der er en del af det lokale sti-net. Denne skolesti er grusbelagt og uden belysning.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":9.990936,"Latitude":56.144945,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2i4dwrmt/opdag-aarhus_gorm-branderup0134.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xt3d4kzz/opdag-aarhus_gorm-branderup0133.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1y4dxofn/opdag-aarhus_gorm-branderup0136.jpg"}],"Description":"Parken er anlagt i begyndelsen af 1990’erne med græsklædte arealer beplantet med ”øer” af egetræer. I parkens nordlige ende findes både legeplads, petanquebane samt fitnessredskaber. Her ligger også en lille kælkebakke. Mod Næshøjvej i syd ligger en Skt. Hans bålplads og en skaterrampe.
\nParken gennemskæres af tre stier, der krydser hinanden midt i parken. En af stierne er forlængelsen af skolestien, der er en del af det lokale sti-net. Denne skolesti er grusbelagt og uden belysning.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Næshøjvej, 8462 Harlev J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3792,"Name":"Stavtrup Skovplantning","Description":"Stavtrup Skovplantning har et varieret terræn, der domineres af et lukket skovområde og en åben græsslette med fritstående træer.
\nStavtrup Skovplantning ligger tæt op ad Brabrandstien, som dagligt besøges af utallige mennesker, der spadserer, løber og cykler på stien.
\nI Stavtrup Skovplantning er der et fint sti-net, der gør den velegnet til gåture, hvor man kan nyde den flotte udsigt over Døde Ådalen og Brabrandsøen.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.122142,"Latitude":56.138142,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ekabucnb/opdag-aarhus_gorm-branderup0210.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ezvngfja/opdag-aarhus_gorm-branderup0212.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x43huqrt/opdag-aarhus_gorm-branderup0214.jpg"}],"Description":"Stavtrup Skovplantning har et varieret terræn, der domineres af et lukket skovområde og en åben græsslette med fritstående træer.
\nStavtrup Skovplantning ligger tæt op ad Brabrandstien, som dagligt besøges af utallige mennesker, der spadserer, løber og cykler på stien.
\nI Stavtrup Skovplantning er der et fint sti-net, der gør den velegnet til gåture, hvor man kan nyde den flotte udsigt over Døde Ådalen og Brabrandsøen.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bispevej, 8260 Viby J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3793,"Name":"Viby Park","Description":"Viby Park er en fin lille park, hvor den lille sø skaber en hyggelig atmosfære. Arealet skråner let ned mod søen.
\nDer er to stier, der går gennem parken samt flere bænke, hvor der kan slappes af. I parken er der en buste af Lars Bjørnbak, som var grundlægger af ”Viby Højere Landboskole”, og en statue af Ejnar Kirkegaard, der var skolebestyrer af Kirkegaards Realskole 1920-1935.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.166046,"Latitude":56.127117,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0efbb1ta/opdag-aarhus_gorm-branderup0177.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4wjo1dqb/opdag-aarhus_gorm-branderup0179.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ijeecjp0/opdag-aarhus_gorm-branderup0180.jpg"}],"Description":"Viby Park er en fin lille park, hvor den lille sø skaber en hyggelig atmosfære. Arealet skråner let ned mod søen.
\nDer er to stier, der går gennem parken samt flere bænke, hvor der kan slappes af. I parken er der en buste af Lars Bjørnbak, som var grundlægger af ”Viby Højere Landboskole”, og en statue af Ejnar Kirkegaard, der var skolebestyrer af Kirkegaards Realskole 1920-1935.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kirkevej, 8260 Viby J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3794,"Name":"Kolt Park","Description":"Terrænet i Kolt Park er domineret af åbne græsarealer med stedvise beplantninger af træer og buske. Områdets voksne beboere bruger hovedsageligt parken til gennemgang og hundeluftning, mens børnene leger i parken både sommer og vinter. Parken støder op til en idrætsbane, og ved stien fra Fuglekærvej er der en legeplads med klatrestativ, koldbøttestativ og gynger. Om vinteren er der mulighed for at kælke i det kuperede terræn.
\nKolt Park er beliggende bag Kolt Skole på Kolt Østervej.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.074968,"Latitude":56.11095,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kdydhwwx/opdag-aarhus_gorm-branderup0090.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/slcnnb2t/opdag-aarhus_gorm-branderup0091.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qkcp2nbm/opdag-aarhus_gorm-branderup0093.jpg"}],"Description":"Terrænet i Kolt Park er domineret af åbne græsarealer med stedvise beplantninger af træer og buske. Områdets voksne beboere bruger hovedsageligt parken til gennemgang og hundeluftning, mens børnene leger i parken både sommer og vinter. Parken støder op til en idrætsbane, og ved stien fra Fuglekærvej er der en legeplads med klatrestativ, koldbøttestativ og gynger. Om vinteren er der mulighed for at kælke i det kuperede terræn.
\nKolt Park er beliggende bag Kolt Skole på Kolt Østervej.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Fuglekærvej, 8361 Hasselager","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3795,"Name":"Hasselagerparken","Description":"Centralt placeret i Hasselager ligger Hasselagerparken, som er et åbent græsareal, der omsluttes af beplantning.
\nParken bliver brugt som gennemgangsareal af områdets beboere, og flere lufter deres hunde i parken.
Der er opstillet bænke og affaldsstativer i parken.
Hasselagerparken er beliggende mellem Kolt Skovvej og Buen.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.101818,"Latitude":56.107084,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gszobkmj/opdag-aarhus_gorm-branderup0073.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1sgdjeme/opdag-aarhus_gorm-branderup0075.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w1bdl3md/opdag-aarhus_gorm-branderup0077.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vk5b05vp/opdag-aarhus_gorm-branderup0078.jpg"}],"Description":"Centralt placeret i Hasselager ligger Hasselagerparken, som er et åbent græsareal, der omsluttes af beplantning.
\nParken bliver brugt som gennemgangsareal af områdets beboere, og flere lufter deres hunde i parken.
Der er opstillet bænke og affaldsstativer i parken.
Hasselagerparken er beliggende mellem Kolt Skovvej og Buen.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Buen, 8361 Hasselager","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3796,"Name":"Hjulbjergvejs Lokalpark","Description":"Hjulbjergvejs Lokalpark er en hyggelig park, der fungerer fint som en grøn plet i byen.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.175631,"Latitude":56.115257,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fndiespl/opdag-aarhus_gorm-branderup0139.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qnzdf14w/opdag-aarhus_gorm-branderup0140.jpg"}],"Description":"Hjulbjergvejs Lokalpark er en hyggelig park, der fungerer fint som en grøn plet i byen.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Hjulbjergvej, Holme, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3797,"Name":"Holme Bypark","Description":"Tæt på Ringvej Syd ligger Holme Bypark, der er centralt beliggende i et boligområde i Holme. Parken består af åbne græsarealer med en lille frugtlund af æbletræer. I parken er der gode stier, der gør den velegnet til gåture, og der er opstillet flere bænke i byparken.
\nMidt i parken – på toppen af en lille bakke – er der en legeplads med gynger og balancebomme, et klatretårn med rutschebane og brandmandsstang samt en sandkasse, som de besøgende frit kan benytte sig af. Der er ingen bænke i nærheden af legepladsen, men forældrene kan sidde på de udlagte kampsten, hvorfra de kan holde øje med deres børn, mens de leger. I nærheden af legepladsen er der en boldbane, hvor man kan spille forskellige boldspil.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.180323,"Latitude":56.11059,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hm2cbcjf/opdag-aarhus_gorm-branderup0144.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4oah1das/opdag-aarhus_gorm-branderup0142.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/om4bnf3v/opdag-aarhus_gorm-branderup0143.jpg"}],"Description":"Tæt på Ringvej Syd ligger Holme Bypark, der er centralt beliggende i et boligområde i Holme. Parken består af åbne græsarealer med en lille frugtlund af æbletræer. I parken er der gode stier, der gør den velegnet til gåture, og der er opstillet flere bænke i byparken.
\nMidt i parken – på toppen af en lille bakke – er der en legeplads med gynger og balancebomme, et klatretårn med rutschebane og brandmandsstang samt en sandkasse, som de besøgende frit kan benytte sig af. Der er ingen bænke i nærheden af legepladsen, men forældrene kan sidde på de udlagte kampsten, hvorfra de kan holde øje med deres børn, mens de leger. I nærheden af legepladsen er der en boldbane, hvor man kan spille forskellige boldspil.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Bushøjvej, Holme, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3799,"Name":"Katterhøj","Description":"Katterhøj er et græsklædt areal som dækker et område på 3 hektar. Der er gode stier på Katterhøj, og med en flot udsigt over Aarhus egner parken sig perfekt til gåture.
\nHvis I ønsker at lave bål eller nyde jeres madpakker på Katterhøjen, kan I benytte jer af bålpladsen og de tilhørende bordbænkesæt.
\nBålpladsen kan med fordel bookes før brug, det gøres her.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.214485,"Latitude":56.105256,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kacl13e1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0343.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ky1hqrzw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0344.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v5ljbamj/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0345.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zggbxwhc/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0346.jpg"}],"Description":"Katterhøj er et græsklædt areal som dækker et område på 3 hektar. Der er gode stier på Katterhøj, og med en flot udsigt over Aarhus egner parken sig perfekt til gåture.
\nHvis I ønsker at lave bål eller nyde jeres madpakker på Katterhøjen, kan I benytte jer af bålpladsen og de tilhørende bordbænkesæt.
\nBålpladsen kan med fordel bookes før brug, det gøres her.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Katterhøj, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":3800,"Name":"Tranbjerg Grønløkkepark","Description":"Parken er centralt beliggende i Tranbjerg. Store dele af parken er beplantet med træer og buske, og de mange stier gør det muligt at gå ture i parken.
\nEn del af Tranbjerg Grønlykkepark er indhegnet til hundeluftning. Her er det er tilladt at lufte sin hund uden snor, hvis den er under kontrol.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.126874,"Latitude":56.091902,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/orrpxt13/opdag-aarhus_gorm-branderup0175.jpg"}],"Description":"Parken er centralt beliggende i Tranbjerg. Store dele af parken er beplantet med træer og buske, og de mange stier gør det muligt at gå ture i parken.
\nEn del af Tranbjerg Grønlykkepark er indhegnet til hundeluftning. Her er det er tilladt at lufte sin hund uden snor, hvis den er under kontrol.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Grønløkke Allé, 8310 Tranbjerg J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3801,"Name":"Tranbjerg Centerpark","Description":"Tranbjerg Centerpark ligger i Tranbjerg og dækker et areal på 1 hektar.
\nParken er er åbne græsarealer med stier, og områdets beboere bruger parken til gåture og hundeluftning.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.135217,"Latitude":56.090031,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/shudaned/opdag-aarhus_gorm-branderup0031.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nfroaraf/opdag-aarhus_gorm-branderup0032.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e1hle2fw/opdag-aarhus_gorm-branderup0030.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5onbulqx/opdag-aarhus_gorm-branderup0033.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wy0fpsyd/opdag-aarhus_gorm-branderup0029.jpg"}],"Description":"Tranbjerg Centerpark ligger i Tranbjerg og dækker et areal på 1 hektar.
\nParken er er åbne græsarealer med stier, og områdets beboere bruger parken til gåture og hundeluftning.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Kirkevænget, 8310 Tranbjerg J","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3802,"Name":"Tranbjerg Laurbærpark","Description":"Tranbjerg Laurbærpark er et skovbevokset område med åbne græsarealer og gode stier.
Parken er centralt beliggende i et boligområde, og flere af områdets beboere lufter deres hunde i parken, som er udstyret med bordbænkesæt.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.146105,"Latitude":56.088385,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qden3dla/opdag-aarhus_gorm-branderup0041.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kawfblfc/opdag-aarhus_gorm-branderup0045.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3kqnfmf1/opdag-aarhus_gorm-branderup0043.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/edvlvmas/opdag-aarhus_gorm-branderup0042.jpg"}],"Description":"Tranbjerg Laurbærpark er et skovbevokset område med åbne græsarealer og gode stier.
Parken er centralt beliggende i et boligområde, og flere af områdets beboere lufter deres hunde i parken, som er udstyret med bordbænkesæt.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Laurbærvænget, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3803,"Name":"Åbakken","Description":"Åbakken er et langstrakt græsareal med stedvise bevoksninger af træer og buske, og langs parken løber der en å, som krydses af skolestien.
\nParken er beliggende i Mårslet, hvor den er omkranset af boliger og institutioner, og områdets beboere bruger hovedsageligt Åbakken til gennemgang, skolesti og hundeluftning.
Der er opstillet bænke og affaldsstativer i parken.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.155689,"Latitude":56.066952,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/stvbbi1s/opdag-aarhus_gorm-branderup0168.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fs4mmelh/opdag-aarhus_gorm-branderup0169.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uipfykxh/opdag-aarhus_gorm-branderup0170.jpg"}],"Description":"Åbakken er et langstrakt græsareal med stedvise bevoksninger af træer og buske, og langs parken løber der en å, som krydses af skolestien.
\nParken er beliggende i Mårslet, hvor den er omkranset af boliger og institutioner, og områdets beboere bruger hovedsageligt Åbakken til gennemgang, skolesti og hundeluftning.
Der er opstillet bænke og affaldsstativer i parken.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Obstrupvej, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3804,"Name":"Mårslet Park","Description":"Mårslet Park er store græsarealer med bevoksning af skovkarakter. Der er gode stier i parken, som gør den velegnet til gåture, og de opstillede bordbænkesæt gør det muligt for de besøgende at nyde deres madpakker i parken.
Desuden er der en legeplads med to mål i parken til stor glæde for områdets børn.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.157964,"Latitude":56.062496,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5jagw1vy/opdag-aarhus_gorm-branderup0172.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5s4aaf2d/opdag-aarhus_gorm-branderup0173.jpg"}],"Description":"Mårslet Park er store græsarealer med bevoksning af skovkarakter. Der er gode stier i parken, som gør den velegnet til gåture, og de opstillede bordbænkesæt gør det muligt for de besøgende at nyde deres madpakker i parken.
Desuden er der en legeplads med to mål i parken til stor glæde for områdets børn.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":3805,"Name":"Krohaven","Description":"Krohaven er skovbevokset og beliggende i Beder.
Der er ingen stier i skoven, som hovedsageligt bliver brugt af lokale børnehaver til leg.
Krohaven er skovbevokset og beliggende i Beder.
Der er ingen stier i skoven, som hovedsageligt bliver brugt af lokale børnehaver til leg.
Stenhøjgårdsparken dækker et areal på 3 hektar og er beliggende i et boligområde i Malling.
\nParken er domineret af græsarealer, og stierne i parken gør den velegnet til gåture.
Flere af områdets beboere lufter deres hunde i parken, hvor der er opstillet enkelte bænke.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.204147,"Latitude":56.036295,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kalhu1an/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1052.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i5ojwzao/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1053.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0nrh1rb1/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1054.jpg"}],"Description":"Stenhøjgårdsparken dækker et areal på 3 hektar og er beliggende i et boligområde i Malling.
\nParken er domineret af græsarealer, og stierne i parken gør den velegnet til gåture.
Flere af områdets beboere lufter deres hunde i parken, hvor der er opstillet enkelte bænke.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Stenhøjgårdsvej, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3807,"Name":"Vestervangsparken","Description":"Vestervangsparken er beliggende i Solbjerg og dækker et areal på 5 hektar.
De store græsarealer har et fint stisystem, der går langs Solbjerg Sø, og parken egner sig perfekt til gåture, hvor man kan opleve det rige fugleliv ved søen.
Foto: Gorm Branderup
","Longitude":10.077023,"Latitude":56.040417,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5mql00ec/opdag-aarhus_gorm-branderup0063.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fpwdlffz/opdag-aarhus_gorm-branderup0065.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n4olob1p/opdag-aarhus_gorm-branderup0066.jpg"}],"Description":"Vestervangsparken er beliggende i Solbjerg og dækker et areal på 5 hektar.
De store græsarealer har et fint stisystem, der går langs Solbjerg Sø, og parken egner sig perfekt til gåture, hvor man kan opleve det rige fugleliv ved søen.
Foto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vestervangsparken, 8355 Solbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3863,"Name":"3. Studsgades port (Børnenes Aarhushistorie - Byens Porte)","Description":"Dette er det tredje punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nMarie og Jens går med deres Far hen til Studsgades port. Der er mange mennesker på vej ud ad porten. De har meget fint tøj på. De ligner ikke bønder, der har været inde i byen for at sælge deres varer.
\n”Hvorfor er der så mange mennesker i pænt tøj på vej ud af byen?” spørger Jens.
\nFar fortæller at de nok skal en tur i Vennelyst.
\n”Hvad er Vennelyst?” spørger børnene.
\n”Det er en flot park, der ligger lige uden for hegnet” siger far. ”Der er der mange rige mennesker der går ture, og nyder det gode vejr.”
\n”Kan vi ikke også gå tur i Vennelystparken?” spørger Marie. ”Jo, måske en anden dag hvor vi har bedre tid” siger Far.
\nLær om Studsgade Port: Studsgades Port var en af de syv byporte, der indtil 1851 var den eneste vej ind og ud af Aarhus. Byen var nemlig hegnet ind, så der kunne opkræves told af alle de varer der kom ind i byen.
\nPorten ved Studsgade fik især en stor betydning, da der blev anlagt en ny vej fra Studsgade til Christiansbjerg i 1757. Lige inden for byporten, blev der i 1798 bygget en stor købmandsgård, hvor de bønder der havde gårde uden for byen kunne sælge deres varer. Det er den lyserøde bygning, der i dag er en del af Arkitektskolen.
\nSpørgsmål: Kan du finde det lyserøde hus, der ligger der hvor Studsgades Port engang lå?
\nOmrådet udenfor byporten blev ofte brugt som udflugtsmål for byens borgere. Terrænet var dog temmelig sumpet, og det blev beskrevet som en hæslig, stinkende mudderpøl. Det blev der lavet om på i 1824, da oberst Julius Høegh-Guldberg anlagde et smukt haveanlæg. Aarhusianerne kaldte i mange år parken for Guldbergs Have, men Høegh-Guldberg selv kaldte det Vennelyst.
\nStudsgades port og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind det næste stop: Fortsæt af Nørrebrogade i retning mod vandet. Drej til venstre af Mejlgade. Det næste stop ligger der hvor Mejlgade og Molsgade krydser.
\nBillede: Studsgades Port, Frederik Visbye, Dansk Toldtidende, marts 1912.
","Longitude":10.212127,"Latitude":56.161251,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ke5e04sa/byens-porte-studsgades-cover.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3i0fd4ru/byens-porte-studsgades-vidste-du.png"}],"Description":"Dette er det tredje punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nMarie og Jens går med deres Far hen til Studsgades port. Der er mange mennesker på vej ud ad porten. De har meget fint tøj på. De ligner ikke bønder, der har været inde i byen for at sælge deres varer.
\n”Hvorfor er der så mange mennesker i pænt tøj på vej ud af byen?” spørger Jens.
\nFar fortæller at de nok skal en tur i Vennelyst.
\n”Hvad er Vennelyst?” spørger børnene.
\n”Det er en flot park, der ligger lige uden for hegnet” siger far. ”Der er der mange rige mennesker der går ture, og nyder det gode vejr.”
\n”Kan vi ikke også gå tur i Vennelystparken?” spørger Marie. ”Jo, måske en anden dag hvor vi har bedre tid” siger Far.
\nLær om Studsgade Port: Studsgades Port var en af de syv byporte, der indtil 1851 var den eneste vej ind og ud af Aarhus. Byen var nemlig hegnet ind, så der kunne opkræves told af alle de varer der kom ind i byen.
\nPorten ved Studsgade fik især en stor betydning, da der blev anlagt en ny vej fra Studsgade til Christiansbjerg i 1757. Lige inden for byporten, blev der i 1798 bygget en stor købmandsgård, hvor de bønder der havde gårde uden for byen kunne sælge deres varer. Det er den lyserøde bygning, der i dag er en del af Arkitektskolen.
\nSpørgsmål: Kan du finde det lyserøde hus, der ligger der hvor Studsgades Port engang lå?
\nOmrådet udenfor byporten blev ofte brugt som udflugtsmål for byens borgere. Terrænet var dog temmelig sumpet, og det blev beskrevet som en hæslig, stinkende mudderpøl. Det blev der lavet om på i 1824, da oberst Julius Høegh-Guldberg anlagde et smukt haveanlæg. Aarhusianerne kaldte i mange år parken for Guldbergs Have, men Høegh-Guldberg selv kaldte det Vennelyst.
\nStudsgades port og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind det næste stop: Fortsæt af Nørrebrogade i retning mod vandet. Drej til venstre af Mejlgade. Det næste stop ligger der hvor Mejlgade og Molsgade krydser.
\nBillede: Studsgades Port, Frederik Visbye, Dansk Toldtidende, marts 1912.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3864,"Name":"2. Munkeport (Børnenes Aarhushistorie - Byens Porte)","Description":"Dette er det andet punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nDa de kommer hen til Munkeport fortæller Far, at da han var dreng boede natmændene lige uden for hegnet her.\u00A0
\n”Hvem var natmændene?” spørger Marie. ”Det var dem der lavede alt det arbejde, som ingen andre havde lyst til” siger Far. Han forklarer at man kaldte dem natmænd, fordi de arbejdede om natten.
\n”Hvad var det for noget arbejde?” spørger Jens.
\n”Det kunne være mange forskellige ting” siger Far, ”de fjernede f.eks. døde dyr fra vejen, og tømte toiletterne, når de var fyldte.”\u00A0
\n”Ad, hvor ulækkert!” siger børnene i kor.
\n”Ja, men det skulle jo gøres” siger Far, ”ellers ville alle toiletterne jo begynde at flyde over”
\nSpørgsmål: Hvad tror du, der bliver af det der kommer i toilettet, nu hvor der ikke længere findes natmænd?
\nLær om Munkeport: Munkeport var en af de syv byporte, der indtil 1851 var den eneste vej ind og ud af Aarhus. Byen var nemlig hegnet ind, så der kunne opkræves told af alle de varer der kom ind i byen.
\nLige uden for Munkeport boede dem der blev anset for at have ”urene” erhverv. Ingen ville have hverken bøddel eller natmand til at bo inden for bymuren. De boede derfor udenfor byen, på behørig afstand fra det respektable borgerskab. Bødlen havde herfra kort vej til Galgebakken, der lå for toppen af den gade der i dag hedder Ny Munkegade. I ly af natten tømte natmændene latriner, og fjernede affald og selvdøde dyr fra byens gader.
\nMunkeport, og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind næste stop: Fortsæt af Nørre Allé. Stoppet findes ved Nørreport, på den modsatte side af vejen, lige ud for den lyserøde bygning.\u00A0
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.20426571369171,"Latitude":56.159685197154104,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xbxdwqg4/byens-porte-munkeport-cover.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n0vnstri/byens-porte-punktbillede.png"}],"Description":"Dette er det andet punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nDa de kommer hen til Munkeport fortæller Far, at da han var dreng boede natmændene lige uden for hegnet her.\u00A0
\n”Hvem var natmændene?” spørger Marie. ”Det var dem der lavede alt det arbejde, som ingen andre havde lyst til” siger Far. Han forklarer at man kaldte dem natmænd, fordi de arbejdede om natten.
\n”Hvad var det for noget arbejde?” spørger Jens.
\n”Det kunne være mange forskellige ting” siger Far, ”de fjernede f.eks. døde dyr fra vejen, og tømte toiletterne, når de var fyldte.”\u00A0
\n”Ad, hvor ulækkert!” siger børnene i kor.
\n”Ja, men det skulle jo gøres” siger Far, ”ellers ville alle toiletterne jo begynde at flyde over”
\nSpørgsmål: Hvad tror du, der bliver af det der kommer i toilettet, nu hvor der ikke længere findes natmænd?
\nLær om Munkeport: Munkeport var en af de syv byporte, der indtil 1851 var den eneste vej ind og ud af Aarhus. Byen var nemlig hegnet ind, så der kunne opkræves told af alle de varer der kom ind i byen.
\nLige uden for Munkeport boede dem der blev anset for at have ”urene” erhverv. Ingen ville have hverken bøddel eller natmand til at bo inden for bymuren. De boede derfor udenfor byen, på behørig afstand fra det respektable borgerskab. Bødlen havde herfra kort vej til Galgebakken, der lå for toppen af den gade der i dag hedder Ny Munkegade. I ly af natten tømte natmændene latriner, og fjernede affald og selvdøde dyr fra byens gader.
\nMunkeport, og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind næste stop: Fortsæt af Nørre Allé. Stoppet findes ved Nørreport, på den modsatte side af vejen, lige ud for den lyserøde bygning.\u00A0
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3865,"Name":"4. Mejlgades Port (Børnenes Aarhushistorie - Byens Porte)","Description":"Dette er det fjerde\u00A0punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nHenne ved Mejlgades port er der fyldt med mennesker, der er på vej ind og ud ad porten. De ligner ikke de fine mennesker, der var på vej i Vennelystparken ved Studsgades Port. De har nemlig arbejdstøj på.
\n”Hvad laver alle de mennesker her?” spørger Marie.
\nFar fortæller, at der i Mejlgade ligger mange købmandsgårde. ”Måske er de bønder, der er på vej ind for at sælge deres varer” siger han. ”Der er også åbnet mange nye fabrikker på det sidste.”
\nDet både lugter og støjer, men Far siger at det er en del af livet i en by i udvikling.
\nNu skal de videre til Mindeport, der ligger nede ved havnen. De går langs en lille sti, der ligger langs baghaverne til husene i Mejlgade. På den anden side af stien er havet.
\nLær om Mejlgades Port: Mejlgades Port var en af de syv byporte, der indtil 1851 var den eneste vej ind og ud af Aarhus. Husene der lå på kystsiden af Mejlgade havde oprindeligt haver der lå helt ned mod vandet. Kystvejen blev nemlig først anlagt i perioden 1867-1870.\u00A0
\nSpørgsmål: Kan du se Kystvejen, der i dag ligger mellem Mejlgade og havet?
\nMejlgade var i mange år hovedgaden i Aarhus. I 1700-tallet lå her mange købmandsgårde, og i løbet af 1800-tallet kom der også fabrikker til, f.eks. brændevinsbrænderier, en oliemølle og en sæbefabrik. Det var et område med stor vækst.
\nByporten blev derfor rykket længere og længere væk fra bymidten. Her ved Molsgade, var portens sidste placering.
\nMejlgades port, og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind næste stop: Følg Mejlgade og Skolegade til Europa Plads. Det næste stop ligger tæt på Dokk1.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1880-1885
","Longitude":10.215166211128235,"Latitude":56.162292059074986,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ijkpwu3x/byens-porte-mejlgades-port-cover.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cdzotr05/byens-porte-mejlgades-port-vidste-du.png"}],"Description":"Dette er det fjerde\u00A0punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nHenne ved Mejlgades port er der fyldt med mennesker, der er på vej ind og ud ad porten. De ligner ikke de fine mennesker, der var på vej i Vennelystparken ved Studsgades Port. De har nemlig arbejdstøj på.
\n”Hvad laver alle de mennesker her?” spørger Marie.
\nFar fortæller, at der i Mejlgade ligger mange købmandsgårde. ”Måske er de bønder, der er på vej ind for at sælge deres varer” siger han. ”Der er også åbnet mange nye fabrikker på det sidste.”
\nDet både lugter og støjer, men Far siger at det er en del af livet i en by i udvikling.
\nNu skal de videre til Mindeport, der ligger nede ved havnen. De går langs en lille sti, der ligger langs baghaverne til husene i Mejlgade. På den anden side af stien er havet.
\nLær om Mejlgades Port: Mejlgades Port var en af de syv byporte, der indtil 1851 var den eneste vej ind og ud af Aarhus. Husene der lå på kystsiden af Mejlgade havde oprindeligt haver der lå helt ned mod vandet. Kystvejen blev nemlig først anlagt i perioden 1867-1870.\u00A0
\nSpørgsmål: Kan du se Kystvejen, der i dag ligger mellem Mejlgade og havet?
\nMejlgade var i mange år hovedgaden i Aarhus. I 1700-tallet lå her mange købmandsgårde, og i løbet af 1800-tallet kom der også fabrikker til, f.eks. brændevinsbrænderier, en oliemølle og en sæbefabrik. Det var et område med stor vækst.
\nByporten blev derfor rykket længere og længere væk fra bymidten. Her ved Molsgade, var portens sidste placering.
\nMejlgades port, og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind næste stop: Følg Mejlgade og Skolegade til Europa Plads. Det næste stop ligger tæt på Dokk1.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1880-1885
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3866,"Name":"1. Vesterport (Børnenes Aarhushistorie - Byens Porte)","Description":"Historien om Byens porte begynder her ved Vesterport. På ruten følger man børnene Marie og Jens, der er ude på tur med deres far i 1848. Undervejs kommer de forbi alle byportene i Aarhus. Faren arbejder som tolder. Han sørger for, at alle der tager varer med ind i byen betaler en afgift til kongen.
\nMarie og Jens går med deres far hen imod Vesterport. De hører musik komme ud af et vindue. Det fylder hele gaden med en festlig stemning.
\n”Hvor kommer den musik fra?” spørger Jens.
\n”Det kommer ovre fra kasernen” siger Far, og peger på den gule bygning lige indenfor porten. Kasernen er der hvor soldaterne bor. ”De spiller hver dag til ære for deres chef, Kommandanten” fortæller han.
\nMen musikken er ikke det eneste Marie og Jens kan høre her ved Vesterport. Udenfor muren er der nemlig et kvægtorv. Her køber og sælger bønderne køer som de kan malke for at få mælk eller slagte for at få kød. Man kan høre køernes muh’en over hegnet. Det lyder næsten som om de synger med på musikken. Marie og Jens nynner også med.
\nSpørgsmål: Kan du finde den gule bygning, på adressen Vesterport 8, der engang var kaserne?
\nLær om Vesterport: Vester Port var en af de syv byporte, der indtil 1851 var den eneste vej ind og ud af Aarhus. Her var udkanten af byen. Aarhus var nemlig hegnet ind, så der kunne opkræves told af de varer der kom ind til byen.
\nKasernen lå lige inden for byporten. Det havde tidligere været en købmandsgård, hvor bønderne kunne sælge deres varer. Under krigen i 1864 flyttede de soldater der havde besat Aarhus dog ind i købmandsgården og brugte den som kaserne. Soldaterne kom fra Prøjsen, som lå der hvor Tyskland ligger i dag. Kasernen ved Vesterport lukkede i slutningen af 1800-tallet, da der blev bygget nye kaserner i byen.
\nVesterport og alle de øvrige byporte blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind næste stop: Gå ad Nørre Allé. Næste stop kan findes i krydset ved Gammel Munkegade.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1834
","Longitude":10.19978,"Latitude":56.158229,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xhpjocdc/byens-porte-vesterport-cover.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d50frkwm/byens-porte-vesterport-vidste-du.png"}],"Description":"Historien om Byens porte begynder her ved Vesterport. På ruten følger man børnene Marie og Jens, der er ude på tur med deres far i 1848. Undervejs kommer de forbi alle byportene i Aarhus. Faren arbejder som tolder. Han sørger for, at alle der tager varer med ind i byen betaler en afgift til kongen.
\nMarie og Jens går med deres far hen imod Vesterport. De hører musik komme ud af et vindue. Det fylder hele gaden med en festlig stemning.
\n”Hvor kommer den musik fra?” spørger Jens.
\n”Det kommer ovre fra kasernen” siger Far, og peger på den gule bygning lige indenfor porten. Kasernen er der hvor soldaterne bor. ”De spiller hver dag til ære for deres chef, Kommandanten” fortæller han.
\nMen musikken er ikke det eneste Marie og Jens kan høre her ved Vesterport. Udenfor muren er der nemlig et kvægtorv. Her køber og sælger bønderne køer som de kan malke for at få mælk eller slagte for at få kød. Man kan høre køernes muh’en over hegnet. Det lyder næsten som om de synger med på musikken. Marie og Jens nynner også med.
\nSpørgsmål: Kan du finde den gule bygning, på adressen Vesterport 8, der engang var kaserne?
\nLær om Vesterport: Vester Port var en af de syv byporte, der indtil 1851 var den eneste vej ind og ud af Aarhus. Her var udkanten af byen. Aarhus var nemlig hegnet ind, så der kunne opkræves told af de varer der kom ind til byen.
\nKasernen lå lige inden for byporten. Det havde tidligere været en købmandsgård, hvor bønderne kunne sælge deres varer. Under krigen i 1864 flyttede de soldater der havde besat Aarhus dog ind i købmandsgården og brugte den som kaserne. Soldaterne kom fra Prøjsen, som lå der hvor Tyskland ligger i dag. Kasernen ved Vesterport lukkede i slutningen af 1800-tallet, da der blev bygget nye kaserner i byen.
\nVesterport og alle de øvrige byporte blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind næste stop: Gå ad Nørre Allé. Næste stop kan findes i krydset ved Gammel Munkegade.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1834
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3867,"Name":"8. Mølleport (Børnenes Aarhushistorie - Byens Porte)","Description":"Dette er det ottende og sidste punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nMarie og Jens går sammen med deres far forbi Aarhus Mølle. Den ligger tæt på Mølleport. Her er der mange bønder, der kommer for at få malet deres korn til mel.
\n”Hvorfor er der så mange der bruger møllen herinde i byen” spørger Jens. ”Her er da ikke nogle marker til at dyrke korn.”
\n”Nej, det er rigtig nok” siger Far. Han fortæller at kornet kommer fra de marker der ligger udenfor byen.\u00A0
\n”Hvorfor bruger de ikke bare deres egen mølle ude på landet?” spørger Marie.
\n”Det er fordi, det er forbudt” siger Far, ”man skal bruge møllen herinde i byen. Ellers kan vi toldere ikke sørge for, at alle betaler de afgifter de skal.”
\nSå er det jo nok derfor bønderne smugler kornsække ind over plankeværket, tænker Jens og Marie, da de kommer forbi bønderne der er på ind ad Mølleport.
\nSpørgsmål: Hvorfor tror du, at Aarhus Mølle lå lige ved siden af en å?
\nLær om Mølleport: Mølleport blev opført i 1700-tallet, der hvor Mølleparken ligger i dag. Alle der boede i området havde pligt til at få deres korn malet i Aarhus Mølle. Det skulle man nemlig betale for, og man kunne sørge for at alle betalte hvis de kom ind igennem byportene i stedet for at male melet selv. Der blev malet mel på Aarhus Mølle frem til 1873, og Møllergården kan i dag ses i Den Gamle By.
\nMølleport, og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nTest din viden:\u00A0Øverst kan man finde en quiz med spørgsmål om de ting Jens og Marie er kommet forbi på deres tur rundt om byen i 1848.\u00A0
\nBillede: Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv, 1864-1870
","Longitude":10.199018,"Latitude":56.157094,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cwihq155/byens-porte-mølleport-cover-lille.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/10cbsqqt/byens-porte-mølleport-vidste-du.png"}],"Description":"Dette er det ottende og sidste punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nMarie og Jens går sammen med deres far forbi Aarhus Mølle. Den ligger tæt på Mølleport. Her er der mange bønder, der kommer for at få malet deres korn til mel.
\n”Hvorfor er der så mange der bruger møllen herinde i byen” spørger Jens. ”Her er da ikke nogle marker til at dyrke korn.”
\n”Nej, det er rigtig nok” siger Far. Han fortæller at kornet kommer fra de marker der ligger udenfor byen.\u00A0
\n”Hvorfor bruger de ikke bare deres egen mølle ude på landet?” spørger Marie.
\n”Det er fordi, det er forbudt” siger Far, ”man skal bruge møllen herinde i byen. Ellers kan vi toldere ikke sørge for, at alle betaler de afgifter de skal.”
\nSå er det jo nok derfor bønderne smugler kornsække ind over plankeværket, tænker Jens og Marie, da de kommer forbi bønderne der er på ind ad Mølleport.
\nSpørgsmål: Hvorfor tror du, at Aarhus Mølle lå lige ved siden af en å?
\nLær om Mølleport: Mølleport blev opført i 1700-tallet, der hvor Mølleparken ligger i dag. Alle der boede i området havde pligt til at få deres korn malet i Aarhus Mølle. Det skulle man nemlig betale for, og man kunne sørge for at alle betalte hvis de kom ind igennem byportene i stedet for at male melet selv. Der blev malet mel på Aarhus Mølle frem til 1873, og Møllergården kan i dag ses i Den Gamle By.
\nMølleport, og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nTest din viden:\u00A0Øverst kan man finde en quiz med spørgsmål om de ting Jens og Marie er kommet forbi på deres tur rundt om byen i 1848.\u00A0
\nBillede: Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv, 1864-1870
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3868,"Name":"7. Frederiks Port (Børnenes Aarhushistorie - Byens Porte)","Description":"Dette er det syvende punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nMarie og Jens er nået til en af byens største porte. Den hedder Frederiks port, og er muret i sten. Den ser rigtig flot ud, synes børnene. Mange af de andre porte er nærmest bare et hul i plankeværket.
\n”Hvem er Frederik, som porten er opkaldt efter?” spørger Marie.
\n”Han var Danmarks konge, før i tiden” svarer Far, ”han hed Frederik d. 6.”
\n”Hvorfor opkaldte de en port efter ham?” spørger Jens.
\nFar fortæller, historien om en gang da kongen besøgte Aarhus. Hans hestevogn var for bred til at kunne komme igennem den gamle port. I stedet måtte kongen køre en omvej.
\n”Det var vist lidt pinligt for borgmesteren” siger Far og griner lidt i skægget, ”og så blev de jo nødt til at bygge porten om.”
\n”Var det så derfor de opkaldt den efter kongen?” spørger Marie.
\n”Ja” svarer Far, ”og så vidste kongen jo også hvilken port han skulle tage næste gang han kom til byen.”
\nSpørgsmål: Kan du komme i tanke om andre steder, der er opkaldt efter en konge?
\nLær mere om Frederiks Port (tidl. Brobjergs port)
\nDer har været en byport her helt tilbage i 1400-tallet. Dengang hed porten Brobjergs port. Brobjerg port var en af byens mindre porte, og den blev ikke brugt så ofte. Den blev bygget om efter Frederik d. 6.'s besøg i 1824.
\nLige udenfor Brobjerg port lå Søndre Kirkegård. Den blev anlagt i 1818. Den lå der hvor Aarhus Rådhus og Park Allé ligger i dag. Man holdt op med at bruge kirkegården fra starten af 1920’erne frem til 1940’erne.
\nFrederiks Port, og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind næste stop
Det næste stop er Mølleport. Den lå hvor Mølleparken findes i dag. Gå ned ad Vester Allé, og fortsæt over åen, forbi Mølleparken. Stoppet findes i Krydset mellem Vester Allé og Vestergade.
Billede: Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.202704668045042,"Latitude":56.153296741441366,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nk0jfaov/byens-porte-frederiks-port-cover.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zxonzyao/byens-porte-frederiks-port-vidste-du.png"}],"Description":"Dette er det syvende punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nMarie og Jens er nået til en af byens største porte. Den hedder Frederiks port, og er muret i sten. Den ser rigtig flot ud, synes børnene. Mange af de andre porte er nærmest bare et hul i plankeværket.
\n”Hvem er Frederik, som porten er opkaldt efter?” spørger Marie.
\n”Han var Danmarks konge, før i tiden” svarer Far, ”han hed Frederik d. 6.”
\n”Hvorfor opkaldte de en port efter ham?” spørger Jens.
\nFar fortæller, historien om en gang da kongen besøgte Aarhus. Hans hestevogn var for bred til at kunne komme igennem den gamle port. I stedet måtte kongen køre en omvej.
\n”Det var vist lidt pinligt for borgmesteren” siger Far og griner lidt i skægget, ”og så blev de jo nødt til at bygge porten om.”
\n”Var det så derfor de opkaldt den efter kongen?” spørger Marie.
\n”Ja” svarer Far, ”og så vidste kongen jo også hvilken port han skulle tage næste gang han kom til byen.”
\nSpørgsmål: Kan du komme i tanke om andre steder, der er opkaldt efter en konge?
\nLær mere om Frederiks Port (tidl. Brobjergs port)
\nDer har været en byport her helt tilbage i 1400-tallet. Dengang hed porten Brobjergs port. Brobjerg port var en af byens mindre porte, og den blev ikke brugt så ofte. Den blev bygget om efter Frederik d. 6.'s besøg i 1824.
\nLige udenfor Brobjerg port lå Søndre Kirkegård. Den blev anlagt i 1818. Den lå der hvor Aarhus Rådhus og Park Allé ligger i dag. Man holdt op med at bruge kirkegården fra starten af 1920’erne frem til 1940’erne.
\nFrederiks Port, og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind næste stop
Det næste stop er Mølleport. Den lå hvor Mølleparken findes i dag. Gå ned ad Vester Allé, og fortsæt over åen, forbi Mølleparken. Stoppet findes i Krydset mellem Vester Allé og Vestergade.
Billede: Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3869,"Name":"5. Mindeport (Børnenes Aarhushistorie - Byens Porte)","Description":"Dette er det femte punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nMarie og Jens går med deres far hen og kigger ud over havnen. Her er der mange store skibe. De kommer med varer fra hele verden, der skal sælges i Aarhus.
\n”Far, hvad er der på de store skibe?” spørger Jens.
\n”Der er mange forskellige ting” siger Far, ”for det meste kommer de med jern og kul til byen.”
\n”Jamen, hvad skal man da bruge det til?” spørger Marie.
\n”Det skal bruges til de nye fabrikker” siger Far, ”dem bliver der bygget mange af for tiden.”
\nFar peger på det nærmeste skib, og tilføjer ”skibet der, kommer f.eks. med kul, som i kan se.” Men det kan Marie og Jens slet ikke se. Alle skibene ligner hinanden synes de.
\n”Hvordan kan du se at der er kul på skibet?” spørger Jens.
\n”Se bare på sømændene” siger Far, ”de er helt beskidte af alt det sorte kulstøv!”
\nDer er meget at se på havnen, men de må alligevel videre på deres rute.
\nSpørgsmål: Kan du se nogle skibe ved havnen i dag?
\nLær om Mindeport: Der har siden 1500-tallet været en byport ved åens munding. Det er der hvor åen og havet mødes. Den oprindelige Mindeport lå ved Mindegade tæt på Aarhus Å. For at komme ind til byen skulle man over mindebroen, og videre ind ad Skolegade. Porten rykkede længere ud ad den nuværende Sønder Allé i takt med at byen voksende.
\nHavnen har i hele Aarhus’ historie været vigtig for handel. I starten af 1800-tallet blev der især sejlet med kul og jern.\u00A0Omkring år 1880 udviklede der sig også en stor import af foderstof, gødning og korn.
\nMindeport, og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind det næste stop: Det næste stop på ruten er ved Posthussmøgen. Find det ved at gå ad Mindegade hen til Fredens Torv.
\nBillede: Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv, 1900-1905\u00A0
","Longitude":10.212339162826538,"Latitude":56.153186191392415,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cxgjyvqd/byens-porte-mindeport-cover.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/by1h3k5y/byens-porte-mindeport-vidste-du.png"}],"Description":"Dette er det femte punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nMarie og Jens går med deres far hen og kigger ud over havnen. Her er der mange store skibe. De kommer med varer fra hele verden, der skal sælges i Aarhus.
\n”Far, hvad er der på de store skibe?” spørger Jens.
\n”Der er mange forskellige ting” siger Far, ”for det meste kommer de med jern og kul til byen.”
\n”Jamen, hvad skal man da bruge det til?” spørger Marie.
\n”Det skal bruges til de nye fabrikker” siger Far, ”dem bliver der bygget mange af for tiden.”
\nFar peger på det nærmeste skib, og tilføjer ”skibet der, kommer f.eks. med kul, som i kan se.” Men det kan Marie og Jens slet ikke se. Alle skibene ligner hinanden synes de.
\n”Hvordan kan du se at der er kul på skibet?” spørger Jens.
\n”Se bare på sømændene” siger Far, ”de er helt beskidte af alt det sorte kulstøv!”
\nDer er meget at se på havnen, men de må alligevel videre på deres rute.
\nSpørgsmål: Kan du se nogle skibe ved havnen i dag?
\nLær om Mindeport: Der har siden 1500-tallet været en byport ved åens munding. Det er der hvor åen og havet mødes. Den oprindelige Mindeport lå ved Mindegade tæt på Aarhus Å. For at komme ind til byen skulle man over mindebroen, og videre ind ad Skolegade. Porten rykkede længere ud ad den nuværende Sønder Allé i takt med at byen voksende.
\nHavnen har i hele Aarhus’ historie været vigtig for handel. I starten af 1800-tallet blev der især sejlet med kul og jern.\u00A0Omkring år 1880 udviklede der sig også en stor import af foderstof, gødning og korn.
\nMindeport, og alle de øvrige byporte, blev revet ned i 1851. Året før blev tolden på varer der kom ind i byen nemlig afskaffet. Der var derfor ikke længere brug for portene.
\nFind det næste stop: Det næste stop på ruten er ved Posthussmøgen. Find det ved at gå ad Mindegade hen til Fredens Torv.
\nBillede: Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv, 1900-1905\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3876,"Name":"Mikkel T. Jessen - Bindeleddet til himlen","Description":"Dette værk er malet af Mikkel T. Jessen, som med sin humoristiske streg pryder flere og flere vægge i det aarhusianske bybillede.
\nSelv beskriver hans sit værk således:
Guf er lækkert - Vulgært meget guf er endnu mere lækkert. Men da det er mærkeligt bare at spise guf uden en is, så er bindeleddet til en lille bid af himlen, isvaflen.
Dette værk er malet af Mikkel T. Jessen, som med sin humoristiske streg pryder flere og flere vægge i det aarhusianske bybillede.
\nSelv beskriver hans sit værk således:
Guf er lækkert - Vulgært meget guf er endnu mere lækkert. Men da det er mærkeligt bare at spise guf uden en is, så er bindeleddet til en lille bid af himlen, isvaflen.
Hval-i-kopteren eller Humpback Gunship ”Cherry Blossom”, som værket hedder officielt, er skabt af den australske skulptør Benjamin Gilbert. Det var en del af Sculpture by the Sea-udstillingen i 2009 og blev efterfølgende købt af Aarhus Kommune for en halv million kroner og flyttet til dets nuværende placering. Krydsningen mellem en helikopter og en hval skal sætte fokus på japansk hvalfangst og kampen for at passe bedre på truede dyrearter. Den er svejset sammen stykke for stykke i rustfrit stål og vejer 400 kilo.
\nSkulpturen må meget gerne berøres.
\nFoto: Birgit Overgaard Olesen
","Longitude":10.200595,"Latitude":56.152966,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ln0fqqdv/hval-i-kopteren.jpg"}],"Description":"Hval-i-kopteren eller Humpback Gunship ”Cherry Blossom”, som værket hedder officielt, er skabt af den australske skulptør Benjamin Gilbert. Det var en del af Sculpture by the Sea-udstillingen i 2009 og blev efterfølgende købt af Aarhus Kommune for en halv million kroner og flyttet til dets nuværende placering. Krydsningen mellem en helikopter og en hval skal sætte fokus på japansk hvalfangst og kampen for at passe bedre på truede dyrearter. Den er svejset sammen stykke for stykke i rustfrit stål og vejer 400 kilo.
\nSkulpturen må meget gerne berøres.
\nFoto: Birgit Overgaard Olesen
"}],"Contact":{"Address":"Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens allé 2, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3963,"Name":"Skulpturen L’Etude","Description":"I Musikhusparken støder du på Anker Hoffmanns (1904-1985) skulptur L’Etude, der er en siddende pige i bronze. Skulpturen er fra 1975. Hoffmann er uddannet fra Kunstakademiet i København i 1925. Han gik kun få år på akademiet. Han arbejdede meget med portrætbuster og i de seneste år tog han også dyremotiver op. Han stod bag en del mindesmærker og monumenter over det meste af landet. Deriblandt flere værker for de faldne under besættelsen.
","Longitude":10.200966596603394,"Latitude":56.152655347522476,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zmxfxih1/image00020-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fhtb1waa/image00022-lille.jpeg"}],"Description":"I Musikhusparken støder du på Anker Hoffmanns (1904-1985) skulptur L’Etude, der er en siddende pige i bronze. Skulpturen er fra 1975. Hoffmann er uddannet fra Kunstakademiet i København i 1925. Han gik kun få år på akademiet. Han arbejdede meget med portrætbuster og i de seneste år tog han også dyremotiver op. Han stod bag en del mindesmærker og monumenter over det meste af landet. Deriblandt flere værker for de faldne under besættelsen.
"}],"Contact":{"Address":"Musikhusparken, Musikhuset, Thomas Jensens allé 2, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3964,"Name":"Skulptur Vokseværk (drengen)","Description":"Skulpturen Vokseværk ved spejlbassinet foran Musikhuset er fra 1989 og skabt af billedhuggeren Gudrun Steen-Andersen. Det er sønnen Simon Steen-Andersen, der har stået model for skulpturen. Gudrun Steen-Andersen er født i 1950 og er udannet på Kunstakademiet i København. Hun er især kendt som portræt- billedkunstner og både Dronning Margrethe og tidligere statsminister Poul Schlüter har siddet model for Gudrun Steen-Andersen. Indenfor i Musikhuset er kunstneren repræsenteret med en buste af tidligere Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen, der var initiativtager til opførelsen af Musikhuset. Du finder busten på Musikhusets Strøg.
","Longitude":10.200209,"Latitude":56.152509,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z3nhpxof/vokseværk-roteret-lille.jpeg"}],"Description":"Skulpturen Vokseværk ved spejlbassinet foran Musikhuset er fra 1989 og skabt af billedhuggeren Gudrun Steen-Andersen. Det er sønnen Simon Steen-Andersen, der har stået model for skulpturen. Gudrun Steen-Andersen er født i 1950 og er udannet på Kunstakademiet i København. Hun er især kendt som portræt- billedkunstner og både Dronning Margrethe og tidligere statsminister Poul Schlüter har siddet model for Gudrun Steen-Andersen. Indenfor i Musikhuset er kunstneren repræsenteret med en buste af tidligere Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen, der var initiativtager til opførelsen af Musikhuset. Du finder busten på Musikhusets Strøg.
"}],"Contact":{"Address":"Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens allé 2, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3966,"Name":"Øgle","Description":"Skulpturen Øgle eller Saurian er skabt af den international anerkendte maler, grafiker, billedhugger og digter Ejler Bille (1910-2004). Det er en skulptur med tydelige organiske træk og med inspiration fra naturen. Bronzeskulpturen blev placeret foran Musikhusets hovedindgang i 1998. Ejler Bille er en af pionerende indenfor den abstrakte kunst, og han er en af århundredes mest betydende danske billedhuggere. Bille var medlem af kunstnergrupperne COBRA, Corner og Den frie Udstilling.
","Longitude":10.199732780456545,"Latitude":56.152622480776316,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3j5a3aee/øgle-roteret-lille.jpeg"}],"Description":"Skulpturen Øgle eller Saurian er skabt af den international anerkendte maler, grafiker, billedhugger og digter Ejler Bille (1910-2004). Det er en skulptur med tydelige organiske træk og med inspiration fra naturen. Bronzeskulpturen blev placeret foran Musikhusets hovedindgang i 1998. Ejler Bille er en af pionerende indenfor den abstrakte kunst, og han er en af århundredes mest betydende danske billedhuggere. Bille var medlem af kunstnergrupperne COBRA, Corner og Den frie Udstilling.
"}],"Contact":{"Address":"Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens allé 2, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3967,"Name":"Skulptur af Erik Varming","Description":"Ved Amfiscenen er Erik Varmings granitskulptur, der ikke har nogen titel. Den er skabt i 1984, og det skete på stedet. Varming er født i 1942 og blev uddannet som billedhugger ved Kunstakademiet i København i 1966. Hans tidlige arbejder var ofte naturalistiske figurer af mennesker og dyr i ler og bronze, men de seneste år er der lagt vægt på en mere abstrakt tilgang og gerne i store formater, og han har arbejdet med sten, granit og marmor. Varming har blandt andet undervist på Det Fynske Kunstakademi og på Kunstakademiet i København og Aarhus.
","Longitude":10.20006537437439,"Latitude":56.153115479016975,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ylnngc4q/image00027-lille.jpeg"}],"Description":"Ved Amfiscenen er Erik Varmings granitskulptur, der ikke har nogen titel. Den er skabt i 1984, og det skete på stedet. Varming er født i 1942 og blev uddannet som billedhugger ved Kunstakademiet i København i 1966. Hans tidlige arbejder var ofte naturalistiske figurer af mennesker og dyr i ler og bronze, men de seneste år er der lagt vægt på en mere abstrakt tilgang og gerne i store formater, og han har arbejdet med sten, granit og marmor. Varming har blandt andet undervist på Det Fynske Kunstakademi og på Kunstakademiet i København og Aarhus.
"}],"Contact":{"Address":"Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens allé 2, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3968,"Name":"Kællingeknuden","Description":"Nedenfor trappen til ARoS finder du skulpturen Kællingeknuden af den japansk/amerikanske kunstner Shinkichi Tajiri fra Los Angeles, født 1923. Værket stod fra 1972 til 2004 foran det gamle Århus Kunstmuseum i Vennelystparken, men blev opstillet foran ARoS i 2013. Værket af glasfiber er 3,15 meter højt og vejer 200 kilo. Kunstneren er født i USA af japanske immigranter, der flyttede til landet, og han har selv boet i blandt andet Paris, Holland og flere steder i Tyskland. Han kom senere til Danmark og stod bag filmen Ornepigen om Bodil Joensen. Tajiri er ud over at være billedhugger kendt for maleri, fotografering og kinematografi. Han døde i 2009 i Holland.
\nFoto: Birgit Overgaard Olesen
","Longitude":10.199207067489624,"Latitude":56.154232918278154,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rqblwq3g/image00072.jpeg"}],"Description":"Nedenfor trappen til ARoS finder du skulpturen Kællingeknuden af den japansk/amerikanske kunstner Shinkichi Tajiri fra Los Angeles, født 1923. Værket stod fra 1972 til 2004 foran det gamle Århus Kunstmuseum i Vennelystparken, men blev opstillet foran ARoS i 2013. Værket af glasfiber er 3,15 meter højt og vejer 200 kilo. Kunstneren er født i USA af japanske immigranter, der flyttede til landet, og han har selv boet i blandt andet Paris, Holland og flere steder i Tyskland. Han kom senere til Danmark og stod bag filmen Ornepigen om Bodil Joensen. Tajiri er ud over at være billedhugger kendt for maleri, fotografering og kinematografi. Han døde i 2009 i Holland.
\nFoto: Birgit Overgaard Olesen
"}],"Contact":{"Address":"Aros Allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3970,"Name":"Lever hun?? (Statue Flora)","Description":"Lever hun??
\nSkulpturen Statue (Flora) på Strøget i ARoS giver altid anledning til en god debat hos publikum - for er hun levende eller ej? Det er den skotske kunstner Rory Macbeth, der står bag det specielle værk. Det forestiller en af den slags gade-performere, som man møder i mange storbyer. Statuen blev opstillet på ARoS i 2008.
\nOm kunstneren: Rory Macbeth er født i 1968, og han er uddannet i 1987 fra University of Edinburgh, hvorfra han har en master i kunst og siden en bachelor i Fine Art i 2000 fra Central St. Martins College of Art. Før sin universitetsuddannelse var han i 10 år aktiv som gadekunstner i en række europæiske storbyer.
\n\u00A0
\nFoto: Birgit Overgaard Olesen
","Longitude":10.199578,"Latitude":56.153869,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/44rff4ux/image00067.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kr1jx5b4/image00068.jpeg"}],"Description":"Lever hun??
\nSkulpturen Statue (Flora) på Strøget i ARoS giver altid anledning til en god debat hos publikum - for er hun levende eller ej? Det er den skotske kunstner Rory Macbeth, der står bag det specielle værk. Det forestiller en af den slags gade-performere, som man møder i mange storbyer. Statuen blev opstillet på ARoS i 2008.
\nOm kunstneren: Rory Macbeth er født i 1968, og han er uddannet i 1987 fra University of Edinburgh, hvorfra han har en master i kunst og siden en bachelor i Fine Art i 2000 fra Central St. Martins College of Art. Før sin universitetsuddannelse var han i 10 år aktiv som gadekunstner i en række europæiske storbyer.
\n\u00A0
\nFoto: Birgit Overgaard Olesen
"}],"Contact":{"Address":"Aros, Aros Allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3971,"Name":"Skulpturen Slangen","Description":"Skulpturen Snake eller på dansk Slangen er skabt af den newzealandske kunstner Phil Price, og værket blev kåret som publikumsfavorit ved Sculpture by the Sea i 2013 og siden indkøbt af Aarhus Kommune. Den høje mobile i stål bevæger sig ved det mindste vindpust og er hele tiden i nye positioner. Phil Prise er født i 1965, og han er mest kendt for sine bevægelige skulpturer i stort format. Phil Price er uddannet fra University of Canterbury School of Fine Arts, og han er repræsenteret på flere kunstmuseer i New Zealand.
","Longitude":10.200119018554688,"Latitude":56.15570884439006,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/43ud05rk/image00035-lille.jpeg"}],"Description":"Skulpturen Snake eller på dansk Slangen er skabt af den newzealandske kunstner Phil Price, og værket blev kåret som publikumsfavorit ved Sculpture by the Sea i 2013 og siden indkøbt af Aarhus Kommune. Den høje mobile i stål bevæger sig ved det mindste vindpust og er hele tiden i nye positioner. Phil Prise er født i 1965, og han er mest kendt for sine bevægelige skulpturer i stort format. Phil Price er uddannet fra University of Canterbury School of Fine Arts, og han er repræsenteret på flere kunstmuseer i New Zealand.
"}],"Contact":{"Address":"Mølleparken, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3972,"Name":"Skulptur Bernhardt Jensen","Description":"Tiden, Byen og Manden er titlen på bronzeskulpturen af den tidligere Aarhus-borgmester Bernhardt Jensen – også kendt som den cyklende borgmester, der afskaffede sin tjenestebil. Han var en meget populær socialdemokratisk borgmester fra 1958 til 1971. Skulpturen fra 2008 er skabt af den meget anerkendte lokale kunstner Jan Balling, der står bag en lang række skulpturer og udsmykningsarbejder i det meste af Danmark. Jan Balling, født i 1953, er uddannet fra Århus Kunstakademi i 1979, og han arbejder især med grafik, maleri og ikke mindst skulpturer.
","Longitude":10.206706523895264,"Latitude":56.15652147586014,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/covpqy2s/image00040-lille.jpeg"}],"Description":"Tiden, Byen og Manden er titlen på bronzeskulpturen af den tidligere Aarhus-borgmester Bernhardt Jensen – også kendt som den cyklende borgmester, der afskaffede sin tjenestebil. Han var en meget populær socialdemokratisk borgmester fra 1958 til 1971. Skulpturen fra 2008 er skabt af den meget anerkendte lokale kunstner Jan Balling, der står bag en lang række skulpturer og udsmykningsarbejder i det meste af Danmark. Jan Balling, født i 1953, er uddannet fra Århus Kunstakademi i 1979, og han arbejder især med grafik, maleri og ikke mindst skulpturer.
"}],"Contact":{"Address":"Overfor Magasin, Åboulevarden, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3973,"Name":"Skulpturen Adam Kadmon","Description":"Bronzeskulpturen er skabt af billedhuggeren Christian Lemmertz og blev opstillet i år 2000. Kunstneren leger i skulpturen med kønsidentiteten med reference til antikken, og på soklen står der med spejlvendt blindskrift Noli me tangere (Rør mig ikke!). Værket spiller på Praxiteles’ statue i Olympia af den græske gud Hermes med den lille Dionysos, men er ændret på centrale punkter, så Hermes har damesko på venstre fod og fået et andet køn. Skulpturen er 2,4 meter høj og placeret på en sokkel af blankpoleret sort kinesisk granit. Christian Lemmertz, født 1959 i Tyskland, er uddannet på Kunstakademiet i København, og han er blandt andet kendt for sine rådnende svinekroppe i glasmontrer på Esbjerg Kunstmuseum i 1994. En udstilling der vakte meget stor debat.
","Longitude":10.208364129066467,"Latitude":56.158039138607506,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kwxpjjxd/adam-roteret-lille.jpeg"}],"Description":"Bronzeskulpturen er skabt af billedhuggeren Christian Lemmertz og blev opstillet i år 2000. Kunstneren leger i skulpturen med kønsidentiteten med reference til antikken, og på soklen står der med spejlvendt blindskrift Noli me tangere (Rør mig ikke!). Værket spiller på Praxiteles’ statue i Olympia af den græske gud Hermes med den lille Dionysos, men er ændret på centrale punkter, så Hermes har damesko på venstre fod og fået et andet køn. Skulpturen er 2,4 meter høj og placeret på en sokkel af blankpoleret sort kinesisk granit. Christian Lemmertz, født 1959 i Tyskland, er uddannet på Kunstakademiet i København, og han er blandt andet kendt for sine rådnende svinekroppe i glasmontrer på Esbjerg Kunstmuseum i 1994. En udstilling der vakte meget stor debat.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3974,"Name":"Skulpturen Masken og Karyatiderne","Description":"Foran indgangen til cafeén Under Masken finder du Hans Krulls markante Maske og ved indgangen til Hotel Royal står de tre skulpturer af græske kvinder navngivet Karyatiderne. Hans Krull ejer den kunstudsmykkede café i kælderen under Royal, og den er bestemt et besøg værd. Hans Vilandt Oldau Krull, født 1952, er uddannet fra kunstakademiet i polske Krakow i 1977 og fra Århus Kunstakademi i 1970, og han virker som både grafiker, maler og billedhugger. Han har også været leder af Århus Kunstakademis grafiske afdeling. Hans Krull er måske allermest kendt i det århusianske bybillede for gavlmaleriet Mågekysset i Fiskergade.
","Longitude":10.210112929344177,"Latitude":56.15769856596431,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jikaimpz/under-masken-roteret-lille.jpeg"}],"Description":"Foran indgangen til cafeén Under Masken finder du Hans Krulls markante Maske og ved indgangen til Hotel Royal står de tre skulpturer af græske kvinder navngivet Karyatiderne. Hans Krull ejer den kunstudsmykkede café i kælderen under Royal, og den er bestemt et besøg værd. Hans Vilandt Oldau Krull, født 1952, er uddannet fra kunstakademiet i polske Krakow i 1977 og fra Århus Kunstakademi i 1970, og han virker som både grafiker, maler og billedhugger. Han har også været leder af Århus Kunstakademis grafiske afdeling. Hans Krull er måske allermest kendt i det århusianske bybillede for gavlmaleriet Mågekysset i Fiskergade.
"}],"Contact":{"Address":"Under masken, Rosengade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3975,"Name":"Skulpturer i Mathilde Fibigers Have","Description":"I Mathilde Fibigers Have finder du en række fine værker. Her er Gudrun Steen-Andersens skulpturgruppe På Kanten også kaldet On the Edge. De to bronzeskulpturer blev sat op i 2012, og de handler om dualitet og valg, om polerne i en situation, stor eller lille. Jette Vohlerts værk hedder Hånd med øje eller Lov og orden, og værket har referencer til fortidens religiøse forestillingsverden, hvor Gud var alt-seende og kunne holde øje med mennesket. Ejgil Westergaards Vædderhorn er en borne af granit, der var kunstnerens foretrukne materiale, og motiverne er ofte dyr. Vædderhorn er fra 1995 og ligner en knytnæve. Hans Nicolaisens borne er af bronze og står på en granitsokkel. Den er opstillet i 1995. Den giver billeder af feminine linjer, der bliver brudt af det maskuline.
\nFoto: Julie Overgaard Nielsen
","Longitude":10.211243,"Latitude":56.157387,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d3wgbfhk/mathildes-have-pigen-af-julie.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e3ejrg5r/fibiger-1-roteret-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/congxlcl/fibiger-2-roteret-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rmzhjuhf/hånd-over-øje-roteret-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1rdj4ssq/fibiger-23-roteret-lille.jpeg"}],"Description":"I Mathilde Fibigers Have finder du en række fine værker. Her er Gudrun Steen-Andersens skulpturgruppe På Kanten også kaldet On the Edge. De to bronzeskulpturer blev sat op i 2012, og de handler om dualitet og valg, om polerne i en situation, stor eller lille. Jette Vohlerts værk hedder Hånd med øje eller Lov og orden, og værket har referencer til fortidens religiøse forestillingsverden, hvor Gud var alt-seende og kunne holde øje med mennesket. Ejgil Westergaards Vædderhorn er en borne af granit, der var kunstnerens foretrukne materiale, og motiverne er ofte dyr. Vædderhorn er fra 1995 og ligner en knytnæve. Hans Nicolaisens borne er af bronze og står på en granitsokkel. Den er opstillet i 1995. Den giver billeder af feminine linjer, der bliver brudt af det maskuline.
\nFoto: Julie Overgaard Nielsen
"}],"Contact":{"Address":"Matilde Fibigers Have, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3976,"Name":"Rytterstatue af Christian X","Description":"Rytterstatuen af Christian X er skabt af billedhuggeren Helen Schou (1905-2006) og blev opstillet i 1955 på en høj sokkel af arkitekt Kay Fisker. Kongen til hest regnes som en af Helen Schous hovedværker sammen med Den Jyske Hingst fra 1969, som står i Randers. Helen Schou var hesteinteresseret og en habil skolerytter, så det var naturligt, at hun arbejdede med heste som motiv. Hun blev uddannet på Kunstakademiet i København og studerede efterfølgende i blandt andet Paris, Rom og Firenze. Christian X blev i folkemunde kendt som ”Rytterkongen” på grund af hans daglige rideture under besættelsen og kom til at fremstå som et nationalt symbol. Det skal statuen afspejle.
\nLyt til podcast \"Historiens spor\" med et afsnit om Rytterkongen - du finder den her i Opdag Aarhus, og der hvor du normalt henter podcast.\u00A0
","Longitude":10.209855437278746,"Latitude":56.15670073048814,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2fbfxdo0/image00058-lille.jpeg"}],"Description":"Rytterstatuen af Christian X er skabt af billedhuggeren Helen Schou (1905-2006) og blev opstillet i 1955 på en høj sokkel af arkitekt Kay Fisker. Kongen til hest regnes som en af Helen Schous hovedværker sammen med Den Jyske Hingst fra 1969, som står i Randers. Helen Schou var hesteinteresseret og en habil skolerytter, så det var naturligt, at hun arbejdede med heste som motiv. Hun blev uddannet på Kunstakademiet i København og studerede efterfølgende i blandt andet Paris, Rom og Firenze. Christian X blev i folkemunde kendt som ”Rytterkongen” på grund af hans daglige rideture under besættelsen og kom til at fremstå som et nationalt symbol. Det skal statuen afspejle.
\nLyt til podcast \"Historiens spor\" med et afsnit om Rytterkongen - du finder den her i Opdag Aarhus, og der hvor du normalt henter podcast.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Bispetorvet, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3980,"Name":"Fadavis Engle","Description":"Det er den iranske fødte kunstner Saeed Fadavi, der står bag englene på den tidligere chokoladefabrik Elvirasminde. De holder øje med Skolen for Kunst og Design, som kunstneren er medstifter af. Englene var en del af en installation til Festugen 2006, hvor Fadavi producerede flere hundrede engle sammen med frivillige. Englene hang på wirer hen over Strøget fra Ryesgade til Bispetorvet. Budskabet bag kunstværket var, at engle kan have alle mulige former og køn i næstekærlighedens billede. De to af englene er overlevet her i en jernbeklædt udgave. Fadavi er født i 1970 og har blandt andet uddannet sig på Kolding Designskole og Arkitektskolen i Aarhus.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.206180810928345,"Latitude":56.15947907027369,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jszgyklv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0907.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/j0wemohp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0908.jpg"}],"Description":"Det er den iranske fødte kunstner Saeed Fadavi, der står bag englene på den tidligere chokoladefabrik Elvirasminde. De holder øje med Skolen for Kunst og Design, som kunstneren er medstifter af. Englene var en del af en installation til Festugen 2006, hvor Fadavi producerede flere hundrede engle sammen med frivillige. Englene hang på wirer hen over Strøget fra Ryesgade til Bispetorvet. Budskabet bag kunstværket var, at engle kan have alle mulige former og køn i næstekærlighedens billede. De to af englene er overlevet her i en jernbeklædt udgave. Fadavi er født i 1970 og har blandt andet uddannet sig på Kolding Designskole og Arkitektskolen i Aarhus.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Klosterport, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3981,"Name":"Skulptur H.C. Andersen","Description":"På facaden til Gøglerskolen finder du Misja Kristoffer Rasmussens bronzeskulptur af H.C. Andersen, der er skabt i anledning af året for forfatterens 200 års fødselsdag i 2005. Der står en tvilling til skulpturen i Frichsparken. Begge er købt af ejendomsentreprenøren Olav de Linde. Misja Rasmussen er født i 1971, og han har studeret ved Kunsthøjskolen Thorstedlund og Academy of Fine Arts i Brera i Milano. Hans produktion er ofte mennesker og dyrefigurer i mange størrelser.
","Longitude":10.205988,"Latitude":56.159219,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5zpgvxu0/hcandersen-roteret-lille.jpeg"}],"Description":"På facaden til Gøglerskolen finder du Misja Kristoffer Rasmussens bronzeskulptur af H.C. Andersen, der er skabt i anledning af året for forfatterens 200 års fødselsdag i 2005. Der står en tvilling til skulpturen i Frichsparken. Begge er købt af ejendomsentreprenøren Olav de Linde. Misja Rasmussen er født i 1971, og han har studeret ved Kunsthøjskolen Thorstedlund og Academy of Fine Arts i Brera i Milano. Hans produktion er ofte mennesker og dyrefigurer i mange størrelser.
"}],"Contact":{"Address":"Klosterport 4, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3983,"Name":"Tårnkarnappen i Kannikegården","Description":"Det er også Hack Kampmann, der står den smukke tårnkarnap med frisen i Kannikegården over for teateret. Tidligere har karnappen været i gråblege farver, men står i dag i stærke røde farver. Hjørnetårnet er opført i 1908, mens bygningen har sin oprindelse i 1700-tallet.
","Longitude":10.211400389671326,"Latitude":56.155487757854104,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oqqnv2tg/ktårnkapnappen-roteret-lille.jpeg"}],"Description":"Det er også Hack Kampmann, der står den smukke tårnkarnap med frisen i Kannikegården over for teateret. Tidligere har karnappen været i gråblege farver, men står i dag i stærke røde farver. Hjørnetårnet er opført i 1908, mens bygningen har sin oprindelse i 1700-tallet.
"}],"Contact":{"Address":"Kannikegården, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3984,"Name":"Drakenbergs Mindesten","Description":"I dette hus døde verdens ældste sømand. På mindestenen kan du læse om eventyren, sømanden, soldaten og slaven Christian Jacobsen Drakenberg, som er placeret på facaden af Fiskergade 82. Drakenberg døde i dette hus 9. oktober 1772, og han hævdede at være født 18. november 1626, så han skulle være blevet 145 år gammel. Drakenberg levede et kulørt og begivenhedsrigt liv, der bringer tankerne hen på den berygtede tyske lystløgner baron von Münchhausen. Norskfødte Drakenberg stod til søs som 13-årig og deltog i tre krige under danske konger mod svenskerne. På verdenshavene blev han i 1694 fanget af sørøvere og måtte trælle i 15 år, indtil det lykkedes ham at flygte. Drakenberg blev stedt til hvile i Aarhus Domkirke. I Havnegade er Drakenberg-hus opkaldt efter ham.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.209586,"Latitude":56.154711,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2defqe51/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0899.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g43fktlk/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0900.jpg"}],"Description":"I dette hus døde verdens ældste sømand. På mindestenen kan du læse om eventyren, sømanden, soldaten og slaven Christian Jacobsen Drakenberg, som er placeret på facaden af Fiskergade 82. Drakenberg døde i dette hus 9. oktober 1772, og han hævdede at være født 18. november 1626, så han skulle være blevet 145 år gammel. Drakenberg levede et kulørt og begivenhedsrigt liv, der bringer tankerne hen på den berygtede tyske lystløgner baron von Münchhausen. Norskfødte Drakenberg stod til søs som 13-årig og deltog i tre krige under danske konger mod svenskerne. På verdenshavene blev han i 1694 fanget af sørøvere og måtte trælle i 15 år, indtil det lykkedes ham at flygte. Drakenberg blev stedt til hvile i Aarhus Domkirke. I Havnegade er Drakenberg-hus opkaldt efter ham.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Fiskergade 82, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3985,"Name":"Bispegården","Description":"Bygningen på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé er opført i 1858, og den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Bygningen tilhørte oprindeligt herredsfoged Frederik Christian Willemoes, men blev i 1883 købt af Stiftsøvrigheden og brugt til bispeembedet. Deraf navnet. Bemærk den smukke og specielle lanterne i tagkonstruktionen, der er et markant ovenlysvindue, tegnet af Exners Tegnestue. Bygningen har i en årrække huset oplysningsforbundet FOF og blev i 2019 solgt til Ejendomsselskabet Emilienborg.
","Longitude":10.208292,"Latitude":56.152661,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bgdkcfmh/image00063-lille.jpeg"}],"Description":"Bygningen på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé er opført i 1858, og den er tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens. Bygningen tilhørte oprindeligt herredsfoged Frederik Christian Willemoes, men blev i 1883 købt af Stiftsøvrigheden og brugt til bispeembedet. Deraf navnet. Bemærk den smukke og specielle lanterne i tagkonstruktionen, der er et markant ovenlysvindue, tegnet af Exners Tegnestue. Bygningen har i en årrække huset oplysningsforbundet FOF og blev i 2019 solgt til Ejendomsselskabet Emilienborg.
"}],"Contact":{"Address":"På hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3986,"Name":"Salling Rooftop","Description":"Når du kigger 25 meter op fra gadeplan, så ser du den 18 meter lange og 9 tons tunge glasrampe, der stikker ud over Strøget, men snyd ikke dig selv for at prøve kræfter med din højdeskræk ved at gå ud på rampen fra imponerende Salling Rooftop. Her er der en fantastisk 360 graders panoramaudsigt over byens tage. Rooftoppen er yderst smagfuldt indrettet med de bedste materialer. Der er for eksempel en japansk have komplet med vandløb, lygtehus og bonsaitræer, og her vokser oliventræer. Man kan tage et hvil på de tilhuggede træstammer og se de forskellige græsarter i kummer. Salling Rooftop blev indviet i august 2017 som en del af det europæiske kulturhovedstadsår.
\nFoto: RUNI Photopop
","Longitude":10.20725,"Latitude":56.154297,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/h2xkln2c/salling-rooftop-aarhus-photopop-1200px.jpg"}],"Description":"Når du kigger 25 meter op fra gadeplan, så ser du den 18 meter lange og 9 tons tunge glasrampe, der stikker ud over Strøget, men snyd ikke dig selv for at prøve kræfter med din højdeskræk ved at gå ud på rampen fra imponerende Salling Rooftop. Her er der en fantastisk 360 graders panoramaudsigt over byens tage. Rooftoppen er yderst smagfuldt indrettet med de bedste materialer. Der er for eksempel en japansk have komplet med vandløb, lygtehus og bonsaitræer, og her vokser oliventræer. Man kan tage et hvil på de tilhuggede træstammer og se de forskellige græsarter i kummer. Salling Rooftop blev indviet i august 2017 som en del af det europæiske kulturhovedstadsår.
\nFoto: RUNI Photopop
"}],"Contact":{"Address":"Salling, Søndergade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3990,"Name":"Frederiksbroen","Description":"Oprindelig hed den Frederiks Allé Broen. Først da Frederiksbroen ved Immervad blev revet ned i forbindelse med åens overdækning i 1932, ændrede man navnet på broen over banegraven til Frederiksbroen. Den er opført i 1862 og ombygget i 1923, da en udvidelse af banegraven og den tiltagende trafik krævede en længere og bredere bro. Den blev oprindelig opført for at lede trafikken ad landevejen til Skanderborg og Horsens over banelegemet, da jernbanen kom til Aarhus i 1862.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.197812318801878,"Latitude":56.14906971855323,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qnjg4cp5/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0655.jpg"}],"Description":"Oprindelig hed den Frederiks Allé Broen. Først da Frederiksbroen ved Immervad blev revet ned i forbindelse med åens overdækning i 1932, ændrede man navnet på broen over banegraven til Frederiksbroen. Den er opført i 1862 og ombygget i 1923, da en udvidelse af banegraven og den tiltagende trafik krævede en længere og bredere bro. Den blev oprindelig opført for at lede trafikken ad landevejen til Skanderborg og Horsens over banelegemet, da jernbanen kom til Aarhus i 1862.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Frederiks allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3992,"Name":"Skt. Clemens Bro","Description":"Den nyopførte Banegård kom til at ligge i Ryesgade, da Aarhus i 1862 fik togforbindelse til Randers, men det gav et trafikalt problem i byen, for centrum var dengang omkring Bispetorvet og Store Torv. For at komme til Banegården måtte folk krydse åen, og de eneste broer over åen var på det tidspunkt Frederiksbroen ved Immervad og Mindebroen. Efter års diskussioner og adskillige projekter blev en ny bro omsider realiseret via af en privat indsamling på 100.000 kroner ud af et samlet budget på 364.000.
\nBroen blev indviet 23. maj 1884, og det var samtidig et goddag til de første sporvogne i byen, der dog de første 20 år var trukket af heste. I 1983 blev Skt. Clemens Bro rekonstrueret med nye beton- og stålsøjler, et markant rækværk tegnet af Finn Sködt, og ny træbelægning kom til i 2002. De oprindelige støttemure er bevaret.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.208466053009033,"Latitude":56.15601059558188,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5bpoxovv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0898.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/52xbovyv/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0901.jpg"}],"Description":"Den nyopførte Banegård kom til at ligge i Ryesgade, da Aarhus i 1862 fik togforbindelse til Randers, men det gav et trafikalt problem i byen, for centrum var dengang omkring Bispetorvet og Store Torv. For at komme til Banegården måtte folk krydse åen, og de eneste broer over åen var på det tidspunkt Frederiksbroen ved Immervad og Mindebroen. Efter års diskussioner og adskillige projekter blev en ny bro omsider realiseret via af en privat indsamling på 100.000 kroner ud af et samlet budget på 364.000.
\nBroen blev indviet 23. maj 1884, og det var samtidig et goddag til de første sporvogne i byen, der dog de første 20 år var trukket af heste. I 1983 blev Skt. Clemens Bro rekonstrueret med nye beton- og stålsøjler, et markant rækværk tegnet af Finn Sködt, og ny træbelægning kom til i 2002. De oprindelige støttemure er bevaret.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Skt. Clemens bro, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3993,"Name":"Gangbro ved Mørks Gade og Møllegade","Description":"Den fine og idylliske gangbro forbinder Åboulevarden ved J.M. Mørksgade med den modsatte side ved Møllegade og gågade-zonen. Broen blev udskiftet i 2007. Den oprindelige blev bygget i 1914 af jerndragere med trædæk.
\nFoto: Julie Overgaard Nielsen & Birgit Overgaard Olesen
\n\u00A0
","Longitude":10.201976,"Latitude":56.155687,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hvkp0lij/bro-v-jm-mørks-gade-af-julie.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z10fcrda/image00074.jpeg"}],"Description":"Den fine og idylliske gangbro forbinder Åboulevarden ved J.M. Mørksgade med den modsatte side ved Møllegade og gågade-zonen. Broen blev udskiftet i 2007. Den oprindelige blev bygget i 1914 af jerndragere med trædæk.
\nFoto: Julie Overgaard Nielsen & Birgit Overgaard Olesen
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Åboulevarden, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3994,"Name":"Slusebroen (Fra Mølleparken og Thorvaldsensgade)","Description":"Her er der i dag et trafikkryds, men gennem årene har der været flere forskellige broforbindelser ved Vester Allé og den daværende Aarhus Mølle. En gammel træbro blev i 1894 til Den nye Slusebro, der havde en bred kørebane og fortorve.
\nFoto: Birgit Overgaard Olesen
","Longitude":10.199677,"Latitude":56.155375,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/naxlsqwv/image00077.jpeg"}],"Description":"Her er der i dag et trafikkryds, men gennem årene har der været flere forskellige broforbindelser ved Vester Allé og den daværende Aarhus Mølle. En gammel træbro blev i 1894 til Den nye Slusebro, der havde en bred kørebane og fortorve.
\nFoto: Birgit Overgaard Olesen
"}],"Contact":{"Address":"Vester allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3995,"Name":"Museumsbroen","Description":"Broen, der krydser åen mellem Museumsgade og Thorvaldsensgade blev bygget omkring 1884 og var dengang centrum for al trafik. I dag er den forbeholdt fodgængere og cyklister. Broen blev i folkemunde kaldt Jernbroen på grund af konstruktionen med bærende metalspær. I hvert af broens hjørner findes søjler, som er dækket af slyngplanter.
","Longitude":10.197108,"Latitude":56.156118,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ceqns1px/image00007-lille.jpeg"}],"Description":"Broen, der krydser åen mellem Museumsgade og Thorvaldsensgade blev bygget omkring 1884 og var dengang centrum for al trafik. I dag er den forbeholdt fodgængere og cyklister. Broen blev i folkemunde kaldt Jernbroen på grund af konstruktionen med bærende metalspær. I hvert af broens hjørner findes søjler, som er dækket af slyngplanter.
"}],"Contact":{"Address":"Museumsgade/Thorvaldsegade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3996,"Name":"Smedens Bro","Description":"Broen, der forbinder Janus la Cours Gade/Vestergade og Thorvaldsensgade, er navngivet efter bygmester Hans Peter Jensen, som var kleinsmed. Den blev indviet i 3. august 1911. Broen er konstrueret, så den kunne bære sporvogne, men de planer blev dog aldrig realiseret. Broen er kendt for dens udsmykning med djævle på lur i de fire hjørner og de interessante byvåbens-karikaturer.
","Longitude":10.197176,"Latitude":56.156878,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/clnf3p0l/image00010-lille.jpeg"}],"Description":"Broen, der forbinder Janus la Cours Gade/Vestergade og Thorvaldsensgade, er navngivet efter bygmester Hans Peter Jensen, som var kleinsmed. Den blev indviet i 3. august 1911. Broen er konstrueret, så den kunne bære sporvogne, men de planer blev dog aldrig realiseret. Broen er kendt for dens udsmykning med djævle på lur i de fire hjørner og de interessante byvåbens-karikaturer.
"}],"Contact":{"Address":"Vestergade/Thorvaldsgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":3997,"Name":"Ceres Broen","Description":"Broen blev indviet i 1935, og den førte dengang til det daværende bryggeri Ceres på den store grund på den modsatte side af åen fra Thorvaldsensgade.
\nCeres Bryggerierne blev grundlagt i 1856 af brygmester M.C. Lottrup og er opkaldt efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed. I 2008 lukkede Royal Unibrew, som Ceres i dag er en del af, produktionen i Aarhus og flyttede den til Sjælland. I dag er broen et meget populært bindeled til den nye fine bypark, Ceres Haven, og det store byggeri Ceres Byen med 1.100 boliger, 42.500 m2 uddannelsesinstitutioner, butik- og kontorarealer samt restaurant Malt i den gamle brygkælder.
","Longitude":10.194357633590698,"Latitude":56.156180889762794,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mpjp5nqj/image00006-lille.jpeg"}],"Description":"Broen blev indviet i 1935, og den førte dengang til det daværende bryggeri Ceres på den store grund på den modsatte side af åen fra Thorvaldsensgade.
\nCeres Bryggerierne blev grundlagt i 1856 af brygmester M.C. Lottrup og er opkaldt efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed. I 2008 lukkede Royal Unibrew, som Ceres i dag er en del af, produktionen i Aarhus og flyttede den til Sjælland. I dag er broen et meget populært bindeled til den nye fine bypark, Ceres Haven, og det store byggeri Ceres Byen med 1.100 boliger, 42.500 m2 uddannelsesinstitutioner, butik- og kontorarealer samt restaurant Malt i den gamle brygkælder.
"}],"Contact":{"Address":"Carl Blochsgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4000,"Name":"Rådhusparken","Description":"Parken blev anlagt samtidig med, at rådhuset blev bygget i 1942 med Arne Jacobsen og Erik Møller som arkitekter. Området var i gammel tid kirkegård, og husede fra 1818 til 1926 Aarhus Søndre Kirkegård. Du kan stadig se en række af de gamle gravsten i den fjerneste ende af parken til minde om nogle af byens kendte borgere. De ældste af de store træer stammer fra kirkegårdens tid, og man kan på forskellige tider af året glæde sig over blomstrende krokus og rododendroner. I parken er der tre skulpturer. Foran det store vindue til rådhuset står Aarhus-pige (Vaagnende Kvinde) af Kai Nielsen fra 1920. I den nordlige ende Pigen af 1940 af Svend Rathsack, og den tredje skulptur er Den Svangre fra 1955 af Johannes C. Bjerg.
\nArealet skal bookes her
","Longitude":10.201841,"Latitude":56.151575,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/awtn1ry4/image00001-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u1ylqjc0/image00002-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vafnmryy/image00012-lille.jpeg"}],"Description":"Parken blev anlagt samtidig med, at rådhuset blev bygget i 1942 med Arne Jacobsen og Erik Møller som arkitekter. Området var i gammel tid kirkegård, og husede fra 1818 til 1926 Aarhus Søndre Kirkegård. Du kan stadig se en række af de gamle gravsten i den fjerneste ende af parken til minde om nogle af byens kendte borgere. De ældste af de store træer stammer fra kirkegårdens tid, og man kan på forskellige tider af året glæde sig over blomstrende krokus og rododendroner. I parken er der tre skulpturer. Foran det store vindue til rådhuset står Aarhus-pige (Vaagnende Kvinde) af Kai Nielsen fra 1920. I den nordlige ende Pigen af 1940 af Svend Rathsack, og den tredje skulptur er Den Svangre fra 1955 af Johannes C. Bjerg.
\nArealet skal bookes her
"}],"Contact":{"Address":"Frederiks allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4001,"Name":"Musikhusparken","Description":"Musikhusparken blev anlagt i 1980erne og er tegnet af arkitekt Sven Hansen. Parken blev på ny indviet d. 27. juli 2025 efter en omfattende omdannelse, så parken i dag byder på vandkunst, blomsterhave og forskellige typer af siddepladser.
\nOmrådet har tidligere huset Vester Allés Kasserne, som den promonente, røde murstensbygning 'Ridehuset' er bevis på.
Parken er forplads til Musikhuset og kunstmuseet ARoS, og i den nordlige ende mellem kulturinstitutionerne er der en amfiscene, der bliver brugt til koncerter. I den forreste del af parken er der en jødisk kirkegård, der blev indviet i 1824 og var i funktion indtil 1905. Der er 62 begravet her, og man kan stadig se gravstenene.
Foto: Per Ryolf
","Longitude":10.200634,"Latitude":56.152437,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/urkdw2wq/54644263022_8344a791f1_w.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oofl52ji/54645107801_d2fc177fe7_w.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hkwgopc0/54645427410_9987313abd_w.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bzilrlor/54645337004_3be8df9ed1_w.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fhabi03y/54645108011_f8875bb1fd_w.jpg"}],"Description":"Musikhusparken blev anlagt i 1980erne og er tegnet af arkitekt Sven Hansen. Parken blev på ny indviet d. 27. juli 2025 efter en omfattende omdannelse, så parken i dag byder på vandkunst, blomsterhave og forskellige typer af siddepladser.
\nOmrådet har tidligere huset Vester Allés Kasserne, som den promonente, røde murstensbygning 'Ridehuset' er bevis på.
Parken er forplads til Musikhuset og kunstmuseet ARoS, og i den nordlige ende mellem kulturinstitutionerne er der en amfiscene, der bliver brugt til koncerter. I den forreste del af parken er der en jødisk kirkegård, der blev indviet i 1824 og var i funktion indtil 1905. Der er 62 begravet her, og man kan stadig se gravstenene.
Foto: Per Ryolf
"}],"Contact":{"Address":"Thomas Jensens allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4002,"Name":"Mølleparken","Description":"Her er det måske bedste sted i byen, hvis du på afstand vil opleve Olafur Eliassons fantastiske værk Your rainbow panorama på taget af ARoS. I Mølleparken finder du kunstværket Snake/Slangen af newzealandske Phil Price. Her er desuden buster af forfatterne Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg, der minder om, at byens hovedbibliotek lå her indtil 2015. Ved trappen til det tidligere bibliotek, der nu er et hostel, står Johannes C. Bjergs skulptur Elskovskampen. Parken blev indviet i 1926, men områdets historie strækker sig langt tilbage. Her lå tidligere Aarhus Mølle, som første gang blev nævnes i skriftlige kilder fra 1286. Da kommunen købte grunden i 1909, blev den gamle mølle revet ned. Parken rummer i dag aktiviteter til boldspil, bordtennis, og brætspil.
\nFoto 1 & 2: Aidin Esmaeli
\nFoto: 3 & 4: Gorm Branderup
","Longitude":10.200272,"Latitude":56.156115,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hdihyqao/mølleparken-1-aidin.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l1kjz1ao/mølleparken-aidin.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a4wnp3oy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0890.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cwmlphnp/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0888.jpg"}],"Description":"Her er det måske bedste sted i byen, hvis du på afstand vil opleve Olafur Eliassons fantastiske værk Your rainbow panorama på taget af ARoS. I Mølleparken finder du kunstværket Snake/Slangen af newzealandske Phil Price. Her er desuden buster af forfatterne Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg, der minder om, at byens hovedbibliotek lå her indtil 2015. Ved trappen til det tidligere bibliotek, der nu er et hostel, står Johannes C. Bjergs skulptur Elskovskampen. Parken blev indviet i 1926, men områdets historie strækker sig langt tilbage. Her lå tidligere Aarhus Mølle, som første gang blev nævnes i skriftlige kilder fra 1286. Da kommunen købte grunden i 1909, blev den gamle mølle revet ned. Parken rummer i dag aktiviteter til boldspil, bordtennis, og brætspil.
\nFoto 1 & 2: Aidin Esmaeli
\nFoto: 3 & 4: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Mølleparken, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4003,"Name":"Universitetsparken","Description":"Aarhus Universitet blev i 2006 optaget i Kulturministeriets kanon som en af landets 12 mest arkitektonisk betydende bygningsværker. Det er tegnet af arkitekterne C.F. Møller, Kay Fisker og Povl Stegmann i 1930’erne, og de ikoniske gule bygninger bliver ofte fremhævet som et af verdens smukkeste universiteter. Parken fra 1933 står havearkitekt C. Th. Sørensen bag. Det er Danmarks største egepark, og du finder store rekreative områder, to herlige søer og en fin amfiscene. Her er natur, viden, kultur, arkitektur og kunst samlet i én park med rig mulighed for gåture og aktiviteter. Du finder også skulpturer af blandt andet Svend Rathsack (Manden), Ib Geertsen (Siddeskulptur), Johannes C. Bjerg (Uffe hin Spage) og Olav Stæhr-Nielsen (Videnskabens træ).
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.20252,"Latitude":56.169444,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kfmllzh4/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0624.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/heil1nnt/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0622.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5s3dnocn/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0623.jpg"}],"Description":"Aarhus Universitet blev i 2006 optaget i Kulturministeriets kanon som en af landets 12 mest arkitektonisk betydende bygningsværker. Det er tegnet af arkitekterne C.F. Møller, Kay Fisker og Povl Stegmann i 1930’erne, og de ikoniske gule bygninger bliver ofte fremhævet som et af verdens smukkeste universiteter. Parken fra 1933 står havearkitekt C. Th. Sørensen bag. Det er Danmarks største egepark, og du finder store rekreative områder, to herlige søer og en fin amfiscene. Her er natur, viden, kultur, arkitektur og kunst samlet i én park med rig mulighed for gåture og aktiviteter. Du finder også skulpturer af blandt andet Svend Rathsack (Manden), Ib Geertsen (Siddeskulptur), Johannes C. Bjerg (Uffe hin Spage) og Olav Stæhr-Nielsen (Videnskabens træ).
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Universitetsparken, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4007,"Name":"Strandparken","Description":"Strandparken er et af de betydende bidrag til den danske funktionalisme, også kaldet funkisstilen, med målsætningen om lyse og sunde boliger til befolkningen. Strandparken var en af Danmarks første modernistiske parkbebyggelser med pudsede facader og afvalmet tag (skrå tagflader i gavlsiderne). De karakteristiske boligblokke i tre etager er orienteret efter sollyset og udsigten over Aarhus Bugt, som kan ses fra næsten alle karnapper og altaner. Byggeriet er tegnet af daværende stadsarkitekt Alfred Mogensen, der også står bag rækkehusene på Marselisborg Boulevard. Strandparken blev opført i 1935-36 på en del af det gamle udstillingsterræn fra Landsudstillingen i 1909.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.20628809928894,"Latitude":56.144497556368364,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ehii1rnq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0823.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xvfhf1v5/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0829.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l4lfuexz/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0830.jpg"}],"Description":"Strandparken er et af de betydende bidrag til den danske funktionalisme, også kaldet funkisstilen, med målsætningen om lyse og sunde boliger til befolkningen. Strandparken var en af Danmarks første modernistiske parkbebyggelser med pudsede facader og afvalmet tag (skrå tagflader i gavlsiderne). De karakteristiske boligblokke i tre etager er orienteret efter sollyset og udsigten over Aarhus Bugt, som kan ses fra næsten alle karnapper og altaner. Byggeriet er tegnet af daværende stadsarkitekt Alfred Mogensen, der også står bag rækkehusene på Marselisborg Boulevard. Strandparken blev opført i 1935-36 på en del af det gamle udstillingsterræn fra Landsudstillingen i 1909.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Strandparken, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4009,"Name":"Frederiksbjerg Skole","Description":"Skolen blev indviet i august 2016 af kronprinsesse Mary, og byggeriet er et flot bylandskab, som Henning Larsen Architects og GPP Arkitekter står bag. Det er lykkedes at integrere skolens kompakte, prisbelønnede design i byrummet, og med skolen har området fået et fantastisk samlingssted. Ved at bygge i flere niveauer har man etableret opholdsarealer og uderum, der indbyder til samvær, sport og leg. Fra toppen af skolen kan du for eksempel spille basketball med udsigt til byens tage, få et slag bordtennis eller blot slappe af. Byggeriets vekslende højde og tæthed fungerer rigtig fint sammen med kvarterets små byhuse og massive karrébyggeri.
\nFoto 1: Marie Overgaard Nielsen
\nFoto 2: Gorm Branderup
","Longitude":10.198230743408203,"Latitude":56.145274563467815,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dknj23jd/frederiksbjerg-skole-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jlclohgm/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0813.jpg"}],"Description":"Skolen blev indviet i august 2016 af kronprinsesse Mary, og byggeriet er et flot bylandskab, som Henning Larsen Architects og GPP Arkitekter står bag. Det er lykkedes at integrere skolens kompakte, prisbelønnede design i byrummet, og med skolen har området fået et fantastisk samlingssted. Ved at bygge i flere niveauer har man etableret opholdsarealer og uderum, der indbyder til samvær, sport og leg. Fra toppen af skolen kan du for eksempel spille basketball med udsigt til byens tage, få et slag bordtennis eller blot slappe af. Byggeriets vekslende højde og tæthed fungerer rigtig fint sammen med kvarterets små byhuse og massive karrébyggeri.
\nFoto 1: Marie Overgaard Nielsen
\nFoto 2: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Ingerslevs Boulevard 2, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4017,"Name":"Frichsparken","Description":"- Engang var her en infalsk larm i hverdagen. Fra fabriksbygningerne lød der en sprutten og syden fra kedler, taktslag fra hamre og du kunne høre dampudslip. Her blev bygget lokomotiver. Mange lokomotiver. Det var Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, der hørte til på fabriksarealet, og produktionen var dampkedler- og maskiner, jernkonstruktioner, kraner og ikke mindst lokomotiver.
\nFra 1914 til 1977 kom en stor del af trækkraften hos de danske jernbaner herfra. I dag er det store fabriksareal forvandlet til kontorer, butikker og værksteder – ja, endda Den Jyske Opera har deres øvelokaler her i de gulmalede og smukt restaurerede 49.000 kvadratmeter. Et af de få minder om fortiden er Peter Reichets monsterlokomotiv, der er et af de 25 udendørs kunstværker på området, hvor det er oplagt at gå på skattejagt i kunsten.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.176581,"Latitude":56.152733,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rcqnluic/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0717.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lowgsqrr/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0718.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ewvnwfyq/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0721.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/blvh4gxn/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0722.jpg"}],"Description":"- Engang var her en infalsk larm i hverdagen. Fra fabriksbygningerne lød der en sprutten og syden fra kedler, taktslag fra hamre og du kunne høre dampudslip. Her blev bygget lokomotiver. Mange lokomotiver. Det var Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, der hørte til på fabriksarealet, og produktionen var dampkedler- og maskiner, jernkonstruktioner, kraner og ikke mindst lokomotiver.
\nFra 1914 til 1977 kom en stor del af trækkraften hos de danske jernbaner herfra. I dag er det store fabriksareal forvandlet til kontorer, butikker og værksteder – ja, endda Den Jyske Opera har deres øvelokaler her i de gulmalede og smukt restaurerede 49.000 kvadratmeter. Et af de få minder om fortiden er Peter Reichets monsterlokomotiv, der er et af de 25 udendørs kunstværker på området, hvor det er oplagt at gå på skattejagt i kunsten.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Frichsparken, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4018,"Name":"Vanebrudspalæet","Description":"Her langs Aarhus Å blev en nedslidt biludlejningsforretning i 2012 omdannet til Vanebrudspalæet af de to stiftere og vanebrydere Thomas VovemoD og Jonas Pindhund, der også står bag foreningen Givisme. De to har gennem årene skabt mange skøre og anderledes påfund som for eksempel Selskab for Varm Velkomst og gårdhaven ned mod åen, som de kalder ”vores kemiske fabrik” Verner Bryder. Vanebrudspalæet byder i dag blandt andet på foredrag og workshops for offentlige og private virksomheder.
","Longitude":10.185491,"Latitude":56.152996,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gulddphd/image00001-lille.jpeg"}],"Description":"Her langs Aarhus Å blev en nedslidt biludlejningsforretning i 2012 omdannet til Vanebrudspalæet af de to stiftere og vanebrydere Thomas VovemoD og Jonas Pindhund, der også står bag foreningen Givisme. De to har gennem årene skabt mange skøre og anderledes påfund som for eksempel Selskab for Varm Velkomst og gårdhaven ned mod åen, som de kalder ”vores kemiske fabrik” Verner Bryder. Vanebrudspalæet byder i dag blandt andet på foredrag og workshops for offentlige og private virksomheder.
"}],"Contact":{"Address":"Søren Frichsvej 20, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4019,"Name":"Æggepakkeriet","Description":"Tre bygninger i forskellige højder på hjørnet af Carl Blochs Gade og Skovgårdsgade udgør tilsammen et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri. Byggeriet har navn efter det gamle æggepakkeri - Fyens Ægexport - som tidligere holdt til på samme adresse. Det forbinder det gamle Aarhus med det nye Aarhus K.
\nDe tre bygninger, som tilsammen udgør Æggepakkeriet, er det røde murstensbyggeri Hjørnehuset ud mod Skovgårdsgade, Det Lange Hus langs Carl Blochs Gade og Det Høje Hus, som rejser sig med tydelig reference til Aarhus’ rådhustårn.
\nDer er i alt 148 lejligheder i størrelsen fra 47-135 kvadratmeter, hvoraf 12 er toetagers townhouses på 84-94 kvadratmeter med egen terrasse.\u00A0
\nDet er aarhusianske Sleth Arkitekter, som har tegnet Æggepakkeriet, og der var indflytning i de første lejligheder primo 2020.
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
","Longitude":10.19357442855835,"Latitude":56.15391920198061,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yhfpusjb/æggepakkeriet.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ldvmpxui/image00002-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i3xpjq3s/image00003-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mq4j00o5/image00004-lille.jpeg"}],"Description":"Tre bygninger i forskellige højder på hjørnet af Carl Blochs Gade og Skovgårdsgade udgør tilsammen et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri. Byggeriet har navn efter det gamle æggepakkeri - Fyens Ægexport - som tidligere holdt til på samme adresse. Det forbinder det gamle Aarhus med det nye Aarhus K.
\nDe tre bygninger, som tilsammen udgør Æggepakkeriet, er det røde murstensbyggeri Hjørnehuset ud mod Skovgårdsgade, Det Lange Hus langs Carl Blochs Gade og Det Høje Hus, som rejser sig med tydelig reference til Aarhus’ rådhustårn.
\nDer er i alt 148 lejligheder i størrelsen fra 47-135 kvadratmeter, hvoraf 12 er toetagers townhouses på 84-94 kvadratmeter med egen terrasse.\u00A0
\nDet er aarhusianske Sleth Arkitekter, som har tegnet Æggepakkeriet, og der var indflytning i de første lejligheder primo 2020.
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
"}],"Contact":{"Address":"Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4020,"Name":"Århus Kunstakademi","Description":"I dag er det kreative sjæle, der holder til her hos Århus Kunstakademi, der tilbyder en lang række kurser indenfor kunst og kunsthåndværk samt et fire-årigt uddannelsesforløb. Engang husede bygningerne tobaksfabrikker. J.E. Schmalfeldt Tobakskompagni, som købte bygningen i 1870 af Funders Tobaksfabrik og blev en af byens førende cigarmagere. Produktionen i Vestergade ophørte i 1971, da den overgik til Skandinavisk Tobakskompagni. Herefter lejede Århus Kunstakademi sig ind i bygningen.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.202710032463074,"Latitude":56.157474503368306,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hhinpwfl/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0915.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nldlw10i/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0916.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u0hntyzy/s-opdag-aarhus_gorm-branderup0917.jpg"}],"Description":"I dag er det kreative sjæle, der holder til her hos Århus Kunstakademi, der tilbyder en lang række kurser indenfor kunst og kunsthåndværk samt et fire-årigt uddannelsesforløb. Engang husede bygningerne tobaksfabrikker. J.E. Schmalfeldt Tobakskompagni, som købte bygningen i 1870 af Funders Tobaksfabrik og blev en af byens førende cigarmagere. Produktionen i Vestergade ophørte i 1971, da den overgik til Skandinavisk Tobakskompagni. Herefter lejede Århus Kunstakademi sig ind i bygningen.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Vestergade 29, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4023,"Name":"Fugletårn på Brabrandstien (nord)","Description":"Her er der en fin udsigt mod søens østlige del og det rige fugle- og dyreliv. På vandfladen ud for tårnet finder du de almindeligste måge- og andefuglearter. Mod nord er der en stiforbindelse til det økologiske naturcenter Sølyst på Louisevej 100 med besøgslandbrug, hvor man kan møde dyr som får, heste og høns. Der er også besøgshaver på stedet.
","Longitude":10.140724182128906,"Latitude":56.1424892190998,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ny4cslfx/fugletårn-nord-2.jpg"}],"Description":"Her er der en fin udsigt mod søens østlige del og det rige fugle- og dyreliv. På vandfladen ud for tårnet finder du de almindeligste måge- og andefuglearter. Mod nord er der en stiforbindelse til det økologiske naturcenter Sølyst på Louisevej 100 med besøgslandbrug, hvor man kan møde dyr som får, heste og høns. Der er også besøgshaver på stedet.
"}],"Contact":{"Address":"Brabrandstien, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4024,"Name":"Gellerup Egekrat","Description":"Det er en lille uplejet løvskov med flere store og gamle løvtræer. Området udvikler sig frit uden pasning og pleje. Mellem skoven og stien finder du et lille område med et par bænke. Lidt længere fremme er det stråtækte hus Gonge. Her kan man møde forskellige arter af rørskovfugle, og rørhøgen yngler i rørene. Der er også en del frøer.
","Longitude":10.131282806396484,"Latitude":56.147605490521464,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ij2dutvi/gellerup-egekrat-lille.jpg"}],"Description":"Det er en lille uplejet løvskov med flere store og gamle løvtræer. Området udvikler sig frit uden pasning og pleje. Mellem skoven og stien finder du et lille område med et par bænke. Lidt længere fremme er det stråtækte hus Gonge. Her kan man møde forskellige arter af rørskovfugle, og rørhøgen yngler i rørene. Der er også en del frøer.
"}],"Contact":{"Address":"Brabrandstien, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4025,"Name":"Brabrand Rostadion","Description":"Her er en pragtfuld udsigt til alle sider, og du kan komme helt tæt på vandet, så man på nært hold året rundt kan følge med i områdets fugleliv eller tage et hvil på de opstillede bænke. I sommerhalvåret er her gråænder, pibeænder, krikænder, taffelænder og troldænder, og blishøns og grønbenede rørhøns kommer nu og da helt op på græsplænen for at tigge om mad. Både den toppede og sorthalsede lappedykker yngler i søen.
\nVed Rostadion er der en mindesten over Brabrand-stiens grundlægger Svend Unmack Larsen, der var borgmester fra 1945-1958. Brabrand-søen blev fredet i 1959.
","Longitude":10.108472,"Latitude":56.150498,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/50fpsulh/brabrand-rostadion-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pallktfx/brabrand-rostadion-lillle-2.jpg"}],"Description":"Her er en pragtfuld udsigt til alle sider, og du kan komme helt tæt på vandet, så man på nært hold året rundt kan følge med i områdets fugleliv eller tage et hvil på de opstillede bænke. I sommerhalvåret er her gråænder, pibeænder, krikænder, taffelænder og troldænder, og blishøns og grønbenede rørhøns kommer nu og da helt op på græsplænen for at tigge om mad. Både den toppede og sorthalsede lappedykker yngler i søen.
\nVed Rostadion er der en mindesten over Brabrand-stiens grundlægger Svend Unmack Larsen, der var borgmester fra 1945-1958. Brabrand-søen blev fredet i 1959.
"}],"Contact":{"Address":" Vandværksvej 14, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4026,"Name":"Brabrand Søpark","Description":"Brabrand Søpark er et stort græsareal med høje piletræer, hvor du kan finde ro og nyde naturen.\u00A0
\nMellem klubhuset og dommertårnet står de høje, gamle piletræer. Til højre for dem finder du en perle af et vådområde, hvor der mellem sivene er anlagt et stisystem af trægangbroer- og terrasser på pæle. Her er mange små herlige opholdsrum, hvor man kan høre vindens susen i sivene.\u00A0
\nI den nordlige ende af parken er der rejst en statue for modstandsmanden Alf Jensen, der er begravet ved Brabrand Kirke.
","Longitude":10.108256,"Latitude":56.150738,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rsnfjasi/brabrand-søpark-lille.jpg"}],"Description":"Brabrand Søpark er et stort græsareal med høje piletræer, hvor du kan finde ro og nyde naturen.\u00A0
\nMellem klubhuset og dommertårnet står de høje, gamle piletræer. Til højre for dem finder du en perle af et vådområde, hvor der mellem sivene er anlagt et stisystem af trægangbroer- og terrasser på pæle. Her er mange små herlige opholdsrum, hvor man kan høre vindens susen i sivene.\u00A0
\nI den nordlige ende af parken er der rejst en statue for modstandsmanden Alf Jensen, der er begravet ved Brabrand Kirke.
"}],"Contact":{"Address":"Brabrandstien, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4028,"Name":"Fiskepladsen","Description":"Ved Byleddet er der en specialindrettet fiskebro med handicapvenlig adgang. Broen blev indviet i 2018, og den er opført i aluminium og jatoba træ. Det ventes, at den kan holde i mere end 25 år uden vedligeholdelse. Broen er blevet til på initiativ af Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere. Den har kostet 100.000 kroner at opføre, og pengene kommer fra Aarhus Kommunes tilgængelighedsmidler. Der er parkeringsplads tæt på broen.
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.08888244628906,"Latitude":56.14925498424658,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vv4aktsk/årslev-engsø-aidin.jpg"}],"Description":"Ved Byleddet er der en specialindrettet fiskebro med handicapvenlig adgang. Broen blev indviet i 2018, og den er opført i aluminium og jatoba træ. Det ventes, at den kan holde i mere end 25 år uden vedligeholdelse. Broen er blevet til på initiativ af Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere. Den har kostet 100.000 kroner at opføre, og pengene kommer fra Aarhus Kommunes tilgængelighedsmidler. Der er parkeringsplads tæt på broen.
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Brabrandstien, 8220 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4029,"Name":"Fugletårnet i Stavtrup","Description":"Det er et overdækket og meget højt fugletårn, hvorfra der er udsigt over hele den centrale del af søen, og der er store rørskovsarealer direkte op til tårnet. Der er gode muligheder for at se lappedykkere, rørskovsfugle, måger og andefugle, og i tårnet er der tavler med information om fuglene. I skoven er der en stor ynglekoloni af råger.
","Longitude":10.121112,"Latitude":56.141147,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w5fp50oq/fugletårnet-i-stavtrup-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d3lhx23q/fugletårnet-i-stavtrup-lille2.jpg"}],"Description":"Det er et overdækket og meget højt fugletårn, hvorfra der er udsigt over hele den centrale del af søen, og der er store rørskovsarealer direkte op til tårnet. Der er gode muligheder for at se lappedykkere, rørskovsfugle, måger og andefugle, og i tårnet er der tavler med information om fuglene. I skoven er der en stor ynglekoloni af råger.
"}],"Contact":{"Address":"Brabrandstien, 8260 Stavtrup, Viby","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4031,"Name":"Døde Å","Description":"Den lille å har haft sit navn siden middelalderen, og det har sin oprindelse på grund af åens meget ringe fald, der gør, at vandstrømmen næsten står stille. Engene ved Døde Å er delvist kreaturafgræssede, og der er store rørskovsbræmme ud mod søen. Ved Rugholm er der gjort interessante stenalderfund fra Ertebøllekulturen, og der har boet mennesker her i 6.000-7.000 år. Der er informationstavler om engene ved Døde Å og Rugholm.
\nFoto: Marie Overgaard Nielsen
","Longitude":10.134312,"Latitude":56.133611,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3v2bxkgb/døde-å-lille.jpg"}],"Description":"Den lille å har haft sit navn siden middelalderen, og det har sin oprindelse på grund af åens meget ringe fald, der gør, at vandstrømmen næsten står stille. Engene ved Døde Å er delvist kreaturafgræssede, og der er store rørskovsbræmme ud mod søen. Ved Rugholm er der gjort interessante stenalderfund fra Ertebøllekulturen, og der har boet mennesker her i 6.000-7.000 år. Der er informationstavler om engene ved Døde Å og Rugholm.
\nFoto: Marie Overgaard Nielsen
"}],"Contact":{"Address":"Brabrandstien, 8260 Viby","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4032,"Name":"Nordre Kirkegård","Description":"Kirkegården blev indviet i 1876 som en aflastning for Søndre Kirkegård, hvor Rådhusparken ligger i dag, og Nordre Kirkegård er gennem årene blevet udvidet adskillige gange. Området var oprindeligt en mødding, men i dag er der et flittig brugt udflugtsmål og rekreativt område for områdets beboere. Det er også populært at gå på opdagelse blandt de mange interessante og smukke gravsteder. Her er blandt andet gravsteder for storkøbmændene Ferdinand og Herman Salling, Hans Broge, brygger I. C. Meulengracht, overlæge Palle Juul-Jensen, forfatteren og historikeren Erik Kjersgaard samt kunstneren Maria Struuzik-Krull, hvis gravsted med dens særegne skulpturer er en helt speciel oplevelse. Det fine rødstenskapel i nyromantisk stil er tegnet af Vilhelm Puck i 1880.
\nFoto: Aidn Esmaeli
","Longitude":10.215176,"Latitude":56.167596,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ckynzba2/nordre-20kirkegård_aidin.jpg"}],"Description":"Kirkegården blev indviet i 1876 som en aflastning for Søndre Kirkegård, hvor Rådhusparken ligger i dag, og Nordre Kirkegård er gennem årene blevet udvidet adskillige gange. Området var oprindeligt en mødding, men i dag er der et flittig brugt udflugtsmål og rekreativt område for områdets beboere. Det er også populært at gå på opdagelse blandt de mange interessante og smukke gravsteder. Her er blandt andet gravsteder for storkøbmændene Ferdinand og Herman Salling, Hans Broge, brygger I. C. Meulengracht, overlæge Palle Juul-Jensen, forfatteren og historikeren Erik Kjersgaard samt kunstneren Maria Struuzik-Krull, hvis gravsted med dens særegne skulpturer er en helt speciel oplevelse. Det fine rødstenskapel i nyromantisk stil er tegnet af Vilhelm Puck i 1880.
\nFoto: Aidn Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Kirkegårdsvej, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4034,"Name":"Villa Pax","Description":"Villaen er opført i 1886 af konsul Wulf efter italiensk inspiration, og det er billedhuggeren Elias Ølsgaard (1873-1964), der står bag skulpturen af de to stenhunde, der står ved indgangen til skoven. Ølsgaard boede selv i Villa Pax fra 1919 til sin død i 1964, og han havde også atelier her. Ølsgaard er uddannet fra Kunstakademiet i København i 1900, og han er kendt som en meget produktiv kunstner.
","Longitude":10.219398736953735,"Latitude":56.16918077107872,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yufncdma/villapax-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cp5e55ar/villa-pax-1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ptnlydq4/villa-pax-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gflbq2sr/villa-pax-roteret-lille.jpg"}],"Description":"Villaen er opført i 1886 af konsul Wulf efter italiensk inspiration, og det er billedhuggeren Elias Ølsgaard (1873-1964), der står bag skulpturen af de to stenhunde, der står ved indgangen til skoven. Ølsgaard boede selv i Villa Pax fra 1919 til sin død i 1964, og han havde også atelier her. Ølsgaard er uddannet fra Kunstakademiet i København i 1900, og han er kendt som en meget produktiv kunstner.
"}],"Contact":{"Address":"Dronning Magrethes vej 14, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4035,"Name":"Udsigten ved Riis Skov","Description":"Det er ikke tilfældigt, at området har fået navnet Udsigten, for herfra er der det mest vidunderlige udsyn over den gamle træskibs- og fiskerihavn, det nye sejlsportscenter og nybyggeriet på Aarhus Ø. Det er fristende at tage et hvil på en af de overdimensionerede dækstole. Herefter kan du fortsætte ad Slangestien langs den stejle skrænt. Mellem træerne er der et kig til bugten, hvor du kan se skibene sejle ind og ud af Aarhus Havn samt skimte Mols og Helgenæs i det fjerne. Fortsæt til Meteorstenen og Mindestenen for Dronning Margrethe 1.
","Longitude":10.222264,"Latitude":56.1703,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aqndjha3/udsigten-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ydjaz5pq/udsigten-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n55bc105/udsigten-2-lille.jpg"}],"Description":"Det er ikke tilfældigt, at området har fået navnet Udsigten, for herfra er der det mest vidunderlige udsyn over den gamle træskibs- og fiskerihavn, det nye sejlsportscenter og nybyggeriet på Aarhus Ø. Det er fristende at tage et hvil på en af de overdimensionerede dækstole. Herefter kan du fortsætte ad Slangestien langs den stejle skrænt. Mellem træerne er der et kig til bugten, hvor du kan se skibene sejle ind og ud af Aarhus Havn samt skimte Mols og Helgenæs i det fjerne. Fortsæt til Meteorstenen og Mindestenen for Dronning Margrethe 1.
"}],"Contact":{"Address":"Riis Skov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4036,"Name":"Meteorstenen","Description":"Her finder du en mindesten for et meteornedslag på stedet. Den 2. oktober 1951 lidt efter klokken 18 eksploderede en meteorit i atmosfæren over Danmark, og en meteorsten slog ned i Riis Skov. Den var på størrelse med en knyttet barnehånd. I dag findes stenen på Geologisk Museum i København og har status som danekræ. Det er en af de få meteorsten, som er fundet i Danmark, og stedet er markeret med mindestenen. En anden meteorsten fra nedslaget blev fundet i Aarhus i Tømmerhandlen, hvor Nobelparken nu ligger.
","Longitude":10.227209329605103,"Latitude":56.17431140642111,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/43knfd5i/meterorsten1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gxjnc0cs/meterorsten-roteret-lille.jpg"}],"Description":"Her finder du en mindesten for et meteornedslag på stedet. Den 2. oktober 1951 lidt efter klokken 18 eksploderede en meteorit i atmosfæren over Danmark, og en meteorsten slog ned i Riis Skov. Den var på størrelse med en knyttet barnehånd. I dag findes stenen på Geologisk Museum i København og har status som danekræ. Det er en af de få meteorsten, som er fundet i Danmark, og stedet er markeret med mindestenen. En anden meteorsten fra nedslaget blev fundet i Aarhus i Tømmerhandlen, hvor Nobelparken nu ligger.
"}],"Contact":{"Address":"Riis Skov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4037,"Name":"Mindesten for Dronning Margrethe 1","Description":"Her er der opstillet en mindesten i anledning af 500 året for dronning Margrethe 1.’s død i 1412. Stenen er rejst i 1913 og består af en stor og to mindre sten. På den store sten er der indhugget tre kongekroner over ordene ”Margrethe Valdemars Datter”, og på højre sten er teksten: ”Dronning Margrethe lod gøre Markskel for Aarhus By og sikrede derved Borgerne Besiddelsen af Riis Skov”. Mindestenen er rejst af Historisk Samfund for Aarhus Stift.
","Longitude":10.227831602096558,"Latitude":56.17477725088281,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lvbpsize/dr-magrethes-sten-1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4zmbziex/dr-magretehe-sten-roteret-lille.jpg"}],"Description":"Her er der opstillet en mindesten i anledning af 500 året for dronning Margrethe 1.’s død i 1412. Stenen er rejst i 1913 og består af en stor og to mindre sten. På den store sten er der indhugget tre kongekroner over ordene ”Margrethe Valdemars Datter”, og på højre sten er teksten: ”Dronning Margrethe lod gøre Markskel for Aarhus By og sikrede derved Borgerne Besiddelsen af Riis Skov”. Mindestenen er rejst af Historisk Samfund for Aarhus Stift.
"}],"Contact":{"Address":"Riis Skov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4038,"Name":"Ferdinandspladsen","Description":"Pladsen er opkaldt efter kong Christian VIII’s bror prins Frederik Ferdinand, der var chef for det aarhusianske dragonregiment, og her var fra 1825 traktørsted, som blev revet ned i 1924. Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Pavillion blev opført i 1880 og udvidet i 1925. I 1991 blev den raseret af en brand men genopført året efter. Skydeselskabet holder stadig til på stedet.
","Longitude":10.226694345474243,"Latitude":56.17652710330182,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0awbjkvw/ferdinandsplads-lille.jpg"}],"Description":"Pladsen er opkaldt efter kong Christian VIII’s bror prins Frederik Ferdinand, der var chef for det aarhusianske dragonregiment, og her var fra 1825 traktørsted, som blev revet ned i 1924. Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Pavillion blev opført i 1880 og udvidet i 1925. I 1991 blev den raseret af en brand men genopført året efter. Skydeselskabet holder stadig til på stedet.
"}],"Contact":{"Address":"Riis Skov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4045,"Name":"Den Uendelige Bro","Description":"Forestil dig en bro, hvor du kan gå og gå og gå og gå. Uden at nå til ende. I de smukkeste omgivelser. Sådan er badebroen og kunstværket Den Uendelige Bro, som ligger ved Varna Strand/Ballehage Strand i Aarhus.
\nFra midlertidigt til permanent kunstværk
Da ARoS-udstillingen Sculpture by the Sea fandt sted i 2015, kunne besøgende opleve massevis af kunstværker langs Tangkrogen. Et af dem var arkitekt Niels Povlsgaard og Johan Gjødes kunstinstallation Den uendelige Bro. Om de to herrer har skabt en ny genre for broer er uvist, men i hvert fald var den endeløse bro blandt de allermest populære værker under vandreudstillingen. Mange aarhusianere har, dengang Sculpture by the Sea lukkede ned, ønsket broen tilbage. Det ønske var Aarhus Byråd med på, og værket er derfor blevet til en fast del af Varna Strand.
Foto nr. 1: Kim Wyon
\nFoto nr. 2: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.218776464462278,"Latitude":56.12478620960177,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i5jfkucj/den-uendelige-bro-aarhus_foto-kim-wyon-lille-1200px.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fmapakv5/den-uendelige-bro-aidin.jpg"}],"Description":"Forestil dig en bro, hvor du kan gå og gå og gå og gå. Uden at nå til ende. I de smukkeste omgivelser. Sådan er badebroen og kunstværket Den Uendelige Bro, som ligger ved Varna Strand/Ballehage Strand i Aarhus.
\nFra midlertidigt til permanent kunstværk
Da ARoS-udstillingen Sculpture by the Sea fandt sted i 2015, kunne besøgende opleve massevis af kunstværker langs Tangkrogen. Et af dem var arkitekt Niels Povlsgaard og Johan Gjødes kunstinstallation Den uendelige Bro. Om de to herrer har skabt en ny genre for broer er uvist, men i hvert fald var den endeløse bro blandt de allermest populære værker under vandreudstillingen. Mange aarhusianere har, dengang Sculpture by the Sea lukkede ned, ønsket broen tilbage. Det ønske var Aarhus Byråd med på, og værket er derfor blevet til en fast del af Varna Strand.
Foto nr. 1: Kim Wyon
\nFoto nr. 2: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Ørneredevej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4059,"Name":"Stavkirken","Description":"For foden af museet er Stavkirken rekonstrueret efter fund fra vikingetiden. Udgangspunktet er spor af vægstolper og gulvlag fra en trækirke, som blev fundet ved Hørning Kirke tær på Randers. Danmark blev officielt kristen omkring år 965, og de første kirker var bygget af træ (stavkirker). Rekonstruktionen giver et kvalificeret bud på, hvordan de første kirker så ud.
\nFoto 1: Per Ryolf
\nFoto 2: Gorm Branderup
","Longitude":10.225632190704346,"Latitude":56.08788923229601,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v3xctizv/14265950512_711eff9e9a_k-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/axbnypxw/s-opdag-aarhus_gorm-branderup1058.jpg"}],"Description":"For foden af museet er Stavkirken rekonstrueret efter fund fra vikingetiden. Udgangspunktet er spor af vægstolper og gulvlag fra en trækirke, som blev fundet ved Hørning Kirke tær på Randers. Danmark blev officielt kristen omkring år 965, og de første kirker var bygget af træ (stavkirker). Rekonstruktionen giver et kvalificeret bud på, hvordan de første kirker så ud.
\nFoto 1: Per Ryolf
\nFoto 2: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Moesgaard Museum, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4060,"Name":"Moesgård Park","Description":"Parken omkring herregården er et klassisk eksempel på 1700-tallets haveidealer. Ved opførelsen af hovedbygningen i 1784 blev haven af arkitekt Christian Zuber udlagt som en streng symmetrisk barokhave, og det blev siden en af Danmarks første romantiske haver med snoede stier, små søer, hvide træbroer og arrangerede skovlandskaber med lysthus og en kunstig høj.
\nOmkring år 1800 blev der anlagt store landskabelige plæner, og her står i dag træer, som er 150-200 år gamle. I bunden af haveanlægget finder du slægtens Dahls gravmæle bag en ringmur af marksten. I haven er der i dag også et gammelt thaihus på pæle, der i 1975 blev foræret til museet.
\nFoto: Jens Mogens Olesen
","Longitude":10.228099822998047,"Latitude":56.08738043270632,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q00gb0qo/moesgård-park-jens-mogens-olesen.jpg"}],"Description":"Parken omkring herregården er et klassisk eksempel på 1700-tallets haveidealer. Ved opførelsen af hovedbygningen i 1784 blev haven af arkitekt Christian Zuber udlagt som en streng symmetrisk barokhave, og det blev siden en af Danmarks første romantiske haver med snoede stier, små søer, hvide træbroer og arrangerede skovlandskaber med lysthus og en kunstig høj.
\nOmkring år 1800 blev der anlagt store landskabelige plæner, og her står i dag træer, som er 150-200 år gamle. I bunden af haveanlægget finder du slægtens Dahls gravmæle bag en ringmur af marksten. I haven er der i dag også et gammelt thaihus på pæle, der i 1975 blev foræret til museet.
\nFoto: Jens Mogens Olesen
"}],"Contact":{"Address":"Bispelundvej 6, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4061,"Name":"Oldtidsstien","Description":"Stien snor sig gennem området over fire km via park, skov, åbne marker og strand. Stien er markeret med hvide sten med en rød plet. Undervejs går man også gennem Oldtidsskoven, der blev plantet i 1964 med en række forskellige trætyper, der illustrerer de danske skoves udvikling fra stenalder til jernalder. Du passerer også flere gravmonumenter og rekonstruktioner af huse fra oldtiden. Stien ender tilbage ved hovedbygningen på herregården Moesgård. Oldtidsstien er skabt efter ide af professor P.V. Glob fra Forhistorisk Museum (nu Moesgaard Museum).
\nFoto: Jens Mogens Olesen
","Longitude":10.231168270111084,"Latitude":56.08559060192434,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/guoiqyiq/oldtidsstien-jens-mogens-olesen.jpg"}],"Description":"Stien snor sig gennem området over fire km via park, skov, åbne marker og strand. Stien er markeret med hvide sten med en rød plet. Undervejs går man også gennem Oldtidsskoven, der blev plantet i 1964 med en række forskellige trætyper, der illustrerer de danske skoves udvikling fra stenalder til jernalder. Du passerer også flere gravmonumenter og rekonstruktioner af huse fra oldtiden. Stien ender tilbage ved hovedbygningen på herregården Moesgård. Oldtidsstien er skabt efter ide af professor P.V. Glob fra Forhistorisk Museum (nu Moesgaard Museum).
\nFoto: Jens Mogens Olesen
"}],"Contact":{"Address":"Bispelundvej 6, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4063,"Name":"Marselisborg Lystbådehavn","Description":"Marselisborg Lystbådehavn blev indviet i 1991, og det er et utraditionelt byggeri, hvor arkitekturen skaber en havneby med alle aktiviteter rettet mod vandet. Her finder du restauranter, hotel, ishus, butikker og mange vandsportsaktiviteter. Søspejderne holder til på havnen, og der er sejlerskoler. Der er i dag plads til cirka 450 lystbåde, og havnen er blevet et populært udflugtsmål for Aarhusianere.
\nFoto: Gorm Branderup
","Longitude":10.215525627136232,"Latitude":56.13847222975638,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3jpnjipu/marselisborg-lystebaadehavnjpg_minimeret-til-opdag-aarhus.jpg"}],"Description":"Marselisborg Lystbådehavn blev indviet i 1991, og det er et utraditionelt byggeri, hvor arkitekturen skaber en havneby med alle aktiviteter rettet mod vandet. Her finder du restauranter, hotel, ishus, butikker og mange vandsportsaktiviteter. Søspejderne holder til på havnen, og der er sejlerskoler. Der er i dag plads til cirka 450 lystbåde, og havnen er blevet et populært udflugtsmål for Aarhusianere.
\nFoto: Gorm Branderup
"}],"Contact":{"Address":"Marselisborg Havnevej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4064,"Name":"Chr. Filtenborgs Plads","Description":"Pladsen er fra 1929, og den er opkaldt efter købmand, byrådsmedlem og etatsråd Christian Gøtzsche Filtenborg, der boede i Villa Alba, opført i 1904, og i dag med adressen Filtenborg Plads 1.
\nVilla Alba er tegnet af arkitekt Sophus Kühnel. Siden 1996 har herskabsvillaen været hovedsæde for det børsnoterede aktieselskab Schouw & Co. I 1956 blev bronzebjørnen på pladsen opstillet. Den er skabt af billedhuggeren Carl Lobedanz og er meget populær hos børnene, der gerne tager en ridetur på bjørnen.
\nI Teknik & Miljø vil vi gerne skabe liv i byen, på pladser og stræder - derfor er farven på bænkene ikke tilfældigt valgt, men et bevidst forsøg på at skabe nyt liv på pladsen.
\nFarven gul er med til at give ekstra opmærksomhed og sprede lidt sjov, lykke, og andre glade følelser.\u00A0Gul er den bedste farve til at skabe begejstring for livet og kan vække større tillid og optimisme. Den inspirerer os til at finde på nye måder at gøre tingene på.
\nFoto: Julie Overgaard Nielsen
","Longitude":10.206567049026487,"Latitude":56.138292890087165,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uazdhszo/image00065-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3eqhjsta/image00064-lille.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/05zjmqgs/bjørn-af-julie.jpg"}],"Description":"Pladsen er fra 1929, og den er opkaldt efter købmand, byrådsmedlem og etatsråd Christian Gøtzsche Filtenborg, der boede i Villa Alba, opført i 1904, og i dag med adressen Filtenborg Plads 1.
\nVilla Alba er tegnet af arkitekt Sophus Kühnel. Siden 1996 har herskabsvillaen været hovedsæde for det børsnoterede aktieselskab Schouw & Co. I 1956 blev bronzebjørnen på pladsen opstillet. Den er skabt af billedhuggeren Carl Lobedanz og er meget populær hos børnene, der gerne tager en ridetur på bjørnen.
\nI Teknik & Miljø vil vi gerne skabe liv i byen, på pladser og stræder - derfor er farven på bænkene ikke tilfældigt valgt, men et bevidst forsøg på at skabe nyt liv på pladsen.
\nFarven gul er med til at give ekstra opmærksomhed og sprede lidt sjov, lykke, og andre glade følelser.\u00A0Gul er den bedste farve til at skabe begejstring for livet og kan vække større tillid og optimisme. Den inspirerer os til at finde på nye måder at gøre tingene på.
\nFoto: Julie Overgaard Nielsen
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4065,"Name":"Kongevejen","Description":"Der er noget majestætisk over Kongevejen, når bøgen springer ud, anemonerne blomstrer i vejkanten, og træerne vokser sammen over dig, når du bevæger dig op ad vejen.
\nVejen blev anlagt i 1905, og fik navnet Kongevejen i 1937. Ved Havreballe Skovvej, hvor Kongevejen slår et knæk, finder du Oldenhuset, der er opført i 1933 som skovfogedbolig.
","Longitude":10.20505428314209,"Latitude":56.13813746169716,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mcedirck/kongevejen-lille-roteret.jpg"}],"Description":"Der er noget majestætisk over Kongevejen, når bøgen springer ud, anemonerne blomstrer i vejkanten, og træerne vokser sammen over dig, når du bevæger dig op ad vejen.
\nVejen blev anlagt i 1905, og fik navnet Kongevejen i 1937. Ved Havreballe Skovvej, hvor Kongevejen slår et knæk, finder du Oldenhuset, der er opført i 1933 som skovfogedbolig.
"}],"Contact":{"Address":"Kongevejen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4066,"Name":"Stadionsøerne","Description":"Søerne er beliggende i Havreballe Skov. De sumpede områder i skoven blev i 1910’erne til de to søer på hver sin side af Stadion Allé.
\nMod Jyllands Allé og Skovbrynet lå Aarhus Zoologiske Have, der åbnede 1. maj 1932 grundlagt af Axel Hutzelsider, som lejede det 50.000 m2 store område. Det var fra starten en stor succes med op til 300.000 besøgende årligt og flere tusinde dyr. I 1960 lukkede haven dog på grund af dårlig økonomi, og i dag er der kun et gammelt bindingsværkshus, der minder om havens eksistens. Her huserer i dag trækunstner og skulptør Jørn Rønnau, hvis værker du kan se eksempler på omkring søerne.
","Longitude":10.193638801574707,"Latitude":56.13475374947383,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mosdlcwv/stadionsøerne.jpg"}],"Description":"Søerne er beliggende i Havreballe Skov. De sumpede områder i skoven blev i 1910’erne til de to søer på hver sin side af Stadion Allé.
\nMod Jyllands Allé og Skovbrynet lå Aarhus Zoologiske Have, der åbnede 1. maj 1932 grundlagt af Axel Hutzelsider, som lejede det 50.000 m2 store område. Det var fra starten en stor succes med op til 300.000 besøgende årligt og flere tusinde dyr. I 1960 lukkede haven dog på grund af dårlig økonomi, og i dag er der kun et gammelt bindingsværkshus, der minder om havens eksistens. Her huserer i dag trækunstner og skulptør Jørn Rønnau, hvis værker du kan se eksempler på omkring søerne.
"}],"Contact":{"Address":"Stadion allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4071,"Name":"Kongelunden","Description":"Udgangspunktet i Vision Kongelunden er livet i området omkring Stadion, Tivoli Friheden, Marselisborg Slot og Mindeparken, som det er i dag.
\nDer skal bl.a. bygges et nyt stadion - og hele området skal nytænkes og tænkes sammen.\u00A0
\nKongelunden består af en række selvstændige steder, der hver især har deres egen historie. Men alligevel er de flettet tæt sammen. De er alle opført på jord, som tidligere hørte til det nu nedlagte Marselisborg Gods. På markerne og i skoven blev der i løbet af 1900-tallet bygget et stort kompleks af idræts- og fritidsfaciliteter.
\nAarhus Kommune fik forkøbsret til området i 1896 og overtog det i 1899 og 1907. Til Marselisborg hørte en hovedgård ved det nuværende Marselisborg Gymnasium, store marker samt skoven fra gården til Moesgaard Skov.
\nKongelunden er det største sammenhængende storbynære, rekreative område i Danmark. Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og den uendelige bro i Syd – i alt et område på størrelse med Tiergarten i Berlin.
\nFølg udviklingen og læs mere om det spændende projekt her
","Longitude":10.196428298950195,"Latitude":56.13258945230147,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xsnlwg42/stadion.jpg"}],"Description":"Udgangspunktet i Vision Kongelunden er livet i området omkring Stadion, Tivoli Friheden, Marselisborg Slot og Mindeparken, som det er i dag.
\nDer skal bl.a. bygges et nyt stadion - og hele området skal nytænkes og tænkes sammen.\u00A0
\nKongelunden består af en række selvstændige steder, der hver især har deres egen historie. Men alligevel er de flettet tæt sammen. De er alle opført på jord, som tidligere hørte til det nu nedlagte Marselisborg Gods. På markerne og i skoven blev der i løbet af 1900-tallet bygget et stort kompleks af idræts- og fritidsfaciliteter.
\nAarhus Kommune fik forkøbsret til området i 1896 og overtog det i 1899 og 1907. Til Marselisborg hørte en hovedgård ved det nuværende Marselisborg Gymnasium, store marker samt skoven fra gården til Moesgaard Skov.
\nKongelunden er det største sammenhængende storbynære, rekreative område i Danmark. Geografisk dækker Kongelunden området fra Tivoli Friheden i nord til Varna og den uendelige bro i Syd – i alt et område på størrelse med Tiergarten i Berlin.
\nFølg udviklingen og læs mere om det spændende projekt her
"}],"Contact":{"Address":"Stadion allé, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4153,"Name":"Voldbækken ved True Skov","Description":"Gå ind under punktet \"True Skov\" og lyt til naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg fortælle om hele området.\u00A0
\nVoldbækken er områdets ældste vandløb. I 1200-tallet indgik Voldbækken i en del af parkanlægget ved herregården Holmstrup Gård. I den forbindelse blev der anlagt fiskedamme og kanaler i den vestlige del, kaldt Bremerholm.
Efter mange år som delvis rørlagt er Voldbækken nu frilagt og slynget, bunden er hævet, og der er udlagt grus, som ørrederne kan gyde i.
Foto: Laura Bisgaard Krogh
","Longitude":10.0878816,"Latitude":56.153896,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eieayzrg/voldb-ªkken_trueskov_laurabisgaardkrogh_001-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n20d1wg0/voldb-ªkken_trueskov_laurabisgaardkrogh_002-lille.jpg"}],"Description":"Gå ind under punktet \"True Skov\" og lyt til naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg fortælle om hele området.\u00A0
\nVoldbækken er områdets ældste vandløb. I 1200-tallet indgik Voldbækken i en del af parkanlægget ved herregården Holmstrup Gård. I den forbindelse blev der anlagt fiskedamme og kanaler i den vestlige del, kaldt Bremerholm.
Efter mange år som delvis rørlagt er Voldbækken nu frilagt og slynget, bunden er hævet, og der er udlagt grus, som ørrederne kan gyde i.
Foto: Laura Bisgaard Krogh
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4156,"Name":"Gangbroen ved True Skov","Description":"Klik på punktet \"True Skov\" og lyt til naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg fortælle om hele området.\u00A0
\nFoto: Laura Bisgaard Krogh
","Longitude":10.115158,"Latitude":56.1717609,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z4tjy1al/gangbroen_trueskov_laurabisgaardkrogh_001-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0ienueds/gangbroen_trueskov_laurabisgaardkrogh_002-lille.jpg"}],"Description":"Klik på punktet \"True Skov\" og lyt til naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg fortælle om hele området.\u00A0
\nFoto: Laura Bisgaard Krogh
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4160,"Name":"Lysningen ved True Skov","Description":"Klik på punktet \"True Skov\" og lyt til naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg fortælle om hele området.\u00A0
\nFoto: Laura Bisgaard Krogh
","Longitude":10.0505289,"Latitude":56.1774608,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hy4bwpuw/lysningen_trueskov_laurabisgaardkrogh_001-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wiyif1yd/lysningen_trueskov_laurabisgaardkrogh_002-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lsclphhi/lysningen_trueskov_laurabisgaardkrogh_003-lille.jpg"}],"Description":"Klik på punktet \"True Skov\" og lyt til naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg fortælle om hele området.\u00A0
\nFoto: Laura Bisgaard Krogh
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":4260,"Name":"6. Posthussmøgen (Børnenes Aarhushistorie - Byens Porte)","Description":"Dette er det sjette punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nMarie og Jens går med deres far går langs plankeværket, der går hele vejen rundt om byen. Plankeværket sørger for, at alle der vil ind i byen først skal igennem en byport. Der kan Far og de andre toldere se hvilke varer man har med og hvor meget man skal betale i told.
\nPludselig kommer der en tung sæk dumpende over hegnet. ”Hvad var det?” råber Marie og Jens i kor.
\nFar forklarer, at bønderne tit kaster tit ting over plankeværker netop her.
\n”Hvorfor tager de det ikke bare med ind af byporten ligesom alle andre” spørger Jens undrende.
\n”På den måde skal de ikke betale for at få kornet ind i byen” siger Far. ”Der er mange der prøver at snyde os toldere for at undgå at betale.”
\n”Jamen, skal du så ikke stoppe dem?” spørger Marie.
\nFar smiler, og ryster på hovedet ”Det må vente til en dag, hvor jeg er på arbejde.”
\nI stedet for, at vente på at smugleren kommer for at hente sækken, fortsætter de langs plankeværket.
\nSpørgsmål: Hvad tror du ellers bønderne har smuglet ind i byen ved at kaste det over plankeværket?\u00A0
\nLær mere om Posthussmøgen: Det var ikke alle der var lige begejstrede for at skulle betale told af de varer de havde med ind i byen. Derfor var der mange, der forsøgte at snige sig uden om tolderen. Det skete f.eks. her i Posthussmøgen, der var en del af ”vejen bag om byen”. Her patruljerede tolderne for at forhindre smuglingen i at finde sted, men for bønderne gik der sport i at snyde sig uden om tolderens skarpe blik.
\nPosthussmøgen fik sit navn i 1856, da murermester Anthon Preis opførte byens posthus på Fredens Torv.
\nFind det næste stop: Næste stop på turen er Frederiks Port. Følg Posthussmøgen, og fortsæt over Søndergade til Telefontorvet. Herfra kan du følge Frederiksgade op til krydset ved Aarhus Rådhus.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1934-1939
","Longitude":10.202833414077759,"Latitude":56.15334853052889,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vagjmjlm/byens-porte-posthussmøgen-cover.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1qcf1khd/byens-porte-posthussmøgen-vidste-du-lille.png"}],"Description":"Dette er det sjette punkt på ruten ”byens porte”, der er en del af Børnenes Aarhushistorie. Ruten består i alt af otte punkter. Undervejs følger man børnene Jens og Marie, der i 1848 går en tur rundt langs bymuren sammen med deres Far, der er tolder.
\nMarie og Jens går med deres far går langs plankeværket, der går hele vejen rundt om byen. Plankeværket sørger for, at alle der vil ind i byen først skal igennem en byport. Der kan Far og de andre toldere se hvilke varer man har med og hvor meget man skal betale i told.
\nPludselig kommer der en tung sæk dumpende over hegnet. ”Hvad var det?” råber Marie og Jens i kor.
\nFar forklarer, at bønderne tit kaster tit ting over plankeværker netop her.
\n”Hvorfor tager de det ikke bare med ind af byporten ligesom alle andre” spørger Jens undrende.
\n”På den måde skal de ikke betale for at få kornet ind i byen” siger Far. ”Der er mange der prøver at snyde os toldere for at undgå at betale.”
\n”Jamen, skal du så ikke stoppe dem?” spørger Marie.
\nFar smiler, og ryster på hovedet ”Det må vente til en dag, hvor jeg er på arbejde.”
\nI stedet for, at vente på at smugleren kommer for at hente sækken, fortsætter de langs plankeværket.
\nSpørgsmål: Hvad tror du ellers bønderne har smuglet ind i byen ved at kaste det over plankeværket?\u00A0
\nLær mere om Posthussmøgen: Det var ikke alle der var lige begejstrede for at skulle betale told af de varer de havde med ind i byen. Derfor var der mange, der forsøgte at snige sig uden om tolderen. Det skete f.eks. her i Posthussmøgen, der var en del af ”vejen bag om byen”. Her patruljerede tolderne for at forhindre smuglingen i at finde sted, men for bønderne gik der sport i at snyde sig uden om tolderens skarpe blik.
\nPosthussmøgen fik sit navn i 1856, da murermester Anthon Preis opførte byens posthus på Fredens Torv.
\nFind det næste stop: Næste stop på turen er Frederiks Port. Følg Posthussmøgen, og fortsæt over Søndergade til Telefontorvet. Herfra kan du følge Frederiksgade op til krydset ved Aarhus Rådhus.
\nBillede: Aarhus Stadsarkiv, 1934-1939
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5503,"Name":"Vikinger i Aarhus: Vikingehavnen","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
Skibet var vikingetidens vigtigste transportmiddel. Uden skibet, ingen plyndringer i fremmede lande, ingen handel og intet Danmark. Aarhus har selvfølgelig haft en havn, men indtil videre er ingen arkæologiske spor fundet. Der har sandsynligvis været skibsbroer langs åen, hvor små som store skibe kunne lægge til. Det har også været muligt at ligge for anker langs stranden. I perioder har det vrimlet med skibe i åmundingen - små fiskeskuder, handelsskibe og en gang imellem de mægtige krigsskibe, der blev kaldt snekker. Længere oppe ad åen ved Eskelund havde kongen et skibsværft. Dateringer viser, at det kan være kong Godfred, der på denne tid byggede en stor flåde. Måske er det også Godfred, der grundlagde Aarhus. Vi ved ikke, hvornår han blev født, eller hvor længe han regerede. Han nævnes første gang i 804, og han dør i 810.
Fortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: En tegners bud på skibsværftet ved Eskelund hvor skibe bygges og repareres, tegning af Erik Sørensen.
","Longitude":10.212688,"Latitude":56.153477,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bjpjcfh2/lokation-a-vikingehavnen.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
Skibet var vikingetidens vigtigste transportmiddel. Uden skibet, ingen plyndringer i fremmede lande, ingen handel og intet Danmark. Aarhus har selvfølgelig haft en havn, men indtil videre er ingen arkæologiske spor fundet. Der har sandsynligvis været skibsbroer langs åen, hvor små som store skibe kunne lægge til. Det har også været muligt at ligge for anker langs stranden. I perioder har det vrimlet med skibe i åmundingen - små fiskeskuder, handelsskibe og en gang imellem de mægtige krigsskibe, der blev kaldt snekker. Længere oppe ad åen ved Eskelund havde kongen et skibsværft. Dateringer viser, at det kan være kong Godfred, der på denne tid byggede en stor flåde. Måske er det også Godfred, der grundlagde Aarhus. Vi ved ikke, hvornår han blev født, eller hvor længe han regerede. Han nævnes første gang i 804, og han dør i 810.
Fortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: En tegners bud på skibsværftet ved Eskelund hvor skibe bygges og repareres, tegning af Erik Sørensen.
"}],"Contact":{"Address":"Europaplads, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5504,"Name":"Vikinger i Aarhus: Forsvarsvolden I","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nAarhus var ikke befæstet i mere end 100 år, men i første tredjedel af 900-årene blev der opført en mægtig forsvarsvold. En præcis datering af volden har vi endnu ikke, og vi ved heller ikke, hvorfor den blev opført, men det må have været en konges værk. De arkæologiske udgravninger viser, at truslen blev opfattet som meget alvorlig. Hele bykvarterer blev revet ned for at skaffe plads til forsvarsvolden. Beboerne blev i al hast gennet ud af husene. Tabte lerkar ligger spredt ud på gulvene, og bageovnene er trampet flade. Resterne af husene ligger bevaret under volden. Volden bliver forstærket flere gange igennem årene og har været meget markant i gadebilledet. Den bliver først sløjfet i 1477, men befæstningens forløb kan stadig genkendes i gadenavnene Volden og Graven.
\nPå billedet ses forsvarsvolden. Den ligger i dag skjult under gader og bygninger, men kan i heldige tilfælde genfindes, som her i en kælder i Skt. Clemens Stræde. Det er voldens yderside ned mod åen der er gravet frem.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nFoto: Moesgaard Museum
","Longitude":10.212693,"Latitude":56.154508,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ekekyh14/lokation-b-forsvarsvolden.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nAarhus var ikke befæstet i mere end 100 år, men i første tredjedel af 900-årene blev der opført en mægtig forsvarsvold. En præcis datering af volden har vi endnu ikke, og vi ved heller ikke, hvorfor den blev opført, men det må have været en konges værk. De arkæologiske udgravninger viser, at truslen blev opfattet som meget alvorlig. Hele bykvarterer blev revet ned for at skaffe plads til forsvarsvolden. Beboerne blev i al hast gennet ud af husene. Tabte lerkar ligger spredt ud på gulvene, og bageovnene er trampet flade. Resterne af husene ligger bevaret under volden. Volden bliver forstærket flere gange igennem årene og har været meget markant i gadebilledet. Den bliver først sløjfet i 1477, men befæstningens forløb kan stadig genkendes i gadenavnene Volden og Graven.
\nPå billedet ses forsvarsvolden. Den ligger i dag skjult under gader og bygninger, men kan i heldige tilfælde genfindes, som her i en kælder i Skt. Clemens Stræde. Det er voldens yderside ned mod åen der er gravet frem.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nFoto: Moesgaard Museum
"}],"Contact":{"Address":"Mindebrogade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5505,"Name":"Vikinger i Aarhus: Håndværkere","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nLivet i Aarhus har været levet langs åen og ud mod kysten, hvor arkæologerne har fundet Aarhus’ ældste bebyggelse. Byen har vrimlet med købmænd og håndværkere. Der har været mange tømrere og skibsbyggere, men sporene efter dem er sparsomme, da træ dårligt bevares. Kammagere har lavet smukke kamme af tak fra kronhjorte og norske rensdyrgevir. Vi har også spor efter glasperlemagere. Glasset importerede de, men perlerne blev produceret her i byen. Der er også fundet mange spor efter smede. Der var grovsmede, der forarbejdede jern, og der var smede, der lavede de fineste smykker i guld og sølv. På hjørnet af Skolegyde og Havnegade har vi fundet spor efter et lille værksted med ovn og esse, hvor både kammageren og smykkesmeden holdt til.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBilleder: I et grubehus i Rosensgade er fundet en patrice til en Thorshammer som en smykkesmed har anvendt. På det første billede ses en patrice, der en slags prægeform hvorover man kunne forme smykker i tyndt guld- eller sølvblik. Efterfølgende kunne de dekoreres efter alle kunstens regler som f.eks. denne kendte Thorshammer fra Skåne, der ses på det andet billede. Foto: Moesgaard Museum.
","Longitude":10.212478637695312,"Latitude":56.15652207339065,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5zal4rrt/lokation-c-håndværkere-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/upopfql3/lokation-c-håndværkere-2.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nLivet i Aarhus har været levet langs åen og ud mod kysten, hvor arkæologerne har fundet Aarhus’ ældste bebyggelse. Byen har vrimlet med købmænd og håndværkere. Der har været mange tømrere og skibsbyggere, men sporene efter dem er sparsomme, da træ dårligt bevares. Kammagere har lavet smukke kamme af tak fra kronhjorte og norske rensdyrgevir. Vi har også spor efter glasperlemagere. Glasset importerede de, men perlerne blev produceret her i byen. Der er også fundet mange spor efter smede. Der var grovsmede, der forarbejdede jern, og der var smede, der lavede de fineste smykker i guld og sølv. På hjørnet af Skolegyde og Havnegade har vi fundet spor efter et lille værksted med ovn og esse, hvor både kammageren og smykkesmeden holdt til.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBilleder: I et grubehus i Rosensgade er fundet en patrice til en Thorshammer som en smykkesmed har anvendt. På det første billede ses en patrice, der en slags prægeform hvorover man kunne forme smykker i tyndt guld- eller sølvblik. Efterfølgende kunne de dekoreres efter alle kunstens regler som f.eks. denne kendte Thorshammer fra Skåne, der ses på det andet billede. Foto: Moesgaard Museum.
"}],"Contact":{"Address":"Skolebakken, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5506,"Name":"Vikinger i Aarhus: Forsvarsvolden II","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nAarhus var ikke befæstet i mere end 100 år, men i første tredjedel af 900-årene bliver der opført en mægtig forsvarsvold. En præcis datering har vi endnu ikke, og vi ved heller ikke, hvorfor den blev opført, men det må have været en konges værk. Forsvarsvolden og voldgraven er de spor fra vikingetiden, der stadig er mest synlige i gadebilledet, og vi genkender dem fra gaderne Volden og Graven. Forsvarsvolden ses tydeligst ved åen, hvor Harald Skovbys Gade stiger mere end 3 meter, inden du når toppen af volden i Kannikegade. Voldgraven kan også ses, men er knap så tydelig. Den lille smøge mellem Mejlgade 14 og 16 ligger direkte oven på voldgraven. Her kan du se, hvordan husene på begge sider af smøgen hælder ind mod gravens midte, fordi fundamenterne er sunket ned i det bløde opfyld.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Forsvarsvolden ligger i dag skjult under gader og bygninger, men kan i heldige tilfælde genfindes, som her i en kælder i Skt. Clemens Stræde. Det er voldens yderside ned mod åen der er gravet frem. Foto: Moesgaard Museum.
","Longitude":10.214694142341614,"Latitude":56.16030715592065,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ekekyh14/lokation-b-forsvarsvolden.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nAarhus var ikke befæstet i mere end 100 år, men i første tredjedel af 900-årene bliver der opført en mægtig forsvarsvold. En præcis datering har vi endnu ikke, og vi ved heller ikke, hvorfor den blev opført, men det må have været en konges værk. Forsvarsvolden og voldgraven er de spor fra vikingetiden, der stadig er mest synlige i gadebilledet, og vi genkender dem fra gaderne Volden og Graven. Forsvarsvolden ses tydeligst ved åen, hvor Harald Skovbys Gade stiger mere end 3 meter, inden du når toppen af volden i Kannikegade. Voldgraven kan også ses, men er knap så tydelig. Den lille smøge mellem Mejlgade 14 og 16 ligger direkte oven på voldgraven. Her kan du se, hvordan husene på begge sider af smøgen hælder ind mod gravens midte, fordi fundamenterne er sunket ned i det bløde opfyld.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Forsvarsvolden ligger i dag skjult under gader og bygninger, men kan i heldige tilfælde genfindes, som her i en kælder i Skt. Clemens Stræde. Det er voldens yderside ned mod åen der er gravet frem. Foto: Moesgaard Museum.
"}],"Contact":{"Address":"Nørreport/Kystvejen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5507,"Name":"Vikinger i Aarhus: Gravpladserne II","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nI vikingetiden havde alle byer en eller flere gravpladser. Fra andre tidlige byer ved vi, at de typisk ligger i byens periferi. I Aarhus er det først for ganske nyligt, at vi med sikkerhed har fundet spor fra en af vikingetidens gravpladser. Den lå bag det gamle hovedbibliotek for enden af Vestergade. Under udgravningerne fandt arkæologerne en vikingekriger gravlagt med økse og skjold. Meget tyder på, at der i området omkring Nørreport og Mejlgade har været endnu en gravplads. I 1920’erne fandt nogle arbejdere en samling af hele lerkar fra vikingetiden under Mejlgade 78. Det kan have været gravgods fra grave, der nu er ødelagte. Der er også fundet et kranie i en kloakgrøft i Nørreport, der er dateret til vikingetiden. Måske kommer det fra samme gravplads. Helt sikre er arkæologerne dog endnu ikke.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: På det gamle hovedbibliotek i Aarhus er der fundet en gravlagt kriger. Den runde hjelmlignende ting ved brystet er en skjoldbule der har siddet midt på det runde skjold. Han var også gravlagt med en økse. Foto: Moesgaard Museum.
","Longitude":10.213519,"Latitude":56.16059,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/voini2wp/lokation-e-gravpladsen.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nI vikingetiden havde alle byer en eller flere gravpladser. Fra andre tidlige byer ved vi, at de typisk ligger i byens periferi. I Aarhus er det først for ganske nyligt, at vi med sikkerhed har fundet spor fra en af vikingetidens gravpladser. Den lå bag det gamle hovedbibliotek for enden af Vestergade. Under udgravningerne fandt arkæologerne en vikingekriger gravlagt med økse og skjold. Meget tyder på, at der i området omkring Nørreport og Mejlgade har været endnu en gravplads. I 1920’erne fandt nogle arbejdere en samling af hele lerkar fra vikingetiden under Mejlgade 78. Det kan have været gravgods fra grave, der nu er ødelagte. Der er også fundet et kranie i en kloakgrøft i Nørreport, der er dateret til vikingetiden. Måske kommer det fra samme gravplads. Helt sikre er arkæologerne dog endnu ikke.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: På det gamle hovedbibliotek i Aarhus er der fundet en gravlagt kriger. Den runde hjelmlignende ting ved brystet er en skjoldbule der har siddet midt på det runde skjold. Han var også gravlagt med en økse. Foto: Moesgaard Museum.
"}],"Contact":{"Address":"Nørreport/Mejlgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5508,"Name":"Vikinger i Aarhus: Gravpladserne I","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nI vikingetiden havde alle byer en eller flere gravpladser. Fra andre tidlige byer ved vi, at de typisk ligger i byens periferi. I Aarhus er det først for ganske nyligt, at vi med sikkerhed har fundet spor fra en af vikingetidens gravpladser. Den lå bag det gamle hovedbibliotek for enden af Vestergade. Under udgravningerne fandt arkæologerne en vikingekriger gravlagt med økse og skjold. Vi ved ikke, hvordan graven har været markeret. Måske har der været en lille, lav gravhøj. Oprindeligt må der have været hundredvis af grave på gravpladsen, men de er svære at finde. Måske er de slet ikke bevarede længere. I middelalderen opførte man nemlig en kirke med tilhørende kirkegård på stedet og ødelagde derved meget af gravpladsen.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: På det gamle hovedbibliotek i Aarhus er der fundet en gravlagt kriger. Den runde hjelmlignende ting ved brystet er en skjoldbule der har siddet midt på det runde skjold. Han var også gravlagt med en økse. Foto: Moesgaard Museum.
","Longitude":10.198854,"Latitude":56.157031,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/voini2wp/lokation-e-gravpladsen.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nI vikingetiden havde alle byer en eller flere gravpladser. Fra andre tidlige byer ved vi, at de typisk ligger i byens periferi. I Aarhus er det først for ganske nyligt, at vi med sikkerhed har fundet spor fra en af vikingetidens gravpladser. Den lå bag det gamle hovedbibliotek for enden af Vestergade. Under udgravningerne fandt arkæologerne en vikingekriger gravlagt med økse og skjold. Vi ved ikke, hvordan graven har været markeret. Måske har der været en lille, lav gravhøj. Oprindeligt må der have været hundredvis af grave på gravpladsen, men de er svære at finde. Måske er de slet ikke bevarede længere. I middelalderen opførte man nemlig en kirke med tilhørende kirkegård på stedet og ødelagde derved meget af gravpladsen.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: På det gamle hovedbibliotek i Aarhus er der fundet en gravlagt kriger. Den runde hjelmlignende ting ved brystet er en skjoldbule der har siddet midt på det runde skjold. Han var også gravlagt med en økse. Foto: Moesgaard Museum.
"}],"Contact":{"Address":"Vestergade/Vester allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5509,"Name":"Vikinger i Aarhus: Runesten I","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nAarhus er den by fra vikingetiden, der har flest runesten. Hele seks sten kender vi til. Fra det gamle danske område kender vi omkring 260 runesten - langt de fleste fra Østjylland og Skåne. Stenene blev rejst på synlige steder ved indfaldsveje til byerne, ved broer og gravpladser. Oprindeligt var de festligt malet, så man tydeligt kunne se motiverne. De fleste runesten er rejst i den sene del af vikingetiden i perioden 975-1025. En af de bedst kendte er fundet i Mølleparken. Runestenen var blevet genbrugt i fundamentet til en vandmølle, der lå her engang. På stenens ene side ses en stor flot maske, der længe var Moesgaard Museums logo. Teksten lyder: ”Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden ... da konger kæmpede.”
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Maskestenen er nok en af de kendteste runesten fra Aarhus. Fundet genbrugt som fundamentsten i den vandmølle der lå ved biblioteksparken. Foto: Moesgaard Museum.
","Longitude":10.199598670005798,"Latitude":56.1551262487504,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qnkoiaki/lokation-n-runesten.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nAarhus er den by fra vikingetiden, der har flest runesten. Hele seks sten kender vi til. Fra det gamle danske område kender vi omkring 260 runesten - langt de fleste fra Østjylland og Skåne. Stenene blev rejst på synlige steder ved indfaldsveje til byerne, ved broer og gravpladser. Oprindeligt var de festligt malet, så man tydeligt kunne se motiverne. De fleste runesten er rejst i den sene del af vikingetiden i perioden 975-1025. En af de bedst kendte er fundet i Mølleparken. Runestenen var blevet genbrugt i fundamentet til en vandmølle, der lå her engang. På stenens ene side ses en stor flot maske, der længe var Moesgaard Museums logo. Teksten lyder: ”Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter deres fælle Ful. Han fandt døden ... da konger kæmpede.”
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Maskestenen er nok en af de kendteste runesten fra Aarhus. Fundet genbrugt som fundamentsten i den vandmølle der lå ved biblioteksparken. Foto: Moesgaard Museum.
"}],"Contact":{"Address":"Vester allé/Åboulevarden, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5510,"Name":"Vikinger i Aarhus: Runesten II","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nAarhus er den by fra vikingetiden, der har flest runesten. Hele seks sten kender vi til. Stenene blev rejst på synlige steder ved indfaldsveje til byerne, ved broer og gravpladser. Runesten er mindesten og ofte nævnes både dem, der rejste stenen, og dem der mindes. Oprindeligt var de festligt malet, så man tydeligt kunne se motiverne. Ingen af stenene fra Aarhus er fundet på deres oprindelige placering. De er i stedet fundet genbrugt som fundamentsten i senere bygninger. Fire af de seks sten er fundet i og ved Vor Frue kirke. På en af stenene står der: ”Toste og Hove rejste sammen med Frebjørn denne sten efter Asser Sakse, deres fælle, en meget god dreng. Han døde som den største unidding blandt mænd. Han ejede skib sammen med Arne”. ”God dreng” betyder modig kriger, og ”unidding” betyder, at han var en helt.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Maskestenen er nok en af de kendteste runesten fra Aarhus. Fundet genbrugt som fundamentsten i den vandmølle der lå ved biblioteksparken. Foto: Moesgaard Museum
","Longitude":10.203483,"Latitude":56.155857,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qnkoiaki/lokation-n-runesten.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nAarhus er den by fra vikingetiden, der har flest runesten. Hele seks sten kender vi til. Stenene blev rejst på synlige steder ved indfaldsveje til byerne, ved broer og gravpladser. Runesten er mindesten og ofte nævnes både dem, der rejste stenen, og dem der mindes. Oprindeligt var de festligt malet, så man tydeligt kunne se motiverne. Ingen af stenene fra Aarhus er fundet på deres oprindelige placering. De er i stedet fundet genbrugt som fundamentsten i senere bygninger. Fire af de seks sten er fundet i og ved Vor Frue kirke. På en af stenene står der: ”Toste og Hove rejste sammen med Frebjørn denne sten efter Asser Sakse, deres fælle, en meget god dreng. Han døde som den største unidding blandt mænd. Han ejede skib sammen med Arne”. ”God dreng” betyder modig kriger, og ”unidding” betyder, at han var en helt.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Maskestenen er nok en af de kendteste runesten fra Aarhus. Fundet genbrugt som fundamentsten i den vandmølle der lå ved biblioteksparken. Foto: Moesgaard Museum
"}],"Contact":{"Address":"Åboulevarden/Grønnegade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5511,"Name":"Vikinger i Aarhus: De fremmede","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nVikingerne er kendt for at rejse langt ud i verden, men de fremmede kom også til os. Aarhus har i vikingetiden vrimlet med alle mulige købmænd og håndværkere. Arkæologerne har svært ved at påvise, om der boede fremmede folk i Aarhus. De har dog fundet varer fra fremmede lande, der er blevet solgt i byen. Fra Norge og Sverige er der kommet tømmer, slibesten og rensdyrtak. Fra landene syd for Østersøen er der bl.a. kommet salt og honning. Meget tyder dog på, at der boede en del fremmede i byen. Udgravninger i Skt. Clemens Stræde synes at vise, at der i dette område boede slaviske købmænd. De slaviske folk er en betegnelse for de stammer, der boede syd for Østersøen. De slaviske fyrstehuse var i tæt kontakt med den danske elite, og flere konger blev gift med slaviske prinsesser.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Det kan være svært for arkæologerne at påvise om der boede fremmede i byen. En særlig type af keramik ligner til forveksling keramik lavet i de slaviske egne syd for Østersøen. Analyser af lerets sammensætning viser at lerkarene ikke er importeret men lavet i Aarhus. Det tages til indtægt for, at der var slavere i byen. Foto: Moesgaard Museum.
","Longitude":10.211437940597534,"Latitude":56.16221897375904,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tjzhyp44/lokation-f-de-fremmede.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nVikingerne er kendt for at rejse langt ud i verden, men de fremmede kom også til os. Aarhus har i vikingetiden vrimlet med alle mulige købmænd og håndværkere. Arkæologerne har svært ved at påvise, om der boede fremmede folk i Aarhus. De har dog fundet varer fra fremmede lande, der er blevet solgt i byen. Fra Norge og Sverige er der kommet tømmer, slibesten og rensdyrtak. Fra landene syd for Østersøen er der bl.a. kommet salt og honning. Meget tyder dog på, at der boede en del fremmede i byen. Udgravninger i Skt. Clemens Stræde synes at vise, at der i dette område boede slaviske købmænd. De slaviske folk er en betegnelse for de stammer, der boede syd for Østersøen. De slaviske fyrstehuse var i tæt kontakt med den danske elite, og flere konger blev gift med slaviske prinsesser.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Det kan være svært for arkæologerne at påvise om der boede fremmede i byen. En særlig type af keramik ligner til forveksling keramik lavet i de slaviske egne syd for Østersøen. Analyser af lerets sammensætning viser at lerkarene ikke er importeret men lavet i Aarhus. Det tages til indtægt for, at der var slavere i byen. Foto: Moesgaard Museum.
"}],"Contact":{"Address":"Nørregade/Knudrisgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5512,"Name":"Vikinger i Aarhus: De første kristne","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nI vikingetiden bekendte de fleste sig til de nordiske guder, men i landene syd for Danmark havde de længe været kristne. Igennem plyndringstogter og handelsrejsende har nogle af Aarhus’ borgere også stiftet bekendtskab med kristendommen. Nogle lod sig omvende og begyndte at bære korsformede smykker om halsen. I år 948 blev Reginbrand udnævnt som biskop i Aarhus, men det er tvivlsomt, om han nogensinde satte sine ben i byen. Det var en politisk erklæring, der skulle vise, at Danmark hørte under ærkebispesædet i Hamborg-Bremen. Omkring år 965 erklærede Harald Blåtand på Jellingestenen, at danerne nu var kristne. Der er dog ikke noget, der tyder på, at alle lod som omvende lige med det samme. Vor Frue Kirke er byens første domkirke. Den blev bygget i sidste halvdel af 1000-årene uden for den befæstede by. Krypten er stadig bevaret og er Nordens ældste kirkerum.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Kristent kors fra vikingetiden fundet i Egå. Foto: Moesgaard Museum.
","Longitude":10.207967162132261,"Latitude":56.16038422790421,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uvbphlon/lokation-g-de-første-kristne.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nI vikingetiden bekendte de fleste sig til de nordiske guder, men i landene syd for Danmark havde de længe været kristne. Igennem plyndringstogter og handelsrejsende har nogle af Aarhus’ borgere også stiftet bekendtskab med kristendommen. Nogle lod sig omvende og begyndte at bære korsformede smykker om halsen. I år 948 blev Reginbrand udnævnt som biskop i Aarhus, men det er tvivlsomt, om han nogensinde satte sine ben i byen. Det var en politisk erklæring, der skulle vise, at Danmark hørte under ærkebispesædet i Hamborg-Bremen. Omkring år 965 erklærede Harald Blåtand på Jellingestenen, at danerne nu var kristne. Der er dog ikke noget, der tyder på, at alle lod som omvende lige med det samme. Vor Frue Kirke er byens første domkirke. Den blev bygget i sidste halvdel af 1000-årene uden for den befæstede by. Krypten er stadig bevaret og er Nordens ældste kirkerum.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Kristent kors fra vikingetiden fundet i Egå. Foto: Moesgaard Museum.
"}],"Contact":{"Address":"Nørre allé/Guldsmedegade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5513,"Name":"Vikinger i Aarhus: Kraniet i brønden","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nI gården til Rosensgade 17-19 har vi under arkæologiske udgravninger fundet store stensatte kældre fra 15-1600-tallet. Under kældrene fandt arkæologerne endnu ældre bebyggelser fra vikingetiden. Der er f.eks. fundet små værkstedshytter kaldet grubehuse. Her er spor efter væve, hvilket tyder på, at der bl.a. er blevet fremstillet klæde. Også en smykkesmed har været i området. Han producerede bl.a. torshammere – små lykkeamuletter til at hænge om halsen. Det vakte dog mest opsigt, da arkæologerne fandt et kranium i en brønd. Først troede arkæologerne, at manden var blevet halshugget og hovedet smidt i brønden. Det er dog ikke tilfældet. Kraniet ser ud til at være blevet gravet op fra en af byens gravpladser. Hvorfor vides ikke. Kraniet har dødelige hugskader fra en økse eller et sværd. Måske er det en kriger, der er død i kamp. Kraniet kan ses i udstillingen på Moesgaard Museum.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Kraniet er fundet i opfyldningsjorden til en sløjfet brønd. Der ses svære hugskader fra en økse eller et sværd. Foto: Moesgaard Museum.
","Longitude":10.201611,"Latitude":56.159163,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vooptyie/lokation-j-kraniet-i-brønden.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nI gården til Rosensgade 17-19 har vi under arkæologiske udgravninger fundet store stensatte kældre fra 15-1600-tallet. Under kældrene fandt arkæologerne endnu ældre bebyggelser fra vikingetiden. Der er f.eks. fundet små værkstedshytter kaldet grubehuse. Her er spor efter væve, hvilket tyder på, at der bl.a. er blevet fremstillet klæde. Også en smykkesmed har været i området. Han producerede bl.a. torshammere – små lykkeamuletter til at hænge om halsen. Det vakte dog mest opsigt, da arkæologerne fandt et kranium i en brønd. Først troede arkæologerne, at manden var blevet halshugget og hovedet smidt i brønden. Det er dog ikke tilfældet. Kraniet ser ud til at være blevet gravet op fra en af byens gravpladser. Hvorfor vides ikke. Kraniet har dødelige hugskader fra en økse eller et sværd. Måske er det en kriger, der er død i kamp. Kraniet kan ses i udstillingen på Moesgaard Museum.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Kraniet er fundet i opfyldningsjorden til en sløjfet brønd. Der ses svære hugskader fra en økse eller et sværd. Foto: Moesgaard Museum.
"}],"Contact":{"Address":"Nørre allé/Grønnegade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5514,"Name":"Vikinger i Aarhus: Mordet i grubehuset","Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nPå Skt. Clemens Torv, hvor Vikingemuseet i dag har til huse, blev der i 1960’erne lavet en stor arkæologisk udgravning. Under meter tykke aflejringer, fandt arkæologerne bebyggelse fra vikingetiden. Udgravningen har haft stor betydning for forståelsen af Aarhus’ tidlige historie. Mest karakteristiske er de såkaldte grubehuse. Det er en særlig type af små værkstedsbygninger, der er gravet halvt ned i jorden, så gulvet er placeret op til en meter under terræn. Nogle af dem har en lille sovebriks og et ildsted, så man har også kunnet bo i dem. Beboerne har sikkert været trælle, da ingen andre ville bo sådan. Skjult under gulvet i et af grubehusene fandt arkæologerne et skelet. Måske er det et mord, hvor liget er forsøgt skjult under gulvet.. Skelettet kan i dag ses på Vikingemuseet på præcis det sted, hvor det blev fundet.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Skelet fundet skjult under gulvet i et grubehus. Aarhus ældste uopklarede mord? Er udstillet i Vikingemuseet på Skt. Clemens Torv. Foto: Moesgaard Museum.
","Longitude":10.206127166748047,"Latitude":56.15423650360615,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/upwbi3ra/lokation-q-mordet-i-grubehuset.jpg"}],"Description":"Aarhus er en af Danmarks første byer. De ældste spor stammer fra sidst i 700-årene. I vikingetiden fra ca. år 800 til 1050 hed byen Aros.
\nPå Skt. Clemens Torv, hvor Vikingemuseet i dag har til huse, blev der i 1960’erne lavet en stor arkæologisk udgravning. Under meter tykke aflejringer, fandt arkæologerne bebyggelse fra vikingetiden. Udgravningen har haft stor betydning for forståelsen af Aarhus’ tidlige historie. Mest karakteristiske er de såkaldte grubehuse. Det er en særlig type af små værkstedsbygninger, der er gravet halvt ned i jorden, så gulvet er placeret op til en meter under terræn. Nogle af dem har en lille sovebriks og et ildsted, så man har også kunnet bo i dem. Beboerne har sikkert været trælle, da ingen andre ville bo sådan. Skjult under gulvet i et af grubehusene fandt arkæologerne et skelet. Måske er det et mord, hvor liget er forsøgt skjult under gulvet.. Skelettet kan i dag ses på Vikingemuseet på præcis det sted, hvor det blev fundet.
\nFortællingerne om vikinger i Aarhus er lavet i samarbejde med Moesgaard Museum og hænger sammen med vikinge-skabelonerne i lyskrydsene. Fortællingerne er sat op på de tilhørende styreskabe.
\nFølg lyskrydsene og gå på opdagelse i vikingetiden. Ruten finder du her i appen.
\nBillede: Skelet fundet skjult under gulvet i et grubehus. Aarhus ældste uopklarede mord? Er udstillet i Vikingemuseet på Skt. Clemens Torv. Foto: Moesgaard Museum.
"}],"Contact":{"Address":"Østergade/Søndergade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5606,"Name":"Aarhus ældst kendte gadenavn","Description":"Aarhus' første kendte gadenavn, der kendes fra de skriftlige kilder, er den gade der i dag har navnet Bispegade. Gaden blev første gang nævnt i 1302, og hed dengang Torngade eller Tårngade.
\nGaden fik senere navnet Bispegyde efter den katolske Bispegård, der lå der hvor Kvindemuseet ligger i dag. I 1872 blev gaden omdøbt til Bispegade.
\nKilde: Aarhusianske gadenavne af Leif Dehnits, 2018
\nFoto: Bispegade set fra hjørnet af Hotel Royal på Store Torv, 1937, Den Gamle By
","Longitude":10.210123658180237,"Latitude":56.15744462825676,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/daenbm5b/ældste-gade-bispegade-1927-den-gamel-by.jpg"}],"Description":"Aarhus' første kendte gadenavn, der kendes fra de skriftlige kilder, er den gade der i dag har navnet Bispegade. Gaden blev første gang nævnt i 1302, og hed dengang Torngade eller Tårngade.
\nGaden fik senere navnet Bispegyde efter den katolske Bispegård, der lå der hvor Kvindemuseet ligger i dag. I 1872 blev gaden omdøbt til Bispegade.
\nKilde: Aarhusianske gadenavne af Leif Dehnits, 2018
\nFoto: Bispegade set fra hjørnet af Hotel Royal på Store Torv, 1937, Den Gamle By
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5607,"Name":"Skulptur af Lars Bjørnbak","Description":"I Viby Park ses en buste af skolelærer, politiker og højskoleforstander, Lars Bjørnbak (1824-1878).
\nI 1857 grundlagde Lars Bjørnbak Viby højere Landboskole, under mottoet \"Kundskab er Magt - Uvidenhed er trældom – frem Bondemand frem!\"
\nDen bjørnbakske højskole\u00A0adskilte sig på flere punkter fra den grundtvigske højskole, som for mange nok er bedre kendt i dag. Bjørnbak var bl.a. stor modtander af Grundtvigs tanker om nationalisme og folkeånd, det konservative højre, og ikke mindst var han imod krigen i 1864. Han\u00A0kæmpede for bondestandens politiske, kulturelle og sociale højnelse. Dette mente han skulle opnås igennem et rationalistisk skolesyn med fokus på opdragelse og dannelse.
\nI 1866 grundlagde Lars Bjørnbak Aarhus Amtstidende sammen med købmanden\u00A0J.C.N. Wistoft. Avisens var i opposition til den konservative Aarhus Stiftstidende, og henvendte sig primært til venstrefolk, særligt bønder.
\nFoto: Marie Overgaard Nielsen
","Longitude":10.166181,"Latitude":56.126853,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kdvfui4r/lars-bjørnbak-ny1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0lvlhrn4/lars-bjørnbak-2-nyny.jpg"}],"Description":"I Viby Park ses en buste af skolelærer, politiker og højskoleforstander, Lars Bjørnbak (1824-1878).
\nI 1857 grundlagde Lars Bjørnbak Viby højere Landboskole, under mottoet \"Kundskab er Magt - Uvidenhed er trældom – frem Bondemand frem!\"
\nDen bjørnbakske højskole\u00A0adskilte sig på flere punkter fra den grundtvigske højskole, som for mange nok er bedre kendt i dag. Bjørnbak var bl.a. stor modtander af Grundtvigs tanker om nationalisme og folkeånd, det konservative højre, og ikke mindst var han imod krigen i 1864. Han\u00A0kæmpede for bondestandens politiske, kulturelle og sociale højnelse. Dette mente han skulle opnås igennem et rationalistisk skolesyn med fokus på opdragelse og dannelse.
\nI 1866 grundlagde Lars Bjørnbak Aarhus Amtstidende sammen med købmanden\u00A0J.C.N. Wistoft. Avisens var i opposition til den konservative Aarhus Stiftstidende, og henvendte sig primært til venstrefolk, særligt bønder.
\nFoto: Marie Overgaard Nielsen
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5659,"Name":"Sallings julelys","Description":"I mange familier er der tradition for at tage en tur til Salling for at se julelysene tændes, og for at se juleudstillingerne i butikkens vinduer. De sort-hvide fotografier viser det juleudsmykkede Salling i hhv. 1963 og i 1950'erne. På fotografiet fra 2015 ses den nutidige udsmykning, hvor elpærerne er skiftet ud med LED.
\n\n
Fotografier:
Ib Rahbek Clausen, 1963, Den Gamle By
Ib Hansen, 1950-59, Aarhus Stadsarkiv
Kristian Buhl Thomsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv
Marie Louise Bach, 2025, Teknik og Miljø
I mange familier er der tradition for at tage en tur til Salling for at se julelysene tændes, og for at se juleudstillingerne i butikkens vinduer. De sort-hvide fotografier viser det juleudsmykkede Salling i hhv. 1963 og i 1950'erne. På fotografiet fra 2015 ses den nutidige udsmykning, hvor elpærerne er skiftet ud med LED.
\n\n
Fotografier:
Ib Rahbek Clausen, 1963, Den Gamle By
Ib Hansen, 1950-59, Aarhus Stadsarkiv
Kristian Buhl Thomsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv
Marie Louise Bach, 2025, Teknik og Miljø
I tiden op til juleaften er der ofte mange rejsende på landets stationer, og sådan var det også i gamle dage. Her ses billetsalget på Aarhus Banegård d. 21. december 1935, hvor aarhusianere står i kø for at sikre billetten hjem til jul.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1935, Den Gamle By
I tiden op til juleaften er der ofte mange rejsende på landets stationer, og sådan var det også i gamle dage. Her ses billetsalget på Aarhus Banegård d. 21. december 1935, hvor aarhusianere står i kø for at sikre billetten hjem til jul.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1935, Den Gamle By
På dette fotografi fra 1930'erne undersøger to politibetjente en snemand foran Aarhus Banegård. Snemanden er udformet som daværende statsminister Thorvald Stauning, med et skilt på maven der opfordrer de forbipasserende til at støtte en juleindsamling for byens mindrebemidlede.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1934-1940, Aarhus Stadsarkiv.
På dette fotografi fra 1930'erne undersøger to politibetjente en snemand foran Aarhus Banegård. Snemanden er udformet som daværende statsminister Thorvald Stauning, med et skilt på maven der opfordrer de forbipasserende til at støtte en juleindsamling for byens mindrebemidlede.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1934-1940, Aarhus Stadsarkiv.
Den kendte julemelodi synes ganske passende, når man ser dette billede af Søndergade i julen 1934. Der er sandelig trængsel i gaden, med de mange aarhusianere der er ude for at klare julegaveindkøbene.
\nMenneskemængden deler sig kun for at gøre plads til sporvognen der ses til højre i billedet. Læs mere om Sporvognene i Aarhus her.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.\u00A0
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1934, Den Gamle By
Den kendte julemelodi synes ganske passende, når man ser dette billede af Søndergade i julen 1934. Der er sandelig trængsel i gaden, med de mange aarhusianere der er ude for at klare julegaveindkøbene.
\nMenneskemængden deler sig kun for at gøre plads til sporvognen der ses til højre i billedet. Læs mere om Sporvognene i Aarhus her.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.\u00A0
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1934, Den Gamle By
På dette billede ses to børn gå langs Åboulevarden i julen 1954 med julegaver i deres kurve.
\nI 1954 fungerede Åboulevarden som byens hovedfædselsåre til Aarhus Havn. Vejen blev anlagt efter at Aarhus Å i 1930'erne var blevet lagt i rør der løb under jorden. Åen blev gemt væk af både trafikale og hygiejnemæssige årsager.
\nI 1989 vedtog Aarhus byråd at Åen igen skulle fritlægges, og den tunge trafik, der tidligere kørte på Åboulevarden, skulle i stedet føres udenom byen ad Marselis Boulevard.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Børge Andre Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv
Ditte Spiegelhauer Johansen, 2020, Teknik & Miljø
På dette billede ses to børn gå langs Åboulevarden i julen 1954 med julegaver i deres kurve.
\nI 1954 fungerede Åboulevarden som byens hovedfædselsåre til Aarhus Havn. Vejen blev anlagt efter at Aarhus Å i 1930'erne var blevet lagt i rør der løb under jorden. Åen blev gemt væk af både trafikale og hygiejnemæssige årsager.
\nI 1989 vedtog Aarhus byråd at Åen igen skulle fritlægges, og den tunge trafik, der tidligere kørte på Åboulevarden, skulle i stedet føres udenom byen ad Marselis Boulevard.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Børge Andre Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv
Ditte Spiegelhauer Johansen, 2020, Teknik & Miljø
På den traditionsrige udendørs skøjtebane i Musikhusparken, kan børn og barnlige sjæle slå sig løs hvert år i december.
\nSkøjteløb er dog langt fra en ny opfindelse, og de ældste skøjtefund stammer nemlig fra omtrent 3000 f. Kr. og var lavet af dyreknogler. I Danmark er de ældste skøjter dateret til ca. 400-600 e. Kr.
\nSkøjteløb som sportsgren vandt frem i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Dengang foregik konkurrencer og opvisninger udendørs på tilfrosne søer. Sporten slog dog især igennem i løbet af 1960'erne, da det på det tidspunkt blev muligt at holde isen kold i skøjtehaller året rundt.
\nLæs mere om Skøjtebanen i Musikhusparken.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Lisbeth Nøhr, 2005, Aarhus Stadsarkiv
Matilde Hobolt, 2024
På den traditionsrige udendørs skøjtebane i Musikhusparken, kan børn og barnlige sjæle slå sig løs hvert år i december.
\nSkøjteløb er dog langt fra en ny opfindelse, og de ældste skøjtefund stammer nemlig fra omtrent 3000 f. Kr. og var lavet af dyreknogler. I Danmark er de ældste skøjter dateret til ca. 400-600 e. Kr.
\nSkøjteløb som sportsgren vandt frem i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Dengang foregik konkurrencer og opvisninger udendørs på tilfrosne søer. Sporten slog dog især igennem i løbet af 1960'erne, da det på det tidspunkt blev muligt at holde isen kold i skøjtehaller året rundt.
\nLæs mere om Skøjtebanen i Musikhusparken.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Lisbeth Nøhr, 2005, Aarhus Stadsarkiv
Matilde Hobolt, 2024
På fotografiet ses aarhusianere der venter på sporvognen foran Hotel Royal d. 13. december i 1960. Selvom der ligger sne på gaden, var det ikke en hvid jul det år.
\nDer er nemlig nogle helt særlige betingelser der skal være opfyldt for at DMI betegner en jul som værende \"hvid\". Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen i en dybde på mere end ½ cm.
\nFaktisk har der kun været ni år med hvid jul mellem 1900-2010. Ifølge DMI var det i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Børge Andre Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv
På fotografiet ses aarhusianere der venter på sporvognen foran Hotel Royal d. 13. december i 1960. Selvom der ligger sne på gaden, var det ikke en hvid jul det år.
\nDer er nemlig nogle helt særlige betingelser der skal være opfyldt for at DMI betegner en jul som værende \"hvid\". Ved en landsdækkende hvid jul forstås normalt, at mere end 90 % af Danmark er dækket af sne den 24. december om eftermiddagen i en dybde på mere end ½ cm.
\nFaktisk har der kun været ni år med hvid jul mellem 1900-2010. Ifølge DMI var det i 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Børge Andre Venge, 1960, Aarhus Stadsarkiv
Til jul lyser byens gader op med julelys og guirlander, men sådan har det ikke altid været. Traditionen med at pynte gaderne op med julelys begyndte nemlig først i takt med elektricitetens udbredelsen i starten af 1900-tallet.
\nI Aarhus kunne man for første gang opleve byrummet pyntet op med julelys i 1931. Ryesgade var den første gade der blev juleudsmykket, men allerede året efter blev også M.P. Bruuns Gade og Vestergade pyntet op. Her ses julepynten i Vestergade i retning mod Lille Torv, som de så ud i 1935.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1935, Den Gamle By
Til jul lyser byens gader op med julelys og guirlander, men sådan har det ikke altid været. Traditionen med at pynte gaderne op med julelys begyndte nemlig først i takt med elektricitetens udbredelsen i starten af 1900-tallet.
\nI Aarhus kunne man for første gang opleve byrummet pyntet op med julelys i 1931. Ryesgade var den første gade der blev juleudsmykket, men allerede året efter blev også M.P. Bruuns Gade og Vestergade pyntet op. Her ses julepynten i Vestergade i retning mod Lille Torv, som de så ud i 1935.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1935, Den Gamle By
I Danmark stammer traditionen med et pyntet juletræ i stuen fra starten af 1800-tallet. Der gik dog længe før juletræet blev udbredt i den bredere befolkning. Først omkring 1. verdenskrig slog traditionen for alvor igennem uden for borgerskabet - vel at mærke kun hos dem der havde råd.
\nFor mange er juletræet i dag en vigtig del af at pynte op til jul, og der sælges juletræer mange steder rundt omkring i byen. På billedet fra 1950 ses en juletræssælger med Aarhus Rådhus i baggrunden.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Børge Andre Venge, 1950, Aarhus Stadsarkiv
I Danmark stammer traditionen med et pyntet juletræ i stuen fra starten af 1800-tallet. Der gik dog længe før juletræet blev udbredt i den bredere befolkning. Først omkring 1. verdenskrig slog traditionen for alvor igennem uden for borgerskabet - vel at mærke kun hos dem der havde råd.
\nFor mange er juletræet i dag en vigtig del af at pynte op til jul, og der sælges juletræer mange steder rundt omkring i byen. På billedet fra 1950 ses en juletræssælger med Aarhus Rådhus i baggrunden.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Børge Andre Venge, 1950, Aarhus Stadsarkiv
Appelsiner er i sæson i vintermåneder, og før i tiden var julen den eneste tid på året hvor de kunne købes i Danmark. Derfor hører appelsiner for mange til i julen, både som spise og som pynt udsmykket med nelliker.
\nDe første appelsintræer kom til Europa i 1500-tallet, men frugten stammer oprindeligt fra Kina. Ordet appelsin betød oprindeligt Kinaæble på nederlandsk/nedertysk. (Kilde: Den Store Danske)
\nPå billedet ses et skib med lasten fuld af juleappelsiner, der ankom til Aarhus Havn i 1970.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Børge Andre Venge, 1970, Aarhus Stadsarkiv
Appelsiner er i sæson i vintermåneder, og før i tiden var julen den eneste tid på året hvor de kunne købes i Danmark. Derfor hører appelsiner for mange til i julen, både som spise og som pynt udsmykket med nelliker.
\nDe første appelsintræer kom til Europa i 1500-tallet, men frugten stammer oprindeligt fra Kina. Ordet appelsin betød oprindeligt Kinaæble på nederlandsk/nedertysk. (Kilde: Den Store Danske)
\nPå billedet ses et skib med lasten fuld af juleappelsiner, der ankom til Aarhus Havn i 1970.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Børge Andre Venge, 1970, Aarhus Stadsarkiv
Der er en lang tradition for at byens teatre fejrer julen med en juleforestilling på de skrå brædder.
\nI 1901 viste Aarhus Teater deres første juleforestilling, Ludvig Holbergs Julestuen - allerede året efter teatrets åbning i år 1900. På billedet ses en scene fra Aarhus Teaters opsætning af Sophie Breums forestilling Jul i Købmandsgården fra 1938.
\nOgså i vore dage spilles der juleforestillinger for både store og små på byens teatre.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus. Du kan finde ruten, og flere historier om Aarhus i juletid her.
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1938, Aarhus Teater
Der er en lang tradition for at byens teatre fejrer julen med en juleforestilling på de skrå brædder.
\nI 1901 viste Aarhus Teater deres første juleforestilling, Ludvig Holbergs Julestuen - allerede året efter teatrets åbning i år 1900. På billedet ses en scene fra Aarhus Teaters opsætning af Sophie Breums forestilling Jul i Købmandsgården fra 1938.
\nOgså i vore dage spilles der juleforestillinger for både store og små på byens teatre.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus. Du kan finde ruten, og flere historier om Aarhus i juletid her.
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1938, Aarhus Teater
Julen er ikke en let tid for alle, men rundt omkring i byen findes der initiativer der forsøder juletiden for dem der har det svært. På fotografiet her ses den årlige julemiddag for byens hjemløse og andre socialt udsatte borgere, der traditionen tro blev afholdt på Aarhus Rådhus i julen 1956.
\nJulemiddagen på Rådhuset har været en tilbagevendende begivenhed i mange år, men i 2019 blev arrangementet ændret til en nytårskur i starten af januar i stedet. Læs mere om tankerne bag nytårskuren her.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv
Julen er ikke en let tid for alle, men rundt omkring i byen findes der initiativer der forsøder juletiden for dem der har det svært. På fotografiet her ses den årlige julemiddag for byens hjemløse og andre socialt udsatte borgere, der traditionen tro blev afholdt på Aarhus Rådhus i julen 1956.
\nJulemiddagen på Rådhuset har været en tilbagevendende begivenhed i mange år, men i 2019 blev arrangementet ændret til en nytårskur i starten af januar i stedet. Læs mere om tankerne bag nytårskuren her.
\nDette punkt er en del af ruten Jul i Aarhus, som kan findes her i Opdag Aarhus.
\nFoto:
Børge Andre Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv
Aarhus Jazzklub blev stiftet i 1950 i Aarhus Folkemusikskole i Guldsmedegade 16, med Finn Albertsen som initiativtager.\u00A0Tilslutningen var stor, og ved mødet for klubbens stiftelse mødte der 150 unge frem, hvoraf mange måtte møjes med en plads udenfor vinduerne.
\nTo uger senere samlede Finn Albertsen en række lokale professionelle musikere og afholdt en flot bigbandkoncert i Rådhushallen. Pianisten Finn Kalsbøll spillede i autentisk boogie-woogie og ragtimestil og var klubbens ”maskot”. Man samlede også et egentligt husorkester.
\nI 1952 trådte en ny person, Bent J. Jensen, ind i klubbens bestyrelse. Bent J., som han blev kaldt, skulle træde sit helt eget spor i århusiansk jazzliv. I de første år kunne man opleve orkestre som Peter Rasmussens Septet, Poul Olsens Kvintet, Johnny Cambells Orkester eller Hazy Østenvalds Sextet. Trods naturlige begrænsninger var spilleglæden enorm og smittende. Klubben afholdt sine arrangementer i Paradisgade 7 i\u00A0Aarhus Håndværkerforenings\u00A0lokaler.
\nAarhus Jazzklub blev nedlagt i 1953, og blev herefter afløst ar Jazz Circle på Skt. Knuds Torv. Folkemusikskolen i Guldsmedgade, hvor det hele startede, forblev et samlingspunkt for byens unge jazzentusiaster.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Aarhus Jazzklubs husorkester - fra venstre ses Karl Jørgen Lauersen (p), Frits Hellemund (tb), Hans Jacob Sahlertz (g), Poul Ramsing (s), Frits Hansen (tr), Mogens Bæk (s), Niels Holt (s) og Bent Kragelund (s), 1951, Aarhus Jazz Festival.
- Aarhus Jazzklubs ”maskot”, Finn Kalsbøll, ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
\u00A0
","Longitude":10.207576683553956,"Latitude":56.15865525242935,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d3jfbytq/1-aarhusjazzklub-a.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3rgni1ty/2-aarhusjazzklub-b.jpg"}],"Description":"Aarhus Jazzklub blev stiftet i 1950 i Aarhus Folkemusikskole i Guldsmedegade 16, med Finn Albertsen som initiativtager.\u00A0Tilslutningen var stor, og ved mødet for klubbens stiftelse mødte der 150 unge frem, hvoraf mange måtte møjes med en plads udenfor vinduerne.
\nTo uger senere samlede Finn Albertsen en række lokale professionelle musikere og afholdt en flot bigbandkoncert i Rådhushallen. Pianisten Finn Kalsbøll spillede i autentisk boogie-woogie og ragtimestil og var klubbens ”maskot”. Man samlede også et egentligt husorkester.
\nI 1952 trådte en ny person, Bent J. Jensen, ind i klubbens bestyrelse. Bent J., som han blev kaldt, skulle træde sit helt eget spor i århusiansk jazzliv. I de første år kunne man opleve orkestre som Peter Rasmussens Septet, Poul Olsens Kvintet, Johnny Cambells Orkester eller Hazy Østenvalds Sextet. Trods naturlige begrænsninger var spilleglæden enorm og smittende. Klubben afholdt sine arrangementer i Paradisgade 7 i\u00A0Aarhus Håndværkerforenings\u00A0lokaler.
\nAarhus Jazzklub blev nedlagt i 1953, og blev herefter afløst ar Jazz Circle på Skt. Knuds Torv. Folkemusikskolen i Guldsmedgade, hvor det hele startede, forblev et samlingspunkt for byens unge jazzentusiaster.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Aarhus Jazzklubs husorkester - fra venstre ses Karl Jørgen Lauersen (p), Frits Hellemund (tb), Hans Jacob Sahlertz (g), Poul Ramsing (s), Frits Hansen (tr), Mogens Bæk (s), Niels Holt (s) og Bent Kragelund (s), 1951, Aarhus Jazz Festival.
- Aarhus Jazzklubs ”maskot”, Finn Kalsbøll, ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Guldsmedegade 16, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5819,"Name":"Jazzværtshuset Bent J (Jazzens Historie)","Description":"Bent J. Jensen, der i 1973 etablerede jazzværtshuset Bent J, var en af de skikkelser der har sat sit præg på den aarhusianske jazzscene. I 1950'erne var han med i Aarhus Jazzklubs bestyrelse, og igennem tiden har\u00A0 hans spillested Bent J været et samlingspunkt for jazzen i Aarhus.
\nIgennem årene har adskillige verdensstjerner gæstet Bent J, og både danske og udenlandske musikere har deltaget i talrige workshops og jamsessions, som i høj grad har været med til at forstærke den aarhusianske\u00A0 jazzkultur.
\nI 2003 kårede Dansk Jazzforbund Bent J. til Årets jazzspillested, og året efter fik Bent J endnu en pris, Århusprisen, for at gøre byen til et lidt sjovere sted at høre musik.
\nI\u00A0 2008 måtte Bent J dreje nøglen om, efter hele 35 års virke. På det tidspunkt var det Skandinaviens ældste jazzværtshus.
\nI 2015 opførte Den Gamle By en kopi af værtshuset, hvor man kan mærke stemningen i værtshuset, og lære mere om jazzens kulturhistorie i Aarhus.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Bent J ’by night’, Ukendt år, Jørgen Ploug, Aarhus Jazz Festival.
- Musikere udenfor Bent J, Ukendt år, Aarhus Jazz Festival
- NHØP, Alex Riel og Niels Lan Doky på Bent J, 1980’erne, Albert Meier, Aarhus Jazz Festival.
- NHØP, Alex Riel og Niels Lan Doky på Bent J, 1980’erne, Albert Meier, Aarhus Jazz Festival.
- Mogens Lauridsen Trio i stambaren hos Bent J, Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Bent J. overrækker Snoops-prisen til Rasmus Ehlers, 1980’erne, Aarhus Jazz Festival.
- Harry ”Sweets” Edison besøgte jazzbaren første gang i 1987, Aarhus Jazz Festival.
- Bent J. Jensen troner for enden af stambordet på det lille store jazzværtshus. Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Den første Monday Night koncert, aug. 1992. Jens Søndergaard med den amerikanske trompetist Tom Kirkpatrick. Aarhus Jazz Festival.
Bent J. Jensen, der i 1973 etablerede jazzværtshuset Bent J, var en af de skikkelser der har sat sit præg på den aarhusianske jazzscene. I 1950'erne var han med i Aarhus Jazzklubs bestyrelse, og igennem tiden har\u00A0 hans spillested Bent J været et samlingspunkt for jazzen i Aarhus.
\nIgennem årene har adskillige verdensstjerner gæstet Bent J, og både danske og udenlandske musikere har deltaget i talrige workshops og jamsessions, som i høj grad har været med til at forstærke den aarhusianske\u00A0 jazzkultur.
\nI 2003 kårede Dansk Jazzforbund Bent J. til Årets jazzspillested, og året efter fik Bent J endnu en pris, Århusprisen, for at gøre byen til et lidt sjovere sted at høre musik.
\nI\u00A0 2008 måtte Bent J dreje nøglen om, efter hele 35 års virke. På det tidspunkt var det Skandinaviens ældste jazzværtshus.
\nI 2015 opførte Den Gamle By en kopi af værtshuset, hvor man kan mærke stemningen i værtshuset, og lære mere om jazzens kulturhistorie i Aarhus.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Bent J ’by night’, Ukendt år, Jørgen Ploug, Aarhus Jazz Festival.
- Musikere udenfor Bent J, Ukendt år, Aarhus Jazz Festival
- NHØP, Alex Riel og Niels Lan Doky på Bent J, 1980’erne, Albert Meier, Aarhus Jazz Festival.
- NHØP, Alex Riel og Niels Lan Doky på Bent J, 1980’erne, Albert Meier, Aarhus Jazz Festival.
- Mogens Lauridsen Trio i stambaren hos Bent J, Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Bent J. overrækker Snoops-prisen til Rasmus Ehlers, 1980’erne, Aarhus Jazz Festival.
- Harry ”Sweets” Edison besøgte jazzbaren første gang i 1987, Aarhus Jazz Festival.
- Bent J. Jensen troner for enden af stambordet på det lille store jazzværtshus. Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Den første Monday Night koncert, aug. 1992. Jens Søndergaard med den amerikanske trompetist Tom Kirkpatrick. Aarhus Jazz Festival.
I sensommeren 1954 fandt fem studenter sammen om at stifte Studenternes Jazzklub, som holdt til i stemningsfulde omgivelser i Sjette Frederiks Kro i Risskov.
\nJazzklubbens formand, Carsten Mollerup, tog sig af den oplysende side af klubbens arbejde, og Niels Holst tog sig af den levende musik.
\nMan tilstræbte at præsentere både ældre og nyere jazz, den sidste oftest repræsenteret af Hans Jacob Sahlertz Kvintet med Louis Hjulmand (vibrafon), Mogens Lauridsen (piano), Bent Knudsen (bas) og Uffe Jensen (trommer).
\nDen traditionelle afdeling varetog Dixie Stompers og efter deres opløsning Knud Sørensens Kvartet, som blev husorkester. Peter Fahrenholtz var desuden ofte solist ved klubbens arrangementer.
\nI samarbejde med Jazz Circle chartrede de en af Kalundborgfærgerne, og lod den\u00A0 krydse rundt i Århusbugten med tre orkestre ombord i 4 timer! Alligevel efterlod klubben kun få spor i eftertiden.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Studenternes Jazzklub, Sjette Frederiks Kro, 1964, Aarhus Jazz Festival.
","Longitude":10.230057798899457,"Latitude":56.17731293539872,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eyfhz40x/3-studenternes-jazzklub.jpg"}],"Description":"I sensommeren 1954 fandt fem studenter sammen om at stifte Studenternes Jazzklub, som holdt til i stemningsfulde omgivelser i Sjette Frederiks Kro i Risskov.
\nJazzklubbens formand, Carsten Mollerup, tog sig af den oplysende side af klubbens arbejde, og Niels Holst tog sig af den levende musik.
\nMan tilstræbte at præsentere både ældre og nyere jazz, den sidste oftest repræsenteret af Hans Jacob Sahlertz Kvintet med Louis Hjulmand (vibrafon), Mogens Lauridsen (piano), Bent Knudsen (bas) og Uffe Jensen (trommer).
\nDen traditionelle afdeling varetog Dixie Stompers og efter deres opløsning Knud Sørensens Kvartet, som blev husorkester. Peter Fahrenholtz var desuden ofte solist ved klubbens arrangementer.
\nI samarbejde med Jazz Circle chartrede de en af Kalundborgfærgerne, og lod den\u00A0 krydse rundt i Århusbugten med tre orkestre ombord i 4 timer! Alligevel efterlod klubben kun få spor i eftertiden.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Studenternes Jazzklub, Sjette Frederiks Kro, 1964, Aarhus Jazz Festival.
"}],"Contact":{"Address":"Salonvejen 1, 8240 Risskov (Sjette Frederiks Kro)","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5826,"Name":"Hver dag en sommerdag","Description":"Kunstnerne Anton Borg Hjort og Ekaterina Poliakova manglede et sted at male. Samtidig var der en beboer i Håndværkerparken i Højbjerg, Susanne, som savnede liv i tunnelen under Ringvej Syd. Efter et møde med alle 3 blev overskriften Hver dag en sommerdag som skulle illustreres i tunnelen. Kunstnerne har lavet små kighuller igennem en rød murstensvæg og skaber med varme farver en følelse af en varm sommerdag.\u00A0
\nFælg kunstnerne på instagram på hhv. @cruwzonearts og @ekapoliakova, og Ekaterina Poliakova på FB-siden Drawings.\u00A0
\nFoto: Martin Ljung Krabbe, ALBOA.
","Longitude":10.172311,"Latitude":56.108674,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4ntf5hvd/tunnel-ny.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2flixnun/tunnel-6.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oo3bzwix/tunnel-ny-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5hpl2jqp/tunnel-ny-2.jpg"}],"Description":"Kunstnerne Anton Borg Hjort og Ekaterina Poliakova manglede et sted at male. Samtidig var der en beboer i Håndværkerparken i Højbjerg, Susanne, som savnede liv i tunnelen under Ringvej Syd. Efter et møde med alle 3 blev overskriften Hver dag en sommerdag som skulle illustreres i tunnelen. Kunstnerne har lavet små kighuller igennem en rød murstensvæg og skaber med varme farver en følelse af en varm sommerdag.\u00A0
\nFælg kunstnerne på instagram på hhv. @cruwzonearts og @ekapoliakova, og Ekaterina Poliakova på FB-siden Drawings.\u00A0
\nFoto: Martin Ljung Krabbe, ALBOA.
"}],"Contact":{"Address":"Håndværkerparken, Urmagertoften, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5838,"Name":"Pigerne fra Sødalskolen","Description":"I efteråret 2019 blev Teknik & Miljø ringede op af 2 piger fra hhv. 4. og 5. klasse på Sødalskolen. De fortalte at de var i gang med et projekt i FIRST LEGO LEAGUE konkurrence. De ville forvandle deres skolevej igennem en tunnel fra City Vest og ned til Sødalskolen til en mere tryg og sikker vej.\u00A0
\nShirin, Lea, Filuka, Sarah og Ester tog sagen i egen hånd og blev til mini byudviklere i samarbejde med Teknik & Miljø, Lys på Aarhus og Byliv & Bymiljø.\u00A0
\nPigerne var inde over alle elementer i projektet - budget, tidsplan, indvielse, lyssætning og så selvfølgelig de flotte tegninger, som de lavede på skolen i samarbejde med kunstner Mikkel T. Jessen.\u00A0
\nAlt i alt et meget flot projekt og en tryggere og mere indbydende skolevej.\u00A0
\nLysdesignet er lavet af Moto Muto
\nFoto: Martin Schubert
","Longitude":10.134841,"Latitude":56.152692,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1y1dhnwl/kanin-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vh3a1o1o/ulv-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i0wfemcx/black-lives-matter-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vkxppov2/gurli-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u0whi3jw/tegner-lille-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ms1dxt43/gurli-tegning-lille-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3ndbauct/mikkel-jessen-roteret.jpg"}],"Description":"I efteråret 2019 blev Teknik & Miljø ringede op af 2 piger fra hhv. 4. og 5. klasse på Sødalskolen. De fortalte at de var i gang med et projekt i FIRST LEGO LEAGUE konkurrence. De ville forvandle deres skolevej igennem en tunnel fra City Vest og ned til Sødalskolen til en mere tryg og sikker vej.\u00A0
\nShirin, Lea, Filuka, Sarah og Ester tog sagen i egen hånd og blev til mini byudviklere i samarbejde med Teknik & Miljø, Lys på Aarhus og Byliv & Bymiljø.\u00A0
\nPigerne var inde over alle elementer i projektet - budget, tidsplan, indvielse, lyssætning og så selvfølgelig de flotte tegninger, som de lavede på skolen i samarbejde med kunstner Mikkel T. Jessen.\u00A0
\nAlt i alt et meget flot projekt og en tryggere og mere indbydende skolevej.\u00A0
\nLysdesignet er lavet af Moto Muto
\nFoto: Martin Schubert
"}],"Contact":{"Address":"Sødalskolen, 8200 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5840,"Name":"Club Paname (Jazzens Historie)","Description":"Club Paname blev etableret i 1958 og holdt til i Det Ny Casino i Rosenkrantzgade 21.
\nInitiativet kom fra Ove ”Simon” Simonsen, en tilflyttet københavner, der tidligere havde drevet en omdiskuteret klubvirksomhed i Roskilde. I Club Paname blev der spillet op til dans fire dage om ugen, og mange forskellige orkestre spillede i klubben i årenes løb.
\nI 1963 flyttede klubben til Nedergaards danselokaler i Norsgade 2, da Danmarks Radio overtog lokalerne.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Plakat for festival ved jazzklubberne Paname og Saratoga, 1961, Aarhus Jazz Festival.
- Avantgardebesøg af Cecil Taylor, der spillede to dage i Paname, ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
Club Paname blev etableret i 1958 og holdt til i Det Ny Casino i Rosenkrantzgade 21.
\nInitiativet kom fra Ove ”Simon” Simonsen, en tilflyttet københavner, der tidligere havde drevet en omdiskuteret klubvirksomhed i Roskilde. I Club Paname blev der spillet op til dans fire dage om ugen, og mange forskellige orkestre spillede i klubben i årenes løb.
\nI 1963 flyttede klubben til Nedergaards danselokaler i Norsgade 2, da Danmarks Radio overtog lokalerne.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Plakat for festival ved jazzklubberne Paname og Saratoga, 1961, Aarhus Jazz Festival.
- Avantgardebesøg af Cecil Taylor, der spillede to dage i Paname, ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
Jazzklub Korovi blev etableret i 1958. Navnet er en sammentrækning af Kongsvang, Rosenvang og Viby.
\nKorovi afholdt som regel arrangementer i Viby Idrætsforenings sal, og på sit højeste havde klubben 1300 medlemmer. Deres husorkester var en ny version af Royal Jazzmen, og den mest spektakulære koncert var et besøg af Stan Getz Trio, med Kenny Clark og Oscar Pettiford.
\nKlubben ophørte i 1960.\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Jazzklub Korovi, 1958-1960, Aarhus Jazz Festival.
- Stan Getz (her med Louis Hjulmand og i baggrunden Jan Johansson). Getz gæstede Jazzklub Korovi med sin trio med Kenny Clarke og Oscar Pettiford, 1958-1960, Aarhus Jazz Festival.
Jazzklub Korovi blev etableret i 1958. Navnet er en sammentrækning af Kongsvang, Rosenvang og Viby.
\nKorovi afholdt som regel arrangementer i Viby Idrætsforenings sal, og på sit højeste havde klubben 1300 medlemmer. Deres husorkester var en ny version af Royal Jazzmen, og den mest spektakulære koncert var et besøg af Stan Getz Trio, med Kenny Clark og Oscar Pettiford.
\nKlubben ophørte i 1960.\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Jazzklub Korovi, 1958-1960, Aarhus Jazz Festival.
- Stan Getz (her med Louis Hjulmand og i baggrunden Jan Johansson). Getz gæstede Jazzklub Korovi med sin trio med Kenny Clarke og Oscar Pettiford, 1958-1960, Aarhus Jazz Festival.
Nedergaards Danseinstitut flyttede i 1958 ind i en gammel biografbygning i Norsgade 2.
\nPoul Nedergaard stillede lokalerne til rådighed til jazz om søndagen, måske under påvirkning af hans sønner, hvoraf flere selv blev jazzmusikere.
\nHer spillede orkestrene både for hinanden og for publikum, og danselokalerne forblev et kraftcenter for aarhusiansk jazz. Alle aktive orkestre afholdt koncerter hér, bl.a. Århus Støvfjernere, Baskerville Jazzmen, Greenhorn Jazzmen og Søren Houlinds Jazzband.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Norsgade 2, som det ser ud i dag, Aarhus Jazz Festival.
- Kim Nedergaard, der stod for Nedergaards Danseinstitut – her som del af Bourbon Street Jazz Band på Grønland, 1988, Aarhus Jazz Festival.
Nedergaards Danseinstitut flyttede i 1958 ind i en gammel biografbygning i Norsgade 2.
\nPoul Nedergaard stillede lokalerne til rådighed til jazz om søndagen, måske under påvirkning af hans sønner, hvoraf flere selv blev jazzmusikere.
\nHer spillede orkestrene både for hinanden og for publikum, og danselokalerne forblev et kraftcenter for aarhusiansk jazz. Alle aktive orkestre afholdt koncerter hér, bl.a. Århus Støvfjernere, Baskerville Jazzmen, Greenhorn Jazzmen og Søren Houlinds Jazzband.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Norsgade 2, som det ser ud i dag, Aarhus Jazz Festival.
- Kim Nedergaard, der stod for Nedergaards Danseinstitut – her som del af Bourbon Street Jazz Band på Grønland, 1988, Aarhus Jazz Festival.
Århus Studenter Jazz blev stiftet af bl.a. Bent J (formand) og Jens Cramer i november 1964, med opstart i februar 1965. Klubben holdt til i Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, hvor nyopførte bygninger tilbød fine faciliteter
\nDer var tale om en sammensmeltning med den gamle Studenternes Jazz Klub fra 1954, der dog kun stod for at afholde grammofonplade-aftener.
\nFra 1968 begyndte klubben at arrangere beatkoncerter for at lokke publikum til, men Aarhus Studenter Jazz måtte ophøre i slutningen af 1972.
\nBent J. fortæller: Omkring 1969 begyndte det at gå skidt, vi måtte ty til beatmusikken for at få penge i kassen. [...] Vi var også medarrangører af Rolling Stones koncerten 9. september 1970 i Vejlby-Risskov Hallen. Personligt forekom gruppen mig dengang at være gået i stå, men jeg syntes det var skægt at lave koncerten. Og desuden var det jo lidt af en cadeau for Århus Studenter Jazz at kunne præsentere den på den tid mest omtalte beatgruppe i verden for et århusiansk publikum.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Plakat Lee Konitz, Århus Studenterjazz, Aarhus Jazz Festival.
- Plakat Monk, Århus Studenterjazz, Aarhus Jazz Festival.
\u00A0
","Longitude":10.205794,"Latitude":56.172017,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1lofsdb5/11-aarhus-studenterjazz-a.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eoynqk50/12-aarhus-studenterjazz-b.jpg"}],"Description":"Århus Studenter Jazz blev stiftet af bl.a. Bent J (formand) og Jens Cramer i november 1964, med opstart i februar 1965. Klubben holdt til i Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, hvor nyopførte bygninger tilbød fine faciliteter
\nDer var tale om en sammensmeltning med den gamle Studenternes Jazz Klub fra 1954, der dog kun stod for at afholde grammofonplade-aftener.
\nFra 1968 begyndte klubben at arrangere beatkoncerter for at lokke publikum til, men Aarhus Studenter Jazz måtte ophøre i slutningen af 1972.
\nBent J. fortæller: Omkring 1969 begyndte det at gå skidt, vi måtte ty til beatmusikken for at få penge i kassen. [...] Vi var også medarrangører af Rolling Stones koncerten 9. september 1970 i Vejlby-Risskov Hallen. Personligt forekom gruppen mig dengang at være gået i stå, men jeg syntes det var skægt at lave koncerten. Og desuden var det jo lidt af en cadeau for Århus Studenter Jazz at kunne præsentere den på den tid mest omtalte beatgruppe i verden for et århusiansk publikum.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Plakat Lee Konitz, Århus Studenterjazz, Aarhus Jazz Festival.
- Plakat Monk, Århus Studenterjazz, Aarhus Jazz Festival.
\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5844,"Name":"Karavellen (Jazzens Historie)","Description":"Karavellens storhedstid var under Knud Nielsen i årene 1965–1967. Stemningen på spillestedet var ofte hektisk, da der ofte var 700-800 mennesker inde på en aften.
\nHver aften, undtagen søndag, spillede en amerikansk solist bakket op af en lokal rytmegruppe. Blandt solisterne kunne man opleve Stuff Smith, Yusef Lateef, Roland Kirk og Kenny Drew i faste engagementer.
\nI 1960'erne skulle Knud Nielsen finde en ny lejer til lejligheden over musikscenen. I annoncen skrev han: ”Lejlighed til leje over Karavellen. Døvstumme vil blive foretrukket”.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Restaurant Karavellen efter indretning til jazzrestaurant, Aarhus Jazz Festival.
- Stuff Smith i duet med Svend Asmussen i Stakladen 1965, Aarhus Jazz Festival.
\u00A0
","Longitude":10.211490371670454,"Latitude":56.154263568935825,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bkuew1gc/13-karavellen-a.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/plqjnmq3/14-karavellen-b.jpg"}],"Description":"Karavellens storhedstid var under Knud Nielsen i årene 1965–1967. Stemningen på spillestedet var ofte hektisk, da der ofte var 700-800 mennesker inde på en aften.
\nHver aften, undtagen søndag, spillede en amerikansk solist bakket op af en lokal rytmegruppe. Blandt solisterne kunne man opleve Stuff Smith, Yusef Lateef, Roland Kirk og Kenny Drew i faste engagementer.
\nI 1960'erne skulle Knud Nielsen finde en ny lejer til lejligheden over musikscenen. I annoncen skrev han: ”Lejlighed til leje over Karavellen. Døvstumme vil blive foretrukket”.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Restaurant Karavellen efter indretning til jazzrestaurant, Aarhus Jazz Festival.
- Stuff Smith i duet med Svend Asmussen i Stakladen 1965, Aarhus Jazz Festival.
\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Åboulevarden 9, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5845,"Name":"Jazzhus Tagskægget 1969-1980 (Jazzens Historie)","Description":"Jazzhuset Tagskægget havde haft sine første år i lokaler i Paradisgade, men i sommeren 1969 flyttede klubben til større lokaler i chokoladefabrikken Elvirasmindes lokaler i Klostergade 34.
\nPå åbningsdagen blev de nye lokaler indviet med en 18 timer lang maraton-jamsession, hvori 14 forskellige orkestre deltog. Der var åbent hver aften og flere internationale topnavne var at finde på plakaten. F.eks. spillede Dollar Brand, Bill Evans og endda Duke Ellington på Tagskægget, og senere kom også den elektriske jazz til med pianisten Keith Jarrett eksempelvis.
\nI sommeren 1972 udvidede Tagskægget med et stort spillested på Hotel Royal på Storetorv, som fik navnet ”Royal Birdland”. Premieren var den 14. august. Ved samme lejlighed blev lokalerne i Klostergade omdøbt til ’Det gamle Skæg’, og meningen var at man hér skulle fortsætte med lokal jazzmusik. Trods gæsteoptræden af store navne som Charles Mingus, Barney Kessel og Phil Woods måtte Royal Birdland dog lukke allerede 81 dage efter åbningen. Drømmen brast, og ”skægget” flyttede tilbage til Klostergade.
\nFra midt i 1970’erne løb Tagskægget ind i nye problemer. Økonomien var presset, og man kom i konflikt med byens lokale musikere. I 1980 lukkede Tagskægget efter 13 år som byens førende jazzhus.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Finn Hjernøes Ben Webster-plakat til Tagskægget, Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Duke Ellingtons Big Band på Jazzhus Tagskægget, 1971, Aarhus Jazz Festival.
- Harry ”Sweets” Edison og Earl hines på Tagskægget, Aarhus Jazz Festival.
- Lionel Hampton på Tagskægget, Aarhus Jazz Festival.
Jazzhuset Tagskægget havde haft sine første år i lokaler i Paradisgade, men i sommeren 1969 flyttede klubben til større lokaler i chokoladefabrikken Elvirasmindes lokaler i Klostergade 34.
\nPå åbningsdagen blev de nye lokaler indviet med en 18 timer lang maraton-jamsession, hvori 14 forskellige orkestre deltog. Der var åbent hver aften og flere internationale topnavne var at finde på plakaten. F.eks. spillede Dollar Brand, Bill Evans og endda Duke Ellington på Tagskægget, og senere kom også den elektriske jazz til med pianisten Keith Jarrett eksempelvis.
\nI sommeren 1972 udvidede Tagskægget med et stort spillested på Hotel Royal på Storetorv, som fik navnet ”Royal Birdland”. Premieren var den 14. august. Ved samme lejlighed blev lokalerne i Klostergade omdøbt til ’Det gamle Skæg’, og meningen var at man hér skulle fortsætte med lokal jazzmusik. Trods gæsteoptræden af store navne som Charles Mingus, Barney Kessel og Phil Woods måtte Royal Birdland dog lukke allerede 81 dage efter åbningen. Drømmen brast, og ”skægget” flyttede tilbage til Klostergade.
\nFra midt i 1970’erne løb Tagskægget ind i nye problemer. Økonomien var presset, og man kom i konflikt med byens lokale musikere. I 1980 lukkede Tagskægget efter 13 år som byens førende jazzhus.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Finn Hjernøes Ben Webster-plakat til Tagskægget, Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Duke Ellingtons Big Band på Jazzhus Tagskægget, 1971, Aarhus Jazz Festival.
- Harry ”Sweets” Edison og Earl hines på Tagskægget, Aarhus Jazz Festival.
- Lionel Hampton på Tagskægget, Aarhus Jazz Festival.
Jazzhuset Tagskægget startede op i oktober 1967 i beskedne lokaler på 2. sal i Paradisgade. Blandt initiativtagerne var Peter Max Hansen og Jens Helm-Petersen. Efter Karavellens lukning manglede byen nemlig et egentligt jazzsted.
\nPå åbningsaftenen trak Århus Fodvarmere fulde huse. ”Stemningen var ”sydende” og lokalerne tætpakkede” skrev avisen. Trods dårlige tider fik Tagskægget succes, og åbningstiden gik hurtig fra en til to dage om ugen. Allerede indenfor det første år var der åbent hver dag fra 20-05, og Tagskægget blev et jazzhus ikke blot for Aarhus, men for hele Jylland
\nDen nye klubs tre første orkestre var Århus Fodvarmere, Leif Falk og West 58 Street Jazzband. Man præsenterede mange gode orkestre som Bourbon Street Jazzband, Kardinalerne og New Jazzpenguins.
\nMange lokale musikere og grupper blev løftet som akkompagnatører af de store navne, ikke mindst pianisten Bent Eriksen med sin trio: Palle ”Cigar” Laursen/Hal Dodson (bas) og Jørgen Nielsen (trommer). De lokale løsgængere blev tit med kort varsel kaldt ind for at bakke en solist op. Vilkårene var vanskelige, men det havde stor betydning for den enkelte musiker at få muligheden for at komme på scenen.
\nI sommeren 1969 flyttede Tagskægget til større lokaler i chokoladefabrikken Elvirasmindes tidligere personalekantine i Klostergade 34. Læs hvad der videre skete med Jazzhuset Tagskægget efter 1969 ved punktet \"Jazzhus Tagskægget 1969-1980\".\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Finn Hjernøes Ben Webster-plakat til Tagskægget, Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Harry ”Sweets” Edison og Earl hines på Tagskægget, Aarhus Jazz Festival.
- Lionel Hampton på Tagskægget, Aarhus Jazz Festival.
Jazzhuset Tagskægget startede op i oktober 1967 i beskedne lokaler på 2. sal i Paradisgade. Blandt initiativtagerne var Peter Max Hansen og Jens Helm-Petersen. Efter Karavellens lukning manglede byen nemlig et egentligt jazzsted.
\nPå åbningsaftenen trak Århus Fodvarmere fulde huse. ”Stemningen var ”sydende” og lokalerne tætpakkede” skrev avisen. Trods dårlige tider fik Tagskægget succes, og åbningstiden gik hurtig fra en til to dage om ugen. Allerede indenfor det første år var der åbent hver dag fra 20-05, og Tagskægget blev et jazzhus ikke blot for Aarhus, men for hele Jylland
\nDen nye klubs tre første orkestre var Århus Fodvarmere, Leif Falk og West 58 Street Jazzband. Man præsenterede mange gode orkestre som Bourbon Street Jazzband, Kardinalerne og New Jazzpenguins.
\nMange lokale musikere og grupper blev løftet som akkompagnatører af de store navne, ikke mindst pianisten Bent Eriksen med sin trio: Palle ”Cigar” Laursen/Hal Dodson (bas) og Jørgen Nielsen (trommer). De lokale løsgængere blev tit med kort varsel kaldt ind for at bakke en solist op. Vilkårene var vanskelige, men det havde stor betydning for den enkelte musiker at få muligheden for at komme på scenen.
\nI sommeren 1969 flyttede Tagskægget til større lokaler i chokoladefabrikken Elvirasmindes tidligere personalekantine i Klostergade 34. Læs hvad der videre skete med Jazzhuset Tagskægget efter 1969 ved punktet \"Jazzhus Tagskægget 1969-1980\".\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Finn Hjernøes Ben Webster-plakat til Tagskægget, Ukendt år, Aarhus Jazz Festival.
- Harry ”Sweets” Edison og Earl hines på Tagskægget, Aarhus Jazz Festival.
- Lionel Hampton på Tagskægget, Aarhus Jazz Festival.
På den legendariske adresse Vestergade 58 har der været koncerter siden 1966, hvor det under Jens Okkings ledelse startede som bl.a. Jazz- og Visekælderen. Fra 1968 blev Jazzhus Trinbrættet startet af Jens Helm-Petersen – og senere blev navnet ændret til Vestergade 58, V58, Ny V58 og senest Casa V58. Stedet har haft forskellige ejere, men altid haft musikken med sig, hvad enten det var jazz, rock, pop, elektronisk musik eller latinrytmer. Her har spillet alt fra Teddy Wilson, Roland Kirk og Arosia til Shit & Chanel, Gnags og Henning Stærk.
\nJazzselskabet i Aarhus blev indstiftet på Trinbrættet i september 1970 af en kreds af ”modne” jazzfans. Jazzselskabet blev en blanding af hyggeklub og interesseforening, og blev en vigtig bro mellem byen, jazzfolket og universitetet.
\nVed siden af musikarrangementer skabte man tradition for en række årlige sammenkomster og fra 1973 uddelingen af Gaffelprisen for ekstraordinære indsatser til hovedsagelig, men ikke udelukkende, musikere.
\nI nyere tid har V58 været brugt af jazzmiljøets arrangørgrupper som f.eks. Jazzselskabet Aarhus og Phonognom. JazzDanmark har desuden afholdt semifinale i konkurrencen Ung Jazz på stedet. På Vestergade 58 har man igennem årene bl.a. kunnet lægge øre til koncerter med John Scofield, Jesper Thilo, Ulf Wakenius og Scott Hamilton.
\nV58 har i særdeleshed haft jazzkoncerter på programmet under Aarhus Jazz Festival, hvor lokalerne nogle år også har været brugt til den officielle jamsession.\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Finn Hjernøes plakat til Teddy Wilson kincert på Trinbrættet, Aarhus jazz
Festival
- Hal Singer og Dexter Gordon fra Jazzselskabets stiftelsesfest på Trinbrættet, 22. november 1970, Aarhus Jazz Festival.
- Vestergade 58 set fra gaden. Aarhus Jazz Festival.
- Kasper Tranberg Quartet på scenen på V58. Foto: Albert O. Meier. Aarhus Jazz Festival.
- Koncert med Aarhus Improviser Orchestra på V58. Foto: Poul Nyholm. Aarhus Jazz
Festival.
På den legendariske adresse Vestergade 58 har der været koncerter siden 1966, hvor det under Jens Okkings ledelse startede som bl.a. Jazz- og Visekælderen. Fra 1968 blev Jazzhus Trinbrættet startet af Jens Helm-Petersen – og senere blev navnet ændret til Vestergade 58, V58, Ny V58 og senest Casa V58. Stedet har haft forskellige ejere, men altid haft musikken med sig, hvad enten det var jazz, rock, pop, elektronisk musik eller latinrytmer. Her har spillet alt fra Teddy Wilson, Roland Kirk og Arosia til Shit & Chanel, Gnags og Henning Stærk.
\nJazzselskabet i Aarhus blev indstiftet på Trinbrættet i september 1970 af en kreds af ”modne” jazzfans. Jazzselskabet blev en blanding af hyggeklub og interesseforening, og blev en vigtig bro mellem byen, jazzfolket og universitetet.
\nVed siden af musikarrangementer skabte man tradition for en række årlige sammenkomster og fra 1973 uddelingen af Gaffelprisen for ekstraordinære indsatser til hovedsagelig, men ikke udelukkende, musikere.
\nI nyere tid har V58 været brugt af jazzmiljøets arrangørgrupper som f.eks. Jazzselskabet Aarhus og Phonognom. JazzDanmark har desuden afholdt semifinale i konkurrencen Ung Jazz på stedet. På Vestergade 58 har man igennem årene bl.a. kunnet lægge øre til koncerter med John Scofield, Jesper Thilo, Ulf Wakenius og Scott Hamilton.
\nV58 har i særdeleshed haft jazzkoncerter på programmet under Aarhus Jazz Festival, hvor lokalerne nogle år også har været brugt til den officielle jamsession.\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Finn Hjernøes plakat til Teddy Wilson kincert på Trinbrættet, Aarhus jazz
Festival
- Hal Singer og Dexter Gordon fra Jazzselskabets stiftelsesfest på Trinbrættet, 22. november 1970, Aarhus Jazz Festival.
- Vestergade 58 set fra gaden. Aarhus Jazz Festival.
- Kasper Tranberg Quartet på scenen på V58. Foto: Albert O. Meier. Aarhus Jazz Festival.
- Koncert med Aarhus Improviser Orchestra på V58. Foto: Poul Nyholm. Aarhus Jazz
Festival.
I midten af 1980´erne havde Abbedissen, på Klostertorvet, funktion som en hovedbanegård for det aarhusianske jazzmiljøet. Det var først og fremmest et jamsted, hvor man om eftermiddagen kunne møde de helt unge fra Århus Friskole og om aftenen den hårde kerne af stammusikere.I sin korte levetid havde stedet en stor betydning for det lokale jazzmiljø.
\nEn lang række af byens musikere fandt vej til det lille spillested, heriblandt kan nævnes Robin Watson, Søren Bo Addemoes, Kim Mikkelsen, Ole Ulvedal, Poul Poulsen, Finn Odderskov, Poul Ehlers, Jørgen ”tromme” Nielsen, m.fl.\u00A0
\nI 1989 blev stedet videreført, under navnet Café Smagløs. Der spilles koncerter og afholdes jazz jams, og stedet fungerer i dag som regelmæssigt jazzspillested for et yngre publikum.
\nCafé Smagløs blev hurtigt en vigtig del af Aarhus Jazz Festival med et samarbejde omkring livejazz på Klostertorvet. Udendørsscenen på Klostertorvet har i nogle år været drevet af festivalens sekretariat, men fra 2019 er arrangementerne udelukkende organiseret af Café Smagløs.\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Jam på Abbedissen med Helle Hansen akkompagneret af fra venstre Robin Watson, Jørgen Nielsen, Bjørn Andersen og Jesper Carlsen. Aarhus Jazz Festival.
- Trængsel ved Café Smagløs under jazzkoncert. Foto: Poul Nyholm. Aarhus Jazz Festival.
- Karen Bach Trio på Café Smagløs. Aarhus Jazz Festival.
- Scenen på Klostertorvet under Aarhus Jazz Festival. Aarhus Jazz Festival.
I midten af 1980´erne havde Abbedissen, på Klostertorvet, funktion som en hovedbanegård for det aarhusianske jazzmiljøet. Det var først og fremmest et jamsted, hvor man om eftermiddagen kunne møde de helt unge fra Århus Friskole og om aftenen den hårde kerne af stammusikere.I sin korte levetid havde stedet en stor betydning for det lokale jazzmiljø.
\nEn lang række af byens musikere fandt vej til det lille spillested, heriblandt kan nævnes Robin Watson, Søren Bo Addemoes, Kim Mikkelsen, Ole Ulvedal, Poul Poulsen, Finn Odderskov, Poul Ehlers, Jørgen ”tromme” Nielsen, m.fl.\u00A0
\nI 1989 blev stedet videreført, under navnet Café Smagløs. Der spilles koncerter og afholdes jazz jams, og stedet fungerer i dag som regelmæssigt jazzspillested for et yngre publikum.
\nCafé Smagløs blev hurtigt en vigtig del af Aarhus Jazz Festival med et samarbejde omkring livejazz på Klostertorvet. Udendørsscenen på Klostertorvet har i nogle år været drevet af festivalens sekretariat, men fra 2019 er arrangementerne udelukkende organiseret af Café Smagløs.\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Jam på Abbedissen med Helle Hansen akkompagneret af fra venstre Robin Watson, Jørgen Nielsen, Bjørn Andersen og Jesper Carlsen. Aarhus Jazz Festival.
- Trængsel ved Café Smagløs under jazzkoncert. Foto: Poul Nyholm. Aarhus Jazz Festival.
- Karen Bach Trio på Café Smagløs. Aarhus Jazz Festival.
- Scenen på Klostertorvet under Aarhus Jazz Festival. Aarhus Jazz Festival.
Glazzhuset startede op i 1990 under bl.a. Tage Jensens ledelse. Tage Jensen var tidligere indehaver af jazzhuset Svend Tveskæg i Klostergade (som blev det legendariske jazzhus Tagskæggets afløser). Tage Jensen modtog for sit virke Jazzselskabets Gaffelpris i år 2000.
\nGlazzhuset kørte gennem alle årene med arrangementer flere dage om ugen (mest jazz, men også anden rytmisk musik) og populære jamsessions til stedet lukkede år 2000. Selve afskedskoncerten blev et overflødighedshorn af prominent jazz. Klüvers Bigband begyndte festen, og efter den noget længere end tiltænkte optræden kastede en række af byens bedste musikere sig ud i en jamsession, der varede til langt ud på natten.
\nBlandt det væld af jazzmusikere, der igennem tiden kom på Glazzhuset kan bl.a. nævnes: Ib Glindemann, Pierre Dørge, Ole Stolle, Jørgen Svarre, Ole \"Fessor\" Lindgren, Jan Kaspersen, Jorge Cordero, Jens Winther og Finn Ziegler.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- De gamle modernister, trioen Mogens Lauridsen, Bent Knudsen og Janus Jørgensen var hyppige gæster på Glazzhuset. Aarhus Jazz Festival.
- Ed Jones, Jesper Thilo, Poul Ehlers og Mogens Nielsen på Glazzhuset, 1995, Aarhus Jazz Festival.
- Per Goldschmidt, Ed Jones, Poul Ehlers og Mogens Nielsen på Glazzhuset. Aarhus Jazz Festival.
Glazzhuset startede op i 1990 under bl.a. Tage Jensens ledelse. Tage Jensen var tidligere indehaver af jazzhuset Svend Tveskæg i Klostergade (som blev det legendariske jazzhus Tagskæggets afløser). Tage Jensen modtog for sit virke Jazzselskabets Gaffelpris i år 2000.
\nGlazzhuset kørte gennem alle årene med arrangementer flere dage om ugen (mest jazz, men også anden rytmisk musik) og populære jamsessions til stedet lukkede år 2000. Selve afskedskoncerten blev et overflødighedshorn af prominent jazz. Klüvers Bigband begyndte festen, og efter den noget længere end tiltænkte optræden kastede en række af byens bedste musikere sig ud i en jamsession, der varede til langt ud på natten.
\nBlandt det væld af jazzmusikere, der igennem tiden kom på Glazzhuset kan bl.a. nævnes: Ib Glindemann, Pierre Dørge, Ole Stolle, Jørgen Svarre, Ole \"Fessor\" Lindgren, Jan Kaspersen, Jorge Cordero, Jens Winther og Finn Ziegler.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- De gamle modernister, trioen Mogens Lauridsen, Bent Knudsen og Janus Jørgensen var hyppige gæster på Glazzhuset. Aarhus Jazz Festival.
- Ed Jones, Jesper Thilo, Poul Ehlers og Mogens Nielsen på Glazzhuset, 1995, Aarhus Jazz Festival.
- Per Goldschmidt, Ed Jones, Poul Ehlers og Mogens Nielsen på Glazzhuset. Aarhus Jazz Festival.
I 1990'erne blev Coffee & Silver i Nørregade et jazzspillested. På det tidspunkt begyndte den unge jazzgeneration at opsøge barer og caféer i Aarhus midtby og aftale koncerter efter konceptet: \"at spille på døren og for forplejning\". Det betød at nye orkestre hurtigt kunne prøves af ude i byen. Kaffebaren Coffee & Silver blev et favoritsted for mange imellem 1996–2005, og stedet kom til at sætte kraftige spor hos mange unge musikere, bl.a. den senere så succesfulde guitarist og komponist Jakob Bro.\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Brødrene Carsten og Michael Jørgensen i deres kaffebar Coffee & Silver ved åbningen i 1995, Aarhus Jazz Festival.\u00A0
","Longitude":10.208359540986109,"Latitude":56.16066774223025,"Contents":[{"CategoryId":2357,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lgzd50fb/8-coffeeandsilver.jpg"}],"Description":"I 1990'erne blev Coffee & Silver i Nørregade et jazzspillested. På det tidspunkt begyndte den unge jazzgeneration at opsøge barer og caféer i Aarhus midtby og aftale koncerter efter konceptet: \"at spille på døren og for forplejning\". Det betød at nye orkestre hurtigt kunne prøves af ude i byen. Kaffebaren Coffee & Silver blev et favoritsted for mange imellem 1996–2005, og stedet kom til at sætte kraftige spor hos mange unge musikere, bl.a. den senere så succesfulde guitarist og komponist Jakob Bro.\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFoto: Brødrene Carsten og Michael Jørgensen i deres kaffebar Coffee & Silver ved åbningen i 1995, Aarhus Jazz Festival.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Nørregade 42, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":5904,"Name":"Jazz i Kunsthal Aarhus (Jazzens Historie)","Description":"Kunsthal Aarhus er et moderne udstillingssted for samtidskunst i centrum af Aarhus. Under sit gamle navn Kunstbygningen indledte museet sin rolle som egentlig jazzspillested i 2003.
\nInitiativet startedes af Jazzselskabet Aarhus, der mente at jazz skulle opleves i en anden kunstarts rammer. Efter at jazzværtshuset Bent J lukkede i 2008 blev Kunsthal Aarhus Jazzselskabets mest benyttede scene.
\nJazzselskabet har haft en perlerække af koncerter i Kunsthal Aarhus med danske og internationale musikere. Her har man bl.a. kunnet opleve Jan Kaspersen, Thomas Agergaard, Pierre Dørge & New Jungle Orchestra, Adam Baldych & Aaron Parks Duo, Marilyn Mazur, Lars Jansson og George Garzone.\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Kunsthal Aarhus.
- Jazzen flytter på museum, 2003, Aarhus Jazz Festival
- Et proppet Kunsthal Aarhus under koncert med Pierre Dørge & New Jungle Orchestra under Aarhus Jazz Festival 2018. Foto: Albert O. Meier.
Kunsthal Aarhus er et moderne udstillingssted for samtidskunst i centrum af Aarhus. Under sit gamle navn Kunstbygningen indledte museet sin rolle som egentlig jazzspillested i 2003.
\nInitiativet startedes af Jazzselskabet Aarhus, der mente at jazz skulle opleves i en anden kunstarts rammer. Efter at jazzværtshuset Bent J lukkede i 2008 blev Kunsthal Aarhus Jazzselskabets mest benyttede scene.
\nJazzselskabet har haft en perlerække af koncerter i Kunsthal Aarhus med danske og internationale musikere. Her har man bl.a. kunnet opleve Jan Kaspersen, Thomas Agergaard, Pierre Dørge & New Jungle Orchestra, Adam Baldych & Aaron Parks Duo, Marilyn Mazur, Lars Jansson og George Garzone.\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Kunsthal Aarhus.
- Jazzen flytter på museum, 2003, Aarhus Jazz Festival
- Et proppet Kunsthal Aarhus under koncert med Pierre Dørge & New Jungle Orchestra under Aarhus Jazz Festival 2018. Foto: Albert O. Meier.
I 2008 skiftede Aarhus Jazzklub lokation til Hos Anders på Telefontorvet, efter for en tid at have resideret på Lions Pub i Pustervig. Klubben afholder her eftermiddagskoncerter om lørdagen og dertil ofte udendørskoncerter på torvet gennem sommeren, bl.a. det populære jazztelt under Aarhus Jazz Festival.
\nMusikprofilen er traditionel jazz med toner af New Orleans, Revival, Gipsyjazz, Ragtime, Swing, Blues og Gospel. Her har man kunnet høre klassisk jazzmusik med Bourbon Street Jazz Band, Arosia, Hugo Rasmussen, Jesper Thilo, Birgitte Laugesen, Kansas City Stompers, Daimi & Louisiana Jazzband og mange flere.
\nAarhus Jazzklub afholder i alt ca. 30 koncerter årligt og samarbejder med en række af Østjyllands jazzarrangører, så man med et medlemskort i hånden får rabat hos hinanden. Hos Aarhus Jazzklub vil man ”præsentere så meget levende musik af høj kvalitet på scenen som muligt – til glæde for både musikere, publikum og til gavn for jazzens overlevelse i det nye årtusinde.”
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Jazzteltet på Telefontorvet under Aarhus Jazz Festival, hvor Århus Jazzklub præsenterer Daimi & Louisiana Jazzband. Foto: Jørgen Nielsen.
- Bourbon Street Jazzband i jazzteltet hos Århus Jazzklub. Foto: Albert O. Meier
- Orkester med H.C. Vartenberg og Anders Errboe i front indenfor Hos Anders, 2011. Foto: Albert O. Meier
- Der er fyldt telt til koncert hos Århus Jazzklub. Foto: Poul Nyholm.
I 2008 skiftede Aarhus Jazzklub lokation til Hos Anders på Telefontorvet, efter for en tid at have resideret på Lions Pub i Pustervig. Klubben afholder her eftermiddagskoncerter om lørdagen og dertil ofte udendørskoncerter på torvet gennem sommeren, bl.a. det populære jazztelt under Aarhus Jazz Festival.
\nMusikprofilen er traditionel jazz med toner af New Orleans, Revival, Gipsyjazz, Ragtime, Swing, Blues og Gospel. Her har man kunnet høre klassisk jazzmusik med Bourbon Street Jazz Band, Arosia, Hugo Rasmussen, Jesper Thilo, Birgitte Laugesen, Kansas City Stompers, Daimi & Louisiana Jazzband og mange flere.
\nAarhus Jazzklub afholder i alt ca. 30 koncerter årligt og samarbejder med en række af Østjyllands jazzarrangører, så man med et medlemskort i hånden får rabat hos hinanden. Hos Aarhus Jazzklub vil man ”præsentere så meget levende musik af høj kvalitet på scenen som muligt – til glæde for både musikere, publikum og til gavn for jazzens overlevelse i det nye årtusinde.”
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Jazzteltet på Telefontorvet under Aarhus Jazz Festival, hvor Århus Jazzklub præsenterer Daimi & Louisiana Jazzband. Foto: Jørgen Nielsen.
- Bourbon Street Jazzband i jazzteltet hos Århus Jazzklub. Foto: Albert O. Meier
- Orkester med H.C. Vartenberg og Anders Errboe i front indenfor Hos Anders, 2011. Foto: Albert O. Meier
- Der er fyldt telt til koncert hos Århus Jazzklub. Foto: Poul Nyholm.
Lobby eksisterede som jazzspillested fra starten af 2008 til udløbet af 2010. Lokaliteten fungerede som et multifunktionelt kulturhus, der havde til huse under dansescenen \"Archauz\". Lobby var i høj grad drevet af en kollektivistisk ånd og en lyst til at lege med konventionerne for kultur. Det udspillede sig især under Aarhus Jazz Festival, hvor der næsten blev præsenteret musik døgnet rundt, alle dage. Her var det ikke ualmindeligt at musikere stod i døren, eller lavede mad til hinanden, og mange internationale kontakter blev skabt igennem de kollektive måltider. \u00A0 \u00A0
\nSenere opstod HeadQuarters på stedet. Her bliver\u00A0 tilknytningen til den yngre del af den aarhusianske jazzscene bibeholdt og der præsenteres en del jazzkoncerter. Programmet vedbliver at være særligt stort under Aarhus Jazz Festival, hvor stedet de senere år også har lagt lokaler til jazzfestivalens officielle Late Night Jazz Jam.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Bygningen set udefra, her som HeadQuarters. Aarhus Jazz Festival.
- Koncert med duoen Saltkat (Jacob Danielsen og Thomas Eiler) i Lobbys rødmalede rum. Foto: Hreinn Gudlaugsson
- Eksempel på en af Lobby´s særlige plakater. Til næsten hver koncert skabte Morten Nottelmann en særlig plakat som en gave til musikerne. Aarhus Jazz Festival.
- Programmet fra Lobby på Aarhus Jazz Festival vidner om det store genrespænd og høje aktivitets niveau, 2010. Aarhus Jazz Festival.
- Interiør under jazzkoncert på Headquarters. Foto: Poul Nyholm
Lobby eksisterede som jazzspillested fra starten af 2008 til udløbet af 2010. Lokaliteten fungerede som et multifunktionelt kulturhus, der havde til huse under dansescenen \"Archauz\". Lobby var i høj grad drevet af en kollektivistisk ånd og en lyst til at lege med konventionerne for kultur. Det udspillede sig især under Aarhus Jazz Festival, hvor der næsten blev præsenteret musik døgnet rundt, alle dage. Her var det ikke ualmindeligt at musikere stod i døren, eller lavede mad til hinanden, og mange internationale kontakter blev skabt igennem de kollektive måltider. \u00A0 \u00A0
\nSenere opstod HeadQuarters på stedet. Her bliver\u00A0 tilknytningen til den yngre del af den aarhusianske jazzscene bibeholdt og der præsenteres en del jazzkoncerter. Programmet vedbliver at være særligt stort under Aarhus Jazz Festival, hvor stedet de senere år også har lagt lokaler til jazzfestivalens officielle Late Night Jazz Jam.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Bygningen set udefra, her som HeadQuarters. Aarhus Jazz Festival.
- Koncert med duoen Saltkat (Jacob Danielsen og Thomas Eiler) i Lobbys rødmalede rum. Foto: Hreinn Gudlaugsson
- Eksempel på en af Lobby´s særlige plakater. Til næsten hver koncert skabte Morten Nottelmann en særlig plakat som en gave til musikerne. Aarhus Jazz Festival.
- Programmet fra Lobby på Aarhus Jazz Festival vidner om det store genrespænd og høje aktivitets niveau, 2010. Aarhus Jazz Festival.
- Interiør under jazzkoncert på Headquarters. Foto: Poul Nyholm
I 2009 grundlagde Aarhus kommune Institut for X på det nedlagte jernbaneområde bag Godsbanen. Her skød interimistiske byggerier, små haver og skure op. Det blev et vildtvoksende mødested for kreative folk, små virksomheder, diverse foreninger, og det tillod øvefaciliteter for musikere.
\nOmgivelserne tiltrak også jazzarrangører og de to lokaliteter A-huset og i særdeleshed B-huset blev i en række år hjemsted for koncerter. I begyndelsen var det især den kontemporære og grænsesøgende jazz både fra ind- og udland, som kunne høres i de rå og stemningsfulde lokaler, når Phonognom eller Sun Ship afholdt koncerter. Senere rykkede foreningen Jazz & Venner ind med sine aftener med mad, hygge og koncerter.
\nB-huset ophørte i 2018, da området måtte vige pladsen for byggeri af byens nye arkitektskole. A-huset blev dog stående og bruges også i dag til koncerter, m.v.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\n Fotos:
- Koncert med Fauna Fem på B-huset hos Jazz & Venner under Aarhus Jazz Festival 2018. Foto: Albert O. Meier
- Gyldende Trion spiller på B-huset, præsenteret af Phonognom, 2013. Aarhus Jazz Festival.
- Kresten Osgood, Bo Jacobsen og Niels Præstholm ved Musketer-festival på B-huset. Aarhus Jazz Festival.
\u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0\u00A0
I 2009 grundlagde Aarhus kommune Institut for X på det nedlagte jernbaneområde bag Godsbanen. Her skød interimistiske byggerier, små haver og skure op. Det blev et vildtvoksende mødested for kreative folk, små virksomheder, diverse foreninger, og det tillod øvefaciliteter for musikere.
\nOmgivelserne tiltrak også jazzarrangører og de to lokaliteter A-huset og i særdeleshed B-huset blev i en række år hjemsted for koncerter. I begyndelsen var det især den kontemporære og grænsesøgende jazz både fra ind- og udland, som kunne høres i de rå og stemningsfulde lokaler, når Phonognom eller Sun Ship afholdt koncerter. Senere rykkede foreningen Jazz & Venner ind med sine aftener med mad, hygge og koncerter.
\nB-huset ophørte i 2018, da området måtte vige pladsen for byggeri af byens nye arkitektskole. A-huset blev dog stående og bruges også i dag til koncerter, m.v.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\n Fotos:
- Koncert med Fauna Fem på B-huset hos Jazz & Venner under Aarhus Jazz Festival 2018. Foto: Albert O. Meier
- Gyldende Trion spiller på B-huset, præsenteret af Phonognom, 2013. Aarhus Jazz Festival.
- Kresten Osgood, Bo Jacobsen og Niels Præstholm ved Musketer-festival på B-huset. Aarhus Jazz Festival.
\u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0\u00A0
Kunstneratelieret Spanien 19C er et kunstnerstyret udstillingssted, der viser samtidskunst af høj kvalitet. Det begyndte i 1998 og arrangerede i gennemsnit 4 til 6 udstillinger af installationskunst om året, både med danske og internationale kunstnere. Stedets beliggenhed og indretning lagde op til afsøgende produktioner og inviterer til eksperimenterende og stedsspecifik kunst, men også performance og avantgardistiske lydbilleder. Blandt mange initiativer er der blevet afholdt koncerter med grupper og musikere fra alle verdenshjørner både geografisk og musikalsk. Der har været samarbejder mellem arrangørgrupperne Ljud og Skræp og musikere som David Moss, Peter Brötzmann, John Thicai, Eugene Chadbourne og Goodiepal. Huset har også lagt rum til en del mindre festivaler.
\nBygningen, der huser Udstillingsstedet Spanien 19C rives ned i 2021 for at give plads til nye byggerier på Sydhavnen. \u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Udstillingsstedet Spanien 19C set udefra under jazzfestival. Foto: Lars Borup
- Koncert med Schlippenbach/Walsdorff/Melbye/Tom på Spanien 19C. Foto: Poul Nyholm
- Plakat for Jazz Mig I Øret under jazzfestivalen 2012. Design: Jakob Retz Johansen
- Guitaristen Marc Ducret spiller på udstillingsstedet. Foto: Hreinn Gudlaugsson
- Mette Rasmussen solo på Spanien 19C. Aarhus Jazz Festival.
Kunstneratelieret Spanien 19C er et kunstnerstyret udstillingssted, der viser samtidskunst af høj kvalitet. Det begyndte i 1998 og arrangerede i gennemsnit 4 til 6 udstillinger af installationskunst om året, både med danske og internationale kunstnere. Stedets beliggenhed og indretning lagde op til afsøgende produktioner og inviterer til eksperimenterende og stedsspecifik kunst, men også performance og avantgardistiske lydbilleder. Blandt mange initiativer er der blevet afholdt koncerter med grupper og musikere fra alle verdenshjørner både geografisk og musikalsk. Der har været samarbejder mellem arrangørgrupperne Ljud og Skræp og musikere som David Moss, Peter Brötzmann, John Thicai, Eugene Chadbourne og Goodiepal. Huset har også lagt rum til en del mindre festivaler.
\nBygningen, der huser Udstillingsstedet Spanien 19C rives ned i 2021 for at give plads til nye byggerier på Sydhavnen. \u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Udstillingsstedet Spanien 19C set udefra under jazzfestival. Foto: Lars Borup
- Koncert med Schlippenbach/Walsdorff/Melbye/Tom på Spanien 19C. Foto: Poul Nyholm
- Plakat for Jazz Mig I Øret under jazzfestivalen 2012. Design: Jakob Retz Johansen
- Guitaristen Marc Ducret spiller på udstillingsstedet. Foto: Hreinn Gudlaugsson
- Mette Rasmussen solo på Spanien 19C. Aarhus Jazz Festival.
Ridehuset Swinger blev startet i 1990 af orkesteret Klüvers Bigband (senere Aarhus Jazz Orchestra), ledet af Jens Klüver, ud fra et ønske om at udbrede jazzmusikken til den bredere befolkning. Grundopskriften ved arrangementet, som afholdes under Aarhus Jazz Festival, er fire dage med fantastiske koncerter, internationale solister, uformelle rammer og fri entré. I løbet af dagen afholdes koncerter med forskellige artister og gerne andre bigbands - og om aftenen spiller Aarhus Jazz Orchestra (og tidligere Klüvers Bigband) koncert med udvalgte gæstesolister. Disse koncerter har alle år været et tilløbsstykke, hvor bænkerækkerne fyldes af et trofast publikum. De senere år har der også været arrangementer på officerspladsen foran Ridehuset, heriblandt koncerter og madboder.
\nGennem årene har orkesteret optrådt i Ridehuset med en lang række af vor tids største jazzikoner, herunder Carmen Bradford (US), Deborah Brown (US), Marie Bergman (S), Kurt Elling (US), Cæcilie Nordby, Jesper Thilo, Dennis Mackrel (US), Terrel Stafford (US), Dave Samuels (US) og mange flere. Ridehuset Swinger har også dannet ramme om en række koncerter med jazzmusik i mødet med andre genrer og kulturer. Under overskrifter som \"Brazilian Big Band Nights\", \"Flamenco Big Band Nights\" og \"African Big Band Nights\", ”Cuban Big Band Nights” - og med solister som Joca Perpignan, Perico Sambeat, Julian Argüelles og Dafnis Prieto - er der blevet præsenteret \"etnisk jazz\" i verdensklasse.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Ridehuset set udefra. Aarhus Jazz Festival.
- Klüvers Big Band ved Ridehuset Swinger, 2012. Foto: Jørgen Nielsen.
- Det trofaste publikum fylder Ridehuset for at høre Aarhus Jazz Orchestra ved Ridehuset Swinger, 2015. Foto: Poul Nyholm.
- Clark Terry med Klüvers Big Band. Aarhus Jazz Festival.
- Peder Pedersen Big Band i Ridehuset. I orkesteret ses bl.a. Holger Laumann og Finn Odderskov.
Ridehuset Swinger blev startet i 1990 af orkesteret Klüvers Bigband (senere Aarhus Jazz Orchestra), ledet af Jens Klüver, ud fra et ønske om at udbrede jazzmusikken til den bredere befolkning. Grundopskriften ved arrangementet, som afholdes under Aarhus Jazz Festival, er fire dage med fantastiske koncerter, internationale solister, uformelle rammer og fri entré. I løbet af dagen afholdes koncerter med forskellige artister og gerne andre bigbands - og om aftenen spiller Aarhus Jazz Orchestra (og tidligere Klüvers Bigband) koncert med udvalgte gæstesolister. Disse koncerter har alle år været et tilløbsstykke, hvor bænkerækkerne fyldes af et trofast publikum. De senere år har der også været arrangementer på officerspladsen foran Ridehuset, heriblandt koncerter og madboder.
\nGennem årene har orkesteret optrådt i Ridehuset med en lang række af vor tids største jazzikoner, herunder Carmen Bradford (US), Deborah Brown (US), Marie Bergman (S), Kurt Elling (US), Cæcilie Nordby, Jesper Thilo, Dennis Mackrel (US), Terrel Stafford (US), Dave Samuels (US) og mange flere. Ridehuset Swinger har også dannet ramme om en række koncerter med jazzmusik i mødet med andre genrer og kulturer. Under overskrifter som \"Brazilian Big Band Nights\", \"Flamenco Big Band Nights\" og \"African Big Band Nights\", ”Cuban Big Band Nights” - og med solister som Joca Perpignan, Perico Sambeat, Julian Argüelles og Dafnis Prieto - er der blevet præsenteret \"etnisk jazz\" i verdensklasse.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Ridehuset set udefra. Aarhus Jazz Festival.
- Klüvers Big Band ved Ridehuset Swinger, 2012. Foto: Jørgen Nielsen.
- Det trofaste publikum fylder Ridehuset for at høre Aarhus Jazz Orchestra ved Ridehuset Swinger, 2015. Foto: Poul Nyholm.
- Clark Terry med Klüvers Big Band. Aarhus Jazz Festival.
- Peder Pedersen Big Band i Ridehuset. I orkesteret ses bl.a. Holger Laumann og Finn Odderskov.
1980’erne blev et årti, hvor der til dels med jazzen som affyringsrampe fremkom helt nye musikalske tiltag, der kun vanskeligt lader sig rubricere. Husets Musikteater, i daglig tale ’Huset’, blev stedet, hvor de nye musikalske knopskud skulle blive repræsenteret.
\nFra 1982/1983 begyndte et kontinuerligt program af moderne, elektrisk og akustisk jazz at rulle over Husets scene med en frekvens på 3-4 koncerter pr. måned. Såvel lokale, som københavnske og udenlandske musikere trådte op, og stille og roligt opbygges også et stort og entusiastisk publikum. Et publikum, som var kendetegnet ved sin sammensathed – aldersmæssigt og socialt, og som havde en musikalsk nysgerrighed til fælles
\nI 1999 blev Husets Musikteater ombygget til rockspillestedet Voxhall, og senere i 2010 åbnede man dørene til et ekstra spillested, Atlas, med det erklærede mål at præsentere koncerter indenfor jazz, folk og world. Udover egne koncerter har Atlas været brugt som spillested af jazzarrangører som fx Sun Ship, Jazzselskabet Aarhus og Aarhus Jazz Festival. Desuden har man huset arrangementet Ujazz under Aarhus Festuge.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Husets Musikteater/Atlas set udefra.
- Dexter Gordon tager afsked ved sin sidste koncert i Aarhus, 3 feb. 1983 på Husets Musikteater.
- New Jungle Orchestra med bl.a. John Tchicai på Husets scene.
- Husets Musikteater/Atlas anno 1972. Foto: Jens-Kristian Søgaard
- Indgangen til spillestedet Atlas.
- Koncert på Atlas med Ensemble Edge & The Jan Johansson Tribute. Foto: Barbara Alexandersen
1980’erne blev et årti, hvor der til dels med jazzen som affyringsrampe fremkom helt nye musikalske tiltag, der kun vanskeligt lader sig rubricere. Husets Musikteater, i daglig tale ’Huset’, blev stedet, hvor de nye musikalske knopskud skulle blive repræsenteret.
\nFra 1982/1983 begyndte et kontinuerligt program af moderne, elektrisk og akustisk jazz at rulle over Husets scene med en frekvens på 3-4 koncerter pr. måned. Såvel lokale, som københavnske og udenlandske musikere trådte op, og stille og roligt opbygges også et stort og entusiastisk publikum. Et publikum, som var kendetegnet ved sin sammensathed – aldersmæssigt og socialt, og som havde en musikalsk nysgerrighed til fælles
\nI 1999 blev Husets Musikteater ombygget til rockspillestedet Voxhall, og senere i 2010 åbnede man dørene til et ekstra spillested, Atlas, med det erklærede mål at præsentere koncerter indenfor jazz, folk og world. Udover egne koncerter har Atlas været brugt som spillested af jazzarrangører som fx Sun Ship, Jazzselskabet Aarhus og Aarhus Jazz Festival. Desuden har man huset arrangementet Ujazz under Aarhus Festuge.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Husets Musikteater/Atlas set udefra.
- Dexter Gordon tager afsked ved sin sidste koncert i Aarhus, 3 feb. 1983 på Husets Musikteater.
- New Jungle Orchestra med bl.a. John Tchicai på Husets scene.
- Husets Musikteater/Atlas anno 1972. Foto: Jens-Kristian Søgaard
- Indgangen til spillestedet Atlas.
- Koncert på Atlas med Ensemble Edge & The Jan Johansson Tribute. Foto: Barbara Alexandersen
Musikhuset Aarhus blev indviet d. 27. august 1982 og har siden præsenteret arrangementer af alle slags bl.a. koncerter, dans, teater, opera og musicals. Bygningen huser i dag både Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium, Den Jyske Opera og børneteateret Filuren. Gennem årene har Musikhuset haft en del jazzkoncerter og har været en af de arrangører i byen, som kunne præsentere de helt store verdensnavne indenfor jazzen. Således har man i husets sale kunnet høre både Stan Getz, Abdullah Ibrahim, Pat Metheny, Michel Petrucciani, Brecker Brothers, David Sanborn, Jamie Cullum og Gregory Porter – for bare at nævne nogle få.
\nI 1989 løb den 1. udgave af Aarhus International Jazz Festival af stablen. Festivalen startede på initiativ af Musikhuset, der inviterede miljøet til at være medskabende, og sætte koncerter i søen. Musikhuset var flagskibet med hovednavne som Stan Getz, George Benson/McCoy Tyner og Arturo Sandoval. Festivalen startede med en forsøgsperiode på tre år, men det skulle vise sig at barnet havde vokseværk og kom til at blomstre langt ud over denne periode. Festivalen eksisterer stadig og fejrede i 2018 sit 30-års jubilæum.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Musikhuset set udefra. Foto: Jonas Høgholt
- Fyldt foyer i Musikhuset til Esparanza Spalding og band. Foto: Poul Nyholm.
- Curtis Stigers på Musikhusets foyerscene. Foto: Poul Nyholm.
- I Musikhusets store sal, Melody Gardot & Aarhus Jazz Orchestra. Foto: Bo Petersen.
- Musikhuset Aarhus E. Finn Nygaards plakat fra den første Aarhus Jazz Festival i 1989.
Musikhuset Aarhus blev indviet d. 27. august 1982 og har siden præsenteret arrangementer af alle slags bl.a. koncerter, dans, teater, opera og musicals. Bygningen huser i dag både Aarhus Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatorium, Den Jyske Opera og børneteateret Filuren. Gennem årene har Musikhuset haft en del jazzkoncerter og har været en af de arrangører i byen, som kunne præsentere de helt store verdensnavne indenfor jazzen. Således har man i husets sale kunnet høre både Stan Getz, Abdullah Ibrahim, Pat Metheny, Michel Petrucciani, Brecker Brothers, David Sanborn, Jamie Cullum og Gregory Porter – for bare at nævne nogle få.
\nI 1989 løb den 1. udgave af Aarhus International Jazz Festival af stablen. Festivalen startede på initiativ af Musikhuset, der inviterede miljøet til at være medskabende, og sætte koncerter i søen. Musikhuset var flagskibet med hovednavne som Stan Getz, George Benson/McCoy Tyner og Arturo Sandoval. Festivalen startede med en forsøgsperiode på tre år, men det skulle vise sig at barnet havde vokseværk og kom til at blomstre langt ud over denne periode. Festivalen eksisterer stadig og fejrede i 2018 sit 30-års jubilæum.
\nJazzmusikken vandt frem i 1920'ernes Aarhus, og har igennem årene været at finde på mange af byens spillesteder. Find flere jazzhistorier i kategorien \"Jazzens Historie\", der er skabt i samarbejde med Aarhus Jazz Festival, eller læs mere om Jazzens Historie i Aarhus her.
\nFotos:
- Musikhuset set udefra. Foto: Jonas Høgholt
- Fyldt foyer i Musikhuset til Esparanza Spalding og band. Foto: Poul Nyholm.
- Curtis Stigers på Musikhusets foyerscene. Foto: Poul Nyholm.
- I Musikhusets store sal, Melody Gardot & Aarhus Jazz Orchestra. Foto: Bo Petersen.
- Musikhuset Aarhus E. Finn Nygaards plakat fra den første Aarhus Jazz Festival i 1989.
I Huleby opfordres børn og barnlige sjæle til at slippe deres indre hulebygger løs. Der er fri leg – når bare man ikke skader træerne.
\nDet er tilladt at bygge huler i alle offentligt ejede skove, også her i True Skov. Her ønsker Aarhus Kommune og Naturstyrelsen at skabe et sjovt og hyggeligt sted hvor man kan slippe fantasien løs med hulebyggeriet.
\nLæs mere om huleby i denne artikel, og se eksempler på det spændene hulebyggeri der findes i huleby.
","Longitude":10.087258156571712,"Latitude":56.17039364106163,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[],"Description":"I Huleby opfordres børn og barnlige sjæle til at slippe deres indre hulebygger løs. Der er fri leg – når bare man ikke skader træerne.
\nDet er tilladt at bygge huler i alle offentligt ejede skove, også her i True Skov. Her ønsker Aarhus Kommune og Naturstyrelsen at skabe et sjovt og hyggeligt sted hvor man kan slippe fantasien løs med hulebyggeriet.
\nLæs mere om huleby i denne artikel, og se eksempler på det spændene hulebyggeri der findes i huleby.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6049,"Name":"1. Fuglen Pip ankommer til Banegårdspladsen","Description":"”Pyh…” siger fuglen Pip, da den ankommer til Aarhus. Pip har været på en længere rejse til de varme lande, og er nu endelig tilbage i Aarhus. Den har faktisk haft lidt hjemvé, og er glad for endelig at være hjemme igen.
\nPips morfar siger altid: ”Ude godt, men hjemme bedst”. Det synes Pip, at hans morfar har ret i.
\nAarhus har altid haft noget særligt over sig. Det er både en lille by, men samtidig også en stor by, tænker Pip. Aarhus har både skoven og havet, og Pip elsker at flyve helt ud til Den Uendelige Bro.
\nPip trækker sin lidt for tunge kuffert hen ad Banegårdspladsen. Kufferten er fyldt med alle hans yndlingsting og alle hans farverige fjerdragter. Pip elsker farver, og har tøj, der er grønt, blåt, rødt, turkis, lilla, gult, lyserødt, gråt og brunt. Pip stopper op, og kigger til højre, til venstre, så op og så ned – han kigger på sine små fugle-tæer, og ryster sine fjer lidt – han begynder at fryse og beslutter sig for at gå en tur ned igennem Aarhus.
\n------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.204732418060303,"Latitude":56.15073707764055,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/op0ab13z/1_banegaard.jpg"}],"Description":"”Pyh…” siger fuglen Pip, da den ankommer til Aarhus. Pip har været på en længere rejse til de varme lande, og er nu endelig tilbage i Aarhus. Den har faktisk haft lidt hjemvé, og er glad for endelig at være hjemme igen.
\nPips morfar siger altid: ”Ude godt, men hjemme bedst”. Det synes Pip, at hans morfar har ret i.
\nAarhus har altid haft noget særligt over sig. Det er både en lille by, men samtidig også en stor by, tænker Pip. Aarhus har både skoven og havet, og Pip elsker at flyve helt ud til Den Uendelige Bro.
\nPip trækker sin lidt for tunge kuffert hen ad Banegårdspladsen. Kufferten er fyldt med alle hans yndlingsting og alle hans farverige fjerdragter. Pip elsker farver, og har tøj, der er grønt, blåt, rødt, turkis, lilla, gult, lyserødt, gråt og brunt. Pip stopper op, og kigger til højre, til venstre, så op og så ned – han kigger på sine små fugle-tæer, og ryster sine fjer lidt – han begynder at fryse og beslutter sig for at gå en tur ned igennem Aarhus.
\n------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Banegårdspladsen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6050,"Name":"2. Fuglen Pip ved starten af gågaden","Description":"Pip åbner sin kuffert, og tager sin varme grønne fjerdragt op. Det hjælper at få lidt mere tøj på. Der er jo ikke så varmt i Danmark som i Australien, hvor Pip lige har været. Øverst i kufferten ligger hans kikkert og en masse kort over Australien. Pip tager tingene op og lukker sin kuffert igen.
\nPludselig drømmer han sig væk fra gågaden i Aarhus, og forestiller sig, at han står ude i den australske skov – dernede kalder man skov for en ’bush’. I Australien siger man heller ikke hej eller goddag på samme måde som i Danmark – ”næh, der siger man G’day mate”. Det betyder Goddag ven. De er meget venlige i Australien. Det synes Pip nu også de er i Aarhus – det er nok derfor, at man kalder Aarhus for Smilets by.
\nPip tager kikkerten for øjnene og kigger ud over bushen – der ser han koalaer, kænguruer, dingoer, emuer og en lille nuttet vombat-unge.
Pip har været på besøg hos sin fætter Prut i Australien. Pip kommer til at grine lidt – Prut er altså et lidt sjovt navn, synes han. Men det betyder jo ikke det samme i Australien, som det gør i Danmark. Prut har ikke været i Danmark endnu – men Pip griner og tænker, at hvis hans fætter en dag kommer til Aarhus – og Pip skal præsentere ham for sine venner – ”Se her, drenge – det er Prut fra Australien”…
Prut er en alletiders fætter – han ved en masse om dyrene i Australien.
Koalaen er faktisk ikke en bjørn, men et pungdyr og lever udelukkende af eukalyptusbalde. Pip synes koalaen er mega nuttet – men den har også meget skarpe klør.
Pip er meget fascineret af kænguruen, den er virkelig hurtigt til at hoppe – det må være lidt vildt at være en kænguruunge og sidde i sin mors lomme, mens hun bare fræser derud af, tænkte Pip.
\nPip tager kikkerten ned, kigger lidt på de forskellige butiksvinduer og begiver sig videre ned ad gågaden.
\n-----------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.20480751991272,"Latitude":56.15082074249864,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oeuhb4pf/2_japan_foto.jpg"}],"Description":"Pip åbner sin kuffert, og tager sin varme grønne fjerdragt op. Det hjælper at få lidt mere tøj på. Der er jo ikke så varmt i Danmark som i Australien, hvor Pip lige har været. Øverst i kufferten ligger hans kikkert og en masse kort over Australien. Pip tager tingene op og lukker sin kuffert igen.
\nPludselig drømmer han sig væk fra gågaden i Aarhus, og forestiller sig, at han står ude i den australske skov – dernede kalder man skov for en ’bush’. I Australien siger man heller ikke hej eller goddag på samme måde som i Danmark – ”næh, der siger man G’day mate”. Det betyder Goddag ven. De er meget venlige i Australien. Det synes Pip nu også de er i Aarhus – det er nok derfor, at man kalder Aarhus for Smilets by.
\nPip tager kikkerten for øjnene og kigger ud over bushen – der ser han koalaer, kænguruer, dingoer, emuer og en lille nuttet vombat-unge.
Pip har været på besøg hos sin fætter Prut i Australien. Pip kommer til at grine lidt – Prut er altså et lidt sjovt navn, synes han. Men det betyder jo ikke det samme i Australien, som det gør i Danmark. Prut har ikke været i Danmark endnu – men Pip griner og tænker, at hvis hans fætter en dag kommer til Aarhus – og Pip skal præsentere ham for sine venner – ”Se her, drenge – det er Prut fra Australien”…
Prut er en alletiders fætter – han ved en masse om dyrene i Australien.
Koalaen er faktisk ikke en bjørn, men et pungdyr og lever udelukkende af eukalyptusbalde. Pip synes koalaen er mega nuttet – men den har også meget skarpe klør.
Pip er meget fascineret af kænguruen, den er virkelig hurtigt til at hoppe – det må være lidt vildt at være en kænguruunge og sidde i sin mors lomme, mens hun bare fræser derud af, tænkte Pip.
\nPip tager kikkerten ned, kigger lidt på de forskellige butiksvinduer og begiver sig videre ned ad gågaden.
\n-----------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Ryesgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6051,"Name":"3. Fuglen Pip på hjørnet af Rosenkrantzgade","Description":"Pip stopper op og kigger ned ad Rosenkrantzgade. Han kigger på teatret Svalegangen. Han har altid synes det er sådan et flot navn til et teater. Pludselig rammer noget ham i hovedet – ”Av” – udbryder han. Han samler det op fra jorden – det er to masker. En glad maske, og en sur maske.
\nPip skynder sig at åbne sin kuffert, og finder en af sine flotteste fjerdragter frem – den i blå – det er virkelig en af hans yndlingsfarver, og minder ham om havet i Australien.
Pip skifter tøj og tager en maske op foran sit ansigt. ”Det må være spændende at spille teater”, tænker han.
Pip drømmer sig væk, og forestiller sig, at han spiller en stor og mægtig fuglekonge, der er iført en flot og farverig fjerdragt med tusindvis af farver, glimmer og mønstre. Han ved, at det kræver mange års træning at blive skuespiller, og at skuespillerne ofte bruger ting, de har oplevet som inspiration til den rolle, de skal spille.
Hvis man nu skal spille en rigtig glad person – så kan man lukke sine øjne og forestille sig et tidspunkt hvor man virkelig er glad og bruge det, når man spiller sin rolle i et teaterstykke.
Pip ved allerede godt hvornår han er allermest glad – det er nemlig, når han får en stor skål friske regnorme, som hans mor plejer at servere for ham.
”Mums filibaba” siger Pip højt, mens han tager den sure maske op. Nogle gange kan han godt blive sur, vred eller ked af det – det var engang, hvor han legede med solsorten Simon og gråspurven Gerda. De drillede ham fordi han altid har en fjerdragt med farver på. Men de blev heldigvis gode venner igen – for det viste sig nemlig, at Gerda og Simon syntes, at det er sjovt at lege gemmeleg med Pip – for han altid er nem at finde.
\nPip tager maskerne og lægger dem ned i kufferten – solen rammer indholdet i kufferten, og lyset skinner lilla. Pip skynder sig at skifte sin turkise fjerdragt ud med en lilla – den er ret flot, synes Pip – og er glad for at have mange farver omkring sig – lidt ligesom regnbuen over kunstmuseet Aros, hvor man kan se Aarhus i forskellige farver.
\n-----------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.205242037773132,"Latitude":56.152254968881785,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cusivqwe/3_rosenkrantzgade.jpg"}],"Description":"Pip stopper op og kigger ned ad Rosenkrantzgade. Han kigger på teatret Svalegangen. Han har altid synes det er sådan et flot navn til et teater. Pludselig rammer noget ham i hovedet – ”Av” – udbryder han. Han samler det op fra jorden – det er to masker. En glad maske, og en sur maske.
\nPip skynder sig at åbne sin kuffert, og finder en af sine flotteste fjerdragter frem – den i blå – det er virkelig en af hans yndlingsfarver, og minder ham om havet i Australien.
Pip skifter tøj og tager en maske op foran sit ansigt. ”Det må være spændende at spille teater”, tænker han.
Pip drømmer sig væk, og forestiller sig, at han spiller en stor og mægtig fuglekonge, der er iført en flot og farverig fjerdragt med tusindvis af farver, glimmer og mønstre. Han ved, at det kræver mange års træning at blive skuespiller, og at skuespillerne ofte bruger ting, de har oplevet som inspiration til den rolle, de skal spille.
Hvis man nu skal spille en rigtig glad person – så kan man lukke sine øjne og forestille sig et tidspunkt hvor man virkelig er glad og bruge det, når man spiller sin rolle i et teaterstykke.
Pip ved allerede godt hvornår han er allermest glad – det er nemlig, når han får en stor skål friske regnorme, som hans mor plejer at servere for ham.
”Mums filibaba” siger Pip højt, mens han tager den sure maske op. Nogle gange kan han godt blive sur, vred eller ked af det – det var engang, hvor han legede med solsorten Simon og gråspurven Gerda. De drillede ham fordi han altid har en fjerdragt med farver på. Men de blev heldigvis gode venner igen – for det viste sig nemlig, at Gerda og Simon syntes, at det er sjovt at lege gemmeleg med Pip – for han altid er nem at finde.
\nPip tager maskerne og lægger dem ned i kufferten – solen rammer indholdet i kufferten, og lyset skinner lilla. Pip skynder sig at skifte sin turkise fjerdragt ud med en lilla – den er ret flot, synes Pip – og er glad for at have mange farver omkring sig – lidt ligesom regnbuen over kunstmuseet Aros, hvor man kan se Aarhus i forskellige farver.
\n-----------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Rosenkrantzgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6052,"Name":"4. Fuglen Pip på Sønder Allé","Description":"Pip går videre, og kigger på de mange butiksvinduer – der er så mange flotte ting. Men der er bare ikke særlig meget plads i fuglehuset i Viby. Fuglehuset ligger i Paradisgade med udsigt til en grøn park. Pip glæder sig til at se sin familie igen. Pip bor sammen med sin mor, far og lillesøster Petra. I år har Pip taget alene til Australien for at besøge fætter Prut.
Pips morfar og mormor bor også i Viby – faktisk lige i et træ ved siden af. Pip kan godt lide at være hos sin morfar og mormor. Morfar fortæller altid en masse sjove historier – især fra den gang han var politifugl i Aarhus.
Pip kigger ned ad Sønder allé – han kan lige skimte Politistationen.
Når morfar fortæller historier, sidder Pip og Petra altid med næbbene åbne – de glemmer helt at trække vejet – så spændende er det.
Morfar fortæller om den gang, han havde fanget den meget berygtede skade, der hed Pica Pica.
Pica P., som skaden blev kaldt, var meget slem til at stjæle ting fra de andre fugles reder. Pica P. tømte bare én fuglerede efter en anden.
Så betjent morfar og hans venner måtte sætte en stopper for det. En dag gemte betjentene sig højt oppe i nogle træer, og ventede på, at Pica P. skulle komme – og lige da Pica P. stod på en gren ved det træ og fuglerede, han lige havde plyndret, fløj betjent morfar og hans venner ud i luften med et net, og kastede det ned over Pica P.
\nPica P. blev sat i fængsel – men i dag er han lige så gammel som morfar, og bor ude på plejehjemmet Fuglereden, og gør vist ikke andet end at drille og snuppe de andre gamle fugles ting – griner morfar og slutter sin historie.
\nPip forestiller sig selv at blive taget til fange og få håndjern på – han ryster helt ved tanken og får gåsehud – det skal han ikke nyde noget af.
\n-----------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.205392241477966,"Latitude":56.15300492844649,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wb2poxl4/4_sønder_alle.jpg"}],"Description":"Pip går videre, og kigger på de mange butiksvinduer – der er så mange flotte ting. Men der er bare ikke særlig meget plads i fuglehuset i Viby. Fuglehuset ligger i Paradisgade med udsigt til en grøn park. Pip glæder sig til at se sin familie igen. Pip bor sammen med sin mor, far og lillesøster Petra. I år har Pip taget alene til Australien for at besøge fætter Prut.
Pips morfar og mormor bor også i Viby – faktisk lige i et træ ved siden af. Pip kan godt lide at være hos sin morfar og mormor. Morfar fortæller altid en masse sjove historier – især fra den gang han var politifugl i Aarhus.
Pip kigger ned ad Sønder allé – han kan lige skimte Politistationen.
Når morfar fortæller historier, sidder Pip og Petra altid med næbbene åbne – de glemmer helt at trække vejet – så spændende er det.
Morfar fortæller om den gang, han havde fanget den meget berygtede skade, der hed Pica Pica.
Pica P., som skaden blev kaldt, var meget slem til at stjæle ting fra de andre fugles reder. Pica P. tømte bare én fuglerede efter en anden.
Så betjent morfar og hans venner måtte sætte en stopper for det. En dag gemte betjentene sig højt oppe i nogle træer, og ventede på, at Pica P. skulle komme – og lige da Pica P. stod på en gren ved det træ og fuglerede, han lige havde plyndret, fløj betjent morfar og hans venner ud i luften med et net, og kastede det ned over Pica P.
\nPica P. blev sat i fængsel – men i dag er han lige så gammel som morfar, og bor ude på plejehjemmet Fuglereden, og gør vist ikke andet end at drille og snuppe de andre gamle fugles ting – griner morfar og slutter sin historie.
\nPip forestiller sig selv at blive taget til fange og få håndjern på – han ryster helt ved tanken og får gåsehud – det skal han ikke nyde noget af.
\n-----------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Sønder allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6053,"Name":"5. Fuglen Pip på Østergade","Description":"Pip trækker kufferten efter sig, og kigger sig godt for når han går over vejen. Rød mand stå, grøn mand gå, har han lært, da han var lille.
\nMen, der er noget galt – det er ikke en rød og grøn mand, men en rød og grøn viking. Det har Pip ikke set før.
Han kigger op og ser, at der står noget om vikinger på sådan en stor grå kasse (el-boks) – sådan en, der hører til lyskrydset.
Vikingerne grundlagde Aarhus og synes dengang, at Aarhus lå rigtig godt i forhold til at deres skibe kunne ligge til havnen.
Pip har engang haft om vikingetiden i skolen – han kunne ikke huske det hele, så det var da egentlig meget rart, at man kan læse om det på den store grå kasse.
Pip har det med at drømme sig væk engang i mellem, og pludselig forestiller han sig, at han står midt i Aarhus, som dengang hed Aros, med hjelm, økse og et skjold og er klar til at kæmpe mod en tysk konge, der hed Henrik Fuglefænger.
Fuglefænger var på vej til Aarhus for at bekæmpe vikingerne, og Pip den modige stod forrest i kampen – klar til at kæmpe for sit land.
Pip kaster sig fra side til side, og slår ud med sin økse. Navnet havde han fået, fordi Pip kunne lidt flere tricks end de andre (nogle ville måske i dag kalde ham for Ninja-Pip…)
Pip rejser sig op, lidt forslået og øm i den ene vinge – fjenden er på vej væk, og Aros er reddet.
”Bump, smask – av…”, Pip kommer til sig selv igen, da en lille pige svinger sin slikkepind lige ind i fjerene på Pip.
\nPigen griner og smiler til Pip. Pip smiler tilbage og går videre ned ad Østergade.
\n------------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.20623981952667,"Latitude":56.15419407735169,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4v2izney/5_ostergade.jpg"}],"Description":"Pip trækker kufferten efter sig, og kigger sig godt for når han går over vejen. Rød mand stå, grøn mand gå, har han lært, da han var lille.
\nMen, der er noget galt – det er ikke en rød og grøn mand, men en rød og grøn viking. Det har Pip ikke set før.
Han kigger op og ser, at der står noget om vikinger på sådan en stor grå kasse (el-boks) – sådan en, der hører til lyskrydset.
Vikingerne grundlagde Aarhus og synes dengang, at Aarhus lå rigtig godt i forhold til at deres skibe kunne ligge til havnen.
Pip har engang haft om vikingetiden i skolen – han kunne ikke huske det hele, så det var da egentlig meget rart, at man kan læse om det på den store grå kasse.
Pip har det med at drømme sig væk engang i mellem, og pludselig forestiller han sig, at han står midt i Aarhus, som dengang hed Aros, med hjelm, økse og et skjold og er klar til at kæmpe mod en tysk konge, der hed Henrik Fuglefænger.
Fuglefænger var på vej til Aarhus for at bekæmpe vikingerne, og Pip den modige stod forrest i kampen – klar til at kæmpe for sit land.
Pip kaster sig fra side til side, og slår ud med sin økse. Navnet havde han fået, fordi Pip kunne lidt flere tricks end de andre (nogle ville måske i dag kalde ham for Ninja-Pip…)
Pip rejser sig op, lidt forslået og øm i den ene vinge – fjenden er på vej væk, og Aros er reddet.
”Bump, smask – av…”, Pip kommer til sig selv igen, da en lille pige svinger sin slikkepind lige ind i fjerene på Pip.
\nPigen griner og smiler til Pip. Pip smiler tilbage og går videre ned ad Østergade.
\n------------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Østergade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6054,"Name":"6. Fuglen Pip videre ned af Østergade, II","Description":"Pip kigger rundt og ser på alle butiksvinduerne. Hans mave knurrer og han kommer i tanke om, at det er langt tid siden han har fået noget at spise.
\nPip får øje på en lille hotdog-biks, og skynder sig at købe en fransk hotdog. Det er ikke lige så godt som regnorme, men det er nok til at tage den værste sult. Han køber en lille æblebrikjuice – Pip elsker sugerør – det passer så godt til hans næb, og så kan man også få juicen til at boble inde i kartonen, ved at puste helt vildt i sugerøret. Det siger de kedelige voksne altid man ikke må.
\nPip kommer i tanke om, da han engang var på skovtur med sin familie, og de ristede pølser og regnorme over et bål. Det er så skønt at være ude i skoven – og lege. Morfar havde lejet et shelter og en bålplads helt ude ved Hørhaven.
\nDet var ret hyggeligt, og Pip og hans lillesøster Petra legede gemmeleg mellem træerne – ”28, 29 & 30 - Jeg kommer nu….” – Pip løber ud og leder efter sin lillesøster…,
\n----------------------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.20778477191925,"Latitude":56.15384510481862,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xjbfsdpm/6_a.jpg"}],"Description":"Pip kigger rundt og ser på alle butiksvinduerne. Hans mave knurrer og han kommer i tanke om, at det er langt tid siden han har fået noget at spise.
\nPip får øje på en lille hotdog-biks, og skynder sig at købe en fransk hotdog. Det er ikke lige så godt som regnorme, men det er nok til at tage den værste sult. Han køber en lille æblebrikjuice – Pip elsker sugerør – det passer så godt til hans næb, og så kan man også få juicen til at boble inde i kartonen, ved at puste helt vildt i sugerøret. Det siger de kedelige voksne altid man ikke må.
\nPip kommer i tanke om, da han engang var på skovtur med sin familie, og de ristede pølser og regnorme over et bål. Det er så skønt at være ude i skoven – og lege. Morfar havde lejet et shelter og en bålplads helt ude ved Hørhaven.
\nDet var ret hyggeligt, og Pip og hans lillesøster Petra legede gemmeleg mellem træerne – ”28, 29 & 30 - Jeg kommer nu….” – Pip løber ud og leder efter sin lillesøster…,
\n----------------------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Østergade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6055,"Name":"7. Fuglen Pip og ægget, Østergade III","Description":"Pip stopper op og tager sin grønne fjerdragt på… Han ser et lille æg stikke frem i sin kuffert, han tager det op og kigger lidt på det. Ægget har han fået af sin søster Petra. Hun har lavet det over i skolen. Petra gav Pip ægget, da han rejste til Australien – og sagde: ”Så kan du altid huske Aarhus…”. Petra har malet skoven, havet og fuglehuset i Viby på ægget.
\nNogle gange er Petra rigtig irriterende og driller – men det er alligevel lidt sødt af hende, at hun gav ham ægget. Men sådan er det nu nok med søskende – i hverdagene driller de, men man kan godt savne dem lidt alligevel, når man har været væk et stykke tid.
\n-------------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.208739638328552,"Latitude":56.15365328806552,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p0hjs4mk/6_b.jpg"}],"Description":"Pip stopper op og tager sin grønne fjerdragt på… Han ser et lille æg stikke frem i sin kuffert, han tager det op og kigger lidt på det. Ægget har han fået af sin søster Petra. Hun har lavet det over i skolen. Petra gav Pip ægget, da han rejste til Australien – og sagde: ”Så kan du altid huske Aarhus…”. Petra har malet skoven, havet og fuglehuset i Viby på ægget.
\nNogle gange er Petra rigtig irriterende og driller – men det er alligevel lidt sødt af hende, at hun gav ham ægget. Men sådan er det nu nok med søskende – i hverdagene driller de, men man kan godt savne dem lidt alligevel, når man har været væk et stykke tid.
\n-------------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Østergade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6056,"Name":"8. Fuglen Pip på Fredens Torv I","Description":"Nu er det vist tid til lilla igen, griner Pip. Han kigger omkring på Fredens Torv.
\nPå et skilt derovre står der Posthussmøgen. Det har Pip haft om i skolen. I gamle dage var der kun én indgang til byen, efter at portene lukkede omkring byen. På denne sti gik der nogle sure toldere med skøre hatte og tjekkede om folk smuglede ting med ind i byen. De mennesker, der boede i byen, syntes det var så sjovt, hvis de kunne snyde tolderne, så det prøvede de hele tiden på.
\nPip kan rigtig godt lidt torvet. Der er på en måde noget, der er gammelt og noget, der er nyt.
Husene har så mange farver, derhenne er der et gult, så et blåt og et lyserødt.
Kurts mor står der på det lyserøde – gad vide hvem Kurt er, og hvem hans mor egentlig er. Bor hun mon i det lyserøde hus?
\nPip ser to mænd komme slingrende og grinende ud af huset. Måske er Kurts mor god til at fortælle vittigheder?
Pip kommer i tanke om en god vittighed:
”Hvorfor skulle skyen i skole? Fordi den skulle lære at regne” eller ”Hvorfor hopper koen op og ned? – fordi kalven vil have milkshake…” – ti hi hi hi griner Pip lidt for sig selv.
Der kommer flere mennesker grinende ud af det lyserøde hus – Pip forestiller sig en hel rede fuld af unger, der alle råber og griner i munden på hinanden – alle ivrige efter at fortælle vittigheder….
\nMåske er det sådan det er hos Kurts mor?
\n----------------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.209372639656067,"Latitude":56.154044688807005,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d2rnk3fg/7_a.jpg"}],"Description":"Nu er det vist tid til lilla igen, griner Pip. Han kigger omkring på Fredens Torv.
\nPå et skilt derovre står der Posthussmøgen. Det har Pip haft om i skolen. I gamle dage var der kun én indgang til byen, efter at portene lukkede omkring byen. På denne sti gik der nogle sure toldere med skøre hatte og tjekkede om folk smuglede ting med ind i byen. De mennesker, der boede i byen, syntes det var så sjovt, hvis de kunne snyde tolderne, så det prøvede de hele tiden på.
\nPip kan rigtig godt lidt torvet. Der er på en måde noget, der er gammelt og noget, der er nyt.
Husene har så mange farver, derhenne er der et gult, så et blåt og et lyserødt.
Kurts mor står der på det lyserøde – gad vide hvem Kurt er, og hvem hans mor egentlig er. Bor hun mon i det lyserøde hus?
\nPip ser to mænd komme slingrende og grinende ud af huset. Måske er Kurts mor god til at fortælle vittigheder?
Pip kommer i tanke om en god vittighed:
”Hvorfor skulle skyen i skole? Fordi den skulle lære at regne” eller ”Hvorfor hopper koen op og ned? – fordi kalven vil have milkshake…” – ti hi hi hi griner Pip lidt for sig selv.
Der kommer flere mennesker grinende ud af det lyserøde hus – Pip forestiller sig en hel rede fuld af unger, der alle råber og griner i munden på hinanden – alle ivrige efter at fortælle vittigheder….
\nMåske er det sådan det er hos Kurts mor?
\n----------------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Fredens Torv, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6057,"Name":"9. Fuglen Pip videre på Fredens Torv II","Description":"Pip går videre, ser nogle mennesker sidde udenfor og drikke kaffe. Solen skinner og Pip får pludselig lyst til at høre lidt musik. Han tager sine hørebøffer på og tænder for iphonens playliste.
\nPip elsker musik og står tit og ryster vingerne hjemme i fuglehuset. Pip kan rigtig godt lide meget forskelligt musik – f.eks. Wafande, Christoffer og Justin Bieber – men lige nu vil han høre Tina Dickow med sangen ”Pigen ud af Aarhus” – for det er lidt sådan han har det med Aarhus. Man kan godt tage Pip ud af Aarhus, men man kan aldrig tage Aarhus ud af Pip.
\nPip ved, at Tina Dickow er født i Aarhus og boede i Åbyhøj. Det må være derfor, at hun har skrevet denne her sang. For når man først har været i Aarhus, glemmer man aldrig byen.
\nLyt til sangen på youtube - søg på Tina Dickow, \"Pigen ud af Aarhus\"
\n----------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.210102200508116,"Latitude":56.15403572547584,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m2njerb4/7_b.jpg"}],"Description":"Pip går videre, ser nogle mennesker sidde udenfor og drikke kaffe. Solen skinner og Pip får pludselig lyst til at høre lidt musik. Han tager sine hørebøffer på og tænder for iphonens playliste.
\nPip elsker musik og står tit og ryster vingerne hjemme i fuglehuset. Pip kan rigtig godt lide meget forskelligt musik – f.eks. Wafande, Christoffer og Justin Bieber – men lige nu vil han høre Tina Dickow med sangen ”Pigen ud af Aarhus” – for det er lidt sådan han har det med Aarhus. Man kan godt tage Pip ud af Aarhus, men man kan aldrig tage Aarhus ud af Pip.
\nPip ved, at Tina Dickow er født i Aarhus og boede i Åbyhøj. Det må være derfor, at hun har skrevet denne her sang. For når man først har været i Aarhus, glemmer man aldrig byen.
\nLyt til sangen på youtube - søg på Tina Dickow, \"Pigen ud af Aarhus\"
\n----------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Fredens Torv, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6058,"Name":"10. Fuglen Pip og Letbanen","Description":"Pip trækker sin kuffert rundt om hjørnet og kigger ned på havnen. Der er blevet bygget meget siden sidst han var i Aarhus.
\nPip drømmer sig straks væk, og forestiller sig, at det er ham, der er kranfører – Pip har alt i sin kuffert, og tager en gul hjem og sin lysegrønne fjerdragt frem. Han er i gang med at grave og gøre klar til skinnerne til Letbanen.
\nPip har ikke set Letbanen før nu, og skal i hvert fald have en tur en dag.
Letbanen kommer susende næsten helt lydløs gennem byen.
Det bliver godt når alle kan tage Letbanen, og ikke have deres bil med ind til byen.
\nPips far har fortalt om hvor meget CO2 biler spytter ud og hvor dårligt det er for klimaet. Pips far har fortalt hvordan vores klode bliver varmere og varmere, fordi mennesker kører i bil, flyver i flyvemaskiner og en masse andet Pip ikke kan huske. Det er i hvert fald vigtigt at tænke over, så vi har vores verden mange år endnu.
\nSå Pip håber at Letbanen kan køre alle mennesker rundt omkring til lige præcis der, hvor de skal hen.
Han glæder sig til at han kan få en tur med Letbanen en dag.
------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.21056354045868,"Latitude":56.15405723745798,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kwkpjyzn/8.jpg"}],"Description":"Pip trækker sin kuffert rundt om hjørnet og kigger ned på havnen. Der er blevet bygget meget siden sidst han var i Aarhus.
\nPip drømmer sig straks væk, og forestiller sig, at det er ham, der er kranfører – Pip har alt i sin kuffert, og tager en gul hjem og sin lysegrønne fjerdragt frem. Han er i gang med at grave og gøre klar til skinnerne til Letbanen.
\nPip har ikke set Letbanen før nu, og skal i hvert fald have en tur en dag.
Letbanen kommer susende næsten helt lydløs gennem byen.
Det bliver godt når alle kan tage Letbanen, og ikke have deres bil med ind til byen.
\nPips far har fortalt om hvor meget CO2 biler spytter ud og hvor dårligt det er for klimaet. Pips far har fortalt hvordan vores klode bliver varmere og varmere, fordi mennesker kører i bil, flyver i flyvemaskiner og en masse andet Pip ikke kan huske. Det er i hvert fald vigtigt at tænke over, så vi har vores verden mange år endnu.
\nSå Pip håber at Letbanen kan køre alle mennesker rundt omkring til lige præcis der, hvor de skal hen.
Han glæder sig til at han kan få en tur med Letbanen en dag.
------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Mindebrogade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6059,"Name":"Spiselig legeplads i Beder","Description":"Bær, spiselige planter og krydderurter på grøn plads i Beder.
Grundejerforeningen Beder Øst Ejerlav ønskede at skabe en ny plads til leg og fællesskab på et stort grønt område. Sammen med planerne om at etablere en svævebane, hængekøjer, kolbøttestativer og gedigne bordbænkesæt, ønskede Ejerlavet at binde pladsen sammen ved hjælp af områder med spiselige planter og bær.
Det grønne område, der er taget i brug, ligger mellem de to villaveje Skeltoften og Svendgårdsvej.
I efteråret 2020 plantede gruppen et væld af timian, citronmelisse, kinesisk sankthansurt, pebermynte, salvie, lavendel, skovjordbær, stikkelsbær, hindbær, brombær, solbær, ribs, surbær og blåbær på pladsen.
Planterne er blandt andet sat på en karakteristisk vold, som omkredser området til ophold og hvil og dermed skaber et rum i rummet.
Alle de spiselige planter er betalt via Aarhus Kommunes indsats Smag på Aarhus, mens det er beboerne selv, i alle aldre, der har udvalgt og plantet bær og planter. Det er også beboerne, der selv står for at passe og pleje planterne på området.
\nPå området er der i forvejen en del både ældre og nyere æbletræer, som spiller godt sammen med den nye spiselige beplantning.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Bær, spiselige planter og krydderurter på grøn plads i Beder.
Grundejerforeningen Beder Øst Ejerlav ønskede at skabe en ny plads til leg og fællesskab på et stort grønt område. Sammen med planerne om at etablere en svævebane, hængekøjer, kolbøttestativer og gedigne bordbænkesæt, ønskede Ejerlavet at binde pladsen sammen ved hjælp af områder med spiselige planter og bær.
Det grønne område, der er taget i brug, ligger mellem de to villaveje Skeltoften og Svendgårdsvej.
I efteråret 2020 plantede gruppen et væld af timian, citronmelisse, kinesisk sankthansurt, pebermynte, salvie, lavendel, skovjordbær, stikkelsbær, hindbær, brombær, solbær, ribs, surbær og blåbær på pladsen.
Planterne er blandt andet sat på en karakteristisk vold, som omkredser området til ophold og hvil og dermed skaber et rum i rummet.
Alle de spiselige planter er betalt via Aarhus Kommunes indsats Smag på Aarhus, mens det er beboerne selv, i alle aldre, der har udvalgt og plantet bær og planter. Det er også beboerne, der selv står for at passe og pleje planterne på området.
\nPå området er der i forvejen en del både ældre og nyere æbletræer, som spiller godt sammen med den nye spiselige beplantning.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Åhhh, nu kan Pip se et af hans yndlingssteder, Dokk1. Pip elsker biblioteket. Bare gå rundt og finde alle de bøger, man vil læse, sætte sig ind i en af hulerne mellem bogreolerne, og læse en bog eller låne dem med hjem.
\nPip har haft bøgerne om Musse & Helium med på rejsen til Australien.
\nHistorien handler om 2 mus, Musse & Helium, som på mystisk vis er havnet i menneskenes verden hos en dame, der hedder Camilla. En dag åbner der sig et hul i væggen, og Musse og Helium bliver kaldt til Dyreriget. Det viser sig nemlig at Musse og Helium er prins og prinsesse i Dyreriget, og her får de en meget farlig opgave. Med hjælp fra nye venner skal de ud på deres livs eventyr. De skal finde den forsvundne guldost og redde Dyreriget fra de hæslige jægerduer og andre hæslige væsener.
\n”Uhhh, den er bare så spændende”, og Pip har lært rigtig meget af de to små mus.
\nDokk1 har en virkelig god legeplads – Pip er dog lidt bange for den store ørn i et af hjørnerne. Pip elsker stjerne-lysene i loftet under taget, og inde, der hvor man parkerer sin bil, er der nærmest en by, der vender på hovedet.
Pips mormor har fortalt, at værket hedder Magic Mushrooms og skal forestille en storby med høje bygninger og et stadion.
Det er også lidt vildt, at der kan være 1000 biler under Dokk1, tænker Pip og går videre hen ad Åboulevarden.
\n-----------------
\nSerien om Musse & Helium er skrevet af forfatter Camilla Brinck.
Kunstværket under Dokk1 er skabt af kunstnerduoen Elmgreen & Dragset
------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.21130919456482,"Latitude":56.154400830153,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yjyphnoq/9_mindebrogade.jpg"}],"Description":"Åhhh, nu kan Pip se et af hans yndlingssteder, Dokk1. Pip elsker biblioteket. Bare gå rundt og finde alle de bøger, man vil læse, sætte sig ind i en af hulerne mellem bogreolerne, og læse en bog eller låne dem med hjem.
\nPip har haft bøgerne om Musse & Helium med på rejsen til Australien.
\nHistorien handler om 2 mus, Musse & Helium, som på mystisk vis er havnet i menneskenes verden hos en dame, der hedder Camilla. En dag åbner der sig et hul i væggen, og Musse og Helium bliver kaldt til Dyreriget. Det viser sig nemlig at Musse og Helium er prins og prinsesse i Dyreriget, og her får de en meget farlig opgave. Med hjælp fra nye venner skal de ud på deres livs eventyr. De skal finde den forsvundne guldost og redde Dyreriget fra de hæslige jægerduer og andre hæslige væsener.
\n”Uhhh, den er bare så spændende”, og Pip har lært rigtig meget af de to små mus.
\nDokk1 har en virkelig god legeplads – Pip er dog lidt bange for den store ørn i et af hjørnerne. Pip elsker stjerne-lysene i loftet under taget, og inde, der hvor man parkerer sin bil, er der nærmest en by, der vender på hovedet.
Pips mormor har fortalt, at værket hedder Magic Mushrooms og skal forestille en storby med høje bygninger og et stadion.
Det er også lidt vildt, at der kan være 1000 biler under Dokk1, tænker Pip og går videre hen ad Åboulevarden.
\n-----------------
\nSerien om Musse & Helium er skrevet af forfatter Camilla Brinck.
Kunstværket under Dokk1 er skabt af kunstnerduoen Elmgreen & Dragset
------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Mindebrogade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6061,"Name":"12. Fuglen Pip ved Åboulevarden","Description":"Folk sidder og nyder solen ved alle caféerne ved åen. Pip kigger ned i vandet, der ligger rigtig meget affald. Det er lidt ærgerligt, at folk ikke kan lade være med at smide alt deres skrald, når nu der står skraldespande mange steder.
Pips mormor har fortalt, at der er nogle kajakklubber her i Aarhus, som hjælper med at samle skrald i åen – så sejler de en tur, og tager det skrald med de finder. Det er meget smart, tænker Pip.
Pip åbner sin kuffert, tager sin blå fjerdragt frem – han har lige lyst til at skifte endnu en gang?
\nHan finder også sin fiskestang – for det kunne jo være han lige kunne fange noget af skraldet, mens han står på broen.
\nPludselig er der en venlig dame, der skubber til ham – ”du skulle tage og få dig en snapper?” – ”En hvad for en…?” siger Pip. ”Ja, sådan en smart lang stang med 2 små fangearme med magneter ude i spidsen – så kan du bedre få fat i skraldet…”, siger damen og går videre. Det har Pip ikke hørt om, men det må han lige spørge sin mor og far om, når han kommer hjem.
\n-------------------------
\nHar du og dit barn lyst til at blive frivillig skraldeindsamler i dit lokalområde, så læs mere på Ren by
\n-------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.21054208278656,"Latitude":56.15497686383005,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rwcd3egd/10.jpg"}],"Description":"Folk sidder og nyder solen ved alle caféerne ved åen. Pip kigger ned i vandet, der ligger rigtig meget affald. Det er lidt ærgerligt, at folk ikke kan lade være med at smide alt deres skrald, når nu der står skraldespande mange steder.
Pips mormor har fortalt, at der er nogle kajakklubber her i Aarhus, som hjælper med at samle skrald i åen – så sejler de en tur, og tager det skrald med de finder. Det er meget smart, tænker Pip.
Pip åbner sin kuffert, tager sin blå fjerdragt frem – han har lige lyst til at skifte endnu en gang?
\nHan finder også sin fiskestang – for det kunne jo være han lige kunne fange noget af skraldet, mens han står på broen.
\nPludselig er der en venlig dame, der skubber til ham – ”du skulle tage og få dig en snapper?” – ”En hvad for en…?” siger Pip. ”Ja, sådan en smart lang stang med 2 små fangearme med magneter ude i spidsen – så kan du bedre få fat i skraldet…”, siger damen og går videre. Det har Pip ikke hørt om, men det må han lige spørge sin mor og far om, når han kommer hjem.
\n-------------------------
\nHar du og dit barn lyst til at blive frivillig skraldeindsamler i dit lokalområde, så læs mere på Ren by
\n-------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Åboulevarden, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6062,"Name":"13. Fuglen Pip og pigefuglen ved Fiskergade","Description":"Pip trækker kufferten op ad den stejle vej, Fiskergyde. Inde i vinduet ser han en meget smuk fugl. Hun har en flot lilla/lyserød fjerdragt på. Fuglen blinker til Pip og tager en lille tår af en flot turkis drink.
Pip forsvinder lige væk et kort øjeblik, rødmer og går videre op til Bispetorvet, og over Store Torv. Der stod da engang en slags vanddrage – hvor er den blevet af? Nu kan han se, at folk sidder rundt omkring på høje og lave bænke og nyder solen.
----------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.209249258041382,"Latitude":56.1558319352751,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xyknxdy2/11_herr_berthelsen.jpg"}],"Description":"Pip trækker kufferten op ad den stejle vej, Fiskergyde. Inde i vinduet ser han en meget smuk fugl. Hun har en flot lilla/lyserød fjerdragt på. Fuglen blinker til Pip og tager en lille tår af en flot turkis drink.
Pip forsvinder lige væk et kort øjeblik, rødmer og går videre op til Bispetorvet, og over Store Torv. Der stod da engang en slags vanddrage – hvor er den blevet af? Nu kan han se, at folk sidder rundt omkring på høje og lave bænke og nyder solen.
----------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Fiskergyde, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6063,"Name":"14. Fuglen Pip på casino","Description":"Pip kigger op på Domkirken – den er bare så høj. Pip bliver svimmel ved tanken, og kommer i tanke om han engang fløj op på taget for at nyde udsigten sammen med sin morfar. Deroppe kunne han se ud over hele Aarhus – helt ud til Risskov og Den Permanente, og også i den anden retning ud til Ballehage Strand.
\nHan kunne også se en lille djævel på Teaterets tag, der kigger over på kirken. Den ser lidt uhyggelig ud, og først troede Pip, det var en kæmpe rovfugl.
\nDet er vist noget med at Domkirken er den højeste kirkebygning i hele Danmark – noget med 96 meter, hvis man måler fra tårnet. Det er dæleme højt, tænker Pip.
\nPip går videre og kigger på casinoet – det må være lidt vildt at vinde en masse penge. Pip drømmer sig væk, og forestiller sig, at han står midt på gulvet i casinoet og satser sin sidste mønt på rouletten – enten bliver den sort eller rød….
\n----------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.209973454475403,"Latitude":56.157262389573276,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zulnytay/12_casino.jpg"}],"Description":"Pip kigger op på Domkirken – den er bare så høj. Pip bliver svimmel ved tanken, og kommer i tanke om han engang fløj op på taget for at nyde udsigten sammen med sin morfar. Deroppe kunne han se ud over hele Aarhus – helt ud til Risskov og Den Permanente, og også i den anden retning ud til Ballehage Strand.
\nHan kunne også se en lille djævel på Teaterets tag, der kigger over på kirken. Den ser lidt uhyggelig ud, og først troede Pip, det var en kæmpe rovfugl.
\nDet er vist noget med at Domkirken er den højeste kirkebygning i hele Danmark – noget med 96 meter, hvis man måler fra tårnet. Det er dæleme højt, tænker Pip.
\nPip går videre og kigger på casinoet – det må være lidt vildt at vinde en masse penge. Pip drømmer sig væk, og forestiller sig, at han står midt på gulvet i casinoet og satser sin sidste mønt på rouletten – enten bliver den sort eller rød….
\n----------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Store Torv, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6064,"Name":"15. Fuglen Pip og Hans Krull","Description":"Pip går videre, han kigger på de tre kvinde-figurer, der står foran casinoet. Det er kunstneren Hans Krull, der har lavet dem. Mormor har fortalt, at det er tre græske kvinder, der alle prøver at lokke folk ind for at spille på casinoet og bruge deres penge, tænker Pip – og glemmer hvad han lige stod og drømte om for lidt siden.
\nPip vil også være kunstmaler, og finder både pensel, malerhat og maling frem fra sin kuffert. Han synes lidt der mangler flere kunstværker af berømte fugle i Aarhus – bortset fra Mågekysset, som ham Hans Krull vist nok også har lavet – det kan man se hvis man står på Clemens Bro.
\nPip sætter sig ned på fortovet og maler en lille fugl – den er blå med en rød hat på – han maler et lille
overskæg, det har han set at mange franske kunstmalere har. Måske Pip vil male et maleri med en stor skål med regnorme, vindruer, solsikkekerner drysset ud over – sådan stillet op, så det er lige til at spise. Det kalder man et Stilleben, husker Pip morfar har fortalt ham – Et stille ben – hvor er det bare megamystisk navn for et kunstværk.
-----------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.210188031196592,"Latitude":56.15765972854131,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ig1ogxem/13_under_masken.jpg"}],"Description":"Pip går videre, han kigger på de tre kvinde-figurer, der står foran casinoet. Det er kunstneren Hans Krull, der har lavet dem. Mormor har fortalt, at det er tre græske kvinder, der alle prøver at lokke folk ind for at spille på casinoet og bruge deres penge, tænker Pip – og glemmer hvad han lige stod og drømte om for lidt siden.
\nPip vil også være kunstmaler, og finder både pensel, malerhat og maling frem fra sin kuffert. Han synes lidt der mangler flere kunstværker af berømte fugle i Aarhus – bortset fra Mågekysset, som ham Hans Krull vist nok også har lavet – det kan man se hvis man står på Clemens Bro.
\nPip sætter sig ned på fortovet og maler en lille fugl – den er blå med en rød hat på – han maler et lille
overskæg, det har han set at mange franske kunstmalere har. Måske Pip vil male et maleri med en stor skål med regnorme, vindruer, solsikkekerner drysset ud over – sådan stillet op, så det er lige til at spise. Det kalder man et Stilleben, husker Pip morfar har fortalt ham – Et stille ben – hvor er det bare megamystisk navn for et kunstværk.
-----------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Bispegade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6065,"Name":"16. Fuglen Pip på Hipsterhøjen","Description":"Pip er kommet igennem en lille port og står nu ved Graven. Han kigger til venstre, og ser en masse unge mennesker ligge på en lille græsplæne og slikke sol. Alle folk sidder og drikker kaffe, går stille og roligt rundt på vejen – og der er bare en god stemning tænker Pip. Wow, her er også kommet flere planter i store røde blomsterkummer – Pip står ved siden af en af dem, og føler lidt han er havnet i en kæmpe trolds hjem med store potteplanter i vindueskarmen… Måske er de sat op, fordi folk skal sætte farten ned?
\nPip har købt en fed kasket i Australien – den skynder han sig at tage på, så ligner han lidt de andre unge mennesker, der ligger og solbader.
\n----------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.210713744163513,"Latitude":56.15850518048977,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k1kbsrpt/14_graven.jpg"}],"Description":"Pip er kommet igennem en lille port og står nu ved Graven. Han kigger til venstre, og ser en masse unge mennesker ligge på en lille græsplæne og slikke sol. Alle folk sidder og drikker kaffe, går stille og roligt rundt på vejen – og der er bare en god stemning tænker Pip. Wow, her er også kommet flere planter i store røde blomsterkummer – Pip står ved siden af en af dem, og føler lidt han er havnet i en kæmpe trolds hjem med store potteplanter i vindueskarmen… Måske er de sat op, fordi folk skal sætte farten ned?
\nPip har købt en fed kasket i Australien – den skynder han sig at tage på, så ligner han lidt de andre unge mennesker, der ligger og solbader.
\n----------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Graven, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6066,"Name":"17. Fuglen Pip er lækkersulten","Description":"Pip er nået et godt stykke videre ned af Graven, som vejen hedder. Der sidder mange mennesker og spiser mad og drikker kaffe.
\nPip er sulten igen – \"åh mand\", tænker han – \"jeg er jo lækkersulten\".
\nPip synes altid de voksne siger: ”Husk nu at spise din aftensmad, ellers er der jo ikke dessert…” – men det kan Pip ikke forstå (Måske du heller ikke kan forstå det).
\nPip synes lidt, at han har én mave til grøntsager, brød og alt det, de voksne siger, man skal spise for at blive lige så stor og stærk som en kongeørn. Men Pip mener også, at han har en mave til alt det lækre – og at maverne ikke hænger sammen… Altså lækkersulten-maven kan altid lige snacke lidt regnorme, vingummier og candyfloss (selvom det klistrer lidt på næbbet).
\nPip åbner kufferten, finder sin fine røde fjerdragt frem og et lille forklæde – han sætter sig på kantstenen, og finder nogle lækkerier frem fra sin kuffert. Han er nemlig kommet i tanke om, at han havde gemt en pose med ristede regnorme fra flyveturen. Det skulle vist også være så sundt at spise insekter – han har set mennesker spise små ristede melorme – hvorfor skulle de nu til at spise det mad, han elskede… Nogle gange var mennesker lidt mærkelige, især voksne mennesker….
\n--------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.209683775901794,"Latitude":56.15880690971895,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ecqltcm2/15_restaurant.jpg"}],"Description":"Pip er nået et godt stykke videre ned af Graven, som vejen hedder. Der sidder mange mennesker og spiser mad og drikker kaffe.
\nPip er sulten igen – \"åh mand\", tænker han – \"jeg er jo lækkersulten\".
\nPip synes altid de voksne siger: ”Husk nu at spise din aftensmad, ellers er der jo ikke dessert…” – men det kan Pip ikke forstå (Måske du heller ikke kan forstå det).
\nPip synes lidt, at han har én mave til grøntsager, brød og alt det, de voksne siger, man skal spise for at blive lige så stor og stærk som en kongeørn. Men Pip mener også, at han har en mave til alt det lækre – og at maverne ikke hænger sammen… Altså lækkersulten-maven kan altid lige snacke lidt regnorme, vingummier og candyfloss (selvom det klistrer lidt på næbbet).
\nPip åbner kufferten, finder sin fine røde fjerdragt frem og et lille forklæde – han sætter sig på kantstenen, og finder nogle lækkerier frem fra sin kuffert. Han er nemlig kommet i tanke om, at han havde gemt en pose med ristede regnorme fra flyveturen. Det skulle vist også være så sundt at spise insekter – han har set mennesker spise små ristede melorme – hvorfor skulle de nu til at spise det mad, han elskede… Nogle gange var mennesker lidt mærkelige, især voksne mennesker….
\n--------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Graven, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6067,"Name":"18. Fuglen Pip på Guldsmedegade","Description":"Det kunne være, at Pip lige burde spise lidt sundt også – og kigger ind ad vinduerne til et supermarked. Pip finder et kæmpestort rødt æble, som han gnasker lidt på. Det smager nu også meget godt.
\nPip har spildt lidt regnorme-snask på sin røde dragt, selvom han havde forklæde på – så han skynder sig at skifte til den blå – den er bare så flot, tænker Pip.
\n\"Regnorme kan også godt lide æbler\", siger Pip lidt til sig selv. Pip elsker regnorme – også de friske.
\nPips morfar har altid sagt, at Pip og hans søster Petra ikke må spise alle regnorme i haven – fordi regnorme er gode for jorden – de gør jorden bedre, fordi de spiser alle de rådne blade – jorden bliver mere frisk, så der kan vokse nye blomster og planter op.
\nMorfar fortsætter og siger:” Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan alligevel godt skelne mellem lys og mørke – og så ånder de gennem huden…”. Mærkeligt, tænker Pip og går videre.
\n------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.20752727985382,"Latitude":56.158609740391974,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/za2cgdap/16_føtex.jpg"}],"Description":"Det kunne være, at Pip lige burde spise lidt sundt også – og kigger ind ad vinduerne til et supermarked. Pip finder et kæmpestort rødt æble, som han gnasker lidt på. Det smager nu også meget godt.
\nPip har spildt lidt regnorme-snask på sin røde dragt, selvom han havde forklæde på – så han skynder sig at skifte til den blå – den er bare så flot, tænker Pip.
\n\"Regnorme kan også godt lide æbler\", siger Pip lidt til sig selv. Pip elsker regnorme – også de friske.
\nPips morfar har altid sagt, at Pip og hans søster Petra ikke må spise alle regnorme i haven – fordi regnorme er gode for jorden – de gør jorden bedre, fordi de spiser alle de rådne blade – jorden bliver mere frisk, så der kan vokse nye blomster og planter op.
\nMorfar fortsætter og siger:” Regnorme har ingen egentlige øjne, men kan alligevel godt skelne mellem lys og mørke – og så ånder de gennem huden…”. Mærkeligt, tænker Pip og går videre.
\n------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Guldsmedegade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6068,"Name":"19. Fuglen Pip som tiggermunk","Description":"Pip stopper op og kigger hen mod Klostertorvet. Han kigger på det gamle kloster, og vor Frue Kirke.
\nHan åbner sin kuffert og tager sin blå fjerdragt og en kappe over sig. Pip drømmer sig tilbage til 1200-tallet, hvor biskoppen giver den tidligere domkirke Skt. Nicolai Domkirke til dominikanerordenen (det forklarer Pip senere hvad det går ud på).
\nPip forestiller sig, at han er en munk, der går rundt på klostergangen med lys i hånden. Han rømmer sig og nikker til de andre munke, der går rundt på klosterets gange. Pip er en del af en dominikanerorden, der er tiggermunke, og hjælper de fattige og syge. Pip kan godt lide at hjælpe dem, der har det svært.
\nPip og de andre munke river kirken ned og bygger Vor Frue Kirke og tre tilhørende klosterfløje.
\nPip laver et lille historisk suk, og vender tilbage til nutiden. Pip pakker sin kappe og blå fjerdragt ned. Han finder en lysebrun dragt frem, som han lige har lyst til at tage på.
\n---------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.205671191215515,"Latitude":56.158364771030584,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2csnfqlc/17_klostertorv.jpg"}],"Description":"Pip stopper op og kigger hen mod Klostertorvet. Han kigger på det gamle kloster, og vor Frue Kirke.
\nHan åbner sin kuffert og tager sin blå fjerdragt og en kappe over sig. Pip drømmer sig tilbage til 1200-tallet, hvor biskoppen giver den tidligere domkirke Skt. Nicolai Domkirke til dominikanerordenen (det forklarer Pip senere hvad det går ud på).
\nPip forestiller sig, at han er en munk, der går rundt på klostergangen med lys i hånden. Han rømmer sig og nikker til de andre munke, der går rundt på klosterets gange. Pip er en del af en dominikanerorden, der er tiggermunke, og hjælper de fattige og syge. Pip kan godt lide at hjælpe dem, der har det svært.
\nPip og de andre munke river kirken ned og bygger Vor Frue Kirke og tre tilhørende klosterfløje.
\nPip laver et lille historisk suk, og vender tilbage til nutiden. Pip pakker sin kappe og blå fjerdragt ned. Han finder en lysebrun dragt frem, som han lige har lyst til at tage på.
\n---------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Guldsmedegade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6069,"Name":"20. Fuglen Pip vander planter","Description":"Pip finder sin grønne vandkande frem og begynder at vande træerne lidt på Lille Torv – de trænger til lidt vand. Solen har vist skinnet meget i Aarhus.
\nDet, han godt kunne lide ved Aarhus, er at naturen er så tæt på byen.
\nPip tager tit med sin morfar på sanke-tur. Det betyder, at de plukker alle de spiselige planter, som Pips mormor bruger til madlavning.
\nNogle gange tager de ud i Ris Skov og plukker ramsløg – de lugter vildt meget af hvidløg, men Pips mormor elsker ramsløg-pesto, som hun dypper sine sprøde regnorme i.
\nDer er også mange æblelunde i Aarhus, hvor man godt må plukke æblerne – og bare sørge for, at man kun plukker til sit eget forbrug.
\n”Hvad betyder det”, spørger Pip. ”Det er en gammel jysk lov fra 1241, der siger, at du kun må plukke det, du kan have i din hat”, siger morfar. ”Hvad hvis man så ikke har en hat på?” spørger Pip videre. ”Så bruger du bare en lille pose”, siger morfar – og understreger; ”det er jo fordi, at der skal være nok til alle”.
\nPip tænker – at alle andre gerne må få ramsløgen for dem selv, det bliver uden ham. Hans lillesøster Petra elsker dog den pesto…
\nBliv mere inspireret om den vilde spiselige natur her
\n-------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.207452178001404,"Latitude":56.157528278510526,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rredhgdf/18.jpg"}],"Description":"Pip finder sin grønne vandkande frem og begynder at vande træerne lidt på Lille Torv – de trænger til lidt vand. Solen har vist skinnet meget i Aarhus.
\nDet, han godt kunne lide ved Aarhus, er at naturen er så tæt på byen.
\nPip tager tit med sin morfar på sanke-tur. Det betyder, at de plukker alle de spiselige planter, som Pips mormor bruger til madlavning.
\nNogle gange tager de ud i Ris Skov og plukker ramsløg – de lugter vildt meget af hvidløg, men Pips mormor elsker ramsløg-pesto, som hun dypper sine sprøde regnorme i.
\nDer er også mange æblelunde i Aarhus, hvor man godt må plukke æblerne – og bare sørge for, at man kun plukker til sit eget forbrug.
\n”Hvad betyder det”, spørger Pip. ”Det er en gammel jysk lov fra 1241, der siger, at du kun må plukke det, du kan have i din hat”, siger morfar. ”Hvad hvis man så ikke har en hat på?” spørger Pip videre. ”Så bruger du bare en lille pose”, siger morfar – og understreger; ”det er jo fordi, at der skal være nok til alle”.
\nPip tænker – at alle andre gerne må få ramsløgen for dem selv, det bliver uden ham. Hans lillesøster Petra elsker dog den pesto…
\nBliv mere inspireret om den vilde spiselige natur her
\n-------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Lille Torv, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6070,"Name":"21. Fuglen Pip elsker kakao","Description":"Pip kigger ned langs åen. Der er mange kaffedrikkende mennesker – han har aldrig helt forstået hvorfor voksne altid skal drikke kaffe og slappe af.
\n”Ikke lige nu, Pip – jeg skal lige have en kop kaffe, sidde med avisen og slappe lidt af…” siger hans mor.
\nDet er ligesom om voksne ikke laver andet end at drikke kaffe og slappe af.
\nPip kan nu godt lide varm kakao – især med de der små skumfiduser på. ”Mums filibaba”, siger Pip.
\nPip forestiller sig hvordan han sidder i en kæmpe kop med varm kakao – åhhh, det er lækkert at få varmet tæerne og bare nyde duften af chokolade… Åh nu er lækkersulten mave på spil igen. Pip skynder sig at finde et sted, hvor han kan købe en kop varm kakao, som han tager med sig videre rundt i byen.
\n----------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.206990838050842,"Latitude":56.156876996723426,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l5vggq3e/19_åboulevarden.jpg"}],"Description":"Pip kigger ned langs åen. Der er mange kaffedrikkende mennesker – han har aldrig helt forstået hvorfor voksne altid skal drikke kaffe og slappe af.
\n”Ikke lige nu, Pip – jeg skal lige have en kop kaffe, sidde med avisen og slappe lidt af…” siger hans mor.
\nDet er ligesom om voksne ikke laver andet end at drikke kaffe og slappe af.
\nPip kan nu godt lide varm kakao – især med de der små skumfiduser på. ”Mums filibaba”, siger Pip.
\nPip forestiller sig hvordan han sidder i en kæmpe kop med varm kakao – åhhh, det er lækkert at få varmet tæerne og bare nyde duften af chokolade… Åh nu er lækkersulten mave på spil igen. Pip skynder sig at finde et sted, hvor han kan købe en kop varm kakao, som han tager med sig videre rundt i byen.
\n----------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Åboulevarden, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6071,"Name":"22. Fuglen Pip som skorstensfejer","Description":"Pip går videre, kigger lidt på en statue af en mand med en cykel. Det er vist nok Bernhardt Jensen – en tidligere borgmester i Aarhus, der altid gik med sin cykel rundt i byen. Bernhard Jensen elskede sin cykel, og gad faktisk ikke bruge sin bil – har mormor en gang forklaret Pip.
\nPip kigger op og ser en skorstensfejer med stige, kost og børster. Tænk at være skorstensfejer, tænker Pip – og skynder sig at tage en hvid fjerdragt, hat og stige frem fra kufferten. Han drømmer sig væk og forestiller sig, at han er den reneste skorstensfejer i byen. Der er ikke en eneste sort plet på hans hvide dragt.
\nPip Skorstensfejer var kendt i byen, han hilser på alle han møder på sin vej. Pip Skorstensfejer cykler fra den ene skorsten til den anden. Stigen binder han fast på sin cykel, og koste og børster har han i en taske bagpå. Han er kendt som den reneste, cyklende skorstensfejer.
\nPip Skorstensfejer skal hvert år rense alle skorstene i slutningen af november. Det skal han fordi de skal være klar til at julemanden kan hoppe igennem med alle gaverne til jul. Det er en meget vigtig opgave, som Pip glæder sig til. Pip er nemlig altid så heldig, at Julemanden gemmer en pakke til ham, når han er færdig med at besøge alle børn i Aarhus.
\n--------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.206862092018127,"Latitude":56.15681724554783,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/htmlvwkl/20_tæt_på_skotsten.jpg"}],"Description":"Pip går videre, kigger lidt på en statue af en mand med en cykel. Det er vist nok Bernhardt Jensen – en tidligere borgmester i Aarhus, der altid gik med sin cykel rundt i byen. Bernhard Jensen elskede sin cykel, og gad faktisk ikke bruge sin bil – har mormor en gang forklaret Pip.
\nPip kigger op og ser en skorstensfejer med stige, kost og børster. Tænk at være skorstensfejer, tænker Pip – og skynder sig at tage en hvid fjerdragt, hat og stige frem fra kufferten. Han drømmer sig væk og forestiller sig, at han er den reneste skorstensfejer i byen. Der er ikke en eneste sort plet på hans hvide dragt.
\nPip Skorstensfejer var kendt i byen, han hilser på alle han møder på sin vej. Pip Skorstensfejer cykler fra den ene skorsten til den anden. Stigen binder han fast på sin cykel, og koste og børster har han i en taske bagpå. Han er kendt som den reneste, cyklende skorstensfejer.
\nPip Skorstensfejer skal hvert år rense alle skorstene i slutningen af november. Det skal han fordi de skal være klar til at julemanden kan hoppe igennem med alle gaverne til jul. Det er en meget vigtig opgave, som Pip glæder sig til. Pip er nemlig altid så heldig, at Julemanden gemmer en pakke til ham, når han er færdig med at besøge alle børn i Aarhus.
\n--------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Åboulevarden, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6072,"Name":"23. Fuglen Pip ved Busgaden","Description":"Pip går op til Busgaden, og en masse gule busser suser forbi. Uden han helt lægger mærke til det, skifter fjerdragten farve til lyserød.\u00A0
\nHan går over og kigger på skiltene ved busstoppestedet. Han skal finde en bus, der går til Viby.
\nPip bliver helt rundtosset af at tjekke tiderne, og beslutter sig for at gå videre.
\n-------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.20623981952667,"Latitude":56.155778157758455,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r34obfku/21_busgade.jpg"}],"Description":"Pip går op til Busgaden, og en masse gule busser suser forbi. Uden han helt lægger mærke til det, skifter fjerdragten farve til lyserød.\u00A0
\nHan går over og kigger på skiltene ved busstoppestedet. Han skal finde en bus, der går til Viby.
\nPip bliver helt rundtosset af at tjekke tiderne, og beslutter sig for at gå videre.
\n-------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Busgaden, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6073,"Name":"24. Fuglen Pip med indkøbsvognen","Description":"Pip går op igennem Frederiksgade, og kigger på folk med mange poser. Pip tænker – gad vide hvorfor de ikke bare går rundt med en indkøbsvogn? Det ville da være meget nemmere, i stedet for at skulle slæbe på de mange varer rundt i hele byen.
\nPips kuffert er der heldigvis hjul på – så den er ikke så tungt. Pip forestiller sig hvad han ville købe og putte i sin indkøbsvogn.
\n3 poser med sprøde regnorme (helst dem med barbecue smag)
\nSlushice-maskine
\nEn regnbuefarvet fjerdragt
\nVandmelon-shampoo (Pip elsker duften af vandmelon…)
\nEt skateboard
\nSolbriller
\nDe der syrlige lange grønne vingummi-bånd, der smager af æble
\nCandy-floss
\nEn ny Iphone…
\nOk, en lille gave til Petra
\nTyggegummi (gerne det der Hubba Bubba med æblesmag)
\nEn ny cykel
\n----------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.204426646232605,"Latitude":56.15457650937939,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bjhjw44n/22_østergade.jpg"}],"Description":"Pip går op igennem Frederiksgade, og kigger på folk med mange poser. Pip tænker – gad vide hvorfor de ikke bare går rundt med en indkøbsvogn? Det ville da være meget nemmere, i stedet for at skulle slæbe på de mange varer rundt i hele byen.
\nPips kuffert er der heldigvis hjul på – så den er ikke så tungt. Pip forestiller sig hvad han ville købe og putte i sin indkøbsvogn.
\n3 poser med sprøde regnorme (helst dem med barbecue smag)
\nSlushice-maskine
\nEn regnbuefarvet fjerdragt
\nVandmelon-shampoo (Pip elsker duften af vandmelon…)
\nEt skateboard
\nSolbriller
\nDe der syrlige lange grønne vingummi-bånd, der smager af æble
\nCandy-floss
\nEn ny Iphone…
\nOk, en lille gave til Petra
\nTyggegummi (gerne det der Hubba Bubba med æblesmag)
\nEn ny cykel
\n----------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Frederiksgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6074,"Name":"25. Fuglen Pip og Kong Frederik","Description":"Gad vide om Frederiksgade er opkaldt efter Danmarks Kronprins, tænker Pip…
\nPip skynder sig at åbne sin kuffert, finder den røde fjerdragt og en kongekrone frem – han finder et lille flag på gaden, som nogen sikkert har tabt fra en fødselsdagsfest. Pip vifter med flaget.
\nPip forestiller sig, at han bor ude på Marselisborg Slot – lige ved siden af den der gode legeplads, som han egentlig kalder Dronningens Legeplads, men altså den, der ligger i Mindeparken.
\nPip stiller sig ud på balkonen og vinker – han får faktisk lidt ondt i fjerene af at vinke hele tiden. Men folk er så søde, og de vinker med flag og smiler, så han bliver nødt til at vinke lidt mere med fjerene.
\nDer sidder en gammel mand på en bænk – Pip spørger manden om han ved hvorfor vejen hedder Frederiksgade.
\nManden smiler og fortæller Pip, at efter man havde lavet en bro over åen nede ved Magasin – fik vejen op ad bakken til der, hvor Pip står nu, navnet Brobjerg.
\nI 1824 blev gaden Brobjerg opkaldt efter Kong Frederik den 6, der var på besøg i byen for at kigge på en ny port. Nu når Kongen havde været på besøg, fik den port navnet Frederiksport, og gaden blev omdøbt til Frederiksgade.
\nOk, tænkte Pip – det var altså en af kongerne – men ikke den Kronprins Frederik, han kender.
\n-------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.20405113697052,"Latitude":56.15438230609103,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tfrblnqi/23_frederiks_gade.jpg"}],"Description":"Gad vide om Frederiksgade er opkaldt efter Danmarks Kronprins, tænker Pip…
\nPip skynder sig at åbne sin kuffert, finder den røde fjerdragt og en kongekrone frem – han finder et lille flag på gaden, som nogen sikkert har tabt fra en fødselsdagsfest. Pip vifter med flaget.
\nPip forestiller sig, at han bor ude på Marselisborg Slot – lige ved siden af den der gode legeplads, som han egentlig kalder Dronningens Legeplads, men altså den, der ligger i Mindeparken.
\nPip stiller sig ud på balkonen og vinker – han får faktisk lidt ondt i fjerene af at vinke hele tiden. Men folk er så søde, og de vinker med flag og smiler, så han bliver nødt til at vinke lidt mere med fjerene.
\nDer sidder en gammel mand på en bænk – Pip spørger manden om han ved hvorfor vejen hedder Frederiksgade.
\nManden smiler og fortæller Pip, at efter man havde lavet en bro over åen nede ved Magasin – fik vejen op ad bakken til der, hvor Pip står nu, navnet Brobjerg.
\nI 1824 blev gaden Brobjerg opkaldt efter Kong Frederik den 6, der var på besøg i byen for at kigge på en ny port. Nu når Kongen havde været på besøg, fik den port navnet Frederiksport, og gaden blev omdøbt til Frederiksgade.
\nOk, tænkte Pip – det var altså en af kongerne – men ikke den Kronprins Frederik, han kender.
\n-------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Frederiksgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6075,"Name":"26. Fuglen Pip og væltepeter","Description":"Pip når næsten helt op for enden af Frederiksgade ved det store lyskryds – her kan han både se Ridehuset, Aros med den flotte regnbue, og lige skimte Musikhuset og Rådhusparken med de mange flotter skulpturer.
\nDer kommer folk cyklende fra alle sider og i alle retninger.
\nPip kigger ind ad de mange butiksvinduer og drømmer om en ny cykel. Pip kunne godt tænke sig en mountainbike, som han kan bruge ude i skoven også – men det skal også være én, han kan bruge inde i byen.
\nDet er lidt som om, der er flere cyklister end bilister. Aarhus er en rigtig cykelby, tænker Pip.
\nPips morfar har engang fortalt hvordan Pips tip-tip-pip oldefars cykel så ud. Det var sådan en cykel med et stor hjul forrest og et lille hjul bagerst. Dengang kaldte man det for en væltepeter – gad vide om det var fordi man let kunne vælte på cyklen? Pips morfar har fortalt, at den ikke var særlig praktisk – og at folk tit væltede og kørte i grøften på den.
\nPip kan godt huske den gang han skulle lære at cykle – først fik han en lille rød plastik-scooter, så fik han sådan en løbecykel, hvor han brugte sine små ben til at løbe og komme frem med. Så fik han en flot sort cykel, hvor Pips mor malede lyn og ild på siderne – der gik ikke særlig lang tid, så kunne Pip cykle.
\nLige nu vidste han, at der stod en gammel rusten cykel hjemme ved fuglehuset i Viby – og det var den, Pip, godt gad af skifte ud med en ny – måske en blå eller grøn cykel.
\n---------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.203015804290771,"Latitude":56.15357620257773,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2ikbcdf2/24.jpg"}],"Description":"Pip når næsten helt op for enden af Frederiksgade ved det store lyskryds – her kan han både se Ridehuset, Aros med den flotte regnbue, og lige skimte Musikhuset og Rådhusparken med de mange flotter skulpturer.
\nDer kommer folk cyklende fra alle sider og i alle retninger.
\nPip kigger ind ad de mange butiksvinduer og drømmer om en ny cykel. Pip kunne godt tænke sig en mountainbike, som han kan bruge ude i skoven også – men det skal også være én, han kan bruge inde i byen.
\nDet er lidt som om, der er flere cyklister end bilister. Aarhus er en rigtig cykelby, tænker Pip.
\nPips morfar har engang fortalt hvordan Pips tip-tip-pip oldefars cykel så ud. Det var sådan en cykel med et stor hjul forrest og et lille hjul bagerst. Dengang kaldte man det for en væltepeter – gad vide om det var fordi man let kunne vælte på cyklen? Pips morfar har fortalt, at den ikke var særlig praktisk – og at folk tit væltede og kørte i grøften på den.
\nPip kan godt huske den gang han skulle lære at cykle – først fik han en lille rød plastik-scooter, så fik han sådan en løbecykel, hvor han brugte sine små ben til at løbe og komme frem med. Så fik han en flot sort cykel, hvor Pips mor malede lyn og ild på siderne – der gik ikke særlig lang tid, så kunne Pip cykle.
\nLige nu vidste han, at der stod en gammel rusten cykel hjemme ved fuglehuset i Viby – og det var den, Pip, godt gad af skifte ud med en ny – måske en blå eller grøn cykel.
\n---------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Frederiksgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6076,"Name":"27. Fuglen Pip på Rådhuspladsen","Description":"Pip kigger op på det store Rådhus. Han har faktisk været derinde en gang. Det var dengang hans mor og far blev gift. Hans far var helt forelsket og fjollet, og stod med en rose i munden – mens hans mor fnisede helt vildt.
\nPip ved ikke om han en dag selv bliver gift, og hvis han gør – om det så skal være på Rådhuset eller i en kirke.
\nPip tænker et øjeblik på pigefuglen i vinduet nede ved åen – hende med den turkise drink i hånden og den flotte lyserøde/lillafjerdragt, der havde blinket til ham. Pip får helt røde kinder.
\n----------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.202785134315489,"Latitude":56.1530646855511,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e0sdu43k/25.jpg"}],"Description":"Pip kigger op på det store Rådhus. Han har faktisk været derinde en gang. Det var dengang hans mor og far blev gift. Hans far var helt forelsket og fjollet, og stod med en rose i munden – mens hans mor fnisede helt vildt.
\nPip ved ikke om han en dag selv bliver gift, og hvis han gør – om det så skal være på Rådhuset eller i en kirke.
\nPip tænker et øjeblik på pigefuglen i vinduet nede ved åen – hende med den turkise drink i hånden og den flotte lyserøde/lillafjerdragt, der havde blinket til ham. Pip får helt røde kinder.
\n----------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Rådhuspladsen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6077,"Name":"28. Fuglen Pip og de gamle fugle...","Description":"Pips morfar har engang sagt, at derinde på Rådhuset sidder en masse kloge mennesker. Pip tænker på om de nu var lige så kloge som hans morfar, og om de var gamle. Pip ved ikke om det altid hang sammen – han synes faktisk at han selv er ret klog, og god til matematik og sådan noget.
\nPips morfar har fortalt, at Rådhuset blev bygget i 1941. Det var Arne Jakobsen og Erik Møller, der havde lavet tegninger til bygningen.
\nPip kan godt lide Rådhuset – og især dengang han havde været oppe i rådhustårnet – og høre klokken ringe. Nogle gange er man så heldig, at den spiller en melodi.
\nPips morfar har fortalt, at alle politikerne sidder derinde – dem, der er med til at bestemme hvordan det skal være i Aarhus. Politikerne er delt op i nogle grupper – en gruppe hedder Venstre, en anden hedder Socialdemokraterne.
\nDet har Pip lagt mærke til, når der er valg – så hænger der en masser store plakater rundt i byen med billeder af de mennesker, der gerne vil være med til at bestemme.
\nDer er også et byråd, hvor der sidder forskellige kvinder og mænd, der er blevet valgt ind på et bestemt område. Nogle af dem er det, der hedder rådmand – andre er medlemmer af Byrådet. Her sidder de i 4 år, og så skal der være valg igen.
\nDer er både noget, der hedder Teknik & Miljø, Kultur & Borgerservice, Børn & Unge, Sociale Forhold & Beskæftigelse og Sundhed & Omsorg, fortæller Pips morfar.
\nPip begynder at kigge lidt op i himlen – det gør han altid, når hans morfar begynder på de lange fortællinger….
\n-----------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.203348398208618,"Latitude":56.15292784165796,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fnlnkvn3/25_a.jpg"}],"Description":"Pips morfar har engang sagt, at derinde på Rådhuset sidder en masse kloge mennesker. Pip tænker på om de nu var lige så kloge som hans morfar, og om de var gamle. Pip ved ikke om det altid hang sammen – han synes faktisk at han selv er ret klog, og god til matematik og sådan noget.
\nPips morfar har fortalt, at Rådhuset blev bygget i 1941. Det var Arne Jakobsen og Erik Møller, der havde lavet tegninger til bygningen.
\nPip kan godt lide Rådhuset – og især dengang han havde været oppe i rådhustårnet – og høre klokken ringe. Nogle gange er man så heldig, at den spiller en melodi.
\nPips morfar har fortalt, at alle politikerne sidder derinde – dem, der er med til at bestemme hvordan det skal være i Aarhus. Politikerne er delt op i nogle grupper – en gruppe hedder Venstre, en anden hedder Socialdemokraterne.
\nDet har Pip lagt mærke til, når der er valg – så hænger der en masser store plakater rundt i byen med billeder af de mennesker, der gerne vil være med til at bestemme.
\nDer er også et byråd, hvor der sidder forskellige kvinder og mænd, der er blevet valgt ind på et bestemt område. Nogle af dem er det, der hedder rådmand – andre er medlemmer af Byrådet. Her sidder de i 4 år, og så skal der være valg igen.
\nDer er både noget, der hedder Teknik & Miljø, Kultur & Borgerservice, Børn & Unge, Sociale Forhold & Beskæftigelse og Sundhed & Omsorg, fortæller Pips morfar.
\nPip begynder at kigge lidt op i himlen – det gør han altid, når hans morfar begynder på de lange fortællinger….
\n-----------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Rådhuspladsen, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6078,"Name":"29. Fuglen Pip som vinduespudser","Description":"Alle de politikerne sidder altså derinde på Rådhuset – Huset med de mange vinduer.
\nWow, tænk at være vinduespudser, og blive ringet op af en politiker, der spørger om han ikke lige kan komme og pudse alle vinduerne.
\nSikke en stor opgave – men lige en opgave for verdensmester Pip, der pludselig drømmer sig væk i sin grøn-blå fjerdragt, hvor der står Pips vinduesvask A/S på siden.
\nPip bliver ringet op af en, der hedder Jacob, der bor i det store hus med de mange vinduer – vinduerne skal vaskes, og Pip er den bedste fugl til jobbet. Pip skynder sig at pakke sin vinduesvisker, klud og børste – og hans helt særlige spray med vupti-væk væske, der klarer enhver snavs. Pip flyver fra det ene vindue til det andet, vasker og pudser hele dagen lang.....
\nPludselig ringer Pips mobiltelefon, det er hans mor. Pip vågner fra sin vinduespudser-drøm…
\n”Hvornår kommer du hjem – vi glæder os sådan til at se dig, og høre om din rejse til Australien…
\nHvordan har Prut det? Og så du en masse dyr? Har du fået noget at spise? Var der varmt?
\nIh, det var vel nok lækkert at bade i Australien, hva? Skal vi ikke komme og hente dig? Hvor er du nuuuu?”
\nPip smiler – han har virkelig savnet sin mor – selvom hun snakker lige så meget som en papegøje. Det bliver skønt at se far, mor, Petra, og mormor og morfar igen.
\nJeg går langs Park allé, siger Pip til sin mor.
\n----------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.203621983528137,"Latitude":56.15254180773473,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gzshcnpw/26.jpg"}],"Description":"Alle de politikerne sidder altså derinde på Rådhuset – Huset med de mange vinduer.
\nWow, tænk at være vinduespudser, og blive ringet op af en politiker, der spørger om han ikke lige kan komme og pudse alle vinduerne.
\nSikke en stor opgave – men lige en opgave for verdensmester Pip, der pludselig drømmer sig væk i sin grøn-blå fjerdragt, hvor der står Pips vinduesvask A/S på siden.
\nPip bliver ringet op af en, der hedder Jacob, der bor i det store hus med de mange vinduer – vinduerne skal vaskes, og Pip er den bedste fugl til jobbet. Pip skynder sig at pakke sin vinduesvisker, klud og børste – og hans helt særlige spray med vupti-væk væske, der klarer enhver snavs. Pip flyver fra det ene vindue til det andet, vasker og pudser hele dagen lang.....
\nPludselig ringer Pips mobiltelefon, det er hans mor. Pip vågner fra sin vinduespudser-drøm…
\n”Hvornår kommer du hjem – vi glæder os sådan til at se dig, og høre om din rejse til Australien…
\nHvordan har Prut det? Og så du en masse dyr? Har du fået noget at spise? Var der varmt?
\nIh, det var vel nok lækkert at bade i Australien, hva? Skal vi ikke komme og hente dig? Hvor er du nuuuu?”
\nPip smiler – han har virkelig savnet sin mor – selvom hun snakker lige så meget som en papegøje. Det bliver skønt at se far, mor, Petra, og mormor og morfar igen.
\nJeg går langs Park allé, siger Pip til sin mor.
\n----------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"Park allé, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6079,"Name":"30. Fuglen Pip er vendt hjem","Description":"Pip åbner sin kuffert og finder sin grønne badefjerdragt og en badering frem. Han står ved skulpturen af Agnete og Havmanden. Han lægger sig i springvandet, og slapper af.
\nAarhus er en skøn by og Pip har virkelig savnet at komme hjem.
\nPip kigger op på skulpturen. Pips mormor har fortalt ham, at det var en, der hed Johannes C. Bjerg, der har lavet den. Det var en gave til Aarhus by. Aarhus har også fortjent en gave, tænker Pip.
\nPip puttede engang sæbe i springvandet sammen med sine venner – sikke et festligt skumbad. Bare sæbeskum og bobler over det hele – Pip griner, det var virkelig sjovt.
\n”Piiiippppppppppppppppp…. Her er vi”, råber hans far og mor i kor – hele familien kommer flyvende og omfavner Pip. Petra kaster sig i armene på sin storebror.
\n”Kom – lad os flyve hjem til fuglehuset i Viby”, siger morfar”.
\nPip kaster et sidste blik på Rådhustårnet – Hjem til Aarhus, nynner han – mens han flyver afsted med sin familie.
\n--------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
","Longitude":10.202951431274412,"Latitude":56.15134663172136,"Contents":[{"CategoryId":8342,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qo4pzgg5/26_b.jpg"}],"Description":"Pip åbner sin kuffert og finder sin grønne badefjerdragt og en badering frem. Han står ved skulpturen af Agnete og Havmanden. Han lægger sig i springvandet, og slapper af.
\nAarhus er en skøn by og Pip har virkelig savnet at komme hjem.
\nPip kigger op på skulpturen. Pips mormor har fortalt ham, at det var en, der hed Johannes C. Bjerg, der har lavet den. Det var en gave til Aarhus by. Aarhus har også fortjent en gave, tænker Pip.
\nPip puttede engang sæbe i springvandet sammen med sine venner – sikke et festligt skumbad. Bare sæbeskum og bobler over det hele – Pip griner, det var virkelig sjovt.
\n”Piiiippppppppppppppppp…. Her er vi”, råber hans far og mor i kor – hele familien kommer flyvende og omfavner Pip. Petra kaster sig i armene på sin storebror.
\n”Kom – lad os flyve hjem til fuglehuset i Viby”, siger morfar”.
\nPip kaster et sidste blik på Rådhustårnet – Hjem til Aarhus, nynner han – mens han flyver afsted med sin familie.
\n--------------------------
\nKunstværket her er malet af kunstneren, Mikkel T. Jessen, og er en del af en mini street art rute for børn i alderen 3-8 år. Til hvert værk er der et lille kapitel i børnehistorien om fuglen Pip, der vender hjem til Aarhus efter en rejse til Australien. Kunstværket er trykt i termoplast hos firmaet Geveko, og fortællingen er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6082,"Name":"Eskelunden","Description":"Med Aarhus Å i baghaven og Viby i forhaven ligger Eskelunden i et bynært smørhul. På trods af det har Eskelunden i mange år levet en stille og anonym tilværelse og været ukendt for mange aarhusianere. Men her i 2021 er Eskelunden til forvandlet til Aarhus’ nye natur- og eventområde.
\nLangt de fleste dage vil Eskelunden fungere som et grønt frirum og fredeligt naturområde. Her kan du nyde picnickurven med familie, lege gemmeleg i nogle af de tætte skovområder, spille bold på græsområderne, løbe en tur eller spejde efter svaner og ænder på Aarhus Å. Du kan også følge med, når undervisere, forskere og studerende bruger området som landskabslaboratorium og bl.a. sætter fokus på biodiversitet.
\nDu kommer også til at kunne fornemme, at der under overfladen lurer en storslået historie. Det var i Eskelunden, vikingerne byggede deres mægtige vikingeskibe og drog på togt. Det var også her, stenaldermennesker fra den sene Jægerstenalder jagede bisonokser med spyd og hev massevis af østers op af åen, der dengang var en fjord.
\nEnkelte dage i sommerhalvåret vil Eskelunden trække i de festlige klæder, når området vil danne rammen om kultur- og motionsarrangementer samt store enkeltstående koncerter. Du kommer fx til at skråle med på din yndlingssang, når Aarhus-festivalen, Northside, flytter til Eskelunden.
\nHør filmen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg fortæller om de skønne omgivelser på Eskelunden.\u00A0
\nVideoen er lavet af Laura Bisgaard Krogh.\u00A0
\nFoto: Aidin Esmaeli
","Longitude":10.168308019638062,"Latitude":56.14023569194438,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jrzbxovy/eskelunden-åben-plads.png"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ck2bsbia/eskelunden-3min.mp4"}],"Description":"Med Aarhus Å i baghaven og Viby i forhaven ligger Eskelunden i et bynært smørhul. På trods af det har Eskelunden i mange år levet en stille og anonym tilværelse og været ukendt for mange aarhusianere. Men her i 2021 er Eskelunden til forvandlet til Aarhus’ nye natur- og eventområde.
\nLangt de fleste dage vil Eskelunden fungere som et grønt frirum og fredeligt naturområde. Her kan du nyde picnickurven med familie, lege gemmeleg i nogle af de tætte skovområder, spille bold på græsområderne, løbe en tur eller spejde efter svaner og ænder på Aarhus Å. Du kan også følge med, når undervisere, forskere og studerende bruger området som landskabslaboratorium og bl.a. sætter fokus på biodiversitet.
\nDu kommer også til at kunne fornemme, at der under overfladen lurer en storslået historie. Det var i Eskelunden, vikingerne byggede deres mægtige vikingeskibe og drog på togt. Det var også her, stenaldermennesker fra den sene Jægerstenalder jagede bisonokser med spyd og hev massevis af østers op af åen, der dengang var en fjord.
\nEnkelte dage i sommerhalvåret vil Eskelunden trække i de festlige klæder, når området vil danne rammen om kultur- og motionsarrangementer samt store enkeltstående koncerter. Du kommer fx til at skråle med på din yndlingssang, når Aarhus-festivalen, Northside, flytter til Eskelunden.
\nHør filmen, hvor naturformidler Nikolaj Voldum Ahlberg fortæller om de skønne omgivelser på Eskelunden.\u00A0
\nVideoen er lavet af Laura Bisgaard Krogh.\u00A0
\nFoto: Aidin Esmaeli
"}],"Contact":{"Address":"Eskelundvej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6087,"Name":"Podcastserie om Kongelundens historie - afsnit 2: Kulturelle events siden indvielsen","Description":"I afsnit 2 gennemgår værterne, Simon og Lucas, de mange forskellige kulturelle events, der er foregået ude på Aarhus Stadion siden dets indvielse i 1920.
\nFoto: Arne Nyboe
\n-----------------------------------
\nFor enden af Stadion Allé ligger en af Aarhus’ største og smukkeste institutioner. Der er selvfølgelig tale om Ceres Park & Arena, som igennem tiden har haft mange forskellige navne. Den 5. juni 1920 blev den indviet som Aarhus Idrætspark af den daværende konge, Christian 10., og siden da har den gennemgået en stor udvikling og lagt græs og planker til en masse historiske begivenheder. Da det i år, 2020, er 100-års jubilæum for Aarhus Idrætspark, og der også er stærke bevægelser for et større udviklingsprojekt af stadion og de omkringliggende områder, gav det mening at dykke ned i stadionets historie og opbygge en fortælling som kunne være frit tilgængelig for alle med interesse for området. Ved at dykke ned i Aarhus Stadsarkivs materialer er det på den måde lykkedes at opbygge denne fem episoder lange podcast, der kan give et lille indblik i, hvad der er foregået ude for enden af alléen, og hvad der måske kommer til at ske i den nærme fremtid.
\nVærterne er Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen. De er begge historiestuderende ved Aarhus Universitet. Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. Den er afsluttet i december 2020.
\nDu kan læse mere om Aarhus Idrætspark\u00A0
\n\u00A0
","Longitude":10.1973295211792,"Latitude":56.132567928347164,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tkapwclu/afsnit2-arnenyboe_foto.jpg"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/isjhuiv4/afsnit2_kultur_rettet.mp3"}],"Description":"I afsnit 2 gennemgår værterne, Simon og Lucas, de mange forskellige kulturelle events, der er foregået ude på Aarhus Stadion siden dets indvielse i 1920.
\nFoto: Arne Nyboe
\n-----------------------------------
\nFor enden af Stadion Allé ligger en af Aarhus’ største og smukkeste institutioner. Der er selvfølgelig tale om Ceres Park & Arena, som igennem tiden har haft mange forskellige navne. Den 5. juni 1920 blev den indviet som Aarhus Idrætspark af den daværende konge, Christian 10., og siden da har den gennemgået en stor udvikling og lagt græs og planker til en masse historiske begivenheder. Da det i år, 2020, er 100-års jubilæum for Aarhus Idrætspark, og der også er stærke bevægelser for et større udviklingsprojekt af stadion og de omkringliggende områder, gav det mening at dykke ned i stadionets historie og opbygge en fortælling som kunne være frit tilgængelig for alle med interesse for området. Ved at dykke ned i Aarhus Stadsarkivs materialer er det på den måde lykkedes at opbygge denne fem episoder lange podcast, der kan give et lille indblik i, hvad der er foregået ude for enden af alléen, og hvad der måske kommer til at ske i den nærme fremtid.
\nVærterne er Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen. De er begge historiestuderende ved Aarhus Universitet. Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. Den er afsluttet i december 2020.
\nDu kan læse mere om Aarhus Idrætspark\u00A0
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Stadion allé 70, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6089,"Name":"Spiselig beplantning ved Klokkedammen i Stavtrup","Description":"Regnvandsbassin med spiselig beplantning i Stavtrup.
En gruppe naturelskere i Stavtrup, der kalder sig De RE-Kreative, har taget initiativ til at gøre det grønne område Klokkedammen mere spiseligt.
Planen blev lagt i 2020, og første spadestik blev taget i det tidlige forår 2021. En gruppe borgere fra Stavtrup mødte op til fælles plantedag og fik sat gang i flere projekter i det grønne område.
\nI det nordøstlige hjørne af arealet, hvor der er eftermiddags- og aftensol, blev der etableret en lille oase med frugttræer, hvor der er plads til skøn picnic mellem træerne. Fem frugttræer kom i jorden: Conference pære, Clara Frijs pære, Hosteiner Cox æble, Discovery æble og pærekvæde.
\nÆbletræerne er podet på vildstammer for at få en kraftigere vækst i håb om på sigt at have gode klatretræer. Pærekvæden er ikke spiselig fra træet, men lækre når de er syltede.
Langs skovbrynet på østsiden er plantet en lang række efterårshindbær, der er en naturlig fortsættelse af de allerede eksisterende vilde hindbær.
Langs med Klokkeskovvej er plantet tre mirabelletræer, som kommer til at blande sig med den allerede eksisterende bevoksning.
\nDesuden er planen at plante et valnøddetræ i efteråret 2021, som kan vokse sig stort, flot og synligt på hjørnet af Klokkeskovvej og Jarlsmindevej.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Regnvandsbassin med spiselig beplantning i Stavtrup.
En gruppe naturelskere i Stavtrup, der kalder sig De RE-Kreative, har taget initiativ til at gøre det grønne område Klokkedammen mere spiseligt.
Planen blev lagt i 2020, og første spadestik blev taget i det tidlige forår 2021. En gruppe borgere fra Stavtrup mødte op til fælles plantedag og fik sat gang i flere projekter i det grønne område.
\nI det nordøstlige hjørne af arealet, hvor der er eftermiddags- og aftensol, blev der etableret en lille oase med frugttræer, hvor der er plads til skøn picnic mellem træerne. Fem frugttræer kom i jorden: Conference pære, Clara Frijs pære, Hosteiner Cox æble, Discovery æble og pærekvæde.
\nÆbletræerne er podet på vildstammer for at få en kraftigere vækst i håb om på sigt at have gode klatretræer. Pærekvæden er ikke spiselig fra træet, men lækre når de er syltede.
Langs skovbrynet på østsiden er plantet en lang række efterårshindbær, der er en naturlig fortsættelse af de allerede eksisterende vilde hindbær.
Langs med Klokkeskovvej er plantet tre mirabelletræer, som kommer til at blande sig med den allerede eksisterende bevoksning.
\nDesuden er planen at plante et valnøddetræ i efteråret 2021, som kan vokse sig stort, flot og synligt på hjørnet af Klokkeskovvej og Jarlsmindevej.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Grønt mødested til bevægelse og fordybelse.
Hullet kaldes området ved Nedergårdsvej og Nedergårds Allé i Gl. Skejby. Hullet var oprindeligt en gammel grusgrav, men er i dag et mødested for byens beboere.
På området er der både legeplads, motionsredskaber og bordbænkesæt, så der er plads til mange forskellige typer af aktiviteter.
\nDen vestlige ende af området er den spiselige del. Her er plantet kirsebær, blommer, valnød og æbler, primært gamle danske sorter. I krattet er der mirabeller, fuglekirsebær og syrener.
Længst mod vest, på den anden side af bækken, har en lokal borgergruppe, der kalder sig rabarberbanden, plantet flere forskellige sorter af rabarber og vinterhårdføre spiselige urter. Det er også rabarberbanden, der passer det område og både luger og vander i det omfang, det er nødvendigt.
Man kan også finde selvsåede jordskokker og en del skvalderkål. Det sidste anser vi måske for ukrudt, men det er også en urt, der blandt andet kan bruges til pesto, tærter og urtefrikadeller.
\nAlle er velkommen til at høste af de spiselige sager. Det gælder både frugter, rabarber og urter.
\nI det grønne område er der også et regnvandsbassin og en varieret beplantning. Grundtanken med beplantningen er, at den både skal give mening nu og på længere sigt. I plantevalget er desuden taget hensyn til oprindelse, fordelt blomstringstid, allergirisiko og ønsket om at tiltrække fugle og forskellige insekter for at styrke biodiversiteten generelt. På skråningerne i den østlige ende er der sået en vild blomsterblanding.
\nAarhus Kommune drifter området og har et godt samarbejde med Gl. Skejby Beboerforening.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Grønt mødested til bevægelse og fordybelse.
Hullet kaldes området ved Nedergårdsvej og Nedergårds Allé i Gl. Skejby. Hullet var oprindeligt en gammel grusgrav, men er i dag et mødested for byens beboere.
På området er der både legeplads, motionsredskaber og bordbænkesæt, så der er plads til mange forskellige typer af aktiviteter.
\nDen vestlige ende af området er den spiselige del. Her er plantet kirsebær, blommer, valnød og æbler, primært gamle danske sorter. I krattet er der mirabeller, fuglekirsebær og syrener.
Længst mod vest, på den anden side af bækken, har en lokal borgergruppe, der kalder sig rabarberbanden, plantet flere forskellige sorter af rabarber og vinterhårdføre spiselige urter. Det er også rabarberbanden, der passer det område og både luger og vander i det omfang, det er nødvendigt.
Man kan også finde selvsåede jordskokker og en del skvalderkål. Det sidste anser vi måske for ukrudt, men det er også en urt, der blandt andet kan bruges til pesto, tærter og urtefrikadeller.
\nAlle er velkommen til at høste af de spiselige sager. Det gælder både frugter, rabarber og urter.
\nI det grønne område er der også et regnvandsbassin og en varieret beplantning. Grundtanken med beplantningen er, at den både skal give mening nu og på længere sigt. I plantevalget er desuden taget hensyn til oprindelse, fordelt blomstringstid, allergirisiko og ønsket om at tiltrække fugle og forskellige insekter for at styrke biodiversiteten generelt. På skråningerne i den østlige ende er der sået en vild blomsterblanding.
\nAarhus Kommune drifter området og har et godt samarbejde med Gl. Skejby Beboerforening.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Aarhus Idrætspark og Stadion fyldte i 2020 100 år. I dette afsnit kan du høre værterne Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen tale om bygningernes historie.
\nAfsnit 1 er desværre for langt til Opdag Aarhus - men afsnittet kan lyttes til her
\n--------------------------
\nFor enden af Stadion Allé ligger en af Aarhus’ største og smukkeste institutioner. Der er selvfølgelig tale om Ceres Park & Arena, som igennem tiden har haft mange forskellige navne. Den 5. juni 1920 blev den indviet som Aarhus Idrætspark af den daværende konge, Christian 10., og siden da har den gennemgået en stor udvikling og lagt græs og planker til en masse historiske begivenheder. Da det i år, 2020, er 100-års jubilæum for Aarhus Idrætspark, og der også er stærke bevægelser for et større udviklingsprojekt af stadion og de omkringliggende områder, gav det mening at dykke ned i stadionets historie og opbygge en fortælling som kunne være frit tilgængelig for alle med interesse for området. Ved at dykke ned i Aarhus Stadsarkivs materialer er det på den måde lykkedes at opbygge denne fem episoder lange podcast, der kan give et lille indblik i, hvad der er foregået ude for enden af alléen, og hvad der måske kommer til at ske i den nærme fremtid.
\nVærterne er Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen. De er begge historiestuderende ved Aarhus Universitet. Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. Den er afsluttet i december 2020.
\nDu kan læse mere om Aarhus Idrætspark\u00A0
","Longitude":10.197501182556152,"Latitude":56.13284056485013,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5wuljblc/afsnit1_foto.jpg"}],"Description":"Aarhus Idrætspark og Stadion fyldte i 2020 100 år. I dette afsnit kan du høre værterne Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen tale om bygningernes historie.
\nAfsnit 1 er desværre for langt til Opdag Aarhus - men afsnittet kan lyttes til her
\n--------------------------
\nFor enden af Stadion Allé ligger en af Aarhus’ største og smukkeste institutioner. Der er selvfølgelig tale om Ceres Park & Arena, som igennem tiden har haft mange forskellige navne. Den 5. juni 1920 blev den indviet som Aarhus Idrætspark af den daværende konge, Christian 10., og siden da har den gennemgået en stor udvikling og lagt græs og planker til en masse historiske begivenheder. Da det i år, 2020, er 100-års jubilæum for Aarhus Idrætspark, og der også er stærke bevægelser for et større udviklingsprojekt af stadion og de omkringliggende områder, gav det mening at dykke ned i stadionets historie og opbygge en fortælling som kunne være frit tilgængelig for alle med interesse for området. Ved at dykke ned i Aarhus Stadsarkivs materialer er det på den måde lykkedes at opbygge denne fem episoder lange podcast, der kan give et lille indblik i, hvad der er foregået ude for enden af alléen, og hvad der måske kommer til at ske i den nærme fremtid.
\nVærterne er Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen. De er begge historiestuderende ved Aarhus Universitet. Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. Den er afsluttet i december 2020.
\nDu kan læse mere om Aarhus Idrætspark\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Stadion allé 70, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6097,"Name":"Podcastserie om Kongelundens historie - afsnit 3: Fodboldhistorie på Aarhus Stadion","Description":"I dette afsnit gennemgår Simon og Lucas den farverige fodboldhistorie på Aarhus Stadion, med særligt fokus på AGF's fodboldhistorie fra begyndelsen af 1900-tallet og op til nutiden.
\n----------------------------------------
\nFor enden af Stadion Allé ligger en af Aarhus’ største og smukkeste institutioner. Der er selvfølgelig tale om Ceres Park & Arena, som igennem tiden har haft mange forskellige navne. Den 5. juni 1920 blev den indviet som Aarhus Idrætspark af den daværende konge, Christian 10., og siden da har den gennemgået en stor udvikling og lagt græs og planker til en masse historiske begivenheder. Da det i år, 2020, er 100-års jubilæum for Aarhus Idrætspark, og der også er stærke bevægelser for et større udviklingsprojekt af stadion og de omkringliggende områder, gav det mening at dykke ned i stadionets historie og opbygge en fortælling som kunne være frit tilgængelig for alle med interesse for området. Ved at dykke ned i Aarhus Stadsarkivs materialer er det på den måde lykkedes at opbygge denne fem episoder lange podcast, der kan give et lille indblik i, hvad der er foregået ude for enden af alléen, og hvad der måske kommer til at ske i den nærme fremtid.
\nVærterne er Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen. De er begge historiestuderende ved Aarhus Universitet. Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. Den er afsluttet i december 2020.
\nDu kan læse mere om Aarhus Idrætspark
","Longitude":10.196492671966553,"Latitude":56.13249498575507,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1ymd5zsf/afsnit3_agf.jpg"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wp0fryeg/aarhusstadion_afsnit3_rettet.mp3"}],"Description":"I dette afsnit gennemgår Simon og Lucas den farverige fodboldhistorie på Aarhus Stadion, med særligt fokus på AGF's fodboldhistorie fra begyndelsen af 1900-tallet og op til nutiden.
\n----------------------------------------
\nFor enden af Stadion Allé ligger en af Aarhus’ største og smukkeste institutioner. Der er selvfølgelig tale om Ceres Park & Arena, som igennem tiden har haft mange forskellige navne. Den 5. juni 1920 blev den indviet som Aarhus Idrætspark af den daværende konge, Christian 10., og siden da har den gennemgået en stor udvikling og lagt græs og planker til en masse historiske begivenheder. Da det i år, 2020, er 100-års jubilæum for Aarhus Idrætspark, og der også er stærke bevægelser for et større udviklingsprojekt af stadion og de omkringliggende områder, gav det mening at dykke ned i stadionets historie og opbygge en fortælling som kunne være frit tilgængelig for alle med interesse for området. Ved at dykke ned i Aarhus Stadsarkivs materialer er det på den måde lykkedes at opbygge denne fem episoder lange podcast, der kan give et lille indblik i, hvad der er foregået ude for enden af alléen, og hvad der måske kommer til at ske i den nærme fremtid.
\nVærterne er Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen. De er begge historiestuderende ved Aarhus Universitet. Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. Den er afsluttet i december 2020.
\nDu kan læse mere om Aarhus Idrætspark
"}],"Contact":{"Address":"Stadion allé 70, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6100,"Name":"Podcastserie om Kongelundens historie - afsnit 4: Andre sportsgrene på Aarhus Stadion","Description":"I afsnit 4 bliver der gennemgået en række andre sportsgrene og deres gøren og laden på Stadion igennem tiden. Værterne Simon og Lucas er igen klar til at guide lytteren igennem en bid af Stadion og Aarhus’ historie.
\n-----------------------------------------
\nFor enden af Stadion Allé ligger en af Aarhus’ største og smukkeste institutioner. Der er selvfølgelig tale om Ceres Park & Arena, som igennem tiden har haft mange forskellige navne. Den 5. juni 1920 blev den indviet som Aarhus Idrætspark af den daværende konge, Christian 10., og siden da har den gennemgået en stor udvikling og lagt græs og planker til en masse historiske begivenheder. Da det i år, 2020, er 100-års jubilæum for Aarhus Idrætspark, og der også er stærke bevægelser for et større udviklingsprojekt af stadion og de omkringliggende områder, gav det mening at dykke ned i stadionets historie og opbygge en fortælling som kunne være frit tilgængelig for alle med interesse for området. Ved at dykke ned i Aarhus Stadsarkivs materialer er det på den måde lykkedes at opbygge denne fem episoder lange podcast, der kan give et lille indblik i, hvad der er foregået ude for enden af alléen, og hvad der måske kommer til at ske i den nærme fremtid.
\nVærterne er Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen. De er begge historiestuderende ved Aarhus Universitet. Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. Den er afsluttet i december 2020.
\nDu kan læse mere om Aarhus Idrætspark\u00A0
","Longitude":10.195934772491455,"Latitude":56.13246987432098,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u5bpbnwa/afsnit4.jpg"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wnipyzg1/aarhusstadion_afsnit4_rettet.mp3"}],"Description":"I afsnit 4 bliver der gennemgået en række andre sportsgrene og deres gøren og laden på Stadion igennem tiden. Værterne Simon og Lucas er igen klar til at guide lytteren igennem en bid af Stadion og Aarhus’ historie.
\n-----------------------------------------
\nFor enden af Stadion Allé ligger en af Aarhus’ største og smukkeste institutioner. Der er selvfølgelig tale om Ceres Park & Arena, som igennem tiden har haft mange forskellige navne. Den 5. juni 1920 blev den indviet som Aarhus Idrætspark af den daværende konge, Christian 10., og siden da har den gennemgået en stor udvikling og lagt græs og planker til en masse historiske begivenheder. Da det i år, 2020, er 100-års jubilæum for Aarhus Idrætspark, og der også er stærke bevægelser for et større udviklingsprojekt af stadion og de omkringliggende områder, gav det mening at dykke ned i stadionets historie og opbygge en fortælling som kunne være frit tilgængelig for alle med interesse for området. Ved at dykke ned i Aarhus Stadsarkivs materialer er det på den måde lykkedes at opbygge denne fem episoder lange podcast, der kan give et lille indblik i, hvad der er foregået ude for enden af alléen, og hvad der måske kommer til at ske i den nærme fremtid.
\nVærterne er Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen. De er begge historiestuderende ved Aarhus Universitet. Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. Den er afsluttet i december 2020.
\nDu kan læse mere om Aarhus Idrætspark\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Stadion allé 70, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6103,"Name":"Podcastserie om Kongenlundens hsitorie - afsnit 5: Fremtiden i området omkring Aarhus Stadion","Description":"I dette afsnit vil værterne Simon og Lucas ikke længere fokusere på Aarhus Stadions historie, men i stedet tale lidt om, hvad de ved om stadions fremtid. De har nemlig dykket ned i Projekt Kongelunden og blandt andet undersøgt visionskonkurrencen for området, der inkluderer Stadion, Tivoli Friheden, Mindeparken, Forstbotanisk Have med mere.
\n------------------------
\nFor enden af Stadion Allé ligger en af Aarhus’ største og smukkeste institutioner. Der er selvfølgelig tale om Ceres Park & Arena, som igennem tiden har haft mange forskellige navne. Den 5. juni 1920 blev den indviet som Aarhus Idrætspark af den daværende konge, Christian 10., og siden da har den gennemgået en stor udvikling og lagt græs og planker til en masse historiske begivenheder. Da det i år, 2020, er 100-års jubilæum for Aarhus Idrætspark, og der også er stærke bevægelser for et større udviklingsprojekt af stadion og de omkringliggende områder, gav det mening at dykke ned i stadionets historie og opbygge en fortælling som kunne være frit tilgængelig for alle med interesse for området. Ved at dykke ned i Aarhus Stadsarkivs materialer er det på den måde lykkedes at opbygge denne fem episoder lange podcast, der kan give et lille indblik i, hvad der er foregået ude for enden af alléen, og hvad der måske kommer til at ske i den nærme fremtid.
\nVærterne er Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen. De er begge historiestuderende ved Aarhus Universitet. Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. Den er afsluttet i december 2020.
\nDu kan læse mere om Aarhus Idrætspark
","Longitude":10.195720195770264,"Latitude":56.132744903120184,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mbbh2yhb/ceres-park-kongelunden.jpg"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/40dfha2r/aarhusstadion_afsnit5_rettet.mp3"}],"Description":"I dette afsnit vil værterne Simon og Lucas ikke længere fokusere på Aarhus Stadions historie, men i stedet tale lidt om, hvad de ved om stadions fremtid. De har nemlig dykket ned i Projekt Kongelunden og blandt andet undersøgt visionskonkurrencen for området, der inkluderer Stadion, Tivoli Friheden, Mindeparken, Forstbotanisk Have med mere.
\n------------------------
\nFor enden af Stadion Allé ligger en af Aarhus’ største og smukkeste institutioner. Der er selvfølgelig tale om Ceres Park & Arena, som igennem tiden har haft mange forskellige navne. Den 5. juni 1920 blev den indviet som Aarhus Idrætspark af den daværende konge, Christian 10., og siden da har den gennemgået en stor udvikling og lagt græs og planker til en masse historiske begivenheder. Da det i år, 2020, er 100-års jubilæum for Aarhus Idrætspark, og der også er stærke bevægelser for et større udviklingsprojekt af stadion og de omkringliggende områder, gav det mening at dykke ned i stadionets historie og opbygge en fortælling som kunne være frit tilgængelig for alle med interesse for området. Ved at dykke ned i Aarhus Stadsarkivs materialer er det på den måde lykkedes at opbygge denne fem episoder lange podcast, der kan give et lille indblik i, hvad der er foregået ude for enden af alléen, og hvad der måske kommer til at ske i den nærme fremtid.
\nVærterne er Simon Isak Toet Jorsal og Lucas Enghoff Olsen. De er begge historiestuderende ved Aarhus Universitet. Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stadsarkiv. Den er afsluttet i december 2020.
\nDu kan læse mere om Aarhus Idrætspark
"}],"Contact":{"Address":"Stadion allé 70, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6105,"Name":"Spiselund i Kolt Hasselager","Description":"Frugttræer og bærbuske til glæde for lokalområdet.
\nGrundejerforeningen Kolt Haveby har stillet et areal til rådighed for hele lokalområdet, så der nu er blevet etableret en fælles frugtlund med frugttræer og bærbuske.
\nKolt Hasselager Fællesråd har taget initiativet til den lokale spiselund, som de selv kalder projektet, og Grundejerforeningen Kolt Haveby har stillet et areal på ca. 700 m2 til rådighed.
\nSpiselunden blev etableret på en fælles plantedag i efteråret 2020, hvor hele lokalområdet var inviteret med. Fællesrådet har organiseret plantedagen og står også for den videre drift af området sammen med en gruppe frivillige.
\nDer er blevet plantet 15 frugttræer, så i fremtiden kan der både høstes æbler, pærer og blommer i området. Desuden fik de frivillige folk 40 bærbuske i jorden, så der er også massevis af solbær, blåbær, hindbær og ribs i vente, når buskene er groet til.
\nDer er også legeplads, volleybane, udendørs fitness-maskiner og kælkebakke i det grønne område, som spiselunden er en del af.
\nAarhus Kommune har via indsatsen Smag på Aarhus støttet økonomisk, og fællesrådet har også etableret et samarbejde med SuperBrugsen Kolt og Brugsforeningen TRYG.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Frugttræer og bærbuske til glæde for lokalområdet.
\nGrundejerforeningen Kolt Haveby har stillet et areal til rådighed for hele lokalområdet, så der nu er blevet etableret en fælles frugtlund med frugttræer og bærbuske.
\nKolt Hasselager Fællesråd har taget initiativet til den lokale spiselund, som de selv kalder projektet, og Grundejerforeningen Kolt Haveby har stillet et areal på ca. 700 m2 til rådighed.
\nSpiselunden blev etableret på en fælles plantedag i efteråret 2020, hvor hele lokalområdet var inviteret med. Fællesrådet har organiseret plantedagen og står også for den videre drift af området sammen med en gruppe frivillige.
\nDer er blevet plantet 15 frugttræer, så i fremtiden kan der både høstes æbler, pærer og blommer i området. Desuden fik de frivillige folk 40 bærbuske i jorden, så der er også massevis af solbær, blåbær, hindbær og ribs i vente, når buskene er groet til.
\nDer er også legeplads, volleybane, udendørs fitness-maskiner og kælkebakke i det grønne område, som spiselunden er en del af.
\nAarhus Kommune har via indsatsen Smag på Aarhus støttet økonomisk, og fællesrådet har også etableret et samarbejde med SuperBrugsen Kolt og Brugsforeningen TRYG.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbletræer i den vestlige del af True skov.
\nÆbletræerne er plantet i august 2019 og findes på det grønne område tæt på Lyngby vest for E45.
\nPas på træerne mens de er små og glæd dig til endnu en æblelund i skovene tæt på Aarhus.
\nEr du bekymret for luftforurening fra bilerne, kan vi berolige dig med, at den ikke trænger ind i frugter og grønt. Du kan derfor vaske dine æbler rene.
Læs mere om forurening i bynaturen her.
True Skov for alle
For 25 år siden blev de første træer plantet i True Skov ved Aarhus. Statsskoven har siden vokset sig større, og nu får den yderligere vokseværk. Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Vand købt et nyt areal.
Miljøminister Lea Wermelin plantede i august 2019 et frugttræ i den kommende skov sammen med børn fra Skjoldhøjskolens SFO. Med den nye skovrejsning vokser True Skov fra 446 hektar til 515 hektar – svarerende til 721 fodboldbaner. Dermed bliver skoven større end Aarhus’ gamle bykerne indenfor Ringgaden.
Læs mere om projektet True Skov for alle
Alle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbletræer i den vestlige del af True skov.
\nÆbletræerne er plantet i august 2019 og findes på det grønne område tæt på Lyngby vest for E45.
\nPas på træerne mens de er små og glæd dig til endnu en æblelund i skovene tæt på Aarhus.
\nEr du bekymret for luftforurening fra bilerne, kan vi berolige dig med, at den ikke trænger ind i frugter og grønt. Du kan derfor vaske dine æbler rene.
Læs mere om forurening i bynaturen her.
True Skov for alle
For 25 år siden blev de første træer plantet i True Skov ved Aarhus. Statsskoven har siden vokset sig større, og nu får den yderligere vokseværk. Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med Aarhus Kommune og Aarhus Vand købt et nyt areal.
Miljøminister Lea Wermelin plantede i august 2019 et frugttræ i den kommende skov sammen med børn fra Skjoldhøjskolens SFO. Med den nye skovrejsning vokser True Skov fra 446 hektar til 515 hektar – svarerende til 721 fodboldbaner. Dermed bliver skoven større end Aarhus’ gamle bykerne indenfor Ringgaden.
Læs mere om projektet True Skov for alle
Alle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbletræer på torvet.
\nDu kan finde æbletræer på det grønne areal midt på p-pladsen på Viby Torv.
\nDe ti æbletræer, der står midt på torvet, blev plantet i 2014.
\nAlle er velkomne til at plukke fra æbletræerne, så tag et par æbler med, når du er på de kanter.
\nEr du bekymret for luftforurening fra bilerne, kan vi berolige dig med, at den ikke trænger ind i frugter og grønt. Du kan derfor vaske dine æbler rene.
Læs mere om forurening i bynaturen her.
Alle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbletræer på torvet.
\nDu kan finde æbletræer på det grønne areal midt på p-pladsen på Viby Torv.
\nDe ti æbletræer, der står midt på torvet, blev plantet i 2014.
\nAlle er velkomne til at plukke fra æbletræerne, så tag et par æbler med, når du er på de kanter.
\nEr du bekymret for luftforurening fra bilerne, kan vi berolige dig med, at den ikke trænger ind i frugter og grønt. Du kan derfor vaske dine æbler rene.
Læs mere om forurening i bynaturen her.
Alle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Pluk et æble, mens du venter på bussen
Midt i byen, måske der hvor du mindst forventer det, står fem store, gamle æbletræer.
Bag busstoppestedet mellem Fenrisvej og Præstehaven, lige ved tunnelen under Viborgvej, står de fem æbletræer.
\nAlle er velkomne til at plukke fra træerne, så snup et æble med videre på din vej gennem byen, men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Pluk et æble, mens du venter på bussen
Midt i byen, måske der hvor du mindst forventer det, står fem store, gamle æbletræer.
Bag busstoppestedet mellem Fenrisvej og Præstehaven, lige ved tunnelen under Viborgvej, står de fem æbletræer.
\nAlle er velkomne til at plukke fra træerne, så snup et æble med videre på din vej gennem byen, men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Gamle æbletræer i det ydre Hasle
I kanten af Marienlystparken står ca. 15 gamle æbletræer af forskellige sorter.
Æbletræerne står ved p-pladsen for enden af Kornmodsbakken. I 2019 blev træerne beskåret, og der blev ryddet omkring dem, så de er let tilgængelige.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste æblerne, men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Gamle æbletræer i det ydre Hasle
I kanten af Marienlystparken står ca. 15 gamle æbletræer af forskellige sorter.
Æbletræerne står ved p-pladsen for enden af Kornmodsbakken. I 2019 blev træerne beskåret, og der blev ryddet omkring dem, så de er let tilgængelige.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste æblerne, men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I parken ved Vilhelmsborg\u00A0- mellem ruinen og Giber Å - er der en gammel æblehave med æbletræer af gamle danske sorter, blandt andet Filippa.
\nÆbletræerne blev plantet i 1990’erne. Det er lækre æbler, der blandt andet egner sig godt til most, og det forlyder, at der tidligere har været et mosteri på stedet. Nu er æbletræerne en del af den offentlige park, og alle er velkomne til at plukke æbler og tage et par stykker med hjem.
\nHvis du får lyst til at begive dig ud i at lave din egen æblemost, kan du få inspiration til, hvordan du laver det her.
\nHusk at du kun må plukke en begrænset mængde til eget forbrug.
Læs mere om regler og etik, når du høster i naturen.
I parken ved Vilhelmsborg\u00A0- mellem ruinen og Giber Å - er der en gammel æblehave med æbletræer af gamle danske sorter, blandt andet Filippa.
\nÆbletræerne blev plantet i 1990’erne. Det er lækre æbler, der blandt andet egner sig godt til most, og det forlyder, at der tidligere har været et mosteri på stedet. Nu er æbletræerne en del af den offentlige park, og alle er velkomne til at plukke æbler og tage et par stykker med hjem.
\nHvis du får lyst til at begive dig ud i at lave din egen æblemost, kan du få inspiration til, hvordan du laver det her.
\nHusk at du kun må plukke en begrænset mængde til eget forbrug.
Læs mere om regler og etik, når du høster i naturen.
I Lerbjergparken i Tilst står en række gamle æbletræer.
\nÆbletræerne er en reminiscens fra gamle dage, hvor de stod i haven ved en gård, som for længst er forsvundet. I dag er træerne en del af den offentlige park, og alle er derfor velkomne til at plukke æbler fra træerne.
\nÆbletræerne står i den sydlige ende af parken, lige ved Havkærtoften.
\nHusk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I Lerbjergparken i Tilst står en række gamle æbletræer.
\nÆbletræerne er en reminiscens fra gamle dage, hvor de stod i haven ved en gård, som for længst er forsvundet. I dag er træerne en del af den offentlige park, og alle er derfor velkomne til at plukke æbler fra træerne.
\nÆbletræerne står i den sydlige ende af parken, lige ved Havkærtoften.
\nHusk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I den østlige ende af Tilst Bypark er der en del flotte, gamle æbletræer.
\nÆbletræerne står i parken ud mod Torstilsgårdsvej. Der er flere forskellige sorter, blandt andet Belle de Boskop.
\nÆbletræerne er blevet beskåret i vinteren 2019/2020.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I den østlige ende af Tilst Bypark er der en del flotte, gamle æbletræer.
\nÆbletræerne står i parken ud mod Torstilsgårdsvej. Der er flere forskellige sorter, blandt andet Belle de Boskop.
\nÆbletræerne er blevet beskåret i vinteren 2019/2020.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Eskelunden er med sit areal på 32 hektar eller omkring 45 fodboldbaner et af de allerstørste naturområde indenfor Ringvejen. Men på trods af sin størrelse lever området en anonym tilværelse klemt inde mellem Ringvejen, Ny Åhavevej og Aarhus Å.
\nSå snart du træder ind bag træernes naturlige afskærmning, vil du møde et naturområde med mindst lige så meget at byde på som den mere kendte nabo Brabrand Sø eller f.eks. Riis Skov. Der er også massevis af spiselige sager i området, som brombær, hasselnødder, mirabeller og den spiselige svamp judasøre.
\nSe på kortet, hvor du finder nogle af de forskellige spiselige sager i området.
\nEskelundens fortid og fremtid
Vikingeskibsværft, losseplads, vildtvoksende naturområde og snart byens nye eventområde. Eskelunden har om noget sted levet en omskiftelig tilværelse, og nu udvikles området igen. I 2021 Eskelunden klar som byens nye natur- og eventområde med plads til alt lige fra den lille humlebille til store kulturarrangementer.
Langt størstedelen af årets dage skal området fungere til glæde og gavn for flere og flere af de motionister og naturinteresserede, der opdager Eskelund. Samtidig skal Eskelunden nu også i få weekender om året fungere som byens nye store eventareal og levere en fuldt funktionsdygtig platform for fx Northside, kultur- og motionsarrangementer samt store enkeltstående koncerter.
\nEn del af Eskelunden har tidligere været losseplads. Der ligger et rent lag muldjord øverst på hele arealet, så selvom der engang har været losseplads på arealet, er der ingen grund til at bekymre sig om affald eller forurenet jord. Undersøgelser viser desuden, at eventuel forurening fra jorden ikke optages i bær og frugter.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Eskelunden er med sit areal på 32 hektar eller omkring 45 fodboldbaner et af de allerstørste naturområde indenfor Ringvejen. Men på trods af sin størrelse lever området en anonym tilværelse klemt inde mellem Ringvejen, Ny Åhavevej og Aarhus Å.
\nSå snart du træder ind bag træernes naturlige afskærmning, vil du møde et naturområde med mindst lige så meget at byde på som den mere kendte nabo Brabrand Sø eller f.eks. Riis Skov. Der er også massevis af spiselige sager i området, som brombær, hasselnødder, mirabeller og den spiselige svamp judasøre.
\nSe på kortet, hvor du finder nogle af de forskellige spiselige sager i området.
\nEskelundens fortid og fremtid
Vikingeskibsværft, losseplads, vildtvoksende naturområde og snart byens nye eventområde. Eskelunden har om noget sted levet en omskiftelig tilværelse, og nu udvikles området igen. I 2021 Eskelunden klar som byens nye natur- og eventområde med plads til alt lige fra den lille humlebille til store kulturarrangementer.
Langt størstedelen af årets dage skal området fungere til glæde og gavn for flere og flere af de motionister og naturinteresserede, der opdager Eskelund. Samtidig skal Eskelunden nu også i få weekender om året fungere som byens nye store eventareal og levere en fuldt funktionsdygtig platform for fx Northside, kultur- og motionsarrangementer samt store enkeltstående koncerter.
\nEn del af Eskelunden har tidligere været losseplads. Der ligger et rent lag muldjord øverst på hele arealet, så selvom der engang har været losseplads på arealet, er der ingen grund til at bekymre sig om affald eller forurenet jord. Undersøgelser viser desuden, at eventuel forurening fra jorden ikke optages i bær og frugter.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Hør forstander Henrik Løvschall fortælle om højskolen
\nIdrætshøjskolen i Aarhus er én af Danmarks største højskoler. Højskolen blev oprettet af idrætsklubben Skovbakken i 1968 og startede sit virke i oktober 1970.
\nUd over en dagligdag præget af almen dannelse, kunst og fysisk aktivitet er Idrætshøjskolens centrale værdier hjemlighed, nærvær, respekt, holdånd og engagement. Derudover arbejder Idrætshøjskolen på at danne deres elever til at blive gode og reflekterende samfundsborgere.
\nLyt\u00A0til Idrætshøjskolen jubilæumssang ”Lige her – lige nu” af Kristian Svenningsen og Thomas Fleron.
\nRefleksionsspørgsmål
\nFølgende spørgsmål kan du reflektere over, hvis du er alene, eller diskutere med dem, du er på tur med
\n1. Hvad er god dannelse?
\n2. Hvordan agerer du selv i samfundet?
\n3. Hvordan er du selv en god samfundsborger?
\nLæs mere om Idrætshøjskolen i Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.206642150878906,"Latitude":56.192511566800434,"Contents":[{"CategoryId":8326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i00ncxn5/spot-1-idrætshøjskolen.jpg"}],"Description":"Hør forstander Henrik Løvschall fortælle om højskolen
\nIdrætshøjskolen i Aarhus er én af Danmarks største højskoler. Højskolen blev oprettet af idrætsklubben Skovbakken i 1968 og startede sit virke i oktober 1970.
\nUd over en dagligdag præget af almen dannelse, kunst og fysisk aktivitet er Idrætshøjskolens centrale værdier hjemlighed, nærvær, respekt, holdånd og engagement. Derudover arbejder Idrætshøjskolen på at danne deres elever til at blive gode og reflekterende samfundsborgere.
\nLyt\u00A0til Idrætshøjskolen jubilæumssang ”Lige her – lige nu” af Kristian Svenningsen og Thomas Fleron.
\nRefleksionsspørgsmål
\nFølgende spørgsmål kan du reflektere over, hvis du er alene, eller diskutere med dem, du er på tur med
\n1. Hvad er god dannelse?
\n2. Hvordan agerer du selv i samfundet?
\n3. Hvordan er du selv en god samfundsborger?
\nLæs mere om Idrætshøjskolen i Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Vejlby Centervej 53, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6129,"Name":"Højskoleruten – Sjette Frederiks Kro/Riis Skov (Spot 2)","Description":"\nSjette Frederiks Kro er et gammelt traktørsted, der i mere end 150 år har været et samlingspunkt for forskellige grupper af aarhusianere i den smukke Riis Skov.
\nRiis Skov blev skænket til offentligheden i 1395 og er et yndet udflugtssted, fordi skoven ligger tæt ved Aarhus by og ud til Aarhus Bugt. Riis Skov er desuden kendt for sine mange ramsløg om foråret.
\nBliv inspireret og læs teksten og lytte til H. C. Andersens ”Jylland mellem tvende have”.
\nRefleksionsspørgsmål
Brug 1 minut på at fortælle om alt det gode ved den, du er sammen med. Er I flere end to, så gør det på skift. Er du alene, så reflektér over dine positive egenskaber.
Det kan f.eks. være det første indtryk af personen, handlinger, hvad personen betyder for dig, personlighed, hvordan personen inspirerer osv.
\n1. Hvordan drømmer du om, at dit liv ser ud om fem år?
\n2. Hvilke værdier er vigtige for dig?
\n3. Hvilket menneske er en inspiration for dig?
\n4. Hvordan vil du gerne have, at andre folk oplever dig?
\n5. Hvad tager du med dig fra den samtale og refleksion, du lige har haft?
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus \u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.22948,"Latitude":56.17692,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kb3hdt1q/spot-2-sjette-frederiks-kro-redigeret.jpg"}],"Description":"\nSjette Frederiks Kro er et gammelt traktørsted, der i mere end 150 år har været et samlingspunkt for forskellige grupper af aarhusianere i den smukke Riis Skov.
\nRiis Skov blev skænket til offentligheden i 1395 og er et yndet udflugtssted, fordi skoven ligger tæt ved Aarhus by og ud til Aarhus Bugt. Riis Skov er desuden kendt for sine mange ramsløg om foråret.
\nBliv inspireret og læs teksten og lytte til H. C. Andersens ”Jylland mellem tvende have”.
\nRefleksionsspørgsmål
Brug 1 minut på at fortælle om alt det gode ved den, du er sammen med. Er I flere end to, så gør det på skift. Er du alene, så reflektér over dine positive egenskaber.
Det kan f.eks. være det første indtryk af personen, handlinger, hvad personen betyder for dig, personlighed, hvordan personen inspirerer osv.
\n1. Hvordan drømmer du om, at dit liv ser ud om fem år?
\n2. Hvilke værdier er vigtige for dig?
\n3. Hvilket menneske er en inspiration for dig?
\n4. Hvordan vil du gerne have, at andre folk oplever dig?
\n5. Hvad tager du med dig fra den samtale og refleksion, du lige har haft?
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus \u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Salonvejen 1, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6132,"Name":"Højskoleruten – DOKK1 (Spot 3)","Description":"Hør underviser på Idrætshøjskolen i Aarhus, Emma Buch Bjerre fortælle om DOKK1
\nDOKK1 er et åbent og dynamisk fristed for alle med plads til både aktivitet og fordybelse. DOKK1 blev opført i 2015, og med dens centrale placering i Aarhus fungerer den som bro mellem by og havn, land og vand, fortid og nutid.
\nHer kan du læse teksten til Grundtvigs ”Bladet i bogen sig vender”.
\nRefleksionsspørgsmål
\nFølgende spørgsmål kan du reflektere over, hvis du er alene, eller diskutere med dem, du er på tur med:
1. Hvad betyder byen for dig?
2. Er du (stor)forbruger af byens og eksempelvis DOKK1s mange muligheder?\u00A0
\n3. Hvilke, hvorfor og hvorfor ikke?\u00A0
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus \u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.21302,"Latitude":56.15347,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oozhcni0/spot-3-dokk1-redigeret.jpg"}],"Description":"Hør underviser på Idrætshøjskolen i Aarhus, Emma Buch Bjerre fortælle om DOKK1
\nDOKK1 er et åbent og dynamisk fristed for alle med plads til både aktivitet og fordybelse. DOKK1 blev opført i 2015, og med dens centrale placering i Aarhus fungerer den som bro mellem by og havn, land og vand, fortid og nutid.
\nHer kan du læse teksten til Grundtvigs ”Bladet i bogen sig vender”.
\nRefleksionsspørgsmål
\nFølgende spørgsmål kan du reflektere over, hvis du er alene, eller diskutere med dem, du er på tur med:
1. Hvad betyder byen for dig?
2. Er du (stor)forbruger af byens og eksempelvis DOKK1s mange muligheder?\u00A0
\n3. Hvilke, hvorfor og hvorfor ikke?\u00A0
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus \u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6134,"Name":"Højskoleruten – Mindeparken (Spot 4)","Description":"Hør underviser på Idrætshøjskolen i Aarhus, Søren Møller, fortælle om Mindeparken
\nMindeparken med Marselisborg Slot er fortællingen om mødet mellem historien,\u00A0politiske prioriteringer, kulturens udvikling, kroppen og fællesskabet for hele Sydbyen. Mindeparken er således i dag en kulturel, politisk og bevægelsesmæssig smeltedigel.
\nHer kan du læse teksten og lytte til Johan Ottosens sang ”Det haver så nyligen regnet” sunget af Sønderjysk Pigekor og Drengekor.
\nRefleksionsspørgsmål
\nFølgende spørgsmål kan du reflektere over, hvis du er alene, eller diskutere med dem, du er på tur med
\n1. Hvordan kan vi, når vi sætter vores spor, sætte sporene for fremtiden, for gode
\u00A0 oplevelser og for kulturen?
2. Hvordan kan vi skabe en natur, som vi stadigvæk kan være stolte af om 50-100 år?
\n3. Hvordan kan vi have glæden ved at mødes med alle de forskellige kulturer vi er i dag?
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus \u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.207414627075195,"Latitude":56.129011518100604,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zu4dp41u/spot-4-mindeparken-redigeret.jpg"}],"Description":"Hør underviser på Idrætshøjskolen i Aarhus, Søren Møller, fortælle om Mindeparken
\nMindeparken med Marselisborg Slot er fortællingen om mødet mellem historien,\u00A0politiske prioriteringer, kulturens udvikling, kroppen og fællesskabet for hele Sydbyen. Mindeparken er således i dag en kulturel, politisk og bevægelsesmæssig smeltedigel.
\nHer kan du læse teksten og lytte til Johan Ottosens sang ”Det haver så nyligen regnet” sunget af Sønderjysk Pigekor og Drengekor.
\nRefleksionsspørgsmål
\nFølgende spørgsmål kan du reflektere over, hvis du er alene, eller diskutere med dem, du er på tur med
\n1. Hvordan kan vi, når vi sætter vores spor, sætte sporene for fremtiden, for gode
\u00A0 oplevelser og for kulturen?
2. Hvordan kan vi skabe en natur, som vi stadigvæk kan være stolte af om 50-100 år?
\n3. Hvordan kan vi have glæden ved at mødes med alle de forskellige kulturer vi er i dag?
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus \u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Mindeparken, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6139,"Name":"Højskoleruten – Moesgaard Museum (Spot 5)","Description":"Hør underviser på Idrætshøjskolen i Aarhus, Sia Landstorp fortælle om Moesgaard Museum samt give en fortolkning af sangen Jeg ser de bøgelyse øer.
\nHar du lyst til at lytte til sangen, kan du gøre det her (lyd og tekst)
\nMoesgaard Museum – også kaldet MoMu – er en kulturel perle, der på mange måder repræsenterer tiden; fortiden, nutiden, fritiden, familietiden og tiden til eftertanke. \u00A0
\nMoMu ligger i et naturskønt område tæt på skov, strand og marker, og går man en tur op på taget, kan man se langt ud over det smukke, bølgende landskab.
\nSang og bevægelse
\nPrøv at gå op på taget af MoMu, mens du lytter til sangen Jeg ser de bøgelyse øer og reflektér over vores fælles historie, som du er en del af lige nu, med sangens stemning og ord i baghovedet.
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus \u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.223336219787598,"Latitude":56.08820528335498,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g2sdczh4/spot-5-momu.jpg"}],"Description":"Hør underviser på Idrætshøjskolen i Aarhus, Sia Landstorp fortælle om Moesgaard Museum samt give en fortolkning af sangen Jeg ser de bøgelyse øer.
\nHar du lyst til at lytte til sangen, kan du gøre det her (lyd og tekst)
\nMoesgaard Museum – også kaldet MoMu – er en kulturel perle, der på mange måder repræsenterer tiden; fortiden, nutiden, fritiden, familietiden og tiden til eftertanke. \u00A0
\nMoMu ligger i et naturskønt område tæt på skov, strand og marker, og går man en tur op på taget, kan man se langt ud over det smukke, bølgende landskab.
\nSang og bevægelse
\nPrøv at gå op på taget af MoMu, mens du lytter til sangen Jeg ser de bøgelyse øer og reflektér over vores fælles historie, som du er en del af lige nu, med sangens stemning og ord i baghovedet.
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus \u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6141,"Name":"Højskoleruten – Fløjstrup Skov (Spot 6)","Description":"\nFløjstrup Skov ligger i forlængelse af Moesgård Strand og består af varieret løvskov med fugtige moser og lavninger. Skoven er rig på både dyr, planter og svampearter, der giver mulighed for mange forskellige sanseindtryk året rundt.
\nHer kan du læse teksten og lytte til både den danske og svenske version af Ulf Lundells ”Åbent landskab”.
\nMeditationsøvelse
\nLuk øjnene og oplev skovens påvirkning i ca. 1 minut
\n- Mærk efter, hvordan du har det her i skoven.
\n- Hvad kan du føle/mærke? (Føler du dig kold/varm, tryg/sårbar, andet?)
\n- Hvad kan du høre?
\nEr I flere, så tal om, hvad I oplevede under øvelsen.
\nGentag øvelsen, når du/I kommer til en ny landskabstype (fx kysten, markerne, byen).
\n\nFoto: Emil Brøbech Jørgensen
","Longitude":10.25969,"Latitude":56.05929,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/twgjkjii/spot-6-fløjstrup-skov.jpg"}],"Description":"\nFløjstrup Skov ligger i forlængelse af Moesgård Strand og består af varieret løvskov med fugtige moser og lavninger. Skoven er rig på både dyr, planter og svampearter, der giver mulighed for mange forskellige sanseindtryk året rundt.
\nHer kan du læse teksten og lytte til både den danske og svenske version af Ulf Lundells ”Åbent landskab”.
\nMeditationsøvelse
\nLuk øjnene og oplev skovens påvirkning i ca. 1 minut
\n- Mærk efter, hvordan du har det her i skoven.
\n- Hvad kan du føle/mærke? (Føler du dig kold/varm, tryg/sårbar, andet?)
\n- Hvad kan du høre?
\nEr I flere, så tal om, hvad I oplevede under øvelsen.
\nGentag øvelsen, når du/I kommer til en ny landskabstype (fx kysten, markerne, byen).
\n\nFoto: Emil Brøbech Jørgensen
"}],"Contact":{"Address":"Ørnevænget, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6142,"Name":"Højskoleruten – Kysing Næs (Norsminde) (Spot 7)","Description":"Hør viceforstander på Odder Højskole, Emil Brøbech Jørgensen, fortælle om Kysing Næs
\n\nHer kan du læse teksterne og lytte til Jens Rosendals sange fra oplægget
\n\n\nKysing Næs er en lille halvø på grænsen mellem Aarhus og Odder. Kysing Næs er et attraktivt sommerhusområde tæt på skov og strand, og på klare dage kan man se helt til Tunø, Samsø og Sydspidsen af Djursland. \u00A0
\nLytte- og refleksionsøvelse
\nEfter du har lyttet til sangene, kan du reflektere over det forudsætningsfællesskab, der indgår i dem.
\nLæs mere om Odder Højskole\u00A0
\nFoto: Emil Brøbech Jørgensen
","Longitude":10.28044,"Latitude":56.02125,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dzpbz1zh/spot-7-kysing-næs.jpg"}],"Description":"Hør viceforstander på Odder Højskole, Emil Brøbech Jørgensen, fortælle om Kysing Næs
\n\nHer kan du læse teksterne og lytte til Jens Rosendals sange fra oplægget
\n\n\nKysing Næs er en lille halvø på grænsen mellem Aarhus og Odder. Kysing Næs er et attraktivt sommerhusområde tæt på skov og strand, og på klare dage kan man se helt til Tunø, Samsø og Sydspidsen af Djursland. \u00A0
\nLytte- og refleksionsøvelse
\nEfter du har lyttet til sangene, kan du reflektere over det forudsætningsfællesskab, der indgår i dem.
\nLæs mere om Odder Højskole\u00A0
\nFoto: Emil Brøbech Jørgensen
"}],"Contact":{"Address":"Kysing Næs, Norsminde, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6144,"Name":"Højskoleruten – Kysing Strand, Restaurant Himmel og hav (Spot 8)","Description":"Hør fortællingen om Kysing Strand og Smedenes Vikingemarked
\nKysing Strand tilbyder mange naturoplevelser lige fra fine sandstrande, stenede strandområder og gode fiskepladser til den smukke udsigt til Tunø og Samsø. Her finder du også den økologiske restaurant Himmel og Hav, der hvert år i juni lægger grund til Smedenes Vikingemarked. \u00A0
\nHer kan du høre melodien til Søren Epplers ”Stenen slår smut på det danske vand”.
\nRefleksionsøvelse
\nBrug de næste 10-20 minutter på stilletid, hvor du ikke må sige noget til dem, du evt. er sammen med på turen. Brug i stedet tiden på at reflektere over, hvem du gerne vil være som person.
\nLæs mere om Rude Strand Højskole\u00A0
\nFoto: Emil Brøbech Jørgensen
","Longitude":10.26158,"Latitude":56.00105,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/skyl41hg/spot-8-kysing-strand_himmel-og-hav.jpg"}],"Description":"Hør fortællingen om Kysing Strand og Smedenes Vikingemarked
\nKysing Strand tilbyder mange naturoplevelser lige fra fine sandstrande, stenede strandområder og gode fiskepladser til den smukke udsigt til Tunø og Samsø. Her finder du også den økologiske restaurant Himmel og Hav, der hvert år i juni lægger grund til Smedenes Vikingemarked. \u00A0
\nHer kan du høre melodien til Søren Epplers ”Stenen slår smut på det danske vand”.
\nRefleksionsøvelse
\nBrug de næste 10-20 minutter på stilletid, hvor du ikke må sige noget til dem, du evt. er sammen med på turen. Brug i stedet tiden på at reflektere over, hvem du gerne vil være som person.
\nLæs mere om Rude Strand Højskole\u00A0
\nFoto: Emil Brøbech Jørgensen
"}],"Contact":{"Address":"Kystvejen 200, Norsminde","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6147,"Name":"Højskoleruten – Rude Strand (Spot 9)","Description":"Her får du fortællingen om Rude Strand fra forstanderen på Rude Strand Højskole, Carsten Holvad.
\nRude Strand Højskole ligger ved Rude Strand i Saksild Bugten med kig til Tunø og Samsø. Rude Strand Højskole blev bygget i 1972 og er i dag en højskole for seniorer med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning, demokratisk dannelse og kærligheden til livet og den smukke natur, højskolen er omgivet af.
\nHer kan du lytte til melodien til Jens Sejr Andersens ”Hvor du sætter din fod” med melodi af Sigurd Barrett.
\nRefleksionsopgave
\nReflektér over, hvordan du fremover kan indgå i samtaler for at blive klogere og ikke for at vinde samtalerne.
\nEr I flere på tur, så brug resten af turens samtaler til at blive klogere og ikke på at vinde dem.
\nLæs mere om Rude Strand Højskole
\nFoto: Emil Brøbech Jørgense
","Longitude":10.253,"Latitude":55.99168,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fnokl3av/spot-9-rude-strand-højskole.jpg"}],"Description":"Her får du fortællingen om Rude Strand fra forstanderen på Rude Strand Højskole, Carsten Holvad.
\nRude Strand Højskole ligger ved Rude Strand i Saksild Bugten med kig til Tunø og Samsø. Rude Strand Højskole blev bygget i 1972 og er i dag en højskole for seniorer med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning, demokratisk dannelse og kærligheden til livet og den smukke natur, højskolen er omgivet af.
\nHer kan du lytte til melodien til Jens Sejr Andersens ”Hvor du sætter din fod” med melodi af Sigurd Barrett.
\nRefleksionsopgave
\nReflektér over, hvordan du fremover kan indgå i samtaler for at blive klogere og ikke for at vinde samtalerne.
\nEr I flere på tur, så brug resten af turens samtaler til at blive klogere og ikke på at vinde dem.
\nLæs mere om Rude Strand Højskole
\nFoto: Emil Brøbech Jørgense
"}],"Contact":{"Address":"Kystvejen 114, 8300 Odder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6149,"Name":"Højskoleruten – Saksild Strand (Spot 10)","Description":"Her får du fortællingen om Saksild Strand fra forstanderen på Rude Strand Højskole, Carsten Holvad
\nSaksild Strand er et velbesøgt samlingssted for det meste af Østjylland, og langs Odderkysten er der natur- og badeoplevelser af enhver slags for både børn og voksne.
\nHer kan du høre melodien til ”Danskerne findes i mange modeller” skrevet af Ebbe Kløvedal Reich.
\n\u00A0
\nRefleksionsopgave
\nTænk positive tanker om nogle af de mennesker, du gerne vil have et bedre forhold til.
\nLæs mere om Rude Strand Højskole
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.25137,"Latitude":55.98061,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0jfdiw2z/spot-10-saksild-strand.jpg"}],"Description":"Her får du fortællingen om Saksild Strand fra forstanderen på Rude Strand Højskole, Carsten Holvad
\nSaksild Strand er et velbesøgt samlingssted for det meste af Østjylland, og langs Odderkysten er der natur- og badeoplevelser af enhver slags for både børn og voksne.
\nHer kan du høre melodien til ”Danskerne findes i mange modeller” skrevet af Ebbe Kløvedal Reich.
\n\u00A0
\nRefleksionsopgave
\nTænk positive tanker om nogle af de mennesker, du gerne vil have et bedre forhold til.
\nLæs mere om Rude Strand Højskole
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Saksild Strand, 8300 Odder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6151,"Name":"Højskoleruten – Økologiens Have (Spot 11)","Description":"Hør viceforstander på Odder Højskole, Emil Brøbech Jørgensen, fortælle om Økologiens Have.
\nSøren Winther Larsen (forstander på Odder Højskole) giver sit bud på Coronaens positive bagside - lyt med her, eller find teksten her.\u00A0
\nHer kan du også høre melodien til Halfdan Rasmussens sang ”Noget om helte”.\u00A0
\nØkologiens Have i Odder er Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave. I havens ca. 12 hektar dyrkes over to tusinde forskellige økologiske planter og sunde råvarer til stor glæde for biodiversiteten og de besøgende. \u00A0
\nRefleksionsspørgsmål:
\nHvilke positive elementer kan du tage med dig fra corona-pandemien?
\n\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.176,"Latitude":55.97792,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vqmk2q4g/spot-11-økologiens-have.jpg"}],"Description":"Hør viceforstander på Odder Højskole, Emil Brøbech Jørgensen, fortælle om Økologiens Have.
\nSøren Winther Larsen (forstander på Odder Højskole) giver sit bud på Coronaens positive bagside - lyt med her, eller find teksten her.\u00A0
\nHer kan du også høre melodien til Halfdan Rasmussens sang ”Noget om helte”.\u00A0
\nØkologiens Have i Odder er Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave. I havens ca. 12 hektar dyrkes over to tusinde forskellige økologiske planter og sunde råvarer til stor glæde for biodiversiteten og de besøgende. \u00A0
\nRefleksionsspørgsmål:
\nHvilke positive elementer kan du tage med dig fra corona-pandemien?
\n\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Rørthvej 132, 8300 Odder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6153,"Name":"Højskoleruten – Odder Højskole (spot 12)","Description":"Lyt til forstander Søren Winther Larsen fortælle om Odder Højskole.
\nOdder Højskole blev bygget i 1889 som en grundtvigsk folkehøjskole, hvis tanker om dannelse, oplysning og pædagogik i samspil med hænder, hoved og hjerte har fulgt højskolen gennem alle årene og stadig er relevant den dag i dag.
\nHer kan du lytte til Sebastians ”Vårvise” sunget af Sebastian og Sissel Kyrkjebø.
\n\u00A0
\nRefleksionsspørgsmål
\nHvad er et godt liv?
\n\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.16094,"Latitude":55.97454,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b3dhjpuj/spot-12-odder-højskole.jpg"}],"Description":"Lyt til forstander Søren Winther Larsen fortælle om Odder Højskole.
\nOdder Højskole blev bygget i 1889 som en grundtvigsk folkehøjskole, hvis tanker om dannelse, oplysning og pædagogik i samspil med hænder, hoved og hjerte har fulgt højskolen gennem alle årene og stadig er relevant den dag i dag.
\nHer kan du lytte til Sebastians ”Vårvise” sunget af Sebastian og Sissel Kyrkjebø.
\n\u00A0
\nRefleksionsspørgsmål
\nHvad er et godt liv?
\n\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Rørthvej 34 A, 8300 Odder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6160,"Name":"Spis True Skov","Description":"True Skov er gavmild med sine gaver
True Skov er en del af et nyt større naturområde vest for byen, der går helt op til Kasted Mose. Området er bynær skovrejsning og ca. 35 år gammelt. De sidste par år har Naturstyrelsen, der ejer den største del af True Skov, startet en proces sammen med Aarhus Kommune, som hedder True Skov for alle.
Lige nu møder man ikke ret mange mennesker, hvis man færdes i True Skov. Der er sågar rigtig mange, der slet ikke ved, at den findes.
\nTrue Skov området binder byen sammen med det åbne land, ligesom Riis Skov og Marselisborgskovene binder byen sammen med kysten. Den lille landsby True ligger nordøst for skoven og jernbanen afgrænser skoven mod vest.
\nI skoven finder du både forårets urter, æbler, mirabeller, nødder, kastanjer, slåen og mange af de andre råvarer som skovene hen over sæsonerne byder på.
\nNaturstyrelsen har sammen med Aarhus Kommune lavet en udviklingsplan for skoven. Læs mere her
\nPlanen beskriver de aktiviteter, som vil kunne udløse meget af det potentiale True Skov har. Der skal være bedre adgangsforhold, bedre skiltning, græsning, lysåbne arealer og flere arrangementer.
\nMed udgangspunkt de eksisterende beplantninger og deres potentiale, er der mange, der ønsker sig ruter, hvorfra man kan sanke. Det er derfor kommet med i udviklingsplanen som 3 ruter.
\nI den nordligste højspændingskorridor er der i brynene mange ægte kastanjer, som nu har nået en alder, hvor de bærer frugt. Det er hensigten at plante hasselbuske, valnød og andre nøddefrugter, så den nye cykelrute kan blive en rigtig Nøddevej, hvor man kan sanke og samle nødder hele vejen fra Ringvejen til Yderup.
\nPå tilsvarende måde foreslås Frugtstien, med æbler, pærer, blommer og andre kerne- og stenfrugter langs græsningsskovenes nordlige afgrænsning – hele vejen fra den østlige ende af Langdalen til græsningsskovens vestlige afgrænsning ved parkeringspladsen ved Selkærsvej. Ud over muligheden for at sanke frugt, vil frugttræernes blomstring, frugtsætning og høstfarver give markante årstidsvariationer og oplevelser.
\nBærsporet, løber som et tredje spiseligt tema langs vandrestien mellem lysningen ved Huleby i øst, forbi høhotellet og Møllebakken til udsigtsshelteret ved Arnhøj. Specielt i lysninger og ved faciliteter, hvor solen når skovbunden, kan der plantes solbær, skovjordbær, hindbær mm., mens der ved vådområderne kan plantes bærbuske og urter der trives i fugtig nærringsrig jord.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Du kan følge med i facebookgruppen om udvikling af True Skov for alle
","Longitude":10.074521,"Latitude":56.172298,"Contents":[{"CategoryId":6080,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/13tpw4qh/spis-true-skov1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/smgdgzl5/spis-true-skov2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p2fnnlxm/spis-true-skov3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cnad0jru/spis-true-skov4-lille.jpg"}],"Description":"True Skov er gavmild med sine gaver
True Skov er en del af et nyt større naturområde vest for byen, der går helt op til Kasted Mose. Området er bynær skovrejsning og ca. 35 år gammelt. De sidste par år har Naturstyrelsen, der ejer den største del af True Skov, startet en proces sammen med Aarhus Kommune, som hedder True Skov for alle.
Lige nu møder man ikke ret mange mennesker, hvis man færdes i True Skov. Der er sågar rigtig mange, der slet ikke ved, at den findes.
\nTrue Skov området binder byen sammen med det åbne land, ligesom Riis Skov og Marselisborgskovene binder byen sammen med kysten. Den lille landsby True ligger nordøst for skoven og jernbanen afgrænser skoven mod vest.
\nI skoven finder du både forårets urter, æbler, mirabeller, nødder, kastanjer, slåen og mange af de andre råvarer som skovene hen over sæsonerne byder på.
\nNaturstyrelsen har sammen med Aarhus Kommune lavet en udviklingsplan for skoven. Læs mere her
\nPlanen beskriver de aktiviteter, som vil kunne udløse meget af det potentiale True Skov har. Der skal være bedre adgangsforhold, bedre skiltning, græsning, lysåbne arealer og flere arrangementer.
\nMed udgangspunkt de eksisterende beplantninger og deres potentiale, er der mange, der ønsker sig ruter, hvorfra man kan sanke. Det er derfor kommet med i udviklingsplanen som 3 ruter.
\nI den nordligste højspændingskorridor er der i brynene mange ægte kastanjer, som nu har nået en alder, hvor de bærer frugt. Det er hensigten at plante hasselbuske, valnød og andre nøddefrugter, så den nye cykelrute kan blive en rigtig Nøddevej, hvor man kan sanke og samle nødder hele vejen fra Ringvejen til Yderup.
\nPå tilsvarende måde foreslås Frugtstien, med æbler, pærer, blommer og andre kerne- og stenfrugter langs græsningsskovenes nordlige afgrænsning – hele vejen fra den østlige ende af Langdalen til græsningsskovens vestlige afgrænsning ved parkeringspladsen ved Selkærsvej. Ud over muligheden for at sanke frugt, vil frugttræernes blomstring, frugtsætning og høstfarver give markante årstidsvariationer og oplevelser.
\nBærsporet, løber som et tredje spiseligt tema langs vandrestien mellem lysningen ved Huleby i øst, forbi høhotellet og Møllebakken til udsigtsshelteret ved Arnhøj. Specielt i lysninger og ved faciliteter, hvor solen når skovbunden, kan der plantes solbær, skovjordbær, hindbær mm., mens der ved vådområderne kan plantes bærbuske og urter der trives i fugtig nærringsrig jord.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Du kan følge med i facebookgruppen om udvikling af True Skov for alle
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"},{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"},{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":6163,"Name":"Lille frugtlund på Christiansbjerg","Description":"Frugttræer og bærbuske på Christiansbjerg
\nVejforeningen Vågøgade har taget initiativ til en lille frugtlund mellem Østerøgade og Reykjaviksgade.
\nI efteråret 2018 mødtes borgerne fra området og fik plantet frugttræer og bærbuske i det lille offentlige parkområde, der blandt andet bruges til fodbold.
\nDer er blevet plantet forskellige æblesorter, pærer, blommer, kirsebær, blåbær, brombær, ribs, solbær og stikkelsbærkiwi.
\nFrugttræer og bærbuske er plantet langs cykelstien, der forbinder Vågøgade og Heklagade.
\nVejforeningen har ansvaret for at passe og pleje den lille frugtlund, og alle er velkomne til plukke frugter og bær, når træer og buske begynder at sætte frugt.
\nHusk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Frugttræer og bærbuske på Christiansbjerg
\nVejforeningen Vågøgade har taget initiativ til en lille frugtlund mellem Østerøgade og Reykjaviksgade.
\nI efteråret 2018 mødtes borgerne fra området og fik plantet frugttræer og bærbuske i det lille offentlige parkområde, der blandt andet bruges til fodbold.
\nDer er blevet plantet forskellige æblesorter, pærer, blommer, kirsebær, blåbær, brombær, ribs, solbær og stikkelsbærkiwi.
\nFrugttræer og bærbuske er plantet langs cykelstien, der forbinder Vågøgade og Heklagade.
\nVejforeningen har ansvaret for at passe og pleje den lille frugtlund, og alle er velkomne til plukke frugter og bær, når træer og buske begynder at sætte frugt.
\nHusk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
En spiselig skov
\nRavnholt, Bryggervangen og Tiset Borgerforening har taget initiativ til at plante spiseligt i den nordlige del af Solbjerg Skov.
\nNaturstyrelsen ejer området, som borgerforeningen havde kig på, så de har derfor haft et tæt samarbejde omkring plantevalg og -planer.
\nI efteråret 2018 inviterede borgerforeningen og Naturstyrelsen til en fælles plantedag, så alle havde mulighed for at være med i processen.
\nLangs stierne mellem Battrupvej og Tisetvej er der plantet ægte kastanjer, hassel, valnødder og forskellige sorter af æbler, pærer og blommer.
\nSolbjerg Skov er offentlig, så alle er velkomne til at gå en tur, nyde naturen og plukke frugter og nødder, når træer og buske begynder at sætte frugt.
\nProjektet er finansieret i fællesskab af borgerforeningen, Naturstyrelsen og Aarhus Kommunes projekt Smag på Aarhus.
\nPlanteplan
\nPå kortet kan man se, hvad der er plantet hvor.
Stierne går gennem Solbjerg Skov, mellem Battrupvej og Tisetvej.
Download kortet i PDF-format til print
Alle er velkomne til at plukke og høste af planterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
En spiselig skov
\nRavnholt, Bryggervangen og Tiset Borgerforening har taget initiativ til at plante spiseligt i den nordlige del af Solbjerg Skov.
\nNaturstyrelsen ejer området, som borgerforeningen havde kig på, så de har derfor haft et tæt samarbejde omkring plantevalg og -planer.
\nI efteråret 2018 inviterede borgerforeningen og Naturstyrelsen til en fælles plantedag, så alle havde mulighed for at være med i processen.
\nLangs stierne mellem Battrupvej og Tisetvej er der plantet ægte kastanjer, hassel, valnødder og forskellige sorter af æbler, pærer og blommer.
\nSolbjerg Skov er offentlig, så alle er velkomne til at gå en tur, nyde naturen og plukke frugter og nødder, når træer og buske begynder at sætte frugt.
\nProjektet er finansieret i fællesskab af borgerforeningen, Naturstyrelsen og Aarhus Kommunes projekt Smag på Aarhus.
\nPlanteplan
\nPå kortet kan man se, hvad der er plantet hvor.
Stierne går gennem Solbjerg Skov, mellem Battrupvej og Tisetvej.
Download kortet i PDF-format til print
Alle er velkomne til at plukke og høste af planterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Frugttræer og bærbuske i Spørring
\nSpørring Borgerforening har taget initiativ til at gøre området kaldt Grønningen til et spiseligt område med frugttræer, bærbuske og krydderurter.
\nI området mellem Østervang og Mosegårdsparken i Spørring ligger et offentligt område, der ejes af Aarhus Kommune, men i det daglige vedligeholdes af Spørring Borgerforening. Borgerforeningen ønskede at udskifte tjørn og roser med frugttræer, bærbuske og krydderurter.
\nBorgerforeningen har fået økonomisk støtte til planter, jordforbedring og en entreprenør til at gøre det første arbejde med at fjerne rødder, men ellers har borgerne taget spaden i egen hånd og brugt efteråret 2018 på at plante frugttræer og bærbuske.
\nNår træer og buske får ordentlig fat og begynder at sætte frugt, kan man derfor glæder sig til at smage forskellige sorter af pærer, æbler, blommer, solbær, ribs, hindbær og stikkelsbær.
\nAlle er naturligvis velkomne til at lægge vejen forbi og smage på frugter, bær og urter.\u00A0Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Frugttræer og bærbuske i Spørring
\nSpørring Borgerforening har taget initiativ til at gøre området kaldt Grønningen til et spiseligt område med frugttræer, bærbuske og krydderurter.
\nI området mellem Østervang og Mosegårdsparken i Spørring ligger et offentligt område, der ejes af Aarhus Kommune, men i det daglige vedligeholdes af Spørring Borgerforening. Borgerforeningen ønskede at udskifte tjørn og roser med frugttræer, bærbuske og krydderurter.
\nBorgerforeningen har fået økonomisk støtte til planter, jordforbedring og en entreprenør til at gøre det første arbejde med at fjerne rødder, men ellers har borgerne taget spaden i egen hånd og brugt efteråret 2018 på at plante frugttræer og bærbuske.
\nNår træer og buske får ordentlig fat og begynder at sætte frugt, kan man derfor glæder sig til at smage forskellige sorter af pærer, æbler, blommer, solbær, ribs, hindbær og stikkelsbær.
\nAlle er naturligvis velkomne til at lægge vejen forbi og smage på frugter, bær og urter.\u00A0Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I denne podcast forsøger vi at indfange og sætte ord på stemningen af Aarhus’ gader og stræder, og tager dig med på opdagelse i vores søgen efter kunst og kultur i smilets by. Vi undersøger hvordan kulturelle rum i byen bliver skabt og hvordan disse rum påvirker fællesskaber, mennesker, kunst og kultur.\u00A0
\nKulturklubben består af fire kunsthistoriestuderende på Aarhus universitet og i denne podcast snakker vi om den ærke-aarhusianske og ikoniske bar Under Masken, kunstneren Hans Krull og den nu afdøde digter Yahya Hassan.
\nHvis du er interesseret i at høre mere om hvordan de tre hænger sammen, så lyt med her og find ud af det.\u00A0
\nLyt til podcasten mens du går rundt i byen, hør den hjemme i din sofa eller på vej til arbejde - uanset vil du nok finde ud af at kunsten og kulturen er overalt omkring dig, meget mere end du måske går og tror.
\nPodcasten er lavet og produceret af Kadja Hansen, Nina Vibeke Selmer Eskesen, Siri Lilkær Wacker og Isabel Anil Shergill i samarbejde med Byliv & Bymiljø, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
\nFotos: Billederne er taget fra Hans Krulls værksted
\nUddrag fra Yahya Hassans digtoplæsning stammer fra en performance video fra Gyldendal
","Longitude":10.210102200508116,"Latitude":56.15768362849856,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t0mg5owt/1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kddnphsy/2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ia5fxqbf/3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o1dj34xl/4.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/23dmapsf/5.jpg"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nzaedord/endelige-podcast.mp3"}],"Description":"I denne podcast forsøger vi at indfange og sætte ord på stemningen af Aarhus’ gader og stræder, og tager dig med på opdagelse i vores søgen efter kunst og kultur i smilets by. Vi undersøger hvordan kulturelle rum i byen bliver skabt og hvordan disse rum påvirker fællesskaber, mennesker, kunst og kultur.\u00A0
\nKulturklubben består af fire kunsthistoriestuderende på Aarhus universitet og i denne podcast snakker vi om den ærke-aarhusianske og ikoniske bar Under Masken, kunstneren Hans Krull og den nu afdøde digter Yahya Hassan.
\nHvis du er interesseret i at høre mere om hvordan de tre hænger sammen, så lyt med her og find ud af det.\u00A0
\nLyt til podcasten mens du går rundt i byen, hør den hjemme i din sofa eller på vej til arbejde - uanset vil du nok finde ud af at kunsten og kulturen er overalt omkring dig, meget mere end du måske går og tror.
\nPodcasten er lavet og produceret af Kadja Hansen, Nina Vibeke Selmer Eskesen, Siri Lilkær Wacker og Isabel Anil Shergill i samarbejde med Byliv & Bymiljø, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
\nFotos: Billederne er taget fra Hans Krulls værksted
\nUddrag fra Yahya Hassans digtoplæsning stammer fra en performance video fra Gyldendal
"}],"Contact":{"Address":"Under Masken, Bispegade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6179,"Name":"Frugttræer i Mårslet Bypark","Description":"I efteråret 2018 er der nu plantet frugttræer på strækning langs stien i den nordlige del af parken.
\nTag æblekurven under armen eller vær nysgerrig på misplens frugter i november. Der er flere spændende træer mellem de nyplantede frugttræer i parken.
\n5 hasselbuske, 3 æbletræer, 3 blommer, en mispel og en morbær er det blevet til.
\nOg hvad kan man så fx anvende en mispel til?
Frugten er først spiselig i november, når den begynder at blive lidt blød og dufte sødt. Den minder om forvoksede tjørnebær og kan anvendes fx til syltetøj og gele. Se opskrift på mispelgele her
Alle er naturligvis velkomne til at lægge vejen forbi og smage på frugter, bær og urter.\u00A0Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I efteråret 2018 er der nu plantet frugttræer på strækning langs stien i den nordlige del af parken.
\nTag æblekurven under armen eller vær nysgerrig på misplens frugter i november. Der er flere spændende træer mellem de nyplantede frugttræer i parken.
\n5 hasselbuske, 3 æbletræer, 3 blommer, en mispel og en morbær er det blevet til.
\nOg hvad kan man så fx anvende en mispel til?
Frugten er først spiselig i november, når den begynder at blive lidt blød og dufte sødt. Den minder om forvoksede tjørnebær og kan anvendes fx til syltetøj og gele. Se opskrift på mispelgele her
Alle er naturligvis velkomne til at lægge vejen forbi og smage på frugter, bær og urter.\u00A0Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Bær og frugt i massevis - husk at gemme nogen til de næste
\nI efteråret 2018 har vi plantet godt med bærbuske, hassel og lidt frugt. Smut forbi og nyd sæsonens råvarer, når du alligevel er ude at cykle.
\nLangs tennisbanerne i Mårslet, hvor der er plads med sol og aktivitet, er beplantningen blevet spiselig. Vi plejer at plante bøgehæk, bærmispel eller snebær, men i stedet er det blevet til ribs, solstik, solbær, hassel, hyld og 6 frugttræer.
\nEfter et par år, når planterne er blevet store nok, kan du fx høste til denne hasselnøddesirup eller plukke ribs til en dejlig ribsgele til julebordet. Se opskriften her.
\nAlle er naturligvis velkomne til at lægge vejen forbi og smage på frugter, bær og urter. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Bær og frugt i massevis - husk at gemme nogen til de næste
\nI efteråret 2018 har vi plantet godt med bærbuske, hassel og lidt frugt. Smut forbi og nyd sæsonens råvarer, når du alligevel er ude at cykle.
\nLangs tennisbanerne i Mårslet, hvor der er plads med sol og aktivitet, er beplantningen blevet spiselig. Vi plejer at plante bøgehæk, bærmispel eller snebær, men i stedet er det blevet til ribs, solstik, solbær, hassel, hyld og 6 frugttræer.
\nEfter et par år, når planterne er blevet store nok, kan du fx høste til denne hasselnøddesirup eller plukke ribs til en dejlig ribsgele til julebordet. Se opskriften her.
\nAlle er naturligvis velkomne til at lægge vejen forbi og smage på frugter, bær og urter. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Harlev Framlev Grundejerforeningen har taget initiativet og inviteret hele byen til at være med til at skabe en frugtlund i lokalområdet.
\nBestyrelsen i grundejerforeningen kontaktede i efteråret 2017 Aarhus Kommune, fordi de ønskede at omdanne et areal med fælledgræs til en æblelund. Området ligger mellem Stillingvej, Tåstrupvej og Gammel Stillingvej og er udpeget som perspektivareal til byudvikling efter 2021, men da der på nuværende tidspunkt ikke er planer for området gik processen med æblelunden i gang.
\nProjektet skiftede karakter fra det oprindelige ønske om æbletræer til en lille frugtlund, med flere forskellige sorter af æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer. Frugttræerne er plantet i tre ovaler med stikkelsbær-, solbær- og ribsbuskene i midten af den største.
\nGrundejerforeningen inviterede til en fælles plantedag i november 2017, hvor byens beboere plantede frugttræer sammen med kommunens egne gartnere. Flere dagplejere lagde også vejen forbi, så de helt små børn var med til at plante frugttræer, mens 4.a fra Næshøjskolen (2017/2018) sørgede for at frugtbuskene kom i jorden.
Driften af området er delt mellem kommune og grundejerforening.
Når træer og buske har fået ordenlig fat og giver frugt, er alle naturligvis velkomne til at plukke og nyde smagen.\u00A0Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Harlev Framlev Grundejerforeningen har taget initiativet og inviteret hele byen til at være med til at skabe en frugtlund i lokalområdet.
\nBestyrelsen i grundejerforeningen kontaktede i efteråret 2017 Aarhus Kommune, fordi de ønskede at omdanne et areal med fælledgræs til en æblelund. Området ligger mellem Stillingvej, Tåstrupvej og Gammel Stillingvej og er udpeget som perspektivareal til byudvikling efter 2021, men da der på nuværende tidspunkt ikke er planer for området gik processen med æblelunden i gang.
\nProjektet skiftede karakter fra det oprindelige ønske om æbletræer til en lille frugtlund, med flere forskellige sorter af æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer. Frugttræerne er plantet i tre ovaler med stikkelsbær-, solbær- og ribsbuskene i midten af den største.
\nGrundejerforeningen inviterede til en fælles plantedag i november 2017, hvor byens beboere plantede frugttræer sammen med kommunens egne gartnere. Flere dagplejere lagde også vejen forbi, så de helt små børn var med til at plante frugttræer, mens 4.a fra Næshøjskolen (2017/2018) sørgede for at frugtbuskene kom i jorden.
Driften af området er delt mellem kommune og grundejerforening.
Når træer og buske har fået ordenlig fat og giver frugt, er alle naturligvis velkomne til at plukke og nyde smagen.\u00A0Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Kunstner Pernille Rosenfelt er journaliststuderende og brænder for at formidle historie på en anderledes måde.
\nHun har et ønske om at give gående og besøgende i Risskov en historisk oplevelse, som både voksne og børn kan få gode snakke ud af på deres udflugt i området.
\nFra iskiosken starter historien og du bliver taget 15.000 år tilbage i tiden, da isen begyndte at trække sig tilbage.
Kunstværket er malet som en tidslinje på asfalten, hvor hver sjette
centimeter markerer et år i Danmarkshistorien.
Efter 1 kilometer vil du være tilbage i nutiden.
\n
Kunstner: Pernille Rosenfeldt, 2021
Foto: Ragnhild Aleksandra Dam
","Longitude":10.230345,"Latitude":56.176559,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d3vitgdk/176345114_1554728174918811_8707469649856540292_n.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dsmd1meg/176398380_1554727771585518_3241185063204521351_n.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/clqbm13j/176382247_1554727681585527_486169676225863419_n.jpg"}],"Description":"Kunstner Pernille Rosenfelt er journaliststuderende og brænder for at formidle historie på en anderledes måde.
\nHun har et ønske om at give gående og besøgende i Risskov en historisk oplevelse, som både voksne og børn kan få gode snakke ud af på deres udflugt i området.
\nFra iskiosken starter historien og du bliver taget 15.000 år tilbage i tiden, da isen begyndte at trække sig tilbage.
Kunstværket er malet som en tidslinje på asfalten, hvor hver sjette
centimeter markerer et år i Danmarkshistorien.
Efter 1 kilometer vil du være tilbage i nutiden.
\n
Kunstner: Pernille Rosenfeldt, 2021
Foto: Ragnhild Aleksandra Dam
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6208,"Name":"Ukendt kunst (Kalkværksvej)","Description":"Gå på opdagelse omkring Kalkværksvej, her gemmer der sig en masse fine kunstværker - nogle desværre ukendt.\u00A0
\nFoto: Maria Visser Maltesen
","Longitude":10.211673974990845,"Latitude":56.148860546535666,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/enkbflh1/20210520_113352.jpg"}],"Description":"Gå på opdagelse omkring Kalkværksvej, her gemmer der sig en masse fine kunstværker - nogle desværre ukendt.\u00A0
\nFoto: Maria Visser Maltesen
"}],"Contact":{"Address":"Kalkværksvej, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6211,"Name":"Bogdan Scutaru (Aarhus Beach Volley Klub)","Description":"Bogdan Scutaru har malet dette gigantiske værk, der danner rammen om Aarhus Beach Volley klubs omgivelser. Værket er 50 meter langt og 4,5 meter højt.\u00A0
\nBogdan har base i Horsens og han laver alt fra store vægmalerier, street art og graffiti til det mere fine og detaljerede udtryk på hans lærreder og tegninger. Han laver alt fra fantasy til realisme og har et nærmest fotorealistisk talent. Bogdan er kendt for at lave utrolig detaljerede skitser, som han skalerer op til store værker, der males med samme sans for detaljen. På mange af Bogdans vægmalerier portrætterer han en kvinde eller pige, som proportionelt er utrolig realistiske, dog i farver, der giver motivet en mere drømmende karakter.
\nDu kan se endnu et af hans værker, når du kører ned til Marselis Havn.\u00A0
\nInteresseret i mere, klik her
\nFoto: Maria Visser Maltesen
","Longitude":10.183143,"Latitude":56.182472,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qj2pquy5/f59dab72-2dea-4dbb-a24e-2841d0057530_31_90_0_0_6192_4128_1440_960_fed48093-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v5apijtk/fef62874-5068-4b35-8631-0a36d290e8bd_30_90_0_0_6192_4128_1440_960_fc9801a1.jpg"}],"Description":"Bogdan Scutaru har malet dette gigantiske værk, der danner rammen om Aarhus Beach Volley klubs omgivelser. Værket er 50 meter langt og 4,5 meter højt.\u00A0
\nBogdan har base i Horsens og han laver alt fra store vægmalerier, street art og graffiti til det mere fine og detaljerede udtryk på hans lærreder og tegninger. Han laver alt fra fantasy til realisme og har et nærmest fotorealistisk talent. Bogdan er kendt for at lave utrolig detaljerede skitser, som han skalerer op til store værker, der males med samme sans for detaljen. På mange af Bogdans vægmalerier portrætterer han en kvinde eller pige, som proportionelt er utrolig realistiske, dog i farver, der giver motivet en mere drømmende karakter.
\nDu kan se endnu et af hans værker, når du kører ned til Marselis Havn.\u00A0
\nInteresseret i mere, klik her
\nFoto: Maria Visser Maltesen
"}],"Contact":{"Address":"Vesterengvej 26 a, 8000 Aarhus ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6213,"Name":"Peter Birk (Filmbyen)","Description":"Vægmaleriet er af Peter Birk. Motivet, fiskekuttere, ligger sig mest op af perioden af Peter Birks karriere hvor han udforskede temaet forfald.
\nPeter Birks er en af de mest repræsenteret street art-kunstnere i Aarhus. Hans karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særlig kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed og yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
\nFoto: Maria Visser Maltesen
","Longitude":10.213240385055542,"Latitude":56.15153188643788,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lvigda2n/20210520_114021.jpg"}],"Description":"Vægmaleriet er af Peter Birk. Motivet, fiskekuttere, ligger sig mest op af perioden af Peter Birks karriere hvor han udforskede temaet forfald.
\nPeter Birks er en af de mest repræsenteret street art-kunstnere i Aarhus. Hans karriere har rødder i hans teenageår, hvor han ofte malede graffiti i de pulserende gadebilleder. I løbet af disse år begyndte kunsten at fylde mere og mere, og ønsket om at leve af at udtrykke sig kreativt voksede. Passionen for kunst og hans store talent har betydet, at han i dag er en af Danmarks førende street art-kunstnere. Han er særlig kendt for sin evne til at arbejde med motiver med stor nysgerrighed og yderst kreativ tilgang til farver og materialer, hvilket skaber en helt særlig stemning i værkerne.
\nFoto: Maria Visser Maltesen
"}],"Contact":{"Address":"Kalkværksvej, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6244,"Name":"Sred_one på Eskelunden","Description":"Sven er Sred_one og har malet i 20 år.
\nI sine værker prøver han at illustrere en joke, en ide, et tema eller noget poesi. Han elsker at male, og prøver hele tiden at finde på bedre ideer og lave noget, der er så æstetisk og smukt som så muligt.
\nMen ideen er det vigtigste!
\nI forbindelse med indvielsen af Eskelunden i maj 2021 gik Sred_one sammen med Affald Varme Aarhus og lavede et værk med fokus på genanvendelighed, bæredygtighed og klima. Hele muren omkring Genbrugsstationen er udsmykket og fortæller historien om hvad der sker på en Genbrugsstationen.\u00A0
","Longitude":10.164027214050293,"Latitude":56.14103071793266,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dbviovqd/sred-1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4ehnfyji/sred-2-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gjdb1oxg/sred-3-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/00ykqqxv/sred-4-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/c2cnmsyj/sred-5-lille.jpg"}],"Description":"Sven er Sred_one og har malet i 20 år.
\nI sine værker prøver han at illustrere en joke, en ide, et tema eller noget poesi. Han elsker at male, og prøver hele tiden at finde på bedre ideer og lave noget, der er så æstetisk og smukt som så muligt.
\nMen ideen er det vigtigste!
\nI forbindelse med indvielsen af Eskelunden i maj 2021 gik Sred_one sammen med Affald Varme Aarhus og lavede et værk med fokus på genanvendelighed, bæredygtighed og klima. Hele muren omkring Genbrugsstationen er udsmykket og fortæller historien om hvad der sker på en Genbrugsstationen.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Eskelundvej, 8260 Viby j. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6381,"Name":"Forvandling af busskure - kunstværk af Ekaterina Polikova","Description":"Ekaterina Løwe Poliakova er kunstneren bag forvandlingen og beskriver værket således:\u00A0
\nFor lidt siden havde jeg fornøjelsen af at give busskurene her en make-over. Tanken var, at de skulle være indbydende og give en positiv ankomst og afgang til de rejsende. Normalt bruger jeg ikke så mange farver i mit arbejde, men her gav det virkelig mening at lege med panelerne og strukturen i skurene. Og så er det også tænkt som en lille hyldest til den ikoniske Palads-biograf (dertil en lille opfordring til at Pas på Palads)\u00A0med sin farverige facade, som lyser selv den mest grå dag op.
\nFoto: Ekaterina Løwe Poliakova
","Longitude":10.198745727539062,"Latitude":56.15181275478843,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ueudi02e/bus-efter-1-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1xlnzcxu/bus-efter-3-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2j2nzth3/bus-efter-4-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kpifawyu/bus-efter-7-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iibor5cf/busskur-før-2-roteret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/j3aggks1/busskur-før-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xxgb421n/198773421_1592404011151227_4918525890476307963_n.jpg"}],"Description":"Ekaterina Løwe Poliakova er kunstneren bag forvandlingen og beskriver værket således:\u00A0
\nFor lidt siden havde jeg fornøjelsen af at give busskurene her en make-over. Tanken var, at de skulle være indbydende og give en positiv ankomst og afgang til de rejsende. Normalt bruger jeg ikke så mange farver i mit arbejde, men her gav det virkelig mening at lege med panelerne og strukturen i skurene. Og så er det også tænkt som en lille hyldest til den ikoniske Palads-biograf (dertil en lille opfordring til at Pas på Palads)\u00A0med sin farverige facade, som lyser selv den mest grå dag op.
\nFoto: Ekaterina Løwe Poliakova
"}],"Contact":{"Address":"Valdemarsgade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6391,"Name":"Kunst af Viviana Rubiano (Steen Billes Torv)","Description":"Viviana Rubiano er lige flyttet til Aarhus fra Sydamerika. Hun er grafisk designer - og en dag ringede hun til Aarhus Kommune - hun ville hun bare i gang med at bringe farver til Steen Billes Torv. Det blev til væggen bag skaterparken.\u00A0
\nIdéen til værket er Aros' regnbuen, skoven og havet - Aarhus er hendes inspiration.\u00A0
\nFoto: Viviana Rubiano
\nlæs mere her
","Longitude":10.214377641677855,"Latitude":56.17333192014234,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gjvb5f0s/1_st-billestorv.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m0njei3o/3_st-billes-torv.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aykjac0k/8_st-billes-torv.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nvjmuutx/9_st-billestorv.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e0np5rsb/10-stbilles-torv.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nxmp3bol/11-st-billes-torv.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sifahme0/13-stbilles-torv.jpg"}],"Description":"Viviana Rubiano er lige flyttet til Aarhus fra Sydamerika. Hun er grafisk designer - og en dag ringede hun til Aarhus Kommune - hun ville hun bare i gang med at bringe farver til Steen Billes Torv. Det blev til væggen bag skaterparken.\u00A0
\nIdéen til værket er Aros' regnbuen, skoven og havet - Aarhus er hendes inspiration.\u00A0
\nFoto: Viviana Rubiano
\nlæs mere her
"}],"Contact":{"Address":"Steen Billes Torv, 8200 Aarhus N. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6397,"Name":"Bær på Stadion P-plads","Description":"Husk at vaske inden du smager!
\nI 2016 blev P-pladsen foran Stadion renoveret. Der er plantet masser af forskellige bærbuske i de nye og større plantehuller. Læg vejen forbi i sommermånederne og smag.
\nI de nye og større plantehuller, hvor de store træer har god plads til rødderne, plejer man at plante bøgehæk eller -pur for at holde ukrudt og affald væk. På parkeringspladsen foran Stadion har vi prøvet noget nyt. Der er plantet solbær, aronia, honningbær, ribs og stikkelsbær.
\nPrøv fx med aroniabær i disse pandekager. Se opskrift på aroniapandekager her.
\nHvor finder jeg hvad?
På pladsen står et meget overskueligt skilt, der viser dig, hvad der er plantet i hvilke plantehuller.
Husk at plukke med omtanke, så du også efterlader bær til de næste, der kommer for at smage.
\nHvad med forurening fra luften på parkeringspladsen?
Du kan sagtens spise bærrene fra pladsen. Du skal bruge din sunde fornuft og vaske bærrene inden du spiser dem. Det er ligesom med grøntsager og frugt, du køber i butikker.
Luftforurening er overalt i byer, men det trænger ikke ind i frugter og grønt. Du kan derfor vaske dine frugter og grøntsager rene. Du skal dog være opmærksom på, at bladgrønt og bær, der har store eller ru overflader, kan være svære at vaske helt rene. Det gælder eksempelvis hindbær, jordbær, grønkål, spinat, salat og urter, både de vilde urter og de dyrkede.
\nDu kan læse mere om forurening i byen og hvad du skal være opmærksom på her.
\nHusk at vaske inden du smager!
\nI 2016 blev P-pladsen foran Stadion renoveret. Der er plantet masser af forskellige bærbuske i de nye og større plantehuller. Læg vejen forbi i sommermånederne og smag.
\nI de nye og større plantehuller, hvor de store træer har god plads til rødderne, plejer man at plante bøgehæk eller -pur for at holde ukrudt og affald væk. På parkeringspladsen foran Stadion har vi prøvet noget nyt. Der er plantet solbær, aronia, honningbær, ribs og stikkelsbær.
\nPrøv fx med aroniabær i disse pandekager. Se opskrift på aroniapandekager her.
\nHvor finder jeg hvad?
På pladsen står et meget overskueligt skilt, der viser dig, hvad der er plantet i hvilke plantehuller.
Husk at plukke med omtanke, så du også efterlader bær til de næste, der kommer for at smage.
\nHvad med forurening fra luften på parkeringspladsen?
Du kan sagtens spise bærrene fra pladsen. Du skal bruge din sunde fornuft og vaske bærrene inden du spiser dem. Det er ligesom med grøntsager og frugt, du køber i butikker.
Luftforurening er overalt i byer, men det trænger ikke ind i frugter og grønt. Du kan derfor vaske dine frugter og grøntsager rene. Du skal dog være opmærksom på, at bladgrønt og bær, der har store eller ru overflader, kan være svære at vaske helt rene. Det gælder eksempelvis hindbær, jordbær, grønkål, spinat, salat og urter, både de vilde urter og de dyrkede.
\nDu kan læse mere om forurening i byen og hvad du skal være opmærksom på her.
\nÅbo Skov danner et nyt naturområde omkring Aarhus Å og fungerer som beskyttelse over et vigtigt grundvandsområde. Der er både nyplantede områder og gamle dele i skoven, alt tilgængeligt med gode stier. I de nye dele af skoven er der bær og frugttræer.
\nDen nyanlagte Åbo Skov vest for Aarhus dækker et areal på cirka 80 hektar skov og rummer seks søer, et vandløb og 5,5 kilometer skovstier.
\nSkoven er plantet med blandet løvfældende træer og buske med grupper af fyr og lærk. En mindre del er den gamle skov ‘Carl Holms Skov’, der er cirka 6,5 hektar og ligger ud til Østjyske Motorvej.
\nEt nyt naturområde er skabt, og samtidig beskyttes et vigtigt grundvandsområde, der forsyner otte procent af aarhusianerne med drikkevand.
\nDer er imidlertid også tænkt på smagsoplevelserne, for i den sydlige del af den nye skov (markeret med hvidt), kan du finde en fin æblelund, solbær, hindbær og kirsebær.
\nBrug fx solbærene i en dejlig pannacotta sommerdessert. Se opskrift på pannacotta her.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Åbo Skov danner et nyt naturområde omkring Aarhus Å og fungerer som beskyttelse over et vigtigt grundvandsområde. Der er både nyplantede områder og gamle dele i skoven, alt tilgængeligt med gode stier. I de nye dele af skoven er der bær og frugttræer.
\nDen nyanlagte Åbo Skov vest for Aarhus dækker et areal på cirka 80 hektar skov og rummer seks søer, et vandløb og 5,5 kilometer skovstier.
\nSkoven er plantet med blandet løvfældende træer og buske med grupper af fyr og lærk. En mindre del er den gamle skov ‘Carl Holms Skov’, der er cirka 6,5 hektar og ligger ud til Østjyske Motorvej.
\nEt nyt naturområde er skabt, og samtidig beskyttes et vigtigt grundvandsområde, der forsyner otte procent af aarhusianerne med drikkevand.
\nDer er imidlertid også tænkt på smagsoplevelserne, for i den sydlige del af den nye skov (markeret med hvidt), kan du finde en fin æblelund, solbær, hindbær og kirsebær.
\nBrug fx solbærene i en dejlig pannacotta sommerdessert. Se opskrift på pannacotta her.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Du kan finde mirabeller, blommer og andre fine sager i området omkring Østerby Mose.
\nDet hemmelige udflugtssted, hvor du kan fiske fra søens bred. Hvor brede stier gør området tilgængeligt for alle, og hvor fuglene flokkes om søen.
Østerby Skovs unge skov omkranser Østerby Mose.
I efteråret 2017 startede beplantningen af hyld, hassel, mirabeller og sølvrøn i det indhegnede område. På bakken vil du kunne finde fuglekirsebær og på græsset ved mosen er der også i 2017 blev sat havtorn, blommer og ni æbletræer af sorterne Fillipa, Belle de Boskoop og Ingrid Marie.
\nTag fx fiskestangen med og lad roen sænke sig, mens aftensmaden måske landes. I bålhytten kan du nyde udsigten til søen, mens duften af snobrød eller friskfanget fisk breder sig.
\nLidt godt til ganen
Her på siden kan du finde opskrifter med de råvarer, du finder ude i naturen. Du kan fx prøve:
havtorn-brownie (bær er modne i september / oktober)
mirabellemarmelade (bær er modne i august / september)
syltede fuglekirsebær (de tidligste modne sorter kan plukkes allerede sidst i juni, mens de sene sorter først modner i august)
Alle er velkomne til at plukke og høste af planterne, men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Du kan finde mirabeller, blommer og andre fine sager i området omkring Østerby Mose.
\nDet hemmelige udflugtssted, hvor du kan fiske fra søens bred. Hvor brede stier gør området tilgængeligt for alle, og hvor fuglene flokkes om søen.
Østerby Skovs unge skov omkranser Østerby Mose.
I efteråret 2017 startede beplantningen af hyld, hassel, mirabeller og sølvrøn i det indhegnede område. På bakken vil du kunne finde fuglekirsebær og på græsset ved mosen er der også i 2017 blev sat havtorn, blommer og ni æbletræer af sorterne Fillipa, Belle de Boskoop og Ingrid Marie.
\nTag fx fiskestangen med og lad roen sænke sig, mens aftensmaden måske landes. I bålhytten kan du nyde udsigten til søen, mens duften af snobrød eller friskfanget fisk breder sig.
\nLidt godt til ganen
Her på siden kan du finde opskrifter med de råvarer, du finder ude i naturen. Du kan fx prøve:
havtorn-brownie (bær er modne i september / oktober)
mirabellemarmelade (bær er modne i august / september)
syltede fuglekirsebær (de tidligste modne sorter kan plukkes allerede sidst i juni, mens de sene sorter først modner i august)
Alle er velkomne til at plukke og høste af planterne, men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Åkrogens indbydende sandstrand ligger tæt på byen. Fra stranden kan du lade blikket fortabe sig ud over bugten mod Djursland og den endnu fjernere horisont.
\nTag en dukkert fra badebroen, byg et sandslot eller find fine muslingeskaller.
\nNår dagen går på hæld, breder der sig en duft af grillmad fra plænernes små lommer. Prøv at grille nogle af strandens urter også. Ved Åkrogen kan du finde strandarve, strandmelde, strandvejbred og strandsennep.
Om sommeren og hen over efteråret kan du plukke æbler, brombær, hyben og hyld.
Hvis du mangler inspiration til, hvordan du bruger urterne i madlavningen, kan du finde opskrifter og inspiration her.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Åkrogens indbydende sandstrand ligger tæt på byen. Fra stranden kan du lade blikket fortabe sig ud over bugten mod Djursland og den endnu fjernere horisont.
\nTag en dukkert fra badebroen, byg et sandslot eller find fine muslingeskaller.
\nNår dagen går på hæld, breder der sig en duft af grillmad fra plænernes små lommer. Prøv at grille nogle af strandens urter også. Ved Åkrogen kan du finde strandarve, strandmelde, strandvejbred og strandsennep.
Om sommeren og hen over efteråret kan du plukke æbler, brombær, hyben og hyld.
Hvis du mangler inspiration til, hvordan du bruger urterne i madlavningen, kan du finde opskrifter og inspiration her.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Siden 2015 har det lille areal i Vennelystparken været en del af kommunens bynaturprojekt. Formålet med projektet er at skabe mere biodiversitet i byen, og derfor er området sået til med en engblanding af græsser, blomster og vilde urter.
\nHvis du mangler inspiration til, hvordan du bruger urterne i madlavningen, kan du finde opskrifter og inspiration her.
\nTakket være den vilde naturpleje, hvor frivillige slår området med le, kan aarhusianerne høste ramsløg, vandmynte, mælkebøtter og skvalderkål i Vennelystparkens “Vild med Vilje-område”. Engarealet bliver også flittigt brugt af naboerne; Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, og det er et af de steder i byen, hvor der fundet flest arter.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Siden 2015 har det lille areal i Vennelystparken været en del af kommunens bynaturprojekt. Formålet med projektet er at skabe mere biodiversitet i byen, og derfor er området sået til med en engblanding af græsser, blomster og vilde urter.
\nHvis du mangler inspiration til, hvordan du bruger urterne i madlavningen, kan du finde opskrifter og inspiration her.
\nTakket være den vilde naturpleje, hvor frivillige slår området med le, kan aarhusianerne høste ramsløg, vandmynte, mælkebøtter og skvalderkål i Vennelystparkens “Vild med Vilje-område”. Engarealet bliver også flittigt brugt af naboerne; Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, og det er et af de steder i byen, hvor der fundet flest arter.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Aarhus Kommune lagde i 2016 sidste hånd på klimatilpasningen af Lystrup, nærmere bestemt reguleringen af den nederste del af Gl. Ellebæk. Vandløbet ender her i en lille sø og et større bygværk, der er designet, så det kan bruges som rekreativt bænkanlæg i et lille grønt område.
\nDer mangler kun den endelige færdiggørelse af markarealerne og dette arbejde blev udført i foråret 2017.
Der var tidligere et læhegn mellem bækken og markerne. Dette læhegn var rimeligt vildtvoksende og blev fjernet i forbindelse med anlægsarbejderne.
Nu er der plantet kirsebær, valnød, æble, ægte kastajne og hassel.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Aarhus Kommune lagde i 2016 sidste hånd på klimatilpasningen af Lystrup, nærmere bestemt reguleringen af den nederste del af Gl. Ellebæk. Vandløbet ender her i en lille sø og et større bygværk, der er designet, så det kan bruges som rekreativt bænkanlæg i et lille grønt område.
\nDer mangler kun den endelige færdiggørelse af markarealerne og dette arbejde blev udført i foråret 2017.
Der var tidligere et læhegn mellem bækken og markerne. Dette læhegn var rimeligt vildtvoksende og blev fjernet i forbindelse med anlægsarbejderne.
Nu er der plantet kirsebær, valnød, æble, ægte kastajne og hassel.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbletræer i græsplænerne.
14 æbletræer og tre blommetræer kom i jorden i efteråret 2017, og de skal de kommende år vokse sig store på græsplænerne mellem husene i Alboas afdeling Bavnebakken i Hasselager.
Det er afdelingsbestyrelsen, der har taget initiativ til den nye frugtlund, der skal supplere de frugtbuske og gamle træer, der allerede er i deres grønne områder.
\nDe håber, at træerne med tiden også bliver til glæde for de børneinstitutioner, der er i området.
\nBestyrelsen har valgt, at der er flest af sorten Ananas, som er et dejligt spiseæble tidligt i æblesæsonen. Men også den lidt besværlige men meget smagfulde blomme grøn Reine Claude.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbletræer i græsplænerne.
14 æbletræer og tre blommetræer kom i jorden i efteråret 2017, og de skal de kommende år vokse sig store på græsplænerne mellem husene i Alboas afdeling Bavnebakken i Hasselager.
Det er afdelingsbestyrelsen, der har taget initiativ til den nye frugtlund, der skal supplere de frugtbuske og gamle træer, der allerede er i deres grønne områder.
\nDe håber, at træerne med tiden også bliver til glæde for de børneinstitutioner, der er i området.
\nBestyrelsen har valgt, at der er flest af sorten Ananas, som er et dejligt spiseæble tidligt i æblesæsonen. Men også den lidt besværlige men meget smagfulde blomme grøn Reine Claude.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Fælles frugthave i grundejerforening.
På fællesarealet ved Bedervej 52 blev der i efteråret 2017 plantet 2 æbletræer, 2 pæretræer, 2 moreltræer samt blåbær og stikkelsbærbuske.
Grundejerforeningens bestyrelse har nedsat et udvalg blandt beboerne på Bedervej 10-86, der har stået for at plante, og de skal fremover passe frugthaven, der har fået navnet Lunden.
\nFrugtlunden styrker nabofælleskabet, og foreningen viser gerne Lunden frem til inspiration for andre, der kunne få lyst til at plante frugttræer i deres lokalområder.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Fælles frugthave i grundejerforening.
På fællesarealet ved Bedervej 52 blev der i efteråret 2017 plantet 2 æbletræer, 2 pæretræer, 2 moreltræer samt blåbær og stikkelsbærbuske.
Grundejerforeningens bestyrelse har nedsat et udvalg blandt beboerne på Bedervej 10-86, der har stået for at plante, og de skal fremover passe frugthaven, der har fået navnet Lunden.
\nFrugtlunden styrker nabofælleskabet, og foreningen viser gerne Lunden frem til inspiration for andre, der kunne få lyst til at plante frugttræer i deres lokalområder.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Hasselhegn. Hasselnødderne bliver modne i slutningen af september. Så falder de ned af sig selv og du kan finde dem på jorden. Hvis du finder en nød med to kerner, siges det at bringe lykke.
Saml de skønne hasselnødder i Skødstrup Skov og brug dem fx i en hasselnøddesirup eller til en hasselnøddesteg.
Du finder lettest vej til hasselhegnet gennem urteengene i skoven. Den nærmeste adresse til disse enge er Grenåvej 631A, 8541 Skødstrup. Hasselhegnet er markeret med en rød linje på kortet.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af frugterne.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Hasselhegn. Hasselnødderne bliver modne i slutningen af september. Så falder de ned af sig selv og du kan finde dem på jorden. Hvis du finder en nød med to kerner, siges det at bringe lykke.
Saml de skønne hasselnødder i Skødstrup Skov og brug dem fx i en hasselnøddesirup eller til en hasselnøddesteg.
Du finder lettest vej til hasselhegnet gennem urteengene i skoven. Den nærmeste adresse til disse enge er Grenåvej 631A, 8541 Skødstrup. Hasselhegnet er markeret med en rød linje på kortet.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af frugterne.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Marc Moser er født i 1968 i Schweiz og uddannet smed. Han har siden barndommen arbejdet med kunst og været fascineret af de muligheder, der lå i bearbejdningen af jern og stål. I perioden 1989 - 91 modtog han oplæring og træning hos Etienne Krähenbühl, en etableret kunstner, der arbejder med stål.\u00A0
Marc Moser's kunstværk - Sea Pink var oprindelig en del af Aros' Sculpture by the Sea udstilling tilbage i 2011, hvor værket blev offentliggjort ved Moesgaard.\u00A0 Sidenhen er værket blevet flyttet til Jette Tikjøbsplads, hvor det også står i dag. \u00A0
Tag et kig gennem brilleglasset og se Aarhus Bugt i et nyt lyserødt lys, som ved en uendelig solnedgang.
Foto: Benjamin Tvede
","Longitude":10.22825002670288,"Latitude":56.16724540576492,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5odfqq33/sea.png"}],"Description":"Marc Moser er født i 1968 i Schweiz og uddannet smed. Han har siden barndommen arbejdet med kunst og været fascineret af de muligheder, der lå i bearbejdningen af jern og stål. I perioden 1989 - 91 modtog han oplæring og træning hos Etienne Krähenbühl, en etableret kunstner, der arbejder med stål.\u00A0
Marc Moser's kunstværk - Sea Pink var oprindelig en del af Aros' Sculpture by the Sea udstilling tilbage i 2011, hvor værket blev offentliggjort ved Moesgaard.\u00A0 Sidenhen er værket blevet flyttet til Jette Tikjøbsplads, hvor det også står i dag. \u00A0
Tag et kig gennem brilleglasset og se Aarhus Bugt i et nyt lyserødt lys, som ved en uendelig solnedgang.
Foto: Benjamin Tvede
"}],"Contact":{"Address":"Jette Tikjøbsplads, 8000 Aarhus Ø","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6431,"Name":"Endless\u00A0Connections af Jeppe Hein","Description":"Ved Havnepladsen finder du springvandet Endless Conections. Jeppe Hein's kunstværk kan blive beundret både inde- og ude fra værket.\u00A0 Det store uortodokse springvand er inspireret af mønstret på stjernehimlen over Aarhus. Værket blev offentliggjort under Aarhus Kulturhovedstadsåret - 2017, og har ligget på havnen lige siden, til glæde for mange hunde, børn og barnlige sjæle.\u00A0
\n\u00A0
\nFoto: Jeppe Heins hjemmeside
","Longitude":10.214012861251831,"Latitude":56.15657286228603,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ftoej0ls/171136_springvand-endless-connection-brn-aarhus-foto-runi-photopop.jpg"}],"Description":"Ved Havnepladsen finder du springvandet Endless Conections. Jeppe Hein's kunstværk kan blive beundret både inde- og ude fra værket.\u00A0 Det store uortodokse springvand er inspireret af mønstret på stjernehimlen over Aarhus. Værket blev offentliggjort under Aarhus Kulturhovedstadsåret - 2017, og har ligget på havnen lige siden, til glæde for mange hunde, børn og barnlige sjæle.\u00A0
\n\u00A0
\nFoto: Jeppe Heins hjemmeside
"}],"Contact":{"Address":"Havnepladsen, 8000 Aarhus\u00A0","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6433,"Name":"Poseidon - Havets Gud af A kassen (Morten Hebsgaard, Søren Petersen, Christian Bretton-Meyer og Tommy Petersen)","Description":"Poseidon - Havets Gud efter den græske mytologi indtog Aarhus Havn på Hack Kampmannsplads i 2017. Værket er skabt af kunstnergruppen - A Kassen som inkluderer Morten Hebsgaard, Søren Petersen, Christian Bretton-Meyer og Tommy Petersen. Poseidon er skabt er havet, naturens kræfter og kunstnerisk kvalitet, for A Kassen hældte 30 kilo bronze i havnebassinet ved Dokk1. De flere tusinde stykker bronze blev ved kontakten med vandet vredet og formet til unikke stykker. Kunstværkets form er derfor direkte skabt af Aarhus Havn.\u00A0
\nFoto: Dokk1s hjemmeside
","Longitude":10.213336944580078,"Latitude":56.154488669878,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5gpiocza/skulpturen-poseidon.jpg"}],"Description":"Poseidon - Havets Gud efter den græske mytologi indtog Aarhus Havn på Hack Kampmannsplads i 2017. Værket er skabt af kunstnergruppen - A Kassen som inkluderer Morten Hebsgaard, Søren Petersen, Christian Bretton-Meyer og Tommy Petersen. Poseidon er skabt er havet, naturens kræfter og kunstnerisk kvalitet, for A Kassen hældte 30 kilo bronze i havnebassinet ved Dokk1. De flere tusinde stykker bronze blev ved kontakten med vandet vredet og formet til unikke stykker. Kunstværkets form er derfor direkte skabt af Aarhus Havn.\u00A0
\nFoto: Dokk1s hjemmeside
"}],"Contact":{"Address":"Hack Kampmannsplads, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6435,"Name":"Magic\u00A0Mushrooms af Elmgreen og Dragset","Description":"Lyskunstværket Magic Mushrooms pryder loftet i kælderen af Dokk1. Værket blev skabt i år 2015 af den danske kunstnerduo Elmgreen & Dragset ved hjælp af tegnestuen Modellerbox og eksperterne i lys og lysstyring firmaet Moto muto.\u00A0 Værket forestiller en anonym, universel og fiktiv storby på hovedet. I alt er der oplyst 16.800 LED pære i de 176 bygninger hængende over hovederne på os. Alle pærer har specialdesignet styring, så hver bygning differentierer og virker naturtro. Storbyen er realistisk gengivet i skala 1:100 og nogle af husene er op til to meter høje. Hele værket vejer 21 ton. Navnet ’Magic Mushrooms’ kan siges at pege på det faktum, at denne by vender på hovedet og bryder med realiteten. Ligesom at en effekt af psykedeliske svampe er sensoriske manipulation, som visuelle hallucinationer og ændret perception/forståelse for tid og sted.\u00A0
\nFoto: Dokk1s hjemmeside
","Longitude":10.21378755569458,"Latitude":56.15348119001633,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5avjxnnu/magicmushrooms_600x400_0.jpg"}],"Description":"Lyskunstværket Magic Mushrooms pryder loftet i kælderen af Dokk1. Værket blev skabt i år 2015 af den danske kunstnerduo Elmgreen & Dragset ved hjælp af tegnestuen Modellerbox og eksperterne i lys og lysstyring firmaet Moto muto.\u00A0 Værket forestiller en anonym, universel og fiktiv storby på hovedet. I alt er der oplyst 16.800 LED pære i de 176 bygninger hængende over hovederne på os. Alle pærer har specialdesignet styring, så hver bygning differentierer og virker naturtro. Storbyen er realistisk gengivet i skala 1:100 og nogle af husene er op til to meter høje. Hele værket vejer 21 ton. Navnet ’Magic Mushrooms’ kan siges at pege på det faktum, at denne by vender på hovedet og bryder med realiteten. Ligesom at en effekt af psykedeliske svampe er sensoriske manipulation, som visuelle hallucinationer og ændret perception/forståelse for tid og sted.\u00A0
\nFoto: Dokk1s hjemmeside
"}],"Contact":{"Address":"Hack Kampmannsplads, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6438,"Name":"Historiske Spor af Jens Galschiøt","Description":"Skulpturen Historiske Spor blev lanceret i august i 2017, mens Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad. Værket er et kunstnerisk minde om miljøet på havnen, hvor altid blev losset med håndkraft. Forbundet LO Aarhus har sammen med Jens Galschiøt skabt værket som skal repræsentere et havnemonument for Aarhus Havn.\u00A0 I dag inviterer skulpturen besøgende på Sydhavnen til at slå sig ned ved siden af havnearbejderne og derved tage del i Aarhus’ historie. Havnearbejderne forestiller virkelige mænd, der plejede at arbejde på Aarhus havn. Nogle af dem besøger stadig “sig selv”, og mindes de gode og hårde tider på havnen i Aarhus.\u00A0
\n\u00A0
\nFoto: Jens Galschiøts hjemmside
","Longitude":10.215439796447754,"Latitude":56.151807974095064,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3ixbu5n3/dockworker-monument-galschiot.jpg"}],"Description":"Skulpturen Historiske Spor blev lanceret i august i 2017, mens Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad. Værket er et kunstnerisk minde om miljøet på havnen, hvor altid blev losset med håndkraft. Forbundet LO Aarhus har sammen med Jens Galschiøt skabt værket som skal repræsentere et havnemonument for Aarhus Havn.\u00A0 I dag inviterer skulpturen besøgende på Sydhavnen til at slå sig ned ved siden af havnearbejderne og derved tage del i Aarhus’ historie. Havnearbejderne forestiller virkelige mænd, der plejede at arbejde på Aarhus havn. Nogle af dem besøger stadig “sig selv”, og mindes de gode og hårde tider på havnen i Aarhus.\u00A0
\n\u00A0
\nFoto: Jens Galschiøts hjemmside
"}],"Contact":{"Address":"Mindet 1, 8000 Aarhus\u00A0","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6439,"Name":"The Same for\u00A0Everyone af Nathan Coley","Description":"Den anerkendte skotske kunstner Nathan Coley har skabt en række lysende værker, der som mytiske lysmanifestationer binder regionen sammen fra øst til vest. Værket med titlen THE SAME FOR EVERYONE leder opmærksomheden hen på én de allermest skattede danske værdier, nemlig ’lighed for alle’, og ideen til værkets tekst/titel og tema opstod netop på én af Nathan Coleys ture i Midtjylland, hvor han besøgte Friland og så et gammelt skilt med teksten ”Ens for alle”. Kunstværket placeret foran Filmbyen blev lanceret da Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad i 2017. \u00A0
Hvad føler du, når du ser værket?\u00A0
Foto: Sydhavnens hjemmeside
","Longitude":10.213948488235474,"Latitude":56.150856598810634,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hsijklcf/filmbyen-sameforeveryone.jpg"}],"Description":"Den anerkendte skotske kunstner Nathan Coley har skabt en række lysende værker, der som mytiske lysmanifestationer binder regionen sammen fra øst til vest. Værket med titlen THE SAME FOR EVERYONE leder opmærksomheden hen på én de allermest skattede danske værdier, nemlig ’lighed for alle’, og ideen til værkets tekst/titel og tema opstod netop på én af Nathan Coleys ture i Midtjylland, hvor han besøgte Friland og så et gammelt skilt med teksten ”Ens for alle”. Kunstværket placeret foran Filmbyen blev lanceret da Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad i 2017. \u00A0
Hvad føler du, når du ser værket?\u00A0
Foto: Sydhavnens hjemmeside
"}],"Contact":{"Address":"Filmbyen, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6441,"Name":"Tove\u00A0Storch\u00A0‘Uden Titel’","Description":"I 2020 skabte Tove Storch et kunstværk til Jyllands Postens nye hovedsæde nede i Sydhavnen. De 550 keramiske fliser har hver deres form og størrelse. Fliserne er glaseret i mange forskellige variationer af blå, og breder sig ud i det nye hovedsæde og indtager pladsen omkring bygningen. Ved første øjekast med det nye hovedsæde ser beskuerne et blåt hav af organisk formede fliser svævende over underlaget.\u00A0 Derudover kan kunstværket siges at invitere til brug; måske du får lyst til at bevæge dig imellem søjlerne og kaklerne, eller måske er det her du, eller de ansatte hos Jyllands Posten, tager en pause i sommeren og lader deres kolde drikke hvile på kaklerne som bordopsatser.\u00A0\u00A0
\n\u00A0
\nFoto: Casper Dahlhoff
","Longitude":10.213347673416138,"Latitude":56.149798823542255,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/umxmaayb/008_tove-storch_dalhoff.jpeg"}],"Description":"I 2020 skabte Tove Storch et kunstværk til Jyllands Postens nye hovedsæde nede i Sydhavnen. De 550 keramiske fliser har hver deres form og størrelse. Fliserne er glaseret i mange forskellige variationer af blå, og breder sig ud i det nye hovedsæde og indtager pladsen omkring bygningen. Ved første øjekast med det nye hovedsæde ser beskuerne et blåt hav af organisk formede fliser svævende over underlaget.\u00A0 Derudover kan kunstværket siges at invitere til brug; måske du får lyst til at bevæge dig imellem søjlerne og kaklerne, eller måske er det her du, eller de ansatte hos Jyllands Posten, tager en pause i sommeren og lader deres kolde drikke hvile på kaklerne som bordopsatser.\u00A0\u00A0
\n\u00A0
\nFoto: Casper Dahlhoff
"}],"Contact":{"Address":"Mediebyen 3, 8000 Aarhus – JP Huset","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6448,"Name":"Højskole-loopet 2; Vejlby Kirke","Description":"I 1682 bestod Vejlby af 30 gårde og 7 huse med jord, men i dag er Vejlby vokset sammen med Risskov og er en populær forstad til Aarhus. Vejlby-Risskov er især kendt for sine mange idræts- og motionsfaciliteter, men har også mange andre historiske og kulturelle områder, der er værd at se nærmere på – for eksempel kalkmalerierne i Vejlby Kirke, det arkitekttegnede gymnasium og Bydelsgalleriet, der er Nordeuropas største bydelsgalleri. \u00A0\u00A0
\nHør underviser på Idrætshøjskolen, Rikke Becker, fortælle om Vejlbys spændende udvikling i videoen.
\nHer kan du læse teksten og lytte til Naja Marie Aidts sang ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”.
\nRefleksionsspørgsmål
\nTag de arkitektoniske briller på og læg mærke til omgivelserne, du kommer forbi.
\n1) Hvad gør det ved dig?
\n2) Hvad gør det ved dér, hvor du kommer fra?
\n
Læs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
Foto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.211620330810547,"Latitude":56.1951637549606,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lzudgk2n/spot-2-vejlby-kirke.jpg"}],"Description":"I 1682 bestod Vejlby af 30 gårde og 7 huse med jord, men i dag er Vejlby vokset sammen med Risskov og er en populær forstad til Aarhus. Vejlby-Risskov er især kendt for sine mange idræts- og motionsfaciliteter, men har også mange andre historiske og kulturelle områder, der er værd at se nærmere på – for eksempel kalkmalerierne i Vejlby Kirke, det arkitekttegnede gymnasium og Bydelsgalleriet, der er Nordeuropas største bydelsgalleri. \u00A0\u00A0
\nHør underviser på Idrætshøjskolen, Rikke Becker, fortælle om Vejlbys spændende udvikling i videoen.
\nHer kan du læse teksten og lytte til Naja Marie Aidts sang ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”.
\nRefleksionsspørgsmål
\nTag de arkitektoniske briller på og læg mærke til omgivelserne, du kommer forbi.
\n1) Hvad gør det ved dig?
\n2) Hvad gør det ved dér, hvor du kommer fra?
\n
Læs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
Foto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Vejlby Centervej 25, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6450,"Name":"Højskole-loopet 3; Risskov Skole","Description":"I området omkring Vejlby og Risskov har der siden midten af 1700-tallet ligget forskellige skoler, men de er med årene blevet slået sammen til færre og større skoler. Risskov Skole er tegnet af M. B. Fritz og indviet den 8. april 1927. Under Anden Verdenskrig var tyske soldater indkvarteret på skolen, som også har givet husly til menige fra Montgomerys ørkenrotter umiddelbart efter befrielsen. I dag har over 800 elever deres daglige gang på Risskov Skole. \u00A0\u00A0
\nHør underviser på Idrætshøjskolen Aarhus, Emma Buch Bjerre fortælle om udviklingen af Vejlby-Risskov og Risskov Skole i videoen.
\nHer kan du læse teksten og lytte til Grundtvigs ”Er lyset for de lærde blot”.
\nRefleksionsspørgsmål:
\nPrøv at tænke tilbage på din egen barndom og folkeskole og reflektér over følgende spørgsmål:
\n1) Hvor kom børnene fra?
\n2) Hvilke familier var det?
\n3) Lignede de din egen familie?
\n4) Er det vigtigt, at folkeskolen repræsenterer den brede befolkning?
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.228589,"Latitude":56.192129,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hm5p0i0b/spot-3-risskov-skole.jpg"}],"Description":"I området omkring Vejlby og Risskov har der siden midten af 1700-tallet ligget forskellige skoler, men de er med årene blevet slået sammen til færre og større skoler. Risskov Skole er tegnet af M. B. Fritz og indviet den 8. april 1927. Under Anden Verdenskrig var tyske soldater indkvarteret på skolen, som også har givet husly til menige fra Montgomerys ørkenrotter umiddelbart efter befrielsen. I dag har over 800 elever deres daglige gang på Risskov Skole. \u00A0\u00A0
\nHør underviser på Idrætshøjskolen Aarhus, Emma Buch Bjerre fortælle om udviklingen af Vejlby-Risskov og Risskov Skole i videoen.
\nHer kan du læse teksten og lytte til Grundtvigs ”Er lyset for de lærde blot”.
\nRefleksionsspørgsmål:
\nPrøv at tænke tilbage på din egen barndom og folkeskole og reflektér over følgende spørgsmål:
\n1) Hvor kom børnene fra?
\n2) Hvilke familier var det?
\n3) Lignede de din egen familie?
\n4) Er det vigtigt, at folkeskolen repræsenterer den brede befolkning?
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Vestre Strandallé 97, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6453,"Name":"Højskole-loopet 4, Psykiatrisk Hospital, Risskov","Description":"Psykiatrisk Hospital i Risskov blev oprettet i 1852 under navnet Jydske Asyl. Foruden den smukke beliggenhed tæt på park, skov og strand blev hospitalet med årene kendt for sin samling af genstande skabt af hospitalets mange patienter. Det var hospitalsforvalter Albert Lund, der i 1902 startede indsamlingen, og særligt kendt er malerierne og skulpturerne fra kunstneren Ovartaci. Ovartaci var patient på Psykiatrisk Hospital i Risskov fra 1929 og frem til sin død i 1985.
\nI slutningen af 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital i Risskov til Universitetshospitalet i Skejby, og hospitalets ca. 9.000 indsamlede kunstgenstande blev flyttet til det nyoprettede Museum Ovartaci på Katrinebjergvej 81.\u00A0\u00A0 \u00A0
\nHør underviser fra Idrætshøjskolen Aarhus, Sia Lanstorp fortælle om historien bag psykiatrien i Danmark og Psykiatrisk Hospital i Risskov i videoen.
\nHer kan du læse teksten og synge med på Simon Lægaards sang ”Kaos i min hjerne” med melodi af Lise Schøler Kjær.
\n\u00A0
\nRefleksionsspørgsmål
\nReflektér over dine egne udfordringer og prøv at sætte dem i relation til nogle af de ting, der virkelig betyder noget for dig i dit liv.
\nPrøv også om du kan finde roen ved at mærke naturen og mærke, hvad naturen gør ved dig.
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.230876,"Latitude":56.186079,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z3gj1bg4/spot-4-psykiatrisk-hopsital.jpg"}],"Description":"Psykiatrisk Hospital i Risskov blev oprettet i 1852 under navnet Jydske Asyl. Foruden den smukke beliggenhed tæt på park, skov og strand blev hospitalet med årene kendt for sin samling af genstande skabt af hospitalets mange patienter. Det var hospitalsforvalter Albert Lund, der i 1902 startede indsamlingen, og særligt kendt er malerierne og skulpturerne fra kunstneren Ovartaci. Ovartaci var patient på Psykiatrisk Hospital i Risskov fra 1929 og frem til sin død i 1985.
\nI slutningen af 2018 flyttede Psykiatrisk Hospital i Risskov til Universitetshospitalet i Skejby, og hospitalets ca. 9.000 indsamlede kunstgenstande blev flyttet til det nyoprettede Museum Ovartaci på Katrinebjergvej 81.\u00A0\u00A0 \u00A0
\nHør underviser fra Idrætshøjskolen Aarhus, Sia Lanstorp fortælle om historien bag psykiatrien i Danmark og Psykiatrisk Hospital i Risskov i videoen.
\nHer kan du læse teksten og synge med på Simon Lægaards sang ”Kaos i min hjerne” med melodi af Lise Schøler Kjær.
\n\u00A0
\nRefleksionsspørgsmål
\nReflektér over dine egne udfordringer og prøv at sætte dem i relation til nogle af de ting, der virkelig betyder noget for dig i dit liv.
\nPrøv også om du kan finde roen ved at mærke naturen og mærke, hvad naturen gør ved dig.
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Skovagervej 2, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6455,"Name":"Højskole-loopet 5; Gallo Idræt","Description":"Går man gennem parken ved det gamle psykiatriske hospital i Risskov og ned til vandet, ligger hospitalets gamle badehus, der nu er grønt. Her kunne folk med tilknytning til hospitalet gå ned og bade, ro i kajak eller bruge sportspladsen, der ligger langs stranden, som et led i at fremme fysisk aktivitet. Her har Gallo Idræt holdt til siden 1990, hvor man sammen med Idrætshøjskolen Aarhus og DGI har drevet Havkajakklubben Njord. Gallo Idræt er en del af Gallo Aktiviteterne.\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0
\nHør underviser på Idrætshøjskolen Aarhus Søren Møller fortælle om Gallo Idræt og Njord i videoen.
\n\nRefleksionsspørgsmål
\nHvordan kan vi bruge naturen til at tumle med nogle af de ting, der kan være tunge eller noget vi glæder os over?
\nSæt dig gerne ned og få en masse gode tanker til eftertanken.
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.238274,"Latitude":56.184099,"Contents":[{"CategoryId":8326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gbgcztq5/spot-5-gallo-idræt.jpg"}],"Description":"Går man gennem parken ved det gamle psykiatriske hospital i Risskov og ned til vandet, ligger hospitalets gamle badehus, der nu er grønt. Her kunne folk med tilknytning til hospitalet gå ned og bade, ro i kajak eller bruge sportspladsen, der ligger langs stranden, som et led i at fremme fysisk aktivitet. Her har Gallo Idræt holdt til siden 1990, hvor man sammen med Idrætshøjskolen Aarhus og DGI har drevet Havkajakklubben Njord. Gallo Idræt er en del af Gallo Aktiviteterne.\u00A0\u00A0\u00A0\u00A0
\nHør underviser på Idrætshøjskolen Aarhus Søren Møller fortælle om Gallo Idræt og Njord i videoen.
\n\nRefleksionsspørgsmål
\nHvordan kan vi bruge naturen til at tumle med nogle af de ting, der kan være tunge eller noget vi glæder os over?
\nSæt dig gerne ned og få en masse gode tanker til eftertanken.
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Rolighedsvej 4, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6457,"Name":"Højskole-loopet 6; Den Permanente","Description":"Den Permanente Søbadeanstalt fra 1933, der i dag blot kaldes Den Permanente, er en af Aarhus’ bedste og mest populære badestrande. Navnet Den Permanente kom dog sandsynligvis først efter 1965, hvor en storm raserede badeanstalten. Efter stormen blev badeanstalten genopbygget af solide materialer på støbte moler.
\nDen Permanente har dog også tidligere været kendt som Maries røvhul. Hør mere om den historie i videoen.
\nLyt til underviser på Idrætshøjskolen Aarhus, Jakob Mønsted, der fortæller om Den Permanente.
\n\u00A0
\nHer kan du lytte til Benny Andersens ”Svantes lykkelige dag” sunget af Povl Dissing.
\n\u00A0
\nRefleksionsspørgsmål
\nHvilken betydning har Den Permanente for mangfoldigheden og befolkningen i Aarhus, og hvorfor er det blevet så populært et sted?
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.230399,"Latitude":56.17599,"Contents":[{"CategoryId":3560,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k4ddweoz/spot-6-den-permanente.jpg"}],"Description":"Den Permanente Søbadeanstalt fra 1933, der i dag blot kaldes Den Permanente, er en af Aarhus’ bedste og mest populære badestrande. Navnet Den Permanente kom dog sandsynligvis først efter 1965, hvor en storm raserede badeanstalten. Efter stormen blev badeanstalten genopbygget af solide materialer på støbte moler.
\nDen Permanente har dog også tidligere været kendt som Maries røvhul. Hør mere om den historie i videoen.
\nLyt til underviser på Idrætshøjskolen Aarhus, Jakob Mønsted, der fortæller om Den Permanente.
\n\u00A0
\nHer kan du lytte til Benny Andersens ”Svantes lykkelige dag” sunget af Povl Dissing.
\n\u00A0
\nRefleksionsspørgsmål
\nHvilken betydning har Den Permanente for mangfoldigheden og befolkningen i Aarhus, og hvorfor er det blevet så populært et sted?
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Salonvejen 5, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6459,"Name":"Højskole-loopet 8; Margrete-stenen","Description":"Margrete den 1. forærede Riis Skov til Aarhus i 1395. Historien fortæller, at hendes ridt rundt i skoven afgjorde hvor markstenene skulle sættes. I dag er denne historiske begivenhed markeret ved en mindesten til ære for Margrete den 1.
\nHer kan befolkningen tage ud og nyde den bynære og offentlige natur og den smukke udsigt ud over Aarhus Bugten. Målt i forhold til størrelse er Riis Skov en af de allermest anvendte skove i Nordeuropa.
\nHør mere om Margrete del 1. og hendes indflydelse på Riis Skov i videoen.
\nHør forstander på Idrætshøjskolen Aarhus Henrik Løvschall fortælle om Margrete-stenen.
\nHer kan du læse teksten og lytte til H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født”.
\nRefleksionsspørgsmål
\nFind 3-5 sammensatte ord (fx nærvær) og tænk over eller tal med hinanden om, hvad de betyder.\u00A0
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.22801399230957,"Latitude":56.17470797186253,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wj5hgveg/spot-8-margrete-stenen.jpg"}],"Description":"Margrete den 1. forærede Riis Skov til Aarhus i 1395. Historien fortæller, at hendes ridt rundt i skoven afgjorde hvor markstenene skulle sættes. I dag er denne historiske begivenhed markeret ved en mindesten til ære for Margrete den 1.
\nHer kan befolkningen tage ud og nyde den bynære og offentlige natur og den smukke udsigt ud over Aarhus Bugten. Målt i forhold til størrelse er Riis Skov en af de allermest anvendte skove i Nordeuropa.
\nHør mere om Margrete del 1. og hendes indflydelse på Riis Skov i videoen.
\nHør forstander på Idrætshøjskolen Aarhus Henrik Løvschall fortælle om Margrete-stenen.
\nHer kan du læse teksten og lytte til H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født”.
\nRefleksionsspørgsmål
\nFind 3-5 sammensatte ord (fx nærvær) og tænk over eller tal med hinanden om, hvad de betyder.\u00A0
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Riis Skov 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6462,"Name":"Højskole-loopet 9; Udsigten","Description":"Fra Udsigten ved kanten af Riis Skov har man i dag en fantastisk udsigt over Aarhus Bugten, Lystbådehavnen og det nye kvarter Aarhus Ø. Men indtil 2007 var udsigten helt anderledes.
\nHør mere om udviklingen af Aarhus Ø og områdets mange aktivitetsmuligheder i videoen.
\nHør underviser på Idrætshøjskolen Aarhus Sofie Kruuse fortælle om Udsigten.
\nHer kan du læse teksten og lytte til Gnags’ sang ”Når jeg bli’r gammel” i to versioner sunget af henholdsvis Peter A.G. og Ida Corr.
\nRefleksionsspørgsmål
\nHvilke områder eller rum i Aarhus elsker du højest og hvorfor – og hvad finder du særligt attraktivt ved Aarhus Ø?\u00A0
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.222574472427368,"Latitude":56.17007733782795,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3otniieu/spot-9-udsigten.jpg"}],"Description":"Fra Udsigten ved kanten af Riis Skov har man i dag en fantastisk udsigt over Aarhus Bugten, Lystbådehavnen og det nye kvarter Aarhus Ø. Men indtil 2007 var udsigten helt anderledes.
\nHør mere om udviklingen af Aarhus Ø og områdets mange aktivitetsmuligheder i videoen.
\nHør underviser på Idrætshøjskolen Aarhus Sofie Kruuse fortælle om Udsigten.
\nHer kan du læse teksten og lytte til Gnags’ sang ”Når jeg bli’r gammel” i to versioner sunget af henholdsvis Peter A.G. og Ida Corr.
\nRefleksionsspørgsmål
\nHvilke områder eller rum i Aarhus elsker du højest og hvorfor – og hvad finder du særligt attraktivt ved Aarhus Ø?\u00A0
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Riis Skov, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6465,"Name":"Højskole-loopet 10; Tumlepladsen v. Ferdinandpladsen","Description":"Riis Skov er kendt for sine mange gamle egetræer og populære løberuter, og midt i skoven ligger Tumlepladsen, der er en del af Ferdinandpladsen opkaldt efter prins Frederik Ferdinand. På Tumlepladsen er det kun fantasien, der sætter grænser for de aktiviteter, man kan lave. Foruden skovens mange naturskabte aktivitetsmuligheder og populære løberuter er der også en forhindringsbane, legeredskaber, boldbane, talerstol med tilskuerpladser, bålhytte og flere bålpladser. Ind imellem bruges Tumlepladsen også til friluftsgudstjenester og årlige grundlovsmøder.\u00A0
\nHør mere om prins Frederik Ferdinand og Riis Skovs mange egetræer i videoen.
\nLyt til underviser på Idrætshøjskolen Aarhus, Jacob Struve Nielsen fortælle om Tumlepladsen ved Ferdinandpladsen.
\nHer kan du lytte til Benny Andersens sang ”Barndommens land” sunget af Povl Dissing.
\nRefleksionsspørgsmål
\nTænk over tre forskellige fysiske aktiviteter, I kan lave på Tumlepladsen.
\n\u00A0
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.226624608039856,"Latitude":56.17645304974404,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/maahsnmn/spot-10-tumlepladsen.jpg"}],"Description":"Riis Skov er kendt for sine mange gamle egetræer og populære løberuter, og midt i skoven ligger Tumlepladsen, der er en del af Ferdinandpladsen opkaldt efter prins Frederik Ferdinand. På Tumlepladsen er det kun fantasien, der sætter grænser for de aktiviteter, man kan lave. Foruden skovens mange naturskabte aktivitetsmuligheder og populære løberuter er der også en forhindringsbane, legeredskaber, boldbane, talerstol med tilskuerpladser, bålhytte og flere bålpladser. Ind imellem bruges Tumlepladsen også til friluftsgudstjenester og årlige grundlovsmøder.\u00A0
\nHør mere om prins Frederik Ferdinand og Riis Skovs mange egetræer i videoen.
\nLyt til underviser på Idrætshøjskolen Aarhus, Jacob Struve Nielsen fortælle om Tumlepladsen ved Ferdinandpladsen.
\nHer kan du lytte til Benny Andersens sang ”Barndommens land” sunget af Povl Dissing.
\nRefleksionsspørgsmål
\nTænk over tre forskellige fysiske aktiviteter, I kan lave på Tumlepladsen.
\n\u00A0
\nLæs mere om Idrætshøjskolen Aarhus\u00A0
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Riis Skov, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6466,"Name":"Kirks Telefonfabrik","Description":"Den lyse bygning med biludlejning var tidligere hjemsted for Kristian Kirks Telefonfabrik, som var en af landets største producenter af telefoner med faste leverancer til Jydsk Telefon. Fabrikken blev grundlagt i 1906, og bygningen blev opført i 1937 og 1960’erne med en stilren funktionalistisk facade. Blandt produkterne var den velkendte danske telefon med drejeskive kaldet F68. I 1969 flyttede fabrikken til Viby og senere til Horsens.
\nFoto: Facaden på Kristian Kirks Telefonfabrik i Aarhus, 1950'erne, Industrimuseet Horsens
","Longitude":10.209125876426697,"Latitude":56.1535606659326,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dpvj0t0n/kristian-kirks-telefonfabrikker-aarhusafdelingen-1950-erne-idustrimuseet-horsens.jpeg"}],"Description":"Den lyse bygning med biludlejning var tidligere hjemsted for Kristian Kirks Telefonfabrik, som var en af landets største producenter af telefoner med faste leverancer til Jydsk Telefon. Fabrikken blev grundlagt i 1906, og bygningen blev opført i 1937 og 1960’erne med en stilren funktionalistisk facade. Blandt produkterne var den velkendte danske telefon med drejeskive kaldet F68. I 1969 flyttede fabrikken til Viby og senere til Horsens.
\nFoto: Facaden på Kristian Kirks Telefonfabrik i Aarhus, 1950'erne, Industrimuseet Horsens
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6468,"Name":"Højskole-loopet 11; Marienlund","Description":"Marienlund er et parklignende område i det nordlige Aarhus i udkanten af Riis Skov. Marienlund er præget af mange indfaldsveje, der bl.a. fører til bydelen Trøjborg.
\nHør mere om skoven, blodbøgen og Trøjborg i videoen, hvor underviser på Idrætshøjskolen Aarhus, Kristian Svenningsen, fortælle om Marienlund i videoen.
\nHer kan du også lytte til Erik Lindebjergs sang ”Livstræet”.
\nRefleksionsspørgsmål
\nFind et træ og sæt dig under det og lyt til Gnags-sangen ”Under bøgen”.
\nDu må også gerne overveje følgende:
\n1) Ser vi nok til hinanden i byen?
\n2) Hvad kan naturen give os som mennesker?
\n3) Hvad betyder bevarelsen af de gamle træer for os og for vores forståelse af vores by og byliv?
Læs mere om Idrætshøjskolen Aarhus
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.22002,"Latitude":56.17744,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pwfdsjxp/spot-11-marienlund_u-musik.jpg"}],"Description":"Marienlund er et parklignende område i det nordlige Aarhus i udkanten af Riis Skov. Marienlund er præget af mange indfaldsveje, der bl.a. fører til bydelen Trøjborg.
\nHør mere om skoven, blodbøgen og Trøjborg i videoen, hvor underviser på Idrætshøjskolen Aarhus, Kristian Svenningsen, fortælle om Marienlund i videoen.
\nHer kan du også lytte til Erik Lindebjergs sang ”Livstræet”.
\nRefleksionsspørgsmål
\nFind et træ og sæt dig under det og lyt til Gnags-sangen ”Under bøgen”.
\nDu må også gerne overveje følgende:
\n1) Ser vi nok til hinanden i byen?
\n2) Hvad kan naturen give os som mennesker?
\n3) Hvad betyder bevarelsen af de gamle træer for os og for vores forståelse af vores by og byliv?
Læs mere om Idrætshøjskolen Aarhus
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Marienlund Allé, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6471,"Name":"Højskole-loopet 12; Haveforeningen Grænsen","Description":"Haveforeningen Grænsen er et kolonihaveområde, der ligger på grænsen mellem Vejlby og Aarhus Nord. Haveforeningen blev opført i 1947 og består af 139 skønne haver på toppen af Aarhus.
\nMen Haveforeningen Grænsen og det omkringliggende område gemmer også på en interessant historie, som du kan høre mere om i videoen, hvor underviser på Idrætshøjskolen Aarhus, Mads Jakobsen fortæller.\u00A0
\nHer kan du læse teksten og lytte til Albertes sang ”Lyse nætter”.
\nRefleksionsspørgsmål
\nHvordan påvirker vores idrætsanlæg og grønne kolonihaveområder vores sammenhængskraft i Danmark?
Læs mere om Idrætshøjskolen Aarhus
\nFoto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.206965,"Latitude":56.189162,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3xnfs2ki/spot-12-haveforeningen-grænsen.jpg"}],"Description":"Haveforeningen Grænsen er et kolonihaveområde, der ligger på grænsen mellem Vejlby og Aarhus Nord. Haveforeningen blev opført i 1947 og består af 139 skønne haver på toppen af Aarhus.
\nMen Haveforeningen Grænsen og det omkringliggende område gemmer også på en interessant historie, som du kan høre mere om i videoen, hvor underviser på Idrætshøjskolen Aarhus, Mads Jakobsen fortæller.\u00A0
\nHer kan du læse teksten og lytte til Albertes sang ”Lyse nætter”.
\nRefleksionsspørgsmål
\nHvordan påvirker vores idrætsanlæg og grønne kolonihaveområder vores sammenhængskraft i Danmark?
Læs mere om Idrætshøjskolen Aarhus
\nFoto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Haveforeningen Grænsen 176, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6473,"Name":"Højskole-loopet 13; Ramblaen","Description":"Ramblaen bag Idrætshøjskolen Aarhus er et historisk sted, hvor idrætten møder uddannelsen, kunsten og kulturen og sammen danner rammen om et offentligt mødested. Vejlby oplever stor befolkningstilvækst, og i den udvikling bliver Ramblaen et centralt mødested for hele området med udendørs bevægelsesområder, siddelandskaber, vand og kunst.
\nHør viceforstander på Idrætshøjskolen Aarhus, Arne Grønbæk mere om Ramblaen som historisk og fremtidigt mødested i videoen.
\nHer kan du høre melodien til Jens Sejr Andersens sang ”Hvor du sætter din fod”.
\nAfslutningsopgave
\nTag en selfie og læg den op på #højskoleruten, del billedet og oplevelsen fra turen for eftertiden og kom ind på Idrætshøjskolen og få en kop kaffe eller the.
\n
Læs mere om Idrætshøjskolen Aarhus
Foto: Helle Hornemann Møller
","Longitude":10.208554,"Latitude":56.191719,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e5lowcn5/spot-13-ramblaen.jpg"}],"Description":"Ramblaen bag Idrætshøjskolen Aarhus er et historisk sted, hvor idrætten møder uddannelsen, kunsten og kulturen og sammen danner rammen om et offentligt mødested. Vejlby oplever stor befolkningstilvækst, og i den udvikling bliver Ramblaen et centralt mødested for hele området med udendørs bevægelsesområder, siddelandskaber, vand og kunst.
\nHør viceforstander på Idrætshøjskolen Aarhus, Arne Grønbæk mere om Ramblaen som historisk og fremtidigt mødested i videoen.
\nHer kan du høre melodien til Jens Sejr Andersens sang ”Hvor du sætter din fod”.
\nAfslutningsopgave
\nTag en selfie og læg den op på #højskoleruten, del billedet og oplevelsen fra turen for eftertiden og kom ind på Idrætshøjskolen og få en kop kaffe eller the.
\n
Læs mere om Idrætshøjskolen Aarhus
Foto: Helle Hornemann Møller
"}],"Contact":{"Address":"Rolf Haugstrups Plads, 8240 Risskov","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6479,"Name":"1. Sporvogn til Friheden (Kongelunden - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Den 5. juli i 1925 er børnene Ellen og Peter på vej på en søndagsudflugt til Kongelunden. De kender de gamle skovområder, der engang hørte til Marselisborg gods, under navnet ”Friheden”. Ellen og Peter har taget deres pæneste søndagstøj på, for det er en ganske særlig dag. De skal en tur ud til Marselisborg slot, hvor Kongen skal indvie en ny park – den hedder Mindeparken.
\n”Du milde, sikke en trængsel!” udbryder Ellen, da hun og Peter ankommer ved sporvognens sidste stop. Vognen er stadig helt proppet med mennesker. Sporvognslinjen har gjort det let for byens arbejdere at komme ud under åben himmel, men Ellen og Peter er ikke vant til at tage sporvognen – det er for dyrt. Deres cykler er dog på værksted, og de vil ikke gå glip af denne dag, så de har brugt af deres sparepenge for at få råd til billetten.
\nEllen glæder sig til at komme ud og se rytterkongen, Christian den 10. Peter er nu mere interesseret i at se de mange nye sportsarenaer, der er blevet bygget i området. Det er nemlig ikke længere kun de fine adelsfolk fra godset der har lov til at komme i skoven. Siden slutningen af 1800-tallet har helt almindelige mennesker, inde fra byen, også kunnet komme ud og nyde naturen i deres fritid. Der er derfor åbnet mange nye fritidsfornøjelser herude i skoven.
\nMed indførslen af 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers søvn – seks dage om ugen, har mange arbejdere fået tid til sport og andre fritidsfornøjelser. Før havde arbejdsdagene for de fleste været på 10-12 timer. Også reglerne for børns arbejde blev skærpet. Ellen og Peter arbejder derfor kun når de har fri fra skole. Før i tiden måtte mange børn også arbejde inden de mødte i skole om morgenen, f.eks. med at dele aviser eller mælk ud.
\n”Skal vi ikke gå en omvej inden vi går ud til Mindeparken?” spørger Peter. Han vil gerne se både cyklebane, stadion og hestevæddeløbsbane. ”Så lad gå” svarer Ellen. Så kan de nemlig udforske alle de spændende ting, der sker på en søndag i \"Friheden\".
\nResten af ruten kan du finde her i app'en ved at søge på \"Rute: Kongelunden.\"
\nFoto: Ukendt fotograf, 1904, Aarhus Stadsarkiv
\nVideo: Udklip fra En Køretur gennem Aarhus, Peter Elfelt, 1921-1922, Aarhus Stadsarkiv. Den fulde video kan findes på Aarhus Arkivet.
","Longitude":10.206298828125,"Latitude":56.139129801386055,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kaef11nd/1-sporvogn.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ygibd03c/1-sporvogn-vidste-du.png"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4jhbfex5/1-sporvogn_forkortet-og-komprimeret.mp4"}],"Description":"Den 5. juli i 1925 er børnene Ellen og Peter på vej på en søndagsudflugt til Kongelunden. De kender de gamle skovområder, der engang hørte til Marselisborg gods, under navnet ”Friheden”. Ellen og Peter har taget deres pæneste søndagstøj på, for det er en ganske særlig dag. De skal en tur ud til Marselisborg slot, hvor Kongen skal indvie en ny park – den hedder Mindeparken.
\n”Du milde, sikke en trængsel!” udbryder Ellen, da hun og Peter ankommer ved sporvognens sidste stop. Vognen er stadig helt proppet med mennesker. Sporvognslinjen har gjort det let for byens arbejdere at komme ud under åben himmel, men Ellen og Peter er ikke vant til at tage sporvognen – det er for dyrt. Deres cykler er dog på værksted, og de vil ikke gå glip af denne dag, så de har brugt af deres sparepenge for at få råd til billetten.
\nEllen glæder sig til at komme ud og se rytterkongen, Christian den 10. Peter er nu mere interesseret i at se de mange nye sportsarenaer, der er blevet bygget i området. Det er nemlig ikke længere kun de fine adelsfolk fra godset der har lov til at komme i skoven. Siden slutningen af 1800-tallet har helt almindelige mennesker, inde fra byen, også kunnet komme ud og nyde naturen i deres fritid. Der er derfor åbnet mange nye fritidsfornøjelser herude i skoven.
\nMed indførslen af 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers søvn – seks dage om ugen, har mange arbejdere fået tid til sport og andre fritidsfornøjelser. Før havde arbejdsdagene for de fleste været på 10-12 timer. Også reglerne for børns arbejde blev skærpet. Ellen og Peter arbejder derfor kun når de har fri fra skole. Før i tiden måtte mange børn også arbejde inden de mødte i skole om morgenen, f.eks. med at dele aviser eller mælk ud.
\n”Skal vi ikke gå en omvej inden vi går ud til Mindeparken?” spørger Peter. Han vil gerne se både cyklebane, stadion og hestevæddeløbsbane. ”Så lad gå” svarer Ellen. Så kan de nemlig udforske alle de spændende ting, der sker på en søndag i \"Friheden\".
\nResten af ruten kan du finde her i app'en ved at søge på \"Rute: Kongelunden.\"
\nFoto: Ukendt fotograf, 1904, Aarhus Stadsarkiv
\nVideo: Udklip fra En Køretur gennem Aarhus, Peter Elfelt, 1921-1922, Aarhus Stadsarkiv. Den fulde video kan findes på Aarhus Arkivet.
"}],"Contact":{"Address":"Dalgas Avenue, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6480,"Name":"2. Skolen i Skoven - Marselisborg Gymnasium (Kongelunden - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"På vej ned af Skovbrynet støder Ellen og Peter på en flok studenter. De har flotte hvide huer på, og ser vældig tilfredse og lettede ud. De kommer ud fra alléen med lindetræer, der fører op til ”skolen i skoven”, Marselisborg Gymnasium.
\n”Jeg vil også gå på gymnasiet, så jeg kan få sådan en flot studenterhue” siger Peter ”og så kan jeg måske endda læse videre på universitetet!”. ”Så må du vist til at høre lidt bedre efter i skolen” siger Ellen, og giver ham et dask på skulderen. ”Man skal være både flittig og dygtig, hvis man vil være student”.
\nDet er faktisk slet ikke ret nemt at få en studentereksamen i 1925. Der er kun 6 sproglige studenter og 6 matematiske studenter, der tager deres afgangseksamen fra Marselisborg Gymnasium det år. I årene efter sker der dog en stigning i antallet af elever. På bare 5 år, fra 1925 til 1930, stiger antallet af elever på Marselisborg gymnasium fra 35 til 77 i alt. Det er en stigning på 120%.
\nDer er altså mange, der ligesom Peter, gerne vil have sig en studenterhue. Det betyder nemlig at man kan få et godt job som funktionær, eller endda tage til København for at læse videre på universitetet. Først i 1930’erne bliver det muligt at læse på universitetet i Aarhus. Ellen og Peter prøver at forestille sig hvordan det ville være at få en studentereksamen, men det ender nok i stedet med at de finder sig et arbejde, når de går ud af realskolen.
\nDe fortsætter videre forbi Lindetræsalléen, og går op imod Restaurant Friheden. I dag hedder Restauranten Terrassen og er markeret med et skilt ud imod Skovvejen.
\n\u00A0
\nFoto: Edvard Monsrud, 1920, Den Gamle By.
På vej ned af Skovbrynet støder Ellen og Peter på en flok studenter. De har flotte hvide huer på, og ser vældig tilfredse og lettede ud. De kommer ud fra alléen med lindetræer, der fører op til ”skolen i skoven”, Marselisborg Gymnasium.
\n”Jeg vil også gå på gymnasiet, så jeg kan få sådan en flot studenterhue” siger Peter ”og så kan jeg måske endda læse videre på universitetet!”. ”Så må du vist til at høre lidt bedre efter i skolen” siger Ellen, og giver ham et dask på skulderen. ”Man skal være både flittig og dygtig, hvis man vil være student”.
\nDet er faktisk slet ikke ret nemt at få en studentereksamen i 1925. Der er kun 6 sproglige studenter og 6 matematiske studenter, der tager deres afgangseksamen fra Marselisborg Gymnasium det år. I årene efter sker der dog en stigning i antallet af elever. På bare 5 år, fra 1925 til 1930, stiger antallet af elever på Marselisborg gymnasium fra 35 til 77 i alt. Det er en stigning på 120%.
\nDer er altså mange, der ligesom Peter, gerne vil have sig en studenterhue. Det betyder nemlig at man kan få et godt job som funktionær, eller endda tage til København for at læse videre på universitetet. Først i 1930’erne bliver det muligt at læse på universitetet i Aarhus. Ellen og Peter prøver at forestille sig hvordan det ville være at få en studentereksamen, men det ender nok i stedet med at de finder sig et arbejde, når de går ud af realskolen.
\nDe fortsætter videre forbi Lindetræsalléen, og går op imod Restaurant Friheden. I dag hedder Restauranten Terrassen og er markeret med et skilt ud imod Skovvejen.
\n\u00A0
\nFoto: Edvard Monsrud, 1920, Den Gamle By.
Når Ellen og Peter kigger ind imellem træerne ved skovvejen, kan de se Restaurant Friheden skjult imellem træerne. Der er altid mange, der tager forbi restauranten, når de kommer ud i skoven. Den ligger tæt på sporvognen, og her kan man altid få kop kaffe eller noget at spise.
\nRestauranten ligger ved siden af skovfogedens gård, Humlehavehuset. Før Restauranten åbnede var det altid i Humlehavehuset, hos skovfogeden, at folk kom forbi for at få en kop kaffe. Skovfogeden brugte næsten mere tid på serveringen, der endda var illegal, end på hans egentlige arbejde, at passe skoven. Det er derfor restauranten kom til – skovfogeden skulle jo også have tid til at passe sit egentlige arbejde.
\nEllen og Peter ser med sultne øjne på de flotte anretninger, der bliver serveret ved restaurantens borde. ”Hvem der bare havde råd til at smæske sig i rejemader og flødeskumskager” siger Ellen. ”Det er lige så mundvandet løber.” Deres sparepenge rækker dog ikke til en tur på restaurant, og de må i stedet nøjes med deres madpakker som de har med hjemmefra – rugbrødsmadder med fedt og ost.
\nDe fortsætter hen til hjørnet af Skovvejen og Stadion Allé. Her ligger hovedindgangen til Restaurant Friheden. Du kan se hvordan indgangen så ud på billedet ovenfor. Restaurantens indgang ligger hvor indgangen til Tivoli Friheden ligger i dag - først i 1958 blev området til en forlystelsespark.
\n\u00A0
\nFotos:
1. Restaurant Friheden (tv.) og Humlehavehuset, Ukendt fotograf, ca. 1910, Den Gamle By.
2. Indgang til Restaurant Friheden på hjørnet af Skovvejen og Stadion Allé, Aage Fredslund Andersen, 1935, Den Gamle By
Når Ellen og Peter kigger ind imellem træerne ved skovvejen, kan de se Restaurant Friheden skjult imellem træerne. Der er altid mange, der tager forbi restauranten, når de kommer ud i skoven. Den ligger tæt på sporvognen, og her kan man altid få kop kaffe eller noget at spise.
\nRestauranten ligger ved siden af skovfogedens gård, Humlehavehuset. Før Restauranten åbnede var det altid i Humlehavehuset, hos skovfogeden, at folk kom forbi for at få en kop kaffe. Skovfogeden brugte næsten mere tid på serveringen, der endda var illegal, end på hans egentlige arbejde, at passe skoven. Det er derfor restauranten kom til – skovfogeden skulle jo også have tid til at passe sit egentlige arbejde.
\nEllen og Peter ser med sultne øjne på de flotte anretninger, der bliver serveret ved restaurantens borde. ”Hvem der bare havde råd til at smæske sig i rejemader og flødeskumskager” siger Ellen. ”Det er lige så mundvandet løber.” Deres sparepenge rækker dog ikke til en tur på restaurant, og de må i stedet nøjes med deres madpakker som de har med hjemmefra – rugbrødsmadder med fedt og ost.
\nDe fortsætter hen til hjørnet af Skovvejen og Stadion Allé. Her ligger hovedindgangen til Restaurant Friheden. Du kan se hvordan indgangen så ud på billedet ovenfor. Restaurantens indgang ligger hvor indgangen til Tivoli Friheden ligger i dag - først i 1958 blev området til en forlystelsespark.
\n\u00A0
\nFotos:
1. Restaurant Friheden (tv.) og Humlehavehuset, Ukendt fotograf, ca. 1910, Den Gamle By.
2. Indgang til Restaurant Friheden på hjørnet af Skovvejen og Stadion Allé, Aage Fredslund Andersen, 1935, Den Gamle By
Ellen og Peter drejer ned af Stadion Allé. De kan med det samme se den store idrætspark, der med sin røde facade står tydeligt frem for enden af alléen.
\nHer bliver der dyrket alle mulige former for sport, og det er bl.a. Aarhus Gymnastikforening, AGF, der står for at organisere det. De har afdelinger for svømning, tennis, atletik, fodbold, og meget andet. De er nok glade for at kunne afholde turneringer og konkurrencer i den nye flotte idrætspark, der ikke er mere end 5 år gammel i 1925.
\nPeter er især interesseret i AGF’s fodboldhold. I både 1921, 1923 og 1925 vinder de det jyske mesterskab og får også sølv i danmarksmesterskabet. De er smadderdygtige, også selvom de faktisk kun spiller fodbold i deres fritid. Spillerne har nemlig også et arbejde der skal passes uden for banen. Der er ikke nogen af spillerne der får betaling for at spille fodbold. Heller ikke selvom de spiller i de bedste klubber. Det blev nemlig først lovligt at betale fodboldspillere løn i 1978. Nogle mener at det vil ødelægge sporten, hvis der er penge involveret. De synes, at man skal spille for glæden ved fodbold, ikke for at tjene penge.
\nDer er flere og flere mennesker, der er begyndt at dyrke sport i deres fritid. Det er lige til at få sved på panden bare af at tænke på. Ellen er ikke overbevist om at det er så godt at motionere, som alle går og siger. ”Det kan da umuligt være sundt at blive så udmattet” siger hun, og ryster på hovedet.
\n”Det handler også om at vinde!” siger Peter, og slår ud med armene. Peter spiller selv fodbold hjemme i baggården sammen med de andre drenge. Det giver sved på panden, og en tackling kan også give nogle slemme hudafskrabninger på knæene. ”Men det er det hele værd, når man laver mål!” siger han, imens de fortsætter ned mod pladsen foran idrætsparken. \u00A0
\nFoto: Aarhus Idrætspark fotograferet fra Stadion Allé i forbindelse med indvielsen i 1920. Stadsingeniørens Kontor, 1920, Aarhus Stadsarkiv.
\nPå Filmcentralen kan du se en video med klip fra Aarhus idrætspark i 1937.
","Longitude":10.196267366409302,"Latitude":56.13350421154931,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bstndi4z/4-aarhus-idrætspark.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gh4je0y3/4-aarhus-idrætspark-vidste-du.png"}],"Description":"Ellen og Peter drejer ned af Stadion Allé. De kan med det samme se den store idrætspark, der med sin røde facade står tydeligt frem for enden af alléen.
\nHer bliver der dyrket alle mulige former for sport, og det er bl.a. Aarhus Gymnastikforening, AGF, der står for at organisere det. De har afdelinger for svømning, tennis, atletik, fodbold, og meget andet. De er nok glade for at kunne afholde turneringer og konkurrencer i den nye flotte idrætspark, der ikke er mere end 5 år gammel i 1925.
\nPeter er især interesseret i AGF’s fodboldhold. I både 1921, 1923 og 1925 vinder de det jyske mesterskab og får også sølv i danmarksmesterskabet. De er smadderdygtige, også selvom de faktisk kun spiller fodbold i deres fritid. Spillerne har nemlig også et arbejde der skal passes uden for banen. Der er ikke nogen af spillerne der får betaling for at spille fodbold. Heller ikke selvom de spiller i de bedste klubber. Det blev nemlig først lovligt at betale fodboldspillere løn i 1978. Nogle mener at det vil ødelægge sporten, hvis der er penge involveret. De synes, at man skal spille for glæden ved fodbold, ikke for at tjene penge.
\nDer er flere og flere mennesker, der er begyndt at dyrke sport i deres fritid. Det er lige til at få sved på panden bare af at tænke på. Ellen er ikke overbevist om at det er så godt at motionere, som alle går og siger. ”Det kan da umuligt være sundt at blive så udmattet” siger hun, og ryster på hovedet.
\n”Det handler også om at vinde!” siger Peter, og slår ud med armene. Peter spiller selv fodbold hjemme i baggården sammen med de andre drenge. Det giver sved på panden, og en tackling kan også give nogle slemme hudafskrabninger på knæene. ”Men det er det hele værd, når man laver mål!” siger han, imens de fortsætter ned mod pladsen foran idrætsparken. \u00A0
\nFoto: Aarhus Idrætspark fotograferet fra Stadion Allé i forbindelse med indvielsen i 1920. Stadsingeniørens Kontor, 1920, Aarhus Stadsarkiv.
\nPå Filmcentralen kan du se en video med klip fra Aarhus idrætspark i 1937.
"}],"Contact":{"Address":"Stadion Allé, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6485,"Name":"5. Maratonløberen (Kongelunden - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Da de når ned til pladsen foran stadion, ser de at der står er masse statuer af forskellige sportsudøvere. Især én statue fanger deres opmærksomhed. Den forestiller en maratonløber, der mildest talt ser ud som om han er ved at falde om af udmattelse. Hvis ikke Ellen ikke er overbevist om at sport er sundt, hjælper statuen her i hvert fald ikke på det. ”Det ser søreme hårdt ud at løbe sådan et maraton. Tænk at der er nogle der gør det helt frivilligt!”
\nDer er ikke ret mange der løber maratonløb i 1920’erne, og da slet ikke helt almindelige motionister. Løb bliver nemlig først dyrket i stor stil udenfor atletikklubberne fra 1960’erne. Ellen og Peter har derfor kun set folk der løb for at nå sporvognen, eller for at score et mål i en fodboldkamp. De har aldrig set nogen der løb for at motionere, og slet ikke så langt som et maraton. \u00A0
\nMaratondistancen blev introduceret ved det første moderne OL i 1896. Løbet var til minde om et sendebud, der i 490 f.v.t. løb fra byen Maraton til Athen, ca. 40 km, for at melde om athenernes sejr over perserne. Ved OL i 1908 blev distancen forlænget til 42,195 km. Det var nemlig distancen imellem Windsor Castle og kongelogen på det olympiske stadion i London. Kongefamilien skulle have muligheden for at overvære både løbets begyndelse og afslutning. Derfor måtte løberne gennemføre to ekstra kilometer.
\n”Godt det ikke er mig der skal løbe så langt.” Peter synes at det er hårdt nok at løbe rundt hjemme i gården, når de spiller fodboldkamp. At løbe uden noget egentligt formål bliver Ellen og Peter enige om, at de vil lade andre om.
\nFoto: Statuen Maratonløberen af Viggo Jarl, Børge Andre Venge, 1920, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.19582748413086,"Latitude":56.13320228361526,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vpzbw3ip/5-maratonløberen.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/galk1m3w/5-maratonløberen-vidste-du.png"}],"Description":"Da de når ned til pladsen foran stadion, ser de at der står er masse statuer af forskellige sportsudøvere. Især én statue fanger deres opmærksomhed. Den forestiller en maratonløber, der mildest talt ser ud som om han er ved at falde om af udmattelse. Hvis ikke Ellen ikke er overbevist om at sport er sundt, hjælper statuen her i hvert fald ikke på det. ”Det ser søreme hårdt ud at løbe sådan et maraton. Tænk at der er nogle der gør det helt frivilligt!”
\nDer er ikke ret mange der løber maratonløb i 1920’erne, og da slet ikke helt almindelige motionister. Løb bliver nemlig først dyrket i stor stil udenfor atletikklubberne fra 1960’erne. Ellen og Peter har derfor kun set folk der løb for at nå sporvognen, eller for at score et mål i en fodboldkamp. De har aldrig set nogen der løb for at motionere, og slet ikke så langt som et maraton. \u00A0
\nMaratondistancen blev introduceret ved det første moderne OL i 1896. Løbet var til minde om et sendebud, der i 490 f.v.t. løb fra byen Maraton til Athen, ca. 40 km, for at melde om athenernes sejr over perserne. Ved OL i 1908 blev distancen forlænget til 42,195 km. Det var nemlig distancen imellem Windsor Castle og kongelogen på det olympiske stadion i London. Kongefamilien skulle have muligheden for at overvære både løbets begyndelse og afslutning. Derfor måtte løberne gennemføre to ekstra kilometer.
\n”Godt det ikke er mig der skal løbe så langt.” Peter synes at det er hårdt nok at løbe rundt hjemme i gården, når de spiller fodboldkamp. At løbe uden noget egentligt formål bliver Ellen og Peter enige om, at de vil lade andre om.
\nFoto: Statuen Maratonløberen af Viggo Jarl, Børge Andre Venge, 1920, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"John Stampes Plads, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6486,"Name":"6. Cyklebanen (Kongelunden - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Ved Aarhus Cyklebane er der Grand Prix cykelløb. Selvom det ser ud til at være et spændende løb, er der dog ikke mange mennesker på tribunen. ”De må alle sammen være taget til åbningen af Mindeparken i stedet” siger Peter, og trækker Ellen med hen til hegnet. Nede på banen kan de se cykelrytterne trampe hårdt i pedalerne, på den skrå cyklebane. Den bliver kaldt for gryden.
\nIgennem hegnet kan man næsten se hele banen, hvis man stiller sig på tæerne. Ellen og Peter bliver dog hurtigt gennet væk af billetsælgeren. ”Se så at komme væk derfra! Hvis I vil se løbet må i købe en billet.” Han ser streng ud, og Ellen og Peter skynder sig at gøre som han siger. ”Det er alligevel ikke helt det samme at se løbet herude fra.” siger Peter, men kigger alligevel nysgerrigt over mod banen. Det koster 1,5 kr. at komme ind, og så er det endda på de billigste pladser – det må de spare sammen til at komme ind en anden gang. \u00A0\u00A0
\nI denne video om idrætslivet i Aarhus fra 1950’erne kan du se optagelser fra et cykelløb på Aarhus Cyklebane ved at spole frem til 17:30 min. i filmen.
\nCykling er populært i 1920’erne, både som sportsgren og som transportmiddel. Inde i byen er det en nem måde at komme rundt på. Ellen og Peter har da også hver deres cykel, men i dag har de taget sporvognen, fordi cyklerne er på værksted. De skal have kæderne smurt, og sat nye elektriske cykellygter på. De glæder sig begge til ikke længere at skulle have stearinlys med i tasken, når de er ude at cykle om aftenen. Det er surt at skulle cykle hjem i mørket, hvis turen varer mere end 1 time og lyset når at brænde ned.
\nEllen og Peter elsker at cykle, men det er ikke alle der er lige begejstrede for de mange cyklister i byen. Der er ikke anlagt ordentlige cykelstier, og der er derfor mange cyklister der bare kører hvor det passer dem. I videoen ovenfor kan du se cyklerne i gadebilledet i 1920’ernes Aarhus. I videoen kan du også se enkelte biler, som der er flere der begynder at få råd til i 1920’erne. Antallet af biler i Danmark stiger voldsomt i den periode, og det er ikke længere kun de rigeste der kører i bil. Ellen og Peters familie har dog ingen bil endnu. De må nøjes med at cykle eller tage sporvognen.
\nDe fortsætter ligeud, ad den gangsti der ligger langs væddeløbsbanens stalde, indtil de får øje på væddeløbsbanens tribune.
\n\u00A0
\nFoto: Ukendt skaber, 1930-1940, Aarhus Stadsarkiv
\nVideo: Udklip fra En Køretur gennem Aarhus, Peter Elfelt, 1921-1922, Aarhus Stadsarkiv. Den fulde video kan findes på Aarhus Arkivet.
","Longitude":10.190398693084717,"Latitude":56.13238915897394,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/13aj4d4d/6-cyklebanen.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ywupjsdu/6-cyklebanen-vidste-du.png"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4jhbfex5/1-sporvogn_forkortet-og-komprimeret.mp4"}],"Description":"Ved Aarhus Cyklebane er der Grand Prix cykelløb. Selvom det ser ud til at være et spændende løb, er der dog ikke mange mennesker på tribunen. ”De må alle sammen være taget til åbningen af Mindeparken i stedet” siger Peter, og trækker Ellen med hen til hegnet. Nede på banen kan de se cykelrytterne trampe hårdt i pedalerne, på den skrå cyklebane. Den bliver kaldt for gryden.
\nIgennem hegnet kan man næsten se hele banen, hvis man stiller sig på tæerne. Ellen og Peter bliver dog hurtigt gennet væk af billetsælgeren. ”Se så at komme væk derfra! Hvis I vil se løbet må i købe en billet.” Han ser streng ud, og Ellen og Peter skynder sig at gøre som han siger. ”Det er alligevel ikke helt det samme at se løbet herude fra.” siger Peter, men kigger alligevel nysgerrigt over mod banen. Det koster 1,5 kr. at komme ind, og så er det endda på de billigste pladser – det må de spare sammen til at komme ind en anden gang. \u00A0\u00A0
\nI denne video om idrætslivet i Aarhus fra 1950’erne kan du se optagelser fra et cykelløb på Aarhus Cyklebane ved at spole frem til 17:30 min. i filmen.
\nCykling er populært i 1920’erne, både som sportsgren og som transportmiddel. Inde i byen er det en nem måde at komme rundt på. Ellen og Peter har da også hver deres cykel, men i dag har de taget sporvognen, fordi cyklerne er på værksted. De skal have kæderne smurt, og sat nye elektriske cykellygter på. De glæder sig begge til ikke længere at skulle have stearinlys med i tasken, når de er ude at cykle om aftenen. Det er surt at skulle cykle hjem i mørket, hvis turen varer mere end 1 time og lyset når at brænde ned.
\nEllen og Peter elsker at cykle, men det er ikke alle der er lige begejstrede for de mange cyklister i byen. Der er ikke anlagt ordentlige cykelstier, og der er derfor mange cyklister der bare kører hvor det passer dem. I videoen ovenfor kan du se cyklerne i gadebilledet i 1920’ernes Aarhus. I videoen kan du også se enkelte biler, som der er flere der begynder at få råd til i 1920’erne. Antallet af biler i Danmark stiger voldsomt i den periode, og det er ikke længere kun de rigeste der kører i bil. Ellen og Peters familie har dog ingen bil endnu. De må nøjes med at cykle eller tage sporvognen.
\nDe fortsætter ligeud, ad den gangsti der ligger langs væddeløbsbanens stalde, indtil de får øje på væddeløbsbanens tribune.
\n\u00A0
\nFoto: Ukendt skaber, 1930-1940, Aarhus Stadsarkiv
\nVideo: Udklip fra En Køretur gennem Aarhus, Peter Elfelt, 1921-1922, Aarhus Stadsarkiv. Den fulde video kan findes på Aarhus Arkivet.
"}],"Contact":{"Address":"Jyllands Allé, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6487,"Name":"7. Væddeløbsbanen (Kongelunden - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Her fra stien kan Ellen og Peter se væddeløbsbanens tribune. Der er et Hestevæddeløb hele dagen denne søndag. Der er plads til mange mennesker på tribunen, og her står det lidt bedre til med fremmødet end på Cyklebanen. Væddeløbsbanen åbnede i 1924, og kan næsten hamle op med Danmarks største væddeløbsbane i Klampenborg. Der er i hvert fald næsten lige så mange løb hvert år.
\nEllen og Peter synes det er sjovt at se de små jockeyer, der sidder på hestenes rygge imens de suser afsted i fuld galop. Når de ikke skal ride i et løb, er der flere af jockeyerne der går rundt heromme ved staldene. Rytterne skal helst værre små, så de ikke vejer for meget på hesten, men også stærke så de ikke ryger af i farten. Der er flest galopløb på Væddeløbsbanen, men senere kommer der også trav på programmet. I galopløb sidder jockeyerne på hestens ryg, mens de i travløb sidder i en lille vogn, en sulky, der er spændt bag ved hesten.
\nI denne video om idrætsliv i Aarhus fra 1950’erne kan du se optagelser fra Jydsk Væddeløbsbane ved at spole frem til 13:28 min. i filmen.
\nFra hvor Peter og Ellen står er det ikke meget af banen de kan se. De kan dog høre kommentatoren der taler over en skrattende højtaler. Han annoncerer det næste løb, og nævner nogle meget mærkelige navne på de heste der skal konkurrere. Væddeløbsheste skal nemlig have unikke navn. Vinderne af Det Jyske Derby i henholdsvis 1923, 1924 og 1925 hedder f.eks. Visborg, Poughkeepsie og Mona Bouquet II. Det synes Ellen og Peter ikke er nogle særligt gode hestenavne, men i det mindste lyder det skægt når kommentatoren læser dem op.
\nDe fortsætter derfor videre op ad stien mod Ole Rømer Observatoriet. Der er alligevel ikke noget ved at blive stående her, når de ikke kan se hestene på væddeløbsbanen.
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1933-1937, Aarhus Stadsarkiv
\n\u00A0
","Longitude":10.191450119018555,"Latitude":56.129372675090494,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cuznqrbi/7-væddeløbsbanen.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/brco0icu/7-væddeløbsbanen-vidste-du.png"}],"Description":"Her fra stien kan Ellen og Peter se væddeløbsbanens tribune. Der er et Hestevæddeløb hele dagen denne søndag. Der er plads til mange mennesker på tribunen, og her står det lidt bedre til med fremmødet end på Cyklebanen. Væddeløbsbanen åbnede i 1924, og kan næsten hamle op med Danmarks største væddeløbsbane i Klampenborg. Der er i hvert fald næsten lige så mange løb hvert år.
\nEllen og Peter synes det er sjovt at se de små jockeyer, der sidder på hestenes rygge imens de suser afsted i fuld galop. Når de ikke skal ride i et løb, er der flere af jockeyerne der går rundt heromme ved staldene. Rytterne skal helst værre små, så de ikke vejer for meget på hesten, men også stærke så de ikke ryger af i farten. Der er flest galopløb på Væddeløbsbanen, men senere kommer der også trav på programmet. I galopløb sidder jockeyerne på hestens ryg, mens de i travløb sidder i en lille vogn, en sulky, der er spændt bag ved hesten.
\nI denne video om idrætsliv i Aarhus fra 1950’erne kan du se optagelser fra Jydsk Væddeløbsbane ved at spole frem til 13:28 min. i filmen.
\nFra hvor Peter og Ellen står er det ikke meget af banen de kan se. De kan dog høre kommentatoren der taler over en skrattende højtaler. Han annoncerer det næste løb, og nævner nogle meget mærkelige navne på de heste der skal konkurrere. Væddeløbsheste skal nemlig have unikke navn. Vinderne af Det Jyske Derby i henholdsvis 1923, 1924 og 1925 hedder f.eks. Visborg, Poughkeepsie og Mona Bouquet II. Det synes Ellen og Peter ikke er nogle særligt gode hestenavne, men i det mindste lyder det skægt når kommentatoren læser dem op.
\nDe fortsætter derfor videre op ad stien mod Ole Rømer Observatoriet. Der er alligevel ikke noget ved at blive stående her, når de ikke kan se hestene på væddeløbsbanen.
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1933-1937, Aarhus Stadsarkiv
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6488,"Name":"8. Observatoriet (Kongelunden - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Gennem en masse buske og træer går der en lille vej op til en meget underlig bygning. Den har en stor kuppel på taget, hvorfra man kan se ud i rummet igennem en stor stjernekikkert. Det er et observatorie.
\nObservatoriet er opkaldt efter Ole Rømer, men det er slet ikke ham der har bygget det. Observatoriet er bygget i 1911, men på det tidspunkt har Ole Rømer allerede været død i over 200 år. ”Det er da mærkeligt at det er opkaldt efter en, der slet ikke har haft noget med det at gøre” siger Peter. Ellen kan huske at Ole Rømer var en kendt astronom. De har nemlig læst om ham i skolen. I 1600-tallet arbejdede han bl.a. i observatoriet i Rundetårn i København, og en af hans store bedrifter var at finde ud af hvordan man kan måle lysets hastighed ved at se ud i rummet. ”Han er født i Aarhus, så det er nok derfor de har valgt at opkalde det efter ham.”
\nDet var den tyske astronom Friedrich Krüger, der stod bag åbningen af Ole Rømer Observatoriet i 1911. Efter Danmarks nederlag i krigen i 1864, hvor en stor del af Sønderjylland var blevet tabt til Tyskland, var der dog ikke mange danskere der var ret glade for tyskere. Under 1. verdenskrig gik der rygter om at Krüger udførte spionage fra hans observatorie. \u00A0Det blev kaldt for ”et tysk observationstårn”, som nogle mente kunne bruges til at holde øje med hvem der sejlede i Aarhus bugt. Der er dog ikke noget der tyder på at det var andet end et rygte.
\nSiden 1956 er Ole Rømer Observatoriet blevet brugt af\u00A0Aarhus Universitet til undervisning af astronomistuderende. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på rundvisninger.
\nEllen og Peter går tilbage ned ad stien, og fortsætter mod højre mod Væddeløbsbanens indgang.
\n\u00A0
\nFoto: Jørn Timm, 1961, Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.193375945091246,"Latitude":56.12781202266969,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hvobb4wn/8-observatoriet.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kyeldbcb/8-observatoriet-vidste-du.png"}],"Description":"Gennem en masse buske og træer går der en lille vej op til en meget underlig bygning. Den har en stor kuppel på taget, hvorfra man kan se ud i rummet igennem en stor stjernekikkert. Det er et observatorie.
\nObservatoriet er opkaldt efter Ole Rømer, men det er slet ikke ham der har bygget det. Observatoriet er bygget i 1911, men på det tidspunkt har Ole Rømer allerede været død i over 200 år. ”Det er da mærkeligt at det er opkaldt efter en, der slet ikke har haft noget med det at gøre” siger Peter. Ellen kan huske at Ole Rømer var en kendt astronom. De har nemlig læst om ham i skolen. I 1600-tallet arbejdede han bl.a. i observatoriet i Rundetårn i København, og en af hans store bedrifter var at finde ud af hvordan man kan måle lysets hastighed ved at se ud i rummet. ”Han er født i Aarhus, så det er nok derfor de har valgt at opkalde det efter ham.”
\nDet var den tyske astronom Friedrich Krüger, der stod bag åbningen af Ole Rømer Observatoriet i 1911. Efter Danmarks nederlag i krigen i 1864, hvor en stor del af Sønderjylland var blevet tabt til Tyskland, var der dog ikke mange danskere der var ret glade for tyskere. Under 1. verdenskrig gik der rygter om at Krüger udførte spionage fra hans observatorie. \u00A0Det blev kaldt for ”et tysk observationstårn”, som nogle mente kunne bruges til at holde øje med hvem der sejlede i Aarhus bugt. Der er dog ikke noget der tyder på at det var andet end et rygte.
\nSiden 1956 er Ole Rømer Observatoriet blevet brugt af\u00A0Aarhus Universitet til undervisning af astronomistuderende. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på rundvisninger.
\nEllen og Peter går tilbage ned ad stien, og fortsætter mod højre mod Væddeløbsbanens indgang.
\n\u00A0
\nFoto: Jørn Timm, 1961, Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6489,"Name":"9. Spil på Væddeløbsbanen (Kongelunden - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Nu hvor de er kommet tættere på væddeløbsbanen kan de se at der er mange af tilskuerne, der står med ryggen til banen. De maser og skubber for at komme frem til totalisatorboden. Der kan man spille på hvilken hest der vinder løbet. På den måde bliver det endnu mere spændende at følge med.
\nAlle maser sig frem for at nå at afgive deres væddemål inden løbet går i gang. Alle har deres egne favoritter. Det er dog langt fra alle der går fra væddeløbsbanen med flere penge på lommen end da de kom. Det kan blive en dyr fornøjelse hvis ikke man passer på.
\nVæddeløbsbanen er dog ikke det eneste sted man kan spille om penge. Det første lotteri, Klasselotteriet, kom til allerede i 1753, og sidenhen er der kommet mange andre lotteriet og spil til. I 1920’erne er f.eks. Landbrugslotteriet populært, og mange prøver heldet i håb om at vinde den store gevinst. Oprindeligt var Landbrugslotteriets et hestelotteri, og overskuddet gik til at ”styrke den danske hesteavl”. Efterhåndende blev overskuddet dog for stort, og lotteriet begyndte at støtte mere almennyttige formål indenfor landbruget.
\nEllen og Peter forestiller sig hvordan det ville være at vinde den helt store gevinst. Så ville de aldrig mangle penge igen! Men man skal jo spille for at vinde, og det synes de alligevel er for risikabelt, for man kan jo også ende med at miste alle sine penge. Det vil de alligevel ikke risikere.
\nDe er snart fremme ved Mindeparken, og det er også på høje tid! Det er nemlig snart tid til at Kongen, Christian den 10. skal holde sin tale.
\n\u00A0
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1933-1937, Aarhus Stadsarkiv
\n\u00A0
\n\u00A0
","Longitude":10.194239616394043,"Latitude":56.128756793002495,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bv0aw1cp/9-væddeløbsbanen.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eu2fafl3/9-væddeløbsbanen-vidste-du.png"}],"Description":"Nu hvor de er kommet tættere på væddeløbsbanen kan de se at der er mange af tilskuerne, der står med ryggen til banen. De maser og skubber for at komme frem til totalisatorboden. Der kan man spille på hvilken hest der vinder løbet. På den måde bliver det endnu mere spændende at følge med.
\nAlle maser sig frem for at nå at afgive deres væddemål inden løbet går i gang. Alle har deres egne favoritter. Det er dog langt fra alle der går fra væddeløbsbanen med flere penge på lommen end da de kom. Det kan blive en dyr fornøjelse hvis ikke man passer på.
\nVæddeløbsbanen er dog ikke det eneste sted man kan spille om penge. Det første lotteri, Klasselotteriet, kom til allerede i 1753, og sidenhen er der kommet mange andre lotteriet og spil til. I 1920’erne er f.eks. Landbrugslotteriet populært, og mange prøver heldet i håb om at vinde den store gevinst. Oprindeligt var Landbrugslotteriets et hestelotteri, og overskuddet gik til at ”styrke den danske hesteavl”. Efterhåndende blev overskuddet dog for stort, og lotteriet begyndte at støtte mere almennyttige formål indenfor landbruget.
\nEllen og Peter forestiller sig hvordan det ville være at vinde den helt store gevinst. Så ville de aldrig mangle penge igen! Men man skal jo spille for at vinde, og det synes de alligevel er for risikabelt, for man kan jo også ende med at miste alle sine penge. Det vil de alligevel ikke risikere.
\nDe er snart fremme ved Mindeparken, og det er også på høje tid! Det er nemlig snart tid til at Kongen, Christian den 10. skal holde sin tale.
\n\u00A0
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1933-1937, Aarhus Stadsarkiv
\n\u00A0
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6490,"Name":"10. Marselisborg Slot (Kongelunden - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Marselisborg slot danner baggrundstæppet for dagens højdepunkt, indvielsen af Mindeparken. Det hvide prinseslot ligger højt med udsigt over vandet, og ser i solskinnet særligt eventyrligt ud.
\nDet kaldes Prinseslottet, fordi det var en bryllupsgave til Christian den 10. i 1902, dengang han stadig var kronprins. ”Hvem der bare var prins eller prinsesse og kunne bo i sådan et smukt hus!” Ellen og Peter bor med deres forældre i en lille lejlighed inde i midtbyen. Der har de ikke udsigt til havet, men derimod vender vinduerne ind mod den mørke baggård. De må også deles om et værelse og kan høre igennem væggen, når naboen snorker. Christian den 10. og dronning Alexandrine bor ikke engang på Marselisborg slot hele tiden. Det er kun der de holder deres sommerferie. Sikke et sommerhus at have!
\nEllen og Peter glæder sig til at se kongen. De har kun set ham på billeder, og hørt ham tale i radioen. Men det føles alligevel lidt som om de kender ham. Når hans stemme kommer ud af radioen, føles det næsten som om, at han sidder lige midt i deres stue. \u00A0
\nKong Christian den 10. er kendt som ”rytterkongen”. På næsten alle de billeder Ellen og Peter har set af ham, sidder han på en hest i sin uniform. Derhjemme har de endda en kagedåse med billeder af kongen på. Ellen kan bedst lide billedet fra genforeningen i 1920. Det hvor Kongen rider over grænsen ved Kongeåen på en hvid hest. Den dag markerede at Sønderjylland igen blev en del af Danmark efter at have været tysk siden krigen i 1864. Mange sønderjyder havde derfor måttet kæmpe på tysk side i 1. verdenskrig (1914-1918). I 1925 var den bare kendt som Den Store Krig. Det er en sag der er vigtig for Kongen, og det er derfor de faldne soldater skal mindes i Mindeparken. På Filmcentralen kan du se en video af Christian den 10. ved genforeningen i 1920.\u00A0
\nPeter og Ellen krydser ned over græsplænen og slutter sig til menneskemængden, der er kommet for at deltage i åbningen af parken.
\nFotos:
1. Marselisborg Slot: Hans Andersen Ebbesen, 1903-1907, Aarhus Stadsarkiv
2. Christian den 10: Ebbesen Foto, 1918-1922, Aarhus Stadsarkiv
Marselisborg slot danner baggrundstæppet for dagens højdepunkt, indvielsen af Mindeparken. Det hvide prinseslot ligger højt med udsigt over vandet, og ser i solskinnet særligt eventyrligt ud.
\nDet kaldes Prinseslottet, fordi det var en bryllupsgave til Christian den 10. i 1902, dengang han stadig var kronprins. ”Hvem der bare var prins eller prinsesse og kunne bo i sådan et smukt hus!” Ellen og Peter bor med deres forældre i en lille lejlighed inde i midtbyen. Der har de ikke udsigt til havet, men derimod vender vinduerne ind mod den mørke baggård. De må også deles om et værelse og kan høre igennem væggen, når naboen snorker. Christian den 10. og dronning Alexandrine bor ikke engang på Marselisborg slot hele tiden. Det er kun der de holder deres sommerferie. Sikke et sommerhus at have!
\nEllen og Peter glæder sig til at se kongen. De har kun set ham på billeder, og hørt ham tale i radioen. Men det føles alligevel lidt som om de kender ham. Når hans stemme kommer ud af radioen, føles det næsten som om, at han sidder lige midt i deres stue. \u00A0
\nKong Christian den 10. er kendt som ”rytterkongen”. På næsten alle de billeder Ellen og Peter har set af ham, sidder han på en hest i sin uniform. Derhjemme har de endda en kagedåse med billeder af kongen på. Ellen kan bedst lide billedet fra genforeningen i 1920. Det hvor Kongen rider over grænsen ved Kongeåen på en hvid hest. Den dag markerede at Sønderjylland igen blev en del af Danmark efter at have været tysk siden krigen i 1864. Mange sønderjyder havde derfor måttet kæmpe på tysk side i 1. verdenskrig (1914-1918). I 1925 var den bare kendt som Den Store Krig. Det er en sag der er vigtig for Kongen, og det er derfor de faldne soldater skal mindes i Mindeparken. På Filmcentralen kan du se en video af Christian den 10. ved genforeningen i 1920.\u00A0
\nPeter og Ellen krydser ned over græsplænen og slutter sig til menneskemængden, der er kommet for at deltage i åbningen af parken.
\nFotos:
1. Marselisborg Slot: Hans Andersen Ebbesen, 1903-1907, Aarhus Stadsarkiv
2. Christian den 10: Ebbesen Foto, 1918-1922, Aarhus Stadsarkiv
Nede i Mindeparken er der fyldt med mennesker. Man skulle næsten tro at hele byen er taget ud for at se parkens åbning. Ellen og Peter maser sig ind igennem menneskemængden. De vil gerne tættere på, så de kan se Christian den 10. når han skal holde tale. Men Kongens tale er en af de sidste, og først må de igennem en masse taler fra mænd i jakkesæt. ”Godt vi tog en omvej inden vi tog ud i Mindeparken” siger Ellen. ”Det havde godt nok været kedeligt, hvis vi skulle have lyttet til alle de taler.”
\nStatsministeren, Thorvald Stauning, holder en tale om forskellige typer af minder, sorgfulde og glædesfyldte. Ellen og Peter synes nu mest bare det er sørgeligt, når de tænker på alle dem der er døde i 1. verdenskrig. Over 30.000 unge dansksindede mænd kæmpede i nemlig krigen, selvom Danmark var neutrale. Sønderjylland var en del af det tyske rige på det tidspunkt, og de dansksindede blev derfor også indkaldt til tysk krigstjeneste da de officielt boede i Tyskland. Andre danskere meldte sig frivilligt til krigstjeneste på de allieredes side. På den måde kom der til at være danske soldater på begge sider i krigen. I 1934 blev der rejst et monument som mindesmærke over de faldne soldater fra 1. verdenskrig, som man kan se når man besøger Mindeparken i dag.
\nKong Christian den 10.s tale er kort og formel. Han takker for fremmødet og for de donationer der har muliggjort åbningen af Mindeparken. Selvom Ellen havde håbet på at Kongen ville ride ind på en hvid hest, ligesom ved genforeningen i 1920, er hun nu glad for at have set Christian den 10. i virkeligheden.
\nDer er dejligt at være i Mindeparken, hvor man både kan se skoven og havet. Det var ellers meningen at der skulle have været bygget villaer med havudsigt nedenfor Marselisborg Slot, men det satte Kongen en stopper for. Ellen og Peter synes da også det er meget dejligere med en park, så alle kan få glæde af den dejlige udsigt. De aftaler at de snart vil tage deres forældre en tur med herud, men for i dag er deres tur i Kongelunden slut.
\nFoto: E. A. Ebbesen, 1926, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling
","Longitude":10.209034681320189,"Latitude":56.12925308710714,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gtsn5ncl/11-mindeparken.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5k0n1wga/11-mindeparken-vidste-du.png"}],"Description":"Nede i Mindeparken er der fyldt med mennesker. Man skulle næsten tro at hele byen er taget ud for at se parkens åbning. Ellen og Peter maser sig ind igennem menneskemængden. De vil gerne tættere på, så de kan se Christian den 10. når han skal holde tale. Men Kongens tale er en af de sidste, og først må de igennem en masse taler fra mænd i jakkesæt. ”Godt vi tog en omvej inden vi tog ud i Mindeparken” siger Ellen. ”Det havde godt nok været kedeligt, hvis vi skulle have lyttet til alle de taler.”
\nStatsministeren, Thorvald Stauning, holder en tale om forskellige typer af minder, sorgfulde og glædesfyldte. Ellen og Peter synes nu mest bare det er sørgeligt, når de tænker på alle dem der er døde i 1. verdenskrig. Over 30.000 unge dansksindede mænd kæmpede i nemlig krigen, selvom Danmark var neutrale. Sønderjylland var en del af det tyske rige på det tidspunkt, og de dansksindede blev derfor også indkaldt til tysk krigstjeneste da de officielt boede i Tyskland. Andre danskere meldte sig frivilligt til krigstjeneste på de allieredes side. På den måde kom der til at være danske soldater på begge sider i krigen. I 1934 blev der rejst et monument som mindesmærke over de faldne soldater fra 1. verdenskrig, som man kan se når man besøger Mindeparken i dag.
\nKong Christian den 10.s tale er kort og formel. Han takker for fremmødet og for de donationer der har muliggjort åbningen af Mindeparken. Selvom Ellen havde håbet på at Kongen ville ride ind på en hvid hest, ligesom ved genforeningen i 1920, er hun nu glad for at have set Christian den 10. i virkeligheden.
\nDer er dejligt at være i Mindeparken, hvor man både kan se skoven og havet. Det var ellers meningen at der skulle have været bygget villaer med havudsigt nedenfor Marselisborg Slot, men det satte Kongen en stopper for. Ellen og Peter synes da også det er meget dejligere med en park, så alle kan få glæde af den dejlige udsigt. De aftaler at de snart vil tage deres forældre en tur med herud, men for i dag er deres tur i Kongelunden slut.
\nFoto: E. A. Ebbesen, 1926, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6583,"Name":"Æbler i Vestereng","Description":"20 nye træer i lysning med æbletræer og 60 langs cykelstien
\nFor ca. 10 år siden blev der plantet æbletræer i en lille lysning i skoven ved
Vesterengvej. Men skovens dyr har været lidt hårde ved dem, så ikke alle giver gode æbler endnu.
Derfor er der i 2017 plantet 20 nye træer i lysningen, som bliver beskyttet mod dyrenes bid.
\nMan finder den lille lysning ved at parkere på P-pladsen før Vesterengvej drejer hen til Beachvolley banen. I stedet går man til fods lige ud af skovstien. Lysningen kommer på din højre hånd.
\nI området omkring Bodøvej og Vesterengvej står der også flere gamle træer i vejkanten.
\nHusk også at der ude langs cykelstien over Vestereng er plantet 60 nye æbletræer, hasselbuske og spiselige urter.
\nBeplantningen langs den nye cykelsti fra Skejby over Vestereng er blevet lidt anderledes end normalt.
\nHer er blandt andet plantet en masse æbletræer, som de kommende år vil give cyklisterne dejlige oplevelser og en god grund til at tage en pause på cykelturen.
\nMan finder ind til æblerne bag ved boligblokkene Oluf Palmes Vej 31.
\nÆbletræerne står i to store cirkler. Den ene er fyldt helt med træer, mens træerne i den anden står i en ring.
\nAndre cirkler består af spiselige vilde urter og lavendler, ligesom det 300 meter lange jordbærbed ligger langs stien.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
20 nye træer i lysning med æbletræer og 60 langs cykelstien
\nFor ca. 10 år siden blev der plantet æbletræer i en lille lysning i skoven ved
Vesterengvej. Men skovens dyr har været lidt hårde ved dem, så ikke alle giver gode æbler endnu.
Derfor er der i 2017 plantet 20 nye træer i lysningen, som bliver beskyttet mod dyrenes bid.
\nMan finder den lille lysning ved at parkere på P-pladsen før Vesterengvej drejer hen til Beachvolley banen. I stedet går man til fods lige ud af skovstien. Lysningen kommer på din højre hånd.
\nI området omkring Bodøvej og Vesterengvej står der også flere gamle træer i vejkanten.
\nHusk også at der ude langs cykelstien over Vestereng er plantet 60 nye æbletræer, hasselbuske og spiselige urter.
\nBeplantningen langs den nye cykelsti fra Skejby over Vestereng er blevet lidt anderledes end normalt.
\nHer er blandt andet plantet en masse æbletræer, som de kommende år vil give cyklisterne dejlige oplevelser og en god grund til at tage en pause på cykelturen.
\nMan finder ind til æblerne bag ved boligblokkene Oluf Palmes Vej 31.
\nÆbletræerne står i to store cirkler. Den ene er fyldt helt med træer, mens træerne i den anden står i en ring.
\nAndre cirkler består af spiselige vilde urter og lavendler, ligesom det 300 meter lange jordbærbed ligger langs stien.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Syd for Det Nye Universitetshospital i Skejby er der plantet en ny publikumsvenlig skov. I skovens midte er der en æblelund med gode gamle danske sorter. Her findes blandt andet to sorter, der oprindeligt stammer fra Aarhus – Højbjerg Kalvil og Risskov Rambour.
\nÆblesorternes modningssæson starter slut august, og ved rigtig opbevaring kan enkelte sorter gemmes helt til april.
\nSkovrejsningen blev udført i foråret 2017 og er en del af det nye naturområde ved hospitalet på ca. 2 ha. Æblelunden fylder ca. 0,22 ha.. Vi forventer at æbletræerne giver en god høst allerede efter 3 år, men nogle af frugtbuskene vil allerede sætte frugt i første vækstsæson.
Vi etablerer slyngede grusstier, som giver mulighed for gåture og adgang til de omkringliggende områder. Nord for området er der adgang til stierne fra hospitalet via broen over åen. Fra syd findes en sti nær krydset v. Paludan Müllersvej/Rydevænget.
Spiselige elementer i skovbrynet i form af nøde- og bærbærende buske kommer både mennesker og fugle til gavn. Vi planter blandt andet gamle skovarter som hyld, hassel og kræge, men også velkendte bærbuske som ribs, stikkelsbær og solbær. Over de lavere buske vil man kunne finde alm. valnød og sort valnød.
\nHvis man er heldig, er der også mulighed for at se råvildt i området. Af samme grund er æbletræerne hegnet de første år, indtil vildtet ikke længere kan nå toppen.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af frugterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Syd for Det Nye Universitetshospital i Skejby er der plantet en ny publikumsvenlig skov. I skovens midte er der en æblelund med gode gamle danske sorter. Her findes blandt andet to sorter, der oprindeligt stammer fra Aarhus – Højbjerg Kalvil og Risskov Rambour.
\nÆblesorternes modningssæson starter slut august, og ved rigtig opbevaring kan enkelte sorter gemmes helt til april.
\nSkovrejsningen blev udført i foråret 2017 og er en del af det nye naturområde ved hospitalet på ca. 2 ha. Æblelunden fylder ca. 0,22 ha.. Vi forventer at æbletræerne giver en god høst allerede efter 3 år, men nogle af frugtbuskene vil allerede sætte frugt i første vækstsæson.
Vi etablerer slyngede grusstier, som giver mulighed for gåture og adgang til de omkringliggende områder. Nord for området er der adgang til stierne fra hospitalet via broen over åen. Fra syd findes en sti nær krydset v. Paludan Müllersvej/Rydevænget.
Spiselige elementer i skovbrynet i form af nøde- og bærbærende buske kommer både mennesker og fugle til gavn. Vi planter blandt andet gamle skovarter som hyld, hassel og kræge, men også velkendte bærbuske som ribs, stikkelsbær og solbær. Over de lavere buske vil man kunne finde alm. valnød og sort valnød.
\nHvis man er heldig, er der også mulighed for at se råvildt i området. Af samme grund er æbletræerne hegnet de første år, indtil vildtet ikke længere kan nå toppen.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af frugterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Spiseæbler i skoven
Når man går ind i skoven fra p-pladsen ved Elevvej, varer det ikke længe inden de første æbletræer dukker op. På trekanten, hvor skovvejen deler sig i to står en del fem – seks år gamle træer.
Ved shelterpladsen lidt længere fremme er der også plantet æbletræer.
\nUndervej på ruten rundt i skoven vil man af og til støde på små æbletræer. Nogle har klaret skov-livet fint, andre er svært skadede af harer og rådyr.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Spiseæbler i skoven
Når man går ind i skoven fra p-pladsen ved Elevvej, varer det ikke længe inden de første æbletræer dukker op. På trekanten, hvor skovvejen deler sig i to står en del fem – seks år gamle træer.
Ved shelterpladsen lidt længere fremme er der også plantet æbletræer.
\nUndervej på ruten rundt i skoven vil man af og til støde på små æbletræer. Nogle har klaret skov-livet fint, andre er svært skadede af harer og rådyr.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbler gemt i skovbryn
Efter en dejlig tur langs stranden ved Moesgaard er det en god ide at have en pose i lommen og holde øje med de mange æbletræer rundt omkring i skovkanten og langs veje og stier i området.
Her er både vilde æbler og de lidt sødere spiseæbler.
\nPluk kun de modne og tag hjem og lav en dejlig æblekage.
\nVed Moesgaard Strand P-plads er der hele sommeren noget at finde. Kirsebær, skovjordbær og frugtbuske.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbler gemt i skovbryn
Efter en dejlig tur langs stranden ved Moesgaard er det en god ide at have en pose i lommen og holde øje med de mange æbletræer rundt omkring i skovkanten og langs veje og stier i området.
Her er både vilde æbler og de lidt sødere spiseæbler.
\nPluk kun de modne og tag hjem og lav en dejlig æblekage.
\nVed Moesgaard Strand P-plads er der hele sommeren noget at finde. Kirsebær, skovjordbær og frugtbuske.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Et par store æbletræer - samt træer med kirsebær, hyld og andre frugter
Langenæsparken er stor, og mange steder i hegn og på plæner gemmer der sig frugttræer. Det seneste år er der også plantet flere nye.
Gå en tur i både den øvre og den nedre del af parken og find dine ynglingstræer.
\nDe sidste par år har en gruppe beboere også plantet og passet tre bede med frugtbuske.
\nDu må gerne smage og plukke til eget brug, men husk at gemme til andre.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Et par store æbletræer - samt træer med kirsebær, hyld og andre frugter
Langenæsparken er stor, og mange steder i hegn og på plæner gemmer der sig frugttræer. Det seneste år er der også plantet flere nye.
Gå en tur i både den øvre og den nedre del af parken og find dine ynglingstræer.
\nDe sidste par år har en gruppe beboere også plantet og passet tre bede med frugtbuske.
\nDu må gerne smage og plukke til eget brug, men husk at gemme til andre.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
De fleste æbler er til kager og mos
Langs jernbaner, veje og stier spirer nye æbletræer op fra henkastede æbleskrog. De bliver sjældent til gode spiseæbler, men de er gode til kager, mad og en god æblemos.
Det gælder også langs Brabrandstien, hvor der også er plantet skovæbler til glæde for dyrelivet.
\nHvis man begynder inde fra Folkestedet, kommer man til følgende gode steder med flere æbletræer.
\nSå det er bare om at holde øjnene åbne på cykelturen, og huske en lille pose i cykelkurven.
Så er der til varm æblekage når man er hjemme i varmen igen.
Der er også andre frugter og bær langs stien. På det første stykke sætter Den Hemmelige Klub for Smag på Aarhus skilte op, der peger på de frugter, der er modne lige nu.
Det kan være nødder, mirabeller, kirsebær, hyld og brombær.
Alle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
De fleste æbler er til kager og mos
Langs jernbaner, veje og stier spirer nye æbletræer op fra henkastede æbleskrog. De bliver sjældent til gode spiseæbler, men de er gode til kager, mad og en god æblemos.
Det gælder også langs Brabrandstien, hvor der også er plantet skovæbler til glæde for dyrelivet.
\nHvis man begynder inde fra Folkestedet, kommer man til følgende gode steder med flere æbletræer.
\nSå det er bare om at holde øjnene åbne på cykelturen, og huske en lille pose i cykelkurven.
Så er der til varm æblekage når man er hjemme i varmen igen.
Der er også andre frugter og bær langs stien. På det første stykke sætter Den Hemmelige Klub for Smag på Aarhus skilte op, der peger på de frugter, der er modne lige nu.
Det kan være nødder, mirabeller, kirsebær, hyld og brombær.
Alle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Grønt mellemrum med æbletræer
En grøn plads mellem boligblokkene har fået en dejlig tilføjelse, nemlig æbletræer, der nu er vokset til.\u00A0
Pladsen ligger på Frederiksbjerg mellem Trepkasgade og De Mezas Vej.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Grønt mellemrum med æbletræer
En grøn plads mellem boligblokkene har fået en dejlig tilføjelse, nemlig æbletræer, der nu er vokset til.\u00A0
Pladsen ligger på Frederiksbjerg mellem Trepkasgade og De Mezas Vej.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
En grøn park med nye og gamle æbletræer
I Bomgårdshaven er der både plads til byfester og æbletræer.
Her står nogle store gamle træer fra den gamle have inden udstykningen, og der er plantet flere nye træer til glæde for børn og voksne i Mårslet på vej gennem parken.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
En grøn park med nye og gamle æbletræer
I Bomgårdshaven er der både plads til byfester og æbletræer.
Her står nogle store gamle træer fra den gamle have inden udstykningen, og der er plantet flere nye træer til glæde for børn og voksne i Mårslet på vej gennem parken.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Mellem kolonihaverne og Vorregårds Alle ligger en dejlig hemmelig park med fredede hegn og mange frugttræer, der er blevet plantet af flere omgange.
\nI hegnene rundt om parken er der mirabeller og gamle æbletræer, og midt i parken blev der i 2018 anlagt en sø til opsamling af regnvand.
\nI 2013 blev der rundt i parken plantet godt 20 blandede frugttræer, der nu er ved at vokse sig store.
\nI 2019 tog børn fra Aarhus Alevi Kultur Center initiativ til at plante flere træer i Vorrevangsparken. Børnene var optaget af nedbrændte skove rundt i verden og klimaet – og ønskede at gøre noget ved det. Derfor tog de – sammen med rådmand Bünyamin Simsek – i november 2019 første spadestik til endnu flere frugttræer i parken. Ved søen er der derfor plantet 12 æbletræer, 12 pæretræer og 9 morbærtræer. Aarhus Kommunes projekt Samskab Aarhus\u00A0var sammen med børnene med til at arrangere plantedagen.
\nI efteråret 2019 er der desuden plantet aronia ved legepladsen i parken, og senere i 2019 vil der blive plantet ribs, solbær, hvidtjørn, fyr og lærk.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af frugterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Mellem kolonihaverne og Vorregårds Alle ligger en dejlig hemmelig park med fredede hegn og mange frugttræer, der er blevet plantet af flere omgange.
\nI hegnene rundt om parken er der mirabeller og gamle æbletræer, og midt i parken blev der i 2018 anlagt en sø til opsamling af regnvand.
\nI 2013 blev der rundt i parken plantet godt 20 blandede frugttræer, der nu er ved at vokse sig store.
\nI 2019 tog børn fra Aarhus Alevi Kultur Center initiativ til at plante flere træer i Vorrevangsparken. Børnene var optaget af nedbrændte skove rundt i verden og klimaet – og ønskede at gøre noget ved det. Derfor tog de – sammen med rådmand Bünyamin Simsek – i november 2019 første spadestik til endnu flere frugttræer i parken. Ved søen er der derfor plantet 12 æbletræer, 12 pæretræer og 9 morbærtræer. Aarhus Kommunes projekt Samskab Aarhus\u00A0var sammen med børnene med til at arrangere plantedagen.
\nI efteråret 2019 er der desuden plantet aronia ved legepladsen i parken, og senere i 2019 vil der blive plantet ribs, solbær, hvidtjørn, fyr og lærk.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af frugterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Vejlby Parken er en stor plæne med store æbletræer til alle
\nI Vejlby ligger en lidt hemmelig æblelund ved Vejbygade med gode parkeringspladser. Der er fem store gamle æbletræer, der allerede giver mange æbler. Og i 2013 blev der plantet 20 nye træer, som de kommende år vil give endnu mere frugt til glæde for alle i området.
\nI 2017 fik parken en ansigtsløftning blandt andet med en ny sti gennem plænen og flere nye frugttræer.
\nDer er både pærer, blommer og andre frugttræer blandet mellem hinanden.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af frugterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Vejlby Parken er en stor plæne med store æbletræer til alle
\nI Vejlby ligger en lidt hemmelig æblelund ved Vejbygade med gode parkeringspladser. Der er fem store gamle æbletræer, der allerede giver mange æbler. Og i 2013 blev der plantet 20 nye træer, som de kommende år vil give endnu mere frugt til glæde for alle i området.
\nI 2017 fik parken en ansigtsløftning blandt andet med en ny sti gennem plænen og flere nye frugttræer.
\nDer er både pærer, blommer og andre frugttræer blandet mellem hinanden.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af frugterne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Kirsebær og mirabeller, hindbær og gederams, havtorn og hyben.
\nAlt efter årstiden byder en tur til Mindelunden, gennem skoven og heden og langs stranden på forskellige frugter og bær.
\nDe gamle træer omkring Mindelunden er skiftevis mirabelle og kirsebær, ligesom der er hasselnødder og enkelte æbler.
\nLangs skovstien står der hindbær og på heden er der sprøde skud af gederams.
\nOm efteråret er det stranden, der bugner af havtorn og hyben.
\nEnkelte steder står der også selvsåede æbletræer.
\nHusk de etiske plukkeregler – ødelæg ikke planterne og gem til de næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Kirsebær og mirabeller, hindbær og gederams, havtorn og hyben.
\nAlt efter årstiden byder en tur til Mindelunden, gennem skoven og heden og langs stranden på forskellige frugter og bær.
\nDe gamle træer omkring Mindelunden er skiftevis mirabelle og kirsebær, ligesom der er hasselnødder og enkelte æbler.
\nLangs skovstien står der hindbær og på heden er der sprøde skud af gederams.
\nOm efteråret er det stranden, der bugner af havtorn og hyben.
\nEnkelte steder står der også selvsåede æbletræer.
\nHusk de etiske plukkeregler – ødelæg ikke planterne og gem til de næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Omkring 30 frugttræer, flest æbler til alles glæde
\nI 2013 blev der plantet æbletræer både langs Egå Strandvej ved Egå Marina og ved Risskov Strandpark.
\nI december 2016 skulle alle træerne i Risskov fjernes, fordi der skal bygges station til letbanen. Hurtigt blev det besluttet at forsøge at redde træerne, som netop var begyndt at bære frugt.
\nDe blev gravet forsigtigt op og fik et nyt hjem langs Egå Strandvej.
\nDet betyder, at der nu er godt 30 gode frugttræer, som vi håber, at alle vil være med til at passe godt på. De tidligere træer var et par gange udsat for hærværk.
\nFrugterne er til alles glæde på gåturen i det dejlige område. Husk at plukke efter reglerne i Jyske Lov. Kun til eget brug, og det du kan have i en hat. Pas på træet og gem noget til de næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Der er blandt træerne ikke kun æbler og pærer, men også blommer, kvæder og bærmispel.
\nI hegnet er der masser af slåen, vilde hyben og tjørn.
\nOmkring 30 frugttræer, flest æbler til alles glæde
\nI 2013 blev der plantet æbletræer både langs Egå Strandvej ved Egå Marina og ved Risskov Strandpark.
\nI december 2016 skulle alle træerne i Risskov fjernes, fordi der skal bygges station til letbanen. Hurtigt blev det besluttet at forsøge at redde træerne, som netop var begyndt at bære frugt.
\nDe blev gravet forsigtigt op og fik et nyt hjem langs Egå Strandvej.
\nDet betyder, at der nu er godt 30 gode frugttræer, som vi håber, at alle vil være med til at passe godt på. De tidligere træer var et par gange udsat for hærværk.
\nFrugterne er til alles glæde på gåturen i det dejlige område. Husk at plukke efter reglerne i Jyske Lov. Kun til eget brug, og det du kan have i en hat. Pas på træet og gem noget til de næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Der er blandt træerne ikke kun æbler og pærer, men også blommer, kvæder og bærmispel.
\nI hegnet er der masser af slåen, vilde hyben og tjørn.
\nKombiner en tur rundt i en af de mere ukendte parker i byen med at smage på æbler og anden frugt
\nFrugttræerne i Holme Bypark blev plantet, da parken blev renoveret for en del år siden. Træerne har nu en alder, hvor der er frugt til alle.
\nDer er især mange tidlige æbler som Skovfoged og Guldborg i august og i september Filipa og Discovery.
\nI parken er der også masser af hasselnødder, blommer og mirabeller.
\nTæerne står langs Bushøjvej, og man kan gå en dejlig tur rundt i den åbne park, inden man kaster sig\u00A0over den friske frugt.
\nMen pas på træerne og overhold god sankeskik. Du må kun plukke til eget brug, og der skal også være til de næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Kombiner en tur rundt i en af de mere ukendte parker i byen med at smage på æbler og anden frugt
\nFrugttræerne i Holme Bypark blev plantet, da parken blev renoveret for en del år siden. Træerne har nu en alder, hvor der er frugt til alle.
\nDer er især mange tidlige æbler som Skovfoged og Guldborg i august og i september Filipa og Discovery.
\nI parken er der også masser af hasselnødder, blommer og mirabeller.
\nTæerne står langs Bushøjvej, og man kan gå en dejlig tur rundt i den åbne park, inden man kaster sig\u00A0over den friske frugt.
\nMen pas på træerne og overhold god sankeskik. Du må kun plukke til eget brug, og der skal også være til de næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Rømerhaven er en del af Marselisborg Mindepark. Haven er opkaldt efter direktør og godsejer Chr. Rømer, der i 1929 gav et pengebeløb, der kunne sikre arealets inddragelse i Mindeparken. Stadsgartner Sandberg påbegyndte i 1930 anlæggelsen af haven, der blandt andet rummer et spejlbassin, et stenparti, en staudehave, rosenhave, bede med sommerblomster og rhododendronplantninger.
\nI 2016 blev der som et forsøg plantet spiselige blomster og planter i bedene. Derfor kunne man i sommeren og efteråret finde artiskok, majs, palmekål, morgenfrue, tallerkensmækker, bronzefennikel, løvstikke, oregano, purløg, hjulkrone, persille og salvie i bedene. Alle var velkomne til at nippe og smage.
\nOm Marselisborg Mindepark
Mindeparken blev indviet i 1925 som et ca. 15 ha stort areal skrånende mod Aarhusbugten og med udsigt til Skødshoved og Mols. Mod syd og nord blev arealet afgrænset af gammel bøgeskov og anden bevoksning. I parken blev der plantet partier med mange forskellige træer og buske. Ved Donbækhusene er der en æblehave med gamle danske æblesorter.
Mindeparken er et seværdigt udflugtsmål på grund af haveanlæggene og de kulturhistoriske elementer.
\nBesøg Rømerhaven og resten af Marselisborg Mindepark
Alle er velkomne i Mindeparken. Du har mulighed for at gå en tur, få et fredeligt ophold i et af haverummene, opleve blomstrende frodighed, motionere, lege og tage solbad med mere.
Der er fri adgang med parkering fra Oddervej, Kongevejen og Niels W. Gades Vej.
","Longitude":10.206075,"Latitude":56.131582,"Contents":[{"CategoryId":6080,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sj3j4jwl/rømerhaven1-lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yipm1xz2/rømerhaven2-lille.jpg"}],"Description":"Rømerhaven er en del af Marselisborg Mindepark. Haven er opkaldt efter direktør og godsejer Chr. Rømer, der i 1929 gav et pengebeløb, der kunne sikre arealets inddragelse i Mindeparken. Stadsgartner Sandberg påbegyndte i 1930 anlæggelsen af haven, der blandt andet rummer et spejlbassin, et stenparti, en staudehave, rosenhave, bede med sommerblomster og rhododendronplantninger.
\nI 2016 blev der som et forsøg plantet spiselige blomster og planter i bedene. Derfor kunne man i sommeren og efteråret finde artiskok, majs, palmekål, morgenfrue, tallerkensmækker, bronzefennikel, løvstikke, oregano, purløg, hjulkrone, persille og salvie i bedene. Alle var velkomne til at nippe og smage.
\nOm Marselisborg Mindepark
Mindeparken blev indviet i 1925 som et ca. 15 ha stort areal skrånende mod Aarhusbugten og med udsigt til Skødshoved og Mols. Mod syd og nord blev arealet afgrænset af gammel bøgeskov og anden bevoksning. I parken blev der plantet partier med mange forskellige træer og buske. Ved Donbækhusene er der en æblehave med gamle danske æblesorter.
Mindeparken er et seværdigt udflugtsmål på grund af haveanlæggene og de kulturhistoriske elementer.
\nBesøg Rømerhaven og resten af Marselisborg Mindepark
Alle er velkomne i Mindeparken. Du har mulighed for at gå en tur, få et fredeligt ophold i et af haverummene, opleve blomstrende frodighed, motionere, lege og tage solbad med mere.
Der er fri adgang med parkering fra Oddervej, Kongevejen og Niels W. Gades Vej.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6628,"Name":"Æblehaven ved Donbækhuse","Description":"Gamle sorter plantet forår 2016
Ved de to gamle huse i Marselisborg Mindepark er der en dejlig æblehave til alles glæde. Der er en del gamle træer med forskellige æblesorter. Der er også andre frugter at finde, blandt andet en stor gammel mispel , også kaldet Aberøv på grund af frugtens udseende.
I foråret 2016 er der plantet fire nye træer.
\nTræerne er plantet dels foran de gamle æbletræer og dels mellem de to huse så med tiden bliver det til en ret stor æblehave.
\nAlle fire træer er gamle danske sorter, flere af dem også brugt i Aarhus området. Det er alle fire sene sorter, der først modner fra oktober og frem.
\nFire gamle sorter
En af æblesorterne hedder Risskov Rambour og kendes stort set kun i Aarhusområdet. Modertræet stod hos en handelsgartner i Risskov lidt før 1900. Det er et stort gul-grønt madæble, der modner sidst på efteråret og kan gemmes til langt ud på foråret.
En anden sort er Tjele-æblet, der stammer fra Tjele Gods ved Viborg og er fra 1870. Den sort blev mest dyrket i lokalområdet, men nu står den så også i Aarhus. Det er et stort gult spiseæble, der kan have lidt røde striber. Modner i september – oktober.
\nPæregård Æble stammer fra Falster, hvor det er kendt siden 1800, men har udbredt sig til resten af landet. Det er et godt spiseæble, der modner meget sent i november og kan lagres hele vinteren. Frugterne er ægformede, lysegule med røde stænk og de har hvidt saftfyld frugtkød.
\nDet sidste æble er et Maglemer. Det er en sort, der er kendt under flere navne som Stripling, Stribæble, Alfred Hages Æble og Pipling. Æblet stammer fra Lolland og er fra 1810, men er allerede nævnt i kataloget fra Bøghs planteskole i Horsens omkring år 1900, så det er plantet mange steder i Østjylland. Æblet er middelstort lidt pyramideformet, gult med røde striber og godt spise og saft æble. Det modner sidst i oktober.
\nKik forbi og se de nye træer blomstre om foråret. Og om nogle år kan du komme og smage på de historiske æbler.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne når de har etableret sig. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Gamle sorter plantet forår 2016
Ved de to gamle huse i Marselisborg Mindepark er der en dejlig æblehave til alles glæde. Der er en del gamle træer med forskellige æblesorter. Der er også andre frugter at finde, blandt andet en stor gammel mispel , også kaldet Aberøv på grund af frugtens udseende.
I foråret 2016 er der plantet fire nye træer.
\nTræerne er plantet dels foran de gamle æbletræer og dels mellem de to huse så med tiden bliver det til en ret stor æblehave.
\nAlle fire træer er gamle danske sorter, flere af dem også brugt i Aarhus området. Det er alle fire sene sorter, der først modner fra oktober og frem.
\nFire gamle sorter
En af æblesorterne hedder Risskov Rambour og kendes stort set kun i Aarhusområdet. Modertræet stod hos en handelsgartner i Risskov lidt før 1900. Det er et stort gul-grønt madæble, der modner sidst på efteråret og kan gemmes til langt ud på foråret.
En anden sort er Tjele-æblet, der stammer fra Tjele Gods ved Viborg og er fra 1870. Den sort blev mest dyrket i lokalområdet, men nu står den så også i Aarhus. Det er et stort gult spiseæble, der kan have lidt røde striber. Modner i september – oktober.
\nPæregård Æble stammer fra Falster, hvor det er kendt siden 1800, men har udbredt sig til resten af landet. Det er et godt spiseæble, der modner meget sent i november og kan lagres hele vinteren. Frugterne er ægformede, lysegule med røde stænk og de har hvidt saftfyld frugtkød.
\nDet sidste æble er et Maglemer. Det er en sort, der er kendt under flere navne som Stripling, Stribæble, Alfred Hages Æble og Pipling. Æblet stammer fra Lolland og er fra 1810, men er allerede nævnt i kataloget fra Bøghs planteskole i Horsens omkring år 1900, så det er plantet mange steder i Østjylland. Æblet er middelstort lidt pyramideformet, gult med røde striber og godt spise og saft æble. Det modner sidst i oktober.
\nKik forbi og se de nye træer blomstre om foråret. Og om nogle år kan du komme og smage på de historiske æbler.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne når de har etableret sig. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
En god ide blev virkelighed
En gruppe naboer på Skovvejen fik en god ide med et ubrugt stykke jord bag deres huse. Hvis det blev ryddet for krat og brændenælder, så kunne der plantes æbletræer til alles glæde.
Det er nu sket, og naboerne har lavet en lille forening, der har plantet træerne og passer og plejer dem, indtil de bliver store nok til at give æbler til alle.
\nSe forskellen fra krat til æblelund på billederne
\n13 forskellige sorter
Der blev efter rydningen plads til 13 æbletræer på grunden. Der er valgt både gamle danske sorter og nyere krydsninger. Æblerne modner fra tidlig september til sidst i oktober. De første fem år skal træerne bare vokse til og passes med vand og beskæring. Derefter vil de kunne levere frugt ikke kun til foreningens medlemmer, men også til alle dem, der går forbi.
Alle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Besøg æblelunden
Æblelunden ligger langs stien fra p-pladsen på Trøjborgvej ind til tennisbanerne. Der er offentlig adgang, men alle bedes respektere foreningens arbejde med at passe træerne, så de bliver store og stærke.
En god ide blev virkelighed
En gruppe naboer på Skovvejen fik en god ide med et ubrugt stykke jord bag deres huse. Hvis det blev ryddet for krat og brændenælder, så kunne der plantes æbletræer til alles glæde.
Det er nu sket, og naboerne har lavet en lille forening, der har plantet træerne og passer og plejer dem, indtil de bliver store nok til at give æbler til alle.
\nSe forskellen fra krat til æblelund på billederne
\n13 forskellige sorter
Der blev efter rydningen plads til 13 æbletræer på grunden. Der er valgt både gamle danske sorter og nyere krydsninger. Æblerne modner fra tidlig september til sidst i oktober. De første fem år skal træerne bare vokse til og passes med vand og beskæring. Derefter vil de kunne levere frugt ikke kun til foreningens medlemmer, men også til alle dem, der går forbi.
Alle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Besøg æblelunden
Æblelunden ligger langs stien fra p-pladsen på Trøjborgvej ind til tennisbanerne. Der er offentlig adgang, men alle bedes respektere foreningens arbejde med at passe træerne, så de bliver store og stærke.
I den nordøstlige del af Ryparken er en fin æblelund. Her er en del træer, der giver meget frugt.
\nHer er især mange af de tidlige sorter, der er modne slut august og i september.
\nParken ligger i hjørnet ved Åby Ringvej og Rymarken.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I den nordøstlige del af Ryparken er en fin æblelund. Her er en del træer, der giver meget frugt.
\nHer er især mange af de tidlige sorter, der er modne slut august og i september.
\nParken ligger i hjørnet ved Åby Ringvej og Rymarken.
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af æblerne. Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbletræer i Engdalgårdsparken
I Engdalgårdsparken er en gammel privat have med mange æbletræer nu en integreret del af parken. Parken ligger bag Beder Landevej 17.
I 2016 var store dele af parken gravet op for at lægge ny kloak, men de fleste af de gamle træer blev bevaret.
\nDer er bagefter plantet 15 nye træer i grupper af tre. Det er blandt andet Comtesse Johannes æble, der modner allerede i slut juli og straks skal spises. Discovery, der modner slut august, Gråsten i slut september. Alle dejlige spiseæbler, hvor der bliver nok til alle, når træerne vokser til om et par år.
\nAlle er velkomne til at plukke eller samle æbler op til eget brug. Husk at nedfaldsæbler sagtens kan bruges i en god kage.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbletræer i Engdalgårdsparken
I Engdalgårdsparken er en gammel privat have med mange æbletræer nu en integreret del af parken. Parken ligger bag Beder Landevej 17.
I 2016 var store dele af parken gravet op for at lægge ny kloak, men de fleste af de gamle træer blev bevaret.
\nDer er bagefter plantet 15 nye træer i grupper af tre. Det er blandt andet Comtesse Johannes æble, der modner allerede i slut juli og straks skal spises. Discovery, der modner slut august, Gråsten i slut september. Alle dejlige spiseæbler, hvor der bliver nok til alle, når træerne vokser til om et par år.
\nAlle er velkomne til at plukke eller samle æbler op til eget brug. Husk at nedfaldsæbler sagtens kan bruges i en god kage.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Æbletræer i Frederiksbjerg Bypark
I Frederiksbjerg Bypark er en lille klynge af 12 flotte æbletræer, der giver masser af frugt.
Æblesorterne på de 12 træer er ikke de tidligste, så lad være med at plukke dem grønne. Det er først i slutningen af september og i oktober, man kan finde gode modne æbler her. Mange af sorterne er først spisemodne i november, så i gode æbleår kan hentes æbler helt til frosten kommer. Der er også gode madæbler, der kan gemmes.
\nAlle er velkomne til at plukke æbler til eget brug.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I parken er der desuden bord-bænke-sæt, legeplads og fitness redskaber.
","Longitude":10.189986,"Latitude":56.147286,"Contents":[{"CategoryId":6080,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rvqlxaes/frederiksbjerg-bypark-lille.jpg"}],"Description":"Æbletræer i Frederiksbjerg Bypark
I Frederiksbjerg Bypark er en lille klynge af 12 flotte æbletræer, der giver masser af frugt.
Æblesorterne på de 12 træer er ikke de tidligste, så lad være med at plukke dem grønne. Det er først i slutningen af september og i oktober, man kan finde gode modne æbler her. Mange af sorterne er først spisemodne i november, så i gode æbleår kan hentes æbler helt til frosten kommer. Der er også gode madæbler, der kan gemmes.
\nAlle er velkomne til at plukke æbler til eget brug.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I parken er der desuden bord-bænke-sæt, legeplads og fitness redskaber.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6639,"Name":"Sletvej Æbleskov","Description":"Offentlig æbleskov
Syd for Sletvej gemmer sig en stor gammel æbleplantage på ca. 2 ha. Det er en noget tilgroet æbleplantage, der kan være lidt svær at finde.
Det er vigtigt kun at gå i området syd for Sletvej. Der ligger nemlig en privat æbleplantage nord for Sletvej, hvor man selvfølgelig ikke må høste æbler.
\nI foråret 2019 har vi beskåret de gamle træer kraftigt. Det så voldsomt ud, men det er en investering i træernes fremtid. Der var derfor ikke så mange æbler her i 2019 og 2020. Det skulle til gengæld ændre sig til efteråret 2021 og fremover.
\nÆbleplantagen ligger mellem Tranbjerg Skov og Sletvej. Du kommer til æbleplantagen fra Sletvej ad en lille grusvej, der fører ned til husene Sletvej 47-49. Der er parkering ca. 20 meter nede af grusvejen, lige inden grusvejen bliver privat. Æbleplantagen gemmer sig bag det levende hegn.
\nDer er også brombær og hyld på stedet.
\nSelvom æbleplantagen er stor, og det måske er fristende at plukke mange æbler, så gælder Jyske Lov også her. Du må altså kun plukke en begrænset mængde æble, svarende til det, der kan være i en hat.
\nLæs mere om Jyske Lov og god sankeskik
","Longitude":10.122023,"Latitude":56.107275,"Contents":[{"CategoryId":6080,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/veikzbnm/sletvej-æbleskov-lille.png"}],"Description":"Offentlig æbleskov
Syd for Sletvej gemmer sig en stor gammel æbleplantage på ca. 2 ha. Det er en noget tilgroet æbleplantage, der kan være lidt svær at finde.
Det er vigtigt kun at gå i området syd for Sletvej. Der ligger nemlig en privat æbleplantage nord for Sletvej, hvor man selvfølgelig ikke må høste æbler.
\nI foråret 2019 har vi beskåret de gamle træer kraftigt. Det så voldsomt ud, men det er en investering i træernes fremtid. Der var derfor ikke så mange æbler her i 2019 og 2020. Det skulle til gengæld ændre sig til efteråret 2021 og fremover.
\nÆbleplantagen ligger mellem Tranbjerg Skov og Sletvej. Du kommer til æbleplantagen fra Sletvej ad en lille grusvej, der fører ned til husene Sletvej 47-49. Der er parkering ca. 20 meter nede af grusvejen, lige inden grusvejen bliver privat. Æbleplantagen gemmer sig bag det levende hegn.
\nDer er også brombær og hyld på stedet.
\nSelvom æbleplantagen er stor, og det måske er fristende at plukke mange æbler, så gælder Jyske Lov også her. Du må altså kun plukke en begrænset mængde æble, svarende til det, der kan være i en hat.
\nLæs mere om Jyske Lov og god sankeskik
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6641,"Name":"Æblehaven i Lystrup","Description":"Æbleplantagen i Lystrup
En hyggelig park med massevis af træer. Her er både smukke gamle æbletræer og helt nyplantede træer, der først for alvor giver frugt om nogle år.
I alt er der mere end 150 frugttræer. Der er rigtig mange æbler og en del forskellige sorter.\u00A0
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
De første æbler modner allerede august og derefter er der modne æbler helt frem til november. I madpakkehytten i parken er der plancher, der viser hvor de forskellige sorter står, og hvornår de modner.
\nNogle træer er meget gamle, måske helt tilbage til dengang de blev plantet som en stor æbleplantage efter krigen. De sidste år er der blevet ryddet op og lavet en dejlig park ud af den gamle plantage, og der er i flere omgange plantet nye træer, der kan overtage, når de gamle ikke kan mere.
\nI parken kan du også høste blommer, mirabeller, pærer, hasselnødder og brombær.
\nParken ligger mellem Elsted Skole og Lystrup Skole. Det er en offentlig park, og alle er meget velkomne.
\n\u00A0
","Longitude":10.230887,"Latitude":56.240204,"Contents":[{"CategoryId":6080,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4ylooryf/æblehaven-i-lystrup-lille.jpg"}],"Description":"Æbleplantagen i Lystrup
En hyggelig park med massevis af træer. Her er både smukke gamle æbletræer og helt nyplantede træer, der først for alvor giver frugt om nogle år.
I alt er der mere end 150 frugttræer. Der er rigtig mange æbler og en del forskellige sorter.\u00A0
\nAlle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
De første æbler modner allerede august og derefter er der modne æbler helt frem til november. I madpakkehytten i parken er der plancher, der viser hvor de forskellige sorter står, og hvornår de modner.
\nNogle træer er meget gamle, måske helt tilbage til dengang de blev plantet som en stor æbleplantage efter krigen. De sidste år er der blevet ryddet op og lavet en dejlig park ud af den gamle plantage, og der er i flere omgange plantet nye træer, der kan overtage, når de gamle ikke kan mere.
\nI parken kan du også høste blommer, mirabeller, pærer, hasselnødder og brombær.
\nParken ligger mellem Elsted Skole og Lystrup Skole. Det er en offentlig park, og alle er meget velkomne.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6645,"Name":"Grønt område i Stavtrup","Description":"I det grønne område er plantet en frugthave. Både træer og buske vil med tiden give meget frugt og mange bær.
\nI sommeren 2015 blev det grønne område mellem Højvangsvej og Rugbjergvej renoveret. Der blev plantet frugttræer, bærbuske og massevis af skovjordbær. Med tiden bliver det en lille frugtlund, hvor der også kan plukkes brombær og hindbær. Området er samtidig blevet åbnet mere op med stier og opholdsarealer, og der er blevet opsat et halvtag og en grill. Der er også en hyggelig legeplads.
\nVed bærbuskene står to prægtige eksemplarer af prydrabarber med store mørkerøde blade. Man dyrker haverabarber for dens spiselige stængler, men prydrabarber er ikke en kulinarisk oplevelse. Grundlæggende skal man aldrig spise bladene af nogen sorter af rabarber.
\nForandringen af det grønne område er sket i et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Stavtrup Grundejerforening.
\nBesøg det grønne område i Stavtrup
Frugthaven og legepladsen ligger midt i Stavtrup Villaby på Højvangsvej. Der er åbent for alle, men der vil gå nogle år, inden det hele vokser til og der bliver gode muligheder for at høste frugter og bær.
Alle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I det grønne område er plantet en frugthave. Både træer og buske vil med tiden give meget frugt og mange bær.
\nI sommeren 2015 blev det grønne område mellem Højvangsvej og Rugbjergvej renoveret. Der blev plantet frugttræer, bærbuske og massevis af skovjordbær. Med tiden bliver det en lille frugtlund, hvor der også kan plukkes brombær og hindbær. Området er samtidig blevet åbnet mere op med stier og opholdsarealer, og der er blevet opsat et halvtag og en grill. Der er også en hyggelig legeplads.
\nVed bærbuskene står to prægtige eksemplarer af prydrabarber med store mørkerøde blade. Man dyrker haverabarber for dens spiselige stængler, men prydrabarber er ikke en kulinarisk oplevelse. Grundlæggende skal man aldrig spise bladene af nogen sorter af rabarber.
\nForandringen af det grønne område er sket i et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Stavtrup Grundejerforening.
\nBesøg det grønne område i Stavtrup
Frugthaven og legepladsen ligger midt i Stavtrup Villaby på Højvangsvej. Der er åbent for alle, men der vil gå nogle år, inden det hele vokser til og der bliver gode muligheder for at høste frugter og bær.
Alle er velkomne til at plukke og høste af planterne, når de lige har etableret sig og bærer frugt.\u00A0
Men husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
I parken er der plantet solbær, ribs, rabarber og stikkelsbær til fri afbenyttelse.
\nI 2012 blev parkens legeplads etableret og samtidig blev der plantet spiselige bærbuske i parken. Ved legepladsen er der ribs og solbær, og på en vold langs motionsredskaberne vokser stikkelsbærbuske og lidt rabarber. I parken er der desuden en lille sø og bænke.
\nAlle er velkomne til at plukke og spise af parkens lækkerier. Rabarber er gode at plukke om foråret, ribs, solbær og stikkelsbær er modne i juli og august.
\nMen husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Besøg Byvangen
Parken ligger mellem Grundtvigsvej og Poul Helgesens Vej i Viby.
I parken er der plantet solbær, ribs, rabarber og stikkelsbær til fri afbenyttelse.
\nI 2012 blev parkens legeplads etableret og samtidig blev der plantet spiselige bærbuske i parken. Ved legepladsen er der ribs og solbær, og på en vold langs motionsredskaberne vokser stikkelsbærbuske og lidt rabarber. I parken er der desuden en lille sø og bænke.
\nAlle er velkomne til at plukke og spise af parkens lækkerier. Rabarber er gode at plukke om foråret, ribs, solbær og stikkelsbær er modne i juli og august.
\nMen husk kun at plukke, hvad du kan kan have i din hat jf. Jyske Lov af 1241, og at efterlad noget til den næste.
Du kan læse om regler og etik når du sanker i naturen her.
Besøg Byvangen
Parken ligger mellem Grundtvigsvej og Poul Helgesens Vej i Viby.
Skulpturen Sømanden kaldes også De Omkomne. Da statuen blev afsløret d. 4. maj 1952 stod den på Europaplads ved Åboulevarden, men er siden blevet flyttet. I dag står statuen ved Dokk1. Den 2,5 meter høje bronzestatue er udført af billedhuggeren Johannes Hedegaard, og blev rejst af Aarhus Havnevæsen og Marineforeningen for Aarhus og Omegn. Skulpturen er til minde om de danske sømænd der mistede livet under 2. verdenskrig. På skulpturen kan man se følgende inskriptionen forfattet af Hans Hartvig Seedorf:\u00A0
\n1940-1945\u00A0
DA DANMARK FALDT\u00A0
FOR FJENDEMAGT\u00A0
BLEV DU VOR FRIHEDS\u00A0
FØRSTE VAGT\u00A0
OG EVIGT SYNGER\u00A0
BLÆST OG SØ\u00A0
USELVISK DAAD\u00A0
SKAL ALDRIG DØ\u00A0
Foto: Statuen på den oprindelige placering på Europa Plads, Børge Andre Venge, 1952-1955, Aarhus Stadsarkiv\u00A0
","Longitude":10.214667320251463,"Latitude":56.15428669795771,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lpdeis1l/sømanden-udsnit.jpg"}],"Description":"Skulpturen Sømanden kaldes også De Omkomne. Da statuen blev afsløret d. 4. maj 1952 stod den på Europaplads ved Åboulevarden, men er siden blevet flyttet. I dag står statuen ved Dokk1. Den 2,5 meter høje bronzestatue er udført af billedhuggeren Johannes Hedegaard, og blev rejst af Aarhus Havnevæsen og Marineforeningen for Aarhus og Omegn. Skulpturen er til minde om de danske sømænd der mistede livet under 2. verdenskrig. På skulpturen kan man se følgende inskriptionen forfattet af Hans Hartvig Seedorf:\u00A0
\n1940-1945\u00A0
DA DANMARK FALDT\u00A0
FOR FJENDEMAGT\u00A0
BLEV DU VOR FRIHEDS\u00A0
FØRSTE VAGT\u00A0
OG EVIGT SYNGER\u00A0
BLÆST OG SØ\u00A0
USELVISK DAAD\u00A0
SKAL ALDRIG DØ\u00A0
Foto: Statuen på den oprindelige placering på Europa Plads, Børge Andre Venge, 1952-1955, Aarhus Stadsarkiv\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6747,"Name":"Thomas Kruse: Det vilde liv i Gellerup","Description":"Midt i Gellerup er en kedelig grå gavl på den 4-etages blok i sommerferien 2021 blev omdannet til et farverigt maleri, som viser det vilde liv i Gellerup.
\nDet er Gellerups Glade Gavlmalere, der sammen med kunstneren Thomas Kruse i løbet af 10 dage har skabt det store maleri, der viser nogle af Gellerups mange planter og blomster. Der er vilde dyr og billeder af en masser mennesker, som laver forskellige aktiviteter.
\nRegnbuen, halvmånen og stjernerne i motivet er skabt af deltagerne på workshops i løbet af foråret.
\nGavlmaleriet er en del af sommeren 2021's Vild med Gellerup-aktiviteter, som bl.a. handlede om at få folk ud af corona-ensomheden.\u00A0
\nProjektet er støttet af Samvirkets Corona-pulje, Gellerup Fællesråd, Gellerupparkens afdelingsbestyrelse og Samskab Aarhus.\u00A0
\nFoto: Helle Hansen
","Longitude":10.138063430786133,"Latitude":56.16097869276416,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pyucfrx2/gellerup-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/40zc52n3/gellerup-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mt1lakqn/gellerup-4a.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s4flgubt/gellerup-5a.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2h2hns1v/gellerup-1a.jpg"}],"Description":"Midt i Gellerup er en kedelig grå gavl på den 4-etages blok i sommerferien 2021 blev omdannet til et farverigt maleri, som viser det vilde liv i Gellerup.
\nDet er Gellerups Glade Gavlmalere, der sammen med kunstneren Thomas Kruse i løbet af 10 dage har skabt det store maleri, der viser nogle af Gellerups mange planter og blomster. Der er vilde dyr og billeder af en masser mennesker, som laver forskellige aktiviteter.
\nRegnbuen, halvmånen og stjernerne i motivet er skabt af deltagerne på workshops i løbet af foråret.
\nGavlmaleriet er en del af sommeren 2021's Vild med Gellerup-aktiviteter, som bl.a. handlede om at få folk ud af corona-ensomheden.\u00A0
\nProjektet er støttet af Samvirkets Corona-pulje, Gellerup Fællesråd, Gellerupparkens afdelingsbestyrelse og Samskab Aarhus.\u00A0
\nFoto: Helle Hansen
"}],"Contact":{"Address":"Inger Christensens Gade, 8200 Brabrand","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6751,"Name":"1. Mårslet Skole, Testrupvej 4 (Børnenes Lokalhistorie i Mårslet)","Description":"Du befinder dig nu ved Mårslet Skole. Det er første stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nPludselig hører du en stemme bag dig.
\n”Sig mig, bør du ikke være til undervisning?” Det er førstelærer Peder Halskov Mosgaard, der har taget dig i at stå og lave ingenting. Du vender dig mod ham, og han kigger strengt på dig.
\n”Næ, du er da vist ikke en af mine elever,” siger han lidt forbavset. ”Skal du til at starte her?”
\nDu ved ikke rigtig, hvad du skal svare ham, for du skal jo ikke til at gå i skole hos ham. Men der er svært at forklare, at du kommer fra fremtiden.
\n”Du skal nok blive glad for at gå her,” siger han så uden at vente på dit svar, ”det er en god skole, og den er jo heller ikke ret gammel. Førhen holdt skolen til henne ved Banevej – der var jeg også lærer – men i 1931 blev vores nye, flotte bygning opført her på Testrupvej. Grunden hørte til Ågården – altså bondegården, der ligger længere nede ad vejen.” Han taler ud i luften, som om han står og underviser i et klasselokale.
\n”Ja vi er lidt stolte af den,” siger han og smiler frem for sig. Strengheden er næsten forsvundet fra hans ansigt. ”Vi har jo hele tre klasseværelser nu! Og et håndgerningslokale, en gymnastiksal med baderum og en stor forhal.” Han kigger på dig som om han forventer en reaktion, så du får fremstammet, at det vel nok lyder som en god skole. Du husker at tilføje et ”hr. Mosgaard”, for du ved jo, at det først er i moderne tider, at elever og lærere er kommet på fornavn med hinanden.
\n”Det kan du tro!” svarer han – tilfreds med din udmelding. ”Vi underviser naturligvis også i dansk, læsning, skrivning, regning, religion, historie, geografi, tegning og sang. Så du kan blive klog på det meste her.” Du nikker imponeret.
\n”Jeg glæder mig til at se dig i mit klasselokale,” siger hr. Mosgaard og nikker til dig som afsked. Så tager han nogle lange, faste skridt hen over skolegården og forsvinder ind i skolebygningen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå ud af skolegården og drej til højre ad Testrupvej. Fortsæt til det gule hus, der ligger ved siden af skolen på Testrupvej 6. Her ligger næste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Mårslet skole ca. 1931. Ukendt fotograf, ca. 1931, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Førstelærer Peder Halskov Mosgaard. Ukendt fotograf, ca. 1940, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Klassebillede med de ældste klasser fra Mårslet skole. Førstelærer Mosgaard sidder i forreste række og holder et skilt med årstallet 1950. Fotograf: Dansk Skolefoto Give, 1950, Mårslet Egnsarkiv.
","Longitude":10.157439708709717,"Latitude":56.0684543011729,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uw2n20kh/b369.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5orhs0bt/b59.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n0npvckf/b1871.jpg"}],"Description":"Du befinder dig nu ved Mårslet Skole. Det er første stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nPludselig hører du en stemme bag dig.
\n”Sig mig, bør du ikke være til undervisning?” Det er førstelærer Peder Halskov Mosgaard, der har taget dig i at stå og lave ingenting. Du vender dig mod ham, og han kigger strengt på dig.
\n”Næ, du er da vist ikke en af mine elever,” siger han lidt forbavset. ”Skal du til at starte her?”
\nDu ved ikke rigtig, hvad du skal svare ham, for du skal jo ikke til at gå i skole hos ham. Men der er svært at forklare, at du kommer fra fremtiden.
\n”Du skal nok blive glad for at gå her,” siger han så uden at vente på dit svar, ”det er en god skole, og den er jo heller ikke ret gammel. Førhen holdt skolen til henne ved Banevej – der var jeg også lærer – men i 1931 blev vores nye, flotte bygning opført her på Testrupvej. Grunden hørte til Ågården – altså bondegården, der ligger længere nede ad vejen.” Han taler ud i luften, som om han står og underviser i et klasselokale.
\n”Ja vi er lidt stolte af den,” siger han og smiler frem for sig. Strengheden er næsten forsvundet fra hans ansigt. ”Vi har jo hele tre klasseværelser nu! Og et håndgerningslokale, en gymnastiksal med baderum og en stor forhal.” Han kigger på dig som om han forventer en reaktion, så du får fremstammet, at det vel nok lyder som en god skole. Du husker at tilføje et ”hr. Mosgaard”, for du ved jo, at det først er i moderne tider, at elever og lærere er kommet på fornavn med hinanden.
\n”Det kan du tro!” svarer han – tilfreds med din udmelding. ”Vi underviser naturligvis også i dansk, læsning, skrivning, regning, religion, historie, geografi, tegning og sang. Så du kan blive klog på det meste her.” Du nikker imponeret.
\n”Jeg glæder mig til at se dig i mit klasselokale,” siger hr. Mosgaard og nikker til dig som afsked. Så tager han nogle lange, faste skridt hen over skolegården og forsvinder ind i skolebygningen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå ud af skolegården og drej til højre ad Testrupvej. Fortsæt til det gule hus, der ligger ved siden af skolen på Testrupvej 6. Her ligger næste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Mårslet skole ca. 1931. Ukendt fotograf, ca. 1931, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Førstelærer Peder Halskov Mosgaard. Ukendt fotograf, ca. 1940, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Klassebillede med de ældste klasser fra Mårslet skole. Førstelærer Mosgaard sidder i forreste række og holder et skilt med årstallet 1950. Fotograf: Dansk Skolefoto Give, 1950, Mårslet Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Testrupvej 4, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6752,"Name":"2. Mårslet Børnehjem, Testrupvej 6 (Børnenes Lokalhistorie i Mårslet)","Description":"Du er nået til Mårslet Børnehjem, der ligger på Testrupvej 6 og er andet stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet.
\nPå Mårslet Børnehjem møder du søster Mariane Jensen. Hun er diakonisse og forstanderinde på børnehjemmet. Hun står foran huset og hilser på dig med et venligt ”goddag”.
\nI det samme kommer en dreng spænende rundt om den gule bygning. Han er måske seks eller syv år gammel. ”MOR!” råber han, ”en af hønsene er sluppet ud af haven!” Han hiver efter vejret.
\n”Så, tag det nu roligt, Hans,” svarer Mariane mildt. Hun bøjer sig ned og stryger ham over håret. ”Kan du ikke få en af de store drenge til at fange den? Jeg har lige en gæst.” Hun laver et lille kast med hovedet i din retning. Først nu opdager Hans, at du også står der. Han nikker og løber inden for i huset.
\nMariane retter sig op og vender sin opmærksomhed mod dig. ”Ja, jeg er jo egentlig ikke hans mor,” begynder hun at forklare. ”Hans er anbragt her sammen med sine to søskende. Det blev de, efter deres rigtige mor pludselig blev syg, og deres far ikke kunne tage sig af dem.” Hun sukker vemodigt og kigger eftertænksomt på børnehjemmets hus. ”Jeg har gjort mit bedste for at give børnene et godt hjem og være en god mor, når de nu ikke har deres egen. Jeg bliver tit besøgt af børn, jeg tidligere har passet, men som nu er blevet voksne. Så jeg tror da, jeg har gjort det godt nok.” Hun ranker ryggen, sænker skuldrene og kigger igen på dig.
\n”Men…” siger hun stille, ”jeg er blevet syg og for svag til at fortsætte børnehjemmet. Og nu har bestyrelsen besluttet at lukke det.” Hun ryster på hovedet som for at ryste de triste tanker ud af det.
\n”Der jo ikke noget at gøre ved det. Jeg håber bare, at børnene kommer et godt sted hen. Mange børnehjem er jo ikke lige så rare at være på, som det er her. Tværtimod,” fortæller hun.
\nHun er stille lidt, men hanker så op i sig selv: ”Nu må du undskylde mig, men jeg må hellere se til, om den undslupne høne igen er tilbage i haven.” Hun går hen mod husdøren. ”Hav det godt og kom snart igen!” siger hun og forsvinder ind i børnehjemmet.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage ad Testrupvej til du når stien på højre hånd. Følg stien og drej til venstre, når den deler sig i to. Drej til højre på Obstrupvej og fortsæt til Tandervej. Drej til højre og fortsæt til du når Tandervej nr. 8.
\n\u00A0
\nFoto: Portræt af forstanderinde på Mårslet Børnehjem Mariane Jensen. Fotograf: Jensine Lund, ca. 1925, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Mariane Jensens 25-års jubilæum som forstanderinde på Mårslet Børnehjem. Ukendt fotograf, 1934, Mårslet Egnsarkiv.
","Longitude":10.156712908919244,"Latitude":56.06811609232586,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tj0b4l43/b1896.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e5tfgyli/b3153.jpg"}],"Description":"Du er nået til Mårslet Børnehjem, der ligger på Testrupvej 6 og er andet stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet.
\nPå Mårslet Børnehjem møder du søster Mariane Jensen. Hun er diakonisse og forstanderinde på børnehjemmet. Hun står foran huset og hilser på dig med et venligt ”goddag”.
\nI det samme kommer en dreng spænende rundt om den gule bygning. Han er måske seks eller syv år gammel. ”MOR!” råber han, ”en af hønsene er sluppet ud af haven!” Han hiver efter vejret.
\n”Så, tag det nu roligt, Hans,” svarer Mariane mildt. Hun bøjer sig ned og stryger ham over håret. ”Kan du ikke få en af de store drenge til at fange den? Jeg har lige en gæst.” Hun laver et lille kast med hovedet i din retning. Først nu opdager Hans, at du også står der. Han nikker og løber inden for i huset.
\nMariane retter sig op og vender sin opmærksomhed mod dig. ”Ja, jeg er jo egentlig ikke hans mor,” begynder hun at forklare. ”Hans er anbragt her sammen med sine to søskende. Det blev de, efter deres rigtige mor pludselig blev syg, og deres far ikke kunne tage sig af dem.” Hun sukker vemodigt og kigger eftertænksomt på børnehjemmets hus. ”Jeg har gjort mit bedste for at give børnene et godt hjem og være en god mor, når de nu ikke har deres egen. Jeg bliver tit besøgt af børn, jeg tidligere har passet, men som nu er blevet voksne. Så jeg tror da, jeg har gjort det godt nok.” Hun ranker ryggen, sænker skuldrene og kigger igen på dig.
\n”Men…” siger hun stille, ”jeg er blevet syg og for svag til at fortsætte børnehjemmet. Og nu har bestyrelsen besluttet at lukke det.” Hun ryster på hovedet som for at ryste de triste tanker ud af det.
\n”Der jo ikke noget at gøre ved det. Jeg håber bare, at børnene kommer et godt sted hen. Mange børnehjem er jo ikke lige så rare at være på, som det er her. Tværtimod,” fortæller hun.
\nHun er stille lidt, men hanker så op i sig selv: ”Nu må du undskylde mig, men jeg må hellere se til, om den undslupne høne igen er tilbage i haven.” Hun går hen mod husdøren. ”Hav det godt og kom snart igen!” siger hun og forsvinder ind i børnehjemmet.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage ad Testrupvej til du når stien på højre hånd. Følg stien og drej til venstre, når den deler sig i to. Drej til højre på Obstrupvej og fortsæt til Tandervej. Drej til højre og fortsæt til du når Tandervej nr. 8.
\n\u00A0
\nFoto: Portræt af forstanderinde på Mårslet Børnehjem Mariane Jensen. Fotograf: Jensine Lund, ca. 1925, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Mariane Jensens 25-års jubilæum som forstanderinde på Mårslet Børnehjem. Ukendt fotograf, 1934, Mårslet Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Testrupvej 6, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6753,"Name":"3. Den gamle smedje, Tandervej 8 (Børnenes Lokalhistorie i Mårslet)","Description":"Du er nu nået til byens smedje på Tandervej 8. Det er tredje stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nHer ser du smeden, Edvard Sørensen, stå i døren, hvor han holder pause. Han har lukkede øjne. Du kan mærke varmen fra smedjeværkstedet strømme ud af døren, og du kan ikke lade være med at tænke på, hvor hårdt det må være at arbejde i sådan en hede.
\nEdvard åbner det ene øje på klem, idet han hører dig komme nærmere.
\n”Nåh, jeg troede lige, det var en af byens unge krudtugler, der kom for at hjælpe mig,” siger han og lukker øjet igen, mens han smiler for sig selv. ”Der er en flok knægte, der godt kan lide at komme og klare lidt arbejde for at vise, hvor store og stærke de er. De løfter og bærer ting for mig for at prøve kræfter af – og det brokker jeg mig ikke over, for så slipper jeg,” siger Edvard muntert. Efter en kort pause tilføjer han: \"Nå, jeg må håbe, nogle af dem kommer forbi senere. Det er nu hyggeligt – ja, lige bortset fra når de bette brydere kommer op at slås for at se, hvem der er stærkest…” Han rynker brynene. ”Hm, nå, men en lille nævekamp har vel aldrig gjort ret meget skade,” siger han, og hans ansigt glattes hurtigt ud igen.
\nHan trækker vejret tungt og rykker lidt på sig. ”Nå, jeg må jo nok hellere komme tilbage til arbejdet,” siger han – nok mere til sig selv end til dig. Først nu åbner han rigtigt øjnene, og han retter blikket mod dig.
\n”Du ligner da også en, der kan tage godt ved,” siger han. ”Måske du skulle komme og hjælpe mig en dag. Jeg laver alt fra høstredskaber til hestesko. Det er ikke et arbejde, man bliver rig af, men man bliver respekteret!” Han ranker ryggen, og du synes, du kan ane en vis stolthed i hans ansigtsudtryk.
\n”Det er selvfølgelig ikke ligesom i gamle dage, hvor folk ligefrem troede, at smede havde overnaturlige evner. Ja, det mente man, de måtte have, når de sådan kunne betvinge det genstridige jern.” Edvard kigger på dig med et glimt i øjet og fortsætter: ”Men selvom man ikke rigtig tror på sådan noget mere, så sidder ærefrygten stadig i folk.” Han ser tilfreds ud.
\n”Nå, men hvis du ikke vil med ind og hjælpe med at slæbe, så må jeg gå selv tilbage til arbejdet. Jeg har rigeligt at gøre.” Edvard vender ryggen til dig og vinker til afsked. ”Men kom endelig forbi, hvis du vil sættes lidt i arbejde!” siger han og forsvinder ind i huset.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt ud ad Tandervej til du kommer til nr. 14.
\n\u00A0
\nFoto: Den gamle smedje på Tandervej 8. Den ældste del er fra ca. 1880, mens den nyere del er fra ca. 1910. Ukendt fotograf, ca. 1912, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Smed Edvard Sørensen foran smedjen. Ukendt fotograf, Mårslet Egnsarkiv.
","Longitude":10.16062617301941,"Latitude":56.06635215475078,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n4ub4gew/b3093.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q0pfbs5x/b5233.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til byens smedje på Tandervej 8. Det er tredje stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nHer ser du smeden, Edvard Sørensen, stå i døren, hvor han holder pause. Han har lukkede øjne. Du kan mærke varmen fra smedjeværkstedet strømme ud af døren, og du kan ikke lade være med at tænke på, hvor hårdt det må være at arbejde i sådan en hede.
\nEdvard åbner det ene øje på klem, idet han hører dig komme nærmere.
\n”Nåh, jeg troede lige, det var en af byens unge krudtugler, der kom for at hjælpe mig,” siger han og lukker øjet igen, mens han smiler for sig selv. ”Der er en flok knægte, der godt kan lide at komme og klare lidt arbejde for at vise, hvor store og stærke de er. De løfter og bærer ting for mig for at prøve kræfter af – og det brokker jeg mig ikke over, for så slipper jeg,” siger Edvard muntert. Efter en kort pause tilføjer han: \"Nå, jeg må håbe, nogle af dem kommer forbi senere. Det er nu hyggeligt – ja, lige bortset fra når de bette brydere kommer op at slås for at se, hvem der er stærkest…” Han rynker brynene. ”Hm, nå, men en lille nævekamp har vel aldrig gjort ret meget skade,” siger han, og hans ansigt glattes hurtigt ud igen.
\nHan trækker vejret tungt og rykker lidt på sig. ”Nå, jeg må jo nok hellere komme tilbage til arbejdet,” siger han – nok mere til sig selv end til dig. Først nu åbner han rigtigt øjnene, og han retter blikket mod dig.
\n”Du ligner da også en, der kan tage godt ved,” siger han. ”Måske du skulle komme og hjælpe mig en dag. Jeg laver alt fra høstredskaber til hestesko. Det er ikke et arbejde, man bliver rig af, men man bliver respekteret!” Han ranker ryggen, og du synes, du kan ane en vis stolthed i hans ansigtsudtryk.
\n”Det er selvfølgelig ikke ligesom i gamle dage, hvor folk ligefrem troede, at smede havde overnaturlige evner. Ja, det mente man, de måtte have, når de sådan kunne betvinge det genstridige jern.” Edvard kigger på dig med et glimt i øjet og fortsætter: ”Men selvom man ikke rigtig tror på sådan noget mere, så sidder ærefrygten stadig i folk.” Han ser tilfreds ud.
\n”Nå, men hvis du ikke vil med ind og hjælpe med at slæbe, så må jeg gå selv tilbage til arbejdet. Jeg har rigeligt at gøre.” Edvard vender ryggen til dig og vinker til afsked. ”Men kom endelig forbi, hvis du vil sættes lidt i arbejde!” siger han og forsvinder ind i huset.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt ud ad Tandervej til du kommer til nr. 14.
\n\u00A0
\nFoto: Den gamle smedje på Tandervej 8. Den ældste del er fra ca. 1880, mens den nyere del er fra ca. 1910. Ukendt fotograf, ca. 1912, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Smed Edvard Sørensen foran smedjen. Ukendt fotograf, Mårslet Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 8, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6754,"Name":"4. Telefoncentralen, Tandervej 14 (Børnenes Lokalhistorie i Mårslet)","Description":"Du er nu nået til Mårslets telefoncentral på Tandervej 14. Det er fjerde stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nDa du står uden for huset, kan du se bestyreren af telefoncentralen, Gerda Christiansen, sidde i vinduet ud til gaden.
\nI får øjenkontakt, og hun åbner vinduet op. ”Halløj, du! Dig har jeg vist ikke set før. Kommer du her fra egnen, og har I telefon derhjemme?”
\nDu fortæller Gerda, at det har I, men at den nok ikke kan snakke sammen med hendes telefoncentral. Du ved jo, at I i din nutid ikke har brug for telefoncentraler, fordi I har mobiltelefoner.
\nInd ad vinduet kan du se Gerdas telefonbord. Det ser kompliceret ud, for der er masser af stik og ledninger, som tydeligvis har et system, men du kan ikke lige gennemskue det.
\nGerda fornemmer din nysgerrighed og siger: ”Nåh, sådan et har du måske aldrig set før?” Hun klapper bordet let. ”Det her er min arbejdsplads, og jeg passer det 24 timer i døgnet alle ugens dage.”
\nDu tænker, at det lyder som meget arbejde. Og du er stadig forundret over, hvordan telefonbordet virker, så du kan ikke lade være med at spørge.
\n”Jo, ser du…” starter Gerda, ”Her på bordets bagplade er der en række huller. De svarer til de telefonnumre, jeg har forbindelse til gennem centralen. Når en af dem ringer herind, tager jeg en dobbeltledning med to telefonstik og putter det ene i hullet, der svarer til dem, der ringer ind. Så kan jeg snakke med dem gennem mit telefonrør,” siger hun og holder røret fra en gammeldags telefon op.” Så spørger jeg dem, hvem de skal tale med. Når jeg ved det, putter jeg den anden ende af dobbeltstikket i hullet med forbindelse til dem, de vil tale med. Er det ikke smart?” siger hun begejstret. Du er ikke frygteligt imponeret, for du er vant til moderne teknologi. Gerda lader sig ikke bemærke med det.
\n”Folk ringer også ofte for at fortælle mig, at de ikke er hjemme. Så ved jeg, at jeg skal tage imod besked, hvis der er nogen, der ringer ind og vil have fat i dem,” fortæller Gerda. ”Nogle gange ringer folk også med besked til nogen, der ikke har telefon. Så må enten jeg eller Gunnar – det er min mand – tage ud til dem med beskeden. Så der er meget at lave,” siger hun med et suk.
\nPludselig begynder en lampe at blinke på Gerdas telefonbord. ”Hov, for pokker, nu er der nogen, der ringer. Jeg må løbe,” siger hun med et smil og skynder sig at lukke vinduet. Du ser, hvordan hun sætter et stik i hullet ved den blinkende lampe og løfter røret op til øret.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage ad Tandervej til du når fodgængerovergangen. Gå over gaden her. Næste stop er Tandervej 3.
\n\u00A0
\nFoto: Telefoncentralen på Tandervej 14. Ukendt fotograf, ca. 1955, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Bestyrer af Telefoncentralen Gerda Kristiansen ved sin omstillingstavle. Ukendt fotograf, ca. 1950, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Bestyrer af Telefoncentralen Gerda Kristiansen ved sin omstillingstavle. Til højre for hende står hendes mand, Gunnar. Ukendt fotograf, ca. 1950, Mårslet Egnsarkiv.
","Longitude":10.160290681234342,"Latitude":56.06573212317621,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rxlbclhh/b3058.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/egojwl43/b2942.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wrnbb3tf/b3055.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Mårslets telefoncentral på Tandervej 14. Det er fjerde stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nDa du står uden for huset, kan du se bestyreren af telefoncentralen, Gerda Christiansen, sidde i vinduet ud til gaden.
\nI får øjenkontakt, og hun åbner vinduet op. ”Halløj, du! Dig har jeg vist ikke set før. Kommer du her fra egnen, og har I telefon derhjemme?”
\nDu fortæller Gerda, at det har I, men at den nok ikke kan snakke sammen med hendes telefoncentral. Du ved jo, at I i din nutid ikke har brug for telefoncentraler, fordi I har mobiltelefoner.
\nInd ad vinduet kan du se Gerdas telefonbord. Det ser kompliceret ud, for der er masser af stik og ledninger, som tydeligvis har et system, men du kan ikke lige gennemskue det.
\nGerda fornemmer din nysgerrighed og siger: ”Nåh, sådan et har du måske aldrig set før?” Hun klapper bordet let. ”Det her er min arbejdsplads, og jeg passer det 24 timer i døgnet alle ugens dage.”
\nDu tænker, at det lyder som meget arbejde. Og du er stadig forundret over, hvordan telefonbordet virker, så du kan ikke lade være med at spørge.
\n”Jo, ser du…” starter Gerda, ”Her på bordets bagplade er der en række huller. De svarer til de telefonnumre, jeg har forbindelse til gennem centralen. Når en af dem ringer herind, tager jeg en dobbeltledning med to telefonstik og putter det ene i hullet, der svarer til dem, der ringer ind. Så kan jeg snakke med dem gennem mit telefonrør,” siger hun og holder røret fra en gammeldags telefon op.” Så spørger jeg dem, hvem de skal tale med. Når jeg ved det, putter jeg den anden ende af dobbeltstikket i hullet med forbindelse til dem, de vil tale med. Er det ikke smart?” siger hun begejstret. Du er ikke frygteligt imponeret, for du er vant til moderne teknologi. Gerda lader sig ikke bemærke med det.
\n”Folk ringer også ofte for at fortælle mig, at de ikke er hjemme. Så ved jeg, at jeg skal tage imod besked, hvis der er nogen, der ringer ind og vil have fat i dem,” fortæller Gerda. ”Nogle gange ringer folk også med besked til nogen, der ikke har telefon. Så må enten jeg eller Gunnar – det er min mand – tage ud til dem med beskeden. Så der er meget at lave,” siger hun med et suk.
\nPludselig begynder en lampe at blinke på Gerdas telefonbord. ”Hov, for pokker, nu er der nogen, der ringer. Jeg må løbe,” siger hun med et smil og skynder sig at lukke vinduet. Du ser, hvordan hun sætter et stik i hullet ved den blinkende lampe og løfter røret op til øret.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage ad Tandervej til du når fodgængerovergangen. Gå over gaden her. Næste stop er Tandervej 3.
\n\u00A0
\nFoto: Telefoncentralen på Tandervej 14. Ukendt fotograf, ca. 1955, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Bestyrer af Telefoncentralen Gerda Kristiansen ved sin omstillingstavle. Ukendt fotograf, ca. 1950, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Bestyrer af Telefoncentralen Gerda Kristiansen ved sin omstillingstavle. Til højre for hende står hendes mand, Gunnar. Ukendt fotograf, ca. 1950, Mårslet Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 14, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6755,"Name":"5. Frysehuset, Tandervej 3 (Børnenes Lokalhistorie i Mårslet)","Description":"Du er nu nået til Frysehuset på Tandervej 3. Det er femte stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nHele bygningen fungerer som en stor fryser, for det er endnu ikke blevet normalt at have sin egen derhjemme.
\nVed Frysehuset møder du pigen, Inger. Hun er lige kommet ud ad døren og ser ud til at have travlt.
\n”Hej, du! Kan du lige holde den her?” udbryder hun, men inden hun har gjort sætningen færdig, har hun allerede kastet et stykke frossent kød i armene på dig. Hun forsvinder ind i frysehuset og dukker hurtigt op med endnu et stykke. ”Ja, dyrlæge Hjørnholm skal have gæster i aften, så jeg har hentet alt muligt rundt omkring i byen. Jeg er nemlig pige i huset ved Hjørnholm. Det betyder, at jeg arbejder for familien, mens jeg bor i huset. Jeg køber blandt andet ind, laver mad, smører madpakker, gør rent og meget mere.”
\nHun tager kødet, du holder, og lægger både det og det andet stykke ned i sin kurv. Så kigger hun op på Frysehuset.
\n”Det er altså smart, vi har fået sådan et frysehus. Det er jo helt nyt, men vi bruger det allerede flittigt. Før måtte vi salte kødet, hvis det skulle holde lidt længere, men nu kan vi bare fryse det ned helt ferskt! Er det ikke vidunderligt?” siger hun og kigger forventningsfuldt på dig. Du ved ikke helt, hvad du skal svare hende, for du ved jo fra din egen nutid, at frysehuset kun er et skridt på vejen mod at få frysere i hjemmet. Men det vil du ikke til at forklare hende, så du smiler og nikker bare.
\nInger tager sig ikke af, at du ikke virker lige så begejstret som hende. ”Ganske vidunderligt!” siger hun bare for sig selv.
\nHun kigger ned på en lap papir med en liste over hendes gøremål. ”Nå, nu mangler jeg kun at tage hen til Købmand Siig. Han har en blandet landhandel lige ovre på den anden side af gaden.” Hun peger over på det gule hus med rødt tag, der ligger på gadehjørnet skråt over for Frysehuset.
\nHun kigger op på dig og fortsætter: ”I dag skal jeg bare have en spegesild ved ham, men man kan også købe alt fra kul og koks til kaffe og krydderier. Han sælger også fine porcelænsting. Ja, man kan endda få kloakrør! Der er ikke dét, han ikke har.”
\nHun kigger sig omkring og rynker brynene. ”Nu har jeg altså ikke tid til at stå her og snakke med dig længere – jeg har meget, jeg skal nå endnu!” Hun hanker op i sin kurv og gør klar til at krydse gaden. ”På gensyn!” siger hun hen over skulderen og haster videre.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå over fodgængerovergangen og kryds Obstrupvej. Fortsæt ned ad Hørretvej. Næste stop finder du ved Mårslet Kirke.
\n\u00A0
\nFoto: Portræt af Inger Larsen. Ukendt fotograf, ca. 1949, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Købmands Siigs forretning på Tandervej 2 (i dag Obstrupvej 1). Ukendt fotograf, ca. 1960, Mårslet Egnsarkiv.
","Longitude":10.161356246930787,"Latitude":56.06682904644959,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kvndwtbs/inger-larsen-1949-ca.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1mkh53r1/b884.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Frysehuset på Tandervej 3. Det er femte stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nHele bygningen fungerer som en stor fryser, for det er endnu ikke blevet normalt at have sin egen derhjemme.
\nVed Frysehuset møder du pigen, Inger. Hun er lige kommet ud ad døren og ser ud til at have travlt.
\n”Hej, du! Kan du lige holde den her?” udbryder hun, men inden hun har gjort sætningen færdig, har hun allerede kastet et stykke frossent kød i armene på dig. Hun forsvinder ind i frysehuset og dukker hurtigt op med endnu et stykke. ”Ja, dyrlæge Hjørnholm skal have gæster i aften, så jeg har hentet alt muligt rundt omkring i byen. Jeg er nemlig pige i huset ved Hjørnholm. Det betyder, at jeg arbejder for familien, mens jeg bor i huset. Jeg køber blandt andet ind, laver mad, smører madpakker, gør rent og meget mere.”
\nHun tager kødet, du holder, og lægger både det og det andet stykke ned i sin kurv. Så kigger hun op på Frysehuset.
\n”Det er altså smart, vi har fået sådan et frysehus. Det er jo helt nyt, men vi bruger det allerede flittigt. Før måtte vi salte kødet, hvis det skulle holde lidt længere, men nu kan vi bare fryse det ned helt ferskt! Er det ikke vidunderligt?” siger hun og kigger forventningsfuldt på dig. Du ved ikke helt, hvad du skal svare hende, for du ved jo fra din egen nutid, at frysehuset kun er et skridt på vejen mod at få frysere i hjemmet. Men det vil du ikke til at forklare hende, så du smiler og nikker bare.
\nInger tager sig ikke af, at du ikke virker lige så begejstret som hende. ”Ganske vidunderligt!” siger hun bare for sig selv.
\nHun kigger ned på en lap papir med en liste over hendes gøremål. ”Nå, nu mangler jeg kun at tage hen til Købmand Siig. Han har en blandet landhandel lige ovre på den anden side af gaden.” Hun peger over på det gule hus med rødt tag, der ligger på gadehjørnet skråt over for Frysehuset.
\nHun kigger op på dig og fortsætter: ”I dag skal jeg bare have en spegesild ved ham, men man kan også købe alt fra kul og koks til kaffe og krydderier. Han sælger også fine porcelænsting. Ja, man kan endda få kloakrør! Der er ikke dét, han ikke har.”
\nHun kigger sig omkring og rynker brynene. ”Nu har jeg altså ikke tid til at stå her og snakke med dig længere – jeg har meget, jeg skal nå endnu!” Hun hanker op i sin kurv og gør klar til at krydse gaden. ”På gensyn!” siger hun hen over skulderen og haster videre.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå over fodgængerovergangen og kryds Obstrupvej. Fortsæt ned ad Hørretvej. Næste stop finder du ved Mårslet Kirke.
\n\u00A0
\nFoto: Portræt af Inger Larsen. Ukendt fotograf, ca. 1949, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Købmands Siigs forretning på Tandervej 2 (i dag Obstrupvej 1). Ukendt fotograf, ca. 1960, Mårslet Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Tandervej 3, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6756,"Name":"6. Mårslet Kirke, Ved Kirken 1 (Børnenes Lokalhistorie i Mårslet)","Description":"Du er nu kommet til Mårslet Kirke. Det er sjette stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950. Her møder du provst og sognepræst, Thøger Rugholm. Han har en lang, sort kåbe på, og om halsen bærer han en hvid præstekrave.
\nHan er på vej hen over kirkepladsen da han ser dig og stopper op. ”Goddag, unge ven” siger han højtideligt. ”Det ligner, De snart når konfirmationsalderen. Så kommer De vel til kristendomsundervisning i præstegården, gør De ikke?” spørger han og løfter et øjenbryn, mens han kigger afventende på dig.
\nDu tænker dig om. Hvornår er det nu, du skal konfirmeres?
\n”Ja, måske De ikke er helt gammel nok endnu,” siger præsten, inden du når at svare. Hans ansigt mildnes. ”Man skal jo have afsluttet 7. klassetrin, inden man kan blive konfirmeret. Det er vedtaget ved lov. Jah, men der er alligevel nogle, der spørger, om de ikke må blive konfirmeret før da. De vil ikke ligge deres forældre til last, så de vil gerne ud at tjene før tid.”
\nDu forstår ikke rigtig, hvordan det hænger sammen, og præsten kan se det på dig. ”De lever da bekymringsfrit, hvis De ikke skal tænke over sådan noget,” siger han skarpt. ”Nu skal jeg forklare Dem det. Man kan ikke komme ud at tjene uden for sognet, eksempelvis som tjenestepige eller -karl på en gård, før man er blevet konfirmeret. Det er først ved konfirmationen, at man træder ind i de voksnes rækker og rigtigt kan begynde at arbejde.”
\nHan kigger på dig for at holde øje med, om du forstår, og fortsætter så: ”I en fattig familie vil man gerne have børnene ud at tjene tidligt. For så kommer børnene jo til at bo på den gård, de tjener ved. Det betyder, at når de først er blevet sendt ud i arbejde, koster de ikke længere familien noget.”
\nNu forstår du, men synes, det lyder lidt barskt. Du har ikke rigtig lyst til både at skulle flytte hjemmefra og arbejde på en gård fra morgen til aften allerede efter 7. klasse.
\n”Nu må De have mig undskyldt,” siger præsten og ryster dig ud at dine tanker. ”Jeg har mange pligter at se til endnu. Men vi mødes jo nok også en anden gang. Jeg ved jo, at byens unge holder af at mødes her ved kirken. Altså på det lille stykke græs for neden af kirkebakken.” Han peger ned mod græsplænen foran kirken. ”Det er meget passende, for så kan jeg holde øje med, at I opfører jer ordentligt.” Han løfter en formanende finger i vejret og begynder så småt at gå.
\n”Adjø,” siger han, mens han tager nogle skridt forbi dig, og forsvinder rundt om kirken.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt ned ad Hørretvej til du kommer til indkørslen til SuperBrugsen. Her ligger næste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Mårslet Kirke. Fotografer: Thomas og Poul Pedersen, ca. 1950, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Sognepræst Thøger Rugholm sammen med sin mor. Ukendt fotograf, ca. 1940, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Sognepræst Thøger Rugholm med sin cykel. Ukendt fotograf, ca. 1960, Mårslet Egnsarkiv.
","Longitude":10.161092268675004,"Latitude":56.06756826684938,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3ztbnz5l/b298.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hnfdmbep/b3174.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5lfjuryo/b2184.jpg"}],"Description":"Du er nu kommet til Mårslet Kirke. Det er sjette stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950. Her møder du provst og sognepræst, Thøger Rugholm. Han har en lang, sort kåbe på, og om halsen bærer han en hvid præstekrave.
\nHan er på vej hen over kirkepladsen da han ser dig og stopper op. ”Goddag, unge ven” siger han højtideligt. ”Det ligner, De snart når konfirmationsalderen. Så kommer De vel til kristendomsundervisning i præstegården, gør De ikke?” spørger han og løfter et øjenbryn, mens han kigger afventende på dig.
\nDu tænker dig om. Hvornår er det nu, du skal konfirmeres?
\n”Ja, måske De ikke er helt gammel nok endnu,” siger præsten, inden du når at svare. Hans ansigt mildnes. ”Man skal jo have afsluttet 7. klassetrin, inden man kan blive konfirmeret. Det er vedtaget ved lov. Jah, men der er alligevel nogle, der spørger, om de ikke må blive konfirmeret før da. De vil ikke ligge deres forældre til last, så de vil gerne ud at tjene før tid.”
\nDu forstår ikke rigtig, hvordan det hænger sammen, og præsten kan se det på dig. ”De lever da bekymringsfrit, hvis De ikke skal tænke over sådan noget,” siger han skarpt. ”Nu skal jeg forklare Dem det. Man kan ikke komme ud at tjene uden for sognet, eksempelvis som tjenestepige eller -karl på en gård, før man er blevet konfirmeret. Det er først ved konfirmationen, at man træder ind i de voksnes rækker og rigtigt kan begynde at arbejde.”
\nHan kigger på dig for at holde øje med, om du forstår, og fortsætter så: ”I en fattig familie vil man gerne have børnene ud at tjene tidligt. For så kommer børnene jo til at bo på den gård, de tjener ved. Det betyder, at når de først er blevet sendt ud i arbejde, koster de ikke længere familien noget.”
\nNu forstår du, men synes, det lyder lidt barskt. Du har ikke rigtig lyst til både at skulle flytte hjemmefra og arbejde på en gård fra morgen til aften allerede efter 7. klasse.
\n”Nu må De have mig undskyldt,” siger præsten og ryster dig ud at dine tanker. ”Jeg har mange pligter at se til endnu. Men vi mødes jo nok også en anden gang. Jeg ved jo, at byens unge holder af at mødes her ved kirken. Altså på det lille stykke græs for neden af kirkebakken.” Han peger ned mod græsplænen foran kirken. ”Det er meget passende, for så kan jeg holde øje med, at I opfører jer ordentligt.” Han løfter en formanende finger i vejret og begynder så småt at gå.
\n”Adjø,” siger han, mens han tager nogle skridt forbi dig, og forsvinder rundt om kirken.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt ned ad Hørretvej til du kommer til indkørslen til SuperBrugsen. Her ligger næste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Mårslet Kirke. Fotografer: Thomas og Poul Pedersen, ca. 1950, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Sognepræst Thøger Rugholm sammen med sin mor. Ukendt fotograf, ca. 1940, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Sognepræst Thøger Rugholm med sin cykel. Ukendt fotograf, ca. 1960, Mårslet Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Ved Kirken 1, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6757,"Name":"7. Bomgården, Hørretvej 12 (Børnenes Lokalhistorie i Mårslet)","Description":"Du er nu kommet til Bomgården på Hørretvej 12. Det er syvende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nDu bliver overrasket, for Bomgården ligger lige der, hvor der i din egen nutid er parkeringsplads og benzinstation foran SuperBrugsen. Gården har fire længer, og den ene ligger i en skrå vinkel ud til gaden. Det er et hvidt bindingsværkshus. Foran den ligger gårdspladsen, hvor to kastanjetræer markerer indgangen til grunden. Til højre for gården løber Giber å gennem landskabet. Du kan ikke lade være med at tænke på, hvor idyllisk et sted det er, selvom det ligger lige midt i Mårslet.
\nGårdens ejer, Verner Bomgaard Pedersen, går og ordner forhaven. ”Goddaw” siger han, mens han fortsætter sit arbejde. ”Er du kommet for at fange rotter?”
\nDu tænker, at det da var et underligt spørgsmål. Du har da ikke sagt ja til at fange nogen rotter? Verner kigger op fra sit arbejde og ser din undren. ”Nåh, det er du ikke? Jamen det kunne jo godt være. Mange af byens unge kommer for at fange rotter her på gården. Ja, eller skyde dem med luftbøsser – vi vil jo gerne af med det skidt. Så de får altid fem ører i belønning per rottehale.”
\nDu studser over, at de kun får fem ører, men kommer så i tanke om, at penge er en del mere værd i den her tid.
\n”Hvis du leder efter en tjenesteplads, kunne jeg da måske godt bruge sådan et raskt, ungt menneske som dig. Jeg har både køer, der skal malkes, og marker, der skal sås og høstes.” Han kigger vurderende på dig. ”Joh, du ser ud til at være stærk nok til at kunne klare noget af arbejdet herude,” siger han med blikket fæstnet på dine arme. ”Men det er ikke barnemad,” bemærker han så. ”Vi står op ved morgengry og arbejder hele dagen til omkring klokken syv eller halv otte om aftenen. Du kan få fri hver søndag eftermiddag, men ellers forventer jeg, at du knokler på gården resten af ugen.”
\nDu blinker med øjnene. Hørte du rigtigt? Kun fri én eftermiddag om ugen?! Nej, det lyder ikke ligefrem som noget for dig, for hvornår skal man så have tid til at have det sjovt?
\nVerner begynder så småt at arbejde videre. ”Jamen du må jo komme forbi, hvis du bliver klogere på, om du skal ud at tjene,” mumler han, men ser allerede ud til at være mere koncentreret om sit arbejde end om dig.
\nDu vil ikke forstyrre bonden mere, så du ønsker ham en god dag og begynder at gå videre til næste stop.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå hen ad Hørretvej til du kommer til nr. 17.
\n\u00A0
\nFoto: Bomgården på Hørretvej. De gamle stråtækte gårdbygninger var fra 1860 og lå på det areal, hvor Brugsen senere opførte OK-benzinanlægget. Ukendt fotograf, ca. 1895, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Verner Bomgaard Pedersen hvis slægt ejede gården i fire generationer siden 1837. Udsnit af større billede fra et middagsselskab. Ukendt fotograf, ca. 1945, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Luftfoto af Bomgården. Fra Danmark set fra luften, 1947, Det Kongelige Bibliotek.
","Longitude":10.164166688919067,"Latitude":56.067561951024906,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/plrbwvvs/b271.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3m5jnllz/b2009.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wv3bkmro/b10696-jpg-l02144_016.jpg"}],"Description":"Du er nu kommet til Bomgården på Hørretvej 12. Det er syvende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nDu bliver overrasket, for Bomgården ligger lige der, hvor der i din egen nutid er parkeringsplads og benzinstation foran SuperBrugsen. Gården har fire længer, og den ene ligger i en skrå vinkel ud til gaden. Det er et hvidt bindingsværkshus. Foran den ligger gårdspladsen, hvor to kastanjetræer markerer indgangen til grunden. Til højre for gården løber Giber å gennem landskabet. Du kan ikke lade være med at tænke på, hvor idyllisk et sted det er, selvom det ligger lige midt i Mårslet.
\nGårdens ejer, Verner Bomgaard Pedersen, går og ordner forhaven. ”Goddaw” siger han, mens han fortsætter sit arbejde. ”Er du kommet for at fange rotter?”
\nDu tænker, at det da var et underligt spørgsmål. Du har da ikke sagt ja til at fange nogen rotter? Verner kigger op fra sit arbejde og ser din undren. ”Nåh, det er du ikke? Jamen det kunne jo godt være. Mange af byens unge kommer for at fange rotter her på gården. Ja, eller skyde dem med luftbøsser – vi vil jo gerne af med det skidt. Så de får altid fem ører i belønning per rottehale.”
\nDu studser over, at de kun får fem ører, men kommer så i tanke om, at penge er en del mere værd i den her tid.
\n”Hvis du leder efter en tjenesteplads, kunne jeg da måske godt bruge sådan et raskt, ungt menneske som dig. Jeg har både køer, der skal malkes, og marker, der skal sås og høstes.” Han kigger vurderende på dig. ”Joh, du ser ud til at være stærk nok til at kunne klare noget af arbejdet herude,” siger han med blikket fæstnet på dine arme. ”Men det er ikke barnemad,” bemærker han så. ”Vi står op ved morgengry og arbejder hele dagen til omkring klokken syv eller halv otte om aftenen. Du kan få fri hver søndag eftermiddag, men ellers forventer jeg, at du knokler på gården resten af ugen.”
\nDu blinker med øjnene. Hørte du rigtigt? Kun fri én eftermiddag om ugen?! Nej, det lyder ikke ligefrem som noget for dig, for hvornår skal man så have tid til at have det sjovt?
\nVerner begynder så småt at arbejde videre. ”Jamen du må jo komme forbi, hvis du bliver klogere på, om du skal ud at tjene,” mumler han, men ser allerede ud til at være mere koncentreret om sit arbejde end om dig.
\nDu vil ikke forstyrre bonden mere, så du ønsker ham en god dag og begynder at gå videre til næste stop.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå hen ad Hørretvej til du kommer til nr. 17.
\n\u00A0
\nFoto: Bomgården på Hørretvej. De gamle stråtækte gårdbygninger var fra 1860 og lå på det areal, hvor Brugsen senere opførte OK-benzinanlægget. Ukendt fotograf, ca. 1895, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Verner Bomgaard Pedersen hvis slægt ejede gården i fire generationer siden 1837. Udsnit af større billede fra et middagsselskab. Ukendt fotograf, ca. 1945, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Luftfoto af Bomgården. Fra Danmark set fra luften, 1947, Det Kongelige Bibliotek.
"}],"Contact":{"Address":"Hørretvej 12, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6758,"Name":"8. Skærsliberens hus, Hørretvej 17 (Børnenes Lokalhistorie i Mårslet)","Description":"Du er nu kommet til Hørretvej 17. Det er ottende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950. Allerede inden du når frem til huset, ser du dets ejer, Anders Peter Larsen.
\nHan står uden for sin cykelforretning, der er en del af huset, og nørkler med en motorcykel. På forretningens facade kan du se et skilt med påskriften ”A.P. Larsen”.
\nDu er lidt i tvivl om, om du skal sige pænt goddag som hos præsten, eller om det er nok med et ”goddaw” som ved bondemanden. Du forsøger dig med et ”goddag, hr. Larsen” i et forsøg på at være høflig – bare sådan for en sikkerheds skyld.
\nHan retter sig op og kigger undersøgende på dig – længe. ”Hm – Jæ hedder A.P., og herude sejer vi do!” siger han. Han taler lidt sjovt, og men du forstår alligevel, at han ikke vil kaldes hr. Larsen, men bare A.P., og at I bare skal sige ”du” til hinanden i stedet for ”De”. Den uformelle omgangstone er åbenbart mest udbredt her i Mårslet.
\nDu må være kommet til at se helt alvorlig ud i din koncentration om at forstå A.P., for han siger pludselig: ”Smil lidt for mig, så' du meget kønnere!” Han har et drillende glimt i øjet.
\n”Sku' do ha' lawet noget ve' en cykel?” spørger A.P. så, ”eller ska' jæ slib' noget for dig?” Du ved ikke rigtig, hvad han mener.
\n”Jamen jæ' jo skærsliber,” forklarer A.P. ”Jæ cykler ud til folk og sliber deres knive og sakse for dem. Jæ har mit mobile værksted på cyklen.” Han viser dig sin cykel, som der er monteret en slibesten på.
\n”Alle kender mæ her i byen, og de ve', at det er mæ', der kommer, for jeg hilser alti’ på samme måde. Jeg siger: ’Go'daw og Gud fri wos, her er jeg igen’ hver gang, jæ kommer frem til et nyt hus.” Han griner for sig selv ved tanken.
\n”Ja, og så har jæ jo cykelværkstedet her også. Her reparerer jæ både cykler, knallerter og plæneklippere. Og så sælger jæ motorcykler og lærer folk at køre på dem… Og driver tankstation ve' siden af,” fortæller han.
\nDu tænker, at han må være en travl mand med alle de jobs. Men du skal ikke have ordnet hverken sakse eller knive, cykler eller plæneklippere, så siger du tak for kigget og tager afsked.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage ad Hørretvej og drej til venstre ad Banevej. Næste stop er første hus på højre hånd.
\n\u00A0
\nFoto: Luftfoto af Hørretvej 17 som A.P. Larsen selv byggede i 1919. Ukendt fotograf, ca. 1955, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Skærslipper A.P. Larsen ved sin slibemaskine i bagagerummet i hans bil, en lille DKW. DKW'en afløste A.P. Larsens skærslibercykel efter Anden Verdenskrig og havde elektrisk slibesten. Ukendt fotograf, ca. 1965, Mårslet Egnsarkiv.
","Longitude":10.162385379707894,"Latitude":56.068585449220954,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gmijg3se/b129.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cjyb3li0/hoerretvej17_2.jpg"}],"Description":"Du er nu kommet til Hørretvej 17. Det er ottende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950. Allerede inden du når frem til huset, ser du dets ejer, Anders Peter Larsen.
\nHan står uden for sin cykelforretning, der er en del af huset, og nørkler med en motorcykel. På forretningens facade kan du se et skilt med påskriften ”A.P. Larsen”.
\nDu er lidt i tvivl om, om du skal sige pænt goddag som hos præsten, eller om det er nok med et ”goddaw” som ved bondemanden. Du forsøger dig med et ”goddag, hr. Larsen” i et forsøg på at være høflig – bare sådan for en sikkerheds skyld.
\nHan retter sig op og kigger undersøgende på dig – længe. ”Hm – Jæ hedder A.P., og herude sejer vi do!” siger han. Han taler lidt sjovt, og men du forstår alligevel, at han ikke vil kaldes hr. Larsen, men bare A.P., og at I bare skal sige ”du” til hinanden i stedet for ”De”. Den uformelle omgangstone er åbenbart mest udbredt her i Mårslet.
\nDu må være kommet til at se helt alvorlig ud i din koncentration om at forstå A.P., for han siger pludselig: ”Smil lidt for mig, så' du meget kønnere!” Han har et drillende glimt i øjet.
\n”Sku' do ha' lawet noget ve' en cykel?” spørger A.P. så, ”eller ska' jæ slib' noget for dig?” Du ved ikke rigtig, hvad han mener.
\n”Jamen jæ' jo skærsliber,” forklarer A.P. ”Jæ cykler ud til folk og sliber deres knive og sakse for dem. Jæ har mit mobile værksted på cyklen.” Han viser dig sin cykel, som der er monteret en slibesten på.
\n”Alle kender mæ her i byen, og de ve', at det er mæ', der kommer, for jeg hilser alti’ på samme måde. Jeg siger: ’Go'daw og Gud fri wos, her er jeg igen’ hver gang, jæ kommer frem til et nyt hus.” Han griner for sig selv ved tanken.
\n”Ja, og så har jæ jo cykelværkstedet her også. Her reparerer jæ både cykler, knallerter og plæneklippere. Og så sælger jæ motorcykler og lærer folk at køre på dem… Og driver tankstation ve' siden af,” fortæller han.
\nDu tænker, at han må være en travl mand med alle de jobs. Men du skal ikke have ordnet hverken sakse eller knive, cykler eller plæneklippere, så siger du tak for kigget og tager afsked.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage ad Hørretvej og drej til venstre ad Banevej. Næste stop er første hus på højre hånd.
\n\u00A0
\nFoto: Luftfoto af Hørretvej 17 som A.P. Larsen selv byggede i 1919. Ukendt fotograf, ca. 1955, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Skærslipper A.P. Larsen ved sin slibemaskine i bagagerummet i hans bil, en lille DKW. DKW'en afløste A.P. Larsens skærslibercykel efter Anden Verdenskrig og havde elektrisk slibesten. Ukendt fotograf, ca. 1965, Mårslet Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Hørretvej 17, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6759,"Name":"9. Den gamle skole, Banevej 2 (Børnenes Lokalhistorie i Mårslet)","Description":"Du er nu nået til Mårslets borgerhus, der tidligere var byens skole. Det er niende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nEn ung, voksen mand står og kigger på bygningen med armene i siden. Han spytter på jorden og opdager så, at du kommer gående.
\n”Det har ikke ændret sig meget, hva’?” siger han til dig, da du er kommet nærmere. ”Nåh nej, du er nok ikke gammel nok til at kunne huske, da skolen lå her. Du går sikkert henne på den nye skole på Testrupvej.” Han slår ud i luften omtrent i den retning, Mårslet skole nu ligger.
\n”Jaja, men jeg nåede altså at starte min skolegang her. Jeg hedder Tage for resten. Tage Hansen.” Han rækker dig hånden som hilsen. Du tager den og modtager et kraftigt håndtryk.
\n”Det var godt nok kun en måned, jeg gik her, men jeg husker det tydeligt. Der var kun to klasser: en 1. og en 2. klasse, der gik ved én lærer, og en 3. og 4. klasse, der gik ved en anden. Og det var nogle små klasser, så der var ikke ret mange elever.” Han kigger igen op på bygningen og ser eftertænksom ud. ”Det ændrede sig lidt på nye skole. Der blev vi tre klasser, og der var plads til en del flere elever. Det var til gengæld præcis de samme lærere, vi havde.”
\nTage bøjer sig lidt hen mod dig, som om han skal til at fortælle dig en hemmelighed. ”Overlærer Mosgaard var ikke imponeret over min indsats på skolebænken…” siger han med sænket stemme. ”Jeg var en dreng med ’ild i røven’, som man siger. Der skulle være tid og plads til sjov. Og derhjemme var der ingen, der spurgte til skolen – jeg skulle jo alligevel bare ud og arbejde, når jeg blev voksen. Så jeg fik ikke altid lavet mine lektier.” Han har et smørret grin om munden, og fortsætter:
\n”Der var en dag, hvor overlærer Mosgaard opdagede, at jeg ikke havde lavet lektier. Så var det en tur i skammekrogen. Han gav mig også fem rap med spanskrøret som straf. De kunne mærkes og gav et par striber på numsen.” Tages smil falmer lidt ved tanken.
\n”Jeg håber, du er mere flittig i skolen, end jeg var,” siger Tage og kigger vurderende på dig. ”Nok er jeg glad for at være blevet landarbejder, men det er nu ret slidsomt for kroppen. Så hvis du ikke vil knokle sådan i det, så må du hellere at få dig en god uddannelse og et roligere arbejde.” Han sender dig et skævt smil.
\n”Nå, nu må jeg hellere hjem og se til min gamle mor. Hun bor stadig her i Mårslet, og jeg er på besøg. Du må ha’ det!” siger han, mens han endnu engang giver dig et stærkt håndtryk. Så drejer han om på hælen og spankulerer ned ad gaden.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt op ad Banevej til du når Mårslet Station. Her ligger næste og sidste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Den gamle skole, i dag Mårslets borgerhus. Fra Danmark Set fra Luften, 1857, Det Kongelige Bibliotek.
","Longitude":10.162954330444334,"Latitude":56.06812191812929,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/13wja341/b10656-jpg-digital-od02298_007.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Mårslets borgerhus, der tidligere var byens skole. Det er niende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nEn ung, voksen mand står og kigger på bygningen med armene i siden. Han spytter på jorden og opdager så, at du kommer gående.
\n”Det har ikke ændret sig meget, hva’?” siger han til dig, da du er kommet nærmere. ”Nåh nej, du er nok ikke gammel nok til at kunne huske, da skolen lå her. Du går sikkert henne på den nye skole på Testrupvej.” Han slår ud i luften omtrent i den retning, Mårslet skole nu ligger.
\n”Jaja, men jeg nåede altså at starte min skolegang her. Jeg hedder Tage for resten. Tage Hansen.” Han rækker dig hånden som hilsen. Du tager den og modtager et kraftigt håndtryk.
\n”Det var godt nok kun en måned, jeg gik her, men jeg husker det tydeligt. Der var kun to klasser: en 1. og en 2. klasse, der gik ved én lærer, og en 3. og 4. klasse, der gik ved en anden. Og det var nogle små klasser, så der var ikke ret mange elever.” Han kigger igen op på bygningen og ser eftertænksom ud. ”Det ændrede sig lidt på nye skole. Der blev vi tre klasser, og der var plads til en del flere elever. Det var til gengæld præcis de samme lærere, vi havde.”
\nTage bøjer sig lidt hen mod dig, som om han skal til at fortælle dig en hemmelighed. ”Overlærer Mosgaard var ikke imponeret over min indsats på skolebænken…” siger han med sænket stemme. ”Jeg var en dreng med ’ild i røven’, som man siger. Der skulle være tid og plads til sjov. Og derhjemme var der ingen, der spurgte til skolen – jeg skulle jo alligevel bare ud og arbejde, når jeg blev voksen. Så jeg fik ikke altid lavet mine lektier.” Han har et smørret grin om munden, og fortsætter:
\n”Der var en dag, hvor overlærer Mosgaard opdagede, at jeg ikke havde lavet lektier. Så var det en tur i skammekrogen. Han gav mig også fem rap med spanskrøret som straf. De kunne mærkes og gav et par striber på numsen.” Tages smil falmer lidt ved tanken.
\n”Jeg håber, du er mere flittig i skolen, end jeg var,” siger Tage og kigger vurderende på dig. ”Nok er jeg glad for at være blevet landarbejder, men det er nu ret slidsomt for kroppen. Så hvis du ikke vil knokle sådan i det, så må du hellere at få dig en god uddannelse og et roligere arbejde.” Han sender dig et skævt smil.
\n”Nå, nu må jeg hellere hjem og se til min gamle mor. Hun bor stadig her i Mårslet, og jeg er på besøg. Du må ha’ det!” siger han, mens han endnu engang giver dig et stærkt håndtryk. Så drejer han om på hælen og spankulerer ned ad gaden.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt op ad Banevej til du når Mårslet Station. Her ligger næste og sidste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Den gamle skole, i dag Mårslets borgerhus. Fra Danmark Set fra Luften, 1857, Det Kongelige Bibliotek.
"}],"Contact":{"Address":"Banevej 2, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6760,"Name":"10. Mårslet Station, Banevej 12 (Børnenes Lokalhistorie i Mårslet)","Description":"Du er nu nået til Mårslet Station. Det er tiende og sidste stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nHer møder du stationsforstanderen, Ejnar Zacho Rath. Han er ved at hente en masse kasser ud at et tog, der holder parkeret ved stationen.
\n”Giver du lige en hånd med?” siger han prustende, da han får øje med dig. Han rækker en kasse frem, som du tager imod og stiller et par skridt derfra, hvor Ejnar allerede har sat flere andre. De dufter sødt.
\nEt par kasser senere er I færdige. Ejnar fisker et lommetørklæde op af lommen og dupper panden med det.
\n”Det er et værre mas at få løftet alle de kasser ud,” siger han og læner sig i hoften, mens han kigger på kasserne. ”Nå, jeg må hellere få dem flyttet inden for, så de ikke står herude i vejret. Det er jo brød og kager fra Malling Bageri – ja, det er derfor de dufter så godt – og de skal helst ikke stå herude og blive dårlige.”
\nHan begynder at bære ind, og du beslutter dig for at hjælpe. I er hurtigt færdige.
\n”Mange tak,” siger Ejnar smilende. ”Det ser ikke ud af meget, men med alt det jeg skal tage imod her på stationen, bliver det alligevel hårdt i længden. Men det er jo i en god sags tjeneste,” siger han og klapper på en af kasserne. ”Det her er til brødudsalgene her i byen. Dem har vi en del af, selvom Mårslet ikke er større. De fleste bager ikke deres brød selv, men brødudsalgene bestiller deres udvalg fra Malling, og så kommer det med toget to gange om dagen. Så er der altid er friske varer på hylderne.”
\nEjnar sætter sig på bænken ude foran stationen og læner sig tilbage. ”Det er nu meget godt, at vi har fået jernbanen til at køre her forbi. Ja, ikke at jeg kan huske en tid uden den – den blev jo anlagt helt tilbage i 1884 – men der er da sket meget, bare siden jeg var dreng.” Han kigger ud på togskinnerne.
\n”Nu hvor transport til Aarhus er blevet meget nemmere og hurtigere, kan det bedre betale sig at drive virksomhed herude. Så byen er vokset, og der er kommet flere arbejdspladser og mange tilflyttere.”
\nEjnar sidder og tygger lidt på sine egne ord, inden han rejser sig op. ”Nåh,” siger han og tager en dyb indånding,” nu må jeg hellere komme i gang igen og få sorteret posten. Den er også kommet hertil med toget. Vi har vores eget posthus her på stationen, så vi deler selv posten ud. Det har vi tre postbude til…” Han skal lige til at fortsætte sin talestrøm, men afbryder så sig selv. ”Nej, se, nu er jeg igen i gang med at fortælle i stedet for at tage fat på arbejdet. Men nu går den altså ikke længere!” siger han bestemt. ”Endnu engang tak for hjælpen! Kom igen en anden gang!” halvråber han, mens han skynder sig ind på stationen.
\n\u00A0
\nDu er nu færdig med sidste stop på Børnenes Lokalhistorie i Mårslet. Tag quizzen om ruten ved at trykke på knappen ovenfor.
\n\u00A0
\nFoto: Postkort med Mårslet Station set fra begge sider som motiv. Ukendt fotograf, ca. 1910, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Ejnar Zacho Rath. Udsnit af billede af Mårslet Sogneråd. Ukendt fotograf, ca. 1948, Mårslet Egnsarkiv.
","Longitude":10.164055642399932,"Latitude":56.068695049044,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mjliiyfe/b10049.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sckf3ilu/b33.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Mårslet Station. Det er tiende og sidste stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Mårslet 1938-1950.
\nHer møder du stationsforstanderen, Ejnar Zacho Rath. Han er ved at hente en masse kasser ud at et tog, der holder parkeret ved stationen.
\n”Giver du lige en hånd med?” siger han prustende, da han får øje med dig. Han rækker en kasse frem, som du tager imod og stiller et par skridt derfra, hvor Ejnar allerede har sat flere andre. De dufter sødt.
\nEt par kasser senere er I færdige. Ejnar fisker et lommetørklæde op af lommen og dupper panden med det.
\n”Det er et værre mas at få løftet alle de kasser ud,” siger han og læner sig i hoften, mens han kigger på kasserne. ”Nå, jeg må hellere få dem flyttet inden for, så de ikke står herude i vejret. Det er jo brød og kager fra Malling Bageri – ja, det er derfor de dufter så godt – og de skal helst ikke stå herude og blive dårlige.”
\nHan begynder at bære ind, og du beslutter dig for at hjælpe. I er hurtigt færdige.
\n”Mange tak,” siger Ejnar smilende. ”Det ser ikke ud af meget, men med alt det jeg skal tage imod her på stationen, bliver det alligevel hårdt i længden. Men det er jo i en god sags tjeneste,” siger han og klapper på en af kasserne. ”Det her er til brødudsalgene her i byen. Dem har vi en del af, selvom Mårslet ikke er større. De fleste bager ikke deres brød selv, men brødudsalgene bestiller deres udvalg fra Malling, og så kommer det med toget to gange om dagen. Så er der altid er friske varer på hylderne.”
\nEjnar sætter sig på bænken ude foran stationen og læner sig tilbage. ”Det er nu meget godt, at vi har fået jernbanen til at køre her forbi. Ja, ikke at jeg kan huske en tid uden den – den blev jo anlagt helt tilbage i 1884 – men der er da sket meget, bare siden jeg var dreng.” Han kigger ud på togskinnerne.
\n”Nu hvor transport til Aarhus er blevet meget nemmere og hurtigere, kan det bedre betale sig at drive virksomhed herude. Så byen er vokset, og der er kommet flere arbejdspladser og mange tilflyttere.”
\nEjnar sidder og tygger lidt på sine egne ord, inden han rejser sig op. ”Nåh,” siger han og tager en dyb indånding,” nu må jeg hellere komme i gang igen og få sorteret posten. Den er også kommet hertil med toget. Vi har vores eget posthus her på stationen, så vi deler selv posten ud. Det har vi tre postbude til…” Han skal lige til at fortsætte sin talestrøm, men afbryder så sig selv. ”Nej, se, nu er jeg igen i gang med at fortælle i stedet for at tage fat på arbejdet. Men nu går den altså ikke længere!” siger han bestemt. ”Endnu engang tak for hjælpen! Kom igen en anden gang!” halvråber han, mens han skynder sig ind på stationen.
\n\u00A0
\nDu er nu færdig med sidste stop på Børnenes Lokalhistorie i Mårslet. Tag quizzen om ruten ved at trykke på knappen ovenfor.
\n\u00A0
\nFoto: Postkort med Mårslet Station set fra begge sider som motiv. Ukendt fotograf, ca. 1910, Mårslet Egnsarkiv.
\nFoto: Ejnar Zacho Rath. Udsnit af billede af Mårslet Sogneråd. Ukendt fotograf, ca. 1948, Mårslet Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Banevej 12, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6807,"Name":"1. Malling Skole på Lundshøjgårdsvej 19 (Børnenes Lokalhistorie i Malling)","Description":"Du befinder dig nu ved første stop på Børnenes Lokalhistoriske rute i Malling. Året er 1910, og du står, hvor Malling Skole i fremtiden vil blive bygget.
\nMen her i 1910 findes skolen ikke endnu. Byens udkant markeres af Malling Kirkevej, som kirken ligger oven for. Neden for vejen ligger en stor gård. Den hedder Lundshøjgård og vil senere lægge navn til Lundshøjgårdsvej, som Malling Skole vil blive bygget ud til. Men her i 1910 findes Lundshøjgårdsvej heller ikke endnu, og du står derfor lige midt på en mark.
\nDu hører skridt bag dig, og ud af øjenkrogen kan du se en mand nærme sig. Han bærer fornuftigt tøj i brune farver og har træsko på fødderne. På hans hoved hviler en blød hat med skygge, så han ikke får solen i øjnene.
\n”Sig mig, hvad gør du her på min mark?” spørger han lidt bistert, da han er kommet tættere på. Du kan ikke bare sådan forklare, at du er på tidsrejse, og at det er derfor, du pludselig er landet på marken. Du finder hurtigt på en undskyldning og svarer, at du er faret vild.
\nManden ser lidt skeptisk på dig, men trækker så på skuldrene. ”Ser man det,” siger han, ”så lad mig hjælpe dig på rette vej.” Han rækker dig hånden for at hilse ordentligt på dig. ”Jeg hedder Laurs Jacobsen og ejer Lundshøjgård lige dernede,” siger han. Du tager hans hånd og introducerer dig selv.
\nI begynder at gå i retning af kirken, men når først til Lundshøjgård. Det er en gammel og stråtækt bindingsværksgård, som består af tre længer samt et nyere stuehus, der er bygget over for den ældre del af gården. Du kan genkende stuehuset, der i din nutid bliver brugt som kirkekontor. Du kan til gengæld regne ud, at resten af gården senere vil blive revet ned, for i din nutid ligger der kun to parkeringspladser og en lille græsplæne på samme sted.
\nVed gården starter Malling Kirkevej, og bonden peger hen ad gaden. ”Følg vejen forbi kirken til du når ned for enden. Hvis du drejer til venstre, kommer du ind til Mallings bymidte, og drejer du til højre, går du mod Beder,” forklarer han. ”Jeg kan ikke følge dig længere, for jeg skal ind og tage mig af arbejdet på gården. Ja, ellers kommer konen sgu efter mig! Det er i virkeligheden hendes slægt, der har ejet gården i mange år, men jeg overtog den efter svigerfar. Så det forventes, at jeg gør mit arbejde ordentligt!” Laurs griner for sig selv.
\n”Pas på ikke at fare vild igen,” formaner bonden, mens han går et skridt baglæns mod gården og tager sig til hatten som afsked. Med et ”farvel” vender han sig om og går med raske skridt hen over gårdspladsen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Følg Lundshøjgårdsvej til Malling Kirkevej og fortsæt ad denne til du når græsplænen foran Malling Kirke på hjørnet ved Bredgade.
\n
Tegning: Kort over området ved Malling Kirkevej med Malling Kirke og Lundshøjgård ca. 1910.
Foto: Laurs Jacobsen stående bagerst midt i billedet med sin familie omkring sig. Til højre for ham står hans hustru, Birthe Marie, og dernæst hendes søster. Siddende Birthe Maries forældre og tidligere ejere af gården, Jens Nielsen og hustru. Børnene er ukendte. Lundshøjgårds stuehus ses i baggrunden til højre. Fotograf: Ad. Eisenhardt, ca. 1905, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Lundshøjgårds stuehus. Ukendt fotograf, ca. 1922, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.198692083358765,"Latitude":56.03898385088156,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qfuhkup0/lundshoejgaard-stuehus-ca-1922.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dibb1ol2/ft818-b2156-lundhoejsgaard-familien-jacobsen-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/urkjvma3/malling-tegnet-kort.png"}],"Description":"Du befinder dig nu ved første stop på Børnenes Lokalhistoriske rute i Malling. Året er 1910, og du står, hvor Malling Skole i fremtiden vil blive bygget.
\nMen her i 1910 findes skolen ikke endnu. Byens udkant markeres af Malling Kirkevej, som kirken ligger oven for. Neden for vejen ligger en stor gård. Den hedder Lundshøjgård og vil senere lægge navn til Lundshøjgårdsvej, som Malling Skole vil blive bygget ud til. Men her i 1910 findes Lundshøjgårdsvej heller ikke endnu, og du står derfor lige midt på en mark.
\nDu hører skridt bag dig, og ud af øjenkrogen kan du se en mand nærme sig. Han bærer fornuftigt tøj i brune farver og har træsko på fødderne. På hans hoved hviler en blød hat med skygge, så han ikke får solen i øjnene.
\n”Sig mig, hvad gør du her på min mark?” spørger han lidt bistert, da han er kommet tættere på. Du kan ikke bare sådan forklare, at du er på tidsrejse, og at det er derfor, du pludselig er landet på marken. Du finder hurtigt på en undskyldning og svarer, at du er faret vild.
\nManden ser lidt skeptisk på dig, men trækker så på skuldrene. ”Ser man det,” siger han, ”så lad mig hjælpe dig på rette vej.” Han rækker dig hånden for at hilse ordentligt på dig. ”Jeg hedder Laurs Jacobsen og ejer Lundshøjgård lige dernede,” siger han. Du tager hans hånd og introducerer dig selv.
\nI begynder at gå i retning af kirken, men når først til Lundshøjgård. Det er en gammel og stråtækt bindingsværksgård, som består af tre længer samt et nyere stuehus, der er bygget over for den ældre del af gården. Du kan genkende stuehuset, der i din nutid bliver brugt som kirkekontor. Du kan til gengæld regne ud, at resten af gården senere vil blive revet ned, for i din nutid ligger der kun to parkeringspladser og en lille græsplæne på samme sted.
\nVed gården starter Malling Kirkevej, og bonden peger hen ad gaden. ”Følg vejen forbi kirken til du når ned for enden. Hvis du drejer til venstre, kommer du ind til Mallings bymidte, og drejer du til højre, går du mod Beder,” forklarer han. ”Jeg kan ikke følge dig længere, for jeg skal ind og tage mig af arbejdet på gården. Ja, ellers kommer konen sgu efter mig! Det er i virkeligheden hendes slægt, der har ejet gården i mange år, men jeg overtog den efter svigerfar. Så det forventes, at jeg gør mit arbejde ordentligt!” Laurs griner for sig selv.
\n”Pas på ikke at fare vild igen,” formaner bonden, mens han går et skridt baglæns mod gården og tager sig til hatten som afsked. Med et ”farvel” vender han sig om og går med raske skridt hen over gårdspladsen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Følg Lundshøjgårdsvej til Malling Kirkevej og fortsæt ad denne til du når græsplænen foran Malling Kirke på hjørnet ved Bredgade.
\n
Tegning: Kort over området ved Malling Kirkevej med Malling Kirke og Lundshøjgård ca. 1910.
Foto: Laurs Jacobsen stående bagerst midt i billedet med sin familie omkring sig. Til højre for ham står hans hustru, Birthe Marie, og dernæst hendes søster. Siddende Birthe Maries forældre og tidligere ejere af gården, Jens Nielsen og hustru. Børnene er ukendte. Lundshøjgårds stuehus ses i baggrunden til højre. Fotograf: Ad. Eisenhardt, ca. 1905, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Lundshøjgårds stuehus. Ukendt fotograf, ca. 1922, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Lundshøjgårdsvej 19, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6808,"Name":"2. Malling Kirke på Malling Kirkevej 1 (Børnenes Lokalhistorie i Malling)","Description":"Du er nu nået til Malling Kirke. Det er andet stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910. Kirkebygningen fremstår fuldstændig som i din nutid.
\nDa du drejer om hjørnet fra Malling Kirkevej til Bredgade, er du lige ved at gå ind i sognepræst Anker Jensen Friis – eller pastor Friis, som han bliver kaldt her i 1910. Han er pænt klædt med skjorte og fin jakke. Hans hår er gråt, men tykt og tilbagestrøget, og hans ansigt er prydet med et stort fuldskæg.
\n”Sig mig, bør du ikke være i skole?” siger han roligt, men med en vis strenghed i stemmen. Han kigger undersøgende på dig og opdager, at han ikke kan genkende dig.
\n”Nå, du er vist ikke herfra,” konkluderer pastoren i en mildere tone. ”Det beklager jeg, men ser du, jeg holder jo lidt øje med omegnens unge. Jeg enten har eller skal konfirmere dem alle sammen – hvis de altså kan deres kristendomskundskab.” Strengheden kryber igen frem i hans tone.
\n”Ja, jeg håber, du følger ordentligt med i religions- og sangtimerne i skolen,” formaner pastor Friis med en løftet pegefinger. ”Godt nok blev overhøringen afskaffet sidste år, men det er stadig vigtigt at kunne både katekismus og salmer!” Du ved ikke, hvad han snakker om, men du kan fornemme, at det er vigtigt, så du nikker.
\n”Det var godt,” smiler pastoren tilfreds. ”Jeg frygter, at unge mennesker ikke vil tage deres undervisning alvorligt nok, nu hvor det ikke har konsekvenser at dumpe overhøringen. Herre Gud, jeg har naturligvis kun sjældent dumpet folk – hvis man dumper, kan man jo ikke blive konfirmeret. Og bliver man ikke konfirmeret, må man ikke komme ud at tjene uden for sognet. Det kan koste en familie både stolthed og mange penge. Det er de færreste, der har råd til den slags.” Pastor Friis gnider sig træt i panden. ”Men at have en prøve som overhøringen gjorde da, at de unge for det meste anstrengte sig for at lære det, de skulle.”
\nAha, tænker du. Det betyder, at overhøringen er en slags eksamen i, om man ved nok om kristendommen, og om man kan huske de ting, man skal sige og gøre for at være en god kristen. Og det er vist alle, der skal igennem det. Det er godt nok et helt andet forhold til religion, end der er i din nutid.
\n”Så hvis du en dag skal konfirmeres ved mig, så forventer jeg altså alligevel, at du anstrenger dig!” advarer pastor Friis. Du nikker igen for at undgå, at han bliver utilfreds med dig.
\n”Godt så. Nå, jeg må videre,” siger pastoren og kigger på sit lommeur, ”jeg har ærinder at nå inden næste gudstjeneste. Farvel!” Han tager et par skridt forbi dig og stikker i hastigt trav ind mod byen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå ud ad Bredgade i retning væk fra Mallings bymidte. Fortsæt til du når til Bredgade 31.
\n\u00A0
\nFoto: Malling Kirke med ruin i forgrunden, motiv fra nytårspostkort 1918. Ukendt fotograf, 1918, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Portræt af pastor Anker Jensen Friis, udsnit fra Historisk Sognekort 1919 fremstillet til \"Danmarks Kirker og Skoler\" af S. Trøst Hansens forlag Kbhv. F., 1919, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.193719267845154,"Latitude":56.039406385787814,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/en3cie05/ft8199-f272-postkort-dagoe-alfred-malling-kirke-sendt-1918-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/smlhbypg/sognekort-malling-floejstrup-beder-og-pedholt-002-som-fs-7898-b312.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Malling Kirke. Det er andet stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910. Kirkebygningen fremstår fuldstændig som i din nutid.
\nDa du drejer om hjørnet fra Malling Kirkevej til Bredgade, er du lige ved at gå ind i sognepræst Anker Jensen Friis – eller pastor Friis, som han bliver kaldt her i 1910. Han er pænt klædt med skjorte og fin jakke. Hans hår er gråt, men tykt og tilbagestrøget, og hans ansigt er prydet med et stort fuldskæg.
\n”Sig mig, bør du ikke være i skole?” siger han roligt, men med en vis strenghed i stemmen. Han kigger undersøgende på dig og opdager, at han ikke kan genkende dig.
\n”Nå, du er vist ikke herfra,” konkluderer pastoren i en mildere tone. ”Det beklager jeg, men ser du, jeg holder jo lidt øje med omegnens unge. Jeg enten har eller skal konfirmere dem alle sammen – hvis de altså kan deres kristendomskundskab.” Strengheden kryber igen frem i hans tone.
\n”Ja, jeg håber, du følger ordentligt med i religions- og sangtimerne i skolen,” formaner pastor Friis med en løftet pegefinger. ”Godt nok blev overhøringen afskaffet sidste år, men det er stadig vigtigt at kunne både katekismus og salmer!” Du ved ikke, hvad han snakker om, men du kan fornemme, at det er vigtigt, så du nikker.
\n”Det var godt,” smiler pastoren tilfreds. ”Jeg frygter, at unge mennesker ikke vil tage deres undervisning alvorligt nok, nu hvor det ikke har konsekvenser at dumpe overhøringen. Herre Gud, jeg har naturligvis kun sjældent dumpet folk – hvis man dumper, kan man jo ikke blive konfirmeret. Og bliver man ikke konfirmeret, må man ikke komme ud at tjene uden for sognet. Det kan koste en familie både stolthed og mange penge. Det er de færreste, der har råd til den slags.” Pastor Friis gnider sig træt i panden. ”Men at have en prøve som overhøringen gjorde da, at de unge for det meste anstrengte sig for at lære det, de skulle.”
\nAha, tænker du. Det betyder, at overhøringen er en slags eksamen i, om man ved nok om kristendommen, og om man kan huske de ting, man skal sige og gøre for at være en god kristen. Og det er vist alle, der skal igennem det. Det er godt nok et helt andet forhold til religion, end der er i din nutid.
\n”Så hvis du en dag skal konfirmeres ved mig, så forventer jeg altså alligevel, at du anstrenger dig!” advarer pastor Friis. Du nikker igen for at undgå, at han bliver utilfreds med dig.
\n”Godt så. Nå, jeg må videre,” siger pastoren og kigger på sit lommeur, ”jeg har ærinder at nå inden næste gudstjeneste. Farvel!” Han tager et par skridt forbi dig og stikker i hastigt trav ind mod byen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå ud ad Bredgade i retning væk fra Mallings bymidte. Fortsæt til du når til Bredgade 31.
\n\u00A0
\nFoto: Malling Kirke med ruin i forgrunden, motiv fra nytårspostkort 1918. Ukendt fotograf, 1918, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Portræt af pastor Anker Jensen Friis, udsnit fra Historisk Sognekort 1919 fremstillet til \"Danmarks Kirker og Skoler\" af S. Trøst Hansens forlag Kbhv. F., 1919, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Malling Kirkevej 1, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6809,"Name":"3. Jordemoderboligen på Bredgade 31 (Børnenes Lokalhistorie i Malling)","Description":"Du er nu nået til jordemoderboligen på Bredgade 31. Det er tredje stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nI det samme du når til det lille, hvide hus, kommer en hestevogn kørende og standser ude foran. En midaldrende kvinde træder ned fra førersædet i vognen. Det er jordemoder Hedvig Dorthea Nielsen Fredsbo. Hun har en langærmet, mørk kjole på, der går helt ned til jorden. Foran er den dækket af et stort, hvidt forklæde, der er temmelig plettet.
\n”Er der nu allerede bud efter mig igen?” pruster hun, da hun får øje på dig. ”Hvem er det denne gang?” Hun er allerede på vej op i vognen igen, inden du når at svare, at du altså ikke er kommet for at hente hende – du stoppede bare for at kigge på huset. Hedvig bremser midt i sin bevægelse.
\n”Ja så,” siger hun, mens hun træder ned fra vognen og vender sig mod dig, ”det er også helt nybygget, så det er vel forståeligt.” Hun sukker og slapper af i skuldrene. ”Før boede jeg i Nedre Fløjstrup, men skulle ofte hentes helt til Malling, når der var en fødsel. Det kunne godt tage lang tid, så borgerne her i byen gik sammen om at få opført huset til mig. Nu kommer jeg hurtigere frem til de fødende kvinder her.”
\nHedvig strækker sig, og med et par høje knæk giver hendes ryg sig. ”Pyh, det er altså godt, jeg ikke skal afsted med det samme igen. Jeg har brug for et lille hvil! Jeg har godt nok bragt mange børn til verden de sidste dage. To i forgårs og to i går. Og så Jakobine i Storenors nye pige i dag. Det er det, jeg lige er vendt tilbage fra. Det var en hård fødsel, men det gik heldigvis godt.” Hun smiler og læner sig træt i hoften.
\n”Ja, det gør det jo ikke altid,” tilføjer hun alvorligt. ”Det ene af børnene i går var dødfødt. Den stakkels unge mor – ikke engang fyldt 17 endnu. Og ugift. Sikke noget…” Hedvig ryster på hovedet. ”Nåja, det er i det mindste kun den anden dødfødte i år. Og så havde vi desværre også to, der ellers klarede fødslen, men døde inden de blev døbt tilbage i januar. De helt spæde kan ikke altid klare vinteren.”
\nDu synes, det lyder voldsomt. Hvor er det\u00A0trist, at børnene ikke overlevede.
\nHedvig bemærker dine alvorlige tanker. ”Jamen kæreste ven,” siger hun og kigger medlidende på dig, ”det er da ganske få børn. Det er jo bare sådan, det er – det er en del af livets barske hverdag.” Hun klapper dig på kinden. Godt det bliver bedre engang, tænker du. I din nutid klarer de fleste spædbørn sig heldigvis.
\n”Ja, op med humøret!” siger hun trøstende. ”Der skal nok komme flere sunde, raske og sprællevende børn til. Og af samme grund må jeg hellere gå ind og få mig lidt ro, så jeg kan blive klar til endnu en tur.” Hun begynder at gå hen mod sit hjem. ”Hav det godt!” råber hun hen over skulderen og vinker, inden hun går ind ad hoveddøren.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage til Malling Kirke og kryds Bredgade ad fodgængerovergangen. Næste stop befinder sig ved Bredgade 50, der er det røde hus på hjørnet af Bredgade og Gammel Østergårdsvej.
\n\u00A0
\nFoto: Jordemoderboligen på Bredgade 31. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nFoto: Portræt af Hedvig Dorthea Nielsen Fredsbo, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.193703174591063,"Latitude":56.040805812333616,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0ohbaxzn/img_0927.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zyuk5yau/portræt.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til jordemoderboligen på Bredgade 31. Det er tredje stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nI det samme du når til det lille, hvide hus, kommer en hestevogn kørende og standser ude foran. En midaldrende kvinde træder ned fra førersædet i vognen. Det er jordemoder Hedvig Dorthea Nielsen Fredsbo. Hun har en langærmet, mørk kjole på, der går helt ned til jorden. Foran er den dækket af et stort, hvidt forklæde, der er temmelig plettet.
\n”Er der nu allerede bud efter mig igen?” pruster hun, da hun får øje på dig. ”Hvem er det denne gang?” Hun er allerede på vej op i vognen igen, inden du når at svare, at du altså ikke er kommet for at hente hende – du stoppede bare for at kigge på huset. Hedvig bremser midt i sin bevægelse.
\n”Ja så,” siger hun, mens hun træder ned fra vognen og vender sig mod dig, ”det er også helt nybygget, så det er vel forståeligt.” Hun sukker og slapper af i skuldrene. ”Før boede jeg i Nedre Fløjstrup, men skulle ofte hentes helt til Malling, når der var en fødsel. Det kunne godt tage lang tid, så borgerne her i byen gik sammen om at få opført huset til mig. Nu kommer jeg hurtigere frem til de fødende kvinder her.”
\nHedvig strækker sig, og med et par høje knæk giver hendes ryg sig. ”Pyh, det er altså godt, jeg ikke skal afsted med det samme igen. Jeg har brug for et lille hvil! Jeg har godt nok bragt mange børn til verden de sidste dage. To i forgårs og to i går. Og så Jakobine i Storenors nye pige i dag. Det er det, jeg lige er vendt tilbage fra. Det var en hård fødsel, men det gik heldigvis godt.” Hun smiler og læner sig træt i hoften.
\n”Ja, det gør det jo ikke altid,” tilføjer hun alvorligt. ”Det ene af børnene i går var dødfødt. Den stakkels unge mor – ikke engang fyldt 17 endnu. Og ugift. Sikke noget…” Hedvig ryster på hovedet. ”Nåja, det er i det mindste kun den anden dødfødte i år. Og så havde vi desværre også to, der ellers klarede fødslen, men døde inden de blev døbt tilbage i januar. De helt spæde kan ikke altid klare vinteren.”
\nDu synes, det lyder voldsomt. Hvor er det\u00A0trist, at børnene ikke overlevede.
\nHedvig bemærker dine alvorlige tanker. ”Jamen kæreste ven,” siger hun og kigger medlidende på dig, ”det er da ganske få børn. Det er jo bare sådan, det er – det er en del af livets barske hverdag.” Hun klapper dig på kinden. Godt det bliver bedre engang, tænker du. I din nutid klarer de fleste spædbørn sig heldigvis.
\n”Ja, op med humøret!” siger hun trøstende. ”Der skal nok komme flere sunde, raske og sprællevende børn til. Og af samme grund må jeg hellere gå ind og få mig lidt ro, så jeg kan blive klar til endnu en tur.” Hun begynder at gå hen mod sit hjem. ”Hav det godt!” råber hun hen over skulderen og vinker, inden hun går ind ad hoveddøren.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage til Malling Kirke og kryds Bredgade ad fodgængerovergangen. Næste stop befinder sig ved Bredgade 50, der er det røde hus på hjørnet af Bredgade og Gammel Østergårdsvej.
\n\u00A0
\nFoto: Jordemoderboligen på Bredgade 31. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nFoto: Portræt af Hedvig Dorthea Nielsen Fredsbo, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Bredgade 31, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6810,"Name":"4. Manufakturforretningen på Bredgade 50 (Børnenes Lokalhistorie i Malling)","Description":"Du er nu nået til Bredgade 50. Det er fjerde stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nDu står og kigger lidt på bygningen, som ser ud fuldstændig som i din nutid, selvom den godt nok er lidt mindre slidt her i fortiden. En velklædt, ældre herre kommer ud af huset og henvender sig til dig. ”Kom da bare ind i forretningen og kig på varerne i stedet for at stå herude,” siger han og vinker dig hen mod døren. Du skynder dig at svare, at du ikke kan komme til at købe noget lige nu – penge og priser er vist lidt anderledes i fortiden.
\n”Sikke en skam,” svarer manden. ”Nåh, men du skal være velkommen en anden gang. Mit navn er Frederik Kristian Jensen – folk kalder mig bare Kristian – og det her er min manufakturforretning.” Han gestikulerer mod det røde hus. ”Ja, jeg plejede sådan set at være omkringrejsende skrædder. Det var en temmelig god forretning,” siger han og klapper på sine lommer, mens han sender dig et indforstået blik.
\n”Så til sidst havde jeg råd til at bygge huset her. Ja, det er allerede over tyve år siden. Og så åbnede jeg min manufakturforretning. Her både fremstiller, køber og sælger jeg diverse tekstilvarer. Det er selvfølgelig ikke så smart og automatiseret som trikotagefremstillingen inde i Aarhus, men det er godt nok til mig og til Malling,” siger han fornøjet og holder en pause i sin talestrøm. Du er forvirret. Manufaktur? Trikotage? Sikke nogle sære ord. Men du kan forstå på det hele, at der her i fortiden er ved at ske en udvikling i, hvordan man laver tøj og andre varer af stof.
\n”Ja, undskyld jeg står her og taler ørerne af dig,” siger Kristian og afbryder dine tanker. ”Jeg har ikke haft så mange besøgende i dag, så det er godt med en sludder. Førhen havde jeg min svigermor til at holde mig ved selskab, men hun døde sidste år. Hun var ellers noget af en kvinde. Efter svigerfar stillede træskoene for mange år siden, drev hun deres købmandsforretning videre selv. Den lå lige derovre.” Kristian peger på hjørnet på den modsatte side af Gammel Østergårdsvej. Der ligger et lille hus, som ikke eksisterer i din nutid. ”Svigerfar åbnede den som en høkerforretning helt tilbage i 1865. Det var Mallings første butik dengang,” tilføjer han.
\n”Jeg kunne fortælle meget om de to,” siger Kristian med et drømmende blik. ”De var nogle foretagsomme mennesker. Ja, svigermor formåede endda at tjene nok penge til at opføre huset derovre.” Han peger på det diagonalt modsatte hjørne af krydset, I står i. Du genkender huset fra din nutid, hvor det er lyseblåt. ”Det er ikke så mange år siden. 1902, tror jeg nok. Hun gav det til sin søn – min svoger – Mikael, så han også kunne starte forretning her. Ja, vi har boet tæt sammen i familien.” siger han og ler roligt. Det må du nok sige, tænker du.
\n”Nå, nu må jeg nok hellere gå ind og bestille noget,” brummer Kristian modvilligt og åbner døren til sin butik. ”Kom endelig igen en anden gang,” siger han og forsvinder ind i bygningen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå nogle få meter ned ad Gammel Østergårdsvej til du når den tomme plads ved siden af Bredgade 50. Her finder du det næste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Bredgade 50 hvor Frederiks Kristian Jensen havde manufakturforretning i 1910. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nFoto: Udsnit af bryllupsbillede fra Kathrine Smidth og Martin Larsens bryllup 1897. Til venstre ses Frederik Kristian Jensen og til højre hans svoger, Niels Mikael Jensen, som begge var gæster ved brylluppet. Ukendt fotograf, 1897, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.193408131599426,"Latitude":56.03922658426555,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hu0hcwhi/img_0921.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sizf3qt1/b1001091-bryllup-ajstrupvej.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Bredgade 50. Det er fjerde stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nDu står og kigger lidt på bygningen, som ser ud fuldstændig som i din nutid, selvom den godt nok er lidt mindre slidt her i fortiden. En velklædt, ældre herre kommer ud af huset og henvender sig til dig. ”Kom da bare ind i forretningen og kig på varerne i stedet for at stå herude,” siger han og vinker dig hen mod døren. Du skynder dig at svare, at du ikke kan komme til at købe noget lige nu – penge og priser er vist lidt anderledes i fortiden.
\n”Sikke en skam,” svarer manden. ”Nåh, men du skal være velkommen en anden gang. Mit navn er Frederik Kristian Jensen – folk kalder mig bare Kristian – og det her er min manufakturforretning.” Han gestikulerer mod det røde hus. ”Ja, jeg plejede sådan set at være omkringrejsende skrædder. Det var en temmelig god forretning,” siger han og klapper på sine lommer, mens han sender dig et indforstået blik.
\n”Så til sidst havde jeg råd til at bygge huset her. Ja, det er allerede over tyve år siden. Og så åbnede jeg min manufakturforretning. Her både fremstiller, køber og sælger jeg diverse tekstilvarer. Det er selvfølgelig ikke så smart og automatiseret som trikotagefremstillingen inde i Aarhus, men det er godt nok til mig og til Malling,” siger han fornøjet og holder en pause i sin talestrøm. Du er forvirret. Manufaktur? Trikotage? Sikke nogle sære ord. Men du kan forstå på det hele, at der her i fortiden er ved at ske en udvikling i, hvordan man laver tøj og andre varer af stof.
\n”Ja, undskyld jeg står her og taler ørerne af dig,” siger Kristian og afbryder dine tanker. ”Jeg har ikke haft så mange besøgende i dag, så det er godt med en sludder. Førhen havde jeg min svigermor til at holde mig ved selskab, men hun døde sidste år. Hun var ellers noget af en kvinde. Efter svigerfar stillede træskoene for mange år siden, drev hun deres købmandsforretning videre selv. Den lå lige derovre.” Kristian peger på hjørnet på den modsatte side af Gammel Østergårdsvej. Der ligger et lille hus, som ikke eksisterer i din nutid. ”Svigerfar åbnede den som en høkerforretning helt tilbage i 1865. Det var Mallings første butik dengang,” tilføjer han.
\n”Jeg kunne fortælle meget om de to,” siger Kristian med et drømmende blik. ”De var nogle foretagsomme mennesker. Ja, svigermor formåede endda at tjene nok penge til at opføre huset derovre.” Han peger på det diagonalt modsatte hjørne af krydset, I står i. Du genkender huset fra din nutid, hvor det er lyseblåt. ”Det er ikke så mange år siden. 1902, tror jeg nok. Hun gav det til sin søn – min svoger – Mikael, så han også kunne starte forretning her. Ja, vi har boet tæt sammen i familien.” siger han og ler roligt. Det må du nok sige, tænker du.
\n”Nå, nu må jeg nok hellere gå ind og bestille noget,” brummer Kristian modvilligt og åbner døren til sin butik. ”Kom endelig igen en anden gang,” siger han og forsvinder ind i bygningen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå nogle få meter ned ad Gammel Østergårdsvej til du når den tomme plads ved siden af Bredgade 50. Her finder du det næste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Bredgade 50 hvor Frederiks Kristian Jensen havde manufakturforretning i 1910. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nFoto: Udsnit af bryllupsbillede fra Kathrine Smidth og Martin Larsens bryllup 1897. Til venstre ses Frederik Kristian Jensen og til højre hans svoger, Niels Mikael Jensen, som begge var gæster ved brylluppet. Ukendt fotograf, 1897, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Bredgade 50, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6811,"Name":"5. Malling Dampmølle og Savværk på Gammel Østergårdsvej 6-8 (Børnenes Lokalhistorie i Malling)","Description":"Du er nu nået til Malling Dampmølle og Savværk. Det er femte stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nMalling Dampmølle og Savværk er et stort industrikompleks, hvor korn forarbejdes til mel og træstammer opskæres til tømmer. Uden for sidder to midaldrende mænd og spiser madpakker på en bunke træstammer. De har groft tøj og gammeldags kasketter på.
\n”Dav du!” råber den ene af dig, ”spis du bare din mad sammen med os.” Du nærmer dig lidt og ser, at de sidder og drikker af grønne flasker – det må være øl. Den var ikke gået på arbejdspladserne i din nutid. Du hilser på mændene og forklarer, at du ikke arbejder på stedet, så du vil ikke forstyrre deres frokostpause.
\n”Nåh,” siger ham, der råbte dig an, ”det gør ikke noget, vi skal jo alle sammen have lidt at spise, så du er velkommen alligevel. Jeg hedder Henrik.” Han rækker en beskidt hånd frem, som du lidt modvilligt tager.
\n”Jeg er møllersvend her på dampmøllen. Så det er mig, der betjener møllerne og sørger for, at kornet bliver valset og malet til mel,” fortæller Henrik og peger derefter på hans makker. ”Og det her er ’den lange’ – eller øh, Niels Peter, hedder han – men han rager jo op over os alle, så vi kalder ham bare ’den lange’.”
\n”Ja, og jeg er daglejer her,” siger Niels Peter, ”så jeg går til hånde med lidt af hvert – især meget af det tunge arbejde. Vi er ikke ligefrem øverst i rangordenen, os to. Og som du kan se af vores madpakker, får vi heller ikke del i de gode lønninger, så hvis du har lækre ting med, må du dele.” Han blinker til Henrik, og de griner og skåler. Du forstår ikke rigtig det sjove, men kan se, at deres madpakker består af rugbrødsmadder, der er klappet sammen.
\n”Det er bare fedtemadder,” siger Niels Peter, da han opdager dit undersøgende blik. ”Og en enkelt med leverpostej – ja det er vi endelig begyndt at have råd til, nu hvor det er blevet billigere ved slagteren. Han har vist fundet en smartere måde at lave det på. Men førhen fik jeg kun fedtemadder, og hvis jeg var heldig, kom der et drys sukker på.”
\n”Jo, men selv fedtemadder er gode med din kones rugbrød,” tilføjer Henrik misundeligt. ”Det kunne min kone altså godt lære lidt af. Men i det mindste kommer hun og børnene med madpakken til mig hver dag til frokost, så den er dejlig frisk. Den luksus har du nok ikke, hva’!” Henrik giver Niels Peter en drillende albue i siden. ”Hans kone er daglejerske ved et agerbrug,” forklarer Henrik henvendt til dig, ”ikke som min Mette, der er hjemmegående.”
\n”Det er rigtigt, men vi får råd til en god rullepølse, før du gør!” driller Niels Peter tilbage.
\n”Uh, skal I så rigtig være fine med direktøren?” vrænger Henrik. Du er forbløffet over, hvor meget en madpakke betyder her i fortiden og bakker langsomt væk fra samtalen, mens de to mænd alligevel er dybt koncentrerede om at mundhugges med hinanden.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage af Gammel Østergårdsvej og drej til højre ad Bredgade. Fortsæt til du når Malling Bio i nr. 49. Her finder du det næste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Postkort med Malling set fra vest ved Gammel Østergårdsvej som motiv. Malling Kirkes tårn ses i baggrunden og midt i billedet ses skorstenen fra Malling Dampmølle og Savværk samt nogle af virksomheden bygninger. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Håndværkere foran Malling Dampmølle og Savværk. Niels Peter Nielsen står foroven som nr. 2 fra højre, og Henrik Sørensen står som 5. mand fra venstre bag en hvidklædt arbejder i rækken nederst i billedet. Ukendt fotograf, ca. 1920, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.192952156066895,"Latitude":56.0391726436455,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aykdcko5/ft611-b1801-malling-set-fra-vest-ved-gl-oestergaardsvej-ca-1910.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pdmlyfvd/b1002051.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Malling Dampmølle og Savværk. Det er femte stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nMalling Dampmølle og Savværk er et stort industrikompleks, hvor korn forarbejdes til mel og træstammer opskæres til tømmer. Uden for sidder to midaldrende mænd og spiser madpakker på en bunke træstammer. De har groft tøj og gammeldags kasketter på.
\n”Dav du!” råber den ene af dig, ”spis du bare din mad sammen med os.” Du nærmer dig lidt og ser, at de sidder og drikker af grønne flasker – det må være øl. Den var ikke gået på arbejdspladserne i din nutid. Du hilser på mændene og forklarer, at du ikke arbejder på stedet, så du vil ikke forstyrre deres frokostpause.
\n”Nåh,” siger ham, der råbte dig an, ”det gør ikke noget, vi skal jo alle sammen have lidt at spise, så du er velkommen alligevel. Jeg hedder Henrik.” Han rækker en beskidt hånd frem, som du lidt modvilligt tager.
\n”Jeg er møllersvend her på dampmøllen. Så det er mig, der betjener møllerne og sørger for, at kornet bliver valset og malet til mel,” fortæller Henrik og peger derefter på hans makker. ”Og det her er ’den lange’ – eller øh, Niels Peter, hedder han – men han rager jo op over os alle, så vi kalder ham bare ’den lange’.”
\n”Ja, og jeg er daglejer her,” siger Niels Peter, ”så jeg går til hånde med lidt af hvert – især meget af det tunge arbejde. Vi er ikke ligefrem øverst i rangordenen, os to. Og som du kan se af vores madpakker, får vi heller ikke del i de gode lønninger, så hvis du har lækre ting med, må du dele.” Han blinker til Henrik, og de griner og skåler. Du forstår ikke rigtig det sjove, men kan se, at deres madpakker består af rugbrødsmadder, der er klappet sammen.
\n”Det er bare fedtemadder,” siger Niels Peter, da han opdager dit undersøgende blik. ”Og en enkelt med leverpostej – ja det er vi endelig begyndt at have råd til, nu hvor det er blevet billigere ved slagteren. Han har vist fundet en smartere måde at lave det på. Men førhen fik jeg kun fedtemadder, og hvis jeg var heldig, kom der et drys sukker på.”
\n”Jo, men selv fedtemadder er gode med din kones rugbrød,” tilføjer Henrik misundeligt. ”Det kunne min kone altså godt lære lidt af. Men i det mindste kommer hun og børnene med madpakken til mig hver dag til frokost, så den er dejlig frisk. Den luksus har du nok ikke, hva’!” Henrik giver Niels Peter en drillende albue i siden. ”Hans kone er daglejerske ved et agerbrug,” forklarer Henrik henvendt til dig, ”ikke som min Mette, der er hjemmegående.”
\n”Det er rigtigt, men vi får råd til en god rullepølse, før du gør!” driller Niels Peter tilbage.
\n”Uh, skal I så rigtig være fine med direktøren?” vrænger Henrik. Du er forbløffet over, hvor meget en madpakke betyder her i fortiden og bakker langsomt væk fra samtalen, mens de to mænd alligevel er dybt koncentrerede om at mundhugges med hinanden.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage af Gammel Østergårdsvej og drej til højre ad Bredgade. Fortsæt til du når Malling Bio i nr. 49. Her finder du det næste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Postkort med Malling set fra vest ved Gammel Østergårdsvej som motiv. Malling Kirkes tårn ses i baggrunden og midt i billedet ses skorstenen fra Malling Dampmølle og Savværk samt nogle af virksomheden bygninger. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Håndværkere foran Malling Dampmølle og Savværk. Niels Peter Nielsen står foroven som nr. 2 fra højre, og Henrik Sørensen står som 5. mand fra venstre bag en hvidklædt arbejder i rækken nederst i billedet. Ukendt fotograf, ca. 1920, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Gammel Østergårdsvej 6-8","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6812,"Name":"6. Malling Bio på Bredgade 49 (Børnenes Lokalhistorie i Malling)","Description":"Du er nu nået til Malling Landbohotel. Det er sjette stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nHer møder du husbestyrerinde Kathrine Sørensen, der er ved at feje fortovet. Hun er ung – vistnok et sted i starten af 20’erne – og er klædt i en lang, højhalset kjole med forklæde. Hendes hår er sat op i en sirlig knold øverst på baghovedet.
\n”Goddag” hilser hun venligt, ”har du brug for et værelse?” Du hilser høfligt tilbage og svarer, at nej, det får du ikke rigtig brug for – ellers mange tak. ”Udmærket,” siger hun bare og fejer videre.
\nDu bliver stående og kigger op på bygningen. Den ser helt anderledes ud. Det vil sige, det gør den egentlig ikke, for formen er cirka den samme. Den er bare en etage lavere her i 1910, og den har ingen indbydende filmplakater, farvestrålende røde døre og heller ikke den røde løber nederst i murværket.
\nKathrine lægger mærke til, at du bliver stående, og standser sin fejning. ”Har du aldrig set et afholdshotel før?” spørger hun undrende, for det er egentlig en forholdsvis normal ting her i starten af 1900-tallet. Du ryster på hovedet.
\n”Pudsigt,” siger Kathrine og stiller sin kost fra sig. Hun kigger på bygningen sammen med dig, som om hun forsøger at se, hvad det er, du finder så interessant ved den. ”Det er Good Templar-ordenen, der har oprettet hotellet,” forklarer hun. ”Det er en loge. De er ret gådefulde, men alle ved, at det er en afholdsloge. Det vil sige, at de ikke drikker alkohol, og de forsøger helt at afskaffe alkoholiske drikke.” Hendes stemme er lavmeldt, ligesom når man fortæller en hemmelighed. ”Det er også derfor, vores hotel her er et afholdshotel. Alle må bo her, men man må ikke drikke eller være påvirket derinde.”
\nDu nikker langsomt. Det er meget anderledes end i din nutid, for der bor folk mest på hotel, når de har ferie. Og så foretrækker mange et glas vin eller en øl i ny og næ.
\n”De har også skabt orden i kønnene derinde,” siger Kathrine, inden du når at tænke længere. ”Der er to afdelinger – en for mænd og en for kvinder. Den for mænd hedder ’Mallings håb’ og den for kvinder hedder ’Kvindens fred’. Ved ikke at blande kønnene undgår vi forhåbentlig… uheldige episoder…” Kathrine tøver lidt i sit ordvalg og uddyber ikke nærmere. Hun forlader din side og griber igen sin kost.
\n”Nu må du have mig undskyldt,” siger hun så, ”men jeg bliver nødt til at komme videre med dagens gerninger. Ellers bliver hotelvært Nicolaisen utilfreds med mig. Det er ham, der driver hotellet på logens vegne.” Hun svinger kosten hurtigt og koncentreret i et forsøg på at indhente det arbejde, hun ikke fik klaret, mens hun snakkede med dig.
\nDu vil ikke være skyld i, at Kathrine får problemer, så du tager afsked og begynder at gå videre.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå videre ned ad Bredgade og drej til højre ad Ajstrupvej. Fortsæt til du når Stationspladsen. Det næste stop befinder sig ved Hotel Malling på Stationspladsen 2.
\n\u00A0
\nFoto: Malling Landbohotel. Foran hotellet står fotograf Therkild Peter Therkildsen fra Beder sammen med sin familie. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.193504691123962,"Latitude":56.038642223532335,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jlbpmnnl/ft183-bredgade-49-malling-1910-20.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Malling Landbohotel. Det er sjette stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nHer møder du husbestyrerinde Kathrine Sørensen, der er ved at feje fortovet. Hun er ung – vistnok et sted i starten af 20’erne – og er klædt i en lang, højhalset kjole med forklæde. Hendes hår er sat op i en sirlig knold øverst på baghovedet.
\n”Goddag” hilser hun venligt, ”har du brug for et værelse?” Du hilser høfligt tilbage og svarer, at nej, det får du ikke rigtig brug for – ellers mange tak. ”Udmærket,” siger hun bare og fejer videre.
\nDu bliver stående og kigger op på bygningen. Den ser helt anderledes ud. Det vil sige, det gør den egentlig ikke, for formen er cirka den samme. Den er bare en etage lavere her i 1910, og den har ingen indbydende filmplakater, farvestrålende røde døre og heller ikke den røde løber nederst i murværket.
\nKathrine lægger mærke til, at du bliver stående, og standser sin fejning. ”Har du aldrig set et afholdshotel før?” spørger hun undrende, for det er egentlig en forholdsvis normal ting her i starten af 1900-tallet. Du ryster på hovedet.
\n”Pudsigt,” siger Kathrine og stiller sin kost fra sig. Hun kigger på bygningen sammen med dig, som om hun forsøger at se, hvad det er, du finder så interessant ved den. ”Det er Good Templar-ordenen, der har oprettet hotellet,” forklarer hun. ”Det er en loge. De er ret gådefulde, men alle ved, at det er en afholdsloge. Det vil sige, at de ikke drikker alkohol, og de forsøger helt at afskaffe alkoholiske drikke.” Hendes stemme er lavmeldt, ligesom når man fortæller en hemmelighed. ”Det er også derfor, vores hotel her er et afholdshotel. Alle må bo her, men man må ikke drikke eller være påvirket derinde.”
\nDu nikker langsomt. Det er meget anderledes end i din nutid, for der bor folk mest på hotel, når de har ferie. Og så foretrækker mange et glas vin eller en øl i ny og næ.
\n”De har også skabt orden i kønnene derinde,” siger Kathrine, inden du når at tænke længere. ”Der er to afdelinger – en for mænd og en for kvinder. Den for mænd hedder ’Mallings håb’ og den for kvinder hedder ’Kvindens fred’. Ved ikke at blande kønnene undgår vi forhåbentlig… uheldige episoder…” Kathrine tøver lidt i sit ordvalg og uddyber ikke nærmere. Hun forlader din side og griber igen sin kost.
\n”Nu må du have mig undskyldt,” siger hun så, ”men jeg bliver nødt til at komme videre med dagens gerninger. Ellers bliver hotelvært Nicolaisen utilfreds med mig. Det er ham, der driver hotellet på logens vegne.” Hun svinger kosten hurtigt og koncentreret i et forsøg på at indhente det arbejde, hun ikke fik klaret, mens hun snakkede med dig.
\nDu vil ikke være skyld i, at Kathrine får problemer, så du tager afsked og begynder at gå videre.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå videre ned ad Bredgade og drej til højre ad Ajstrupvej. Fortsæt til du når Stationspladsen. Det næste stop befinder sig ved Hotel Malling på Stationspladsen 2.
\n\u00A0
\nFoto: Malling Landbohotel. Foran hotellet står fotograf Therkild Peter Therkildsen fra Beder sammen med sin familie. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Bredgade 49, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6813,"Name":"7. Hotel Malling på Stationspladsen 2 (Børnenes Lokalhistorie i Malling)","Description":"Du er nu nået til Hotel Malling på Stationspladsen 2, der i 1910 hedder Malling Kro. Det er syvende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\n”Nu synes jeg, du skal gå hjem til Marie,” lyder det lidt bestemt inde fra kroen, og i det samme svinger hoveddøren op. Det er kroejeren, Bertel Jegsen, der holder døren for en af kroens gæster, som lidt slukøret forlader bygningen. Bertel Jegsen er en firskåren, midaldrende mand med kort hår og et stærkt, skægfrit kæbeparti. Mens Bertel følger gæsten traske væk med øjnene, får han øje på dig.
\n”Goddag og velkommen til Malling Kro!” hilser han venligt. ”Skulle det være en forfriskning? Eller måske et måltid mad? Min kone, Dorthea, laver de dejligste retter.” Du kigger lidt betænkeligt efter gæsten, der lige blev dirigeret ud af kroen – mon du også får besked på at smutte lige pludselig?
\n”Nårh, det er bare børstenbinder Laugesen, der lige havde fået lidt for meget af de våde varer. Ja, det var jo ikke fordi, det var så slemt, men jeg sender mine gæster hjem, inden de bliver berusede,” forklarer Bertel, som om han kunne læse dine tanker. ”Nåh ja, det er selvfølgelig ikke som på landbohotellet, for her må man godt få en øl eller to, så længe man ikke bliver for påvirket af det.”
\nBertel sætter hænderne i siden og kigger op på kroens skilt over indgangspartiet.
\n”Jeg har næsten lige overtaget kroen,” fortæller han. ”Inden da drev jeg afholdshotel i Odder – det er nok derfor, jeg ikke gider fordrukkenhed her på kroen. Gamle vaner forgår ikke så let…” Bertel stopper op og retter så sig selv: ”Jah, jeg var egentlig kun ganske kort i Odder, så man kan ikke helt tale om gamle vaner.” Kan klør sig i sit plyssede hår.
\n”Ser du, jeg var oprindeligt gårdejer i en lille by syd for Vamdrup. Men der kunne jeg ikke blive på grund af de satans tyskere,” hvæser han med en pludselig vrede. ”Min gård lå nemlig lige akkurat på den tyske side af den dansk-tyske grænse, og tyskerne indkaldte raskt os sønderjyder i området til deres hær. Så jeg flyttede familien til Amerika i en stak år for at undgå at blive tysk soldat. Ja, to af mine døtre er endda født i Amerika. Mary og Klara – deres navne skulle jo kunne siges på engelsk.” Et lille smil kan svagt anes i hans ellers sammenbidte ansigt.
\n”Da faren var drevet over, og vi kom tilbage, slog vi os igen ned i Vamdrup, men det var ikke til at holde ud at bo så tæt på Tyskland. Så vi søgte nordpå til Odder og nu Malling, og her regner vi med at blive. Det er jo en skøn by.” Hans ansigt mildnes, men du kan fornemme, at savnet til fødebyen og hadet til tyskerne ligger lige under overfladen.
\n”Nåh, jeg skal da ikke stå her og kede dig med min livshistorie,” siger han og skifter til sit venlige og imødekommende kroejer-selv. ”Skal du med ind og have en bid mad? Nå ikke? Jamen så håber jeg, du kommer igen en anden gang.” Bertel går hen mod kroens dør og råber et ”på gensyn!”, inden han forsvinder ind i bygningen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Kryds Stationspladsen. Det næste stop befinder jeg ved Malling Station.
\n\u00A0
\nFoto: Stationspladsen i Malling med Malling Hotel til højre i billedet. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Stationspladsen i Malling med Malling Hotel til højre i billedet. Hotellets skilte afslører, at den endnu hed \"Malling Gæstgivergaard\", da billedet blev taget. Ukendt fotograf, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Dorthea og Bertel Jegsen i krohaven. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.191847085952759,"Latitude":56.037839087676346,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yw3dns5r/ft256-stationspladsen-i-malling-j-torstensen-og-hotel-malling-kro.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vbfhjoms/ft257-stationspladsen-i-malling-med-j-torstensen-og-hotel-malling-kro.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/addlgfwn/dorthea-og-bertel-jensen.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Hotel Malling på Stationspladsen 2, der i 1910 hedder Malling Kro. Det er syvende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\n”Nu synes jeg, du skal gå hjem til Marie,” lyder det lidt bestemt inde fra kroen, og i det samme svinger hoveddøren op. Det er kroejeren, Bertel Jegsen, der holder døren for en af kroens gæster, som lidt slukøret forlader bygningen. Bertel Jegsen er en firskåren, midaldrende mand med kort hår og et stærkt, skægfrit kæbeparti. Mens Bertel følger gæsten traske væk med øjnene, får han øje på dig.
\n”Goddag og velkommen til Malling Kro!” hilser han venligt. ”Skulle det være en forfriskning? Eller måske et måltid mad? Min kone, Dorthea, laver de dejligste retter.” Du kigger lidt betænkeligt efter gæsten, der lige blev dirigeret ud af kroen – mon du også får besked på at smutte lige pludselig?
\n”Nårh, det er bare børstenbinder Laugesen, der lige havde fået lidt for meget af de våde varer. Ja, det var jo ikke fordi, det var så slemt, men jeg sender mine gæster hjem, inden de bliver berusede,” forklarer Bertel, som om han kunne læse dine tanker. ”Nåh ja, det er selvfølgelig ikke som på landbohotellet, for her må man godt få en øl eller to, så længe man ikke bliver for påvirket af det.”
\nBertel sætter hænderne i siden og kigger op på kroens skilt over indgangspartiet.
\n”Jeg har næsten lige overtaget kroen,” fortæller han. ”Inden da drev jeg afholdshotel i Odder – det er nok derfor, jeg ikke gider fordrukkenhed her på kroen. Gamle vaner forgår ikke så let…” Bertel stopper op og retter så sig selv: ”Jah, jeg var egentlig kun ganske kort i Odder, så man kan ikke helt tale om gamle vaner.” Kan klør sig i sit plyssede hår.
\n”Ser du, jeg var oprindeligt gårdejer i en lille by syd for Vamdrup. Men der kunne jeg ikke blive på grund af de satans tyskere,” hvæser han med en pludselig vrede. ”Min gård lå nemlig lige akkurat på den tyske side af den dansk-tyske grænse, og tyskerne indkaldte raskt os sønderjyder i området til deres hær. Så jeg flyttede familien til Amerika i en stak år for at undgå at blive tysk soldat. Ja, to af mine døtre er endda født i Amerika. Mary og Klara – deres navne skulle jo kunne siges på engelsk.” Et lille smil kan svagt anes i hans ellers sammenbidte ansigt.
\n”Da faren var drevet over, og vi kom tilbage, slog vi os igen ned i Vamdrup, men det var ikke til at holde ud at bo så tæt på Tyskland. Så vi søgte nordpå til Odder og nu Malling, og her regner vi med at blive. Det er jo en skøn by.” Hans ansigt mildnes, men du kan fornemme, at savnet til fødebyen og hadet til tyskerne ligger lige under overfladen.
\n”Nåh, jeg skal da ikke stå her og kede dig med min livshistorie,” siger han og skifter til sit venlige og imødekommende kroejer-selv. ”Skal du med ind og have en bid mad? Nå ikke? Jamen så håber jeg, du kommer igen en anden gang.” Bertel går hen mod kroens dør og råber et ”på gensyn!”, inden han forsvinder ind i bygningen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Kryds Stationspladsen. Det næste stop befinder jeg ved Malling Station.
\n\u00A0
\nFoto: Stationspladsen i Malling med Malling Hotel til højre i billedet. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Stationspladsen i Malling med Malling Hotel til højre i billedet. Hotellets skilte afslører, at den endnu hed \"Malling Gæstgivergaard\", da billedet blev taget. Ukendt fotograf, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Dorthea og Bertel Jegsen i krohaven. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Stationspladsen 2, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6814,"Name":"8. Malling Station på Stationspladsen 1 (Børnenes Lokalhistorie i Malling)","Description":"Du er nu nået til Malling Station. Det er ottende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nHer møder du landpost Marius Madsen, der kommer gående mod dig. For oven er hans ansigt skygget af en blanding af en hat og en kasket med postvæsenets emblem, og forneden er det dækket af et stort, mørkt fuldskæg. Hans fodtrin er højlydte på grund af hans træsko, men kunne larme endnu mere, hvis han også brugte spadserestokken, der lige nu hænger roligt hen over hans højre arm.
\nHan er ved at stoppe noget post længere ned i sin rygsæk og koncentrerer sig så meget, at han slet ikke ser dig.
\n”Hovsa!” udbryder han, idet han lige når at undvige dig. ”Det må du undskylde,” siger han og løfter en anelse på hatten, ”men jeg måtte lige dobbelttjekke, at Ole – det er eleven ved postekspeditionen – at han havde givet mig den rigtige post med. Posten kommer jo i store stakke med toget og skal sorteres her på stationen, og når man så er splinterny postelev – jah, så kan man altså komme til at lave fejl.” Han trækker på skuldrene.
\n”Ja, og så hjælper det jo ikke, at det er blevet så moderne at sende postkort. Der er godt nok mange at holde styr på,” brummer postbuddet. Du undrer dig. Postkort? Det sender man da kun, hvis man har været på ferie, og det kan der vel ikke være mange, der er her i 1910. Marius bemærker din undren.
\n”Nåh, du har måske ikke modtaget nogen endnu?” smiler Marius, ”jamen det skal nok komme. Folk gør godt nok meget i det efterhånden. Der er også nogle, der er begyndt at samle på dem. Men man kan ikke skrive noget meningsfuldt på så lidt plads, så jeg forstår det ikke helt. Prøv engang at se!” Postbuddet fisker et postkort frem fra sin taske og viser dig det. Der er kun en ganske kort tekst på bagsiden af et billede, der viser en hyggelig, lille by. Det minder næsten om et opslag på instagram eller en snap på snapchat. Bare gammeldags.
\n”Jeg har været landpost i Malling i over 15 år, men det er først de senere år, det er begyndt at komme frem,” fortæller Marius og klør sig i skægget. ”Det giver mig lidt mere post at spadsere ud med, men det er nu egentlig hyggeligt nok. Jeg kender jo alle her på egnen og skal alligevel gå turen.” Du kan forstå på det hele, at Marius GÅR rundt med posten til landsbyerne omkring Malling. Du måber, for det må være en lang tur.
\n”Ja, jeg har travet mange mil gennem årene,” griner postbuddet, da han ser dit ansigtsudtryk. ”Men det er ingenting – byposten har været her i 25 år. Tænk hvor langt han har gået. Og nu vi taler om det, så må jeg hellere bevæge mig videre og komme ud på min rute. Det var hyggeligt at møde dig,” siger han med et smil og begynder at gå videre.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå ad Stationspladsen mod Bredgade. Fortsæt til de to gader skærer hinanden og kryds Bredgade. Det næste stop befinder sig ved Bredgade 69 på det ene hjørne.
\n\u00A0
\nFoto: Malling Station set fra den modsatte side af jernbaneskinnerne. I baggrunden ses Malling Gæstgivergaard, der kom til at hedde Malling Kro. Ukendt fotograf, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Udsnit af billede af Malling Afholdsforenings bestyrelse. På udsnittet ses landpost Marius Madsen siddende i fint tøj. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Malling Station med et damplokomotiv holdende foran. Ukendt fotograf, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Affotografering af postkort fra Malling. Motivet er Stationspladsen med Malling Gæstgivergaard i baggrunden. 1906, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.191696882247925,"Latitude":56.037824103639615,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pnzgiqvw/ft540-b1695-malling-station-ca-1915.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ovhjnag4/b1001511-afholdsforening.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qckhcl1h/ft541-b1697-udsigt-til-malling-station-fra-gammel-oestergaardsvej.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/orqpbrej/ft511-b1616-malling-gaestgiveri-stationspladsen-2.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Malling Station. Det er ottende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nHer møder du landpost Marius Madsen, der kommer gående mod dig. For oven er hans ansigt skygget af en blanding af en hat og en kasket med postvæsenets emblem, og forneden er det dækket af et stort, mørkt fuldskæg. Hans fodtrin er højlydte på grund af hans træsko, men kunne larme endnu mere, hvis han også brugte spadserestokken, der lige nu hænger roligt hen over hans højre arm.
\nHan er ved at stoppe noget post længere ned i sin rygsæk og koncentrerer sig så meget, at han slet ikke ser dig.
\n”Hovsa!” udbryder han, idet han lige når at undvige dig. ”Det må du undskylde,” siger han og løfter en anelse på hatten, ”men jeg måtte lige dobbelttjekke, at Ole – det er eleven ved postekspeditionen – at han havde givet mig den rigtige post med. Posten kommer jo i store stakke med toget og skal sorteres her på stationen, og når man så er splinterny postelev – jah, så kan man altså komme til at lave fejl.” Han trækker på skuldrene.
\n”Ja, og så hjælper det jo ikke, at det er blevet så moderne at sende postkort. Der er godt nok mange at holde styr på,” brummer postbuddet. Du undrer dig. Postkort? Det sender man da kun, hvis man har været på ferie, og det kan der vel ikke være mange, der er her i 1910. Marius bemærker din undren.
\n”Nåh, du har måske ikke modtaget nogen endnu?” smiler Marius, ”jamen det skal nok komme. Folk gør godt nok meget i det efterhånden. Der er også nogle, der er begyndt at samle på dem. Men man kan ikke skrive noget meningsfuldt på så lidt plads, så jeg forstår det ikke helt. Prøv engang at se!” Postbuddet fisker et postkort frem fra sin taske og viser dig det. Der er kun en ganske kort tekst på bagsiden af et billede, der viser en hyggelig, lille by. Det minder næsten om et opslag på instagram eller en snap på snapchat. Bare gammeldags.
\n”Jeg har været landpost i Malling i over 15 år, men det er først de senere år, det er begyndt at komme frem,” fortæller Marius og klør sig i skægget. ”Det giver mig lidt mere post at spadsere ud med, men det er nu egentlig hyggeligt nok. Jeg kender jo alle her på egnen og skal alligevel gå turen.” Du kan forstå på det hele, at Marius GÅR rundt med posten til landsbyerne omkring Malling. Du måber, for det må være en lang tur.
\n”Ja, jeg har travet mange mil gennem årene,” griner postbuddet, da han ser dit ansigtsudtryk. ”Men det er ingenting – byposten har været her i 25 år. Tænk hvor langt han har gået. Og nu vi taler om det, så må jeg hellere bevæge mig videre og komme ud på min rute. Det var hyggeligt at møde dig,” siger han med et smil og begynder at gå videre.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå ad Stationspladsen mod Bredgade. Fortsæt til de to gader skærer hinanden og kryds Bredgade. Det næste stop befinder sig ved Bredgade 69 på det ene hjørne.
\n\u00A0
\nFoto: Malling Station set fra den modsatte side af jernbaneskinnerne. I baggrunden ses Malling Gæstgivergaard, der kom til at hedde Malling Kro. Ukendt fotograf, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Udsnit af billede af Malling Afholdsforenings bestyrelse. På udsnittet ses landpost Marius Madsen siddende i fint tøj. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Malling Station med et damplokomotiv holdende foran. Ukendt fotograf, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Affotografering af postkort fra Malling. Motivet er Stationspladsen med Malling Gæstgivergaard i baggrunden. 1906, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Stationspladsen 1, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6815,"Name":"9. Lægehuset på Bredgade 69 (Børnenes Lokalhistorie i Malling)","Description":"Du er nu nået til lægehuset på Bredgade 69. Det er niende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nPå trappen uden for hoveddøren sidder en noget fyldig, ældre herre og får lidt luft. Det er læge Georg Christian Elmquist – eller doktor Elmquist som man siger her i fortiden. Hans runde hoved bærer et velholdt fuldskæg, og hans venlige øjne gemmer sig bag er par små, runde brilleglas i et gyldent stel.
\nDa han ser dig komme nærmere, kæmper han sig op at stå. ”Goddag. Hvad kan jeg så gøre for dig i dag?” spørger doktoren, mens han åbner døren ind til huset. Du bliver stående neden for trappen og forklarer, at du bare er ude på en gåtur og ikke har brug for en konsultation.
\n”Ja så,” siger doktor Elmquist, og sætter sig ned på trappen igen. ”Det passer mig også udmærket, det har allerede været en travl dag. Som eneste læge i Malling og med ansvar for flere andre småbyer i omegnen, er der meget at se til.” Han trækker vejret dybt og indtager en komfortabel position på trappen.
\n”Jeg tror også snart, jeg må holde med lægegerningen,” siger han hen for sig. ”Jeg er trods alt ved at være lidt oppe i årene, og jeg startede her i Malling helt tilbage i 1886. Ja, jeg var den første læge, der fik lov at bo i det nye lægehus her.” Han laver et kast med hovedet mod bygningen bag trappen. ”Det var helt nybygget, da jeg startede. Det var borgerne i byen, der fik det opført, så de kunne få en læge hertil.” Georg tager sine små briller af og begynder at pudse dem med kanten af sin skjorte.
\n”Hvor er der sket meget siden,” tænker doktoren højt for sig selv. ”Dengang havde vi lige fundet ud af, hvad bakterier er. Og det var kun ganske få år tidligere, at vi var begyndt på at vaske vores hænder og instrumenter, inden vi skulle tilse en ny patient. Før da var der utroligt mange, der døde af infektioner og sygdomme, der kunne være forhindret, hvis vi bare havde vidst bedre noget før.” Georg tager sig til hovedet.
\n”Ja, undskyld,” siger han, ”det hjemsøger mig nogle gange, hvor mange vi har mistet på grund af uvidenhed. Men sådan er det med lægekunsten – vi bliver hele tiden klogere, men hver en forsinkelse på ny viden koster liv.” Du har ondt af doktoren. Han har garanteret gjort det bedste, han kunne. Han skulle bare vide, at penicillin og antibiotika engang vil blive opdaget, og hvor mange liv det vil redde. Hvor er du glad for, at du lever i en tid med moderne lægevidenskab – når du altså ikke lige er på tidsrejse.
\n”Nå, nu må jeg også have hvilet mig nok. Tilbage til arbejdet,” siger doktor Elmquist og pruster lidt, mens han rejser sig langsomt op. ”Jeg kan jo ikke forsinke lægekunsten yderligere,” tilføjer han med et lille glimt i øjet, inden han forsvinder ind i lægehuset med et ”god dag!”.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå hen ad Starupvej til du kommer til Starupvej 20. Her finder du næste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Lægeboligen på Bredgade 69. Foran huset står læge Georg Christian Elmquist med sin hustru Anna Marie Louise Elmquist f. Asbæk. Ukendt fotograf, 1908, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Portræt af læge Georg Christian Elmquist. Fotograf: Ebba Lillienskjold, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.192775130271912,"Latitude":56.037062906918564,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3ztk1qhh/ft192-bredgade-69-mat-nr-4c-malling-1908.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vk4fu5qy/fp2531-b2887-doktor-georg-elmquist-malling.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til lægehuset på Bredgade 69. Det er niende stop på ruten Børnenes Lokalhistorie i Malling 1910.
\nPå trappen uden for hoveddøren sidder en noget fyldig, ældre herre og får lidt luft. Det er læge Georg Christian Elmquist – eller doktor Elmquist som man siger her i fortiden. Hans runde hoved bærer et velholdt fuldskæg, og hans venlige øjne gemmer sig bag er par små, runde brilleglas i et gyldent stel.
\nDa han ser dig komme nærmere, kæmper han sig op at stå. ”Goddag. Hvad kan jeg så gøre for dig i dag?” spørger doktoren, mens han åbner døren ind til huset. Du bliver stående neden for trappen og forklarer, at du bare er ude på en gåtur og ikke har brug for en konsultation.
\n”Ja så,” siger doktor Elmquist, og sætter sig ned på trappen igen. ”Det passer mig også udmærket, det har allerede været en travl dag. Som eneste læge i Malling og med ansvar for flere andre småbyer i omegnen, er der meget at se til.” Han trækker vejret dybt og indtager en komfortabel position på trappen.
\n”Jeg tror også snart, jeg må holde med lægegerningen,” siger han hen for sig. ”Jeg er trods alt ved at være lidt oppe i årene, og jeg startede her i Malling helt tilbage i 1886. Ja, jeg var den første læge, der fik lov at bo i det nye lægehus her.” Han laver et kast med hovedet mod bygningen bag trappen. ”Det var helt nybygget, da jeg startede. Det var borgerne i byen, der fik det opført, så de kunne få en læge hertil.” Georg tager sine små briller af og begynder at pudse dem med kanten af sin skjorte.
\n”Hvor er der sket meget siden,” tænker doktoren højt for sig selv. ”Dengang havde vi lige fundet ud af, hvad bakterier er. Og det var kun ganske få år tidligere, at vi var begyndt på at vaske vores hænder og instrumenter, inden vi skulle tilse en ny patient. Før da var der utroligt mange, der døde af infektioner og sygdomme, der kunne være forhindret, hvis vi bare havde vidst bedre noget før.” Georg tager sig til hovedet.
\n”Ja, undskyld,” siger han, ”det hjemsøger mig nogle gange, hvor mange vi har mistet på grund af uvidenhed. Men sådan er det med lægekunsten – vi bliver hele tiden klogere, men hver en forsinkelse på ny viden koster liv.” Du har ondt af doktoren. Han har garanteret gjort det bedste, han kunne. Han skulle bare vide, at penicillin og antibiotika engang vil blive opdaget, og hvor mange liv det vil redde. Hvor er du glad for, at du lever i en tid med moderne lægevidenskab – når du altså ikke lige er på tidsrejse.
\n”Nå, nu må jeg også have hvilet mig nok. Tilbage til arbejdet,” siger doktor Elmquist og pruster lidt, mens han rejser sig langsomt op. ”Jeg kan jo ikke forsinke lægekunsten yderligere,” tilføjer han med et lille glimt i øjet, inden han forsvinder ind i lægehuset med et ”god dag!”.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå hen ad Starupvej til du kommer til Starupvej 20. Her finder du næste stop.
\n\u00A0
\nFoto: Lægeboligen på Bredgade 69. Foran huset står læge Georg Christian Elmquist med sin hustru Anna Marie Louise Elmquist f. Asbæk. Ukendt fotograf, 1908, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Portræt af læge Georg Christian Elmquist. Fotograf: Ebba Lillienskjold, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Bredgade 69, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6816,"Name":"10. Efterskolen for Scenekunst på Starupvej 20 (Børnenes Lokalhistorie i Malling)","Description":"Du er nu nået til Efterskolen for Scenekunst, der i 1910 er Malling Landbrugsskole. Der er tiende og sidste stop på ruten.
\nIdet du når frem til skolen, begynder en flok unge mænd af strømme ud af bygningen. Forrest går en midaldrende herre, der emmer af autoritet. Det er landbrugsskoleforstander Hans Peter Larsen. Hans skæg er fyldigt omkring munden, men på kinderne er han glatbarberet. Hans hår er kort og tykt og gråt i siderne, mens resten endnu er mørkt. Han er klædt i jakkesæt med slips.
\n”Du kommer for sent!” råber han med en dyb stemme og vinker dig hen til flokken. Du går nærmere.
\n”Næ hov, du er ikke hr. Andersen,” siger forstander Larsen mildt forbavset, da du kommer tættere på. ”Ham mangler vi ellers i dag. Men hvem er du? Jeg har ikke fået noget at vide om en ny elev på skolen.” Det er ikke kun forstanderen, der kigger afventende på dig, men også hele flokken af landbrugsskoleelever ser nysgerrigt til. Du bliver en anelse nervøs, men får fremstammer, at du skam heller ikke skal gå på skolen.
\n”Ja så,” siger forstander Larsen, ”Det skulle du ellers overveje. Beskæftiger du dig med landbrug?” Hr. Larsen venter ikke på dit svar, men fortsætter hurtigt: ”Vi tilbyder nemlig landets bedste uddannelse inden for feltet. Ja, og det var endda vores egen Niels Jensen her fra Malling, der etablerede skolen.” Hr. Larsen ranker ryggen stolt og venter på din reaktion. Du forsøger at se imponeret ud, for det kan du fornemme, at du burde være. Det er vist godt nok til forstanderen, som tilføjer:
\n”Jah, han fik selvfølgelig lidt hjælp fra Hans Broge og Otto Mønsted fra Aarhus. Finere storkøbmænd får vi næppe igen, og det er desværre kun Mønsted, der lever endnu. Hvis det ikke var for dem, havde vi ikke landbrugsskolen her. Bevares, vi havde naturligvis den lille bygning nede på Starupvej 8, men der er en grund til, at den nu kaldes ’Fejltagelsen’. Skolen kunne aldrig have fortsat i den bygning, for der var slet ikke plads nok.” Forstander Larsen fnyser ved tanken.
\n”Heldigvis har vi haft den nye landbrugsskole i godt tyve år nu,” siger han, ”så vi har længe kunne uddanne landmænd i, hvordan de på bedste vis passer deres afgrøder og dyr. Det betyder, at de kan lave bedre produkter og sælge dem til bedre priser. Det fremmer væksten og forbedrer vilkårene for hele egnen!” Du kan igen se, hvordan forstanderen oser af stolthed over landbrugsskolen og dens betydning.
\n”Så måske du alligevel skulle overveje at tage en uddannelse her,” siger hr. Larsen og kigger på dig med et løftet øjenbryn. ”Men for nu må du have os undskyldt, for vi er på vej på ekskursion. Forhåbentlig ses vi igen,” siger han og vender sig mod flokken bag ham. ”Kom alle mand!” råber han og begynder at trave afsted sammen med sine elever.
\n\u00A0
\nDu er nu færdig med sidste stop på Børnenes Lokalhistorie i Malling – og sikke meget du har lært! Se hvor meget du kan huske om Malling i 1910 og tag quizzen ved at trykke på knappen oven for.
\n\u00A0
\nFoto: Affotografering af håndkoloreret postkort med Malling Landbrugsskole som motiv. Ukendt fotograf, 1920, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Portræt af landbrugsskoleforstander Hans Peter Larsen. Ukendt fotograf, ca. 1906, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Portrætter af elever, lærere og personale på Malling Landbrugsskole i 1911-12. Ukendt fotograf, 1911-12, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.195242762565613,"Latitude":56.03537263689452,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/okyb1t0r/b2383-malling-landbrugsskole-ca-1920-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x5nnxkx3/fp2572-b3059-h-p-larsen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pn5ehejl/fs470-b2092-malling-landbrugsskole-elever-1911-12-kopi.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Efterskolen for Scenekunst, der i 1910 er Malling Landbrugsskole. Der er tiende og sidste stop på ruten.
\nIdet du når frem til skolen, begynder en flok unge mænd af strømme ud af bygningen. Forrest går en midaldrende herre, der emmer af autoritet. Det er landbrugsskoleforstander Hans Peter Larsen. Hans skæg er fyldigt omkring munden, men på kinderne er han glatbarberet. Hans hår er kort og tykt og gråt i siderne, mens resten endnu er mørkt. Han er klædt i jakkesæt med slips.
\n”Du kommer for sent!” råber han med en dyb stemme og vinker dig hen til flokken. Du går nærmere.
\n”Næ hov, du er ikke hr. Andersen,” siger forstander Larsen mildt forbavset, da du kommer tættere på. ”Ham mangler vi ellers i dag. Men hvem er du? Jeg har ikke fået noget at vide om en ny elev på skolen.” Det er ikke kun forstanderen, der kigger afventende på dig, men også hele flokken af landbrugsskoleelever ser nysgerrigt til. Du bliver en anelse nervøs, men får fremstammer, at du skam heller ikke skal gå på skolen.
\n”Ja så,” siger forstander Larsen, ”Det skulle du ellers overveje. Beskæftiger du dig med landbrug?” Hr. Larsen venter ikke på dit svar, men fortsætter hurtigt: ”Vi tilbyder nemlig landets bedste uddannelse inden for feltet. Ja, og det var endda vores egen Niels Jensen her fra Malling, der etablerede skolen.” Hr. Larsen ranker ryggen stolt og venter på din reaktion. Du forsøger at se imponeret ud, for det kan du fornemme, at du burde være. Det er vist godt nok til forstanderen, som tilføjer:
\n”Jah, han fik selvfølgelig lidt hjælp fra Hans Broge og Otto Mønsted fra Aarhus. Finere storkøbmænd får vi næppe igen, og det er desværre kun Mønsted, der lever endnu. Hvis det ikke var for dem, havde vi ikke landbrugsskolen her. Bevares, vi havde naturligvis den lille bygning nede på Starupvej 8, men der er en grund til, at den nu kaldes ’Fejltagelsen’. Skolen kunne aldrig have fortsat i den bygning, for der var slet ikke plads nok.” Forstander Larsen fnyser ved tanken.
\n”Heldigvis har vi haft den nye landbrugsskole i godt tyve år nu,” siger han, ”så vi har længe kunne uddanne landmænd i, hvordan de på bedste vis passer deres afgrøder og dyr. Det betyder, at de kan lave bedre produkter og sælge dem til bedre priser. Det fremmer væksten og forbedrer vilkårene for hele egnen!” Du kan igen se, hvordan forstanderen oser af stolthed over landbrugsskolen og dens betydning.
\n”Så måske du alligevel skulle overveje at tage en uddannelse her,” siger hr. Larsen og kigger på dig med et løftet øjenbryn. ”Men for nu må du have os undskyldt, for vi er på vej på ekskursion. Forhåbentlig ses vi igen,” siger han og vender sig mod flokken bag ham. ”Kom alle mand!” råber han og begynder at trave afsted sammen med sine elever.
\n\u00A0
\nDu er nu færdig med sidste stop på Børnenes Lokalhistorie i Malling – og sikke meget du har lært! Se hvor meget du kan huske om Malling i 1910 og tag quizzen ved at trykke på knappen oven for.
\n\u00A0
\nFoto: Affotografering af håndkoloreret postkort med Malling Landbrugsskole som motiv. Ukendt fotograf, 1920, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Portræt af landbrugsskoleforstander Hans Peter Larsen. Ukendt fotograf, ca. 1906, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Portrætter af elever, lærere og personale på Malling Landbrugsskole i 1911-12. Ukendt fotograf, 1911-12, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Starupvej 20, 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6862,"Name":"Podcast: Kend din by - Smilets by","Description":"Podcast til nye studerende i Aarhus.
\nCecilie Wagner og Clara Henriksen er begge 22 år og kommer fra Nyborg på Fyn. Begge flyttede til henholdsvis Aarhus og København her i 2021 for at studere og arbejde.
\nPigerne fortæller:
\n\"Vi har på egen hånd mærket, hvad det vil sige at flytte fra vante omgivelser til uvante, hvilke dilemmaer der opstår før og efter studiestart, samt hvad Corona har haft af indflydelse både på godt og ondt. Vi vil derfor gerne med denne podcast tage lytteren med rundt i Aarhus og dele ud af vores oplevelser om det at være ny i en by\".
\nPodcasten bliver formidlet som en audio walk-and-talk, og kan lyttes til, mens man bevæger sig rundt i midtbyen, eller når man sidder derhjemme.
\nPodcast-ruten fører dig rundt på Århus Ø, videre langs Kystvejen, gennem Molsgade, Mejlgade, Studsgade og Badstuegade så du rammer Latinerkvarteret og til sidst videre hen til Bispetorvet og Store Torv.
\nPodcasten tager dig med rundt indenfor kultur, natur og arkitektur. Pigerne fortæller og guider lytteren undervejs krydret med masser af fun facts, historier og egne minder om det sted, man befinder sig på ruten. Undervejs tager pigerne dilemmaer op, som fylder når man er ung, studerende eller nytilflytter til en storby.
\nPiger fortæller videre:
\n\"Podcastens kerneværdi er at skabe glæde, håb, stolthed og nysgerrighed hos lytteren, måske give en følelse af nostalgi, hvis vedkommende kan relatere til vores historier\".
\nDette er pilot-afsnittet og starter i en af Danmarks største studiebyer og Claras nye bopæl, nemlig Aarhus. Podcasten er en del af en serie, da pigerne samarbejder med forskellige kommuner, hvor mange unge nye studerende flytter til og starter deres studie. De vil gerne lave en podcast til hver studieby.\u00A0
\nPodcasten har til formål at tage hånd om nytilflyttede sjæle og studerende og lære dem mere om deres nye omgivelser og undervejs snakke om de dilemmaer, der opstår i når man er ung og flyttet til en ny by.\u00A0
\nPodcasten er produceret og lavet af Clara Henriksen og Cecilie Wagner alias Planet CC.
\nRigtig god fornøjelse - og velkommen til Aarhus!
","Longitude":10.22900104522705,"Latitude":56.16710801501332,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vimjq0z1/foto1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bpgnpbob/foto-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4k1b4gwm/foto-2.jpg"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/falfslws/kend-din-by.mp3"}],"Description":"Podcast til nye studerende i Aarhus.
\nCecilie Wagner og Clara Henriksen er begge 22 år og kommer fra Nyborg på Fyn. Begge flyttede til henholdsvis Aarhus og København her i 2021 for at studere og arbejde.
\nPigerne fortæller:
\n\"Vi har på egen hånd mærket, hvad det vil sige at flytte fra vante omgivelser til uvante, hvilke dilemmaer der opstår før og efter studiestart, samt hvad Corona har haft af indflydelse både på godt og ondt. Vi vil derfor gerne med denne podcast tage lytteren med rundt i Aarhus og dele ud af vores oplevelser om det at være ny i en by\".
\nPodcasten bliver formidlet som en audio walk-and-talk, og kan lyttes til, mens man bevæger sig rundt i midtbyen, eller når man sidder derhjemme.
\nPodcast-ruten fører dig rundt på Århus Ø, videre langs Kystvejen, gennem Molsgade, Mejlgade, Studsgade og Badstuegade så du rammer Latinerkvarteret og til sidst videre hen til Bispetorvet og Store Torv.
\nPodcasten tager dig med rundt indenfor kultur, natur og arkitektur. Pigerne fortæller og guider lytteren undervejs krydret med masser af fun facts, historier og egne minder om det sted, man befinder sig på ruten. Undervejs tager pigerne dilemmaer op, som fylder når man er ung, studerende eller nytilflytter til en storby.
\nPiger fortæller videre:
\n\"Podcastens kerneværdi er at skabe glæde, håb, stolthed og nysgerrighed hos lytteren, måske give en følelse af nostalgi, hvis vedkommende kan relatere til vores historier\".
\nDette er pilot-afsnittet og starter i en af Danmarks største studiebyer og Claras nye bopæl, nemlig Aarhus. Podcasten er en del af en serie, da pigerne samarbejder med forskellige kommuner, hvor mange unge nye studerende flytter til og starter deres studie. De vil gerne lave en podcast til hver studieby.\u00A0
\nPodcasten har til formål at tage hånd om nytilflyttede sjæle og studerende og lære dem mere om deres nye omgivelser og undervejs snakke om de dilemmaer, der opstår i når man er ung og flyttet til en ny by.\u00A0
\nPodcasten er produceret og lavet af Clara Henriksen og Cecilie Wagner alias Planet CC.
\nRigtig god fornøjelse - og velkommen til Aarhus!
"}],"Contact":{"Address":"Aarhus Ø, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6873,"Name":"1. Badeanstalten Spanien (Fem Forbandede År - Børnenenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er første stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen 1940-1945. Børnene Kirsten og Erik er på vej ned på havnen med en madpakke til deres far, der er havnearbejder. De starter turen ved Badeanstalten Spanien.
\n”Sikke et mærkeligt navn til en badeanstalt,” siger Kristen og kigger op på den flotte badeanstalt med neonskilte på facaden. Spanien åbnede i 1933 og er Aarhus’ første svømmehal. Den er bygget efter tiden mest moderne byggestil, funkis. Badeanstalten er opkaldt efter den vej den ligger på, Spanien. På havneområdet er der mange veje, der er opkaldt efter forskellige steder i verden, f.eks. Borneovej, Polensgade og Grønland.
\nPå Badeanstalten kan man gå hen for at få sig et brusebad. I 1940’erne er det nemlig ikke almindeligt at have brusebad hjemme i ens lejlighed. Hvis man skal vaskes derhjemme, skal vandet først varmes på komfuret – hvis man altså ikke vil bade i koldt vand – og så skal den store vaskebalje stilles op i køkkenet. Kirsten og Erik kommer for det meste kun i bad én gang om ugen. Det samme vaskevand bliver brugt af hele familien. Efter tur kommer de en tur i baljen – den ældste først og den yngste sidst. Kirsten og Eriks far, der er havnearbejder, er ofte så beskidt, når han kommer hjem, at det ikke er tilstrækkeligt at blive vasket i en balje i køkkenet. Så går han ned på Spanien og køber sig adgang til badeanstalten for at blive ordentlig ren.
\nDet er dog ikke altid de vil lukke havnearbejderne ind, hvis de f.eks. har arbejdet på et skib lastet med kul. Så er de sorte fra hoved til fod, og alt det kulstøv vil de ikke have ind på den fine, nye badeanstalt. Så må Far først en tur hjem for at skifte til noget renere tøj, før han kan få lov til at komme ind og få et bad. ”Det er helt bagvendt, at man kan være for beskidt til at komme i bad,” siger Erik. ”Ja, og Mor er i hvert fald træt af at Far altid slæber alt det kulstøv med ind i køkkenet,” siger Kirsten.
\nDet er dog først efter arbejde, at Kirsten og Eriks far tager på badeanstalten. Så de går videre ned mod havnen for at se, om de kan finde ham dernede – de skal jo aflevere hans madpakke.
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1933, Den Gamle By
","Longitude":10.210987329483032,"Latitude":56.151824706587604,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/345elrka/1-spanien-fem-forbandede-år.png"}],"Description":"Dette er første stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen 1940-1945. Børnene Kirsten og Erik er på vej ned på havnen med en madpakke til deres far, der er havnearbejder. De starter turen ved Badeanstalten Spanien.
\n”Sikke et mærkeligt navn til en badeanstalt,” siger Kristen og kigger op på den flotte badeanstalt med neonskilte på facaden. Spanien åbnede i 1933 og er Aarhus’ første svømmehal. Den er bygget efter tiden mest moderne byggestil, funkis. Badeanstalten er opkaldt efter den vej den ligger på, Spanien. På havneområdet er der mange veje, der er opkaldt efter forskellige steder i verden, f.eks. Borneovej, Polensgade og Grønland.
\nPå Badeanstalten kan man gå hen for at få sig et brusebad. I 1940’erne er det nemlig ikke almindeligt at have brusebad hjemme i ens lejlighed. Hvis man skal vaskes derhjemme, skal vandet først varmes på komfuret – hvis man altså ikke vil bade i koldt vand – og så skal den store vaskebalje stilles op i køkkenet. Kirsten og Erik kommer for det meste kun i bad én gang om ugen. Det samme vaskevand bliver brugt af hele familien. Efter tur kommer de en tur i baljen – den ældste først og den yngste sidst. Kirsten og Eriks far, der er havnearbejder, er ofte så beskidt, når han kommer hjem, at det ikke er tilstrækkeligt at blive vasket i en balje i køkkenet. Så går han ned på Spanien og køber sig adgang til badeanstalten for at blive ordentlig ren.
\nDet er dog ikke altid de vil lukke havnearbejderne ind, hvis de f.eks. har arbejdet på et skib lastet med kul. Så er de sorte fra hoved til fod, og alt det kulstøv vil de ikke have ind på den fine, nye badeanstalt. Så må Far først en tur hjem for at skifte til noget renere tøj, før han kan få lov til at komme ind og få et bad. ”Det er helt bagvendt, at man kan være for beskidt til at komme i bad,” siger Erik. ”Ja, og Mor er i hvert fald træt af at Far altid slæber alt det kulstøv med ind i køkkenet,” siger Kirsten.
\nDet er dog først efter arbejde, at Kirsten og Eriks far tager på badeanstalten. Så de går videre ned mod havnen for at se, om de kan finde ham dernede – de skal jo aflevere hans madpakke.
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1933, Den Gamle By
"}],"Contact":{"Address":"Spanien 1, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6875,"Name":"2. Café Jomsborg (Fem Forbandede År - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er andet stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen 1940-1945. På hjørnet af Mindet og Europaplads kommer Kirsten og Erik forbi Café Jomsborg. I dag er huset hvor Café Jomsborg lå blevet revet ned.
\nErik er i gang med en højlydt historie, om dengang han ramte en tysk soldats cykel med sin slangebøsse, da Kirsten og Erik kommer forbi hjørnet, hvor Café Jomsborg ligger. ”Shh… lad vær med at råbe sådan op om al den ballade, du går og laver,” hvisker Kirsten, og giver Erik en albue i siden. Det er klogest at være lidt påpasselig, når man kommer forbi netop dette hjørne. Café Jomsborg er nemlig tilholdssted for de tyske soldater i Aarhus.
\nMor har givet Kirsten og Erik strenge ordre på ikke at gøre sig bemærket eller lave ballade, når der er tyskere i nærheden. Mor siger, at de bare skal give tyskerne ”den kolde skulder”. Det er en måde at vise, at man ikke bryder sig om dem, uden at komme i problemer.
\nDet er dog ikke alle, der er lige forsigtige, når det kommer til den tyske besættelsesmagt. Danskere, der er med i modstandsbevægelsen, laver f.eks. sabotage, hvor de sprænger tyskernes skibe, kontorer og våbenlagre i luften. De gør meget større modstand imod den tyske besættelse, end Erik og Kirsten nogensinde ville turde. Mor ville nok kalde modstandsfolkene dumdristige, men Kirsten og Erik synes, de er vældig modige.
\nI 1944 er der to modstandsfolk, der sprænger Café Jomsborg i luften. Der går rygter om, at det er modstandsfolkene, ”Knud og Leif”, der står bag. Der er ikke nogen, der kommer alvorligt til skade, men der går lang tid før, caféen er klar til at åbne igen. Efter krigen viser det sig, at ”Knud og Leif” er to danske politibetjente, Henrik Platou og Einar Sørensen, der arbejder for modstandsbevægelsen. Under krigen kalder de sig “Knud og Leif”, fordi de ikke vil bruge deres rigtige navne. Hvis tyskerne finder ud af, hvem sabotører er, bliver der nemlig slået hårdt ned. I alt 101 danske modstandsfolk bliver henrettet i løbet af 2. verdenskrig, og mange flere bliver sat i fængsel i Frøslevlejren. Derfra sendes i alt 2850 modstandsfolk videre til tyske koncentrationslejre, kz-lejre, hvor 260 af dem dør.
\nDer er også en modstandsgruppe, der går under navnet, ”Havnegruppen”. Kirsten og Erik spekulerer over, om det mon er nogle, de kender nede fra havnen, der står bag sabotageaktionerne. Deres far er det i hvert fald ikke, for sådan noget farligt noget ville Mor aldrig give ham lov til at være med til.
\nLige da Kirsten og Erik går forbi indgangen til Café Jomsborg, kommer der en stor gruppe tyskere ud ad døren. Den ene af soldaterne ser surt på dem. Efter sommeren 1941 skal alle over 15 år kunne vise et id-kort, hvis en tysk soldat forlanger det. Kirsten og Erik er ikke fyldt 15 år endnu, og de har derfor ikke id-kort med, så de har ikke lyst til at udfordre skæbnen ved at blive længere end højst nødvendigt. Heldigvis har den tyske soldat allerede mistet interessen for dem og vendt sig om mod sine kammerater igen. Kirsten og Erik skynder sig ned mod havnen, hvor de er ude af syne for de tyske soldater.
\nSort-hvid foto: Hammerscmidt Foto, 1909-1915, Aarhus Stadsarkiv
\nFarvefoto: Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv - Café Jomsborg, hvor de tyske soldater holdt til under besættelsen, lå i de lokaler der i 1995 var Restaurant Hong Kong.
","Longitude":10.21203875541687,"Latitude":56.15324395630734,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/waapwo2l/2-jomsborg.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yk3drehv/2-jomsborg-1995.jpg"}],"Description":"Dette er andet stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen 1940-1945. På hjørnet af Mindet og Europaplads kommer Kirsten og Erik forbi Café Jomsborg. I dag er huset hvor Café Jomsborg lå blevet revet ned.
\nErik er i gang med en højlydt historie, om dengang han ramte en tysk soldats cykel med sin slangebøsse, da Kirsten og Erik kommer forbi hjørnet, hvor Café Jomsborg ligger. ”Shh… lad vær med at råbe sådan op om al den ballade, du går og laver,” hvisker Kirsten, og giver Erik en albue i siden. Det er klogest at være lidt påpasselig, når man kommer forbi netop dette hjørne. Café Jomsborg er nemlig tilholdssted for de tyske soldater i Aarhus.
\nMor har givet Kirsten og Erik strenge ordre på ikke at gøre sig bemærket eller lave ballade, når der er tyskere i nærheden. Mor siger, at de bare skal give tyskerne ”den kolde skulder”. Det er en måde at vise, at man ikke bryder sig om dem, uden at komme i problemer.
\nDet er dog ikke alle, der er lige forsigtige, når det kommer til den tyske besættelsesmagt. Danskere, der er med i modstandsbevægelsen, laver f.eks. sabotage, hvor de sprænger tyskernes skibe, kontorer og våbenlagre i luften. De gør meget større modstand imod den tyske besættelse, end Erik og Kirsten nogensinde ville turde. Mor ville nok kalde modstandsfolkene dumdristige, men Kirsten og Erik synes, de er vældig modige.
\nI 1944 er der to modstandsfolk, der sprænger Café Jomsborg i luften. Der går rygter om, at det er modstandsfolkene, ”Knud og Leif”, der står bag. Der er ikke nogen, der kommer alvorligt til skade, men der går lang tid før, caféen er klar til at åbne igen. Efter krigen viser det sig, at ”Knud og Leif” er to danske politibetjente, Henrik Platou og Einar Sørensen, der arbejder for modstandsbevægelsen. Under krigen kalder de sig “Knud og Leif”, fordi de ikke vil bruge deres rigtige navne. Hvis tyskerne finder ud af, hvem sabotører er, bliver der nemlig slået hårdt ned. I alt 101 danske modstandsfolk bliver henrettet i løbet af 2. verdenskrig, og mange flere bliver sat i fængsel i Frøslevlejren. Derfra sendes i alt 2850 modstandsfolk videre til tyske koncentrationslejre, kz-lejre, hvor 260 af dem dør.
\nDer er også en modstandsgruppe, der går under navnet, ”Havnegruppen”. Kirsten og Erik spekulerer over, om det mon er nogle, de kender nede fra havnen, der står bag sabotageaktionerne. Deres far er det i hvert fald ikke, for sådan noget farligt noget ville Mor aldrig give ham lov til at være med til.
\nLige da Kirsten og Erik går forbi indgangen til Café Jomsborg, kommer der en stor gruppe tyskere ud ad døren. Den ene af soldaterne ser surt på dem. Efter sommeren 1941 skal alle over 15 år kunne vise et id-kort, hvis en tysk soldat forlanger det. Kirsten og Erik er ikke fyldt 15 år endnu, og de har derfor ikke id-kort med, så de har ikke lyst til at udfordre skæbnen ved at blive længere end højst nødvendigt. Heldigvis har den tyske soldat allerede mistet interessen for dem og vendt sig om mod sine kammerater igen. Kirsten og Erik skynder sig ned mod havnen, hvor de er ude af syne for de tyske soldater.
\nSort-hvid foto: Hammerscmidt Foto, 1909-1915, Aarhus Stadsarkiv
\nFarvefoto: Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv - Café Jomsborg, hvor de tyske soldater holdt til under besættelsen, lå i de lokaler der i 1995 var Restaurant Hong Kong.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6876,"Name":"3. Sømanden (Fem Forbandede År - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Bag Dokk1 finder du skulpturen Sømanden, der efter 2. Verdenskrig blev rejst for at mindes de sømænd, der omkom under krigen. Dette er tredje stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945.
\nKirsten og Erik kigger ud over Aarhus Sydhavn, som de har gjort så mange gange før. Alt er dog ikke som det plejer. Før krigen var havnen fyldt med handelsskibe, der fragtede varer rundt til hele verden, men nu hvor Danmark er besat af Tyskland, er havnen i stedet fyldt med tyske krigsskibe.
\nDa beskeden om, at Tyskland havde besat Danmark, kom den 9. april 1940, var der danske handelsskibe, der sejlede mange forskellige steder i verden. Straks fik de besked på at sejle til sikre havne – de fleste satte enten sejl mod England eller Frankrig. Der kunne de nemlig undgå at blive taget til fange af tyskerne.
\nKirsten og Eriks fætter er en af de danske sømænd, der var uden for Danmarks grænse, da Danmark blev besat. Kirsten og Erik er glade for, at deres fætter nåede til England, så han ikke endte som tysk krigsfange. Han meldte sig dog med det samme til krigstjeneste for de allierede, ligesom flere tusinde andre danske søfolk. De allierede er navnet på de lande, der under 2. verdenskrig kæmper mod Tyskland og de øvrige aksemagter. Helt i sikkerhed er Kirsten og Eriks fætter altså ikke, nu hvor han arbejder på et engelsk krigsskib. ”Det er ved at være lang tid siden, at der er kommet et brev fra ham,” konstaterer Erik. ”Ja, det ville nu være rart at høre, hvor han er henne i verden,” siger Kirsten, ”men det er heller ikke så let for posten at komme frem for tiden – mon ikke der snart er et brev på vej?”
\nKirsten og Erik går langs vandet og kan se, at der er en masse havnearbejdere i gang med arbejdet ovre på kajen foran bygningen, De fem søstre. Det kan være at deres far er en af dem, så de tager madpakken under armen, og går over mod Mindet.
\nUnder krigen mistede ca. 1.400 danske søfolk livet. På skulpturen Sømanden/De Omkomne er et digt til ære for de omkomne danske sømænd. Statuen blev rejst i 1952, efter 2. verdenskrigs afslutning.
\nFoto: Skulpturen Sømanden/De Omkomne på dens oprindelige placering på Europa Plads, Børge Andre Venge, 1952-1955, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.214731693267822,"Latitude":56.15426877140624,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bhyeznzc/3-sømand.png"}],"Description":"Bag Dokk1 finder du skulpturen Sømanden, der efter 2. Verdenskrig blev rejst for at mindes de sømænd, der omkom under krigen. Dette er tredje stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945.
\nKirsten og Erik kigger ud over Aarhus Sydhavn, som de har gjort så mange gange før. Alt er dog ikke som det plejer. Før krigen var havnen fyldt med handelsskibe, der fragtede varer rundt til hele verden, men nu hvor Danmark er besat af Tyskland, er havnen i stedet fyldt med tyske krigsskibe.
\nDa beskeden om, at Tyskland havde besat Danmark, kom den 9. april 1940, var der danske handelsskibe, der sejlede mange forskellige steder i verden. Straks fik de besked på at sejle til sikre havne – de fleste satte enten sejl mod England eller Frankrig. Der kunne de nemlig undgå at blive taget til fange af tyskerne.
\nKirsten og Eriks fætter er en af de danske sømænd, der var uden for Danmarks grænse, da Danmark blev besat. Kirsten og Erik er glade for, at deres fætter nåede til England, så han ikke endte som tysk krigsfange. Han meldte sig dog med det samme til krigstjeneste for de allierede, ligesom flere tusinde andre danske søfolk. De allierede er navnet på de lande, der under 2. verdenskrig kæmper mod Tyskland og de øvrige aksemagter. Helt i sikkerhed er Kirsten og Eriks fætter altså ikke, nu hvor han arbejder på et engelsk krigsskib. ”Det er ved at være lang tid siden, at der er kommet et brev fra ham,” konstaterer Erik. ”Ja, det ville nu være rart at høre, hvor han er henne i verden,” siger Kirsten, ”men det er heller ikke så let for posten at komme frem for tiden – mon ikke der snart er et brev på vej?”
\nKirsten og Erik går langs vandet og kan se, at der er en masse havnearbejdere i gang med arbejdet ovre på kajen foran bygningen, De fem søstre. Det kan være at deres far er en af dem, så de tager madpakken under armen, og går over mod Mindet.
\nUnder krigen mistede ca. 1.400 danske søfolk livet. På skulpturen Sømanden/De Omkomne er et digt til ære for de omkomne danske sømænd. Statuen blev rejst i 1952, efter 2. verdenskrigs afslutning.
\nFoto: Skulpturen Sømanden/De Omkomne på dens oprindelige placering på Europa Plads, Børge Andre Venge, 1952-1955, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6877,"Name":"4. Havnekatastrofen (Fem Forbandede År - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er fjerde stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945. På broen ved Mindet\u00A0kan man se De fem Søstre, Korn- og Foderstof Kompagniet fem ens udseende kornsiloer.
\nSom altid er der en masse aktivitet på havnen. Kirsten og Erik har dog stadig ikke vænnet sig til, at området på Kornpieren ser helt anderledes ud end før krigen. Der er mange bygninger, der er sprængt i stykker, og mange ruder, der er knust. Der har nemlig været en stor ulykke, hvor 150 tons ammunition eksploderede, imens det var ved at blive læsset på et tysk skib.
\nKirsten og Erik husker tydeligt den dag eksplosionen fandt sted, d. 4. juli 1944. De kunne høre braget hele vejen hjemme i deres lejlighed – det var lige så ruderne gik i stykker. De var sikre på, at nu var krigen for alvor kommet til Aarhus. ”Jeg troede, at der var blevet smidt en bombe,” siger Erik. ”Ja, sikke et brag det gav!” svarer Kirsten. Det viste sig dog, at eksplosionen på Aarhus Havn slet ikke var en bombe. I stedet var det en arbejdsulykke på et af de tyske krigsskibe. Danske havnearbejdere var i gang med at læsse skibet med ammunition, da det eksploderede. “Jeg er bare glad for, at Far ikke kom noget til!” siger Kirsten. Kirsten og Eriks far holdt heldigvis fri den dag, men normalt arbejder han også med at laste de tyske skibe med ammunition og andre sprængfarlige ting. Flere danske havnearbejdere omkom i havneulykken, og det var et klokkeklart bevis på, at det ikke var helt ufarligt at arbejde for den tyske besættelsesmagt.
\nLidt længere henne ad kajen er der et sjak havnearbejdere, der er i gang med arbejdet. Det ser heldigvis ikke ud til, at det er noget farligt, de er i gang med at laste, så Kirsten og Erik tør godt gå tættere på for at lede efter deres far.
\nFoto: Hans Christian Nygaard Bloch, 1944, Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.213980674743652,"Latitude":56.15256571087581,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ooalrkzv/4-havnekatastrofen.png"}],"Description":"Dette er fjerde stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945. På broen ved Mindet\u00A0kan man se De fem Søstre, Korn- og Foderstof Kompagniet fem ens udseende kornsiloer.
\nSom altid er der en masse aktivitet på havnen. Kirsten og Erik har dog stadig ikke vænnet sig til, at området på Kornpieren ser helt anderledes ud end før krigen. Der er mange bygninger, der er sprængt i stykker, og mange ruder, der er knust. Der har nemlig været en stor ulykke, hvor 150 tons ammunition eksploderede, imens det var ved at blive læsset på et tysk skib.
\nKirsten og Erik husker tydeligt den dag eksplosionen fandt sted, d. 4. juli 1944. De kunne høre braget hele vejen hjemme i deres lejlighed – det var lige så ruderne gik i stykker. De var sikre på, at nu var krigen for alvor kommet til Aarhus. ”Jeg troede, at der var blevet smidt en bombe,” siger Erik. ”Ja, sikke et brag det gav!” svarer Kirsten. Det viste sig dog, at eksplosionen på Aarhus Havn slet ikke var en bombe. I stedet var det en arbejdsulykke på et af de tyske krigsskibe. Danske havnearbejdere var i gang med at læsse skibet med ammunition, da det eksploderede. “Jeg er bare glad for, at Far ikke kom noget til!” siger Kirsten. Kirsten og Eriks far holdt heldigvis fri den dag, men normalt arbejder han også med at laste de tyske skibe med ammunition og andre sprængfarlige ting. Flere danske havnearbejdere omkom i havneulykken, og det var et klokkeklart bevis på, at det ikke var helt ufarligt at arbejde for den tyske besættelsesmagt.
\nLidt længere henne ad kajen er der et sjak havnearbejdere, der er i gang med arbejdet. Det ser heldigvis ikke ud til, at det er noget farligt, de er i gang med at laste, så Kirsten og Erik tør godt gå tættere på for at lede efter deres far.
\nFoto: Hans Christian Nygaard Bloch, 1944, Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6878,"Name":"5. Havnearbejderen (Fem Forbandede År - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er femte stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen 1940-1945. Ved Mindet finder du skulpturen Historiens Spor, der viser havnearbejdere i gang med arbejdet.
\nKirsten og Erik kommer forbi en havnearbejder, der får sig et hvil på en bænk. Ved hans side har han en madpakke og en øl. ”Hvad laver I unger her på havnen?” Havnearbejderen ser misbilligende på dem, men rører sig ikke ud af flækken. ”Vi skal bare ned og aflevere en madpakke til vores far,” svarer Erik, og holder madkassen frem som bevis. ”Nå, så må I hellere se, om ikke I kan få øje på ham,” svarer havnearbejderen på bænken.
\nPå havnen bliver der løftet mange tons gods hver dag: kul, træ, jern og mange andre ting og sager. Det er hårdt arbejde. Havnen er en af byens største arbejdspladser, men under besættelsen er meget af den normale havnetrafik stoppet. Derfor er der generelt mangel på arbejde blandt havnearbejderne. De skibe, der ligger i havnen, er efterhånden alle sammen tyske, og der er mange havnearbejdere, der ikke er glade for at arbejde for besættelsesmagten – men der skal jo mad på bordet, så det er ikke alle, der har et valg.
\nDem, der arbejder på havnen, er løsarbejdere. De er ikke tilknyttet en fast arbejdsplads, men bliver ansat på ny hver gang, der kommer et skib i havn. Kirsten og Eriks far ved derfor aldrig, om der er arbejde, når han møder op på havnen. Han står klar hver morgen ved første mønstringstid kl. 7.00 sammen med de andre havnearbejdere. Der samles de i mønstringshallen for at få at vide, hvem der er arbejde til, og hvem der må vente til næste mønstringstid.
\nHavnearbejderne er nogle af de fattigste arbejdere i byen, og særligt under besættelsen har de brug for at holde sig i arbejde. Hvis man ikke kan finde arbejde i Danmark, er der nemlig ingen hjælp at hente. Der mangler arbejdskraft i Tyskland og i stedet for at give de arbejdsløse danskere økonomisk hjælp, bliver de sendt til Tyskland for at arbejde. Kirsten og Erik er glade for, at deres far har fået arbejde i dag, for han er ofte arbejdsløs, og så er det ikke altid, de får nok at spise. Men det ville nu være endnu værre, hvis han blev nødt til at tage arbejde i Tyskland!
\nKirsten og Erik kan se flere grupper af havnearbejdere, der er i fuld gang med arbejdet. Men deres far ser ikke ud til at være iblandt dem. ”I kan jo prøve at gå ind og se, om han ikke sidder til pause i varmestuen,” siger havnearbejderen på bænken. ”I skal i hvert fald ikke rende rundt herude, og forstyrre arbejdet.”
\nI denne video kan du se et skib, der ankommer til Aarhus Havn med 100.000 sække kopra (tørret frugtkød fra kokosnødder, der bruges til at lave margarine, kokosolie og sæbe). Hastigheden på videoen kan justeres under indstillinger.
\nFotos:
- Otto Johnsen, 1935-1940, Aarhus Stadsarkiv
- Ib Nikolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv. Skulpturen Historiske Spor ved Mindet er lavet af kunstneren Jens Galschiøt efter initiativ fra den tidligere havnearbejder Palle Jørgensen.
Linket video: Aarhus Oliefabrik A/S, 1933, Filmcentralen.
","Longitude":10.214849710464478,"Latitude":56.15193526055364,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pk4obnwr/5-havnearbejderen.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jeljdeww/5-havnearbejderen-2018.jpg"}],"Description":"Dette er femte stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen 1940-1945. Ved Mindet finder du skulpturen Historiens Spor, der viser havnearbejdere i gang med arbejdet.
\nKirsten og Erik kommer forbi en havnearbejder, der får sig et hvil på en bænk. Ved hans side har han en madpakke og en øl. ”Hvad laver I unger her på havnen?” Havnearbejderen ser misbilligende på dem, men rører sig ikke ud af flækken. ”Vi skal bare ned og aflevere en madpakke til vores far,” svarer Erik, og holder madkassen frem som bevis. ”Nå, så må I hellere se, om ikke I kan få øje på ham,” svarer havnearbejderen på bænken.
\nPå havnen bliver der løftet mange tons gods hver dag: kul, træ, jern og mange andre ting og sager. Det er hårdt arbejde. Havnen er en af byens største arbejdspladser, men under besættelsen er meget af den normale havnetrafik stoppet. Derfor er der generelt mangel på arbejde blandt havnearbejderne. De skibe, der ligger i havnen, er efterhånden alle sammen tyske, og der er mange havnearbejdere, der ikke er glade for at arbejde for besættelsesmagten – men der skal jo mad på bordet, så det er ikke alle, der har et valg.
\nDem, der arbejder på havnen, er løsarbejdere. De er ikke tilknyttet en fast arbejdsplads, men bliver ansat på ny hver gang, der kommer et skib i havn. Kirsten og Eriks far ved derfor aldrig, om der er arbejde, når han møder op på havnen. Han står klar hver morgen ved første mønstringstid kl. 7.00 sammen med de andre havnearbejdere. Der samles de i mønstringshallen for at få at vide, hvem der er arbejde til, og hvem der må vente til næste mønstringstid.
\nHavnearbejderne er nogle af de fattigste arbejdere i byen, og særligt under besættelsen har de brug for at holde sig i arbejde. Hvis man ikke kan finde arbejde i Danmark, er der nemlig ingen hjælp at hente. Der mangler arbejdskraft i Tyskland og i stedet for at give de arbejdsløse danskere økonomisk hjælp, bliver de sendt til Tyskland for at arbejde. Kirsten og Erik er glade for, at deres far har fået arbejde i dag, for han er ofte arbejdsløs, og så er det ikke altid, de får nok at spise. Men det ville nu være endnu værre, hvis han blev nødt til at tage arbejde i Tyskland!
\nKirsten og Erik kan se flere grupper af havnearbejdere, der er i fuld gang med arbejdet. Men deres far ser ikke ud til at være iblandt dem. ”I kan jo prøve at gå ind og se, om han ikke sidder til pause i varmestuen,” siger havnearbejderen på bænken. ”I skal i hvert fald ikke rende rundt herude, og forstyrre arbejdet.”
\nI denne video kan du se et skib, der ankommer til Aarhus Havn med 100.000 sække kopra (tørret frugtkød fra kokosnødder, der bruges til at lave margarine, kokosolie og sæbe). Hastigheden på videoen kan justeres under indstillinger.
\nFotos:
- Otto Johnsen, 1935-1940, Aarhus Stadsarkiv
- Ib Nikolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv. Skulpturen Historiske Spor ved Mindet er lavet af kunstneren Jens Galschiøt efter initiativ fra den tidligere havnearbejder Palle Jørgensen.
Linket video: Aarhus Oliefabrik A/S, 1933, Filmcentralen.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6879,"Name":"6. Varmestuen (Fem Forbandede År - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er sjette stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945. På hjørnet af Havnevej og Mindet ligger den bygning, der tidligere var varmestue for havnearbejderne, men som i dag bl.a. huser et bageri.
\nKirsten og Erik åbner døren ind til havnens varmestue. Der sidder en masse havnearbejdere og spiller kort. \u00A0Der er både øl og brændevin på bordet. De arbejdere, der ikke har fået arbejde ved morgenens mønstringstid, bruger dagen i varmestuen. Så er de tæt på mønstringshallen og behøver ikke at gå så langt ved mønstringstiderne. Og når de øvrige havnearbejdere har pause, kommer de inden for til en bid mad og en øl, så varmestuerne bliver fyldt til bristepunktet. Stemningen er god, og der bliver talt og grint højlydt. Havnearbejderne kender alle sammen hinanden, og mange er endda i familie.
\nKirsten og Erik ser sig om i lokalet. De leder efter deres far, men det ser ikke ud til, at han har frokostpause endnu. Der sidder heller ikke nogen af de andre fra hans sjak ved bordene. Kirsten og Erik genkender dog en af de mænd, der sidder ved bordet tættest på døren. Han bor i samme gade som Kirsten og Erik og har tit hjulpet dem med penge til huslejen i de perioder, deres far har haft svært ved at få arbejde. ”Daw unger, leder i efter jeres far?” spørger han. ”Ja, vi har taget en madpakke med til ham,” svarer Kirsten. ”Har du set ham i dag?” ”Jo, det kan I da tro, jeg har. Jeg tror nu nok, der går en rum tid, før han kommer til pause,” siger han, ”men jeg har ikke noget arbejde i dag, så I kan bare efterlade madkassen her hos mig. Jeg skal nok sørge for, at jeres far får den, når han viser sig her i varmestuen.”
\nErik stiller den tunge madkasse på bordet med et højt dunk. ”Hva’ søren! Har jeres mor fyldt madkassen med brosten?” spørger havnearbejderen med et glimt i øjet. ”Nej, det er nu bare Mors rugbrød, der godt kan minde lidt om,” svarer Erik rapt tilbage. Det får hele bordet til at slå en brølende latter op. ”Ja, det tror jeg gerne,” siger havnearbejdere og griner lidt i skægget. Der er en helt særlig omgangstone på havnen, og for at blive en del af et sjak skal man kunne være med på jargonen. Når Erik bliver stor, skal han også ned og arbejde på havnen. Næsten alle mændene i deres familie arbejder på Aarhus Havn, og det gælder også de fleste af dem, der bor i deres gade.
\n”Så, smut I nu hellere hjem igen med jer,” siger havnearbejderen og vender sig igen mod sine kammerater. Kirsten og Erik forstår, at de ikke længere er velkomne og skynder sig ud ad døren. ”Jeg har godt nok slet ikke lyst til at tage hjem endnu,” siger Erik. Det har Kirsten heller ikke, og de beslutter sig for at udforske havneområdet noget mere. Sammen går de ned ad Havnevej mod Oliefabrikkens store, hvide siloer.
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1935, Den Gamle By
","Longitude":10.214383006095886,"Latitude":56.15180379093662,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k10hf3tp/6-varmestuen.png"}],"Description":"Dette er sjette stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945. På hjørnet af Havnevej og Mindet ligger den bygning, der tidligere var varmestue for havnearbejderne, men som i dag bl.a. huser et bageri.
\nKirsten og Erik åbner døren ind til havnens varmestue. Der sidder en masse havnearbejdere og spiller kort. \u00A0Der er både øl og brændevin på bordet. De arbejdere, der ikke har fået arbejde ved morgenens mønstringstid, bruger dagen i varmestuen. Så er de tæt på mønstringshallen og behøver ikke at gå så langt ved mønstringstiderne. Og når de øvrige havnearbejdere har pause, kommer de inden for til en bid mad og en øl, så varmestuerne bliver fyldt til bristepunktet. Stemningen er god, og der bliver talt og grint højlydt. Havnearbejderne kender alle sammen hinanden, og mange er endda i familie.
\nKirsten og Erik ser sig om i lokalet. De leder efter deres far, men det ser ikke ud til, at han har frokostpause endnu. Der sidder heller ikke nogen af de andre fra hans sjak ved bordene. Kirsten og Erik genkender dog en af de mænd, der sidder ved bordet tættest på døren. Han bor i samme gade som Kirsten og Erik og har tit hjulpet dem med penge til huslejen i de perioder, deres far har haft svært ved at få arbejde. ”Daw unger, leder i efter jeres far?” spørger han. ”Ja, vi har taget en madpakke med til ham,” svarer Kirsten. ”Har du set ham i dag?” ”Jo, det kan I da tro, jeg har. Jeg tror nu nok, der går en rum tid, før han kommer til pause,” siger han, ”men jeg har ikke noget arbejde i dag, så I kan bare efterlade madkassen her hos mig. Jeg skal nok sørge for, at jeres far får den, når han viser sig her i varmestuen.”
\nErik stiller den tunge madkasse på bordet med et højt dunk. ”Hva’ søren! Har jeres mor fyldt madkassen med brosten?” spørger havnearbejderen med et glimt i øjet. ”Nej, det er nu bare Mors rugbrød, der godt kan minde lidt om,” svarer Erik rapt tilbage. Det får hele bordet til at slå en brølende latter op. ”Ja, det tror jeg gerne,” siger havnearbejdere og griner lidt i skægget. Der er en helt særlig omgangstone på havnen, og for at blive en del af et sjak skal man kunne være med på jargonen. Når Erik bliver stor, skal han også ned og arbejde på havnen. Næsten alle mændene i deres familie arbejder på Aarhus Havn, og det gælder også de fleste af dem, der bor i deres gade.
\n”Så, smut I nu hellere hjem igen med jer,” siger havnearbejderen og vender sig igen mod sine kammerater. Kirsten og Erik forstår, at de ikke længere er velkomne og skynder sig ud ad døren. ”Jeg har godt nok slet ikke lyst til at tage hjem endnu,” siger Erik. Det har Kirsten heller ikke, og de beslutter sig for at udforske havneområdet noget mere. Sammen går de ned ad Havnevej mod Oliefabrikkens store, hvide siloer.
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1935, Den Gamle By
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6880,"Name":"7. Aarhus Oliefabrik (Fem Forbandede År - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er syvende stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945. Fra parkeringspladsen kan du se Aarhus Oliefabriks siloer, der en nat i 1942 blev ramt af engelske bombefly.
\nKirsten og Erik har hørt, at den tyske besættelse af Danmark blive omtalt som en ”fredelig besættelse”. De synes nu ikke, at der er noget fredeligt over at have soldater fra et fremmed land rendende rundt overalt i byen. Der er også engelske bombefly, der flyver over Aarhus på vej mod Tyskland, og eksplosioner, når tyskere og danskere med jævne mellemrum laver sabotage mod hinanden. Ulykker sker der også, som da skibet med ammunition sprang i luften ved De fem søstre. Nej, fredelig kan man vist ikke helt kalde tiden under besættelsen!
\nEn nat i 1942 lyder luftalarmen, som betyder, at de allieredes fly flyver ind over Danmark. Denne nat er det engelske bombefly. Kirsten og Erik går med hele familien ned i kælderen. Der er der mere sikkert at være, hvis nu der skulle blive bombet – og bombet det bliver der!
\nDe engelske bombefly flyver over Aarhus Havn og bomber Aarhus Oliefabrik. “Jeg har hørt at oliefabrikken blev bombet fordi direktøren er nazist,” siger Kirsten. Rygterne går om at direktøren, Thorkild Junkers, samarbejde med tyskerne var årsag til angrebet på Oliefabrikken. Juncker troede på, at Tyskland ville ende med at vinde 2. verdenskrig, og samarbejdede derfor i høj grad med den tyske besættelsesmagt. Den slags erhvervsdrivende bliver kaldt for værnemagere. Efter krigen blev direktør Juncker og mange andre værnemagere dømt for landsforræderi eller – som det hed i loven – for ”bistand til fjenden med råd og dåd”.
\nMen det er faktisk slet ikke på grund af direktøren med de nazistiske holdninger, at de allierede bombede Aarhus Oliefabrik. Efter krigen kom det frem, at bombeflyenes oprindelige mål var en flyfabrik i Tyskland. Fordi det var dårligt vejr den nat, kom de engelske fly dog aldrig frem til deres mål. For at de ikke skulle flyve hjem uden at have smidt bomberne, fandt piloten et alternativt mål på Aarhus Havn. Havnen var nemlig fyldt med tyske krigsskibe, som piloten egentlig havde sigtet efter. Oliefabrikken lå bare tilfældigvis lige ved siden af. Hvor uheldig har man lov at være!
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1932-35, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.21454930305481,"Latitude":56.15013946621393,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fyii2us2/7-aarhus-oliefabrik.png"}],"Description":"Dette er syvende stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945. Fra parkeringspladsen kan du se Aarhus Oliefabriks siloer, der en nat i 1942 blev ramt af engelske bombefly.
\nKirsten og Erik har hørt, at den tyske besættelse af Danmark blive omtalt som en ”fredelig besættelse”. De synes nu ikke, at der er noget fredeligt over at have soldater fra et fremmed land rendende rundt overalt i byen. Der er også engelske bombefly, der flyver over Aarhus på vej mod Tyskland, og eksplosioner, når tyskere og danskere med jævne mellemrum laver sabotage mod hinanden. Ulykker sker der også, som da skibet med ammunition sprang i luften ved De fem søstre. Nej, fredelig kan man vist ikke helt kalde tiden under besættelsen!
\nEn nat i 1942 lyder luftalarmen, som betyder, at de allieredes fly flyver ind over Danmark. Denne nat er det engelske bombefly. Kirsten og Erik går med hele familien ned i kælderen. Der er der mere sikkert at være, hvis nu der skulle blive bombet – og bombet det bliver der!
\nDe engelske bombefly flyver over Aarhus Havn og bomber Aarhus Oliefabrik. “Jeg har hørt at oliefabrikken blev bombet fordi direktøren er nazist,” siger Kirsten. Rygterne går om at direktøren, Thorkild Junkers, samarbejde med tyskerne var årsag til angrebet på Oliefabrikken. Juncker troede på, at Tyskland ville ende med at vinde 2. verdenskrig, og samarbejdede derfor i høj grad med den tyske besættelsesmagt. Den slags erhvervsdrivende bliver kaldt for værnemagere. Efter krigen blev direktør Juncker og mange andre værnemagere dømt for landsforræderi eller – som det hed i loven – for ”bistand til fjenden med råd og dåd”.
\nMen det er faktisk slet ikke på grund af direktøren med de nazistiske holdninger, at de allierede bombede Aarhus Oliefabrik. Efter krigen kom det frem, at bombeflyenes oprindelige mål var en flyfabrik i Tyskland. Fordi det var dårligt vejr den nat, kom de engelske fly dog aldrig frem til deres mål. For at de ikke skulle flyve hjem uden at have smidt bomberne, fandt piloten et alternativt mål på Aarhus Havn. Havnen var nemlig fyldt med tyske krigsskibe, som piloten egentlig havde sigtet efter. Oliefabrikken lå bare tilfældigvis lige ved siden af. Hvor uheldig har man lov at være!
\nFoto: Aage Fredslund Andersen, 1932-35, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6881,"Name":"8. Kulbroen (Fem Forbandede År - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er ottende stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945. Den store betonbro, der i dag ligger over et område under ombygning, hedder Kulbroen. I 1945 lå her nemlig store bunker med kul, som skulle ind til Aarhus Belysningsvæsens, så de kunne levere strøm og gas til hele Aarhus.
\nKirsten og Erik må gå en stor bue uden om de bunker af kul, der ligger under kulbroen. Oppe på broen er der skinner, hvor en stor kran kører frem og tilbage og skovler kullet op på et transportbånd.
\n”Stik af med jer, I møgunger!” En stor mand i arbejdstøj, der er helt sort af kulstøv, løfter næven og ryster den truende af Kirsten og Erik. ”I skal ikke komme her for at samle kul. I kan betale ligesom alle andre, ka’ I.” Kirsten og Erik havde nu ikke tænkt sig at tage noget, men mange fattige familier sender deres børn ned på havnen for at samle kul, der er faldet af transportvognene.
\nKul er en af de varer, der under 2. verdenskrig er blevet svære at skaffe. Derfor er der langt mindre kul her ved kulbroen, end der var før krigen. Danmark importerer det meste kul fra England, hvilket der bliver sat en stopper for, da Danmark bliver besat af Tyskland. Brændsel bliver derfor rationeret, og i den første tid efter besættelsen i 1940 er det svært for husmødrene at få rationerne til at række. Gasapparaterne i køkkenerne bliver modificerede, så de ikke bruger så meget gas, og kartoflerne bliver kogt færdigt i en høkasse.
\nEfterhånden som krigen skrider frem, kommer der dog godt gang i produktionen af alternative energikilder. Man varmer f.eks. op med tørv, som bare skal graves op af de danske tørvemoser og derfor ikke behøver at blive importeret. Det er ikke lige så effektivt at fyre op med som kul, men det er bedre end at fryse om vinteren. Tørven er dog af meget svingende kvalitet. Hvis den ikke er ordentligt tør, giver det en skrækkelig lugt i stuerne, der er rigtig svær at slippe af med.
\n“Det ville nu være dejligt at have noget kul med hjem, som vi kunne fyre op med,” siger Erik, og det er Kirsten enig i. Men de kommer hurtigt på andre tanker, for arbejdsmanden fra Kulbroen er begyndt at gå hen imod dem, stadig med den knyttede næve løftet truende. Han virker ikke som typen, man skal begynde at diskutere med, så Kirsten og Erik smutter hurtigt videre, inden han kan nå hen til dem. De går under Kulbroen og om på den anden side af bunkerne med kul.
\nFoto: Hammerschmidt Foto, 1951, Den Gamle By
","Longitude":10.211668610572815,"Latitude":56.148851581995174,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/znadd0tf/8-kulbroen.png"}],"Description":"Dette er ottende stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945. Den store betonbro, der i dag ligger over et område under ombygning, hedder Kulbroen. I 1945 lå her nemlig store bunker med kul, som skulle ind til Aarhus Belysningsvæsens, så de kunne levere strøm og gas til hele Aarhus.
\nKirsten og Erik må gå en stor bue uden om de bunker af kul, der ligger under kulbroen. Oppe på broen er der skinner, hvor en stor kran kører frem og tilbage og skovler kullet op på et transportbånd.
\n”Stik af med jer, I møgunger!” En stor mand i arbejdstøj, der er helt sort af kulstøv, løfter næven og ryster den truende af Kirsten og Erik. ”I skal ikke komme her for at samle kul. I kan betale ligesom alle andre, ka’ I.” Kirsten og Erik havde nu ikke tænkt sig at tage noget, men mange fattige familier sender deres børn ned på havnen for at samle kul, der er faldet af transportvognene.
\nKul er en af de varer, der under 2. verdenskrig er blevet svære at skaffe. Derfor er der langt mindre kul her ved kulbroen, end der var før krigen. Danmark importerer det meste kul fra England, hvilket der bliver sat en stopper for, da Danmark bliver besat af Tyskland. Brændsel bliver derfor rationeret, og i den første tid efter besættelsen i 1940 er det svært for husmødrene at få rationerne til at række. Gasapparaterne i køkkenerne bliver modificerede, så de ikke bruger så meget gas, og kartoflerne bliver kogt færdigt i en høkasse.
\nEfterhånden som krigen skrider frem, kommer der dog godt gang i produktionen af alternative energikilder. Man varmer f.eks. op med tørv, som bare skal graves op af de danske tørvemoser og derfor ikke behøver at blive importeret. Det er ikke lige så effektivt at fyre op med som kul, men det er bedre end at fryse om vinteren. Tørven er dog af meget svingende kvalitet. Hvis den ikke er ordentligt tør, giver det en skrækkelig lugt i stuerne, der er rigtig svær at slippe af med.
\n“Det ville nu være dejligt at have noget kul med hjem, som vi kunne fyre op med,” siger Erik, og det er Kirsten enig i. Men de kommer hurtigt på andre tanker, for arbejdsmanden fra Kulbroen er begyndt at gå hen imod dem, stadig med den knyttede næve løftet truende. Han virker ikke som typen, man skal begynde at diskutere med, så Kirsten og Erik smutter hurtigt videre, inden han kan nå hen til dem. De går under Kulbroen og om på den anden side af bunkerne med kul.
\nFoto: Hammerschmidt Foto, 1951, Den Gamle By
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6882,"Name":"9. Kohalen (Fem Forbandede År - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er niende stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945. For enden af Kalkværksvej ligger Restaurant Kohalen ved det område, hvor der i 1945 blev holdt kvægtorv.
\nPå vej hen mod Slagtehuset kommer Kirsten og Erik forbi Restauranten på Kvægtorvet – de fleste kalder den bare for Kohalen. Her på torvet bliver der solgt kød og kvæg på de to ugentlige markedsdage. Både slagtere, dyrlæger, landmænd og kreaturhandlere mødes på restauranten, når de er færdige med at handle. Arbejderne på havnen bruger også restauranten som frokoststue. De fleste har ikke råd til at spise fra restaurantens menu, så de nøjes med at spise deres medbragte madpakker – for det meste rugbrød med fedt. Det er kun de færreste havnearbejdere, der har råd til kødpålæg.
\nUnder besættelsen er der desuden mangel på mange varer, så selvom man har råd, er det ikke sikkert at man selv kan bestemme, hvad der kommer med hjem fra købmanden. Det er heller ikke kun kul, der er rationering på. Mange varer, som f.eks. smør, sukker og kaffe skal man også have rationeringsmærker for at kunne købe. Det er en regel, der er indført, for at der skal være nok varer til alle. Kød er der ikke nogen egentlig rationering af, men pga. varemangel kan det nærmest føles sådan. Man skal være rigtig gode venner med sin slagter, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få en steg med hjem til aftensmaden.
\nDet er dog sjældent, at de løber tør for rationeringsmærker hjemme hos Kirsten og Erik. De har nemlig sjældent penge nok til at købe så meget, som rationeringsmærkerne tillader. I stedet sælger deres mor de overskydende mærker. Det bliver kaldt ”sortbørshandel”, for det er egentlig forbudt at sælge rationeringsmærker videre til andre. Mange gør det nu alligevel, og det er en god måde at tjene lidt ekstra penge, når man nu ikke skal bruge mærkerne selv.
\nOvre på den anden side af vejen kommer der en mand ud fra Restaurant Kohalen. Kirsten og Erik kan genkende ham fra slagteriet, hvor de tit er blevet sendt hen for at købe 2. klasse kogt kød, der er noget af det billigste, man kan få. Det bliver klassificeret som 2. klasses, fordi det kommer fra dyr, der har haft et brækket ben eller har været syge. Det er derfor slagteriet koger det til ukendelighed, inden de sælger det. Det gør nu ikke Kirsten og Erik noget, for alternativet er, at de slet ikke får noget kød. Normalt må de nøjes med at spise rugbrød drysset med melis til aftensmad – så er det kogte kød alligevel bedre.
\nErik råber op med det samme, han ser slagteren komme ud af restaurantdøren. ”Halløj du, ved du om der er noget 2. klasses kød, vi kan købe i dag?” Slagteren kan godt huske Kirsten og Erik, men han ryster på hovedet. ”Nej, jeg tror desværre, at det sidste er solgt,” siger han og trækker på skuldrene, ”men hvis I kommer forbi i morgen tidlig – lad os sige kl. 6 – så skal jeg nok sørge for, at der bliver lagt lidt til side til jer.”
\n”Det er mægtig pænt af dig,” siger Kirsten. ”Ja, tusind tak!” stemmer Erik i, ”så er der gode nyheder til Mor, når vi kommer hjem.” Kirsten og Erik beslutter sig for, at det er et godt tidspunkt at gå hjemad, så de kan give deres mor de gode nyheder.
\nFoto: Georg Nikolaj Knub, 1916, Aarhus Stadsarkiv (Restaurant Kohalen ses til venstre i billedet, bagved skorstenen)
","Longitude":10.211223363876343,"Latitude":56.14797005863498,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/omifpstc/9-kohalen.png"}],"Description":"Dette er niende stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945. For enden af Kalkværksvej ligger Restaurant Kohalen ved det område, hvor der i 1945 blev holdt kvægtorv.
\nPå vej hen mod Slagtehuset kommer Kirsten og Erik forbi Restauranten på Kvægtorvet – de fleste kalder den bare for Kohalen. Her på torvet bliver der solgt kød og kvæg på de to ugentlige markedsdage. Både slagtere, dyrlæger, landmænd og kreaturhandlere mødes på restauranten, når de er færdige med at handle. Arbejderne på havnen bruger også restauranten som frokoststue. De fleste har ikke råd til at spise fra restaurantens menu, så de nøjes med at spise deres medbragte madpakker – for det meste rugbrød med fedt. Det er kun de færreste havnearbejdere, der har råd til kødpålæg.
\nUnder besættelsen er der desuden mangel på mange varer, så selvom man har råd, er det ikke sikkert at man selv kan bestemme, hvad der kommer med hjem fra købmanden. Det er heller ikke kun kul, der er rationering på. Mange varer, som f.eks. smør, sukker og kaffe skal man også have rationeringsmærker for at kunne købe. Det er en regel, der er indført, for at der skal være nok varer til alle. Kød er der ikke nogen egentlig rationering af, men pga. varemangel kan det nærmest føles sådan. Man skal være rigtig gode venner med sin slagter, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få en steg med hjem til aftensmaden.
\nDet er dog sjældent, at de løber tør for rationeringsmærker hjemme hos Kirsten og Erik. De har nemlig sjældent penge nok til at købe så meget, som rationeringsmærkerne tillader. I stedet sælger deres mor de overskydende mærker. Det bliver kaldt ”sortbørshandel”, for det er egentlig forbudt at sælge rationeringsmærker videre til andre. Mange gør det nu alligevel, og det er en god måde at tjene lidt ekstra penge, når man nu ikke skal bruge mærkerne selv.
\nOvre på den anden side af vejen kommer der en mand ud fra Restaurant Kohalen. Kirsten og Erik kan genkende ham fra slagteriet, hvor de tit er blevet sendt hen for at købe 2. klasse kogt kød, der er noget af det billigste, man kan få. Det bliver klassificeret som 2. klasses, fordi det kommer fra dyr, der har haft et brækket ben eller har været syge. Det er derfor slagteriet koger det til ukendelighed, inden de sælger det. Det gør nu ikke Kirsten og Erik noget, for alternativet er, at de slet ikke får noget kød. Normalt må de nøjes med at spise rugbrød drysset med melis til aftensmad – så er det kogte kød alligevel bedre.
\nErik råber op med det samme, han ser slagteren komme ud af restaurantdøren. ”Halløj du, ved du om der er noget 2. klasses kød, vi kan købe i dag?” Slagteren kan godt huske Kirsten og Erik, men han ryster på hovedet. ”Nej, jeg tror desværre, at det sidste er solgt,” siger han og trækker på skuldrene, ”men hvis I kommer forbi i morgen tidlig – lad os sige kl. 6 – så skal jeg nok sørge for, at der bliver lagt lidt til side til jer.”
\n”Det er mægtig pænt af dig,” siger Kirsten. ”Ja, tusind tak!” stemmer Erik i, ”så er der gode nyheder til Mor, når vi kommer hjem.” Kirsten og Erik beslutter sig for, at det er et godt tidspunkt at gå hjemad, så de kan give deres mor de gode nyheder.
\nFoto: Georg Nikolaj Knub, 1916, Aarhus Stadsarkiv (Restaurant Kohalen ses til venstre i billedet, bagved skorstenen)
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":6883,"Name":"10. Aarhus Belysningsvæsen (Fem Forbandede År - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er sidste stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945.
\nPå vejen hjem fra havnen kommer Kirsten og Erik forbi Aarhus Belysningsvæsen. Det stod bl.a. for at drive Aarhus’ gas- og elektricitetsværk samt fjernvarmeanlæg i tiden under besættelsen. Den slags arbejde kræver meget plads, og belysningsvæsenet ligger derfor på et stort areal nede ved havnen. Hernede er det også tæt på det kul, der bliver sejlet ind med skib, og som via kulbroen kommer ind i turbinehallen, hvor man laver den strøm, der kommer ud i byens stikkontakter.
\nNormalt står Aarhus Belysningsvæsen også for gadebelysningen, men under mørklægningen er der ikke noget lys i byen om natten. Det er fordi tyskerne ikke vil have at bombeflyene skal kunne se, hvor de store, danske byer er i mørket. Hvis bombeflyene hverken kan se lyset fra folks vinduer eller fra gadelamperne, er det sværere for dem at sende bomberne det rigtige sted hen.
\nHjemme hos Kirsten og Erik har de ikke råd til at købe mørklægningsgardiner til alle deres vinduer, så om aftenen må de alle sammen sidde i det samme rum – hvis de altså ikke vil sidde i bælgmørke. Fordi der ikke er nogle gadelygter tændt, er der heller ikke meget ved at gå ud, når det er blevet mørkt – det er ikke sjovt om vinteren, når det allerede bliver mørkt ud på eftermiddagen.
\nIkke alle har lyst til bare at sætte sig ind i deres stuer efter mørkets frembrud, så de vover sig alligevel ud på byens mørke gader. Det kan dog være farligt, når der ingen gadelygter er, og alle kører uden lys på deres cykler. Flere steder bliver kantstenene malet hvide, så de er lettere at se. Andre bruger samme trick, og maler deres cykelskærme hvide.
\n”Jeg har hørt, at der er en virksomhed, man kan hyre til at male ens nøglehul med selvlysende maling, så man let kan låse sig ind, selvom det er mørkt udenfor,” siger Kirsten. ”Det lyder vel nok smart,” svarer Erik. ”Ja, men det er vældig dyrt – 2 kr. pr. del der skal males!” Den slags smarte påfund har Kirsten og Eriks familie ikke råd til, så de må i stedet nøjes med at føle sig frem efter nøglehullet.
\nFor det meste bliver Kirsten og Erik inde om aftenen, hvor familien samles rundt om deres radio. Ligesom de fleste andre danskere, lytter de til den dansksprogede nyhedsudsendelse, der sendes hver aften på den britiske radiokanal BBC. Den tyske besættelsesmagt har nemlig nedlagt censur over de danske medier, som derfor ikke må fortælle om noget, der har med Tyskland eller krigen at gøre. Den engelske radioudsendelse er derfor danskernes primære kilde til nyheder om krigen.
\nDet er også i radioudsendelsen fra BBC, at Kirsten og Erik hører budskabet om, at Tyskland har overgivet sig, og at Danmark er befriet d. 4. maj 1945. Kirsten og Erik løber ligesom mange andre lettede og glade danskere efterfølgende ud i gaderne for at fejre. Befrielsen betyder bl.a. at mørklægningen kan ophæves, og mange river med det samme deres mørklægningsgardiner ned og tænder lys i vinduerne for at markere, at nu er de fem forbandede år endelig ovre. Traditionen med at sætte lys i vinduerne hvert år d. 4. maj holder mange stadig ved lige nu over 75 år efter befrielsesdagen.
\nPå Kirsten og Eriks tur på Aarhus Havn, har de oplevet mange forskellige ting. Tag quizzen ovenfor, og se hvor meget du kan huske fra turen.
\nFoto: Børge Andre Venge, 1955, Aarhus Stadsarkiv
","Longitude":10.210676193237305,"Latitude":56.15072512550312,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/slanrm1n/10-aarhus-belysningsvæsen.jpg"}],"Description":"Dette er sidste stop på ruten ”Fem Forbandede År”, der foregår under besættelsen i 1940-1945.
\nPå vejen hjem fra havnen kommer Kirsten og Erik forbi Aarhus Belysningsvæsen. Det stod bl.a. for at drive Aarhus’ gas- og elektricitetsværk samt fjernvarmeanlæg i tiden under besættelsen. Den slags arbejde kræver meget plads, og belysningsvæsenet ligger derfor på et stort areal nede ved havnen. Hernede er det også tæt på det kul, der bliver sejlet ind med skib, og som via kulbroen kommer ind i turbinehallen, hvor man laver den strøm, der kommer ud i byens stikkontakter.
\nNormalt står Aarhus Belysningsvæsen også for gadebelysningen, men under mørklægningen er der ikke noget lys i byen om natten. Det er fordi tyskerne ikke vil have at bombeflyene skal kunne se, hvor de store, danske byer er i mørket. Hvis bombeflyene hverken kan se lyset fra folks vinduer eller fra gadelamperne, er det sværere for dem at sende bomberne det rigtige sted hen.
\nHjemme hos Kirsten og Erik har de ikke råd til at købe mørklægningsgardiner til alle deres vinduer, så om aftenen må de alle sammen sidde i det samme rum – hvis de altså ikke vil sidde i bælgmørke. Fordi der ikke er nogle gadelygter tændt, er der heller ikke meget ved at gå ud, når det er blevet mørkt – det er ikke sjovt om vinteren, når det allerede bliver mørkt ud på eftermiddagen.
\nIkke alle har lyst til bare at sætte sig ind i deres stuer efter mørkets frembrud, så de vover sig alligevel ud på byens mørke gader. Det kan dog være farligt, når der ingen gadelygter er, og alle kører uden lys på deres cykler. Flere steder bliver kantstenene malet hvide, så de er lettere at se. Andre bruger samme trick, og maler deres cykelskærme hvide.
\n”Jeg har hørt, at der er en virksomhed, man kan hyre til at male ens nøglehul med selvlysende maling, så man let kan låse sig ind, selvom det er mørkt udenfor,” siger Kirsten. ”Det lyder vel nok smart,” svarer Erik. ”Ja, men det er vældig dyrt – 2 kr. pr. del der skal males!” Den slags smarte påfund har Kirsten og Eriks familie ikke råd til, så de må i stedet nøjes med at føle sig frem efter nøglehullet.
\nFor det meste bliver Kirsten og Erik inde om aftenen, hvor familien samles rundt om deres radio. Ligesom de fleste andre danskere, lytter de til den dansksprogede nyhedsudsendelse, der sendes hver aften på den britiske radiokanal BBC. Den tyske besættelsesmagt har nemlig nedlagt censur over de danske medier, som derfor ikke må fortælle om noget, der har med Tyskland eller krigen at gøre. Den engelske radioudsendelse er derfor danskernes primære kilde til nyheder om krigen.
\nDet er også i radioudsendelsen fra BBC, at Kirsten og Erik hører budskabet om, at Tyskland har overgivet sig, og at Danmark er befriet d. 4. maj 1945. Kirsten og Erik løber ligesom mange andre lettede og glade danskere efterfølgende ud i gaderne for at fejre. Befrielsen betyder bl.a. at mørklægningen kan ophæves, og mange river med det samme deres mørklægningsgardiner ned og tænder lys i vinduerne for at markere, at nu er de fem forbandede år endelig ovre. Traditionen med at sætte lys i vinduerne hvert år d. 4. maj holder mange stadig ved lige nu over 75 år efter befrielsesdagen.
\nPå Kirsten og Eriks tur på Aarhus Havn, har de oplevet mange forskellige ting. Tag quizzen ovenfor, og se hvor meget du kan huske fra turen.
\nFoto: Børge Andre Venge, 1955, Aarhus Stadsarkiv
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7028,"Name":"1. Skolen (Fødselsdag i 80'erne - Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er første stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor du følger børnene Rikke og Thomas rundt i ø-gadekvarteret. Find alle rutens stop ved at søge på ”Fødselsdag i 80’erne.”
\nÅret er 1985, og børnene Rikke og Thomas bliver kaldt ind på skoleinspektørens kontor efter dagens sidste time. ”I skal ikke gå hjem efter skole,” siger inspektøren. Rikke og Thomas ser forvirrede på hinanden. Inspektøren fortæller, at deres far har ringet. ”Han siger, at nu kommer jeres lillebror eller -søster snart til verden. I skal gå op til Fødselsanstalten i Vennelyst, hvor jeres mor ligger på fødeafdelingen.”
\n”Sikke en dejlig nyhed!” siger Rikke og smiler over hele femøren. ”Lad os komme afsted med det samme!” siger Thomas. De skynder sig ud fra Laursens Realskole og går op ad Hjelmensgade. Men på vejen kommer de i tanke om, at en fødsel jo godt kan tage lang tid. I stedet for at gå den lige vej, går de først en lille tur rundt i kvarteret.
\nØ-gadekvarteret, hvor de bor, er en hyggelige samling af gader midt imellem Universitetsparken og Aarhus Midtby. Området kaldes Ø-gadekvarteret, fordi mange af kvarterets gader er opkaldt efter danske øer: Sjælland, Fyn, Anholt, Hjelm, Fænø m.fl. Rikke og Thomas har altid boet i Ø-gadekvarteret – lige siden de selv blev født på Fødselsanstalten.
\nFør Rikke og Thomas blev født, var Ø-gadekvarteret nedslidt og fattigt – et sted hvor ”pæne piger” ikke turde gå efter mørkets frembrud. Her boede mange mennesker stuvet samme i små lejligheder og baggårdshuse – ofte boede store familier i små, toværelses lejligheder. Kvarteret var det man kaldte ”saneringsmodent”, og mange af husene var vurderet uegnede til menneskelig beboelse.
\nI løbet af 1960’erne flyttede mange børnefamilier ud af byen for at få mere plads og bedre boliger. Til gengæld flyttede flere studerende ind, hvor de kunne være tæt på deres uddannelse og samtidig bo billigt. Rikke og Thomas’ forældre flyttede ind i Ø-gadekvarteret imens de begge var studerende i 1970. Deres generation var med til at sætte et nyt præg på området, og de begyndte efterhånden også at stifte familie.
\nPå toppen af Hjelmensgade kommer Rikke og Thomas til Børnenes og Beboernes jord, en byggelegeplads, hvor de er kommet meget sammen med deres forældre.
\nFoto: Poul Pedersen, 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.20997881889343,"Latitude":56.16175835383602,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lfyhowc2/1-skolen-fødselsdag-i-80-erne-børnenes-aarhushistorie.png"}],"Description":"Dette er første stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor du følger børnene Rikke og Thomas rundt i ø-gadekvarteret. Find alle rutens stop ved at søge på ”Fødselsdag i 80’erne.”
\nÅret er 1985, og børnene Rikke og Thomas bliver kaldt ind på skoleinspektørens kontor efter dagens sidste time. ”I skal ikke gå hjem efter skole,” siger inspektøren. Rikke og Thomas ser forvirrede på hinanden. Inspektøren fortæller, at deres far har ringet. ”Han siger, at nu kommer jeres lillebror eller -søster snart til verden. I skal gå op til Fødselsanstalten i Vennelyst, hvor jeres mor ligger på fødeafdelingen.”
\n”Sikke en dejlig nyhed!” siger Rikke og smiler over hele femøren. ”Lad os komme afsted med det samme!” siger Thomas. De skynder sig ud fra Laursens Realskole og går op ad Hjelmensgade. Men på vejen kommer de i tanke om, at en fødsel jo godt kan tage lang tid. I stedet for at gå den lige vej, går de først en lille tur rundt i kvarteret.
\nØ-gadekvarteret, hvor de bor, er en hyggelige samling af gader midt imellem Universitetsparken og Aarhus Midtby. Området kaldes Ø-gadekvarteret, fordi mange af kvarterets gader er opkaldt efter danske øer: Sjælland, Fyn, Anholt, Hjelm, Fænø m.fl. Rikke og Thomas har altid boet i Ø-gadekvarteret – lige siden de selv blev født på Fødselsanstalten.
\nFør Rikke og Thomas blev født, var Ø-gadekvarteret nedslidt og fattigt – et sted hvor ”pæne piger” ikke turde gå efter mørkets frembrud. Her boede mange mennesker stuvet samme i små lejligheder og baggårdshuse – ofte boede store familier i små, toværelses lejligheder. Kvarteret var det man kaldte ”saneringsmodent”, og mange af husene var vurderet uegnede til menneskelig beboelse.
\nI løbet af 1960’erne flyttede mange børnefamilier ud af byen for at få mere plads og bedre boliger. Til gengæld flyttede flere studerende ind, hvor de kunne være tæt på deres uddannelse og samtidig bo billigt. Rikke og Thomas’ forældre flyttede ind i Ø-gadekvarteret imens de begge var studerende i 1970. Deres generation var med til at sætte et nyt præg på området, og de begyndte efterhånden også at stifte familie.
\nPå toppen af Hjelmensgade kommer Rikke og Thomas til Børnenes og Beboernes jord, en byggelegeplads, hvor de er kommet meget sammen med deres forældre.
\nFoto: Poul Pedersen, 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7029,"Name":"2. Børnenes Jord (Fødselsdag i 80’erne – Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er andet stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas går rundt i Ø-gadekvarteret. På toppen af Hjelmensgade kommer de forbi Børnenes og Beboernes Jord.
\nI løbet af 1970’erne blev Ø-gadekvarteret forandret af de mange unge mennesker, der flyttede til. De lavede en beboerforening, der fra 1970’erne og frem arbejdede for at sikre beboernes interesser. De ville skabe bedre rammer for kvarterets beboere og i fællesskab gøre området til et godt sted at bo.
\nBørnenes og Beboernes Jord eller ”Børnenes Jord” som de fleste kalder det, var et af de første projekter beboerforeningen fik igennem. Det er en byggelegeplads, der giver kvarterets børn og barnlige sjæle mulighed for at udfolde deres kreativitet, hvilket områdets børn har nydt godt af lige siden.
\nRikke og Thomas er kommet meget på Børnenes Jord siden de var helt små. ”Tænk, at der før i tiden slet ikke var noget sted, børnene her i kvarteret kunne gå hen for at lege” siger Rikke. ”Ja, hvor må det have være trist kun at kunne lege i en mørk baggård uden hverken træer eller noget andet grønt omkring sig,” svarer Thomas. Børnenes Jord er et sted, der giver børnene deres egen plads at boltre sig på, og i 1980’erne har kvarterets børn helt andre udfoldelsesmuligheder end før i tiden.
\nRikke og Thomas har dog ikke lyst til at blive ved Børnenes Jord, men går i stedet videre af Thunøgade og drejer ned ad Sjællandsgade.
\nFoto: Poul Pedersen, 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.208122730255127,"Latitude":56.16220941489285,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/j5jmwyx1/2-børnenes-jord-fødselsdag-i-80-erne-børnenes-aarhushistorie.png"}],"Description":"Dette er andet stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas går rundt i Ø-gadekvarteret. På toppen af Hjelmensgade kommer de forbi Børnenes og Beboernes Jord.
\nI løbet af 1970’erne blev Ø-gadekvarteret forandret af de mange unge mennesker, der flyttede til. De lavede en beboerforening, der fra 1970’erne og frem arbejdede for at sikre beboernes interesser. De ville skabe bedre rammer for kvarterets beboere og i fællesskab gøre området til et godt sted at bo.
\nBørnenes og Beboernes Jord eller ”Børnenes Jord” som de fleste kalder det, var et af de første projekter beboerforeningen fik igennem. Det er en byggelegeplads, der giver kvarterets børn og barnlige sjæle mulighed for at udfolde deres kreativitet, hvilket områdets børn har nydt godt af lige siden.
\nRikke og Thomas er kommet meget på Børnenes Jord siden de var helt små. ”Tænk, at der før i tiden slet ikke var noget sted, børnene her i kvarteret kunne gå hen for at lege” siger Rikke. ”Ja, hvor må det have være trist kun at kunne lege i en mørk baggård uden hverken træer eller noget andet grønt omkring sig,” svarer Thomas. Børnenes Jord er et sted, der giver børnene deres egen plads at boltre sig på, og i 1980’erne har kvarterets børn helt andre udfoldelsesmuligheder end før i tiden.
\nRikke og Thomas har dog ikke lyst til at blive ved Børnenes Jord, men går i stedet videre af Thunøgade og drejer ned ad Sjællandsgade.
\nFoto: Poul Pedersen, 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7030,"Name":"3. Sjællandsgade (Fødselsdag i 80’erne – Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er tredje stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas er på vej rundt i Ø-gadekvarteret.
\nSjællandsgade ligger lige midt i Ø-gadekvarteret, og i 1970’erne og 1980’erne bliver kvarteret da også kaldt for ”Sjællandsgadekvarteret”. I gamle dage var især den nederste del af Sjællandsgade meget fattigt, men i 1985 er der begyndt at blive lavet om på det. Husene bliver løbende sat i stand, og der er kommet et godt sammenhold imellem beboerne. Der er nemlig meget fokus på fællesskabet blandt Ø-gadekvartets beboere. Hvert år bliver der holdt en stor vejfest, hvor hele kvarteret samles her i Sjællandsgade. Traditionen blev startet i 1970, og gadefesterne er blevet afholdt hvert år siden da.
\n”Jeg glæder mig til, vi igen skal holde gadefest,” siger Thomas. Rikke og Thomas er altid med til gadefesten i Sjællandsgade. ”Ja, og næste år skal vores nye lillebror eller -søster også med til fest!” siger Rikke. Gadefesten er en dejlig dag, hvor alle samles om god mad og hygge. Rikke og Thomas ser de fleste af kvarterets beboere i deres hverdag, men det er noget ganske særligt at være samlet til én stor fest.
\nI bunden af Sjællandsgade beslutter Rikke og Thomas at dreje ned ad Anholtsgade. Det er en meget hyggeligere gade end Nørregade, hvor der altid kører mange biler.
\nFoto: Sjællandsgade set fra Nørregade, Poul Pedersen, 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.208739638328552,"Latitude":56.161468596588115,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yp2dtkmr/3-sjællandsgade.png"}],"Description":"Dette er tredje stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas er på vej rundt i Ø-gadekvarteret.
\nSjællandsgade ligger lige midt i Ø-gadekvarteret, og i 1970’erne og 1980’erne bliver kvarteret da også kaldt for ”Sjællandsgadekvarteret”. I gamle dage var især den nederste del af Sjællandsgade meget fattigt, men i 1985 er der begyndt at blive lavet om på det. Husene bliver løbende sat i stand, og der er kommet et godt sammenhold imellem beboerne. Der er nemlig meget fokus på fællesskabet blandt Ø-gadekvartets beboere. Hvert år bliver der holdt en stor vejfest, hvor hele kvarteret samles her i Sjællandsgade. Traditionen blev startet i 1970, og gadefesterne er blevet afholdt hvert år siden da.
\n”Jeg glæder mig til, vi igen skal holde gadefest,” siger Thomas. Rikke og Thomas er altid med til gadefesten i Sjællandsgade. ”Ja, og næste år skal vores nye lillebror eller -søster også med til fest!” siger Rikke. Gadefesten er en dejlig dag, hvor alle samles om god mad og hygge. Rikke og Thomas ser de fleste af kvarterets beboere i deres hverdag, men det er noget ganske særligt at være samlet til én stor fest.
\nI bunden af Sjællandsgade beslutter Rikke og Thomas at dreje ned ad Anholtsgade. Det er en meget hyggeligere gade end Nørregade, hvor der altid kører mange biler.
\nFoto: Sjællandsgade set fra Nørregade, Poul Pedersen, 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7031,"Name":"4. Æsken (Fødselsdag i 80’erne – Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er fjerde stop på ruten Fødselsdag i 80’erne. Året er 1985 og børnene Rikke og Thomas er drejet ned ad Anholtsgade på deres tur rundt i Ø-gadekvarteret. \u00A0
\nHer i Anholtsgade er der dejligt stille og roligt, men sådan er det ikke, hvis man kommer forbi i de sene nattetimer. I Anholtsgade 4 ligger nemlig folkeværtshuset, Æsken. Det ligger i en gammel æskefabrik, der lukkede i 1969, men som blev lavet om til værtshus i starten af 1970’erne. Æsken er dog meget mere end bare et sted, man kan drikke øl.
\nÆsken har både musikscene og dansegulv, der bliver afholdt filmfremvisninger og spillet koncerter. Det er skabt for at være et samlingspunkt for kvarterets beboere med fokus på kulturelle arrangementer og aktivistisk arbejde med rødder i ”den røde” venstrefløj. Der er derfor rød- og hvidternede duge på bordene, og der hænger plakater med den kommunistiske leder, Lenin, på væggen.
\nÆsken er et folkeværtshus! Det er ikke bare en forretning, der er sat i verden for profit. Her skal man kunne mødes og tale om store idéer, og alle skal have råd til at købe en billig øl. Ølpriserne bliver derfor ikke sat op i takt med. at priserne på resten af byens værtshuse stiger.
\nRygtet om, at man kan købe billige øl på Æsken, begynder dog efterhånden at brede sig uden for Ø-gadekvarteret, og det trækker mange mennesker til – også dem der ikke er interesserede i at tale om politik, men bare gerne vil drikke en masse billige øl. Det skaber grobund for højlydt adfærd og slagsmål i gaden, hvilket er til stor irritation for gadens beboere. ”Godt vi ikke bor her i Anholtsgade” siger Thomas, ”det må være svært at få sin nattesøvn, når der altid er nogen, der larmer eller slås.” Det er Rikke enig i. Hun tilføjer, at ”det er utroligt som folk larmer, når de har fået tilpas mange øl.”
\nEfterhånden må Æskens principper vige, og priserne bliver sat op, for at følge niveauet på byens øvrige værtshuse. Æsken fortsætter som værtshus indtil 2001, hvor det lukker efter at have ligget i Anholtsgade i ca. 30 år.
\nPå deres videre tur går Rikke og Thomas hele vejen rundt om karréen og fortsætter længere op ad Sjællandsgade. De drejer ind ved Sølystgade, hvor Beboernes Hus ligger.
\nFoto: Jens Tønnesen, 1987, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.207307338714598,"Latitude":56.16172549487654,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vvdgzszz/4-æsken.png"}],"Description":"Dette er fjerde stop på ruten Fødselsdag i 80’erne. Året er 1985 og børnene Rikke og Thomas er drejet ned ad Anholtsgade på deres tur rundt i Ø-gadekvarteret. \u00A0
\nHer i Anholtsgade er der dejligt stille og roligt, men sådan er det ikke, hvis man kommer forbi i de sene nattetimer. I Anholtsgade 4 ligger nemlig folkeværtshuset, Æsken. Det ligger i en gammel æskefabrik, der lukkede i 1969, men som blev lavet om til værtshus i starten af 1970’erne. Æsken er dog meget mere end bare et sted, man kan drikke øl.
\nÆsken har både musikscene og dansegulv, der bliver afholdt filmfremvisninger og spillet koncerter. Det er skabt for at være et samlingspunkt for kvarterets beboere med fokus på kulturelle arrangementer og aktivistisk arbejde med rødder i ”den røde” venstrefløj. Der er derfor rød- og hvidternede duge på bordene, og der hænger plakater med den kommunistiske leder, Lenin, på væggen.
\nÆsken er et folkeværtshus! Det er ikke bare en forretning, der er sat i verden for profit. Her skal man kunne mødes og tale om store idéer, og alle skal have råd til at købe en billig øl. Ølpriserne bliver derfor ikke sat op i takt med. at priserne på resten af byens værtshuse stiger.
\nRygtet om, at man kan købe billige øl på Æsken, begynder dog efterhånden at brede sig uden for Ø-gadekvarteret, og det trækker mange mennesker til – også dem der ikke er interesserede i at tale om politik, men bare gerne vil drikke en masse billige øl. Det skaber grobund for højlydt adfærd og slagsmål i gaden, hvilket er til stor irritation for gadens beboere. ”Godt vi ikke bor her i Anholtsgade” siger Thomas, ”det må være svært at få sin nattesøvn, når der altid er nogen, der larmer eller slås.” Det er Rikke enig i. Hun tilføjer, at ”det er utroligt som folk larmer, når de har fået tilpas mange øl.”
\nEfterhånden må Æskens principper vige, og priserne bliver sat op, for at følge niveauet på byens øvrige værtshuse. Æsken fortsætter som værtshus indtil 2001, hvor det lukker efter at have ligget i Anholtsgade i ca. 30 år.
\nPå deres videre tur går Rikke og Thomas hele vejen rundt om karréen og fortsætter længere op ad Sjællandsgade. De drejer ind ved Sølystgade, hvor Beboernes Hus ligger.
\nFoto: Jens Tønnesen, 1987, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7032,"Name":"5. Beboernes Hus (Fødselsdag i 80’erne – Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er femte stop på ruten Fødselsdag i 80’erne. Børnene Rikke og Thomas er kommet forbi Beboernes Hus på deres tur rundt i Ø-gadekvarteret.\u00A0
\nBeboernes hus er et samlingssted for hele kvarteret. Der spiser Rikke og Thomas aftensmad hver onsdag sammen med mange andre fra kvarteret. De har nemlig startet en madklub. Det er også i Beboernes Hus, at man kan samles om andre sociale aktiviteter. Her er noget for beboere i alle aldre. Ved siden af Beboernes Hus ligger kvarterets børnehave, og det er også her, de ældre beboere mødes for at lave gymnastik.
\nRikke og Thomas er glade for, at der er et beboerhus i kvarteret. Så har de nemlig altid et sted at mødes med deres naboer. Her kan man holde fester, gå til foredrag, og se teaterstykker. I Beboernes Hus er der plads til alskens kunstneriske udfoldelser, og hvis man mangler noget at give sig til, kan man altid komme herop og bruge et af de mange værksteder.
\nDet har dog været en lang kamp for beboerforeningen at få lov til at åbne Beboernes Hus i den gammel rugbrødsfabriks lokaler i Sølystgade. Det krævede nemlig Aarhus Kommunes støtte, men kommunen og beboerrådet kunne ikke blive enige om, hvordan huset skulle drives. Med tiden lykkedes det dog at få en aftale på plads, og i 1977 blev den gamle rugbrødsfabrik overdraget til beboerne i Ø-gadekvarteret. Beboernes Hus i Sølystgade bliver også i dag brugt som samlingssted for Ø-gadekvarterets beboere.
\n”Har du lyst til at gå ind og se, om her er nogen vi kender?” spørger Rikke. ”Nej, ikke i dag,” svarer Thomas. ”Vi må hellere se at komme videre, så klokken ikke bliver alt for mange.” Rikke og Thomas går igennem Livøsmøgen og drejer til højre op ad Ny Munkegade.
\nFoto: Beboernes Hus, Jens Tønnesen, 1985, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.205258131027222,"Latitude":56.16258280580022,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vjtj04b4/5-beboernes-hus.png"}],"Description":"Dette er femte stop på ruten Fødselsdag i 80’erne. Børnene Rikke og Thomas er kommet forbi Beboernes Hus på deres tur rundt i Ø-gadekvarteret.\u00A0
\nBeboernes hus er et samlingssted for hele kvarteret. Der spiser Rikke og Thomas aftensmad hver onsdag sammen med mange andre fra kvarteret. De har nemlig startet en madklub. Det er også i Beboernes Hus, at man kan samles om andre sociale aktiviteter. Her er noget for beboere i alle aldre. Ved siden af Beboernes Hus ligger kvarterets børnehave, og det er også her, de ældre beboere mødes for at lave gymnastik.
\nRikke og Thomas er glade for, at der er et beboerhus i kvarteret. Så har de nemlig altid et sted at mødes med deres naboer. Her kan man holde fester, gå til foredrag, og se teaterstykker. I Beboernes Hus er der plads til alskens kunstneriske udfoldelser, og hvis man mangler noget at give sig til, kan man altid komme herop og bruge et af de mange værksteder.
\nDet har dog været en lang kamp for beboerforeningen at få lov til at åbne Beboernes Hus i den gammel rugbrødsfabriks lokaler i Sølystgade. Det krævede nemlig Aarhus Kommunes støtte, men kommunen og beboerrådet kunne ikke blive enige om, hvordan huset skulle drives. Med tiden lykkedes det dog at få en aftale på plads, og i 1977 blev den gamle rugbrødsfabrik overdraget til beboerne i Ø-gadekvarteret. Beboernes Hus i Sølystgade bliver også i dag brugt som samlingssted for Ø-gadekvarterets beboere.
\n”Har du lyst til at gå ind og se, om her er nogen vi kender?” spørger Rikke. ”Nej, ikke i dag,” svarer Thomas. ”Vi må hellere se at komme videre, så klokken ikke bliver alt for mange.” Rikke og Thomas går igennem Livøsmøgen og drejer til højre op ad Ny Munkegade.
\nFoto: Beboernes Hus, Jens Tønnesen, 1985, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7033,"Name":"6. Ny Munkegade 89 (Fødselsdag i 80’erne – Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er sjette stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas er kommet forbi den berygtede adresse Ny Munkegade 89.
\nRikke og Thomas har hørt mange historier om huset på Ny Munkegade. Det er nemlig blevet symbol på hele den udvikling, Ø-gadekvarteret er i gang med. Siden starten af 1970’erne er der kommet mange boligspekulanter til, som bare er ude efter at tjene hurtige penge uden omtanke for beboerne i kvarteret.
\nRikke og Thomas’ forældre har tit talt om, hvor trætte de er af de mange boligspekulanter, der opkøber kvarterets gamle huse. ”Det er for dårligt, at de bare laver sådan nogle fup-moderniseringer i stedet for at reparere husene rigtigt,” siger Rikke. Boligspekulanterne opkøber de billige og faldefærdige huse, renoverer dem en smule og laver enten lejlighederne om til ejerlejligheder eller hæver huslejen betydeligt. Det bliver kaldt for ”fup-modernisering”, fordi der for det meste udføres dårligt håndværk, der ikke forbedrer husene. I mange tilfælde bliver lejlighederne ligefrem dårligere af at være blevet moderniseret. ”Nej, det hører ingen steder hjemme!” siger Thomas.
\nDet er bestemt ikke alle, der er glade for, at Ø-gadekvarteret bliver moderniseret. Allerede i 1970’erne lavede beboerforeningen derfor en arbejdsgruppe til at kæmpe imod udviklingen. Da det i 1977 blev varslet, at Ny Munkegade nr. 89 skulle igennem en modernisering, var der derfor en gruppe af aktivister, der besluttede sig for at besætte ejendommen ved at flytte ulovligt ind i de tomme lejligheder. Det gjorde de for at forhindre, at lejlighederne kunne sælges som ejerlejligheder. Efter 2 måneders besættelse – og efter at være blevet smidt ud af huset af politiet hele 8 gange – blev der sat en midlertidigt stop for projektet.
\nSagen om Ny Munkegade 89 satte gang i en større debat om lovgivning imod de såkaldte ”fup-moderniseringer.” Det var dog kun en kortvarig succes. Året efter besættelsen af Ny Munkegade 89 lykkedes det de nye ejere at lave lejelejlighederne om til ejerlejligheder. Rikke og Thomas kender ikke dem, der bor i huset nu, men de ved, at det er dyrt at købe en lejlighed – så det er i hvert fald ikke alle og enhver, der har råd til at bo her længere.
\nRikke og Thomas ser over på den anden side af vejen, hvor boligbyggeriet Bakkegården ligger, og de beslutter sig for at fortsætte turen ned ad Fynsgade.
\nFoto: Poul Pedersen, 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.200918316841125,"Latitude":56.16410022909782,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/olvhrhwi/6-ny-munkegade-89.png"}],"Description":"Dette er sjette stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas er kommet forbi den berygtede adresse Ny Munkegade 89.
\nRikke og Thomas har hørt mange historier om huset på Ny Munkegade. Det er nemlig blevet symbol på hele den udvikling, Ø-gadekvarteret er i gang med. Siden starten af 1970’erne er der kommet mange boligspekulanter til, som bare er ude efter at tjene hurtige penge uden omtanke for beboerne i kvarteret.
\nRikke og Thomas’ forældre har tit talt om, hvor trætte de er af de mange boligspekulanter, der opkøber kvarterets gamle huse. ”Det er for dårligt, at de bare laver sådan nogle fup-moderniseringer i stedet for at reparere husene rigtigt,” siger Rikke. Boligspekulanterne opkøber de billige og faldefærdige huse, renoverer dem en smule og laver enten lejlighederne om til ejerlejligheder eller hæver huslejen betydeligt. Det bliver kaldt for ”fup-modernisering”, fordi der for det meste udføres dårligt håndværk, der ikke forbedrer husene. I mange tilfælde bliver lejlighederne ligefrem dårligere af at være blevet moderniseret. ”Nej, det hører ingen steder hjemme!” siger Thomas.
\nDet er bestemt ikke alle, der er glade for, at Ø-gadekvarteret bliver moderniseret. Allerede i 1970’erne lavede beboerforeningen derfor en arbejdsgruppe til at kæmpe imod udviklingen. Da det i 1977 blev varslet, at Ny Munkegade nr. 89 skulle igennem en modernisering, var der derfor en gruppe af aktivister, der besluttede sig for at besætte ejendommen ved at flytte ulovligt ind i de tomme lejligheder. Det gjorde de for at forhindre, at lejlighederne kunne sælges som ejerlejligheder. Efter 2 måneders besættelse – og efter at være blevet smidt ud af huset af politiet hele 8 gange – blev der sat en midlertidigt stop for projektet.
\nSagen om Ny Munkegade 89 satte gang i en større debat om lovgivning imod de såkaldte ”fup-moderniseringer.” Det var dog kun en kortvarig succes. Året efter besættelsen af Ny Munkegade 89 lykkedes det de nye ejere at lave lejelejlighederne om til ejerlejligheder. Rikke og Thomas kender ikke dem, der bor i huset nu, men de ved, at det er dyrt at købe en lejlighed – så det er i hvert fald ikke alle og enhver, der har råd til at bo her længere.
\nRikke og Thomas ser over på den anden side af vejen, hvor boligbyggeriet Bakkegården ligger, og de beslutter sig for at fortsætte turen ned ad Fynsgade.
\nFoto: Poul Pedersen, 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7034,"Name":"7. Bakkegården (Fødselsdag i 80’erne – Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er syvende stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas er kommet forbi boligkarréen Bakkegården.
\nDe fleste af husene i Sjællandsgadekvarteret blev bygget i tiden før 1. verdenskrig (1914-1918). En undtagelse er dog Bakkegården, der først kom til i 1930’erne. Der hvor Bakkegården ligger i dag, var der fattighaver i gamle dage. Der kunne fattige familier få et stykke jord, hvor de kunne dyrke deres egne grøntsager.
\nBakkegården adskiller sig en del fra i resten af husene i Ø-gadekvarteret. Hele karréen er nemlig bygget i en byggestil, der var meget populær i 1930’erne, funktionalisme. Det er en hel karré, hvor husene er næsten helt sammenhængende. Det er kun her ved Fynsgade, at man kan se ind i midten, hvor der er en dejlig gård med træer og en legeplads. Hver lejlighed har også deres egen altan. Rikke og Thomas synes, at det er lidt finere at bo i Bakkegården end i resten af Ø-gadekvarteret.
\nDe kigger ind i gården, hvor en gruppe unge står og hænger ud, men det ser ikke ud til, at det er nogen, de kender. Rikke og Thomas kender kun én, der bor i Bakkegården. Han har sit eget værelse og har også altid været den, der har haft mest legetøj. Rikke og Thomas må nøjes med at dele et værelse, og legetøj er kun noget, de får til deres fødselsdag og til jul. ”Det må være rart at have sit helt eget værelse,” siger Thomas. ”Ja, så behøvede jeg ikke at lugte til dine sure sokker hele tiden,” siger Rikke, imens hun dasker Thomas på skulderen.
\nDe går forbi Bakkegården og ned ad Sjællandsgade. Så kan de nemlig lige nå en tur forbi købmanden, inden de går op på Fødeanstalten i Vennelyst.
\nFoto: Poul Pedersen. 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.202109217643738,"Latitude":56.16436308373471,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jmbf3njs/7-bakkegården.png"}],"Description":"Dette er syvende stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas er kommet forbi boligkarréen Bakkegården.
\nDe fleste af husene i Sjællandsgadekvarteret blev bygget i tiden før 1. verdenskrig (1914-1918). En undtagelse er dog Bakkegården, der først kom til i 1930’erne. Der hvor Bakkegården ligger i dag, var der fattighaver i gamle dage. Der kunne fattige familier få et stykke jord, hvor de kunne dyrke deres egne grøntsager.
\nBakkegården adskiller sig en del fra i resten af husene i Ø-gadekvarteret. Hele karréen er nemlig bygget i en byggestil, der var meget populær i 1930’erne, funktionalisme. Det er en hel karré, hvor husene er næsten helt sammenhængende. Det er kun her ved Fynsgade, at man kan se ind i midten, hvor der er en dejlig gård med træer og en legeplads. Hver lejlighed har også deres egen altan. Rikke og Thomas synes, at det er lidt finere at bo i Bakkegården end i resten af Ø-gadekvarteret.
\nDe kigger ind i gården, hvor en gruppe unge står og hænger ud, men det ser ikke ud til, at det er nogen, de kender. Rikke og Thomas kender kun én, der bor i Bakkegården. Han har sit eget værelse og har også altid været den, der har haft mest legetøj. Rikke og Thomas må nøjes med at dele et værelse, og legetøj er kun noget, de får til deres fødselsdag og til jul. ”Det må være rart at have sit helt eget værelse,” siger Thomas. ”Ja, så behøvede jeg ikke at lugte til dine sure sokker hele tiden,” siger Rikke, imens hun dasker Thomas på skulderen.
\nDe går forbi Bakkegården og ned ad Sjællandsgade. Så kan de nemlig lige nå en tur forbi købmanden, inden de går op på Fødeanstalten i Vennelyst.
\nFoto: Poul Pedersen. 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7035,"Name":"8. Købmanden (Fødselsdag i 80’erne – Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er ottende stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas er kommet forbi deres lokale købmand.
\n”Skal vi ikke smutte ind og købe et ugeblad med til mor?” spørger Rikke, da hun og Thomas går forbi købmanden. ”Jo, det bliver hun nok glad for,” svarer Thomas.
\nDet er praktisk at have en købmand lige nede på hjørnet, og i 1985 er der ret mange købmænd her i Ø-gadekvarteret. Der er dog ikke lige så mange butikker, som der var engang. I 1933 var der hele 124 butikker i Ø-gadekvarteret. Det var for det meste små forretninger, som konerne i gaden havde som et supplement til mandens indtægt. Det kunne f.eks. være rulleforretninger, mejeriudsalg, brødudsalg eller lignende. Men i 1960’erne og 1970’erne begyndte de mange små butikker efterhånden at lukke. Hvor der førhen havde været butikker i mange af stuelejlighederne, begyndte de efterhånden bare at blive brugt til beboelse. I 1985 er antallet af butikker i Ø-gadekvarteret faldet til 24. Der er altså 100 lokale butikker i Ø-gadekvarteret, der er lukket på bare 52 år.
\nHvis man gerne vil have de lokale butikker til at overleve, må man også handle i dem. Finn, der bor i Sjællandsgade, siger altid, at ”hvis ikke engang de lokale beboere handler i nærbutikkerne, så lukker de jo på et tidspunkt. Det er logik for perlehøns. Og så ender det med, at man skal helt til Tilst for at få en dusk persille.” Rikke og Thomas synes, det giver god mening, og det er da også dejligt ikke at skulle så langt væk, hvis man bliver sendt til købmanden.
\nRikke og Thomas går ind i butikken og vælger et ugeblad til deres mor. Bagefter går de hen mod Høgh-Guldbergs Gade. Nu må de hellere se at komme op til Fødselsanstalten.
\nFoto: Poul Pedersen, 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
\nCitat: Finn Olsen, beboer i Sjællandsgade 47, 1985. Efter bogen ”Sjællandsgadekvarteret i Århus” af Rita Sørensen.
","Longitude":10.2042818069458,"Latitude":56.163344511996186,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rdoh0phs/8-købmanden.png"}],"Description":"Dette er ottende stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas er kommet forbi deres lokale købmand.
\n”Skal vi ikke smutte ind og købe et ugeblad med til mor?” spørger Rikke, da hun og Thomas går forbi købmanden. ”Jo, det bliver hun nok glad for,” svarer Thomas.
\nDet er praktisk at have en købmand lige nede på hjørnet, og i 1985 er der ret mange købmænd her i Ø-gadekvarteret. Der er dog ikke lige så mange butikker, som der var engang. I 1933 var der hele 124 butikker i Ø-gadekvarteret. Det var for det meste små forretninger, som konerne i gaden havde som et supplement til mandens indtægt. Det kunne f.eks. være rulleforretninger, mejeriudsalg, brødudsalg eller lignende. Men i 1960’erne og 1970’erne begyndte de mange små butikker efterhånden at lukke. Hvor der førhen havde været butikker i mange af stuelejlighederne, begyndte de efterhånden bare at blive brugt til beboelse. I 1985 er antallet af butikker i Ø-gadekvarteret faldet til 24. Der er altså 100 lokale butikker i Ø-gadekvarteret, der er lukket på bare 52 år.
\nHvis man gerne vil have de lokale butikker til at overleve, må man også handle i dem. Finn, der bor i Sjællandsgade, siger altid, at ”hvis ikke engang de lokale beboere handler i nærbutikkerne, så lukker de jo på et tidspunkt. Det er logik for perlehøns. Og så ender det med, at man skal helt til Tilst for at få en dusk persille.” Rikke og Thomas synes, det giver god mening, og det er da også dejligt ikke at skulle så langt væk, hvis man bliver sendt til købmanden.
\nRikke og Thomas går ind i butikken og vælger et ugeblad til deres mor. Bagefter går de hen mod Høgh-Guldbergs Gade. Nu må de hellere se at komme op til Fødselsanstalten.
\nFoto: Poul Pedersen, 1978-1985, Aarhus Stadsarkiv.
\nCitat: Finn Olsen, beboer i Sjællandsgade 47, 1985. Efter bogen ”Sjællandsgadekvarteret i Århus” af Rita Sørensen.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7036,"Name":"9. Kasernen (Fødselsdag i 80’erne – Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er niende stop på ruten Fødselsdag i 80’erne. Rikke og Thomas er kommet frem til et område, der i dag er en del af Aarhus Universitet. I 1985 var det dog bare var en tom grund, hvor der tidligere havde ligget en kaserne.
\nRikke og Thomas kommer ud på Høegh-Guldbergs Gade og går op ad Sjællandsgade, så de kan gå mod Fødselsanstalten via Vennelyst Boulevard. Foran dem ser de området, hvor den gamle kaserne engang lå. Før i tiden boede der soldater i kasernens bygninger, men de sidste soldater forlod området i 1978.
\nKasernearealet er også tidligere blevet brugt som husvildebarakker efter både 1. og 2. verdenskrig. Der kan fattige, der ikke har andre steder at bo, få tag over hovedet. Det er dog ikke noget, Rikke og Thomas kan huske – husvildebarakkerne blev revet ned i 1957, længe før de blev født.
\nRikke og Thomas kan til gengæld godt huske den gamle kaserne, selvom det er nogle år siden, den blev revet ned. I 1981 blev det besluttet, at Aarhus Universitet måtte bygge på området, og man fik pludselig vældig travlt med at rive bygningerne ned. Kommunen ville nemlig ikke risikere, at boligaktivister besatte kasernebygningerne, ligesom det var sket på Christiania i København 10 år tidligere.
\nKommunen var dog ikke hurtig nok med gummigeden. Kasernen blev besat af aarhusianske Bz’ere, der ville lave bygningerne om til selvstyrende kollegieboliger. Men Bz’erne blev fjernet af politiet allerede efter 1 måned, og nedrivningsarbejdet kunne gå i gang. Der blev altså ikke nogen fristad her i Aarhus, som kommunen ellers havde frygtet.
\n”Det havde nu ellers været sjovt, hvis Bz’ere havde fået lov til at beholde kasernen,” siger Rikke. ”Ja, men det havde de nok aldrig fået lov til,” siger Thomas. ”Aviserne skrev i hvert fald meget om, at det ikke skulle blive det nye Christiania, kan jeg huske.”
\nRikke og Thomas fortsætter ind i Vennelyst, hvor de kan se Fødselsanstalten ligge længere fremme.
\nFoto: Børge Andre Venge, 1955, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.203949213027954,"Latitude":56.164891774545104,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mkipxulb/9-kasernen.png"}],"Description":"Dette er niende stop på ruten Fødselsdag i 80’erne. Rikke og Thomas er kommet frem til et område, der i dag er en del af Aarhus Universitet. I 1985 var det dog bare var en tom grund, hvor der tidligere havde ligget en kaserne.
\nRikke og Thomas kommer ud på Høegh-Guldbergs Gade og går op ad Sjællandsgade, så de kan gå mod Fødselsanstalten via Vennelyst Boulevard. Foran dem ser de området, hvor den gamle kaserne engang lå. Før i tiden boede der soldater i kasernens bygninger, men de sidste soldater forlod området i 1978.
\nKasernearealet er også tidligere blevet brugt som husvildebarakker efter både 1. og 2. verdenskrig. Der kan fattige, der ikke har andre steder at bo, få tag over hovedet. Det er dog ikke noget, Rikke og Thomas kan huske – husvildebarakkerne blev revet ned i 1957, længe før de blev født.
\nRikke og Thomas kan til gengæld godt huske den gamle kaserne, selvom det er nogle år siden, den blev revet ned. I 1981 blev det besluttet, at Aarhus Universitet måtte bygge på området, og man fik pludselig vældig travlt med at rive bygningerne ned. Kommunen ville nemlig ikke risikere, at boligaktivister besatte kasernebygningerne, ligesom det var sket på Christiania i København 10 år tidligere.
\nKommunen var dog ikke hurtig nok med gummigeden. Kasernen blev besat af aarhusianske Bz’ere, der ville lave bygningerne om til selvstyrende kollegieboliger. Men Bz’erne blev fjernet af politiet allerede efter 1 måned, og nedrivningsarbejdet kunne gå i gang. Der blev altså ikke nogen fristad her i Aarhus, som kommunen ellers havde frygtet.
\n”Det havde nu ellers været sjovt, hvis Bz’ere havde fået lov til at beholde kasernen,” siger Rikke. ”Ja, men det havde de nok aldrig fået lov til,” siger Thomas. ”Aviserne skrev i hvert fald meget om, at det ikke skulle blive det nye Christiania, kan jeg huske.”
\nRikke og Thomas fortsætter ind i Vennelyst, hvor de kan se Fødselsanstalten ligge længere fremme.
\nFoto: Børge Andre Venge, 1955, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7037,"Name":"10. Fødselsanstalten (Fødselsdag i 80’erne – Børnenes Aarhushistorie)","Description":"Dette er sidste stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas er nået frem til Fødselsanstalten. Her er deres mor indlagt for at føde deres nye lillebror eller -søster.
\nRikke og Thomas kommer op til den store hvide bygning, der ligger ved Vennelyst. Det er Fødselsanstalten, hvor alle børn, der fødes i Aarhus i 1985, kommer til verden. Udefra ligner det dog mere et palæ end en fødselsanstalt. ”Det ligner et helt kongeslot,” siger Rikke, da de står foran den flotte indgang.
\nFødselsanstalten i Jylland åbnede i 1910 som et sted, hvor fattige eller ugifte mødre kunne indlægges i forbindelse med fødsel af deres børn. Dengang var det mest almindeligt at føde derhjemme, og der var ikke ret mange, der fødte på et hospital. Det var også først i 1975, at Fødeanstalten blev en del af Aarhus Kommune Hospital. I løbet af 1900-tallet var det blevet mere og mere almindeligt at føde på en fødeklinik eller et hospital, og efter 1983 blev alle gravide i Aarhus som udgangspunkt sendt til Fødeanstalten i Vennelyst, når de skulle føde. Fødselsanstalten i Vennelyst lukkede i 1996, og bygningen bliver nu brugt af Aarhus Universitet. I dag findes den Aarhusianske fødeafdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
\nDa Rikke og Thomas blev født i starten af 1970’erne, måtte fædre ikke kom med ind på fødestuen. Det blev nemlig først tilladt i 1979. Rikke og Thomas’ far har talt meget om, at han glæder sig til at komme med ind på fødestuen – men deres mor er nu mest af alt bekymret for, om han vil besvime undervejs. Rikke og Thomas er spændte på at møde deres nye lillebror eller -søster. Derfor skynder de sig op ad den store trappe og lukker den tunge trædør bag sig.
\nPå deres tur rundt i Ø-gadekvarteret er Rikke og Thomas kommet forbi mange spændende steder. Tryk på quiz-knappen øverst på siden, for at teste din viden om Ø-gadekvarteret i 1985.
\nFoto: Børge Andre Venge, 1950-1969, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.206899642944334,"Latitude":56.16657039430399,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hrzj0tf4/10-fødselsanstalten.png"}],"Description":"Dette er sidste stop på ruten Fødselsdag i 80’erne, hvor børnene Rikke og Thomas er nået frem til Fødselsanstalten. Her er deres mor indlagt for at føde deres nye lillebror eller -søster.
\nRikke og Thomas kommer op til den store hvide bygning, der ligger ved Vennelyst. Det er Fødselsanstalten, hvor alle børn, der fødes i Aarhus i 1985, kommer til verden. Udefra ligner det dog mere et palæ end en fødselsanstalt. ”Det ligner et helt kongeslot,” siger Rikke, da de står foran den flotte indgang.
\nFødselsanstalten i Jylland åbnede i 1910 som et sted, hvor fattige eller ugifte mødre kunne indlægges i forbindelse med fødsel af deres børn. Dengang var det mest almindeligt at føde derhjemme, og der var ikke ret mange, der fødte på et hospital. Det var også først i 1975, at Fødeanstalten blev en del af Aarhus Kommune Hospital. I løbet af 1900-tallet var det blevet mere og mere almindeligt at føde på en fødeklinik eller et hospital, og efter 1983 blev alle gravide i Aarhus som udgangspunkt sendt til Fødeanstalten i Vennelyst, når de skulle føde. Fødselsanstalten i Vennelyst lukkede i 1996, og bygningen bliver nu brugt af Aarhus Universitet. I dag findes den Aarhusianske fødeafdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
\nDa Rikke og Thomas blev født i starten af 1970’erne, måtte fædre ikke kom med ind på fødestuen. Det blev nemlig først tilladt i 1979. Rikke og Thomas’ far har talt meget om, at han glæder sig til at komme med ind på fødestuen – men deres mor er nu mest af alt bekymret for, om han vil besvime undervejs. Rikke og Thomas er spændte på at møde deres nye lillebror eller -søster. Derfor skynder de sig op ad den store trappe og lukker den tunge trædør bag sig.
\nPå deres tur rundt i Ø-gadekvarteret er Rikke og Thomas kommet forbi mange spændende steder. Tryk på quiz-knappen øverst på siden, for at teste din viden om Ø-gadekvarteret i 1985.
\nFoto: Børge Andre Venge, 1950-1969, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7107,"Name":"1. Beder Skole, Skoleparken 6 (Børnenes Lokalhistorie i Beder)","Description":"Du befinder dig nu ved første stop på Børnenes Lokalhistoriske rute i Beder. Året er 1910, og du står ved Beder Skole. Eller det vil sige, det gør du faktisk slet ikke. For skolen eksisterer ikke her i 1910. Det gælder sådan set størstedelen af det Beder, som du kender fra din nutid.
\nDu kigger dig omkring og opdager, at du er ret langt væk fra alting. Du står i et fladt, åbent landskab med natur, marker og enge så langt øjet rækker. I nærheden ligger en lille sø, der munder ud i et mindre vandløb. Det må være åen, der også løber gennem Beder i din nutid, men den ser lidt anderledes ud. En smal, næsten usynlig sti fører væk fra søen i begge retninger, og du kan regne ud, at Skoleparken engang vil blive anlagt omtrent samme sted. Du følger stien mod syd og kommer til en større vej, som må være Kirkebakken. Der er ingen bebyggelser langs vejen – kun mere natur. Det er næsten som et landskabsmaleri. Til venstre kan du tydeligt se Beder Kirke i det fjerne, og det er som om, den er længere væk, når moderne bebyggelser ikke får området til at se mindre ud. Til højre for dig ligger en samling gårde. Det er Beder landsby.
\nMens du tager de mange indtryk ind, opdager du en skikkelse komme gående ad vejen i din retning. Det er en ung pige, måske omkring de 12 år, der går rask afsted.
\n”Goddag,” siger pigen venligt, da hun kommer tæt nok på. Hun ser ud til først bare at ville gå forbi dig, men stopper pludselig op. ”Hvilken vej skal du?” spørger hun, ”måske kan vi følges? Det er lidt kedeligt at gå den lange tur selv.” Du fortæller, at du skal ind til Beder og spørger, hvor hun da er på vej hen.
\n”Jeg skal hjem, selvfølgelig,” siger hun med et smil. ”Jeg bor henne på præstegården ved Beder Kirke. Det er min far, der er sognepræst her i byen. ’Pastor Friis’ kalder alle ham. Og jeg hedder Edith. Edith Friis. Hyggeligt at møde dig!” Du introducerer dig selv og gengælder høfligheden med et ”i lige måde”.
\n”Det er ellers en skam, du ikke skal samme vej. Det er nogle lidt lange ture, jeg ofte skal gå, og det er kedeligt alene. Nogle gange kan jeg selvfølgelig køre med min far ind til byen, når han alligevel skal gennem Beder for at komme til Malling. Der er han også sognepræst.” Du klør dig i håret – kan man godt være præst to steder? Er det ikke svært at få tid til?
\nEdith opfanger din undren og forklarer: ”Malling Kirke er annekskirke til vores her i Beder. Beder Kirke er hovedkirken i området, så den er lidt vigtigere end Malling Kirke. Det er også derfor præstegården ligger her – den vigtigste kirke skal have præsten tættest på. Spørg mig ikke hvorfor – det har bare været sådan altid.” Hun trækker på skuldrene.
\n”Nå, jeg må hellere gå, så jeg kan komme hjem og hjælpe mor med syslerne på gården. Farvel igen!” siger Edith og begynder at gå mod Beder Kirke.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå ad Skoleparken mod Kirkebakken og drej til højre, når du når dertil. Fortsæt ad Kirkebakken og drej til venstre ad Byvej. Fortsæt til vejen ind til Svendgården og gå ind til gården.
\n\u00A0
\nFoto: Edith Friis. Udsnit af klassebillede. Ukendt fotograf, 1914, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Beder Kirke. Udsnit af postkort. Ukendt fotograf, ca. 1904, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.211083889007568,"Latitude":56.0620636601735,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wnyp5jhd/fs2a-b3094-konfirmander-1914.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xrepgnqo/postkort-beder-1900-08.jpg"}],"Description":"Du befinder dig nu ved første stop på Børnenes Lokalhistoriske rute i Beder. Året er 1910, og du står ved Beder Skole. Eller det vil sige, det gør du faktisk slet ikke. For skolen eksisterer ikke her i 1910. Det gælder sådan set størstedelen af det Beder, som du kender fra din nutid.
\nDu kigger dig omkring og opdager, at du er ret langt væk fra alting. Du står i et fladt, åbent landskab med natur, marker og enge så langt øjet rækker. I nærheden ligger en lille sø, der munder ud i et mindre vandløb. Det må være åen, der også løber gennem Beder i din nutid, men den ser lidt anderledes ud. En smal, næsten usynlig sti fører væk fra søen i begge retninger, og du kan regne ud, at Skoleparken engang vil blive anlagt omtrent samme sted. Du følger stien mod syd og kommer til en større vej, som må være Kirkebakken. Der er ingen bebyggelser langs vejen – kun mere natur. Det er næsten som et landskabsmaleri. Til venstre kan du tydeligt se Beder Kirke i det fjerne, og det er som om, den er længere væk, når moderne bebyggelser ikke får området til at se mindre ud. Til højre for dig ligger en samling gårde. Det er Beder landsby.
\nMens du tager de mange indtryk ind, opdager du en skikkelse komme gående ad vejen i din retning. Det er en ung pige, måske omkring de 12 år, der går rask afsted.
\n”Goddag,” siger pigen venligt, da hun kommer tæt nok på. Hun ser ud til først bare at ville gå forbi dig, men stopper pludselig op. ”Hvilken vej skal du?” spørger hun, ”måske kan vi følges? Det er lidt kedeligt at gå den lange tur selv.” Du fortæller, at du skal ind til Beder og spørger, hvor hun da er på vej hen.
\n”Jeg skal hjem, selvfølgelig,” siger hun med et smil. ”Jeg bor henne på præstegården ved Beder Kirke. Det er min far, der er sognepræst her i byen. ’Pastor Friis’ kalder alle ham. Og jeg hedder Edith. Edith Friis. Hyggeligt at møde dig!” Du introducerer dig selv og gengælder høfligheden med et ”i lige måde”.
\n”Det er ellers en skam, du ikke skal samme vej. Det er nogle lidt lange ture, jeg ofte skal gå, og det er kedeligt alene. Nogle gange kan jeg selvfølgelig køre med min far ind til byen, når han alligevel skal gennem Beder for at komme til Malling. Der er han også sognepræst.” Du klør dig i håret – kan man godt være præst to steder? Er det ikke svært at få tid til?
\nEdith opfanger din undren og forklarer: ”Malling Kirke er annekskirke til vores her i Beder. Beder Kirke er hovedkirken i området, så den er lidt vigtigere end Malling Kirke. Det er også derfor præstegården ligger her – den vigtigste kirke skal have præsten tættest på. Spørg mig ikke hvorfor – det har bare været sådan altid.” Hun trækker på skuldrene.
\n”Nå, jeg må hellere gå, så jeg kan komme hjem og hjælpe mor med syslerne på gården. Farvel igen!” siger Edith og begynder at gå mod Beder Kirke.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå ad Skoleparken mod Kirkebakken og drej til højre, når du når dertil. Fortsæt ad Kirkebakken og drej til venstre ad Byvej. Fortsæt til vejen ind til Svendgården og gå ind til gården.
\n\u00A0
\nFoto: Edith Friis. Udsnit af klassebillede. Ukendt fotograf, 1914, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Beder Kirke. Udsnit af postkort. Ukendt fotograf, ca. 1904, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Skoleparken 6, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7108,"Name":"3. Beder Andelsmejeri, Byvej 17-19 (Børnenes Lokalhistorie i Beder)","Description":"Du er nu nået til Beder Andelsmejeri, der er tredje stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. Bygningen findes også i din nutid, men der er den privat bolig.
\nPludselig bliver du prikket på skulderen og et ”undskyld mig” lyder bag dag. Du vender dig om og ser en mand i midt 30’erne, der kigger undrende på dig. Det er mejeribestyrer Anton Severin Martin Bernhard Pedersen – men folk kalder ham bare Anton.
\n“Hej med dig,” siger han. ”Dig har jeg vist ikke set før. Er du ny her i byen? Det er desværre ikke mange, der flytter til Beder i disse tider, men byen er da vokset lidt. Selvfølgelig slet ikke så meget som Malling – de har virkelig fået mange nye til byen! Men kvalitet over kvantitet,” siger han med et glimt i øjet.
\n“Er du landmand?” spørger han lidt ud af det blå. ”Arh, det er du vist lidt for ung til, men måske din far er? Kunne han være interesseret i at blive en del af mejeriet? Det er jo et andelsmejeri, så alle kan være med.” Du ved ikke, hvad et andelsmejeri er, så Anton forklarer:
\n”Jo altså, det betyder, at din far kan købe en andel i mejeriet for et mindre beløb, ligesom så mange andre landmænd har gjort. Så ejer de alle sammen andelsmejeriet sammen og har ansat mig som mejeribestyrer. Så fungerer det sådan, at alle landmændene leverer alt deres råmælk fra deres kvæg på gårdene til andelsmejeriet, og så producerer jeg forskellige mælkeprodukter for dem. Jeg kan nemlig lave meget bedre produkter her på mejeriet, end de selv kan på gårdene. Jeg har eksempelvis en centrifuge til nemmere at skille fløden og skummetmælken fra hinanden – det har en almindelig landmand ikke hjemme på sin gård. Når jeg centrifugerer mælken, får jeg også fjernet al utøj og insekter, der skulle være havnet deri. Og det er nu engang lidt mere lækkert.” Anton smiler over hele femøren.
\n“Vi producerer mange forskellige produkter i meget bedre kvalitet end landmændene selv kunne før,” fortæller han stolt. ”Både mælk, ost og smør er blevet bedre, og det betyder, at vi kan sælge det til flere penge. Og de penge får bønderne selvfølgelig andel i, fordi de ejer mejeriet. Så du kan sige til din far, at det kun er godt for ham at blive en del af andelsmejeriet her. Så slipper han også for al arbejdet med at lave sine egne mælkeprodukter på gammeldags facon derhjemme.” Det lyder faktisk smart nok, tænker du. Ikke nok med at man sparer tid, så får man også flere penge for sine produkter – ikke dårligt.
\n“Nå, nu må jeg hellere tilbage til arbejdet,” lyder det fra Anton. ”Du må sige til, hvis din far er interesseret. Og så må du have det godt, til vi ses igen i vores lille landsby.” Han giver dig et hurtigt håndtryk og forsvinder derefter ind i mejeriet.
\n\u00A0\u00A0\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt ned ad Byvej til du når Kristiansgårdsvej. Drej til højre ad vejen og fortsæt til Kristiansgårdsvej 3-5.
\n\u00A0
\nFoto: Andelsmejeriet på Byvej 17-19. Udsnit af postkort. Ukendt fotograf, ca. 1904, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.207500457763672,"Latitude":56.05922736155331,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ds5mu3kq/postkort-beder-1900-08-mejeriet.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Beder Andelsmejeri, der er tredje stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. Bygningen findes også i din nutid, men der er den privat bolig.
\nPludselig bliver du prikket på skulderen og et ”undskyld mig” lyder bag dag. Du vender dig om og ser en mand i midt 30’erne, der kigger undrende på dig. Det er mejeribestyrer Anton Severin Martin Bernhard Pedersen – men folk kalder ham bare Anton.
\n“Hej med dig,” siger han. ”Dig har jeg vist ikke set før. Er du ny her i byen? Det er desværre ikke mange, der flytter til Beder i disse tider, men byen er da vokset lidt. Selvfølgelig slet ikke så meget som Malling – de har virkelig fået mange nye til byen! Men kvalitet over kvantitet,” siger han med et glimt i øjet.
\n“Er du landmand?” spørger han lidt ud af det blå. ”Arh, det er du vist lidt for ung til, men måske din far er? Kunne han være interesseret i at blive en del af mejeriet? Det er jo et andelsmejeri, så alle kan være med.” Du ved ikke, hvad et andelsmejeri er, så Anton forklarer:
\n”Jo altså, det betyder, at din far kan købe en andel i mejeriet for et mindre beløb, ligesom så mange andre landmænd har gjort. Så ejer de alle sammen andelsmejeriet sammen og har ansat mig som mejeribestyrer. Så fungerer det sådan, at alle landmændene leverer alt deres råmælk fra deres kvæg på gårdene til andelsmejeriet, og så producerer jeg forskellige mælkeprodukter for dem. Jeg kan nemlig lave meget bedre produkter her på mejeriet, end de selv kan på gårdene. Jeg har eksempelvis en centrifuge til nemmere at skille fløden og skummetmælken fra hinanden – det har en almindelig landmand ikke hjemme på sin gård. Når jeg centrifugerer mælken, får jeg også fjernet al utøj og insekter, der skulle være havnet deri. Og det er nu engang lidt mere lækkert.” Anton smiler over hele femøren.
\n“Vi producerer mange forskellige produkter i meget bedre kvalitet end landmændene selv kunne før,” fortæller han stolt. ”Både mælk, ost og smør er blevet bedre, og det betyder, at vi kan sælge det til flere penge. Og de penge får bønderne selvfølgelig andel i, fordi de ejer mejeriet. Så du kan sige til din far, at det kun er godt for ham at blive en del af andelsmejeriet her. Så slipper han også for al arbejdet med at lave sine egne mælkeprodukter på gammeldags facon derhjemme.” Det lyder faktisk smart nok, tænker du. Ikke nok med at man sparer tid, så får man også flere penge for sine produkter – ikke dårligt.
\n“Nå, nu må jeg hellere tilbage til arbejdet,” lyder det fra Anton. ”Du må sige til, hvis din far er interesseret. Og så må du have det godt, til vi ses igen i vores lille landsby.” Han giver dig et hurtigt håndtryk og forsvinder derefter ind i mejeriet.
\n\u00A0\u00A0\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt ned ad Byvej til du når Kristiansgårdsvej. Drej til højre ad vejen og fortsæt til Kristiansgårdsvej 3-5.
\n\u00A0
\nFoto: Andelsmejeriet på Byvej 17-19. Udsnit af postkort. Ukendt fotograf, ca. 1904, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Kirkebakken 5, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7109,"Name":"2. Svendgården, Byvej 9 (Børnenes Lokalhistorie i Beder)","Description":"Du befinder dig nu ved Svendgården, der er andet stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder.
\nPå gårdspladsen står gårdens ejer, Søren Jensen, og ryger roligt på sin pibe. Han nikker til dig som hilsen, da du nærmer dig. Du giver ham et lille nik tilbage og kigger dig omkring. Gården ser ikke meget anderledes ud, end den gør i din nutid, men her i 1910 er den en vaskeægte bondegård med marker og dyr. Det er en landbrugsvirksomhed – ikke en legeplads.
\n”Du ser ud til at kende stedet, men jeg synes da ikke, vi har mødt hinanden?” lyder det pludseligt fra bonden. Du undviger hans spørgsmål ved at fortælle, at du såmænd bare har set gården flere gange på din vej gennem Beder, og at du bare har lagt særligt mærke til den.
\n”Ser man det,” svarer bonden. ”Den er ellers ikke meget anderledes end de andre gårde i byen. Den har omtrent den samme type bygninger med omtrent de samme funktioner. Og omtrent den samme historie.” Du lytter nysgerrigt, især da han nævner historie. Det er jo lige dét, hele den her tur handler om.
\n”Ja, ligesom de fleste ældre landbrug her i området har Svendgården været fæstegård under Vilhelmsborg,” fortæller Søren, der tilsyneladende nyder din interesse for hans gård, ”men det nåede jeg selvfølgelig ikke at opleve, for det er allerede mange år siden.” Du ved ikke, hvad en fæstegård er, så du spørger bonden.
\n”Nårh, det kender du ikke til?” svarer bonden. ”Der findes heller ikke mange af dem længere. En fæstegård er en helt almindelig gård, der dog tilhører en godsejer. Men godsejeren bor jo på sit store, flotte gods, så han lader en bonde bo på den almindelige gård og bruge den som sin egen. Til gengæld skal bonden betale en stak afgifter og også sætte nogle dage af til at hjælpe med at passe markerne på godsets jord. Og det var godsejeren på Vilhelmsborg – eller baronen, må jeg næsten hellere kalde ham – der ejede Svendgården her.” Bonden holder øje med, om du ser ud til at forstå, og tager et sug af sin pibe.
\n”Men det er længe siden, de skiftende baroner på Vilhelmsborg har kunne få hjælp og indtægter fra Svendgården,” fortsætter han, ”for nu er det en selvejergård. Og det er nu godt det samme, for det kunne godt være en urimelig affære, det med fæstegårde. Baronerne på Vilhelmsborg har vist været gode nok, men mange andre steder er bønderne blevet trynet og mishandlet under godsejernes magt…” Søren tygger på sine ord, som om han vil til at uddybe, men ombestemmer sig.
\n”Det er en indviklet sag at forklare,” siger han, ”så hvis du vil vide mere, må du hellere spørge nogen, der har mere forstand på det, end jeg har. Jeg må også tilbage til arbejdet. Gården passer jo ikke sig selv.” Han løfter sin fod fra jorden og banker pibens bagside mod skosålen, så den tømmes. ”Farvel,” siger han – igen med et nik – og begynder at trave hen over gårdspladsen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt ned ad Byvej til du når Byvej 17-19.
\n\u00A0
\nFoto: Svendgården, 1947. Danmark set fra luften, Det Kongelige Bibliotek.
","Longitude":10.20754337310791,"Latitude":56.05804126563142,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/axxnrwmx/svendgården.jpg"}],"Description":"Du befinder dig nu ved Svendgården, der er andet stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder.
\nPå gårdspladsen står gårdens ejer, Søren Jensen, og ryger roligt på sin pibe. Han nikker til dig som hilsen, da du nærmer dig. Du giver ham et lille nik tilbage og kigger dig omkring. Gården ser ikke meget anderledes ud, end den gør i din nutid, men her i 1910 er den en vaskeægte bondegård med marker og dyr. Det er en landbrugsvirksomhed – ikke en legeplads.
\n”Du ser ud til at kende stedet, men jeg synes da ikke, vi har mødt hinanden?” lyder det pludseligt fra bonden. Du undviger hans spørgsmål ved at fortælle, at du såmænd bare har set gården flere gange på din vej gennem Beder, og at du bare har lagt særligt mærke til den.
\n”Ser man det,” svarer bonden. ”Den er ellers ikke meget anderledes end de andre gårde i byen. Den har omtrent den samme type bygninger med omtrent de samme funktioner. Og omtrent den samme historie.” Du lytter nysgerrigt, især da han nævner historie. Det er jo lige dét, hele den her tur handler om.
\n”Ja, ligesom de fleste ældre landbrug her i området har Svendgården været fæstegård under Vilhelmsborg,” fortæller Søren, der tilsyneladende nyder din interesse for hans gård, ”men det nåede jeg selvfølgelig ikke at opleve, for det er allerede mange år siden.” Du ved ikke, hvad en fæstegård er, så du spørger bonden.
\n”Nårh, det kender du ikke til?” svarer bonden. ”Der findes heller ikke mange af dem længere. En fæstegård er en helt almindelig gård, der dog tilhører en godsejer. Men godsejeren bor jo på sit store, flotte gods, så han lader en bonde bo på den almindelige gård og bruge den som sin egen. Til gengæld skal bonden betale en stak afgifter og også sætte nogle dage af til at hjælpe med at passe markerne på godsets jord. Og det var godsejeren på Vilhelmsborg – eller baronen, må jeg næsten hellere kalde ham – der ejede Svendgården her.” Bonden holder øje med, om du ser ud til at forstå, og tager et sug af sin pibe.
\n”Men det er længe siden, de skiftende baroner på Vilhelmsborg har kunne få hjælp og indtægter fra Svendgården,” fortsætter han, ”for nu er det en selvejergård. Og det er nu godt det samme, for det kunne godt være en urimelig affære, det med fæstegårde. Baronerne på Vilhelmsborg har vist været gode nok, men mange andre steder er bønderne blevet trynet og mishandlet under godsejernes magt…” Søren tygger på sine ord, som om han vil til at uddybe, men ombestemmer sig.
\n”Det er en indviklet sag at forklare,” siger han, ”så hvis du vil vide mere, må du hellere spørge nogen, der har mere forstand på det, end jeg har. Jeg må også tilbage til arbejdet. Gården passer jo ikke sig selv.” Han løfter sin fod fra jorden og banker pibens bagside mod skosålen, så den tømmes. ”Farvel,” siger han – igen med et nik – og begynder at trave hen over gårdspladsen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt ned ad Byvej til du når Byvej 17-19.
\n\u00A0
\nFoto: Svendgården, 1947. Danmark set fra luften, Det Kongelige Bibliotek.
"}],"Contact":{"Address":"Byvej 9, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7110,"Name":"4. Den gamle Beder Skole, Kristiansgårdsvej 3-5 (Børnenes Lokalhistorie i Beder)","Description":"Du er nu nået til Beder Skole på Kristiansgårdsvej 3-5, der er fjerde stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. Du kan genkende skolebygningen fra din egen nutid, hvor den godt nok er malet grå, men ellers ikke adskiller sig meget fra det røde murstenshus, du nu står ved.
\nEnelærer Ole Christian Dybkjær Jensen, der er skolens eneste lærer, går og klipper hæk i forhaven. Han er iklædt arbejdstøj og bærer en praktisk hat, der skærmer hans halvskaldede isse fra solen. Da du standser for at kigge på skolebygningen, stopper hr. Dybkjær sit arbejde og hilser på dig.
\n”Der er altså ikke noget skole i dag,” siger han med undren i stemmen, da han ikke er vant til at se meget til byens børn, når skolen er lukket. Du studser til gengæld over, hvorfor skolen er lukket på en hverdag, så du spørger enelæreren.
\n”Jamen vi kan kun holde skolen åben tre halve dage i sommerhalvåret og en smule mere om vinteren. Børnene skal jo hjælpe til hjemme på gårdene året rundt. Deres forældre har et stort behov for børnenes arbejdskraft og kan slet ikke undvære dem mere end det,” forklarer hr. Dybkjær.
\n”Det er også derfor, jeg er den eneste lærer her – der er ikke brug for flere, når der ikke er mere undervisning. Og mange børn fra området går oppe på den stråtækte skole ved Seldrupgård, så der er ikke så mange elever at holde styr på her.” Han slår ud med armene mod skolebygningen. Det er en ret lille bygning sammenlignet med skoler fra din nutid, så den kan sikkert heller ikke rumme ret mange elever.
\n”Men jeg synes, det er en skam, at der ikke er tid til at undervise børnene noget mere. Det er vigtigt at lære for at blive succesfuld i livet!” Han siger den sidste sætning med eftertryk. Det ikke er til at tage fejl af, at han mener, det også gælder dig.
\n”Der er ikke mange, der kan se, hvad de skal bruge skrive- og læsekundskaber til, for de skal jo alligevel bare være enten landmænd eller håndværkere som deres forældre. Det er der naturligvis intet galt med, men en landmand skal vel også kunne læse og skrive et brev. Eller en bestillingsseddel. Eller en skudsmålsbog!” Enelæreren lyder næsten helt fortvivlet, men fortsætter i en roligere tone: ”Nej, det er vigtigt at lære så meget, man kan. Derfor underviser jeg også mine egne børn, selv når skolen er lukket. Og det gør det kun nemmere, at vi bor i skolebygningen – så er klasselokalet altid lige ved hånden.”
\nDe stakkels børn, tænker du. Ikke nok med, at deres skolelærer-far vil undervise dem i fritiden – så BOR de endda på deres skole. Godt det ikke er dig! Men det lyder nu som om, de ender med at have bedre mulighed for selv at vælge deres fremtid end de børn, der forventes at følge i deres forældres fodspor.
\nMen nu vil du videre på din rute, så du lover hr. Dybkjær, at du nok skal være flittig i skolen og tager afsked med ham. Han smiler tilfreds og fortsætter sit havearbejde.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt ad Kristiansgårdsvej til du når Byagervej. Fortsæt mod krydset og gå ad Stationsvej til du når Stationspladsen 25.
\n\u00A0
\nFoto: Den tidligere Beder Skole på Kristiansgårdsvej 3-5. Fotograf: Niels Andresen, ca. 1955, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Enelærer Ole Christian Dybkjær Jensen forrest til venstre, omgivet af sin familie. Fotograf: Jensine Lund, 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.203117728233336,"Latitude":56.05626504871832,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ce3cbcuk/ft355-kristiansgaardsvej-3-5-beder-gamle-skole-senere-sparekasse.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/luvj0mze/b2412-dybkjaer-ocj-ca-1915-1.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Beder Skole på Kristiansgårdsvej 3-5, der er fjerde stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. Du kan genkende skolebygningen fra din egen nutid, hvor den godt nok er malet grå, men ellers ikke adskiller sig meget fra det røde murstenshus, du nu står ved.
\nEnelærer Ole Christian Dybkjær Jensen, der er skolens eneste lærer, går og klipper hæk i forhaven. Han er iklædt arbejdstøj og bærer en praktisk hat, der skærmer hans halvskaldede isse fra solen. Da du standser for at kigge på skolebygningen, stopper hr. Dybkjær sit arbejde og hilser på dig.
\n”Der er altså ikke noget skole i dag,” siger han med undren i stemmen, da han ikke er vant til at se meget til byens børn, når skolen er lukket. Du studser til gengæld over, hvorfor skolen er lukket på en hverdag, så du spørger enelæreren.
\n”Jamen vi kan kun holde skolen åben tre halve dage i sommerhalvåret og en smule mere om vinteren. Børnene skal jo hjælpe til hjemme på gårdene året rundt. Deres forældre har et stort behov for børnenes arbejdskraft og kan slet ikke undvære dem mere end det,” forklarer hr. Dybkjær.
\n”Det er også derfor, jeg er den eneste lærer her – der er ikke brug for flere, når der ikke er mere undervisning. Og mange børn fra området går oppe på den stråtækte skole ved Seldrupgård, så der er ikke så mange elever at holde styr på her.” Han slår ud med armene mod skolebygningen. Det er en ret lille bygning sammenlignet med skoler fra din nutid, så den kan sikkert heller ikke rumme ret mange elever.
\n”Men jeg synes, det er en skam, at der ikke er tid til at undervise børnene noget mere. Det er vigtigt at lære for at blive succesfuld i livet!” Han siger den sidste sætning med eftertryk. Det ikke er til at tage fejl af, at han mener, det også gælder dig.
\n”Der er ikke mange, der kan se, hvad de skal bruge skrive- og læsekundskaber til, for de skal jo alligevel bare være enten landmænd eller håndværkere som deres forældre. Det er der naturligvis intet galt med, men en landmand skal vel også kunne læse og skrive et brev. Eller en bestillingsseddel. Eller en skudsmålsbog!” Enelæreren lyder næsten helt fortvivlet, men fortsætter i en roligere tone: ”Nej, det er vigtigt at lære så meget, man kan. Derfor underviser jeg også mine egne børn, selv når skolen er lukket. Og det gør det kun nemmere, at vi bor i skolebygningen – så er klasselokalet altid lige ved hånden.”
\nDe stakkels børn, tænker du. Ikke nok med, at deres skolelærer-far vil undervise dem i fritiden – så BOR de endda på deres skole. Godt det ikke er dig! Men det lyder nu som om, de ender med at have bedre mulighed for selv at vælge deres fremtid end de børn, der forventes at følge i deres forældres fodspor.
\nMen nu vil du videre på din rute, så du lover hr. Dybkjær, at du nok skal være flittig i skolen og tager afsked med ham. Han smiler tilfreds og fortsætter sit havearbejde.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt ad Kristiansgårdsvej til du når Byagervej. Fortsæt mod krydset og gå ad Stationsvej til du når Stationspladsen 25.
\n\u00A0
\nFoto: Den tidligere Beder Skole på Kristiansgårdsvej 3-5. Fotograf: Niels Andresen, ca. 1955, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Enelærer Ole Christian Dybkjær Jensen forrest til venstre, omgivet af sin familie. Fotograf: Jensine Lund, 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Kristiansgårdsvej 3-5, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7111,"Name":"5. Beder Station, Stationsvej 25 (Børnenes Lokalhistorie i Beder)","Description":"Du er nu nået til Beder Station, der er femte stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. En ung mand i start 30’erne kommer gående rundt om bygningen omme fra perronen. Det er Beders lokale rejsebud, Terkild Peter Terkildsen. Han har mange pakker på slæb, men formår alligevel at vinke dig hen til sig.
\n”Hej du! Kan du lige give en hånd med?” siger han. Du hjælper ham med at få styr på nogle af de mange pakker, han har i favnen.
\n”Mange tak!” siger Therkild lettet. “Pyh, der har godt nok været mange bestillinger denne gang, så jeg har skulle have en masse varer med hjem. Nu skal jeg bare levere dem til de rette folk.” Du undrer dig – hvorfor har han skulle hente så mange ting for andre mennesker?
\n”Sådan er det jo at være rejsebud,” forklarer Terkild. ”Vi er egentlig selvforsynende med de fleste varer her i Beder, men der er stadig nogle få ting, som vi ikke selv kan fremstille. Så må man enten til Malling eller helt til Aarhus for at få fat i dem. Og det er her, at jeg kommer ind i billedet. Som rejsebud tager jeg nemlig imod bestillinger på de ting, borgerne i Beder har brug for fra Aarhus. Så henter jeg dem, og de behøver ikke selv tage rejsen. Nogle gange leverer jeg også ting. Og så tager jeg et lille beløb i løn for hver gang.” Therkild smiler stort og fortsætter: ”Så hvis du har nogle varer eller beskeder, jeg skal hente eller bringe for dig, så siger du bare til!” Du takker og kigger dig lidt omkring på stationen. Der er ikke meget i nærheden af den – faktisk ligger den lidt øde. Therkild bemærker dit vandrende blik.
\n“Ja, stationen er placeret lidt uden for centrum af byen,” siger han. ”Alle de erhvervsdrivende er samlet oppe ved Beder Landevej. Men mon ikke, der nok skal komme flere huse til her på Stationsvej. Lige nu er stationens nærmeste nabo Beder kro oppe for enden af gaden. Den ligger på hjørnet til Beder Landevej og blev bygget kort efter, at jernbanen blev anlagt tilbage i 1884.” Terkild kigger sig omkring og bøjer sig mod dig, så hans ansigt kommer helt tæt på dit. Han hvisker:
\n“I dag leverede jeg nogle vigtige papirer fra kromand Niels Peter Pedersen til banken i Aarhus. Vi ved jo godt i byen, at det ikke går lige så godt for Beder Kro, som det gør for kroen i Malling. Og dog… For han har da investeret i en have med påfugle, så helt skidt kan hans situation ikke være. Men det er lidt spændende, hvad bankpapirerne drejede sig om.” Han kigger op og holder øje med, at ingen andre lytter.
\n“Det ved jeg selvfølgelig ikke noget om, for jeg snager ikke sådan i folks sager. Men som rejsebud ved man jo lidt af hvert om de lokale her i byen,” siger han hemmelighedsfuldt. Så retter han sig op og hanker op i pakkerne.
\n“Nu må jeg hellere se at komme videre. Folk skal have deres pakker, og jeg skal have min betaling!” siger han og begynder slæber afsted.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage ad Stationsvej og drej til venstre ad Beder Landevej. Forsæt til du når Jordbrugets Uddannelsescenter på venstre side.
\n\u00A0
\nFoto: Beder Station. Udsnit af postkort. Ukendt fotograf, ca. 1904, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.198305845260618,"Latitude":56.05658854794239,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/liaa1euh/postkort-beder-1900-08-stationen.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Beder Station, der er femte stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. En ung mand i start 30’erne kommer gående rundt om bygningen omme fra perronen. Det er Beders lokale rejsebud, Terkild Peter Terkildsen. Han har mange pakker på slæb, men formår alligevel at vinke dig hen til sig.
\n”Hej du! Kan du lige give en hånd med?” siger han. Du hjælper ham med at få styr på nogle af de mange pakker, han har i favnen.
\n”Mange tak!” siger Therkild lettet. “Pyh, der har godt nok været mange bestillinger denne gang, så jeg har skulle have en masse varer med hjem. Nu skal jeg bare levere dem til de rette folk.” Du undrer dig – hvorfor har han skulle hente så mange ting for andre mennesker?
\n”Sådan er det jo at være rejsebud,” forklarer Terkild. ”Vi er egentlig selvforsynende med de fleste varer her i Beder, men der er stadig nogle få ting, som vi ikke selv kan fremstille. Så må man enten til Malling eller helt til Aarhus for at få fat i dem. Og det er her, at jeg kommer ind i billedet. Som rejsebud tager jeg nemlig imod bestillinger på de ting, borgerne i Beder har brug for fra Aarhus. Så henter jeg dem, og de behøver ikke selv tage rejsen. Nogle gange leverer jeg også ting. Og så tager jeg et lille beløb i løn for hver gang.” Therkild smiler stort og fortsætter: ”Så hvis du har nogle varer eller beskeder, jeg skal hente eller bringe for dig, så siger du bare til!” Du takker og kigger dig lidt omkring på stationen. Der er ikke meget i nærheden af den – faktisk ligger den lidt øde. Therkild bemærker dit vandrende blik.
\n“Ja, stationen er placeret lidt uden for centrum af byen,” siger han. ”Alle de erhvervsdrivende er samlet oppe ved Beder Landevej. Men mon ikke, der nok skal komme flere huse til her på Stationsvej. Lige nu er stationens nærmeste nabo Beder kro oppe for enden af gaden. Den ligger på hjørnet til Beder Landevej og blev bygget kort efter, at jernbanen blev anlagt tilbage i 1884.” Terkild kigger sig omkring og bøjer sig mod dig, så hans ansigt kommer helt tæt på dit. Han hvisker:
\n“I dag leverede jeg nogle vigtige papirer fra kromand Niels Peter Pedersen til banken i Aarhus. Vi ved jo godt i byen, at det ikke går lige så godt for Beder Kro, som det gør for kroen i Malling. Og dog… For han har da investeret i en have med påfugle, så helt skidt kan hans situation ikke være. Men det er lidt spændende, hvad bankpapirerne drejede sig om.” Han kigger op og holder øje med, at ingen andre lytter.
\n“Det ved jeg selvfølgelig ikke noget om, for jeg snager ikke sådan i folks sager. Men som rejsebud ved man jo lidt af hvert om de lokale her i byen,” siger han hemmelighedsfuldt. Så retter han sig op og hanker op i pakkerne.
\n“Nu må jeg hellere se at komme videre. Folk skal have deres pakker, og jeg skal have min betaling!” siger han og begynder slæber afsted.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå tilbage ad Stationsvej og drej til venstre ad Beder Landevej. Forsæt til du når Jordbrugets Uddannelsescenter på venstre side.
\n\u00A0
\nFoto: Beder Station. Udsnit af postkort. Ukendt fotograf, ca. 1904, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Stationsvej 25, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7112,"Name":"6. Beder Havebrugsskole, Beder Landevej 60 (Børnenes Lokalhistorie i Beder)","Description":"Du befinder dig nu ved Beder Havebrugsskole, der er sjette stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. I din nutid ligger Jordbrugets Uddannelsescenter på samme sted. Gå ind ad sidevejen til skolebygningerne.
\nDu bliver lidt forskrækket, da der pludselig er nogen råber ”pas på!” til dig. Du vender dig om og ser en kvinde i 40-års alderen komme halvluntende imod dig. Kvinden smiler til dig, mens hun bevæger sig nærmere, så du bliver straks mere rolig.
“Jeg beklager, at jeg forskrækkede dig, men du var lige ved at træde i et af urtebedene,” siger hun, da hun er kommet tættere på. Du bemærker nu, at jorden er inddelt i nogle aflange bede med stier rundt om.
“Det er med at passe godt på urtehaven her,” forklarer kvinden. ”Forstander Peder Henriksen fik både den og frugttræerne anlagt for omkring 15 år siden, så skolen kunne blive mere attraktiv. Vi har en masse forskellige urter, grønt og frugt – alt fra persille og salvie til en masse forskellig slags kål og ikke mindst de flotte æble- og pæretræer. Vi bruger haverne til at lære om dyrkningen og pasningen af de forskellige planter og træer.” Du kigger dig omkring på det bugnende, grønne område – hver en kvadratmeter er udnyttet, så der må være meget at holde styr på!
\n“Årh beklager, jeg har jo helt glemt at introducere mig selv!” udbryder kvinden pludselig. ”Jeg hedder Agnete Christensen. Jeg er en af de få kvindelige elever her på skolen. Jeg begyndte i år.” Hendes ellers smilende ansigt lægges pludselig i triste folder.
\n“Ja, jeg blev jo aldrig gift og fik ingen børn, som de fleste andre kvinder gør,” fortæller hun. ”Mine forældre er meget skuffede over mig, så nu prøver jeg at søge nye veje, så jeg kan forsørge mig selv.” Hun retter sig lidt op og fortsætter: “Egentlig er der ikke så mange muligheder for ugifte kvinder – eller for kvinder i det hele taget. Men de seneste år er der heldigvis kommet større fokus på kvinders vilkår og rettigheder til et mere selvstændigt liv.” Du håber, at det lykkes for hende og spørger, om hun er glad for at gå på skolen. Agnete får igen et stort smil på læberne.
\n“Det er jeg,” svarer hun. “Det er en virkelig god og anerkendt skole.“ Hun kigger sig omkring, “Ja, skolen skaber faktisk prestige for hele byen, for den har været med til at skabe nye og bedre veje for landbruget. De har også planer om, at der også skal være en ungdomsskole her. Der kan du måske gå,” siger hun og kigger på ivrigt dig. Det ved du nu ikke lige, om du har lyst til.
\n”Nå, jeg skal til undervisning,” siger Agnete. ”Så jeg må desværre gå nu, men tak for snakken!” I tager afsked, og du bevæger dig mod Beder Landevej igen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Kryds Beder Landevej og find Beder Landevej 59.
\n\u00A0
\nFoto: Beder Havebrugsskoles hovedbygning og forhave med drivhus. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Beder Havebrugsskole set fra vest. Ukendt fotograf, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.202522277832031,"Latitude":56.05712471197658,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z5dd0qml/b570-beder-gartnerskole-ca-1915-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3uah1jn5/ft69-beder-havebrugsskole-beder-landevej-60-ca-1910.jpg"}],"Description":"Du befinder dig nu ved Beder Havebrugsskole, der er sjette stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. I din nutid ligger Jordbrugets Uddannelsescenter på samme sted. Gå ind ad sidevejen til skolebygningerne.
\nDu bliver lidt forskrækket, da der pludselig er nogen råber ”pas på!” til dig. Du vender dig om og ser en kvinde i 40-års alderen komme halvluntende imod dig. Kvinden smiler til dig, mens hun bevæger sig nærmere, så du bliver straks mere rolig.
“Jeg beklager, at jeg forskrækkede dig, men du var lige ved at træde i et af urtebedene,” siger hun, da hun er kommet tættere på. Du bemærker nu, at jorden er inddelt i nogle aflange bede med stier rundt om.
“Det er med at passe godt på urtehaven her,” forklarer kvinden. ”Forstander Peder Henriksen fik både den og frugttræerne anlagt for omkring 15 år siden, så skolen kunne blive mere attraktiv. Vi har en masse forskellige urter, grønt og frugt – alt fra persille og salvie til en masse forskellig slags kål og ikke mindst de flotte æble- og pæretræer. Vi bruger haverne til at lære om dyrkningen og pasningen af de forskellige planter og træer.” Du kigger dig omkring på det bugnende, grønne område – hver en kvadratmeter er udnyttet, så der må være meget at holde styr på!
\n“Årh beklager, jeg har jo helt glemt at introducere mig selv!” udbryder kvinden pludselig. ”Jeg hedder Agnete Christensen. Jeg er en af de få kvindelige elever her på skolen. Jeg begyndte i år.” Hendes ellers smilende ansigt lægges pludselig i triste folder.
\n“Ja, jeg blev jo aldrig gift og fik ingen børn, som de fleste andre kvinder gør,” fortæller hun. ”Mine forældre er meget skuffede over mig, så nu prøver jeg at søge nye veje, så jeg kan forsørge mig selv.” Hun retter sig lidt op og fortsætter: “Egentlig er der ikke så mange muligheder for ugifte kvinder – eller for kvinder i det hele taget. Men de seneste år er der heldigvis kommet større fokus på kvinders vilkår og rettigheder til et mere selvstændigt liv.” Du håber, at det lykkes for hende og spørger, om hun er glad for at gå på skolen. Agnete får igen et stort smil på læberne.
\n“Det er jeg,” svarer hun. “Det er en virkelig god og anerkendt skole.“ Hun kigger sig omkring, “Ja, skolen skaber faktisk prestige for hele byen, for den har været med til at skabe nye og bedre veje for landbruget. De har også planer om, at der også skal være en ungdomsskole her. Der kan du måske gå,” siger hun og kigger på ivrigt dig. Det ved du nu ikke lige, om du har lyst til.
\n”Nå, jeg skal til undervisning,” siger Agnete. ”Så jeg må desværre gå nu, men tak for snakken!” I tager afsked, og du bevæger dig mod Beder Landevej igen.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Kryds Beder Landevej og find Beder Landevej 59.
\n\u00A0
\nFoto: Beder Havebrugsskoles hovedbygning og forhave med drivhus. Ukendt fotograf, ca. 1915, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Beder Havebrugsskole set fra vest. Ukendt fotograf, ca. 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Beder Landevej 60, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7113,"Name":"7. Bødkerpostens hus, Beder Landevej 59 (Børnenes Lokalhistorie i Beder)","Description":"Du er nu ankommet ved Bødkerpostens hus, der er syvende stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder.
\nHusets ejer, den unge bødkerpost, Vilhelm Petersen, stikker hovedet ud ad døren. ”Mangler du din post? Jeg har lige været afsted på min rute, så hvis du burde have modtaget noget, kommer det nok med næste tog,” siger han venligt. ”Eller måske har snedkerposten den. Det kommer lidt an på, hvor du bor. Jeg har postruten i Fulden, Seldrup og her i Beder by, men kun ud til præstegården. Derfra overtager snedkerposten resten af Beder og deler derefter post ud i Fløjstrup og Mariendal.” Du kigger forvirret på ham. Nok har du hørt om, at man havde en landpost i gamle dage, men en bødkerpost og en snedkerpost? Det lyder skørt.
\n”Det er nu meget normalt,” fortæller Vilhelm, da du spørger ham, hvordan det hænger sammen. ”I en lille by som Beder – eller i andre smålandsbyer for den sags skyld – er der ikke nok bødkerarbejde til, at jeg kan tjene nok penge på kun at være bødker. Så jeg er også postbud. Det samme gælder snedkerposten. Og vi har så hver vores postrute her på egnen.” Ah, det giver mening. Det er egentlig bare som at have to deltidsstillinger i stedet for ét fuldtidsarbejde. Men det er stadig en gåde, hvad en bødker overhovedet laver, udover at han vist er en slags håndværker.
\n”Jeg er sådan set bødkermester, så jeg er officielt udlært i bødkerfaget,” siger Vilhelm lidt skarpt. ”Jeg fremstiller tønder, kar og baljer af træ til opbevaring af alt fra øl og vin til smør og korn. Alle mine produkter laver jeg af kileformede træstave, og de holdes kun på plads at snore og bånd.” Dine tanker falder med det samme på gammeldags trætønder – de har vist bånd rundt om sig. Det må være sådan nogle, bødkeren blandt andet laver.
\n”Det er et hårdt at være bødker,” fortsætter Vilhelm, ”men det er også et gammelt og ærefuldt erhverv. Det kendes helt tilbage fra middelalderen. Dengang hed det en tøndebinder eller en fadbinder, fordi vi netop ’binder’ træet med snore og bånd.” Du kan ane en vis stolthed hos bødkermesteren.
\n”Desværre lukkede bryggeriet på den anden side af vejen for nogle år siden,” fortæller Vilhelm med ærgrelse i stemmen. ”Ellers kunne jeg lave tønder og kar til dem, og så ville jeg måske kunne leve af kun at være bødker. Især nu hvor det går så godt for mejeriet. Dem producerer jeg masser af smørdritler til – det er små tønder specielt til smør. Men pyt, det er nu også meget godt at være postbud.” Han trækker på skuldrene. Så snart han har sagt sætningen færdigt, kalder en kvindestemme inde fra huset.
\n”Nå, det er min kone, der har fået maden klar, så jeg vil ind og have en bid, inden jeg skal knokle videre. Jeg håber, din post dukker op,” siger Vilhelm og lukker døren i.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt op ad Beder Landevej til du når gadekæret og bydammen på venstre hånd.
\n\u00A0
\nFoto: Bødkerpostens hus på Beder Landevej 59. Ukendt fotograf, ca. 1925, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.20279049873352,"Latitude":56.05693301172554,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f2oitm3k/ft97-beder-landevej-59-boedker-wilhelm-pedersens-hus.jpg"}],"Description":"Du er nu ankommet ved Bødkerpostens hus, der er syvende stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder.
\nHusets ejer, den unge bødkerpost, Vilhelm Petersen, stikker hovedet ud ad døren. ”Mangler du din post? Jeg har lige været afsted på min rute, så hvis du burde have modtaget noget, kommer det nok med næste tog,” siger han venligt. ”Eller måske har snedkerposten den. Det kommer lidt an på, hvor du bor. Jeg har postruten i Fulden, Seldrup og her i Beder by, men kun ud til præstegården. Derfra overtager snedkerposten resten af Beder og deler derefter post ud i Fløjstrup og Mariendal.” Du kigger forvirret på ham. Nok har du hørt om, at man havde en landpost i gamle dage, men en bødkerpost og en snedkerpost? Det lyder skørt.
\n”Det er nu meget normalt,” fortæller Vilhelm, da du spørger ham, hvordan det hænger sammen. ”I en lille by som Beder – eller i andre smålandsbyer for den sags skyld – er der ikke nok bødkerarbejde til, at jeg kan tjene nok penge på kun at være bødker. Så jeg er også postbud. Det samme gælder snedkerposten. Og vi har så hver vores postrute her på egnen.” Ah, det giver mening. Det er egentlig bare som at have to deltidsstillinger i stedet for ét fuldtidsarbejde. Men det er stadig en gåde, hvad en bødker overhovedet laver, udover at han vist er en slags håndværker.
\n”Jeg er sådan set bødkermester, så jeg er officielt udlært i bødkerfaget,” siger Vilhelm lidt skarpt. ”Jeg fremstiller tønder, kar og baljer af træ til opbevaring af alt fra øl og vin til smør og korn. Alle mine produkter laver jeg af kileformede træstave, og de holdes kun på plads at snore og bånd.” Dine tanker falder med det samme på gammeldags trætønder – de har vist bånd rundt om sig. Det må være sådan nogle, bødkeren blandt andet laver.
\n”Det er et hårdt at være bødker,” fortsætter Vilhelm, ”men det er også et gammelt og ærefuldt erhverv. Det kendes helt tilbage fra middelalderen. Dengang hed det en tøndebinder eller en fadbinder, fordi vi netop ’binder’ træet med snore og bånd.” Du kan ane en vis stolthed hos bødkermesteren.
\n”Desværre lukkede bryggeriet på den anden side af vejen for nogle år siden,” fortæller Vilhelm med ærgrelse i stemmen. ”Ellers kunne jeg lave tønder og kar til dem, og så ville jeg måske kunne leve af kun at være bødker. Især nu hvor det går så godt for mejeriet. Dem producerer jeg masser af smørdritler til – det er små tønder specielt til smør. Men pyt, det er nu også meget godt at være postbud.” Han trækker på skuldrene. Så snart han har sagt sætningen færdigt, kalder en kvindestemme inde fra huset.
\n”Nå, det er min kone, der har fået maden klar, så jeg vil ind og have en bid, inden jeg skal knokle videre. Jeg håber, din post dukker op,” siger Vilhelm og lukker døren i.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt op ad Beder Landevej til du når gadekæret og bydammen på venstre hånd.
\n\u00A0
\nFoto: Bødkerpostens hus på Beder Landevej 59. Ukendt fotograf, ca. 1925, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Beder Landevej 59, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7114,"Name":"8. Beder Gadekær, Beder Landevej 40 (Børnenes Lokalhistorie i Beder)","Description":"Du er nu nået til Beder gadekær, der er ottende stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. Her i 1910 har bydammen ingen kampestensmur til at omkranse sig, så den ligner mere en naturlig sø. En stor, midaldrende mand sidder og synger højlydt ved dammens bred.
\n”Det var en søndag mo-o-orgen, vor frelser stod op af gra-a-aven,” gjalder det ud over gadekæret. Nogen skønsang er det ikke, og versene bliver ind imellem afbrudt af, at manden tager en stor slurk af noget, der lugter stærkt af brændevin.
\n”Halløj du!” råber manden, da han får øje på dig. ”Du skal altså ikke tage dig af mig, hvis du vil soppe lidt i dammen. Jeg gør ingenting!” Du er nu alligevel lidt nervøs ved ham og bliver stående ude ved gaden. Manden rejser sig og vakler over mod dig. Han er både høj og bred, og det er en ordentlig næve, han rækker frem for at hilse på dig.
\n”Jeg hedder Goliath,” siger kæmpen, mens han giver dig et kraftigt håndtryk. ”Det er i hvert fald det, alle kalder mig. Jeg tror sådan set ikke, at der er mange, der ved, at jeg faktisk hedder Anders. Anders Sørensen.” Goliath griner fornøjet for sig selv.
\n”Nå, men du skal ikke en tur i dammen? Det plejer byens børn ellers at have det sjovt med,” siger Goliath hen for sig. ”Der er sådan set livligt her ved gadekæret året rundt – også om vinteren. Der står folk på skøjter på bydammen. Ja, det er selvfølgelig lige indtil Andelsmejeriet kommer og hugger isen op. De bruger den til at køle deres frysehus. Det er ret utroligt, hvordan det kan lade sig gøre.” Goliath mumler den sidste sætning og tager sig endnu en tår fra brændevinen.
\n”Mange bruger også bydammen til at vande deres kvæg. Når aftenmalkningen er overstået, så kan køerne drives herud i vandet og få noget at drikke, men også køle lidt ned på varme sommerdag.” Goliath kigger på bydammen, som om han kan forestille sig både mennesker og køer bade i vandet. Efter et par øjeblikkes stilhed vender han igen sin opmærksomhed mod dig.
\n”Du er ikke det store sludrechatol, hva’?” brummer kæmpen. ”Er det fordi, du er bange for mig? Jeg ved godt, folk fra både Beder og Malling ser skævt til mig og alle de andre, der kommer ude fra Fulden. De siger, at vi er sære – og det er nogle af os da ganske vist også – men vi er altså ikke farlige,” siger Goliath i en utilfreds mine. Pludselig kan han ikke holde et grin tilbage og tilføjer: ”Måske lige bortset fra Terp-Marie. Hun truer altid småknægte med at kidnappe dem i en sæk.” Han slår en brølende latter op. ”Men hun er nu harmløs!” Det lyder som om, de er nogle lidt specielle mennesker i Fulden, tænker du. Men selvom Goliath har en lidt voldsom karakter, så virker han nu sød nok. Du bliver helt nysgerrig på at møde de andre såkaldte ”sære folk i Fulden” – gad vide hvordan de er?
\nMens du står og tænker, har Goliath fået sat sig ned på græsset og hænger nu træt med hovedet. Det må være brændevinen, der har taget sin virkning. Du ser derfor dit snit til at liste videre til næste stop.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt op ad Beder Landevej til du når krydset ved Kirkebakken. Kryds Kirkebakken og find nr. 1.
\n\u00A0
\nFoto: Anders Sørensen også kaldet Goliath. Fotograf: Ingeborg Carsted, ca. 1920, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Kvæg i bydammen ved Beder Gadekær. Ukendt fotograf, ca. 1920, Beder-Malling Egnsarkiv.
","Longitude":10.20377218723297,"Latitude":56.058894898952076,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zhfh1wmo/fp2316-b2173-anders-soerensen-fulden-bro-1927-001.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ki2lydox/bydammen.png"}],"Description":"Du er nu nået til Beder gadekær, der er ottende stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. Her i 1910 har bydammen ingen kampestensmur til at omkranse sig, så den ligner mere en naturlig sø. En stor, midaldrende mand sidder og synger højlydt ved dammens bred.
\n”Det var en søndag mo-o-orgen, vor frelser stod op af gra-a-aven,” gjalder det ud over gadekæret. Nogen skønsang er det ikke, og versene bliver ind imellem afbrudt af, at manden tager en stor slurk af noget, der lugter stærkt af brændevin.
\n”Halløj du!” råber manden, da han får øje på dig. ”Du skal altså ikke tage dig af mig, hvis du vil soppe lidt i dammen. Jeg gør ingenting!” Du er nu alligevel lidt nervøs ved ham og bliver stående ude ved gaden. Manden rejser sig og vakler over mod dig. Han er både høj og bred, og det er en ordentlig næve, han rækker frem for at hilse på dig.
\n”Jeg hedder Goliath,” siger kæmpen, mens han giver dig et kraftigt håndtryk. ”Det er i hvert fald det, alle kalder mig. Jeg tror sådan set ikke, at der er mange, der ved, at jeg faktisk hedder Anders. Anders Sørensen.” Goliath griner fornøjet for sig selv.
\n”Nå, men du skal ikke en tur i dammen? Det plejer byens børn ellers at have det sjovt med,” siger Goliath hen for sig. ”Der er sådan set livligt her ved gadekæret året rundt – også om vinteren. Der står folk på skøjter på bydammen. Ja, det er selvfølgelig lige indtil Andelsmejeriet kommer og hugger isen op. De bruger den til at køle deres frysehus. Det er ret utroligt, hvordan det kan lade sig gøre.” Goliath mumler den sidste sætning og tager sig endnu en tår fra brændevinen.
\n”Mange bruger også bydammen til at vande deres kvæg. Når aftenmalkningen er overstået, så kan køerne drives herud i vandet og få noget at drikke, men også køle lidt ned på varme sommerdag.” Goliath kigger på bydammen, som om han kan forestille sig både mennesker og køer bade i vandet. Efter et par øjeblikkes stilhed vender han igen sin opmærksomhed mod dig.
\n”Du er ikke det store sludrechatol, hva’?” brummer kæmpen. ”Er det fordi, du er bange for mig? Jeg ved godt, folk fra både Beder og Malling ser skævt til mig og alle de andre, der kommer ude fra Fulden. De siger, at vi er sære – og det er nogle af os da ganske vist også – men vi er altså ikke farlige,” siger Goliath i en utilfreds mine. Pludselig kan han ikke holde et grin tilbage og tilføjer: ”Måske lige bortset fra Terp-Marie. Hun truer altid småknægte med at kidnappe dem i en sæk.” Han slår en brølende latter op. ”Men hun er nu harmløs!” Det lyder som om, de er nogle lidt specielle mennesker i Fulden, tænker du. Men selvom Goliath har en lidt voldsom karakter, så virker han nu sød nok. Du bliver helt nysgerrig på at møde de andre såkaldte ”sære folk i Fulden” – gad vide hvordan de er?
\nMens du står og tænker, har Goliath fået sat sig ned på græsset og hænger nu træt med hovedet. Det må være brændevinen, der har taget sin virkning. Du ser derfor dit snit til at liste videre til næste stop.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Fortsæt op ad Beder Landevej til du når krydset ved Kirkebakken. Kryds Kirkebakken og find nr. 1.
\n\u00A0
\nFoto: Anders Sørensen også kaldet Goliath. Fotograf: Ingeborg Carsted, ca. 1920, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Kvæg i bydammen ved Beder Gadekær. Ukendt fotograf, ca. 1920, Beder-Malling Egnsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Beder Landevej 40, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7115,"Name":"9. Karetmagerens hus, Kirkebakken 1 (Børnenes Lokalhistorie i Beder)","Description":"Du er nu nået til Karetmagerens hus på Kirkebakken 1, der er niende stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. Karetmager Søren Peter Pedersen står udenfor sit værksted og hugger nogle store trækævler i mindre dele. Han er hverken specielt stor eller specielt ung, men der er masser af styrke i hans indøvede bevægelser. Efter et par kraftige hug med øksen retter han sig prustende op og tørrer sig over panden med sit skjorteærme.
\n”Halløj!” råber han til dig og træder væk fra sit arbejde. ”Hvad kan jeg gøre for dig?” Du svarer, at han egentlig ikke kan gøre så meget for dig – du blev bare nysgerrig, da du så hans arbejde.
\n”Jaså,” svarer Søren Peter fornøjet, ”overvejer du da at blive karetmager? Det er et hårdt arbejde, og det er ikke nemt! Man skal vide meget om træ, og hvordan det reagerer, når man forarbejder det på forskellige måder.” Det lyder som en hel videnskab, tænker du imponeret.
\n”Man skal også kunne arbejde godt sammen med andre. Jeg er eksempelvis afhængig af mit samarbejde med smeden, som laver aksler, fjedre, hjulringe og beslag til mine vogne. Jeg har også brug for sadelmageren til at polstre sæderne og andet interiør. De er heldigvis mine naboer, så det er let nok at arbejde sammen. Ja, smeden bor lige ovre på den anden side af landevejen, og sadelmageren bor i huset bag mit.” Karetmageren peger i husenes retninger, mens han fortæller. ”Og malermesteren bor kun lidt længere nede ad gaden, så når vognene skal males, er han også nem at få fat i,” tilføjer han, ”og det er kun for at nævne nogle få af dem, jeg arbejder sammen med. Men vi kommer heldigvis godt ud af det med hinanden.” Et tilfreds smil breder sig over Søren Peters ansigt.
\n”Det ville også være noget værre noget, hvis vi ikke gjorde,” siger han, ”for så ville der ikke blive lavet nogle hestevogne her i Beder. Og så ville man jo knap kunne transportere hverken mennesker eller varer særligt langt omkring.” Du tænker straks på biler og lastvogne, og som om han kan læse dine tanker, tilføjer Søren Peter: ”Ja, jeg ved godt, at de rigeste her i landet er begyndt at kunne købe biler nu. Men det kan jo ikke erstatte hestevogne.” Han kigger afventende på dig, og du ser af gode grunde ikke særlig overbevist ud – du ved jo, at verden udvikler sig til at bruge biler i stor stil.
\n”Jamen hvordan skulle en bil kunne klare det, en hestevogn kan klare?” indvender karetmageren. ”Biler kan hverken rumme ret mange mennesker eller varer, og de kan ikke køre ret hurtigt eller klare sig på de knoldede landeveje. Nej, det er kun de rigeste, der kan ødsle deres penge væk på et så ubrugeligt køretøj.” Han nikker bestemt som for at give sig selv ret.
\n”Jeg holder mig i hvert fald til mine vogne. Det er det, jeg kender, og det er det, jeg kan lide. Det er et smukt håndværk og en pålidelig transportform. Så se du bare at blive karetmager, hvis du tror, du kan klare mosten. Og apropos at klare mosten, så har jeg da vist også fået hvilet mig nok nu. Tilbage til arbejdet!” siger han højt og drejer om på hælen for igen at gå til angreb på trækævlerne.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå ad Kirkebakken til du når den sidste del af Beder Butikscenter nær Byvej.
\n\u00A0
\nFoto: Karetmager Søren Peter Pedersen med sin familie i hestevogn foran deres hus. Karetmageren sidder forrest på vognen og holder tømmerne til hesten. Ukendt fotograf, 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Krydset mellem Beder Landevej og Kirkebakken set fra den nuværende Damgårds Alle. Til venstre ses byens smedje og på den modsatte side karetmagerens hus med værksted. Udenfor ligger end bunke store trækævler. Ukendt fotograf, ca. 1900, Beder-Malling Egsnarkiv.
","Longitude":10.204448103904724,"Latitude":56.059245332423096,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5wmb3yg3/ft338-karetmageren-foran-sit-hus-kirkebakken-1-beder-1910.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xzxdafpi/ft349-beder-landevej.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til Karetmagerens hus på Kirkebakken 1, der er niende stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder. Karetmager Søren Peter Pedersen står udenfor sit værksted og hugger nogle store trækævler i mindre dele. Han er hverken specielt stor eller specielt ung, men der er masser af styrke i hans indøvede bevægelser. Efter et par kraftige hug med øksen retter han sig prustende op og tørrer sig over panden med sit skjorteærme.
\n”Halløj!” råber han til dig og træder væk fra sit arbejde. ”Hvad kan jeg gøre for dig?” Du svarer, at han egentlig ikke kan gøre så meget for dig – du blev bare nysgerrig, da du så hans arbejde.
\n”Jaså,” svarer Søren Peter fornøjet, ”overvejer du da at blive karetmager? Det er et hårdt arbejde, og det er ikke nemt! Man skal vide meget om træ, og hvordan det reagerer, når man forarbejder det på forskellige måder.” Det lyder som en hel videnskab, tænker du imponeret.
\n”Man skal også kunne arbejde godt sammen med andre. Jeg er eksempelvis afhængig af mit samarbejde med smeden, som laver aksler, fjedre, hjulringe og beslag til mine vogne. Jeg har også brug for sadelmageren til at polstre sæderne og andet interiør. De er heldigvis mine naboer, så det er let nok at arbejde sammen. Ja, smeden bor lige ovre på den anden side af landevejen, og sadelmageren bor i huset bag mit.” Karetmageren peger i husenes retninger, mens han fortæller. ”Og malermesteren bor kun lidt længere nede ad gaden, så når vognene skal males, er han også nem at få fat i,” tilføjer han, ”og det er kun for at nævne nogle få af dem, jeg arbejder sammen med. Men vi kommer heldigvis godt ud af det med hinanden.” Et tilfreds smil breder sig over Søren Peters ansigt.
\n”Det ville også være noget værre noget, hvis vi ikke gjorde,” siger han, ”for så ville der ikke blive lavet nogle hestevogne her i Beder. Og så ville man jo knap kunne transportere hverken mennesker eller varer særligt langt omkring.” Du tænker straks på biler og lastvogne, og som om han kan læse dine tanker, tilføjer Søren Peter: ”Ja, jeg ved godt, at de rigeste her i landet er begyndt at kunne købe biler nu. Men det kan jo ikke erstatte hestevogne.” Han kigger afventende på dig, og du ser af gode grunde ikke særlig overbevist ud – du ved jo, at verden udvikler sig til at bruge biler i stor stil.
\n”Jamen hvordan skulle en bil kunne klare det, en hestevogn kan klare?” indvender karetmageren. ”Biler kan hverken rumme ret mange mennesker eller varer, og de kan ikke køre ret hurtigt eller klare sig på de knoldede landeveje. Nej, det er kun de rigeste, der kan ødsle deres penge væk på et så ubrugeligt køretøj.” Han nikker bestemt som for at give sig selv ret.
\n”Jeg holder mig i hvert fald til mine vogne. Det er det, jeg kender, og det er det, jeg kan lide. Det er et smukt håndværk og en pålidelig transportform. Så se du bare at blive karetmager, hvis du tror, du kan klare mosten. Og apropos at klare mosten, så har jeg da vist også fået hvilet mig nok nu. Tilbage til arbejdet!” siger han højt og drejer om på hælen for igen at gå til angreb på trækævlerne.
\n\u00A0
\nFind næste stop: Gå ad Kirkebakken til du når den sidste del af Beder Butikscenter nær Byvej.
\n\u00A0
\nFoto: Karetmager Søren Peter Pedersen med sin familie i hestevogn foran deres hus. Karetmageren sidder forrest på vognen og holder tømmerne til hesten. Ukendt fotograf, 1910, Beder-Malling Egnsarkiv.
\nFoto: Krydset mellem Beder Landevej og Kirkebakken set fra den nuværende Damgårds Alle. Til venstre ses byens smedje og på den modsatte side karetmagerens hus med værksted. Udenfor ligger end bunke store trækævler. Ukendt fotograf, ca. 1900, Beder-Malling Egsnarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"Kirkebakken 1, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7116,"Name":"10. Beder Gammelgård, hjørnet mellem Kirkebakken og Byvej (Børnenes Lokalhistorie i Beder)","Description":"Du er nu nået til tiende og sidste stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder, ved det store område, hvor Beder butikscenter ligger i din nutid. Men det kunne næsten ikke se mere anderledes ud her i 1910. I stedet for de halvmoderne bygninger, som du kender, ligger der en stor gård på hjørnet af Kirkebakken og Byvej. Gården hedder Gammelgård og er omringet af marker. I det flade landskab er der udsigt til flere andre, store gårde i nærheden. Der er virkelig tale om landlig idyl – selv her midt i byen.
\nForan Gammelgården står gårdejerens kone, Kirsten Rasmussen, og hænger vasketøj op. Hun er en lidt ældre kvinde, men bevæger sig rask omkring og nynner muntert. Gården bag hende lever op til sit navn, ”Gammelgården”, for den er alt andet end ny. Bygningerne er skæve og af bindingsværk, og taget er stråtækt.
\n”Ja, den har efterhånden nogle år på bagen,” siger Kirsten, da hun opdager, at du står og undersøger den gamle gård. ”Den blev bygget i slutningen af 1700-tallet og har ligget her lige siden. Men selvom gården ikke har ændret sig meget i alle årene, så har området. Førhen måtte Gammelgården dele pladsen med to andre store gårde, der også lå ud til Kirkebakken. Men de er lagt sammen og flyttet uden for byen nu, så vi har fået mere plads.” Hun tager et stort, hvidt stykke klæde op af sin vasketøjskurv og lægger det over tøjsnoren, mens hun mumler:
\n”Jaja, der kan ske meget på kort tid…” Så skulle hun bare vide, at pladsen vil blive fyldt ud med et moderne butikscenter senere, tænker du.
\n”Jeg er født og opvokset på gården – det var min fars – så jeg har set hver en forandring i området i over 60 år nu,” fortæller Kirsten. ”Det var egentlig min storebror, der skulle have overtaget gården, men han døde for mange, mange år siden. Han var kun en ung mand på kun 15 år. Og uden flere sønner måtte far lade gården gå videre til min mand.” Du undrer dig over, hvorfor Kirsten ikke bare kunne eje gården, men husker, at sådan var det i gamle dage. Der stod mænd bedre end kvinder i samfundet.
\n”… Far havde nu nok foretrukket, at gården blev i hans slægt og ikke min mands,” fortsætter Kirsten. ”Han var af Øvleslægten – du ved, den gamle adelsslægt fra Veilgården i Malling. Hans storebror hed da også Øvli, som det er tradition at kalde sin ældste søn. De var otte søskende og boede alle sammen på gårde her i området, så jeg har mange fætre og kusiner i nærheden. Ja, Øvleslægten er jo kæmpestor, så jeg har nok flere, end jeg lige ved af.” Kirsten udstøder en klukkende latter. Du kan heller ikke lade være med at more dig lidt, for det var da et lidt mærkeligt navn – altså ”Øvle”. Men hvis det er sådan en stor slægt, så er der måske folk, du kender, der nedstammer fra den.
\n”Nå, nu må jeg altså hellere koncentrere mig om mit vasketøj, inden det bliver krøllet,” siger Kirsten med et smil og vender sig mod sin vasketøjskurv. ”Kom igen en anden gang, hvis du vil høre mere!”
\n\u00A0
\nDu er nu færdig med sidste stop på Børnenes Lokalhistorie i Malling – og sikke meget du har lært! Se hvor meget du kan huske om Beder i 1910 og tag quizzen ved at trykke på knappen oven for.
\n\u00A0
\nFoto: Beder Gammelgård ser fra syd, 1950. Danmark set fra luften, Det Kongelige Bibliotek.
","Longitude":10.20656168460846,"Latitude":56.05898774915621,"Contents":[{"CategoryId":6398,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tyhf5ayc/gammelgården.jpg"}],"Description":"Du er nu nået til tiende og sidste stop på ruten, Børnenes Lokalhistorie i Beder, ved det store område, hvor Beder butikscenter ligger i din nutid. Men det kunne næsten ikke se mere anderledes ud her i 1910. I stedet for de halvmoderne bygninger, som du kender, ligger der en stor gård på hjørnet af Kirkebakken og Byvej. Gården hedder Gammelgård og er omringet af marker. I det flade landskab er der udsigt til flere andre, store gårde i nærheden. Der er virkelig tale om landlig idyl – selv her midt i byen.
\nForan Gammelgården står gårdejerens kone, Kirsten Rasmussen, og hænger vasketøj op. Hun er en lidt ældre kvinde, men bevæger sig rask omkring og nynner muntert. Gården bag hende lever op til sit navn, ”Gammelgården”, for den er alt andet end ny. Bygningerne er skæve og af bindingsværk, og taget er stråtækt.
\n”Ja, den har efterhånden nogle år på bagen,” siger Kirsten, da hun opdager, at du står og undersøger den gamle gård. ”Den blev bygget i slutningen af 1700-tallet og har ligget her lige siden. Men selvom gården ikke har ændret sig meget i alle årene, så har området. Førhen måtte Gammelgården dele pladsen med to andre store gårde, der også lå ud til Kirkebakken. Men de er lagt sammen og flyttet uden for byen nu, så vi har fået mere plads.” Hun tager et stort, hvidt stykke klæde op af sin vasketøjskurv og lægger det over tøjsnoren, mens hun mumler:
\n”Jaja, der kan ske meget på kort tid…” Så skulle hun bare vide, at pladsen vil blive fyldt ud med et moderne butikscenter senere, tænker du.
\n”Jeg er født og opvokset på gården – det var min fars – så jeg har set hver en forandring i området i over 60 år nu,” fortæller Kirsten. ”Det var egentlig min storebror, der skulle have overtaget gården, men han døde for mange, mange år siden. Han var kun en ung mand på kun 15 år. Og uden flere sønner måtte far lade gården gå videre til min mand.” Du undrer dig over, hvorfor Kirsten ikke bare kunne eje gården, men husker, at sådan var det i gamle dage. Der stod mænd bedre end kvinder i samfundet.
\n”… Far havde nu nok foretrukket, at gården blev i hans slægt og ikke min mands,” fortsætter Kirsten. ”Han var af Øvleslægten – du ved, den gamle adelsslægt fra Veilgården i Malling. Hans storebror hed da også Øvli, som det er tradition at kalde sin ældste søn. De var otte søskende og boede alle sammen på gårde her i området, så jeg har mange fætre og kusiner i nærheden. Ja, Øvleslægten er jo kæmpestor, så jeg har nok flere, end jeg lige ved af.” Kirsten udstøder en klukkende latter. Du kan heller ikke lade være med at more dig lidt, for det var da et lidt mærkeligt navn – altså ”Øvle”. Men hvis det er sådan en stor slægt, så er der måske folk, du kender, der nedstammer fra den.
\n”Nå, nu må jeg altså hellere koncentrere mig om mit vasketøj, inden det bliver krøllet,” siger Kirsten med et smil og vender sig mod sin vasketøjskurv. ”Kom igen en anden gang, hvis du vil høre mere!”
\n\u00A0
\nDu er nu færdig med sidste stop på Børnenes Lokalhistorie i Malling – og sikke meget du har lært! Se hvor meget du kan huske om Beder i 1910 og tag quizzen ved at trykke på knappen oven for.
\n\u00A0
\nFoto: Beder Gammelgård ser fra syd, 1950. Danmark set fra luften, Det Kongelige Bibliotek.
"}],"Contact":{"Address":"Byvej 2, 8330 Beder","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7132,"Name":"Klostertorv Boogie Woogie - Lys på Aarhus","Description":"Lyskunstværk, der giver oplevelser i dagstimerne såvel som aftentimerne, etableret på Klostertorv, med formålet at styrke en tryghedsfølelse og bygge på historien for denne placering.
\nI 2019 startede vi et samarbejde med ARoS Kunstmuseum, om at udpege en række kunstnere, som kunne tænkes at bidrage med et offentligt tilgængeligt lyskunstværk til Klostertorv, af høj kvalitet og intention.
\nDer var mange kunstnere igennem processen for udvælgelsen, som senere førte til en skitsekonkurrence blandt 4 udvalgte. En komité bestående af Stadsarkitekt; Stephen Willacy, Overinspektør på ARoS; Lise Pennington og Billedkunstner; Elle-Mie Ejdrup Hansen blev givet opgaven med at pege på et værk, som kunne indfri opgaven med at tale Klostertorvs sprog og fungere som et lysende punkt i borgernes hverdag, når de krydsede, ventede ved eller opholdte sig på det travle torv. Komitéen pegede på Ruth Campaus \"Klostertorv Boogie Woogie\", som de følte indfriede alle disse ønsker.
\nMålet med projektet, er at udforske potentialet for en forøgelse af trygheden og lysten til at bruge bruge et byrum som Klostertorv, ved etableringen af lyskunst, som kan bidrage med en tilstedeværelse og indbyde til et stille øjeblik, i en ellers travl hverdag.
\nSkulpturerne filtrerer dagslyset omkring sig, om dagen og senere på aftenen vil lyset i værket på afdæmpet vis styrke farvespillet i glasset og giver derved skulpturen en livlighed og tilstedeværelse i aftentimerne.
\nLæs mere om Lys på Aarhus.
Projektet er støttet af Statens Kunstfond og Købmand Herman Sallings Fond.
Foto: Martin Schubert
","Longitude":10.205667,"Latitude":56.158389,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g1lfegth/klostertorv_dsc_0586.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gq5lg3p5/klostertorv_dsc_0592.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/igkcnmzp/klostertorv_dsc_8006.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l2ddya2b/klostertorv_dsc_0565.jpg"}],"Description":"Lyskunstværk, der giver oplevelser i dagstimerne såvel som aftentimerne, etableret på Klostertorv, med formålet at styrke en tryghedsfølelse og bygge på historien for denne placering.
\nI 2019 startede vi et samarbejde med ARoS Kunstmuseum, om at udpege en række kunstnere, som kunne tænkes at bidrage med et offentligt tilgængeligt lyskunstværk til Klostertorv, af høj kvalitet og intention.
\nDer var mange kunstnere igennem processen for udvælgelsen, som senere førte til en skitsekonkurrence blandt 4 udvalgte. En komité bestående af Stadsarkitekt; Stephen Willacy, Overinspektør på ARoS; Lise Pennington og Billedkunstner; Elle-Mie Ejdrup Hansen blev givet opgaven med at pege på et værk, som kunne indfri opgaven med at tale Klostertorvs sprog og fungere som et lysende punkt i borgernes hverdag, når de krydsede, ventede ved eller opholdte sig på det travle torv. Komitéen pegede på Ruth Campaus \"Klostertorv Boogie Woogie\", som de følte indfriede alle disse ønsker.
\nMålet med projektet, er at udforske potentialet for en forøgelse af trygheden og lysten til at bruge bruge et byrum som Klostertorv, ved etableringen af lyskunst, som kan bidrage med en tilstedeværelse og indbyde til et stille øjeblik, i en ellers travl hverdag.
\nSkulpturerne filtrerer dagslyset omkring sig, om dagen og senere på aftenen vil lyset i værket på afdæmpet vis styrke farvespillet i glasset og giver derved skulpturen en livlighed og tilstedeværelse i aftentimerne.
\nLæs mere om Lys på Aarhus.
Projektet er støttet af Statens Kunstfond og Købmand Herman Sallings Fond.
Foto: Martin Schubert
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7137,"Name":"Store Torv - Lys på Aarhus","Description":"Byrumsinstallationen som er central i dette projekt, tager inspiration fra et tidligere festuge-værk, hvor torvet blev anlagt som en grøn park. Lyssætningen der er integreret i den, skal hjælpe til at bringe mere tryghed og liv i spil, samt give lys omkring denne midlertidige oase i midtbyen.
\nStore Torv har længe været anlagt som en meget åben plads med alsidige og fleksible muligheder for brug af lokationen. Siden den seneste anlæggelse, har man haft et ønske om at lede tankerne hen på en slags udendørs katedral med åbne flader, flankeret af bygningerne på hver side og med Aarhus Domkirke i centrum.
\nI 2020 blev det besluttet at Torvenes Brøndsløjfe – Vanddragen som den også kaldes – skulle fjernes fra Store Torv. En ny udformning blev foreslået som led i en større udviklingsplan, men da denne ligger i fremtiden, er der nu skabt et midlertidigt eksperiment på pladsen. Det er skabt i samarbejde med Schønherr og tager udgangspunkt i opholdsstrukturer på Store Torv. Inspirationen er fundet i Domkirkens arkitektur og et tidligere festugeprojekt, hvor en midlertidig skov kunne findes på her.
\nProjektet er et eksperiment og står således med en kort tidsramme på et par år, med formålet at indhente feedback fra borgerne på sådan en løsning.
\nLysanlægget som består af 175m højtydende LED-lyskilder, er integreret i siderne af hvert niveau, på den største af Schønherrs tre byrumsinstallationer på Store Torv. Her er fleksible iGuzzini Underscore Tunable White-armaturer indsat i udskæringer langs byrumsinstallationen, så de indgår i en naturlig sammenhæng med strukturen. Lyskilderne er forbundne til et styringssystem udviklet af Moto Muto, med formålet at farvetemperaturen på lyset kan varieres. Dette har til formål at undersøge hvilken farvetemperatur som passer bedst til torvet og om der kan være en fordel i at skifte den i løbet af årets sæsoner, for en mere naturlig lyssætning. Læringen fra projektet får indflydelse på den permanente løsning, som engang skal etableres. Projektet er støttet af Købmand Herman Sallings Fond.
\nDu kan læse mere om projektet Lys på Aarhus her.
Projektet er støttet af Købmand Herman Sallings Fond.
Foto: Martin Schubert
","Longitude":10.209667,"Latitude":56.157167,"Contents":[{"CategoryId":3363,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/infbhpxx/store_torv_dsc_2712.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fkzbqppd/store_torv_dsc_2797.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tbonqnqm/store_torv_dsc_2891.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ro5egyrk/store_torv_dsc_2934.jpg"}],"Description":"Byrumsinstallationen som er central i dette projekt, tager inspiration fra et tidligere festuge-værk, hvor torvet blev anlagt som en grøn park. Lyssætningen der er integreret i den, skal hjælpe til at bringe mere tryghed og liv i spil, samt give lys omkring denne midlertidige oase i midtbyen.
\nStore Torv har længe været anlagt som en meget åben plads med alsidige og fleksible muligheder for brug af lokationen. Siden den seneste anlæggelse, har man haft et ønske om at lede tankerne hen på en slags udendørs katedral med åbne flader, flankeret af bygningerne på hver side og med Aarhus Domkirke i centrum.
\nI 2020 blev det besluttet at Torvenes Brøndsløjfe – Vanddragen som den også kaldes – skulle fjernes fra Store Torv. En ny udformning blev foreslået som led i en større udviklingsplan, men da denne ligger i fremtiden, er der nu skabt et midlertidigt eksperiment på pladsen. Det er skabt i samarbejde med Schønherr og tager udgangspunkt i opholdsstrukturer på Store Torv. Inspirationen er fundet i Domkirkens arkitektur og et tidligere festugeprojekt, hvor en midlertidig skov kunne findes på her.
\nProjektet er et eksperiment og står således med en kort tidsramme på et par år, med formålet at indhente feedback fra borgerne på sådan en løsning.
\nLysanlægget som består af 175m højtydende LED-lyskilder, er integreret i siderne af hvert niveau, på den største af Schønherrs tre byrumsinstallationer på Store Torv. Her er fleksible iGuzzini Underscore Tunable White-armaturer indsat i udskæringer langs byrumsinstallationen, så de indgår i en naturlig sammenhæng med strukturen. Lyskilderne er forbundne til et styringssystem udviklet af Moto Muto, med formålet at farvetemperaturen på lyset kan varieres. Dette har til formål at undersøge hvilken farvetemperatur som passer bedst til torvet og om der kan være en fordel i at skifte den i løbet af årets sæsoner, for en mere naturlig lyssætning. Læringen fra projektet får indflydelse på den permanente løsning, som engang skal etableres. Projektet er støttet af Købmand Herman Sallings Fond.
\nDu kan læse mere om projektet Lys på Aarhus her.
Projektet er støttet af Købmand Herman Sallings Fond.
Foto: Martin Schubert
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7142,"Name":"Den reneste skorstensfejer af Mikkel T. Jessen","Description":"Dette værk er malet af Mikkel T. Jessen, som med sin humoristiske streg pryder flere og flere vægge i det aarhusianske bybillede.
\nVærket hænger sammen med mini street art ruten, hvor fuglen Pip er trykt i termoplast og påsat udvalgte fortorvsfliser rundt i midtbyen.\u00A0
\nMikkel T. Jessen beskriver sit værk således:\u00A0
\nHvem har nogensinde set en helt hvid og ren skorstensfejer. Kan man virkelig stole på en skorstensfejer, der ikke er beskidt?
\nMed tiden vil der komme snavs på gavlen og gøre de helt hvide fugle beskidte, så de måske kan overbevise forbipasserende om, at de faktisk er ude for at rense skorstenen?
","Longitude":10.206363201141356,"Latitude":56.156055409913215,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pbqnyitu/pip.jpg"}],"Description":"Dette værk er malet af Mikkel T. Jessen, som med sin humoristiske streg pryder flere og flere vægge i det aarhusianske bybillede.
\nVærket hænger sammen med mini street art ruten, hvor fuglen Pip er trykt i termoplast og påsat udvalgte fortorvsfliser rundt i midtbyen.\u00A0
\nMikkel T. Jessen beskriver sit værk således:\u00A0
\nHvem har nogensinde set en helt hvid og ren skorstensfejer. Kan man virkelig stole på en skorstensfejer, der ikke er beskidt?
\nMed tiden vil der komme snavs på gavlen og gøre de helt hvide fugle beskidte, så de måske kan overbevise forbipasserende om, at de faktisk er ude for at rense skorstenen?
"}],"Contact":{"Address":"Frederiksgade 16, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7206,"Name":"Julius Høegh-Guldberg: Vennelystparkens ophavsmand","Description":"Julius Høegh-Guldberg
\n1779-1861
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt ét af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nJulius Høegh-Guldberg er gravlagt i familiegravstedet på Søndre Kirkegård. Gravmindet er en liggende natursten med en indhugget inskription.
\n\u00A0
\nJulius Høegh-Guldberg blev født i København i 1779 som søn af statsmanden Ove Høegh-Guldberg. I 1784 blev familien forflyttet af nye magthavere til Aarhus, hvor faderen blev indsat som stiftamtmand. Julius Høegh-Guldbergs opvækst foregik herefter på en stor gård i Vestergade 11 som en del af byens elite.
\nHan fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste. I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, og de boede længe sammen med deres børn i en gård på Frederiksgade 32.
\nTil gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til fællesskabet, og han lejede fra 1825 et større græsningsområde for byens kvæg for at omdanne det til en park. Området var sumpet og vanskeligt, men Julius Høegh-Guldberg forskønnede det ved at plante talrige træer og blomster. Dermed skabte han begyndelsen til anlægget Vennelyst, der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.
\nI dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder Høegh-Guldbergs Gade til ære for ophavsmanden.
\nI 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer, der berørte hans interesser for natur og velgørenhed.
\nI 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Han døde i deres hjem i Klostergade 14 den 30. november 1861, 83 år gammel.
\n\u00A0
\nLæs mere om Julius Høegh-Guldberg på https://aarhuswiki.dk/wiki/Julius_H%C3%B8egh-Guldberg_(1779-1861).\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Høegh-Guldbergfamilien. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Affotografering af maleri, portræt af Julius Høegh-Guldberg. Kunstner: Christen Købke, 1828, Stensballe Lokalhistoriske Arkiv.
\nBillede 3: Portræt af Julius Høegh-Guldberg. Ukendt fotograf, 1840, Den Gamle By.
\nBillede 4: Pavillonen i Vennelyst. Ukendt fotograf, ca. 1872, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.201170444488527,"Latitude":56.151077711995285,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3usozuik/dsc_8984-julius-høegh-guldberg.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3hpf5rld/julius-høegh-guldberg.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5izloho3/b775100-cd0543-131058.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mwthcpg0/000143440_l.jpg"}],"Description":"Julius Høegh-Guldberg
\n1779-1861
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt ét af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nJulius Høegh-Guldberg er gravlagt i familiegravstedet på Søndre Kirkegård. Gravmindet er en liggende natursten med en indhugget inskription.
\n\u00A0
\nJulius Høegh-Guldberg blev født i København i 1779 som søn af statsmanden Ove Høegh-Guldberg. I 1784 blev familien forflyttet af nye magthavere til Aarhus, hvor faderen blev indsat som stiftamtmand. Julius Høegh-Guldbergs opvækst foregik herefter på en stor gård i Vestergade 11 som en del af byens elite.
\nHan fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste. I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, og de boede længe sammen med deres børn i en gård på Frederiksgade 32.
\nTil gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til fællesskabet, og han lejede fra 1825 et større græsningsområde for byens kvæg for at omdanne det til en park. Området var sumpet og vanskeligt, men Julius Høegh-Guldberg forskønnede det ved at plante talrige træer og blomster. Dermed skabte han begyndelsen til anlægget Vennelyst, der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.
\nI dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder Høegh-Guldbergs Gade til ære for ophavsmanden.
\nI 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer, der berørte hans interesser for natur og velgørenhed.
\nI 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Han døde i deres hjem i Klostergade 14 den 30. november 1861, 83 år gammel.
\n\u00A0
\nLæs mere om Julius Høegh-Guldberg på https://aarhuswiki.dk/wiki/Julius_H%C3%B8egh-Guldberg_(1779-1861).\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Høegh-Guldbergfamilien. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Affotografering af maleri, portræt af Julius Høegh-Guldberg. Kunstner: Christen Købke, 1828, Stensballe Lokalhistoriske Arkiv.
\nBillede 3: Portræt af Julius Høegh-Guldberg. Ukendt fotograf, 1840, Den Gamle By.
\nBillede 4: Pavillonen i Vennelyst. Ukendt fotograf, ca. 1872, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7207,"Name":"Harboe Meulengracht: Den rigeste mand i Aarhus","Description":"Harboe Meulengracht
\n1767-1853
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt to af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Harboe Meulengracht er også et familiegravminde. Da det kun er hans navn, der nævnes, sættes han som centrum af familien. Det obeliskformede gravminde er prydet med en egeløvskrans i bronze.
\n\u00A0
\nHarboe Meulengracht blev født i Aarhus i 1767 og boede de første seks år af sit liv på Aarhus Mølle, som hans far var ejede. Normalt var erhvervet gået i arv fra far til søn, men faderen evnede ikke at forvalte møllen og druknede sig som følge heraf i Mølledammen. Harboe Meulengracht kunne nu vælge sin egen livsvej.
\nHan blev købmand og begyndte at drive forretning sammen med sin ven og senere svoger Peder Larsen Schmidt. I 1794 valgte de at splitte deres forretning mellem sig. Nu tog det fart for Harboe Meulengracht, der skabte sig en betydelig handelsvirksomhed med salg af førsteklasses isenkram. Han blev også skibsreder og ejede både handelsskibe, der sejlede over Atlanten, og jagtskibe til sæl- og hvalfangst ved Grønland. Fangsterne blev forarbejdet til tran i hans trankogeri, der lå uden for Aarhus. Det tjente han godt på, da det meste belysning på dette tidspunkt bestod af tranlamper.
\nI 1816 byggede han den store købmandsgård, Det hvide palæ, på Lille Torv 2. Huset står endnu. Her boede han med sin hustru, Maren Jensdatter Schmidt, med hvem han fik 10 børn. Det hvide palæ var en af byens fornemmeste bygninger, og når der var kongeligt besøg i Aarhus, logerede de royale gæster ofte her.
\nHarboe Meulengracht blev en vaskeægte matador og var en af byens absolutte spidser. Han var medstifter af den prestigefyldte Kronprindsens Klub og æresmedlem af Polyhymnia, der var en klub for byens bedste borgerskab. Han blev udnævnt til ”agent” – en meget eftertragtet titel, man fik, når man blev kongelig hofleverandør. Han fik også titel som justitsråd som bevis på hans position i den danske rangfølge.
\nHarboe Meulengracht døde af alderdom i 1853, 86 år gammel – en meget høj alder at nå i hans samtid.
\n\u00A0
\nLæs mere om Harboe Meulengracht på https://aarhuswiki.dk/wiki/Harboe_Meulengracht.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Harboe Meulengracht. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Maleri med portræt af Harboe Meulengracht. Johan Emilius Bøgh, 1835, Den Gamle By.
\nBillede 3: Tegning af Lille Torv med Det hvide palæ til venstre. Kunstner: F.W. Otte, 1843. Affotografering: Hammerschmidt Foto, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.20133137702942,"Latitude":56.1509253233151,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/feoisvmq/dsc_9038-harboe-meulengracht.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w5ka0r0o/b775100-cd0534-130630.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l5xofycv/000186200_l.jpg"}],"Description":"Harboe Meulengracht
\n1767-1853
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt to af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Harboe Meulengracht er også et familiegravminde. Da det kun er hans navn, der nævnes, sættes han som centrum af familien. Det obeliskformede gravminde er prydet med en egeløvskrans i bronze.
\n\u00A0
\nHarboe Meulengracht blev født i Aarhus i 1767 og boede de første seks år af sit liv på Aarhus Mølle, som hans far var ejede. Normalt var erhvervet gået i arv fra far til søn, men faderen evnede ikke at forvalte møllen og druknede sig som følge heraf i Mølledammen. Harboe Meulengracht kunne nu vælge sin egen livsvej.
\nHan blev købmand og begyndte at drive forretning sammen med sin ven og senere svoger Peder Larsen Schmidt. I 1794 valgte de at splitte deres forretning mellem sig. Nu tog det fart for Harboe Meulengracht, der skabte sig en betydelig handelsvirksomhed med salg af førsteklasses isenkram. Han blev også skibsreder og ejede både handelsskibe, der sejlede over Atlanten, og jagtskibe til sæl- og hvalfangst ved Grønland. Fangsterne blev forarbejdet til tran i hans trankogeri, der lå uden for Aarhus. Det tjente han godt på, da det meste belysning på dette tidspunkt bestod af tranlamper.
\nI 1816 byggede han den store købmandsgård, Det hvide palæ, på Lille Torv 2. Huset står endnu. Her boede han med sin hustru, Maren Jensdatter Schmidt, med hvem han fik 10 børn. Det hvide palæ var en af byens fornemmeste bygninger, og når der var kongeligt besøg i Aarhus, logerede de royale gæster ofte her.
\nHarboe Meulengracht blev en vaskeægte matador og var en af byens absolutte spidser. Han var medstifter af den prestigefyldte Kronprindsens Klub og æresmedlem af Polyhymnia, der var en klub for byens bedste borgerskab. Han blev udnævnt til ”agent” – en meget eftertragtet titel, man fik, når man blev kongelig hofleverandør. Han fik også titel som justitsråd som bevis på hans position i den danske rangfølge.
\nHarboe Meulengracht døde af alderdom i 1853, 86 år gammel – en meget høj alder at nå i hans samtid.
\n\u00A0
\nLæs mere om Harboe Meulengracht på https://aarhuswiki.dk/wiki/Harboe_Meulengracht.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Harboe Meulengracht. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Maleri med portræt af Harboe Meulengracht. Johan Emilius Bøgh, 1835, Den Gamle By.
\nBillede 3: Tegning af Lille Torv med Det hvide palæ til venstre. Kunstner: F.W. Otte, 1843. Affotografering: Hammerschmidt Foto, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7208,"Name":"Ane Schmidt: En ung købmandsdatter","Description":"Ane Schmidt
\n1802-1818
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt tre af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Ane Schmidt er et familiegravminde, der blandt andet inkluderer hendes forældre og søskende. Det er imidlertid ikke det oprindelige gravminde, der blev rejst for Ane Schmidt.
\n\u00A0
\nAne Schmidt blev født den 31. december 1802 på sin fars købmandsgård i Vestergade 6. Hun var det tredje barn i sin søskendeflok og datter af købmand Peder Larsen Schmidt og hans hustru, Dorthea Sophie Schmidt. Sammen fik de 10 børn.
\nForældrene var betydende mennesker, men var dog ikke en del af den øverste elite i Aarhus. Faderen var af en godsejerfamilie og havde skabt sig en stor og indbringende købmandsforretning i Aarhus. Moderen nedstammede fra to af Aarhus’ mere velhavende købmandsslægter; Schmidt og Kaarsberg.
\nSom barn – og især som pige – er Ane Schmidt usynlig for os i eftertiden, og derfor vides stort set intet om hendes liv. I sin hverdag modtog hun sandsynligvis undervisning, hvor hun lærte at brodere, gøre rent, lave mad, passe børn og styre en husholdning. Mere almenfaglige uddannelser var på dette tidspunkt forbeholdt drenge.
\nFamilien havde adskillige tjenestefolk til at klare det hårde arbejde, så Ane Schmidt må have levet et komfortabelt liv. Det, havde hun udsigt til, ville fortsætte, da hun med sin fine baggrund kunne forvente at blive godt gift, formodentlig med en velhavende købmand fra en god slægt. Hun ville sandsynligvis blive en velanset borger, dog kun i forlængelse af sin mand og hans succes og status. Kvindens rolle i samfundet var kun at være en god hustru, der kunne føde børn og skabe et godt hjem for sin mand.
\nSådan et liv fik Ane Schmidt dog aldrig, for hun døde af sygdom den 27. oktober 1818, kun få måneder før hun ville være fyldt 16 år. Hun døde samme sted, som hun blev født; i hjemmet i Vestergade 6. Hvilken sygdom, hun døde af, er ikke til at sige, men på dette tidspunkt kunne selv en lungebetændelse være fatal.
\nHun blev begravet den 2. november 1818 som den første på Søndre Kirkegård, der netop var blevet anlagt samme år.
\n\u00A0
\nLæs mere om Ane Schmidt på https://aarhuswiki.dk/wiki/Ane_Schmidt.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Ane Schmidt og hendes familie. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Det oprindelige gravminde for Ane Schmidt. Ukendt fotograf, 1976, Den Gamle By.
\nBillede 3: Vestergade med nr. 6 centreret i billedet. Fotograf: Hammerschmidt foto, 1899, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.201165080070497,"Latitude":56.15090440717459,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oaygnrmi/dsc_9013-ane-schmidt.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/01jnv4uc/ane-schmidts-gravsten.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r4yjghec/000186092_l.jpg"}],"Description":"Ane Schmidt
\n1802-1818
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt tre af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Ane Schmidt er et familiegravminde, der blandt andet inkluderer hendes forældre og søskende. Det er imidlertid ikke det oprindelige gravminde, der blev rejst for Ane Schmidt.
\n\u00A0
\nAne Schmidt blev født den 31. december 1802 på sin fars købmandsgård i Vestergade 6. Hun var det tredje barn i sin søskendeflok og datter af købmand Peder Larsen Schmidt og hans hustru, Dorthea Sophie Schmidt. Sammen fik de 10 børn.
\nForældrene var betydende mennesker, men var dog ikke en del af den øverste elite i Aarhus. Faderen var af en godsejerfamilie og havde skabt sig en stor og indbringende købmandsforretning i Aarhus. Moderen nedstammede fra to af Aarhus’ mere velhavende købmandsslægter; Schmidt og Kaarsberg.
\nSom barn – og især som pige – er Ane Schmidt usynlig for os i eftertiden, og derfor vides stort set intet om hendes liv. I sin hverdag modtog hun sandsynligvis undervisning, hvor hun lærte at brodere, gøre rent, lave mad, passe børn og styre en husholdning. Mere almenfaglige uddannelser var på dette tidspunkt forbeholdt drenge.
\nFamilien havde adskillige tjenestefolk til at klare det hårde arbejde, så Ane Schmidt må have levet et komfortabelt liv. Det, havde hun udsigt til, ville fortsætte, da hun med sin fine baggrund kunne forvente at blive godt gift, formodentlig med en velhavende købmand fra en god slægt. Hun ville sandsynligvis blive en velanset borger, dog kun i forlængelse af sin mand og hans succes og status. Kvindens rolle i samfundet var kun at være en god hustru, der kunne føde børn og skabe et godt hjem for sin mand.
\nSådan et liv fik Ane Schmidt dog aldrig, for hun døde af sygdom den 27. oktober 1818, kun få måneder før hun ville være fyldt 16 år. Hun døde samme sted, som hun blev født; i hjemmet i Vestergade 6. Hvilken sygdom, hun døde af, er ikke til at sige, men på dette tidspunkt kunne selv en lungebetændelse være fatal.
\nHun blev begravet den 2. november 1818 som den første på Søndre Kirkegård, der netop var blevet anlagt samme år.
\n\u00A0
\nLæs mere om Ane Schmidt på https://aarhuswiki.dk/wiki/Ane_Schmidt.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Ane Schmidt og hendes familie. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Det oprindelige gravminde for Ane Schmidt. Ukendt fotograf, 1976, Den Gamle By.
\nBillede 3: Vestergade med nr. 6 centreret i billedet. Fotograf: Hammerschmidt foto, 1899, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7209,"Name":"Frederik Wilhelm Meulengracht: Soldat i 1864","Description":"Frederik Wilhelm Meulengracht
\n1830-1864
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt fire af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nFrederik Wilhelm Meulengracht har fået sit eget gravminde, selvom han tilhører familien Meulengracht, der har et familiegravsted på Søndre Kirkegård. På hans gravminde oplyses stolt hans dødsårsag – såret i Kampen ved Mysunde.
\n\u00A0
\nFrederik Wilhelm Meulengracht blev født i 1830 som medlem af købmandsfamilien Meulengracht og voksede op i Det hvide palæ på Lille Torv 2. Han var sønnesøn af storkøbmand Harboe Meulengracht, som blev introduceret på første stop på ruten.
\nI sin tidlige ungdom gik Frederik Wilhelm Meulengracht på Aarhus Katedralskole. Herefter fulgte han en militær karriere, først ved fodfolket og fra 1851 i kavaleriet. I 1861 blev han premierløjtnant i det 4. Dragonregiment.
\nSom premierløjtnant ved kavaleriet deltog han i krigen i 1864. Her fik han til opgave at rekognoscere fjendens tropper, da preusserne den 2. februar 1864 angreb en dansk forpost til Dannevirke ved byen Mysunde. En kamp brød ud, og Frederik Wilhelm Meulengracht blev såret af en granatstump i sin venstre arm. Han blev bragt tilbage til feltlazarettet i Flensborg, hvor han skrev til sin eskadronchef: \"Er bleven let såret. Håber det ikke får langvarige følger. Beder Hr. ritmesteren om at drage omsorg for min bagage.\" Hans håb gik dog ikke i opfyldelse, da armen ikke stod til at redde og måtte amputeres. Amputationen kostede ham livet, hvilket ikke var unormalt på dette tidspunkt.
\nFrederik Wilhelm Meulengracht var blandt de første faldne i krigen i 1864 og den eneste rytterofficer, der døde som følge af kamphandlinger.
\nHan blev bisat fra\u00A0Aarhus Domkirke\u00A0og gravlagt på Søndre Kirkegård den 15. februar 1864. Det var selveste stiftsprovsten, der med ordene \"Vær tro indtil Døden\" holdt mindetalen. Frederik Wilhelm Meulengrachts navn findes også på en af mindetavlerne i Aarhus Domkirke.
\nUdover Frederik Wilhelm Meulengrachts personlige gravminde er der i Rådhusparken også opstillet et\u00A0monument for faldne krigere i de slesvigske krige i 1848-1949 og 1864.
\n\u00A0
\nLæs mere om Frederik Wilhelm Meulengracht på https://aarhuswiki.dk/wiki/Frederik_Wilhelm_Meulengracht.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Frederik Wilhelm Meulengracht. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Frederik Wilhelm Meulengracht poserer ved bord. Ukendt fotograf, 1862, Den Gamle By.
\nBillede 3: Tegning af Slaget ved Mysunde. Kaptajn Harald Christian Hertel retter en kanon under kampen. Tegningen hænger i audiensmakkeret på Christiansborg. Kunstner: Erik Henningsen, 1914.
","Longitude":10.20107924938202,"Latitude":56.15090440717459,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iprbett4/dsc_9006-frederik-wilhelm-meulengracht.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ploposj0/b775100-cd0534-130629.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y55d0lrh/kaptajn_hertel_ved_mysunde.jpg"}],"Description":"Frederik Wilhelm Meulengracht
\n1830-1864
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt fire af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nFrederik Wilhelm Meulengracht har fået sit eget gravminde, selvom han tilhører familien Meulengracht, der har et familiegravsted på Søndre Kirkegård. På hans gravminde oplyses stolt hans dødsårsag – såret i Kampen ved Mysunde.
\n\u00A0
\nFrederik Wilhelm Meulengracht blev født i 1830 som medlem af købmandsfamilien Meulengracht og voksede op i Det hvide palæ på Lille Torv 2. Han var sønnesøn af storkøbmand Harboe Meulengracht, som blev introduceret på første stop på ruten.
\nI sin tidlige ungdom gik Frederik Wilhelm Meulengracht på Aarhus Katedralskole. Herefter fulgte han en militær karriere, først ved fodfolket og fra 1851 i kavaleriet. I 1861 blev han premierløjtnant i det 4. Dragonregiment.
\nSom premierløjtnant ved kavaleriet deltog han i krigen i 1864. Her fik han til opgave at rekognoscere fjendens tropper, da preusserne den 2. februar 1864 angreb en dansk forpost til Dannevirke ved byen Mysunde. En kamp brød ud, og Frederik Wilhelm Meulengracht blev såret af en granatstump i sin venstre arm. Han blev bragt tilbage til feltlazarettet i Flensborg, hvor han skrev til sin eskadronchef: \"Er bleven let såret. Håber det ikke får langvarige følger. Beder Hr. ritmesteren om at drage omsorg for min bagage.\" Hans håb gik dog ikke i opfyldelse, da armen ikke stod til at redde og måtte amputeres. Amputationen kostede ham livet, hvilket ikke var unormalt på dette tidspunkt.
\nFrederik Wilhelm Meulengracht var blandt de første faldne i krigen i 1864 og den eneste rytterofficer, der døde som følge af kamphandlinger.
\nHan blev bisat fra\u00A0Aarhus Domkirke\u00A0og gravlagt på Søndre Kirkegård den 15. februar 1864. Det var selveste stiftsprovsten, der med ordene \"Vær tro indtil Døden\" holdt mindetalen. Frederik Wilhelm Meulengrachts navn findes også på en af mindetavlerne i Aarhus Domkirke.
\nUdover Frederik Wilhelm Meulengrachts personlige gravminde er der i Rådhusparken også opstillet et\u00A0monument for faldne krigere i de slesvigske krige i 1848-1949 og 1864.
\n\u00A0
\nLæs mere om Frederik Wilhelm Meulengracht på https://aarhuswiki.dk/wiki/Frederik_Wilhelm_Meulengracht.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Frederik Wilhelm Meulengracht. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Frederik Wilhelm Meulengracht poserer ved bord. Ukendt fotograf, 1862, Den Gamle By.
\nBillede 3: Tegning af Slaget ved Mysunde. Kaptajn Harald Christian Hertel retter en kanon under kampen. Tegningen hænger i audiensmakkeret på Christiansborg. Kunstner: Erik Henningsen, 1914.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7210,"Name":"Carl Flach: Succesfuld garvermester","Description":"Carl Flach
\n1830-1897
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt fem af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nCarl Flach er gravlagt sammen med sin første hustru, Marie Flach, selvom han blev gift igen efter hende. Deres fælles gravminde er en obelisk prydet med et relief af et kors omgivet af egeløv med bånd.
\n\u00A0
\nCarl Flach blev født i Holbæk i 1830 som en del af en gammel garverslægt, der flyttede til Danmark fra Sydtyskland i 1700-tallet. I 1845 grundlagde faderen en garverivirksomhed i Aarhus og flyttede hele familien til byen. Virksomheden lå i Vestergade og forarbejdede skind til læder.
\nI 1858 blev Carl Flach gift med sin første hustru, Marie Pedersen, som han fik ni børn med. Samme år overtog han garveriet, som voksede eksplosivt under hans ledelse. Pladsen i Vestergade blev hurtigt for trang, og Carl Flach flyttede virksomheden til større lokaler i den gamle toldbod i Ågade, i dag Åboulevarden. Kort efter overtog han først en stor garvergård i Fiskergade og derefter et mindre garveri i Vesterbrogade. Han indså dog hurtigt fordelen ved at lægge de tre steder sammen og samlede dem i ét stort kompleks i Fiskergade 51-53. Her beskæftigede han hele 30 garversvende og boede også privat på adressen.
\nGarvningsprocessen krævede store mængder vand. Det gjorde placeringen i Fiskergade ideel, da bygningerne på gadens nordside lå direkte ud til Aarhus Å og hentede vand herfra. Det resulterede dog i en stor mængde spildevand, der blev ledt direkte tilbage i åen og forurenede den med både farve og lugt.
\nI 1888 fik garveriet sin første dampmaskine, hvilket blev startskuddet på en række moderniseringer. De blev dog først foretaget, efter Carl Flach overlod driften til sin søn i 1894. Herefter gik virksomheden i arv i familien som ”A/S Carl Flachs Læderfabrik” frem til 1966, hvor den blev flyttet til Ebeltoft.
\nCarl Flach døde den 20. februar 1897 efter længere tids sygdom. Han efterlod sig sin anden hustru gennem 18 år, Cathrine Sophie Thisted, samt flere unge børn fra sit første ægteskab.
\n\u00A0
\nLæs mere om Carl Flach på https://aarhuswiki.dk/wiki/Carl_Vilhelm_Theodor_Flach.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Carl Flach og Marie Flach. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Gårdparti fra Carl Flachs Læderfabrik. Carl Flach befinder sig ikke selv på billedet, men hans søn, garver Vilhelm Flach, står sammen med sin familie i flokken af personale. Fotograf: Thomas Sørensen Hermansen, 1899, Den Gamle By.
\nBillede 3: Aarhus Å med Carl Flachs Læderfabrik i venstre side af billedet. Fabrikkens navn kan ses på det lille træskur, men lå også i bygningen ved siden af. Fotograf: Poul Johansen, ca. 1934, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.200950503349306,"Latitude":56.150931299353154,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/himmdp3d/dsc_9005-carl-flach.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jmyhr0gg/b775100_cd0060_022968.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p01f0aah/000319655_l.jpg"}],"Description":"Carl Flach
\n1830-1897
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt fem af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nCarl Flach er gravlagt sammen med sin første hustru, Marie Flach, selvom han blev gift igen efter hende. Deres fælles gravminde er en obelisk prydet med et relief af et kors omgivet af egeløv med bånd.
\n\u00A0
\nCarl Flach blev født i Holbæk i 1830 som en del af en gammel garverslægt, der flyttede til Danmark fra Sydtyskland i 1700-tallet. I 1845 grundlagde faderen en garverivirksomhed i Aarhus og flyttede hele familien til byen. Virksomheden lå i Vestergade og forarbejdede skind til læder.
\nI 1858 blev Carl Flach gift med sin første hustru, Marie Pedersen, som han fik ni børn med. Samme år overtog han garveriet, som voksede eksplosivt under hans ledelse. Pladsen i Vestergade blev hurtigt for trang, og Carl Flach flyttede virksomheden til større lokaler i den gamle toldbod i Ågade, i dag Åboulevarden. Kort efter overtog han først en stor garvergård i Fiskergade og derefter et mindre garveri i Vesterbrogade. Han indså dog hurtigt fordelen ved at lægge de tre steder sammen og samlede dem i ét stort kompleks i Fiskergade 51-53. Her beskæftigede han hele 30 garversvende og boede også privat på adressen.
\nGarvningsprocessen krævede store mængder vand. Det gjorde placeringen i Fiskergade ideel, da bygningerne på gadens nordside lå direkte ud til Aarhus Å og hentede vand herfra. Det resulterede dog i en stor mængde spildevand, der blev ledt direkte tilbage i åen og forurenede den med både farve og lugt.
\nI 1888 fik garveriet sin første dampmaskine, hvilket blev startskuddet på en række moderniseringer. De blev dog først foretaget, efter Carl Flach overlod driften til sin søn i 1894. Herefter gik virksomheden i arv i familien som ”A/S Carl Flachs Læderfabrik” frem til 1966, hvor den blev flyttet til Ebeltoft.
\nCarl Flach døde den 20. februar 1897 efter længere tids sygdom. Han efterlod sig sin anden hustru gennem 18 år, Cathrine Sophie Thisted, samt flere unge børn fra sit første ægteskab.
\n\u00A0
\nLæs mere om Carl Flach på https://aarhuswiki.dk/wiki/Carl_Vilhelm_Theodor_Flach.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Carl Flach og Marie Flach. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Gårdparti fra Carl Flachs Læderfabrik. Carl Flach befinder sig ikke selv på billedet, men hans søn, garver Vilhelm Flach, står sammen med sin familie i flokken af personale. Fotograf: Thomas Sørensen Hermansen, 1899, Den Gamle By.
\nBillede 3: Aarhus Å med Carl Flachs Læderfabrik i venstre side af billedet. Fabrikkens navn kan ses på det lille træskur, men lå også i bygningen ved siden af. Fotograf: Poul Johansen, ca. 1934, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7211,"Name":"Johannes Kabell: En kirkelig musiker","Description":"Johannes Kabell
\n1783-1855
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt seks af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Johannes Kabell er en brudt søjle med et relief af en lyre i en laurbærkrans, der illustrerer hans tilknytning til musikken. Inskriptionen afslører, at Johannes Kabell er gravlagt ved sine forældre.
\n\u00A0
\nJohannes Kabell blev født i Aarhus den 2. december 1783 som søn af en skomager, der også var byens stadstambur. Hans forældre var fattige, men han og hans tre ældre brødre blev alligevel alle studenter ved Katedralskolen. Mens brødrene efterfølgende læste teologi, kastede Johannes Kabell sig over et liv inden for musikken.
\nHan blev først kantor – og fik dermed ansvaret for at lede musikken under gudstjenesterne – i Aalborg. Her blev hans sangtalent som tenor opdaget, og han blev hentet til Det Kgl. Teater i København. Han debuterede i syngestykket Høstgilde i 1812, men selvom han var en dygtig sanger, var han en meget kejtet og undselig skuespiller. Han forlod teatret allerede i 1815, og samme år rejste han igen til Aarhus, hvor han blev kantor ved Vor Frue Kirke. I 1816 blev han sanglærer ved Katedralskolen og skulle efter sigende have været byens bedste. Derudover var han organist i Aarhus Domkirke fra 1833 til 1847.
\nJohannes Kabell var også en dygtig komponist og komponerede flere musikstykker til Domkirken. Et af hans mest kendte værker var fædrelandssangen ”Dybt under Nordens Himmel”, med tekst af rektor Hans Henrik Blache. Sangen blev kaldt ”aarhusianernes nationalsang”, og startede med versene:
\nDybt under Nordens Himmel
\nEt Folk paa Sletten boer;
\nKun liden er dets Vrimmel,
\nDog er dets Lykke stor.
\nI dunkle Bøgetelte
\nDet hilser Vaarens Lyst,
\nOg hvide Bølger vælte
\nSig mod dets grønne Kyst.
\nI Aarhus levede Johannes Kabell et beskedent og sparsommeligt liv fra et lille hus på Volden 9. Han døde den 13. september 1855 efter længere tids sygdom. Han blev aldrig gift og havde ingen børn, så han testamenterede sin arv som gaver og legater til blandt andet Katedralskolen, Vor Frue Kirke og velgørende arbejde.
\n\u00A0
\nLæs mere om Johannes Kabell på https://aarhuswiki.dk/wiki/Johannes_Kabell.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Johannes Kabell. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Tegning af Aarhus Domkirke set fra sydøst. Kunstner: Heinrich Hansen, ca. 1860. Affotografering: Hammerschmidt Foto, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 3: Borgporten og Store Torv med Aarhus Domkirke set fra Lille Torv. Fotograf: Hammerschmidt Foto, ca. 1866, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.200515985488893,"Latitude":56.15099703571047,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mepfrxma/dsc_8986-johannes-kabell.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zunlf3gz/000186129_l.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/widfw1g1/000192193_l.jpg"}],"Description":"Johannes Kabell
\n1783-1855
\nSøndre Kirkegård
\n\u00A0
\nDette er punkt seks af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Johannes Kabell er en brudt søjle med et relief af en lyre i en laurbærkrans, der illustrerer hans tilknytning til musikken. Inskriptionen afslører, at Johannes Kabell er gravlagt ved sine forældre.
\n\u00A0
\nJohannes Kabell blev født i Aarhus den 2. december 1783 som søn af en skomager, der også var byens stadstambur. Hans forældre var fattige, men han og hans tre ældre brødre blev alligevel alle studenter ved Katedralskolen. Mens brødrene efterfølgende læste teologi, kastede Johannes Kabell sig over et liv inden for musikken.
\nHan blev først kantor – og fik dermed ansvaret for at lede musikken under gudstjenesterne – i Aalborg. Her blev hans sangtalent som tenor opdaget, og han blev hentet til Det Kgl. Teater i København. Han debuterede i syngestykket Høstgilde i 1812, men selvom han var en dygtig sanger, var han en meget kejtet og undselig skuespiller. Han forlod teatret allerede i 1815, og samme år rejste han igen til Aarhus, hvor han blev kantor ved Vor Frue Kirke. I 1816 blev han sanglærer ved Katedralskolen og skulle efter sigende have været byens bedste. Derudover var han organist i Aarhus Domkirke fra 1833 til 1847.
\nJohannes Kabell var også en dygtig komponist og komponerede flere musikstykker til Domkirken. Et af hans mest kendte værker var fædrelandssangen ”Dybt under Nordens Himmel”, med tekst af rektor Hans Henrik Blache. Sangen blev kaldt ”aarhusianernes nationalsang”, og startede med versene:
\nDybt under Nordens Himmel
\nEt Folk paa Sletten boer;
\nKun liden er dets Vrimmel,
\nDog er dets Lykke stor.
\nI dunkle Bøgetelte
\nDet hilser Vaarens Lyst,
\nOg hvide Bølger vælte
\nSig mod dets grønne Kyst.
\nI Aarhus levede Johannes Kabell et beskedent og sparsommeligt liv fra et lille hus på Volden 9. Han døde den 13. september 1855 efter længere tids sygdom. Han blev aldrig gift og havde ingen børn, så han testamenterede sin arv som gaver og legater til blandt andet Katedralskolen, Vor Frue Kirke og velgørende arbejde.
\n\u00A0
\nLæs mere om Johannes Kabell på https://aarhuswiki.dk/wiki/Johannes_Kabell.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Johannes Kabell. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Tegning af Aarhus Domkirke set fra sydøst. Kunstner: Heinrich Hansen, ca. 1860. Affotografering: Hammerschmidt Foto, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 3: Borgporten og Store Torv med Aarhus Domkirke set fra Lille Torv. Fotograf: Hammerschmidt Foto, ca. 1866, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7212,"Name":"Asser Levin: Hårdtarbejdende boghandler","Description":"Asser Levin
\n1813-1893
\nDet Mosaiske Troessamfunds Gravplads
\n\u00A0
\nDette er punkt syv af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nAsser Levin er gravlagt sammen med sin anden hustru, Jette Levin. Nederst har stenen en hebraisk inskription.
\n\u00A0
\nAsser Levin blev født i Nakskov den 24. november 1813. Han blev uddannet bogtrykker i København og arbejdede derefter en tid i udlandet. I 1847 kom han til Aarhus efter at have købt en boghandel på Store Torv 1.
\nBoghandelen var i dårlig stand, men med hårdt arbejde fik Asser Levin skabt sig en blomstrende forretning, hvor han solgte skriveredskaber, blæk, papirer og bøger af mange arter. Han drev også et såkaldt ”Lejebibliothek”, hvor han til faste priser udlejede bøger til borgerne.
\nDen 1. april 1848 mistede Asser Levin sin første hustru, Viggoline Elsass, men giftede sig hurtigt på ny med Jette Leah Elsass, der formentlig var den afdødes yngre søster. Sammen fik de to sønner og to dødfødte døtre, der er begravet nær forældrene.
\nI marts 1849, under Treårskrigen, blev Asser Levin genstand for en dramatisk affære, da han og en matros fra den tyske besættelsesstyrke blev uenige om en vare i boghandelen. Matrosen slog i disken, så der sprøjtede blæk fra et blækhus op på Levin, som derefter kastede blækhuset i hovedet på matrosen. Matrosen gik ud af forretningen, hvor han opildnede sine kammerater, og for at undgå problemer gav Levin 10 rigsdalere og 10 kopper punch til dem. Det fik dog den modsatte virkning, da resten af bataljonen følte sig snydt for penge og punch og startede optøjer. Levins forretningsruder blev knust, og politiet måtte rømme butikken.
\nTrods misæren blev Asser Levin en anerkendt boghandler og drev en af de betydeligste og bedst ledede boglader uden for København. I oktober 1887 solgte han sin forretning, der blev overtaget af boghandler Køster et lille år senere. Herefter flyttede Asser Levin med sin hustru til Nørrebrogade 34, hvor de formodentlig levede af deres formue.
\nAsser Levin døde den 15. august 1893, 79 år gammel. Han efterlod sin hustru, der skulle blive hele 93 år gammel og var den sidste, der blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Gravplads i 1905.
\n\u00A0
\nLæs mere om Asser Levin på https://aarhuswiki.dk/wiki/Asser_Levin_(1813-1893).\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Asser Levin og Jette Levin. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Den tidligere bygning på hjørnet af Store Torv 1, hjørnet mellem Store Torv og Skt. Clemens Torv. Til højre ses et skilt med påskriften: \"Bog- og Papirhandel. TH. Køster. Musik- og Kunsthandel.\" I 1888 overtog Theodor Køster Asser Levins Boghandel, der lå i de samme lokaler. Fotograf: Hammerschmidt Foto, ca. 1890, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.200880765914917,"Latitude":56.152117524505954,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0d0kmtww/dsc_9095-asser-levin.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jjbn3q2d/000186134_l.jpg"}],"Description":"Asser Levin
\n1813-1893
\nDet Mosaiske Troessamfunds Gravplads
\n\u00A0
\nDette er punkt syv af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nAsser Levin er gravlagt sammen med sin anden hustru, Jette Levin. Nederst har stenen en hebraisk inskription.
\n\u00A0
\nAsser Levin blev født i Nakskov den 24. november 1813. Han blev uddannet bogtrykker i København og arbejdede derefter en tid i udlandet. I 1847 kom han til Aarhus efter at have købt en boghandel på Store Torv 1.
\nBoghandelen var i dårlig stand, men med hårdt arbejde fik Asser Levin skabt sig en blomstrende forretning, hvor han solgte skriveredskaber, blæk, papirer og bøger af mange arter. Han drev også et såkaldt ”Lejebibliothek”, hvor han til faste priser udlejede bøger til borgerne.
\nDen 1. april 1848 mistede Asser Levin sin første hustru, Viggoline Elsass, men giftede sig hurtigt på ny med Jette Leah Elsass, der formentlig var den afdødes yngre søster. Sammen fik de to sønner og to dødfødte døtre, der er begravet nær forældrene.
\nI marts 1849, under Treårskrigen, blev Asser Levin genstand for en dramatisk affære, da han og en matros fra den tyske besættelsesstyrke blev uenige om en vare i boghandelen. Matrosen slog i disken, så der sprøjtede blæk fra et blækhus op på Levin, som derefter kastede blækhuset i hovedet på matrosen. Matrosen gik ud af forretningen, hvor han opildnede sine kammerater, og for at undgå problemer gav Levin 10 rigsdalere og 10 kopper punch til dem. Det fik dog den modsatte virkning, da resten af bataljonen følte sig snydt for penge og punch og startede optøjer. Levins forretningsruder blev knust, og politiet måtte rømme butikken.
\nTrods misæren blev Asser Levin en anerkendt boghandler og drev en af de betydeligste og bedst ledede boglader uden for København. I oktober 1887 solgte han sin forretning, der blev overtaget af boghandler Køster et lille år senere. Herefter flyttede Asser Levin med sin hustru til Nørrebrogade 34, hvor de formodentlig levede af deres formue.
\nAsser Levin døde den 15. august 1893, 79 år gammel. Han efterlod sin hustru, der skulle blive hele 93 år gammel og var den sidste, der blev begravet på Det Mosaiske Troessamfunds Gravplads i 1905.
\n\u00A0
\nLæs mere om Asser Levin på https://aarhuswiki.dk/wiki/Asser_Levin_(1813-1893).\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Asser Levin og Jette Levin. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Den tidligere bygning på hjørnet af Store Torv 1, hjørnet mellem Store Torv og Skt. Clemens Torv. Til højre ses et skilt med påskriften: \"Bog- og Papirhandel. TH. Køster. Musik- og Kunsthandel.\" I 1888 overtog Theodor Køster Asser Levins Boghandel, der lå i de samme lokaler. Fotograf: Hammerschmidt Foto, ca. 1890, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7213,"Name":"Nathan Lazarus: Broderlig købmand","Description":"Nathan Lazarus
\n1805-1846
\nDet Mosaiske Troessamfunds Gravplads
\n\u00A0
\nDette er punkt otte af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Nathan Lazarus er i dag så forvitret, at man ikke kan læse inskriptionen derpå. Gravmindet dækker formodentlig også over Lazarus’ hustru, Sabine Wilnau.
\n\u00A0
\nNathan Lazarus blev født i Viborg den 14. oktober 1805. Hans familie var en del af det jødiske mindretal i byen.
\nHan kom til Aarhus i 1835, hvor han oprettede en manufakturhandel på Lille Torv i bygningen, der i dag har adressen Immervad 1. Her handlede han med modeartikler og tekstiler i alskens materialer og kulører. Han kom til at bo over for sin et år yngre lillebror, Magnus Lazarus, der havde åbnet sin egen manufakturhandel på Lille Torv 6 allerede to år forinden. Her konkurrerede de to brødre om kunderne med stort set ens vareudvalg, indtil de i 1837 slog deres forretninger sammen. De kaldte deres virksomhed ”N. & M. Lazarus” og placerede den i broderens store købmandsgård. Her boede de også begge med deres familier og deres mor, som de forsørgede.
\nVed siden af manufakturhandelen åbnede de nu også en kolonialhandel på adressen. Kolonialhandelen solgte varer hjembragt fra udlandet, eksempelvis the fra Asien, norske og flamske spegesild, humle fra Tyskland, oste fra Schweiz eller cognac fra Holland. I 1839 købte og renoverede de en gård i Vestergade 49, som de efterfølgende udlejede til beboelse og skabte endnu en indtægtskilde.
\nOmkring 1840 blev Nathan Lazarus forstander for den mosaiske menighed i Aarhus, hvilket satte ham i centrum i det jødiske mindretal i Aarhus.
\nNathan Lazarus døde den 18. oktober 1846 efter syv ugers sygeleje, kun 42 år gammel. Efter hans død kørte broderen virksomheden videre under samme navn og med stor succes. Dermed kom Nathan Lazarus’ navn til fortsat at indgå i en af byens mest blomstrende virksomheder og forblev i folks bevidsthed helt frem til 1879, hvor forretningen på Lille Torv blev solgt.
\nPå sit sidste hvilested er Nathan Lazarus omgivet af sin families gravminder og har således selskab af både sin kone, Sabine, sine børn, Sally og Ludvig Nathan, og sin mor, Birgitte (f. Hertz).
\n\u00A0
\nLæs mere om Nathan Lazarus på https://aarhuswiki.dk/wiki/Nathan_Lazarus_(1805-1846).\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Nathan Lazarus. Gravmindet er så forvitret, at inskriptionen ikke længere kan ses. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Tegning af Lille Torv med den hvide bygning på Immervad 1 til højre i billedet. Kunstner: F.W. Otte, 1843. Affotografering: Hammerschmidt Foto, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 3: Lille Torv 6 på hjørnet mellem Lille Torv og Vestergade. Fotograf: Hammerschmidt Foto, 1895, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.20079493522644,"Latitude":56.152072705581446,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/253jr0cb/dsc_9084-nathan-lazarus-måske.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l5xofycv/000186200_l.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xw5hxfd1/000186132_l.jpg"}],"Description":"Nathan Lazarus
\n1805-1846
\nDet Mosaiske Troessamfunds Gravplads
\n\u00A0
\nDette er punkt otte af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Nathan Lazarus er i dag så forvitret, at man ikke kan læse inskriptionen derpå. Gravmindet dækker formodentlig også over Lazarus’ hustru, Sabine Wilnau.
\n\u00A0
\nNathan Lazarus blev født i Viborg den 14. oktober 1805. Hans familie var en del af det jødiske mindretal i byen.
\nHan kom til Aarhus i 1835, hvor han oprettede en manufakturhandel på Lille Torv i bygningen, der i dag har adressen Immervad 1. Her handlede han med modeartikler og tekstiler i alskens materialer og kulører. Han kom til at bo over for sin et år yngre lillebror, Magnus Lazarus, der havde åbnet sin egen manufakturhandel på Lille Torv 6 allerede to år forinden. Her konkurrerede de to brødre om kunderne med stort set ens vareudvalg, indtil de i 1837 slog deres forretninger sammen. De kaldte deres virksomhed ”N. & M. Lazarus” og placerede den i broderens store købmandsgård. Her boede de også begge med deres familier og deres mor, som de forsørgede.
\nVed siden af manufakturhandelen åbnede de nu også en kolonialhandel på adressen. Kolonialhandelen solgte varer hjembragt fra udlandet, eksempelvis the fra Asien, norske og flamske spegesild, humle fra Tyskland, oste fra Schweiz eller cognac fra Holland. I 1839 købte og renoverede de en gård i Vestergade 49, som de efterfølgende udlejede til beboelse og skabte endnu en indtægtskilde.
\nOmkring 1840 blev Nathan Lazarus forstander for den mosaiske menighed i Aarhus, hvilket satte ham i centrum i det jødiske mindretal i Aarhus.
\nNathan Lazarus døde den 18. oktober 1846 efter syv ugers sygeleje, kun 42 år gammel. Efter hans død kørte broderen virksomheden videre under samme navn og med stor succes. Dermed kom Nathan Lazarus’ navn til fortsat at indgå i en af byens mest blomstrende virksomheder og forblev i folks bevidsthed helt frem til 1879, hvor forretningen på Lille Torv blev solgt.
\nPå sit sidste hvilested er Nathan Lazarus omgivet af sin families gravminder og har således selskab af både sin kone, Sabine, sine børn, Sally og Ludvig Nathan, og sin mor, Birgitte (f. Hertz).
\n\u00A0
\nLæs mere om Nathan Lazarus på https://aarhuswiki.dk/wiki/Nathan_Lazarus_(1805-1846).\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Nathan Lazarus. Gravmindet er så forvitret, at inskriptionen ikke længere kan ses. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Tegning af Lille Torv med den hvide bygning på Immervad 1 til højre i billedet. Kunstner: F.W. Otte, 1843. Affotografering: Hammerschmidt Foto, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 3: Lille Torv 6 på hjørnet mellem Lille Torv og Vestergade. Fotograf: Hammerschmidt Foto, 1895, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7214,"Name":"Therese Rée: En højtelsket hustru","Description":"Therese Rée
\n1783-1850
\nDet Mosaiske Troessamfunds Gravplads
\n\u00A0
\nDette er punkt ni af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og det næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Therese Rée er en halvbuet gravsten med to buede friser. Gravmindet er så slidt, at man kun lige kan ane hendes navn i venstre frise.
\n\u00A0
\nTherese Rée blev født i Fredericia i 1783 som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru Sara Wulff von Essen. Réefamilien drev en af tidens rigeste handelsfirmaer med hovedsæde i Fredericia. I 1788 flyttede Thereses far familien til Altona, hvor han ledede firmaets forbindelse til udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af det danske riges største byer.
\nI Therese Rées ungdom kom hendes fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, til Altona for at stå i handelslære ved hendes far. H.P. Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans egen far døde, og han skulle overtage virksomheden i Fredericia. Men under opholdet i Altona havde de to unge mennesker tilsyneladende forelsket sig, for H.P. Rée kom snart tilbage til byen, hvor de giftede sig i 1804.
\nUmiddelbart efter flyttede Therese med sin mand til Fredericia, hvor hun fødte parrets første fire børn mellem 1805 og 1810. Senere dette år flyttede familien til Aarhus, hvor Therese blev mor til yderligere otte børn frem til 1825. Den store familie boede i en gård i Vestergade 11. Her levede de godt, for hendes mand tjente mange penge på sine forretninger og blev en af Aarhus’ store profiler.
\nDer var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge. Synagogen var blevet oprettet i 1820 af H.P. Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur. Desuden hørte til gården en stor og smuk have, der var åben for offentligheden. Haven lå ud til Aarhus Å, hvor den havde sin egen private bro, og på den anden side af åen lå en falsk borgruin, som var opført for stemningens skyld.
\nTherese Rée døde den 29. december 1850, 67 år gammel. Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sine sønner og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han fordybede sig i filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru.
\n\u00A0
\nLæs mere om Therese Rée på https://aarhuswiki.dk/wiki/Therese_R%C3%A9e_(1783-1850).\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Therese Rée. Gravmindet er så forvitret, at man kun svagt kan ane hendes navn i venstre frise. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Fotokopi af maleri med portræt af Therese Rée fra bogen \"Hartvig Philip Rée og hans slægt\" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.
\n\u00A0
","Longitude":10.20081639289856,"Latitude":56.15203386247126,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dfqb404s/dsc_9083-therese-rée.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gpfpk125/therese-rée.png"}],"Description":"Therese Rée
\n1783-1850
\nDet Mosaiske Troessamfunds Gravplads
\n\u00A0
\nDette er punkt ni af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og det næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Therese Rée er en halvbuet gravsten med to buede friser. Gravmindet er så slidt, at man kun lige kan ane hendes navn i venstre frise.
\n\u00A0
\nTherese Rée blev født i Fredericia i 1783 som det første barn af købmand Isac Hartvig Rée og hans hustru Sara Wulff von Essen. Réefamilien drev en af tidens rigeste handelsfirmaer med hovedsæde i Fredericia. I 1788 flyttede Thereses far familien til Altona, hvor han ledede firmaets forbindelse til udlandet. Altona var på dette tidspunkt var en af det danske riges største byer.
\nI Therese Rées ungdom kom hendes fætter, den fem år ældre Hartvig Philip Rée, til Altona for at stå i handelslære ved hendes far. H.P. Rée måtte dog rejse igen i 1799, da hans egen far døde, og han skulle overtage virksomheden i Fredericia. Men under opholdet i Altona havde de to unge mennesker tilsyneladende forelsket sig, for H.P. Rée kom snart tilbage til byen, hvor de giftede sig i 1804.
\nUmiddelbart efter flyttede Therese med sin mand til Fredericia, hvor hun fødte parrets første fire børn mellem 1805 og 1810. Senere dette år flyttede familien til Aarhus, hvor Therese blev mor til yderligere otte børn frem til 1825. Den store familie boede i en gård i Vestergade 11. Her levede de godt, for hendes mand tjente mange penge på sine forretninger og blev en af Aarhus’ store profiler.
\nDer var trængsel omkring familiens gård, for den rummede en velbesøgt synagoge. Synagogen var blevet oprettet i 1820 af H.P. Rée, som var det mosaiske trossamfunds ledende figur. Desuden hørte til gården en stor og smuk have, der var åben for offentligheden. Haven lå ud til Aarhus Å, hvor den havde sin egen private bro, og på den anden side af åen lå en falsk borgruin, som var opført for stemningens skyld.
\nTherese Rée døde den 29. december 1850, 67 år gammel. Efter hendes død mistede hendes mand lysten til at drive sin ellers succesfulde forretning videre. Han overdrog den til sine sønner og flyttede til København, hvor han levede en beskeden tilværelse. Han fordybede sig i filosofi – måske for at finde mening med sin eksistens efter tabet af sin hustru.
\n\u00A0
\nLæs mere om Therese Rée på https://aarhuswiki.dk/wiki/Therese_R%C3%A9e_(1783-1850).\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Therese Rée. Gravmindet er så forvitret, at man kun svagt kan ane hendes navn i venstre frise. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Fotokopi af maleri med portræt af Therese Rée fra bogen \"Hartvig Philip Rée og hans slægt\" af Joseph Fischer, udgivet ved Hertz's Bogtrykkeri. Ukendt kunstner. Affotografering: Rigsarkivet.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7215,"Name":"Levin Michelsen: Buntmager med forretningssans","Description":"Levin Michelsen
\n1787-1857
\nDet Mosaiske Troessamfunds Gravplads
\n\u00A0
\nDette er punkt ti af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Levin Michelsen er en halvbuet sten med udhuggede efeuranker og et lyst midterfelt, der bærer inskriptionen med hans navn.
\n\u00A0
\nLevin Michelsen blev født den 1. januar 1787 et sted i Preussen. Han kom til Aarhus i 1821 sammen med sin hustru, Esther Goldschmidt, og deres to børn, Helene og Jacob. De bosatte sig i Bispegyden, hvor Hotel Royal i dag ligger. Her etablerede Levin Michelsen sin buntmagerforretning, hvor han solgte skind- og pelsvarer, som han selv fremstillede.
\nI maj 1822 blev Levin Michelsen en del af en større annoncekrig i Aarhus Stiftstidende, da han indrykkede en advarsel mod at bruge et såkaldt ”Probat Middel” til konservering af pelse, der var blevet reklameret for i en tidligere avis. Efter advarslen indrykkede en anonym skribent en klage over Michelsen og beskyldte ham for at være drevet af ”Ondskab” og ”Egennytte”. Herefter fulgte flere hidsige annoncer, hvor Levin Michelsen og den anonyme skribent kritiserede hinanden i stærke vendinger. Levin Michelsen forstod dog at udnytte opmærksomheden til sin fordel og begyndte at tjene penge på at udstede garantier på sine varer for småbeløb.
\nLevin Michelsen var dygtig til sit arbejde. Hans produkter fik et godt ry og kunne købes hos forhandlere både i Horsens, Vejle, Fredericia og Varde. Han havde penge nok til at have flere tjenestefolk og kunne gifte sin datter væk til en af byens rige købmænd, Julius Dessauer. Hun døde dog af sygdom året efter vielsen og er gravlagt nær sin far.
\nDen 25. juli 1856 mistede Levin Michelsen sin hustru, og knap to måneder senere solgte han deres hjem, som de havde boet i, siden de slog sig ned i Aarhus. Køberen var gæstgiver Frederik Larsen, der nu kunne ombygge og udvide sin gæstgivergård til Hotel Royal. Levin Michelsen nye bopæl kendes ikke, men han flyttede sandsynligvis ind hos sin søn og blev forsørget der.
\nDen 20. maj 1857 døde Levin Michelsen efter længere tids svagelighed. Han blev 70 år gammel.
\n\u00A0
\nLæs mere om Levin Michelsen på https://aarhuswiki.dk/wiki/Levin_Michelsen_(1787-1857).\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Levin Michelsen. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Hotel Royal på hjørnet af Store Torv og Bispegade. Til højre i billedet ses hotellets langside på Bispegade, hvor Levin Michelsens hus lå, inden det blev købt og revet ned af gæstgiver Frederik Larsen til fordel for en udvidelse af hotellet. Fotograf: Hammerschmidt Foto, ca. 1901, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.200853943824766,"Latitude":56.15201892280304,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qqlbbp2l/dsc_9092-levin-michelsen.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/heuavqkj/000192180_l.jpg"}],"Description":"Levin Michelsen
\n1787-1857
\nDet Mosaiske Troessamfunds Gravplads
\n\u00A0
\nDette er punkt ti af i alt ti på ruten Gravminder over borgernes glemte grave på Søndre Kirkegård og den jødiske begravelsesplads. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravmindet for Levin Michelsen er en halvbuet sten med udhuggede efeuranker og et lyst midterfelt, der bærer inskriptionen med hans navn.
\n\u00A0
\nLevin Michelsen blev født den 1. januar 1787 et sted i Preussen. Han kom til Aarhus i 1821 sammen med sin hustru, Esther Goldschmidt, og deres to børn, Helene og Jacob. De bosatte sig i Bispegyden, hvor Hotel Royal i dag ligger. Her etablerede Levin Michelsen sin buntmagerforretning, hvor han solgte skind- og pelsvarer, som han selv fremstillede.
\nI maj 1822 blev Levin Michelsen en del af en større annoncekrig i Aarhus Stiftstidende, da han indrykkede en advarsel mod at bruge et såkaldt ”Probat Middel” til konservering af pelse, der var blevet reklameret for i en tidligere avis. Efter advarslen indrykkede en anonym skribent en klage over Michelsen og beskyldte ham for at være drevet af ”Ondskab” og ”Egennytte”. Herefter fulgte flere hidsige annoncer, hvor Levin Michelsen og den anonyme skribent kritiserede hinanden i stærke vendinger. Levin Michelsen forstod dog at udnytte opmærksomheden til sin fordel og begyndte at tjene penge på at udstede garantier på sine varer for småbeløb.
\nLevin Michelsen var dygtig til sit arbejde. Hans produkter fik et godt ry og kunne købes hos forhandlere både i Horsens, Vejle, Fredericia og Varde. Han havde penge nok til at have flere tjenestefolk og kunne gifte sin datter væk til en af byens rige købmænd, Julius Dessauer. Hun døde dog af sygdom året efter vielsen og er gravlagt nær sin far.
\nDen 25. juli 1856 mistede Levin Michelsen sin hustru, og knap to måneder senere solgte han deres hjem, som de havde boet i, siden de slog sig ned i Aarhus. Køberen var gæstgiver Frederik Larsen, der nu kunne ombygge og udvide sin gæstgivergård til Hotel Royal. Levin Michelsen nye bopæl kendes ikke, men han flyttede sandsynligvis ind hos sin søn og blev forsørget der.
\nDen 20. maj 1857 døde Levin Michelsen efter længere tids svagelighed. Han blev 70 år gammel.
\n\u00A0
\nLæs mere om Levin Michelsen på https://aarhuswiki.dk/wiki/Levin_Michelsen_(1787-1857).\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravminde for Levin Michelsen. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 2: Hotel Royal på hjørnet af Store Torv og Bispegade. Til højre i billedet ses hotellets langside på Bispegade, hvor Levin Michelsens hus lå, inden det blev købt og revet ned af gæstgiver Frederik Larsen til fordel for en udvidelse af hotellet. Fotograf: Hammerschmidt Foto, ca. 1901, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7217,"Name":"Hans Broge: Storkøbmand og byudvikler","Description":"Dette er punkt ét af i alt fire på ruten Skulpturerne fortæller. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Skulpturerne fortæller” her i Opdag Aarhus.
\nHans Broge (1822-1908) var en af Aarhus’ dygtigste og rigeste købmænd. Hans rigdom og magten, der fulgte med, gav ham endda kaldenavnet ”Jydernes Kong Hans”. Med sine forretninger med import og eksport var han en af hovedaktørerne bag den enorme vækst, som Aarhus oplevede i anden halvdel af 1800-tallet. Han har efterladt sig mange aftryk i byrummet og været med til at sørge for, at Aarhus udviklede sig til den by, den er i dag. Hans Broges skulptur er udført af billedhugger Aksel Christian Henrik Hansen og blev opstillet i 1910. Oplev skulpturen fortælle sin historie i filmen ovenfor.
\n\u00A0
\nLæs mere om Hans Broge på Aarhus Wiki her.
","Longitude":10.204212069511414,"Latitude":56.144569280758674,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fihdtd3l/hans-broges.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tk4jmagd/hans_broge.mp4"}],"Description":"Dette er punkt ét af i alt fire på ruten Skulpturerne fortæller. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Skulpturerne fortæller” her i Opdag Aarhus.
\nHans Broge (1822-1908) var en af Aarhus’ dygtigste og rigeste købmænd. Hans rigdom og magten, der fulgte med, gav ham endda kaldenavnet ”Jydernes Kong Hans”. Med sine forretninger med import og eksport var han en af hovedaktørerne bag den enorme vækst, som Aarhus oplevede i anden halvdel af 1800-tallet. Han har efterladt sig mange aftryk i byrummet og været med til at sørge for, at Aarhus udviklede sig til den by, den er i dag. Hans Broges skulptur er udført af billedhugger Aksel Christian Henrik Hansen og blev opstillet i 1910. Oplev skulpturen fortælle sin historie i filmen ovenfor.
\n\u00A0
\nLæs mere om Hans Broge på Aarhus Wiki her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7218,"Name":"Hønemor: Den handlende bondekone","Description":"Dette er punkt to af i alt fire på ruten Skulpturerne fortæller. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Skulpturerne fortæller” her i Opdag Aarhus.
\nHønemor er en bondekone, der viser, at Frederiksgade var en vigtig handelsgade i flere hundrede år. Hun repræsenterer de mange bønder ude fra oplandet, der måtte rejse ind til Aarhus Købstad, når de skulle sælge deres varer og købe nye. På deres vej til torve og markeder kunne de lægge vejen forbi Frederiksgade, der var den mest direkte vej ind til bymidten fra syd. Her boede adskillige købmænd, som bønderne udvekslede varer med. Hønemor er udført af billedhugger Aage Bruun Jespersen og blev opstillet i 1984. Oplev skulpturen fortælle sin historie i filmen ovenfor.
\n\u00A0
\nLæs mere om Hønemor på Aarhus Wiki her.
","Longitude":10.20431935787201,"Latitude":56.154627300846705,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n4veesyg/hønemor.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dqdkercr/hønemor.mp4"}],"Description":"Dette er punkt to af i alt fire på ruten Skulpturerne fortæller. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Skulpturerne fortæller” her i Opdag Aarhus.
\nHønemor er en bondekone, der viser, at Frederiksgade var en vigtig handelsgade i flere hundrede år. Hun repræsenterer de mange bønder ude fra oplandet, der måtte rejse ind til Aarhus Købstad, når de skulle sælge deres varer og købe nye. På deres vej til torve og markeder kunne de lægge vejen forbi Frederiksgade, der var den mest direkte vej ind til bymidten fra syd. Her boede adskillige købmænd, som bønderne udvekslede varer med. Hønemor er udført af billedhugger Aage Bruun Jespersen og blev opstillet i 1984. Oplev skulpturen fortælle sin historie i filmen ovenfor.
\n\u00A0
\nLæs mere om Hønemor på Aarhus Wiki her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7219,"Name":"Bernhardt Jensen: Latinerkvarterets redningsmand","Description":"Dette er punkt tre af i alt fire på ruten Skulpturerne fortæller. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Skulpturerne fortæller” her i Opdag Aarhus.
\nBernhardt Jensen (1910-1978) var Aarhus’ borgmester i 1958-1971. Som borgmester formåede han at stoppe et omfattende byudviklingsprojekt, der kunne have omdannet store dele af den historiske bykerne til en firesporet hovedgade. Samtidig sørgede han for at få kortlagt de mange historiske bygninger i midtbyen, og han har derigennem været medvirkende til, at Aarhus’ historie stadig kan ses over alt i byrummet. Bernhardt Jensens skulptur, ”Tiden, Byen og Manden”, er udført af kunstner Jan Balling og blev opstillet i 2010. Oplev skulpturen fortælle sin historie i filmen ovenfor.
\n\u00A0
\nLæs mere om Bernhardt Jensen på Aarhus Wiki her.\u00A0
","Longitude":10.206701159477234,"Latitude":56.156533426194706,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bxqg02d2/berhardt-jensen.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ijipz5kp/berhardt_jensen.mp4"}],"Description":"Dette er punkt tre af i alt fire på ruten Skulpturerne fortæller. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Skulpturerne fortæller” her i Opdag Aarhus.
\nBernhardt Jensen (1910-1978) var Aarhus’ borgmester i 1958-1971. Som borgmester formåede han at stoppe et omfattende byudviklingsprojekt, der kunne have omdannet store dele af den historiske bykerne til en firesporet hovedgade. Samtidig sørgede han for at få kortlagt de mange historiske bygninger i midtbyen, og han har derigennem været medvirkende til, at Aarhus’ historie stadig kan ses over alt i byrummet. Bernhardt Jensens skulptur, ”Tiden, Byen og Manden”, er udført af kunstner Jan Balling og blev opstillet i 2010. Oplev skulpturen fortælle sin historie i filmen ovenfor.
\n\u00A0
\nLæs mere om Bernhardt Jensen på Aarhus Wiki her.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7220,"Name":"Peter Sabroe: Børnenes ven og beskytter","Description":"Dette er punkt fire af i alt fire på ruten Skulpturerne fortæller. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på ”Skulpturerne fortæller” her i Opdag Aarhus.
\nPeter Sabroe (1867-1913) var en stræbsom og banebrydende politiker og medlem af Aarhus Byråd i 1900-1908. Han kæmpede hårdt for flere rettigheder og bedre vilkår for børn, arbejdere, soldater og mange andre, der stod svagt i samfundsordenen. I sin samtid blev Sabroe og hans holdninger anset som kontroversielle og provokerende, men siden er han blevet hyldet for at være blandt dem, der stod bag velfærdsstaten. Peter Sabroes skulptur er udført af billedhugger Elias Rasmussen Ølsgaard og blev opstillet i 1924. Oplev skulpturen fortælle sin historie i filmen ovenfor.
\n\u00A0
\nLæs mere om Peter Sabroe på Aarhus Wiki her.
","Longitude":10.215997695922852,"Latitude":56.1633325637803,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jehn5zk2/peter-sabroe.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sajnuujf/peter_sabroe_v03_komprimeret.mp4"}],"Description":"Dette er punkt fire af i alt fire på ruten Skulpturerne fortæller. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på ”Skulpturerne fortæller” her i Opdag Aarhus.
\nPeter Sabroe (1867-1913) var en stræbsom og banebrydende politiker og medlem af Aarhus Byråd i 1900-1908. Han kæmpede hårdt for flere rettigheder og bedre vilkår for børn, arbejdere, soldater og mange andre, der stod svagt i samfundsordenen. I sin samtid blev Sabroe og hans holdninger anset som kontroversielle og provokerende, men siden er han blevet hyldet for at være blandt dem, der stod bag velfærdsstaten. Peter Sabroes skulptur er udført af billedhugger Elias Rasmussen Ølsgaard og blev opstillet i 1924. Oplev skulpturen fortælle sin historie i filmen ovenfor.
\n\u00A0
\nLæs mere om Peter Sabroe på Aarhus Wiki her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7268,"Name":"Willy Samsing: Den mest sprængfarlige modstandsgruppe","Description":"Willy Samsing
\n1902-1945
\nNordre Kirkegård
\nAfdeling H, nr. 319-320
\n\u00A0
\nDette er punkt ét af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nWilly Samsings urne er nedsat foran gravstenen, som med sin størrelse og form minder om en bautasten. Her ser man i dag yderligere en gravsten med navnet Søren Fjendbo. Han giftede sig i 1952 med Willy Samsings datter, Elly Samsing, som også er begravet her.
\nWilly Samsing var beskæftiget som jord- og betonarbejder, formand for Trøjborgs lokalafdeling af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), som efter tysk pres blev gjort ulovligt i august 1941.
\nPå den baggrund samlede Samsing sine tre brødre og en halv snes andre mænd, der ville gå til modstand. I 1943 og frem til juni 1944 var gruppen blandt de mest slagkraftige sabotagegrupper i landet.
\nGruppen var gennem halvandet år ansvarlig for mindst 65 store og små sabotageaktioner og indgik i nedkastningsgrupper og våbentransporter. Blandt gruppens mest kendte aktioner kan nævnes sabotagerne mod havnekranen i Aarhus, Universalfabrikken i Fredensgade, Seest Maskinfabrik, tømrermester Withens virksomhed i Mindegade, en pumpestation ved elektricitetsværket og et vandtårn ved Ringgadebroen.
\nJuni 1944 angav den Gestapo-ansatte stikker Grethe Bartram alle gruppens medlemmer, og store dele af DKPs illegale organisation i Aarhus blev trævlet op og en række betydende medlemmer arresteret, heriblandt Willy Samsing.
\nSeptember 1944 blev han transporteret til Frøslevlejren og i oktober 1944 til kz-lejren Neuengamme sydøst for Hamborg.
\nApril 1945 blev Willy Samsing evakueret fra kz-lejren af Bernadottes hvide busser til Sverige, hvor han døde på Epidemisygehuset i Helsingborg af plettyfus.
\nWilly Samsing blev kremeret i Sverige og i juni måned bisat fra Johanneskirken med fanevagter fra Jord- og Betonarbejdernes Fagforening, Aarhus Politiforening, Brandkorpset og Falck. Desuden stod en russisk tidligere krigsfange vagt med det sovjetrussiske flag. En på mange måder udtryksfuld og repræsentativ kulisse for Danmarks modstandskamp i befrielsessommeren 1945.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Willy Samsing. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Portræt af Willy Samsing. Fotograf: Multifoto Nørregade 36, 1936.
\nBillede 4: 25 tons-kranen i Sydhavnen efter vellykket sabotage. Ukendt fotograf, 1943, Den Gamle By.
\nBillede 5: Kommandostationen ved Frederiksbro efter vellykket sabotage. Ukendt fotograf, 1943, Den Gamle By.
\nBillede 6: Jernbaneviadukten i Spanien efter sabotageforsøg. Ukendt fotograf, 1943, Den Gamle By.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
","Longitude":10.212500095367432,"Latitude":56.16864716160519,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rm4ihk04/img_1728.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jxcjrkm4/img_1731.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2fmfhj15/willy-samsing-1936_-multifoto-nørregade-36-aarhus.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2yvckxto/25-tons-kranen-i-sydhavnen-efter-vellykket-sabotage-november-1943-ukendt-aarhusbilleder.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m2hhebdc/157020.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gillxi2e/157027.jpg"}],"Description":"Willy Samsing
\n1902-1945
\nNordre Kirkegård
\nAfdeling H, nr. 319-320
\n\u00A0
\nDette er punkt ét af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nWilly Samsings urne er nedsat foran gravstenen, som med sin størrelse og form minder om en bautasten. Her ser man i dag yderligere en gravsten med navnet Søren Fjendbo. Han giftede sig i 1952 med Willy Samsings datter, Elly Samsing, som også er begravet her.
\nWilly Samsing var beskæftiget som jord- og betonarbejder, formand for Trøjborgs lokalafdeling af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), som efter tysk pres blev gjort ulovligt i august 1941.
\nPå den baggrund samlede Samsing sine tre brødre og en halv snes andre mænd, der ville gå til modstand. I 1943 og frem til juni 1944 var gruppen blandt de mest slagkraftige sabotagegrupper i landet.
\nGruppen var gennem halvandet år ansvarlig for mindst 65 store og små sabotageaktioner og indgik i nedkastningsgrupper og våbentransporter. Blandt gruppens mest kendte aktioner kan nævnes sabotagerne mod havnekranen i Aarhus, Universalfabrikken i Fredensgade, Seest Maskinfabrik, tømrermester Withens virksomhed i Mindegade, en pumpestation ved elektricitetsværket og et vandtårn ved Ringgadebroen.
\nJuni 1944 angav den Gestapo-ansatte stikker Grethe Bartram alle gruppens medlemmer, og store dele af DKPs illegale organisation i Aarhus blev trævlet op og en række betydende medlemmer arresteret, heriblandt Willy Samsing.
\nSeptember 1944 blev han transporteret til Frøslevlejren og i oktober 1944 til kz-lejren Neuengamme sydøst for Hamborg.
\nApril 1945 blev Willy Samsing evakueret fra kz-lejren af Bernadottes hvide busser til Sverige, hvor han døde på Epidemisygehuset i Helsingborg af plettyfus.
\nWilly Samsing blev kremeret i Sverige og i juni måned bisat fra Johanneskirken med fanevagter fra Jord- og Betonarbejdernes Fagforening, Aarhus Politiforening, Brandkorpset og Falck. Desuden stod en russisk tidligere krigsfange vagt med det sovjetrussiske flag. En på mange måder udtryksfuld og repræsentativ kulisse for Danmarks modstandskamp i befrielsessommeren 1945.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Willy Samsing. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Portræt af Willy Samsing. Fotograf: Multifoto Nørregade 36, 1936.
\nBillede 4: 25 tons-kranen i Sydhavnen efter vellykket sabotage. Ukendt fotograf, 1943, Den Gamle By.
\nBillede 5: Kommandostationen ved Frederiksbro efter vellykket sabotage. Ukendt fotograf, 1943, Den Gamle By.
\nBillede 6: Jernbaneviadukten i Spanien efter sabotageforsøg. Ukendt fotograf, 1943, Den Gamle By.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7269,"Name":"Ib Richmann Olsen: En teenager bliver modstandsmand","Description":"Ib Richmann Olsen
\n1925-1945
\nNordre Kirkegård
\nAfdeling D, nr. 365-366
\n\u00A0
\nDette er punkt to af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nIb Richmann Olsen gik på drengeskolen Ny Munkegade Skole, nu Elise Smiths Skole, og efter realeksamen blev han kontorelev på Aarhus Rådhus.\u00A0
\nI sin fritid var han elite-roer i Aarhus Roklub, og her kom han i kontakt med en illegal bladgruppe i november 1943. Omkring bladgruppen udsprang en håndfuld 16-18-årige halvvoksne drenge, som blev kaldt Vagns gruppe. Ud over trykning og omdeling af blade havde gruppen oparbejdet et mindre lager af stjålne tyske uniformer, feltudstyr, geværer og pistoler på et loftskammer.
\nGruppen var sandsynligvis inspireret af Churchill-gruppens aktiviteter i Aalborg 1942-1943, men manglede både penge og sprængstoffer.
\nI juni 1944 fik en ledende modstandsmand i Jylland kontakt med Vagns gruppe, fremskaffede dækværelser til drengene og begyndte at anvende dem som kurerer mellem Aarhus og Aalborg.
\nI Aalborg blev Ib Richmann Olsen og kammeraten Henrik Gulstad opfordret til at deltage i en sabotageaktion ved højlys dag mod en fabrik, bevogtet af danske sabotagevagter.
\nAktionen endte katastrofalt. Gruppen blev opdaget, og en sabotagevagt affyrede sin M1889-riffel mod sabotørerne. Henrik Gulstad blev dræbt på stedet af et skud i tindingen, og Ib blev ramt i låret på en afstand af 140 meter. Det lykkedes Ib Richmann Olsen at blive kørt til Aalborg Amtssygehus, hvor han blev akut opereret. Til sygehuspersonalets bestyrtelse dukkede hans kammerater op på stuen ved 17-tiden for at bringe ham i sikkerhed for Gestapo. Oversygeplejersken protesterede kraftigt, men efter en morfinindsprøjtning blev han båret ud til en ventende ambulance.
\nMålet var Dronninglund Amtssygehus, hvor Ib af sikkerhedsgrunde blev anbragt på epidemisk afdeling som det sidste sted, Gestapo ville lede efter ham.
\nHen over de følgende dage var han i langsom bedring, men døde af komplikationer natten mellem den 16. og 17. januar 1945.
\nKammeraterne i Aarhus Roklub samlede ind til gravstenen.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Ib Richmann Olsen. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Aarhus Roklub set fra taget af klubhuset. Ukendt fotograf, ca. 1932.
\nBillede 4: Ib Richmann Olsens drabsmand, Egon Hartmann Jensen. Ukendt fotograf, 1946, Aalborg Stiftstidende.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
","Longitude":10.214431285858154,"Latitude":56.16869893000099,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lxdnm3h5/img_1722.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lw2dzcrh/img_1724.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/h0vdso21/ib-richmann-olsen-aarhus-roklub-fra-taget-af-klubhuset-begyndelsen-af-1930erne_ukendt-aarhus-roklub.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2r5ojwho/ib-richmann-olsens-drabsmand-egon-hartmann-jensen_aalborg-stiftstidende-11-juli-1946.png"}],"Description":"Ib Richmann Olsen
\n1925-1945
\nNordre Kirkegård
\nAfdeling D, nr. 365-366
\n\u00A0
\nDette er punkt to af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nIb Richmann Olsen gik på drengeskolen Ny Munkegade Skole, nu Elise Smiths Skole, og efter realeksamen blev han kontorelev på Aarhus Rådhus.\u00A0
\nI sin fritid var han elite-roer i Aarhus Roklub, og her kom han i kontakt med en illegal bladgruppe i november 1943. Omkring bladgruppen udsprang en håndfuld 16-18-årige halvvoksne drenge, som blev kaldt Vagns gruppe. Ud over trykning og omdeling af blade havde gruppen oparbejdet et mindre lager af stjålne tyske uniformer, feltudstyr, geværer og pistoler på et loftskammer.
\nGruppen var sandsynligvis inspireret af Churchill-gruppens aktiviteter i Aalborg 1942-1943, men manglede både penge og sprængstoffer.
\nI juni 1944 fik en ledende modstandsmand i Jylland kontakt med Vagns gruppe, fremskaffede dækværelser til drengene og begyndte at anvende dem som kurerer mellem Aarhus og Aalborg.
\nI Aalborg blev Ib Richmann Olsen og kammeraten Henrik Gulstad opfordret til at deltage i en sabotageaktion ved højlys dag mod en fabrik, bevogtet af danske sabotagevagter.
\nAktionen endte katastrofalt. Gruppen blev opdaget, og en sabotagevagt affyrede sin M1889-riffel mod sabotørerne. Henrik Gulstad blev dræbt på stedet af et skud i tindingen, og Ib blev ramt i låret på en afstand af 140 meter. Det lykkedes Ib Richmann Olsen at blive kørt til Aalborg Amtssygehus, hvor han blev akut opereret. Til sygehuspersonalets bestyrtelse dukkede hans kammerater op på stuen ved 17-tiden for at bringe ham i sikkerhed for Gestapo. Oversygeplejersken protesterede kraftigt, men efter en morfinindsprøjtning blev han båret ud til en ventende ambulance.
\nMålet var Dronninglund Amtssygehus, hvor Ib af sikkerhedsgrunde blev anbragt på epidemisk afdeling som det sidste sted, Gestapo ville lede efter ham.
\nHen over de følgende dage var han i langsom bedring, men døde af komplikationer natten mellem den 16. og 17. januar 1945.
\nKammeraterne i Aarhus Roklub samlede ind til gravstenen.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Ib Richmann Olsen. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Aarhus Roklub set fra taget af klubhuset. Ukendt fotograf, ca. 1932.
\nBillede 4: Ib Richmann Olsens drabsmand, Egon Hartmann Jensen. Ukendt fotograf, 1946, Aalborg Stiftstidende.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7270,"Name":"Thorkild Juncker: Danmarks fremtid i det nye Europa","Description":"Thorkild Juncker
\n1897-1955
\nNordre Kirkegård
\nLitra B 1, nr. 231-233.
\n\u00A0
\nDette er punkt tre af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravstedet ligger i den katolske afdeling, fordi Thorkild Juncker konverterede til katolicismen for at kunne gifte sig med sin forlovede, Elisabeth Gravgaard.
\nThorkild Juncker var i perioden 1927-1945 en meget succesrig direktør for Aarhus Oliefabrik, som producerede vegetabilske olier til fødevareindustrien og soyafoderkager til landbruget baseret på import af råvarer fra Asien og Afrika.
\nI kølvandet på udbruddet af 2. Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark ophørte råstofleverancerne fra de oversøiske markeder, og hen på forsommeren 1940
\nFremstillede fabrikken stort set kun ingredienser til erstatningskaffe.
\nSamme år blev Thorkild Juncker valgt til formand for Dansk-Tysk Selskab.
\nJuncker besluttede sig for at drage fordel af den europæiske nyordning, som var blevet en geopolitisk kendsgerning med Nazitysklands ekspansionistiske krige i Europa og Nordafrika.
\nI det ledende nazistisk dagblad, Berliner Börsen Zeitung, fik Juncker i 1941 trykt en artikel under overskriften ”Dänemark in der wirtschaftliche und sociale Neuordnung Europas”. Artiklen blev bragt på dansk i alle førende dagblade under overskriften “Danmarks økonomiske Fremtid”. Hovedbudskabet var, at oliefabrikken skulle forsynes med råvarer fra de europæiske tyskbesatte landes kolonier i Asien og Afrika; underforstået hollandske, belgiske og franske kolonier.
\nI løbet af 1943 begyndte nye vinde at blæse på verdens krigsskuepladser, og Juncker opnåede ikke genvalg til de mange bestyrelser og kommissioner, som han tidligere havde været selvskrevet medlem af.
\nDen 5. maj 1945 blev Juncker afhentet af en modstandsgruppe i sit hjem og efterfølgende idømt to års fængsel og tab af almen tillid i fem år i en række komplekse sagsforhold. Juncker havde frivilligt, ideologisk og med et økonomisk motiv kollaboreret med besættelsesmagten.
\n1949 købte han et produktionsværksted i Ole Rømers Gade og omdannede det til aktieselskabet Fabrik for Måleinstrumenter TERMA A/S. Efterkrigstidens standardiserede industriproduktion krævede præcise måleinstrumenter, og TERMA ekspanderede og har i dag hovedsæde i Lystrup nord for Aarhus.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Thorkild Juncker. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Thorkild Juncker ved talerpult. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, 1938, Den Gamle By.
\nBillede 4: Aarhus Oliefabriks anlæg med M.P. Bruuns Bro i forgrunden. Ukendt fotograf, 1937, Den Gamle By.
\nBillede 5: Thorkild Junckers villa Strandvejen 102 med modstandsmænd i forgrunden. Ukendt fotograf, 1945, Den Gamle By.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
","Longitude":10.21604061126709,"Latitude":56.168824368553565,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mqtaxgfg/img_1701.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gyhnipva/img_1704.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nonbo5yd/thorkild-juncker-1938_aage-fredslund-andersen-aarhusbilleder.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s0qan03w/b775100-cd0488-124939.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pdbepwbg/158322.jpg"}],"Description":"Thorkild Juncker
\n1897-1955
\nNordre Kirkegård
\nLitra B 1, nr. 231-233.
\n\u00A0
\nDette er punkt tre af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravstedet ligger i den katolske afdeling, fordi Thorkild Juncker konverterede til katolicismen for at kunne gifte sig med sin forlovede, Elisabeth Gravgaard.
\nThorkild Juncker var i perioden 1927-1945 en meget succesrig direktør for Aarhus Oliefabrik, som producerede vegetabilske olier til fødevareindustrien og soyafoderkager til landbruget baseret på import af råvarer fra Asien og Afrika.
\nI kølvandet på udbruddet af 2. Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark ophørte råstofleverancerne fra de oversøiske markeder, og hen på forsommeren 1940
\nFremstillede fabrikken stort set kun ingredienser til erstatningskaffe.
\nSamme år blev Thorkild Juncker valgt til formand for Dansk-Tysk Selskab.
\nJuncker besluttede sig for at drage fordel af den europæiske nyordning, som var blevet en geopolitisk kendsgerning med Nazitysklands ekspansionistiske krige i Europa og Nordafrika.
\nI det ledende nazistisk dagblad, Berliner Börsen Zeitung, fik Juncker i 1941 trykt en artikel under overskriften ”Dänemark in der wirtschaftliche und sociale Neuordnung Europas”. Artiklen blev bragt på dansk i alle førende dagblade under overskriften “Danmarks økonomiske Fremtid”. Hovedbudskabet var, at oliefabrikken skulle forsynes med råvarer fra de europæiske tyskbesatte landes kolonier i Asien og Afrika; underforstået hollandske, belgiske og franske kolonier.
\nI løbet af 1943 begyndte nye vinde at blæse på verdens krigsskuepladser, og Juncker opnåede ikke genvalg til de mange bestyrelser og kommissioner, som han tidligere havde været selvskrevet medlem af.
\nDen 5. maj 1945 blev Juncker afhentet af en modstandsgruppe i sit hjem og efterfølgende idømt to års fængsel og tab af almen tillid i fem år i en række komplekse sagsforhold. Juncker havde frivilligt, ideologisk og med et økonomisk motiv kollaboreret med besættelsesmagten.
\n1949 købte han et produktionsværksted i Ole Rømers Gade og omdannede det til aktieselskabet Fabrik for Måleinstrumenter TERMA A/S. Efterkrigstidens standardiserede industriproduktion krævede præcise måleinstrumenter, og TERMA ekspanderede og har i dag hovedsæde i Lystrup nord for Aarhus.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Thorkild Juncker. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Thorkild Juncker ved talerpult. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, 1938, Den Gamle By.
\nBillede 4: Aarhus Oliefabriks anlæg med M.P. Bruuns Bro i forgrunden. Ukendt fotograf, 1937, Den Gamle By.
\nBillede 5: Thorkild Junckers villa Strandvejen 102 med modstandsmænd i forgrunden. Ukendt fotograf, 1945, Den Gamle By.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7271,"Name":"Skudt ned på befrielsesdagen!","Description":"Milton Sivert Nielsen
\n1926-1945
\nNordre Kirkegård
\nLitra K, nr. 163-165
\n\u00A0
\nDette er punkt fire af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nMilton Sivert Nielsen er begravet på familiegravstedet.
\nEfter skolegang på Finsensgade Skole, nu Kochs Skole, gik Milton i lære som murer og elev på Aarhus Tekniske Skole. I sin fritid spillede han i Christiansbjerg Boldklub og var spejderfører i FDF, Frivilligt Drenge Forbund. Efter at frihedsbudskabet havde lydt om aftenen den 4. maj fejrede han nyheden sammen med tre kammerater i Kastaniegade på Christiansbjerg, og om morgenen den 5. maj kl. 08.00 mødte de op med en lastbil foran hovedkvarteret for modstandsgruppen 5. Kolonne i Den Gamle By. De skulle køre rundt i lastbilen og klæbe plakater op i byen. En chauffør ved rattet og nu tre bevæbnede modstandsmænd på ladet.
\nFra Viborgvej trillede de ned gennem midtbyen og reddede undervejs en Hipo-mand op på ladet. Han var ved at blive lynchet på åben gade. Lastbilen nåede frem til Mejlgade og kørte videre ned ad Sct. Olufs Gade ud til Kystvejen, og chaufføren drejede til højre hen ad Kystvejen mod katedralskolen.
\nPå en altan i en ejendom på Kystvejen/Skolebakken stod en tysk officer. Han fik øje på en af mændenes pistol og råbte ned til en tysk maskingevær-rede i en kælderskakt, lige ud for Katedralskolen. Chaufføren hørte intet på grund af larmen fra lastbilens generator, og hans kammerater kunne heller ikke få kontakt med ham.
\nUd for Skolegyde lykkedes det endelig at få chaufføren til at standse. Mændene sprang ned fra ladet med hænderne oppe; en flygtede i sikkerhed over mod Toldboden, mens kuglerne hvinede om ørerne på ham.
\nHipo-manden troede, han var blandt venner og småløb over mod de tyske soldater, som affyrede en dræbende salve mod ham. Chaufføren fra lastbilen blev dræbt af et skud i tindingen, og Milton Sivert Nielsen ramt af skud i mave og lever og døde ved ankomsten til Kommunehospitalet.
\nBefrielsesdagen i Aarhus kostede i alt 15 danskere livet og fortæller om den dødsensfarlige atmosfære i kølvandet på kapitulationen.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Milton Sivert Nielsen Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Milton Sivert Nielsen var en af de mange spejdere, der blev tilknyttet modstandsbevægelsen som ordonnans. Ukendt fotograf,\u00A0 1941, Den Gamle By.
\nBillede 4: Skolebakken set mod Havnegade. Ukendt fotograf, 1939, Den Gamle By.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
","Longitude":10.216727256774902,"Latitude":56.16853964237476,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wpggsp5l/img_1688.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/crol3zsr/img_1690.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pw2ht4uw/157051.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tyfpducs/145751.jpg"}],"Description":"Milton Sivert Nielsen
\n1926-1945
\nNordre Kirkegård
\nLitra K, nr. 163-165
\n\u00A0
\nDette er punkt fire af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nMilton Sivert Nielsen er begravet på familiegravstedet.
\nEfter skolegang på Finsensgade Skole, nu Kochs Skole, gik Milton i lære som murer og elev på Aarhus Tekniske Skole. I sin fritid spillede han i Christiansbjerg Boldklub og var spejderfører i FDF, Frivilligt Drenge Forbund. Efter at frihedsbudskabet havde lydt om aftenen den 4. maj fejrede han nyheden sammen med tre kammerater i Kastaniegade på Christiansbjerg, og om morgenen den 5. maj kl. 08.00 mødte de op med en lastbil foran hovedkvarteret for modstandsgruppen 5. Kolonne i Den Gamle By. De skulle køre rundt i lastbilen og klæbe plakater op i byen. En chauffør ved rattet og nu tre bevæbnede modstandsmænd på ladet.
\nFra Viborgvej trillede de ned gennem midtbyen og reddede undervejs en Hipo-mand op på ladet. Han var ved at blive lynchet på åben gade. Lastbilen nåede frem til Mejlgade og kørte videre ned ad Sct. Olufs Gade ud til Kystvejen, og chaufføren drejede til højre hen ad Kystvejen mod katedralskolen.
\nPå en altan i en ejendom på Kystvejen/Skolebakken stod en tysk officer. Han fik øje på en af mændenes pistol og råbte ned til en tysk maskingevær-rede i en kælderskakt, lige ud for Katedralskolen. Chaufføren hørte intet på grund af larmen fra lastbilens generator, og hans kammerater kunne heller ikke få kontakt med ham.
\nUd for Skolegyde lykkedes det endelig at få chaufføren til at standse. Mændene sprang ned fra ladet med hænderne oppe; en flygtede i sikkerhed over mod Toldboden, mens kuglerne hvinede om ørerne på ham.
\nHipo-manden troede, han var blandt venner og småløb over mod de tyske soldater, som affyrede en dræbende salve mod ham. Chaufføren fra lastbilen blev dræbt af et skud i tindingen, og Milton Sivert Nielsen ramt af skud i mave og lever og døde ved ankomsten til Kommunehospitalet.
\nBefrielsesdagen i Aarhus kostede i alt 15 danskere livet og fortæller om den dødsensfarlige atmosfære i kølvandet på kapitulationen.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Milton Sivert Nielsen Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Milton Sivert Nielsen var en af de mange spejdere, der blev tilknyttet modstandsbevægelsen som ordonnans. Ukendt fotograf,\u00A0 1941, Den Gamle By.
\nBillede 4: Skolebakken set mod Havnegade. Ukendt fotograf, 1939, Den Gamle By.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7272,"Name":"Carl Frederik Bardino: Clearingsmordet på Randersvej","Description":"Carl Frederik Bardino
\n1877-1944
\nNordre Kirkegård
\nLitra L1, nr. 51-52
\n\u00A0
\n\u00A0
\nDette er punkt fem af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravsted for smedemester C. F. Bardino og hustru Edith. En mindre sten foran gravstenen har en bronzeplakette med inskriptionen Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-1945, der identificerer den begravede som en person med tilknytning til modstandsbevægelsen.
\nKlokken var lidt i otte om morgenen den 20. december 1944. Den 16-årige maskinlærling, Jørgen Bardino, var ved at klæde sig på i sit værelse på 1. salen i hjemmet Randersvej 116. Pludselig lød nogle høje brag fra stuen nedenunder. Fra vinduet kunne han se en benzindrevet Opel Olympia holde ved kantstenen. Øjeblikket efter kom to mænd løbende ud til bilen, som kørte ned mod midtbyen i høj fart. Jørgen løb ned i stuen, hvor han fandt sin far, smedemester Carl Frederik Bardino, liggende død i en blodpøl.
\nBardino var blevet offer for et clearingmord begået af danske medlemmer af Peter-gruppen, en terrorenhed, der arbejdede for det tyske sikkerhedspoliti. Clearingmord var tyskernes hævn for modstandsfolkenes stikkerlikvideringer, det vil sige drab på stikkere, danske Gestapo-ansatte og andre, man mente var til fare for modstandsarbejdet.
\nEfter krigen forklarede den ene af gerningsmændene, Kaj Bothildsen Nielsen, at ordren om drabet kom fra Gestapo i Aarhus, og at Bardino var kommet i tyskernes søgelys, fordi han var kendt tyskfjendtlig og mistænkt for at have forbindelse til modstandsbevægelsen. Det har formentlig været udslagsgivende for mordet på Bardino, at modstandsfolk lidt tidligere på måneden havde forsøgt at likvidere et tidligere medlem af DNSAP, der var mistænkt for at være stikker og boede et par huse længere nede ad Randersvej. Denne mistænkte blev senere renset for alle anklager, men måtte leve resten af livet med både fysiske og psykiske mén efter mordforsøget samt sociale følger efter den moralske dom, han forblev at være underlagt.
\nI 1944 var logikken dog simpel: Øje for øje – et drab for et drab.
\nDe to danske gerningsmænd, Bothildsen Nielsen og Robert Lund, blev dømt til døden efter krigen og henrettet i 1947. Smedemester Bardino blev 67 år og efterlod sig hustru og tre børn.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Carl Frederik Bardino. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Portræt af Carl Frederik Bardino. Ukendt fotograf, ca. 1942.
\nBillede 4: Privatfoto af Bardinofamilien med Carl Frederik Bardino siddende til venstre. Ukendt fotograf, ca. 1940.
\nBillede 5: Bardinos hjem på Randersvej 116. Ukendt fotograf, ukendt årstal, Den Gamle by.
\nBillede 6: Bardino med smedesvende og -lærlinge. Ukendt fotograf, 1910, De Gamle by.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
","Longitude":10.217059850692749,"Latitude":56.168217082877284,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/djapcfe5/img_1692.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/suvfssof/img_1694.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rx0ljm3d/carl-frederik-bardino_aarhus-under-besættelsen.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cs5bwlym/c-f-bardino-else-august-jørgen-edith-ca-1940-privatfoto.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f4wo5ccg/bardinos-hjem-på-randersvej-116_ukendt-aarhusbilleder.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ebum1cyy/bardino-med-svende-og-lærlinge_1910_ukendt-aarhusbilleder.png"}],"Description":"Carl Frederik Bardino
\n1877-1944
\nNordre Kirkegård
\nLitra L1, nr. 51-52
\n\u00A0
\n\u00A0
\nDette er punkt fem af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nGravsted for smedemester C. F. Bardino og hustru Edith. En mindre sten foran gravstenen har en bronzeplakette med inskriptionen Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-1945, der identificerer den begravede som en person med tilknytning til modstandsbevægelsen.
\nKlokken var lidt i otte om morgenen den 20. december 1944. Den 16-årige maskinlærling, Jørgen Bardino, var ved at klæde sig på i sit værelse på 1. salen i hjemmet Randersvej 116. Pludselig lød nogle høje brag fra stuen nedenunder. Fra vinduet kunne han se en benzindrevet Opel Olympia holde ved kantstenen. Øjeblikket efter kom to mænd løbende ud til bilen, som kørte ned mod midtbyen i høj fart. Jørgen løb ned i stuen, hvor han fandt sin far, smedemester Carl Frederik Bardino, liggende død i en blodpøl.
\nBardino var blevet offer for et clearingmord begået af danske medlemmer af Peter-gruppen, en terrorenhed, der arbejdede for det tyske sikkerhedspoliti. Clearingmord var tyskernes hævn for modstandsfolkenes stikkerlikvideringer, det vil sige drab på stikkere, danske Gestapo-ansatte og andre, man mente var til fare for modstandsarbejdet.
\nEfter krigen forklarede den ene af gerningsmændene, Kaj Bothildsen Nielsen, at ordren om drabet kom fra Gestapo i Aarhus, og at Bardino var kommet i tyskernes søgelys, fordi han var kendt tyskfjendtlig og mistænkt for at have forbindelse til modstandsbevægelsen. Det har formentlig været udslagsgivende for mordet på Bardino, at modstandsfolk lidt tidligere på måneden havde forsøgt at likvidere et tidligere medlem af DNSAP, der var mistænkt for at være stikker og boede et par huse længere nede ad Randersvej. Denne mistænkte blev senere renset for alle anklager, men måtte leve resten af livet med både fysiske og psykiske mén efter mordforsøget samt sociale følger efter den moralske dom, han forblev at være underlagt.
\nI 1944 var logikken dog simpel: Øje for øje – et drab for et drab.
\nDe to danske gerningsmænd, Bothildsen Nielsen og Robert Lund, blev dømt til døden efter krigen og henrettet i 1947. Smedemester Bardino blev 67 år og efterlod sig hustru og tre børn.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Carl Frederik Bardino. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Portræt af Carl Frederik Bardino. Ukendt fotograf, ca. 1942.
\nBillede 4: Privatfoto af Bardinofamilien med Carl Frederik Bardino siddende til venstre. Ukendt fotograf, ca. 1940.
\nBillede 5: Bardinos hjem på Randersvej 116. Ukendt fotograf, ukendt årstal, Den Gamle by.
\nBillede 6: Bardino med smedesvende og -lærlinge. Ukendt fotograf, 1910, De Gamle by.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7273,"Name":"Willy Schmidt: Den første dræbte sabotør i Danmark","Description":"Willy Schmidt
\n1920-1943
\nNordre Kirkegård
\nLitra K, nr. 655-725
\n\u00A0
\nDette er punkt seks af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nWilly Schmidt var leder af en kommunistisk sabotagegruppe og blev som den første danske sabotør dræbt under en aktion. Det skete ud på aftenen den 28. maj 1943, og indsatsen var rettet mod et tysk depot i Ole Rømers Gade. Willy Schmidt blev dræbt af skud affyret af sabotagevagten Johannes Christensen, der selv blev dødeligt såret og døde dagen efter.\u00A0
\nBåde Schmidt og Christensen blev begravet på Nordre Kirkegård og deres begravelser fik megen offentlig opmærksomhed.\u00A0
\nDen 4. juni skulle Johannes Christensens begravelse finde sted. Fra kapellet blev kisten båret frem til graven af en søn, svigersønner og partikammerater fra lokalafdelingen af det danske nazistparti, DNSAP. Sabotagevagtens to sønner havde begge meldt sig som frivillige i Waffen-SS, men kun den ene var nået hjem til faderens begravelse. Da kisten blev sænket i graven, foregik det med den nationalsocialistiske hilsen med opstrakt højre arm, og den lokale partiformand holdt en tale.
\nDet nationalsocialistiske fremmøde og nazi-hilsen hen over graven har ansporet til, at et tusindtalligt følge sluttede op om Willy Schmidts begravelse dagen efter, Grundlovsdag.
\nBegravelsen foregik fra kapellet kl. 12.30. En velvalgt dag og et velvalgt klokkeslæt.
\nDengang udløste Grundlovsdag en halv fridag, og derfor fik begravelsen af Willy Schmidt karakter af en demonstration. Da det store følge med kisten var nået frem til graven, holdt hans kæreste, Emilie “Milma” Hansen, en flammende tale for de flere end 3.000 mennesker. Schmidts død og talens kraft menes at have virket som katalysator for den aarhusianske modstand.
\nJohannes Christensens gravsted er for længst sløjfet, men det er en overvejelse værd i fremtiden at bevare den slags gravsteder for stadig at kunne fortælle begge sider af historien.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Willy Schmidt. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Portræt af Willy Schmidt. Ukendt fotograf, ca. 1940.
\nBillede 4: Willy Schmidt. Ukendt fotograf, ca. 1940.
\nBillede 5: Willy Schmidt med kammerater. Ukendt fotograf, ca. 1940.
\nBillede 6: Willy Schmidts gravsten ved indvielsen 8 oktober 1945. Ukendt fotograf, 1945, Aarhus Stiftstidende.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
","Longitude":10.216716527938843,"Latitude":56.16854362455869,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q0npgze2/img_1695.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e2anmlaw/img_1699.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wnjdaj1a/willy-schmidt-2.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tsrp0mbj/willy-schmidt-1.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2s1bmnjh/willy-schmidt-med-kammerater-privatfoto.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vosb0n2o/willy-schmidts-gravsten-ved-indvielsen-8-oktober-1945-aarhuus-stiftstidende.jpg"}],"Description":"Willy Schmidt
\n1920-1943
\nNordre Kirkegård
\nLitra K, nr. 655-725
\n\u00A0
\nDette er punkt seks af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nWilly Schmidt var leder af en kommunistisk sabotagegruppe og blev som den første danske sabotør dræbt under en aktion. Det skete ud på aftenen den 28. maj 1943, og indsatsen var rettet mod et tysk depot i Ole Rømers Gade. Willy Schmidt blev dræbt af skud affyret af sabotagevagten Johannes Christensen, der selv blev dødeligt såret og døde dagen efter.\u00A0
\nBåde Schmidt og Christensen blev begravet på Nordre Kirkegård og deres begravelser fik megen offentlig opmærksomhed.\u00A0
\nDen 4. juni skulle Johannes Christensens begravelse finde sted. Fra kapellet blev kisten båret frem til graven af en søn, svigersønner og partikammerater fra lokalafdelingen af det danske nazistparti, DNSAP. Sabotagevagtens to sønner havde begge meldt sig som frivillige i Waffen-SS, men kun den ene var nået hjem til faderens begravelse. Da kisten blev sænket i graven, foregik det med den nationalsocialistiske hilsen med opstrakt højre arm, og den lokale partiformand holdt en tale.
\nDet nationalsocialistiske fremmøde og nazi-hilsen hen over graven har ansporet til, at et tusindtalligt følge sluttede op om Willy Schmidts begravelse dagen efter, Grundlovsdag.
\nBegravelsen foregik fra kapellet kl. 12.30. En velvalgt dag og et velvalgt klokkeslæt.
\nDengang udløste Grundlovsdag en halv fridag, og derfor fik begravelsen af Willy Schmidt karakter af en demonstration. Da det store følge med kisten var nået frem til graven, holdt hans kæreste, Emilie “Milma” Hansen, en flammende tale for de flere end 3.000 mennesker. Schmidts død og talens kraft menes at have virket som katalysator for den aarhusianske modstand.
\nJohannes Christensens gravsted er for længst sløjfet, men det er en overvejelse værd i fremtiden at bevare den slags gravsteder for stadig at kunne fortælle begge sider af historien.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Willy Schmidt. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Portræt af Willy Schmidt. Ukendt fotograf, ca. 1940.
\nBillede 4: Willy Schmidt. Ukendt fotograf, ca. 1940.
\nBillede 5: Willy Schmidt med kammerater. Ukendt fotograf, ca. 1940.
\nBillede 6: Willy Schmidts gravsten ved indvielsen 8 oktober 1945. Ukendt fotograf, 1945, Aarhus Stiftstidende.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7274,"Name":"Knud Erik Ørskou: Likvideret","Description":"Knud Erik Ørskou
\n1920-1945
\nNordre Kirkegård
\nLitra V, nr. 171-172
\n\u00A0
\nDette er punkt syv af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nFamiliegravstedet er stadig i brug og prydes indimellem af friske blomster som udtryk for, at en erindring om både Knud Erik Ørskou og hans familie fortsat lever. Gravstedet er sandsynligvis det eneste bevarede i Danmark over en formodet stikker og fortæller en tragisk og modsætningsfyldt historie.
\nEfter deportationen af det danske politi i efteråret 1944 oprettede Aarhus Kommune et vagtværn, som skulle forsøge at opretholde ro og orden. Knud Erik Ørskou blev et af vagtværnets ca. 300 medlemmer.
\nPå et tidspunkt kom han under mistanke for at have angivet en kollega til Gestapo, og Ørskous navn blev noteret på en lokal dødsliste over mistænkte stikkere. Den 28. marts 1945 blev han skudt af en likvideringsgruppe ved Skovbrynet udenfor den daværende Zoologiske Have, i dag Tivoli Friheden.
\nKnud Erik Ørskou blev efter alt dømme likvideret af følgende grunde:
\nHan var under mistanke for at have angivet en kollega i vagtværnet til Gestapo.
\nHans navn stod på en dødsliste.
\nHan var blevet set sammen med en tysk delingsfører og tyske soldater; og havde indledt et kærlighedsforhold til delingsføreren.
\nHan stødte tilfældigt ind i en likvideringsgruppe en marts-aften under Clemensbro, blev tvunget ind i gruppens bil, afhørt og likvideret hen mod midnat.
\nKnud Erik Ørskou havde udvist generel mistænkelig adfærd, og han befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Aarhus var en frygtens by.
\nKnud Erik Ørskous begravelse blev omtalt i en dødsannonce med formuleringen “Begravelsen har fundet Sted i Stilhed”. Familien ønskede kun at dele deres sorg med de allernærmeste.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Willy Samsing. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Byvagter foran Tinghuset. Ukendt fotograf, 1945, Den Gamle By.
\nBillede 4: Knud Erik Ørskou blev likvideret ved Zoologisk Have i Aarhus i marts 1945. Ukendt fotograf, ukendt årstal.
\nBillede 5: Knud Erik Ørskous hjem i Peder Skrams Gade 53. Fotograf: Klaus Bertelsen, 2020.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
","Longitude":10.21530568599701,"Latitude":56.16549015217025,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/micd10ph/img_1671.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rphkh2zf/img_1672.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vgkkyzih/157182.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1mmelxwz/knud-erik-ørskou-blev-likvideret-ved-zoologisk-have-i-aarhus-i-marts-1945_ukendt-aarhusbilleder.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ehpjp4am/knud-erik-ørskous-hjem-i-peder-skrams-gade-53_foto-klaus-bertelsen.jpg"}],"Description":"Knud Erik Ørskou
\n1920-1945
\nNordre Kirkegård
\nLitra V, nr. 171-172
\n\u00A0
\nDette er punkt syv af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nFamiliegravstedet er stadig i brug og prydes indimellem af friske blomster som udtryk for, at en erindring om både Knud Erik Ørskou og hans familie fortsat lever. Gravstedet er sandsynligvis det eneste bevarede i Danmark over en formodet stikker og fortæller en tragisk og modsætningsfyldt historie.
\nEfter deportationen af det danske politi i efteråret 1944 oprettede Aarhus Kommune et vagtværn, som skulle forsøge at opretholde ro og orden. Knud Erik Ørskou blev et af vagtværnets ca. 300 medlemmer.
\nPå et tidspunkt kom han under mistanke for at have angivet en kollega til Gestapo, og Ørskous navn blev noteret på en lokal dødsliste over mistænkte stikkere. Den 28. marts 1945 blev han skudt af en likvideringsgruppe ved Skovbrynet udenfor den daværende Zoologiske Have, i dag Tivoli Friheden.
\nKnud Erik Ørskou blev efter alt dømme likvideret af følgende grunde:
\nHan var under mistanke for at have angivet en kollega i vagtværnet til Gestapo.
\nHans navn stod på en dødsliste.
\nHan var blevet set sammen med en tysk delingsfører og tyske soldater; og havde indledt et kærlighedsforhold til delingsføreren.
\nHan stødte tilfældigt ind i en likvideringsgruppe en marts-aften under Clemensbro, blev tvunget ind i gruppens bil, afhørt og likvideret hen mod midnat.
\nKnud Erik Ørskou havde udvist generel mistænkelig adfærd, og han befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Aarhus var en frygtens by.
\nKnud Erik Ørskous begravelse blev omtalt i en dødsannonce med formuleringen “Begravelsen har fundet Sted i Stilhed”. Familien ønskede kun at dele deres sorg med de allernærmeste.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Willy Samsing. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Byvagter foran Tinghuset. Ukendt fotograf, 1945, Den Gamle By.
\nBillede 4: Knud Erik Ørskou blev likvideret ved Zoologisk Have i Aarhus i marts 1945. Ukendt fotograf, ukendt årstal.
\nBillede 5: Knud Erik Ørskous hjem i Peder Skrams Gade 53. Fotograf: Klaus Bertelsen, 2020.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7275,"Name":"Herman André Posin: En jødisk familie på flugt","Description":"Herman André Posin
\n1937-2003
\nNordre Kirkegård
\nLitra R, nr. 77
\n\u00A0
\nDette er punkt otte af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nPå gravstenen ses et svævende selvportræt af Herman Posin, og det er blot en af hans mange optimistiske tegninger, som gennem en årrække indgik i en munter rubrik i Aarhus Stiftstidende.
\nVi befinder os i det lille mosaiske afsnit på Nordre Kirkegård.
\n\u00A0
\nDen tyske aktion mod de danske jøder blev indledt den 1.-2. oktober 1943 for at gøre Danmark ’jüdenrein’ som en del af den nazistiske raceideologi. Allerede i samtiden blev aktionen verdenskendt, fordi det lykkedes medborgere, fiskere og modstandsfolk at bringe over 7000 jøder i sikkerhed i det neutrale Sverige i løbet af en måneds tid.
\nI Aarhus troppede Gestapo op på et par adresser uden at finde nogen hjemme. Enten var de flyttet eller havde allerede bragt sig i sikkerhed.
\nSelvom langt de fleste jøder i provinsen kun var halvjøder og i øvrigt medlemmer af folkekirken, valgte de fleste at flygte for en sikkerheds skyld. Aktionen i Danmark omfattede udelukkende heljøder gift med heljøder og deres børn, men det handlede om at være på den sikre side, nemlig i Sverige.
\nSkræddermester Josef Posin besluttede sig for at flygte først for at finde en sikker flugtvej. Som familiens eneforsørger havde han ansvaret for at sikre, at hans ikke-jødiske hustru og deres søn, Herman, kunne følge efter på et senere tidspunkt. Allerede søndag den 3. oktober befandt Josef Posin sig i morgentoget fra Aarhus på vej mod København. Velankommet til hovedstaden overnattede han hos en svigerinde, og herfra kom han videre til Sverige.
\nPosins kone, Vibeke, og ægteparrets seksårige Herman søn fik plads i en fiskerbåd fra København den 17. oktober og ankom samme dag til Barsebäck medbringende 2.000 danske kroner.
\nFør skræddermester Posin flygtede til Sverige, havde han overladt driften af forretningen i Guldsmedgade 15 til en betroet medarbejder.
\nI juli måned 1945 vendte familien Posin hjem til Aarhus og videreførte skrædderiet.
\nSønnen fulgte i faderens fodspor, og under firmanavnet Bukseskrædderen i Sct. Clemens Stræde etablerede Herman Posin også en anerkendt forretning.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Herman André Posin. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3-4: De to fotos af Posin og familie er privatfotos, og alle rettigheder forbeholdes.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
","Longitude":10.21555781364441,"Latitude":56.16501025606008,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wxacz25j/img_1661.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ocqf5u0l/img_1663.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g5kfzudh/vibeke-herman-og-josef-posin-ca-1940.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dhvfudcg/herman-posin-norrköping-1944_privatfoto.jpg"}],"Description":"Herman André Posin
\n1937-2003
\nNordre Kirkegård
\nLitra R, nr. 77
\n\u00A0
\nDette er punkt otte af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nPå gravstenen ses et svævende selvportræt af Herman Posin, og det er blot en af hans mange optimistiske tegninger, som gennem en årrække indgik i en munter rubrik i Aarhus Stiftstidende.
\nVi befinder os i det lille mosaiske afsnit på Nordre Kirkegård.
\n\u00A0
\nDen tyske aktion mod de danske jøder blev indledt den 1.-2. oktober 1943 for at gøre Danmark ’jüdenrein’ som en del af den nazistiske raceideologi. Allerede i samtiden blev aktionen verdenskendt, fordi det lykkedes medborgere, fiskere og modstandsfolk at bringe over 7000 jøder i sikkerhed i det neutrale Sverige i løbet af en måneds tid.
\nI Aarhus troppede Gestapo op på et par adresser uden at finde nogen hjemme. Enten var de flyttet eller havde allerede bragt sig i sikkerhed.
\nSelvom langt de fleste jøder i provinsen kun var halvjøder og i øvrigt medlemmer af folkekirken, valgte de fleste at flygte for en sikkerheds skyld. Aktionen i Danmark omfattede udelukkende heljøder gift med heljøder og deres børn, men det handlede om at være på den sikre side, nemlig i Sverige.
\nSkræddermester Josef Posin besluttede sig for at flygte først for at finde en sikker flugtvej. Som familiens eneforsørger havde han ansvaret for at sikre, at hans ikke-jødiske hustru og deres søn, Herman, kunne følge efter på et senere tidspunkt. Allerede søndag den 3. oktober befandt Josef Posin sig i morgentoget fra Aarhus på vej mod København. Velankommet til hovedstaden overnattede han hos en svigerinde, og herfra kom han videre til Sverige.
\nPosins kone, Vibeke, og ægteparrets seksårige Herman søn fik plads i en fiskerbåd fra København den 17. oktober og ankom samme dag til Barsebäck medbringende 2.000 danske kroner.
\nFør skræddermester Posin flygtede til Sverige, havde han overladt driften af forretningen i Guldsmedgade 15 til en betroet medarbejder.
\nI juli måned 1945 vendte familien Posin hjem til Aarhus og videreførte skrædderiet.
\nSønnen fulgte i faderens fodspor, og under firmanavnet Bukseskrædderen i Sct. Clemens Stræde etablerede Herman Posin også en anerkendt forretning.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Herman André Posin. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3-4: De to fotos af Posin og familie er privatfotos, og alle rettigheder forbeholdes.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7276,"Name":"Helmuth Lindvall: Torpederet af italiensk ubåd","Description":"Helmuth Lindvall
\n1909-1940
\nNordre Kirkegård
\nLitra V1
\n\u00A0
\nDette er punkt ni af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og det næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nDet er en mindesten med en lapidarisk inskription. Lapidarisk betyder kortfattet, ligesom en indskrift på sten. Stenen står samtidig meget passende i et såkaldt lapidarium, som betyder en samling af gravminder på en kirkegård fra sløjfede gravsteder og erklæret bevaringsværdige.
\n“Krigsforliste ved England” lyder den kortfattede gravskrift på stenen.
\n\u00A0
\nHelmuth Lindvall havde i 1939 taget hyre som matros i det engelske rederi, Tempus Shipping Co., hjemmehørende i Cardiff.
\nDen tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 bredte sig med radiobølgerne rundt om jordkloden i løbet af få timer. Langt de fleste danske handelsskibe satte kurs mod engelsk havn, uanset om det var i selve Storbritannien, en engelsk koloni eller for en del skibe alternativt amerikansk havn. Nu indgik de danske søfolk i den allierede krigsflåde.
\nDen 19. december 1940 blev Helmuth Lindvalls skib, S/S Amicus, torpederet i konvojsejlads fra Tampa, Florida, på vej mod Ipswich med fosfat. Fartøjet blev sænket i Atlanterhavet vest for Irland af en enkelt torpedo affyret af en italiensk ubåd fra Regia Marina Italiana, den kongelige italienske flåde. Alle 35 sømænd og 2 gunners, maskinkanonskytter, omkom.
\nDen italienske ubåd var på sin fjerde mission og indgik som en del af flåden i den tysk-italienske ubådshavn i Bordeaux, Frankrig. Øverstkommanderende for basen var daværende kontreadmiral Karl Dönitz, Befehlshaver der Unterseeboote, Kriegsmarine.
\nDa Italien kapitulerede i september 1943, blev ubåden ombygget til transport-ubåd i Kriegsmarine og sænket marts 1944 ud for Kap Det gode Håb i Sydafrika af tre Royal Air Force Catalina-fly på målrettet patruljering efter fjendtlige ubåde. Takket være ENIGMA var det forud for missionen lykkedes den britiske efterretningstjeneste at opsnappe ubådens position.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Helmuth Lindvall. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Konvojsejlads under 2. Verdenskrig. Fotograf: Erik Rasmussen, 1941, Museet for Søfart.
\nBillede 4: Brødrene Lindvalls lejlighed, Blegdammen 6, 1. sal. Fotograf: Klaus Bertelsen, 2020.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
","Longitude":10.214849710464478,"Latitude":56.16477627965248,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m5th3h5s/img_1659.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/amrnvjgg/img_1660.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jsdmf0d4/konvojsejlads-under-2-verdenskrig-sommeren-1941-fotograf-erik-rasmussen-museet-for-søfart.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4d5nyafc/brødrene-lindvalls-lejlighed-blegdammen-6-1-sal_foto-klaus-bertelsen.jpg"}],"Description":"Helmuth Lindvall
\n1909-1940
\nNordre Kirkegård
\nLitra V1
\n\u00A0
\nDette er punkt ni af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og det næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nDet er en mindesten med en lapidarisk inskription. Lapidarisk betyder kortfattet, ligesom en indskrift på sten. Stenen står samtidig meget passende i et såkaldt lapidarium, som betyder en samling af gravminder på en kirkegård fra sløjfede gravsteder og erklæret bevaringsværdige.
\n“Krigsforliste ved England” lyder den kortfattede gravskrift på stenen.
\n\u00A0
\nHelmuth Lindvall havde i 1939 taget hyre som matros i det engelske rederi, Tempus Shipping Co., hjemmehørende i Cardiff.
\nDen tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 bredte sig med radiobølgerne rundt om jordkloden i løbet af få timer. Langt de fleste danske handelsskibe satte kurs mod engelsk havn, uanset om det var i selve Storbritannien, en engelsk koloni eller for en del skibe alternativt amerikansk havn. Nu indgik de danske søfolk i den allierede krigsflåde.
\nDen 19. december 1940 blev Helmuth Lindvalls skib, S/S Amicus, torpederet i konvojsejlads fra Tampa, Florida, på vej mod Ipswich med fosfat. Fartøjet blev sænket i Atlanterhavet vest for Irland af en enkelt torpedo affyret af en italiensk ubåd fra Regia Marina Italiana, den kongelige italienske flåde. Alle 35 sømænd og 2 gunners, maskinkanonskytter, omkom.
\nDen italienske ubåd var på sin fjerde mission og indgik som en del af flåden i den tysk-italienske ubådshavn i Bordeaux, Frankrig. Øverstkommanderende for basen var daværende kontreadmiral Karl Dönitz, Befehlshaver der Unterseeboote, Kriegsmarine.
\nDa Italien kapitulerede i september 1943, blev ubåden ombygget til transport-ubåd i Kriegsmarine og sænket marts 1944 ud for Kap Det gode Håb i Sydafrika af tre Royal Air Force Catalina-fly på målrettet patruljering efter fjendtlige ubåde. Takket være ENIGMA var det forud for missionen lykkedes den britiske efterretningstjeneste at opsnappe ubådens position.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Helmuth Lindvall. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Konvojsejlads under 2. Verdenskrig. Fotograf: Erik Rasmussen, 1941, Museet for Søfart.
\nBillede 4: Brødrene Lindvalls lejlighed, Blegdammen 6, 1. sal. Fotograf: Klaus Bertelsen, 2020.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7277,"Name":"Carlo Emil Lindvall: Ulvekobbel på jagt, sænket af tyske ubåde","Description":"Carlo Emil Lindvall
\n1906-1941
\nNordre Kirkegård
\nLitra V1
\n\u00A0
\nDette er punkt ti af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nCarlo Emil Lindvall var 2. styrmand på handelsskibet ’S/S Elisabeth’ for det danske rederi Progress i København. Ved Danmarks besættelse befandt skibet sig med al sandsynlighed i internationalt farvand og satte kurs mod engelsk havn. Sammen med over 6000 andre danske sømænd valgte Carlo Emil Lindvall at gå i britisk tjeneste , og skibet indgik i de konvojer af fragtskibe mellem først og fremmest USA og England, som var en afgørende forudsætning for Englands eksistens under 2. Verdenskrig.
\nDen 8. april 1941 blev ’S/S Elisabeth’ \u00A0torpederet og sænket af en tysk ubåd i Atlanterhavet. Skibet var på 945 bruttoregistertons og med en dampmaskine på blot 550 iHK, et skib med ringe motorkraft. Det kunne givetvis ikke følge med konvojen og er blevet efterladt til et såkaldt ulvekobbel, en gruppe af tyske ubåde med den enkle taktik at kaste sig over det svageste led i kæden. Carlo Emil Lindvall og 12 andre gik ned med skibet.
\nIndenfor få måneder havde familien Lindvall mistet to sønner. Carlos bror, Helmuth, der også var sømand, havde lidt en lignende skæbne i december 1940.
\nTilbage var nu den ældste søn, Gustav Lindvall, som allerede i september 1935 havde bragt sig i fokus ved at sparke døren ind til et mødelokale med nazister. Sammen med to kammerater forfulgte de en af mødedeltagerne, bankede ham og stjal hans støvler. Et næsten symbolsk tyveri, når man tænker på, at netop lyden af sømbeslåede støvler blev synonymt med fascismens fremmarch i Europa.
\nGustav Lindvall fortsatte kampen mod nazismen som medlem af den første velorganiserede sabotagegruppe i Aarhus, Gram-gruppen. I september 1942 satte gruppen ild til et skrædderi med tyske uniformer. Gruppen blev snart efter trævlet op af dansk politi efter at være blevet angivet af den senere så berygtede stikker, Grethe Bartram. Lindvall blev idømt 10 års fængsel til afsoning i tysk og dansk tugthus.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Carlo Emil Lindvall. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Carlo Emil Lindvalls skib, SS Elisabeth. Ukendt fotograf, ukendt årstal, Museet for Søfart.
\nBillede 4: Brødrene Lindvalls lejlighed, Blegdammen 6, 1. sal. Fotograf: Klaus Bertelsen, 2020.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
","Longitude":10.214914083480833,"Latitude":56.16477727528467,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m5th3h5s/img_1659.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/amrnvjgg/img_1660.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vacjmlfo/carlo-emil-lindvalls-skib-ss-elisabeth_ukendt-museet-for-søfart.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4d5nyafc/brødrene-lindvalls-lejlighed-blegdammen-6-1-sal_foto-klaus-bertelsen.jpg"}],"Description":"Carlo Emil Lindvall
\n1906-1941
\nNordre Kirkegård
\nLitra V1
\n\u00A0
\nDette er punkt ti af i alt ti på ruten Gravminder over besættelsestidens ofre på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nCarlo Emil Lindvall var 2. styrmand på handelsskibet ’S/S Elisabeth’ for det danske rederi Progress i København. Ved Danmarks besættelse befandt skibet sig med al sandsynlighed i internationalt farvand og satte kurs mod engelsk havn. Sammen med over 6000 andre danske sømænd valgte Carlo Emil Lindvall at gå i britisk tjeneste , og skibet indgik i de konvojer af fragtskibe mellem først og fremmest USA og England, som var en afgørende forudsætning for Englands eksistens under 2. Verdenskrig.
\nDen 8. april 1941 blev ’S/S Elisabeth’ \u00A0torpederet og sænket af en tysk ubåd i Atlanterhavet. Skibet var på 945 bruttoregistertons og med en dampmaskine på blot 550 iHK, et skib med ringe motorkraft. Det kunne givetvis ikke følge med konvojen og er blevet efterladt til et såkaldt ulvekobbel, en gruppe af tyske ubåde med den enkle taktik at kaste sig over det svageste led i kæden. Carlo Emil Lindvall og 12 andre gik ned med skibet.
\nIndenfor få måneder havde familien Lindvall mistet to sønner. Carlos bror, Helmuth, der også var sømand, havde lidt en lignende skæbne i december 1940.
\nTilbage var nu den ældste søn, Gustav Lindvall, som allerede i september 1935 havde bragt sig i fokus ved at sparke døren ind til et mødelokale med nazister. Sammen med to kammerater forfulgte de en af mødedeltagerne, bankede ham og stjal hans støvler. Et næsten symbolsk tyveri, når man tænker på, at netop lyden af sømbeslåede støvler blev synonymt med fascismens fremmarch i Europa.
\nGustav Lindvall fortsatte kampen mod nazismen som medlem af den første velorganiserede sabotagegruppe i Aarhus, Gram-gruppen. I september 1942 satte gruppen ild til et skrædderi med tyske uniformer. Gruppen blev snart efter trævlet op af dansk politi efter at være blevet angivet af den senere så berygtede stikker, Grethe Bartram. Lindvall blev idømt 10 års fængsel til afsoning i tysk og dansk tugthus.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Carlo Emil Lindvall. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Carlo Emil Lindvalls skib, SS Elisabeth. Ukendt fotograf, ukendt årstal, Museet for Søfart.
\nBillede 4: Brødrene Lindvalls lejlighed, Blegdammen 6, 1. sal. Fotograf: Klaus Bertelsen, 2020.
\n\u00A0
\nLæs mere i bogen \"Tavs som graven\" af Klaus Bertelsen, udgivet af Aarhus Byhistoriske Fond i samarbejde med Besættelsesmuseet, Den Gamle By og Aarhus Stadsarkiv, 2020.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7347,"Name":"Asger Bonfils: Med hånden på dansk teater","Description":"Asger Bonfils
\n1928-2018
\nNordre Kirkegård
\nLitra S1, 00191
\n\u00A0
\nDette er punkt ét af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.\u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0\u00A0
\nAsger Bonfils medvirkede over fire årtier i næsten 40 forestillinger og instruerede knap 80 på Aarhus Teater - og var desuden i en årrække teatrets dramaturg. Han var som rektor i perioden 1966-72 med til at reformere Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og herigennem styrke de faglige bånd mellem skolen og teatret.
\nAsger Bonfils blev født i 1928 og uddannet skuespiller fra Det Kongelige Teaters Elevskole i 1951. Foruden Aarhus Teater har han bl.a. været tilknyttet Odense Teater, Det Kongelige Teater, Det Ny Teater, Aalborg Teater og Det Danske Teater.
\nHans debut på Aarhus Teater var som Kandidaten i Albees drama Bessie Smiths død i 1964/65. Samme sæson medvirkede han i det modernistiske stykke Stakkels Bitos og instruerede operetten Pariserliv. Denne store spændvidde i genrer allerede i første sæson blev betegnende for hele hans virke på Aarhus Teater.
\nAsger Bonfils mestrede både klassikerne og den moderne dramatik. Hans iscenesættelse af en lang række Holberg-komedier har med deres blanding af moderne kreativitet og troskaben mod Holberg-traditionen vakt genklang i nyere dansk teaterhistorie. Også de gamle grækere tog han livtag med, bl.a. i Det græske projekt, og han instruerede med lige stor indlevelse og evne moderne dramatik i helt nye former, som f.eks. Krigsspillene i 1986/87.
\nFra Shakespeare til Tabori og Euripides til Ibsen - foruden Strindberg, Molière, Beckett, Gogol, Horváth og Arthur Miller – Asger Bonfils arbejdede målrettet og ambitiøst med dem alle, både som skuespiller på scenen og som instruktør. Hans kærlighed til teatret favnede vidt og drev hans arbejde til et højt kunstnerisk og professionelt niveau. Bredden i Bonfils' arbejde med teatret og dets virkemidler kom desuden til udtryk i hans engagement i teatrets tekniske og kreative værksteder.
\nAsger Bonfils' sidste rolle på scenen på Aarhus Teater var som Charley i En sælgers død i 1997/98 og hans sidste iscenesættelse var Holbergs Melampe fra 2005/06. I 2015 modtog han Danske Sceneinstruktørers hæderspris.
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravmindet for Asger Bonfils. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 2: Asger Bonfils. Jan Jul, 1998, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede\u00A03: Asger Bonfils som kandidaten og Ingeborg Brams som Sygeplejerksen i Edward Albees Bessie Smiths Død. Rollen var Asger Bonfils første på Aarhus Teater, og forestillingen var instrueret af Astrid Henning-Jensen. Hammerschmidt Foto, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 4: Aksel Erhardsen og Asger Bonfils under prøverne på George Taboris Goldberg-Variationer i\u00A01993. Bonfils både instruerede og spillede rollen som Aksel Erhardsens (instruktøren Mr. Jays) assistent Goldberg. Rolf Linder, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 5: Asger Bonfils som Den Blinde Mand i Alpeglød i 1994, sammen med sin hustru, skuespiller Merete Hegner, i rollen som Jasmine. Fotograf: Jan Jul, Aarhus Teaters Arkiv.
","Longitude":10.214763879776001,"Latitude":56.164001658145196,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2vkbiplb/img_1651.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1bpjrwo0/asger-bonfils-billede-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bw0djhm4/asger-bonfils-billede-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v1ffkune/asger-bonfils-billede-5.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r5nfwmiq/asger-bonfils-billede-4.jpg"}],"Description":"Asger Bonfils
\n1928-2018
\nNordre Kirkegård
\nLitra S1, 00191
\n\u00A0
\nDette er punkt ét af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.\u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0 \u00A0\u00A0
\nAsger Bonfils medvirkede over fire årtier i næsten 40 forestillinger og instruerede knap 80 på Aarhus Teater - og var desuden i en årrække teatrets dramaturg. Han var som rektor i perioden 1966-72 med til at reformere Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og herigennem styrke de faglige bånd mellem skolen og teatret.
\nAsger Bonfils blev født i 1928 og uddannet skuespiller fra Det Kongelige Teaters Elevskole i 1951. Foruden Aarhus Teater har han bl.a. været tilknyttet Odense Teater, Det Kongelige Teater, Det Ny Teater, Aalborg Teater og Det Danske Teater.
\nHans debut på Aarhus Teater var som Kandidaten i Albees drama Bessie Smiths død i 1964/65. Samme sæson medvirkede han i det modernistiske stykke Stakkels Bitos og instruerede operetten Pariserliv. Denne store spændvidde i genrer allerede i første sæson blev betegnende for hele hans virke på Aarhus Teater.
\nAsger Bonfils mestrede både klassikerne og den moderne dramatik. Hans iscenesættelse af en lang række Holberg-komedier har med deres blanding af moderne kreativitet og troskaben mod Holberg-traditionen vakt genklang i nyere dansk teaterhistorie. Også de gamle grækere tog han livtag med, bl.a. i Det græske projekt, og han instruerede med lige stor indlevelse og evne moderne dramatik i helt nye former, som f.eks. Krigsspillene i 1986/87.
\nFra Shakespeare til Tabori og Euripides til Ibsen - foruden Strindberg, Molière, Beckett, Gogol, Horváth og Arthur Miller – Asger Bonfils arbejdede målrettet og ambitiøst med dem alle, både som skuespiller på scenen og som instruktør. Hans kærlighed til teatret favnede vidt og drev hans arbejde til et højt kunstnerisk og professionelt niveau. Bredden i Bonfils' arbejde med teatret og dets virkemidler kom desuden til udtryk i hans engagement i teatrets tekniske og kreative værksteder.
\nAsger Bonfils' sidste rolle på scenen på Aarhus Teater var som Charley i En sælgers død i 1997/98 og hans sidste iscenesættelse var Holbergs Melampe fra 2005/06. I 2015 modtog han Danske Sceneinstruktørers hæderspris.
\n\u00A0
\nBillede 1: Gravmindet for Asger Bonfils. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 2: Asger Bonfils. Jan Jul, 1998, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede\u00A03: Asger Bonfils som kandidaten og Ingeborg Brams som Sygeplejerksen i Edward Albees Bessie Smiths Død. Rollen var Asger Bonfils første på Aarhus Teater, og forestillingen var instrueret af Astrid Henning-Jensen. Hammerschmidt Foto, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 4: Aksel Erhardsen og Asger Bonfils under prøverne på George Taboris Goldberg-Variationer i\u00A01993. Bonfils både instruerede og spillede rollen som Aksel Erhardsens (instruktøren Mr. Jays) assistent Goldberg. Rolf Linder, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 5: Asger Bonfils som Den Blinde Mand i Alpeglød i 1994, sammen med sin hustru, skuespiller Merete Hegner, i rollen som Jasmine. Fotograf: Jan Jul, Aarhus Teaters Arkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7348,"Name":"William Knoblauch: Fra operetternes første-elsker til gammel kardinal","Description":"William Knoblauch
\n1892-1980
\nNordre Kirkegård
\nLitra R2, Ny Fællesgrav
\n\u00A0
\nDette er punkt to af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nWilliam Ferdinand Knoblauch ligger i ny fællesgrav på Nordre Kirkegård. Han blev født i Helsingør, hvor han fra barnsben var dybt betaget af alt, hvad der foregik på scenen på Helsingør Teater, og her betrådte han som ung amatørskuespiller for første gang de skrå brædder. Det var årtier før teaterbygningen blev revet ned og flyttet til Den Gamle By i Aarhus, hvor han igen skulle indtage den gamle scene i Den Gamle Bys Holberg-sommerspil.
\nKnoblauch tog at læse hos skuespillerne Alfred Bagger og Elith Reumert. Han debuterede på Frederikshavn Teater i 1912. Foruden fire år som en del af Odense Teaters ensemble i 1914-18 og nogle sæsoner med Carl Thomsens og Axel Jacobsens turnéteatre.
\nSom nygift med skuespillerkollegaen Inger Knoblauch kom han i 1923 til Aarhus Teater under direktør Erik Henning-Jensen. Han vandt omgående det aarhusianske publikums hjerter i rollen som Baron Schober i operetten Jomfruburet. Herefter var Knoblauch en fast del af ensemblet i 36 år indtil 1959, hvor han trak sig tilbage – i øvrigt med en håndfuld guldskeer i hædersgave fra byrådet og den meget teaterglade borgmester Bernhardt Jensen.
\nTilbagetrækningen fra scenen blev dog ikke ganske konsekvent. Først i 1971 spillede William Knoblauch sin sidste rolle. Det var som Den Meget Gamle Kardinal i Galileis Liv af Bertolt Brecht. Han nåede på et halvt århundrede at spille godt og vel 275 roller på Aarhus Teater.
\n\u00A0
\nBillede 1: Ny Fællesgrav. Foto: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 2: William Knoblauch som Baron Franz v. Schober og Lissie Thaler som Giuditta Grisi i Schuberts operette Jomfruburet på Aarhus Teater i 1923. Foto: Nolken Petersen, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 3: William Knoblauch i hovedrollen som Peer Gynt i Henrik Ibsens drama af samme navn. Det var i 1935 og første gang stykket blev spillet på Aarhus Teater. Foto: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 4: Gunnar Stryhn og William Knoblauch som Vladimir og Estragon i Becketts absurde drama Mens vi venter på Godot, der havde dansk urpremiere på Aarhus Teater i 1956. Foto: Hammerschmidt Foto, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 5: William Knoblauch i sin sidste rolle: Den Meget Gamle Kardinal i Bertolt Brechts Galileis Liv i 1971. Han ses sammen med Ole Wisborg som Den Fede Prælat og Aksel Erhardsen som Galileo Galilei. Foto: Rolf Linder, Aarhus Teaters Arkiv.
","Longitude":10.215809941291809,"Latitude":56.16479021868296,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hesojh4y/img_1674.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s3tjl1p2/billede-4-knoblauch-mens-vi-venter-på-godot.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/psshd22h/billede-5-knoblauch-galileis-liv.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yijlv2dh/billede-2-knoblauch-jomfruburet.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ykhdbsmi/billede-3-knoblauch-peer-gynt.jpg"}],"Description":"William Knoblauch
\n1892-1980
\nNordre Kirkegård
\nLitra R2, Ny Fællesgrav
\n\u00A0
\nDette er punkt to af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nWilliam Ferdinand Knoblauch ligger i ny fællesgrav på Nordre Kirkegård. Han blev født i Helsingør, hvor han fra barnsben var dybt betaget af alt, hvad der foregik på scenen på Helsingør Teater, og her betrådte han som ung amatørskuespiller for første gang de skrå brædder. Det var årtier før teaterbygningen blev revet ned og flyttet til Den Gamle By i Aarhus, hvor han igen skulle indtage den gamle scene i Den Gamle Bys Holberg-sommerspil.
\nKnoblauch tog at læse hos skuespillerne Alfred Bagger og Elith Reumert. Han debuterede på Frederikshavn Teater i 1912. Foruden fire år som en del af Odense Teaters ensemble i 1914-18 og nogle sæsoner med Carl Thomsens og Axel Jacobsens turnéteatre.
\nSom nygift med skuespillerkollegaen Inger Knoblauch kom han i 1923 til Aarhus Teater under direktør Erik Henning-Jensen. Han vandt omgående det aarhusianske publikums hjerter i rollen som Baron Schober i operetten Jomfruburet. Herefter var Knoblauch en fast del af ensemblet i 36 år indtil 1959, hvor han trak sig tilbage – i øvrigt med en håndfuld guldskeer i hædersgave fra byrådet og den meget teaterglade borgmester Bernhardt Jensen.
\nTilbagetrækningen fra scenen blev dog ikke ganske konsekvent. Først i 1971 spillede William Knoblauch sin sidste rolle. Det var som Den Meget Gamle Kardinal i Galileis Liv af Bertolt Brecht. Han nåede på et halvt århundrede at spille godt og vel 275 roller på Aarhus Teater.
\n\u00A0
\nBillede 1: Ny Fællesgrav. Foto: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 2: William Knoblauch som Baron Franz v. Schober og Lissie Thaler som Giuditta Grisi i Schuberts operette Jomfruburet på Aarhus Teater i 1923. Foto: Nolken Petersen, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 3: William Knoblauch i hovedrollen som Peer Gynt i Henrik Ibsens drama af samme navn. Det var i 1935 og første gang stykket blev spillet på Aarhus Teater. Foto: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 4: Gunnar Stryhn og William Knoblauch som Vladimir og Estragon i Becketts absurde drama Mens vi venter på Godot, der havde dansk urpremiere på Aarhus Teater i 1956. Foto: Hammerschmidt Foto, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 5: William Knoblauch i sin sidste rolle: Den Meget Gamle Kardinal i Bertolt Brechts Galileis Liv i 1971. Han ses sammen med Ole Wisborg som Den Fede Prælat og Aksel Erhardsen som Galileo Galilei. Foto: Rolf Linder, Aarhus Teaters Arkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7353,"Name":"Ulf Stenbjørn: Teatrets stolte naturtalent","Description":"Ulf Stenbjørn
\n1921-2012
\nNordre Kirkegård
\nLitra R2BO J-6-6: Ny Fællesgrav
\n\u00A0
\nDette er punkt tre af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nUlf Holgersøn Stenbjørn er begravet i Ny Fællesgrav på Nordre Kirkegård. Korset ved fællesgraven er en krydsning mellem et mantua-kors og et keltisk kors.
\nUlf Holgersøn Stenbjørn voksede op som godsejersøn på herregården Rugård på Fyn. Han tog en uddannelse som arkitekt ved Kunstakademiet, men nåede kun at bygge hvad han selv kaldte et grimt beboelseshus ved en tankstation på en fynsk landevej. Han blev i 1946 draget ind i teatrets verden og spillede rollen som Nikolai i Nøddebo Præstegård med et turnéteater.
\nEfter nogle år på Nygade Teatret i København kom han til Aarhus Teater, hvor han i 1951 debuterede i dobbeltrollen som tvillingerne Horace og Francois i forestillingen Dans under Stjernerne.
\nUlf Stenbjørn blev på Aarhus Teater de følgende 50 år, hvor han medvirkede i mere end 150 forestillinger under syv forskellige direktører. Han havde et par enkelte afstikkere til København for bl.a. at lave tv-film og -serier og et par teaterforestillinger.
\nAllerede efter fem sæsoner på Aarhus Teater begyndte Stenbjørn at arbejde som instruktør, og hans iscenesættelser spændte lige så vidt som hans skuespillerevner. Ikke mindst var hans tag på Holberg legendarisk, og han var en årrække fast instruktør på de traditionsrige Holberg-spil i Den Gamle By. Også udlandet gjorde brug af ham til iscenesættelser af Holbergstykker.
\nPå Aarhus Teater fik Stenbjørn faktisk brugt sin arkitektuddannelse. I forbindelse med ombygningen af Scala i 1981 fik han idéen til den tværgående gang, der i dag forbinder Aarhus Teaters øverste etager og sparer både skuespillere og andet godtfolk for lange trappevandringer til kantinen.
\nStenbjørn var i øvrigt meget engageret i byudvikling og boligpolitik på Trøjborg, hvor han boede alene i en stor lejlighed med udsigt over Riis Skov.
\nHan spillede et meget bredt repertoire og var hjemme i både komedier og operetter, Shakespeare og Beckett, musicals og farcer, tragedier og børneforestillinger og alt der ind imellem. Blandt hans glansroller kan nævnes Volpone, Lucky i Mens vi venter på Godot, Pierre i Den Gale fra Chaillot, Werle i Vildanden, Fortælleren i Rocky Horror Show og Hertugen i Kameliadamen – foruden en perlerække af store roller i Holberg- og Shakespeareforestillinger.
\nStenbjørns sidste forestillinger på Aarhus Teater var Gustav Wieds Dansemus og Lollikes Gensyn i Braunau i 2000/01.
\n\u00A0
\nBillede 1: Ny Fællesgrav. Foto: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 2: Portræt af Ulf Stenbjørn. Foto: Ukendt skaber, Aarhus Teater.
\nBillede 3: Ulf Stenbjørn i sin debut på Aarhus Teater i dobbeltrollen som tvillingerne Francois og Horace i Jean Anouilhs Dans under Stjernerne i september 1951. Han ses sammen med Lise Wolst i rollen som Diana. Foto: Hammerschmidt Foto, Aarhus Teater.
\nBillede 4:\u00A0Samuel Becketts Mens vi venter på Godot havde dansk urpremiere på Aarhus Teater i april 1956. På billedet ses Ulf Stenbjørn som Lucky, Paul Smyrner som Pozzo, Gunnar Stryhn som Vladimir og William Knoblauch som Estragon. Stykket vakte både furore og forargelse. Foto: Ukendt skaber (sandsynligvis Hammerschmidt Foto), Aarhus Teater.
\nBillede 5: Ulf Stenbjørn som Volpone og Jane Jeppesen som Colomba i Ben Jonsons og Stefan Zweigs Volpone på Aarhus Teater i 1957. Foto: Hammerschmidt Foto, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 6: Elin Reimer som Titania og Ulf Stenbjørn som Oberon i Shakespeares En Skærsommernatsdrøm på Aarhus Teater i 1958. Foto:\u00A0Hammerscmidt Foto, Aarhus Teaters Arkiv.
","Longitude":10.215809941291809,"Latitude":56.1647752839747,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hesojh4y/img_1674.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5tpemadg/ulf-stenbjørn-billede-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z2gpocdd/ulf-stenbjørn-billede-3-dans-under-stjernerne.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ygkaybh1/ulf-stenbjørn-billede-4-mens-vi-venter-på-godot.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3x1d4heh/ulf-stenbjørn-billede-5-volpone.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ijwoo20t/ulf-stenbjørn-billede-6-en-skærsommernatsdrøm.jpg"}],"Description":"Ulf Stenbjørn
\n1921-2012
\nNordre Kirkegård
\nLitra R2BO J-6-6: Ny Fællesgrav
\n\u00A0
\nDette er punkt tre af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nUlf Holgersøn Stenbjørn er begravet i Ny Fællesgrav på Nordre Kirkegård. Korset ved fællesgraven er en krydsning mellem et mantua-kors og et keltisk kors.
\nUlf Holgersøn Stenbjørn voksede op som godsejersøn på herregården Rugård på Fyn. Han tog en uddannelse som arkitekt ved Kunstakademiet, men nåede kun at bygge hvad han selv kaldte et grimt beboelseshus ved en tankstation på en fynsk landevej. Han blev i 1946 draget ind i teatrets verden og spillede rollen som Nikolai i Nøddebo Præstegård med et turnéteater.
\nEfter nogle år på Nygade Teatret i København kom han til Aarhus Teater, hvor han i 1951 debuterede i dobbeltrollen som tvillingerne Horace og Francois i forestillingen Dans under Stjernerne.
\nUlf Stenbjørn blev på Aarhus Teater de følgende 50 år, hvor han medvirkede i mere end 150 forestillinger under syv forskellige direktører. Han havde et par enkelte afstikkere til København for bl.a. at lave tv-film og -serier og et par teaterforestillinger.
\nAllerede efter fem sæsoner på Aarhus Teater begyndte Stenbjørn at arbejde som instruktør, og hans iscenesættelser spændte lige så vidt som hans skuespillerevner. Ikke mindst var hans tag på Holberg legendarisk, og han var en årrække fast instruktør på de traditionsrige Holberg-spil i Den Gamle By. Også udlandet gjorde brug af ham til iscenesættelser af Holbergstykker.
\nPå Aarhus Teater fik Stenbjørn faktisk brugt sin arkitektuddannelse. I forbindelse med ombygningen af Scala i 1981 fik han idéen til den tværgående gang, der i dag forbinder Aarhus Teaters øverste etager og sparer både skuespillere og andet godtfolk for lange trappevandringer til kantinen.
\nStenbjørn var i øvrigt meget engageret i byudvikling og boligpolitik på Trøjborg, hvor han boede alene i en stor lejlighed med udsigt over Riis Skov.
\nHan spillede et meget bredt repertoire og var hjemme i både komedier og operetter, Shakespeare og Beckett, musicals og farcer, tragedier og børneforestillinger og alt der ind imellem. Blandt hans glansroller kan nævnes Volpone, Lucky i Mens vi venter på Godot, Pierre i Den Gale fra Chaillot, Werle i Vildanden, Fortælleren i Rocky Horror Show og Hertugen i Kameliadamen – foruden en perlerække af store roller i Holberg- og Shakespeareforestillinger.
\nStenbjørns sidste forestillinger på Aarhus Teater var Gustav Wieds Dansemus og Lollikes Gensyn i Braunau i 2000/01.
\n\u00A0
\nBillede 1: Ny Fællesgrav. Foto: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 2: Portræt af Ulf Stenbjørn. Foto: Ukendt skaber, Aarhus Teater.
\nBillede 3: Ulf Stenbjørn i sin debut på Aarhus Teater i dobbeltrollen som tvillingerne Francois og Horace i Jean Anouilhs Dans under Stjernerne i september 1951. Han ses sammen med Lise Wolst i rollen som Diana. Foto: Hammerschmidt Foto, Aarhus Teater.
\nBillede 4:\u00A0Samuel Becketts Mens vi venter på Godot havde dansk urpremiere på Aarhus Teater i april 1956. På billedet ses Ulf Stenbjørn som Lucky, Paul Smyrner som Pozzo, Gunnar Stryhn som Vladimir og William Knoblauch som Estragon. Stykket vakte både furore og forargelse. Foto: Ukendt skaber (sandsynligvis Hammerschmidt Foto), Aarhus Teater.
\nBillede 5: Ulf Stenbjørn som Volpone og Jane Jeppesen som Colomba i Ben Jonsons og Stefan Zweigs Volpone på Aarhus Teater i 1957. Foto: Hammerschmidt Foto, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 6: Elin Reimer som Titania og Ulf Stenbjørn som Oberon i Shakespeares En Skærsommernatsdrøm på Aarhus Teater i 1958. Foto:\u00A0Hammerscmidt Foto, Aarhus Teaters Arkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7354,"Name":"Leo Carpato: Musiker og komiker","Description":"Leo Carpato (Leo Karpatoff)
\n1933-1988
\nNordre Kirkegård
\nLitra R, 0076
\n\u00A0
\nDette er punkt fire af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nLeo Carpatos gravminde er lavet i pommersk fyr og er fremstillet på Christiania som en kopi af hans kromatiske mundharmonika med en jødestjerne øverst. Leo Carpatos begravelse var et lidt anderledes, festligt indslag på kirkegården. Han havde ønsket at blive sænket i jorden til tonerne af Glenn Millers In the Mood, for derefter at få kisten hejst op og nedsænket til samme melodi; et sidste da capo.
\nLeo blev født i København som efterkommer af jødiske indvandrere fra Østeuropa og med efternavnet Karpatoff, som han siden ændrede til Carpato. Han blev uddannet skrædder og drev butik i København. Derudover medvirkede han allerede fra sin ungdom som virtuos mundharmonika-spiller og sanger og som entertainer og artist i forskellige sammenhænge og orkestre.
\nI 1977 trak Volmer Sørensen ham med ind i Nykøbing F. Revyen, hvor hans optræden i en Anker Jørgensen-parodi vakte stor morskab. Siden medvirkede Leo Carpato i flere revyer på bl.a. Amagerscenen og ikke mindst i tre sæsoner i Cirkusrevyen. I 1970 havde han debuteret på det hvide lærred med sin mundharmonika i filmen Tre slags kærlighed.
\nI en årrække boede Leo Carpato på Costa del Sol, hvor han drev en radiostation på dansk. Herefter slog han sig ned i Aarhus med sin butik Den Tapre Skrædder, som han dog lukkede efter et par år for helt at hellige sig musikken. Han spillede mundharmonika på en perlerække af albums og akkompagnerede kunstnere som Peter Belli, Toots Thieleman, Dorthe Kollo, Otto Brandenburg, Johnny Reimar og Four Jacks. Han var med på flere albums, bl.a. som den ene halvdel af duoen Wessberg & Carpato. Lige til det sidste optrådte han i en lang række musikalske sammenhænge, ikke mindst i Aarhus’ levende jazzmiljø.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Leo Carpatos gravsted, med stenen skabt som kopi af hans mundharmonika. Foto: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3-4:Leo Carpato og Erik Wessberg i Glazzhuset, januar 1994.\u00A0Foto: Joachim Ladefoged, Aarhus Stadsarkiv.
\n\u00A0
\n\u00A0
","Longitude":10.215348601341248,"Latitude":56.16493359158674,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/omtnpl10/img_1664.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x1vd1g20/img_1665.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qleaeudn/leo-carpato-billede-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iafdelxh/leo-carpato-billede-3.jpg"}],"Description":"Leo Carpato (Leo Karpatoff)
\n1933-1988
\nNordre Kirkegård
\nLitra R, 0076
\n\u00A0
\nDette er punkt fire af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nLeo Carpatos gravminde er lavet i pommersk fyr og er fremstillet på Christiania som en kopi af hans kromatiske mundharmonika med en jødestjerne øverst. Leo Carpatos begravelse var et lidt anderledes, festligt indslag på kirkegården. Han havde ønsket at blive sænket i jorden til tonerne af Glenn Millers In the Mood, for derefter at få kisten hejst op og nedsænket til samme melodi; et sidste da capo.
\nLeo blev født i København som efterkommer af jødiske indvandrere fra Østeuropa og med efternavnet Karpatoff, som han siden ændrede til Carpato. Han blev uddannet skrædder og drev butik i København. Derudover medvirkede han allerede fra sin ungdom som virtuos mundharmonika-spiller og sanger og som entertainer og artist i forskellige sammenhænge og orkestre.
\nI 1977 trak Volmer Sørensen ham med ind i Nykøbing F. Revyen, hvor hans optræden i en Anker Jørgensen-parodi vakte stor morskab. Siden medvirkede Leo Carpato i flere revyer på bl.a. Amagerscenen og ikke mindst i tre sæsoner i Cirkusrevyen. I 1970 havde han debuteret på det hvide lærred med sin mundharmonika i filmen Tre slags kærlighed.
\nI en årrække boede Leo Carpato på Costa del Sol, hvor han drev en radiostation på dansk. Herefter slog han sig ned i Aarhus med sin butik Den Tapre Skrædder, som han dog lukkede efter et par år for helt at hellige sig musikken. Han spillede mundharmonika på en perlerække af albums og akkompagnerede kunstnere som Peter Belli, Toots Thieleman, Dorthe Kollo, Otto Brandenburg, Johnny Reimar og Four Jacks. Han var med på flere albums, bl.a. som den ene halvdel af duoen Wessberg & Carpato. Lige til det sidste optrådte han i en lang række musikalske sammenhænge, ikke mindst i Aarhus’ levende jazzmiljø.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Leo Carpatos gravsted, med stenen skabt som kopi af hans mundharmonika. Foto: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3-4:Leo Carpato og Erik Wessberg i Glazzhuset, januar 1994.\u00A0Foto: Joachim Ladefoged, Aarhus Stadsarkiv.
\n\u00A0
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7355,"Name":"Teddy Sørensen: Sprudlende multikunstner","Description":"Teddy Sørensen
\n1938-2002
\nNordre Kirkegård
\nLitra F, 0771 – 0833
\n\u00A0
\nDette er punkt fem af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nSammen med en stenhugger lavede Teddy Sørensen selv sin gravsten med katten på toppen. Den stod i en årrække i haven ved familiens sommerhus – allerede dengang med indskriften ”Tak for besøget”. Datoen blev hugget ind efter hans død.
\nHistorien om gravstenen tegner i sig selv konturerne af, hvem Teddy Sørensen var som menneske og kunstner; humoristisk, morbid, kulørt og effektfuld. Han blev uddannet ved Kunstakademiet i Aarhus i starten af 1960’erne og arbejdede resten af livet som både maler, grafiker, billedhugger og installationskunstner.
\nPå rejser til bl.a. Sydamerika, Spanien og Marokko hentede han meget inspiration, som smittede af på hans værker både i form og farver. Men Teddy Sørensen var i høj grad sin egen med stærkt personlige udtryk. Han fabulerede over både dyr og mennesker, hvor både hans frie forhold til farver og hans grafiske linjer viser et højt kunstnerisk niveau. Også som installationskunstner satte han sit præg op igennem århundredets sidste tre årtier – og ikke mindst på Aarhus by, hvor han bl.a. stod blandt flere kunstneriske happenings.
\nTeddy Sørensen er blevet kaldt ”Aarhus’ Asger Jorn”, og man kan opleve hans kunst på en lang række museer i hele landet. Alene på ARoS findes mere end tredive af hans værker. Men det var ikke kun som kunstner, Teddy Sørensen gjorde sig bemærket i bybilledet. Som menneske gjorde han sig bemærket og uforglemmelig for alle, der mødte ham og oplevede hans finurlige og frodige tilgang til livet. Han var en kendt og afholdt skikkelse i mange og brede kredse i det Aarhus, der var hjertet i hans liv og hans kunstneriske virke.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Teddy Sørensen. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Teddy Sørensen, 1978.\u00A0Fotograf: Keld Preuthun.
\nBillede 4: Maleri af Teddy Sørensen.\u00A0Fotograf: Keld Preuthun.
\nBillede 5:\u00A0Teddy Sørensen kaldte denne bronzeskulptur fra 2002 for \"Katrine tager bladet fra munden\", fordi det viser hans datters ansigt i forskellige aldre. Fotograf: Ole Hein Pedersen.
","Longitude":10.215391516685486,"Latitude":56.16605068713092,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rkic1pmb/img_1676.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uviolysw/img_1677.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cr5mawre/billede-2-teddy_sørensen_1978.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bo4hzgml/billede-3-maleri-af-ts.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dujpp3sv/billede-4-bronzeskulptur-af-ts.jpg"}],"Description":"Teddy Sørensen
\n1938-2002
\nNordre Kirkegård
\nLitra F, 0771 – 0833
\n\u00A0
\nDette er punkt fem af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nSammen med en stenhugger lavede Teddy Sørensen selv sin gravsten med katten på toppen. Den stod i en årrække i haven ved familiens sommerhus – allerede dengang med indskriften ”Tak for besøget”. Datoen blev hugget ind efter hans død.
\nHistorien om gravstenen tegner i sig selv konturerne af, hvem Teddy Sørensen var som menneske og kunstner; humoristisk, morbid, kulørt og effektfuld. Han blev uddannet ved Kunstakademiet i Aarhus i starten af 1960’erne og arbejdede resten af livet som både maler, grafiker, billedhugger og installationskunstner.
\nPå rejser til bl.a. Sydamerika, Spanien og Marokko hentede han meget inspiration, som smittede af på hans værker både i form og farver. Men Teddy Sørensen var i høj grad sin egen med stærkt personlige udtryk. Han fabulerede over både dyr og mennesker, hvor både hans frie forhold til farver og hans grafiske linjer viser et højt kunstnerisk niveau. Også som installationskunstner satte han sit præg op igennem århundredets sidste tre årtier – og ikke mindst på Aarhus by, hvor han bl.a. stod blandt flere kunstneriske happenings.
\nTeddy Sørensen er blevet kaldt ”Aarhus’ Asger Jorn”, og man kan opleve hans kunst på en lang række museer i hele landet. Alene på ARoS findes mere end tredive af hans værker. Men det var ikke kun som kunstner, Teddy Sørensen gjorde sig bemærket i bybilledet. Som menneske gjorde han sig bemærket og uforglemmelig for alle, der mødte ham og oplevede hans finurlige og frodige tilgang til livet. Han var en kendt og afholdt skikkelse i mange og brede kredse i det Aarhus, der var hjertet i hans liv og hans kunstneriske virke.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Teddy Sørensen. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Teddy Sørensen, 1978.\u00A0Fotograf: Keld Preuthun.
\nBillede 4: Maleri af Teddy Sørensen.\u00A0Fotograf: Keld Preuthun.
\nBillede 5:\u00A0Teddy Sørensen kaldte denne bronzeskulptur fra 2002 for \"Katrine tager bladet fra munden\", fordi det viser hans datters ansigt i forskellige aldre. Fotograf: Ole Hein Pedersen.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7356,"Name":"Maria Struzik-Krull: Kunstner og muse","Description":"Maria Struzik-Krull
\n1951-2005
\nNordre Kirkegård
\nLitra G, 0166-0214
\n\u00A0
\nDette er punkt seks af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nMaria Struzik-Krull ønskede en engel på sin grav. Hendes mand, kunstneren Hans Krull, skabte en engel. Det var et værk han allerede længe havde arbejdet på i anden sammenhæng, men som blev dedikeret til hans hustrus gravminde. Det er et to-hovedet dyr, måske et udyr, hvorfra der vokser en engel op. Ifølge Krull symboliserer værket både sammenhængen mellem den maskuline og den feminine energi og lyset og mørket. Englen er transformationen fra et stadie til et andet.
\nDen polskfødte kunstner Maria Struzik blev uddannet på Kunstakademiet i Krakow, hvor hun i 1974 mødte den danske kunstner Hans Krull. De blev gift og sammen rejste de til Aarhus efter at have færdiggjort uddannelsen i 1978. Her var Maria frem til sin død et sprudlende midtpunkt for en større, aarhusiansk kunstnerkreds. Sammen med Hans Krull og sønnen Carl Marius dannede familien Krull art Lab, der bl.a. stod bag udstillingen Nepotisterne – Krull og den polske forbindelse i Kunstbygningen i 2004 og samme år lavede de Kærlighedens Tempel, en levende udstilling, der hver dag i festugen gik gennem byen i procession.
\nMaria Struzik-Krull arbejdede primært med grafiske virkemidler i sine litografier og farveætsninger. Hendes primære motiver er hentet naturen og eventyrene, både i form af dyr og fabeldyr. Billederne er stærkt detaljerede og ofte med et stænk af surrealistisk dysterhed.
\nI 2011 åbnede ARoS Snapshots from Slumberland – 3 x Krull, der præsenterede Maria Struzik-Krulls billeder sammen med Hans og Carl Krulls værker.
\n\u00A0
\nBillede 1-3: Gravmindet for Maria Struzik-Krull med Hans Krulls skulptur af en engel. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 4: Maria Struzik-Krull, 1982.
\nBillede 5: Maria Struzik-Krull sammen med Hans Krull og deres søn Carl Marius, 2004. Fotograf: Helle Bagger.
\nBillede 6: Maria Struzik-Krulls afgangsværk fra kunstakademiet i Krakow, forestillende hende selv og Hans Krull med sønnen Carl Marius i forgrunden.
\nBillede 7: Nietoperz af Maria Struzik-Krull.
","Longitude":10.215364694595335,"Latitude":56.166878033742165,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2nefe0cc/img_1682.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t3mjel4w/img_1683.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mx4lrq2q/img_1687.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cs5by11c/maria-struzik-krull-billede-2-1982.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hq4j4udh/marias-struzik-krull-billede-3-maria-hans-og-carl-ca-1987.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/knehsakl/maria-struzik-krull-billede-4-afgangsværk.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hh3ajk3g/maria-struzik-krull-billede-5-nietoperz.jpg"}],"Description":"Maria Struzik-Krull
\n1951-2005
\nNordre Kirkegård
\nLitra G, 0166-0214
\n\u00A0
\nDette er punkt seks af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nMaria Struzik-Krull ønskede en engel på sin grav. Hendes mand, kunstneren Hans Krull, skabte en engel. Det var et værk han allerede længe havde arbejdet på i anden sammenhæng, men som blev dedikeret til hans hustrus gravminde. Det er et to-hovedet dyr, måske et udyr, hvorfra der vokser en engel op. Ifølge Krull symboliserer værket både sammenhængen mellem den maskuline og den feminine energi og lyset og mørket. Englen er transformationen fra et stadie til et andet.
\nDen polskfødte kunstner Maria Struzik blev uddannet på Kunstakademiet i Krakow, hvor hun i 1974 mødte den danske kunstner Hans Krull. De blev gift og sammen rejste de til Aarhus efter at have færdiggjort uddannelsen i 1978. Her var Maria frem til sin død et sprudlende midtpunkt for en større, aarhusiansk kunstnerkreds. Sammen med Hans Krull og sønnen Carl Marius dannede familien Krull art Lab, der bl.a. stod bag udstillingen Nepotisterne – Krull og den polske forbindelse i Kunstbygningen i 2004 og samme år lavede de Kærlighedens Tempel, en levende udstilling, der hver dag i festugen gik gennem byen i procession.
\nMaria Struzik-Krull arbejdede primært med grafiske virkemidler i sine litografier og farveætsninger. Hendes primære motiver er hentet naturen og eventyrene, både i form af dyr og fabeldyr. Billederne er stærkt detaljerede og ofte med et stænk af surrealistisk dysterhed.
\nI 2011 åbnede ARoS Snapshots from Slumberland – 3 x Krull, der præsenterede Maria Struzik-Krulls billeder sammen med Hans og Carl Krulls værker.
\n\u00A0
\nBillede 1-3: Gravmindet for Maria Struzik-Krull med Hans Krulls skulptur af en engel. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 4: Maria Struzik-Krull, 1982.
\nBillede 5: Maria Struzik-Krull sammen med Hans Krull og deres søn Carl Marius, 2004. Fotograf: Helle Bagger.
\nBillede 6: Maria Struzik-Krulls afgangsværk fra kunstakademiet i Krakow, forestillende hende selv og Hans Krull med sønnen Carl Marius i forgrunden.
\nBillede 7: Nietoperz af Maria Struzik-Krull.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7357,"Name":"Ruth Schmidt: Livsglæde, kunst og kærlighed","Description":"Ruth Schmidt
\n1926-2010
\nNordre Kirkegård
\nLitra B2, 0083
\n\u00A0
\nDette er punkt syv af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nPå gravstenen er et portræt af Ruth Schmidt som ældre dame med stok. Det er – sammen med korset bag stenen – fremstillet af hendes søn, Troels Schmidt.
\nRuth Lissie Schmidt f. Jensen var som ung skuespillerelev på Aarhus Teater, og det stod ikke i kortene, at hun skulle blive en af landets bedste naivistiske kunstnere. I sæsonen 1948/49 medvirkede hun i flere forestillinger på Aarhus Teater, men stoppede brat teaterkarrieren, da rygtet om hendes forhold til den noget ældre og gifte chefredaktør på Aarhus Stiftstidende, Erik Schmidt, begyndte at brede sig. De blev gift i 1951.
\nSenere uddannede Ruth Schmidt sig ved Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, hvor hun bl.a. var elev af den tyske kunstner, Harald Isenstein. Fra sine første arbejder med tekstilskulpturer og kludetæpper udviklede hun et markant talent for naivistiske malerier.
\nBåde tekstilværkerne og malerierne bærer et tydeligt præg af en kunstner med et såvel skarpt som optimistisk og humoristisk syn på menneskene og menneskelivet. Blandt hendes kendteste billeder er en række koloristiske gadelivsbilleder fra hendes rejser til Paris. På billederne ses altid en ældre dame med stok; det er hende selv.
\nRuth Schmidts værker er udstillet talrige gange siden 1970’erne, bl.a. på Kunstnernes Sommerudstilling og Påskeudstilling, Den Frie samt en række jyske kunstmuseer og en lang række gallerier i både Danmark og udlandet. Hun var som katolik særligt knyttet til Galleri ved Kirken i Ryesgade i Aarhus ved Skt. Knuds Kirke, hvor der efter hendes død blev lavet en stor mindeudstilling med hendes værker. Hun modtog en dansk og to udenlandske kunstpriser for sit arbejde og var en del af Baggårdsatelieret i Jægergårdsgade.
\nI hendes hjem brugte hun sine klædeskabslåger som kladdebog. Blandt de notater, hun her havde gjort, var et ønske, som kan stå som et af hendes opnåede livsmål: ”Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer ikke noget ønske om at være en helgen – nogen af dem er svære at holde ud – men et surt gammelt menneske er et af djævelens mesterværker.”
\n\u00A0
\nBillede 1: Ruth Schmidts gravsten set fra to vinkler. Foto: Troels Schmidt, privateje.
\nBillede 2: Ruth Schmidt.\u00A0Ukendt skaber, u.å.
\nBillede 3-5:\u00A0Ruth Schmidt (f. Jensen) i Molières Scapins Skalkestykker på Aarhus Teater i 1942. Fra venstre: Karl Stegger som Silvestro, Paul Hagen som Scapin, Ruth som Hyanzinta og Asta Hagen som Zerbinette. Foto: Mundus & Hutzelsider, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 6:\u00A0Ruth Schmidts maleri Forårsdag, malet 1996. Motivet er parisisk byliv, og hun har malet sig selv ind i billedet, sortklædt og med stok og taske.
\nBillede 7:\u00A0Musik og Dans af Ruth Schmidt (u.å.).
","Longitude":10.215976238250732,"Latitude":56.168780564645935,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y2ed2g3q/ruth-schmidt-billede-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/op4hew3k/ruth-schmidt-billede-2-portræt.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nqibbxaj/ruth-schmidt-billede-3a.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vjocpzdg/ruth-schmidt-billede-3b.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uzph5oar/ruth-schmidt-billede-3c.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a2kowr2h/ruth-scmidt-billede-4-forårsdag-1996.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jexd3lv3/ruth-schmidt-billede-5-musik-og-dans-u-å.jpg"}],"Description":"Ruth Schmidt
\n1926-2010
\nNordre Kirkegård
\nLitra B2, 0083
\n\u00A0
\nDette er punkt syv af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nPå gravstenen er et portræt af Ruth Schmidt som ældre dame med stok. Det er – sammen med korset bag stenen – fremstillet af hendes søn, Troels Schmidt.
\nRuth Lissie Schmidt f. Jensen var som ung skuespillerelev på Aarhus Teater, og det stod ikke i kortene, at hun skulle blive en af landets bedste naivistiske kunstnere. I sæsonen 1948/49 medvirkede hun i flere forestillinger på Aarhus Teater, men stoppede brat teaterkarrieren, da rygtet om hendes forhold til den noget ældre og gifte chefredaktør på Aarhus Stiftstidende, Erik Schmidt, begyndte at brede sig. De blev gift i 1951.
\nSenere uddannede Ruth Schmidt sig ved Det Jyske Kunstakademi i Aarhus, hvor hun bl.a. var elev af den tyske kunstner, Harald Isenstein. Fra sine første arbejder med tekstilskulpturer og kludetæpper udviklede hun et markant talent for naivistiske malerier.
\nBåde tekstilværkerne og malerierne bærer et tydeligt præg af en kunstner med et såvel skarpt som optimistisk og humoristisk syn på menneskene og menneskelivet. Blandt hendes kendteste billeder er en række koloristiske gadelivsbilleder fra hendes rejser til Paris. På billederne ses altid en ældre dame med stok; det er hende selv.
\nRuth Schmidts værker er udstillet talrige gange siden 1970’erne, bl.a. på Kunstnernes Sommerudstilling og Påskeudstilling, Den Frie samt en række jyske kunstmuseer og en lang række gallerier i både Danmark og udlandet. Hun var som katolik særligt knyttet til Galleri ved Kirken i Ryesgade i Aarhus ved Skt. Knuds Kirke, hvor der efter hendes død blev lavet en stor mindeudstilling med hendes værker. Hun modtog en dansk og to udenlandske kunstpriser for sit arbejde og var en del af Baggårdsatelieret i Jægergårdsgade.
\nI hendes hjem brugte hun sine klædeskabslåger som kladdebog. Blandt de notater, hun her havde gjort, var et ønske, som kan stå som et af hendes opnåede livsmål: ”Hold mig nogenlunde omgængelig. Jeg nærer ikke noget ønske om at være en helgen – nogen af dem er svære at holde ud – men et surt gammelt menneske er et af djævelens mesterværker.”
\n\u00A0
\nBillede 1: Ruth Schmidts gravsten set fra to vinkler. Foto: Troels Schmidt, privateje.
\nBillede 2: Ruth Schmidt.\u00A0Ukendt skaber, u.å.
\nBillede 3-5:\u00A0Ruth Schmidt (f. Jensen) i Molières Scapins Skalkestykker på Aarhus Teater i 1942. Fra venstre: Karl Stegger som Silvestro, Paul Hagen som Scapin, Ruth som Hyanzinta og Asta Hagen som Zerbinette. Foto: Mundus & Hutzelsider, Aarhus Teaters Arkiv.
\nBillede 6:\u00A0Ruth Schmidts maleri Forårsdag, malet 1996. Motivet er parisisk byliv, og hun har malet sig selv ind i billedet, sortklædt og med stok og taske.
\nBillede 7:\u00A0Musik og Dans af Ruth Schmidt (u.å.).
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7359,"Name":"Peter Kjær: Den mangfoldige direktør","Description":"Peter Kjær
\n1886-1962
\nNordre Kirkegård
\nLitra A1, 0000-0003
\n\u00A0
\nDette er punkt otte af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nPeter Kjærs gravsted består af en stor marmorsarkofag med hans og hans anden hustru Helvig Kjærs navne og datoer. For enden sidder en bronzestatue af en sørgende kvinde. Det er en nyklassiscistisk figur med inspiration antikken, som i 1700-tallet blev introduceret i Danmark for første gang. Både kvinden og sarkofagen er sjældent anvendt som gravminde i Danmark i anden halvdel af 1900-tallet.
\nPeter Kjær debuterede på Aarhus Teater i 1908, hvor han kom til at spille over 50 større og mindre roller i alt lige fra Holberg-komedier over tragedier til operetter og lystspil.
\nUnder sine fire sæsoner på Aarhus Teater medvirkede han desuden i de Aarhus-producerede stumfilm Greven af Luxemburg og Den Hvide Slavehandel. Da han herefter blev han optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole, hvor han læste hos stjernerne Olaf Poulsen og Peter Jerndorff, medvirkede han i yderligere seks stumfilm.
\nEfter en sæson på Det Kgl. Teater søgte han videre, først til Casino og siden ud i provinsen. I 1916 oprettede han sit eget turnéteater, der snart blev et af provinsens fremmeste, ikke mindst pga. sit folkelige repertoire.
\nI starten af 20'erne blev han i makkerskab med Aarhus Teaters tidligere direktør Jacob Jacobsen leder af Aalborg Teater. Det blev en hård økonomisk kamp, både kunstnerisk og økonomisk, og Kjær måtte i 1928 lade sig indlægge på en nerveklinik for at komme til hægterne. Efterfølgende forsøgte han sig igen med turnéteater, men kræfterne og succeserne manglede.
\nDa tonefilmen begyndte at vinde indpas i de danske biografer, så han en bedre mulighed for at tjene sit levebrød på den front og fik sin første biografbevilling i 1931. Herefter var han biografdirektør frem til sin død, først for Colosseum i Frederikshavn og siden Paladsteatret i Aalborg, som han drev resten af sit liv. Biografdrift kom til at fylde det meste af hans voksne liv. Men på sin gravsten ønskede han at blive mindet som teaterdirektør.
\nSom ældre indstiftede han et legat i sit eget navn, som gennem Skuespillerforeningen af 1879 stadig uddeles til fortjenstfulde skuespillere.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Peter Kjær. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Peter Kjær. Ukendt fotograf, ca. 1910-25.
\nBillede 4: Peter Kjær i rollen som gartneren i stumfilmen Skovsøens Datter fra 1912. Foto fra Det Danske Filminstitut.
","Longitude":10.21474778652191,"Latitude":56.16777405689884,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p3ke10di/img_1712.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bcfccozj/img_1715.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yhzfdzpy/peter-kjær-billede-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l3lfq24h/peter-kjær-billede-3.jpg"}],"Description":"Peter Kjær
\n1886-1962
\nNordre Kirkegård
\nLitra A1, 0000-0003
\n\u00A0
\nDette er punkt otte af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nPeter Kjærs gravsted består af en stor marmorsarkofag med hans og hans anden hustru Helvig Kjærs navne og datoer. For enden sidder en bronzestatue af en sørgende kvinde. Det er en nyklassiscistisk figur med inspiration antikken, som i 1700-tallet blev introduceret i Danmark for første gang. Både kvinden og sarkofagen er sjældent anvendt som gravminde i Danmark i anden halvdel af 1900-tallet.
\nPeter Kjær debuterede på Aarhus Teater i 1908, hvor han kom til at spille over 50 større og mindre roller i alt lige fra Holberg-komedier over tragedier til operetter og lystspil.
\nUnder sine fire sæsoner på Aarhus Teater medvirkede han desuden i de Aarhus-producerede stumfilm Greven af Luxemburg og Den Hvide Slavehandel. Da han herefter blev han optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole, hvor han læste hos stjernerne Olaf Poulsen og Peter Jerndorff, medvirkede han i yderligere seks stumfilm.
\nEfter en sæson på Det Kgl. Teater søgte han videre, først til Casino og siden ud i provinsen. I 1916 oprettede han sit eget turnéteater, der snart blev et af provinsens fremmeste, ikke mindst pga. sit folkelige repertoire.
\nI starten af 20'erne blev han i makkerskab med Aarhus Teaters tidligere direktør Jacob Jacobsen leder af Aalborg Teater. Det blev en hård økonomisk kamp, både kunstnerisk og økonomisk, og Kjær måtte i 1928 lade sig indlægge på en nerveklinik for at komme til hægterne. Efterfølgende forsøgte han sig igen med turnéteater, men kræfterne og succeserne manglede.
\nDa tonefilmen begyndte at vinde indpas i de danske biografer, så han en bedre mulighed for at tjene sit levebrød på den front og fik sin første biografbevilling i 1931. Herefter var han biografdirektør frem til sin død, først for Colosseum i Frederikshavn og siden Paladsteatret i Aalborg, som han drev resten af sit liv. Biografdrift kom til at fylde det meste af hans voksne liv. Men på sin gravsten ønskede han at blive mindet som teaterdirektør.
\nSom ældre indstiftede han et legat i sit eget navn, som gennem Skuespillerforeningen af 1879 stadig uddeles til fortjenstfulde skuespillere.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Peter Kjær. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: Peter Kjær. Ukendt fotograf, ca. 1910-25.
\nBillede 4: Peter Kjær i rollen som gartneren i stumfilmen Skovsøens Datter fra 1912. Foto fra Det Danske Filminstitut.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7360,"Name":"Jakob Bech Nygaard: De udstødtes fortæller","Description":"Jakob Bech Nygaard
\n1911-1988
\nNordre Kirkegård
\nLitra A, 0278-0302, H. Paulsens familiegravsted
\n\u00A0
\nDette er punkt ni af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og det næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nJakob Johannes Bech Nygaard er begravet sammen sin hustru, Vivi Paulsen, i hendes farfar skomagermester H. Paulsens familiegravsted.
\nBech Nygaard debuterede som forfatter med romanen Guds blinde Øje, der udkom i 1941. Han var uddannet mejerist, men droppede ud af sin videre uddannelse til landbrugskonsulent for at hellige sig forfattergerningen.
\nHurtigt efter Guds blinde Øje udkom efterfølgeren Du blev Træl, der følger pigen Anne fra debutromanen ind i voksenlivet. Anne er opvokset på et brutalt børnehjem i mellemkrigstiden, og de overgreb og ar, fysiske såvel som psykiske, hun her fik, følger hende ind i voksenlivet og fortsættes i romanen I, som ihjelslår sjæle (1944).
\nDe første værkers beske socialrealisme rummer en hård samfundskritik af det pæne borgerskabs magt og moralbegreber. Det skarpe blik for social uretfærdighed, for menneskets natur og for samfundets svage og skæve eksistenser kom til at præge hele J. Bech Nygaards forfatterskab.
\nHan skildrede storbyens sociale udskud og landsbymentalitetens fordømmelse og eksklusion af de utilpassede, den offentlige forsorgs svigt af magtesløse børn og fattigdommens forråelse og fornedrelse. Det var emner, han også behandlede i et par historiske romaner, herunder Guvernøren (1956) der handler om det 1700-tallets danske slaveri de vestindiske kolonier.
\nBech Nygaard dykkede helt ned i de miljøer, han ønskede at skildre. Disse ”feltstudier” fik ham i 1946 ekskluderet fra Dansk Forfatterforening, fordi han i en kort periode under krigen havde været medlem af det nazistiske DNSAP. Da hans sag to år efter blev ført i en æresret, fik han oprejsning og blev genindmeldt i foreningen.
\nBech Nygaards bøger og avisindlæg satte jævnligt dagsordenen for samfundsdebatten, og i 1963 modtog han Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Natten er nådig, som han havde skrevet efter at have boet hos en familie på Grønland.
\nBech Nygaard skrev mere end 35 bøger, heriblandt en enkelt novellesamling og tre børnebøger. Hans sidste værk, Hvad med i morgen, udkom i 1981.
\n\u00A0
\nBillede 1: H. Paulsens familiegravsted, hvor Jakob Bech Nygaard ligger begravet. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 2: Jacob Bech Nygaard, 1983.\u00A0Fotograf: Jens Kristian Søgaard, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 3:\u00A0Bogomslaget til Guds Blinde Øje, 1941.
","Longitude":10.213755369186401,"Latitude":56.16757096014893,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/im0jtxse/img_1716.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hphb3ivx/img_1718.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d3idxlab/billede-3-bech-nygaard-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ostfck0e/billede-2-j-bech-nygaard.jpg"}],"Description":"Jakob Bech Nygaard
\n1911-1988
\nNordre Kirkegård
\nLitra A, 0278-0302, H. Paulsens familiegravsted
\n\u00A0
\nDette er punkt ni af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og det næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nJakob Johannes Bech Nygaard er begravet sammen sin hustru, Vivi Paulsen, i hendes farfar skomagermester H. Paulsens familiegravsted.
\nBech Nygaard debuterede som forfatter med romanen Guds blinde Øje, der udkom i 1941. Han var uddannet mejerist, men droppede ud af sin videre uddannelse til landbrugskonsulent for at hellige sig forfattergerningen.
\nHurtigt efter Guds blinde Øje udkom efterfølgeren Du blev Træl, der følger pigen Anne fra debutromanen ind i voksenlivet. Anne er opvokset på et brutalt børnehjem i mellemkrigstiden, og de overgreb og ar, fysiske såvel som psykiske, hun her fik, følger hende ind i voksenlivet og fortsættes i romanen I, som ihjelslår sjæle (1944).
\nDe første værkers beske socialrealisme rummer en hård samfundskritik af det pæne borgerskabs magt og moralbegreber. Det skarpe blik for social uretfærdighed, for menneskets natur og for samfundets svage og skæve eksistenser kom til at præge hele J. Bech Nygaards forfatterskab.
\nHan skildrede storbyens sociale udskud og landsbymentalitetens fordømmelse og eksklusion af de utilpassede, den offentlige forsorgs svigt af magtesløse børn og fattigdommens forråelse og fornedrelse. Det var emner, han også behandlede i et par historiske romaner, herunder Guvernøren (1956) der handler om det 1700-tallets danske slaveri de vestindiske kolonier.
\nBech Nygaard dykkede helt ned i de miljøer, han ønskede at skildre. Disse ”feltstudier” fik ham i 1946 ekskluderet fra Dansk Forfatterforening, fordi han i en kort periode under krigen havde været medlem af det nazistiske DNSAP. Da hans sag to år efter blev ført i en æresret, fik han oprejsning og blev genindmeldt i foreningen.
\nBech Nygaards bøger og avisindlæg satte jævnligt dagsordenen for samfundsdebatten, og i 1963 modtog han Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen Natten er nådig, som han havde skrevet efter at have boet hos en familie på Grønland.
\nBech Nygaard skrev mere end 35 bøger, heriblandt en enkelt novellesamling og tre børnebøger. Hans sidste værk, Hvad med i morgen, udkom i 1981.
\n\u00A0
\nBillede 1: H. Paulsens familiegravsted, hvor Jakob Bech Nygaard ligger begravet. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 2: Jacob Bech Nygaard, 1983.\u00A0Fotograf: Jens Kristian Søgaard, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 3:\u00A0Bogomslaget til Guds Blinde Øje, 1941.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7361,"Name":"Hans Christian Vartenberg: Fyrtårn i Aarhus’ musikmiljø","Description":"Hans Christian Vartenberg
\n1944-2018
\nNordre Kirkegård
\nAfd. E1, 0055-0056
\n\u00A0
\nDette er punkt ti af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nHans Christian Vartenbergs sten ligger på Vartenbergs familiegravsted på Nordre Kirkegård. Stenen er fundet af hans sønner på Helgenæs, som Vartenberg elskede, og hvor familien havde deres sommerhus.
\nHans Christian Vartenberg var lidt af en multikunstner og kendt i Aarhus for sine mangfoldige musikalske talenter. Som dreng lærte han at spille klarinet og tog derefter fat i saxofonen, som siden skulle blive hans primære instrument.
\nDa han som ung student mødte musikeren Anders Errboe, indtog de først jazzklubben Paname i Rosenkrantzgade og Bent J. i Nørre Allé. Ved siden af jazzen studerede Vartenberg arkæologi, men musikken blev det afgørende for ham. I 1963 var han med til at danne Harmoniorkestret Kærne, der i 1972 blev til Østjysk Musikforsyning. Vartenberg spillede i samme periode med Peder Pedersens Big Band på Tagskægget, der dengang lå i Paradisgade.
\nØstjysk Musikforening blev en kæmpesucces, ikke mindst som revy-orkester og i en årrække som fast orkester på Pejsegården i Brædstrup. Vartenberg udvidede sine sceniske talenter og dyrkede foruden saxofonen også sit komiske talent og evner som sangskriver.
\nFra 1989 optrådte han som musikalsk komiker og entertainer sammen med John Nørgaard, og sammen havde de stor succes med deres shows og monologer. Vartenberg medvirkede på en lang række indspilninger, både med ØM og Nørgaard.
\nForuden hans livslange beskæftigelse som musiker, sangskriver og entertainer var H.C. Vartenberg medstifter og formand for Frivillighuset i Sankt Pauls Gade. I 2002 startede han Skt. Pauls Big Band, bestående af 25 seniormusikere, der slog sig løs med at spille jazz. Året efter modtog han Fatterprisen af Dansk Musikerforbund, og i 2016 fik han Gaffelprisen af Jazzselskabet Aarhus.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Hans Christian Vartenberg. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: H.C. Vartenberg 1974. Fotograf: Ib Hansen, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 4: Østjysk Musikforsyning albumcover, med H.C. Vartenberg som nr. 2. fra venstre, 1981.
\nBillede 5:\u00A0H.C. Vartenberg, 1996.\u00A0Fotograf: Preben Hupfeld, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.213589072227478,"Latitude":56.16910311941042,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dopbdyzn/img_1725.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1kuh4hcx/img_1726.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n30he0xu/billede-2-h-c-vartenberg-fot-ib-hansen-1974.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nhcjkplj/billede-3-vartenberg-og-øm-albumcover.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iwilwf32/billede-4-h-c-vartenberg-fot-preben-hupfeld-1996.jpg"}],"Description":"Hans Christian Vartenberg
\n1944-2018
\nNordre Kirkegård
\nAfd. E1, 0055-0056
\n\u00A0
\nDette er punkt ti af i alt ti på ruten Gravminder over kunstnere og skuespillere på Nordre Kirkegård. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nHans Christian Vartenbergs sten ligger på Vartenbergs familiegravsted på Nordre Kirkegård. Stenen er fundet af hans sønner på Helgenæs, som Vartenberg elskede, og hvor familien havde deres sommerhus.
\nHans Christian Vartenberg var lidt af en multikunstner og kendt i Aarhus for sine mangfoldige musikalske talenter. Som dreng lærte han at spille klarinet og tog derefter fat i saxofonen, som siden skulle blive hans primære instrument.
\nDa han som ung student mødte musikeren Anders Errboe, indtog de først jazzklubben Paname i Rosenkrantzgade og Bent J. i Nørre Allé. Ved siden af jazzen studerede Vartenberg arkæologi, men musikken blev det afgørende for ham. I 1963 var han med til at danne Harmoniorkestret Kærne, der i 1972 blev til Østjysk Musikforsyning. Vartenberg spillede i samme periode med Peder Pedersens Big Band på Tagskægget, der dengang lå i Paradisgade.
\nØstjysk Musikforening blev en kæmpesucces, ikke mindst som revy-orkester og i en årrække som fast orkester på Pejsegården i Brædstrup. Vartenberg udvidede sine sceniske talenter og dyrkede foruden saxofonen også sit komiske talent og evner som sangskriver.
\nFra 1989 optrådte han som musikalsk komiker og entertainer sammen med John Nørgaard, og sammen havde de stor succes med deres shows og monologer. Vartenberg medvirkede på en lang række indspilninger, både med ØM og Nørgaard.
\nForuden hans livslange beskæftigelse som musiker, sangskriver og entertainer var H.C. Vartenberg medstifter og formand for Frivillighuset i Sankt Pauls Gade. I 2002 startede han Skt. Pauls Big Band, bestående af 25 seniormusikere, der slog sig løs med at spille jazz. Året efter modtog han Fatterprisen af Dansk Musikerforbund, og i 2016 fik han Gaffelprisen af Jazzselskabet Aarhus.
\n\u00A0
\nBillede 1-2: Gravmindet for Hans Christian Vartenberg. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
\nBillede 3: H.C. Vartenberg 1974. Fotograf: Ib Hansen, Aarhus Stadsarkiv.
\nBillede 4: Østjysk Musikforsyning albumcover, med H.C. Vartenberg som nr. 2. fra venstre, 1981.
\nBillede 5:\u00A0H.C. Vartenberg, 1996.\u00A0Fotograf: Preben Hupfeld, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7364,"Name":"La Sirène skulptur af Corneille","Description":"Skulpturen La Sirène er skabt af kunsteren Corneille (1922-2010) i 2003. Corneille var en af grundlæggerne af kunstergruppen Cobra i Paris.
\nCorneille var inspireret af afrikansk kultur. I mange af hans værker går kvindefigurer og fugle igen. La Sirène forestiller en havfrue, der er klædt ud som en fisk.
\nSkulpturen blev indviet i september 2021 efter længere tids arbejde fra Kunstforeningen Marselisborg. Projektet er støttet af Salling Fondene. Håbet er, at skulpturen kan være med til at åbne havnen op og gøre det interessant at komme forbi for flere målgrupper end alene sejlere.
","Longitude":10.212505,"Latitude":56.138932,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p3kndvwq/la-sirene-1-redi.jpg"}],"Description":"Skulpturen La Sirène er skabt af kunsteren Corneille (1922-2010) i 2003. Corneille var en af grundlæggerne af kunstergruppen Cobra i Paris.
\nCorneille var inspireret af afrikansk kultur. I mange af hans værker går kvindefigurer og fugle igen. La Sirène forestiller en havfrue, der er klædt ud som en fisk.
\nSkulpturen blev indviet i september 2021 efter længere tids arbejde fra Kunstforeningen Marselisborg. Projektet er støttet af Salling Fondene. Håbet er, at skulpturen kan være med til at åbne havnen op og gøre det interessant at komme forbi for flere målgrupper end alene sejlere.
"}],"Contact":{"Address":"Marselisborg Havnevej, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7367,"Name":"Kunstværk af Viviana Rubiano (tunnel ved Den Permanente)","Description":"Vægmaleriet i tunnelen mellem Riis Skov og Den Permanente er skabt af Viviana Rubiano i samarbejde med Pilar UopaUopa i 2021.
\nOm værket siger kunsteren selv:
\nDette vægmaleri repræsenterer forbindelsen mellem hav og skov, som du oplever netop i denne del af Aarhus. I den ene side forestillet maleriet en kvindelig figur, der svømmer under vand. I den anden side ses en mandlig figur, der ligger omringet af blade. De to verdener – hav og skov – mødes i loftet og forbindes af stjerne og bobler. Den med livlige farvekombination får dig til at føle, at du er en del af en skjult verden.
","Longitude":10.230910778045654,"Latitude":56.17686452300856,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/plmfcmky/vægmaleri-redi.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4olfcnwq/vægma-red.jpg"}],"Description":"Vægmaleriet i tunnelen mellem Riis Skov og Den Permanente er skabt af Viviana Rubiano i samarbejde med Pilar UopaUopa i 2021.
\nOm værket siger kunsteren selv:
\nDette vægmaleri repræsenterer forbindelsen mellem hav og skov, som du oplever netop i denne del af Aarhus. I den ene side forestillet maleriet en kvindelig figur, der svømmer under vand. I den anden side ses en mandlig figur, der ligger omringet af blade. De to verdener – hav og skov – mødes i loftet og forbindes af stjerne og bobler. Den med livlige farvekombination får dig til at føle, at du er en del af en skjult verden.
"}],"Contact":{"Address":"Salonvejen, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7381,"Name":"Peder Vognsen: Aarhus Domkirkes stifter","Description":"Peder Vognsen
\nDød 1204
\nAarhus Domkirke
\nGravsten ved højalter
\n\u00A0
\nDette er punkt ét af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nPeder Vognsen regnes for stifter af Aarhus Domkirke og organisator af domkapitlet. Fra et embede som kannik eller præst ved Lund Domkirke kom Peder Vognsen til Aarhus, hvor han virkede som biskop fra 1191 til sin død i 1204. Bispesædet i Lund var dengang i Hvideslægtens besiddelse og fungerede som bispeskole for den dominerende slægts sønner i Absalons regeringstid (1177-1201). Fra Lund Domkirke udnævntes nye hvideslægtsbisper til Roskilde og Odense samt Aarhus med brødrene Peder Vognsen og Skjalm Vognsen. Bror Skjalm afløste Peder som Aarhusbisp i 1204. Familieskab og slægtsforhold var en sikker vej til den betydelige magt og indflydelse, som bispesædet havde.
\nDet er uvist, hvornår grundstenen til Aarhus Domkirke præcist blev nedlagt, men det formodes at være sket i 1201 i overværelse af ærkebiskop Absalon. Uanset hvornår står det fast, at Peder Vognsen tilkendes stifterværdigheden. Gravstenens placering ved højalteret i kirkens kor angiver, at der er tale om en såkaldt stiftergrav. Da man i 1830 åbnede den flotte sortgrå gravsten fandt man en blykiste med skeletdele af en mandsperson. Yderligere fandt man en blyplade med en indskrift, som fortæller, at her hviler kirkens stifter, bisp Peder Vognsen, død i 1204. Indskriften er gjort tilgængelig for offentligheden og kan ses ovenfor gravstenen.
\nUdover at være kirkens stifter var Peder Vognsen også kirkens velgører og organisator. Han skænkede kirken sin bogsamling samt betydelige økonomiske midler og jordtilliggender. Yderligere skabte han en ny organisation ved kirken, et domkapitel. Seks præster eller kannikker blev ansat ved kirken, og ved sin død testamenterede Peder Vognsen al bispegodset i Østjylland og på Sjælland til domkapitlet. Derfor kunne man bygge en kannikkegård syd for kirken, hvor domkapitlet havde til huse. Domkapitlet skulle op gennem middelalderen få stor betydning for udviklingen af Aarhus, f.eks. gennem kirkens egen skole, Aarhus Katedralskole, hvor elever kunne lære latin og de boglige færdigheder, som domkapitlet og byen havde brug for.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Peder Vognsen. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210740566253662,"Latitude":56.15687898844288,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b53lnajg/dsc_9309-gravmaeler-i-domkirken-vognsen.jpg"}],"Description":"Peder Vognsen
\nDød 1204
\nAarhus Domkirke
\nGravsten ved højalter
\n\u00A0
\nDette er punkt ét af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nPeder Vognsen regnes for stifter af Aarhus Domkirke og organisator af domkapitlet. Fra et embede som kannik eller præst ved Lund Domkirke kom Peder Vognsen til Aarhus, hvor han virkede som biskop fra 1191 til sin død i 1204. Bispesædet i Lund var dengang i Hvideslægtens besiddelse og fungerede som bispeskole for den dominerende slægts sønner i Absalons regeringstid (1177-1201). Fra Lund Domkirke udnævntes nye hvideslægtsbisper til Roskilde og Odense samt Aarhus med brødrene Peder Vognsen og Skjalm Vognsen. Bror Skjalm afløste Peder som Aarhusbisp i 1204. Familieskab og slægtsforhold var en sikker vej til den betydelige magt og indflydelse, som bispesædet havde.
\nDet er uvist, hvornår grundstenen til Aarhus Domkirke præcist blev nedlagt, men det formodes at være sket i 1201 i overværelse af ærkebiskop Absalon. Uanset hvornår står det fast, at Peder Vognsen tilkendes stifterværdigheden. Gravstenens placering ved højalteret i kirkens kor angiver, at der er tale om en såkaldt stiftergrav. Da man i 1830 åbnede den flotte sortgrå gravsten fandt man en blykiste med skeletdele af en mandsperson. Yderligere fandt man en blyplade med en indskrift, som fortæller, at her hviler kirkens stifter, bisp Peder Vognsen, død i 1204. Indskriften er gjort tilgængelig for offentligheden og kan ses ovenfor gravstenen.
\nUdover at være kirkens stifter var Peder Vognsen også kirkens velgører og organisator. Han skænkede kirken sin bogsamling samt betydelige økonomiske midler og jordtilliggender. Yderligere skabte han en ny organisation ved kirken, et domkapitel. Seks præster eller kannikker blev ansat ved kirken, og ved sin død testamenterede Peder Vognsen al bispegodset i Østjylland og på Sjælland til domkapitlet. Derfor kunne man bygge en kannikkegård syd for kirken, hvor domkapitlet havde til huse. Domkapitlet skulle op gennem middelalderen få stor betydning for udviklingen af Aarhus, f.eks. gennem kirkens egen skole, Aarhus Katedralskole, hvor elever kunne lære latin og de boglige færdigheder, som domkapitlet og byen havde brug for.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Peder Vognsen. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7382,"Name":"Jens Iversen Lange: En mægtig biskop","Description":"Jens Iversen Lange
\nCa. 1400-1482
\nAarhus Domkirke
\nGravsten ved landemodesal
\n\u00A0
\nDette er punkt to af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nJens Iversen Langes gravsten udtrykker magt, myndighed og værdighed. Her hviler en af de mægtigste bisper siden kirkens grundlægger, Peder Vognsen. Jens Iversen Lange sad på bispestolen i 33 år fra 1449-82 og døde i 80-årsalderen.
\nGravstenen er imponerende og selvbevidst. Bispens ophøjede skikkelse markeres af mitra-bispehuen og den lange stav. Slægtsvåbenet med familiens tre roser og en hjelm med spyd understreger Iversen Langes fremtrædende position i Aarhus og Danmark. Ansigtet er selvsikkert og magtfuldt, som det også ses på altertavlens portræt af Iversen Lange. Bibelen ligger ved biskoppens hoved. Den anseelige bispegravsten menes at være fra hansestaden Lübeck, der dengang var en af de vigtigste byer i Nordeuropa og en helt central handelspartner for Aarhus. To andre bispegravsten er fra samme værksted. Det er de to storladne gravsten over biskopperne Ejler Bølle Madsen lige over for Iversen Langes gravsten og Niels Clausen Skades grav bag alteret i koromgangen.
\nJens Iversen Lange tilhørte den højadelige Langeslægt. Som det var skik for betydelige personer fra adlen, blev han uddannet på datidens bedste universiteter i udlandet. Jens Iversen Lange blev således magister fra universitetet i Erfurt i 1428. Få år efter fik han ansættelse som ærkedegn ved domkapitlet i Aarhus. Her blev han biskoppens betroede medarbejder. Han rejste bl.a. med bisp Ulrik Stygge til kirkekoncilet i Basel 1449. Efter bisp Stygges død fik Jens Iversen Lange bispesædet i Aarhus, men det betød ikke, at han udelukkende koncentrerede sig om lokale forhold. Landspolitisk virkede han i de følgende årtier som kong Christian I's nærmeste rådgiver. Kongen sendte bl.a. Jens Iversen Lange til Rom for at forhandle med paven på Danmarks vegne. At bisp Jens Iversen Lange indtog en markant position i riget, viste kongens generøse tildelinger af privilegier i form af jord og skatteindtægter.
\nJens Iversen Langes europæiske rejseaktiviteter, hvor han samlede lærdom og fik et udsyn langt ud over købstadsmiljøet i Aarhus, afstedkom vældige byggeambitioner for Aarhus Domkirke. Han forvandlede kirken fra at være en romansk til en gotisk hovedkirke i stiftet. Den gotiske byggestil, som stammer fra Saint Denis kirken i Paris omkring 1140 med abbed Suger som ophavsmand, er kendetegnet ved spidsbuer, ribbehvælv og høje himmelstræbende rum med store vinduer. I løbet af 1400-tallet blev Aarhus Domkirke en gotisk købstadskatedral, der viste biskop Jens Iversens Lange som en visionær bygherre og generøs giver. Det markante tårn i vest, den senmiddelalderlige altertavlen fra 1479, døbefonten fra 1481 og Iversen Langes eget gravkapel (senere omdannet til landemodesal), hvor hans gravsten er placeret, vidner om, hvilken betydningsfuld person, Jens Iversen Lange var, og hvilket markant minde han har rejst overs sig selv i Aarhus. Gravstenen og Aarhus Domkirke viser en slægtsbevidst kirkefyrste, som styrede sit rige stift, sad i rigsrådet og var en af rigets mægtigste mænd. Den anseelige bispebolig, som Iversen Lange lod bygge nord for kirken, supplerer fortællingen om en magtfuld skikkelse i Aarhus, hvis virkning i bybilledet stadig er effektfuld gennem kirkens bygningsværk – bemærk de tre roser på vesttårnet, når kirkens forlades.
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Jens Iversen Lange. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210821032524109,"Latitude":56.15685508798503,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oirkb2q5/dsc_9343-gravmaeler-i-domkirken-iversen-lange.jpg"}],"Description":"Jens Iversen Lange
\nCa. 1400-1482
\nAarhus Domkirke
\nGravsten ved landemodesal
\n\u00A0
\nDette er punkt to af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nJens Iversen Langes gravsten udtrykker magt, myndighed og værdighed. Her hviler en af de mægtigste bisper siden kirkens grundlægger, Peder Vognsen. Jens Iversen Lange sad på bispestolen i 33 år fra 1449-82 og døde i 80-årsalderen.
\nGravstenen er imponerende og selvbevidst. Bispens ophøjede skikkelse markeres af mitra-bispehuen og den lange stav. Slægtsvåbenet med familiens tre roser og en hjelm med spyd understreger Iversen Langes fremtrædende position i Aarhus og Danmark. Ansigtet er selvsikkert og magtfuldt, som det også ses på altertavlens portræt af Iversen Lange. Bibelen ligger ved biskoppens hoved. Den anseelige bispegravsten menes at være fra hansestaden Lübeck, der dengang var en af de vigtigste byer i Nordeuropa og en helt central handelspartner for Aarhus. To andre bispegravsten er fra samme værksted. Det er de to storladne gravsten over biskopperne Ejler Bølle Madsen lige over for Iversen Langes gravsten og Niels Clausen Skades grav bag alteret i koromgangen.
\nJens Iversen Lange tilhørte den højadelige Langeslægt. Som det var skik for betydelige personer fra adlen, blev han uddannet på datidens bedste universiteter i udlandet. Jens Iversen Lange blev således magister fra universitetet i Erfurt i 1428. Få år efter fik han ansættelse som ærkedegn ved domkapitlet i Aarhus. Her blev han biskoppens betroede medarbejder. Han rejste bl.a. med bisp Ulrik Stygge til kirkekoncilet i Basel 1449. Efter bisp Stygges død fik Jens Iversen Lange bispesædet i Aarhus, men det betød ikke, at han udelukkende koncentrerede sig om lokale forhold. Landspolitisk virkede han i de følgende årtier som kong Christian I's nærmeste rådgiver. Kongen sendte bl.a. Jens Iversen Lange til Rom for at forhandle med paven på Danmarks vegne. At bisp Jens Iversen Lange indtog en markant position i riget, viste kongens generøse tildelinger af privilegier i form af jord og skatteindtægter.
\nJens Iversen Langes europæiske rejseaktiviteter, hvor han samlede lærdom og fik et udsyn langt ud over købstadsmiljøet i Aarhus, afstedkom vældige byggeambitioner for Aarhus Domkirke. Han forvandlede kirken fra at være en romansk til en gotisk hovedkirke i stiftet. Den gotiske byggestil, som stammer fra Saint Denis kirken i Paris omkring 1140 med abbed Suger som ophavsmand, er kendetegnet ved spidsbuer, ribbehvælv og høje himmelstræbende rum med store vinduer. I løbet af 1400-tallet blev Aarhus Domkirke en gotisk købstadskatedral, der viste biskop Jens Iversens Lange som en visionær bygherre og generøs giver. Det markante tårn i vest, den senmiddelalderlige altertavlen fra 1479, døbefonten fra 1481 og Iversen Langes eget gravkapel (senere omdannet til landemodesal), hvor hans gravsten er placeret, vidner om, hvilken betydningsfuld person, Jens Iversen Lange var, og hvilket markant minde han har rejst overs sig selv i Aarhus. Gravstenen og Aarhus Domkirke viser en slægtsbevidst kirkefyrste, som styrede sit rige stift, sad i rigsrådet og var en af rigets mægtigste mænd. Den anseelige bispebolig, som Iversen Lange lod bygge nord for kirken, supplerer fortællingen om en magtfuld skikkelse i Aarhus, hvis virkning i bybilledet stadig er effektfuld gennem kirkens bygningsværk – bemærk de tre roser på vesttårnet, når kirkens forlades.
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Jens Iversen Lange. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7383,"Name":"Niels Clausen Skade: En katolsk biskop","Description":"Niels Clausen Skade
\nDød 1551
\nAarhus Domkirke
\nGravsten bag højalter
\n\u00A0
\nDette er punkt tre af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nNiels Clausen Skade virkede som biskop i Aarhus fra 1490-1520. Han kendes som kannik i Roskilde 1489. I 1491 blev han den næstsidste katolske biskop og den eneste middelalderlige biskop, hvis gravsten stadig ligger på sin oprindelige plads, i dette tilfælde på kirkens fornemste plads bag højalteret. På den kolossale gravsten træder en anseelig person frem iklædt værdighedssymboler med fuldt bispeskrud - mitra, kåbe og stav. Ved fødderne ser man de stolte slægts- og adelsvåben. Den kæmpestore gravsten, som er Domkirkens største, har en indskrift, som siger, at ”her ligger den ærværdige Fader og Herre i Kristus, hr. Niels Clausen, Biskop ved denne Kirke i Aarhus, som døde i Herrens Aar 1531 den 15. December”. Før sin død på Silkeborg Slot sørgede Niels Clausen Skade som en ordentlig kirkefyrste for at indrette den imposante grav på det prægtigste sted i kirken mod øst, hvor solens lys stråler ind på graven gennem de tre store østvinduer. Hvilken selvbevidst placering af gravsted, hvor lyset er stærkest – lyset, som gennem de fjorten meter høje vinduer symbolsk vidner om Guds nåde, og for eftertiden vil skinne på biskop Niels Clausen Skade.
\nBiskop Niels Clausen Skade fuldførte kirken som gotisk bygningsværk og var bygmester for højkoret og koromgangen, et såkaldt ambulatorium. Koromgangen havde den funktion, at kirkegængere kunne gå rundt om højkoret, mens præsterne forrettede messen, og så kunne domkapitlet få anbragt flere altre til den voksende senmiddelalderlige helgendyrkelse. Det høje treskibede kor med de tretten slanke vinduer stod færdig i 1499, og netop i Niels Clausen Skades bispetid med kalkmalerier og højkoret har kirken stået i fuld glans til beundring, benovelse og forargelse. Reformationens oprør mod pave- og bispemagten var undervejs i Europa og Danmark, hvilket tydelig fremgår af ruten næste gravsten.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Niels Clausen Skade. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210686922073364,"Latitude":56.15685210042674,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k2yha14i/dsc_9319-gravmaeler-i-domkirken-clausen-a.jpg"}],"Description":"Niels Clausen Skade
\nDød 1551
\nAarhus Domkirke
\nGravsten bag højalter
\n\u00A0
\nDette er punkt tre af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nNiels Clausen Skade virkede som biskop i Aarhus fra 1490-1520. Han kendes som kannik i Roskilde 1489. I 1491 blev han den næstsidste katolske biskop og den eneste middelalderlige biskop, hvis gravsten stadig ligger på sin oprindelige plads, i dette tilfælde på kirkens fornemste plads bag højalteret. På den kolossale gravsten træder en anseelig person frem iklædt værdighedssymboler med fuldt bispeskrud - mitra, kåbe og stav. Ved fødderne ser man de stolte slægts- og adelsvåben. Den kæmpestore gravsten, som er Domkirkens største, har en indskrift, som siger, at ”her ligger den ærværdige Fader og Herre i Kristus, hr. Niels Clausen, Biskop ved denne Kirke i Aarhus, som døde i Herrens Aar 1531 den 15. December”. Før sin død på Silkeborg Slot sørgede Niels Clausen Skade som en ordentlig kirkefyrste for at indrette den imposante grav på det prægtigste sted i kirken mod øst, hvor solens lys stråler ind på graven gennem de tre store østvinduer. Hvilken selvbevidst placering af gravsted, hvor lyset er stærkest – lyset, som gennem de fjorten meter høje vinduer symbolsk vidner om Guds nåde, og for eftertiden vil skinne på biskop Niels Clausen Skade.
\nBiskop Niels Clausen Skade fuldførte kirken som gotisk bygningsværk og var bygmester for højkoret og koromgangen, et såkaldt ambulatorium. Koromgangen havde den funktion, at kirkegængere kunne gå rundt om højkoret, mens præsterne forrettede messen, og så kunne domkapitlet få anbragt flere altre til den voksende senmiddelalderlige helgendyrkelse. Det høje treskibede kor med de tretten slanke vinduer stod færdig i 1499, og netop i Niels Clausen Skades bispetid med kalkmalerier og højkoret har kirken stået i fuld glans til beundring, benovelse og forargelse. Reformationens oprør mod pave- og bispemagten var undervejs i Europa og Danmark, hvilket tydelig fremgår af ruten næste gravsten.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Niels Clausen Skade. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7384,"Name":"Mads Lang: Den første lutherske biskop","Description":"Mads Lang
\nDød 1557
\nAarhus Domkirke
\nGravsten i hovedskib ud mod våbenhus
\n\u00A0
\nDette er punkt fire af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nMads Lang blev den første lutherske biskop og virkede i årene 1536-57. De nye tider efter reformationen 1536 ses tydeligt på gravstenen, som er uden de sædvanlige hæderstegn – bispestav, mitra og slægtsvåben. På gravstenen er Mads Lang klædt i borgerlig dragt, og han fremstår uden embedstegn alene med Biblen i hånden for at understrege det lutherske ”ordet alene” som kirkelig og kristen autoritet. Ved fødderne er et kranium, et almenmenneskeligt forgængelighedssymbol, i stedet for et værdighedstegn. Mads Langs ligsten udtrykker reformationen som gravminde.
\nIfølge traditionen kom Mads Lang fra skoleverdenen. Han var rektor i Slagelse, men blev senere luthersk prædikant på Randersegnen, hvor han fremkaldte så stærk en reformatorisk bevægelse, at bystyret omkring 1531 ønskede at forbyde al katolsk gudstjeneste. Mads Lang omtales som ”en selvgjort præst”, dvs. han stod uden for den katolske præstevielse. Efter reformationen 1536 udpegede kong Christian III Mads Lang som ny biskop eller superintendent i stedet for Ove Bille, der anklagedes for at være ”Hovedet for Papisteriet”. Bispens dage som kirkefyrste var slut, hvilket for aarhusianerne blev synligt, da Mads Lang ikke tog bolig i den prægtige, gotiske bispegård af glas nord for kirken, men flyttede ind i et mere ydmygt stenhus syd for kirken på det nuværende Bispetorv. Mads Lang deltog aktivt i at give Danmark en ny luthersk kirkeordning i 1537, og i sine 20 år som superintendent i Aarhus forandrede han kirkelivet på mangfoldige måder fra katolsk til luthersk-evangelisk kristendom. Mads Langs enkle gravsten markerer, at kirkefyrsten blev afløst af en kongelig tjenestemand i en lavere lønklasse med en bevidst mangel på pragtsymboler og ydre værdighedstegn. For Aarhus Domkirke medførte reformationen, at den ambitiøse bygningshistorie gik i stå. Kirkens jord, gods og ejendom tilfaldt kongen. Kirkens ydre magt var knækket og kirkefyrsterne prægede ikke længere bybilledet og borgernes liv.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Mads Lange. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210708379745483,"Latitude":56.156864050658484,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y5ujledh/dsc_9351-gravmaeler-i-domkirken.jpg"}],"Description":"Mads Lang
\nDød 1557
\nAarhus Domkirke
\nGravsten i hovedskib ud mod våbenhus
\n\u00A0
\nDette er punkt fire af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nMads Lang blev den første lutherske biskop og virkede i årene 1536-57. De nye tider efter reformationen 1536 ses tydeligt på gravstenen, som er uden de sædvanlige hæderstegn – bispestav, mitra og slægtsvåben. På gravstenen er Mads Lang klædt i borgerlig dragt, og han fremstår uden embedstegn alene med Biblen i hånden for at understrege det lutherske ”ordet alene” som kirkelig og kristen autoritet. Ved fødderne er et kranium, et almenmenneskeligt forgængelighedssymbol, i stedet for et værdighedstegn. Mads Langs ligsten udtrykker reformationen som gravminde.
\nIfølge traditionen kom Mads Lang fra skoleverdenen. Han var rektor i Slagelse, men blev senere luthersk prædikant på Randersegnen, hvor han fremkaldte så stærk en reformatorisk bevægelse, at bystyret omkring 1531 ønskede at forbyde al katolsk gudstjeneste. Mads Lang omtales som ”en selvgjort præst”, dvs. han stod uden for den katolske præstevielse. Efter reformationen 1536 udpegede kong Christian III Mads Lang som ny biskop eller superintendent i stedet for Ove Bille, der anklagedes for at være ”Hovedet for Papisteriet”. Bispens dage som kirkefyrste var slut, hvilket for aarhusianerne blev synligt, da Mads Lang ikke tog bolig i den prægtige, gotiske bispegård af glas nord for kirken, men flyttede ind i et mere ydmygt stenhus syd for kirken på det nuværende Bispetorv. Mads Lang deltog aktivt i at give Danmark en ny luthersk kirkeordning i 1537, og i sine 20 år som superintendent i Aarhus forandrede han kirkelivet på mangfoldige måder fra katolsk til luthersk-evangelisk kristendom. Mads Langs enkle gravsten markerer, at kirkefyrsten blev afløst af en kongelig tjenestemand i en lavere lønklasse med en bevidst mangel på pragtsymboler og ydre værdighedstegn. For Aarhus Domkirke medførte reformationen, at den ambitiøse bygningshistorie gik i stå. Kirkens jord, gods og ejendom tilfaldt kongen. Kirkens ydre magt var knækket og kirkefyrsterne prægede ikke længere bybilledet og borgernes liv.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Mads Lange. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7385,"Name":"Erik Podebusk og Sidsel Oxe: Rigsråd og hustru","Description":"Erik Podebusk og Sidsel Oxe
\nDød i hhv. 1573 og 1593
\nAarhus Domkirke
\nHøjre side i højkoret ved alteret
\n\u00A0
\nDette er punkt fem af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nDe adelige gravminder er stærkt repræsenterede i Aarhus Domkirke. Deres stil og udtryk kom på mode, da de danske konger fra midten af 1500-tallet begyndte at bestille gravmæler i Nederlandene. De såkaldte ”tumbaer”, som er fritstående store gravmæler i sort marmor og hvid alabast dekoreret af forskellige stenarter og guld, viser mand og kvinde liggende side om side i en pargrav omgivet af diverse adelsvåben og værdighedstegn. Der udviklede sig nærmest en kappestrid i adelen om at fremvise det mest imponerende gravmæle, hvorfor kong Frederik II i 1576 forbød de adelige ”pralegrave”.
\nGravmælet over rigsråd Erik Podebusk (død 1573) og hustru Sidsel Oxe (død 1593) var oprindeligt planlagt som en fritstående, imposant tumba, men blev ramt af kongens forbud. Hustru Sidsel Oxe måtte indskrænke udtrykket i den ægteskabelige tumba, så det blev et mere beskedent væggravmæle. Derfor hænger gravmælet nu på væggen i højkoret ved alteret lidt i splid med sig selv. Løverne, som skulle have været ved fødderne, er placeret i toppen. Af de planlagte 32 våbenskjolde er 22 fjernet. Men trods ændringerne viser gravmælet adelens storhedstid med brug af marmor, alabastfigurer og skrifttavle af sandsten. Her hviler en betydelig adelsmand, Erik Podebusk, herre til Bidstrup og lensmand i Aalborg foruden rigsråd. Erik Podebusk står i rustning støttet til sin stridshammer og hustru Sidsel Oxe følger tidens kvindeideal i højhalset krave, fladklemte bryster og snævre ærmer. Gravmælet viser, at adelen både havde råd til de bekostelige materialer såsom marmor og alabast, der gav værdighed, og yderligere til de dyreste håndværksteder fuld af kunstneriske ambitioner.
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Erik Podebusk og Sidsel Oxe. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210713744163513,"Latitude":56.156864050658484,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rx2nkmdk/dsc_9312-gravmaeler-i-domkirken-podebusk.jpg"}],"Description":"Erik Podebusk og Sidsel Oxe
\nDød i hhv. 1573 og 1593
\nAarhus Domkirke
\nHøjre side i højkoret ved alteret
\n\u00A0
\nDette er punkt fem af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nDe adelige gravminder er stærkt repræsenterede i Aarhus Domkirke. Deres stil og udtryk kom på mode, da de danske konger fra midten af 1500-tallet begyndte at bestille gravmæler i Nederlandene. De såkaldte ”tumbaer”, som er fritstående store gravmæler i sort marmor og hvid alabast dekoreret af forskellige stenarter og guld, viser mand og kvinde liggende side om side i en pargrav omgivet af diverse adelsvåben og værdighedstegn. Der udviklede sig nærmest en kappestrid i adelen om at fremvise det mest imponerende gravmæle, hvorfor kong Frederik II i 1576 forbød de adelige ”pralegrave”.
\nGravmælet over rigsråd Erik Podebusk (død 1573) og hustru Sidsel Oxe (død 1593) var oprindeligt planlagt som en fritstående, imposant tumba, men blev ramt af kongens forbud. Hustru Sidsel Oxe måtte indskrænke udtrykket i den ægteskabelige tumba, så det blev et mere beskedent væggravmæle. Derfor hænger gravmælet nu på væggen i højkoret ved alteret lidt i splid med sig selv. Løverne, som skulle have været ved fødderne, er placeret i toppen. Af de planlagte 32 våbenskjolde er 22 fjernet. Men trods ændringerne viser gravmælet adelens storhedstid med brug af marmor, alabastfigurer og skrifttavle af sandsten. Her hviler en betydelig adelsmand, Erik Podebusk, herre til Bidstrup og lensmand i Aalborg foruden rigsråd. Erik Podebusk står i rustning støttet til sin stridshammer og hustru Sidsel Oxe følger tidens kvindeideal i højhalset krave, fladklemte bryster og snævre ærmer. Gravmælet viser, at adelen både havde råd til de bekostelige materialer såsom marmor og alabast, der gav værdighed, og yderligere til de dyreste håndværksteder fuld af kunstneriske ambitioner.
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Erik Podebusk og Sidsel Oxe. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7386,"Name":"Erik Bjørn og Birgitte Urne: Forlovede børn","Description":"Erik Bjørn og Birgitte Urne
\nDød 1577
\nAarhus Domkirke
\nNordre koromgang
\n\u00A0
\nDette er punkt seks af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nI nordre koromgang står en gravsten over Erik Bjørn og Birgitte Urne, begge døde i 1577. Som den latinske indskrift beretter, var de to bestemt for hinanden, ”men bukkede under for skæbnen og naturen”.
\nGravstenen, som fremviser fornemme adelige slægtstraditioner, gemmer på en grum historie. De to døde er en dreng på 8 år og en pige på 4 år, Erik Bjørn og Birgitte Urne. De var bestemt for hinanden fra barnsben og allerede forlovede. Men en stormfuld nat i 1577 druknede de begge ved et forlis nær Samsø. Man skulle tro, at de ville få plads i hver deres slægtsgrav, hvor de hører til og kommer fra. Men som forlovede blev de forenet i en fælles grav i Aarhus Domkirke. Det er let at forestille sig forældrenes knusende sorg og deres valg af gravsted tæt på alteret. På gravstenen står Erik Bjørn og Birgitte Urne ikke frem som de små børn, de var. De ser derimod voksne ud i tidens fornemme klæder, formodentlig fordi samtiden ikke sværmede for uskyldige børn. Erik Bjørn og Birgitte Urne skulle i døden fremstilles som unge adelsfolk. Derfor er Erik Bjørn iklædt pludderbukser, så han næsten ligner en ung kong Christian IV, mens Birgitte Urne præsenteres i en fin spansk kjole efter samtidens fineste mode. Drengen viser sin dominans ved at træde en anelse frem, som det hører sig til for en adelig herre. Pigen viger sky tilbage svarende til datidens kvindeideal. De er begge omgivet og indrammet af våbenskjolde, som fortæller om deres adelige forfædre og stolte slægtsforhold. Fine geometriske figurer, dyr og klassiske søjler angiver, at her er et eksklusivt og kunstnerisk udformet gravmæle over en frygtelig og ulykkelig tragedie.
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Erik Bjørn og Birgitte Urne. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210713744163513,"Latitude":56.15684612530949,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/epjpykfo/dsc_9322-gravmaeler-i-domkirken-erik-bjørn-og-birgitte.jpg"}],"Description":"Erik Bjørn og Birgitte Urne
\nDød 1577
\nAarhus Domkirke
\nNordre koromgang
\n\u00A0
\nDette er punkt seks af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nI nordre koromgang står en gravsten over Erik Bjørn og Birgitte Urne, begge døde i 1577. Som den latinske indskrift beretter, var de to bestemt for hinanden, ”men bukkede under for skæbnen og naturen”.
\nGravstenen, som fremviser fornemme adelige slægtstraditioner, gemmer på en grum historie. De to døde er en dreng på 8 år og en pige på 4 år, Erik Bjørn og Birgitte Urne. De var bestemt for hinanden fra barnsben og allerede forlovede. Men en stormfuld nat i 1577 druknede de begge ved et forlis nær Samsø. Man skulle tro, at de ville få plads i hver deres slægtsgrav, hvor de hører til og kommer fra. Men som forlovede blev de forenet i en fælles grav i Aarhus Domkirke. Det er let at forestille sig forældrenes knusende sorg og deres valg af gravsted tæt på alteret. På gravstenen står Erik Bjørn og Birgitte Urne ikke frem som de små børn, de var. De ser derimod voksne ud i tidens fornemme klæder, formodentlig fordi samtiden ikke sværmede for uskyldige børn. Erik Bjørn og Birgitte Urne skulle i døden fremstilles som unge adelsfolk. Derfor er Erik Bjørn iklædt pludderbukser, så han næsten ligner en ung kong Christian IV, mens Birgitte Urne præsenteres i en fin spansk kjole efter samtidens fineste mode. Drengen viser sin dominans ved at træde en anelse frem, som det hører sig til for en adelig herre. Pigen viger sky tilbage svarende til datidens kvindeideal. De er begge omgivet og indrammet af våbenskjolde, som fortæller om deres adelige forfædre og stolte slægtsforhold. Fine geometriske figurer, dyr og klassiske søjler angiver, at her er et eksklusivt og kunstnerisk udformet gravmæle over en frygtelig og ulykkelig tragedie.
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Erik Bjørn og Birgitte Urne. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7387,"Name":"Mette Urne: Den sorte enke","Description":"Mette Urne
\nDød 1587
\nAarhus Domkirke
\nNordre koromgang
\n\u00A0
\nDette er punkt syv af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nDen måske smukkeste gravsten i Aarhus Domkirke er stenen over Knud Hardenbergs enke, Mette Urne, også kaldet \"den sorte enke\". Denne gravsten er udformet som et fornemt kunstværk, der udtrykker tidens smag og aristokratiske kvindeideal. Den er lavet af kostbar namur-kalksten og bærer en indskrift, hvor Mette Urne bl.a. fortæller: ”Jeg har levet lykkelig og glad i mit kun korte ægteskab, da min ægtefælle, Knud Hardenberg, døde langt fra hjemmet i fangenskab. En kær datter, som ved Guds velgerning var mig efterladt til livets trøst, lader jeg ved skæbnens tilskikkelse tilbage i den største sorg”.
\nDen omtalte ægtefælle, Knud Hardenberg, stammede fra en gammel tysk adelsslægt, ejede bl.a. Skjoldemose og var lensmand på Lykå Slot i Blekinge. Under Syvårskrigen 1573-1570 blev han ført i fangenskab, hvor han døde i 1564.
\nSom adelsfrue og enke har Mette Urne fået lavet et kunstværk som gravminde. Klædningens detaljer og de dekorative elementer står klart frem trods årenes slid. De adelige våbenskjolde kan umiddelbart genkendes, altså hvis man kender adelens stolte slægter som Urne, Bille, Rosenkrantz, Skeel, Brock o.lign. Den sorte enke i den enkle og nærmest sirligt lette kjole træder frem i en eftertænksom og sorgfuld bønspositur. Dette er ikke en ægteskabelig familiegrav, men snarere et ensomt menneskes grav omgivet adelige værdighedstegn.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Mette Urne. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210751295089722,"Latitude":56.15687002577293,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gymbpdpx/dsc_9325-gravmaeler-i-domkirken-den-sorte-enke.jpg"}],"Description":"Mette Urne
\nDød 1587
\nAarhus Domkirke
\nNordre koromgang
\n\u00A0
\nDette er punkt syv af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nDen måske smukkeste gravsten i Aarhus Domkirke er stenen over Knud Hardenbergs enke, Mette Urne, også kaldet \"den sorte enke\". Denne gravsten er udformet som et fornemt kunstværk, der udtrykker tidens smag og aristokratiske kvindeideal. Den er lavet af kostbar namur-kalksten og bærer en indskrift, hvor Mette Urne bl.a. fortæller: ”Jeg har levet lykkelig og glad i mit kun korte ægteskab, da min ægtefælle, Knud Hardenberg, døde langt fra hjemmet i fangenskab. En kær datter, som ved Guds velgerning var mig efterladt til livets trøst, lader jeg ved skæbnens tilskikkelse tilbage i den største sorg”.
\nDen omtalte ægtefælle, Knud Hardenberg, stammede fra en gammel tysk adelsslægt, ejede bl.a. Skjoldemose og var lensmand på Lykå Slot i Blekinge. Under Syvårskrigen 1573-1570 blev han ført i fangenskab, hvor han døde i 1564.
\nSom adelsfrue og enke har Mette Urne fået lavet et kunstværk som gravminde. Klædningens detaljer og de dekorative elementer står klart frem trods årenes slid. De adelige våbenskjolde kan umiddelbart genkendes, altså hvis man kender adelens stolte slægter som Urne, Bille, Rosenkrantz, Skeel, Brock o.lign. Den sorte enke i den enkle og nærmest sirligt lette kjole træder frem i en eftertænksom og sorgfuld bønspositur. Dette er ikke en ægteskabelig familiegrav, men snarere et ensomt menneskes grav omgivet adelige værdighedstegn.\u00A0
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Mette Urne. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7391,"Name":"Constantin Marselis: Lensbaron på Constantinsborg","Description":"Constantin Marselis
\n1647-1699
\nAarhus Domkirke
\nMarselisepitafiet, gravkapel i våbenhuset
\n\u00A0
\nDette er punkt otte af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nMarselis gravmonumentet er det største af sin art i Danmark udført af Thomas Quellinus (1661-1710), som var af belgisk billedhuggerslægt og kom til Danmark i 1689 foranlediget af kong Christian V for at opstille et gravmæle i Trinitatis kirke, København. Thomas Quellinus fik hurtigt andre bestillinger på adelige gravkapeller.
\nDa adelsfruen og baronessen til Constantinsborg, Sophie Elisabeth Carisius (1647-1706), mistede sin mand, baron Constantin Marselis i 1699, bestilte hun et gravkapel hos landets dygtigste billedhugger og kunstner, Thomas Quellinus. Og hvilket gravkapel. En gotisk portal med et flot smedejernsgitter virker som adgang til en teateragtig scene i sort og hvidt marmor foran det vældige gravmonument, som ligeledes er udført i sort og hvidt marmor. Adelsfruen Sophie står midt i gravmælet gengivet som en ung, smuk kvinde med blomster i favnen og troskabens hund ved fødderne. Hun læner sig ikke op ad sin afdøde mand, Constantin Marselis, som står lidt ensom for sig selv til venstre for hustruen. Derimod står baronessen tæt op ad sin nye mand, den yngre baron Peter Rodsteen (1662-1714), som Sophie Carisius ægtede efter Constantin Marselis' død. Begge herrer træder frem som romerske feltherrer i rustning med gotiske ridderhjelme ved fødderne. Tre små engle flyver let over hovedpersonerne.
\nBemærkelsesværdigt er det, at det store gravkapel ikke indeholder bibelske figurer. Det symbolske billedsprog er hentet fra den græske gudeverden og den klassiske lærdomstradition. Til venstre står Prudentia, klogskaben, med sin slange og et spejl i hånden. Til højre vises Pallas Athene, visdommens gudinde i græsk mytologi, med lanse, ugle og Medusas hoved på sit skjold.
\nGravkapellets pompøse iscenesættelse af adelens magt holdes i Enevældens stil, og når man træder ind gravkapellet, er det som at stå midt i Peterskirken i Rom omgivet af Berninis pavegravmæler. Ingen kan være i tvivl om, at baron Constantin Marselis var en betydelig adelsmand – født i Amsterdam og jordbesidder i Danmark. Ægteskabet med Sophie Carisius betød, at han bosatte på Stadsgård uden for Aarhus, som han istandsatte i 1677 og omdøbte til Constantinsborg. Constantin Marselis blev begravet i Viby kirke, men i 1702 købte ægtefælle Sophie det nordre tårnkapel i Aarhus Domkirke, og i 1704 stod Marseliskapellet færdig, hvorefter Constantin Marselis blev overflyttet og gravlagt i Aarhus Domkirke sammen med Sophie Carisius i 1706. Senere fik Peter Rodsteen plads i gravkapellet (1714).
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Constantin Marselis. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210703768334232,"Latitude":56.15685807538353,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v1xkxmpr/dsc_9354-gravmaeler-i-domkirken-marselisslægten.jpg"}],"Description":"Constantin Marselis
\n1647-1699
\nAarhus Domkirke
\nMarselisepitafiet, gravkapel i våbenhuset
\n\u00A0
\nDette er punkt otte af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nMarselis gravmonumentet er det største af sin art i Danmark udført af Thomas Quellinus (1661-1710), som var af belgisk billedhuggerslægt og kom til Danmark i 1689 foranlediget af kong Christian V for at opstille et gravmæle i Trinitatis kirke, København. Thomas Quellinus fik hurtigt andre bestillinger på adelige gravkapeller.
\nDa adelsfruen og baronessen til Constantinsborg, Sophie Elisabeth Carisius (1647-1706), mistede sin mand, baron Constantin Marselis i 1699, bestilte hun et gravkapel hos landets dygtigste billedhugger og kunstner, Thomas Quellinus. Og hvilket gravkapel. En gotisk portal med et flot smedejernsgitter virker som adgang til en teateragtig scene i sort og hvidt marmor foran det vældige gravmonument, som ligeledes er udført i sort og hvidt marmor. Adelsfruen Sophie står midt i gravmælet gengivet som en ung, smuk kvinde med blomster i favnen og troskabens hund ved fødderne. Hun læner sig ikke op ad sin afdøde mand, Constantin Marselis, som står lidt ensom for sig selv til venstre for hustruen. Derimod står baronessen tæt op ad sin nye mand, den yngre baron Peter Rodsteen (1662-1714), som Sophie Carisius ægtede efter Constantin Marselis' død. Begge herrer træder frem som romerske feltherrer i rustning med gotiske ridderhjelme ved fødderne. Tre små engle flyver let over hovedpersonerne.
\nBemærkelsesværdigt er det, at det store gravkapel ikke indeholder bibelske figurer. Det symbolske billedsprog er hentet fra den græske gudeverden og den klassiske lærdomstradition. Til venstre står Prudentia, klogskaben, med sin slange og et spejl i hånden. Til højre vises Pallas Athene, visdommens gudinde i græsk mytologi, med lanse, ugle og Medusas hoved på sit skjold.
\nGravkapellets pompøse iscenesættelse af adelens magt holdes i Enevældens stil, og når man træder ind gravkapellet, er det som at stå midt i Peterskirken i Rom omgivet af Berninis pavegravmæler. Ingen kan være i tvivl om, at baron Constantin Marselis var en betydelig adelsmand – født i Amsterdam og jordbesidder i Danmark. Ægteskabet med Sophie Carisius betød, at han bosatte på Stadsgård uden for Aarhus, som han istandsatte i 1677 og omdøbte til Constantinsborg. Constantin Marselis blev begravet i Viby kirke, men i 1702 købte ægtefælle Sophie det nordre tårnkapel i Aarhus Domkirke, og i 1704 stod Marseliskapellet færdig, hvorefter Constantin Marselis blev overflyttet og gravlagt i Aarhus Domkirke sammen med Sophie Carisius i 1706. Senere fik Peter Rodsteen plads i gravkapellet (1714).
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Constantin Marselis. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7392,"Name":"Wormfamilien: Købmænd, borgmestre og rådmænd","Description":"Wormfamilien
\n1572
\nAarhus Domkirke
\nDet wormske familieepitafium, søndre sideskib
\n\u00A0
\nDette er punkt ni af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og det næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nKirkens ældste borgerlige mindetavle er epitafiet over en markant slægt i Aarhus, Wormfamilien. Epitafiet med dets familieportrætter vidner om borgerstandens stigende selvbevidsthed og forberede muligheder over for den hidtil dominerende adel. Købmænd, borgmestre, embedsmænd og håndværkere vinder indflydelse i landets købstæder. Adlen trækker sig tilbage til herregårdskirkerne i takt med at borgerstanden indtager bykirkerne, hvad Aarhus Domkirke er et forbilledligt eksempel på med de talrige borgerlige gravminder.
\nMindetavlen over Wormfamilien består af en midttavle med to fløje. I det store billede i midten knæler den wormske familie i et landskab, hvor Kristus kommer til syne for at dømme alle. En engel skiller folk i to grupper ud fra den typiske forestilling, der siger, at nogle skal i himlen, mens andre skal i helvede. En djævel forsøger da også at drive en flok mod højre, men der vises intet helvede for familien. Til venstre knæler otte mænd, blandt dem Steven Worm (død 1567) med to gejstlige sønner og overfor ses hustruen, Anne, med to børn.
\nNedenunder er familiemedlemmernes navne angivet på en mindeplade. På fløjtavlerne våger ægtepar over en afdød med to indskrifter. I venstre side hedder det: ”Alle dødelige er underkastet det vilkår at skulle dø, og de kan ikke udlade at ville, hvad den almægtige har bestemt uundgåeligt”. På den højre fløjtavle lyder indskriften: ”Efter mennesket ormen, efter ormen stank og gru. Således forvandles hvert menneske til noget ikke-menneskeligt”. Det wormske familieepitafium betoner menneskets afmagt og beskyttelsen hos Gud. Dødens uundgåelighed understreges, men midt i det håbet om nyt liv for familien i et landskab med Kristus.
\nWormfamilien var gennem århundreder knyttet til Aarhus som købmænd, borgmestre, rådmænd og videnskabsfolk. Familien kom oprindeligt fra Holland, men måtte flygte på grund af tro, da familien var calvinister og blev forfulgt af den katolske kirke. Familien slog sig derfor ned i Aarhus, hvor den satte præg på byens udvikling og historie. Ole Worm gik f.eks. på Katedralskolen og rejste derpå til calvinske uddannelsesinstitutioner i Europa, Marburg og Strasbourg. Senere virkede Ole Worm som læge i Paris og England samt professor i medicin på Københavns Universitet. Og han et godt eksempel på, at borgerslægterne erstattede den gejstlige og adelige magt. Kapitalen og dannelsen udgik nu fra de rige borgere. Det var dem, som satte mindetavler op i kirken og bestemte i byen. \u00A0\u00A0
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Wormfamilien. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210794927302926,"Latitude":56.156869029981365,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1jigb2io/dsc_9339-gravmaeler-i-domkirken-wormske-familieepitafium.jpg"}],"Description":"Wormfamilien
\n1572
\nAarhus Domkirke
\nDet wormske familieepitafium, søndre sideskib
\n\u00A0
\nDette er punkt ni af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og det næste stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nKirkens ældste borgerlige mindetavle er epitafiet over en markant slægt i Aarhus, Wormfamilien. Epitafiet med dets familieportrætter vidner om borgerstandens stigende selvbevidsthed og forberede muligheder over for den hidtil dominerende adel. Købmænd, borgmestre, embedsmænd og håndværkere vinder indflydelse i landets købstæder. Adlen trækker sig tilbage til herregårdskirkerne i takt med at borgerstanden indtager bykirkerne, hvad Aarhus Domkirke er et forbilledligt eksempel på med de talrige borgerlige gravminder.
\nMindetavlen over Wormfamilien består af en midttavle med to fløje. I det store billede i midten knæler den wormske familie i et landskab, hvor Kristus kommer til syne for at dømme alle. En engel skiller folk i to grupper ud fra den typiske forestilling, der siger, at nogle skal i himlen, mens andre skal i helvede. En djævel forsøger da også at drive en flok mod højre, men der vises intet helvede for familien. Til venstre knæler otte mænd, blandt dem Steven Worm (død 1567) med to gejstlige sønner og overfor ses hustruen, Anne, med to børn.
\nNedenunder er familiemedlemmernes navne angivet på en mindeplade. På fløjtavlerne våger ægtepar over en afdød med to indskrifter. I venstre side hedder det: ”Alle dødelige er underkastet det vilkår at skulle dø, og de kan ikke udlade at ville, hvad den almægtige har bestemt uundgåeligt”. På den højre fløjtavle lyder indskriften: ”Efter mennesket ormen, efter ormen stank og gru. Således forvandles hvert menneske til noget ikke-menneskeligt”. Det wormske familieepitafium betoner menneskets afmagt og beskyttelsen hos Gud. Dødens uundgåelighed understreges, men midt i det håbet om nyt liv for familien i et landskab med Kristus.
\nWormfamilien var gennem århundreder knyttet til Aarhus som købmænd, borgmestre, rådmænd og videnskabsfolk. Familien kom oprindeligt fra Holland, men måtte flygte på grund af tro, da familien var calvinister og blev forfulgt af den katolske kirke. Familien slog sig derfor ned i Aarhus, hvor den satte præg på byens udvikling og historie. Ole Worm gik f.eks. på Katedralskolen og rejste derpå til calvinske uddannelsesinstitutioner i Europa, Marburg og Strasbourg. Senere virkede Ole Worm som læge i Paris og England samt professor i medicin på Københavns Universitet. Og han et godt eksempel på, at borgerslægterne erstattede den gejstlige og adelige magt. Kapitalen og dannelsen udgik nu fra de rige borgere. Det var dem, som satte mindetavler op i kirken og bestemte i byen. \u00A0\u00A0
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Wormfamilien. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7396,"Name":"Mikkel og Søren Mikkelsen Malling: Borgmester og bror","Description":"Mikkel Mikkelsen Malling
\n1638-1701
\nAarhus Domkirke
\nDobbeltepitafium 1682-83, nordre koromgang
\n\u00A0
\nDette er punkt ti af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nDobbeltgravmæle fra 1682-83 af to ægtepar, brødrene Mikkel og Søren Mikkelsen Malling med deres hustruer. De to ægtepar mindes på to ovale portrætter. Begge ægtepar knæler på puder. Bemærk portrætternes forskellige udtryk. Kvinden til venstre har ældre ansigtstræk og er iklædt en mere enkel kjole end hustruen til højre, som ser yngre ud i en kjole pyntet med sløjfer, røde farver, halskæde og fyldigt hår under hatten. Alle fire personer forsøger at udvise den rette fromhed.\u00A0
\nMikkel Mikkelsen Malling var borgmester i Aarhus og skænkede kirken flere betydelige gaver, bl.a. dåbsfadet fra 1697 som stadig benyttes til søndagens højmesse og dåbsgudstjenester. Borgmesterens gave er et udtryk for, at det i barokken blev borgerstanden, som skænker inventar til kirken. Fremover var det de rige borgere, hvis navne og slægter mindedes i byens største kirke. Og borgmester Mikkel Malling havde så anseelig en position i byen, at han ikke alene bekostede sit eget gravminde, men også sørgede for at eftertiden huskede broderen, Søren – og naturligvis ægtefællerne. Tilmed skænkede borgmester Mikkel Mikkelsen Malling og hustru et dåbskapel, som fra 1697-1870 var placeret i søndre sideskib foran den nuværende Landemodesal.
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Mikkel og Søren Mikkelsen Malling samt deres hustruer. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210729837417603,"Latitude":56.15685508798503,"Contents":[{"CategoryId":8288,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5t3lqjpq/dsc_9330-gravmaeler-i-domkirken-malling-brødrerne.jpg"}],"Description":"Mikkel Mikkelsen Malling
\n1638-1701
\nAarhus Domkirke
\nDobbeltepitafium 1682-83, nordre koromgang
\n\u00A0
\nDette er punkt ti af i alt ti på ruten Gravminder over biskop, adel og bedsteborgere i Aarhus Domkirke. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på titlen her i Opdag Aarhus.
\nDobbeltgravmæle fra 1682-83 af to ægtepar, brødrene Mikkel og Søren Mikkelsen Malling med deres hustruer. De to ægtepar mindes på to ovale portrætter. Begge ægtepar knæler på puder. Bemærk portrætternes forskellige udtryk. Kvinden til venstre har ældre ansigtstræk og er iklædt en mere enkel kjole end hustruen til højre, som ser yngre ud i en kjole pyntet med sløjfer, røde farver, halskæde og fyldigt hår under hatten. Alle fire personer forsøger at udvise den rette fromhed.\u00A0
\nMikkel Mikkelsen Malling var borgmester i Aarhus og skænkede kirken flere betydelige gaver, bl.a. dåbsfadet fra 1697 som stadig benyttes til søndagens højmesse og dåbsgudstjenester. Borgmesterens gave er et udtryk for, at det i barokken blev borgerstanden, som skænker inventar til kirken. Fremover var det de rige borgere, hvis navne og slægter mindedes i byens største kirke. Og borgmester Mikkel Malling havde så anseelig en position i byen, at han ikke alene bekostede sit eget gravminde, men også sørgede for at eftertiden huskede broderen, Søren – og naturligvis ægtefællerne. Tilmed skænkede borgmester Mikkel Mikkelsen Malling og hustru et dåbskapel, som fra 1697-1870 var placeret i søndre sideskib foran den nuværende Landemodesal.
\n\u00A0
\nBillede: Gravminde for Mikkel og Søren Mikkelsen Malling samt deres hustruer. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7574,"Name":"Pier 3","Description":"Pier 3 består bl.a. af Molslinjens gamle færgeterminal, Lodstårnet og Pakhus 77. For langt størstedelen af byens befolkning er pavillonen ved Pier 3 dog også velkendt, da den under covid-19-pandemien fungerede som vaccinationscenter.\u00A0
\nPier 3 er under udvikling. I øjeblikket er der ikke fastlagt en udviklingsplan. Som led i arbejdet med en udviklingsplan for Pier 3 vil der være forskellige runder af inddragelse af borgere og interessenter. På sigt er planen at få en privat aktør til at gå sammen med Aarhus Kommune for at stifte et anpartsselskab, der skal stå for udviklingen i området. Aktøren, som er et investorteam, blev afsløret til et pressemøde den 4. juni 2024.
\nInvestorteamet, som skal stå for udarbejdelsen af en udviklingsplan og en plan for vandaktiviteter ved Bassin 7 og 5, er AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, sammen med Bricks og Voluntās samt Heartland sammen med Kilden & Hindby. Visionen tilknyttet deres bud er, at Pier 3 i højere grad skal være inspireret af klassiske gadekvarterer med levende stueetager, grønne byrum og smutveje til vandet.
\nLige nu er Aarhus Kommune i gang med at lave en samarbejdsaftale med investorteamet.\u00A0
\nI mellemtiden vil diverse midlertidige aktiviteter være at finde i området. Herunder bl.a. padeltennis i Pakhus 77, Aarhus Søfartsmuseum, en cykellegeplads til børn og diverse andre aktiviteter.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.222370624542236,"Latitude":56.161293347187865,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ggfnzjwf/pier-3-fra-siden.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1cuh1izy/pakhus77.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d12atjd5/pier-3-vinderteam-scaled.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hympigkb/lods.jpg"}],"Description":"Pier 3 består bl.a. af Molslinjens gamle færgeterminal, Lodstårnet og Pakhus 77. For langt størstedelen af byens befolkning er pavillonen ved Pier 3 dog også velkendt, da den under covid-19-pandemien fungerede som vaccinationscenter.\u00A0
\nPier 3 er under udvikling. I øjeblikket er der ikke fastlagt en udviklingsplan. Som led i arbejdet med en udviklingsplan for Pier 3 vil der være forskellige runder af inddragelse af borgere og interessenter. På sigt er planen at få en privat aktør til at gå sammen med Aarhus Kommune for at stifte et anpartsselskab, der skal stå for udviklingen i området. Aktøren, som er et investorteam, blev afsløret til et pressemøde den 4. juni 2024.
\nInvestorteamet, som skal stå for udarbejdelsen af en udviklingsplan og en plan for vandaktiviteter ved Bassin 7 og 5, er AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, sammen med Bricks og Voluntās samt Heartland sammen med Kilden & Hindby. Visionen tilknyttet deres bud er, at Pier 3 i højere grad skal være inspireret af klassiske gadekvarterer med levende stueetager, grønne byrum og smutveje til vandet.
\nLige nu er Aarhus Kommune i gang med at lave en samarbejdsaftale med investorteamet.\u00A0
\nI mellemtiden vil diverse midlertidige aktiviteter være at finde i området. Herunder bl.a. padeltennis i Pakhus 77, Aarhus Søfartsmuseum, en cykellegeplads til børn og diverse andre aktiviteter.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Hveensgade, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7577,"Name":"Kampanilen","Description":"Kampanilen er et lejlighedskompleks og ur med 75 unikke lejligheder fordelt på hele 19 etager.
\nBygningens navn, Kampanilen, stammer fra det italienske ord ”campanile”, som betyder fritstående klokketårn. Bygningen har af den grund et stort ur i toppen, som står op over de omkringliggende byggerier. Inspirationen bag bygningen er idéen om at bo inde i Big Ben. I to af lejlighederne på 15. sal bor man derfor lige bag selve urværket.
\nKampanilen står bag ved karréerne. Visionen med byggeriet er at lave et karakteristisk byggeri, som med tiden kan blive et vartegn for Aarhus Ø. Kampanilens facade er dækket i kobber, hvilket giver et ikonisk og unikt udseende.
\nKampanilen, sammen med karréerne og konferencehotellet, er en del af Anders Holch Poulsen og Rune Kilden-ejede anpartsselskab \"Bassin 7\".\u00A0Bygningen blev indflyttet i 2022.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.227080583572386,"Latitude":56.16396183144109,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cjej0n03/kampanilen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pzfpeaag/bassin-7-kilden-hindby.jpg"}],"Description":"Kampanilen er et lejlighedskompleks og ur med 75 unikke lejligheder fordelt på hele 19 etager.
\nBygningens navn, Kampanilen, stammer fra det italienske ord ”campanile”, som betyder fritstående klokketårn. Bygningen har af den grund et stort ur i toppen, som står op over de omkringliggende byggerier. Inspirationen bag bygningen er idéen om at bo inde i Big Ben. I to af lejlighederne på 15. sal bor man derfor lige bag selve urværket.
\nKampanilen står bag ved karréerne. Visionen med byggeriet er at lave et karakteristisk byggeri, som med tiden kan blive et vartegn for Aarhus Ø. Kampanilens facade er dækket i kobber, hvilket giver et ikonisk og unikt udseende.
\nKampanilen, sammen med karréerne og konferencehotellet, er en del af Anders Holch Poulsen og Rune Kilden-ejede anpartsselskab \"Bassin 7\".\u00A0Bygningen blev indflyttet i 2022.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"https://kampanilen.dk/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7578,"Name":"Karréerne","Description":"Hotelkarréen og teaterkarréen er to bygninger, som ligger i hjertet af Aarhus Ø. Bygningerne er placeret i første parket til vandet ved Bassin 7 med naboer som Havnebadet, Teatret Gruppe 38 og AARhus-byggeriet. Byggerierne deler af den grund udsigt over Bassin 7 og havnebadet. Karréerne er tegnet af Sleth.
\nKarréerne udgør tilsammen 177 lejligheder. De to karrébygninger fungerer som centrum for bylivet på Aarhus Ø med caféer og restauranter i stueetagen. Projektet blev indflyttet i 2022.
\nHotelkarréen er den største af de to og er placeret ved siden af det kommende spahotel. Hotelkarréen har 110 ejerlejligheder fordelt på ni etager.
\nTeaterkarréen er lillebroren og har 67 lejligheder fordelt på fire etager. Ved siden af teaterkarréen finder man Teater Group 38 og AARhus.\u00A0
\nI begge karréer finder man store gårdrum med gavlmalerier udsmykket af Hans Krull og Peter Birk.
\nKarréerne er, sammen med kampanilen og konferencehotellet, en del af Anders Holch Poulsen og Rune Kilden-ejede anpartsselskab \"Bassin 7\".
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto:\u00A0Kilden og Hindby
","Longitude":10.226308107376099,"Latitude":56.163901095607116,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vrrpfqne/img_2379.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3dpgrutb/img_2403.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2wbd0lvw/gårdrum.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4pkbw1hy/karréerne-kilden-hindby-1.jpg"}],"Description":"Hotelkarréen og teaterkarréen er to bygninger, som ligger i hjertet af Aarhus Ø. Bygningerne er placeret i første parket til vandet ved Bassin 7 med naboer som Havnebadet, Teatret Gruppe 38 og AARhus-byggeriet. Byggerierne deler af den grund udsigt over Bassin 7 og havnebadet. Karréerne er tegnet af Sleth.
\nKarréerne udgør tilsammen 177 lejligheder. De to karrébygninger fungerer som centrum for bylivet på Aarhus Ø med caféer og restauranter i stueetagen. Projektet blev indflyttet i 2022.
\nHotelkarréen er den største af de to og er placeret ved siden af det kommende spahotel. Hotelkarréen har 110 ejerlejligheder fordelt på ni etager.
\nTeaterkarréen er lillebroren og har 67 lejligheder fordelt på fire etager. Ved siden af teaterkarréen finder man Teater Group 38 og AARhus.\u00A0
\nI begge karréer finder man store gårdrum med gavlmalerier udsmykket af Hans Krull og Peter Birk.
\nKarréerne er, sammen med kampanilen og konferencehotellet, en del af Anders Holch Poulsen og Rune Kilden-ejede anpartsselskab \"Bassin 7\".
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nFoto:\u00A0Kilden og Hindby
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"https://karreerne.dk/","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7593,"Name":"Hængslet","Description":"Et af de første projekter på indre Aarhus Ø er Hængslet. Hængslet er tænkt som en byport i Nørreportkrydset, som skal binde den eksperimenterende og højtbyggede arkitektur fra Aarhus Ø sammen med Midtbyen. I udviklingen af projektet, har man sat byrum og byliv i centrum, og man har udviklet Hængslet ud fra de principper.
\nTeamet bag byggeriet er AAA United A/S, som består af Dorte Mandrup A/S, Søren Jensen A/S og landskabsarkitekt Kristine Jensen. Det er Bestseller, der ejer byggefeltet.
\nHængslet kommer til at have en åben arkitektur med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Hængslet vil komme til at stå på søjler, hvilket giver transparens og hjælper med at bevare sigtelinjerne fra Nørreport kryds. Der vil være et markedet under bygningen, hvor øboerne og Aarhusianerne kan svinge forbi til en kop kaffe eller bid mad. Over markedet vil der være kontorlokaler, som vil bruges til bæredygtige virksomheder og upcycling.\u00A0
\nLokalplanen blev vedtaget maj 2023. Projektet pågår, og Hængslet forventes færdigt i 2026.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nVisualiseringer:\u00A0Dorte Mandrup A/S
","Longitude":10.216362476348877,"Latitude":56.1611658925391,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/15jnpm5l/hængslet.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sl0akzgk/dortemandrup_aarhus_promenade_01_copyright-by-kvant-1jpg-6.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kvgm2og0/dortemandrup_aarhus_shimmerb_copyright-by-kvant-1.jpg"}],"Description":"Et af de første projekter på indre Aarhus Ø er Hængslet. Hængslet er tænkt som en byport i Nørreportkrydset, som skal binde den eksperimenterende og højtbyggede arkitektur fra Aarhus Ø sammen med Midtbyen. I udviklingen af projektet, har man sat byrum og byliv i centrum, og man har udviklet Hængslet ud fra de principper.
\nTeamet bag byggeriet er AAA United A/S, som består af Dorte Mandrup A/S, Søren Jensen A/S og landskabsarkitekt Kristine Jensen. Det er Bestseller, der ejer byggefeltet.
\nHængslet kommer til at have en åben arkitektur med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Hængslet vil komme til at stå på søjler, hvilket giver transparens og hjælper med at bevare sigtelinjerne fra Nørreport kryds. Der vil være et markedet under bygningen, hvor øboerne og Aarhusianerne kan svinge forbi til en kop kaffe eller bid mad. Over markedet vil der være kontorlokaler, som vil bruges til bæredygtige virksomheder og upcycling.\u00A0
\nLokalplanen blev vedtaget maj 2023. Projektet pågår, og Hængslet forventes færdigt i 2026.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nVisualiseringer:\u00A0Dorte Mandrup A/S
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7597,"Name":"Bakkehusene","Description":"Boligforeningen Ringgårdens 47 rækkehuse blev indflyttet i foråret 2017, som det første byggeri, der stod færdigt i den nye udvidelse af Lisbjerg. Husene ligger i klynger af 6-8 boliger med åbne, sydvendte gårdhaver, der indbyder til socialt samvær, men samtidig respekterer privathedens fred. Af den grund er kantzonen indrettet med private forhaver for aktivering af skillelinjen mellem offentlig og privat. Samtlige boliger har udover gårdhave også adgang og opholdsrum ud mod de sydvendte bilfrie stræder.
\nBakkehusene ligger på Lisbjerg bakke med en fantastisk udsigt over Egå dalen. Det er lavenergiboliger med en 2020 energistandard i et bæredygtigt design. Materialerne anvendt i byggeriet er testet med henblik på at anvende bæredygtige, genanvendelige og miljømærkede produkter i forhold til en generel vugge-til-vugge tankegang.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
","Longitude":10.163887739181519,"Latitude":56.21858415072106,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3qlbnw02/bakkehusene.jpg"}],"Description":"Boligforeningen Ringgårdens 47 rækkehuse blev indflyttet i foråret 2017, som det første byggeri, der stod færdigt i den nye udvidelse af Lisbjerg. Husene ligger i klynger af 6-8 boliger med åbne, sydvendte gårdhaver, der indbyder til socialt samvær, men samtidig respekterer privathedens fred. Af den grund er kantzonen indrettet med private forhaver for aktivering af skillelinjen mellem offentlig og privat. Samtlige boliger har udover gårdhave også adgang og opholdsrum ud mod de sydvendte bilfrie stræder.
\nBakkehusene ligger på Lisbjerg bakke med en fantastisk udsigt over Egå dalen. Det er lavenergiboliger med en 2020 energistandard i et bæredygtigt design. Materialerne anvendt i byggeriet er testet med henblik på at anvende bæredygtige, genanvendelige og miljømærkede produkter i forhold til en generel vugge-til-vugge tankegang.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7599,"Name":"Lisbjerg Bakke","Description":"Al2boligs moderne, almene træhusbyggeri består af 40 boliger fordelt over 6 blokke i 3 og 4 etager. Byggeriet er p.t. Danmarks første og højeste boligbyggeri i træ. De første beboere flyttede ind den 1. april 2018. Byggeriet er DGNB-certificeret. Certificeringen vægter bl.a. ressourcebesparelser, genbrug, lokale kredsløb, mulighed for adskillelse af byggekomponenter og holdbarhed.
\nBoligerne på Lisbjerg Bakke udvikles med beboerens behov. Beboeren kan sætte sit helt eget præg på boligen. Det kan være fra montering af vægge eller ombygning af køkkenet. Derfor er inventaret i boligerne minimalistisk, så beboeren selv kan modellere inventaret efter behov.
\nByggeriet vandt den fornemme hæderspris i 2018 for \"Årets Byggeri\" under kategorien \"Bolig\".
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
","Longitude":10.1608407497406,"Latitude":56.22095934530429,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bsulyuej/lisbjerg-bakke.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1lkmhp4r/lisbjerg-bakke.jpg"}],"Description":"Al2boligs moderne, almene træhusbyggeri består af 40 boliger fordelt over 6 blokke i 3 og 4 etager. Byggeriet er p.t. Danmarks første og højeste boligbyggeri i træ. De første beboere flyttede ind den 1. april 2018. Byggeriet er DGNB-certificeret. Certificeringen vægter bl.a. ressourcebesparelser, genbrug, lokale kredsløb, mulighed for adskillelse af byggekomponenter og holdbarhed.
\nBoligerne på Lisbjerg Bakke udvikles med beboerens behov. Beboeren kan sætte sit helt eget præg på boligen. Det kan være fra montering af vægge eller ombygning af køkkenet. Derfor er inventaret i boligerne minimalistisk, så beboeren selv kan modellere inventaret efter behov.
\nByggeriet vandt den fornemme hæderspris i 2018 for \"Årets Byggeri\" under kategorien \"Bolig\".
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7601,"Name":"Ressourcehusene - Made in Aarhus","Description":"Investeringsvirksomheden NREP står bag de 215 bæredygtige boliger tegnet af Lendager Group. Hovedgrebene i boligbyggeriet er genanvendelse og ressourceeffektivitet, og boligerne blev bygget af materialer fra eksisterende bygninger, der skulle rives ned i Aarhus og omegn – hvorfra navnet ”Made in Aarhus” kommer. Regnvand genanvendes f.eks. til toiletskyl og plantevanding, mens genbrugsbeton erstatter asfalt på de bolignære arealer.
\nBoligerne er placeret mellem den eksisterende landsby og letbanestoppet på en skrånende bakke vendt mod Aarhus. Her er derfor variation og højdeforskelle, som giver et spændende og grønt område. Området har 3 kvarterer: Bakkedraget, Naturbæltet og Havebyen.
\nBoligerne blev indflyttet i 2022.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
","Longitude":10.162696838378906,"Latitude":56.21936661911334,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mddnyrim/made-in-aarhus.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/drbmfunq/made-in-aarhus2.jpg"}],"Description":"Investeringsvirksomheden NREP står bag de 215 bæredygtige boliger tegnet af Lendager Group. Hovedgrebene i boligbyggeriet er genanvendelse og ressourceeffektivitet, og boligerne blev bygget af materialer fra eksisterende bygninger, der skulle rives ned i Aarhus og omegn – hvorfra navnet ”Made in Aarhus” kommer. Regnvand genanvendes f.eks. til toiletskyl og plantevanding, mens genbrugsbeton erstatter asfalt på de bolignære arealer.
\nBoligerne er placeret mellem den eksisterende landsby og letbanestoppet på en skrånende bakke vendt mod Aarhus. Her er derfor variation og højdeforskelle, som giver et spændende og grønt område. Området har 3 kvarterer: Bakkedraget, Naturbæltet og Havebyen.
\nBoligerne blev indflyttet i 2022.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7603,"Name":"Circle House","Description":"Boligforeningen Lejerbo står bag byggeriet Circle House, hvor første spadestik blev taget i september 2022. Circle House er et demonstrationsbyggeri, der vil give et grundigt indblik i arbejdet med cirkulære principper. Op mod 90 % af byggematerialerne, der bliver brugt, skal kunne genanvendes. Byggeriet består af 60 almene boliger.
\nCircle House og demonstrationen af cirkulært byggeri er et nyt koncept. Det spiller hånd i hånd med bæredygtighed og genanvendelse. En af kravene for cirkulært byggeri er, at byggematerialerne skal kunne skilles ad og genanvendes - uden at miste betydelig værdi.
\nCircle house er den første af sin slags i verden, hvilket gør dette byggeprojekt meget unikt. De erfaringer, man vil få i byggeprocessen, skal efterfølgende bruges i lignende byggerier i fremtiden.\u00A0
\nByggeprojektet er blevet doneret 6,9 millioner kroner af Miljøstyrelsens Miljøtekniske Udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) og 3 millioner af Realdania.
\nByggeriet er i øjeblikket i bero. Nærmere afklaring om projekt afventes.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
\nFoto: Tom Jersø
","Longitude":10.155154466629028,"Latitude":56.21835845484643,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/c1cgdqro/circle-house_01-fotokredit-tom-jersø.jpg"}],"Description":"Boligforeningen Lejerbo står bag byggeriet Circle House, hvor første spadestik blev taget i september 2022. Circle House er et demonstrationsbyggeri, der vil give et grundigt indblik i arbejdet med cirkulære principper. Op mod 90 % af byggematerialerne, der bliver brugt, skal kunne genanvendes. Byggeriet består af 60 almene boliger.
\nCircle House og demonstrationen af cirkulært byggeri er et nyt koncept. Det spiller hånd i hånd med bæredygtighed og genanvendelse. En af kravene for cirkulært byggeri er, at byggematerialerne skal kunne skilles ad og genanvendes - uden at miste betydelig værdi.
\nCircle house er den første af sin slags i verden, hvilket gør dette byggeprojekt meget unikt. De erfaringer, man vil få i byggeprocessen, skal efterfølgende bruges i lignende byggerier i fremtiden.\u00A0
\nByggeprojektet er blevet doneret 6,9 millioner kroner af Miljøstyrelsens Miljøtekniske Udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) og 3 millioner af Realdania.
\nByggeriet er i øjeblikket i bero. Nærmere afklaring om projekt afventes.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
\nFoto: Tom Jersø
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7605,"Name":"HaveHUSENE","Description":"Projektet fra Kuben Management A/S omfatter i alt 4.572 etagemeter. Andelsboligforeningen har navnet HaveHUSENE. Bæredygtighed og naturen er en trend, man ser i mange at byggeprojekterne i Lisbjerg - og her er HaveHUSENE ingen undtagelse.
\nHaveHUSENE er andelsboliger i form af rækkehuse, studieboliger og etageboliger. Boligerne blev indflyttet ultimo 2023.
\nLangs HaveHUSENEs nordlige kant skal der være et grønt skovbælte, hvor Kuben Management A/S i samarbejde med Randers Regnskov vil lave en grøn genbank og skabe en lille frugthave, hvor man kan opleve forskellige danske plantearter samt fortælle om områdets flora og fauna og kulturhistorie. Bæltet skal være for alle Lisbjergs borgere.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her\u00A0
","Longitude":10.158694125031934,"Latitude":56.22122578804008,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dejbkqo3/havehusene.jpeg"}],"Description":"Projektet fra Kuben Management A/S omfatter i alt 4.572 etagemeter. Andelsboligforeningen har navnet HaveHUSENE. Bæredygtighed og naturen er en trend, man ser i mange at byggeprojekterne i Lisbjerg - og her er HaveHUSENE ingen undtagelse.
\nHaveHUSENE er andelsboliger i form af rækkehuse, studieboliger og etageboliger. Boligerne blev indflyttet ultimo 2023.
\nLangs HaveHUSENEs nordlige kant skal der være et grønt skovbælte, hvor Kuben Management A/S i samarbejde med Randers Regnskov vil lave en grøn genbank og skabe en lille frugthave, hvor man kan opleve forskellige danske plantearter samt fortælle om områdets flora og fauna og kulturhistorie. Bæltet skal være for alle Lisbjergs borgere.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7607,"Name":"Plushusene","Description":"I Plushusene etableres forskellige boligtyper. Her kommer 2-plans rækkehuse på ca. 109 kvm med terrasse og lille åben have, 1-plans boliger i 3-etagers punkthuse på 60-80 kvm med terrasse eller altan og 3-plans generationshuse med en mindre bolig på ca. 60 kvm i stueplan og en familiebolig på ca. 109 kvm øverst. I alt etableres ca. 226 boliger.
\nPlushusene er et bæredygtigt bofællesskab. Det betyder blandt andet, at der i byggeriet er fokus på at\u00A0anvende miljøvenlige – oftest certificerede – materialer i byggeriet såvel inde som ude, at producere strøm til fællesfaciliteter via solceller og at etablere levedygtige, grønne udemiljøer med biologiske regnvandsløsninger, som leder vandet.
\nByggeriet er gået i gang i sommeren 2022. De først beboere forventes at kunne flytte ind til sommeren 2023.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
","Longitude":10.155914415277199,"Latitude":56.22119795113367,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dxahtwnk/plushusene.jpg"}],"Description":"I Plushusene etableres forskellige boligtyper. Her kommer 2-plans rækkehuse på ca. 109 kvm med terrasse og lille åben have, 1-plans boliger i 3-etagers punkthuse på 60-80 kvm med terrasse eller altan og 3-plans generationshuse med en mindre bolig på ca. 60 kvm i stueplan og en familiebolig på ca. 109 kvm øverst. I alt etableres ca. 226 boliger.
\nPlushusene er et bæredygtigt bofællesskab. Det betyder blandt andet, at der i byggeriet er fokus på at\u00A0anvende miljøvenlige – oftest certificerede – materialer i byggeriet såvel inde som ude, at producere strøm til fællesfaciliteter via solceller og at etablere levedygtige, grønne udemiljøer med biologiske regnvandsløsninger, som leder vandet.
\nByggeriet er gået i gang i sommeren 2022. De først beboere forventes at kunne flytte ind til sommeren 2023.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7610,"Name":"Fortehusene","Description":"SK Ejendomsudvikling ApS opfører boligprojektet Fortehusene i Lisbjerg som byhuse i karrestruktur. Projektet byder både på mindre 2-værelses lejligheder i stueplan med egen have, som henvender sig til eksempelvis studerende og seniorer. Fritliggende 4-værelses byhuse i to plan oplagt til børnefamilier. Og til sidst generationshuset i tre etager, hvor f.eks. børnefamilier, som ønsker at bo og leve sammen med bedsteforældre i en samlet enhed, men alligevel lidt hver for sig, har mulighed for det. Projektet består af 80 boliger.
\nBoligernes indgange vender ud mod de omkringliggende gader, og kantzonen er indrettet med private forhaver med henblik på at aktivere overgangen mellem private og offentlige rum og sikre urbane gaderum med masser af liv. Fortehusene har fokus på social bæredygtighed og stærke fællesskaber. Byrummene er indrettet med grønne områder til leg og opholdszoner, der fremmer naboskabet i bydelen.
\nFortehusene er tegnet af Gjørtz Andersen Arkitekter og bliver DGNB-certificeret. Byggeriet pågår.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
","Longitude":10.157491609774565,"Latitude":56.22000491172832,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/21hd2whd/fortehusene.jpg"}],"Description":"SK Ejendomsudvikling ApS opfører boligprojektet Fortehusene i Lisbjerg som byhuse i karrestruktur. Projektet byder både på mindre 2-værelses lejligheder i stueplan med egen have, som henvender sig til eksempelvis studerende og seniorer. Fritliggende 4-værelses byhuse i to plan oplagt til børnefamilier. Og til sidst generationshuset i tre etager, hvor f.eks. børnefamilier, som ønsker at bo og leve sammen med bedsteforældre i en samlet enhed, men alligevel lidt hver for sig, har mulighed for det. Projektet består af 80 boliger.
\nBoligernes indgange vender ud mod de omkringliggende gader, og kantzonen er indrettet med private forhaver med henblik på at aktivere overgangen mellem private og offentlige rum og sikre urbane gaderum med masser af liv. Fortehusene har fokus på social bæredygtighed og stærke fællesskaber. Byrummene er indrettet med grønne områder til leg og opholdszoner, der fremmer naboskabet i bydelen.
\nFortehusene er tegnet af Gjørtz Andersen Arkitekter og bliver DGNB-certificeret. Byggeriet pågår.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7632,"Name":"Ekko Monument","Description":"Kunstværket Ekko Monument af skabt af Karen Land Hansen. Værket kunne for første gang opleves i Aarhus i 2009 i forbindelse med udstillingen Sculpture By The Sea, hvor forskellige kunstnere udstillede værker langs Aarhusbugten. Her blev Karen Land Hansens værk hædret af Statens Kunstfond.
\nEkko Monument er inspireret af Den Hvide By ved Havet som bestod af træpavilloner og fandtes her på Tangkrogen under landsudstillingen i 1901. Værket består af en række lette skeletstrukturer, som er skulpturelle modeller af pavillonerne i \"Den Hvide by ved Havet\" i en størrelse 1/10 af de originale bygninger. Ekko Monument fungerer derfor som et mindesmærke for netop denne historiske begivenhed. Om værket siger kunstneren selv: ”De besøgende inviteres ind i værket for at gå under pavillonerne.” På det sidste billede ovenfor kan du se, hvordan Den Hvide By så ud under landsudstillingen i 1909.\u00A0
\nKaren Land Hansen blev i 2017 udpeget af et udvalg med base i Aarhus, Monumentudvalget, at lave en ny og permanent udgave af værket i stål. Arbejdet blev finansieret af Fritse og Jens Meyer og givet til Aarhus Byråd. Den er lavet i smedjen Waldemar Christensens Smedie. Værket blev indviet i 2018.
Fotos:
Ekko Monument, Karen Land Hansen, 2018.
Elektricitetstårnet til Landsudstillingen, Hammerschmidt Foto, 1909, Aarhus Stadsarkiv.
Kunstværket Ekko Monument af skabt af Karen Land Hansen. Værket kunne for første gang opleves i Aarhus i 2009 i forbindelse med udstillingen Sculpture By The Sea, hvor forskellige kunstnere udstillede værker langs Aarhusbugten. Her blev Karen Land Hansens værk hædret af Statens Kunstfond.
\nEkko Monument er inspireret af Den Hvide By ved Havet som bestod af træpavilloner og fandtes her på Tangkrogen under landsudstillingen i 1901. Værket består af en række lette skeletstrukturer, som er skulpturelle modeller af pavillonerne i \"Den Hvide by ved Havet\" i en størrelse 1/10 af de originale bygninger. Ekko Monument fungerer derfor som et mindesmærke for netop denne historiske begivenhed. Om værket siger kunstneren selv: ”De besøgende inviteres ind i værket for at gå under pavillonerne.” På det sidste billede ovenfor kan du se, hvordan Den Hvide By så ud under landsudstillingen i 1909.\u00A0
\nKaren Land Hansen blev i 2017 udpeget af et udvalg med base i Aarhus, Monumentudvalget, at lave en ny og permanent udgave af værket i stål. Arbejdet blev finansieret af Fritse og Jens Meyer og givet til Aarhus Byråd. Den er lavet i smedjen Waldemar Christensens Smedie. Værket blev indviet i 2018.
Fotos:
Ekko Monument, Karen Land Hansen, 2018.
Elektricitetstårnet til Landsudstillingen, Hammerschmidt Foto, 1909, Aarhus Stadsarkiv.
I 2022 blev kunstværket The Garden in the Machine opsat på facaden af Filmbyens nyeste bygning. Bag kunstværket står internationalt anerkendte Jesper Just. Kunstværket er en interaktiv installation med lyde og film og er med sine 1.400 kvadratmeter ét af verdens største videokunstværker. Kunstværket fungerer som varemærke for byens nye kreative bydel, Sydhavnen. Værket består af 13,2 kilometer LED-strips i bygningens facade, der får den til at fremstå som en oplyst skærm.\u00A0
","Longitude":10.21273612976074,"Latitude":56.15067134083857,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wcra3lc0/the-garden-in-the-machine.jpg"}],"Description":"I 2022 blev kunstværket The Garden in the Machine opsat på facaden af Filmbyens nyeste bygning. Bag kunstværket står internationalt anerkendte Jesper Just. Kunstværket er en interaktiv installation med lyde og film og er med sine 1.400 kvadratmeter ét af verdens største videokunstværker. Kunstværket fungerer som varemærke for byens nye kreative bydel, Sydhavnen. Værket består af 13,2 kilometer LED-strips i bygningens facade, der får den til at fremstå som en oplyst skærm.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7636,"Name":"Sirene af Prins Henrik","Description":"På Havnepladsen mellem Toldboden og Navitas finder du skulpturen Sirene. Bag værket står Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, og skulpturen er Prinsens første. Skulpturen er en fortolkning af sirenerne, der ifølge græsk mytologi lokkede sømænd i fordærv. Nu står den her på kajen og byder i stedet sejlende velkommen til byen. Skulpturen er lavet i bronze og er cirka 1,80 meter høj. En mindre model til den blev skabt allerede i 1980'erne, men selve skulpturen her er skabt på bestilling. Den er doneret til Aarhus af Rømerfondet og indviet i 2017, hvor Aarhus var europæisk kulturhovedstad.\u00A0
\nFoto:
Phillip Fangel, 2018, Aarhus Stadsarkiv.
På Havnepladsen mellem Toldboden og Navitas finder du skulpturen Sirene. Bag værket står Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, og skulpturen er Prinsens første. Skulpturen er en fortolkning af sirenerne, der ifølge græsk mytologi lokkede sømænd i fordærv. Nu står den her på kajen og byder i stedet sejlende velkommen til byen. Skulpturen er lavet i bronze og er cirka 1,80 meter høj. En mindre model til den blev skabt allerede i 1980'erne, men selve skulpturen her er skabt på bestilling. Den er doneret til Aarhus af Rømerfondet og indviet i 2017, hvor Aarhus var europæisk kulturhovedstad.\u00A0
\nFoto:
Phillip Fangel, 2018, Aarhus Stadsarkiv.
Dette er punkt ét af i alt fire på ruten Lydfortællinger om Lisbjerg. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Lydfortællinger om Lisbjerg” her i Opdag Aarhus.
\nI dag suser travle mennesker gennem landskabet på Djurslandmotorvejen. I stenalderen var det Egåen, der var færdselsåren. Egåen passerede både dengang og nu gennem Egådalen og løb ud i en fjord, der strakte sig fra cirka der, hvor den nuværende Egå Engsø ligger, og ud i Århusbugten. Hvis vi skruer tiden knap 6000 år tilbage, var størstedelen af indlandet dækket af tæt urskov. Ned mod fjorden var en mere åben vegetation.
\nMenneskene var på dette tidspunkt begyndt at gribe ind i skoven og skabe lysninger med økse og ild for at bosætte sig der på højere liggende, veldrænede områder og opdyrke jorden. Hvis du kunne rejse tilbage til den tid og stå på dette sted, ville du flere steder kunne se røgen stige op fra små rydninger, hvor de første bønder bosatte sig.
\nLydfortælling
Moesgaard har i samarbejde med DR Østjylland lavet 4 lydfortællinger. Lydfortællingerne giver et indblik i historien om Lisbjergs udvikling gennem tiden. Den første lydfortællinger passer til dette punkt. Her kan du høre fortællingen om en tiårig dreng, som er vidne til én af de største omvæltninger i Danmarkshistorien.
Du kan finde lydfortællingerne her.
Illustration:\u00A0
Erik Sørensen
Dette er punkt ét af i alt fire på ruten Lydfortællinger om Lisbjerg. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Lydfortællinger om Lisbjerg” her i Opdag Aarhus.
\nI dag suser travle mennesker gennem landskabet på Djurslandmotorvejen. I stenalderen var det Egåen, der var færdselsåren. Egåen passerede både dengang og nu gennem Egådalen og løb ud i en fjord, der strakte sig fra cirka der, hvor den nuværende Egå Engsø ligger, og ud i Århusbugten. Hvis vi skruer tiden knap 6000 år tilbage, var størstedelen af indlandet dækket af tæt urskov. Ned mod fjorden var en mere åben vegetation.
\nMenneskene var på dette tidspunkt begyndt at gribe ind i skoven og skabe lysninger med økse og ild for at bosætte sig der på højere liggende, veldrænede områder og opdyrke jorden. Hvis du kunne rejse tilbage til den tid og stå på dette sted, ville du flere steder kunne se røgen stige op fra små rydninger, hvor de første bønder bosatte sig.
\nLydfortælling
Moesgaard har i samarbejde med DR Østjylland lavet 4 lydfortællinger. Lydfortællingerne giver et indblik i historien om Lisbjergs udvikling gennem tiden. Den første lydfortællinger passer til dette punkt. Her kan du høre fortællingen om en tiårig dreng, som er vidne til én af de største omvæltninger i Danmarkshistorien.
Du kan finde lydfortællingerne her.
Illustration:\u00A0
Erik Sørensen
Dette er punkt to af i alt fire på ruten Lydfortællinger om Lisbjerg. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Lydfortællinger om Lisbjerg” her i Opdag Aarhus.
\nFor 2000 år siden summede Lisbjergområdet af liv, og befolkningen fra den tid har sat mange spor. Næsten overalt, hvor arkæologerne stikker spaden i jorden, er der efterladenskaber fra det levede liv i jernalderen.
\nForestil dig, at vi er taget 2000 år tilbage i tiden, og du står og ser ud over Egådalen. Landskabet er som en mosaik af skov, vandhuller, moser og enge. Nogle steder er jorden opdyrket og inddelt i ganske små marker, der omkranses af lave volde. Tæt på markerne ligger langhuse og små udhuse med deres stråtækte tage og lerklinede vægge. Nede i dalen syd for dig glitrer Egåen og snor sig vej til Egå Fjord.
\nOppe på det højtliggende terræn, hvor du står, kan du se den nærmeste jernalderboplads, der består af en lille klynge gårde. Langhusene udgør gårdenes hjerte, og til langhusene hører de mindre udhuse, der bliver brugt til opbevaring og håndværk. Imellem husene er der nogle steder stenlægninger, som sikrer, at beboerne kan komme nogenlunde tørskoede omkring. Pladsens beboere udnytter dagslyset til forskellige gøremål. En gris går rundt med trynen i den stinkende mødding, og man kan dufte grøden af byg, pileurt og spergel, der simrer på ildstedet.\u00A0
\nLydfortælling
Moesgaard museum har i samarbejde med DR Østjylland lavet en serie af 4 lydfortællinger. Lydfortællingerne giver et indblik i den rige historie, man finder omkring Lisbjerg. Nummer to i serien af lydfortællinger passer til dette punkt, du står ved nu. Her kan du høre om krigeren, som vender hjem til sin boplads efter at have deltaget i et stort og blodigt slag i en anden egn. Du kan finde lydfortællingerne her.
Foto:
Dragedyr, Moesgaard Museum.
Dette er punkt to af i alt fire på ruten Lydfortællinger om Lisbjerg. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Lydfortællinger om Lisbjerg” her i Opdag Aarhus.
\nFor 2000 år siden summede Lisbjergområdet af liv, og befolkningen fra den tid har sat mange spor. Næsten overalt, hvor arkæologerne stikker spaden i jorden, er der efterladenskaber fra det levede liv i jernalderen.
\nForestil dig, at vi er taget 2000 år tilbage i tiden, og du står og ser ud over Egådalen. Landskabet er som en mosaik af skov, vandhuller, moser og enge. Nogle steder er jorden opdyrket og inddelt i ganske små marker, der omkranses af lave volde. Tæt på markerne ligger langhuse og små udhuse med deres stråtækte tage og lerklinede vægge. Nede i dalen syd for dig glitrer Egåen og snor sig vej til Egå Fjord.
\nOppe på det højtliggende terræn, hvor du står, kan du se den nærmeste jernalderboplads, der består af en lille klynge gårde. Langhusene udgør gårdenes hjerte, og til langhusene hører de mindre udhuse, der bliver brugt til opbevaring og håndværk. Imellem husene er der nogle steder stenlægninger, som sikrer, at beboerne kan komme nogenlunde tørskoede omkring. Pladsens beboere udnytter dagslyset til forskellige gøremål. En gris går rundt med trynen i den stinkende mødding, og man kan dufte grøden af byg, pileurt og spergel, der simrer på ildstedet.\u00A0
\nLydfortælling
Moesgaard museum har i samarbejde med DR Østjylland lavet en serie af 4 lydfortællinger. Lydfortællingerne giver et indblik i den rige historie, man finder omkring Lisbjerg. Nummer to i serien af lydfortællinger passer til dette punkt, du står ved nu. Her kan du høre om krigeren, som vender hjem til sin boplads efter at have deltaget i et stort og blodigt slag i en anden egn. Du kan finde lydfortællingerne her.
Foto:
Dragedyr, Moesgaard Museum.
Dette er punkt ét af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nHusets Musikteater åbnede i 1972 og lagde i en periode frem til 1997 scene til nogle af tidens største internationale artister som Dexter Gordon, John Scofield, Radiohead, The Roots og Type O Negative. Adressen er i dag hjemsted for spillestedet VoxHall.
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om, hvordan Husets Musikteater i 90'erne var et samlings sted for alle verdens rytmer.\u00A0
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
Bandet DND - Det Neodepressionistiske Danseorkester - giver koncert på Husets Musikteater i oktober 1987. Fotograf: Jens Tønnesen, 1987, Aarhus Stadsarkiv.
Dette er punkt ét af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nHusets Musikteater åbnede i 1972 og lagde i en periode frem til 1997 scene til nogle af tidens største internationale artister som Dexter Gordon, John Scofield, Radiohead, The Roots og Type O Negative. Adressen er i dag hjemsted for spillestedet VoxHall.
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om, hvordan Husets Musikteater i 90'erne var et samlings sted for alle verdens rytmer.\u00A0
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
Bandet DND - Det Neodepressionistiske Danseorkester - giver koncert på Husets Musikteater i oktober 1987. Fotograf: Jens Tønnesen, 1987, Aarhus Stadsarkiv.
Dette er punkt to af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nI baggården til Vestergade 58 åbnede spillestedet Trinbrædtet i 1966. Det lagde senere hus til både bookingbureauet Aarhus Musikkontor og spillestedet V58. Gennem årene har bl.a. Shit & Chanel, Spillemændene, Taurus, Djursland Spillemændene, Tears og Saratoga Jazzband optrådt på adressen.
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om hvordan stedet blev centrum for udviklingen af den rytmiske musik i Aarhus.\u00A0
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
Musikkonkurrence i Vestergade 58. Fotograf: Børge Venge, 1975, Aarhus Stadsarkiv.
Dette er punkt to af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nI baggården til Vestergade 58 åbnede spillestedet Trinbrædtet i 1966. Det lagde senere hus til både bookingbureauet Aarhus Musikkontor og spillestedet V58. Gennem årene har bl.a. Shit & Chanel, Spillemændene, Taurus, Djursland Spillemændene, Tears og Saratoga Jazzband optrådt på adressen.
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om hvordan stedet blev centrum for udviklingen af den rytmiske musik i Aarhus.\u00A0
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
Musikkonkurrence i Vestergade 58. Fotograf: Børge Venge, 1975, Aarhus Stadsarkiv.
Dette er punkt tre af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nI mere end to årtier var Jazzhus Tagskægget en af byens centrale jazzscener. Her optrådte internationalt anerkendte artister som Ben Webster, NHØP, Duke Ellington, Stan Getz, Dexter Gordon og Lionel Hampton samt danske artister som Kamæleon, Holger Laumann, Arosia, Klüvers Big Band og Peder Pedersens Big Band.
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om dengang hvor de største jazzkunstnere spillede på den mindste spillesteder - her i blandt Jazzhus Tagskægget.\u00A0\u00A0
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
Indgangen til Jazzhus Tagskægget. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard, 1972, Den Gamle By.
Dette er punkt tre af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nI mere end to årtier var Jazzhus Tagskægget en af byens centrale jazzscener. Her optrådte internationalt anerkendte artister som Ben Webster, NHØP, Duke Ellington, Stan Getz, Dexter Gordon og Lionel Hampton samt danske artister som Kamæleon, Holger Laumann, Arosia, Klüvers Big Band og Peder Pedersens Big Band.
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om dengang hvor de største jazzkunstnere spillede på den mindste spillesteder - her i blandt Jazzhus Tagskægget.\u00A0\u00A0
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
Indgangen til Jazzhus Tagskægget. Fotograf: Jens-Kristian Søgaard, 1972, Den Gamle By.
Dette er punkt fire af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nBaggården i Mejlgade 53 har gennem tiden huset flere små spillesteder, der har præsenteret spirende musiktalenter i en bred vifte af genrer. Først åbnede Musikcaféen i 1978 og dernæst fulgte spillestederne Backstage, TAPE og Super, der alle har spillet en vigtig rolle for byens unge musikmiljøer.
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nBillede:
Koncert på TAPE i forbindelse med SPARK Festival 2020. Fotograf: Alec Bjørn Andreev Jeppesen, 2020.
Dette er punkt fire af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nBaggården i Mejlgade 53 har gennem tiden huset flere små spillesteder, der har præsenteret spirende musiktalenter i en bred vifte af genrer. Først åbnede Musikcaféen i 1978 og dernæst fulgte spillestederne Backstage, TAPE og Super, der alle har spillet en vigtig rolle for byens unge musikmiljøer.
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nBillede:
Koncert på TAPE i forbindelse med SPARK Festival 2020. Fotograf: Alec Bjørn Andreev Jeppesen, 2020.
Dette er punkt fem af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nFra Aarhus Teater åbnede i 1900, har musik spillet en stor rolle i teatrets forestillinger. De første årtier havde teatret sit eget husorkester, der senere blev til Aarhus Byorkester, og i 1955 opførtes Scala-scenen som koncertsal og biograf. Den viste sig dog ikke at være ideel for orkestret og har siden været scene for teatrets forestillinger.
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om baggrunden for, at Aarhus har sit eget symfoniorkester og nordens største musikhus.
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
Kø til \"Kvinderne og Richard Wagner\" ved Scala. Ib Rahbek-Clausen, ca. 1957, Aarhus Stadsarkiv.
Dette er punkt fem af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nFra Aarhus Teater åbnede i 1900, har musik spillet en stor rolle i teatrets forestillinger. De første årtier havde teatret sit eget husorkester, der senere blev til Aarhus Byorkester, og i 1955 opførtes Scala-scenen som koncertsal og biograf. Den viste sig dog ikke at være ideel for orkestret og har siden været scene for teatrets forestillinger.
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om baggrunden for, at Aarhus har sit eget symfoniorkester og nordens største musikhus.
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
Kø til \"Kvinderne og Richard Wagner\" ved Scala. Ib Rahbek-Clausen, ca. 1957, Aarhus Stadsarkiv.
Stakladen åbnede i 1964 som en del af Aarhus Universitets kantine og har siden lagt scene til store artister som Grateful Dead, Country Joe & the Fish, Nico, John Cale og Kraan samt en lang række betydningsbærende bands og solister fra Danmark.
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her. Hvis du vil vide mere om andre legendariske spillesteder, så søg efter \"Byens lydspor\" her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
Aarhusbandet Gnags foran publikum i Stakladen ved Aarhus Universitet.
Fotograf: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.
Stakladen åbnede i 1964 som en del af Aarhus Universitets kantine og har siden lagt scene til store artister som Grateful Dead, Country Joe & the Fish, Nico, John Cale og Kraan samt en lang række betydningsbærende bands og solister fra Danmark.
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her. Hvis du vil vide mere om andre legendariske spillesteder, så søg efter \"Byens lydspor\" her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
Aarhusbandet Gnags foran publikum i Stakladen ved Aarhus Universitet.
Fotograf: Jens Tønnesen, 1984, Aarhus Stadsarkiv.
Vejlby-Risskov Hallen har huset koncerter med flere af verdens største artister som Jimi Hendrix, The Rolling Stones, B.B. King, Joan Armatrading, Paul McCartney & Wings og Frank Zappa. Også danske bands som Gnags, Shu-bi-dua og Gasolin har fyldt hallen med forventningsfulde publikummer, efter den blev indviet i 1969.
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om den excentriske rigmand med forkærlighed for byens outsidere i 70'ernes Aarhus.\u00A0
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her. Hvis du vil vide mere om andre legendariske spillesteder, så søg efter \"Byens lydspor\" her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
The Who koncert i Vejlby-Risskov Hallen. Forsangeren Robert Daltrey og guitarist Pete Townshend giver den gas forrest på scenen, mens vagter står med ryggen til bandet for at holde øje med publikum.
Fotograf: Børge Andre Venge, 1970, Aarhus Stadsarkiv.
Vejlby-Risskov Hallen har huset koncerter med flere af verdens største artister som Jimi Hendrix, The Rolling Stones, B.B. King, Joan Armatrading, Paul McCartney & Wings og Frank Zappa. Også danske bands som Gnags, Shu-bi-dua og Gasolin har fyldt hallen med forventningsfulde publikummer, efter den blev indviet i 1969.
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om den excentriske rigmand med forkærlighed for byens outsidere i 70'ernes Aarhus.\u00A0
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her. Hvis du vil vide mere om andre legendariske spillesteder, så søg efter \"Byens lydspor\" her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder. \u00A0
\nFoto:
The Who koncert i Vejlby-Risskov Hallen. Forsangeren Robert Daltrey og guitarist Pete Townshend giver den gas forrest på scenen, mens vagter står med ryggen til bandet for at holde øje med publikum.
Fotograf: Børge Andre Venge, 1970, Aarhus Stadsarkiv.
Shelteren kan bookes via Book Naturen
\nMoesgård Skov er en gammel løvskov med et rigt fugle- og dyreliv, og den dækker et areal på 153 hektar. Skoven har mange gode grusstier, og den egner sig derfor godt til motionsløb og vandreture langs kysten. Skoven er derudover et populært udflugtsmål, og mange hundeejere tager dagligt deres hunde med på tur i den afmærkede hundeskov, hvor det er tilladt at lufte hund uden snor. Der er afmærkede rideruter og mountainbikeruter i skoven.
\nHar du lyst til at overnatte i Moesgård Skov, kan du booke shelteren, som ligger på en bakketop ved Skelbækken. Stedet ligger fredeligt og godt gemt i en lille lund af løvtræer.
\nDen sydlige del af Moesgård Skov, samt skovarealet mellem Strandskovvej og vandet er et beskyttet naturområde i EU, så tag hensyn til planter og dyr.
\nSkovområdet giver med et veludbygget stisystem gode muligheder for gåture og shelteren ligger i gåafstand til både kysten og Moesgård Museum.
\nPraktisk information
• Når du booker shelteren, har du automatisk booket den tilhørende bålplads
• Du skal selv tage brænde med hjemmefra
• Du må gerne samle tørre grene
• Der er ingen affalds-, vand- eller toiletfaciliteter ved shelteren
• I bedes selv tage jeres affald med hjem
Rutevejledning:
Der er mulighed for at parkere på p-pladsen for enden af Ny Moesgårdvej – inden vejen overgår til busvej. Fra P-pladsen følges grusvejen ind i skoven – til venstre.
","Longitude":10.228033,"Latitude":56.097083,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ohjljdc3/shelter-moesgaard-1.jpg"}],"Description":"Shelteren kan bookes via Book Naturen
\nMoesgård Skov er en gammel løvskov med et rigt fugle- og dyreliv, og den dækker et areal på 153 hektar. Skoven har mange gode grusstier, og den egner sig derfor godt til motionsløb og vandreture langs kysten. Skoven er derudover et populært udflugtsmål, og mange hundeejere tager dagligt deres hunde med på tur i den afmærkede hundeskov, hvor det er tilladt at lufte hund uden snor. Der er afmærkede rideruter og mountainbikeruter i skoven.
\nHar du lyst til at overnatte i Moesgård Skov, kan du booke shelteren, som ligger på en bakketop ved Skelbækken. Stedet ligger fredeligt og godt gemt i en lille lund af løvtræer.
\nDen sydlige del af Moesgård Skov, samt skovarealet mellem Strandskovvej og vandet er et beskyttet naturområde i EU, så tag hensyn til planter og dyr.
\nSkovområdet giver med et veludbygget stisystem gode muligheder for gåture og shelteren ligger i gåafstand til både kysten og Moesgård Museum.
\nPraktisk information
• Når du booker shelteren, har du automatisk booket den tilhørende bålplads
• Du skal selv tage brænde med hjemmefra
• Du må gerne samle tørre grene
• Der er ingen affalds-, vand- eller toiletfaciliteter ved shelteren
• I bedes selv tage jeres affald med hjem
Rutevejledning:
Der er mulighed for at parkere på p-pladsen for enden af Ny Moesgårdvej – inden vejen overgår til busvej. Fra P-pladsen følges grusvejen ind i skoven – til venstre.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bålpladser","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kzzehabz/bålplads.png"}]},{"Id":7672,"Name":"Shelterplads i Tranbjerg Skov","Description":"Kom ud og oplev hvordan en ny skov giver plads til hverdagseventyr. I Tranbjerg Skov er der i vinteren 2020 anlagt en shelterplads tæt på en lille sø, der også fungerer som regnvandsbassin. Vandstanden varierer meget henover året, så vær forberedt i våde tider og tag dine støvler med ind i shelteret. Du kan vågne op en morgen med vand lige uden for shelteret.
\nAarhus Kommune har ønsket at give mulighed for at opleve, hvordan vandstanden ændrer sig hen over sæsonen. Placeringen er derfor nøje udvalgt. Af samme årsag findes der på shelterpladsen 2 bålpladser. En mellem de 2 shelterenheder, som altid er tør og en bålplads ude foran shelterenhederne, som i våde perioder, kan være oversvømmet.
\nPraktisk:
\n• Vil du tænde bål, så benyt venligst det indrettede bålsted.
• Husk at holde øje med bålet og slukke det, når du forlader stedet.
• Du skal selv medbringe brænde og vand.
• Du må gerne samle tørre kviste og grene fra jorden.
Shelteren kan bookes her: Book Naturen
\nRutevejledning:
\nParkering findes på grusvejen mellem Jegstrupvej og Skovgårdsvænget.
","Longitude":10.114417,"Latitude":56.095861,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3o4hfder/shelter-tranbjerg-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ayqkgqjd/shelter-trandbjerg-2.jpg"}],"Description":"Kom ud og oplev hvordan en ny skov giver plads til hverdagseventyr. I Tranbjerg Skov er der i vinteren 2020 anlagt en shelterplads tæt på en lille sø, der også fungerer som regnvandsbassin. Vandstanden varierer meget henover året, så vær forberedt i våde tider og tag dine støvler med ind i shelteret. Du kan vågne op en morgen med vand lige uden for shelteret.
\nAarhus Kommune har ønsket at give mulighed for at opleve, hvordan vandstanden ændrer sig hen over sæsonen. Placeringen er derfor nøje udvalgt. Af samme årsag findes der på shelterpladsen 2 bålpladser. En mellem de 2 shelterenheder, som altid er tør og en bålplads ude foran shelterenhederne, som i våde perioder, kan være oversvømmet.
\nPraktisk:
\n• Vil du tænde bål, så benyt venligst det indrettede bålsted.
• Husk at holde øje med bålet og slukke det, når du forlader stedet.
• Du skal selv medbringe brænde og vand.
• Du må gerne samle tørre kviste og grene fra jorden.
Shelteren kan bookes her: Book Naturen
\nRutevejledning:
\nParkering findes på grusvejen mellem Jegstrupvej og Skovgårdsvænget.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7673,"Name":"Shelterplads i Stavtrup","Description":"To shelters med plads til 12 overnattende. Du kan også bruge shelterne og dertilhørende bålplads til dagsarrangementer med op til 30 deltagere.
\nDe to nye shelters er anlagt i en lille bevoksning ved Stavtrup Tennisklub og Stavtrup Idrætsanlæg. Shelterpladsen ligger lige syd for Brabrand Søen og de nærliggende stisystemer gør det nemt at komme tættere på søen og Brabrandstien.
\nPraktisk information
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
\nRutevejledning
\nDer er parkeringsmulighed på Bispevej ved indkørslen til Stavtrup Tennisklub. Følg grusvejen 200 meter ind forbi tennisklubben. Efter banerne drejes til venstre og ind i bevoksningen. Shelterpladsen ligger længst oppe i det lille grønne område (ca. 75 meter yderligere).
\n","Longitude":10.114083,"Latitude":56.140176,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pjkjeuzp/shelter-stavtrup.jpg"}],"Description":"
To shelters med plads til 12 overnattende. Du kan også bruge shelterne og dertilhørende bålplads til dagsarrangementer med op til 30 deltagere.
\nDe to nye shelters er anlagt i en lille bevoksning ved Stavtrup Tennisklub og Stavtrup Idrætsanlæg. Shelterpladsen ligger lige syd for Brabrand Søen og de nærliggende stisystemer gør det nemt at komme tættere på søen og Brabrandstien.
\nPraktisk information
\nShelteren kan bookes her: Book Naturen
\nRutevejledning
\nDer er parkeringsmulighed på Bispevej ved indkørslen til Stavtrup Tennisklub. Følg grusvejen 200 meter ind forbi tennisklubben. Efter banerne drejes til venstre og ind i bevoksningen. Shelterpladsen ligger længst oppe i det lille grønne område (ca. 75 meter yderligere).
\n"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7679,"Name":"Magt og tro i vikingetiden","Description":"
Dette er punkt tre af i alt fire på ruten Lydfortællinger om Lisbjerg. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Lydfortællinger om Lisbjerg” her i Opdag Aarhus.
\nLisbjerg er med Letbanen blevet koblet tættere sammen med Aarhus, og områdets vækst giver genlyd i hele regionen. Også i vikingetiden havde Lisbjerg en helt særlig status både i sig selv og i relation til vikingebyen Aros - i dag Aarhus. Mange konkrete spor fortæller, at herredsbyen Lisbjerg var en velstillet magtbastion i vikingetid og tidlig middelalder, og mange af sporene er stadig tilstede i området den dag i dag.
\nLisbjerg Kirke i sig selv er 900 år gammel, og den er endda sidste skud på stammen! Før stenkirken lå der en trækirke og før trækirken en mægtig stormandsgård. Men også færdselsårer, grænsemarkeringer samt håndværk- og handelsaktiviteter helt tilbage fra vikingetiden kan påvises gennem udgravninger og skriftlige kilder.
\nLydfortælling
Moesgaard museum har i samarbejde med DR Østjylland lavet en serie af 4 lydfortællinger. Lydfortællingerne giver et indblik i den rige historie, man finder omkring Lisbjerg. Dette er nummer tre i serien af lydfortællingerne, hvor du kan høre om handelsmanden Pritbor, der drager fra vikingebyen Aros og nordpå til Lisbjerg. Du kan finde lydfortællingerne her.
Foto:
Stavkirken ved Moesgaard, Moesgaard Museum.
Dette er punkt tre af i alt fire på ruten Lydfortællinger om Lisbjerg. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på ”Lydfortællinger om Lisbjerg” her i Opdag Aarhus.
\nLisbjerg er med Letbanen blevet koblet tættere sammen med Aarhus, og områdets vækst giver genlyd i hele regionen. Også i vikingetiden havde Lisbjerg en helt særlig status både i sig selv og i relation til vikingebyen Aros - i dag Aarhus. Mange konkrete spor fortæller, at herredsbyen Lisbjerg var en velstillet magtbastion i vikingetid og tidlig middelalder, og mange af sporene er stadig tilstede i området den dag i dag.
\nLisbjerg Kirke i sig selv er 900 år gammel, og den er endda sidste skud på stammen! Før stenkirken lå der en trækirke og før trækirken en mægtig stormandsgård. Men også færdselsårer, grænsemarkeringer samt håndværk- og handelsaktiviteter helt tilbage fra vikingetiden kan påvises gennem udgravninger og skriftlige kilder.
\nLydfortælling
Moesgaard museum har i samarbejde med DR Østjylland lavet en serie af 4 lydfortællinger. Lydfortællingerne giver et indblik i den rige historie, man finder omkring Lisbjerg. Dette er nummer tre i serien af lydfortællingerne, hvor du kan høre om handelsmanden Pritbor, der drager fra vikingebyen Aros og nordpå til Lisbjerg. Du kan finde lydfortællingerne her.
Foto:
Stavkirken ved Moesgaard, Moesgaard Museum.
Dette er punkt fire af i alt fire på ruten Lydfortællinger om Lisbjerg. Du finder hele ruten og de tidligere stop ved at søge på ”Lydfortællinger om Lisbjerg” her i Opdag Aarhus.
\nEt af de fineste klenodier i Nationalmuseets middelalderudstilling er det smukke og overdådige gyldne alter fra Lisbjerg Kirke. Lignende gyldne altre kendes fra en række andre betydningsfulde steder i 1100-tallets Europa, hvoraf det mest kendte måske er det i Sankt Markuskirken i Venedig. Lisbjerg er altså med i en eksklusiv liga indenfor den tidligste kirkekunst.
\nDen, som bestilte og betalte det gyldne alter, og som lod stenkirken opføre, må have været en betydningsfuld magthaver på linje med tidligere generationer af stormænd i Lisbjerg. Måske var det bispen selv eller måske en anden højtstående person? Vi ved det desværre ikke. Men kontrasten mellem det strålende guldbeklædte alter og de jævne bønder på kirkens jordstampede gulv må have været stor. Der var forskel på folk, og ikke alle nød de samme privilegier. I modsætning til tidligere var fællesskabet nu institutionaliseret gennem landsbyens rammer, dyrkningsfællesskab, staten og kirken.
\nDe troende og hårdtarbejdende bønder levede i et stærkt socialt, religiøst og arbejdsmæssigt fællesskab i landsbyen, og nogle af landsbyens lokaliteter kan stadig spores i nutidens Lisbjerg. For eksempel går gadenavnet ”Forten” tilbage til middelalderen og betegner landsbyens fælles sociale byrum. Kirkestien, der som en navlestreng forbandt udflytterbyen Terp til deres sognekirke i Lisbjerg, findes også stadig.\u00A0
\nLydfortælling
Moesgaard museum har i samarbejde med DR Østjylland lavet en serie af 4 lydfortællinger. Lydfortællingerne giver et indblik i den rige historie, man finder omkring Lisbjerg. Dette er nummer fire i serien af lydfortællinger, hvor du kan høre om Gundhild, der forsøger at redde sig helbred ved en rejse mod det gyldne alter.\u00A0Du kan finde lydfortællingerne her.
Foto:
Det Gyldne Alter fra Lisbjerg Kirke, Lennart Larsen, Nationalmuseet.
Dette er punkt fire af i alt fire på ruten Lydfortællinger om Lisbjerg. Du finder hele ruten og de tidligere stop ved at søge på ”Lydfortællinger om Lisbjerg” her i Opdag Aarhus.
\nEt af de fineste klenodier i Nationalmuseets middelalderudstilling er det smukke og overdådige gyldne alter fra Lisbjerg Kirke. Lignende gyldne altre kendes fra en række andre betydningsfulde steder i 1100-tallets Europa, hvoraf det mest kendte måske er det i Sankt Markuskirken i Venedig. Lisbjerg er altså med i en eksklusiv liga indenfor den tidligste kirkekunst.
\nDen, som bestilte og betalte det gyldne alter, og som lod stenkirken opføre, må have været en betydningsfuld magthaver på linje med tidligere generationer af stormænd i Lisbjerg. Måske var det bispen selv eller måske en anden højtstående person? Vi ved det desværre ikke. Men kontrasten mellem det strålende guldbeklædte alter og de jævne bønder på kirkens jordstampede gulv må have været stor. Der var forskel på folk, og ikke alle nød de samme privilegier. I modsætning til tidligere var fællesskabet nu institutionaliseret gennem landsbyens rammer, dyrkningsfællesskab, staten og kirken.
\nDe troende og hårdtarbejdende bønder levede i et stærkt socialt, religiøst og arbejdsmæssigt fællesskab i landsbyen, og nogle af landsbyens lokaliteter kan stadig spores i nutidens Lisbjerg. For eksempel går gadenavnet ”Forten” tilbage til middelalderen og betegner landsbyens fælles sociale byrum. Kirkestien, der som en navlestreng forbandt udflytterbyen Terp til deres sognekirke i Lisbjerg, findes også stadig.\u00A0
\nLydfortælling
Moesgaard museum har i samarbejde med DR Østjylland lavet en serie af 4 lydfortællinger. Lydfortællingerne giver et indblik i den rige historie, man finder omkring Lisbjerg. Dette er nummer fire i serien af lydfortællinger, hvor du kan høre om Gundhild, der forsøger at redde sig helbred ved en rejse mod det gyldne alter.\u00A0Du kan finde lydfortællingerne her.
Foto:
Det Gyldne Alter fra Lisbjerg Kirke, Lennart Larsen, Nationalmuseet.
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nHer har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
\nPodcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
","Longitude":10.207146,"Latitude":56.164815,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3wint5ee/2fluermed1net-programikon-til-diverse-podcastapps-lille.png"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wezlxp00/01-lugt-til-bien.mp3"}],"Description":"Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nHer har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
\nPodcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Vennelystparken, 8000 Aarhus ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7745,"Name":"Podcastserie: 2 fluer med 1 net: Havørn i hatten","Description":"Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nHer har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
\nPodcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.
","Longitude":10.218701362609863,"Latitude":56.21403120014299,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3wint5ee/2fluermed1net-programikon-til-diverse-podcastapps-lille.png"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/plyjzdra/02-havørn-i-hatten.mp3"}],"Description":"Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nHer har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
\nPodcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.
"}],"Contact":{"Address":"Egå Engsø, 8250 Egå","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7747,"Name":"Podcastserie: 2 fluer med 1 net: Et stenet afsnit","Description":"Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\n
Kan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
Her har naturformidler Anders Fedder Kristensen fra Aarhus Kommune, Teknik & Miljø fanget 8 unge naturnørder, der vil overbevise dig om, at naturen i Aarhus er dybt fascinerende. De vil fortælle dig, hvordan de blev bidt af naturen, og hvorfor selv den mindste møgbille kan få dem til at falde på halen. Måske kan de lokke dig til tage på krystaljagt og rode i lort.
Podcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
Stadionhallen blev indviet i 1920 og har dannet ramme om koncerter med blandt andet Orchestre de Paris, Vladimir Ashkenazy og Deep Purple. De udendørs faciliteter på Aarhus Stadion har derudover præsenteret AC/DC, George Michael, Elton John, Weather Report, Miles Davis, Depeche Mode, Peter Gabriel m.fl. Scan QR-koden for at lære mere.
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her. Hvis du vil vide mere om andre legendariske spillesteder, så søg efter \"Byens lydspor\" her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder.
\nFoto:
Aarhus Byorkester og dirigenten Jorma Panula giver koncert i Stadionhallen. Fotograf: Børge André Venge, ca. 1975, Demokraten.
Stadionhallen blev indviet i 1920 og har dannet ramme om koncerter med blandt andet Orchestre de Paris, Vladimir Ashkenazy og Deep Purple. De udendørs faciliteter på Aarhus Stadion har derudover præsenteret AC/DC, George Michael, Elton John, Weather Report, Miles Davis, Depeche Mode, Peter Gabriel m.fl. Scan QR-koden for at lære mere.
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her. Hvis du vil vide mere om andre legendariske spillesteder, så søg efter \"Byens lydspor\" her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder.
\nFoto:
Aarhus Byorkester og dirigenten Jorma Panula giver koncert i Stadionhallen. Fotograf: Børge André Venge, ca. 1975, Demokraten.
I 1970’erne var Haraldsgade 27 et kollektiv for Gnags. Her startede de det betydningsfulde pladeselskab Genlyd Grammofon samt indspilningsstudiet Feedback Recording. I studiet blev der bl.a. indspillet ikoniske plader af Gnags selv, Lis Sørensen og Thomas Helmig samt støttepladen Afrika.\u00A0
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om hvordan et kollektiv i Viby bliver epicenter for kreative musikere, der senere skulle blive til de store stjerner, vi kender i dag.
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her. Hvis du vil vide mere om andre legendariske spillesteder, så søg efter \"Byens lydspor\" her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder.
\nFoto:
Feedbackstudiet efter ombygning. Privatfoto, 1977, Den Gamle By.
I 1970’erne var Haraldsgade 27 et kollektiv for Gnags. Her startede de det betydningsfulde pladeselskab Genlyd Grammofon samt indspilningsstudiet Feedback Recording. I studiet blev der bl.a. indspillet ikoniske plader af Gnags selv, Lis Sørensen og Thomas Helmig samt støttepladen Afrika.\u00A0
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om hvordan et kollektiv i Viby bliver epicenter for kreative musikere, der senere skulle blive til de store stjerner, vi kender i dag.
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på Music City Aarhus 2022's hjemmeside her. Hvis du vil vide mere om andre legendariske spillesteder, så søg efter \"Byens lydspor\" her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder.
\nFoto:
Feedbackstudiet efter ombygning. Privatfoto, 1977, Den Gamle By.
Dette er punkt seks af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nAarhus Musikteater/Teatercaféen åbnede 1977 og blev hurtigt et vigtigt samlingssted for byens punkmiljø. Betydningsfulde artister som Warm Guns, Kliché, Simple Minds, Sort Sol, Sofamania og Dan Turell & Sølvstjernerne optrådte her i perioden.\u00A0
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om den excentriske rigmand med forkærlighed for byens outsidere i 70'ernes Aarhus.\u00A0
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på\u00A0Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.\u00A0
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder.
\nFoto:
Sneakers koncert i Aarhus Musikteater. Fotograf: Lars Kristian Olesen, 1981, Aarhus Stadsarkiv.
Dette er punkt seks af i alt seks på ruten Byens lydspor. Du finder hele ruten og de forrige stop ved at søge på ”Byens lydspor” her i Opdag Aarhus.
\n\u00A0
\nAarhus Musikteater/Teatercaféen åbnede 1977 og blev hurtigt et vigtigt samlingssted for byens punkmiljø. Betydningsfulde artister som Warm Guns, Kliché, Simple Minds, Sort Sol, Sofamania og Dan Turell & Sølvstjernerne optrådte her i perioden.\u00A0
\nLyt til afsnittet podcasten Byens lydspor øverst her og hør om den excentriske rigmand med forkærlighed for byens outsidere i 70'ernes Aarhus.\u00A0
\nVil du vide mere?\u00A0
\nScan QR-koden på skiltet eller læs mere på\u00A0Music City Aarhus 2022's hjemmeside her.\u00A0
\n\u00A0
\n2022 er hele byens musikår, der fejres med projektet Music City Aarhus. Punktet her er en del af projektet ’Byens Lydspor’, der giver dig indblik i de aarhusianske musikhistorie igennem en række legendariske spillesteder.
\nFoto:
Sneakers koncert i Aarhus Musikteater. Fotograf: Lars Kristian Olesen, 1981, Aarhus Stadsarkiv.
Toilettet er åbent hele året. Toilettet er ikke handicapvenligt.\u00A0
","Longitude":10.220259,"Latitude":56.213392,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/opohl5ka/muldtoilet-egå-engsø.jpg"}],"Description":"Toilettet er åbent hele året. Toilettet er ikke handicapvenligt.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7772,"Name":"Toilet ved Lisbjerg Skov ved Elevvej","Description":"Toilettet er et primitivt skovtoilet ved shelterplads i Lisbjerg Skov. Toilettet er ikke handicapvenligt.\u00A0
","Longitude":10.171821,"Latitude":56.226942,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fdtjznjx/muldtoilet-lisbjerg-shelterplads.jpeg"}],"Description":"Toilettet er et primitivt skovtoilet ved shelterplads i Lisbjerg Skov. Toilettet er ikke handicapvenligt.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7774,"Name":"Primitivt skovtoilet ved Åbo skov","Description":"Toilettet er et primitivt skovtoilet, der er åbent hele året. Bemærk, at toilettet ikke er handicapvenligt.\u00A0
","Longitude":10.017718,"Latitude":56.127745,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nsmlkk12/muldtoilet-åbo-skov.jpeg"}],"Description":"Toilettet er et primitivt skovtoilet, der er åbent hele året. Bemærk, at toilettet ikke er handicapvenligt.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7776,"Name":"Toilet ved Koglen i True Skov","Description":"Toilettet er et primitivt skovtoilet ved shelteren Koglen i True Skov. Toilettet er ikke handicapvenligt.\u00A0
","Longitude":10.056128,"Latitude":56.17801,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yk2h1ufg/true-skov_toilet-ved-kogleshelteren.jpg"}],"Description":"Toilettet er et primitivt skovtoilet ved shelteren Koglen i True Skov. Toilettet er ikke handicapvenligt.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7778,"Name":"Handicaptoilet Pressalit Space – Tangkrogen","Description":"Toiletbygning med kørestolsadgang.
\nPressalit Spaces er en toiletbygning, der indeholder både wc, håndvask, loftlift og et skifteleje. Dansk Handicapforbund står for at visitere til toiletterne, og adgang administreres via en appen Pressalit Spaces.
","Longitude":10.211729,"Latitude":56.138755,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eu5hjny5/pressalit-space_tangkrogen.jpg"}],"Description":"Toiletbygning med kørestolsadgang.
\nPressalit Spaces er en toiletbygning, der indeholder både wc, håndvask, loftlift og et skifteleje. Dansk Handicapforbund står for at visitere til toiletterne, og adgang administreres via en appen Pressalit Spaces.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7791,"Name":"Nicoline Koch af Liné Ringtved Thordarson","Description":"Den 2,2 meter høje bronzeskulptur af Nicoline Koch er lavet af Liné Ringtved Thordarson i 2022. Skulpturen er placeret på Nicoline Kochs Plads 21 ved bygningen Nicolinehus – begge to ting, der er opkaldt efter den fremsynede og stærke skoleleder.\u00A0
Nicoline Koch (1870-1932) var skolebestyrerinde på N. Kochs Skole, der også var opkaldt efter hende. Hun uddannede sig på N. Zahles privatlærerinde-kursus, underviste nogle år på danske herregårde og tog så til Paris for at uddanne sig i fransk. Herefter kom hun hjem og fik i 1916 muligheden for at overtage frk. Lindhardts højere Pigeskole på Christiansgade her i Aarhus. Da lejekontrakten i 1917 pludseligt blev annulleret, lykkedes det Nicoline Koch at få politisk opbakning til at bygge en ny skole ved det nuværende Åboulevarden. Den blev indviet i 1918 og skiftede samtidig navn til N. Kochs Skole. Hun gjorde det til en moderne realskole, så også piger kunne vise eksamenspapirer fra en realeksamen. Nicoline Koch var bestyrer helt frem til sin pludselige død i 1932.\u00A0
Tjek mere om kunstneren her
\nFoto:
Knud Ditlev Molbæk, 2022.
Den 2,2 meter høje bronzeskulptur af Nicoline Koch er lavet af Liné Ringtved Thordarson i 2022. Skulpturen er placeret på Nicoline Kochs Plads 21 ved bygningen Nicolinehus – begge to ting, der er opkaldt efter den fremsynede og stærke skoleleder.\u00A0
Nicoline Koch (1870-1932) var skolebestyrerinde på N. Kochs Skole, der også var opkaldt efter hende. Hun uddannede sig på N. Zahles privatlærerinde-kursus, underviste nogle år på danske herregårde og tog så til Paris for at uddanne sig i fransk. Herefter kom hun hjem og fik i 1916 muligheden for at overtage frk. Lindhardts højere Pigeskole på Christiansgade her i Aarhus. Da lejekontrakten i 1917 pludseligt blev annulleret, lykkedes det Nicoline Koch at få politisk opbakning til at bygge en ny skole ved det nuværende Åboulevarden. Den blev indviet i 1918 og skiftede samtidig navn til N. Kochs Skole. Hun gjorde det til en moderne realskole, så også piger kunne vise eksamenspapirer fra en realeksamen. Nicoline Koch var bestyrer helt frem til sin pludselige død i 1932.\u00A0
Tjek mere om kunstneren her
\nFoto:
Knud Ditlev Molbæk, 2022.
I sommeren 2022 blev fire busbobler i Solbjerg forvandlet til små kunstprojekter. Busboblerne tager udgangspunkt i de fire elementer, nemlig ild, vand, jord og luft. Udgangspunktet for netop denne busboble er luft.
\nUdenpå busboblen bliver du budt velkommen til byen med et luftbanner og af flere luftballoner. Når du går ind i busboblen, træder du samtidig ind i en farverig luftballon, så kan du vente i den indtil dit næste transportmiddel – bussen – kommer.
\nHar du lyst til at se de andre kunstneriske busbobler? Så søg på \"busboble\" her på Opdag Aarhus og find deres placering.
\n\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af Solbjerg Kunstforening. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen i at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
\nFoto:
Andreas Laurfelt Knudsen
I sommeren 2022 blev fire busbobler i Solbjerg forvandlet til små kunstprojekter. Busboblerne tager udgangspunkt i de fire elementer, nemlig ild, vand, jord og luft. Udgangspunktet for netop denne busboble er luft.
\nUdenpå busboblen bliver du budt velkommen til byen med et luftbanner og af flere luftballoner. Når du går ind i busboblen, træder du samtidig ind i en farverig luftballon, så kan du vente i den indtil dit næste transportmiddel – bussen – kommer.
\nHar du lyst til at se de andre kunstneriske busbobler? Så søg på \"busboble\" her på Opdag Aarhus og find deres placering.
\n\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af Solbjerg Kunstforening. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen i at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
\nFoto:
Andreas Laurfelt Knudsen
I sommeren 2022 blev fire busbobler i Solbjerg forvandlet til små kunstprojekter. Busboblerne tager udgangspunkt i de fire elementer, nemlig ild, vand, jord og luft. Udgangspunktet for netop denne busboble er vand.
\nNår du går ind i boblen, skal du forestille dig, at du er på bunden af Solbjerg Sø. Der findes mange myter om netop denne sø, og af dem kan du se malet her. \u00A0
\nÉt sagn fortæller, hvordan der på bunden af søen ligger den første kirke i Solbjerg. Datidens trolde skulle efter sigende være meget imod kristendommens fremtræden i Danmark. De kunne ikke tåle kirkeklokkernes klang, så så længe, de ringede solen op og ned hver dag, var der ingen fare fra trolden. Det gik godt i lang tid, men lidt efter lidt begynde Solbjergs bønder at forsømme kirkens klokke – og så slog trolden til og kastede kirken i en styrtsø, som sidenhen blev til Solbjerg Sø.
\nEt andet sagn fortæller, at der på bunden af søen findes Christian 4.’s skattekiste fra 1600-tallet. Sagnet siger, at danske lejesoldater hakkede hul på isen på Solbjerg Sø for at skjule en kiste med sølvpenge for de svenske soldater. Sølvpengene kom fra kongen og skulle betale de danske soldaters løn under Torstenssonkrigen i 1643-45. Der er dog ikke fundet beviser, der kan bekræfte historien, selvom historikere har kigget regnskaber igennem, og man har ledt i søen ad flere omgange.
\nHar du lyst til at se de andre kunstneriske busbobler? Så søg efter \"busboble\" her på Opdag Aarhus og find deres placering.
\n\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af Solbjerg Kunstforening. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen i at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
\nFoto:
Andreas Laurfelt Knudsen
I sommeren 2022 blev fire busbobler i Solbjerg forvandlet til små kunstprojekter. Busboblerne tager udgangspunkt i de fire elementer, nemlig ild, vand, jord og luft. Udgangspunktet for netop denne busboble er vand.
\nNår du går ind i boblen, skal du forestille dig, at du er på bunden af Solbjerg Sø. Der findes mange myter om netop denne sø, og af dem kan du se malet her. \u00A0
\nÉt sagn fortæller, hvordan der på bunden af søen ligger den første kirke i Solbjerg. Datidens trolde skulle efter sigende være meget imod kristendommens fremtræden i Danmark. De kunne ikke tåle kirkeklokkernes klang, så så længe, de ringede solen op og ned hver dag, var der ingen fare fra trolden. Det gik godt i lang tid, men lidt efter lidt begynde Solbjergs bønder at forsømme kirkens klokke – og så slog trolden til og kastede kirken i en styrtsø, som sidenhen blev til Solbjerg Sø.
\nEt andet sagn fortæller, at der på bunden af søen findes Christian 4.’s skattekiste fra 1600-tallet. Sagnet siger, at danske lejesoldater hakkede hul på isen på Solbjerg Sø for at skjule en kiste med sølvpenge for de svenske soldater. Sølvpengene kom fra kongen og skulle betale de danske soldaters løn under Torstenssonkrigen i 1643-45. Der er dog ikke fundet beviser, der kan bekræfte historien, selvom historikere har kigget regnskaber igennem, og man har ledt i søen ad flere omgange.
\nHar du lyst til at se de andre kunstneriske busbobler? Så søg efter \"busboble\" her på Opdag Aarhus og find deres placering.
\n\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af Solbjerg Kunstforening. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen i at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
\nFoto:
Andreas Laurfelt Knudsen
I sommeren 2022 blev fire busbobler i Solbjerg forvandlet til små kunstprojekter. Busboblerne tager udgangspunkt i de fire elementer, nemlig ild, vand, jord og luft. Udgangspunktet for netop denne busboble er ild.
\nUdenpå busboblen danser ildvæsner rundt, mens du inde i busboblen kan sætte dig ved lejrbålet.
\nHar du lyst til at se de andre kunstneriske busbobler? Så søg efter \"busboble\" her på Opdag Aarhus og find deres placering.
\n\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af Solbjerg Kunstforening. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
\nFoto:
Andreas Laurfelt Knudsen
I sommeren 2022 blev fire busbobler i Solbjerg forvandlet til små kunstprojekter. Busboblerne tager udgangspunkt i de fire elementer, nemlig ild, vand, jord og luft. Udgangspunktet for netop denne busboble er ild.
\nUdenpå busboblen danser ildvæsner rundt, mens du inde i busboblen kan sætte dig ved lejrbålet.
\nHar du lyst til at se de andre kunstneriske busbobler? Så søg efter \"busboble\" her på Opdag Aarhus og find deres placering.
\n\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af Solbjerg Kunstforening. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
\nFoto:
Andreas Laurfelt Knudsen
I sommeren 2022 blev fire busbobler i Solbjerg forvandlet til små kunstprojekter. Busboblerne tager udgangspunkt i de fire elementer, nemlig ild, vand, jord og luft. Udgangspunktet for netop denne busboble er jord.
\nUdenpå selve busboblen er jordkloden malet med Solbjerg godt placeret som verdens navle. Indeni kan man se jordens indre lag fra den inderste kerne, til lag med fossiler og andre små overraskelser.
\nHar du lyst til at se de andre kunstneriske busbobler? Så søg efter \"busboble\" her på Opdag Aarhus og find deres placering.
\n\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af Solbjerg Kunstforening. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen i at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
\nFoto:
Andreas Laurfelt Knudsen
I sommeren 2022 blev fire busbobler i Solbjerg forvandlet til små kunstprojekter. Busboblerne tager udgangspunkt i de fire elementer, nemlig ild, vand, jord og luft. Udgangspunktet for netop denne busboble er jord.
\nUdenpå selve busboblen er jordkloden malet med Solbjerg godt placeret som verdens navle. Indeni kan man se jordens indre lag fra den inderste kerne, til lag med fossiler og andre små overraskelser.
\nHar du lyst til at se de andre kunstneriske busbobler? Så søg efter \"busboble\" her på Opdag Aarhus og find deres placering.
\n\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af Solbjerg Kunstforening. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen i at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
\nFoto:
Andreas Laurfelt Knudsen
På pladsen foran den gamle Frydenlundskolen finder du en ny, rekreativ park - Frydenlundparken.\u00A0
\nI parken finder du blandt andet en sansehave med bærbuske og frugttræer, en junglesti og de lokales køkkenhaver. Du kan også prøve kræfter med street basket, naturtræningsbanen eller tage et spil petanque på parkens bane.Om sommeren er parken omgivet af vilde blomster, som du gerne må plukke med hjem.\u00A0
\nParken og dens forskellige faciliteter er blevet til i et samarbejde mellem lokalbefolkning, foreninger og kommunen.\u00A0Parken er offentlig og bruges af både dagsinstitutioner, frivillige initiativer og lokalbefolkning, ligesom Folkesundhed Aarhus bruger også de forskellige faciliteter.\u00A0
\nFotos:
Sara Kruse Cox
På pladsen foran den gamle Frydenlundskolen finder du en ny, rekreativ park - Frydenlundparken.\u00A0
\nI parken finder du blandt andet en sansehave med bærbuske og frugttræer, en junglesti og de lokales køkkenhaver. Du kan også prøve kræfter med street basket, naturtræningsbanen eller tage et spil petanque på parkens bane.Om sommeren er parken omgivet af vilde blomster, som du gerne må plukke med hjem.\u00A0
\nParken og dens forskellige faciliteter er blevet til i et samarbejde mellem lokalbefolkning, foreninger og kommunen.\u00A0Parken er offentlig og bruges af både dagsinstitutioner, frivillige initiativer og lokalbefolkning, ligesom Folkesundhed Aarhus bruger også de forskellige faciliteter.\u00A0
\nFotos:
Sara Kruse Cox
På Carl Nielsens vej kan du finde disse to fine busbobler. Boblernes motiv er en henvisning til Ole Rømer Observatoriet, der ligger lige i nærheden og viser forskellige stjernebilleder. Udenpå er malet skyer.\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af kunstner Ekaterina Poliakova. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.197930335998535,"Latitude":56.12681341107622,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y14arjcq/image00068.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/c2ifejhs/image00069.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/j4zjkzrz/image00101.jpeg"}],"Description":"På Carl Nielsens vej kan du finde disse to fine busbobler. Boblernes motiv er en henvisning til Ole Rømer Observatoriet, der ligger lige i nærheden og viser forskellige stjernebilleder. Udenpå er malet skyer.\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af kunstner Ekaterina Poliakova. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"Carl Nielsens vej, 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7870,"Name":"Elboks forvandlet til en boligblok","Description":"I samarbejde med elever fra Rosenvangskolen fik kunstner Ekaterina Poliakova forvandlet en elboks til en boligblok, hvor eleverne udsmykkede vinduerne.\u00A0
\nVærsgo at tage et kig - den er ret fin!
","Longitude":10.181375741958618,"Latitude":56.130954191192025,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2ypnpjgw/image00005.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e12nrzsv/image00008.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s2ehao1j/image00007.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/haxdcqct/image00009.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vxpdoprn/image00013.jpeg"}],"Description":"I samarbejde med elever fra Rosenvangskolen fik kunstner Ekaterina Poliakova forvandlet en elboks til en boligblok, hvor eleverne udsmykkede vinduerne.\u00A0
\nVærsgo at tage et kig - den er ret fin!
"}],"Contact":{"Address":"Rosenvangs allé, 8260 Viby J. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7881,"Name":"Fredens Torv","Description":"Hvis du har været forbi Fredens Torv i sommeren 2022, så har du nok bemærket, at torvet ikke har lignet sig selv. I sommermånederne blev Fredens Torv nemlig forvandlet til et grønt åndehul med mere plads til ophold og udeservering.\u00A0
\nFredens Torv har længe været et knudepunkt, som mange aarhusianere hver dag krydser på deres vej. Torvet bærer også på en spændende historie og har igennem årene været under store udviklinger. Torvet blev anlagt i 1850 og blev én af de første retninger, byen begyndte at vokse i. Det fik navnet Fredens torv, da det blev anlagt umiddelbart efter, at tyske tropper havde trukket sig fra byen efter den 1. slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen.
\nFredens Torv og Fredensgade udgør det første planlagte bykvarter udenfor den oprindelige købstad. Det kan blandt andet ses ved, at forskellige bygninger ligger som trukket efter en snor med helt samme afstand mellem gade og facade. Det tænker du måske lyder helt normalt – men husk på, at vi skal spole tiden tilbage til 1800-tallet. Husene er præget af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, som tegnede en række af de første huse i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, som smittede af på de efterfølgende bygninger.
\nPå torvet har mange forskellige erhverv kunne findes. I 1870’erne flyttede Aarhus Postkontor ind her på torvet. På facaden på Fredens Torv 8 står stadig Postgaarden som et levn fra fortiden. Til højre for bygningen finder du Posthussmøgen. Hvis du har tid, så kig derind – den bærer nemlig også på spændende Aarhus-historier.\u00A0
\nFotos:
Fredens Torv i 2022.
Fredens Torv i 1905, H.A. Ebbesen, 1905, Den Gamle By.
\u00A0
","Longitude":10.20978569984436,"Latitude":56.154017798807274,"Contents":[{"CategoryId":8286,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u0cjkkqt/image00105.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o23ngewy/fredens-torv-1905.jpg"}],"Description":"Hvis du har været forbi Fredens Torv i sommeren 2022, så har du nok bemærket, at torvet ikke har lignet sig selv. I sommermånederne blev Fredens Torv nemlig forvandlet til et grønt åndehul med mere plads til ophold og udeservering.\u00A0
\nFredens Torv har længe været et knudepunkt, som mange aarhusianere hver dag krydser på deres vej. Torvet bærer også på en spændende historie og har igennem årene været under store udviklinger. Torvet blev anlagt i 1850 og blev én af de første retninger, byen begyndte at vokse i. Det fik navnet Fredens torv, da det blev anlagt umiddelbart efter, at tyske tropper havde trukket sig fra byen efter den 1. slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen.
\nFredens Torv og Fredensgade udgør det første planlagte bykvarter udenfor den oprindelige købstad. Det kan blandt andet ses ved, at forskellige bygninger ligger som trukket efter en snor med helt samme afstand mellem gade og facade. Det tænker du måske lyder helt normalt – men husk på, at vi skal spole tiden tilbage til 1800-tallet. Husene er præget af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, som tegnede en række af de første huse i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, som smittede af på de efterfølgende bygninger.
\nPå torvet har mange forskellige erhverv kunne findes. I 1870’erne flyttede Aarhus Postkontor ind her på torvet. På facaden på Fredens Torv 8 står stadig Postgaarden som et levn fra fortiden. Til højre for bygningen finder du Posthussmøgen. Hvis du har tid, så kig derind – den bærer nemlig også på spændende Aarhus-historier.\u00A0
\nFotos:
Fredens Torv i 2022.
Fredens Torv i 1905, H.A. Ebbesen, 1905, Den Gamle By.
\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Fredens Torv, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7901,"Name":"Teater Svalegangen","Description":"Teatret Svalegangen er et eksperimenterende teater, der ligger i Rosenkrantzgade 21. Her opfører teatret forestillinger om relevante emner, der sætter tidens tanker og følelser i bevægelse.
\nTeatret Svalegangen startede i 1963, hvor skuespillerne Preben Harris, John Hahn-Petersen og Gyrd Løfqvist gik sammen om at åbne deres eget teater i et gammelt møbellager i Vestergade.
\nVed åbningen var det Danmarks mindste teater med plads til kun 54 tilskuere. Billetprisen for premiereforestillingen d. 3. juni 1963 var 100 kr., men herefter blev prisen skruet ned til i omegnen af 10 kr. pr. forestilling.
\nI Svalegangens opstart var antallet af forestillinger begrænset til to-tre om ugen, og de begyndte først sent om aftenen, kl. 22.30, når skuespillerne var færdige med at spille på deres hovedjob ved Aarhus Teater.
\nEfter nogle få år i Vestergade og en længere periode i Rosensgade flyttede Svalegangen til sin nuværende bygning i Rosenkrantzgade 21 i 1982. Her havde Kasino-Teatret holdt til fra 1900 til 1943, og efter krigen var bygningen blevet brugt som blandt andet jazzklub og hjemsted for Danmarks Radio. Sidstnævnte flyttede i 1981 til det nordlige Aarhus, hvormed der blev plads til Svalegangen.
\nHer holder Teatret Svalegangen stadig til i dag, og det er siden vokset sig til at være Danmarks fjerdestørste teater uden for København.
\n\u00A0
\nBillede: Teatret Svalegangen i Rosenkrantzgade 21. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.206212997436523,"Latitude":56.15204183030713,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t0rfklp0/000381205_l.jpg"}],"Description":"Teatret Svalegangen er et eksperimenterende teater, der ligger i Rosenkrantzgade 21. Her opfører teatret forestillinger om relevante emner, der sætter tidens tanker og følelser i bevægelse.
\nTeatret Svalegangen startede i 1963, hvor skuespillerne Preben Harris, John Hahn-Petersen og Gyrd Løfqvist gik sammen om at åbne deres eget teater i et gammelt møbellager i Vestergade.
\nVed åbningen var det Danmarks mindste teater med plads til kun 54 tilskuere. Billetprisen for premiereforestillingen d. 3. juni 1963 var 100 kr., men herefter blev prisen skruet ned til i omegnen af 10 kr. pr. forestilling.
\nI Svalegangens opstart var antallet af forestillinger begrænset til to-tre om ugen, og de begyndte først sent om aftenen, kl. 22.30, når skuespillerne var færdige med at spille på deres hovedjob ved Aarhus Teater.
\nEfter nogle få år i Vestergade og en længere periode i Rosensgade flyttede Svalegangen til sin nuværende bygning i Rosenkrantzgade 21 i 1982. Her havde Kasino-Teatret holdt til fra 1900 til 1943, og efter krigen var bygningen blevet brugt som blandt andet jazzklub og hjemsted for Danmarks Radio. Sidstnævnte flyttede i 1981 til det nordlige Aarhus, hvormed der blev plads til Svalegangen.
\nHer holder Teatret Svalegangen stadig til i dag, og det er siden vokset sig til at være Danmarks fjerdestørste teater uden for København.
\n\u00A0
\nBillede: Teatret Svalegangen i Rosenkrantzgade 21. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7902,"Name":"Filuren","Description":"Teaterhuset Filuren - af mange blot kaldt Filuren - er et børneteater, der i dag ligger i Musikhuset i Aarhus, men havde sin opstart i Vestergade 3.
\nTeaterhuset Filuren er udsprunget af\u00A0Bodil Lindorffs Børneteaterskole, der blev startet i marts 1966 af pædagog, skuespiller og instruktør Bodil Lindorff. Hendes mål med skolen var at lade læring om teater være en del af opdragelsen af skolens børn. Det var altså først og fremmest en skole, hvor man lærte om teater, og ikke en skole, hvor man lærte at spille teater.\u00A0I teaterskolen fik børnene desuden øvelse i at lytte efter og fordybe sig.
\nI årene efter teaterskolens grundlæggelse modtog den stigende støtte fra\u00A0Aarhus Kommune og -Amt, og i november 1970 kunne Bodil Lindorff åbne et børneteater i forlængelse af skolen. Teatret kom til at ligge i Vestergade 3 og var Aarhus' første stationære børneteater. Ud over at inddrage børneskuespillere fra teaterskolen blev der også ansat nogle få voksne skuespillere til at opføre forestillingerne i samarbejde med børnene.
\nTeatret fik navnet\u00A0Børneteatret Filuren\u00A0– eller bare\u00A0Filuren\u00A0– og blev i 1972 en selvejende institution. Filurens skuespillertrup arbejdede både på teatrets faste scene i\u00A0Vestergade,\u00A0men tog også på turnéer rundt omkring i landet til eksempelvis folkeskoler og biblioteker for at sprede teaterglæden uden for Aarhusegnen.
\nI 1974 blev Filuren et professionelt børneteater, der var kendetegnet ved at spille børnevenlige bearbejdelser af de store historier, klassikere og myter. I 1992 fik teatret scene i børneteatersalen i Musikhuset\u00A0og udviklede sig efterhånden fra at være et teater til at være et teaterhus med tilbud til alle aldersgrupper blandt børn og unge helt op til 18 år.
\nI tilknytning til teatret driver Teaterhuset Filuren i dag også \"Kulturskolen for teater og dans\" for børn og unge samt et kompetencecenter, der udvikler aktiviteter, som knytter teaterpædagogik og scenekunst ind i skolens læringsrum.
\n\u00A0
\nBillede:\u00A0Baggårdsmiljøet ved\u00A0Vestergade 3 hvor Filuren bl.a. hørte til. Teatrets skilt kan ses på den forreste bygning til venstre i billedet. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.20653486251831,"Latitude":56.15751732432859,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cp0eqi1i/000381341_l.jpg"}],"Description":"Teaterhuset Filuren - af mange blot kaldt Filuren - er et børneteater, der i dag ligger i Musikhuset i Aarhus, men havde sin opstart i Vestergade 3.
\nTeaterhuset Filuren er udsprunget af\u00A0Bodil Lindorffs Børneteaterskole, der blev startet i marts 1966 af pædagog, skuespiller og instruktør Bodil Lindorff. Hendes mål med skolen var at lade læring om teater være en del af opdragelsen af skolens børn. Det var altså først og fremmest en skole, hvor man lærte om teater, og ikke en skole, hvor man lærte at spille teater.\u00A0I teaterskolen fik børnene desuden øvelse i at lytte efter og fordybe sig.
\nI årene efter teaterskolens grundlæggelse modtog den stigende støtte fra\u00A0Aarhus Kommune og -Amt, og i november 1970 kunne Bodil Lindorff åbne et børneteater i forlængelse af skolen. Teatret kom til at ligge i Vestergade 3 og var Aarhus' første stationære børneteater. Ud over at inddrage børneskuespillere fra teaterskolen blev der også ansat nogle få voksne skuespillere til at opføre forestillingerne i samarbejde med børnene.
\nTeatret fik navnet\u00A0Børneteatret Filuren\u00A0– eller bare\u00A0Filuren\u00A0– og blev i 1972 en selvejende institution. Filurens skuespillertrup arbejdede både på teatrets faste scene i\u00A0Vestergade,\u00A0men tog også på turnéer rundt omkring i landet til eksempelvis folkeskoler og biblioteker for at sprede teaterglæden uden for Aarhusegnen.
\nI 1974 blev Filuren et professionelt børneteater, der var kendetegnet ved at spille børnevenlige bearbejdelser af de store historier, klassikere og myter. I 1992 fik teatret scene i børneteatersalen i Musikhuset\u00A0og udviklede sig efterhånden fra at være et teater til at være et teaterhus med tilbud til alle aldersgrupper blandt børn og unge helt op til 18 år.
\nI tilknytning til teatret driver Teaterhuset Filuren i dag også \"Kulturskolen for teater og dans\" for børn og unge samt et kompetencecenter, der udvikler aktiviteter, som knytter teaterpædagogik og scenekunst ind i skolens læringsrum.
\n\u00A0
\nBillede:\u00A0Baggårdsmiljøet ved\u00A0Vestergade 3 hvor Filuren bl.a. hørte til. Teatrets skilt kan ses på den forreste bygning til venstre i billedet. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7903,"Name":"Teatret over Løveapoteket","Description":"Teatret over Løveapoteket var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange Det Dramatiske Selskabs Teater og ifølge mundtlige overleveringer også for Apotekerens Loft.
\nTeatret over Løveapoteket blev til i januar 1800, omtrent samtidig med at Aarhus fik sin første teaterklub kaldet Det Dramatiske Selskab.\u00A0Apoteker\u00A0Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin, der havde overtaget\u00A0Løveapoteket\u00A0i 1797, spillede en central rolle i begge dele, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på\u00A0Store Torv 5, hvor der\u00A0tidligere havde været en større beboelseslejlighed.
\nUdover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatergrupper. Salen kunne rumme ca. 210 tilskuere, og der var tilstødende, små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.
\nI 1815 måtte apoteker Reddelin dog opgive sit teaterforetagende, da Det Dramatiske Selskab pga. flere års økonomiske problemer, måtte slå sig sammen med\u00A0den såkaldte Kronprindsens Klub og tilsammen danne\u00A0selskabet Polyhymnia. Uden Det Dramatiske Selskab så Reddelin sig nødsaget til at lukke sit teater og i april 1815 afholdte han auktion over\u00A0”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater”. Året efter åbnede til gengæld Aarhus' første rigtige teaterkompleks - den første udgave af Aarhus Teater - i Kannikegade, og teatertraditionen i Aarhus levede videre i bedste velgående.
\n\u00A0
\nBillede: Løveapoteket på Store Torv. På første sal indrettede apotekeren et teater, der lå der i 1800-1815.\u00A0Fotograf Andreas Fritz, ca. 1866, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.208680629730225,"Latitude":56.157137909108904,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gcsfpvsk/000186131_l.jpg"}],"Description":"Teatret over Løveapoteket var Aarhus' første amatørteater og dermed startskuddet på byens lange teatertradition. Teatret fik aldrig noget officielt navn, men kaldtes nogle gange Det Dramatiske Selskabs Teater og ifølge mundtlige overleveringer også for Apotekerens Loft.
\nTeatret over Løveapoteket blev til i januar 1800, omtrent samtidig med at Aarhus fik sin første teaterklub kaldet Det Dramatiske Selskab.\u00A0Apoteker\u00A0Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin, der havde overtaget\u00A0Løveapoteket\u00A0i 1797, spillede en central rolle i begge dele, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på\u00A0Store Torv 5, hvor der\u00A0tidligere havde været en større beboelseslejlighed.
\nUdover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatergrupper. Salen kunne rumme ca. 210 tilskuere, og der var tilstødende, små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.
\nI 1815 måtte apoteker Reddelin dog opgive sit teaterforetagende, da Det Dramatiske Selskab pga. flere års økonomiske problemer, måtte slå sig sammen med\u00A0den såkaldte Kronprindsens Klub og tilsammen danne\u00A0selskabet Polyhymnia. Uden Det Dramatiske Selskab så Reddelin sig nødsaget til at lukke sit teater og i april 1815 afholdte han auktion over\u00A0”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater”. Året efter åbnede til gengæld Aarhus' første rigtige teaterkompleks - den første udgave af Aarhus Teater - i Kannikegade, og teatertraditionen i Aarhus levede videre i bedste velgående.
\n\u00A0
\nBillede: Løveapoteket på Store Torv. På første sal indrettede apotekeren et teater, der lå der i 1800-1815.\u00A0Fotograf Andreas Fritz, ca. 1866, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7904,"Name":"Aarhus Teater (Byens Scener)","Description":"Aarhus Teater ligger på Bispetorvet ved siden af Aarhus Domkirke. Bygningen stod færdig i 1900 og har siden været centrum for teaterlivet i Aarhus.
\nDet, vi i dag kalder Aarhus Teater, er i virkeligheden nummer to af slagsen. Det første Aarhus Teater blev oprettet i Kannikegade 14-18, hvor borgerklubben Polyhymnia havde både klubhus, privat bolig til klubværten samt teatersal med\u00A0plads til 500 tilskuere. Det var det første rigtige teaterkompleks i Aarhus og lå der fra 1816 til kort inden det nuværende Aarhus Teater åbnede den 15. september 1900. Denne aften opførtes teatrets første forestillinger,\u00A0Erasmus Montanus og Prinsessen på ærten.
\nDet nye Aarhus Teaters pragtbygning\u00A0blev opført efter tegninger af arkitekt\u00A0Hack Kampmann med udsmykning af\u00A0Frederik Reistrup, og det havde plads til omkring 1.000 tilskuere. Teatret udviklede hurtigt sin egen identitet og blev en central del af det aarhusianske kulturmiljø.
\nUd over at rumme Aarhus Teater, rummede bygningen på Bispetorvet oprindeligt også en café i to etager, men den blev lukket i 1947-48 og ombygget til forsøgsscene. Derudover har der også ligget en lille biograf med navnet\u00A0Fotorama i bygningen,\u00A0der var et af de få steder i Aarhus, hvor man kunne se spillefilm, da det først begyndte at komme frem. Fotorama blev dog lukket ved en stor ombygning i 1955, så teatret i stedet kunne blive udvidet bagud med blandt andet den store Scala\u00A0sal. Den fungerede først både som biograf og som musiksal, men blev i 1981-82 igen ombygget og reduceret i omfang, hvormed den mistede sin funktion som biograf.
\nSiden har Aarhus Teater fokuseret på live teater og scenekunst og har senest haft stor succes med at genopføre Christian Lollikes nyfortolkning af Erasmus Montanus i anledning af 300-års jubilæet for dansk teater.
\n\u00A0
\nBillede:\u00A0Aarhus Teater set fra Bispetorvet. Ukendt fotograf, ca. 1901, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.210906863212585,"Latitude":56.156051426434395,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5v5jgjsy/000424966_l.jpg"}],"Description":"Aarhus Teater ligger på Bispetorvet ved siden af Aarhus Domkirke. Bygningen stod færdig i 1900 og har siden været centrum for teaterlivet i Aarhus.
\nDet, vi i dag kalder Aarhus Teater, er i virkeligheden nummer to af slagsen. Det første Aarhus Teater blev oprettet i Kannikegade 14-18, hvor borgerklubben Polyhymnia havde både klubhus, privat bolig til klubværten samt teatersal med\u00A0plads til 500 tilskuere. Det var det første rigtige teaterkompleks i Aarhus og lå der fra 1816 til kort inden det nuværende Aarhus Teater åbnede den 15. september 1900. Denne aften opførtes teatrets første forestillinger,\u00A0Erasmus Montanus og Prinsessen på ærten.
\nDet nye Aarhus Teaters pragtbygning\u00A0blev opført efter tegninger af arkitekt\u00A0Hack Kampmann med udsmykning af\u00A0Frederik Reistrup, og det havde plads til omkring 1.000 tilskuere. Teatret udviklede hurtigt sin egen identitet og blev en central del af det aarhusianske kulturmiljø.
\nUd over at rumme Aarhus Teater, rummede bygningen på Bispetorvet oprindeligt også en café i to etager, men den blev lukket i 1947-48 og ombygget til forsøgsscene. Derudover har der også ligget en lille biograf med navnet\u00A0Fotorama i bygningen,\u00A0der var et af de få steder i Aarhus, hvor man kunne se spillefilm, da det først begyndte at komme frem. Fotorama blev dog lukket ved en stor ombygning i 1955, så teatret i stedet kunne blive udvidet bagud med blandt andet den store Scala\u00A0sal. Den fungerede først både som biograf og som musiksal, men blev i 1981-82 igen ombygget og reduceret i omfang, hvormed den mistede sin funktion som biograf.
\nSiden har Aarhus Teater fokuseret på live teater og scenekunst og har senest haft stor succes med at genopføre Christian Lollikes nyfortolkning af Erasmus Montanus i anledning af 300-års jubilæet for dansk teater.
\n\u00A0
\nBillede:\u00A0Aarhus Teater set fra Bispetorvet. Ukendt fotograf, ca. 1901, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7905,"Name":"Rosenteatret","Description":"Rosenteatret er et amatørteater, der ligger ved Rosenpassagen i hjertet af Aarhus. Teatret er drevet af frivillige kræfter, der selv skriver, instruerer og spiller rollerne i forestillingerne.
\nRosenteatret startede som en foreningen Amatørscenen Århus, der blev stiftet i 1970. I 1973 lavede de deres første festugerevy, og i 1975 flyttede foreningen ind i deres nuværende lokaler ved\u00A0Rosenpassagen. De kaldte sig først Amatørscenens Hus, men skiftede i 1977 navn til Rosenteatret på grund af beliggenheden. Siden er deres adresse blevet til Teatertorvet, som blev navngivet i 1980 med henvisning til netop Rosenteatret.
\nAt Rosenteatret er et ”amatør” teater skal forstås i ordets oprindelige forstand, hvor det betyder ”elsker”. En amatør er altså en, der elsker noget, og Rosenteatret slår sig på, at deres folk elsker det, de laver – og det er teater. Selvom teatret og dets frivillige ikke stræber efter det professionelle, gør de en dyd ud af at levere deres bedste, og deres overbevisning er, at det, man gør med hjertet, altid bliver godt.
\nGennem årene er der på Rosenteatrets intimscene blevet opført et utal af forestillinger inden for dansk dramatik, sort teater, absurd teater, selvgjorte musicals, kabareter, revy- og børneforestillinger. For nylig begyndte de desuden et samarbejde med den aarhusianske stand-up scene og holder nu klubaftener for det lidt anderledes publikum, som komikken tiltrækker.
\n\u00A0
\nBillede: Rosenteatret set fra Rosenpassagen. Fotograf Mia Gulvad Jørgensen, 2022, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.21054744720459,"Latitude":56.15811780847476,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/h4xbrm4q/rosenteatret.jpg"}],"Description":"Rosenteatret er et amatørteater, der ligger ved Rosenpassagen i hjertet af Aarhus. Teatret er drevet af frivillige kræfter, der selv skriver, instruerer og spiller rollerne i forestillingerne.
\nRosenteatret startede som en foreningen Amatørscenen Århus, der blev stiftet i 1970. I 1973 lavede de deres første festugerevy, og i 1975 flyttede foreningen ind i deres nuværende lokaler ved\u00A0Rosenpassagen. De kaldte sig først Amatørscenens Hus, men skiftede i 1977 navn til Rosenteatret på grund af beliggenheden. Siden er deres adresse blevet til Teatertorvet, som blev navngivet i 1980 med henvisning til netop Rosenteatret.
\nAt Rosenteatret er et ”amatør” teater skal forstås i ordets oprindelige forstand, hvor det betyder ”elsker”. En amatør er altså en, der elsker noget, og Rosenteatret slår sig på, at deres folk elsker det, de laver – og det er teater. Selvom teatret og dets frivillige ikke stræber efter det professionelle, gør de en dyd ud af at levere deres bedste, og deres overbevisning er, at det, man gør med hjertet, altid bliver godt.
\nGennem årene er der på Rosenteatrets intimscene blevet opført et utal af forestillinger inden for dansk dramatik, sort teater, absurd teater, selvgjorte musicals, kabareter, revy- og børneforestillinger. For nylig begyndte de desuden et samarbejde med den aarhusianske stand-up scene og holder nu klubaftener for det lidt anderledes publikum, som komikken tiltrækker.
\n\u00A0
\nBillede: Rosenteatret set fra Rosenpassagen. Fotograf Mia Gulvad Jørgensen, 2022, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7907,"Name":"Vennelystpavillonen","Description":"Vennelyst Pavillonen var et forlystelsesetablissement, der lå i Vennelystparken. I virkeligheden var det ikke ét men flere forskellige pavilloner, scener og restauranter, der på skift lå på omtrent samme placering i parken gennem mange år.
\nVennelystpavillonens første udgave opstod i 1850, hvor gartner E. Petersen opførte\u00A0en restaurationsbygning i Vennelystparken. Den nedbrændte dog senere samme år, men restaurationstanken levede videre, og i det følgende år videreførtes Vennelystpavillonen under skiftende forhold og lokaler.
\nI 1882 overtog Aarhus Kommune\u00A0parkens vedligeholdelse, og i 1890-1892 blev den udvidet mod nord, så størrelsen nåede op på ca. seks hektar.
\nI 1897 opførtes en ny og imponerende pavillon med et anseeligt tårn, tegnet af slotsarkitekt Thorvald Jørgensen. Pavillonen blev opført i maurisk stil og var bygget af cedertræ. Der gik dog hurtigt svamp i træet, og det skulle efter sigende have været en lettelse for Aarhus Kommune, da pavillonen brændte ned til grunden d. 22. februar 1908 ligesom sin forgænger. Byens borgere var derimod kede af tabet af pavillonen, da det havde været et af Aarhus' seværdigheder og et yndet udflugtssted.
\nI 1909 blev værtsskabet i Vennelysts restauration overtaget af Hans Peter Olsen, der før havde været restauratør ved Pavillonen i Risskov. I sensommeren 1910 fik han opstillet en friluftscene, der gav mulighed for en bedre afvikling af den årlige sommerrevy, end det tidligere havde været muligt. Og i den første sommerrevy på den nye friluftsscene blev visen\u00A0Fra Vennelyst til Varna, en satirisk gennemgang af tidens forlystelsesliv, opført.
\nI 1920'erne byggede man igen nyt, da man opførte et teater- og restaurationskompleks kaldet \"Vennelyst\". I perioden 1930-1945 fik parken karakter af forlystelsespark, idet den kom til at danne ramme om mangeartede aktiviteter, så som cirkus, tivoli, lystspil, operetter, trylleforestillinger, tenniskampe og dyrskue, ligesom der blev afholdt 1. maj møder og grundlovsfester. Men i januar 1945 blev der sat en brat stopper for de mange forlystelser, da \"Vennelyst\" blev udsat for\u00A0schalburgtage\u00A0af sympatisører af\u00A0den tyske besættelsesmagt. Vennelystpavillonen gik til grunde og blev siden aldrig genopbygget.
\n\u00A0
\nBillede: Vennelystpavillonen som den så ud omkring århundredeskiftet. Ukendt fotograf, ca. 1903, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.207500457763672,"Latitude":56.16408927678984,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rw5nf5nh/000140643_l.jpg"}],"Description":"Vennelyst Pavillonen var et forlystelsesetablissement, der lå i Vennelystparken. I virkeligheden var det ikke ét men flere forskellige pavilloner, scener og restauranter, der på skift lå på omtrent samme placering i parken gennem mange år.
\nVennelystpavillonens første udgave opstod i 1850, hvor gartner E. Petersen opførte\u00A0en restaurationsbygning i Vennelystparken. Den nedbrændte dog senere samme år, men restaurationstanken levede videre, og i det følgende år videreførtes Vennelystpavillonen under skiftende forhold og lokaler.
\nI 1882 overtog Aarhus Kommune\u00A0parkens vedligeholdelse, og i 1890-1892 blev den udvidet mod nord, så størrelsen nåede op på ca. seks hektar.
\nI 1897 opførtes en ny og imponerende pavillon med et anseeligt tårn, tegnet af slotsarkitekt Thorvald Jørgensen. Pavillonen blev opført i maurisk stil og var bygget af cedertræ. Der gik dog hurtigt svamp i træet, og det skulle efter sigende have været en lettelse for Aarhus Kommune, da pavillonen brændte ned til grunden d. 22. februar 1908 ligesom sin forgænger. Byens borgere var derimod kede af tabet af pavillonen, da det havde været et af Aarhus' seværdigheder og et yndet udflugtssted.
\nI 1909 blev værtsskabet i Vennelysts restauration overtaget af Hans Peter Olsen, der før havde været restauratør ved Pavillonen i Risskov. I sensommeren 1910 fik han opstillet en friluftscene, der gav mulighed for en bedre afvikling af den årlige sommerrevy, end det tidligere havde været muligt. Og i den første sommerrevy på den nye friluftsscene blev visen\u00A0Fra Vennelyst til Varna, en satirisk gennemgang af tidens forlystelsesliv, opført.
\nI 1920'erne byggede man igen nyt, da man opførte et teater- og restaurationskompleks kaldet \"Vennelyst\". I perioden 1930-1945 fik parken karakter af forlystelsespark, idet den kom til at danne ramme om mangeartede aktiviteter, så som cirkus, tivoli, lystspil, operetter, trylleforestillinger, tenniskampe og dyrskue, ligesom der blev afholdt 1. maj møder og grundlovsfester. Men i januar 1945 blev der sat en brat stopper for de mange forlystelser, da \"Vennelyst\" blev udsat for\u00A0schalburgtage\u00A0af sympatisører af\u00A0den tyske besættelsesmagt. Vennelystpavillonen gik til grunde og blev siden aldrig genopbygget.
\n\u00A0
\nBillede: Vennelystpavillonen som den så ud omkring århundredeskiftet. Ukendt fotograf, ca. 1903, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7913,"Name":"Legeplads i Gjellerup Skov","Description":"Inde midt i Gjellerup Skov finder du denne fine legeplads, der ligger helt omkranset af natur.\u00A0Legepladsen ligger bag shelterpladsen i skoven, hvor du kan finde bord-bænkesæt. Herfra er der også en fin udsigt over den nye skovsø.\u00A0
\nParkering kan findes knap 200 meter fra pladsen på Snapagervej.
\nFoto:
Chatrine Clausen
Inde midt i Gjellerup Skov finder du denne fine legeplads, der ligger helt omkranset af natur.\u00A0Legepladsen ligger bag shelterpladsen i skoven, hvor du kan finde bord-bænkesæt. Herfra er der også en fin udsigt over den nye skovsø.\u00A0
\nParkering kan findes knap 200 meter fra pladsen på Snapagervej.
\nFoto:
Chatrine Clausen
Tunnelen, som forbinder Læssøesgades Skole og Haderslevgade, er i 2022 blevet udsmykket med kunst i forskellige former. Tunnelen har i mange år været fyldt med årtiers graffiti og dunkel pga. minimal belysning. Til sammen har det ikke skabt behagelige rammer for de mange skolebørn, der bruger den hver dag.
\nProjektet her er et samarbejde mellem Lys På Aarhus og Bedre Byrum i Teknik og Miljø og formålet var at skabe sammenhæng mellem billedkunst og lyskunst. Til det formål havde kunster Astrid Gjesing en idé, der udsprang i udsagnet ”Er På Vej”. I samarbejde med tre street artists og elever fra Læssøesgades Skole er det nu muligt at opleve en fornyet tunnel.
\nI hver ende af tunnelen lyser nu ”Er På Vej” i grønt neon og byder trafikanter velkommen. Derudover er tunnelens loftbelysning udskiftet og skaber nu en tryggere atmosfære. De tre street artist har udsmykket vægge, loft og gelænder med hjælp fra elever fra Læssøesgades Skole, som også har bidraget med malede kakler. Projektet forholder sig også til udgangspunktet, da historiens graffiti i store træk er bevaret og stadig kan ses.
\n\u00A0
\nDu kan læse mere om projektet på Lys På Aarhus' hjemmeside her.
\n\u00A0
\nFoto:
Martin Schubert
Tunnelen, som forbinder Læssøesgades Skole og Haderslevgade, er i 2022 blevet udsmykket med kunst i forskellige former. Tunnelen har i mange år været fyldt med årtiers graffiti og dunkel pga. minimal belysning. Til sammen har det ikke skabt behagelige rammer for de mange skolebørn, der bruger den hver dag.
\nProjektet her er et samarbejde mellem Lys På Aarhus og Bedre Byrum i Teknik og Miljø og formålet var at skabe sammenhæng mellem billedkunst og lyskunst. Til det formål havde kunster Astrid Gjesing en idé, der udsprang i udsagnet ”Er På Vej”. I samarbejde med tre street artists og elever fra Læssøesgades Skole er det nu muligt at opleve en fornyet tunnel.
\nI hver ende af tunnelen lyser nu ”Er På Vej” i grønt neon og byder trafikanter velkommen. Derudover er tunnelens loftbelysning udskiftet og skaber nu en tryggere atmosfære. De tre street artist har udsmykket vægge, loft og gelænder med hjælp fra elever fra Læssøesgades Skole, som også har bidraget med malede kakler. Projektet forholder sig også til udgangspunktet, da historiens graffiti i store træk er bevaret og stadig kan ses.
\n\u00A0
\nDu kan læse mere om projektet på Lys På Aarhus' hjemmeside her.
\n\u00A0
\nFoto:
Martin Schubert
Som Lyset Rejser er et lyskunstværk som er blevet til i samarbejde med Aarhus Festuge i 2022 og er udviklet specifikt til den nye bypark på Pier 2. Formålet med projektet er at inspirere og skabe nysgerrighed omkring lysets egenskaber. Dette er også aktuelt igennem værkets interaktive elementer, hvor brugen af parken og omgivelserne understøttes.
\nVærket sætters fokus på fysiske fænomener opdaget af ingen af andre end Ole Rømer og Lene Hau - begge med tilknytning til Aarhus. Specifikt er der tale om Ole Rømers opdagelse af at lys har en hastighed, samt Lene Haus gennembrydende eksperimenter med helt at stoppe lysets bevægelse.
\nDet er hensigten, at værket forbliver på Pier 2 i byparkens levetid, hvor det skal give en oplevelse som passer til de afslappende rammer og indbyde til en nysgerrighed omkring videnskaben og på samme tid bidrage til at skabe tryghed i området.
\n\u00A0
\nDu kan læse mere om projektet på Lys På Aarhus' hjemmeside her.
\n\u00A0
\nFoto:
Martin Schubert og Henrik Vierø
Som Lyset Rejser er et lyskunstværk som er blevet til i samarbejde med Aarhus Festuge i 2022 og er udviklet specifikt til den nye bypark på Pier 2. Formålet med projektet er at inspirere og skabe nysgerrighed omkring lysets egenskaber. Dette er også aktuelt igennem værkets interaktive elementer, hvor brugen af parken og omgivelserne understøttes.
\nVærket sætters fokus på fysiske fænomener opdaget af ingen af andre end Ole Rømer og Lene Hau - begge med tilknytning til Aarhus. Specifikt er der tale om Ole Rømers opdagelse af at lys har en hastighed, samt Lene Haus gennembrydende eksperimenter med helt at stoppe lysets bevægelse.
\nDet er hensigten, at værket forbliver på Pier 2 i byparkens levetid, hvor det skal give en oplevelse som passer til de afslappende rammer og indbyde til en nysgerrighed omkring videnskaben og på samme tid bidrage til at skabe tryghed i området.
\n\u00A0
\nDu kan læse mere om projektet på Lys På Aarhus' hjemmeside her.
\n\u00A0
\nFoto:
Martin Schubert og Henrik Vierø
Telefontorvet fungerer som bindeled mellem Strøget, Busgaden og Frederiksgade, og mange mennesker passerer forbi her hver dag. Baggrunden for projekterne her har været at give pladsen større anvendelighed for byens brugere.
\nTorvet har fået ny gadebelysning i form af seks sorte master med Focus-Lighting TURN SPOT, som hver har flere spots, der lyser torvet op. Herudover er der samtidig lavet tre særskilte projekter, der alle har til mål at fremme aktivitet på torvet.
\nProjektet PhoneBox består af 22 kuber i siddehøjde. Når de bruges, lyser de op og skaber en stemning på torvet. De siddende bliver forbundet af lyd og lys, der strømmer fra armaturer og højttalere monteret i kuberne. Projektet er en hyldest til torvets fortid, hvor den tidligere telefoncentral lå.
\nDe tre hvide master i Urban Platform har bevægelige armaturer. Der sidder også en sensor, der opfatter, hvis nogen bevæger sig indenfor det kvadratiske felt. Det er muligt at spille det klassiske spil ’Pong’, hvis man stiller sig to personer i firkanten. Lamperne vil i udgangspunktet kunne registrere dette og lyse ”et bat” til hver bruger samt en bold, der kører frem og tilbage. Lyder det abstrakt? Så tjek billedet ud herover for at få et indtryk af, hvordan det ser ud.
\nDerudover er der også sat lys i hvælvingen i Passagen ud mod Strøget. De er forbundet til bevægelsessensorer, som opfanger når folk bevæger sig igennem.
Læs mere om projektet på Lys På Aarhus' hjemmeside her.\u00A0
Foto:
Martin Schubert
Telefontorvet fungerer som bindeled mellem Strøget, Busgaden og Frederiksgade, og mange mennesker passerer forbi her hver dag. Baggrunden for projekterne her har været at give pladsen større anvendelighed for byens brugere.
\nTorvet har fået ny gadebelysning i form af seks sorte master med Focus-Lighting TURN SPOT, som hver har flere spots, der lyser torvet op. Herudover er der samtidig lavet tre særskilte projekter, der alle har til mål at fremme aktivitet på torvet.
\nProjektet PhoneBox består af 22 kuber i siddehøjde. Når de bruges, lyser de op og skaber en stemning på torvet. De siddende bliver forbundet af lyd og lys, der strømmer fra armaturer og højttalere monteret i kuberne. Projektet er en hyldest til torvets fortid, hvor den tidligere telefoncentral lå.
\nDe tre hvide master i Urban Platform har bevægelige armaturer. Der sidder også en sensor, der opfatter, hvis nogen bevæger sig indenfor det kvadratiske felt. Det er muligt at spille det klassiske spil ’Pong’, hvis man stiller sig to personer i firkanten. Lamperne vil i udgangspunktet kunne registrere dette og lyse ”et bat” til hver bruger samt en bold, der kører frem og tilbage. Lyder det abstrakt? Så tjek billedet ud herover for at få et indtryk af, hvordan det ser ud.
\nDerudover er der også sat lys i hvælvingen i Passagen ud mod Strøget. De er forbundet til bevægelsessensorer, som opfanger når folk bevæger sig igennem.
Læs mere om projektet på Lys På Aarhus' hjemmeside her.\u00A0
Foto:
Martin Schubert
I Forstbotanisk Have har mulighed for at opleve træskulpturen Træets Huse. Om værket fortæller kunstneren selv, at det er en hyldest til haven og dens besøgende. Den er skabt af én af havens faldne kæmper – et Mammuttræ af arten redwood – som lå stormfældet på stedet. Herefter har kunstneren udskåret de forskellige husformer, der følger størrelsen på selve træstammen. De ligger præcis hvor stammen lå. To af dem ligger ned, så de besøgende kan tage sig et hvil, og betragte havens træer, vækster og gravhøjen. Samtidig kan man også bruge tiden på at filosofere over, hvad skulpturen kan betyde.
\nOrdet ”hus” kan nemlig fortolkes på mange måder. Vi forbinder det ofte med mennesker, der bor i huse, men samtidig kan det også dækker over andre slags enheder. Værket er en hyldest til huse i forskellige former – og referer også til gravhøjen i nærheden, der er de dødes hus. Samtidig er træ et vigtigt råstof for mennesker, som vi har brugt igennem historien – blandt andet til at bygge netop huse.
\n\u00A0
\nSkulpturen er skabt af Jørn Rønnau i 2022 og er realiseret med støtte fra Kirsten og Gunnar-fonden i Aarhus. Rønnau er optaget af naturkunst og har tidligere skabt flere værker i og omkring Kongelunden, som nu er gået sin naturlige gang. Han er altid opmærksom på stedet og bruger tid på at undersøge dets historie, form og oprindelse for netop igennem kunst at kunne synliggøre stedets ånd.
\n\u00A0
\nFoto:
Jørn Rønnau, 2022.
I Forstbotanisk Have har mulighed for at opleve træskulpturen Træets Huse. Om værket fortæller kunstneren selv, at det er en hyldest til haven og dens besøgende. Den er skabt af én af havens faldne kæmper – et Mammuttræ af arten redwood – som lå stormfældet på stedet. Herefter har kunstneren udskåret de forskellige husformer, der følger størrelsen på selve træstammen. De ligger præcis hvor stammen lå. To af dem ligger ned, så de besøgende kan tage sig et hvil, og betragte havens træer, vækster og gravhøjen. Samtidig kan man også bruge tiden på at filosofere over, hvad skulpturen kan betyde.
\nOrdet ”hus” kan nemlig fortolkes på mange måder. Vi forbinder det ofte med mennesker, der bor i huse, men samtidig kan det også dækker over andre slags enheder. Værket er en hyldest til huse i forskellige former – og referer også til gravhøjen i nærheden, der er de dødes hus. Samtidig er træ et vigtigt råstof for mennesker, som vi har brugt igennem historien – blandt andet til at bygge netop huse.
\n\u00A0
\nSkulpturen er skabt af Jørn Rønnau i 2022 og er realiseret med støtte fra Kirsten og Gunnar-fonden i Aarhus. Rønnau er optaget af naturkunst og har tidligere skabt flere værker i og omkring Kongelunden, som nu er gået sin naturlige gang. Han er altid opmærksom på stedet og bruger tid på at undersøge dets historie, form og oprindelse for netop igennem kunst at kunne synliggøre stedets ånd.
\n\u00A0
\nFoto:
Jørn Rønnau, 2022.
Ved Lighthouse på Aarhus Ø kan du opleve endnu et stykke street art fra aarhusianske Eske Touborg. I 2022 fik Eske Touborg frit slag til at dekorere muren med kunst. Selvom han i flere år ikke har malet havdyr, så faldt valget altså her på netop dette kendte Touborg-motiv - netop fordi bygningerne omkring minder om hvide bølger og findes så tæt på havet.
\nVærket forestiller store gopler og en lille haj, der er malet på en dyb blå baggrund. Ifølge kunstneren selv minder goplerne om lunger, der står og trækker vejret under vandets overflade og giver puls til området. På samme måde trækker man også vejret her på Aarhus Ø, der samtidig summer af liv og mennesker.\u00A0
\nVærket er bag en port, så hvis du vil ind og se det, skal du være heldig, at en venlig sjæl vil lukke dig ind.
\nHar du lyst til at opleve flere værker fra Eske Touborgs hånd, så tjek kategorien \"Street art & Graffiti\" ud her i Opdag Aarhus.
","Longitude":10.230631828308105,"Latitude":56.16585355498415,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3kkkuqxk/esketouborg-aarhusø.jpg"}],"Description":"Ved Lighthouse på Aarhus Ø kan du opleve endnu et stykke street art fra aarhusianske Eske Touborg. I 2022 fik Eske Touborg frit slag til at dekorere muren med kunst. Selvom han i flere år ikke har malet havdyr, så faldt valget altså her på netop dette kendte Touborg-motiv - netop fordi bygningerne omkring minder om hvide bølger og findes så tæt på havet.
\nVærket forestiller store gopler og en lille haj, der er malet på en dyb blå baggrund. Ifølge kunstneren selv minder goplerne om lunger, der står og trækker vejret under vandets overflade og giver puls til området. På samme måde trækker man også vejret her på Aarhus Ø, der samtidig summer af liv og mennesker.\u00A0
\nVærket er bag en port, så hvis du vil ind og se det, skal du være heldig, at en venlig sjæl vil lukke dig ind.
\nHar du lyst til at opleve flere værker fra Eske Touborgs hånd, så tjek kategorien \"Street art & Graffiti\" ud her i Opdag Aarhus.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7957,"Name":"Hundeskov ved Vestervang","Description":"Ved Vestervang finder du denne hundepark på 1000 m2. Den blev etableret i sommeren 2022. Der er indgang fra både Vestervang og Langelandsgade. Der findes borde-bænke sæt og skraldespande i området.\u00A0
\n\u00A0
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
","Longitude":10.196219086647034,"Latitude":56.162974115575885,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5zab1wr4/hundeskov-vestervang.jpg"}],"Description":"Ved Vestervang finder du denne hundepark på 1000 m2. Den blev etableret i sommeren 2022. Der er indgang fra både Vestervang og Langelandsgade. Der findes borde-bænke sæt og skraldespande i området.\u00A0
\n\u00A0
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove:
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Bord/bænkesæt","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mv0dvq35/bordbænkesæt.png"}]},{"Id":7963,"Name":"Bålhytte i Byager Skov","Description":"Bålhytte i Byager skov med siddepladser til ca. 30 personer. Bålhytten ligger i en ung skovbevoksning tæt på vandløb. Bålhytten egner sig perfekt til mange forskellig slags aktiviteter, da der er god plads omkring og gode stisystemer i det nyanlagte område.
\nPraktisk information:
\n
Vær opmærksom på, at der ikke er vand eller toiletfaciliteter ved bålhytten.
Det er ikke muligt at køre til bålhytten. Parkeringsmulighed findes på den nyanlagt p-plads overfor Byagervej 323, hvorfra der er ca. 250-300 meter til bålhytten.
\nBålhytten kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Trine Qvist
","Longitude":10.213311,"Latitude":56.050016,"Contents":[{"CategoryId":3388,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/glhnrows/bålhytte-beder.jpg"}],"Description":"Bålhytte i Byager skov med siddepladser til ca. 30 personer. Bålhytten ligger i en ung skovbevoksning tæt på vandløb. Bålhytten egner sig perfekt til mange forskellig slags aktiviteter, da der er god plads omkring og gode stisystemer i det nyanlagte område.
\nPraktisk information:
\n
Vær opmærksom på, at der ikke er vand eller toiletfaciliteter ved bålhytten.
Det er ikke muligt at køre til bålhytten. Parkeringsmulighed findes på den nyanlagt p-plads overfor Byagervej 323, hvorfra der er ca. 250-300 meter til bålhytten.
\nBålhytten kan bookes her: Book Naturen
\nFoto: Trine Qvist
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7968,"Name":"Busboble af Anton Borg Hjort","Description":"Kunstneren Anton Borg Hjort har lavet denne smukke blå busboble med en rød og orange blomst udenpå. Anton er optaget at inddrage graffiti- og tatovering-stilen i sine værker, der ofte har stærke kontraster.
\n\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af kunstner Anton Borg Hjort. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.100465,"Latitude":56.156165,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s1klnylb/image00042.jpeg"}],"Description":"Kunstneren Anton Borg Hjort har lavet denne smukke blå busboble med en rød og orange blomst udenpå. Anton er optaget at inddrage graffiti- og tatovering-stilen i sine værker, der ofte har stærke kontraster.
\n\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af kunstner Anton Borg Hjort. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7980,"Name":"Busboble af Mikkel T. Jessen (Tranbjerg)","Description":"Kunstneren Mikkel Jessen udsmykket denne busboble.\u00A0\u00A0
\nOm busboblen skriver Jessen:
\n\"Er løsningen på vores problemer virkelig at sætte flag på andre planeter eller lande?
\nMåske vi bare skulle passe bedre på den, vi har.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.139433,"Latitude":56.094262,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0vmbpluz/beder-2.jpg"}],"Description":"Kunstneren Mikkel Jessen udsmykket denne busboble.\u00A0\u00A0
\nOm busboblen skriver Jessen:
\n\"Er løsningen på vores problemer virkelig at sætte flag på andre planeter eller lande?
\nMåske vi bare skulle passe bedre på den, vi har.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Torvevænget, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7984,"Name":"Busboble af Art Stories (Torvevænget, 2)","Description":"Kunstneren Merete Aude Graversen fra Art Stories har malet denne fine mintgrønne busboble og portrætteret en ældre mand, der sidder og venter på bussen.
\nArtisten om værket:
\n\"Den mintgrønne busboble skal sende en reference ind til byens ældre borgere i byen og ligger også placeret i nærheden af byens plejehjem. Mange af byens ældre beboere har været med til at skabe byens kultur og fællesskaber. De har levet deres liv i byen og nærområdet og haft et langt liv på godt og ondt. De har skrevet deres helt egen historie. De rummer visdom, erfaringer og historier vi alle har godt af at lytte til og være nysgerrige på. Med den viden de består af, kan vi kun blive klogere på os selv og hinanden. Så tag din tid, hold en pause og sæt dig ned og lyt. Lad os udveksle tanker, håb, drømme og erfaringer.\"
\nEn lokal digter har skrevet et lille digt til hver busboble i Tranbjerg, og i denne lyder:
\nUngdom er, hvad ungdom var
\nVandrer lidt i blinde
\nMen husker samme vej
\nKlart i deres minde
\nSå sæt dig her og lyt til mig
\nJeg er træt, men lys og vågen!
\nOg selvom ikke alt blev klart
\nKom jeg selv igennem tågen
\nDigt skrevet af Peter Aude Worm-Leonhard
","Longitude":10.137272,"Latitude":56.092269,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hjopzcy5/img_20221016_175649.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vhknm15l/img_20221016_175728.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ldfdglwd/img_20221016_175659.jpg"}],"Description":"Kunstneren Merete Aude Graversen fra Art Stories har malet denne fine mintgrønne busboble og portrætteret en ældre mand, der sidder og venter på bussen.
\nArtisten om værket:
\n\"Den mintgrønne busboble skal sende en reference ind til byens ældre borgere i byen og ligger også placeret i nærheden af byens plejehjem. Mange af byens ældre beboere har været med til at skabe byens kultur og fællesskaber. De har levet deres liv i byen og nærområdet og haft et langt liv på godt og ondt. De har skrevet deres helt egen historie. De rummer visdom, erfaringer og historier vi alle har godt af at lytte til og være nysgerrige på. Med den viden de består af, kan vi kun blive klogere på os selv og hinanden. Så tag din tid, hold en pause og sæt dig ned og lyt. Lad os udveksle tanker, håb, drømme og erfaringer.\"
\nEn lokal digter har skrevet et lille digt til hver busboble i Tranbjerg, og i denne lyder:
\nUngdom er, hvad ungdom var
\nVandrer lidt i blinde
\nMen husker samme vej
\nKlart i deres minde
\nSå sæt dig her og lyt til mig
\nJeg er træt, men lys og vågen!
\nOg selvom ikke alt blev klart
\nKom jeg selv igennem tågen
\nDigt skrevet af Peter Aude Worm-Leonhard
"}],"Contact":{"Address":"Torvevænget 2, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7988,"Name":"Busboble af Art Stories og Bocenter Tranbjerg (Skovgårdsvænget)","Description":"Kunstneren Merete Aude Graversen fra Art Stories har i samarbejde med Bocenter Tranbjerg malet denne finurlige orange busbobel. Bocenter Tranbjerg er et bosted for udviklingshæmmede voksne.
\nVærket illustrerer følgende:
\nVi er ikke ens og har forskellige forudsætninger både som mennesker og vilkår. Men hvad har vi tilfælles ?
Vi bor og lever i samme by, vi er alle mennesker som skal leve i og med vores finurlige kroppe og med vores styrker og svagheder. Orange busboble illustrerer med de forvrængede figurer og øjne der ser og betragter at vi skal gøre plads til os alle og accepterer vores forskelligheder. Der skal være plads til alle i Tranbjerg.
En lokal digter har skrevet et lille digt til hver busbobel i Tranbjerg, og i denne lyder:
\nSelv har jeg
et vældigt håb
som går på skæve ben
at selv her midt
i larm og råb
er vi alle ens
Digtet er skrevet af Peter Aude Worm-Leonhard
","Longitude":10.117979049682617,"Latitude":56.0918396827763,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/go5bgpdl/image00008.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z5ie2iq2/image00012.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nkjgts1z/image00013.jpeg"}],"Description":"Kunstneren Merete Aude Graversen fra Art Stories har i samarbejde med Bocenter Tranbjerg malet denne finurlige orange busbobel. Bocenter Tranbjerg er et bosted for udviklingshæmmede voksne.
\nVærket illustrerer følgende:
\nVi er ikke ens og har forskellige forudsætninger både som mennesker og vilkår. Men hvad har vi tilfælles ?
Vi bor og lever i samme by, vi er alle mennesker som skal leve i og med vores finurlige kroppe og med vores styrker og svagheder. Orange busboble illustrerer med de forvrængede figurer og øjne der ser og betragter at vi skal gøre plads til os alle og accepterer vores forskelligheder. Der skal være plads til alle i Tranbjerg.
En lokal digter har skrevet et lille digt til hver busbobel i Tranbjerg, og i denne lyder:
\nSelv har jeg
et vældigt håb
som går på skæve ben
at selv her midt
i larm og råb
er vi alle ens
Digtet er skrevet af Peter Aude Worm-Leonhard
"}],"Contact":{"Address":"Skovgårdsvænget, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7994,"Name":"Busboble af Art Stories og 8. klasse fra Tranbjerg Skolen (Grønløkke allé og Skovgårdsvænget)","Description":"Kunstneren Merete Aude Graversen fra Art Stories i samarbejde med Tranbjergskole udskoling – 8 kl. billedkunst valgfagshold lavet denne fine røde busboble.
\nDenne busboble illustrerer de unges tanker og erfaringer om overgangen fra barn, til ungdomslivet.
\nDen skildrer ting og elementer af hvad der betyder noget for dem og hvad de ønsker skal have en betydning i deres verden og ungdomsliv. Herunder frihed til at vælge selv, venner, viden og nysgerrighed på livet og hvor det fører dem hen. De er klar på at springe frem og ud i det, der venter.
\nEn lokal digter har skrevet et lille digt til hver busboble i Tranbjerg, og i denne lyder:
\nOm du kører, klatre eller du kryber
\nOpad det bjerg, der er fejltrin og pligt
\nKommer du ikke udenom livet
\nMen op til din helt egen udsigt
\nDigt Skrevet af Peter Aude Worm-Leonhard
\n","Longitude":10.122386,"Latitude":56.095011,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1fdkqb23/merete-og-8-klasse.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ofxp3u4s/img_20221030_155132.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i2lfmq3m/img_20221030_153324.jpg"}],"Description":"
Kunstneren Merete Aude Graversen fra Art Stories i samarbejde med Tranbjergskole udskoling – 8 kl. billedkunst valgfagshold lavet denne fine røde busboble.
\nDenne busboble illustrerer de unges tanker og erfaringer om overgangen fra barn, til ungdomslivet.
\nDen skildrer ting og elementer af hvad der betyder noget for dem og hvad de ønsker skal have en betydning i deres verden og ungdomsliv. Herunder frihed til at vælge selv, venner, viden og nysgerrighed på livet og hvor det fører dem hen. De er klar på at springe frem og ud i det, der venter.
\nEn lokal digter har skrevet et lille digt til hver busboble i Tranbjerg, og i denne lyder:
\nOm du kører, klatre eller du kryber
\nOpad det bjerg, der er fejltrin og pligt
\nKommer du ikke udenom livet
\nMen op til din helt egen udsigt
\nDigt Skrevet af Peter Aude Worm-Leonhard
\n"}],"Contact":{"Address":"Grønløkke allé, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":7999,"Name":"Busboble af Art Stories (Tingskovs Allé)","Description":"
Kunstneren Merete Aude Graversen fra Art Stories har malet denne smukke blå busboble som reference til Tranbjerg Sø, og hun beskriver værket således:
\n\"I små glimt dukker små naturområder op i Tranbjerg By. Vi er alle en del af naturen og nyder godt af den skønhed, stemning og farver den viser os. Tranbjerg Sø er en lille naturperle, som busboblen gengiver og henviser til. ”Søens kvinde” våger og beskytter planter og dyr, der er repræsenteret ved søen, og når man går på opdagelse i området minder hun os om, at vi er en fælles enhed som skal passe på hinanden.\"
\nEn lokal digter har skrevet et lille digt til hver busboble i Tranbjerg, og i denne lyder:
\nTraner flyver to og to
Jeg standser ved en Snerle
Ånder ind og vinder ro
I Tranbjergs lille perle
Digtet er skrevet af Peter Aude Worm-Leonhard
","Longitude":10.138401,"Latitude":56.083706,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t50axfys/image00011.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vvvhe4zt/image00006.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4wvjyobj/image00007.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0wnbnbnc/image00001.jpeg"}],"Description":"Kunstneren Merete Aude Graversen fra Art Stories har malet denne smukke blå busboble som reference til Tranbjerg Sø, og hun beskriver værket således:
\n\"I små glimt dukker små naturområder op i Tranbjerg By. Vi er alle en del af naturen og nyder godt af den skønhed, stemning og farver den viser os. Tranbjerg Sø er en lille naturperle, som busboblen gengiver og henviser til. ”Søens kvinde” våger og beskytter planter og dyr, der er repræsenteret ved søen, og når man går på opdagelse i området minder hun os om, at vi er en fælles enhed som skal passe på hinanden.\"
\nEn lokal digter har skrevet et lille digt til hver busboble i Tranbjerg, og i denne lyder:
\nTraner flyver to og to
Jeg standser ved en Snerle
Ånder ind og vinder ro
I Tranbjergs lille perle
Digtet er skrevet af Peter Aude Worm-Leonhard
"}],"Contact":{"Address":"Tingskov Allé, 8310 Tranbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8000,"Name":"Gavlmaleri af Mikkel T. Jessen","Description":"Værket her er malet af den aarhusianske kunstner, Mikkel T. Jessen, som også står bag mini street art ruten med fuglen Pip. han er meget optaget af fugle - og bringe fuglene tilbage til byen.\u00A0
\nDette værk er en\u00A0hyldest til den gamle søofficerer på Trøjborg, Steen Bille (Steen Billes torv). Han sejlede med Fregatterne Havfruen og Fortuna.\u00A0
\nMange af gaderne på Trøjborg er opkaldt efter gamle søhelte, som Niels Juel, Otte Rud og Herluf Trolle. Og nu har Trøjborg også fået sin egen søhelt i en fugleudgave på gavlen her i Herluf Trolles gade.\u00A0
","Longitude":10.215879678726196,"Latitude":56.172752578082694,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y4sdi0k5/20220916_174841_lille.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z3tfq3rz/273455494_1301874710556432_5406201487879884187_n.jpg"}],"Description":"Værket her er malet af den aarhusianske kunstner, Mikkel T. Jessen, som også står bag mini street art ruten med fuglen Pip. han er meget optaget af fugle - og bringe fuglene tilbage til byen.\u00A0
\nDette værk er en\u00A0hyldest til den gamle søofficerer på Trøjborg, Steen Bille (Steen Billes torv). Han sejlede med Fregatterne Havfruen og Fortuna.\u00A0
\nMange af gaderne på Trøjborg er opkaldt efter gamle søhelte, som Niels Juel, Otte Rud og Herluf Trolle. Og nu har Trøjborg også fået sin egen søhelt i en fugleudgave på gavlen her i Herluf Trolles gade.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Herluf Trolles Gade, 8000 Aarhus C. ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8004,"Name":"Bål- og hængekøjeplads i Mollerup Skov","Description":"Når man står ved bålpladsen og og kigger mod søen, kan man se området, hvor man må hænge sin hængekøje og tarp op. Området er afgrænset af fire røde pæle med piktogrammer.
\nVed bålpladsen er der er plads til 30 dagsgæster og 8 overnattende i medbragte hængekøjer eller tarps.
\nBålpladsen ligger med skovbrynet i ryggen og har en fin udsigt ud over skoven og det bakkede landskab.
\nPladsen kan bookes her: Book Naturen
\nPraktisk information:
\nNår man står ved bålpladsen og og kigger mod søen, kan man se området, hvor man må hænge sin hængekøje og tarp op. Området er afgrænset af fire røde pæle med piktogrammer.
\nVed bålpladsen er der er plads til 30 dagsgæster og 8 overnattende i medbragte hængekøjer eller tarps.
\nBålpladsen ligger med skovbrynet i ryggen og har en fin udsigt ud over skoven og det bakkede landskab.
\nPladsen kan bookes her: Book Naturen
\nPraktisk information:
\nAarhus Kommune administrerer udlejningen af 255 bådpladser fordelt på fire strandområder ved hhv. Studstrup, Silistria, Ørnereden og Fløjstrup. På billedet herover ser du bådpladserne ved Fløjstrup.
\nVær opmærksom på, at du kan zoome på billedet.
\nVi gør opmærksom på at lejer, ved betaling af leje, accepterer, at lejemålet indgås på aktuelt gældende betingelser, regler og vilkår for leje af Aarhus Kommunes bådpladser.
\nLæs mere om de gældende betingelser, regler og vilkår her.
\nVi foretager løbende tilsyn med bådpladserne, og sørger for, at lejere holder bådpladserne rene og ryddelige jf. gældende regler og vilkår. Overholder lejer ikke sine forpligtelser, opsiges lejemålet og udlejes til anden interesseret.
\nEventuelt ledige bådpladser udloddes fire gange om året den første hverdag i januar, april, juli og oktober kl. 12:00 efter først-til-mølle-princippet. Vi udlodder i samme ombæring en række stand-by-pladser, der bortfalder, når det aktuelle kvartals bådpladser er endeligt udlejet. Stand-by-pladserne tages udelukkende i brug, såfremt eventuelle lejere ikke betaler, eller af andre årsager vælger at springe fra, og er ikke svarende til en venteliste ifm. fremtidige udlodninger. Bemærk venligst, at man ikke er garanteret en bådplads, hvis man har erhvervet sig en stand-by-plads.
\n\nAarhus Kommune administrerer udlejningen af 255 bådpladser fordelt på fire strandområder ved hhv. Studstrup, Silistria, Ørnereden og Fløjstrup. På billedet herover ser du bådpladserne ved Fløjstrup.
\nVær opmærksom på, at du kan zoome på billedet.
\nVi gør opmærksom på at lejer, ved betaling af leje, accepterer, at lejemålet indgås på aktuelt gældende betingelser, regler og vilkår for leje af Aarhus Kommunes bådpladser.
\nLæs mere om de gældende betingelser, regler og vilkår her.
\nVi foretager løbende tilsyn med bådpladserne, og sørger for, at lejere holder bådpladserne rene og ryddelige jf. gældende regler og vilkår. Overholder lejer ikke sine forpligtelser, opsiges lejemålet og udlejes til anden interesseret.
\nEventuelt ledige bådpladser udloddes fire gange om året den første hverdag i januar, april, juli og oktober kl. 12:00 efter først-til-mølle-princippet. Vi udlodder i samme ombæring en række stand-by-pladser, der bortfalder, når det aktuelle kvartals bådpladser er endeligt udlejet. Stand-by-pladserne tages udelukkende i brug, såfremt eventuelle lejere ikke betaler, eller af andre årsager vælger at springe fra, og er ikke svarende til en venteliste ifm. fremtidige udlodninger. Bemærk venligst, at man ikke er garanteret en bådplads, hvis man har erhvervet sig en stand-by-plads.
\n\nAarhus Kommune administrerer udlejningen af 255 bådpladser fordelt på fire strandområder ved hhv. Studstrup, Silistria, Ørnereden og Fløjstrup. På billedet herover ser du bådpladserne ved Ørnereden.
\nVær opmærksom på, at du kan zoome på billedet.
\nVi gør opmærksom på at lejer, ved betaling af leje, accepterer, at lejemålet indgås på aktuelt gældende betingelser, regler og vilkår for leje af Aarhus Kommunes bådpladser.
\nLæs mere om de gældende betingelser, regler og vilkår her.
\nVi foretager løbende tilsyn med bådpladserne, og sørger for, at lejere holder bådpladserne rene og ryddelige jf. gældende regler og vilkår. Overholder lejer ikke sine forpligtelser, opsiges lejemålet og udlejes til anden interesseret.
\nEventuelt ledige bådpladser udloddes fire gange om året den første hverdag i januar, april, juli og oktober kl. 12:00 efter først-til-mølle-princippet. Vi udlodder i samme ombæring en række stand-by-pladser, der bortfalder, når det aktuelle kvartals bådpladser er endeligt udlejet. Stand-by-pladserne tages udelukkende i brug, såfremt eventuelle lejere ikke betaler, eller af andre årsager vælger at springe fra, og er ikke svarende til en venteliste ifm. fremtidige udlodninger. Bemærk venligst, at man ikke er garanteret en bådplads, hvis man har erhvervet sig en stand-by-plads.
\n\nAarhus Kommune administrerer udlejningen af 255 bådpladser fordelt på fire strandområder ved hhv. Studstrup, Silistria, Ørnereden og Fløjstrup. På billedet herover ser du bådpladserne ved Ørnereden.
\nVær opmærksom på, at du kan zoome på billedet.
\nVi gør opmærksom på at lejer, ved betaling af leje, accepterer, at lejemålet indgås på aktuelt gældende betingelser, regler og vilkår for leje af Aarhus Kommunes bådpladser.
\nLæs mere om de gældende betingelser, regler og vilkår her.
\nVi foretager løbende tilsyn med bådpladserne, og sørger for, at lejere holder bådpladserne rene og ryddelige jf. gældende regler og vilkår. Overholder lejer ikke sine forpligtelser, opsiges lejemålet og udlejes til anden interesseret.
\nEventuelt ledige bådpladser udloddes fire gange om året den første hverdag i januar, april, juli og oktober kl. 12:00 efter først-til-mølle-princippet. Vi udlodder i samme ombæring en række stand-by-pladser, der bortfalder, når det aktuelle kvartals bådpladser er endeligt udlejet. Stand-by-pladserne tages udelukkende i brug, såfremt eventuelle lejere ikke betaler, eller af andre årsager vælger at springe fra, og er ikke svarende til en venteliste ifm. fremtidige udlodninger. Bemærk venligst, at man ikke er garanteret en bådplads, hvis man har erhvervet sig en stand-by-plads.
\n\nAarhus Kommune administrerer udlejningen af 255 bådpladser fordelt på fire strandområder ved hhv. Studstrup, Silistria, Ørnereden og Fløjstrup. På billedet herover ser du bådpladserne ved Silistria.
\nVær opmærksom på, at du kan zoome på billedet.
\nVi gør opmærksom på at lejer, ved betaling af leje, accepterer, at lejemålet indgås på aktuelt gældende betingelser, regler og vilkår for leje af Aarhus Kommunes bådpladser.
\nLæs mere om de gældende betingelser, regler og vilkår her.
\nVi foretager løbende tilsyn med bådpladserne, og sørger for, at lejere holder bådpladserne rene og ryddelige jf. gældende regler og vilkår. Overholder lejer ikke sine forpligtelser, opsiges lejemålet og udlejes til anden interesseret.
\nEventuelt ledige bådpladser udloddes fire gange om året den første hverdag i januar, april, juli og oktober kl. 12:00 efter først-til-mølle-princippet. Vi udlodder i samme ombæring en række stand-by-pladser, der bortfalder, når det aktuelle kvartals bådpladser er endeligt udlejet. Stand-by-pladserne tages udelukkende i brug, såfremt eventuelle lejere ikke betaler, eller af andre årsager vælger at springe fra, og er ikke svarende til en venteliste ifm. fremtidige udlodninger. Bemærk venligst, at man ikke er garanteret en bådplads, hvis man har erhvervet sig en stand-by-plads.
\n\nAarhus Kommune administrerer udlejningen af 255 bådpladser fordelt på fire strandområder ved hhv. Studstrup, Silistria, Ørnereden og Fløjstrup. På billedet herover ser du bådpladserne ved Silistria.
\nVær opmærksom på, at du kan zoome på billedet.
\nVi gør opmærksom på at lejer, ved betaling af leje, accepterer, at lejemålet indgås på aktuelt gældende betingelser, regler og vilkår for leje af Aarhus Kommunes bådpladser.
\nLæs mere om de gældende betingelser, regler og vilkår her.
\nVi foretager løbende tilsyn med bådpladserne, og sørger for, at lejere holder bådpladserne rene og ryddelige jf. gældende regler og vilkår. Overholder lejer ikke sine forpligtelser, opsiges lejemålet og udlejes til anden interesseret.
\nEventuelt ledige bådpladser udloddes fire gange om året den første hverdag i januar, april, juli og oktober kl. 12:00 efter først-til-mølle-princippet. Vi udlodder i samme ombæring en række stand-by-pladser, der bortfalder, når det aktuelle kvartals bådpladser er endeligt udlejet. Stand-by-pladserne tages udelukkende i brug, såfremt eventuelle lejere ikke betaler, eller af andre årsager vælger at springe fra, og er ikke svarende til en venteliste ifm. fremtidige udlodninger. Bemærk venligst, at man ikke er garanteret en bådplads, hvis man har erhvervet sig en stand-by-plads.
\n\nAarhus Kommune administrerer udlejningen af 255 bådpladser fordelt på fire strandområder ved hhv. Studstrup, Silistria, Ørnereden og Fløjstrup. På billedet herover ser du bådpladserne ved Silistria.
\nVær opmærksom på, at du kan zoome på billedet.
\nVi gør opmærksom på at lejer, ved betaling af leje, accepterer, at lejemålet indgås på aktuelt gældende betingelser, regler og vilkår for leje af Aarhus Kommunes bådpladser.
\nLæs mere om de gældende betingelser, regler og vilkår her.
\nVi foretager løbende tilsyn med bådpladserne, og sørger for, at lejere holder bådpladserne rene og ryddelige jf. gældende regler og vilkår. Overholder lejer ikke sine forpligtelser, opsiges lejemålet og udlejes til anden interesseret.
\nEventuelt ledige bådpladser udloddes fire gange om året den første hverdag i januar, april, juli og oktober kl. 12:00 efter først-til-mølle-princippet. Vi udlodder i samme ombæring en række stand-by-pladser, der bortfalder, når det aktuelle kvartals bådpladser er endeligt udlejet. Stand-by-pladserne tages udelukkende i brug, såfremt eventuelle lejere ikke betaler, eller af andre årsager vælger at springe fra, og er ikke svarende til en venteliste ifm. fremtidige udlodninger. Bemærk venligst, at man ikke er garanteret en bådplads, hvis man har erhvervet sig en stand-by-plads.
\n\nAarhus Kommune administrerer udlejningen af 255 bådpladser fordelt på fire strandområder ved hhv. Studstrup, Silistria, Ørnereden og Fløjstrup. På billedet herover ser du bådpladserne ved Silistria.
\nVær opmærksom på, at du kan zoome på billedet.
\nVi gør opmærksom på at lejer, ved betaling af leje, accepterer, at lejemålet indgås på aktuelt gældende betingelser, regler og vilkår for leje af Aarhus Kommunes bådpladser.
\nLæs mere om de gældende betingelser, regler og vilkår her.
\nVi foretager løbende tilsyn med bådpladserne, og sørger for, at lejere holder bådpladserne rene og ryddelige jf. gældende regler og vilkår. Overholder lejer ikke sine forpligtelser, opsiges lejemålet og udlejes til anden interesseret.
\nEventuelt ledige bådpladser udloddes fire gange om året den første hverdag i januar, april, juli og oktober kl. 12:00 efter først-til-mølle-princippet. Vi udlodder i samme ombæring en række stand-by-pladser, der bortfalder, når det aktuelle kvartals bådpladser er endeligt udlejet. Stand-by-pladserne tages udelukkende i brug, såfremt eventuelle lejere ikke betaler, eller af andre årsager vælger at springe fra, og er ikke svarende til en venteliste ifm. fremtidige udlodninger. Bemærk venligst, at man ikke er garanteret en bådplads, hvis man har erhvervet sig en stand-by-plads.
\n\nHer i den smukke egetræsskov finder du en af Aarhus' mange legepladser.
","Longitude":10.292491,"Latitude":56.2588,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[],"Description":"Her i den smukke egetræsskov finder du en af Aarhus' mange legepladser.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8016,"Name":"Legeplads i Riis Skov","Description":"Lige ved indgangen til Riis Skov finder du denne legeplads. Lige ved legepladsen finder du også en fitnessplads og et græsområde, hvor du har mulighed for at tage et hvil.
\nPlaceringen i Riis Skov gør stedet til den perfekte destination, hvis du både ønsker at gå en tur i smuk natur kombineret med en tur på legeplads.
\n\u00A0
\nFoto:\u00A0
Gorm Branderup\u00A0
Lige ved indgangen til Riis Skov finder du denne legeplads. Lige ved legepladsen finder du også en fitnessplads og et græsområde, hvor du har mulighed for at tage et hvil.
\nPlaceringen i Riis Skov gør stedet til den perfekte destination, hvis du både ønsker at gå en tur i smuk natur kombineret med en tur på legeplads.
\n\u00A0
\nFoto:\u00A0
Gorm Branderup\u00A0
Primitivt toilet. Toilettet er åbnet hele døgnet.
","Longitude":10.140455,"Latitude":56.145785,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mbff3ajs/toilet-ved-sølyst.jpg"}],"Description":"Primitivt toilet. Toilettet er åbnet hele døgnet.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8021,"Name":"Toilet ved Vinterens Hjerte i True Skov","Description":"Toilettet er et primitivt skovtoilet når bålhuste ved parkeringspladsen ved Vinterens Hjerte. Det er placeret tæt ved Selkærvej i True Skov. Toilettet er handicapvenligt.\u00A0
","Longitude":10.077788,"Latitude":56.171384,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u20ee1d3/true-skov_toilet-ved-vinterens-hjerte.jpg"}],"Description":"Toilettet er et primitivt skovtoilet når bålhuste ved parkeringspladsen ved Vinterens Hjerte. Det er placeret tæt ved Selkærvej i True Skov. Toilettet er handicapvenligt.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8027,"Name":"Beach Park Aarhus","Description":"Beach Park Aarhus ligger midt i Vestereng. Der er offentlig adgang til området, men de 19 baner administreres af Aarhus Beachvolley Club, som har råderet over området. De opsætter net og administrerer brugen af banerne. Aarhus Beachvolley Club blev stiftet i 1993. Dengang havde klubben hjemmebane ved Den Permanente ved Risskov, men fra 2010 har de været at finde her ved Beach Park Aarhus i Vestereng. Beachparken er Danmarks største beachvolley anlæg.
\nTæt på de udendørs baner findes også Beachdomen med fire baner, hvor det er muligt at spille beachvolley i vinterhalvåret. De kan findes på Palludan Müllersvej 110B.
\nLæs mere om Aarhus Beachvolley Club her.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:\u00A0
Aidin Esmaeli\u00A0
Beach Park Aarhus ligger midt i Vestereng. Der er offentlig adgang til området, men de 19 baner administreres af Aarhus Beachvolley Club, som har råderet over området. De opsætter net og administrerer brugen af banerne. Aarhus Beachvolley Club blev stiftet i 1993. Dengang havde klubben hjemmebane ved Den Permanente ved Risskov, men fra 2010 har de været at finde her ved Beach Park Aarhus i Vestereng. Beachparken er Danmarks største beachvolley anlæg.
\nTæt på de udendørs baner findes også Beachdomen med fire baner, hvor det er muligt at spille beachvolley i vinterhalvåret. De kan findes på Palludan Müllersvej 110B.
\nLæs mere om Aarhus Beachvolley Club her.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:\u00A0
Aidin Esmaeli\u00A0
Vestereng IdrætsZone ligger ved naturperlen Vestereng. Her er der adgang til forskelligt udendørs og indendørs idræt. Vestereng IdrætsZone har åbent for alle, uanset om du ønsker at være mere aktiv eller mangler et sted du kan dyrke din idræt. Den store hvide kuppel, der ses bag ved bygningen, er den nye sandsportsarena i Aarhus, kaldet Beachdomen. Stedet slår sig op på at ville være et samlingssted for idræt, aktive fællesskaber og spirende frivillighed og samarbejder med foreninger, omkringliggende arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, idræts- og kulturaktører, boligforeninger m.m.\u00A0
\nDu kan læse mere om Vestereng IdrætsZone her.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:
Aidin Esmaeli\u00A0
Vestereng IdrætsZone ligger ved naturperlen Vestereng. Her er der adgang til forskelligt udendørs og indendørs idræt. Vestereng IdrætsZone har åbent for alle, uanset om du ønsker at være mere aktiv eller mangler et sted du kan dyrke din idræt. Den store hvide kuppel, der ses bag ved bygningen, er den nye sandsportsarena i Aarhus, kaldet Beachdomen. Stedet slår sig op på at ville være et samlingssted for idræt, aktive fællesskaber og spirende frivillighed og samarbejder med foreninger, omkringliggende arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, idræts- og kulturaktører, boligforeninger m.m.\u00A0
\nDu kan læse mere om Vestereng IdrætsZone her.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:
Aidin Esmaeli\u00A0
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nI dette afsnit er vi taget til Den Permanente i Risskov. Ikke for at vinterbade, men for at se om der også om vinteren er andet i skoven end løbesko og hundeluftere. Her møder vi Trine Henriksen, en lille bitte kvinde, der let kan dele kvasbunke med pindsvinene, når de går i hi. Hun arbejder i AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg, er ekspert i pels og patter, og ved alt om hvordan dyr kommer helskindet igennem vinteren.
\nLyt med og find ud af om du kan overleve en vintersæson i den danske natur.
\n\u00A0
\nPodcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
\u00A0
\n\u00A0
\n\u00A0
\n\u00A0
\n\u00A0
","Longitude":10.230814218521118,"Latitude":56.175983642317966,"Contents":[{"CategoryId":3335,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3wint5ee/2fluermed1net-programikon-til-diverse-podcastapps-lille.png"},{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tcpfxnpp/01-patter-og-pels.mp3"}],"Description":"Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nI dette afsnit er vi taget til Den Permanente i Risskov. Ikke for at vinterbade, men for at se om der også om vinteren er andet i skoven end løbesko og hundeluftere. Her møder vi Trine Henriksen, en lille bitte kvinde, der let kan dele kvasbunke med pindsvinene, når de går i hi. Hun arbejder i AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg, er ekspert i pels og patter, og ved alt om hvordan dyr kommer helskindet igennem vinteren.
\nLyt med og find ud af om du kan overleve en vintersæson i den danske natur.
\n\u00A0
\nPodcastserien er lavet i samarbejde med Videnslyd.\u00A0
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
\u00A0
\n\u00A0
\n\u00A0
\n\u00A0
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8048,"Name":"Podcastserie: 2 fluer med 1 net: Blomster og Bøfler","Description":"Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nVi har vendt mulen mod Kasted mose i søgen på sammenhængen mellem blomster og bøfler.
\nFor ikke at strande på herrens mark har vi hevet fat i Skjold Søndergaard. Han er en passioneret plantenørd, der kommer godt ud af det med de fleste, så længe de ikke spørger ham om, hvad sjældne planter egentlig kan bruges til. Skjold samler ikke på roser men på små urter og han vil fortælle dig, hvordan alting hænger sammen.
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nVi har vendt mulen mod Kasted mose i søgen på sammenhængen mellem blomster og bøfler.
\nFor ikke at strande på herrens mark har vi hevet fat i Skjold Søndergaard. Han er en passioneret plantenørd, der kommer godt ud af det med de fleste, så længe de ikke spørger ham om, hvad sjældne planter egentlig kan bruges til. Skjold samler ikke på roser men på små urter og han vil fortælle dig, hvordan alting hænger sammen.
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nDer er løbet meget vand i åen siden sidste søndag, og det er vi taget ud for at opleve. En å er selvfølgelig ikke bare er en å og derfor vil vi i dette afsnit både besøge Giber Å og Aarhus Å, ved Skibby. Som altid har vi hevet en ung nørd med ud på tur - denne gang gummistøvlebiologen Kim Pless-Schmidt. Under sit alter ego “AkvaKim” vil han forsøge at tæmme vandløbets grønne tiger kun iført waders og sparkenet. Tør du komme tæt på dette rovdyr? Så lyt med!
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nDer er løbet meget vand i åen siden sidste søndag, og det er vi taget ud for at opleve. En å er selvfølgelig ikke bare er en å og derfor vil vi i dette afsnit både besøge Giber Å og Aarhus Å, ved Skibby. Som altid har vi hevet en ung nørd med ud på tur - denne gang gummistøvlebiologen Kim Pless-Schmidt. Under sit alter ego “AkvaKim” vil han forsøge at tæmme vandløbets grønne tiger kun iført waders og sparkenet. Tør du komme tæt på dette rovdyr? Så lyt med!
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nVi tilbringer en blæsende fredag med høj sol i Marselisborgskovene. Tæt ved skovmøllen møder vi en ornitologisk opdagelsesrejsende, ved navn Signe Bøgh Tonnesen. Hun er opdateret på de nyeste trækfuglerekorder og kender hver en fugl i skoven. Vil du have opskriften på, hvordan de vilde fugle overlever en barsk vinter? Så kom med!
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nVi tilbringer en blæsende fredag med høj sol i Marselisborgskovene. Tæt ved skovmøllen møder vi en ornitologisk opdagelsesrejsende, ved navn Signe Bøgh Tonnesen. Hun er opdateret på de nyeste trækfuglerekorder og kender hver en fugl i skoven. Vil du have opskriften på, hvordan de vilde fugle overlever en barsk vinter? Så kom med!
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Du står nu ved Friendship Park. Parken er grundlagt i 2017 som et samarbejde mellem Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad og EU–Japan Fest Japan Committee i anledningen af 150-års jubilæet for det diplomatiske relationer. Arealet er skænket af Region Midtjylland, og i alt er der plantet 101 japanske træer.
\nSe videoen og hør Gorm\u00A0Halskov fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune fortælle mere om stedet.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:\u00A0
Gorm Branderup
Du står nu ved Friendship Park. Parken er grundlagt i 2017 som et samarbejde mellem Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad og EU–Japan Fest Japan Committee i anledningen af 150-års jubilæet for det diplomatiske relationer. Arealet er skænket af Region Midtjylland, og i alt er der plantet 101 japanske træer.
\nSe videoen og hør Gorm\u00A0Halskov fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune fortælle mere om stedet.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:\u00A0
Gorm Branderup
På Vestereng findes der 11 bunker, da området her blev under 2. verdenskrig overtaget af tyskerne, som byggede et stort bunkeranlæg. Efter krigen fungerede bunkerne som opbevaringssteder til ammunition.
\nVestereng var allerede før krigen et militært område. Arealet øst for er også blevet benyttet af militæret fra omkring 1870. I 1939 købte Aarhus Kommune området og herefter blev det brugt som øvelsesområde af Garnisonen. Hjemmeværnet brugte skydebanen i området frem til 1987.
\nSe videoen for at høre Gorm Halskov fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune fortælle mere om historien.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:
Aidin Esmaeli\u00A0
På Vestereng findes der 11 bunker, da området her blev under 2. verdenskrig overtaget af tyskerne, som byggede et stort bunkeranlæg. Efter krigen fungerede bunkerne som opbevaringssteder til ammunition.
\nVestereng var allerede før krigen et militært område. Arealet øst for er også blevet benyttet af militæret fra omkring 1870. I 1939 købte Aarhus Kommune området og herefter blev det brugt som øvelsesområde af Garnisonen. Hjemmeværnet brugte skydebanen i området frem til 1987.
\nSe videoen for at høre Gorm Halskov fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune fortælle mere om historien.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:
Aidin Esmaeli\u00A0
Du står nu på toppen af Bilbjerg, som er Vesterengs højeste punkt på 84 meter.
\nSe videoen og hør Gorm Halskov fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune fortælle mere om naturen på Vestereng.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:
Aidin Esmaeli\u00A0
Du står nu på toppen af Bilbjerg, som er Vesterengs højeste punkt på 84 meter.
\nSe videoen og hør Gorm Halskov fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune fortælle mere om naturen på Vestereng.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:
Aidin Esmaeli\u00A0
I Vestereng findes flere skydebaner. De blev anlagt, da byens garnison fik lov at bruge Vestereng som eksercerplads – altså som et sted at udføre militære træningsøvelser. Efter 1978 brugte militæret ikke området, men det blev forsat brugt af Hjemmeværnet frem til 1987. I dag er den forbeholdt Skydebaneforeningen Vestereng. Området skal udvides, så der bliver mulighed for endnu flere spændende skydeaktiviteter.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:
Aidin Esmaeli\u00A0
I Vestereng findes flere skydebaner. De blev anlagt, da byens garnison fik lov at bruge Vestereng som eksercerplads – altså som et sted at udføre militære træningsøvelser. Efter 1978 brugte militæret ikke området, men det blev forsat brugt af Hjemmeværnet frem til 1987. I dag er den forbeholdt Skydebaneforeningen Vestereng. Området skal udvides, så der bliver mulighed for endnu flere spændende skydeaktiviteter.
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\n\u00A0
\nFoto:
Aidin Esmaeli\u00A0
Banen ved Vestereng i Aarhus er en smuk & unik bane, der består af 9 huller og bliver dagligt besøgt af mange spillere. Ved et af hullerne står man på toppen af en gammel bunker mod kurven der står placeret på toppen af en anden bunker. Det er en rigtig skovbane, som stadig har nogle åbne vidder mellem træerne.
\nLæs mere om banen på siden her.\u00A0
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\nFoto:
Aidin Esmaeli\u00A0
Banen ved Vestereng i Aarhus er en smuk & unik bane, der består af 9 huller og bliver dagligt besøgt af mange spillere. Ved et af hullerne står man på toppen af en gammel bunker mod kurven der står placeret på toppen af en anden bunker. Det er en rigtig skovbane, som stadig har nogle åbne vidder mellem træerne.
\nLæs mere om banen på siden her.\u00A0
\n\u00A0
\nVil du vide mere om området her i Vestereng? Så søg på ”Rundt på Vestereng” her på Opdag Aarhus og udforsk de mange punkter på ruten rundt i Vestereng.
\nFoto:
Aidin Esmaeli\u00A0
På Mindet 2 findes skulpturen Sejl i Havn af Erik Heide. Skulpturen blev købt af havnen og lavet i forbindelse med Havnens 150 års jubilæum i 1995. I dag ejes den af Olav de Linde. Skulpturen er lavet i støbejern sat på sten. Dette værk forestiller et skibs sejl; de livsvigtige, enorme stykker stof eller sejldug, der ved hjælp af naturens kræfter på det åbne hav, fører skibet mod havn eller hjemstavnen. Men værket kan også inkludere piedestalen – den store, tunge stenblok kan tolkes som selve skibet, der bæres frem af sejlene.
\n\u00A0
","Longitude":10.213705,"Latitude":56.152215,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nuqnzdov/sejl-i-havn.jpeg"}],"Description":"På Mindet 2 findes skulpturen Sejl i Havn af Erik Heide. Skulpturen blev købt af havnen og lavet i forbindelse med Havnens 150 års jubilæum i 1995. I dag ejes den af Olav de Linde. Skulpturen er lavet i støbejern sat på sten. Dette værk forestiller et skibs sejl; de livsvigtige, enorme stykker stof eller sejldug, der ved hjælp af naturens kræfter på det åbne hav, fører skibet mod havn eller hjemstavnen. Men værket kan også inkludere piedestalen – den store, tunge stenblok kan tolkes som selve skibet, der bæres frem af sejlene.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8063,"Name":"Pakhus B&C","Description":"Byggeriet Byporten skal bestå af Pakhus B og C og vil efter planen rumme 300 boliger på Aarhus Ø. Byggeriet har fokus på bæredygtighed, og den grønne profil vil være gennemgående - både i det arkitektoniske udtryk og i vurdering af materialevalg. Byggeriet opføres af Prime Office A/S med Aarsleff som totalentreprenør.
\nProjektet kommer til at bestå af to karreer. Karrestrukturen er bevidst valgt for at følge den arkitektur, skala og byrum, som er karakteristisk for de nærliggende områder, Trøjborg og Ø-gadekvarteret. Derudover har bygherren forpligtet sig til at etablere et grønt areal imellem de to karreer.\u00A0
\nUdover miljømæssig bæredygtighed er et andet nøglebegreb vedrørende projektet social bæredygtighed. For at sikre en nuanceret social sammensætning skal projektet bestå af både byhuse og boliger til studerende, pensionister og børnefamilier m.fl.
\nLokalplanen blev vedtaget af Aarhus Byråd i 2023.\u00A0
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nVisualisering:\u00A0Prime Office
","Longitude":10.217865,"Latitude":56.161819,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rc1bvqpx/20210310_byporten-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/blbmhk4e/byporten.jpg"}],"Description":"Byggeriet Byporten skal bestå af Pakhus B og C og vil efter planen rumme 300 boliger på Aarhus Ø. Byggeriet har fokus på bæredygtighed, og den grønne profil vil være gennemgående - både i det arkitektoniske udtryk og i vurdering af materialevalg. Byggeriet opføres af Prime Office A/S med Aarsleff som totalentreprenør.
\nProjektet kommer til at bestå af to karreer. Karrestrukturen er bevidst valgt for at følge den arkitektur, skala og byrum, som er karakteristisk for de nærliggende områder, Trøjborg og Ø-gadekvarteret. Derudover har bygherren forpligtet sig til at etablere et grønt areal imellem de to karreer.\u00A0
\nUdover miljømæssig bæredygtighed er et andet nøglebegreb vedrørende projektet social bæredygtighed. For at sikre en nuanceret social sammensætning skal projektet bestå af både byhuse og boliger til studerende, pensionister og børnefamilier m.fl.
\nLokalplanen blev vedtaget af Aarhus Byråd i 2023.\u00A0
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nVisualisering:\u00A0Prime Office
"}],"Contact":{"Address":"Dagmar Petersens Gade, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8065,"Name":"Ø-linjen","Description":"Ø-Linjen er en sti med grønne byrum og liv, som går på tværs af Pier 4 og Lighthouse og ned til Bassin 7. Projektet lader livet og naturen kravle ind mellem bygningerne på Aarhus Ø samt forbinder de fire øer. På Ø2 og Ø3 er projektet allerede i mål, hvorimod området på Ø1 og Ø4 afventer, at byggerierne i området står færdige.
\nStrandbaren, Aarhus Havbane og Ø-Haven er blot nogle af de initiativer, der enten binder eller er blevet bundet sammen i Ø-Linjen. Stien, som skal være en rekreativ og grøn oase, skal rumme en række aktiviteter for at sikre byliv. Derfor vil det grønne byrum inkludere alt fra parkourvæg, petanquebane og crossfitstation til plantekasser og legeområder. Aktiviteterne skal både være for øens beboere og besøgende.
\nDerudover giver Ø-Linjen også plads til 95 nye bytræer og er dermed en kærkommen håndsrækning til Aarhus Kommunes ambition om at plante 10.000 træer inden 2025.
\nMuligheder langs linjen er mange og arbejdet med at kortlægge disse, samt området som helhed, foregår i øjeblikket sammen med bygherrerne og Sleth Arkitekterne.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.229136,"Latitude":56.165149,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fr5fzdua/ø-linjen-domis.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xmkpob0h/img_5362.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/54jjfeeo/ø-linjen-drivhus.jpg"}],"Description":"Ø-Linjen er en sti med grønne byrum og liv, som går på tværs af Pier 4 og Lighthouse og ned til Bassin 7. Projektet lader livet og naturen kravle ind mellem bygningerne på Aarhus Ø samt forbinder de fire øer. På Ø2 og Ø3 er projektet allerede i mål, hvorimod området på Ø1 og Ø4 afventer, at byggerierne i området står færdige.
\nStrandbaren, Aarhus Havbane og Ø-Haven er blot nogle af de initiativer, der enten binder eller er blevet bundet sammen i Ø-Linjen. Stien, som skal være en rekreativ og grøn oase, skal rumme en række aktiviteter for at sikre byliv. Derfor vil det grønne byrum inkludere alt fra parkourvæg, petanquebane og crossfitstation til plantekasser og legeområder. Aktiviteterne skal både være for øens beboere og besøgende.
\nDerudover giver Ø-Linjen også plads til 95 nye bytræer og er dermed en kærkommen håndsrækning til Aarhus Kommunes ambition om at plante 10.000 træer inden 2025.
\nMuligheder langs linjen er mange og arbejdet med at kortlægge disse, samt området som helhed, foregår i øjeblikket sammen med bygherrerne og Sleth Arkitekterne.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8069,"Name":"Teatret Gruppe 38","Description":"Teatret Gruppe 38 er et prisbelønnet og internationalt teater beliggende ved vandkanten på Aarhus Ø.
\nTeatret giver sit publikum plads til analog fordybelse og anderledes perspektiver på livets sorger og glæder – med stoflige, uforudsigelige forestillinger, der skærper forestillingsevnen.
\nHer kan du både se håndplukkede gæstespil fra ind- og udland og teatrets egne forestillinger.
Fælles for alle forestillinger i teatrets program er, at de er skabt til tæt kontakt til publikum, vækker til eftertanke og griber publikum om hjertet – ofte med et skævt smil.
Teatret Gruppe 38 skaber vægtige forestillinger med en særegen, original kunstnerisk profil og altid med finurlighed og dybde. Teatrets æstetik er håndholdt, sanselig og poetisk.
\nTeatret Gruppe 38 startede som en omrejsende teatergruppe i 1972, og var i en årrække aarhusiansk egnsteater. I dag er teatret det, man kalder for et lille storbysteater. Teatret Gruppe 38 præsenterer sine forestillinger både hjemme på Aarhus Ø og på turnéture i udlandet - teatret har bl.a. besøgt Japan, Australien, Taiwan og Thisted med sine forestillinger.
\nTeatret Gruppe 38 har i flere årtier været ledet af skuespiller og dramatiker Bodil Alling,
som blandt andet er blevet tildelt Statens Kunstfonds livslange hædersydelse for sit kunstneriske arbejde.
Teatret har tidligere haft lokaler i Mejlgade i Latinerkvarteret, men flyttede i 2019 til nye og større lokaler ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Her har teatret tro sale med plads til hhv. 140 og 60 publikummer.
\nFoto: Tina Sørensen
","Longitude":10.227527,"Latitude":56.163043,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rfnla3p2/teatret-gruppe-38-aarhus-ø-2023-tina-sørensen-3.jpg"}],"Description":"Teatret Gruppe 38 er et prisbelønnet og internationalt teater beliggende ved vandkanten på Aarhus Ø.
\nTeatret giver sit publikum plads til analog fordybelse og anderledes perspektiver på livets sorger og glæder – med stoflige, uforudsigelige forestillinger, der skærper forestillingsevnen.
\nHer kan du både se håndplukkede gæstespil fra ind- og udland og teatrets egne forestillinger.
Fælles for alle forestillinger i teatrets program er, at de er skabt til tæt kontakt til publikum, vækker til eftertanke og griber publikum om hjertet – ofte med et skævt smil.
Teatret Gruppe 38 skaber vægtige forestillinger med en særegen, original kunstnerisk profil og altid med finurlighed og dybde. Teatrets æstetik er håndholdt, sanselig og poetisk.
\nTeatret Gruppe 38 startede som en omrejsende teatergruppe i 1972, og var i en årrække aarhusiansk egnsteater. I dag er teatret det, man kalder for et lille storbysteater. Teatret Gruppe 38 præsenterer sine forestillinger både hjemme på Aarhus Ø og på turnéture i udlandet - teatret har bl.a. besøgt Japan, Australien, Taiwan og Thisted med sine forestillinger.
\nTeatret Gruppe 38 har i flere årtier været ledet af skuespiller og dramatiker Bodil Alling,
som blandt andet er blevet tildelt Statens Kunstfonds livslange hædersydelse for sit kunstneriske arbejde.
Teatret har tidligere haft lokaler i Mejlgade i Latinerkvarteret, men flyttede i 2019 til nye og større lokaler ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Her har teatret tro sale med plads til hhv. 140 og 60 publikummer.
\nFoto: Tina Sørensen
"}],"Contact":{"Address":"Irma Pedersens Gade 222, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8072,"Name":"Indre Aarhus Ø","Description":"Indre Aarhus Ø bliver den nyeste bydel på Aarhus Ø. Bydelen skal gå fra Nørreport til det nybyggede Nicolinehus. Den nye bydel skal lokke børnefamilier til, ligesom den skal huse og rumme en forskellighed af arbejdspladser og invitere resten af byens borgere ind, bl.a. via midlertidige aktiviteter.\u00A0
\nSpændende arkitektur, miljøorienteret byggeri, god tilgængelighed, attraktiv kollektiv trafikbetjening, store offentlige byrum, små lokale pladser og grønne promenade- og opholdsarealer langs alle kaj- og kanalkanter, visuel kontakt med vand og skibe, er blot nogle af de ingredienser, der skal medvirke til at gøre den nye bydel særlig attraktiv.
\nIdéen med bygningerne på Indre Aarhus Ø er, at de skal være med til at binde den historiske bykerne i Aarhus sammen med det nye, moderne ikonbyggeri på spidsen af Aarhus Ø. Karrébygninger, som man kender fra midtbyen, kommer til at være et værktøj, der skal hjælpe dette på vej. Hertil kommer også bygningernes højde til at spille en rolle. Mod kanalen og Kystvejen vil der være bygninger, der trapper op fra fem etageger, og imod Bernhardt Jensens Boulevard vil det være op imod otte etager. Der vil dog stadig være varierende og springende bygningshøjde.
\nDen 24. juni 2020 vedtog Aarhus Byråd Udviklingsplan for Indre Aarhus Ø. Allerede nu er der projekter på tegnebrættet for bydelen – Hængslet og Byporten.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nVisualisering:\u00A0Gehl\u00A0
","Longitude":10.221178,"Latitude":56.16367,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u14pcmyx/indre-aarhus-ø-gehl.jpg"}],"Description":"Indre Aarhus Ø bliver den nyeste bydel på Aarhus Ø. Bydelen skal gå fra Nørreport til det nybyggede Nicolinehus. Den nye bydel skal lokke børnefamilier til, ligesom den skal huse og rumme en forskellighed af arbejdspladser og invitere resten af byens borgere ind, bl.a. via midlertidige aktiviteter.\u00A0
\nSpændende arkitektur, miljøorienteret byggeri, god tilgængelighed, attraktiv kollektiv trafikbetjening, store offentlige byrum, små lokale pladser og grønne promenade- og opholdsarealer langs alle kaj- og kanalkanter, visuel kontakt med vand og skibe, er blot nogle af de ingredienser, der skal medvirke til at gøre den nye bydel særlig attraktiv.
\nIdéen med bygningerne på Indre Aarhus Ø er, at de skal være med til at binde den historiske bykerne i Aarhus sammen med det nye, moderne ikonbyggeri på spidsen af Aarhus Ø. Karrébygninger, som man kender fra midtbyen, kommer til at være et værktøj, der skal hjælpe dette på vej. Hertil kommer også bygningernes højde til at spille en rolle. Mod kanalen og Kystvejen vil der være bygninger, der trapper op fra fem etageger, og imod Bernhardt Jensens Boulevard vil det være op imod otte etager. Der vil dog stadig være varierende og springende bygningshøjde.
\nDen 24. juni 2020 vedtog Aarhus Byråd Udviklingsplan for Indre Aarhus Ø. Allerede nu er der projekter på tegnebrættet for bydelen – Hængslet og Byporten.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\nVisualisering:\u00A0Gehl\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8076,"Name":"Trekløveret","Description":"Boligerne i projektet Trekløveret er samlet omkring 3 gårdrum. Idéen er, at gårdrummene er bladene i et trekløver omkring et bytorv og en grøn kile som stilk, hvorfra navnet Trekløveret kommer. Projektet rækker ud og inviterer nabobydelene ind i området ved at opfordre til samlingspunkter og fælles opholdssteder i områdets kanter. Ligesom fokus er på at fremme naboskab og samvær mellem beboerne, ligger der også et fokus på bæredygtighed. Materialerne til byggeriet skal kunne tages ned og genbruges og skal derudover være DGNB-guld certificeret.
\nProjektet indeholder ca. 119 boliger. CASA er bygherrer og samarbejder med Norconsult og Aarhus Kommune. Lokalplan er under udarbejdelse. Der forventes opstart i sommeren 2023, og projektet er estimeret til at være færdigt i efteråret 2024.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
","Longitude":10.158903,"Latitude":56.220726,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rc0dwtdp/trekløveret-lisbjerg.jpg"}],"Description":"Boligerne i projektet Trekløveret er samlet omkring 3 gårdrum. Idéen er, at gårdrummene er bladene i et trekløver omkring et bytorv og en grøn kile som stilk, hvorfra navnet Trekløveret kommer. Projektet rækker ud og inviterer nabobydelene ind i området ved at opfordre til samlingspunkter og fælles opholdssteder i områdets kanter. Ligesom fokus er på at fremme naboskab og samvær mellem beboerne, ligger der også et fokus på bæredygtighed. Materialerne til byggeriet skal kunne tages ned og genbruges og skal derudover være DGNB-guld certificeret.
\nProjektet indeholder ca. 119 boliger. CASA er bygherrer og samarbejder med Norconsult og Aarhus Kommune. Lokalplan er under udarbejdelse. Der forventes opstart i sommeren 2023, og projektet er estimeret til at være færdigt i efteråret 2024.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8078,"Name":"Kirsebærlunden","Description":"Kirsebærlunden kommer til at forme en mindre karrebebyggelse, der rummer et frodigt indre med fælleshave, sivegader med parkering mod baghuse. Det hele sammenbindes af et parkstrøg, der strækker sig igennem bebyggelsen og tilknytter opholdsaktiviteter som bl.a. drivhuse og legeplads. Boligbebyggelse er placeret tæt på skole og letbane i en bymæssig kontekst, hvor der samtidig er lys, luft og en storslået udsigt.
\nBebyggelsen former en mild karrebebyggelse, hvor store mellemrum skaber kig og sammenhørighed med lunden indeni. Projektet omfatter 83 boliger og har SK EJENDOMSUDVIKLING som projektudvikler med FABER & HAVE og GJØRTZ ANDERSEN som arkitekter. Lokalplan er under udarbejdelse.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
\nFoto:\u00A0Visualisering\u00A0
","Longitude":10.154558119334812,"Latitude":56.22227368922645,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n5ndqmzm/kirsebærlunden.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rvqfsfp3/kirsebærlunden2.jpg"}],"Description":"Kirsebærlunden kommer til at forme en mindre karrebebyggelse, der rummer et frodigt indre med fælleshave, sivegader med parkering mod baghuse. Det hele sammenbindes af et parkstrøg, der strækker sig igennem bebyggelsen og tilknytter opholdsaktiviteter som bl.a. drivhuse og legeplads. Boligbebyggelse er placeret tæt på skole og letbane i en bymæssig kontekst, hvor der samtidig er lys, luft og en storslået udsigt.
\nBebyggelsen former en mild karrebebyggelse, hvor store mellemrum skaber kig og sammenhørighed med lunden indeni. Projektet omfatter 83 boliger og har SK EJENDOMSUDVIKLING som projektudvikler med FABER & HAVE og GJØRTZ ANDERSEN som arkitekter. Lokalplan er under udarbejdelse.
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her
\nFoto:\u00A0Visualisering\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8080,"Name":"UKHome og UKH - Ungdomskulturhus","Description":"I det gamle patienthotel huser UKH – et ungdomskulturhus for unge i alderen 15-30 år. UKH har før holdt til på både Godsbanen, i det tidligere Børnenes Hus og bygningen, hvor Folkeregisteret og Skatteforvaltningen havde base. Alle disse steder boede UKH dog kun midlertidigt, ligesom det også var planen, at det blot midlertidigt skulle placeres i stueetagen i det gamle patienthotel. Siden har det dog fået permanent adresse i Amtssygehuset.
\nUKH er et mangfoldigt og rummeligt sted, hvor unge kan komme hen og prøve kræfter med diverse kreative udfoldelser, iværksætteri og events.
\nDet blev stiftet i 2015 af Aarhus Kommune som en non-profit organisation. I UKH er der fire fastansatte og én studentermedhjælper.\u00A0
\nPå førstesalen i Amtssygehusets gamle patienthotel er der indrettet 24 boliger til unge. Halvdelen af boligerne er kollegieboliger til unge studerende, imens den anden halvdel er reserveret til sårbare unge, der enten er hjemløse eller såkaldte sofasurfere. Boligerne åbnede i 2020.
\nDe 24 ungdomsboliger ligger i sammenhæng ungdomskulturhuset, og det skaber et spændende og kreativt ungdomsmiljø med kunst, kultur og fællesskab som omdrejningspunkt.\u00A0
\n","Longitude":10.186408,"Latitude":56.159085,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4i0dtduj/f396ff7f-6433-4e4d-83d2-ab6e706c9def.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5g2nq243/ukhome.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r5jnepkw/ukh-inde.jpg"}],"Description":"I det gamle patienthotel huser UKH – et ungdomskulturhus for unge i alderen 15-30 år. UKH har før holdt til på både Godsbanen, i det tidligere Børnenes Hus og bygningen, hvor Folkeregisteret og Skatteforvaltningen havde base. Alle disse steder boede UKH dog kun midlertidigt, ligesom det også var planen, at det blot midlertidigt skulle placeres i stueetagen i det gamle patienthotel. Siden har det dog fået permanent adresse i Amtssygehuset.
\nUKH er et mangfoldigt og rummeligt sted, hvor unge kan komme hen og prøve kræfter med diverse kreative udfoldelser, iværksætteri og events.
\nDet blev stiftet i 2015 af Aarhus Kommune som en non-profit organisation. I UKH er der fire fastansatte og én studentermedhjælper.\u00A0
\nPå førstesalen i Amtssygehusets gamle patienthotel er der indrettet 24 boliger til unge. Halvdelen af boligerne er kollegieboliger til unge studerende, imens den anden halvdel er reserveret til sårbare unge, der enten er hjemløse eller såkaldte sofasurfere. Boligerne åbnede i 2020.
\nDe 24 ungdomsboliger ligger i sammenhæng ungdomskulturhuset, og det skaber et spændende og kreativt ungdomsmiljø med kunst, kultur og fællesskab som omdrejningspunkt.\u00A0
\n"}],"Contact":{"Address":"Tage-Hansens Gade 8B, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8082,"Name":"Projekt Levefællesskab","Description":"I sommeren 2019 flyttede seks mindre træhuse ind på et areal mellem de tidligere sygehusbygninger i Tage-Hansens Gade. Det er træhuse, som seks unge hjemløse selv har været med til at bygge som et EU-støttet projekt, styret af fonden ”Projekt Udenfor”. Hvert af de seks huse er på 15 kvadratmeter, og ”Projekt Udenfor” har lejet arealet, indtil hele området skal udvikles til ny bydel.
\nProjekt Levefællesskab er overgået til Aarhus Kommune. Det betyder, at hver beboer har mulighed for, at lade deres hus stå på grunden i Aarhus og fortsætte med at bo i levefællesskabet sammen. Projektet bidrager til udviklingen af Aarhus som en social bæredygtig og inkluderende by, hvor der er plads til alternative måder at bo og gøre hjem på.
\n\nFoto:\u00A0Per Ryolf
","Longitude":10.185965080209366,"Latitude":56.1577976175117,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mfye2x3n/aarhus-amtssygehus-27-december-2019-foto-per-ryolf_49282974812_o.png"}],"Description":"I sommeren 2019 flyttede seks mindre træhuse ind på et areal mellem de tidligere sygehusbygninger i Tage-Hansens Gade. Det er træhuse, som seks unge hjemløse selv har været med til at bygge som et EU-støttet projekt, styret af fonden ”Projekt Udenfor”. Hvert af de seks huse er på 15 kvadratmeter, og ”Projekt Udenfor” har lejet arealet, indtil hele området skal udvikles til ny bydel.
\nProjekt Levefællesskab er overgået til Aarhus Kommune. Det betyder, at hver beboer har mulighed for, at lade deres hus stå på grunden i Aarhus og fortsætte med at bo i levefællesskabet sammen. Projektet bidrager til udviklingen af Aarhus som en social bæredygtig og inkluderende by, hvor der er plads til alternative måder at bo og gøre hjem på.
\n\nFoto:\u00A0Per Ryolf
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8084,"Name":"Kulturkapellet","Description":"Kapelbygningen ved det gamle amtssygehus har fået pustet nyt liv i sig. Projektet har til formål at give unge fra det scenekunstneriske vækstlag rammer og faciliteter til at udvikle og fremvise scenekunst i fællesskab med andre kreative, foretagsomme og ambitiøse unge i Aarhus og omegn.
\nForeningen\u00A0er opstået i et samarbejde mellem de to etablerede, frivillige vækstlagsforeninger Scenekunsthuset Aarhus og Quonga samt fire kulturinstitutioner i Aarhus: hhv. Børnekulturhuset, Ungdomskulturhuset, Teaterhuset Filuren og Performing Arts Platform
\n\nFoto:\u00A0Mikkel Rolighed Nørh
","Longitude":10.18584082171501,"Latitude":56.15958165487968,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/up3nz4j5/4663abd9-38cf-42cb-bc84-4820be13a672.jpg"}],"Description":"Kapelbygningen ved det gamle amtssygehus har fået pustet nyt liv i sig. Projektet har til formål at give unge fra det scenekunstneriske vækstlag rammer og faciliteter til at udvikle og fremvise scenekunst i fællesskab med andre kreative, foretagsomme og ambitiøse unge i Aarhus og omegn.
\nForeningen\u00A0er opstået i et samarbejde mellem de to etablerede, frivillige vækstlagsforeninger Scenekunsthuset Aarhus og Quonga samt fire kulturinstitutioner i Aarhus: hhv. Børnekulturhuset, Ungdomskulturhuset, Teaterhuset Filuren og Performing Arts Platform
\n\nFoto:\u00A0Mikkel Rolighed Nørh
"}],"Contact":{"Address":"Tage-Hansens Gade 5e, 8000 aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8086,"Name":"TRÆ","Description":"Et klimavenligt træhus i genbrugsmaterialer vil snart være at finde midt i Sydhavnskvarteret.
\nLendager Arkitekter tegner nemlig det, der bliver Danmarks højeste træhus med dets 20 etager og to tilhørende bygninger af seks etager. Projektet modtager støtte fra Aarhus Kommunes klimafond.
\nTRÆ skal være et klimakontorhus på 14300 m2. Bæredygtighed er et nøglebegreb og har fået fuld fokus – også allerede fra det indledende materialevalg. Bygningen bliver en moderne og nytænkende hybrid mellem træ og beton. Facaden kommer til at blive sammensat af genbrugsmaterialer fra nedrivningsprojekter i Aarhus og omegn – og vil derfor bestå af bl.a. genbrugt træ, kasserede vindmøllevinger og mursten. Dette sørger for at nedbringe byggeriets klimaaftryk samt begrænse CO2 udledningen fra byggepladsen under opførelsen.
\nMed TRÆ’s imponerende højde på 78 meter og dets særprægede arkitektoniske udtryk skal det være et vartegn for det nye bykvarter, hvor visionen er at skabe et CO2-neutralt bysamfund i 2023.
\nBygningen forventes indflyttet i 2024.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
\nVisualisering:\u00A0PFA
","Longitude":10.21135423359517,"Latitude":56.14853226111506,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4a5nfznd/træ_street-view-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qrboysxo/2træ.png"}],"Description":"Et klimavenligt træhus i genbrugsmaterialer vil snart være at finde midt i Sydhavnskvarteret.
\nLendager Arkitekter tegner nemlig det, der bliver Danmarks højeste træhus med dets 20 etager og to tilhørende bygninger af seks etager. Projektet modtager støtte fra Aarhus Kommunes klimafond.
\nTRÆ skal være et klimakontorhus på 14300 m2. Bæredygtighed er et nøglebegreb og har fået fuld fokus – også allerede fra det indledende materialevalg. Bygningen bliver en moderne og nytænkende hybrid mellem træ og beton. Facaden kommer til at blive sammensat af genbrugsmaterialer fra nedrivningsprojekter i Aarhus og omegn – og vil derfor bestå af bl.a. genbrugt træ, kasserede vindmøllevinger og mursten. Dette sørger for at nedbringe byggeriets klimaaftryk samt begrænse CO2 udledningen fra byggepladsen under opførelsen.
\nMed TRÆ’s imponerende højde på 78 meter og dets særprægede arkitektoniske udtryk skal det være et vartegn for det nye bykvarter, hvor visionen er at skabe et CO2-neutralt bysamfund i 2023.
\nBygningen forventes indflyttet i 2024.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
\nVisualisering:\u00A0PFA
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8088,"Name":"Danske Bank","Description":"Danske Banks domicil i Aarhus er placeret på hjørnet mellem Spanien og Jægergårdsgade, og den har dermed en fremtrædende placering i Sydhavnskvarteret.\u00A0
\nI byggeriet er alle kundevendte funktioner placeret i stueplan, og der er kundeindgange forskellige steder i bygningen. Det giver en aktiv stueetage og facade, som spiller sammen med omgivelserne og dermed understøtter bylivet i området.
\nDanske Bank vandt i 2020 prisen for Årets Erhvervsbyggeri ved Aarhus Kommunes bygningspræmiering. Hovedentreprenøren er KPC, og bygningen er tegnet af Arkitema Architects.
\nBygningen blev indflyttet i 2019.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
","Longitude":10.209623145959288,"Latitude":56.148293628398406,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pokbwji3/danske-bank.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bm1dqofc/danske-bank_0042.jpg"}],"Description":"Danske Banks domicil i Aarhus er placeret på hjørnet mellem Spanien og Jægergårdsgade, og den har dermed en fremtrædende placering i Sydhavnskvarteret.\u00A0
\nI byggeriet er alle kundevendte funktioner placeret i stueplan, og der er kundeindgange forskellige steder i bygningen. Det giver en aktiv stueetage og facade, som spiller sammen med omgivelserne og dermed understøtter bylivet i området.
\nDanske Bank vandt i 2020 prisen for Årets Erhvervsbyggeri ved Aarhus Kommunes bygningspræmiering. Hovedentreprenøren er KPC, og bygningen er tegnet af Arkitema Architects.
\nBygningen blev indflyttet i 2019.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
"}],"Contact":{"Address":"Jægergårdsgade 101b","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8090,"Name":"Filmbyen 3","Description":"Filmbyen er epicenter for film-og medieproduktion i Jylland. Det er en kreativ erhvervspark og en stærk medieorganisation med omkring 80 virksomheder, der hovedsageligt arbejder med film, spil, animation og medier.
\nEt nyt byggeri, som del af Filmbyen, er Filmby 3. Her er der plads til yderligere 300 medarbejdere, ligesom der er blevet udvidet med ca. 4.400 m2.
\nFilmby 3 kører med fuld aktivitet.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
","Longitude":10.214538,"Latitude":56.150022,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ykskyown/filmby-3.jpg"}],"Description":"Filmbyen er epicenter for film-og medieproduktion i Jylland. Det er en kreativ erhvervspark og en stærk medieorganisation med omkring 80 virksomheder, der hovedsageligt arbejder med film, spil, animation og medier.
\nEt nyt byggeri, som del af Filmbyen, er Filmby 3. Her er der plads til yderligere 300 medarbejdere, ligesom der er blevet udvidet med ca. 4.400 m2.
\nFilmby 3 kører med fuld aktivitet.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
"}],"Contact":{"Address":"Filmbyen 3","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8092,"Name":"Jyllands-Posten - Domicil","Description":"Jyllands-Posten har bygget nyt hovedsæde på ca. 8.500 m² med plads til ca. 300 medarbejdere i Sydhavnskvarteret. Før holdt de til i Viby.\u00A0
\nDet fem etager høje byggeri blev indflyttet i februar 2020 og indeholder bl.a. en\u00A0foredragssal, som skal bruges til en række arrangementer som samfundsdebatter, forfatterinterviews og vinsmagning for alle interesserede.
\nBygherren på projektet er JP/Politikens Hus. Det er tegnet af Henning Larsen Architects.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
","Longitude":10.213185401684441,"Latitude":56.149997935617876,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m10bvmak/jp.jpg"}],"Description":"Jyllands-Posten har bygget nyt hovedsæde på ca. 8.500 m² med plads til ca. 300 medarbejdere i Sydhavnskvarteret. Før holdt de til i Viby.\u00A0
\nDet fem etager høje byggeri blev indflyttet i februar 2020 og indeholder bl.a. en\u00A0foredragssal, som skal bruges til en række arrangementer som samfundsdebatter, forfatterinterviews og vinsmagning for alle interesserede.
\nBygherren på projektet er JP/Politikens Hus. Det er tegnet af Henning Larsen Architects.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8094,"Name":"Kulkransporet","Description":"Kulkranen har været et bærende instrument i Aarhus’ udvikling til at blive en moderne storby. For at flytte kul til gasværket var Kulkransporet i et halvt århundrede essentiel. Den høje betonbro, der går under navnet Kulkransporet, skal nu i brug igen.
\nI industrielt design skal Kulkransporet fungere som hybrid mellem byrum og stiforbindelse. Den skal styrke sammenhænget i hjertet af Aarhus og knytte brugere og byggerier i sydhavnskvarteret sammen. Den skal vise vejen for, hvordan erhverv, byliv og social mangfoldighed kan berige hinanden omkring en ny, stærk og revitaliseret forbindelse. Et sted, hvor Sydhavnskvarterets brugere kan opsøge og dyrke fællesskaber.
\nKulkransporet skaber et livligt offentligt rum oppe som nede – og skal både henvende sig til børnefamilier, studerende, socialt sårbare og forretningsfolk.
\nPå projektet er koblet TRANSFORM med Dissing + Weitling, Lendager Group, VEGA landskab og Søren Jensen som underrådgivere.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
\nVisualiseringer:\u00A0TRANSFORM
","Longitude":10.21064817075473,"Latitude":56.14935433207052,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qfknqvtq/kulkransporet.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nkhbz2c2/kulkransporet-transform-03.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3cfgw10l/kulkransporet-transform-04.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ojsljxdv/kulkransporet-transform-06.jpg"}],"Description":"Kulkranen har været et bærende instrument i Aarhus’ udvikling til at blive en moderne storby. For at flytte kul til gasværket var Kulkransporet i et halvt århundrede essentiel. Den høje betonbro, der går under navnet Kulkransporet, skal nu i brug igen.
\nI industrielt design skal Kulkransporet fungere som hybrid mellem byrum og stiforbindelse. Den skal styrke sammenhænget i hjertet af Aarhus og knytte brugere og byggerier i sydhavnskvarteret sammen. Den skal vise vejen for, hvordan erhverv, byliv og social mangfoldighed kan berige hinanden omkring en ny, stærk og revitaliseret forbindelse. Et sted, hvor Sydhavnskvarterets brugere kan opsøge og dyrke fællesskaber.
\nKulkransporet skaber et livligt offentligt rum oppe som nede – og skal både henvende sig til børnefamilier, studerende, socialt sårbare og forretningsfolk.
\nPå projektet er koblet TRANSFORM med Dissing + Weitling, Lendager Group, VEGA landskab og Søren Jensen som underrådgivere.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
\nVisualiseringer:\u00A0TRANSFORM
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8097,"Name":"Godsbanekollegiet","Description":"Godsbanekollegiet blev opført af Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) og Kollegiekontoret. Kjaer og Richter var arkitekterne tilknyttet projektet. Kollegiet er placeret centralt på hjørnet af Carl Blochs Gade.
\nProjektet indeholder 14.000 etagemeter til ungdoms-og kollegieboliger. Godsbanekollegiet har 10 forskellige typer studieboliger, som enten er 1-værelses- eller 2-værelses lejligheder. Størrelsen på boligerne varierer mellem 28-39 m2.
\nSom helhed spiller Godsbanekollegiet sammen med den omgivende by, hvor bebyggelsens mødesteder, rum og aktiviteter orienterer sig mod dets omgivelser.
\nSom en del af projektet opføres der et højhus på 12-13 etager.
\nKollegiet blev indflyttet i efteråret 2022.
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
","Longitude":10.18961650174812,"Latitude":56.15194120602993,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ngckyre3/godsbanekollegiet.png"}],"Description":"Godsbanekollegiet blev opført af Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) og Kollegiekontoret. Kjaer og Richter var arkitekterne tilknyttet projektet. Kollegiet er placeret centralt på hjørnet af Carl Blochs Gade.
\nProjektet indeholder 14.000 etagemeter til ungdoms-og kollegieboliger. Godsbanekollegiet har 10 forskellige typer studieboliger, som enten er 1-værelses- eller 2-værelses lejligheder. Størrelsen på boligerne varierer mellem 28-39 m2.
\nSom helhed spiller Godsbanekollegiet sammen med den omgivende by, hvor bebyggelsens mødesteder, rum og aktiviteter orienterer sig mod dets omgivelser.
\nSom en del af projektet opføres der et højhus på 12-13 etager.
\nKollegiet blev indflyttet i efteråret 2022.
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
"}],"Contact":{"Address":"Thomas Koppels Gade 1, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8100,"Name":"New Aarch - Arkitektskolen","Description":"På Godsbanearealerne i hjertet af Aarhus er Danmarks nyopførte arkitektskole blevet bygget til ca. 600 elever, tæt på andre kulturinstitutioner - midt i byens puls. Skolen er blevet en central del af det spirende, kreative midtbymiljø på Godsbanearealerne.\u00A0
\nArkitekturen er blandt andet karakteriseret af enkle grundrum med store spænd, synlige materialer og installationer, såvel som industrielle men nuancerede bygningsdetaljer, som tilpasser sig bymiljøet omkring skolen. Designets enkelthed er et detaljeret svar på skolens behov for høj funktionalitet og stor fleksibilitet.
\nProjektet skubber til grænserne for, hvordan der i fremtiden bygges mindre og dermed mere arealeffektivt.
\nDer var indvielse på skolen d. 4. oktober 2021, hvor H.K.H Kronprins Frederik var til stede. Her var den traditionelle ”rød snor-klipning” erstattet af, at han – bogstaveligt talt – slog et slag for arkitekturen.\u00A0
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
\nFoto: Rasmus Hjortshøj
","Longitude":10.19137883752885,"Latitude":56.152839577002794,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0y5bombb/new-aarch-kredit-rasmus-hjortshøj.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/z5sjfojk/2new-aarch-kredit-rasmus-hjortshøj.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fktloqh0/r_hjortshoj-new-aarch-web-19-1030x773.jpg"}],"Description":"På Godsbanearealerne i hjertet af Aarhus er Danmarks nyopførte arkitektskole blevet bygget til ca. 600 elever, tæt på andre kulturinstitutioner - midt i byens puls. Skolen er blevet en central del af det spirende, kreative midtbymiljø på Godsbanearealerne.\u00A0
\nArkitekturen er blandt andet karakteriseret af enkle grundrum med store spænd, synlige materialer og installationer, såvel som industrielle men nuancerede bygningsdetaljer, som tilpasser sig bymiljøet omkring skolen. Designets enkelthed er et detaljeret svar på skolens behov for høj funktionalitet og stor fleksibilitet.
\nProjektet skubber til grænserne for, hvordan der i fremtiden bygges mindre og dermed mere arealeffektivt.
\nDer var indvielse på skolen d. 4. oktober 2021, hvor H.K.H Kronprins Frederik var til stede. Her var den traditionelle ”rød snor-klipning” erstattet af, at han – bogstaveligt talt – slog et slag for arkitekturen.\u00A0
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
\nFoto: Rasmus Hjortshøj
"}],"Contact":{"Address":"Exners Plads 7, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8102,"Name":"Søhesten","Description":"Søhesten, der er blevet opført af Boligforeningen Ringgarden og tegnet af arkitektfirmaet Cubo, rummer 139 almene 2-,3- og 4-værelseslejligheder.
\nI stueetagen er der lagt op til fællesskab med aktiviteter, der henvender sig til alle beboere, og små lejemål, som kan rumme mikrobutikker, minicaféer mm. Derudover er et glasinddækket orangeri og en fællesterrasse at finde i bygningen.
\nIdéen med arkitekturen er at skabe en hybrid mellem lokalmiljøets punkthuse og karrébebyggelser. Projektets fokus har endvidere været på mangfoldighed og variation. Det er også af den grund, at man har valgt at skabe en stor variation af udbuddet af lejlighedsstørrelser – slet og ret for at sikre en mangfoldig sammensætning af beboere.
\nSøhesten blev indviet i 2021.
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
","Longitude":10.18738291215024,"Latitude":56.151405024897386,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ca1loahn/søhesten.png"}],"Description":"Søhesten, der er blevet opført af Boligforeningen Ringgarden og tegnet af arkitektfirmaet Cubo, rummer 139 almene 2-,3- og 4-værelseslejligheder.
\nI stueetagen er der lagt op til fællesskab med aktiviteter, der henvender sig til alle beboere, og små lejemål, som kan rumme mikrobutikker, minicaféer mm. Derudover er et glasinddækket orangeri og en fællesterrasse at finde i bygningen.
\nIdéen med arkitekturen er at skabe en hybrid mellem lokalmiljøets punkthuse og karrébebyggelser. Projektets fokus har endvidere været på mangfoldighed og variation. Det er også af den grund, at man har valgt at skabe en stor variation af udbuddet af lejlighedsstørrelser – slet og ret for at sikre en mangfoldig sammensætning af beboere.
\nSøhesten blev indviet i 2021.
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
"}],"Contact":{"Address":"Thomas Koppels Gade 8-26, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8104,"Name":"Lidl HQ og dagligvarebutik","Description":"Lidl, den tyske supermarkedsgigant, har fået sig et nyt hovedkontor i den nye bydel Aarhus K ved godsbanearealerne.
\nHovedkontoret indeholder 13.500 kvm kontorareal med 250 m2 tagterrasse samt 1.200 kvm salgsareal i stueetagen. Salgsarealet udnyttes til Lidl's flagskibsbutik - et koncept, hvor man prøver nye initiativer af, inden det implementeres i de resterende Lidl butikker. Desuden opføres også et nyt parkeringshus med 360 parkeringspladser i samarbejde med Aarhus Kommune.
\nProjektet er tegnet af Link Arkitekter og indflyttede i november 2023.
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
\nVisualisering: LINK arkitektur
","Longitude":10.190070769868417,"Latitude":56.15221024972154,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5xachyh4/lidl-hq-kredit-link-arkitekter.jpg"}],"Description":"Lidl, den tyske supermarkedsgigant, har fået sig et nyt hovedkontor i den nye bydel Aarhus K ved godsbanearealerne.
\nHovedkontoret indeholder 13.500 kvm kontorareal med 250 m2 tagterrasse samt 1.200 kvm salgsareal i stueetagen. Salgsarealet udnyttes til Lidl's flagskibsbutik - et koncept, hvor man prøver nye initiativer af, inden det implementeres i de resterende Lidl butikker. Desuden opføres også et nyt parkeringshus med 360 parkeringspladser i samarbejde med Aarhus Kommune.
\nProjektet er tegnet af Link Arkitekter og indflyttede i november 2023.
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
\nVisualisering: LINK arkitektur
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8107,"Name":"Frames","Description":"Det kreative kontorhus- og fællesskab Frames, der er tegnet af SerupArk og Transform og har Kuben Management som bygherrerådgiver og projektudvikler, fuldender Godsbanearealernes nordlige del. Aarhus Byråd godkendte nemlig salget af det sidste erhvervsfelt i Godsbanearealernes første etape i 2022.\u00A0
\nFrames kommer til at huse et kontorhus med grønt på toppen og restaurant og specialbutikker i gadeplan.
\nProjektet skal danne rammer og være centrum for Aarhus’ kreative erhvervsliv og iværksættermiljø. Nyuddannede arkitekter, freelancere og iværksættere skal efter planen have base i kontorbygningen, hvor der er adgang til en stor, grøn tagterrasse.
\nArkitektonisk skal husets stueetage opføres i røde genbrugstegl, og genbrug af materialer er derfor definerende for byggeriet.\u00A0
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
","Longitude":10.19115306601779,"Latitude":56.152948590713244,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[],"Description":"Det kreative kontorhus- og fællesskab Frames, der er tegnet af SerupArk og Transform og har Kuben Management som bygherrerådgiver og projektudvikler, fuldender Godsbanearealernes nordlige del. Aarhus Byråd godkendte nemlig salget af det sidste erhvervsfelt i Godsbanearealernes første etape i 2022.\u00A0
\nFrames kommer til at huse et kontorhus med grønt på toppen og restaurant og specialbutikker i gadeplan.
\nProjektet skal danne rammer og være centrum for Aarhus’ kreative erhvervsliv og iværksættermiljø. Nyuddannede arkitekter, freelancere og iværksættere skal efter planen have base i kontorbygningen, hvor der er adgang til en stor, grøn tagterrasse.
\nArkitektonisk skal husets stueetage opføres i røde genbrugstegl, og genbrug af materialer er derfor definerende for byggeriet.\u00A0
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8109,"Name":"ZigZag Huset","Description":"Som navnet indikerer, er idéen med projektet ZigZag Huset at opføre et nyt bolig-og erhvervsbyggeri i zigzag-form. Her skal der være tilbagetrukne bygningsdele, forskellige bygningshøjder og en aktiv facade.
\nByggeriet skal være seks etager og rumme 126 lejligheder. Det vil bestå af syv tårne med fire-fem lejligheder per etage. Imellem de syv forskudte bygninger - hvor zigzag-formen altså opstår - vil der være grønne gårdrum.
\nLigeledes vil otte erhvervslejemål være at finde i stueetagen, fordelt på to små caféer i gavlene og seks kontorer.\u00A0
\nHøgh og Rousing Invest er bygherre på projektet, aarhusianske E+N Arkitektur tegner, og JCN Bolig er entreprenøren tilkoblet.
\nLokalplanen til projektet blev godkendt i byrådet i april 2022. Projektet forventes at stå klar i juni 2025.
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
\nFoto:\u00A0Visualisering\u00A0
","Longitude":10.193826241669825,"Latitude":56.15204205145639,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2pih1btu/zigzag.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jn3hf0de/2016-12-30-skovgaardsgade-rendering-01.jpg"}],"Description":"Som navnet indikerer, er idéen med projektet ZigZag Huset at opføre et nyt bolig-og erhvervsbyggeri i zigzag-form. Her skal der være tilbagetrukne bygningsdele, forskellige bygningshøjder og en aktiv facade.
\nByggeriet skal være seks etager og rumme 126 lejligheder. Det vil bestå af syv tårne med fire-fem lejligheder per etage. Imellem de syv forskudte bygninger - hvor zigzag-formen altså opstår - vil der være grønne gårdrum.
\nLigeledes vil otte erhvervslejemål være at finde i stueetagen, fordelt på to små caféer i gavlene og seks kontorer.\u00A0
\nHøgh og Rousing Invest er bygherre på projektet, aarhusianske E+N Arkitektur tegner, og JCN Bolig er entreprenøren tilkoblet.
\nLokalplanen til projektet blev godkendt i byrådet i april 2022. Projektet forventes at stå klar i juni 2025.
\nLæs mere om Godsbanearealerne her
\nFoto:\u00A0Visualisering\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Sonnesgade","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8113,"Name":"Bylageret","Description":"På øverste etage i bygningen Shipping Huset kan du – foruden at opleve en flot udsigt over Aarhus Ø – også se en detaljeret 3D-printet bymodel over De Bynære Havnearealer. De Bynære Havnearealer dækker bl.a. de to store kommunale udviklingsområder: Aarhus Ø og Sydhavnen.
\nI Bylagerets åbningstid har du mulighed for at snakke med en guide fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Her kan du både høre om og stille spørgsmål til byudviklingen i området.
\nUden for åbningstiden har du mulighed for at booke en rundtur på Aarhus Ø eller et oplæg ved bymodellen, såfremt I er en gruppe på mere end 10 personer.
\nBylagerets åbningstider:
\nTorsdag kl. 14:00-16:00
\nFredag kl. 10:00-12:00
\nD. 1. lørdag i måneden kl. 10:00-12:00 efterfulgt af en offentligt guidet gåtur kl. 12:00-13:00
\nLæs mere om Bylagerets åbningstider her
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.219616726367201,"Latitude":56.16292622846478,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qxop21ft/bylageret1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y5ogctj5/shippinghuset.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n4cjl2fo/bylageret2.jpg"}],"Description":"På øverste etage i bygningen Shipping Huset kan du – foruden at opleve en flot udsigt over Aarhus Ø – også se en detaljeret 3D-printet bymodel over De Bynære Havnearealer. De Bynære Havnearealer dækker bl.a. de to store kommunale udviklingsområder: Aarhus Ø og Sydhavnen.
\nI Bylagerets åbningstid har du mulighed for at snakke med en guide fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Her kan du både høre om og stille spørgsmål til byudviklingen i området.
\nUden for åbningstiden har du mulighed for at booke en rundtur på Aarhus Ø eller et oplæg ved bymodellen, såfremt I er en gruppe på mere end 10 personer.
\nBylagerets åbningstider:
\nTorsdag kl. 14:00-16:00
\nFredag kl. 10:00-12:00
\nD. 1. lørdag i måneden kl. 10:00-12:00 efterfulgt af en offentligt guidet gåtur kl. 12:00-13:00
\nLæs mere om Bylagerets åbningstider her
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Hveensgade 1, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8119,"Name":"Amtssygehuset - et nyt bykvarter","Description":"En historisk institution i Aarhus skal skabe rammerne for et nyt, spændende område. Byens gamle Amtssygehus skal nemlig forvandles til\u00A0et mangfoldigt bykvarter, som er særligt indbydende for børnefamilier. Området skal udvikles til et nyt, velfungerende og attraktivt bykvarter, der bygger bro mellem områdets historie og den moderne bys behov for plads til det gode hverdagsliv, et mangfoldigt byliv og aktive fællesskaber.
\nGrunden på Tage-Hansens Gade er knap 68.000 m2, svarende til 16 pladser på størrelse med Store Torv. Området har været bebygget siden 1935, hvor Amtssygehuset flyttede fra Ingerslevs Boulevard til den nye placering på Tage-Hansens Gade, og stedet er præget af de oprindelige bygninger, som er af høj arkitektonisk kvalitet.
\nDer er kort afstand til midtbyens mange tilbud og til flere af byens største uddannelsesinstitutioner. Med denne fantastiske placering i byen, er der perfekte forudsætninger for at skabe et nyt, centralt midtbykvarter i høj kvalitet.
\nDen 1. december 2021 vedtog Aarhus Byråd Udviklingsplan for Amtssygehuset.
\nI udviklingsplanen disponeres det, hvordan størstedelen af de gamle bygninger tegnet af Axel Høegh-Hansen skal bevares, hvorimod de fleste af tilbygningerne skal rives ned og give plads til nye attraktive bygninger og byrum.
\n\nVisualiseringer:\u00A0Tegnestuen Vandkusten, SLETH A/S
","Longitude":10.184668070151382,"Latitude":56.159039443207,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/23norpbe/visualisering-amtssygehuset.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bhvdoahz/amtssygehuset-visu2.png"}],"Description":"En historisk institution i Aarhus skal skabe rammerne for et nyt, spændende område. Byens gamle Amtssygehus skal nemlig forvandles til\u00A0et mangfoldigt bykvarter, som er særligt indbydende for børnefamilier. Området skal udvikles til et nyt, velfungerende og attraktivt bykvarter, der bygger bro mellem områdets historie og den moderne bys behov for plads til det gode hverdagsliv, et mangfoldigt byliv og aktive fællesskaber.
\nGrunden på Tage-Hansens Gade er knap 68.000 m2, svarende til 16 pladser på størrelse med Store Torv. Området har været bebygget siden 1935, hvor Amtssygehuset flyttede fra Ingerslevs Boulevard til den nye placering på Tage-Hansens Gade, og stedet er præget af de oprindelige bygninger, som er af høj arkitektonisk kvalitet.
\nDer er kort afstand til midtbyens mange tilbud og til flere af byens største uddannelsesinstitutioner. Med denne fantastiske placering i byen, er der perfekte forudsætninger for at skabe et nyt, centralt midtbykvarter i høj kvalitet.
\nDen 1. december 2021 vedtog Aarhus Byråd Udviklingsplan for Amtssygehuset.
\nI udviklingsplanen disponeres det, hvordan størstedelen af de gamle bygninger tegnet af Axel Høegh-Hansen skal bevares, hvorimod de fleste af tilbygningerne skal rives ned og give plads til nye attraktive bygninger og byrum.
\n\nVisualiseringer:\u00A0Tegnestuen Vandkusten, SLETH A/S
"}],"Contact":{"Address":"Tage-Hansens Gade, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8122,"Name":"Sydhavnskvarteret","Description":"I løbet af de næste årtier vil Sydhavnskvarteret give Aarhus en enestående, mangfoldig og levende bydel, hvor forskellighederne dyrkes, og kontrasterne giver dynamik til stedet.
\nSmå iværksættere, restauranter og caféer vil ligge side om side med og berige store og konsoliderede virksomheder, ligesom den etablerede såvel som den spirende kunst skal ses overalt i byrummene. Der skal være rig mulighed for bevægelse og urbane sportsaktiviteter i bydelen, og Sydhavnskvarteret skal skabe rum for, inddrage og tage hånd om de socialt udsatte.
\nSydhavnskvarteret skal med andre ord være en smeltedigel, der forener mødet mellem en\u00A0gammel\u00A0bydel med havneaktiviteter, slagteri, kulturmiljøer, en mangfoldighed af mindre, kreative virksomheder, udøvende kunstnere og socialt udsatte med en\u00A0ny bydel med større virksomheder og domiciler, levende byrum, og kunst og bevægelse i byrummet. Denne indbyggede kontrast mellem det nye og det gamle, mellem det store og det små og mellem det etablerede og det spirende skal være bydelens styrke.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
","Longitude":10.211016517235855,"Latitude":56.14801395569839,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/arwliize/bf2_bf3_4_luftfoto.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uvcfuss3/sydhavn-visu2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wajatk4q/sydhavn-visu1.jpg"}],"Description":"I løbet af de næste årtier vil Sydhavnskvarteret give Aarhus en enestående, mangfoldig og levende bydel, hvor forskellighederne dyrkes, og kontrasterne giver dynamik til stedet.
\nSmå iværksættere, restauranter og caféer vil ligge side om side med og berige store og konsoliderede virksomheder, ligesom den etablerede såvel som den spirende kunst skal ses overalt i byrummene. Der skal være rig mulighed for bevægelse og urbane sportsaktiviteter i bydelen, og Sydhavnskvarteret skal skabe rum for, inddrage og tage hånd om de socialt udsatte.
\nSydhavnskvarteret skal med andre ord være en smeltedigel, der forener mødet mellem en\u00A0gammel\u00A0bydel med havneaktiviteter, slagteri, kulturmiljøer, en mangfoldighed af mindre, kreative virksomheder, udøvende kunstnere og socialt udsatte med en\u00A0ny bydel med større virksomheder og domiciler, levende byrum, og kunst og bevægelse i byrummet. Denne indbyggede kontrast mellem det nye og det gamle, mellem det store og det små og mellem det etablerede og det spirende skal være bydelens styrke.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8138,"Name":"Kulhuset","Description":"Det kommende parkeringshus skal være et nyt mødested i Aarhus’ kreative og bymæssige erhvervsområde. Udover sin primære funktion skal parkeringshuset også være omdrejningspunkt for aktivitet, kreativitet og socialisering i området.
\nSydhavnskvarterets kommende Parkeringshus – Kulhuset – vil som sagt i fremtiden fungere som omdrejningspunkt for meget byliv i området. Taget indrettes derfor som et aktivt grønt byrum i flere niveauer og med åbne facader mod områdets øvrige byrum. Med direkte adgang til Kulkransporet kobler huset sig på bydelens interne forbindelser og skaber en ny direkte gangforbindelse mellem parkeringshuset og Banegården.\u00A0
\nKulhuset er skabt i samarbejde mellem Nordland Arkitekter (tidligere Draw Studio), C. F. Møller Architects, MOE Artelia Group, Urgent Agency og Institut for (X).
\nParkeringshuset forventes at stå færdigt med 700 parkeringspladser i 2024.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
","Longitude":10.212051172862632,"Latitude":56.147606125077544,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cngdqurs/1kulhuset.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fifbgx0e/3kulhuset.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qc0hhblo/2kulhuset.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/543na1a1/4kulhuset.png"}],"Description":"Det kommende parkeringshus skal være et nyt mødested i Aarhus’ kreative og bymæssige erhvervsområde. Udover sin primære funktion skal parkeringshuset også være omdrejningspunkt for aktivitet, kreativitet og socialisering i området.
\nSydhavnskvarterets kommende Parkeringshus – Kulhuset – vil som sagt i fremtiden fungere som omdrejningspunkt for meget byliv i området. Taget indrettes derfor som et aktivt grønt byrum i flere niveauer og med åbne facader mod områdets øvrige byrum. Med direkte adgang til Kulkransporet kobler huset sig på bydelens interne forbindelser og skaber en ny direkte gangforbindelse mellem parkeringshuset og Banegården.\u00A0
\nKulhuset er skabt i samarbejde mellem Nordland Arkitekter (tidligere Draw Studio), C. F. Møller Architects, MOE Artelia Group, Urgent Agency og Institut for (X).
\nParkeringshuset forventes at stå færdigt med 700 parkeringspladser i 2024.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[{"FacilityName":"Parkering","FacilityImg":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aw1boyuj/parkering.png"}]},{"Id":8151,"Name":"Lisbjerg Infohus","Description":"Er du interesseret i byudviklingen i Lisbjerg?
\nSå har du muligheden for at besøge Teknik og Miljøs Infohus i udviklingsområdet i Lisbjerg. Her kan du snakke med en ansat fra Aarhus Kommune og høre om eksisterende samt kommende projekter og udviklingen i området.
\nInfohusets åbningstider:
\nFredag kl. 13:00-15:00
\nD. 3. lørdag i måneden kl. 10:00-11:30
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her\u00A0
","Longitude":10.165049571664103,"Latitude":56.218020780587274,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1uepveph/infohus1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/11hfejvb/infohus2.jpg"}],"Description":"Er du interesseret i byudviklingen i Lisbjerg?
\nSå har du muligheden for at besøge Teknik og Miljøs Infohus i udviklingsområdet i Lisbjerg. Her kan du snakke med en ansat fra Aarhus Kommune og høre om eksisterende samt kommende projekter og udviklingen i området.
\nInfohusets åbningstider:
\nFredag kl. 13:00-15:00
\nD. 3. lørdag i måneden kl. 10:00-11:30
\nLæs mere om udviklingen i Lisbjerg her\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Elmehøjen 21, 8200 Aarhus N","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8178,"Name":"Akson - det nye business tower!","Description":"Et nyt\u00A0business tower\u00A0- højhus med kontorformål - på hele 26 etager er i gang med at blive bygget i det store udviklingsområde Sydhavnskvarteret.
\nHøjhusets navn, Akson, betyder nerve. Det er altså dét, som projektet skal - være et pulserende projekt, der sætter tanker og liv i bevægelse, ligesom det skal skabe handling og fremdrift.
\nAART Architechts tegner projektet, som A. Engaard og PKA er bygherre på. I Akson vil der være moderne fællesfaciliteter. Disse omfatter bl.a. mødecenter med loungeområde, spisehus, motionstilbud samt et parkeringshus.
\nAllerede nu har Kromann Reumert, Niras og AART Architechts lagt billet ind på at få kontorer i højhuset.\u00A0
\nAkson forventes at være i fuld højde i 2024 og indflyttet medio 2025.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
\nIllustration:\u00A0AART architects\u00A0
","Longitude":10.21097857093791,"Latitude":56.149435468051294,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/23yetgxw/akson1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0wtp3gn1/akson2.jpg"}],"Description":"Et nyt\u00A0business tower\u00A0- højhus med kontorformål - på hele 26 etager er i gang med at blive bygget i det store udviklingsområde Sydhavnskvarteret.
\nHøjhusets navn, Akson, betyder nerve. Det er altså dét, som projektet skal - være et pulserende projekt, der sætter tanker og liv i bevægelse, ligesom det skal skabe handling og fremdrift.
\nAART Architechts tegner projektet, som A. Engaard og PKA er bygherre på. I Akson vil der være moderne fællesfaciliteter. Disse omfatter bl.a. mødecenter med loungeområde, spisehus, motionstilbud samt et parkeringshus.
\nAllerede nu har Kromann Reumert, Niras og AART Architechts lagt billet ind på at få kontorer i højhuset.\u00A0
\nAkson forventes at være i fuld højde i 2024 og indflyttet medio 2025.
\nLæs mere om Sydhavnskvarteret her
\nIllustration:\u00A0AART architects\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Kalkærsvej 7, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8180,"Name":"Højhuset på Mindet 6","Description":"139.
\nSå mange meter bliver det nye højhus på Mindet 6, som Olav de Linde står bag. Ovenpå kommer et fire meter højt teknikhus. Dette vil gøre projektet 143 meter højt - og altså én meter højere end Lighthouse.
\nHøjhuset bygges ovenpå den eksisterende industribygning, der i forvejen står på adressen, hvorved størstedelen af det oprindelige byggeri bevares og genanvendes. Heri skal der være butikker, caféer og restauranter. På toppen vil der være et nyt offentligt tilgængeligt grønt taghavemiljø.
\nSelve højhuset skal bruges til kontor- og erhvervsformål.\u00A0
\n\nVisualisering:\u00A0C.F. Møller
","Longitude":10.215451628027823,"Latitude":56.151416627160444,"Contents":[{"CategoryId":3989,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4kkibsrc/mindet-6.jpg"}],"Description":"139.
\nSå mange meter bliver det nye højhus på Mindet 6, som Olav de Linde står bag. Ovenpå kommer et fire meter højt teknikhus. Dette vil gøre projektet 143 meter højt - og altså én meter højere end Lighthouse.
\nHøjhuset bygges ovenpå den eksisterende industribygning, der i forvejen står på adressen, hvorved størstedelen af det oprindelige byggeri bevares og genanvendes. Heri skal der være butikker, caféer og restauranter. På toppen vil der være et nyt offentligt tilgængeligt grønt taghavemiljø.
\nSelve højhuset skal bruges til kontor- og erhvervsformål.\u00A0
\n\nVisualisering:\u00A0C.F. Møller
"}],"Contact":{"Address":"Mindet 6, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8185,"Name":"Busboble af Nikolaj Lauritzen (Lisbjerg)","Description":"I Lisbjerg er der kun én busboble - og den ville Nikolaj Lauritzen virkelig gerne udsmykke. Han elsker sin by, og laver tegneserier med Harald Blåtand, som han synes bør være fra Lisbjerg - og er du interesseret i at læse mere om vikingen, kan du skrive til Nik (@harald_bluetooth_cartoon på instagram)
\nNik siger om Lisbjerg:\u00A0
\n\"Lisbjerg er meget mere end bare et vækstområde!
\n\u00A0
\nLisbjerg er et sted med liv og sjæl, og med en profil der BÅDE peger mod fremtiden, og samtidig har en stærk forankring i historien.
\nDenne forankring ligger ikke mindst i vikingetiden. -og derfor er det jo også passende, at Lisbjerg har sin helt egen (tegneserie)viking.
\n\u00A0
\nI samspil med Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, Bedre Byrum projektet, er det blevet besluttet, at vores kære BUSBOBLE her i Lisbjerg, skal udsmykkes. - og selvfølgelig skulle den være orange.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.163982,"Latitude":56.222034,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/okzachgj/ny-lisbjerg-til-opdag-aarhus.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dtxf2umo/hvh-meet-the-parents-5.jpg"}],"Description":"I Lisbjerg er der kun én busboble - og den ville Nikolaj Lauritzen virkelig gerne udsmykke. Han elsker sin by, og laver tegneserier med Harald Blåtand, som han synes bør være fra Lisbjerg - og er du interesseret i at læse mere om vikingen, kan du skrive til Nik (@harald_bluetooth_cartoon på instagram)
\nNik siger om Lisbjerg:\u00A0
\n\"Lisbjerg er meget mere end bare et vækstområde!
\n\u00A0
\nLisbjerg er et sted med liv og sjæl, og med en profil der BÅDE peger mod fremtiden, og samtidig har en stærk forankring i historien.
\nDenne forankring ligger ikke mindst i vikingetiden. -og derfor er det jo også passende, at Lisbjerg har sin helt egen (tegneserie)viking.
\n\u00A0
\nI samspil med Aarhus Kommune, Teknik & Miljø, Bedre Byrum projektet, er det blevet besluttet, at vores kære BUSBOBLE her i Lisbjerg, skal udsmykkes. - og selvfølgelig skulle den være orange.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8188,"Name":"Busboble af Christoffer Bukh (Norsminde)","Description":"I foråret 2023 udsmykkede kunster Christoffer Bukh busboblen i Norsminde.
\nOm værket siger kunstneren selv, at det er: \"En velkomst til Aarhus kommune fra syd. Området omkring Norsminde er inspirerede smukt på mange punkter, heriblandt vægter fiskeriet og jagten højt, det har den gjort siden stenalderen, og det er netop denne fortælling, der bliver fortalt om i maleriet her. Det er skønheden i vandet, strømmen og livet i om omkring fjorden og bugten der inspirerer. Det menneskeskabte i form af busboblens futuristiske udtryk i kontrast til den natur, der har eksisteret længe før os mennesker.
\nStrømningerne i slusen er afbilledet inden i boblen og bagpå springer en fisk og spejler sig.\"
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
I foråret 2023 udsmykkede kunster Christoffer Bukh busboblen i Norsminde.
\nOm værket siger kunstneren selv, at det er: \"En velkomst til Aarhus kommune fra syd. Området omkring Norsminde er inspirerede smukt på mange punkter, heriblandt vægter fiskeriet og jagten højt, det har den gjort siden stenalderen, og det er netop denne fortælling, der bliver fortalt om i maleriet her. Det er skønheden i vandet, strømmen og livet i om omkring fjorden og bugten der inspirerer. Det menneskeskabte i form af busboblens futuristiske udtryk i kontrast til den natur, der har eksisteret længe før os mennesker.
\nStrømningerne i slusen er afbilledet inden i boblen og bagpå springer en fisk og spejler sig.\"
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
Amtssygehusets hjerte - og muligvis mest genkendelige del - er nu blevet solgt. Nemlig Sengebygningen. Det vedtog Aarhus Byråd i april 2023.
\nDet er PenSam sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby, som vandt udbuddet. LINK Arkitektur har tegnet projektet.
\nForuden at bevare, transformere og renovere Sengebygningen fra 1935 opføres også to nye, moderne U-formede boligkarréer med stor respekt for historien.
\nHovedtrækket ved omdannelsen af Sengebygningen er at skabe en ny port, der kan skabe stiforbindelser, som binder området bedre sammen.
\nSamlet skabes cirka 430 nye hjem i de tre bygninger til både unge, ældre og børnefamilier.\u00A0
\nDer skal udføres lokalplan frem til 2024. Herefter forventes opstart på byggeriet.
\n\nVisualisering:\u00A0LINK Arkitektur
","Longitude":10.186466236919063,"Latitude":56.15856344480742,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rr2ic33i/sengebygningen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iabfqn30/sengebygningen2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/11vhh3mg/sengebygningen3.jpg"}],"Description":"Amtssygehusets hjerte - og muligvis mest genkendelige del - er nu blevet solgt. Nemlig Sengebygningen. Det vedtog Aarhus Byråd i april 2023.
\nDet er PenSam sammen med totalentreprenøren Raundahl & Moesby, som vandt udbuddet. LINK Arkitektur har tegnet projektet.
\nForuden at bevare, transformere og renovere Sengebygningen fra 1935 opføres også to nye, moderne U-formede boligkarréer med stor respekt for historien.
\nHovedtrækket ved omdannelsen af Sengebygningen er at skabe en ny port, der kan skabe stiforbindelser, som binder området bedre sammen.
\nSamlet skabes cirka 430 nye hjem i de tre bygninger til både unge, ældre og børnefamilier.\u00A0
\nDer skal udføres lokalplan frem til 2024. Herefter forventes opstart på byggeriet.
\n\nVisualisering:\u00A0LINK Arkitektur
"}],"Contact":{"Address":"Tage-Hansens Gade 2, 8000 aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8223,"Name":"Busboble af En Hemmelig Klub (Ajstrup)","Description":"Busboblen forestiller en fisk, der giver dig en opfordring, du kan tage med dig uanset, hvor din rejser fører dig hen. Motivet er baseret på et serigrafisk tryk, som kunstnerne bag lavede i 2015. Den venlige fisk har også været at finde på det midlertidige plankeværk, der stod i Kroghsgade, mens Frederiksbjerg skole blev bygget. Denne busboble findes ved Ajstrup Strand.
\nEn Hemmelig Klub har holdt til i Aarhus siden 2011, hvor de arbejder med leg og ser den som en kunstform.\u00A0 Deres lege kan tage mange former: Det kan være en bod, hvor man får sin indre skønhed tatoveret udenpå huden, eller en workshop, hvor man laver en falsk medalje og finder på en god løgn omkring, hvorfor man har fået medaljen. De har også lavet verdens første legeplads til indadvendt leg, som findes på Ingerslevs Boulevard i sommerhalvåret.\u00A0
\nFoto:
En Hemmelig Klub, 2023, schhh.net.\u00A0
Busboblen forestiller en fisk, der giver dig en opfordring, du kan tage med dig uanset, hvor din rejser fører dig hen. Motivet er baseret på et serigrafisk tryk, som kunstnerne bag lavede i 2015. Den venlige fisk har også været at finde på det midlertidige plankeværk, der stod i Kroghsgade, mens Frederiksbjerg skole blev bygget. Denne busboble findes ved Ajstrup Strand.
\nEn Hemmelig Klub har holdt til i Aarhus siden 2011, hvor de arbejder med leg og ser den som en kunstform.\u00A0 Deres lege kan tage mange former: Det kan være en bod, hvor man får sin indre skønhed tatoveret udenpå huden, eller en workshop, hvor man laver en falsk medalje og finder på en god løgn omkring, hvorfor man har fået medaljen. De har også lavet verdens første legeplads til indadvendt leg, som findes på Ingerslevs Boulevard i sommerhalvåret.\u00A0
\nFoto:
En Hemmelig Klub, 2023, schhh.net.\u00A0
Området imellem Navitas og Dokk1 er altid garant for et summende byliv - og netop her ligger Herman Sallings Plads, tidligere kaldet Havnepladsen.
\nVisionen med pladsen på 12.000 m2 har været at genetablere forbindelsen mellem byen og vandet ved at bringe bylivsaktiviteter helt ned til vandet.
\nDerfor er der bl.a. en boldbane at finde, som både inviterer til fodbold og basket, ligesom yoga og crossfit også dyrkes her. Grundet pladsens størrelse har det også været oplagt at afvikle diverse arrangementer, såsom storskærmsarrangement i forbindelse med VM i fodbold og The Ocean Race, loppemarkeder, koncerter og mange andre spændende ting.\u00A0
\nVil man se vandkunst i verdensklasse, kan man også passende slå et smut forbi Herman Sallings Plads. Her ligger nemlig Jeppe Heins kunstspringvand Endless Connection.\u00A0
\nHerman Sallings Plads er en del af Urban Mediaspace Aarhus og er tegnet af landskabsarkitekterne fra Kristine Jensens Tegnestue. Det blev taget i brug i slutningen af 2015. I sommeren 2023 skiftede pladsen navn fra Havnepladsen til Herman Sallings Plads - navngivet efter den kendte købmand.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.213516334018102,"Latitude":56.15715016792293,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1a3pczxp/havneplads-springvand.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nakeqma1/havnepladsen-oppefra.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eibdqvx5/havnepladsen-byliv.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1ytc1to1/havneplads-skulptur.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/h0ojz1br/havnepladsen-boldspil.jpg"}],"Description":"Området imellem Navitas og Dokk1 er altid garant for et summende byliv - og netop her ligger Herman Sallings Plads, tidligere kaldet Havnepladsen.
\nVisionen med pladsen på 12.000 m2 har været at genetablere forbindelsen mellem byen og vandet ved at bringe bylivsaktiviteter helt ned til vandet.
\nDerfor er der bl.a. en boldbane at finde, som både inviterer til fodbold og basket, ligesom yoga og crossfit også dyrkes her. Grundet pladsens størrelse har det også været oplagt at afvikle diverse arrangementer, såsom storskærmsarrangement i forbindelse med VM i fodbold og The Ocean Race, loppemarkeder, koncerter og mange andre spændende ting.\u00A0
\nVil man se vandkunst i verdensklasse, kan man også passende slå et smut forbi Herman Sallings Plads. Her ligger nemlig Jeppe Heins kunstspringvand Endless Connection.\u00A0
\nHerman Sallings Plads er en del af Urban Mediaspace Aarhus og er tegnet af landskabsarkitekterne fra Kristine Jensens Tegnestue. Det blev taget i brug i slutningen af 2015. I sommeren 2023 skiftede pladsen navn fra Havnepladsen til Herman Sallings Plads - navngivet efter den kendte købmand.
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"Havnepladsen, 8000 Aarhus C","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8240,"Name":"Busboble af En Hemmelig Klub (Højbjerg)","Description":"Busboblen forestiller junglen. Det er tænkt som en venlig, stille lysning, man kan sidde og dagdrømme i, indtil bussen kommer. Herinde er vejret altid godt, og menneskene, der kommer forbi, er gode at snakke med.
\nEn Hemmelig Klub har holdt til i Aarhus siden 2011, hvor de arbejder med leg og ser den som en kunstform.\u00A0 Deres lege kan tage mange former: Det kan være en bod, hvor man får sin indre skønhed tatoveret udenpå huden, eller en workshop, hvor man laver en falsk medalje og finder på en god løgn omkring, hvorfor man har fået medaljen. De har også lavet verdens første legeplads til indadvendt leg, som findes på Ingerslevs Boulevard i sommerhalvåret.\u00A0
\nFoto:
En Hemmelig Klub, 2023, schhhh.net.\u00A0
Busboblen forestiller junglen. Det er tænkt som en venlig, stille lysning, man kan sidde og dagdrømme i, indtil bussen kommer. Herinde er vejret altid godt, og menneskene, der kommer forbi, er gode at snakke med.
\nEn Hemmelig Klub har holdt til i Aarhus siden 2011, hvor de arbejder med leg og ser den som en kunstform.\u00A0 Deres lege kan tage mange former: Det kan være en bod, hvor man får sin indre skønhed tatoveret udenpå huden, eller en workshop, hvor man laver en falsk medalje og finder på en god løgn omkring, hvorfor man har fået medaljen. De har også lavet verdens første legeplads til indadvendt leg, som findes på Ingerslevs Boulevard i sommerhalvåret.\u00A0
\nFoto:
En Hemmelig Klub, 2023, schhhh.net.\u00A0
Collagerne er en dialog om naturen, mennesket og det menneskeskabte. Kunstneren, Ruth Crone Foster, ønsker at beskrive en længsel efter at være i harmoni - en harmoni, som måske kan findes i samspil med naturen?
\nCollagerne er skabt med ordet Biophilia i tankerne. Det er et begreb, som omfatter, hvordan mennesker har en medfødt tendens til at søge forbindelser med naturen og det levende.
\nFarverne er dusede og i jord- og naturskalaen, hvilket medfører, at boblerne ikke skriger efter opmærksomhed.
\nTil Ruth Crone Fosters række af busboblekunst er der tilknyttet forskellige citater af den franske forfatter André Gide (nobelprisvinder i 1947). For Gide skulle litteraturen først og fremmest være frigørende, og i sine mange værker udfordrede han både seksuelle og religiøse dogmer og vedblev med at udvide grænserne for, hvad litteraturen kunne beskrive og hvordan. Citaterne handler om det smukke i at være sig selv og i at finde modet til at kaste sig ud i nye ting.
\n","Longitude":10.30366,"Latitude":56.256421,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/moinljah/3a.jpg"}],"Description":"
Collagerne er en dialog om naturen, mennesket og det menneskeskabte. Kunstneren, Ruth Crone Foster, ønsker at beskrive en længsel efter at være i harmoni - en harmoni, som måske kan findes i samspil med naturen?
\nCollagerne er skabt med ordet Biophilia i tankerne. Det er et begreb, som omfatter, hvordan mennesker har en medfødt tendens til at søge forbindelser med naturen og det levende.
\nFarverne er dusede og i jord- og naturskalaen, hvilket medfører, at boblerne ikke skriger efter opmærksomhed.
\nTil Ruth Crone Fosters række af busboblekunst er der tilknyttet forskellige citater af den franske forfatter André Gide (nobelprisvinder i 1947). For Gide skulle litteraturen først og fremmest være frigørende, og i sine mange værker udfordrede han både seksuelle og religiøse dogmer og vedblev med at udvide grænserne for, hvad litteraturen kunne beskrive og hvordan. Citaterne handler om det smukke i at være sig selv og i at finde modet til at kaste sig ud i nye ting.
\n"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8252,"Name":"Busboble af Ruth Crone Foster (Tjørnehegnet)","Description":"
Collagerne er en dialog om naturen, mennesket og det menneskeskabte. Kunstneren, Ruth Crone Foster, ønsker at beskrive en længsel efter at være i harmoni - en harmoni, som måske kan findes i samspil med naturen?
\nCollagerne er skabt med ordet Biophilia i tankerne. Det er et begreb, som omfatter, hvordan mennesker har en medfødt tendens til at søge forbindelser med naturen og det levende.
\nFarverne er dusede og i jord- og naturskalaen, hvilket medfører, at boblerne ikke skriger efter opmærksomhed.
\nTil Ruth Crone Fosters række af busboblekunst er der tilknyttet forskellige citater af den franske forfatter André Gide (nobelprisvinder i 1947). For Gide skulle litteraturen først og fremmest være frigørende, og i sine mange værker udfordrede han både seksuelle og religiøse dogmer og vedblev med at udvide grænserne for, hvad litteraturen kunne beskrive og hvordan. Citaterne handler om det smukke i at være sig selv og i at finde modet til at kaste sig ud i nye ting.
\n","Longitude":10.308485627174377,"Latitude":56.26451689725876,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zvvlotvq/boble-2a.jpg"}],"Description":"
Collagerne er en dialog om naturen, mennesket og det menneskeskabte. Kunstneren, Ruth Crone Foster, ønsker at beskrive en længsel efter at være i harmoni - en harmoni, som måske kan findes i samspil med naturen?
\nCollagerne er skabt med ordet Biophilia i tankerne. Det er et begreb, som omfatter, hvordan mennesker har en medfødt tendens til at søge forbindelser med naturen og det levende.
\nFarverne er dusede og i jord- og naturskalaen, hvilket medfører, at boblerne ikke skriger efter opmærksomhed.
\nTil Ruth Crone Fosters række af busboblekunst er der tilknyttet forskellige citater af den franske forfatter André Gide (nobelprisvinder i 1947). For Gide skulle litteraturen først og fremmest være frigørende, og i sine mange værker udfordrede han både seksuelle og religiøse dogmer og vedblev med at udvide grænserne for, hvad litteraturen kunne beskrive og hvordan. Citaterne handler om det smukke i at være sig selv og i at finde modet til at kaste sig ud i nye ting.
\n"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8255,"Name":"Busboble af Ruth Crone Foster (Grenåvej 1)","Description":"
Collagerne er en dialog om naturen, mennesket og det menneskeskabte. Kunstneren, Ruth Crone Foster, ønsker at beskrive en længsel efter at være i harmoni - en harmoni, som måske kan findes i samspil med naturen?
\nCollagerne er skabt med ordet Biophilia i tankerne. Det er et begreb, som omfatter, hvordan mennesker har en medfødt tendens til at søge forbindelser med naturen og det levende.
\nFarverne er dusede og i jord- og naturskalaen, hvilket medfører, at boblerne ikke skriger efter opmærksomhed.\u00A0
\nTil Ruth Crone Fosters række af busboblekunst er der tilknyttet forskellige citater af den franske forfatter André Gide (nobelprisvinder i 1947). For Gide skulle litteraturen først og fremmest være frigørende, og i sine mange værker udfordrede han både seksuelle og religiøse dogmer og vedblev med at udvide grænserne for, hvad litteraturen kunne beskrive og hvordan. Citaterne handler om det smukke i at være sig selv og i at finde modet til at kaste sig ud i nye ting.
\nPå Grenåvej ligger der to busbobler overfor hinanden.
","Longitude":10.300109,"Latitude":56.244619,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gfbiwykc/lille-mag.jpg"}],"Description":"Collagerne er en dialog om naturen, mennesket og det menneskeskabte. Kunstneren, Ruth Crone Foster, ønsker at beskrive en længsel efter at være i harmoni - en harmoni, som måske kan findes i samspil med naturen?
\nCollagerne er skabt med ordet Biophilia i tankerne. Det er et begreb, som omfatter, hvordan mennesker har en medfødt tendens til at søge forbindelser med naturen og det levende.
\nFarverne er dusede og i jord- og naturskalaen, hvilket medfører, at boblerne ikke skriger efter opmærksomhed.\u00A0
\nTil Ruth Crone Fosters række af busboblekunst er der tilknyttet forskellige citater af den franske forfatter André Gide (nobelprisvinder i 1947). For Gide skulle litteraturen først og fremmest være frigørende, og i sine mange værker udfordrede han både seksuelle og religiøse dogmer og vedblev med at udvide grænserne for, hvad litteraturen kunne beskrive og hvordan. Citaterne handler om det smukke i at være sig selv og i at finde modet til at kaste sig ud i nye ting.
\nPå Grenåvej ligger der to busbobler overfor hinanden.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8260,"Name":"Klimatilpasningsanlæg (Gustav Holms Vej)","Description":"Ved du, at du står ved et af Aarhus’ klimatilpasningsanlæg?
\nNår det regner på tage og andre overflader, ledes regnvandet til regnvandsbassiner som dette. I alt ledes regnvand fra et areal på ca. 31 hektar til dette bassin, som forsinker og renser vandet, inden det ledes videre. Der er plads til næsten 3000 m3 vand i bassinet. Dette mindsker risikoen for oversvømmelse af regnvand i huse og på veje. På grund af klimaforandringerne regner det nemlig mere og kraftigere i nogle perioder.
\nNår det regner meget kraftigt, kan bassinet blive fyldt og løbe over. Derfor er området indrettet til at styre regnvandet fra bassinet over på fodboldbanen, som dermed også fungerer som bassin. Der er nemlig en fordybning mellem bassinet og fodboldbanen mod øst, som sikrer, at regnvandet løber over på fodboldbanen og ikke ud på vejen, hvor det kan gøre skade på bygninger og er til gene for trafikken.
\nNår fodboldbanen er fyldt helt op med regnvand, løber vandet over og ned i tunnellen under Vejlby Ringvej. Samlet set er fodboldbanen og tunnelen i stand til at håndtere nedbør, der er så sjælden, at den kun forekommer i gennemsnit hver 100. år.
\nEfter at regnvandet er forsinket og renset i bassinerne, ledes det videre ned mod Risvang Allé, under Grenå Vej og til sidst ud i Risskov Bæk.
\n\u00A0
","Longitude":10.209108109217722,"Latitude":56.184977719260814,"Contents":[{"CategoryId":8702,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ybzpruzk/gustav-holms-vej.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3y1d15dn/gustav-holms-vej-2.jpg"}],"Description":"Ved du, at du står ved et af Aarhus’ klimatilpasningsanlæg?
\nNår det regner på tage og andre overflader, ledes regnvandet til regnvandsbassiner som dette. I alt ledes regnvand fra et areal på ca. 31 hektar til dette bassin, som forsinker og renser vandet, inden det ledes videre. Der er plads til næsten 3000 m3 vand i bassinet. Dette mindsker risikoen for oversvømmelse af regnvand i huse og på veje. På grund af klimaforandringerne regner det nemlig mere og kraftigere i nogle perioder.
\nNår det regner meget kraftigt, kan bassinet blive fyldt og løbe over. Derfor er området indrettet til at styre regnvandet fra bassinet over på fodboldbanen, som dermed også fungerer som bassin. Der er nemlig en fordybning mellem bassinet og fodboldbanen mod øst, som sikrer, at regnvandet løber over på fodboldbanen og ikke ud på vejen, hvor det kan gøre skade på bygninger og er til gene for trafikken.
\nNår fodboldbanen er fyldt helt op med regnvand, løber vandet over og ned i tunnellen under Vejlby Ringvej. Samlet set er fodboldbanen og tunnelen i stand til at håndtere nedbør, der er så sjælden, at den kun forekommer i gennemsnit hver 100. år.
\nEfter at regnvandet er forsinket og renset i bassinerne, ledes det videre ned mod Risvang Allé, under Grenå Vej og til sidst ud i Risskov Bæk.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8266,"Name":"Busboble af Ekaterina Poliakova (Æbeløvej)","Description":"I Tilst er 4 busbobler blevet udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. Om denne busboble siger kunstneren:
\n\"Busboblen ved Æbeløvej måtte naturligvis males med svaner. Lige bagved, i Hesteskosøen, kan man nemlig hvert år se et svanepar. Under corona var min famile og jeg jævnligt nede for at se, om der var kommet svaneunger.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busboble-initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.096998810768127,"Latitude":56.17256443934796,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/meeh0mzg/æbeløvej-lille.jpg"}],"Description":"I Tilst er 4 busbobler blevet udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. Om denne busboble siger kunstneren:
\n\"Busboblen ved Æbeløvej måtte naturligvis males med svaner. Lige bagved, i Hesteskosøen, kan man nemlig hvert år se et svanepar. Under corona var min famile og jeg jævnligt nede for at se, om der var kommet svaneunger.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busboble-initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8269,"Name":"Busboble af Ekaterina Poliakova (Skjoldhøjskolen 1)","Description":"I Tilst er fire busbobler blevet udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. To af dem er placeret overfor hinanden tæt ved skolen, og om disse to busbobler siger kunstneren:
\n\"Busboblerne ved Skjoldhøjskolen er udsmykket med skolerelaterede ting og sager, der vælter ud af en skoletaske. Her står rigtig mange dagligt af og på bussen til skole, så derfor måtte der gerne være lidt farver. Den ene skoletaske, den med blomsterne, er min kusines. Hun går på skolen og ser hver dag de farverige bobler, så det var lidt sjovt at forevige hendes skoletaske.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busboble-initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.110828,"Latitude":56.174478,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oq1ef00w/skjoldhøjskolen2.jpeg"}],"Description":"I Tilst er fire busbobler blevet udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. To af dem er placeret overfor hinanden tæt ved skolen, og om disse to busbobler siger kunstneren:
\n\"Busboblerne ved Skjoldhøjskolen er udsmykket med skolerelaterede ting og sager, der vælter ud af en skoletaske. Her står rigtig mange dagligt af og på bussen til skole, så derfor måtte der gerne være lidt farver. Den ene skoletaske, den med blomsterne, er min kusines. Hun går på skolen og ser hver dag de farverige bobler, så det var lidt sjovt at forevige hendes skoletaske.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busboble-initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8271,"Name":"Busboble af Ekaterina Poliakova (Nekseløvej)","Description":"I Tilst er 4 busbobler blevet udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. Om denne busboble siger kunstneren:
\n\"Motivet i busboblen er inspireret af de skotske højlandskvæg, der om sommeren græsser i området bagved. Imens jeg stod og malede, kunne jeg af og til også høre, hvordan kvægende bevægede sig rundt i krattet.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busboble-initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.104503631591795,"Latitude":56.17301835980357,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oy5bl2u5/nexeløvej.jpg"}],"Description":"I Tilst er 4 busbobler blevet udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. Om denne busboble siger kunstneren:
\n\"Motivet i busboblen er inspireret af de skotske højlandskvæg, der om sommeren græsser i området bagved. Imens jeg stod og malede, kunne jeg af og til også høre, hvordan kvægende bevægede sig rundt i krattet.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busboble-initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8273,"Name":"Busboble af Ekaterina Poliakova (Ramasjang)","Description":"Denne krible-krable-busboble er udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova i forbindelse med DR Ramasjang-programmet \"Tegntrix\".\u00A0
\nI \"Tegntrix\" kan et barn ringe ind til en hemmelig kunstner og bede om i al hemmelighed at udsmykke et sted, som trænger til forskønnelse.
\nBusboblen her er blevet malet med både blå himmel, bier og regnorme - lige til at gå på opdagelse i.
","Longitude":10.177969336509705,"Latitude":56.10755367433501,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nhtpnv2k/ramasjang.jpg"}],"Description":"Denne krible-krable-busboble er udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova i forbindelse med DR Ramasjang-programmet \"Tegntrix\".\u00A0
\nI \"Tegntrix\" kan et barn ringe ind til en hemmelig kunstner og bede om i al hemmelighed at udsmykke et sted, som trænger til forskønnelse.
\nBusboblen her er blevet malet med både blå himmel, bier og regnorme - lige til at gå på opdagelse i.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8280,"Name":"Busboble af Maja Bertelsen og Ekaterina Poliakova","Description":"Refleksionsboblen i Ajstrup giver stof til eftertanke, og med en masse forskellige citater og små tankespil, håber vi, at de forbipasserende og dem, der venter på bussen, får lidt ekstra livsfilosofi med på vejen. Måske de endda får én til at vente på næste bus?
\nBusboblens yderside er smukt dekoreret med hvide skyer på en blå baggrund af kunstneren Ekaterina Poliakova, mens coach Maja Bertelsen har skrevet citaterne på busboblens inderside.\u00A0
\n\u00A0
\nSe blandt andet, om du kan finde disse citater!\u00A0
\n\"The major problems in the world are the result of the difference between how nature works and the way people think\" - Gregory Bateson
\n\"Mennesker er født frie og lige\" - John Locke
\n\u00A0
\nHvad får de dig til at tænke?
","Longitude":10.262885,"Latitude":56.041808,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/00db4lor/ajstrup-citat.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4ngpiwgj/ajstrup-citat-2.jpg"}],"Description":"Refleksionsboblen i Ajstrup giver stof til eftertanke, og med en masse forskellige citater og små tankespil, håber vi, at de forbipasserende og dem, der venter på bussen, får lidt ekstra livsfilosofi med på vejen. Måske de endda får én til at vente på næste bus?
\nBusboblens yderside er smukt dekoreret med hvide skyer på en blå baggrund af kunstneren Ekaterina Poliakova, mens coach Maja Bertelsen har skrevet citaterne på busboblens inderside.\u00A0
\n\u00A0
\nSe blandt andet, om du kan finde disse citater!\u00A0
\n\"The major problems in the world are the result of the difference between how nature works and the way people think\" - Gregory Bateson
\n\"Mennesker er født frie og lige\" - John Locke
\n\u00A0
\nHvad får de dig til at tænke?
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8292,"Name":"Den Indadvendte Legeplads af En Hemmelig Klub","Description":"Hvis du går en tur ned ad Ingerslevs Boulevard i sommerhalvåret, finder du en finurlig, lille, rød bygning, der ligner en mellemting mellem et juletræ i den forkerte farve og et overambitiøst fuglehus.
\nDet, du har fundet er faktisk en legeplads. Den er ikke som alle de andre, for det her er verdens første legeplads til indadvendt leg.
\nTraditionelle legepladser er - måske uden at nogen har tænkt over det - lavet til udadvendte eller ekstroverte, børn: De er lavet for at så mange børn som muligt kan udfordre deres mod og klatreevner. Det er steder, hvor man tager chancer og steder med masser af liv, larm og vildskab.
\nIndadvendte børn derimod kan godt lide at lege alene. Deres leg foregår i høj grad i deres egen fantasi, og de tænker ofte mere og længere over tingene og de har en god forestillingsevne.
\nDen Indadvendte Legeplads er lavet af En Hemmelig Klub. Du kan læse mere om dem på siden: www.schhh.net
\n\u00A0
\nFoto:
En Hemmelig Klub
Hvis du går en tur ned ad Ingerslevs Boulevard i sommerhalvåret, finder du en finurlig, lille, rød bygning, der ligner en mellemting mellem et juletræ i den forkerte farve og et overambitiøst fuglehus.
\nDet, du har fundet er faktisk en legeplads. Den er ikke som alle de andre, for det her er verdens første legeplads til indadvendt leg.
\nTraditionelle legepladser er - måske uden at nogen har tænkt over det - lavet til udadvendte eller ekstroverte, børn: De er lavet for at så mange børn som muligt kan udfordre deres mod og klatreevner. Det er steder, hvor man tager chancer og steder med masser af liv, larm og vildskab.
\nIndadvendte børn derimod kan godt lide at lege alene. Deres leg foregår i høj grad i deres egen fantasi, og de tænker ofte mere og længere over tingene og de har en god forestillingsevne.
\nDen Indadvendte Legeplads er lavet af En Hemmelig Klub. Du kan læse mere om dem på siden: www.schhh.net
\n\u00A0
\nFoto:
En Hemmelig Klub
Denne busboble forestiller livet under havets overflade, hvor alt er anderledes med mørke, stille ro. Om værket siger kunsterne selv: \"Former svømmer sammen, og man tvivler på om man ser Havkongens næse, eller om det bare er en fisk, om du ser spøgelser, en rokke, eller om det blot er fangarme, der laver skyggeteater.\"
\nEn Hemmelig Klub har holdt til i Aarhus siden 2011, hvor de arbejder med leg og ser den som en kunstform.\u00A0 Deres lege kan tage mange former: Det kan være en bod, hvor man får sin indre skønhed tatoveret udenpå huden, eller en workshop, hvor man laver en falsk medalje og finder på en god løgn omkring, hvorfor man har fået medaljen. De har også lavet verdens første legeplads til indadvendt leg, som findes på Ingerslevs Boulevard i sommerhalvåret.\u00A0
\n\u00A0
\nFoto:
En Hemmelig Klub, 2023, schhh.net.\u00A0
Denne busboble forestiller livet under havets overflade, hvor alt er anderledes med mørke, stille ro. Om værket siger kunsterne selv: \"Former svømmer sammen, og man tvivler på om man ser Havkongens næse, eller om det bare er en fisk, om du ser spøgelser, en rokke, eller om det blot er fangarme, der laver skyggeteater.\"
\nEn Hemmelig Klub har holdt til i Aarhus siden 2011, hvor de arbejder med leg og ser den som en kunstform.\u00A0 Deres lege kan tage mange former: Det kan være en bod, hvor man får sin indre skønhed tatoveret udenpå huden, eller en workshop, hvor man laver en falsk medalje og finder på en god løgn omkring, hvorfor man har fået medaljen. De har også lavet verdens første legeplads til indadvendt leg, som findes på Ingerslevs Boulevard i sommerhalvåret.\u00A0
\n\u00A0
\nFoto:
En Hemmelig Klub, 2023, schhh.net.\u00A0
Denne busboble er lavet af Pia Knudsen, som lever med demens. Hun har lavet collager over stadierne i hendes sygdomsforløb.
\nVærket skal læses fra venstre i rækkefølgen:
\nPias eget citat til busboblen lyder:
\nJeg er her? Eller er jeg. Tænker på David Bowies film, hvor han er fra en anden planet, og derfor har svært ved at være her. Tænk sig, hvis det hele bare er en drøm.
","Longitude":10.269532,"Latitude":56.210069,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nypeg4iu/busboble_pia.jpg"}],"Description":"Denne busboble er lavet af Pia Knudsen, som lever med demens. Hun har lavet collager over stadierne i hendes sygdomsforløb.
\nVærket skal læses fra venstre i rækkefølgen:
\nPias eget citat til busboblen lyder:
\nJeg er her? Eller er jeg. Tænker på David Bowies film, hvor han er fra en anden planet, og derfor har svært ved at være her. Tænk sig, hvis det hele bare er en drøm.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8298,"Name":"Busboble af Frida Stiil (Havkærparken)","Description":"Kunstneren Frida Stiil har udsmykket fire forskellige busbobler i Tilst, der alle beskæftiger sig med temaet \"at vente\". Hvad venter du selv på?
\nOm de fire busbobler siger kunstneren:
\n\"De fire værker er inspireret af det samlede tema om at \"vente på noget\", da vi alle uanset alder, kommer til at vente på noget i vores liv. Måske er det vores kære, vores eksamenskarakter, en ny flamme eller svar fra det nye drømmejob. Det sjove ved et busstoppested er, at vi alle venter på at blive fragtet videre i vores liv, men med hver vores lokation og formål.\u00A0
\nHertil er farvevalget udvalgt ud fra de fire årstider, hvortil motiverne er lavet ud fra dette. Jeg havde fokus på ikke blot at male de fire årstider, da de skulle passe til landskabet rundt om, lige meget om der var vinter, sommer, efterår og forår.\"\u00A0
\n\u00A0
\nDer findes mange flotte busbobler overalt i Aarhus - find dem her på appen ved at søge på busboble.
","Longitude":10.120430588722229,"Latitude":56.1873976926569,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/v4tbeurw/tilst-1.jpg"}],"Description":"Kunstneren Frida Stiil har udsmykket fire forskellige busbobler i Tilst, der alle beskæftiger sig med temaet \"at vente\". Hvad venter du selv på?
\nOm de fire busbobler siger kunstneren:
\n\"De fire værker er inspireret af det samlede tema om at \"vente på noget\", da vi alle uanset alder, kommer til at vente på noget i vores liv. Måske er det vores kære, vores eksamenskarakter, en ny flamme eller svar fra det nye drømmejob. Det sjove ved et busstoppested er, at vi alle venter på at blive fragtet videre i vores liv, men med hver vores lokation og formål.\u00A0
\nHertil er farvevalget udvalgt ud fra de fire årstider, hvortil motiverne er lavet ud fra dette. Jeg havde fokus på ikke blot at male de fire årstider, da de skulle passe til landskabet rundt om, lige meget om der var vinter, sommer, efterår og forår.\"\u00A0
\n\u00A0
\nDer findes mange flotte busbobler overalt i Aarhus - find dem her på appen ved at søge på busboble.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8300,"Name":"Busboble af Frida Stiil (Tåstumvænget)","Description":"Kunstneren Frida Stiil har udsmykket fire forskellige busbobler i Tilst, der alle beskæftiger sig med temaet \"at vente\". Hvad venter du selv på?
\nOm de fire busbobler siger kunstneren:
\n\"De fire værker er inspireret af det samlede tema om at \"vente på noget\", da vi alle uanset alder, kommer til at vente på noget i vores liv. Måske er det vores kære, vores eksamenskarakter, en ny flamme eller svar fra det nye drømmejob. Det sjove ved et busstoppested er, at vi alle venter på at blive fragtet videre i vores liv, men med hver vores lokation og formål.\u00A0
\nHertil er farvevalget udvalgt ud fra de fire årstider, hvortil motiverne er lavet ud fra dette. Jeg havde fokus på ikke blot at male de fire årstider, da de skulle passe til landskabet rundt om, lige meget om der var vinter, sommer, efterår og forår.\"\u00A0
\n\u00A0
\nDer findes mange flotte busbobler overalt i Aarhus - find dem her på appen ved at søge på busboble.
","Longitude":10.11387,"Latitude":56.190377,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i1jo0jyj/tilst-havkærparken.jpg"}],"Description":"Kunstneren Frida Stiil har udsmykket fire forskellige busbobler i Tilst, der alle beskæftiger sig med temaet \"at vente\". Hvad venter du selv på?
\nOm de fire busbobler siger kunstneren:
\n\"De fire værker er inspireret af det samlede tema om at \"vente på noget\", da vi alle uanset alder, kommer til at vente på noget i vores liv. Måske er det vores kære, vores eksamenskarakter, en ny flamme eller svar fra det nye drømmejob. Det sjove ved et busstoppested er, at vi alle venter på at blive fragtet videre i vores liv, men med hver vores lokation og formål.\u00A0
\nHertil er farvevalget udvalgt ud fra de fire årstider, hvortil motiverne er lavet ud fra dette. Jeg havde fokus på ikke blot at male de fire årstider, da de skulle passe til landskabet rundt om, lige meget om der var vinter, sommer, efterår og forår.\"\u00A0
\n\u00A0
\nDer findes mange flotte busbobler overalt i Aarhus - find dem her på appen ved at søge på busboble.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8301,"Name":"Busboble af Frida Stiil (Søhøjen)","Description":"Kunstneren Frida Stiil har udsmykket fire forskellige busbobler i Tilst, der alle beskæftiger sig med temaet \"at vente\". Hvad venter du selv på?
\nOm de fire busbobler siger kunstneren:
\n\"De fire værker er inspireret af det samlede tema om at \"vente på noget\", da vi alle uanset alder, kommer til at vente på noget i vores liv. Måske er det vores kære, vores eksamenskarakter, en ny flamme eller svar fra det nye drømmejob. Det sjove ved et busstoppested er, at vi alle venter på at blive fragtet videre i vores liv, men med hver vores lokation og formål.\u00A0
\nHertil er farvevalget udvalgt ud fra de fire årstider, hvortil motiverne er lavet ud fra dette. Jeg havde fokus på ikke blot at male de fire årstider, da de skulle passe til landskabet rundt om, lige meget om der var vinter, sommer, efterår og forår.\"\u00A0
\n\u00A0
\nDer findes mange flotte busbobler overalt i Aarhus - find dem her på appen ved at søge på busboble.
","Longitude":10.104508,"Latitude":56.193485,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k4thx103/tilst-3.jpg"}],"Description":"Kunstneren Frida Stiil har udsmykket fire forskellige busbobler i Tilst, der alle beskæftiger sig med temaet \"at vente\". Hvad venter du selv på?
\nOm de fire busbobler siger kunstneren:
\n\"De fire værker er inspireret af det samlede tema om at \"vente på noget\", da vi alle uanset alder, kommer til at vente på noget i vores liv. Måske er det vores kære, vores eksamenskarakter, en ny flamme eller svar fra det nye drømmejob. Det sjove ved et busstoppested er, at vi alle venter på at blive fragtet videre i vores liv, men med hver vores lokation og formål.\u00A0
\nHertil er farvevalget udvalgt ud fra de fire årstider, hvortil motiverne er lavet ud fra dette. Jeg havde fokus på ikke blot at male de fire årstider, da de skulle passe til landskabet rundt om, lige meget om der var vinter, sommer, efterår og forår.\"\u00A0
\n\u00A0
\nDer findes mange flotte busbobler overalt i Aarhus - find dem her på appen ved at søge på busboble.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8303,"Name":"Busboble af Frida Stiil (Bjørnøvænget)","Description":"Kunstneren Frida Stiil har udsmykket fire forskellige busbobler i Tilst, der alle beskæftiger sig med temaet \"at vente\". Hvad venter du selv på?
\nOm de fire busbobler siger kunstneren:
\n\"De fire værker er inspireret af det samlede tema om at \"vente på noget\", da vi alle uanset alder, kommer til at vente på noget i vores liv. Måske er det vores kære, vores eksamenskarakter, en ny flamme eller svar fra det nye drømmejob. Det sjove ved et busstoppested er, at vi alle venter på at blive fragtet videre i vores liv, men med hver vores lokation og formål.\u00A0
\nHertil er farvevalget udvalgt ud fra de fire årstider, hvortil motiverne er lavet ud fra dette. Jeg havde fokus på ikke blot at male de fire årstider, da de skulle passe til landskabet rundt om, lige meget om der var vinter, sommer, efterår og forår.\"\u00A0
\n\u00A0
\nDer findes mange flotte busbobler overalt i Aarhus - find dem her på appen ved at søge på busboble.
","Longitude":10.095178,"Latitude":56.175281,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/puqhd33d/tilst-søhøjen.jpg"}],"Description":"Kunstneren Frida Stiil har udsmykket fire forskellige busbobler i Tilst, der alle beskæftiger sig med temaet \"at vente\". Hvad venter du selv på?
\nOm de fire busbobler siger kunstneren:
\n\"De fire værker er inspireret af det samlede tema om at \"vente på noget\", da vi alle uanset alder, kommer til at vente på noget i vores liv. Måske er det vores kære, vores eksamenskarakter, en ny flamme eller svar fra det nye drømmejob. Det sjove ved et busstoppested er, at vi alle venter på at blive fragtet videre i vores liv, men med hver vores lokation og formål.\u00A0
\nHertil er farvevalget udvalgt ud fra de fire årstider, hvortil motiverne er lavet ud fra dette. Jeg havde fokus på ikke blot at male de fire årstider, da de skulle passe til landskabet rundt om, lige meget om der var vinter, sommer, efterår og forår.\"\u00A0
\n\u00A0
\nDer findes mange flotte busbobler overalt i Aarhus - find dem her på appen ved at søge på busboble.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8306,"Name":"Trefløjet shelter lige ved siden af Kragelundskolen","Description":"Lige ved siden af Kragelundsskolen ligger denne trefløjede shelter.
\nShelteren kan bookes ved at sende en mail til Kragelundskolen på: kra@mbu.aarhus.dk.
\nMailen skal inkludere følgende oplysninger:
\nReservation er først bekræftet, når du har modtaget en bekræftelse på e-mail fra skolen.
\nGrupper, som har booket shelteren, har førsteret til brug og overnatning.
\n\n
Foto: udinaturen.dk
","Longitude":10.200988054275513,"Latitude":56.114522984050424,"Contents":[{"CategoryId":2326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ryjncb14/shelter.jpg"}],"Description":"Lige ved siden af Kragelundsskolen ligger denne trefløjede shelter.
\nShelteren kan bookes ved at sende en mail til Kragelundskolen på: kra@mbu.aarhus.dk.
\nMailen skal inkludere følgende oplysninger:
\nReservation er først bekræftet, når du har modtaget en bekræftelse på e-mail fra skolen.
\nGrupper, som har booket shelteren, har førsteret til brug og overnatning.
\n\n
Foto: udinaturen.dk
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8311,"Name":"Studestalden på Skovvejen","Description":"Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nBygningen på Skovvejen 11 blev opført i 1865 af bygmester Carl Steinbrenner. Han byggede for rådmand Hans Henrik Lauritz Bering Liisbjerg, der var købmand og brændevinsbrænder. Bygningen var en af de første, der blev bygget udenfor datidens byporte. Den skulle bruges som stald for de stude, der blev opfedet af bærme, der var restproduktet fra spritproduktion fra Liisbjergs brændevinsbrænderi. Brændevinsbrænderiet lå i Mejlgade 67-69. Der var altså ikke langt fra produktionen til stalden, og man sikrede, at intet gik til spilde.
\nBrændevinsbrænderiet lå på hjørnet af det, der i dag hedder Rådmand Liisbjergsgade. Gaden blev opført i 1920’erne på området, hvor fabrikken lå. Fabrikken blev opkøbt af De danske Spritfabrikker i 1881. De ønskede først at udvide stalden, men dette blev ikke aktuelt. Efter 1917 var der ikke længere stude på adressen på Skovvej 11. Herefter blev bygningen solgt til andre erhvervsdrivende.
\nDu kan læse mere om bygningen på AarhusWiki her.
\nPunktet er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFoto:
Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nBygningen på Skovvejen 11 blev opført i 1865 af bygmester Carl Steinbrenner. Han byggede for rådmand Hans Henrik Lauritz Bering Liisbjerg, der var købmand og brændevinsbrænder. Bygningen var en af de første, der blev bygget udenfor datidens byporte. Den skulle bruges som stald for de stude, der blev opfedet af bærme, der var restproduktet fra spritproduktion fra Liisbjergs brændevinsbrænderi. Brændevinsbrænderiet lå i Mejlgade 67-69. Der var altså ikke langt fra produktionen til stalden, og man sikrede, at intet gik til spilde.
\nBrændevinsbrænderiet lå på hjørnet af det, der i dag hedder Rådmand Liisbjergsgade. Gaden blev opført i 1920’erne på området, hvor fabrikken lå. Fabrikken blev opkøbt af De danske Spritfabrikker i 1881. De ønskede først at udvide stalden, men dette blev ikke aktuelt. Efter 1917 var der ikke længere stude på adressen på Skovvej 11. Herefter blev bygningen solgt til andre erhvervsdrivende.
\nDu kan læse mere om bygningen på AarhusWiki her.
\nPunktet er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFoto:
Jens Tønnesen, 1992, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nDen Permanente Søbadeanstalt blev indviet 27. maj 1933. Der havde været flere badeanstalter i byen inden, men på grund af forurening måtte de ofte flyttes igen. Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker og kloakudslip var også et stort problem.
\nDen primære årsag til forureningen var dog havnen og dens udvidelse, og derfor måtte Den Permanente Søbadeanstalt også placeres langt fra byens centrum. Tidligere havde badeanstalter oftest været meget bynære, men for at undgå det værste forurening faldt valget på området ved Riis Skov knap 2,5 kilometer fra centrum. Havnen blev pålagt at betale halvdelen af prisen for anlæggelsen Permanente (i alt 230.000 kr.) og samtidig give et lån på resten, da de var den primære årsag til anlæggelsen. Helt op til 1982 kunne man dog ved Der Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra Trøjborg i folkemunde blev kaldt.
\nI dag kaldes stranden også Den Permanente. Navnet kom med al sandsynlighed først til efter 1965. Her ødelagde en storm badeanstalten. Den blev herefter bygget op igen på støbte stolper og blev altså mere permanent.
\nDu kan læse mere om Den Permanente Badeanstalt på AarhusWiki her.\u00A0
\n\u00A0
\nPunktet er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\n\u00A0
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1937, Den Gamle By.
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nDen Permanente Søbadeanstalt blev indviet 27. maj 1933. Der havde været flere badeanstalter i byen inden, men på grund af forurening måtte de ofte flyttes igen. Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker og kloakudslip var også et stort problem.
\nDen primære årsag til forureningen var dog havnen og dens udvidelse, og derfor måtte Den Permanente Søbadeanstalt også placeres langt fra byens centrum. Tidligere havde badeanstalter oftest været meget bynære, men for at undgå det værste forurening faldt valget på området ved Riis Skov knap 2,5 kilometer fra centrum. Havnen blev pålagt at betale halvdelen af prisen for anlæggelsen Permanente (i alt 230.000 kr.) og samtidig give et lån på resten, da de var den primære årsag til anlæggelsen. Helt op til 1982 kunne man dog ved Der Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra Trøjborg i folkemunde blev kaldt.
\nI dag kaldes stranden også Den Permanente. Navnet kom med al sandsynlighed først til efter 1965. Her ødelagde en storm badeanstalten. Den blev herefter bygget op igen på støbte stolper og blev altså mere permanent.
\nDu kan læse mere om Den Permanente Badeanstalt på AarhusWiki her.\u00A0
\n\u00A0
\nPunktet er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\n\u00A0
\nFoto:
Aage Fredslund Andersen, 1937, Den Gamle By.
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nDu står nu foran Klintegaarden. Du tænker måske ikke over det i dag, da det ikke længere er uvant at se, men da det blev bygget i 1938 skilte Klintegaarden sig ud på flere punkter end andet nybyg. Bygningens seks etager gjorde, at den ragede op over kvarterets andre byggerier, og samtidig er den et strålende eksempel på funktionalistisk arkitektur med sin enkle, hvide fremtoning. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør Ove Christensen og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938.
\nKlintegaarden vakte faktisk opsigt af flere grunde. Den havde nemlig også et beundringsværdigt indre med en lang række moderne tiltag. Der fandtes, køleskabe, affaldsskakte, centralvarme og både koldt og varmt vand i hanerne. Måske tænker du ikke det store om disse ting – men det var alt sammen noget, der ikke kunne tages som en selvfølge i mellemkrigstiden.
En anden opsigtsvækkende detalje ved Klintegaarden var det store fokus, der var på fællesskab. Der var fælleshuse med selskabslokaler, mandesaloner, legestuer og gæsteværelser. Der fandtes også en pension med fællesspisestue. Det var en anderledes måde at tænke beboelse på.
Fra 1970 overgik de mange lejeboliger til ejerlejligheder. Klintegaarden blev fredet i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier.
\nDu kan læse mere om Klintegaarden på AarhusWiki på siden her.
\nPunktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFotos:
Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv
Svend Andersen, 1946, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nDu står nu foran Klintegaarden. Du tænker måske ikke over det i dag, da det ikke længere er uvant at se, men da det blev bygget i 1938 skilte Klintegaarden sig ud på flere punkter end andet nybyg. Bygningens seks etager gjorde, at den ragede op over kvarterets andre byggerier, og samtidig er den et strålende eksempel på funktionalistisk arkitektur med sin enkle, hvide fremtoning. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør Ove Christensen og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938.
\nKlintegaarden vakte faktisk opsigt af flere grunde. Den havde nemlig også et beundringsværdigt indre med en lang række moderne tiltag. Der fandtes, køleskabe, affaldsskakte, centralvarme og både koldt og varmt vand i hanerne. Måske tænker du ikke det store om disse ting – men det var alt sammen noget, der ikke kunne tages som en selvfølge i mellemkrigstiden.
En anden opsigtsvækkende detalje ved Klintegaarden var det store fokus, der var på fællesskab. Der var fælleshuse med selskabslokaler, mandesaloner, legestuer og gæsteværelser. Der fandtes også en pension med fællesspisestue. Det var en anderledes måde at tænke beboelse på.
Fra 1970 overgik de mange lejeboliger til ejerlejligheder. Klintegaarden blev fredet i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier.
\nDu kan læse mere om Klintegaarden på AarhusWiki på siden her.
\nPunktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFotos:
Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv
Svend Andersen, 1946, Aarhus Stadsarkiv
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nMejlborg er tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel om opført i 1896-98. I virkeligheden er Mejlborg faktisk flere ejendomme, men det fremstår som én bygning på grund af ens arkitektur. Bygningen blev indrettet med store herskabelige lejligheder med udsigt til Aarhusbugten med en fin restaurant i stueetagen.
\nDet oprindelige Mejlborg fik en meget kort levetid for allerede i august 1899 brød en brand ud i Mejlgade. Ilden fik også fat i Mejlborg, hvor kun en del af ydermuren blev bevaret. Bygningen blev genopbygget næsten i sin oprindelige skikkelse kort tid efter. Branden ryddede flere grunde, og man kunne derfor anlægge nye gader og ejendomme til et helt nyt boligkvarter i byen. I dag kaldes området Nørre Stenbro.
\nMejlborg er bygget hvor én af byens 7 byporte engang lå. Portene havde i århundreder fungeret som toldsted og adgangsportal til Aarhus Købstad. Konsumptionstolden blev afskaffet i 1851 og herefter blev byportene også overflødige. Derfor kunne stedet nu bruges til bebyggelse.
\nDu kan læse mere om bygningen på AarhusWiki her.\u00A0
\n\u00A0
\nPunktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFotos:
Mejlborg genopbygget efter branden i 1899. Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.
Mejlborgs ruiner efter branden i 1899. Hammerschmidt Foto, 1908~1912, Aarhus Stadsarkiv.
\u00A0
","Longitude":10.215386152267458,"Latitude":56.16229006763619,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d3qi5t4s/mejlborg-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fmqg0rzv/mejlborg-2.jpg"}],"Description":"Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nMejlborg er tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel om opført i 1896-98. I virkeligheden er Mejlborg faktisk flere ejendomme, men det fremstår som én bygning på grund af ens arkitektur. Bygningen blev indrettet med store herskabelige lejligheder med udsigt til Aarhusbugten med en fin restaurant i stueetagen.
\nDet oprindelige Mejlborg fik en meget kort levetid for allerede i august 1899 brød en brand ud i Mejlgade. Ilden fik også fat i Mejlborg, hvor kun en del af ydermuren blev bevaret. Bygningen blev genopbygget næsten i sin oprindelige skikkelse kort tid efter. Branden ryddede flere grunde, og man kunne derfor anlægge nye gader og ejendomme til et helt nyt boligkvarter i byen. I dag kaldes området Nørre Stenbro.
\nMejlborg er bygget hvor én af byens 7 byporte engang lå. Portene havde i århundreder fungeret som toldsted og adgangsportal til Aarhus Købstad. Konsumptionstolden blev afskaffet i 1851 og herefter blev byportene også overflødige. Derfor kunne stedet nu bruges til bebyggelse.
\nDu kan læse mere om bygningen på AarhusWiki her.\u00A0
\n\u00A0
\nPunktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFotos:
Mejlborg genopbygget efter branden i 1899. Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.
Mejlborgs ruiner efter branden i 1899. Hammerschmidt Foto, 1908~1912, Aarhus Stadsarkiv.
\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8318,"Name":"Aarhus Katedralskole","Description":"Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nAarhus Katedralskole ligger på Skolegyde 1-3. Det er ikke helt klart, hvornår skolen præcis kan dateres til, men igennem kilder kan det med sikkerhed siges, at den fra 1195 fungerede som katolsk kirkeskole. Skolen findes stadig på det sted, hvor den var oprindelig placeret – faktisk som den eneste lærde skole i Danmark.
Katedralskolen er udvidet og ombygget af flere omgange. Måske har du allerede selv tænkt over de mange forskellige bygninger og stilarter på skolen? Den hvide bygning er helt tilbage fra 1766, mens rektorboligen kom til i 1865. Den røde bygning er tegnet af Hack Kampmann og opført i 1906. Skolen blev fredet i 1996.
Du kan læse mere om de forskellige bygninger og skolen på Aarhus Wiki her.\u00A0
\n\u00A0
\nPunktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFoto:
Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nAarhus Katedralskole ligger på Skolegyde 1-3. Det er ikke helt klart, hvornår skolen præcis kan dateres til, men igennem kilder kan det med sikkerhed siges, at den fra 1195 fungerede som katolsk kirkeskole. Skolen findes stadig på det sted, hvor den var oprindelig placeret – faktisk som den eneste lærde skole i Danmark.
Katedralskolen er udvidet og ombygget af flere omgange. Måske har du allerede selv tænkt over de mange forskellige bygninger og stilarter på skolen? Den hvide bygning er helt tilbage fra 1766, mens rektorboligen kom til i 1865. Den røde bygning er tegnet af Hack Kampmann og opført i 1906. Skolen blev fredet i 1996.
Du kan læse mere om de forskellige bygninger og skolen på Aarhus Wiki her.\u00A0
\n\u00A0
\nPunktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFoto:
Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nBadeanstalten Spanien åbnede dørene første gang den 15. september 1933. Stedet har sit navn efter adressen på Spanien 1. Projektet var udarbejdet af stadsarkitekt Frederik M. Draiby og ingeniør C. Juul.
\nSpanien var byens nye kommunale badeanstalt. Den tidligere - Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt - lukkede i 1926, da den var nedslidt og uhygiejnisk. I hele syv år havde aarhusianere altså ikke haft en kommunal badeanstalt, og det var derfor en glædelig nyhed, da Spanien åbnede. Nu fik byens borgere nemlig igen adgang til billige og moderne badefaciliteter. Helt fra begyndelsen var Spanien tænkt som et sted, der kunne styrke borgerne sundhed og trivsel – ligesom det stadig er i dag.
\nVed indvielsen var badeanstalten indrettet, så man i gadeniveau fandt billige brusebade og dampbade. I stueetagen fandtes kvindernes luksusafdeling med badekar, damprum, varmluftsrum og højfjeldssol. Også herrerne havde en damp- og varmluftsafdeling for herrer, der i daglig tale kaldtes Grossererbadet. Derudover fandtes også en svømmehal med seks vipper i forskellige højder. Faktisk fandtes der kun fire andre svømmehaller i Danmark på dette tidspunkt, så Spanien blev både en turistattraktion og samlingspunkt for aarhusianske svømmeklubber.
\nDu kan læse mere om Spanien på AarhusWiki på siden her.
\n\n
Punktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFoto:
O. V. J. Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.
Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nBadeanstalten Spanien åbnede dørene første gang den 15. september 1933. Stedet har sit navn efter adressen på Spanien 1. Projektet var udarbejdet af stadsarkitekt Frederik M. Draiby og ingeniør C. Juul.
\nSpanien var byens nye kommunale badeanstalt. Den tidligere - Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt - lukkede i 1926, da den var nedslidt og uhygiejnisk. I hele syv år havde aarhusianere altså ikke haft en kommunal badeanstalt, og det var derfor en glædelig nyhed, da Spanien åbnede. Nu fik byens borgere nemlig igen adgang til billige og moderne badefaciliteter. Helt fra begyndelsen var Spanien tænkt som et sted, der kunne styrke borgerne sundhed og trivsel – ligesom det stadig er i dag.
\nVed indvielsen var badeanstalten indrettet, så man i gadeniveau fandt billige brusebade og dampbade. I stueetagen fandtes kvindernes luksusafdeling med badekar, damprum, varmluftsrum og højfjeldssol. Også herrerne havde en damp- og varmluftsafdeling for herrer, der i daglig tale kaldtes Grossererbadet. Derudover fandtes også en svømmehal med seks vipper i forskellige højder. Faktisk fandtes der kun fire andre svømmehaller i Danmark på dette tidspunkt, så Spanien blev både en turistattraktion og samlingspunkt for aarhusianske svømmeklubber.
\nDu kan læse mere om Spanien på AarhusWiki på siden her.
\n\n
Punktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFoto:
O. V. J. Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.
Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nBygningskomplekset Skansepalæet og Skansen er opført i 1908 for murermester Rasmus Hviid efter tegninger af arkitekt Hjalmar Kjær.
\nKjær havde vundet en arkitektkonkurrence nogle år tidligere. Byrådet, der ejede området, havde udskrevet konkurrencen med en række krav - bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til beliggenheden. Der skulle også kunne installeres wc.
Det var svært at finde ejere til området, men i 1907 lykkedes det og bygningerne kunne blive opført. Det var lige i tide til Landsudstillingen i 1909, hvilket vise sig at være meget heldigt. Selvom der var stor interesse for et leje bygningens fine lejligheder, så gik der et par år før, det kunne lade sig gøre. Der var nemlig brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens indgang. Bygningen blev derfor udlejet og fungerede som hotel frem til september 1909. Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”.
Du kan læse mere om bygningen på AarhusWiki her.
\n\u00A0
\nPunktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFoto:
Thomas S. Hermansen, 1909, Den Gamle By.
Dette punkt er en del af ruten Havnefronten i Aarhus. Du finder hele ruten og de næste stop ved at søge på \"Havnefronten i Aarhus\" her i appen.
\nBygningskomplekset Skansepalæet og Skansen er opført i 1908 for murermester Rasmus Hviid efter tegninger af arkitekt Hjalmar Kjær.
\nKjær havde vundet en arkitektkonkurrence nogle år tidligere. Byrådet, der ejede området, havde udskrevet konkurrencen med en række krav - bygningerne skulle blandt andet danne et samlet hele, være arkitektonisk smukke og passe til beliggenheden. Der skulle også kunne installeres wc.
Det var svært at finde ejere til området, men i 1907 lykkedes det og bygningerne kunne blive opført. Det var lige i tide til Landsudstillingen i 1909, hvilket vise sig at være meget heldigt. Selvom der var stor interesse for et leje bygningens fine lejligheder, så gik der et par år før, det kunne lade sig gøre. Der var nemlig brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens indgang. Bygningen blev derfor udlejet og fungerede som hotel frem til september 1909. Det var et kæmpehotel efter datidens Aarhus-forhold med 210 værelser og i alt 430 senge. I Dansk Idrætsblad blev det beskrevet som ”udstyret med al Nutidens Komfort, Elevator, Badeværelser, W.C., Automobil-Garage, Cyklestald o.s.v.”.
Du kan læse mere om bygningen på AarhusWiki her.
\n\u00A0
\nPunktet er en del af ruten Den Historiske Havnefront. Ruten er en del af projektet WaVE, der ligger under EU’s Interreg-program. Aarhus Stadsarkiv deltager i projektet med seks europæiske partnere i et samarbejde om at nytænke værdier relateret til kulturarv ved vand.
\nFoto:
Thomas S. Hermansen, 1909, Den Gamle By.
Marselisborg Sporet køres i skov, er tæt på vandet og har stigninger på næsten 600 meter!
\nSyd for Aarhus Midtby finder du Marselisborg Sporet, der er et 26 km langt mountainbike-spor.\u00A0
\nSporet er gradueret i sværhedsgrad i samarbejde med Ontrail, og du kan derfor både køre på det blå grundspor (der kan køres af de fleste) eller udfordre dig selv på andre dele af ruten - f.eks. Stairway to Heaven eller Den sidste Ulv.\u00A0
\nSporet er tydeligt markeret med mørkerøde pæle med MTB symboler og retningspile farvet efter sværhedsgraden.
\nAarhus Trailbuilders har udviklet en hjemmeside, som kan guide dig rundt til de ruter, der passer netop til dit tempo og niveau. Find hjemmesiden på aarhustrailbuilders.dk.\u00A0
\n\u00A0
\nNaturstyrelsens MTB-kodeks:
\nKør hvor du må
\nKør ansvarligt
\nVis hensyn
\nMarselisborg Sporet køres i skov, er tæt på vandet og har stigninger på næsten 600 meter!
\nSyd for Aarhus Midtby finder du Marselisborg Sporet, der er et 26 km langt mountainbike-spor.\u00A0
\nSporet er gradueret i sværhedsgrad i samarbejde med Ontrail, og du kan derfor både køre på det blå grundspor (der kan køres af de fleste) eller udfordre dig selv på andre dele af ruten - f.eks. Stairway to Heaven eller Den sidste Ulv.\u00A0
\nSporet er tydeligt markeret med mørkerøde pæle med MTB symboler og retningspile farvet efter sværhedsgraden.
\nAarhus Trailbuilders har udviklet en hjemmeside, som kan guide dig rundt til de ruter, der passer netop til dit tempo og niveau. Find hjemmesiden på aarhustrailbuilders.dk.\u00A0
\n\u00A0
\nNaturstyrelsens MTB-kodeks:
\nKør hvor du må
\nKør ansvarligt
\nVis hensyn
\nEr du en habil svømmer, så er Aarhus Havbane lige noget for dig!
\nFor enden af Aarhus Ø finder du havbanen, der er 500 meter lang. Havbanen er godkendt at søfartsstyrelsen og markeret af gule og orange bøjer, der betyder, at alle skibe har forbud mod at sejle i området.
\nHavbanen er åben for alle, men kræver dog en vis svømmeerfaring, da temperaturer og vejrforhold har stor betydning for din svømning. Folkene bag havsvømmebanen anbefaler derfor, at du medbringer både våddragt, svømmebriller og badehætte, samt at du tager dine forholdsregler alt efter vind og vejr. Svøm altid minimum to og hold øje med hinanden.
\n\u00A0
\nLige omkring havbanen finder du ting nede i vandet, som du kan snorkle efter - medbring blot dit eget snorkleudstyr. For mere info kontakt venligst Aarhus Havsvømning på\u00A0www.aarhus-havsvoemning.dk.\u00A0
","Longitude":10.228915214,"Latitude":56.167358902,"Contents":[{"CategoryId":8326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/audpmx40/havet.jpg"}],"Description":"Er du en habil svømmer, så er Aarhus Havbane lige noget for dig!
\nFor enden af Aarhus Ø finder du havbanen, der er 500 meter lang. Havbanen er godkendt at søfartsstyrelsen og markeret af gule og orange bøjer, der betyder, at alle skibe har forbud mod at sejle i området.
\nHavbanen er åben for alle, men kræver dog en vis svømmeerfaring, da temperaturer og vejrforhold har stor betydning for din svømning. Folkene bag havsvømmebanen anbefaler derfor, at du medbringer både våddragt, svømmebriller og badehætte, samt at du tager dine forholdsregler alt efter vind og vejr. Svøm altid minimum to og hold øje med hinanden.
\n\u00A0
\nLige omkring havbanen finder du ting nede i vandet, som du kan snorkle efter - medbring blot dit eget snorkleudstyr. For mere info kontakt venligst Aarhus Havsvømning på\u00A0www.aarhus-havsvoemning.dk.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8347,"Name":"MTB: Hasle Bakker","Description":"Teknisk udfordrende singletrack-spor med smuk udsigt!
\nSingletrack-sporet i Hasle Bakker er 5,5 km langt og starter lige bag Tovhøjskolen. Efter 1 km går det stejlt opad Grimhøj, men du bliver belønnet på toppen, for herfra kan du se ud over Søhøjlandet - det smukke område med store skove, høje tinder og mange søer. Sporet snor sig gennem engen ved Voldbækken\u00A0og ind i skoven.
\nSenere bliver sporet teknisk udfordrende, og på vej tilbage kan du igen nyde den gode udsigt - denne gang over Aarhus fra 105 meters højde, inden du fortsætter\u00A0på\u00A0nedkørslen, hvor\u00A0du får bremse- og svingeteknikken\u00A0i spil.
","Longitude":10.1402950286865,"Latitude":56.1689478156028,"Contents":[{"CategoryId":8326,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dexd0b3l/hasle-bakker-natur.jpg"}],"Description":"Teknisk udfordrende singletrack-spor med smuk udsigt!
\nSingletrack-sporet i Hasle Bakker er 5,5 km langt og starter lige bag Tovhøjskolen. Efter 1 km går det stejlt opad Grimhøj, men du bliver belønnet på toppen, for herfra kan du se ud over Søhøjlandet - det smukke område med store skove, høje tinder og mange søer. Sporet snor sig gennem engen ved Voldbækken\u00A0og ind i skoven.
\nSenere bliver sporet teknisk udfordrende, og på vej tilbage kan du igen nyde den gode udsigt - denne gang over Aarhus fra 105 meters højde, inden du fortsætter\u00A0på\u00A0nedkørslen, hvor\u00A0du får bremse- og svingeteknikken\u00A0i spil.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8371,"Name":"Busboble af Mikkel Jessen (Byagervænget 1)","Description":"Ved Byagervænget i Beder har kunstneren Mikkel Jessen udsmykket to busbobler.\u00A0
\nOm den brune busboble skriver Jessen:
\n\"Vi bygger og bygger. Og tit forlader vi det, vi har bygget. Det bliver for gammelt. Vi lader det stå, og langsomt overtager naturen. Naturen er sjældent velkommen i vores kreationer, men når naturen har overtaget noget, vi har efterladt, er vi stadig velkomne til at komme ind og sidde.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.212859,"Latitude":56.054084,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dhwnaspc/beder-1.jpg"}],"Description":"Ved Byagervænget i Beder har kunstneren Mikkel Jessen udsmykket to busbobler.\u00A0
\nOm den brune busboble skriver Jessen:
\n\"Vi bygger og bygger. Og tit forlader vi det, vi har bygget. Det bliver for gammelt. Vi lader det stå, og langsomt overtager naturen. Naturen er sjældent velkommen i vores kreationer, men når naturen har overtaget noget, vi har efterladt, er vi stadig velkomne til at komme ind og sidde.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8373,"Name":"Busboble af Mikkel Jessen (Beder Landevej)","Description":"På Beder Landevej i Beder har kunstneren Mikkel Jessen udsmykket denne busboble:
\nOm busboblen skriver Jessen:
\n\"Vores tillid til vores medmennesker.
\nHvor meget kan vi stole på alle dem, vi ikke kender, men som vi zigzagger igennem i dagligdagen. Hvis man falder i søvn i offentlig transport med en pengeseddel eller en telefon halvt ude at lommen, er den der så, når man vågner?
\nVille du tage pengene og telefonen?\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.2027,"Latitude":56.055875,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3jjblvyl/beder-v-netto-efter-1.jpg"}],"Description":"På Beder Landevej i Beder har kunstneren Mikkel Jessen udsmykket denne busboble:
\nOm busboblen skriver Jessen:
\n\"Vores tillid til vores medmennesker.
\nHvor meget kan vi stole på alle dem, vi ikke kender, men som vi zigzagger igennem i dagligdagen. Hvis man falder i søvn i offentlig transport med en pengeseddel eller en telefon halvt ude at lommen, er den der så, når man vågner?
\nVille du tage pengene og telefonen?\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8375,"Name":"Busboble af Mikkel Jessen (Præsteengen)","Description":"Ved Præsteengen i Mårslet har kunstneren Mikkel Jessen udsmykket denne busboble.\u00A0\u00A0
\nOm busboblen skriver Jessen:
\n\"Nogle gange føles livet som en pigfisk blandt en masse balloner. Det kan være svært at navigere rigtigt rundt - man navigerer meget forsigtigt for ikke at komme til at ødelægge noget.
\nDer er så meget kærlighed ude i verden, men mange svømmer for hurtigt til at opdage det.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.163255,"Latitude":56.070305,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wtxd4mgl/mårslet-efter-1.jpg"}],"Description":"Ved Præsteengen i Mårslet har kunstneren Mikkel Jessen udsmykket denne busboble.\u00A0\u00A0
\nOm busboblen skriver Jessen:
\n\"Nogle gange føles livet som en pigfisk blandt en masse balloner. Det kan være svært at navigere rigtigt rundt - man navigerer meget forsigtigt for ikke at komme til at ødelægge noget.
\nDer er så meget kærlighed ude i verden, men mange svømmer for hurtigt til at opdage det.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8380,"Name":"Busboble af Christoffer Bukh (Elstedhøj)","Description":"Ved Elstedhøj i Lystrup har kunstneren Christoffer Bukh udsmykket denne busboble.
\nOm busboblen skriver Bukh:
\n\"Hanen er et symbol på ild, sol og den nye dags komme. Den er den årvågne vægter, der galer, når der er fare på færde.
\nI Vølvens spådom varsles Ragnarok af tre galende haner: Gyldenkam, jætternes røde Fjalar og en \"sodmørk\" hane i Hel.
\nHanen er en stærk figur i Elsted og ligger til grund for værket her.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.234451,"Latitude":56.242074,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fyxbswf3/elstedhøj.jpeg"}],"Description":"Ved Elstedhøj i Lystrup har kunstneren Christoffer Bukh udsmykket denne busboble.
\nOm busboblen skriver Bukh:
\n\"Hanen er et symbol på ild, sol og den nye dags komme. Den er den årvågne vægter, der galer, når der er fare på færde.
\nI Vølvens spådom varsles Ragnarok af tre galende haner: Gyldenkam, jætternes røde Fjalar og en \"sodmørk\" hane i Hel.
\nHanen er en stærk figur i Elsted og ligger til grund for værket her.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8382,"Name":"Busboble af Kristian Hoff Østergaard (No Difference)","Description":"Ved Aarhus Tech på Halmstadsgade har kunstneren Kristian Hoff Østergaard udsmykket denne busboble
\nOm busboblen skriver Østergaard:
\n\"Et værk, som i den grad skal afspejle, hvilken tid vi befinder os i. Hvor fristillet vi egentligt har lov at være, når det kommer til seksualitet, hudfarve, erhverv, det enkelte individ. Både det, vi kan gøre for - og det, vi ikke kan lave om på.
\nHovedsageligt er værket skabt for at minde hinanden om, at der kan - og skal - være plads til alle.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.190527439117432,"Latitude":56.18404580810994,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i5ghy0kd/halmstadgade_kristian.jpg"}],"Description":"Ved Aarhus Tech på Halmstadsgade har kunstneren Kristian Hoff Østergaard udsmykket denne busboble
\nOm busboblen skriver Østergaard:
\n\"Et værk, som i den grad skal afspejle, hvilken tid vi befinder os i. Hvor fristillet vi egentligt har lov at være, når det kommer til seksualitet, hudfarve, erhverv, det enkelte individ. Både det, vi kan gøre for - og det, vi ikke kan lave om på.
\nHovedsageligt er værket skabt for at minde hinanden om, at der kan - og skal - være plads til alle.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8384,"Name":"Busboble af Kristian Hoff Østergaard (Butterfly)","Description":"På Oddervej har kunstneren Kristian Hoff Østergaard udsmykket denne busboble
\nOm sommerfugle-busboblen skriver Østergaard:
\n\"Et værk, som kan tale til den, der står og venter. Den, som er på vej afsted eller på vej hjem.
\nEt værk, som gerne skulle fortælle dig, at du er helt perfekt, som du er.
\nFordi, ligesom sommerfuglen, kan vi mennesker desværre have svært ved at se vores personlige skønhed. Se vores værdi for andre, eller den kærlighed, vi deler ud af.
\nEgentligt skal det mest få den, der venter, til at knække et smil og mærke en lille lykke over at være til stede.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.20876,"Latitude":56.11057,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mn0n24oe/oddervej_kristian.jpg"}],"Description":"På Oddervej har kunstneren Kristian Hoff Østergaard udsmykket denne busboble
\nOm sommerfugle-busboblen skriver Østergaard:
\n\"Et værk, som kan tale til den, der står og venter. Den, som er på vej afsted eller på vej hjem.
\nEt værk, som gerne skulle fortælle dig, at du er helt perfekt, som du er.
\nFordi, ligesom sommerfuglen, kan vi mennesker desværre have svært ved at se vores personlige skønhed. Se vores værdi for andre, eller den kærlighed, vi deler ud af.
\nEgentligt skal det mest få den, der venter, til at knække et smil og mærke en lille lykke over at være til stede.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8386,"Name":"Busboble af Aarhus Efterskole","Description":"På Oddervej tæt ved Aarhus Efterskole har tidligere elever fra efterskolen udsmykket denne busboble.
\nTidligere elever på Aarhus Efterskolen har dekoreret denne orange busboble med ansigter og ordene \"KIG OP\".\u00A0
\nHvad ser du, når du kigger op?
\nUdsmykningen var en del af elevernes eksamensprojekt.
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.208963,"Latitude":56.099723,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/404du54v/efrterskole-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kwmbyesu/efterskole-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o5adykoe/efterskole.jpg"}],"Description":"På Oddervej tæt ved Aarhus Efterskole har tidligere elever fra efterskolen udsmykket denne busboble.
\nTidligere elever på Aarhus Efterskolen har dekoreret denne orange busboble med ansigter og ordene \"KIG OP\".\u00A0
\nHvad ser du, når du kigger op?
\nUdsmykningen var en del af elevernes eksamensprojekt.
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8394,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Ormeslevvej og Stensagervej)","Description":"På Ormslevvej i Viby har kunstner Sanne Lausen Wolff udsmykket denne busboble med en smuk havfrue.
\nOm busboble siger kunstneren:
\n\"Portræt af en havfrue. Der er ingen dybere mening, bare masser af farver og fisk i håret.\"
\nSanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
\n\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.14894,"Latitude":56.129107,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3rpfqksh/færdige-ormslevvej.jpg"}],"Description":"På Ormslevvej i Viby har kunstner Sanne Lausen Wolff udsmykket denne busboble med en smuk havfrue.
\nOm busboble siger kunstneren:
\n\"Portræt af en havfrue. Der er ingen dybere mening, bare masser af farver og fisk i håret.\"
\nSanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
\n\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8395,"Name":"Vægmaleri af Telmo og Miel","Description":"Vægmaleriet er et street art-projekt af 17 Walls, der omdanner FN’s Verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus Centrum.
\nIfølge 17 Walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Præcis dette værk fortolker verdensmål nr. 17 – partnerskaber for forhandling.
\nDet er den verdensberømte kunstnerduo Telmo og Miel fra Holland, der står bag det nu største vægmaleri Aarhus på 1000 kvm.
\nAlle deres værker viser et stærkt håndværk og utrolig dygtig teknik med et præg af surrealisme i detaljerne. Motivet er en kombination af hver kunstners ideer og skitser, som de arbejder på hver for sig, der bliver sammensat til det endelige resultat. Også tit derfor deres værker har et præg af surrealisme. Passer antallet af hænder og fødder i dette værk?
\nDet sarte rosa værk er næsten uundgåeligt at se hvis man bevæger sig langs havnepromenaden.
Vægmaleriet er et street art-projekt af 17 Walls, der omdanner FN’s Verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus Centrum.
\nIfølge 17 Walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Præcis dette værk fortolker verdensmål nr. 17 – partnerskaber for forhandling.
\nDet er den verdensberømte kunstnerduo Telmo og Miel fra Holland, der står bag det nu største vægmaleri Aarhus på 1000 kvm.
\nAlle deres værker viser et stærkt håndværk og utrolig dygtig teknik med et præg af surrealisme i detaljerne. Motivet er en kombination af hver kunstners ideer og skitser, som de arbejder på hver for sig, der bliver sammensat til det endelige resultat. Også tit derfor deres værker har et præg af surrealisme. Passer antallet af hænder og fødder i dette værk?
\nDet sarte rosa værk er næsten uundgåeligt at se hvis man bevæger sig langs havnepromenaden.
Med dette vægmaleri melder to nye kunstnere sig på banen - de har lavet deres første vægmaleri i Godthåbsgade. Kunstnerne er Alma Feline og Uth Lauritzen, som begge var 21 år, da værket blev indviet i juni 2023.
\nVægmaleriet hedder \"Blå Sol\" og forestiller en blå kvinde i løb.
\nI forbindelse med ferniseringen udtaler Alma Feline i et interview til Stiften:
\n”Før var der bare en tom væg. Det er fedt at se, hvordan man kan forandre det og give noget til omgivelserne med et maleri”
\n\u00A0
\nFlere og flere er begyndt at interessere sig for de store vægmalerier og teknikken bagved, når man arbejder i store skalaer. Er du også nysgerrig, så find flere vægmalerier her på appen!
","Longitude":10.197666927841233,"Latitude":56.1476028466387,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ae1lt04g/uth-feline.jpg"}],"Description":"Med dette vægmaleri melder to nye kunstnere sig på banen - de har lavet deres første vægmaleri i Godthåbsgade. Kunstnerne er Alma Feline og Uth Lauritzen, som begge var 21 år, da værket blev indviet i juni 2023.
\nVægmaleriet hedder \"Blå Sol\" og forestiller en blå kvinde i løb.
\nI forbindelse med ferniseringen udtaler Alma Feline i et interview til Stiften:
\n”Før var der bare en tom væg. Det er fedt at se, hvordan man kan forandre det og give noget til omgivelserne med et maleri”
\n\u00A0
\nFlere og flere er begyndt at interessere sig for de store vægmalerier og teknikken bagved, når man arbejder i store skalaer. Er du også nysgerrig, så find flere vægmalerier her på appen!
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8397,"Name":"Eske Touborg (Fredensgade)","Description":"Endnu et værk af den dygtige street art-kunstner Eske Touborg. Han står bag mange vægmalerier, der kan findes rundt omkring i bybilledet, hvor motiverne ofte har haft et undervands-tema med mange af havets store hajer.
\nNetop dette værk er lidt anderledes, men dog stadig med et budskab. I et interview til Stiften forklarer han:
\n”Jeg faldt for pigen med de røde gummistøvler og den alt for store vandkande, som er tung, og som kræver, at hun bruger begge hænder. Pigen symboliserer, at hendes generation har et stort ansvar med at få fart på den grønne omstilling, som er nødvendig, men som andre generationer ikke tager alvorligt i samme grad.\"
\n
For at komme til at se dette vægmaleri, som gemmer sig inde i en kollegiebaggård, skal man være heldig at porten tilfældigvis er åben eller håbe på at fange er beboerne, der kan lukke en ind for en kort bemærkning.
Endnu et værk af den dygtige street art-kunstner Eske Touborg. Han står bag mange vægmalerier, der kan findes rundt omkring i bybilledet, hvor motiverne ofte har haft et undervands-tema med mange af havets store hajer.
\nNetop dette værk er lidt anderledes, men dog stadig med et budskab. I et interview til Stiften forklarer han:
\n”Jeg faldt for pigen med de røde gummistøvler og den alt for store vandkande, som er tung, og som kræver, at hun bruger begge hænder. Pigen symboliserer, at hendes generation har et stort ansvar med at få fart på den grønne omstilling, som er nødvendig, men som andre generationer ikke tager alvorligt i samme grad.\"
\n
For at komme til at se dette vægmaleri, som gemmer sig inde i en kollegiebaggård, skal man være heldig at porten tilfældigvis er åben eller håbe på at fange er beboerne, der kan lukke en ind for en kort bemærkning.
Lige ved siden af Jumbo-bageriet, hvor mange af aarhus’s beboerne nyder lækker kaffe og godt bagværk, er der dukket endnu et ansigt op af den tyske kunstner Hendrik Beikirch. Beikirch også går under aliasset ebc.
\nLigesom hans andre vægmalerier i Aarhus, og for den sags skyld i verden, er motivet kendetegnet ved et portræt, der har en historie at fortælle igennem de mange ”erfarings-rynker” og udtryk. Med den reducerede farvepalet og de slående kontraster, der også kendetegner hans portrætter, understreger han subjektets sårbarhed.
\n
I et interview til Stiften udtaler han om værket:
”Jeg synes, et ældre ansigt, som du kan læse livets op- og nedture i, passer helt rigtigt ind her i området. Han er et slags symbol på de mennesker, der har arbejdet her og bygget havnen op.”
","Longitude":10.215160867003851,"Latitude":56.151629827421836,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vqblwbjp/hendrik-beikirch-mand-med-skæg.jpg"}],"Description":"Lige ved siden af Jumbo-bageriet, hvor mange af aarhus’s beboerne nyder lækker kaffe og godt bagværk, er der dukket endnu et ansigt op af den tyske kunstner Hendrik Beikirch. Beikirch også går under aliasset ebc.
\nLigesom hans andre vægmalerier i Aarhus, og for den sags skyld i verden, er motivet kendetegnet ved et portræt, der har en historie at fortælle igennem de mange ”erfarings-rynker” og udtryk. Med den reducerede farvepalet og de slående kontraster, der også kendetegner hans portrætter, understreger han subjektets sårbarhed.
\n
I et interview til Stiften udtaler han om værket:
”Jeg synes, et ældre ansigt, som du kan læse livets op- og nedture i, passer helt rigtigt ind her i området. Han er et slags symbol på de mennesker, der har arbejdet her og bygget havnen op.”
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8399,"Name":"Vægmaleri af Kristian Nordentoft og Magnus Damgaard","Description":"Et af de ældre vægmalerier, der findes i bybilledet, er en stor, lad, lysegrå elefant lavet i 2007 af de to århuskunstnere Kristian Nordentoft og Magnus Damgaard.
\nSelvom det kan være svært at læse, på grund af de ny-opsatte altaner ovenpå vægmaleriet, står der: ”Århus er en træt, gammel elefant”.
\nInden altanerne blev sat op på vægmalerier, bød den trætte elefant passagererne på togene velkommen til byen, da den var let at spotte nede fra skinnerne.
","Longitude":10.196095025287429,"Latitude":56.14982579749996,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qx0ijxky/nordentoftdamgaard.jpg"}],"Description":"Et af de ældre vægmalerier, der findes i bybilledet, er en stor, lad, lysegrå elefant lavet i 2007 af de to århuskunstnere Kristian Nordentoft og Magnus Damgaard.
\nSelvom det kan være svært at læse, på grund af de ny-opsatte altaner ovenpå vægmaleriet, står der: ”Århus er en træt, gammel elefant”.
\nInden altanerne blev sat op på vægmalerier, bød den trætte elefant passagererne på togene velkommen til byen, da den var let at spotte nede fra skinnerne.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8410,"Name":"Busboble af Christoffer Bukh (Sneppevej)","Description":"Denne busboble er lavet af Christoffer Bukh, der ligeledes har udsmykket andre busbobler rundt omkring i Aarhus Kommune.\u00A0
\nOm denne krabbe-busboble siger kunstneren selv:
\n\"Krabben er et månetegn, der kan vække følelser og intuition og står for genfødsel. Dens betydning er \"rigdom, fornyelse og hav-eventyr\", som efter min mening svarer perfekt til det nordiske folks og vores søfartsnations historie.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.329535,"Latitude":56.235249,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bbfitzx4/egå-christoffer.jpg"}],"Description":"Denne busboble er lavet af Christoffer Bukh, der ligeledes har udsmykket andre busbobler rundt omkring i Aarhus Kommune.\u00A0
\nOm denne krabbe-busboble siger kunstneren selv:
\n\"Krabben er et månetegn, der kan vække følelser og intuition og står for genfødsel. Dens betydning er \"rigdom, fornyelse og hav-eventyr\", som efter min mening svarer perfekt til det nordiske folks og vores søfartsnations historie.\"
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8412,"Name":"Busboble af Art Stories (Tranbjerg Hovedgade)","Description":"Denne busboble er blevet til i et samarbejde mellem kunstner Merete Aude Graversen og det lokale historiske arkiv. Motiverne er lavet med inspiration fra gamle fotos og fortalte historier fra byens ældste gade, Tranbjerg Hovedgade.
\nEt digt til busboblen skrevet af kunstneren selv:
\n\"Pluk en fjer fra datids fugle
Tranbjerg fuglens fjer fra før
Trikotage, post og købmand
Mejerist og post går dør til dør
Gennem tidens keglebane
Krig og modstands mindesten
Lys og dåb fra kirkens stage
I barnevogn blir før, nu en\"
\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.135387,"Latitude":56.093831,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sbnb4gdz/merete-hovedgade.jpg"}],"Description":"Denne busboble er blevet til i et samarbejde mellem kunstner Merete Aude Graversen og det lokale historiske arkiv. Motiverne er lavet med inspiration fra gamle fotos og fortalte historier fra byens ældste gade, Tranbjerg Hovedgade.
\nEt digt til busboblen skrevet af kunstneren selv:
\n\"Pluk en fjer fra datids fugle
Tranbjerg fuglens fjer fra før
Trikotage, post og købmand
Mejerist og post går dør til dør
Gennem tidens keglebane
Krig og modstands mindesten
Lys og dåb fra kirkens stage
I barnevogn blir før, nu en\"
\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8414,"Name":"Busboble af Art Stories (Landevejen 2)","Description":"Kunstner Merete Aude Graversen står bag denne smukke, røde busboble. Om værket skriver hun:
\n\"I denne boble holder et par hænder omkring Tranbjergs hjerte. Et symbol på byens hjerteslag, men også for empati og omsorg for hinanden og vores skrøbelighed.
\nLandevejen er det sted i byen hvor der er mest trafik og meget fart. Et sted hvor der kan og sker ulykker, hvis vi ikke passer på farten og hinanden.\"
\n\n
I busboblen finder man desuden sætningen: Byhjertet slår for vores fælles frænde.
\n\n
På den anden side af vejen står busboblens makker. Ifølge Graversen snakker de to kunstværker til hinanden og sender deres \"bevægelse\" videre til hinanden.
\n\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.121154,"Latitude":56.084158,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/id2bi4jg/merete-landevej.jpg"}],"Description":"Kunstner Merete Aude Graversen står bag denne smukke, røde busboble. Om værket skriver hun:
\n\"I denne boble holder et par hænder omkring Tranbjergs hjerte. Et symbol på byens hjerteslag, men også for empati og omsorg for hinanden og vores skrøbelighed.
\nLandevejen er det sted i byen hvor der er mest trafik og meget fart. Et sted hvor der kan og sker ulykker, hvis vi ikke passer på farten og hinanden.\"
\n\n
I busboblen finder man desuden sætningen: Byhjertet slår for vores fælles frænde.
\n\n
På den anden side af vejen står busboblens makker. Ifølge Graversen snakker de to kunstværker til hinanden og sender deres \"bevægelse\" videre til hinanden.
\n\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8423,"Name":"Busboble af Art Stories (Landevejen 1)","Description":"Det er Merete Aude Graversen, der har dekoreret denne busboble. Hun skriver selv om værket:
\n\"Busboblen handler om at gribe øjeblikket og tiden og være i nuet. Men også, at vi skal huske ikke at have for travlt - med reference til den store landevej, hvor trafikken kan være ret voldsom og til tider ret farlig. Har vi virkelig så travlt, at tiden betyder mere end sikkerheden og det at passe på hinanden i trafikken?\"
\n\n
I busboblen finder du ordene: Kære øjeblik tøv lige en kende
\n\n
På den anden side af vejen står busboblens makker. Ifølge Graversen snakker de to kunstværker til hinanden og sender deres \"bevægelse\" videre til hinanden.
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.123097,"Latitude":56.08487,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vyjhmbmt/kære-øjeblik.jpg"}],"Description":"Det er Merete Aude Graversen, der har dekoreret denne busboble. Hun skriver selv om værket:
\n\"Busboblen handler om at gribe øjeblikket og tiden og være i nuet. Men også, at vi skal huske ikke at have for travlt - med reference til den store landevej, hvor trafikken kan være ret voldsom og til tider ret farlig. Har vi virkelig så travlt, at tiden betyder mere end sikkerheden og det at passe på hinanden i trafikken?\"
\n\n
I busboblen finder du ordene: Kære øjeblik tøv lige en kende
\n\n
På den anden side af vejen står busboblens makker. Ifølge Graversen snakker de to kunstværker til hinanden og sender deres \"bevægelse\" videre til hinanden.
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8425,"Name":"Busboble af Maria Lomholdt (Smedebakken)","Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.264512,"Latitude":56.252406,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q3ubzn3z/smedebakken.jpg"}],"Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8432,"Name":"Busboble af Dato og Rays (Viengevej)","Description":"I foråret 2023 blev fem busbobler i Risskov malet af kunsterne Dato og Rays. Overskriften for alle busboblerne er håb, som er blevet fortolket på forskellige måder.
\nDenne busboble er tænkt som et selvportræt og forestiller to håbefulde grafittimalere, der ønsker og håber, at deres kunst kan komme ud og skabe glæde i storbyernes travle hverdag, hvor alle altid er på vej et sted hen uden at stoppe op.
\nHvis du vil se mere til kunsterne bag boblerne, så find dem på Instagram under @dato1 og @raysgrafitti.
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
I foråret 2023 blev fem busbobler i Risskov malet af kunsterne Dato og Rays. Overskriften for alle busboblerne er håb, som er blevet fortolket på forskellige måder.
\nDenne busboble er tænkt som et selvportræt og forestiller to håbefulde grafittimalere, der ønsker og håber, at deres kunst kan komme ud og skabe glæde i storbyernes travle hverdag, hvor alle altid er på vej et sted hen uden at stoppe op.
\nHvis du vil se mere til kunsterne bag boblerne, så find dem på Instagram under @dato1 og @raysgrafitti.
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
I foråret 2023 blev fem busbobler i Risskov malet af kunsterne Dato og Rays. Overskriften for alle busboblerne er håb, som er blevet fortolket på forskellige måder.
\nDenne busboble er dedikeret til den ene kunstners storebror, der var buschauffør og gik bort i januar. I denne busboble er der malet en bus med teksten \"Carsten Bus\", som han blev kaldt. Boblen illustrerer håbet om, at man skal huske at få sagt det, man føler, til de mennesker, man holder af, for lige pludselig er den sidste bus kørt.
\nHvis du vil se mere til kunsterne bag boblerne, så find dem på Instagram under @dato1 og @raysgrafitti.
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
I foråret 2023 blev fem busbobler i Risskov malet af kunsterne Dato og Rays. Overskriften for alle busboblerne er håb, som er blevet fortolket på forskellige måder.
\nDenne busboble er dedikeret til den ene kunstners storebror, der var buschauffør og gik bort i januar. I denne busboble er der malet en bus med teksten \"Carsten Bus\", som han blev kaldt. Boblen illustrerer håbet om, at man skal huske at få sagt det, man føler, til de mennesker, man holder af, for lige pludselig er den sidste bus kørt.
\nHvis du vil se mere til kunsterne bag boblerne, så find dem på Instagram under @dato1 og @raysgrafitti.
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
I foråret 2023 blev fem busbobler i Risskov malet af kunsterne Dato og Rays. Overskriften for alle busboblerne er håb, som er blevet fortolket på forskellige måder.
\nKunstnerne siger om denne busboble: \"Hver ny dag begynder med muligheder. Solopgangen minder os om at uanset hvor sort det hele ser ud, er der en ny dag med nye muligheder i morgen! Der er håb, fred og ro at finde i naturen\".
\nHvis du vil se mere til kunsterne bag boblerne, så find dem på Instagram under @dato1 og @raysgrafitti.
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
I foråret 2023 blev fem busbobler i Risskov malet af kunsterne Dato og Rays. Overskriften for alle busboblerne er håb, som er blevet fortolket på forskellige måder.
\nKunstnerne siger om denne busboble: \"Hver ny dag begynder med muligheder. Solopgangen minder os om at uanset hvor sort det hele ser ud, er der en ny dag med nye muligheder i morgen! Der er håb, fred og ro at finde i naturen\".
\nHvis du vil se mere til kunsterne bag boblerne, så find dem på Instagram under @dato1 og @raysgrafitti.
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
I foråret 2023 blev fem busbobler i Risskov malet af kunsterne Dato og Rays. Overskriften for alle busboblerne er håb, som er blevet fortolket på forskellige måder.
\nDenne busboble viser et sæt englevinger, og til det siger kunsterne: \"det handler om, at vi forhåbentligt alle kan få englevinger og vise os som de gode mennesker, vi i bund og grund er.\" Samtidigt er dette et selfie-spot, hvor man kan sætte sig og tage et billede med sig selv som engel
\nHvis du vil se mere til kunsterne bag boblerne, så find dem på Instagram under @dato1 og @raysgrafitti.
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
I foråret 2023 blev fem busbobler i Risskov malet af kunsterne Dato og Rays. Overskriften for alle busboblerne er håb, som er blevet fortolket på forskellige måder.
\nDenne busboble viser et sæt englevinger, og til det siger kunsterne: \"det handler om, at vi forhåbentligt alle kan få englevinger og vise os som de gode mennesker, vi i bund og grund er.\" Samtidigt er dette et selfie-spot, hvor man kan sætte sig og tage et billede med sig selv som engel
\nHvis du vil se mere til kunsterne bag boblerne, så find dem på Instagram under @dato1 og @raysgrafitti.
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
I foråret 2023 blev fem busbobler i Risskov malet af kunsterne Dato og Rays. Overskriften for alle busboblerne er håb, som er blevet fortolket på forskellige måder.
\nDenne busboble forestiller rummet og illustrerer, at håbet for menneskeheden måske ligger på en anden planet, så vi rejser ud i rummet med håb om at finde et nyt sted at bo.
\nHvis du vil se mere til kunsterne bag boblerne, så find dem på Instagram under @dato1 og @raysgrafitti.
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
I foråret 2023 blev fem busbobler i Risskov malet af kunsterne Dato og Rays. Overskriften for alle busboblerne er håb, som er blevet fortolket på forskellige måder.
\nDenne busboble forestiller rummet og illustrerer, at håbet for menneskeheden måske ligger på en anden planet, så vi rejser ud i rummet med håb om at finde et nyt sted at bo.
\nHvis du vil se mere til kunsterne bag boblerne, så find dem på Instagram under @dato1 og @raysgrafitti.
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
Christoffer Bukh har udsmykket denne busboble i Viby. Om værket siger kunstneren:
\n\"Et abstrakt aftryk i byrummet. Dette er en visualisering af hvad jeg forbinder med frihed. Vi har alle i mere eller mindre grad styrken til at forestille os. At finde roen i det udefinerbare og udelukkende skabe ud fra intuition. Et æstetisk frirum som taler for kvalitet fremfor kvantitet.\"
\nBukh står bag andre busboble-dekorationer i Aarhus - find dem her på app'en!
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
Christoffer Bukh har udsmykket denne busboble i Viby. Om værket siger kunstneren:
\n\"Et abstrakt aftryk i byrummet. Dette er en visualisering af hvad jeg forbinder med frihed. Vi har alle i mere eller mindre grad styrken til at forestille os. At finde roen i det udefinerbare og udelukkende skabe ud fra intuition. Et æstetisk frirum som taler for kvalitet fremfor kvantitet.\"
\nBukh står bag andre busboble-dekorationer i Aarhus - find dem her på app'en!
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
Lige her ved Skæring Skole har kunstner Mikkel Jessen udsmykket en busboble - med havinspiration! Det har han gjort i samarbejde med elever fra skolen.\u00A0
\nOm busboblen skriver Jessen:
\n\"Hvem vil ikke ligge over det skønne ocean og nyde solens stråler? Det er jo smukt, at vi ikke kan se og ikke ved, hvad der er under os. Nogle bliver skræmte. Andre nyder det. Det er jo sjældent farligt, når vi er i Danmark. Det uvisse er irrationelt uhyggeligt.\"
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.303192,"Latitude":56.225333,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pfamcl4e/skæring-skole.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vpjfy45z/skæring-skole-2.jpg"}],"Description":"Lige her ved Skæring Skole har kunstner Mikkel Jessen udsmykket en busboble - med havinspiration! Det har han gjort i samarbejde med elever fra skolen.\u00A0
\nOm busboblen skriver Jessen:
\n\"Hvem vil ikke ligge over det skønne ocean og nyde solens stråler? Det er jo smukt, at vi ikke kan se og ikke ved, hvad der er under os. Nogle bliver skræmte. Andre nyder det. Det er jo sjældent farligt, når vi er i Danmark. Det uvisse er irrationelt uhyggeligt.\"
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8443,"Name":"Busboble af Maria Lomholdt (Stationsvej)","Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.262728,"Latitude":56.242631,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1msijqxj/stationsvej.jpg"}],"Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8445,"Name":"Busboble af Maria Lomholdt (Virupvej)","Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.267383,"Latitude":56.247426,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eioaw0qi/virupvej.jpg"}],"Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8447,"Name":"Busboble af Maria Lomholdt (Grimbrovej)","Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.210682,"Latitude":56.269489,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i4cn0fhq/grimbrovej.jpg"}],"Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8449,"Name":"Busboble af Maria Lomholdt (Hesselballevej)","Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.267345,"Latitude":56.263986,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hpefntjh/hesselbovej.jpg"}],"Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8451,"Name":"Busboble af Maria Lomholdt (Esbenvej)","Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.234058,"Latitude":56.276823,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qq1hq4l3/esbenvej.jpg"}],"Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8452,"Name":"Busboble af Maria Lomholdt (Endestationen)","Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.273358551319014,"Latitude":56.25637860273462,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s2fnlt5u/risvangsvej.jpg"}],"Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8454,"Name":"Busboble af Maria Lomholdt (Hårup Skole)","Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.217906,"Latitude":56.288471,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3epgh4ui/skole.jpg"}],"Description":"Kunstner Maria Lomholdt har udsmykket otte busbobler i Hjortshøj og omegn. Du kan finde de syv andre busboble-værker her på app'en!
\nOm de 8 værker siger kunstneren:
\u00A0
”Alle motiver er inspireret af hverdagslivet i en lille provinsby. Som så mange andre små provinsbyer er Hjortshøj en rugekasse. Der er tryghed, genkendelighed og nærhed på den ene side af vægtskålen. Kedsomhed og konformitet på den anden side.\u00A0
\u00A0
Alle værker tager udgangspunkt i den enkelte bobles konkrete placering og indeholder en lille hyldest til at bryde ud af skallen.\u00A0
Den kan du gå på jagt efter og måske få øje på, når du alligevel sidder og venter på bussen.\"
Om kunstneren:
Maria Lomholdt er en grænsesøgende kunstner, der nyskaber og nytænker både de normale og mere outrerede rammer. I forskellige universer udforsker hun virkeligheden - eller den påståede virkelighed. Livets paradokser gennemsyrer hendes værker. Hertil kommer et strejf af surrealisme og humor. I Maria Lomholdts værker bliver fotografiet mere end bare en gengivelse af det, som linsen ser. Mange små brikker bliver sat sammen til en ny virkelighed.
\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8457,"Name":"Busboble af Mikkel Jessen (Tandervej)","Description":"På Tandervej i Mårslet har kunstneren Mikkel Jessen udsmykket denne busboble.\u00A0\u00A0
\nOm busboblen skriver Jessen:
\n\"Er et valg tilfældigt? Kan man forøge sin chance for at blive valgt? Skal man overhovedet vælge.
At plukke en blomst slår den ihjel. Men så kan man nyde den derhjemme et par dage.\"\u00A0
Du kan se flere busbobler af Mikkel Jessen og andre kunstner her på app'en. God tur!
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.158269,"Latitude":56.064028,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kjnh4ewn/tandervej-mikkel-jessen.jpg"}],"Description":"På Tandervej i Mårslet har kunstneren Mikkel Jessen udsmykket denne busboble.\u00A0\u00A0
\nOm busboblen skriver Jessen:
\n\"Er et valg tilfældigt? Kan man forøge sin chance for at blive valgt? Skal man overhovedet vælge.
At plukke en blomst slår den ihjel. Men så kan man nyde den derhjemme et par dage.\"\u00A0
Du kan se flere busbobler af Mikkel Jessen og andre kunstner her på app'en. God tur!
\n\u00A0
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8467,"Name":"1: Kønsneutralt CPR-nummer? (Rådhuspladsen)","Description":"Velkommen til første stop på ruten \"Kønsneutralt CPR-nummer?\". Lyt først enten til lydfilen (som du finder ved at swipe ovenstående billede til venstre) eller læs med under refleksionsspørgsmålene.
\n\u00A0
\nRefleksionsspørgsmål:
\n\u00A0
\nTekst:
\nI 1968 blev CPR-registret etableret, registret havde til formål at registrere borgers bopæl og skabe en personidentifikation, som kunne benyttes alle steder. Med tiden er flere oplysninger blevet koblet til CPR-registret, eksempelvis navn, fødested, statsborgerskab, civilstand osv. og derved er flere oplysninger også blevet tilkoblet den enkelte borger.\u00A0
\n\u00A0CPR - nummeret fungerer i dag som en nøgle, der forbinder den enkelte borger med de offentlige registre. Alle danskere kan deres eget CPR-nummer, og nummeret sikrer en sikker kommunikation med de offentlige myndigheder. Nummeret bruges til at godkende borgernes identitet i de offentlige instanser, så personen eksempelvis sikres at få de rigtige børnepenge, betaler den rigtige indkomstskat og modtager den rigtige medicin og behandling.
\n\u00A0De mange oplysninger om borgerne, som er knyttet til cpr-nummeret, har skabt en enestående mulighed, som betyder at vi i Danmark kan lave forskning, som ikke er muligt andre steder i verden, eksempelvis folketællinger af borgerne i landet, forskning i sundhedsvæsenet osv. blot ud fra CPR-nummeret. CPR-nummeret gør det muligt at koble informationer fra forskellige databaser og registre, hvilket gør det muligt at undersøge eksempelvis helbredet i forskellige befolkningsgrupper, om en behandlingsform har forskellig virkning afhængig af om man er mand eller kvinde eller om behandlingskvaliteten afhænger af borgerens økonomi eller bopæl.\u00A0
\n\u00A0Da man udformede cpr-registret, ønskede man at der i nummeret skulle være indbyggede oplysninger omkring borgeren. Oplysninger som man på den tid ikke mente ville kunne ændre sig gennem livet. Man valgte derfor fødselsdag og køn.\u00A0
\nSiden CPR-registrets etablering har det politiske spørgsmål om kønsidentitet udviklet sig betydeligt.
\nDen traditionelle opfattelse af køn som et binært system, der omfatter mænd, kvinder og interkønnede (dem hvis kønskarakteristika - kønsorganer, kønskirtler og kromosomer - ikke passer ind i mand eller kvinde), udfordres i dag af en ny identitetspolitisk tankegang. Denne tankegang afviser den binære kønsforståelse og ser i stedet køn som et bredt, nuanceret spektrum af kønsidentiteter, der ikke kun er defineret af biologiske karakteristika. For dem, der ikke identificerer sig inden for kategorierne mand eller kvinde, men ser sig selv inden for dette spektrum af kønsidentiteter, kan CPR-registret, der kun indeholder to køn, opleves som forældet og fremmedgørende. Dette skyldes, at det ikke afspejler den mangfoldighed af kønsidentiteter, som mange mennesker identificerer sig med i dag.
\nDette kan manifestere sig som besvær med at få officielle dokumenter, som f.eks. kørekort, til at afspejle deres identitet korrekt. Det kan også medføre misforståelser eller diskrimination i samfundet, når ens kønsidentitet ikke stemmer overens med ens CPR-oplysninger. Endvidere kan dette mismatch medføre psykisk stress og ubehag for ikke-kønsbinære personer, som føler sig fanget af et system, der ikke anerkender deres identitet.
\n\u00A0I Danmark genbruger vi ikke tidligere brugte CPR-numre, og der vil derfor ikke være flere mulige talkombinationer, når vi når år 2057. Det er derfor nødvendigt at gentænke CPR-registret. Ved en nytænkning at CPR-registret, vil det derigennem også være muligt at komme problemstillinger som eksempelvis køn til livs.\u00A0
\nPå denne rute introduceres I til centrale temaer omkring kønsidentitet og transkønnethed. I har netop hørt om udfordringerne ved det nuværende CPR-register og behovet for at overveje fremtidige løsninger. På den rute som I begiver jer ud på, vil i blive præsenteret for både fordele og udfordringer ved det eksisterende personnummer-system. I opfordres til at reflektere over- og tale om disse emner undervejs. Ruten giver jer ikke endegyldige svar på problemstillingerne; derimod giver ruten jer muligheden for at komme omkring problemstillingernes kompleksitet og mange nuancer. Efter hver tekst vil der være refleksionsspørgsmål, som I kan diskutere, mens I fortsætter til næste post.
\n\u00A0
\nKilder:
\n\u00A0https://dssnet.dk/artikler/cpr-nummeret-en-aegte-dansk-succes/
\nhttps://www.sst.dk/da/Viden/Koensidentitet
\nhttps://illvid.dk/mennesket/hvor-mange-koen-er-der
\nhttps://www.unfe.org/wp-content/uploads/2017/05/UNFE-Intersex.pdf
\n\u00A0
","Longitude":10.20323,"Latitude":56.152751,"Contents":[{"CategoryId":5972,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fohdnbqq/1-rådhuset-1-med-alle-spørgsmål.mp3"}],"Description":"Velkommen til første stop på ruten \"Kønsneutralt CPR-nummer?\". Lyt først enten til lydfilen (som du finder ved at swipe ovenstående billede til venstre) eller læs med under refleksionsspørgsmålene.
\n\u00A0
\nRefleksionsspørgsmål:
\n\u00A0
\nTekst:
\nI 1968 blev CPR-registret etableret, registret havde til formål at registrere borgers bopæl og skabe en personidentifikation, som kunne benyttes alle steder. Med tiden er flere oplysninger blevet koblet til CPR-registret, eksempelvis navn, fødested, statsborgerskab, civilstand osv. og derved er flere oplysninger også blevet tilkoblet den enkelte borger.\u00A0
\n\u00A0CPR - nummeret fungerer i dag som en nøgle, der forbinder den enkelte borger med de offentlige registre. Alle danskere kan deres eget CPR-nummer, og nummeret sikrer en sikker kommunikation med de offentlige myndigheder. Nummeret bruges til at godkende borgernes identitet i de offentlige instanser, så personen eksempelvis sikres at få de rigtige børnepenge, betaler den rigtige indkomstskat og modtager den rigtige medicin og behandling.
\n\u00A0De mange oplysninger om borgerne, som er knyttet til cpr-nummeret, har skabt en enestående mulighed, som betyder at vi i Danmark kan lave forskning, som ikke er muligt andre steder i verden, eksempelvis folketællinger af borgerne i landet, forskning i sundhedsvæsenet osv. blot ud fra CPR-nummeret. CPR-nummeret gør det muligt at koble informationer fra forskellige databaser og registre, hvilket gør det muligt at undersøge eksempelvis helbredet i forskellige befolkningsgrupper, om en behandlingsform har forskellig virkning afhængig af om man er mand eller kvinde eller om behandlingskvaliteten afhænger af borgerens økonomi eller bopæl.\u00A0
\n\u00A0Da man udformede cpr-registret, ønskede man at der i nummeret skulle være indbyggede oplysninger omkring borgeren. Oplysninger som man på den tid ikke mente ville kunne ændre sig gennem livet. Man valgte derfor fødselsdag og køn.\u00A0
\nSiden CPR-registrets etablering har det politiske spørgsmål om kønsidentitet udviklet sig betydeligt.
\nDen traditionelle opfattelse af køn som et binært system, der omfatter mænd, kvinder og interkønnede (dem hvis kønskarakteristika - kønsorganer, kønskirtler og kromosomer - ikke passer ind i mand eller kvinde), udfordres i dag af en ny identitetspolitisk tankegang. Denne tankegang afviser den binære kønsforståelse og ser i stedet køn som et bredt, nuanceret spektrum af kønsidentiteter, der ikke kun er defineret af biologiske karakteristika. For dem, der ikke identificerer sig inden for kategorierne mand eller kvinde, men ser sig selv inden for dette spektrum af kønsidentiteter, kan CPR-registret, der kun indeholder to køn, opleves som forældet og fremmedgørende. Dette skyldes, at det ikke afspejler den mangfoldighed af kønsidentiteter, som mange mennesker identificerer sig med i dag.
\nDette kan manifestere sig som besvær med at få officielle dokumenter, som f.eks. kørekort, til at afspejle deres identitet korrekt. Det kan også medføre misforståelser eller diskrimination i samfundet, når ens kønsidentitet ikke stemmer overens med ens CPR-oplysninger. Endvidere kan dette mismatch medføre psykisk stress og ubehag for ikke-kønsbinære personer, som føler sig fanget af et system, der ikke anerkender deres identitet.
\n\u00A0I Danmark genbruger vi ikke tidligere brugte CPR-numre, og der vil derfor ikke være flere mulige talkombinationer, når vi når år 2057. Det er derfor nødvendigt at gentænke CPR-registret. Ved en nytænkning at CPR-registret, vil det derigennem også være muligt at komme problemstillinger som eksempelvis køn til livs.\u00A0
\nPå denne rute introduceres I til centrale temaer omkring kønsidentitet og transkønnethed. I har netop hørt om udfordringerne ved det nuværende CPR-register og behovet for at overveje fremtidige løsninger. På den rute som I begiver jer ud på, vil i blive præsenteret for både fordele og udfordringer ved det eksisterende personnummer-system. I opfordres til at reflektere over- og tale om disse emner undervejs. Ruten giver jer ikke endegyldige svar på problemstillingerne; derimod giver ruten jer muligheden for at komme omkring problemstillingernes kompleksitet og mange nuancer. Efter hver tekst vil der være refleksionsspørgsmål, som I kan diskutere, mens I fortsætter til næste post.
\n\u00A0
\nKilder:
\n\u00A0https://dssnet.dk/artikler/cpr-nummeret-en-aegte-dansk-succes/
\nhttps://www.sst.dk/da/Viden/Koensidentitet
\nhttps://illvid.dk/mennesket/hvor-mange-koen-er-der
\nhttps://www.unfe.org/wp-content/uploads/2017/05/UNFE-Intersex.pdf
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8472,"Name":"2: Kønsneutralt CPR-nummer? (DOKK1)","Description":"Velkommen til andet stop på ruten \"Kønsneutralt CPR-nummer?\". Lyt først enten til lydfilen (som du finder ovenfor) eller læs med under refleksionsspørgsmålene.
\nRefleksionsspørgsmål:
\n\u00A0
\nTekst:
\nI står nu foran Dokk1, Århus Hovedbibliotek. Hvis I går ind på biblioteket og vil låne en bog, skal I bruge jeres CPR-nummer til at udlåne bogen. Mads Hvid, der i 2020 var strategi- og politikrådgiver i LGBT+ Danmark, stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor kønnet er relevant, når vi låner en bog, bestiller et nyt kørekort eller er i kontakt med et jobcenter. For hver gang vi bruger vores CPR-nummer, bliver vores køn kendt af den institution eller den person, der modtager nummeret. Mads Hvid gjorde det klart, at det selvfølgelig er relevant for en læge at kende til patientens biologiske karakteristika, men at de i LGBT+ Danmark ikke fandt det relevant i andre sammenhænge.
\n\u00A0Som tidligere nævnt fungerer CPR-nummeret som en form for nøgle, der muliggør identifikation og kommunikation mellem borgere og offentlige instanser. Da vi bruger vores CPR-nummer i så mange sammenhænge, bliver vi ofte konfronteret med vores tildelte køn. For eksempel, når vi modtager et officielt brev, vil vi ofte blive tituleret som frk., fru eller hr. inden vores fulde navn. Ligeledes kan man opleve, at man ved bestilling af flybilletter eller udfyldning af spørgeskemaer skal svare på, hvilket køn man har, uden at det køn, man identificerer sig som, nødvendigvis er en mulighed.
\nEn transkønnet person kan skifte CPR-nummer, så nummeret reflekterer deres oplevede køn. Men for en person, der ikke oplever sit køn som repræsenteret af den binære mand/kvinde distinktion, vil ethvert møde med CPR-nummeret være en konflikt mellem personen og staten.
\nDer er et psykologisk ubehag forbundet med konstant at blive påmindet om, at man står udenfor statens anerkendte kønskategorier. Men derudover er der et større politisk problem forbundet med, at debatten om hvorvidt der findes mere end to køn, bliver ført imellem to ulige parter. På den ene side står en minoritet af non-kønsbinære som, fordi de ikke er repræsenteret i lovgivningen, står udenfor det politiske fællesskab og på den anden side står en majoritet som ér.
\nSom en løsning på dette problem, er det blevet foreslået, at vi i Danmark får kønsneutrale CPR-numre.\u00A0Kønsneutrale CPR-numre findes allerede i andre lande, så disse lande kunne tjene som eksempel, for en mulig lovgivningsændring herhjemme. o
\nFor eksempel har man i Norge og Sverige et personnummer eller identifikationsnummer, der ikke indikerer, hvilket køn personen har, men som stadig gør det muligt at identificere personen.
\nLGBT+ Danmark har kønsneutrale CPR-registre som en af deres politiske målsætninger, ligesom de ønsker en undersøgelse af muligheden for at fjerne kønsangivelsen i passet.
\nI USA udstedte man i 2021 det første kønsneutrale pas, hvor kønnet i stedet for \"mand\" eller \"kvinde\" angives som \"X.\" Det er også muligt i New Zealand, Canada og Tyskland at have et kønsneutralt pas.
\n\u00A0
\nKilder:
\nhttps://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/b117/beh1-99/forhandling.htm
\nhttps://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/systemernes-k%C3%B8nstvang-b%C3%B8r-naturligvis-udfordres
\nhttps://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/naar-vi-gaar-til-valg-findes-der-kun-koen
\n\u00A0
","Longitude":10.213072583988934,"Latitude":56.15346320051781,"Contents":[{"CategoryId":5972,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u1olrpwg/2-dokk-1-2-med-alle-spørgsmål.mp3"}],"Description":"Velkommen til andet stop på ruten \"Kønsneutralt CPR-nummer?\". Lyt først enten til lydfilen (som du finder ovenfor) eller læs med under refleksionsspørgsmålene.
\nRefleksionsspørgsmål:
\n\u00A0
\nTekst:
\nI står nu foran Dokk1, Århus Hovedbibliotek. Hvis I går ind på biblioteket og vil låne en bog, skal I bruge jeres CPR-nummer til at udlåne bogen. Mads Hvid, der i 2020 var strategi- og politikrådgiver i LGBT+ Danmark, stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor kønnet er relevant, når vi låner en bog, bestiller et nyt kørekort eller er i kontakt med et jobcenter. For hver gang vi bruger vores CPR-nummer, bliver vores køn kendt af den institution eller den person, der modtager nummeret. Mads Hvid gjorde det klart, at det selvfølgelig er relevant for en læge at kende til patientens biologiske karakteristika, men at de i LGBT+ Danmark ikke fandt det relevant i andre sammenhænge.
\n\u00A0Som tidligere nævnt fungerer CPR-nummeret som en form for nøgle, der muliggør identifikation og kommunikation mellem borgere og offentlige instanser. Da vi bruger vores CPR-nummer i så mange sammenhænge, bliver vi ofte konfronteret med vores tildelte køn. For eksempel, når vi modtager et officielt brev, vil vi ofte blive tituleret som frk., fru eller hr. inden vores fulde navn. Ligeledes kan man opleve, at man ved bestilling af flybilletter eller udfyldning af spørgeskemaer skal svare på, hvilket køn man har, uden at det køn, man identificerer sig som, nødvendigvis er en mulighed.
\nEn transkønnet person kan skifte CPR-nummer, så nummeret reflekterer deres oplevede køn. Men for en person, der ikke oplever sit køn som repræsenteret af den binære mand/kvinde distinktion, vil ethvert møde med CPR-nummeret være en konflikt mellem personen og staten.
\nDer er et psykologisk ubehag forbundet med konstant at blive påmindet om, at man står udenfor statens anerkendte kønskategorier. Men derudover er der et større politisk problem forbundet med, at debatten om hvorvidt der findes mere end to køn, bliver ført imellem to ulige parter. På den ene side står en minoritet af non-kønsbinære som, fordi de ikke er repræsenteret i lovgivningen, står udenfor det politiske fællesskab og på den anden side står en majoritet som ér.
\nSom en løsning på dette problem, er det blevet foreslået, at vi i Danmark får kønsneutrale CPR-numre.\u00A0Kønsneutrale CPR-numre findes allerede i andre lande, så disse lande kunne tjene som eksempel, for en mulig lovgivningsændring herhjemme. o
\nFor eksempel har man i Norge og Sverige et personnummer eller identifikationsnummer, der ikke indikerer, hvilket køn personen har, men som stadig gør det muligt at identificere personen.
\nLGBT+ Danmark har kønsneutrale CPR-registre som en af deres politiske målsætninger, ligesom de ønsker en undersøgelse af muligheden for at fjerne kønsangivelsen i passet.
\nI USA udstedte man i 2021 det første kønsneutrale pas, hvor kønnet i stedet for \"mand\" eller \"kvinde\" angives som \"X.\" Det er også muligt i New Zealand, Canada og Tyskland at have et kønsneutralt pas.
\n\u00A0
\nKilder:
\nhttps://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/b117/beh1-99/forhandling.htm
\nhttps://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/systemernes-k%C3%B8nstvang-b%C3%B8r-naturligvis-udfordres
\nhttps://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/naar-vi-gaar-til-valg-findes-der-kun-koen
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8478,"Name":"4: Kønsneutralt CPR-nummer? (Botanisk Have)","Description":"Velkommen til fjerde stop på ruten \"Kønsneutralt CPR-nummer?\". Lyt først enten til lydfilen (som du finder ovenfor) eller læs med under refleksionsspørgsmålene.
\n\u00A0
\nRefleksionsspørgsmål:
\n\u00A0
\nTekst:
\nDet biologiske køn som en kategori hvori alle menneker kan placeres, er i disse år op til debat. På den ene side undersøges muligheden for en distinktion imellem biologisk køn og kønsidentitet. På den anden side debatteres det om kategorien biologisk køn overhovedet er relevant længere.
\nDe fleste dyr er enten hanner eller hunner, da de fleste komplekse organismer reproducerer sexuelt. Og hos de fleste dyr er der udtalte forskelle på individer af hhv. hankøn og hunkøn indenfor samme art. Disse forskelle kommer til udtryk på et væld af måder, fra størrelse og form, til adfærd og livscyklus. Når vi taler om biologisk køn ift. mennesker, er det under forudsætning af, at vi også er komplekse organismer der reproducerer sexuelt. Og at der også er udtalte forskelle på måden biologisk køn kommer til udtryk blandt menneker, fra størrele og form til adfærd og livscyklus.
\nNår vi fastsætter et spædbarns biologiske køn, gøres dette på baggrund af en række kønstræk, hvoraf de mest almindelige er kønsorganer, kønskirtler og kromosomer. Ifølge FN fødes et sted mellem 0,05% og 1,7% som interkønnede, hvilket vil sige at deres kønstræk ikke tillader en nem placering i kategorien han- eller hunkøn.
\nFN skriver at kønsidentitet er distinkt fra biologisk køn. På hjemmesiden for Institut For Menneskerettigheder i København[1] kan man læse, at alle har tre køn: et indre køn, som opleves af os selv, et ydre køn, som udtrykkes over for verden, og et biologisk køn, som er knyttet til vores fysiske krop.
\nChristian Graugaard, der var en del af Projekt SEXUS og er professor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet[2] siger følgende om biologisk køn:
\n”Naturvidenskaberne har længe vidst, at køn ikke bare handler om kromosomer og kønsorganer, men er en langt mere kompleks størrelse. Og vi ser - i det små - mere og mere forskning prøve at forstå de her mere flydende kønsmarkører, der både gælder for folk med kønsvariationer, men også findes inden for normalområdet, hos gennemsnitlige mænd/kvinder om man vil,”
\nGraugaard forklarer, at selvom det biologiske køn er til debat, er mange biologer tilbageholdende med at deltage aktivt i den offentlige debat, og de fastholder den binære kønsopdeling som en del af deres forskningstradition.
\nDet er dog ikke alle der mener at biologisk køn er en kategori, som vi hverken kan, eller bør, gøre op med.
\nI et debatindlæg argumenterer teolog Søren Stidsen for, at selv hvis 1,7% af befolkningen er interkønnede, er det ikke tilstrækkeligt til at udfordre det biologiske køn som en meningsfuld og praktisk videnskabelig klassifikation. Dette argument fremhæver, at der stadigvæk er klare, generelle forskelle mellem de to køn, både kropsligt og psykologisk [3].
\nStidsen nævner også Dr. Lisa Littmans artikel fra 2018, \"Rapid Onset Gender Dysphoria,\" hvor Dr. Littman bemærker, at kønsdysfori smitter, især blandt unge piger, på en måde, der minder om, hvordan spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd spredes.
\nMed disse observationer argumenterer Stidsen for, at begrebet 'flydende køn' afspejler en ekstremt individualistisk ideologisk bevægelse mere end en ærlig udfordring af den traditionelle forståelse af biologisk køn
\n\u00A0
\nKilder:
\nhttps://menneskeret.dk/koensstereotyper-koensidentitet
\nhttps://ing.dk/artikel/du-er-dit-koen-men-biologiens-graenser-er-flydende
\nhttps://pov.international/biologisk-koen-objektiv-virkelighed/
\n\nhttps://nyheder.tv2.dk/udland/2022-04-12-ikkebinaere-amerikanere-soger-deres-forste-konsneutrale-pas
\n","Longitude":10.193364416312168,"Latitude":56.15957850193749,"Contents":[{"CategoryId":5972,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ds2hjdcm/4-botanik-have-alle-spørgsm-l.mp3"}],"Description":"Velkommen til fjerde stop på ruten \"Kønsneutralt CPR-nummer?\". Lyt først enten til lydfilen (som du finder ovenfor) eller læs med under refleksionsspørgsmålene.
\n\u00A0
\nRefleksionsspørgsmål:
\n\u00A0
\nTekst:
\nDet biologiske køn som en kategori hvori alle menneker kan placeres, er i disse år op til debat. På den ene side undersøges muligheden for en distinktion imellem biologisk køn og kønsidentitet. På den anden side debatteres det om kategorien biologisk køn overhovedet er relevant længere.
\nDe fleste dyr er enten hanner eller hunner, da de fleste komplekse organismer reproducerer sexuelt. Og hos de fleste dyr er der udtalte forskelle på individer af hhv. hankøn og hunkøn indenfor samme art. Disse forskelle kommer til udtryk på et væld af måder, fra størrelse og form, til adfærd og livscyklus. Når vi taler om biologisk køn ift. mennesker, er det under forudsætning af, at vi også er komplekse organismer der reproducerer sexuelt. Og at der også er udtalte forskelle på måden biologisk køn kommer til udtryk blandt menneker, fra størrele og form til adfærd og livscyklus.
\nNår vi fastsætter et spædbarns biologiske køn, gøres dette på baggrund af en række kønstræk, hvoraf de mest almindelige er kønsorganer, kønskirtler og kromosomer. Ifølge FN fødes et sted mellem 0,05% og 1,7% som interkønnede, hvilket vil sige at deres kønstræk ikke tillader en nem placering i kategorien han- eller hunkøn.
\nFN skriver at kønsidentitet er distinkt fra biologisk køn. På hjemmesiden for Institut For Menneskerettigheder i København[1] kan man læse, at alle har tre køn: et indre køn, som opleves af os selv, et ydre køn, som udtrykkes over for verden, og et biologisk køn, som er knyttet til vores fysiske krop.
\nChristian Graugaard, der var en del af Projekt SEXUS og er professor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet[2] siger følgende om biologisk køn:
\n”Naturvidenskaberne har længe vidst, at køn ikke bare handler om kromosomer og kønsorganer, men er en langt mere kompleks størrelse. Og vi ser - i det små - mere og mere forskning prøve at forstå de her mere flydende kønsmarkører, der både gælder for folk med kønsvariationer, men også findes inden for normalområdet, hos gennemsnitlige mænd/kvinder om man vil,”
\nGraugaard forklarer, at selvom det biologiske køn er til debat, er mange biologer tilbageholdende med at deltage aktivt i den offentlige debat, og de fastholder den binære kønsopdeling som en del af deres forskningstradition.
\nDet er dog ikke alle der mener at biologisk køn er en kategori, som vi hverken kan, eller bør, gøre op med.
\nI et debatindlæg argumenterer teolog Søren Stidsen for, at selv hvis 1,7% af befolkningen er interkønnede, er det ikke tilstrækkeligt til at udfordre det biologiske køn som en meningsfuld og praktisk videnskabelig klassifikation. Dette argument fremhæver, at der stadigvæk er klare, generelle forskelle mellem de to køn, både kropsligt og psykologisk [3].
\nStidsen nævner også Dr. Lisa Littmans artikel fra 2018, \"Rapid Onset Gender Dysphoria,\" hvor Dr. Littman bemærker, at kønsdysfori smitter, især blandt unge piger, på en måde, der minder om, hvordan spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd spredes.
\nMed disse observationer argumenterer Stidsen for, at begrebet 'flydende køn' afspejler en ekstremt individualistisk ideologisk bevægelse mere end en ærlig udfordring af den traditionelle forståelse af biologisk køn
\n\u00A0
\nKilder:
\nhttps://menneskeret.dk/koensstereotyper-koensidentitet
\nhttps://ing.dk/artikel/du-er-dit-koen-men-biologiens-graenser-er-flydende
\nhttps://pov.international/biologisk-koen-objektiv-virkelighed/
\n\nhttps://nyheder.tv2.dk/udland/2022-04-12-ikkebinaere-amerikanere-soger-deres-forste-konsneutrale-pas
\n"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8481,"Name":"5: Kønsneutralt CPR-nummer? (LGBT+-huset)","Description":"Velkommen til sidste stop på ruten \"Kønsneutralt CPR-nummer?\". Lyt først enten til lydfilen (som du finder ovenfor) eller læs med under refleksionsspørgsmålene.
\nRefleksionsspørgsmål:
\n
Tekst:
I sit debutværk 'Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej' udforsker Gry Stokkendahl Dalgas kønsdysfori, behandlingssystemet og den udfordrende rejse med ikke at føle sig hjemme i sin egen krop.
\n”Jeg er en transkvinde. Jeg er det flygtige kram min onkel giver mig, han afslutter det med en masse klap som om han ryster nogle partikler af sig. Jeg er den udtalelse som min højskoleroomie kom med til vores fælles veninde, han frygtede jeg ville prøve at voldtage ham, mens han sov. (…) Jeg er al den nærhed som mænd ikke har villet give mig, fordi jeg havde en citat bøsset aura.”
\nSådan skriver Gry Stokkendahl Dalgas i sit debutværk ’Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej’. I digtsamlingen skriver Dalgas om kønsdysfori, behandlingssystemet og dét ikke at være hjemme i sin egen krop: ” I bedste fald ender jeg med at fange mit mandeskelet i en kvindekrop”.
\n”Jeg barbarer mig, tager neglelak på, og det er derfor jeg tænker, hvad gør jeg forkert når mine venner præsenterer mig som han over for nye personer. Min eneste undskyldning på deres vegne er at jeg gør vold på hvem de troede jeg var samtidig med at jeg gør vold mod det de troede en kvinde kan være”
\nDalgas’ værk vægter det nære, det daglige og det eksistentielle over det storladede.
\nDer er visse forventninger til transpersoner, der også kommer til udtryk i interviews. Fx deler Erik, kendt fra den svenske dokumentar 'Drømmeprins,' ud af sine erfaringer som transkønnet og påpeger, hvordan samfundet ofte forventer, at alt bliver godt, når man har korrigeret sit køn. Han påpeger, at det, at leve med kønsdysfori, fortsat påvirker hans følelser og liv, selv efter kønskorrektionen.: ”Når man er transkønnet, tror folk, at alt bare bliver godt, når man har skiftet køn. Men alt man har været igennem, og følelsen af at leve med kønsdysfori, vil altid nage bagerst i mit hoved. Det er svage ar, men arrene vil altid være der”[1]
\nMed Gry, Erik vidnesbyrd bliver den psykologiske kompleksitet ved emnet tydelig. På den ene side står Gry, der bliver fremmedgjort og sygeliggjort, selv i sine nærmeste relationer. Hun bliver mødt med mistænksomhed og en fuldstændig mangel på forståelse.
\nNår man anmoder om medicinsk kønsskifte i Danmark, skal man igennem en obligatorisk psykologisk udredning, skønt transkønnethed, siden 2017, ikke står på listen over psykiske sygdomme. Dette giver en oplevet stigmatisering af en befolkningsgruppe, der med rette kan stille spørgsmålet: ‘Hvorfor skal jeg til psykologisk udredning, når jeg ikke fejler noget?’.
\nMen grundet kønsmodificerende indgrebs endegyldighed, så er der samtidig etisk grundlag for at sundhedsvæsenet sørger for en grundig udredning inden indgrebet.
\nPeter Rødbro troede fejlagtigt at han var transkønnet. I samråd med en psykolog på sexologisk klinik og efter samtale med en læge begyndte han hormonbehandling i 2017[2]. Det viste sig at Rødbro ikke var transkønnet, men lider af personlighedsforstyrrelsen borderline. Rødbro forklarer i Kontrast: ”At der blev truffet den forkerte beslutning dengang betyder, at min krop er ødelagt. Ikke bare er mine testikler blevet fjernet, men jeg har også fået bryster, jeg kan ikke gro skæg, og jeg skal tage testosteron resten af livet, som koster 1.000 kroner pr. injektion hver 12. uge.”[3]\u00A0
\nDet etiske dilemma hér, handler om anerkendelse for individets identitet på den ene side, overfor behovet for ordentlig udredning før omfattende medicinske indgreb. Hér er det utrolig svært at skabe en standardiseret procedure, som ikke vil være enten for lempelig, hvor personer er i fare for at tage uinformerede beslutninger med permanente følger, eller for stringent, hvor personer bliver sygeliggjort af et system, der prøver at finde en underliggende forklaring, og dermed løsning, på deres atypiske kønsidentitet.
\n\u00A0
\nKilder:
\n[1] https://www.dr.dk/nyheder/kultur/naar-man-er-transkoennet-tror-folk-alt-bare-bliver-godt-naar-man-har-skiftet-koen
\n[2] https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-10-han-troede-han-var-transkoennet-og-fik-fjernet-testikler-nu-har-han-fortrudt
\n\n","Longitude":10.20210946582665,"Latitude":56.15397065135909,"Contents":[{"CategoryId":5972,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1o2nbj5h/5-lgbt-huset-og-spørgsmål.mp3"}],"Description":"Velkommen til sidste stop på ruten \"Kønsneutralt CPR-nummer?\". Lyt først enten til lydfilen (som du finder ovenfor) eller læs med under refleksionsspørgsmålene.
\nRefleksionsspørgsmål:
\n
Tekst:
I sit debutværk 'Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej' udforsker Gry Stokkendahl Dalgas kønsdysfori, behandlingssystemet og den udfordrende rejse med ikke at føle sig hjemme i sin egen krop.
\n”Jeg er en transkvinde. Jeg er det flygtige kram min onkel giver mig, han afslutter det med en masse klap som om han ryster nogle partikler af sig. Jeg er den udtalelse som min højskoleroomie kom med til vores fælles veninde, han frygtede jeg ville prøve at voldtage ham, mens han sov. (…) Jeg er al den nærhed som mænd ikke har villet give mig, fordi jeg havde en citat bøsset aura.”
\nSådan skriver Gry Stokkendahl Dalgas i sit debutværk ’Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej’. I digtsamlingen skriver Dalgas om kønsdysfori, behandlingssystemet og dét ikke at være hjemme i sin egen krop: ” I bedste fald ender jeg med at fange mit mandeskelet i en kvindekrop”.
\n”Jeg barbarer mig, tager neglelak på, og det er derfor jeg tænker, hvad gør jeg forkert når mine venner præsenterer mig som han over for nye personer. Min eneste undskyldning på deres vegne er at jeg gør vold på hvem de troede jeg var samtidig med at jeg gør vold mod det de troede en kvinde kan være”
\nDalgas’ værk vægter det nære, det daglige og det eksistentielle over det storladede.
\nDer er visse forventninger til transpersoner, der også kommer til udtryk i interviews. Fx deler Erik, kendt fra den svenske dokumentar 'Drømmeprins,' ud af sine erfaringer som transkønnet og påpeger, hvordan samfundet ofte forventer, at alt bliver godt, når man har korrigeret sit køn. Han påpeger, at det, at leve med kønsdysfori, fortsat påvirker hans følelser og liv, selv efter kønskorrektionen.: ”Når man er transkønnet, tror folk, at alt bare bliver godt, når man har skiftet køn. Men alt man har været igennem, og følelsen af at leve med kønsdysfori, vil altid nage bagerst i mit hoved. Det er svage ar, men arrene vil altid være der”[1]
\nMed Gry, Erik vidnesbyrd bliver den psykologiske kompleksitet ved emnet tydelig. På den ene side står Gry, der bliver fremmedgjort og sygeliggjort, selv i sine nærmeste relationer. Hun bliver mødt med mistænksomhed og en fuldstændig mangel på forståelse.
\nNår man anmoder om medicinsk kønsskifte i Danmark, skal man igennem en obligatorisk psykologisk udredning, skønt transkønnethed, siden 2017, ikke står på listen over psykiske sygdomme. Dette giver en oplevet stigmatisering af en befolkningsgruppe, der med rette kan stille spørgsmålet: ‘Hvorfor skal jeg til psykologisk udredning, når jeg ikke fejler noget?’.
\nMen grundet kønsmodificerende indgrebs endegyldighed, så er der samtidig etisk grundlag for at sundhedsvæsenet sørger for en grundig udredning inden indgrebet.
\nPeter Rødbro troede fejlagtigt at han var transkønnet. I samråd med en psykolog på sexologisk klinik og efter samtale med en læge begyndte han hormonbehandling i 2017[2]. Det viste sig at Rødbro ikke var transkønnet, men lider af personlighedsforstyrrelsen borderline. Rødbro forklarer i Kontrast: ”At der blev truffet den forkerte beslutning dengang betyder, at min krop er ødelagt. Ikke bare er mine testikler blevet fjernet, men jeg har også fået bryster, jeg kan ikke gro skæg, og jeg skal tage testosteron resten af livet, som koster 1.000 kroner pr. injektion hver 12. uge.”[3]\u00A0
\nDet etiske dilemma hér, handler om anerkendelse for individets identitet på den ene side, overfor behovet for ordentlig udredning før omfattende medicinske indgreb. Hér er det utrolig svært at skabe en standardiseret procedure, som ikke vil være enten for lempelig, hvor personer er i fare for at tage uinformerede beslutninger med permanente følger, eller for stringent, hvor personer bliver sygeliggjort af et system, der prøver at finde en underliggende forklaring, og dermed løsning, på deres atypiske kønsidentitet.
\n\u00A0
\nKilder:
\n[1] https://www.dr.dk/nyheder/kultur/naar-man-er-transkoennet-tror-folk-alt-bare-bliver-godt-naar-man-har-skiftet-koen
\n[2] https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-05-10-han-troede-han-var-transkoennet-og-fik-fjernet-testikler-nu-har-han-fortrudt
\n\n"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8483,"Name":"3: Kønsneutralt CPR-nummer? (Klostertorv)","Description":"Velkommen til tredje stop på ruten \"Kønsneutralt CPR-nummer?\". Lyt først enten til lydfilen (som du finder ovenfor) eller læs med under refleksionsspørgsmålene.
\nRefleksionsspørgsmål:
\nTekst:
\nKønsneutralt CPR-nummer i sundhedsvæsenet:\u00A0
\nI Danmark har juridisk kønsskifte været muligt siden 2014, hvilket vil sige at man kan skifte CPR-nummer fra kvinde til mand eller vice versa. Danske politikere har gennem flere år diskuteret, om CPR-nummeret ikke skulle være kønsneutralt, da nogle partier ønsker at imødekomme personer, som ikke identificerer sig med CPR-registerets to køn. I forbindelse med denne debat blev Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen i 2020 spurgt om hvilke fordele og ulemper, de kunne se ved et kønsneutralt CPR-nummer i forhold til indkaldelse til screeninger, forskning m.m.\u00A0
\nBegge myndigheder konkluderede, at indførelse af et kønsneutralt CPR-nummer ville medføre betydelige omkostninger for både forskning og patienters sikkerhed. Årsagen er, at det biologiske køn ikke længere kunne udledes fra CPR-nummeret. Dette ville have konsekvenser for patientbehandling, screeningsprogrammer for visse sygdomme, fortolkning af laboratoriesvar og forskning. For eksempel ville indkaldelser til screening for brystkræft og livmoderhalskræft kun kunne sendes til personer, der biologisk er kvinder, som afgøres ud fra deres CPR-nummer.
\nMed et kønsneutralt CPR-nummer ville en sådan screening indkaldelse således ikke være mulig, i stedet ville alle borgere i Danmark modtage en indkaldelse, på trods af den muligvis ikke ville være relevant for deres køn. En anden mulighed er, at personen selv ville blive pålagt ansvaret for, på eget initiativ, at opsøge læge for at blive screenet. Manglende screening eller sen diagnosticering vil have betydning for sygdomsprognosen.\u00A0
\nDesuden er mange forskningsspørgsmål kønsspecifikke, og et kønsneutralt CPR-nummer ville gøre det umuligt at udføre kønsrelateret forskning baseret på CPR-nummeret. At kønnet har en betydning, skyldes at nogle lidelser kun rammer det ene køn, at andre lidelser har forskellig hyppighed og risiko afhængig af kønnet, og at behandlingsformen for en lidelse kan være kønsafhængig.\u00A0
\nSundhedsstyrelsen konkluderer, at der ikke er nogen sundhedsfaglige fordele ved et kønsneutralt CPR-nummer, da fordelene primært gælder dem, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn.
\nEt kønsneutralt CPR-nummer kan være en værdifuld løsning for at fremme inklusion og anerkendelse af interkønnede og personer med non-binær kønsidentitet. Ved at anerkende, at køn ikke er begrænset til en binær opfattelse af mand eller kvinde, skaber et kønsneutralt CPR-nummer plads til mangfoldighed og respekt for individets kønsidentitet.
\nFor interkønnede og non-binære personer kan et kønsneutralt CPR-nummer fjerne den følelse af fremmedgørelse, som de oplever i dagligdagen. Det anerkender mangfoldigheden af kønskarakteristika og skaber anerkendelse og værdighed.
\nDerudover fjerner det administrative besvær og bureaukrati, som interkønnede og non-binære ofte står overfor, når de forsøger at ændre deres kønsidentifikation i officielle dokumenter. Dette skaber en mere retfærdig proces og respekterer individets kønsidentitet.
\nSamlet set fremmer et kønsneutralt CPR-nummer inklusion og mangfoldighed, hvor alle borgere kan føle sig respekterede og anerkendte, uanset deres kønsidentitet.'
\nKilder:
\n\n\u00A0
\nhttps://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/8/svar/1721217/2293690/index.htm
\n\u00A0
","Longitude":10.204988728643391,"Latitude":56.15789091067585,"Contents":[{"CategoryId":5972,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rylh42e0/3-klostertorv-alle-spørgsmå.mp3"}],"Description":"Velkommen til tredje stop på ruten \"Kønsneutralt CPR-nummer?\". Lyt først enten til lydfilen (som du finder ovenfor) eller læs med under refleksionsspørgsmålene.
\nRefleksionsspørgsmål:
\nTekst:
\nKønsneutralt CPR-nummer i sundhedsvæsenet:\u00A0
\nI Danmark har juridisk kønsskifte været muligt siden 2014, hvilket vil sige at man kan skifte CPR-nummer fra kvinde til mand eller vice versa. Danske politikere har gennem flere år diskuteret, om CPR-nummeret ikke skulle være kønsneutralt, da nogle partier ønsker at imødekomme personer, som ikke identificerer sig med CPR-registerets to køn. I forbindelse med denne debat blev Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen i 2020 spurgt om hvilke fordele og ulemper, de kunne se ved et kønsneutralt CPR-nummer i forhold til indkaldelse til screeninger, forskning m.m.\u00A0
\nBegge myndigheder konkluderede, at indførelse af et kønsneutralt CPR-nummer ville medføre betydelige omkostninger for både forskning og patienters sikkerhed. Årsagen er, at det biologiske køn ikke længere kunne udledes fra CPR-nummeret. Dette ville have konsekvenser for patientbehandling, screeningsprogrammer for visse sygdomme, fortolkning af laboratoriesvar og forskning. For eksempel ville indkaldelser til screening for brystkræft og livmoderhalskræft kun kunne sendes til personer, der biologisk er kvinder, som afgøres ud fra deres CPR-nummer.
\nMed et kønsneutralt CPR-nummer ville en sådan screening indkaldelse således ikke være mulig, i stedet ville alle borgere i Danmark modtage en indkaldelse, på trods af den muligvis ikke ville være relevant for deres køn. En anden mulighed er, at personen selv ville blive pålagt ansvaret for, på eget initiativ, at opsøge læge for at blive screenet. Manglende screening eller sen diagnosticering vil have betydning for sygdomsprognosen.\u00A0
\nDesuden er mange forskningsspørgsmål kønsspecifikke, og et kønsneutralt CPR-nummer ville gøre det umuligt at udføre kønsrelateret forskning baseret på CPR-nummeret. At kønnet har en betydning, skyldes at nogle lidelser kun rammer det ene køn, at andre lidelser har forskellig hyppighed og risiko afhængig af kønnet, og at behandlingsformen for en lidelse kan være kønsafhængig.\u00A0
\nSundhedsstyrelsen konkluderer, at der ikke er nogen sundhedsfaglige fordele ved et kønsneutralt CPR-nummer, da fordelene primært gælder dem, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn.
\nEt kønsneutralt CPR-nummer kan være en værdifuld løsning for at fremme inklusion og anerkendelse af interkønnede og personer med non-binær kønsidentitet. Ved at anerkende, at køn ikke er begrænset til en binær opfattelse af mand eller kvinde, skaber et kønsneutralt CPR-nummer plads til mangfoldighed og respekt for individets kønsidentitet.
\nFor interkønnede og non-binære personer kan et kønsneutralt CPR-nummer fjerne den følelse af fremmedgørelse, som de oplever i dagligdagen. Det anerkender mangfoldigheden af kønskarakteristika og skaber anerkendelse og værdighed.
\nDerudover fjerner det administrative besvær og bureaukrati, som interkønnede og non-binære ofte står overfor, når de forsøger at ændre deres kønsidentifikation i officielle dokumenter. Dette skaber en mere retfærdig proces og respekterer individets kønsidentitet.
\nSamlet set fremmer et kønsneutralt CPR-nummer inklusion og mangfoldighed, hvor alle borgere kan føle sig respekterede og anerkendte, uanset deres kønsidentitet.'
\nKilder:
\n\n\u00A0
\nhttps://www.ft.dk/samling/20201/almdel/suu/spm/8/svar/1721217/2293690/index.htm
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8486,"Name":"Busboble af Art Stories og børnehaven Regnbuen (Grønløkke Allé)","Description":"Det er kunstner Merete Aude Graversen, der har udsmykket denne busboble. Hun skriver selv om værket:
\n\"Denne busboble er lavet med fokus på biodiversitet og 'krible krable dyr'
\nDer er malet forskellige danske arter af blomster og det 'ukrudt', vi ser i naturen.
\nKrible krable dyrene er malet med inspiration fra en workshop med børnene fra Børnehaven Regnbuen, som også nederst på busboblens sæde har sat nogle små spirerne håndtryks-blomster.\"
\nTil busboblen hører dette digt:
\n\"Kravler kryb og kryber kravl?
\nKribler myrer når de har travlt?
\nInsekterne summer sin susende sang
\nDe malker bøtten endnu en gang.\"
\n\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.128138,"Latitude":56.0944,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5bjc1hri/grønløkke-alle.jpg"}],"Description":"Det er kunstner Merete Aude Graversen, der har udsmykket denne busboble. Hun skriver selv om værket:
\n\"Denne busboble er lavet med fokus på biodiversitet og 'krible krable dyr'
\nDer er malet forskellige danske arter af blomster og det 'ukrudt', vi ser i naturen.
\nKrible krable dyrene er malet med inspiration fra en workshop med børnene fra Børnehaven Regnbuen, som også nederst på busboblens sæde har sat nogle små spirerne håndtryks-blomster.\"
\nTil busboblen hører dette digt:
\n\"Kravler kryb og kryber kravl?
\nKribler myrer når de har travlt?
\nInsekterne summer sin susende sang
\nDe malker bøtten endnu en gang.\"
\n\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8488,"Name":"Busboble af Art Stories (Skovgårdsvænget)","Description":"Merete Aude Graversen har dekoreret denne busboble. Om værket skriver kunstneren:
\n\"Denne busbobler er lavet med udgangspunkt i et eventyr som er lavet i samarbejde med børn fra Børnehaven Børnsymfonien. Eventyret blev skabt på en teaterworkshop hvor børnene med Merete Aude lavede forskellige teater øvelser og improvisation.
Fantasien fik frit løb og en masse gode, onde, farlige og søde eventyr figurer blev fremtryllet.\"
Til værket hører også dette fine digt:
\n\"Onde feers onde fugle
Drager drager ud
Selvom drager vogter skatter
Fugle vil have guld
Onde feer tager til fange
Den gode fe i slottet
Drager dragen heltedåd
Så skatten bliver blottet
Men feer fugle og fantaster
Fatter ikke nat blir dag
Når kæmpedragen spyr sin flamme
Og sætter ild i deres bag.\"
\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.117526,"Latitude":56.091504,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3orb3epc/børnsymfonien.png"}],"Description":"Merete Aude Graversen har dekoreret denne busboble. Om værket skriver kunstneren:
\n\"Denne busbobler er lavet med udgangspunkt i et eventyr som er lavet i samarbejde med børn fra Børnehaven Børnsymfonien. Eventyret blev skabt på en teaterworkshop hvor børnene med Merete Aude lavede forskellige teater øvelser og improvisation.
Fantasien fik frit løb og en masse gode, onde, farlige og søde eventyr figurer blev fremtryllet.\"
Til værket hører også dette fine digt:
\n\"Onde feers onde fugle
Drager drager ud
Selvom drager vogter skatter
Fugle vil have guld
Onde feer tager til fange
Den gode fe i slottet
Drager dragen heltedåd
Så skatten bliver blottet
Men feer fugle og fantaster
Fatter ikke nat blir dag
Når kæmpedragen spyr sin flamme
Og sætter ild i deres bag.\"
\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8490,"Name":"Toilet og handicaptoilet på Eskelund","Description":"Indeholder 1 handicaptoilet og et unisex toilet. Bygningen har åbent hele året.
","Longitude":10.164730019223665,"Latitude":56.14139912416843,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/20tgunml/toilet-på-eskelund.jpg"}],"Description":"Indeholder 1 handicaptoilet og et unisex toilet. Bygningen har åbent hele året.
"}],"Contact":{"Address":"Eskelundvej 18T","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8492,"Name":"Toilet og handicaptoilet på Navitas","Description":"På P-niveau 01
\nIndeholder 1 handicaptoilet, 3 dametoiletter og 2 herretoiletter.
\nToiletterne er åbne fra 7.00 – 23.00 hver dag
\n\u00A0
","Longitude":10.214745781388421,"Latitude":56.15839538160209,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hhnlulha/toiletter-i-navitas.jpg"}],"Description":"På P-niveau 01
\nIndeholder 1 handicaptoilet, 3 dametoiletter og 2 herretoiletter.
\nToiletterne er åbne fra 7.00 – 23.00 hver dag
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus (på P-niveau 01)","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8494,"Name":"Handicaptoilet på Aarhus Ø – V/ Nicolinehus","Description":"1 handicaptoilet. Toilettet er åbent fra 7.00 – 23.00 hver dag
","Longitude":10.222892943219417,"Latitude":56.165085800451486,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2abdjrtz/toilet_nicolinehus.jpg"}],"Description":"1 handicaptoilet. Toilettet er åbent fra 7.00 – 23.00 hver dag
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8500,"Name":"Toilet og handicaptoilet på fiskerikajen","Description":"Bygningen indeholder 1 handicaptoilet og 1 unisextoilet
","Longitude":10.220348707656104,"Latitude":56.16633469237759,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fcpjk5b2/fiskerikajen.jpeg"}],"Description":"Bygningen indeholder 1 handicaptoilet og 1 unisextoilet
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8502,"Name":"Toilet og handicaptoilet ved Kystpromenaden","Description":"Bygningen indeholder 1 handicaptoilet og 1 unisextoilet
","Longitude":10.224886350729749,"Latitude":56.166649636713,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/evkdnasz/toiletbygning_fiskerikajen_aarhus-ø.jpeg"}],"Description":"Bygningen indeholder 1 handicaptoilet og 1 unisextoilet
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8517,"Name":"Busboble af Christoffer Bukh (Egå Møllevej)","Description":"Christoffer Bukh har udsmykket denne busboble. Om værket siger kunstneren selv:
\n\"Med påfuglene og landbruget i området som inspiration. Vigtigheden af at samle det grønne i naturen og spise sæsonbestemt.\"
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
Christoffer Bukh har udsmykket denne busboble. Om værket siger kunstneren selv:
\n\"Med påfuglene og landbruget i området som inspiration. Vigtigheden af at samle det grønne i naturen og spise sæsonbestemt.\"
\n
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
Sanne Lausen Wolff er kunstneren bag dette busboble-kunstværk. Om værket siger hun:
\n\"Imens vi venter. En lille påmindelse om, at busskuret er der for at forsøde ventetiden, og en opfordring til at slå sig ned og nyde den til bussen kommer.\"
\nSanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.\u00A0
\n\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.167936,"Latitude":56.108156,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/khyjsxj0/urmagertoften-færdig.jpg"}],"Description":"Sanne Lausen Wolff er kunstneren bag dette busboble-kunstværk. Om værket siger hun:
\n\"Imens vi venter. En lille påmindelse om, at busskuret er der for at forsøde ventetiden, og en opfordring til at slå sig ned og nyde den til bussen kommer.\"
\nSanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.\u00A0
\n\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8522,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Ny Moesgårdsvej)","Description":"Sanne Lausen Wolff har dekoreret denne flotte busboble, hvor man kan sætte sig ned og tage et par vinger på. Om værket siger Wolff:
\n\"I dine hænder. Du bestemmer selv om sommerfuglen er et billede på det globale liv, dine børns opvækst, din kærestes lykke eller noget helt andet, men livet er skrøbeligt og menneskehænder har magt til enten at knuse eller beskytte det.\"
\nSanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
\n\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.217209,"Latitude":56.097556,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/f5sjfpjr/moesgårdsvej.jpg"}],"Description":"Sanne Lausen Wolff har dekoreret denne flotte busboble, hvor man kan sætte sig ned og tage et par vinger på. Om værket siger Wolff:
\n\"I dine hænder. Du bestemmer selv om sommerfuglen er et billede på det globale liv, dine børns opvækst, din kærestes lykke eller noget helt andet, men livet er skrøbeligt og menneskehænder har magt til enten at knuse eller beskytte det.\"
\nSanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
\n\n
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busbobleinitiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8524,"Name":"Busboble af Ekaterina Poliakova (Skjoldhøjskolen 2)","Description":"I Tilst er fire busbobler blevet udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. To af dem er placeret overfor hinanden tæt ved skolen, og om disse to busbobler siger kunstneren:
\n\"Busboblerne ved Skjoldhøjskolen er udsmykket med skolerelaterede ting og sager, der vælter ud af en skoletaske. Her står rigtig mange dagligt af og på bussen til skole, så derfor måtte der gerne være lidt farver. Den ene skoletaske, den med blomsterne, er min kusines. Hun går på skolen og ser hver dag de farverige bobler, så det var lidt sjovt at forevige hendes skoletaske.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busboble-initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.111683434137896,"Latitude":56.17468577566838,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/znydgyyh/skjoldhøjkilen-2.jpeg"}],"Description":"I Tilst er fire busbobler blevet udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. To af dem er placeret overfor hinanden tæt ved skolen, og om disse to busbobler siger kunstneren:
\n\"Busboblerne ved Skjoldhøjskolen er udsmykket med skolerelaterede ting og sager, der vælter ud af en skoletaske. Her står rigtig mange dagligt af og på bussen til skole, så derfor måtte der gerne være lidt farver. Den ene skoletaske, den med blomsterne, er min kusines. Hun går på skolen og ser hver dag de farverige bobler, så det var lidt sjovt at forevige hendes skoletaske.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag busboble-initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8526,"Name":"Busboble af Ruth Crone Foster (Grenåvej 2)","Description":"Collagerne er en dialog om naturen, mennesket og det menneskeskabte. Kunstneren, Ruth Crone Foster, ønsker at beskrive en længsel efter at være i harmoni - en harmoni, som måske kan findes i samspil med naturen?
\nCollagerne er skabt med ordet Biophilia i tankerne. Det er et begreb, som omfatter, hvordan mennesker har en medfødt tendens til at søge forbindelser med naturen og det levende.
\nFarverne er dusede og i jord- og naturskalaen, hvilket medfører, at boblerne ikke skriger efter opmærksomhed.\u00A0
\nTil Ruth Crone Fosters række af busboblekunst er der tilknyttet forskellige citater af den franske forfatter André Gide (nobelprisvinder i 1947). For Gide skulle litteraturen først og fremmest være frigørende, og i sine mange værker udfordrede han både seksuelle og religiøse dogmer og vedblev med at udvide grænserne for, hvad litteraturen kunne beskrive og hvordan. Citaterne handler om det smukke i at være sig selv og i at finde modet til at kaste sig ud i nye ting.
\nPå Grenåvej ligger der to busbobler overfor hinanden.
","Longitude":10.300875,"Latitude":56.245343,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4k5nxykt/grenåvej-2.jpg"}],"Description":"Collagerne er en dialog om naturen, mennesket og det menneskeskabte. Kunstneren, Ruth Crone Foster, ønsker at beskrive en længsel efter at være i harmoni - en harmoni, som måske kan findes i samspil med naturen?
\nCollagerne er skabt med ordet Biophilia i tankerne. Det er et begreb, som omfatter, hvordan mennesker har en medfødt tendens til at søge forbindelser med naturen og det levende.
\nFarverne er dusede og i jord- og naturskalaen, hvilket medfører, at boblerne ikke skriger efter opmærksomhed.\u00A0
\nTil Ruth Crone Fosters række af busboblekunst er der tilknyttet forskellige citater af den franske forfatter André Gide (nobelprisvinder i 1947). For Gide skulle litteraturen først og fremmest være frigørende, og i sine mange værker udfordrede han både seksuelle og religiøse dogmer og vedblev med at udvide grænserne for, hvad litteraturen kunne beskrive og hvordan. Citaterne handler om det smukke i at være sig selv og i at finde modet til at kaste sig ud i nye ting.
\nPå Grenåvej ligger der to busbobler overfor hinanden.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8528,"Name":"Busboble af Ruth Crone Foster (Randersvej)","Description":"Collagerne er en dialog om naturen, mennesket og det menneskeskabte. Kunstneren, Ruth Crone Foster, ønsker at beskrive en længsel efter at være i harmoni - en harmoni, som måske kan findes i samspil med naturen?
\nCollagerne er skabt med ordet Biophilia i tankerne. Det er et begreb, som omfatter, hvordan mennesker har en medfødt tendens til at søge forbindelser med naturen og det levende.
\nFarverne er dusede og i jord- og naturskalaen, hvilket medfører, at boblerne ikke skriger efter opmærksomhed.
\nTil Ruth Crone Fosters række af busboblekunst er der tilknyttet forskellige citater af den franske forfatter André Gide (nobelprisvinder i 1947). For Gide skulle litteraturen først og fremmest være frigørende, og i sine mange værker udfordrede han både seksuelle og religiøse dogmer og vedblev med at udvide grænserne for, hvad litteraturen kunne beskrive og hvordan. Citaterne handler om det smukke i at være sig selv og i at finde modet til at kaste sig ud i nye ting.
\n","Longitude":10.15203,"Latitude":56.269553,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e4ki3cef/sønderskovvej-2.jpeg"}],"Description":"
Collagerne er en dialog om naturen, mennesket og det menneskeskabte. Kunstneren, Ruth Crone Foster, ønsker at beskrive en længsel efter at være i harmoni - en harmoni, som måske kan findes i samspil med naturen?
\nCollagerne er skabt med ordet Biophilia i tankerne. Det er et begreb, som omfatter, hvordan mennesker har en medfødt tendens til at søge forbindelser med naturen og det levende.
\nFarverne er dusede og i jord- og naturskalaen, hvilket medfører, at boblerne ikke skriger efter opmærksomhed.
\nTil Ruth Crone Fosters række af busboblekunst er der tilknyttet forskellige citater af den franske forfatter André Gide (nobelprisvinder i 1947). For Gide skulle litteraturen først og fremmest være frigørende, og i sine mange værker udfordrede han både seksuelle og religiøse dogmer og vedblev med at udvide grænserne for, hvad litteraturen kunne beskrive og hvordan. Citaterne handler om det smukke i at være sig selv og i at finde modet til at kaste sig ud i nye ting.
\n"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8531,"Name":"Busboble af Art Stories (Kunneruphøj)","Description":"
I Kolt-Hasselager står 4 busbobler på rad og række på Kolt Østervej, der forbinder Hasselager og Kolt. I byen har der været særligt fokus på klima og bæredygtighed. En fotoudstilling, hvor lokale borgere har fundet inspiration i naturen omkring dem, har lagt til grund for udsmykningen af byens busbobler. Naturen er mangfoldig og farverig, hvilket denne udsmykning forsøger at afspejle.\u00A0
\nKunstnerne bag disse fire busbobler er Merete Aude Graversen og Charlotte Vind Pless fra Art Stories.\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.082729,"Latitude":56.109653,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/s31hxamg/kunneruphøj.jpg"}],"Description":"I Kolt-Hasselager står 4 busbobler på rad og række på Kolt Østervej, der forbinder Hasselager og Kolt. I byen har der været særligt fokus på klima og bæredygtighed. En fotoudstilling, hvor lokale borgere har fundet inspiration i naturen omkring dem, har lagt til grund for udsmykningen af byens busbobler. Naturen er mangfoldig og farverig, hvilket denne udsmykning forsøger at afspejle.\u00A0
\nKunstnerne bag disse fire busbobler er Merete Aude Graversen og Charlotte Vind Pless fra Art Stories.\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8532,"Name":"Busboble af Art Stories (Tunnelen)","Description":"I Kolt-Hasselager står 4 busbobler på rad og række på Kolt Østervej, der forbinder Hasselager og Kolt. I byen har der været særligt fokus på klima og bæredygtighed. En fotoudstilling, hvor lokale borgere har fundet inspiration i naturen omkring dem, har lagt til grund for udsmykningen af byens busbobler. Naturen er mangfoldig og farverig, hvilket denne udsmykning forsøger at afspejle.\u00A0
\nKunstnerne bag disse fire busbobler er Merete Aude Graversen og Charlotte Vind Pless fra Art Stories.\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.079483,"Latitude":56.108942,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/edpgvbz1/tunnellen.jpeg"}],"Description":"I Kolt-Hasselager står 4 busbobler på rad og række på Kolt Østervej, der forbinder Hasselager og Kolt. I byen har der været særligt fokus på klima og bæredygtighed. En fotoudstilling, hvor lokale borgere har fundet inspiration i naturen omkring dem, har lagt til grund for udsmykningen af byens busbobler. Naturen er mangfoldig og farverig, hvilket denne udsmykning forsøger at afspejle.\u00A0
\nKunstnerne bag disse fire busbobler er Merete Aude Graversen og Charlotte Vind Pless fra Art Stories.\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8533,"Name":"Busboble af Art Stories (Kunnerupvej)","Description":"I Kolt-Hasselager står 4 busbobler på rad og række på Kolt Østervej, der forbinder Hasselager og Kolt. I byen har der været særligt fokus på klima og bæredygtighed. En fotoudstilling, hvor lokale borgere har fundet inspiration i naturen omkring dem, har lagt til grund for udsmykningen af byens busbobler. Naturen er mangfoldig og farverig, hvilket denne udsmykning forsøger at afspejle.\u00A0
\nKunstnerne bag disse fire busbobler er Merete Aude Graversen og Charlotte Vind Pless fra Art Stories.\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.071914,"Latitude":56.107175,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/svjgv4q3/kunnerupvej.jpg"}],"Description":"I Kolt-Hasselager står 4 busbobler på rad og række på Kolt Østervej, der forbinder Hasselager og Kolt. I byen har der været særligt fokus på klima og bæredygtighed. En fotoudstilling, hvor lokale borgere har fundet inspiration i naturen omkring dem, har lagt til grund for udsmykningen af byens busbobler. Naturen er mangfoldig og farverig, hvilket denne udsmykning forsøger at afspejle.\u00A0
\nKunstnerne bag disse fire busbobler er Merete Aude Graversen og Charlotte Vind Pless fra Art Stories.\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8535,"Name":"Busboble af Art Stories (Sødalskolen)","Description":"Busboblen her kommer fra Kolt Hasselager, og har erstattet denne her på Brabrand Skovvej, fordi den desværre var defekt.
\nDen var en del af 4 busbobler i Kolt Hasselager. Se nedenstående tekst om busboblen.
\nI Kolt-Hasselager står 4 busbobler på rad og række på Kolt Østervej, der forbinder Hasselager og Kolt. I byen har der været særligt fokus på klima og bæredygtighed. En fotoudstilling, hvor lokale borgere har fundet inspiration i naturen omkring dem, har lagt til grund for udsmykningen af byens busbobler. Naturen er mangfoldig og farverig, hvilket denne udsmykning forsøger at afspejle.
\nKunstnerne bag disse fire busbobler er Merete Aude Graversen og Charlotte Vind Pless fra Art Stories.
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.134947,"Latitude":56.149371,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ezbnquoa/pilegårdsvej.jpg"}],"Description":"Busboblen her kommer fra Kolt Hasselager, og har erstattet denne her på Brabrand Skovvej, fordi den desværre var defekt.
\nDen var en del af 4 busbobler i Kolt Hasselager. Se nedenstående tekst om busboblen.
\nI Kolt-Hasselager står 4 busbobler på rad og række på Kolt Østervej, der forbinder Hasselager og Kolt. I byen har der været særligt fokus på klima og bæredygtighed. En fotoudstilling, hvor lokale borgere har fundet inspiration i naturen omkring dem, har lagt til grund for udsmykningen af byens busbobler. Naturen er mangfoldig og farverig, hvilket denne udsmykning forsøger at afspejle.
\nKunstnerne bag disse fire busbobler er Merete Aude Graversen og Charlotte Vind Pless fra Art Stories.
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8539,"Name":"Busboble af Mikkel Jessen (Byagervænget 2)","Description":"Ved Byagervænget i Beder har kunstneren Mikkel Jessen udsmykket to busbobler.\u00A0
\nOm denne busboble skriver Jessen:
\n\"Kaffen smager ikke bedre af at blive drukket af en kop fra Royal Copenhagen. Tværtimod kunne du få et helt års forbrug af kaffe, hvis du drak det af en af de kopper, du allerede har i skabet.
Men gider folk så besøge dig?\"
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
","Longitude":10.213053292805379,"Latitude":56.05410541500884,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l4rle42f/bedervej-efter-modsat-1.jpg"}],"Description":"Ved Byagervænget i Beder har kunstneren Mikkel Jessen udsmykket to busbobler.\u00A0
\nOm denne busboble skriver Jessen:
\n\"Kaffen smager ikke bedre af at blive drukket af en kop fra Royal Copenhagen. Tværtimod kunne du få et helt års forbrug af kaffe, hvis du drak det af en af de kopper, du allerede har i skabet.
Men gider folk så besøge dig?\"
Projektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8553,"Name":"Vægmaleri af Christoffer Bukh (Søfartsmuseet)","Description":"Christoffer Bukh står bag dette værk på siden af Søfartsmuseet. Om værket siger kunstneren selv:
\n\"Silden er en del af en større familie på over 200 arter, men tre sildearter er de mest almindelige: Den Atlantiske sild, Stillehavssilden og den Chilenske sild.\u00A0
\nSilden er udbredt i hele Nordatlanten fra Nordamerika over Grønland og Svalbard til Nordsøen og Østersøen.\u00A0
\nDen træffes overalt langt de danske kyster og er, trods overfiskningsproblemer, stadig en meget almindelig fisk. I de danske farvande findes adskillige sildestammer.
\nSild er blevet saltet for konservering i århundreder og var en vigtig handelsvare i Middelalderen (år 1000-1536) og i Vikingetiden (år 800 – 1050).\u00A0
\nSaltede sild fra Øresund var en af middelalderens største danske eksportvarer, der blev solgt overalt i middelalderens Europa fra Rusland til Sicilien.
\nVærket er inspireret af vores maritime forhistorie samt for at gøre opmærksom på den nuværende tilstand af havene i den verden vi lever i.\"
\n\u00A0
","Longitude":10.22082905122202,"Latitude":56.16227211720592,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pfclj1pj/bukh-søfartsmuseet.jpg"}],"Description":"Christoffer Bukh står bag dette værk på siden af Søfartsmuseet. Om værket siger kunstneren selv:
\n\"Silden er en del af en større familie på over 200 arter, men tre sildearter er de mest almindelige: Den Atlantiske sild, Stillehavssilden og den Chilenske sild.\u00A0
\nSilden er udbredt i hele Nordatlanten fra Nordamerika over Grønland og Svalbard til Nordsøen og Østersøen.\u00A0
\nDen træffes overalt langt de danske kyster og er, trods overfiskningsproblemer, stadig en meget almindelig fisk. I de danske farvande findes adskillige sildestammer.
\nSild er blevet saltet for konservering i århundreder og var en vigtig handelsvare i Middelalderen (år 1000-1536) og i Vikingetiden (år 800 – 1050).\u00A0
\nSaltede sild fra Øresund var en af middelalderens største danske eksportvarer, der blev solgt overalt i middelalderens Europa fra Rusland til Sicilien.
\nVærket er inspireret af vores maritime forhistorie samt for at gøre opmærksom på den nuværende tilstand af havene i den verden vi lever i.\"
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8564,"Name":"Feas","Description":"Lige om lidt skal Lisbjerg også rumme eksamensnervøse studerende.
\nAarhus Universitets ejendomsselskab, Feas, skal nemlig opføre et nyt projekt på en stor grund ved Ib Spang Olsens Gade. Den nye bygning er skabt med udgangspunkt i 12 store fleksible kasser – eller haller – hvoraf de fleste skal indrettes som såkaldte eksamenshaller, mens resten af bygningen blandt andet skal indeholde kontorer, individuelle eksamensrum og personalefaciliteter.
\nUdvendigt samles bygningen af en stram facade med et søjle-bjælke motiv. Dette skal følge bygningens vekslende højde for dermed at give et enkelt og rent udtryk. Materialerne holdes i beton med store åbne vinduer indrammet i træ, som en varm kontrast til betonen. Man vil ifølge bygherre i videst mulig udstrækning bibeholde det kuperede terræn på grunden, hvor bygningen skal opføres.\u00A0
\nBygherre på projektet er Feas med P+P Arkitekter som bygherrerådgiver. Aarhus Universitet vil indgå som lejer og bruger af bygningen.
\nLige om lidt skal Lisbjerg også rumme eksamensnervøse studerende.
\nAarhus Universitets ejendomsselskab, Feas, skal nemlig opføre et nyt projekt på en stor grund ved Ib Spang Olsens Gade. Den nye bygning er skabt med udgangspunkt i 12 store fleksible kasser – eller haller – hvoraf de fleste skal indrettes som såkaldte eksamenshaller, mens resten af bygningen blandt andet skal indeholde kontorer, individuelle eksamensrum og personalefaciliteter.
\nUdvendigt samles bygningen af en stram facade med et søjle-bjælke motiv. Dette skal følge bygningens vekslende højde for dermed at give et enkelt og rent udtryk. Materialerne holdes i beton med store åbne vinduer indrammet i træ, som en varm kontrast til betonen. Man vil ifølge bygherre i videst mulig udstrækning bibeholde det kuperede terræn på grunden, hvor bygningen skal opføres.\u00A0
\nBygherre på projektet er Feas med P+P Arkitekter som bygherrerådgiver. Aarhus Universitet vil indgå som lejer og bruger af bygningen.
\nVirksomheden Rains, som specialiserer sig i kvalitetsbevidst regntøj, har efterhånden kontorer i både Shanghai og New York. Men Rains havde dog sin spæde start i Aarhus, og det er altså også her deres kommende hovedkontor skal være. Nærmere bestemt i Lisbjerg.
\nGrunden, hvor det nye hovedkontor kommer til at være, ligger på grænsen til Lisbjerg Fælled. Det nye domicil er tegnet af Sleth Arkitekter og på de 12.000 kvm, som det kommer til at rumme, vil der være plads til 300 medarbejdere.
\nByggeriet af det nye hovedkontor forventes at gå i gang i starten af 2023 og skal efter planen stå færdigt i sommeren 2024.\u00A0
\nVirksomheden Rains, som specialiserer sig i kvalitetsbevidst regntøj, har efterhånden kontorer i både Shanghai og New York. Men Rains havde dog sin spæde start i Aarhus, og det er altså også her deres kommende hovedkontor skal være. Nærmere bestemt i Lisbjerg.
\nGrunden, hvor det nye hovedkontor kommer til at være, ligger på grænsen til Lisbjerg Fælled. Det nye domicil er tegnet af Sleth Arkitekter og på de 12.000 kvm, som det kommer til at rumme, vil der være plads til 300 medarbejdere.
\nByggeriet af det nye hovedkontor forventes at gå i gang i starten af 2023 og skal efter planen stå færdigt i sommeren 2024.\u00A0
\nFremtidens Lisbjerg bliver fyldt med liv og intime byrum, tætte boligbebyggelser, detailhandel og spændende specialbutikker i en levende bymidte.
\nDer udbydes bl.a. en køberet til den lille dagligvarebutik på 1.200 etagemeter sammen med nogle boliger, f.eks. 20.000-25.000 etagemeter.
\nFor at sikre, at der etableres de nødvendige by funktioner, reserveres strategisk placerede områder, f.eks. nær letbanestoppet ”Lisbjerg Bygade”. Her kommer en pladsdannelse til at udgøre et centralt by- og transitrum i hjertet af bymidten.
\nI og omkring bymidten bygges højere og tættere for at sikre en mangfoldighed af tilbud og muligheder inden for et mindre, særligt tilgængeligt og betydningsfuldt område.
\nBymidten er under planlægning.
\nFremtidens Lisbjerg bliver fyldt med liv og intime byrum, tætte boligbebyggelser, detailhandel og spændende specialbutikker i en levende bymidte.
\nDer udbydes bl.a. en køberet til den lille dagligvarebutik på 1.200 etagemeter sammen med nogle boliger, f.eks. 20.000-25.000 etagemeter.
\nFor at sikre, at der etableres de nødvendige by funktioner, reserveres strategisk placerede områder, f.eks. nær letbanestoppet ”Lisbjerg Bygade”. Her kommer en pladsdannelse til at udgøre et centralt by- og transitrum i hjertet af bymidten.
\nI og omkring bymidten bygges højere og tættere for at sikre en mangfoldighed af tilbud og muligheder inden for et mindre, særligt tilgængeligt og betydningsfuldt område.
\nBymidten er under planlægning.
\nLugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nLige under vandoverfladen gemmer sig et mytologisk væsen, der har skabt gry i flere årtusinder. Den kan tage form som en klistret hest, en smuk kvinde, eller hvad du lige er til den givende dag. Der er bid, og det er Nøkken, der sidder for enden af din fiskestang. Heldigvis har vi i dette afsnit Lea Foged Pedersen som vores myteekspert og monsterjæger. Hun kaster glædeligt linen ud efter både Kraken og Midgårdsormen og vil forklare, hvorfor kært creepy barn har fået så mange forskellige navne.
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nLige under vandoverfladen gemmer sig et mytologisk væsen, der har skabt gry i flere årtusinder. Den kan tage form som en klistret hest, en smuk kvinde, eller hvad du lige er til den givende dag. Der er bid, og det er Nøkken, der sidder for enden af din fiskestang. Heldigvis har vi i dette afsnit Lea Foged Pedersen som vores myteekspert og monsterjæger. Hun kaster glædeligt linen ud efter både Kraken og Midgårdsormen og vil forklare, hvorfor kært creepy barn har fået så mange forskellige navne.
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nThor Bjerg Petersen finder vi uden for Aarhus teater, en solrig fredag. Med geologiske øjne står han og beundrer det, han selv vil kalde den mest oversete turistattraktion i Aarhus Centrum. Find ud af, hvad det er i dagens afsnit, hvor du bliver trukket med ned i magmakammeret og bombarderet med stenede facts fra den aarhusianske undergrund.
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nThor Bjerg Petersen finder vi uden for Aarhus teater, en solrig fredag. Med geologiske øjne står han og beundrer det, han selv vil kalde den mest oversete turistattraktion i Aarhus Centrum. Find ud af, hvad det er i dagens afsnit, hvor du bliver trukket med ned i magmakammeret og bombarderet med stenede facts fra den aarhusianske undergrund.
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nI dette afsnit tilføjer vi et nyt tillægsord til ordbogen: at alfe. Dybt inde i skoven møder vi nemlig Sofie Kvist, som er ekspert i lige netop det. Der findes ikke det træ. hun ikke har dyrket yoga i, men i dag skal hun lære os at skovbade, helt uden håndklæde. Farer du vild, så gå efter klokken!
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nI dette afsnit tilføjer vi et nyt tillægsord til ordbogen: at alfe. Dybt inde i skoven møder vi nemlig Sofie Kvist, som er ekspert i lige netop det. Der findes ikke det træ. hun ikke har dyrket yoga i, men i dag skal hun lære os at skovbade, helt uden håndklæde. Farer du vild, så gå efter klokken!
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nVi ved mindre om, hvad der foregår 30 cm. under vores fødder, end vi ved om universet, men det vil dagens gæst prøve at lave om på. Vi møder Birgitte Ringgaard Diget en torsdag formiddag. Hun har bevæbnet sig med spyd og hammer og har en plan om at løfte underverdenen til et helt nyt niveau. Tag pølsetesten med os.
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Lugter du til bier? Har du fryseren fuld af fugle? Tænker du meget på sex? Vil du tjene mange penge? Er dit liv noget lort? Drømmer du om at kunne flyve? Går du med lup? Kan du lide løg?\u00A0\u00A0
\nKan du svare ja til bare ét af disse spørgsmål, er podcastserien, 2 fluer med 1 net, lige noget for dig.
\nVi ved mindre om, hvad der foregår 30 cm. under vores fødder, end vi ved om universet, men det vil dagens gæst prøve at lave om på. Vi møder Birgitte Ringgaard Diget en torsdag formiddag. Hun har bevæbnet sig med spyd og hammer og har en plan om at løfte underverdenen til et helt nyt niveau. Tag pølsetesten med os.
\n\u00A0
\nPodcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Hør verdens længste naturrap med naturformidler Anders Fedder Kristensen.\u00A0
\nFår du lyst til at mere i samme dur, så tjek podcastserien \"2 fluer med 1 net\" ud her på app'en.
\n\u00A0
\nRappen er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
Hør verdens længste naturrap med naturformidler Anders Fedder Kristensen.\u00A0
\nFår du lyst til at mere i samme dur, så tjek podcastserien \"2 fluer med 1 net\" ud her på app'en.
\n\u00A0
\nRappen er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune.
\nVært: Anders Fedder Kristensen
Lyd og Mix: Sejer Villadsen
På Carl Nielsens vej kan du finde disse to fine busbobler. Boblernes motiv er en henvisning til Ole Rømer Observatoriet, der ligger lige i nærheden og viser forskellige stjernebilleder. Udenpå er malet skyer.\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af kunstner Ekaterina Poliakova. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.197280632153465,"Latitude":56.126902099693986,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nezizss0/stjernebilleder.jpg"}],"Description":"På Carl Nielsens vej kan du finde disse to fine busbobler. Boblernes motiv er en henvisning til Ole Rømer Observatoriet, der ligger lige i nærheden og viser forskellige stjernebilleder. Udenpå er malet skyer.\u00A0
\nBusboblerne er forvandlet af kunstner Ekaterina Poliakova. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8683,"Name":"Klimatilpasningsanlæg (Risvang Allé)","Description":"Ved du, at du står ved et af Aarhus’ klimatilpasningsanlæg?
\nNår det regner, løber tag- og overfladevandet fra et område på 67 hektar gennem disse regnvandsbassiner her ved Risvang Allé. Der er i alt 21 bassiner langs alléen, som opsamler, forsinker og renser regnvandet – selv boldbanen er et bassin. Tilsammen kan der være ca. 1250 m3 vand i bassinerne. Dette mindsker risikoen for oversvømmelse af regnvand i huse og på veje. På grund af klimaforandringerne regner det nemlig mere og kraftigere i nogle perioder.
\nForuden bassinerne langs Risvang Allé er der etableret tre regnvandsbassiner i nabolaget og en række grøfter og vejbede, der leder vandet til Risvang Allé.
\nFra det sidste bassin i bunden af Risvang Allé ledes vandet under Grenåvej og ud i Risskov Bæk, hvor det hjælper med at sikre, at der nok vand i bækken. Det er godt for naturen og med til at sikre gode forhold for planter og dyr i bækken. Fra bækken løber vandet ud i Aarhusbugten ved Den Permanente.
\nDette klimatilpasningsanlæg har dermed også den funktion, at den er med til at sikre godt badevand i området ved Den Permanente. For anlægget sikrer, at regnvandet ledes ud i bugten, mens spildevandet fra husene i området ledes til renseanlægget.
","Longitude":10.21056630062624,"Latitude":56.18280718292217,"Contents":[{"CategoryId":8702,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rcmfvyjn/risvangs-alle.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lfvlux5z/risvangs-alle-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/03rl2o41/risvangs-alle-3.jpg"}],"Description":"Ved du, at du står ved et af Aarhus’ klimatilpasningsanlæg?
\nNår det regner, løber tag- og overfladevandet fra et område på 67 hektar gennem disse regnvandsbassiner her ved Risvang Allé. Der er i alt 21 bassiner langs alléen, som opsamler, forsinker og renser regnvandet – selv boldbanen er et bassin. Tilsammen kan der være ca. 1250 m3 vand i bassinerne. Dette mindsker risikoen for oversvømmelse af regnvand i huse og på veje. På grund af klimaforandringerne regner det nemlig mere og kraftigere i nogle perioder.
\nForuden bassinerne langs Risvang Allé er der etableret tre regnvandsbassiner i nabolaget og en række grøfter og vejbede, der leder vandet til Risvang Allé.
\nFra det sidste bassin i bunden af Risvang Allé ledes vandet under Grenåvej og ud i Risskov Bæk, hvor det hjælper med at sikre, at der nok vand i bækken. Det er godt for naturen og med til at sikre gode forhold for planter og dyr i bækken. Fra bækken løber vandet ud i Aarhusbugten ved Den Permanente.
\nDette klimatilpasningsanlæg har dermed også den funktion, at den er med til at sikre godt badevand i området ved Den Permanente. For anlægget sikrer, at regnvandet ledes ud i bugten, mens spildevandet fra husene i området ledes til renseanlægget.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8687,"Name":"Klimatilpasningsanlæg (Klokkerparken)","Description":"Ved du, at du står ved et af Aarhus’ klimatilpasningsanlæg?
\nRegnvand fra tage og overflader strømmer fra et kæmpe område gennem disse bassiner. Bassinernes funktion er at opsamle, forsinke og rense regnvandet. Det er bl.a. med til at reducere risikoen for oversvømmelse af regnvand i huse og på veje. Bassinet nord for Klokkervej kan tilbageholde 770 m3 vand, hvorfra det løber under vejen til det næste bassin, som kan tilbageholde over 3700 m3. Regnvand fra et område på næste 125 ha gennem strømmer gennem disse anlæg. Derfor er bassinerne også indrettet således, at vandet løber over bassinkanten ved voldsomme nedbørsmængder og ud på boldbanen, som kan rumme yderligere 3.480 m3.
\nBassinet længst mod øst kan tilbageholde over 2800 m3 regnvand og aftager regnvand fra et område på over 57 ha. Tilsammen kan alle bassinerne altså rumme næsten 11000 m3 vand. Dette kaldes også for et klimatilpasningsanlæg, da det på grund af klimaforandringerne regner mere og kraftigere i nogle perioder.
\nUdover at håndtere regnvand bidrager området også til en øget biodiversitet. Insekter, der knytter sig til vandet, har mulighed for at finde opholdssteder, og de mange planter, der blomstrer i sommerhalvåret, giver liv til bestøvende dyr.
\nFra regnvandsbassinerne løber vandet videre syd på langs Harald Kiddes Vej og ender til sidst i Aarhus Å. Bassinerne her er bare en lille del af den blågrønne kilde, som løber gennem Åbyhøj, og er blot den første af otte etaper, der skal klimatilpasse Åbyhøj.
","Longitude":10.154945939222502,"Latitude":56.165007773979916,"Contents":[{"CategoryId":8702,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iy0b1sz3/klokkerparken-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4ljjvqli/klokkerparken.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zw3jeua2/klokkerparken-2.jpg"}],"Description":"Ved du, at du står ved et af Aarhus’ klimatilpasningsanlæg?
\nRegnvand fra tage og overflader strømmer fra et kæmpe område gennem disse bassiner. Bassinernes funktion er at opsamle, forsinke og rense regnvandet. Det er bl.a. med til at reducere risikoen for oversvømmelse af regnvand i huse og på veje. Bassinet nord for Klokkervej kan tilbageholde 770 m3 vand, hvorfra det løber under vejen til det næste bassin, som kan tilbageholde over 3700 m3. Regnvand fra et område på næste 125 ha gennem strømmer gennem disse anlæg. Derfor er bassinerne også indrettet således, at vandet løber over bassinkanten ved voldsomme nedbørsmængder og ud på boldbanen, som kan rumme yderligere 3.480 m3.
\nBassinet længst mod øst kan tilbageholde over 2800 m3 regnvand og aftager regnvand fra et område på over 57 ha. Tilsammen kan alle bassinerne altså rumme næsten 11000 m3 vand. Dette kaldes også for et klimatilpasningsanlæg, da det på grund af klimaforandringerne regner mere og kraftigere i nogle perioder.
\nUdover at håndtere regnvand bidrager området også til en øget biodiversitet. Insekter, der knytter sig til vandet, har mulighed for at finde opholdssteder, og de mange planter, der blomstrer i sommerhalvåret, giver liv til bestøvende dyr.
\nFra regnvandsbassinerne løber vandet videre syd på langs Harald Kiddes Vej og ender til sidst i Aarhus Å. Bassinerne her er bare en lille del af den blågrønne kilde, som løber gennem Åbyhøj, og er blot den første af otte etaper, der skal klimatilpasse Åbyhøj.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8690,"Name":"Klimatilpasningsanlæg (Gellerup Skov)","Description":"Ved du, at du står ved et af Aarhus’ klimatilpasningsanlæg?
\nNår det regner, løber tag- og overfladevand fra et område i Gellerup og Åbyhøj gennem regnvandsbassinet her i skoven. I perioder uden regn er der 4000 m3 vand i bassinet, men når det regner meget, er der plads til yderligere 7700 m3 vand. Fra dette bassin løber regnvandet via nogle store underjordiske rør hele vejen ned til brandbrand sø, og videre ud af Aarhus Å.
\nRegnvand fra områderne i Gellerup og Åbyhøj er ca. 50 hektar stort, og regnvandet ledes herfra i store rør under Silkeborgvej og videre via grøfterne i skoven, der snor sig som et naturligt vandløb. I de områder findes også flere større bassiner, som også kan rumme tag- og overfladevand. I Åbyhøj, langs bl.a. J. Skjoldborgs Vej og Jeppe Aakjærs Vej, er der desuden en lang række mindre vejbede. Til sammen kan disse bassiner – både store og små – tilbageholde over 7345 m3 regnvand. I hele systemet er der altså plads til over 15.000 m3 regnvand.
\nGrundet klimaforandringerne regner det mere og kraftigere i nogle perioder, og regnvandsbassinet, samt systemet opstrøms, har derfor den funktion, at det forsinker regnvandet. Dette mindsker risikoen for oversvømmelse af regnvand i huse og på veje. Derudover renser bassinerne også regnvandet, så ledes at man reducerer mængden af næringsstoffer, der udledes til Aarhus Å og Aarhus bugten.
","Longitude":10.141522825525167,"Latitude":56.1501924254174,"Contents":[{"CategoryId":8702,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rrpbldwp/gellerup-skov.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xcrnedgt/gellerup-skov-2.jpg"}],"Description":"Ved du, at du står ved et af Aarhus’ klimatilpasningsanlæg?
\nNår det regner, løber tag- og overfladevand fra et område i Gellerup og Åbyhøj gennem regnvandsbassinet her i skoven. I perioder uden regn er der 4000 m3 vand i bassinet, men når det regner meget, er der plads til yderligere 7700 m3 vand. Fra dette bassin løber regnvandet via nogle store underjordiske rør hele vejen ned til brandbrand sø, og videre ud af Aarhus Å.
\nRegnvand fra områderne i Gellerup og Åbyhøj er ca. 50 hektar stort, og regnvandet ledes herfra i store rør under Silkeborgvej og videre via grøfterne i skoven, der snor sig som et naturligt vandløb. I de områder findes også flere større bassiner, som også kan rumme tag- og overfladevand. I Åbyhøj, langs bl.a. J. Skjoldborgs Vej og Jeppe Aakjærs Vej, er der desuden en lang række mindre vejbede. Til sammen kan disse bassiner – både store og små – tilbageholde over 7345 m3 regnvand. I hele systemet er der altså plads til over 15.000 m3 regnvand.
\nGrundet klimaforandringerne regner det mere og kraftigere i nogle perioder, og regnvandsbassinet, samt systemet opstrøms, har derfor den funktion, at det forsinker regnvandet. Dette mindsker risikoen for oversvømmelse af regnvand i huse og på veje. Derudover renser bassinerne også regnvandet, så ledes at man reducerer mængden af næringsstoffer, der udledes til Aarhus Å og Aarhus bugten.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8693,"Name":"Oplysningsinstallation om demens","Description":"DEMENS PÅ EGEN KROP
\nInstallationen ‘Demens på egen krop’ er skabt for at give mennesker i byrummet et indblik i livet med demens. Installationen består af en blå stålramme og 12 kvadratiske skilte. På tværs af alle skiltene tegner der sig en gennemgående linje, som skildrer livet med demens. Linjen bevæger sig frem og tilbage, op og ned, rundt og i cirkler, og enkelte steder mister stregen kontakten til sig selv. Sådan kan et liv med demens føles. Og især i den situation, hvor diagnosen stilles, kan den rodløse følelse være gennemgribende.\u00A0
\nDe 12 skilte i installationen er alle lavet af spejl, og de inviterer dermed beskueren ind i en verden, hvor de ikke blot ser, men bliver spejlet i den komplekse virkelighed og det følelsesmæssige landskab, som et liv med demens kan være præget af. I midten af installationen er der to skilte, som adskiller sig fra de resterende. To skilte med klart spejl og teksten ”lad os danse” og “mens vi er her”, som illustrerer, at selvom hverdagen kan føles tåget og svær at navigere i, så bliver én følelse mere klar end nogensinde før: taknemmelighed for livet, som det er lige nu. Som beskuer kan man her spejle sig selv i glæden ved nuet og dansen. For netop nuet er noget, vi alle deler.
\nInstallationen er lavet i et samarbejde mellem Demensvenlig By Aarhus og Gejst Studio, mens tegningerne er af den aarhusianske kunstner Puk Ewdokia.
","Longitude":10.193498,"Latitude":56.153216,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5yrofqfo/dpek-godsbanen-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gw1j4dxg/dpek-godsbanen-4.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/janhcue1/demens.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2u1nta5i/demens-2.jpg"}],"Description":"DEMENS PÅ EGEN KROP
\nInstallationen ‘Demens på egen krop’ er skabt for at give mennesker i byrummet et indblik i livet med demens. Installationen består af en blå stålramme og 12 kvadratiske skilte. På tværs af alle skiltene tegner der sig en gennemgående linje, som skildrer livet med demens. Linjen bevæger sig frem og tilbage, op og ned, rundt og i cirkler, og enkelte steder mister stregen kontakten til sig selv. Sådan kan et liv med demens føles. Og især i den situation, hvor diagnosen stilles, kan den rodløse følelse være gennemgribende.\u00A0
\nDe 12 skilte i installationen er alle lavet af spejl, og de inviterer dermed beskueren ind i en verden, hvor de ikke blot ser, men bliver spejlet i den komplekse virkelighed og det følelsesmæssige landskab, som et liv med demens kan være præget af. I midten af installationen er der to skilte, som adskiller sig fra de resterende. To skilte med klart spejl og teksten ”lad os danse” og “mens vi er her”, som illustrerer, at selvom hverdagen kan føles tåget og svær at navigere i, så bliver én følelse mere klar end nogensinde før: taknemmelighed for livet, som det er lige nu. Som beskuer kan man her spejle sig selv i glæden ved nuet og dansen. For netop nuet er noget, vi alle deler.
\nInstallationen er lavet i et samarbejde mellem Demensvenlig By Aarhus og Gejst Studio, mens tegningerne er af den aarhusianske kunstner Puk Ewdokia.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8708,"Name":"Infotårn","Description":"Infotårnet er et projekt, hvor formidling og bæredygtighed er i fokus. Det er skabt er arkitekt Magnus Dahl.
\nDet er placeret ved den nordlige indgang til Pier for dermed at have udsigt til det færdigrealiserede Aarhus Ø med bl.a. den tidligere færgeterminal ved Pier 3. Det har både Bestseller og Navitas bag sig.
\nIdéen er, at tårnet skal fungere som et bindeled. Et bindeled mellem de kontrastfulde byggerier og som indgang til byparken. Herinde kan du - i læ fra regn og blæst - læse om de forskellige initiativer på Pier 2.\u00A0
\nTårnets er konstrueret i standard byggetømmer i fyrretræ. Det er samlet med bolte og bygget i elementer, så det kan skilles ad og sættes op på ny. Spå. Tårnet står på 4 granitsten, som er restmateriale fra de brolæggere, som har anlagt vejene på Aarhus Ø. Tårnet er forankret med 4 store granitpullerter, der er forbundet med wire til tårnets top. Pullerterne var oprindeligt støbt ned langs molen på Pier 2, og giver en fortælling om dengang fragtskibe lå fortøjret netop her.
\nInfotårnet er et projekt, hvor formidling og bæredygtighed er i fokus. Det er skabt er arkitekt Magnus Dahl.
\nDet er placeret ved den nordlige indgang til Pier for dermed at have udsigt til det færdigrealiserede Aarhus Ø med bl.a. den tidligere færgeterminal ved Pier 3. Det har både Bestseller og Navitas bag sig.
\nIdéen er, at tårnet skal fungere som et bindeled. Et bindeled mellem de kontrastfulde byggerier og som indgang til byparken. Herinde kan du - i læ fra regn og blæst - læse om de forskellige initiativer på Pier 2.\u00A0
\nTårnets er konstrueret i standard byggetømmer i fyrretræ. Det er samlet med bolte og bygget i elementer, så det kan skilles ad og sættes op på ny. Spå. Tårnet står på 4 granitsten, som er restmateriale fra de brolæggere, som har anlagt vejene på Aarhus Ø. Tårnet er forankret med 4 store granitpullerter, der er forbundet med wire til tårnets top. Pullerterne var oprindeligt støbt ned langs molen på Pier 2, og giver en fortælling om dengang fragtskibe lå fortøjret netop her.
\nAarhus skal være et dejligt sted at bo - også for familiens firbenede venner.
\nI hundeparken gælder de samme regler som i vores hundeskove: Hvis du har fuld kontrol over din hund, og er 100 procent sikker på, at den lystrer dig, kan du lade hunden lege uden snor.
\nAarhus skal være et dejligt sted at bo - også for familiens firbenede venner.
\nI hundeparken gælder de samme regler som i vores hundeskove: Hvis du har fuld kontrol over din hund, og er 100 procent sikker på, at den lystrer dig, kan du lade hunden lege uden snor.
\nPå Pier 2 kan du finde Food Studio, som gør en dyd ud af at få dig til at træde ind i en verden af håndplukket luksus og skræddersyede oplevelser.
\nI store, luksuriøse tippier, opvarmede udendørs køkkener og bålpladser skabes rammerne for en udendørs oplevelse med højt gastronomisk niveau.\u00A0
\nFood Studio arrangerer en lang række events, som dækker over alt fra eksklusive firmaudflugter og dybdegående workshops til madlavningskurser med michelinkokke og diverse udendørs aktiviteter.
\nLæs mere om Foodstudio her\u00A0
\nog
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\n\u00A0
","Longitude":10.217287,"Latitude":56.158956,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0sln220j/foodstudio.png"}],"Description":"På Pier 2 kan du finde Food Studio, som gør en dyd ud af at få dig til at træde ind i en verden af håndplukket luksus og skræddersyede oplevelser.
\nI store, luksuriøse tippier, opvarmede udendørs køkkener og bålpladser skabes rammerne for en udendørs oplevelse med højt gastronomisk niveau.\u00A0
\nFood Studio arrangerer en lang række events, som dækker over alt fra eksklusive firmaudflugter og dybdegående workshops til madlavningskurser med michelinkokke og diverse udendørs aktiviteter.
\nLæs mere om Foodstudio her\u00A0
\nog
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8713,"Name":"Legeplads på Pier 2","Description":"Den nye naturlegeplads på Pier 2 er et aktivitetsområde for børn og barnlige sjæle, som er placeret i hjertet af Aarhus med tæt kontakt til naturen.
\nOmrådet indbyder til leg ved at tilføje slacklines, hængekøjer, rutsjebane, træstammer, sten og små legehuse. Vi har samlet genbrugsmaterialer ind fra andre projekter i kommunen, herunder træer der er blevet fældet, granitpullerter der er blevet fjernet fra havnen, gamle kantsten og marksten. Desuden er der anlagt en række regnvandsbede med planter, der trives i vandhuller, men også kan overleve tørkeperioder. Vandhullerne bidrager til biodiversiteten ved at skabe levesteder for insekter, og de giver en oplagt mulighed for læring om biodiversitet for de besøgende. \u00A0
\nDen midlertidige bypark på Pier 2 er blevet forlænget til og med udgangen af 2025, og derfor er der blevet indført nye tiltag for at opgradere parken.
\nDet har været en prioritet at værne om parkens identitet, og derfor er har de nye tiltag fokus på bæredygtighed og aktivitet der styrker parken som et attraktivt opholdsrum.\u00A0
\nDen nye naturlegeplads på Pier 2 er et aktivitetsområde for børn og barnlige sjæle, som er placeret i hjertet af Aarhus med tæt kontakt til naturen.
\nOmrådet indbyder til leg ved at tilføje slacklines, hængekøjer, rutsjebane, træstammer, sten og små legehuse. Vi har samlet genbrugsmaterialer ind fra andre projekter i kommunen, herunder træer der er blevet fældet, granitpullerter der er blevet fjernet fra havnen, gamle kantsten og marksten. Desuden er der anlagt en række regnvandsbede med planter, der trives i vandhuller, men også kan overleve tørkeperioder. Vandhullerne bidrager til biodiversiteten ved at skabe levesteder for insekter, og de giver en oplagt mulighed for læring om biodiversitet for de besøgende. \u00A0
\nDen midlertidige bypark på Pier 2 er blevet forlænget til og med udgangen af 2025, og derfor er der blevet indført nye tiltag for at opgradere parken.
\nDet har været en prioritet at værne om parkens identitet, og derfor er har de nye tiltag fokus på bæredygtighed og aktivitet der styrker parken som et attraktivt opholdsrum.\u00A0
\nGoBoat er en danskejet virksomhed startet i København i 2014, der tilbyder bæredygtige, sociale oplevelser på vandet.
\nGoBoats tilgang på hver lokation er at passe ind lokalt og samarbejde med relevante virksomheder og naboer.
\nVed GoBoat er bæredygtighed et nøglebegreb, hvad der afspejles i valget af elektriske motorer, og at de deler fiskenet ud til børn, så de kan hjælpe med at rense vandet.
\nLæs mere om Goboat på deres hjemmeside: Lej en båd i Aarhus | Styr selv | Badning tilladt | - GoBoat Denmark
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
","Longitude":10.217562,"Latitude":56.158072,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vkxbvqsj/goboat-opaa.jpg"}],"Description":"GoBoat er en danskejet virksomhed startet i København i 2014, der tilbyder bæredygtige, sociale oplevelser på vandet.
\nGoBoats tilgang på hver lokation er at passe ind lokalt og samarbejde med relevante virksomheder og naboer.
\nVed GoBoat er bæredygtighed et nøglebegreb, hvad der afspejles i valget af elektriske motorer, og at de deler fiskenet ud til børn, så de kan hjælpe med at rense vandet.
\nLæs mere om Goboat på deres hjemmeside: Lej en båd i Aarhus | Styr selv | Badning tilladt | - GoBoat Denmark
\nLæs mere om udviklingen af Aarhus Ø her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8718,"Name":"Danseparaplyen - Dansegulv","Description":"Hvis du trænger til at svinge træbenet og få udløst nogle danseendorfiner, skal du svinge forbi Danseparaplyen på Pier 2. Her er der nemlig sommerdans.\u00A0
\nHer kan du opleve dans og musik fra hele verden, dans for store og små, unge og gamle. Kom og lad dig fortrylle af de mange forskellige stilarter og genrer, farver, rytmer og bevægelser. Måske vil du danse med, måske får du inspiration til din næste fritidsinteresse, måske vil du bare underholdes. Alle er velkomne.
\nSommerdans 2024 er finansieret af Aarhus Kommunes lokale udviklingspulje, DIF/DGI foreningspuljen samt Sparekassen Danmark – Fonden Hobro.
\nLæs mere om Danseparaplyen her\u00A0
\nHvis du trænger til at svinge træbenet og få udløst nogle danseendorfiner, skal du svinge forbi Danseparaplyen på Pier 2. Her er der nemlig sommerdans.\u00A0
\nHer kan du opleve dans og musik fra hele verden, dans for store og små, unge og gamle. Kom og lad dig fortrylle af de mange forskellige stilarter og genrer, farver, rytmer og bevægelser. Måske vil du danse med, måske får du inspiration til din næste fritidsinteresse, måske vil du bare underholdes. Alle er velkomne.
\nSommerdans 2024 er finansieret af Aarhus Kommunes lokale udviklingspulje, DIF/DGI foreningspuljen samt Sparekassen Danmark – Fonden Hobro.
\nLæs mere om Danseparaplyen her\u00A0
\nPå Pier 2 dyrker vi vores egne svampe med en stærk forpligtelse til bæredygtighed. Vi integrerer disse svampe i vores restaurant, hvor vi primært bruger ingredienser fra vores egen have og landbrug. Vi vægter bevarelse af naturmangfoldighed højt, undgår pesticider og foretrækker åbent bestøvede planter for et sundt økosystem. På Restaurant Moment udforsker vi naturens potentiale i madlavning med sæsonbaserede menuer og bæredygtige ingredienser, fremhævet af vores genbrug af materialer og alternative energikilder. Besøg vores hjemmeside for at lære mere eller booke bord til en unik spiseoplevelse!
\n\u00A0
\nLæs mere om Restaurant Moment her
","Longitude":10.217968,"Latitude":56.158105,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[],"Description":"På Pier 2 dyrker vi vores egne svampe med en stærk forpligtelse til bæredygtighed. Vi integrerer disse svampe i vores restaurant, hvor vi primært bruger ingredienser fra vores egen have og landbrug. Vi vægter bevarelse af naturmangfoldighed højt, undgår pesticider og foretrækker åbent bestøvede planter for et sundt økosystem. På Restaurant Moment udforsker vi naturens potentiale i madlavning med sæsonbaserede menuer og bæredygtige ingredienser, fremhævet af vores genbrug af materialer og alternative energikilder. Besøg vores hjemmeside for at lære mere eller booke bord til en unik spiseoplevelse!
\n\u00A0
\nLæs mere om Restaurant Moment her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8721,"Name":"Pier2 Haven","Description":"PIER2 Haven\u00A0dyrker\u00A0byhaver på pier 2 på Aarhus Ø med en drøm om at gøre havnen\u00A0grønnere og mere levende.\u00A0Det er en idé om at dyrke nye fællesskaber og grøn bykultur til gavn og glæde for alle!
\nI de grønne havefællesskab er det i fællesskab, man står sammen for at etablere, bygge og holde haverne. Det er en forening, hvor alle tager del, og hvor man sammen hjælper hinanden med at skabe et mangfoldig fristed med plads til sociale arrangementer, spændende aktiviteter og en masse hygge i hverdagen.
\nByhaven har 45 haver, som passes af foreningens medlemmer. Haverne er private og tilhører medlemmerne, men der dyrkes også fællesbede, som alle besøgende kan benytte sig af. PIER2 Haven blev anlagt i 2017 med støtte fra Smag på Aarhus.
\n\nPIER2 Haven\u00A0dyrker\u00A0byhaver på pier 2 på Aarhus Ø med en drøm om at gøre havnen\u00A0grønnere og mere levende.\u00A0Det er en idé om at dyrke nye fællesskaber og grøn bykultur til gavn og glæde for alle!
\nI de grønne havefællesskab er det i fællesskab, man står sammen for at etablere, bygge og holde haverne. Det er en forening, hvor alle tager del, og hvor man sammen hjælper hinanden med at skabe et mangfoldig fristed med plads til sociale arrangementer, spændende aktiviteter og en masse hygge i hverdagen.
\nByhaven har 45 haver, som passes af foreningens medlemmer. Haverne er private og tilhører medlemmerne, men der dyrkes også fællesbede, som alle besøgende kan benytte sig af. PIER2 Haven blev anlagt i 2017 med støtte fra Smag på Aarhus.
\n\nDer er tale om ’Platform 8’, et værk skabt af de to arkitekter Klara Lyshøj og Katrine Kretzschmar som et bud på at aktivere banegraven, et levn fra Aarhus Festuge 2022. Oprindeligt skulle konstruktionen have været opstillet ved Hall Sti under festugen, men af forskellige årsager ændrede planerne sig, hvilket endte med en udstilling på banegården. Banegraven har siden 1950'erne været et område med blot et skinnebelagt stykke, som man har forsøgt at løse. Forsøg på overdækning er ofte blevet foreslået som løsning for at hæve pladsen til niveau med de omkringliggende Frederiks Allé, Værkmestergade og Banegårdsgade. I de seneste år er der blevet lagt planer for at skabe en ny byzone af beton og bæredygtige løfter, som skulle stå over de gamle gader. Men så kom frygten: Overdækningen ville have indflydelse på elektrificeringen af togene. Aarhus Kommune stoppede i sidste ende Projekt Overdækning.\u00A0
\nHvad nu, hvis lykken er at bygge en grøn oase med et enkelt indgreb? Med Platform 8 præsenterer de to aarhusianske arkitekter Klara Lyshøj og Katrine Kretzschmar under årets Festuge et arkitektonisk bud på en aktivering af banegraven, som falder i ét med sine omgivelser.\u00A0
\n\"Det er en langstrakt pavillon inspireret af togets æstetik og funktion, som et tog med fire sammensatte pavilloner. Vi har brugt æstetikken fra jernbanens historie til at understrege det stedsspecifikke,\" forklarer Katrine Kretzschmar om Platform 8, der kommer til at ligge oppe på skrænten ud fra Hallsti som en fiktiv 8. perron.\u00A0
\nPlatform 8 er gearet til galskab og grønne udsigter. Og da de to unge arkitekter først kastede sig over Banegraven, var det i forbindelse med Festugens arkitekturkonkurrence 'Gearet til Storby'. Konkurrencen har som mål at fremme potentialet i byen og samle byens borgere.\u00A0
\n\"Vi tænkte, at vores forslag var for vildt til, at de ville vælge det... men det gjorde de så,\" griner Klara Lyshøj.\u00A0
\nPlatform 8 er et midlertidigt projekt, men det vil have et langt liv.\u00A0
","Longitude":10.219166,"Latitude":56.158008,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lqqpx53m/platform-8.jpg"}],"Description":"Der er tale om ’Platform 8’, et værk skabt af de to arkitekter Klara Lyshøj og Katrine Kretzschmar som et bud på at aktivere banegraven, et levn fra Aarhus Festuge 2022. Oprindeligt skulle konstruktionen have været opstillet ved Hall Sti under festugen, men af forskellige årsager ændrede planerne sig, hvilket endte med en udstilling på banegården. Banegraven har siden 1950'erne været et område med blot et skinnebelagt stykke, som man har forsøgt at løse. Forsøg på overdækning er ofte blevet foreslået som løsning for at hæve pladsen til niveau med de omkringliggende Frederiks Allé, Værkmestergade og Banegårdsgade. I de seneste år er der blevet lagt planer for at skabe en ny byzone af beton og bæredygtige løfter, som skulle stå over de gamle gader. Men så kom frygten: Overdækningen ville have indflydelse på elektrificeringen af togene. Aarhus Kommune stoppede i sidste ende Projekt Overdækning.\u00A0
\nHvad nu, hvis lykken er at bygge en grøn oase med et enkelt indgreb? Med Platform 8 præsenterer de to aarhusianske arkitekter Klara Lyshøj og Katrine Kretzschmar under årets Festuge et arkitektonisk bud på en aktivering af banegraven, som falder i ét med sine omgivelser.\u00A0
\n\"Det er en langstrakt pavillon inspireret af togets æstetik og funktion, som et tog med fire sammensatte pavilloner. Vi har brugt æstetikken fra jernbanens historie til at understrege det stedsspecifikke,\" forklarer Katrine Kretzschmar om Platform 8, der kommer til at ligge oppe på skrænten ud fra Hallsti som en fiktiv 8. perron.\u00A0
\nPlatform 8 er gearet til galskab og grønne udsigter. Og da de to unge arkitekter først kastede sig over Banegraven, var det i forbindelse med Festugens arkitekturkonkurrence 'Gearet til Storby'. Konkurrencen har som mål at fremme potentialet i byen og samle byens borgere.\u00A0
\n\"Vi tænkte, at vores forslag var for vildt til, at de ville vælge det... men det gjorde de så,\" griner Klara Lyshøj.\u00A0
\nPlatform 8 er et midlertidigt projekt, men det vil have et langt liv.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8724,"Name":"FLOR - byen blomstrer","Description":"FLOR er en ungdomsbevægelse for mere biodiversitet.\u00A0De er samlet og organiseret i lokale fællesskaber, som arrangerer aktiviteter i den danske natur.\u00A0
\nPå Pier 2 har Byen Blomstrer siden 2020 og FLOR siden 2024 fremelsket levesteder for hjemmehørende arter helt tæt på der, hvor aarhusianerne bor. De har spredt frø og plantet hjemmehørende urter og buske, indført træstammer til vedboende biller og svampe og etableret et vandhul. På Pier 2 kan man nemlig opleve sjældne plantearter, sommerfugle og bier, der trives i det solbeskinnede stabilgrus og sand. Pier 2 er levested for over 440 forskellige planter, dyr og svampe og man kan endda finde arter dernede der er truet ifølge den nationale rødliste.
\nDet er Danmarks Naturfredningsforening, der har taget initiativ til at begynde FLOR. Tuborgfondet har støttet foreningen.
\n\n\u00A0
\n\u00A0
","Longitude":10.218878388404846,"Latitude":56.15786885266331,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yqlndhgl/flor.jpg"}],"Description":"FLOR er en ungdomsbevægelse for mere biodiversitet.\u00A0De er samlet og organiseret i lokale fællesskaber, som arrangerer aktiviteter i den danske natur.\u00A0
\nPå Pier 2 har Byen Blomstrer siden 2020 og FLOR siden 2024 fremelsket levesteder for hjemmehørende arter helt tæt på der, hvor aarhusianerne bor. De har spredt frø og plantet hjemmehørende urter og buske, indført træstammer til vedboende biller og svampe og etableret et vandhul. På Pier 2 kan man nemlig opleve sjældne plantearter, sommerfugle og bier, der trives i det solbeskinnede stabilgrus og sand. Pier 2 er levested for over 440 forskellige planter, dyr og svampe og man kan endda finde arter dernede der er truet ifølge den nationale rødliste.
\nDet er Danmarks Naturfredningsforening, der har taget initiativ til at begynde FLOR. Tuborgfondet har støttet foreningen.
\n\n\u00A0
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8725,"Name":"Den historiske udstilling i Lisbjerg","Description":"Lisbjerg har både en lang og rig historie - og hvis du vil blive klogere på den, kan du svinge forbi Infohuset i Lisbjerg.
\nHer kan man finde et kontinuerligt voksende udstillingslokale, hvor det seneste skud på stammen er den historiske udstilling om netop Lisbjerg. Den er blevet skabt i samarbejde mellem Aarhus Kommune, Moesgaard Museum og Aarhus Stadsarkiv.\u00A0
\nFokusset er på byens fællesskaber og samlingspunkter.\u00A0
\nSå har ting som Lisbjerg Kirke, Randersvej og det gyldne alter vakt din nysgerrighed, kan du se den historiske udstilling i Infohusets åbningstid.
\nInfohusets åbningstider
\nHver fredag kl. 13:00 - 15:00
\nD. 3. lørdag i måneden kl. 10:00 - 12:00
\nLisbjerg har både en lang og rig historie - og hvis du vil blive klogere på den, kan du svinge forbi Infohuset i Lisbjerg.
\nHer kan man finde et kontinuerligt voksende udstillingslokale, hvor det seneste skud på stammen er den historiske udstilling om netop Lisbjerg. Den er blevet skabt i samarbejde mellem Aarhus Kommune, Moesgaard Museum og Aarhus Stadsarkiv.\u00A0
\nFokusset er på byens fællesskaber og samlingspunkter.\u00A0
\nSå har ting som Lisbjerg Kirke, Randersvej og det gyldne alter vakt din nysgerrighed, kan du se den historiske udstilling i Infohusets åbningstid.
\nInfohusets åbningstider
\nHver fredag kl. 13:00 - 15:00
\nD. 3. lørdag i måneden kl. 10:00 - 12:00
\nDet er Thomas Gottlieb Jakobsen, der er kunstneren og initiativtageren bag dette tunnelkunstværk. Inspirationen er hentet fra barndommens tegneserier med både Bjørnebanden-banditter og Tom og Jerry.\u00A0
\nGottlieb Jakobsen er klubpædagog og graffitimaler, sidstnævnte en hobby han tog til sig allerede som barn. Siden da han har malet mellem 100 og 200 graffitimalerier ved siden af sit arbejde som pædagog.
\nGå på opdagelse i dette landskab af små historier - og nyd, at en mørk tunnel har fået farve og liv.\u00A0
\n\u00A0
\nKunstværket er en del af Aarhus Kommunes projekt Bedre Byrum, hvis ambition er at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.233525,"Latitude":56.237263,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xgub3xjw/tegneserietunnel-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hw0ipcv1/tegneserietunnel-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dp2hm5w1/tegneserietunnel-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4o2bmwbq/tegneserietunnel-4.jpg"}],"Description":"Det er Thomas Gottlieb Jakobsen, der er kunstneren og initiativtageren bag dette tunnelkunstværk. Inspirationen er hentet fra barndommens tegneserier med både Bjørnebanden-banditter og Tom og Jerry.\u00A0
\nGottlieb Jakobsen er klubpædagog og graffitimaler, sidstnævnte en hobby han tog til sig allerede som barn. Siden da han har malet mellem 100 og 200 graffitimalerier ved siden af sit arbejde som pædagog.
\nGå på opdagelse i dette landskab af små historier - og nyd, at en mørk tunnel har fået farve og liv.\u00A0
\n\u00A0
\nKunstværket er en del af Aarhus Kommunes projekt Bedre Byrum, hvis ambition er at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8738,"Name":"Lovlig tunnel at male i (Sønderskovvej)","Description":"Rundt omkring i Aarhus er udvalgte tunneler blevet gjort lovlige at male i - og denne er en af dem.\u00A0
\nSå har du en kreativ ide, er det bare om at gribe spraydåsen og slå dig løs. Det er helt lovligt.
\nReglerne for graffitimaling i tunnelen:
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.234815,"Latitude":56.242311,"Contents":[{"CategoryId":8737,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rstbq345/tunnel-mal-selv.jpeg"}],"Description":"Rundt omkring i Aarhus er udvalgte tunneler blevet gjort lovlige at male i - og denne er en af dem.\u00A0
\nSå har du en kreativ ide, er det bare om at gribe spraydåsen og slå dig løs. Det er helt lovligt.
\nReglerne for graffitimaling i tunnelen:
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8739,"Name":"Lovlig tunnel at male i (Risskov)","Description":"Rundt omkring i Aarhus er udvalgte tunneler blevet gjort lovlige at male i - og denne er en af dem.\u00A0
\nSå har du en kreativ ide, er det bare om at gribe spraydåsen og slå dig løs. Det er helt lovligt.
\nReglerne for graffitimaling i tunnelen:
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.210324,"Latitude":56.193829,"Contents":[{"CategoryId":8737,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1eln5fae/tunnel-mal-selv.jpeg"}],"Description":"Rundt omkring i Aarhus er udvalgte tunneler blevet gjort lovlige at male i - og denne er en af dem.\u00A0
\nSå har du en kreativ ide, er det bare om at gribe spraydåsen og slå dig løs. Det er helt lovligt.
\nReglerne for graffitimaling i tunnelen:
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8740,"Name":"Lovlig tunnel at male i (Lystrup idrætscenter)","Description":"Rundt omkring i Aarhus er udvalgte tunneler blevet gjort lovlige at male i - og denne er en af dem.\u00A0
\nSå har du en kreativ ide, er det bare om at gribe spraydåsen og slå dig løs. Det er helt lovligt.
\nReglerne for graffitimaling i tunnelen:
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.236864,"Latitude":56.236643,"Contents":[{"CategoryId":8737,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q21ijaez/tunnel-mal-selv.jpeg"}],"Description":"Rundt omkring i Aarhus er udvalgte tunneler blevet gjort lovlige at male i - og denne er en af dem.\u00A0
\nSå har du en kreativ ide, er det bare om at gribe spraydåsen og slå dig løs. Det er helt lovligt.
\nReglerne for graffitimaling i tunnelen:
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8769,"Name":"Klimatilpasningsanlæg (Slusen)","Description":"Ved du, at du står ovenpå et af Aarhus Kommunes klimatilpasningsanlæg?
\nSlusen, ved udmundingen af Aarhus Å, fungerer som et klimasikringsanlæg, der skal sikre Aarhus midtby. I alt strømmer vandet fra et opland på ca. 325 km2 gennem Aarhus Å og ud gennem åens udmunding ved DOKK1. Når det har regnet kraftigt, og der samtidig er højvande, kan vandet fra åen ikke løbe ud i Aarhus bugten. I disse tilfælde lukkes sluseportene, og holder havvandet ude af Århus Å. Samtidig vil seks kraftige pumper – der ligger i forlængelse af slusen – pumpe vandet fra åen og ud i bugten. Tilsammen kan de pumpe 18m3 i sekundet og dermed sikre den lavere liggende del af midtbyen mod oversvømmelse. Pumperne kan ikke ses, da de ligger under terrænet, men et gitter i åens sydlige brink tillader vand at strømme til pumperne (se billederne). Som en yderligere beskyttelse af midtbyen er slusen og åens brinkkanter etableret i 2,5 m. høje for at sikre mod højvande. \u00A0
\nEn løsning som denne er selvfølgelig dyr og kompliceret, men skulle en traditionel løsning med underjordiske forsinkelsesbassiner laves, vurderes det at være 10 gange så dyrt. Dette skyldes, at der ved større regnhændelser kommer ekstreme mængder at vand igennem åen, og der ville derfor skulle etableres mange enormt store bassiner.
","Longitude":10.212998,"Latitude":56.152966,"Contents":[{"CategoryId":8702,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lyhlaps3/slusen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/si4jj4b1/slusen-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tw1kzqv4/slusen-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/knfg2jae/slusen-4.jpg"}],"Description":"Ved du, at du står ovenpå et af Aarhus Kommunes klimatilpasningsanlæg?
\nSlusen, ved udmundingen af Aarhus Å, fungerer som et klimasikringsanlæg, der skal sikre Aarhus midtby. I alt strømmer vandet fra et opland på ca. 325 km2 gennem Aarhus Å og ud gennem åens udmunding ved DOKK1. Når det har regnet kraftigt, og der samtidig er højvande, kan vandet fra åen ikke løbe ud i Aarhus bugten. I disse tilfælde lukkes sluseportene, og holder havvandet ude af Århus Å. Samtidig vil seks kraftige pumper – der ligger i forlængelse af slusen – pumpe vandet fra åen og ud i bugten. Tilsammen kan de pumpe 18m3 i sekundet og dermed sikre den lavere liggende del af midtbyen mod oversvømmelse. Pumperne kan ikke ses, da de ligger under terrænet, men et gitter i åens sydlige brink tillader vand at strømme til pumperne (se billederne). Som en yderligere beskyttelse af midtbyen er slusen og åens brinkkanter etableret i 2,5 m. høje for at sikre mod højvande. \u00A0
\nEn løsning som denne er selvfølgelig dyr og kompliceret, men skulle en traditionel løsning med underjordiske forsinkelsesbassiner laves, vurderes det at være 10 gange så dyrt. Dette skyldes, at der ved større regnhændelser kommer ekstreme mængder at vand igennem åen, og der ville derfor skulle etableres mange enormt store bassiner.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8772,"Name":"Cykellegepladsen Cykeløen","Description":"Cykeløen er en cykel- og trafiklegeplads, der består af fem baner i forskellige sværhedsgrader. Her kan små børn i trygge omgivelser tage springet fra løbecyklen til pedalcyklen. Større børn kan øve opmærksomhed, trafikregler og konkurrere på racerbanen.
\nVed Cykeløen finder I også legehuse, madpakkehus, bord-bænke-sæt og skraldespande. Dertil er det muligt at låne cykler og cykelhjelme, når legepladsen er bemandet. Find åbningstider på www.aarhus.dk/cykellegeplads.
\n\n
Bemærk, at Cykeløen kan være booket af børnehaver og skoleklasser i hverdagen.
","Longitude":10.222041154447185,"Latitude":56.1626496256269,"Contents":[{"CategoryId":8307,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wlbmidfh/cykeloeen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/10ej4rrd/cykelø.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3kzjjsbt/cykelø2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/luthcaim/madpakkehus-cykeloeen.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/cdkhohdx/img_1060.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bpyew0sw/img_1068.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0k1c0p0c/besoegende-paa-cykeloeen.jpg"}],"Description":"Cykeløen er en cykel- og trafiklegeplads, der består af fem baner i forskellige sværhedsgrader. Her kan små børn i trygge omgivelser tage springet fra løbecyklen til pedalcyklen. Større børn kan øve opmærksomhed, trafikregler og konkurrere på racerbanen.
\nVed Cykeløen finder I også legehuse, madpakkehus, bord-bænke-sæt og skraldespande. Dertil er det muligt at låne cykler og cykelhjelme, når legepladsen er bemandet. Find åbningstider på www.aarhus.dk/cykellegeplads.
\n\n
Bemærk, at Cykeløen kan være booket af børnehaver og skoleklasser i hverdagen.
"}],"Contact":{"Address":"Hveensgade 3, 8000 Aahurhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8774,"Name":"Busboble af Art Stories (Byagerparken 1)","Description":"I Beder ligger to busbobler udsmykket af Charlotte Vind Pless & Merete Aude Graversen, der går under kunstnernavnet Art Stories.
\nOm busboblerne skriver kunstnerne selv:
\n\"Vi skal huske at lege igennem hele livet samt huske på, at mange små hverdagsproblemer kan klares med et smil. I Beder møder man pigen som puster til en mælkebøtte og sender de mange små frø afsted på eventyr. I retning mod den aldrende herre, som lokale har døbt Egon, der er malet i busboblen på modsatte side af vejen, hvor han puster sæbebobler retur i pigens retning.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.209004,"Latitude":56.055189,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zegbbayr/byagerparken1.jpg"}],"Description":"I Beder ligger to busbobler udsmykket af Charlotte Vind Pless & Merete Aude Graversen, der går under kunstnernavnet Art Stories.
\nOm busboblerne skriver kunstnerne selv:
\n\"Vi skal huske at lege igennem hele livet samt huske på, at mange små hverdagsproblemer kan klares med et smil. I Beder møder man pigen som puster til en mælkebøtte og sender de mange små frø afsted på eventyr. I retning mod den aldrende herre, som lokale har døbt Egon, der er malet i busboblen på modsatte side af vejen, hvor han puster sæbebobler retur i pigens retning.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8775,"Name":"Busboble af Art Stories (Byagerparken 2)","Description":"I Beder ligger to busbobler udsmykket af Charlotte Vind Pless & Merete Aude Graversen, der går under kunstnernavnet Art Stories.
\nOm busboblerne skriver kunstnerne selv:
\n\"Vi skal huske at lege igennem hele livet samt huske på, at mange små hverdagsproblemer kan klares med et smil. I Beder møder man pigen som puster til en mælkebøtte og sender de mange små frø afsted på eventyr. I retning mod den aldrende herre, som lokale har døbt Egon, der er malet i busboblen på modsatte side af vejen, hvor han puster sæbebobler retur i pigens retning.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.209429,"Latitude":56.055245,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xl3bt5e3/byagervænget-2.jpg"}],"Description":"I Beder ligger to busbobler udsmykket af Charlotte Vind Pless & Merete Aude Graversen, der går under kunstnernavnet Art Stories.
\nOm busboblerne skriver kunstnerne selv:
\n\"Vi skal huske at lege igennem hele livet samt huske på, at mange små hverdagsproblemer kan klares med et smil. I Beder møder man pigen som puster til en mælkebøtte og sender de mange små frø afsted på eventyr. I retning mod den aldrende herre, som lokale har døbt Egon, der er malet i busboblen på modsatte side af vejen, hvor han puster sæbebobler retur i pigens retning.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8776,"Name":"Jordbrugets Uddannelsescenter på Pier2","Description":"Samarbejde med Pier 2
\nVi på Jordbrugets Uddannelsescenter har et spændende samarbejde med Pier 2, hvor vi har fået tildelt to bakker til brug i vores undervisning. Disse bakker udgør en værdifuld ressource for vores studerende, da de giver os mulighed for at udforske moderne dyrkningsmetoder og bæredygtigt landbrug i praksis.
\nGennem dette partnerskab opnår vores studerende praktisk erfaring med forskellige aspekter af landbrugspraksis, herunder afgrødedyrkning, bæredygtige teknologier og naturforvaltning. Bakkerne på Pier 2 skaber et unikt læringsmiljø, hvor vi kan eksperimentere og lære af vores erfaringer i arbejdet mod en mere bæredygtig fremtid for landbrugssektoren.
\nVi sætter stor pris på Pier 2's engagement i at støtte uddannelse og forskning inden for bæredygtigt landbrug. Dette partnerskab giver os mulighed for at udveksle viden og erfaringer samt styrke vores indsats for at fremme bæredygtighed og innovation i landbruget.
\n\u00A0
\nHvis du vil vide mere om vores samarbejde med Pier 2 og vores arbejde med bæredygtigt landbrug, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside.
\n\u00A0
\nLæs mere om Jordbrugets Uddannelsescenter her
","Longitude":10.217344164848328,"Latitude":56.1585499919113,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[],"Description":"Samarbejde med Pier 2
\nVi på Jordbrugets Uddannelsescenter har et spændende samarbejde med Pier 2, hvor vi har fået tildelt to bakker til brug i vores undervisning. Disse bakker udgør en værdifuld ressource for vores studerende, da de giver os mulighed for at udforske moderne dyrkningsmetoder og bæredygtigt landbrug i praksis.
\nGennem dette partnerskab opnår vores studerende praktisk erfaring med forskellige aspekter af landbrugspraksis, herunder afgrødedyrkning, bæredygtige teknologier og naturforvaltning. Bakkerne på Pier 2 skaber et unikt læringsmiljø, hvor vi kan eksperimentere og lære af vores erfaringer i arbejdet mod en mere bæredygtig fremtid for landbrugssektoren.
\nVi sætter stor pris på Pier 2's engagement i at støtte uddannelse og forskning inden for bæredygtigt landbrug. Dette partnerskab giver os mulighed for at udveksle viden og erfaringer samt styrke vores indsats for at fremme bæredygtighed og innovation i landbruget.
\n\u00A0
\nHvis du vil vide mere om vores samarbejde med Pier 2 og vores arbejde med bæredygtigt landbrug, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside.
\n\u00A0
\nLæs mere om Jordbrugets Uddannelsescenter her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8777,"Name":"Living Boats","Description":"Kom med på en unik og bæredygtig oplevelse af Aarhus til søs!
\nNu kan du opleve lydløse ture langs Aarhus' vandveje ombord på vores eldrevne båd. Denne innovative båd giver dig mulighed for at udforske byen og havnen på en ny måde, fri for motorstøj og med fuld respekt for miljøet
\nVi inviterer alle, der interesserer sig for arkitektur og byens historie, til at opleve Aarhus fra vandet. Bestil en tur og få et unikt indblik i byens indre havnebassiner samt den maritime atmosfære tæt ved kysten.
\n\"Du får en lydløs oplevelse, hvor du kan høre fuglene synge og bølgerne skvulpe – uden forstyrrende motorstøj.\"
- Jørn Grønkjær, Formand, Living Boats Aarhus
Vores elbåd repræsenterer ikke blot stille sejlads, men er også en del af vores vision om at udvikle en ny maritim bydel ved Pier 2 og Domen. Vi håber, at båden kan være med til at transformere området til et dynamisk centrum og genoplive havnens betydning i Aarhus.
\nTag med os på denne spændende rejse og vær med til at skabe en bæredygtig og levende havn i Aarhus!
","Longitude":10.21753191947937,"Latitude":56.15790768987494,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[],"Description":"Kom med på en unik og bæredygtig oplevelse af Aarhus til søs!
\nNu kan du opleve lydløse ture langs Aarhus' vandveje ombord på vores eldrevne båd. Denne innovative båd giver dig mulighed for at udforske byen og havnen på en ny måde, fri for motorstøj og med fuld respekt for miljøet
\nVi inviterer alle, der interesserer sig for arkitektur og byens historie, til at opleve Aarhus fra vandet. Bestil en tur og få et unikt indblik i byens indre havnebassiner samt den maritime atmosfære tæt ved kysten.
\n\"Du får en lydløs oplevelse, hvor du kan høre fuglene synge og bølgerne skvulpe – uden forstyrrende motorstøj.\"
- Jørn Grønkjær, Formand, Living Boats Aarhus
Vores elbåd repræsenterer ikke blot stille sejlads, men er også en del af vores vision om at udvikle en ny maritim bydel ved Pier 2 og Domen. Vi håber, at båden kan være med til at transformere området til et dynamisk centrum og genoplive havnens betydning i Aarhus.
\nTag med os på denne spændende rejse og vær med til at skabe en bæredygtig og levende havn i Aarhus!
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8781,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Ellehøjskolen)","Description":"Rundt omkring i Aarhus bliver busboblerne udsmykkede én for én. Denne busboble er dekoreret af kunstneren Sanne Wolff.
\nOm motivet siger kunstneren:
\n\"Busskuret er et sted vi kan stå i læ for vind og vejr. Det var udgangspunktet for den tankerække, som på uforklarlig vis førte mig til den indskydelse, at skovens dyr kunne søge ly i håret på en trold.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.150006,"Latitude":56.17072,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wzsehyiq/sanne_jernaldervej-2.jpg"}],"Description":"Rundt omkring i Aarhus bliver busboblerne udsmykkede én for én. Denne busboble er dekoreret af kunstneren Sanne Wolff.
\nOm motivet siger kunstneren:
\n\"Busskuret er et sted vi kan stå i læ for vind og vejr. Det var udgangspunktet for den tankerække, som på uforklarlig vis førte mig til den indskydelse, at skovens dyr kunne søge ly i håret på en trold.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8783,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Holmstrupgårdsvej)","Description":"Rundt omkring i Aarhus bliver busboblerne udsmykkede én for én. Denne busboble er dekoreret af kunstneren Sanne Wolff.
\nOm motivet siger kunstneren:
\n\"Min mission med alle motiver i busboblerne har været, at de skulle være fulde af farver og gøre folk glade. Kvinden her er en smuk kvinde med et smittende smil. Hvad det betyder for dig, at hun bærer tørklæde, må du selv bestemme.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.1332,"Latitude":56.173657,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xp5f2zre/sannes-jernaldervej.jpg"}],"Description":"Rundt omkring i Aarhus bliver busboblerne udsmykkede én for én. Denne busboble er dekoreret af kunstneren Sanne Wolff.
\nOm motivet siger kunstneren:
\n\"Min mission med alle motiver i busboblerne har været, at de skulle være fulde af farver og gøre folk glade. Kvinden her er en smuk kvinde med et smittende smil. Hvad det betyder for dig, at hun bærer tørklæde, må du selv bestemme.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8785,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Globus1)","Description":"Rundt omkring i Aarhus bliver busboblerne udsmykkede én for én. Denne busboble er dekoreret af kunstneren Sanne Wolff.
\nOm motivet siger kunstneren:
\n\"Den globale verden omkranses af et net spundet af fly-,tog- og busruter. Pigen her sidder og venter på bussen og drømmer om, hvor rejsen kan tage hende hen.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.142825,"Latitude":56.157859,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q3ljys14/globus1_færdig.jpg"}],"Description":"Rundt omkring i Aarhus bliver busboblerne udsmykkede én for én. Denne busboble er dekoreret af kunstneren Sanne Wolff.
\nOm motivet siger kunstneren:
\n\"Den globale verden omkranses af et net spundet af fly-,tog- og busruter. Pigen her sidder og venter på bussen og drømmer om, hvor rejsen kan tage hende hen.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8787,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Lystrupvej)","Description":"Rundt omkring i Aarhus bliver busboblerne udsmykkede én for én. Denne busboble er dekoreret af kunstneren Sanne Wolff.
\nOm motivet siger kunstneren:
\n\"Bare fordi hippier er så fulde af farver, og fordi der heldigvis stadig findes nogle, der kan huske, hvad der er vigtigt i livet. En hyldest til alle dem, som minder os om Peace, Love and Harmony.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.235564,"Latitude":56.207229,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fifdpjek/lystrup_sanne-wolff.jpg"}],"Description":"Rundt omkring i Aarhus bliver busboblerne udsmykkede én for én. Denne busboble er dekoreret af kunstneren Sanne Wolff.
\nOm motivet siger kunstneren:
\n\"Bare fordi hippier er så fulde af farver, og fordi der heldigvis stadig findes nogle, der kan huske, hvad der er vigtigt i livet. En hyldest til alle dem, som minder os om Peace, Love and Harmony.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8789,"Name":"Busboble af Mikkel Jessen (Brabrand Idrætsanlæg)","Description":"Busboblerne i Aarhus er blevet forvandlet - fra grå til farver, fra ingenting til spændende historier og små universer.
\nBag denne busboble finder du kunstneren Mikkel Jessen. Om udsmykningen siger Jessen selv:
\n\"Det evigt frygtede røde kort. Direkte rødt. Den er grov. Det sætter mange følelser i spil. På det ene hold mange negative og modsat glæde og eufori. En smeltet bold er direkte rødt.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.118947,"Latitude":56.150259,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ocepefc2/brabrand-idrætsanlæg.jpg"}],"Description":"Busboblerne i Aarhus er blevet forvandlet - fra grå til farver, fra ingenting til spændende historier og små universer.
\nBag denne busboble finder du kunstneren Mikkel Jessen. Om udsmykningen siger Jessen selv:
\n\"Det evigt frygtede røde kort. Direkte rødt. Den er grov. Det sætter mange følelser i spil. På det ene hold mange negative og modsat glæde og eufori. En smeltet bold er direkte rødt.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8791,"Name":"Busboble af Ekaterina Poliakova (Vandmelon)","Description":"Busboblerne i Aarhus er blevet forvandlet - fra grå til farver, fra ingenting til spændende historier og små universer.
\nBag denne busboble finder du kunstneren Ekaterina Poliakova. Om udsmykningen siger kunstneren selv:
\n\"Vandmelonen er en markering af og hyldest til det store madmarked i Bazar Vest - og så leger den med busskurets form\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.136434,"Latitude":56.162504,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dialcx5e/vandmelon-edwin-rahrsvej.jpg"}],"Description":"Busboblerne i Aarhus er blevet forvandlet - fra grå til farver, fra ingenting til spændende historier og små universer.
\nBag denne busboble finder du kunstneren Ekaterina Poliakova. Om udsmykningen siger kunstneren selv:
\n\"Vandmelonen er en markering af og hyldest til det store madmarked i Bazar Vest - og så leger den med busskurets form\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8792,"Name":"Busboble af Ekaterina Poliakova (Gymnastikgården 1)","Description":"Busboblerne i Aarhus er blevet forvandlet - fra grå til farver, fra ingenting til spændende historier og små universer.
\nHer ved Gymnastikggården finder du to busbobler, der er udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. Om udsmykningen siger kunstneren selv:
\n\"De to busbobler ved Flying Superkids er inspireret af deres farveunivers og er en markering af deres træningslokationer. Forhåbentlig kan det inspirere børn til gymnastik og bevægelse, når de sidder og venter på bussen.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.139955,"Latitude":56.172635,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eagicntk/gymnastikgården-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y2mm2qoo/gymnastikgården-1.jpg"}],"Description":"Busboblerne i Aarhus er blevet forvandlet - fra grå til farver, fra ingenting til spændende historier og små universer.
\nHer ved Gymnastikggården finder du to busbobler, der er udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. Om udsmykningen siger kunstneren selv:
\n\"De to busbobler ved Flying Superkids er inspireret af deres farveunivers og er en markering af deres træningslokationer. Forhåbentlig kan det inspirere børn til gymnastik og bevægelse, når de sidder og venter på bussen.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8795,"Name":"Busboble af Ekaterina Poliakova (Gymnastikgården 2)","Description":"Busboblerne i Aarhus er blevet forvandlet - fra grå til farver, fra ingenting til spændende historier og små universer.
\nHer ved Gymnastikggården finder du to busbobler, der er udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. Om udsmykningen siger kunstneren selv:
\n\"De to busbobler ved Flying Superkids er inspireret af deres farveunivers og er en markering af deres træningslokationer. Forhåbentlig kan det inspirere børn til gymnastik og bevægelse, når de sidder og venter på bussen.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.141124,"Latitude":56.172349,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/y2mm2qoo/gymnastikgården-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eagicntk/gymnastikgården-3.jpg"}],"Description":"Busboblerne i Aarhus er blevet forvandlet - fra grå til farver, fra ingenting til spændende historier og små universer.
\nHer ved Gymnastikggården finder du to busbobler, der er udsmykket af kunstneren Ekaterina Poliakova. Om udsmykningen siger kunstneren selv:
\n\"De to busbobler ved Flying Superkids er inspireret af deres farveunivers og er en markering af deres træningslokationer. Forhåbentlig kan det inspirere børn til gymnastik og bevægelse, når de sidder og venter på bussen.\"
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8796,"Name":"Toiletter Pier 2 (handicapvenlige)","Description":"Offentlige toiletter på Pier 2. Toiletterne er handicapvenlige med rampe.\u00A0
\nÅbningstider:\u00A0
\n| \n tirsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n onsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n torsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n fredag \n | \n\n 10–22 \n | \n
| \n lørdag \n | \n\n 10–22 \n | \n
| \n søndag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n mandag \n | \n\n 10–20 \n | \n
\u00A0
","Longitude":10.218229293823242,"Latitude":56.15791665230281,"Contents":[{"CategoryId":2772,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g25hgd4e/toiletter-domen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rggbis5u/toiletter-domen2.jpg"}],"Description":"Offentlige toiletter på Pier 2. Toiletterne er handicapvenlige med rampe.\u00A0
\nÅbningstider:\u00A0
\n| \n tirsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n onsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n torsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n fredag \n | \n\n 10–22 \n | \n
| \n lørdag \n | \n\n 10–22 \n | \n
| \n søndag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n mandag \n | \n\n 10–20 \n | \n
\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8799,"Name":"Domens Café","Description":"Inde i Domen findes Domens Café, der indeholder både en bar og normal café. Caféen er non-profit og\u00A0drives i fællesskab af kommune, borgere og foreninger som en del af en beskæftigelsesindsats, som kaldes bylivsjob.\u00A0Det frivilligprægede arbejde i og omkring Domens Café har skabt et fantastisk fællesskab for brugere og besøgende.\u00A0
\nDomens Café leverer og servicerer ved mange af Domens arrangementer - lige fra koncerter og talks til yoga og studiegruppermøder. Her kan nydes forskellige kaffetyper, drinks og andre læskedrikke, der alle er indkøbt med bæredygtighed og økologi for øje.\u00A0
\nDet er desværre ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke i Domen. Domens Café er altid åben i Domens normale åbningstid.\u00A0
\nToiletter:
\nDer er offentlige toiletter i forbindelse med cafeen. Toiletterne er handicapvenlige med rampe.\u00A0
\nÅbningstider for toiletterne:
\n| \n tirsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n onsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n torsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n fredag \n | \n\n 10–22 \n | \n
| \n lørdag \n | \n\n 10–22 \n | \n
| \n søndag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n mandag \n | \n\n 10–20 \n | \n
\u00A0
","Longitude":10.218690633773804,"Latitude":56.15799731405956,"Contents":[{"CategoryId":8026,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dlyjh5cf/domens-cafe.jpg"}],"Description":"Inde i Domen findes Domens Café, der indeholder både en bar og normal café. Caféen er non-profit og\u00A0drives i fællesskab af kommune, borgere og foreninger som en del af en beskæftigelsesindsats, som kaldes bylivsjob.\u00A0Det frivilligprægede arbejde i og omkring Domens Café har skabt et fantastisk fællesskab for brugere og besøgende.\u00A0
\nDomens Café leverer og servicerer ved mange af Domens arrangementer - lige fra koncerter og talks til yoga og studiegruppermøder. Her kan nydes forskellige kaffetyper, drinks og andre læskedrikke, der alle er indkøbt med bæredygtighed og økologi for øje.\u00A0
\nDet er desværre ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke i Domen. Domens Café er altid åben i Domens normale åbningstid.\u00A0
\nToiletter:
\nDer er offentlige toiletter i forbindelse med cafeen. Toiletterne er handicapvenlige med rampe.\u00A0
\nÅbningstider for toiletterne:
\n| \n tirsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n onsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n torsdag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n fredag \n | \n\n 10–22 \n | \n
| \n lørdag \n | \n\n 10–22 \n | \n
| \n søndag \n | \n\n 10–20 \n | \n
| \n mandag \n | \n\n 10–20 \n | \n
\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8804,"Name":"Gå med kunsten (17 Walls)","Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
\n\u00A0
","Longitude":10.19999027252197,"Latitude":56.150800822341246,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gzdi3tf2/episode-2.mp3"}],"Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8805,"Name":"Gå med kunsten (Bowie og Fiskekutterne)","Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
","Longitude":10.196439027786255,"Latitude":56.14985460151161,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o41fn0w5/episode-3.mp3"}],"Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8807,"Name":"Gå med kunsten (Bænken)","Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
\n\u00A0
\nFind link til origami her\u00A0
\n\u00A0
","Longitude":10.19201874732971,"Latitude":56.15198207161178,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hsxju5rm/episode-4.mp3"}],"Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
\n\u00A0
\nFind link til origami her\u00A0
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8809,"Name":"Gå med kunsten (Kunst eller hærværk?)","Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
","Longitude":10.195902585983276,"Latitude":56.15350588931254,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ixjfur30/episode-5-1.mp3"}],"Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8811,"Name":"Gå med kunsten (klippe klistre i Mølleparken)","Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
","Longitude":10.200435519218445,"Latitude":56.15598968220937,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xzbpmhkc/episode-6.mp3"}],"Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8813,"Name":"Gå med kunsten (KRIG!)","Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
","Longitude":10.203385949134827,"Latitude":56.15678039895843,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gcgdtv4r/episode-7.mp3"}],"Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8815,"Name":"Gå med kunsten (Mangfoldighed)","Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
","Longitude":10.202988982200623,"Latitude":56.15727035632496,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4bteuj2p/episode-8.mp3"}],"Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8817,"Name":"Gå med kunsten (Atomkraft? Nej tak)","Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
","Longitude":10.205601453781128,"Latitude":56.157557157737706,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/l2xnwhf0/episode-9.mp3"}],"Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8819,"Name":"Gå med kunsten (Pigen med vandkanden)","Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
\nSe hjemmeside med hjælp til at finde kridtet her
","Longitude":10.209018588066101,"Latitude":56.15368217020552,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t5oh55hk/episode-10.mp3"}],"Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
\nSe hjemmeside med hjælp til at finde kridtet her
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8821,"Name":"Gå med kunsten (Rent vand)","Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
","Longitude":10.211910009384153,"Latitude":56.15276191527885,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"audio","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lcalwkrj/episode-11.mp3"}],"Description":"Dette sted er en del af podwalken \"Gå med kunsten\" skabt af elever fra Aarhus Efterskole.\u00A0
\nLyt til afsnittet ved at trykke på audioen ovenover denne tekst.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8835,"Name":"Busboble af Katharina Welper","Description":"I Mårslet finder du denne busboble udsmykket af Katharina Monteiro Welper. En kunstner bosat i Skanderborg, som ofte udtrykker sig ved at skabe smukke, farverige mosaikker. Motivet i denne busboble består af mange små stykker Smalti (Italiensk rustikt kvalitetsglas), der sammen danner en mosaik af en ung hjort.
\nTeknik & Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
\n\u00A0
","Longitude":10.207738,"Latitude":56.074523,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4tlpgy32/hjort-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w0dnh0pn/hjort-3.jpg"}],"Description":"I Mårslet finder du denne busboble udsmykket af Katharina Monteiro Welper. En kunstner bosat i Skanderborg, som ofte udtrykker sig ved at skabe smukke, farverige mosaikker. Motivet i denne busboble består af mange små stykker Smalti (Italiensk rustikt kvalitetsglas), der sammen danner en mosaik af en ung hjort.
\nTeknik & Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Oddervej/Langballevej, 8320 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8837,"Name":"Busboble af Art Stories (Ajstrup, Lindevænget)","Description":"I Ajstrup ligger to busbobler udsmykket af Charlotte Vind Pless & Merete Aude Graversen, der går under kunstnernavnet ART Stories.
\nOm busboblerne skriver kunstnerne selv:
\n’I sommerhalvåret nyder en masse glade feriegæster det skønne Ajstrup. Stranden og havet er omdrejningspunktet, hvorfra der bades, sejles, fiskes, leges og slappes af. I de to busbobler, som ART Stories står bag, er sommerstemning indkapslet og man kan gå på opdagelse i illustrationerne, der er lavet med et kærligt glimt i øjet.’
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.268754,"Latitude":56.033577,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2gzhvdop/ajstrup-2-redigeret.jpg"}],"Description":"I Ajstrup ligger to busbobler udsmykket af Charlotte Vind Pless & Merete Aude Graversen, der går under kunstnernavnet ART Stories.
\nOm busboblerne skriver kunstnerne selv:
\n’I sommerhalvåret nyder en masse glade feriegæster det skønne Ajstrup. Stranden og havet er omdrejningspunktet, hvorfra der bades, sejles, fiskes, leges og slappes af. I de to busbobler, som ART Stories står bag, er sommerstemning indkapslet og man kan gå på opdagelse i illustrationerne, der er lavet med et kærligt glimt i øjet.’
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"Lindevænget/Ajstrup Strandvej, 8340 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8839,"Name":"Busboble af Art Stories (Ajstrup, Strandlodsvej)","Description":"I Ajstrup ligger to busbobler udsmykket af Charlotte Vind Pless & Merete Aude Graversen, der går under kunstnernavnet ART Stories.
\nOm busboblerne skriver kunstnerne selv:
\nI sommerhalvåret nyder en masse glade feriegæster det skønne Ajstrup. Stranden og havet er omdrejningspunktet, hvorfra der bades, sejles, fiskes, leges og slappes af. I de to busbobler, som ART Stories står bag, er sommerstemning indkapslet og man kan gå på opdagelse i illustrationerne, der er lavet med et kærligt glimt i øjet.
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.26533,"Latitude":56.030043,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/huzhgms2/ajstrup-1-redigeret.jpg"}],"Description":"I Ajstrup ligger to busbobler udsmykket af Charlotte Vind Pless & Merete Aude Graversen, der går under kunstnernavnet ART Stories.
\nOm busboblerne skriver kunstnerne selv:
\nI sommerhalvåret nyder en masse glade feriegæster det skønne Ajstrup. Stranden og havet er omdrejningspunktet, hvorfra der bades, sejles, fiskes, leges og slappes af. I de to busbobler, som ART Stories står bag, er sommerstemning indkapslet og man kan gå på opdagelse i illustrationerne, der er lavet med et kærligt glimt i øjet.
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"Strandlodsvej/Ajstrup Strandvej, 8340 Norsminde","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8842,"Name":"Busboble af Ekaterina Poliakova (Kongelunden)","Description":"Om busboblen:
\nDet er kunstneren Ekaterina Poliakova, der er hjernen og hænderne bag denne busboble. Hun har dekoreret flere andre busbobler i Aarhus, som du også kan finde her på app'en!
\nPoliakova har forvandlet busboblen til en gravhøj med et stort kort over mange af Kongelundens fortidsminder.
\nOm Aarhus' oldtidsminder:
\nAarhus har færre historiske mindesmærker end naboområder, men flere gravhøje i Marselisborgskovene er blevet bevaret og fredet, som giver et unikt indblik i byens forhistorie. Trods tidligere ødelæggelser, som med Røverhøj, er der i dag stor fokus på bevarelse. Mange af de bevarede høje er nu beskyttet, og de fungerer som kulturhistoriske perler, der stadig kan opleves i skovområder som Kongelunden og omkring slotshaven, hvor de vidner om områdets rige fortid.
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.19471,"Latitude":56.125245,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/10cd0zti/kongelunden1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hpcbsatu/kongelunden2.jpg"}],"Description":"Om busboblen:
\nDet er kunstneren Ekaterina Poliakova, der er hjernen og hænderne bag denne busboble. Hun har dekoreret flere andre busbobler i Aarhus, som du også kan finde her på app'en!
\nPoliakova har forvandlet busboblen til en gravhøj med et stort kort over mange af Kongelundens fortidsminder.
\nOm Aarhus' oldtidsminder:
\nAarhus har færre historiske mindesmærker end naboområder, men flere gravhøje i Marselisborgskovene er blevet bevaret og fredet, som giver et unikt indblik i byens forhistorie. Trods tidligere ødelæggelser, som med Røverhøj, er der i dag stor fokus på bevarelse. Mange af de bevarede høje er nu beskyttet, og de fungerer som kulturhistoriske perler, der stadig kan opleves i skovområder som Kongelunden og omkring slotshaven, hvor de vidner om områdets rige fortid.
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8844,"Name":"Busboble af Klaus Knudsen (Bredgade 2)","Description":"Denne busboble er dekoreret af Klaus Knudsen - og busboblens makker står ganske tæt på. Om busboblen skriver kunstneren selv:
\n\"De to busbobler mellem Beder og Malling skal afspejle foreningslivet i form at sport og fællesskab.
\nDenne har titlen 'Keeper'\u00A0og viser en person, som redder en bold fra at gå i mål. Med regnbuefarver symboliserer den mangfoldigheden i sportsgrenene, som Beder/Malling Idrætsforening står for - for både piger og drenge/kvinder og mænd.\"
\nSom kunstner arbejder Knudsen ofte med bevægelse og intense udtryk i stærke farver.\u00A0
\nDet gælder både på lærreder og i diverse rum, som fx byrummet her.
\nPå kkkunst.com er der mulighed for at se meget mere til kunstneren.\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.196278,"Latitude":56.048422,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ygzl0v3k/egelund-beder-grøn.jpg"}],"Description":"Denne busboble er dekoreret af Klaus Knudsen - og busboblens makker står ganske tæt på. Om busboblen skriver kunstneren selv:
\n\"De to busbobler mellem Beder og Malling skal afspejle foreningslivet i form at sport og fællesskab.
\nDenne har titlen 'Keeper'\u00A0og viser en person, som redder en bold fra at gå i mål. Med regnbuefarver symboliserer den mangfoldigheden i sportsgrenene, som Beder/Malling Idrætsforening står for - for både piger og drenge/kvinder og mænd.\"
\nSom kunstner arbejder Knudsen ofte med bevægelse og intense udtryk i stærke farver.\u00A0
\nDet gælder både på lærreder og i diverse rum, som fx byrummet her.
\nPå kkkunst.com er der mulighed for at se meget mere til kunstneren.\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8846,"Name":"Busboble af Klaus Knudsen (Bredgade 1)","Description":"Denne busboble er dekoreret af Klaus Knudsen - og busboblens makker står ganske tæt på. Om busboblen skriver kunstneren selv:
\n\"De to busbobler mellem Beder og Malling skal afspejle foreningslivet i form at sport og fællesskab.
\nDenne har titlen\u00A0'To byer mødes på midten'. Et citat BMI har brugt som deres slogan i forskellige forbindelser.\u00A0
\nMaleriet viser en hånd fra Beder og en hånd fra Malling, som bryder gennem en mur og finder hinanden i det sammenhold, som mange børn, unge og voksne finder i foreningen. Et sammenhold som er det vigtigste element i en forening.
\nMurens forskellige blå farver samt hvid er BMIs farver gennem mange år.\u00A0\"
\n\u00A0
\nSom kunstner arbejder Knudsen ofte med bevægelse og intense udtryk i stærke farver.\u00A0
\nDet gælder både på lærreder og i diverse rum, som fx byrummet her.
\nPå kkkunst.com er der mulighed for at se meget mere til kunstneren.\u00A0
\n\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.196946,"Latitude":56.048847,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/exujyfm4/egelund-beder-blå.jpg"}],"Description":"Denne busboble er dekoreret af Klaus Knudsen - og busboblens makker står ganske tæt på. Om busboblen skriver kunstneren selv:
\n\"De to busbobler mellem Beder og Malling skal afspejle foreningslivet i form at sport og fællesskab.
\nDenne har titlen\u00A0'To byer mødes på midten'. Et citat BMI har brugt som deres slogan i forskellige forbindelser.\u00A0
\nMaleriet viser en hånd fra Beder og en hånd fra Malling, som bryder gennem en mur og finder hinanden i det sammenhold, som mange børn, unge og voksne finder i foreningen. Et sammenhold som er det vigtigste element i en forening.
\nMurens forskellige blå farver samt hvid er BMIs farver gennem mange år.\u00A0\"
\n\u00A0
\nSom kunstner arbejder Knudsen ofte med bevægelse og intense udtryk i stærke farver.\u00A0
\nDet gælder både på lærreder og i diverse rum, som fx byrummet her.
\nPå kkkunst.com er der mulighed for at se meget mere til kunstneren.\u00A0
\n\u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8853,"Name":"Busboble af studerende på Egå Gymnasium (Egå Gymnasium/Mejlbyvej)","Description":"I Egå finder du denne dekorerede busboble, som elever fra designlinjen på Egå Gymnasium har været med til at designe. Gennem efterårssemesteret har eleverne arbejdet designfagligt i udviklingen af koncepter og ideer til dekoreringen af busboblen foran deres gymnasie.
\nIgennem processen er de nået frem til et enkelt og stilrent udtryk, der illustrerer ungdommens flygtighed i form af tankebobler/sæbebobler og citater, der beskriver de store som små spørgsmål, der kan gå igennem et menneskes tanker, mens der ventes på bussen. \u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.26982,"Latitude":56.210292,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ouqfttug/egå-gym-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tlrftqsr/egå-gym.jpg"}],"Description":"I Egå finder du denne dekorerede busboble, som elever fra designlinjen på Egå Gymnasium har været med til at designe. Gennem efterårssemesteret har eleverne arbejdet designfagligt i udviklingen af koncepter og ideer til dekoreringen af busboblen foran deres gymnasie.
\nIgennem processen er de nået frem til et enkelt og stilrent udtryk, der illustrerer ungdommens flygtighed i form af tankebobler/sæbebobler og citater, der beskriver de store som små spørgsmål, der kan gå igennem et menneskes tanker, mens der ventes på bussen. \u00A0
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"Mejlbyvej/Egå Gymnasium 8250 Egå","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8857,"Name":"Busboble af Art Stories (Holme Parkvej/Endestation)","Description":"Holme Parkvej er et mangfoldigt område, hvor folk mødes på stisystemet, hvor man lufter hund eller venter på bussen. I Art Stories' to busbobler på Holme Parkvej er der vist, at forskelligheder mødes, ved at lade finurlige og farverige hunde og katte vente på bussen. Håbet er, at busboblen vil give anledning til smil på læben og endnu flere gode snakke med naboen.
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.
","Longitude":10.172854,"Latitude":56.102232,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4qfjfq2p/busboble-lilla.jpg"}],"Description":"Holme Parkvej er et mangfoldigt område, hvor folk mødes på stisystemet, hvor man lufter hund eller venter på bussen. I Art Stories' to busbobler på Holme Parkvej er der vist, at forskelligheder mødes, ved at lade finurlige og farverige hunde og katte vente på bussen. Håbet er, at busboblen vil give anledning til smil på læben og endnu flere gode snakke med naboen.
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.
"}],"Contact":{"Address":"Holme Parkvej/endestation 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8859,"Name":"Busboble af Art Stories (Holme Parkvej/Nr. 83)","Description":"Holme Parkvej er et mangfoldigt område, hvor folk mødes på stisystemet, hvor man lufter hund eller venter på bussen. I Art Stories' to busbobler på Holme Parkvej er der vist, at forskelligheder mødes, ved at lade finurlige og farverige hunde og katte vente på bussen. Håbet er, at busboblen vil give anledning til smil på læben og endnu flere gode snakke med naboen.
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.
","Longitude":10.175751,"Latitude":56.105168,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sb5g11ms/busboble-blå.jpg"}],"Description":"Holme Parkvej er et mangfoldigt område, hvor folk mødes på stisystemet, hvor man lufter hund eller venter på bussen. I Art Stories' to busbobler på Holme Parkvej er der vist, at forskelligheder mødes, ved at lade finurlige og farverige hunde og katte vente på bussen. Håbet er, at busboblen vil give anledning til smil på læben og endnu flere gode snakke med naboen.
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.
"}],"Contact":{"Address":"Holme Parkvej/nr. 83 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8866,"Name":"Hundeskov: Pier 2","Description":"I byparken på Pier 2 finder du også en hundepark. Hundeparken er indhegnet og er ca. 800 m2. I indhegningen findes nogle store stammer, som kan bruges til ophold og leg for hundene. Stammerne er poplerne fra Ringgaden, der blev fældet i vinteren 2022. Der er skraldespande i området.
\n\u00A0
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her:
","Longitude":10.217907,"Latitude":56.158324,"Contents":[{"CategoryId":3392,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xlxl1npj/pier-2-hundepark-aarhusinside-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ix3ob3vc/pier-2-hundepark-aarhusinside.jpg"}],"Description":"I byparken på Pier 2 finder du også en hundepark. Hundeparken er indhegnet og er ca. 800 m2. I indhegningen findes nogle store stammer, som kan bruges til ophold og leg for hundene. Stammerne er poplerne fra Ringgaden, der blev fældet i vinteren 2022. Der er skraldespande i området.
\n\u00A0
\nRetningslinjer for færdsel i Aarhus Kommunes hundeskove
\nLæs mere om kommunens hundeskove og de generelle retningslinjer her:
"}],"Contact":{"Address":"Skånegade 6, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8870,"Name":"Busboble af Art Stories (Banevolde og Bredgade)","Description":"Malling blomstrer som en by fuld af fællesskaber og nu vil Malling blomstre året rundt ved denne farverige busboble\uD83C\uDF39\uD83E\uDD8B. I boblen møder man en kvinde, hvis hår er udskiftet med farvestrålende blomster og yndige sommerfugle. Passende er der i bedet omkring den røde busboble sået vilde blomster, som til foråret vil pryde området og tiltrække sommerfugle.
\nDen røde boble i det yderste af Malling taler sammen med ART Stories' to bobler i Beder og binder derved de to byer sammen, som i forvejen er mødtes på midten i et aktivt fællesskab.
\nDe tre bobler skal sammen minde os om, at lade fantasien flyve og møde hinanden og livet med plads til både leg og glæde.
","Longitude":10.18656,"Latitude":56.031653,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/barbqzkw/malling-busboble-art-stories.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dn4fainz/busboble-malling-af-art-stories-close-up-ansigt.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pxjbokr3/busboble-malling-af-art-stories-close-up.jpg"}],"Description":"Malling blomstrer som en by fuld af fællesskaber og nu vil Malling blomstre året rundt ved denne farverige busboble\uD83C\uDF39\uD83E\uDD8B. I boblen møder man en kvinde, hvis hår er udskiftet med farvestrålende blomster og yndige sommerfugle. Passende er der i bedet omkring den røde busboble sået vilde blomster, som til foråret vil pryde området og tiltrække sommerfugle.
\nDen røde boble i det yderste af Malling taler sammen med ART Stories' to bobler i Beder og binder derved de to byer sammen, som i forvejen er mødtes på midten i et aktivt fællesskab.
\nDe tre bobler skal sammen minde os om, at lade fantasien flyve og møde hinanden og livet med plads til både leg og glæde.
"}],"Contact":{"Address":"Banevolden/Bredgade (Aarhus Kom) 8340 Malling","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8874,"Name":"Busboble af Ekatarina Poliakova Ny Moesgårdsvej/Sandmosevej","Description":"Labyrinten på denne busboble er tænkt som et tidsfordriv væk fra skærmen, imens man alligevel venter på bussen. Vejen begynder fra nederste højre kant, og der er i hvert fald én vej ind til midten - måske kan du finde flere?
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
\n\u00A0
","Longitude":10.216508,"Latitude":56.102864,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/aiemwydo/processed-05887e32-6b4e-45b7-b7d1-e502b69cb98e-002.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gzkdzapz/labyrint.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g4pbr5v5/labyrint-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ctlhruzl/labyrint-2.jpg"}],"Description":"Labyrinten på denne busboble er tænkt som et tidsfordriv væk fra skærmen, imens man alligevel venter på bussen. Vejen begynder fra nederste højre kant, og der er i hvert fald én vej ind til midten - måske kan du finde flere?
\nProjektet med udsmykning af busbobler er et samarbejde mellem Midttrafik & Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.\u00A0
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Ny Moesgårdsvej/Sandmosevej 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8878,"Name":"Bjørnen på Christian Filtenborgs Plads","Description":"Bjørnen er en folkekær bronze skulptur på Christian Filtenborgs Plads. Bjørnen af lavet af Carl Lobedanz i 1956. Læg mærke til, hvordan ryggen på den lille bronzebjørn er slidt helt blank. Det er den, fordi den siden 1956 har lagt ryg til mange rideture med forbipasserende børn.\u00A0
","Longitude":10.206444,"Latitude":56.138725,"Contents":[{"CategoryId":2717,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4nrhfzyt/bjørn-4.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yl0lkrrj/bjørn-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/eybaowjo/bjørn-1.jpg"}],"Description":"Bjørnen er en folkekær bronze skulptur på Christian Filtenborgs Plads. Bjørnen af lavet af Carl Lobedanz i 1956. Læg mærke til, hvordan ryggen på den lille bronzebjørn er slidt helt blank. Det er den, fordi den siden 1956 har lagt ryg til mange rideture med forbipasserende børn.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Christian Filtenborgs Plads, 8000 Århus C ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8879,"Name":"Gavlmaleri 'Shared Seas' - Verdensmål 1 \"Afskaf fattigdom\" 17walls","Description":"Gavlmaleriet ’Shared Seas’ af den portugisiske kunstner Mariana Santos er et projekt af 17 Walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 Walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det første verdensmål ”Afskaf Fattigdom”.
\nMariana Santos er kendt for sine kraftfulde og realistiske værker, som blander drømme og nostalgi, der ofte tager udgangspunkt i stillbilleder fra gamle fotografier eller glemte film, i et forsøg på at genoplive det gamle, som stadig fortjener liv og værdsættelse. Mariana benytter sig af en kendt talemåde, i hendes beskrivelse af værket: ”Give a man a fish, and you feed him for a day. Teach a man to fish, and you feed him for a lifetime”.
\nDermed kan dette fiske-gavlmaleri symbolisere den styrke, der kommer i uddannelse. Ved at udstyre mennesker med de færdigheder, de har brug for, kan vi fremme selvstændighed og reducere fattigdom.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.208778770936087,"Latitude":56.15282416492831,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zkznbtkj/marina-santos-shared-seas-gavlmaleri.png"}],"Description":"Gavlmaleriet ’Shared Seas’ af den portugisiske kunstner Mariana Santos er et projekt af 17 Walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 Walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det første verdensmål ”Afskaf Fattigdom”.
\nMariana Santos er kendt for sine kraftfulde og realistiske værker, som blander drømme og nostalgi, der ofte tager udgangspunkt i stillbilleder fra gamle fotografier eller glemte film, i et forsøg på at genoplive det gamle, som stadig fortjener liv og værdsættelse. Mariana benytter sig af en kendt talemåde, i hendes beskrivelse af værket: ”Give a man a fish, and you feed him for a day. Teach a man to fish, and you feed him for a lifetime”.
\nDermed kan dette fiske-gavlmaleri symbolisere den styrke, der kommer i uddannelse. Ved at udstyre mennesker med de færdigheder, de har brug for, kan vi fremme selvstændighed og reducere fattigdom.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"Fredensgade 39 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8882,"Name":"Gavlmaleri 'Vitality’ - Verdensmål 3 \"Sundhed og trivsel\" 17Walls","Description":"Gavlmaleriet ’Vitality’ af den russiske kunstner Marat Morik er et projekt af 17 Walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 Walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det tredje verdensmål ”Sundhed og trivsel”.
\nMarat Morik repræsenterer en generation af graffiti-kunstnere, der søger ny inspiration og emner, og med sin kunstneriske dygtighed og historik i graffiti skaber han i dag en moderne æstetik. Hans værker kombinerer figur- og bogstavbaserede elementer og geometriske former, der er smukt balanceret. Moriks seneste værker har været mere abstrakte og figurative i sit udtryk. Hvilket også kommer til udtryk i dette værk, med en masse figurer, der både virker genkendelige men med en snert af surrealisme. Om gavlmaleriet udtaler kunstneren selv: ”Centralt i maleriet er en levende skildring af en menneskelig figur i en tilstand af balance, som symboliserer den fine balance mellem fysisk sundhed og mental stabilitet.”.
\n\n
Læs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.205191696652186,"Latitude":56.1576403482211,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vgtl5t45/marat-morik-gavlmaleri-vitality.png"}],"Description":"Gavlmaleriet ’Vitality’ af den russiske kunstner Marat Morik er et projekt af 17 Walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 Walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det tredje verdensmål ”Sundhed og trivsel”.
\nMarat Morik repræsenterer en generation af graffiti-kunstnere, der søger ny inspiration og emner, og med sin kunstneriske dygtighed og historik i graffiti skaber han i dag en moderne æstetik. Hans værker kombinerer figur- og bogstavbaserede elementer og geometriske former, der er smukt balanceret. Moriks seneste værker har været mere abstrakte og figurative i sit udtryk. Hvilket også kommer til udtryk i dette værk, med en masse figurer, der både virker genkendelige men med en snert af surrealisme. Om gavlmaleriet udtaler kunstneren selv: ”Centralt i maleriet er en levende skildring af en menneskelig figur i en tilstand af balance, som symboliserer den fine balance mellem fysisk sundhed og mental stabilitet.”.
\n\n
Læs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"Vestergade 11, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8884,"Name":"Gavlmaleri 'The flight of the swallow’ - Verdensmål 4 \"Kvalitetsuddannelse” 17Walls","Description":"Gavlmaleriet ’The flight of the swallow’ af den peruvianske kunstner Jade Rivera, er et projekt af 17 Walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det fjerde verdensmål ”Kvalitetsuddannelse”.
\nDette gavlmaleri viser et barn, hvis bryst indeholder en drømmende stjernehimmel, eller endda hele kosmos. De vidt strækkende interne muligheder for dette barn understreges ved svalens tilstedeværelse; værende et symbol på frihed og håb.
\nOm værket udtaler Jade Rivera selv: ”It highlights how important it is to provide an education connected to curiosity and our cultural identity, so that children can build a future full of possibilities.”. Hvilket kan ligge ham nært på sinde, da hans egen barndom var præget af en mangelfuld undervisning, hvilket kun fik hans interesse for kunst til at stige og fokuserede mere på maleri og tegninger.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.201960525488182,"Latitude":56.156643725414504,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q3jnm2kr/jada-gavlmaleri-the-flight-of-the-swallow.png"}],"Description":"Gavlmaleriet ’The flight of the swallow’ af den peruvianske kunstner Jade Rivera, er et projekt af 17 Walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det fjerde verdensmål ”Kvalitetsuddannelse”.
\nDette gavlmaleri viser et barn, hvis bryst indeholder en drømmende stjernehimmel, eller endda hele kosmos. De vidt strækkende interne muligheder for dette barn understreges ved svalens tilstedeværelse; værende et symbol på frihed og håb.
\nOm værket udtaler Jade Rivera selv: ”It highlights how important it is to provide an education connected to curiosity and our cultural identity, so that children can build a future full of possibilities.”. Hvilket kan ligge ham nært på sinde, da hans egen barndom var præget af en mangelfuld undervisning, hvilket kun fik hans interesse for kunst til at stige og fokuserede mere på maleri og tegninger.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"Møllestien 59","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8886,"Name":"Gavlmaleri 'Let us in’ - Verdensmål 5 \"Ligestilling mellem køn” 17Walls","Description":"Gavlmaleriet af den tyske kunstner Hera, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det femte verdensmål ”Ligestilling mellem køn”.
\nI dette værk har kunstneren været inspireret af den danske forfatter H. C. Andersen og hans kritik af samfundet gennem eventyr. Hovedkarakteren i værket er ’den lille pige med svovlstikkerne’, men i stedet for, som H.C. Andersen, at lade pigen forgæves forsøge at tænde en svovlstik for at holde varmen, og klinge sig til en drøm om en anden virkelighed; giver Hera hende muligheden for at \"bygge bro\" og bruge sine materialer og sin tid på en anden måde. Nemlig ved at øve sine ingeniørfærdigheder og konstruere en selvbærende bro med selvsamme svovlstikker.
\nI Heras version er den lille pige ikke alene, men i selskab med andre udstødte karakterer fra H.C. Andersens eventyr. ’Den grimme ælling’ og ’Tommeliden’, er med i solidaritet og bærer hhv. en krone og vinger af svovlstikker. Hera udtaler selv om værket: ”Re-inventing society is a group effort”.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.212448764111109,"Latitude":56.15717142310446,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wwdnttrk/hera-untitled-gavlmaleri.png"}],"Description":"Gavlmaleriet af den tyske kunstner Hera, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det femte verdensmål ”Ligestilling mellem køn”.
\nI dette værk har kunstneren været inspireret af den danske forfatter H. C. Andersen og hans kritik af samfundet gennem eventyr. Hovedkarakteren i værket er ’den lille pige med svovlstikkerne’, men i stedet for, som H.C. Andersen, at lade pigen forgæves forsøge at tænde en svovlstik for at holde varmen, og klinge sig til en drøm om en anden virkelighed; giver Hera hende muligheden for at \"bygge bro\" og bruge sine materialer og sin tid på en anden måde. Nemlig ved at øve sine ingeniørfærdigheder og konstruere en selvbærende bro med selvsamme svovlstikker.
\nI Heras version er den lille pige ikke alene, men i selskab med andre udstødte karakterer fra H.C. Andersens eventyr. ’Den grimme ælling’ og ’Tommeliden’, er med i solidaritet og bærer hhv. en krone og vinger af svovlstikker. Hera udtaler selv om værket: ”Re-inventing society is a group effort”.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"Skolebakken 5, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8888,"Name":"Gavlmaleri 'Faucet of life’ - Verdensmål 6 \"Rent vand og sanitet” 17Walls","Description":"Gavlmaleriet ’Faucet of life’ af den argentinske kunstner Ronmuralist, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det sjette verdensmål ”Rent vand og sanitet”.
\nDen verdenskendte Ronmuralist imponerer med sit hyper-realistiske udtryk, hvor hans værker fortryller forbipasserende ved at bringe skønheden i både virkeligheden og fantasien til live. Gavlmaleriet skildrer en fredfyldt scene, som fremhæver vigtigheden af at værne om vores vandressourcer og leve i balance med naturen. Pigen, i sin uskyld og forbindelse til naturen, legemliggør renhed og håb om vandbevarelse. Hendes konfronterende blik og særlige tilstedeværelse i det mørke vand forstærker budskabet om, at vi skal passe på og bevare denne ressource for fremtidige generationer. \u00A0En vandhane med kontinuerligt løbende, iriserende vand repræsenterer vandets renhed og vitalitet. Pigen holder en hjerteformet ballon eller globus, der varmt lyser og pulserer, hvilket kan siges at symbolisere vandets uvurderlige betydning for liv.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.212184538979612,"Latitude":56.152769209614185,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gafli5d1/the-faucet-of-life-ronmuralist-gavlmaleri.png"}],"Description":"Gavlmaleriet ’Faucet of life’ af den argentinske kunstner Ronmuralist, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det sjette verdensmål ”Rent vand og sanitet”.
\nDen verdenskendte Ronmuralist imponerer med sit hyper-realistiske udtryk, hvor hans værker fortryller forbipasserende ved at bringe skønheden i både virkeligheden og fantasien til live. Gavlmaleriet skildrer en fredfyldt scene, som fremhæver vigtigheden af at værne om vores vandressourcer og leve i balance med naturen. Pigen, i sin uskyld og forbindelse til naturen, legemliggør renhed og håb om vandbevarelse. Hendes konfronterende blik og særlige tilstedeværelse i det mørke vand forstærker budskabet om, at vi skal passe på og bevare denne ressource for fremtidige generationer. \u00A0En vandhane med kontinuerligt løbende, iriserende vand repræsenterer vandets renhed og vitalitet. Pigen holder en hjerteformet ballon eller globus, der varmt lyser og pulserer, hvilket kan siges at symbolisere vandets uvurderlige betydning for liv.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"Europaplads 10, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8890,"Name":"Gavlmaleri 'The white circle’ - Verdensmål 7 \"Bæredygtig energi” 17Walls","Description":"Gavlmaleriet ’The white circle’ af den spanske kunstner David De la Mano, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det syvende verdensmål ”Bæredygtig energi”. \u00A0
\nUdtrykket i dette værk er meget enkelt, men rummer dyb symbolik i de bevidste valg, der er truffet. Valget af den cirkulære form er betydningsfuldt, fordi cirkler ikke har nogen begyndelse eller ende, hvilket symboliserer kontinuitet. I et økologisk projekt er symbolikken afgørende, da naturen fungerer i kontinuerlige cyklusser af fornyelse og balance. Den hvide farve, der er en sammensætning af alle farver, symboliserer enkelthed og lighed, som understreger behovet for en fælles og retfærdig indsats mod miljøudfordringer, hvor hver enkel person spiller en vigtig rolle i overgangen til bæredygtig energi. Den blå baggrundsfarve skaber en stemning af ro og optimisme, hvilket understreger, at en bæredygtig fremtid er både mulig og ønskværdig. Sidst men ikke mindst, valget af kvinden med sammenflettede rødder symboliserer sammenhæng og solidaritet. I mange kulturer betragtes kvinden som beskytter af naturen og livet. Altså understøttende ideen om at beskyttelsen af miljøet og jagten på rene energier er tæt forbundet med bevarelsen af livet selv.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.212382996652277,"Latitude":56.158996294285444,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/q1tnvjcw/david-de-la-mano-white-circle-gavlmaleri.png"}],"Description":"Gavlmaleriet ’The white circle’ af den spanske kunstner David De la Mano, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det syvende verdensmål ”Bæredygtig energi”. \u00A0
\nUdtrykket i dette værk er meget enkelt, men rummer dyb symbolik i de bevidste valg, der er truffet. Valget af den cirkulære form er betydningsfuldt, fordi cirkler ikke har nogen begyndelse eller ende, hvilket symboliserer kontinuitet. I et økologisk projekt er symbolikken afgørende, da naturen fungerer i kontinuerlige cyklusser af fornyelse og balance. Den hvide farve, der er en sammensætning af alle farver, symboliserer enkelthed og lighed, som understreger behovet for en fælles og retfærdig indsats mod miljøudfordringer, hvor hver enkel person spiller en vigtig rolle i overgangen til bæredygtig energi. Den blå baggrundsfarve skaber en stemning af ro og optimisme, hvilket understreger, at en bæredygtig fremtid er både mulig og ønskværdig. Sidst men ikke mindst, valget af kvinden med sammenflettede rødder symboliserer sammenhæng og solidaritet. I mange kulturer betragtes kvinden som beskytter af naturen og livet. Altså understøttende ideen om at beskyttelsen af miljøet og jagten på rene energier er tæt forbundet med bevarelsen af livet selv.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"Mejlgade 30, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8892,"Name":"Gavlmaleri 'Learning’ - Verdensmål 8 \" Anstændige jobs og økonomisk vækst” 17Walls","Description":"Gavlmaleriet ’Learning’ af den italienske kunstner Millo, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det ottende verdensmål ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”.
\nMillo er verdensberømt for sine imponerende gavlmalerier, der skildrer beboere på opdagelse i deres bymiljø. Hans stil er karakteristisk med enkle sort-hvid linjer, der får liv gennem velvalgte farvestrejf, der understreger vigtigheden af elementet. Inspirationskilden til maleriet har været naturen, hvor han selv udtaler: ”Det kan lyde mærkeligt, men i naturen finder vi modeller, der kan replikeres og som kan inspirere os, både til at forstå vores virkelighed dybere og til at forbedre den. Det er tilfældet med bierne, som er perfekt strukturerede og kan lære os at være bæredygtige i vores økonomiske vækst uden at glemme at være produktive og inkluderende.”
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.208856196652315,"Latitude":56.159162422753845,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4qufbpvw/millo-learning-gavlmaleri.png"}],"Description":"Gavlmaleriet ’Learning’ af den italienske kunstner Millo, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det ottende verdensmål ”Anstændige jobs og økonomisk vækst”.
\nMillo er verdensberømt for sine imponerende gavlmalerier, der skildrer beboere på opdagelse i deres bymiljø. Hans stil er karakteristisk med enkle sort-hvid linjer, der får liv gennem velvalgte farvestrejf, der understreger vigtigheden af elementet. Inspirationskilden til maleriet har været naturen, hvor han selv udtaler: ”Det kan lyde mærkeligt, men i naturen finder vi modeller, der kan replikeres og som kan inspirere os, både til at forstå vores virkelighed dybere og til at forbedre den. Det er tilfældet med bierne, som er perfekt strukturerede og kan lære os at være bæredygtige i vores økonomiske vækst uden at glemme at være produktive og inkluderende.”
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"Borggade 2, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8894,"Name":"Gavlmaleri 'Deja vu’ - Verdensmål 9 \"Industri, innovation og infrastruktur” 17Walls","Description":"Gavlmaleriet ’Deja vu’ af den spanske kunstnere Christian Blanxer, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det ottende verdensmål ”Industri, innovation og infrastruktur”.
\nOm værket udtaler Blanxer: ”The perspective of the street under the arch creates a window effect or tromp l’oeil. The security cameras and the Apple Watch of the girl are two references of industry and innovation.” Det får os til at reflektere over, hvordan næsten alle i dag er geolokaliserede og overvågede, hvilket åbner en debat om kontrol og den lille frihed, vi har tilbage.
\nDet franske udtryk ”Tromp l’oeil” betyder “bedrag af øjet” Det refererer til en kunstteknik, hvor der skabes en optisk illusion, så todimensionelle billeder ser tredimensionelle ud. Målet er at narre beskueren til at tro at det, de ser, er ægte objekter, eller dybde i stedet for flade malerier. Denne teknik er karakteristisk for Blanxer, hvor en persons silhuet danner formen, og inde i silhuetten udfoldes en gade eller byens arkitektur. Med en subtil trompe l'oeil-effekt skaber han en illusion, der bringer gader og bygninger til live inden for den menneskelige kontur, hvilket forener urban struktur og menneskelig form i et enkelt blikfang. Man kan passende spørge sig selv: Gør vi arkitekturen, eller gør arkitekturen os?
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.20149853012804,"Latitude":56.15637561515539,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jrbnehp0/udklip.png"}],"Description":"Gavlmaleriet ’Deja vu’ af den spanske kunstnere Christian Blanxer, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det ottende verdensmål ”Industri, innovation og infrastruktur”.
\nOm værket udtaler Blanxer: ”The perspective of the street under the arch creates a window effect or tromp l’oeil. The security cameras and the Apple Watch of the girl are two references of industry and innovation.” Det får os til at reflektere over, hvordan næsten alle i dag er geolokaliserede og overvågede, hvilket åbner en debat om kontrol og den lille frihed, vi har tilbage.
\nDet franske udtryk ”Tromp l’oeil” betyder “bedrag af øjet” Det refererer til en kunstteknik, hvor der skabes en optisk illusion, så todimensionelle billeder ser tredimensionelle ud. Målet er at narre beskueren til at tro at det, de ser, er ægte objekter, eller dybde i stedet for flade malerier. Denne teknik er karakteristisk for Blanxer, hvor en persons silhuet danner formen, og inde i silhuetten udfoldes en gade eller byens arkitektur. Med en subtil trompe l'oeil-effekt skaber han en illusion, der bringer gader og bygninger til live inden for den menneskelige kontur, hvilket forener urban struktur og menneskelig form i et enkelt blikfang. Man kan passende spørge sig selv: Gør vi arkitekturen, eller gør arkitekturen os?
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"Møllegade 8, 8000 Aarhus ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8896,"Name":"Gavlmaleri 'Balance’ - Verdensmål 11 \"Bæredygtige byer og lokalsamfund” 17Walls","Description":"Gavlmaleriet af de danske kunstnere Hans Krull og Peter Birk, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det ellevte verdensmål ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”.
\nMeget passende er det to meget lokale kunstnere, der står bag dette gavlmaleri uden navn. Begge kunstnere har i høj grad sat deres præg på Aarhus. Deres værker pynter byens gavle, vægge og indgangspartier, og det er næsten umuligt at tage en tur gennem byen uden at støde på deres farverige penselstrøg. Begge arbejder impulsivt og spontant, uden for meget planlægning, hvilket skaber en dynamisk synergi, trods deres forskellige baggrunde. Krull er uddannet kunstner, mens Birk er selvlært, og det er denne kontrast, der gør deres samarbejde så spændende.
\nNetop forskelligartede kontraster spiller ind i dette gavlmaleri. Vi ser naturen på den ene vægtskål og byen på den anden, begge er i perfekt balance under Yin og Yang (symbolet på dualitet). Holdende vægten er en religiøs figur, hvis fødder ender ud i noget lignende et træ med rødder eller en ørnefod. Dette væsen fra religionens verden holder desuden det vestlige symbol for videnskaben og medicinen, Da Vinci’s ’Den Vitruvianske Mand’. Svaler flyver mod gavlens top, venstre mod højre, måske fra natten mod dagen?
\nHvad vi ellers ser i de jordlige farver, er planteblade og hvad der ligner tætte zoom-ins af selvsamme blad, der også ligne landkort/bykort. Fint hjulpet på vej af de udsnit af huse vi ser. Endnu et spil på natur vs. by.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.203468861138445,"Latitude":56.15663571629691,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hbulan2n/krull-og-birk-untitled-gavlmaleri.png"}],"Description":"Gavlmaleriet af de danske kunstnere Hans Krull og Peter Birk, er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det ellevte verdensmål ”Bæredygtige byer og lokalsamfund”.
\nMeget passende er det to meget lokale kunstnere, der står bag dette gavlmaleri uden navn. Begge kunstnere har i høj grad sat deres præg på Aarhus. Deres værker pynter byens gavle, vægge og indgangspartier, og det er næsten umuligt at tage en tur gennem byen uden at støde på deres farverige penselstrøg. Begge arbejder impulsivt og spontant, uden for meget planlægning, hvilket skaber en dynamisk synergi, trods deres forskellige baggrunde. Krull er uddannet kunstner, mens Birk er selvlært, og det er denne kontrast, der gør deres samarbejde så spændende.
\nNetop forskelligartede kontraster spiller ind i dette gavlmaleri. Vi ser naturen på den ene vægtskål og byen på den anden, begge er i perfekt balance under Yin og Yang (symbolet på dualitet). Holdende vægten er en religiøs figur, hvis fødder ender ud i noget lignende et træ med rødder eller en ørnefod. Dette væsen fra religionens verden holder desuden det vestlige symbol for videnskaben og medicinen, Da Vinci’s ’Den Vitruvianske Mand’. Svaler flyver mod gavlens top, venstre mod højre, måske fra natten mod dagen?
\nHvad vi ellers ser i de jordlige farver, er planteblade og hvad der ligner tætte zoom-ins af selvsamme blad, der også ligne landkort/bykort. Fint hjulpet på vej af de udsnit af huse vi ser. Endnu et spil på natur vs. by.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"Grønnegade 6, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8911,"Name":"Busboble af Art Stories (Skæring Havvej/Skæring Lokalcenter)","Description":"Med den smukke natur som nærmeste nabo, står denne busboble og troner med sin grønne farve. Med havet som inspiration inviterer bølgerne på siden af boblen indenfor. Når man sidder der, i læ for regn og vind i busboblens indre, kan man gå på opdagelse i fortællingen om sømanden, havets mystik, om udlængsel og hjemve, om kærligheden til naturen og til hinanden.
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.302012,"Latitude":56.229394,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xblaaalx/s.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hmxhx5d0/sk.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3f0mh0rs/skæ.jpeg"}],"Description":"Med den smukke natur som nærmeste nabo, står denne busboble og troner med sin grønne farve. Med havet som inspiration inviterer bølgerne på siden af boblen indenfor. Når man sidder der, i læ for regn og vind i busboblens indre, kan man gå på opdagelse i fortællingen om sømanden, havets mystik, om udlængsel og hjemve, om kærligheden til naturen og til hinanden.
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"Skæring Havvej/Skæring Lokalcenter 8250 Egå","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8922,"Name":"Busboble af Ekatarina Poliakova Nødkær Allé/Bushøjvænget","Description":"På Nødkær Allé/Bushøjvænget finder du denne sommerlige busboble af kunstneren Ekatarina Poliakova.\u00A0
\nOm værket siger kunstneren selv: \"Den gule blomst, som nogle haveejere ser som en plage, er en god fødekilde for flere insekter tidligt på sæsonen. Jeg finder mælkebøtter smukke og måske lidt oversete - derfor skulle de pryde busskurets læ i stor skala. Så kan man sidde og føle sig lille i det blomstrende græs, imens man venter på den gule bus\" \uD83C\uDF3C\uD83D\uDE8C
","Longitude":10.194477,"Latitude":56.106716,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/skghncy5/mælkebøtte-busboble-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/i2qpwxpb/mælkebøtte-busboble-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rpukzm33/mælkebøtte-busboble-3.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oq0ddeza/mælkebøtte-busboble-4.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ww0bovze/mælkebøtte-busboble.jpg"}],"Description":"På Nødkær Allé/Bushøjvænget finder du denne sommerlige busboble af kunstneren Ekatarina Poliakova.\u00A0
\nOm værket siger kunstneren selv: \"Den gule blomst, som nogle haveejere ser som en plage, er en god fødekilde for flere insekter tidligt på sæsonen. Jeg finder mælkebøtter smukke og måske lidt oversete - derfor skulle de pryde busskurets læ i stor skala. Så kan man sidde og føle sig lille i det blomstrende græs, imens man venter på den gule bus\" \uD83C\uDF3C\uD83D\uDE8C
"}],"Contact":{"Address":"Nødkær Allé/Bushøjvænget 8270 Højbjerg","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8923,"Name":"Gavlmaleri 'Untitled' - Verdensmål 2 \"Stop Sult\" 17walls","Description":"Gavlmaleriet af den spanske kunstner Axel Void er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det andet verdensmål ”Stop Sult”.
\nAxel Void, født Alejandro Hugo Dorda Mevs, er en kunstner, der formår at kombinere klassisk maleri med den rå energi fra graffiti. Opvokset i Spanien, med en haitiansk mor og en spansk far, trækker han på sine multikulturelle rødder og skaber værker, der spænder over både sociale og psykologiske temaer. Med sine mørke farver og kontrastfyldte kompositioner fanger han menneskelivets paradokser – fra det dystre og ubehagelige til skønheden, der kan findes i hverdagen. Axel Void er kendt for sine store vægmalerier, der ofte tematiserer det ordinære, men løfter det til noget universelt. Han bruger både oliemaling, akryl og spraydåser for at skabe sine værker. Med sin evne til at forene det visuelle og det fortællende, skaber han kunst, der både er tankevækkende og poetisk. Hans internationale karriere har bragt ham til byer i hele verden, særligt bemærket blev han for sit bidrag til Banksys Dismaland-projekt, hvor han malede hovedvæggen.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.200871769343161,"Latitude":56.158768771126844,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pkonrvrg/alex-void-2.jpeg"}],"Description":"Gavlmaleriet af den spanske kunstner Axel Void er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det andet verdensmål ”Stop Sult”.
\nAxel Void, født Alejandro Hugo Dorda Mevs, er en kunstner, der formår at kombinere klassisk maleri med den rå energi fra graffiti. Opvokset i Spanien, med en haitiansk mor og en spansk far, trækker han på sine multikulturelle rødder og skaber værker, der spænder over både sociale og psykologiske temaer. Med sine mørke farver og kontrastfyldte kompositioner fanger han menneskelivets paradokser – fra det dystre og ubehagelige til skønheden, der kan findes i hverdagen. Axel Void er kendt for sine store vægmalerier, der ofte tematiserer det ordinære, men løfter det til noget universelt. Han bruger både oliemaling, akryl og spraydåser for at skabe sine værker. Med sin evne til at forene det visuelle og det fortællende, skaber han kunst, der både er tankevækkende og poetisk. Hans internationale karriere har bragt ham til byer i hele verden, særligt bemærket blev han for sit bidrag til Banksys Dismaland-projekt, hvor han malede hovedvæggen.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8924,"Name":"Gavlmaleri 'Life on the edge' - Verdensmål 10 \"Reducer Ulighed\" 17walls","Description":"Gavlmaleriet 'Life on the edge' af den franske kunstner Mantra er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det tiende verdensmål ”Reducer Ulighed”.
\nOm værket fortæller Mantra selv: ”På den ene side er det, vi har mistet repræsenteret af de mange døde sommerfugle. På den anden side er det, der er tilbage symboliseret af en enkelt sommerfugl. På trods af dette enorme tab af biomasse vejer livet stadig tungere end døden.”. Mantra fokuserer her på den ulighed, som han ser som vores største udfordring: at mindske de store uligheder for alt levende, der ikke betragtes som menneskeligt. Dette problem stammer fra den fortælling, der skaber en kunstig skelnen mellem menneskeheden og naturen. Selvom menneskeheden i generationer har lagt et hidtil uset pres på økosystemer verden over, har vi også nøglen til at vende denne udvikling.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.205591269343032,"Latitude":56.15540017883454,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lvmbgnes/mantra.jpeg"}],"Description":"Gavlmaleriet 'Life on the edge' af den franske kunstner Mantra er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det tiende verdensmål ”Reducer Ulighed”.
\nOm værket fortæller Mantra selv: ”På den ene side er det, vi har mistet repræsenteret af de mange døde sommerfugle. På den anden side er det, der er tilbage symboliseret af en enkelt sommerfugl. På trods af dette enorme tab af biomasse vejer livet stadig tungere end døden.”. Mantra fokuserer her på den ulighed, som han ser som vores største udfordring: at mindske de store uligheder for alt levende, der ikke betragtes som menneskeligt. Dette problem stammer fra den fortælling, der skaber en kunstig skelnen mellem menneskeheden og naturen. Selvom menneskeheden i generationer har lagt et hidtil uset pres på økosystemer verden over, har vi også nøglen til at vende denne udvikling.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8925,"Name":"Gavlmaleri 'Fra jord til bord' - Verdensmål 12 \"Ansvarlig forbrug og produktion\" 17walls","Description":"Gavlmaleriet ’Fra Jord til bord’ af den spanske kunstner Malakkai er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det tolvte verdensmål ”Ansvarlig forbrug og produktion”.
\nUsædvanligt for gavlmalerier har Malakkai valgt at kalde sit værk ’Fra jord til bord’. Med titlen vil han skabe fokus på at nyde de lokale sæsonprodukter og fravælge varer, der skal fragtes fra den anden side af kloden. Som han selv siger ”køb kartofler fra din lokale landmand i stedet for jordbær fra et drivhus langt, langt væk.”
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.210322669343173,"Latitude":56.15957714199212,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nrgndgmk/malakkai.jpeg"}],"Description":"Gavlmaleriet ’Fra Jord til bord’ af den spanske kunstner Malakkai er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det tolvte verdensmål ”Ansvarlig forbrug og produktion”.
\nUsædvanligt for gavlmalerier har Malakkai valgt at kalde sit værk ’Fra jord til bord’. Med titlen vil han skabe fokus på at nyde de lokale sæsonprodukter og fravælge varer, der skal fragtes fra den anden side af kloden. Som han selv siger ”køb kartofler fra din lokale landmand i stedet for jordbær fra et drivhus langt, langt væk.”
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8926,"Name":"Gavlmaleri 'Mirror’ - Verdensmål 13 \"Klimaaktion\" 17walls","Description":"Gavlmaleriet af den australske kunstner Fintan Magee er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det trettende verdensmål ”Klimaaktion”.
\nDette værk skildrer de unges aktive kamp i klimakrisen, hvor træplantning, kulstoflagring og vandbeskyttelse er i centrum. En ung kvinde stirrer dybt ind i sin egen refleksion, malet i en fortryllende bølgeeffekt, som får vandet til at spejle sig drømmende omkring hende – en allegori på den ubarmhjertige klimaforandring. I hendes hænder spirer to planter, symboler på vækst og håb, mens spørgsmålet svæver i luften: Er hun hævet over vandet, eller synker hun langsomt ned i det? Billedet bliver et poetisk spejl for vores ansvar – for at beskytte naturen, bevare vandet og genvinde balancen mellem os og planeten.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.211887798178825,"Latitude":56.15652747530911,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/arog4l2f/fintan-magee.jpeg"}],"Description":"Gavlmaleriet af den australske kunstner Fintan Magee er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det trettende verdensmål ”Klimaaktion”.
\nDette værk skildrer de unges aktive kamp i klimakrisen, hvor træplantning, kulstoflagring og vandbeskyttelse er i centrum. En ung kvinde stirrer dybt ind i sin egen refleksion, malet i en fortryllende bølgeeffekt, som får vandet til at spejle sig drømmende omkring hende – en allegori på den ubarmhjertige klimaforandring. I hendes hænder spirer to planter, symboler på vækst og håb, mens spørgsmålet svæver i luften: Er hun hævet over vandet, eller synker hun langsomt ned i det? Billedet bliver et poetisk spejl for vores ansvar – for at beskytte naturen, bevare vandet og genvinde balancen mellem os og planeten.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8927,"Name":"Gavlmaleri 'Right Through My Fingers’ - Verdensmål 14 \"Livet under vand” 17walls","Description":"Gavlmaleriet ’ Right Through My Fingers’ af den amerikanske kunstner BKFoxx er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det fjortende verdensmål ”Livet under vand”.
\nOm gavlmalerier fortæller kunstneren selv, at det er en kærlighedserklæring til havet der giver liv og former vores historie. Værket forestiller kunstnerens egne udstrakte hænder nedsænket i havvandet, nærmest gribende om brændingen, ud for Miamis kyst. Trods en afstand på 7.500 kilometer er vi alle forbundet af den samme vandmasse.
\nPå den ene arm ses en havfrue, inspireret af dansk litteratur, et tidløst symbol på en iboende menneskelig forbindelse til havet. På den anden arm ses et anker, som ligesom havfruen er en udbredt tatovering hos søfolk, og som repræsenterer hjem og forpligtelse. Hænderne er splittede for at vise, at selvom der er fremskridt, er vi endnu ikke samlet om klimakampen. Titlen ’Right Through My Fingers’ kan siges både at beskrive vandet eller havets kontinuerlige bevægelse og kræft, og vidner samtidig om, hvordan alt det vi har så kært på denne jord kan forgå - hvori vores fælles ansvar for at bevare havene for fremtidige generationer ligger.
\nBKFoxx har dedikeret værket til hendes far, hvilket tydeligt ses på armbåndet med teksten ”love you dad”.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.212205998178705,"Latitude":56.152805064107476,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/thhf2ks1/bkfoxx.jpeg"}],"Description":"Gavlmaleriet ’ Right Through My Fingers’ af den amerikanske kunstner BKFoxx er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det fjortende verdensmål ”Livet under vand”.
\nOm gavlmalerier fortæller kunstneren selv, at det er en kærlighedserklæring til havet der giver liv og former vores historie. Værket forestiller kunstnerens egne udstrakte hænder nedsænket i havvandet, nærmest gribende om brændingen, ud for Miamis kyst. Trods en afstand på 7.500 kilometer er vi alle forbundet af den samme vandmasse.
\nPå den ene arm ses en havfrue, inspireret af dansk litteratur, et tidløst symbol på en iboende menneskelig forbindelse til havet. På den anden arm ses et anker, som ligesom havfruen er en udbredt tatovering hos søfolk, og som repræsenterer hjem og forpligtelse. Hænderne er splittede for at vise, at selvom der er fremskridt, er vi endnu ikke samlet om klimakampen. Titlen ’Right Through My Fingers’ kan siges både at beskrive vandet eller havets kontinuerlige bevægelse og kræft, og vidner samtidig om, hvordan alt det vi har så kært på denne jord kan forgå - hvori vores fælles ansvar for at bevare havene for fremtidige generationer ligger.
\nBKFoxx har dedikeret værket til hendes far, hvilket tydeligt ses på armbåndet med teksten ”love you dad”.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8928,"Name":"Gavlmaleri 'Overcast’ - Verdensmål 15 \"Livet på land\" 17walls","Description":"Gavlmaleriet ’Overcast’ af den rumænske kunstner Bogdan Scutaru er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det femtende verdensmål ”Livet på land”.
\nBogdan bevæger sig mellem fantasy og realisme med et slående fotorealistisk talent. Hans detaljerede skitser bliver forvandlet til store gavlmalerier, hvor hver eneste detalje fastholdes med præcision! Om gavlmaleriet fortæller Bodgan: ”Motivet fortæller om ødelæggelsen forårsaget af europæiske virksomheder i Europas skove… Den stående figur, på det frisk fældede træ, repræsenterer ungdommen og dens behov for at udtrykke en anti-forbruger æstetisk. Den større figur inviterer alle til at forestille sig en anderledes fremtid, der begynder i fantasien. Himlen er dyster… Men der er også stråler af lys, der kaster lys på vores hovedperson. Vi kan måske ikke se lyskilden direkte, men dens virkning er der.”
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.200135927014394,"Latitude":56.150805994559214,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ttbevhod/bogdan.jpeg"}],"Description":"Gavlmaleriet ’Overcast’ af den rumænske kunstner Bogdan Scutaru er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det femtende verdensmål ”Livet på land”.
\nBogdan bevæger sig mellem fantasy og realisme med et slående fotorealistisk talent. Hans detaljerede skitser bliver forvandlet til store gavlmalerier, hvor hver eneste detalje fastholdes med præcision! Om gavlmaleriet fortæller Bodgan: ”Motivet fortæller om ødelæggelsen forårsaget af europæiske virksomheder i Europas skove… Den stående figur, på det frisk fældede træ, repræsenterer ungdommen og dens behov for at udtrykke en anti-forbruger æstetisk. Den større figur inviterer alle til at forestille sig en anderledes fremtid, der begynder i fantasien. Himlen er dyster… Men der er også stråler af lys, der kaster lys på vores hovedperson. Vi kan måske ikke se lyskilden direkte, men dens virkning er der.”
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8929,"Name":"Gavlmaleri 'The Arches of Peace’ - Verdensmål 16 \" Fred, retfærdighed og stærke institutioner\" 17walls","Description":"Gavlmaleriet af den franske duo Monkey Bird Crew er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det sekstende verdensmål ”Fred, retfærdighed og stærke institutioner”.
\nGavlmaleriet viser en rig komposition fyldt med symboler på institutionernes magt og menneskets rettigheder. Til venstre frigøres en borger fra sine lænker af en figur, der repræsenterer det konstitutionelle monarki, mens en bevinget Frihed til højre placerer menneskerettighederne under fornuftens tegn. Teksten ”déclaration des droits de l'homme et des citoyennes” en tekst kendetegnende den franske revolution kan fra fransk oversættes til ”erklæring over menneskers og borgeres rettigheder.” Under teksten ses en ouroboros (en slange der bider sig selv i halen) som symbol på rettighedernes evighed. Det hele indrammes af en laurbærfletning, der fremhæver sejr og suverænitet, mens de to figurerne i midten symboliserer viden og kunst som vogtere af menneskehedens arv. I baggrunden ses en stor biblioteksarkitektur, som symboliserer menneskets samlede viden tilgængelig for alle. Fugle af forskellige arter flyver frit rundt i kompositionen og symboliserer mangfoldighed og fredelig sameksistens.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.202751640507405,"Latitude":56.15867682037934,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lf5befyz/monkey-bird-crew.jpeg"}],"Description":"Gavlmaleriet af den franske duo Monkey Bird Crew er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det sekstende verdensmål ”Fred, retfærdighed og stærke institutioner”.
\nGavlmaleriet viser en rig komposition fyldt med symboler på institutionernes magt og menneskets rettigheder. Til venstre frigøres en borger fra sine lænker af en figur, der repræsenterer det konstitutionelle monarki, mens en bevinget Frihed til højre placerer menneskerettighederne under fornuftens tegn. Teksten ”déclaration des droits de l'homme et des citoyennes” en tekst kendetegnende den franske revolution kan fra fransk oversættes til ”erklæring over menneskers og borgeres rettigheder.” Under teksten ses en ouroboros (en slange der bider sig selv i halen) som symbol på rettighedernes evighed. Det hele indrammes af en laurbærfletning, der fremhæver sejr og suverænitet, mens de to figurerne i midten symboliserer viden og kunst som vogtere af menneskehedens arv. I baggrunden ses en stor biblioteksarkitektur, som symboliserer menneskets samlede viden tilgængelig for alle. Fugle af forskellige arter flyver frit rundt i kompositionen og symboliserer mangfoldighed og fredelig sameksistens.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":8930,"Name":"Gavlmaleri 'On Our Way’ - Verdensmål 17 \"Partnerskaber for handling” 17walls","Description":"Gavlmaleriet af den hollandske duo Telmomiel er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det syttende verdensmål ”Partnerskaber for handling”.
\nKunstnerne ønsker med dette værk at fokusere på fremtiden og den nye generation. Børn er det mest kendte ikon for fremtiden og den nye generation, hvorfor gavlmaleriet netop portrættere børn i bevægelse og børn der ser fremad i samme retning mod fremtiden. For at finde noget fælles der passer til Aarhus som by, valgte kunstnerne fugle til at symbolisere og illustrere moder natur, som børnene i værket tager sig af og bærer med sig. Titlen ’On Our Way’ handler om starten på denne generations livsbane, som går og bør gå i den rigtige retning – på vej til en bedre verden.
\nTelmomiel består af Telmo Pieper (født i Rotterdam, 1989) og Miel Krutzmann (født i Amsterdam, 1984).Telmo og Miel har arbejdet sammen siden 2012, og begge nyder at male i realistiske stilarter med masser af kontrast i motiverne. De arbejder altid begge på det samme værk samtidig og bytter plads på væggen løbende. Om samarbejdet siger kunstnerne selv: ”Når vi skaber nye ideer sammen, kan vi inspirere og presse hinanden mere, end hvis vi arbejder hver for sig. Det er ligesom en sund konkurrence, hvor vi presser hinanden til at lære, være kritiske, vokse og gøre vores seneste arbejde endnu bedre end det, vi lige har afleveret.\". Duoen har opnået meget anerkendelse nationalt og internationalt, og er særdeles produktive som gadekunstnere. Telmomiels arbejde kan bl.a. opleves i Dubai, New York, Antwerpen, Malta, Hawaii, Los Angeles, Spanien, Østrig og Beirut.
\nLæs mere om 17Walls her.
","Longitude":10.218842298178705,"Latitude":56.15362109352427,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1xfmy5an/17-vm.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/suhjblwb/17-verdensmål.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x2ra5yzo/verdensmål-17.jpg"}],"Description":"Gavlmaleriet af den hollandske duo Telmomiel er et projekt af 17 walls, der omdanner FN’s verdensmål til 17 ikoniske gavlmalerier i Aarhus centrum. Ifølge 17 walls er gavlmalerierne en kunstnerisk og magtfuld manifestation, der vil aktualisere verdensmålene og gøre dem relevante og tilgængelige for alle. Netop dette værk fortolker det syttende verdensmål ”Partnerskaber for handling”.
\nKunstnerne ønsker med dette værk at fokusere på fremtiden og den nye generation. Børn er det mest kendte ikon for fremtiden og den nye generation, hvorfor gavlmaleriet netop portrættere børn i bevægelse og børn der ser fremad i samme retning mod fremtiden. For at finde noget fælles der passer til Aarhus som by, valgte kunstnerne fugle til at symbolisere og illustrere moder natur, som børnene i værket tager sig af og bærer med sig. Titlen ’On Our Way’ handler om starten på denne generations livsbane, som går og bør gå i den rigtige retning – på vej til en bedre verden.
\nTelmomiel består af Telmo Pieper (født i Rotterdam, 1989) og Miel Krutzmann (født i Amsterdam, 1984).Telmo og Miel har arbejdet sammen siden 2012, og begge nyder at male i realistiske stilarter med masser af kontrast i motiverne. De arbejder altid begge på det samme værk samtidig og bytter plads på væggen løbende. Om samarbejdet siger kunstnerne selv: ”Når vi skaber nye ideer sammen, kan vi inspirere og presse hinanden mere, end hvis vi arbejder hver for sig. Det er ligesom en sund konkurrence, hvor vi presser hinanden til at lære, være kritiske, vokse og gøre vores seneste arbejde endnu bedre end det, vi lige har afleveret.\". Duoen har opnået meget anerkendelse nationalt og internationalt, og er særdeles produktive som gadekunstnere. Telmomiels arbejde kan bl.a. opleves i Dubai, New York, Antwerpen, Malta, Hawaii, Los Angeles, Spanien, Østrig og Beirut.
\nLæs mere om 17Walls her.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9013,"Name":"Elboks ved Møllevangen","Description":"Denne elboks er inspireret af nærområdet og inkluderer både Den Gamle By, Væksthusene og Amfi-scenen i Botanisk have.\u00A0
Elboksen er placeret ved Møllevangen.
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.18498022210087,"Latitude":56.16651106318227,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mnvnbb30/img_4642.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u4wd3set/boks_2.jpg"}],"Description":"Denne elboks er inspireret af nærområdet og inkluderer både Den Gamle By, Væksthusene og Amfi-scenen i Botanisk have.\u00A0
Elboksen er placeret ved Møllevangen.
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9016,"Name":"Elboks ved Viborgvej","Description":"Denne elboks viser en indkoorporering af en “ubuden gæst” (kabelskabet foran elboksen). Wiklund valgte her at male en body builder, der prøver at løfte det lille skab væk. Da Viborgvej fører ned til Cereskrydset er der på bagsiden en Ceres-inspireret øldåse.
Elboksen er placeret ved Viborgvej.
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.189018860367764,"Latitude":56.15893839516374,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fjucuipo/boks_3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yjxeqbjp/boks_4.jpg"}],"Description":"Denne elboks viser en indkoorporering af en “ubuden gæst” (kabelskabet foran elboksen). Wiklund valgte her at male en body builder, der prøver at løfte det lille skab væk. Da Viborgvej fører ned til Cereskrydset er der på bagsiden en Ceres-inspireret øldåse.
Elboksen er placeret ved Viborgvej.
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9019,"Name":"Elboks ved Frisko-krydset","Description":"Denne elboks er placeret i Frisko-krydset; i lyskrydset hvor firmaet Frisko i sin tid havde deres isfabrik. Denne historie er kunstnerens inspiration til værket. To ikoniske sodavandsis fra kunstnerens egen barndom fik hovedrollen i værket, mens der er flere legendariske is at finde i baggrunden.
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.182347110699578,"Latitude":56.15639452074103,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/c22nsm2v/img_4735.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mmpjxio3/boks_5.jpg"}],"Description":"Denne elboks er placeret i Frisko-krydset; i lyskrydset hvor firmaet Frisko i sin tid havde deres isfabrik. Denne historie er kunstnerens inspiration til værket. To ikoniske sodavandsis fra kunstnerens egen barndom fik hovedrollen i værket, mens der er flere legendariske is at finde i baggrunden.
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9021,"Name":"Elboks ved Ringgadebroen","Description":"Denne elboks forestiller en grafisk oversigt over de forskellige toge, der kører under Ringgadebroen, samt det kommende IC5 tog, der er planlagt til at køre fra 2027.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.184665431103893,"Latitude":56.148383713306856,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kcnbygii/img_4973.jpg"}],"Description":"Denne elboks forestiller en grafisk oversigt over de forskellige toge, der kører under Ringgadebroen, samt det kommende IC5 tog, der er planlagt til at køre fra 2027.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9023,"Name":"Elboks ved Harald Jensens plads","Description":"Denne elboks er en hyldest til Harald Otto Jensen (landstingsmand og redaktør), lavet som en avisforside i Aarhus amtstidende, hvor han tidligt i sin karriere var ansat som typograf.
\n
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
Denne elboks er en hyldest til Harald Otto Jensen (landstingsmand og redaktør), lavet som en avisforside i Aarhus amtstidende, hvor han tidligt i sin karriere var ansat som typograf.
\n
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
Motiver fra Frederiksbjerg området er temaet på denne elboks. Sankt Lukas Kirken, springtårnet fra svømmestadion og det tidligere Marselisborg Hospital er malet på fronten, mens bagsiden er dedikeret til Tivoli Friheden.\u00A0
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.189772673071941,"Latitude":56.135833701391824,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lgahmrpf/img_4986.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kgxj0ut1/img_4987.jpg"}],"Description":"Motiver fra Frederiksbjerg området er temaet på denne elboks. Sankt Lukas Kirken, springtårnet fra svømmestadion og det tidligere Marselisborg Hospital er malet på fronten, mens bagsiden er dedikeret til Tivoli Friheden.\u00A0
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9028,"Name":"Elboks ved Stadion Allé","Description":"Denne elboks afbilleder Aarhusianernes mange sportsfejringer på Ceres arena. I baggrunden ses det røde indgangsparti til Aarhus stadion. I forgrunden er der bannerbærende fans, der går Aarhus Walk.\u00A0
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.196184589875621,"Latitude":56.133536563590305,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xbdlgddz/nyt-agf.jpg"}],"Description":"Denne elboks afbilleder Aarhusianernes mange sportsfejringer på Ceres arena. I baggrunden ses det røde indgangsparti til Aarhus stadion. I forgrunden er der bannerbærende fans, der går Aarhus Walk.\u00A0
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9031,"Name":"Elboks ved Tangkrogen","Description":"Motivet på denne elboks forestiller en fiskekrog og en buket blæretang. Dette værk er altså malet med inspiration i områdets navn ’Tangkrogen’, som en form for ordleg eller rebus.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.207264644799364,"Latitude":56.1392319019015,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2zhjza2e/img_5278.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/sxljydhz/tangkrogen.png"}],"Description":"Motivet på denne elboks forestiller en fiskekrog og en buket blæretang. Dette værk er altså malet med inspiration i områdets navn ’Tangkrogen’, som en form for ordleg eller rebus.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9037,"Name":"Elboks ved Trøjborg - Blodbøg","Description":"Værket er malet ud fra elementer, der kendetegner området. Kysten og Den Permanente / Jomsborg, omkranset af Risskov, der tager form som en skov af blomstrende ramsløg og øverst troner blodbøgen, der deler Grenåvej til Ringgaden og Dronning Magrethes vej.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.218628,"Latitude":56.177704,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3gdbwzzx/marienlund3.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bitj1teo/marienlund.png"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/a2ydoj45/15.jpg"}],"Description":"Værket er malet ud fra elementer, der kendetegner området. Kysten og Den Permanente / Jomsborg, omkranset af Risskov, der tager form som en skov af blomstrende ramsløg og øverst troner blodbøgen, der deler Grenåvej til Ringgaden og Dronning Magrethes vej.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9043,"Name":"Vægmaleri ved Risskovstien af Anders Gram","Description":"Dette farverige, drømmende vægmaleri er malet af kunstneren Anders Gram.
\nOm værket siger kunstneren selv:
”Som udgangspunkt går jeg egentlig bare efter at male noget, jeg selv synes er flot og passer ind i omgivelserne. Væggen var dog svær at lave design til, grundet den meget aflange og smalle form. Efter et stykke tid, blev jeg mindet om japanske malerier, jeg tit har set blive malet på smalle aflange lærreder. Plus jeg er vild med den ældre japanske kunst, som jeg har trukket inspiration fra. Værket er egentlig bare en fiskehejre, nogle bølger og skyer. Ting som ikke rigtigt fornærmer nogen og passer ind, da stien leder én ned langs vandet. Værket synes jeg giver nyt liv til den kedelige grå betonvæg og det lille stræde, man cykler igennem,\u00A0har fået en helt anden følelse end før.”
Kunstneren Anders Gram har alle dage været en kreativ fyr, fascineret af tegninger, tatoveringer, graffiti og design. Til daglig tatoverer han i et lille studie i midtbyen. Han kan slet ikke forestille sig at lave andet end at være kreativ med hænderne og udvikle sine færdigheder, så han bedst muligt kan formidle fantasien gennem kunst. Han har en stærk trang til at dekorere diverse ting med tegninger - om det så er på papir, hud, eller som dette værk på vægge.
","Longitude":10.218169,"Latitude":56.165686,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dmmpdcqv/vægmaleri-ved-risskovstien-af-anders-gram-4.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gzyp3xxp/vægmaleri-ved-risskovstien-af-anders-gram-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ixwfhliy/vægmaleri-ved-risskovstien-af-anders-gram-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/voinmfvf/vægmaleri-ved-risskovstien-af-anders-gram-3.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/34qjzavu/vægmaleri-ved-risskovstien-af-anders-gram.jpg"}],"Description":"Dette farverige, drømmende vægmaleri er malet af kunstneren Anders Gram.
\nOm værket siger kunstneren selv:
”Som udgangspunkt går jeg egentlig bare efter at male noget, jeg selv synes er flot og passer ind i omgivelserne. Væggen var dog svær at lave design til, grundet den meget aflange og smalle form. Efter et stykke tid, blev jeg mindet om japanske malerier, jeg tit har set blive malet på smalle aflange lærreder. Plus jeg er vild med den ældre japanske kunst, som jeg har trukket inspiration fra. Værket er egentlig bare en fiskehejre, nogle bølger og skyer. Ting som ikke rigtigt fornærmer nogen og passer ind, da stien leder én ned langs vandet. Værket synes jeg giver nyt liv til den kedelige grå betonvæg og det lille stræde, man cykler igennem,\u00A0har fået en helt anden følelse end før.”
Kunstneren Anders Gram har alle dage været en kreativ fyr, fascineret af tegninger, tatoveringer, graffiti og design. Til daglig tatoverer han i et lille studie i midtbyen. Han kan slet ikke forestille sig at lave andet end at være kreativ med hænderne og udvikle sine færdigheder, så han bedst muligt kan formidle fantasien gennem kunst. Han har en stærk trang til at dekorere diverse ting med tegninger - om det så er på papir, hud, eller som dette værk på vægge.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9046,"Name":"Elboks ved Steen Billes Gade","Description":"Værket forestiller en forvokset udgave af den ikoniske tændstikæske Tordenskjold, som peger i retning af Tordenskjoldsgade.
\nElboksen er placeret ved Donkey Republic.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.215214,"Latitude":56.174597,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mytcute3/boks_1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/suyle4r4/boks.jpg"}],"Description":"Værket forestiller en forvokset udgave af den ikoniske tændstikæske Tordenskjold, som peger i retning af Tordenskjoldsgade.
\nElboksen er placeret ved Donkey Republic.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"Steen billes gade, 8200","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9049,"Name":"Elboks ved Trøjborg - Das","Description":"Om dette værk siger kunstneren selv: ”Med denne elboks har jeg forsøgt at få den til at “forsvinde”, ved at male den til et lille træskur/das/udehus. Her har naturen sat sit præg med mosbevoksning og planter, der får den til at falde i et med græsset.”
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.210803,"Latitude":56.172719,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0nln4faq/boks_7.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fnnl0btg/img_4927.jpg"}],"Description":"Om dette værk siger kunstneren selv: ”Med denne elboks har jeg forsøgt at få den til at “forsvinde”, ved at male den til et lille træskur/das/udehus. Her har naturen sat sit præg med mosbevoksning og planter, der får den til at falde i et med græsset.”
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9052,"Name":"Elboks ved Søren Frichs vej","Description":"Dette værk blev skabt i sammenspil med forbipasserende folk. Kunstneren bad tre tilfældige borgere om at give ham et stikord. De tre ord var “magisk”, “kano” og “enhjørning”.
Og sådan blev værket skabt.
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.182126769404054,"Latitude":56.15370187136493,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b0vdx0yh/boks_10.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/of0hpwj0/img_5072.jpg"}],"Description":"Dette værk blev skabt i sammenspil med forbipasserende folk. Kunstneren bad tre tilfældige borgere om at give ham et stikord. De tre ord var “magisk”, “kano” og “enhjørning”.
Og sådan blev værket skabt.
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9054,"Name":"Elboks ved Det kgl. Bibliotek","Description":"Dette værk forestiller det Kongelige Bibliotek set oppefra. Bunden af bygningen udgør en stak bøger, der er stablet ovenpå hinanden, da biblioteket også kendes som Bogtårnet.
Elboksen er placeret ved Donkey Republic overfor det Kgl.Bibliotek.
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.198186,"Latitude":56.170136,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5yrhgipt/boks_6.jpg"}],"Description":"Dette værk forestiller det Kongelige Bibliotek set oppefra. Bunden af bygningen udgør en stak bøger, der er stablet ovenpå hinanden, da biblioteket også kendes som Bogtårnet.
Elboksen er placeret ved Donkey Republic overfor det Kgl.Bibliotek.
Kunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9056,"Name":"Elboks ved Skovvangsvej / Bethesdavej","Description":"Dette værk er dedikeret til skolepatruljen som en hyldest til dem, der sørger for at de mindste kommer sikkert i skole. De “store\" drenge i baggrunden venter gladeligt på, at den unge pige baner vejen. Der er en subtil hilsen til det lokale fodboldhold 'Aarhus Fremad'.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.210297197452254,"Latitude":56.175617792137665,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/msjlgxpx/skovvangsvej.jpg"}],"Description":"Dette værk er dedikeret til skolepatruljen som en hyldest til dem, der sørger for at de mindste kommer sikkert i skole. De “store\" drenge i baggrunden venter gladeligt på, at den unge pige baner vejen. Der er en subtil hilsen til det lokale fodboldhold 'Aarhus Fremad'.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9058,"Name":"Elboks ved Nordre Ringgade / Jens Chr. Skous Vej","Description":"Dette værk kalder kunstneren for ’Ildstedet’. Inspirationskilden til værket er en personlig tilknytning til stedet. På modsatte side af vejen er der et lille stykke natur med bålsted, hvor Wiklund har brugt mange sommeraftener.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.207678146521364,"Latitude":56.1722581669598,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/p5ul4liw/asas.jpg"}],"Description":"Dette værk kalder kunstneren for ’Ildstedet’. Inspirationskilden til værket er en personlig tilknytning til stedet. På modsatte side af vejen er der et lille stykke natur med bålsted, hvor Wiklund har brugt mange sommeraftener.
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9061,"Name":"Elboksen ved Nordre Ringgade / Randersvej","Description":"Dette værk kalder kunstneren for ’AU’ (Aarhus Universitet). Forskellige symboler på videnskab og lærdom, pakket ind i en rød murstensmontre, der passer til info-tavlen ved siden af Aarhus Universitets bygninger.\u00A0
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.203974661358181,"Latitude":56.17175482213696,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/hjvd04cb/img_4841.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4ktjigji/img_4846.jpg"}],"Description":"Dette værk kalder kunstneren for ’AU’ (Aarhus Universitet). Forskellige symboler på videnskab og lærdom, pakket ind i en rød murstensmontre, der passer til info-tavlen ved siden af Aarhus Universitets bygninger.\u00A0
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9064,"Name":"Elboks ved Vestre Ringgade / Paludan Müllersvej","Description":"Denne elboks er malet, så den smelter sammen med murstensvæggen bag den. Måske man ikke engang opdager den til at starte med. Ud fra væggen vokser et magisk stenmonster.\u00A0
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
","Longitude":10.190380183155833,"Latitude":56.167693837683224,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ydpev2ob/img_4606.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o2nhpy3b/img_4607.jpg"}],"Description":"Denne elboks er malet, så den smelter sammen med murstensvæggen bag den. Måske man ikke engang opdager den til at starte med. Ud fra væggen vokser et magisk stenmonster.\u00A0
\nKunstneren bag denne udsmykkede elboks er Wiklund. En kunstnerisk altmuligmand, en ”visuel pedel” om man vil, uddannet indenfor multimedie design og kommunikation. Han har tegnet og malet siden barnsben og opdagede som teenager spraydåsen, som siden har været hans fortrukne udtryksstil. Til dagligt laver han animationer til forskellige fjernsynsprogrammer til børn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9075,"Name":"Busboble af Dato Hasle Bibliotek/Herredsvej","Description":"Har du lagt mærke til de to farverige bus bobler i Herredsvang i Aarhus V?
De er ikke bare et praktisk vente sted, men også et levende kunstværk, der bringer farve og kreativitet til byrummet. Bag den imponerende udsmykning står den anerkendte graffiti kunstner Dato, hvis kunst nu pryder de offentlige rum og glæder forbipasserende.
De to bus bobler, har fået nyt liv med Datos karakteristiske stil. Med dristige farver og dynamiske former skaber han et visuelt spændende udtryk, der skiller sig ud fra den grå hverdag. Udsmykningen er et fantastisk eksempel på, hvordan kunst kan integreres i hverdagen og gøre bybilledet mere interessant og indbydende.
\nManden bag de iøjnefaldende bus bobler, Dato, er en fremtrædende skikkelse inden for den danske graffiti scene. Dato (Brian Hasager) har i mange år arbejdet med graffiti og street art, og har en helt særlig evne til at transformere store flader med sine unikke designs. Han er kendt for sin sans for detaljer, sine levende farvepaletter og sin evne til at skabe værker, der både er æstetisk tiltalende og tankevækkende.
\nDato har udført adskillige offentlige udsmykninger rundt om i Danmark og er med sin stil med til at løfte graffitien fra at være en subkultur til at være en anerkendt kunstform, der beriger vores fælles rum.
Hans arbejde med bus boblerne i Herredsvang er endnu et eksempel på, hvordan han formår at skabe kunst, der engagerer og glæder et bredt publikum.
Næste gang du er i Herredsvang, så tag et øjeblik til at beundre Datos værker – og se selv, hvordan kunst kan puste liv i byen.
","Longitude":10.167949,"Latitude":56.179856,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jzsd4jim/herredsvang_dato_blå.jpeg"}],"Description":"Har du lagt mærke til de to farverige bus bobler i Herredsvang i Aarhus V?
De er ikke bare et praktisk vente sted, men også et levende kunstværk, der bringer farve og kreativitet til byrummet. Bag den imponerende udsmykning står den anerkendte graffiti kunstner Dato, hvis kunst nu pryder de offentlige rum og glæder forbipasserende.
De to bus bobler, har fået nyt liv med Datos karakteristiske stil. Med dristige farver og dynamiske former skaber han et visuelt spændende udtryk, der skiller sig ud fra den grå hverdag. Udsmykningen er et fantastisk eksempel på, hvordan kunst kan integreres i hverdagen og gøre bybilledet mere interessant og indbydende.
\nManden bag de iøjnefaldende bus bobler, Dato, er en fremtrædende skikkelse inden for den danske graffiti scene. Dato (Brian Hasager) har i mange år arbejdet med graffiti og street art, og har en helt særlig evne til at transformere store flader med sine unikke designs. Han er kendt for sin sans for detaljer, sine levende farvepaletter og sin evne til at skabe værker, der både er æstetisk tiltalende og tankevækkende.
\nDato har udført adskillige offentlige udsmykninger rundt om i Danmark og er med sin stil med til at løfte graffitien fra at være en subkultur til at være en anerkendt kunstform, der beriger vores fælles rum.
Hans arbejde med bus boblerne i Herredsvang er endnu et eksempel på, hvordan han formår at skabe kunst, der engagerer og glæder et bredt publikum.
Næste gang du er i Herredsvang, så tag et øjeblik til at beundre Datos værker – og se selv, hvordan kunst kan puste liv i byen.
"}],"Contact":{"Address":"Hasle Bibliotek/Herredsvej 8210 Aarhus V","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9087,"Name":"Busboble af Mikkel Jessen Viborgvej/Sabro Korsvej","Description":"Forestil dig en verden, hvor mennesket kom før fuglen. Hvor fuglen klædt i \"hulefuglstøj\", nysgerrigt udforsker ældgamle huler. Dybt inde i en skjult grotte finder en urfugl spor fra en glemt tid i form af håndaftryk fra små menneskehænder, presset mod væggen som et ekko fra en glemt verden. En tavs fortælling om dem, der var her først.
\nMens du venter på bussen kan du træde ind i busboblen, som bliver et varmt, lille hyggeligt læ fra hverdagens stress. Sæt dig ved de dansede flammer og gå på opdagelse i fortiden.
\u00A0
","Longitude":10.022117,"Latitude":56.210701,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w33gaxat/aef75afb-b0f2-4d1c-bef5-7ad5b1b8781f.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ticjha3x/1b498a58-1612-4b91-bbab-4da218bbe4c5.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vidn1wfk/0a22feba-d1b4-4c61-97b5-c334f4f11185.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ysrd13er/69a4b4ed-067c-45b2-96cc-9c0fe3412786.jpg"}],"Description":"Forestil dig en verden, hvor mennesket kom før fuglen. Hvor fuglen klædt i \"hulefuglstøj\", nysgerrigt udforsker ældgamle huler. Dybt inde i en skjult grotte finder en urfugl spor fra en glemt tid i form af håndaftryk fra små menneskehænder, presset mod væggen som et ekko fra en glemt verden. En tavs fortælling om dem, der var her først.
\nMens du venter på bussen kan du træde ind i busboblen, som bliver et varmt, lille hyggeligt læ fra hverdagens stress. Sæt dig ved de dansede flammer og gå på opdagelse i fortiden.
\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Viborgvej/Sabro Korsvej 8471 Sabro","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9090,"Name":"Busboble af Dato Herredsvej/Trillegården","Description":"Har du lagt mærke til de to farverige bus bobler i Herredsvang i Aarhus V?
De er ikke bare et praktisk vente sted, men også et levende kunstværk, der bringer farve og kreativitet til byrummet. Bag den imponerende udsmykning står den anerkendte graffiti kunstner Dato, hvis kunst nu pryder de offentlige rum og glæder forbipasserende.
De to bus bobler, har fået nyt liv med Datos karakteristiske stil. Med dristige farver og dynamiske former skaber han et visuelt spændende udtryk, der skiller sig ud fra den grå hverdag. Udsmykningen er et fantastisk eksempel på, hvordan kunst kan integreres i hverdagen og gøre bybilledet mere interessant og indbydende.
\nManden bag de iøjnefaldende bus bobler, Dato, er en fremtrædende skikkelse inden for den danske graffiti scene. Dato (Brian Hasager) har i mange år arbejdet med graffiti og street art, og har en helt særlig evne til at transformere store flader med sine unikke designs. Han er kendt for sin sans for detaljer, sine levende farvepaletter og sin evne til at skabe værker, der både er æstetisk tiltalende og tankevækkende.
\nDato har udført adskillige offentlige udsmykninger rundt om i Danmark og er med sin stil med til at løfte graffitien fra at være en subkultur til at være en anerkendt kunstform, der beriger vores fælles rum.
Hans arbejde med bus boblerne i Herredsvang er endnu et eksempel på, hvordan han formår at skabe kunst, der engagerer og glæder et bredt publikum.
Næste gang du er i Herredsvang, så tag et øjeblik til at beundre Datos værker – og se selv, hvordan kunst kan puste liv i byen.
","Longitude":10.166932,"Latitude":56.177287,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3ryb5j1a/herredsvang_dato_gul.jpeg"}],"Description":"Har du lagt mærke til de to farverige bus bobler i Herredsvang i Aarhus V?
De er ikke bare et praktisk vente sted, men også et levende kunstværk, der bringer farve og kreativitet til byrummet. Bag den imponerende udsmykning står den anerkendte graffiti kunstner Dato, hvis kunst nu pryder de offentlige rum og glæder forbipasserende.
De to bus bobler, har fået nyt liv med Datos karakteristiske stil. Med dristige farver og dynamiske former skaber han et visuelt spændende udtryk, der skiller sig ud fra den grå hverdag. Udsmykningen er et fantastisk eksempel på, hvordan kunst kan integreres i hverdagen og gøre bybilledet mere interessant og indbydende.
\nManden bag de iøjnefaldende bus bobler, Dato, er en fremtrædende skikkelse inden for den danske graffiti scene. Dato (Brian Hasager) har i mange år arbejdet med graffiti og street art, og har en helt særlig evne til at transformere store flader med sine unikke designs. Han er kendt for sin sans for detaljer, sine levende farvepaletter og sin evne til at skabe værker, der både er æstetisk tiltalende og tankevækkende.
\nDato har udført adskillige offentlige udsmykninger rundt om i Danmark og er med sin stil med til at løfte graffitien fra at være en subkultur til at være en anerkendt kunstform, der beriger vores fælles rum.
Hans arbejde med bus boblerne i Herredsvang er endnu et eksempel på, hvordan han formår at skabe kunst, der engagerer og glæder et bredt publikum.
Næste gang du er i Herredsvang, så tag et øjeblik til at beundre Datos værker – og se selv, hvordan kunst kan puste liv i byen.
"}],"Contact":{"Address":"Herredsvej/Trillegården 8210 Aarhus V","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9092,"Name":"Kapitel 1. Pip med to æg","Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\n\n
Kapitel 1
\nPip og Rosa har fået 2 små frække fugleunger, Gustav & Pippi. De laver meget ballade og Pip mister altid lidt fuglefjer, når han skal holde styr på dem. Rosa prøver altid at berolige Pip, og forklare, at det er vigtigt, at fugleunger laver lidt ballade ind i mellem – det gør livet sjovere.
\nI længere tid har Gustav plaget om at tage ind til byen selv. Til det har Pip altid sagt “nej, du er for lille.” I stedet vil Pip gerne flyve sammen med Gustav og vente inde i byen, så de kan følges ad hjem igen.
\nDet synes Gustav ikke om og argumenterer hver morgen for, at nu har han fået nok fuglefjer til selv at kunne færdes alene i trafikken. På gåben - for Gustav kan ikke helt flyve endnu.
\nGustav fortæller, at de har haft om trafik i skolen. Her kom der en politibetjent ud og testede alle fugleungerne i Gustavs klasse. Og Gustav bestod alle cyklistprøverne.
\nEn dag Gustav kommer hjem fortæller han, at de skal skrive en opgave om Australien. Pip bliver meget begejstret, fordi han selv har rejst downunder.
\nGustav siger, at han er nødt til at gå ind til biblioteket ved Dokk1 og låne lidt flere bøger om Australien. “Jeg tager med dig”, siger Pip højt. Rosa og Pippi griner lidt til hinanden – de ved godt, hvad der kommer til at ske nu.
\nGustav bliver helt rød i hovedet og siger til sin far; “Det klarer jeg selv.” Pip prøver at tælle til 10 inde i sit lille fuglehovede, og siger med sin mest beherskede stemme; “Jeg følger dig halvvejs derind.”
\nRosa og lille Pippi kigger afventende, lidt spændte på hvad der nu sker…
\nGustav siger; “ok så, far – det er en aftale.” Rosa og Pippi står med åbne fuglenæb og måber – det havde de ikke set komme. Men nogle gange kan børn jo overraske en.
\n\n
","Longitude":10.207283,"Latitude":56.140228,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ehzdagbs/1-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1mmddyp3/20250821_081556jpg_mini-1.jpg"}],"Description":"
Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\n\n
Kapitel 1
\nPip og Rosa har fået 2 små frække fugleunger, Gustav & Pippi. De laver meget ballade og Pip mister altid lidt fuglefjer, når han skal holde styr på dem. Rosa prøver altid at berolige Pip, og forklare, at det er vigtigt, at fugleunger laver lidt ballade ind i mellem – det gør livet sjovere.
\nI længere tid har Gustav plaget om at tage ind til byen selv. Til det har Pip altid sagt “nej, du er for lille.” I stedet vil Pip gerne flyve sammen med Gustav og vente inde i byen, så de kan følges ad hjem igen.
\nDet synes Gustav ikke om og argumenterer hver morgen for, at nu har han fået nok fuglefjer til selv at kunne færdes alene i trafikken. På gåben - for Gustav kan ikke helt flyve endnu.
\nGustav fortæller, at de har haft om trafik i skolen. Her kom der en politibetjent ud og testede alle fugleungerne i Gustavs klasse. Og Gustav bestod alle cyklistprøverne.
\nEn dag Gustav kommer hjem fortæller han, at de skal skrive en opgave om Australien. Pip bliver meget begejstret, fordi han selv har rejst downunder.
\nGustav siger, at han er nødt til at gå ind til biblioteket ved Dokk1 og låne lidt flere bøger om Australien. “Jeg tager med dig”, siger Pip højt. Rosa og Pippi griner lidt til hinanden – de ved godt, hvad der kommer til at ske nu.
\nGustav bliver helt rød i hovedet og siger til sin far; “Det klarer jeg selv.” Pip prøver at tælle til 10 inde i sit lille fuglehovede, og siger med sin mest beherskede stemme; “Jeg følger dig halvvejs derind.”
\nRosa og lille Pippi kigger afventende, lidt spændte på hvad der nu sker…
\nGustav siger; “ok så, far – det er en aftale.” Rosa og Pippi står med åbne fuglenæb og måber – det havde de ikke set komme. Men nogle gange kan børn jo overraske en.
\n\n
"}],"Contact":{"Address":"Marselisborg Havnevej 1, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9094,"Name":"Kapitel 2. Fuglen Gustav med rygsæk","Description":"
Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\n\n
Kapitel 2.
\nGustav ville selvfølgelig allerhelst gå alene ind til byen. Men han ved også godt, at hans far er bekymret og gerne vil være sikker på, at Gustav kan færdes alene i trafikken. Gustav kan godt lide at gå og cykle – og det er meget nemmere, når man skal ind til byen. Så slipper hans forældre for at skulle finde en p-plads. Gustav griner, og tænker; min far kan ikke tåle at miste flere fuglefjer i kampen om at finde en p-plads inde i byen.
\nFuglemor Rosa siger altid det samme; “parkér nu i Dokk1, eller i Navitas – det er så dejligt nemt.”
\nGustav glæder sig. Pip er lidt stolt over, at han overgav sig og samtidig også lidt nervøs. Han overvejer et øjeblik, om han skal give Gustav reflekser og gul vest på – men de er jo på gåben, så han tør ikke starte tredje fuglekrig ved at nævne det. Rosa giver ham et næb-kys, og siger at alt nok skal gå.
\nGustav og Pip begiver sig afsted og vinker til Pippi og Rosa.
\nPippi kigger med store fugleøjne op på sin mor; “Hvornår må jeg tage ind til byen? - Jeg vil gerne i NORMAL.” Rosa kigger ned på sin datter; “Hvad skal du i NORMAL?”
\nPippi griner; “købe slik – men også noget vigtigt.” Hun tænker sig om et øjeblik, og råber REFLEKSER!
\nRosa griner og giver Pippi et knus.
","Longitude":10.207327,"Latitude":56.14054,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qlafbnyn/2-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yl4pzn1x/20250821_083020-kopiipng_mini-2.png"}],"Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\n\n
Kapitel 2.
\nGustav ville selvfølgelig allerhelst gå alene ind til byen. Men han ved også godt, at hans far er bekymret og gerne vil være sikker på, at Gustav kan færdes alene i trafikken. Gustav kan godt lide at gå og cykle – og det er meget nemmere, når man skal ind til byen. Så slipper hans forældre for at skulle finde en p-plads. Gustav griner, og tænker; min far kan ikke tåle at miste flere fuglefjer i kampen om at finde en p-plads inde i byen.
\nFuglemor Rosa siger altid det samme; “parkér nu i Dokk1, eller i Navitas – det er så dejligt nemt.”
\nGustav glæder sig. Pip er lidt stolt over, at han overgav sig og samtidig også lidt nervøs. Han overvejer et øjeblik, om han skal give Gustav reflekser og gul vest på – men de er jo på gåben, så han tør ikke starte tredje fuglekrig ved at nævne det. Rosa giver ham et næb-kys, og siger at alt nok skal gå.
\nGustav og Pip begiver sig afsted og vinker til Pippi og Rosa.
\nPippi kigger med store fugleøjne op på sin mor; “Hvornår må jeg tage ind til byen? - Jeg vil gerne i NORMAL.” Rosa kigger ned på sin datter; “Hvad skal du i NORMAL?”
\nPippi griner; “købe slik – men også noget vigtigt.” Hun tænker sig om et øjeblik, og råber REFLEKSER!
\nRosa griner og giver Pippi et knus.
"}],"Contact":{"Address":"Sankt Nicolaus' Kildepark, Strandvejen, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9096,"Name":"Kapitel 3. Gustav med farverige fuglefjer","Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\n\n
Kapitel 3.
\n“Far – hvad hedder de flotte farverige huse derovre? Og hvad er Skt. Nicolaus kilde? Og hvor fører den vej hen til?“
\nPip griner, og tænker ved sig selv – mere teenager er han nu heller ikke med alle de spørgsmål.
\nPip fortsætter: “De farverige huse er et farveatlas fra funktionalismen (udsprunget af modernismen). De er tegnet af Alfred Mogensen i 1935 – og farverne på bygningerne blev dyrket af flere europæiske arkitekter, også Le Corbusier, der udover arkitektfaget også dyrkede maleriet.” Pip skulle til at fortsætte og tale mere om farver, og farverne på alle sine fjerdragter – men får pludselig et vingeslag i hovedet af Gustav.
\nGustav; “Kom nu videre, far….”
\n“Skt. Nicolaus Kilde er en kilde, som udspringer ved Aarhus bys gamle, sydlige udkant. Kilden har navn efter kongesønnen Hellig Niels, som døde i 1180.”
\n“Vejen der, Pip peger, fører ud til containerområdet, hvor også vandflyveren flyver fra” (den havde Pip engang fløjet i sammen med sin morfar). Pip er klar over, at Gustav nu står og tripper på sine små fuglefødder, kigger op i luften og har fuldstændig mistet tålmodigheden.
\nPip: ”Jeg har snacks med” – Gustavs opmærksomhed er igen målrettet. Et glas med ristede regnorme kommer frem, og lige så hurtigt som de kom frem, lige så hurtigt er de væk – og de to fugle trasker videre.
","Longitude":10.207911,"Latitude":56.142683,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rwahr530/3-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1pihhwdu/20250821_084848jpg_mini-3.jpg"}],"Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\n\n
Kapitel 3.
\n“Far – hvad hedder de flotte farverige huse derovre? Og hvad er Skt. Nicolaus kilde? Og hvor fører den vej hen til?“
\nPip griner, og tænker ved sig selv – mere teenager er han nu heller ikke med alle de spørgsmål.
\nPip fortsætter: “De farverige huse er et farveatlas fra funktionalismen (udsprunget af modernismen). De er tegnet af Alfred Mogensen i 1935 – og farverne på bygningerne blev dyrket af flere europæiske arkitekter, også Le Corbusier, der udover arkitektfaget også dyrkede maleriet.” Pip skulle til at fortsætte og tale mere om farver, og farverne på alle sine fjerdragter – men får pludselig et vingeslag i hovedet af Gustav.
\nGustav; “Kom nu videre, far….”
\n“Skt. Nicolaus Kilde er en kilde, som udspringer ved Aarhus bys gamle, sydlige udkant. Kilden har navn efter kongesønnen Hellig Niels, som døde i 1180.”
\n“Vejen der, Pip peger, fører ud til containerområdet, hvor også vandflyveren flyver fra” (den havde Pip engang fløjet i sammen med sin morfar). Pip er klar over, at Gustav nu står og tripper på sine små fuglefødder, kigger op i luften og har fuldstændig mistet tålmodigheden.
\nPip: ”Jeg har snacks med” – Gustavs opmærksomhed er igen målrettet. Et glas med ristede regnorme kommer frem, og lige så hurtigt som de kom frem, lige så hurtigt er de væk – og de to fugle trasker videre.
"}],"Contact":{"Address":"Strandvejen, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9098,"Name":"Kapitel 4. Emu fuglen","Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\n\n
Kapitel 4.
\nPip spørger Gustav: “Hvad vil du skrive om Australien? “
\nGustav: “Dyrene ude i bushen” (som australierne kalder deres skove).
\nPip: “Hvad er dit yndlingsdyr?”
\nGustav: “Emu’en – det er den største fugl i Australien.”
\n“Det bliver en god opgave”, siger Pip og klapper sin søn på skulderen.
\n“Hvor fører Svendborgrampen hen?” Spørger Gustav og læser skiltet, hvor der står ‘Svendborgrampen’.
\nPip: “Den fører ned til Sydhavnen, som er et gammelt havneområde – der har tidligere været slagteri, kvægtorv, gasværk og et sted de lavede salt. Men i dag er det under udvikling, og der sker tit spændende ting dernede. Her kan man også møde mennesker, der tidligere har været hjemløse. Man kan gå en tur sammen med dem og høre dem fortælle om området og deres liv.\"
\nDet havde Pip været på, og det var meget spændende, og lidt barskt at høre om.
\nDer findes mange små skæve og sjove virksomheder på Sydhavnen – Der er nogle gutter, der har startet deres egen cykelbud virksomhed, der er også et sted, hvor de indspiller musik. Der findes også et sted med rullende sofaer, her laver de også lyd- og lyseffekter til Hollywood.
","Longitude":10.208886,"Latitude":56.14519,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4iffh4dg/4.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zmnpvpft/20250821_090238jpg_mini-4.jpg"}],"Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\n\n
Kapitel 4.
\nPip spørger Gustav: “Hvad vil du skrive om Australien? “
\nGustav: “Dyrene ude i bushen” (som australierne kalder deres skove).
\nPip: “Hvad er dit yndlingsdyr?”
\nGustav: “Emu’en – det er den største fugl i Australien.”
\n“Det bliver en god opgave”, siger Pip og klapper sin søn på skulderen.
\n“Hvor fører Svendborgrampen hen?” Spørger Gustav og læser skiltet, hvor der står ‘Svendborgrampen’.
\nPip: “Den fører ned til Sydhavnen, som er et gammelt havneområde – der har tidligere været slagteri, kvægtorv, gasværk og et sted de lavede salt. Men i dag er det under udvikling, og der sker tit spændende ting dernede. Her kan man også møde mennesker, der tidligere har været hjemløse. Man kan gå en tur sammen med dem og høre dem fortælle om området og deres liv.\"
\nDet havde Pip været på, og det var meget spændende, og lidt barskt at høre om.
\nDer findes mange små skæve og sjove virksomheder på Sydhavnen – Der er nogle gutter, der har startet deres egen cykelbud virksomhed, der er også et sted, hvor de indspiller musik. Der findes også et sted med rullende sofaer, her laver de også lyd- og lyseffekter til Hollywood.
"}],"Contact":{"Address":"Svendborgrampen, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9100,"Name":"Kapitel 5. Rød fugl stå, grøn fugl gå","Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\n\n
Kapitel 5.
\nGustav kigger på sin far og siger; “nu har du fulgt mig halvvejs – nu må du godt gå hjem.”
\nPip lægger hovedet lidt på skrå og skal lige til at protestere, men minder sig selv om at give slip.
\nPip får en klump i maven, fordi Gustav ikke rigtig kan flyve endnu, så hvis der sker ham noget, kan han kun gå eller løbe på sine små fugleben.
\n“Ok – pas på dig selv, og se dig godt for i trafikken”, siger Pip og vender næbbet hjemad til Pippi og Rosa i koglen på Tangkrogen.
\nGustav kan mærke, at han får luft under vingerne, og puster sit lille fuglebryst lidt frem. Han kigger op ad Jægergårdsgade mod Bruuns Galleri, og kigger ned ad Jægergårdsgade med Sydhavnen, og den store bygning, hvor der står ‘Danske Bank’.
\nHan kigger sig godt for til begge sider, før han går over fodgængerfeltet – og når lige at stoppe op før en stor bil svinger til højre. Bilen har slet ikke set Gustav, og stopper heller ikke, selvom der er grønt for Gustav. Gustav bliver meget forskrækket, kigger sig for en ekstra gang og løber over fodgængerfeltet. Pyh ha, man skal godt nok huske at kigge sig godt for i trafikken – og husker pludselig hvad sin mor og far altid siger: ”Du kan aldrig være sikker på at bilerne holder tilbage, når de skal svinge til højre – husk altid at kigge en ekstra gang”. Gustav gad lige pludselig godt, at han kunne flyve bedre og mere sikkert. Jeg må se at få øvet mig endnu mere, når jeg kommer hjem igen, tænker han.
","Longitude":10.209201,"Latitude":56.147548,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0p1i02qr/5.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/t52frapu/20250821_092113jpg_mini-5.jpg"}],"Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\n\n
Kapitel 5.
\nGustav kigger på sin far og siger; “nu har du fulgt mig halvvejs – nu må du godt gå hjem.”
\nPip lægger hovedet lidt på skrå og skal lige til at protestere, men minder sig selv om at give slip.
\nPip får en klump i maven, fordi Gustav ikke rigtig kan flyve endnu, så hvis der sker ham noget, kan han kun gå eller løbe på sine små fugleben.
\n“Ok – pas på dig selv, og se dig godt for i trafikken”, siger Pip og vender næbbet hjemad til Pippi og Rosa i koglen på Tangkrogen.
\nGustav kan mærke, at han får luft under vingerne, og puster sit lille fuglebryst lidt frem. Han kigger op ad Jægergårdsgade mod Bruuns Galleri, og kigger ned ad Jægergårdsgade med Sydhavnen, og den store bygning, hvor der står ‘Danske Bank’.
\nHan kigger sig godt for til begge sider, før han går over fodgængerfeltet – og når lige at stoppe op før en stor bil svinger til højre. Bilen har slet ikke set Gustav, og stopper heller ikke, selvom der er grønt for Gustav. Gustav bliver meget forskrækket, kigger sig for en ekstra gang og løber over fodgængerfeltet. Pyh ha, man skal godt nok huske at kigge sig godt for i trafikken – og husker pludselig hvad sin mor og far altid siger: ”Du kan aldrig være sikker på at bilerne holder tilbage, når de skal svinge til højre – husk altid at kigge en ekstra gang”. Gustav gad lige pludselig godt, at han kunne flyve bedre og mere sikkert. Jeg må se at få øvet mig endnu mere, når jeg kommer hjem igen, tænker han.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9102,"Name":"Kapitel 6. Kongeeg","Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\nKapitel 6.
\nGustav kigger til venstre og ser nogle store, sorte bygninger tårne sig op – han ser et skilt, hvor der står Frederiks Plads.
\nEn solsort lander ved siden af Gustav; “hvor er du på vej hen?” spørger solsorten.
\n“Til Dokk1”, pipper Gustav.
\n“Hvad hedder du?” spørger Gustav.
\n“Simone”, siger solsorten.
\n“Jeg hedder Gustav – og det er min første tur alene ind til byen.”
\nSimone siger; “Jeg vil gerne følges med dig et lille stykke.”
\nDet bliver Gustav glad for.
\nSimone siger; “Jeg holder til derinde på Frederiks Plads – der er et stort træ, der hedder en Kongeeg. Den var vores konge med til at plante – altså den gang han var kronprins. Men man vidste, at han en dag skulle være konge – og derfor skulle det være en Kongeeg man plantede.”
\nGustav kigger over mod pladsen, og synes bygningerne er meget høje – og synes de skygger lidt for det flotte grønne træ.
\nDe to fugle tripper videre.
","Longitude":10.209884,"Latitude":56.149409,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/03qicwnm/6.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ol5n5vro/20250821_093928jpg_mini-6.jpg"}],"Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\nKapitel 6.
\nGustav kigger til venstre og ser nogle store, sorte bygninger tårne sig op – han ser et skilt, hvor der står Frederiks Plads.
\nEn solsort lander ved siden af Gustav; “hvor er du på vej hen?” spørger solsorten.
\n“Til Dokk1”, pipper Gustav.
\n“Hvad hedder du?” spørger Gustav.
\n“Simone”, siger solsorten.
\n“Jeg hedder Gustav – og det er min første tur alene ind til byen.”
\nSimone siger; “Jeg vil gerne følges med dig et lille stykke.”
\nDet bliver Gustav glad for.
\nSimone siger; “Jeg holder til derinde på Frederiks Plads – der er et stort træ, der hedder en Kongeeg. Den var vores konge med til at plante – altså den gang han var kronprins. Men man vidste, at han en dag skulle være konge – og derfor skulle det være en Kongeeg man plantede.”
\nGustav kigger over mod pladsen, og synes bygningerne er meget høje – og synes de skygger lidt for det flotte grønne træ.
\nDe to fugle tripper videre.
"}],"Contact":{"Address":"Spanien, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9104,"Name":"Kapitel 7. Ørnen på Dokk1","Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\nKapitel 7.
\n“Hjælp – jeg kan ikke stoppe, eller bremse…!” En lille pjusket gråspurv styrer lige mod Gustav og Simone – og lander lige ovenpå dem.
\nGråspurven rejser sig, og børster sine små fuglefjer og begynder at græde lidt. “Åh, det er så svært at flyve, når jeg skal til at bremse – det kan jeg slet ikke finde ud af.”
\n“Det skal du ikke være ked af – jeg kan slet ikke flyve ordentligt endnu”, siger Gustav.
\n“Og jeg har kun lige lært det”, siger Simone.
\nGråspurven, som hedder Georg, smiler sit bredeste fuglesmil og er meget glad for at hans nye venner forstår ham.
\nGeorg spørger dem, “hvor er i på vej hen?” Simone og Gustav siger i kor: “Besøge ørnen på Dokk1 og låne bøger.”
\nGeorg bliver lige lidt bange da han hører ordet ‘ørn’. Men Simone kender ørnen, og siger: “Han er flink nok, han hjælper med at finde de bedste bøger blandt en million bøger, han har et rigtigt godt falkeblik.”
\nAlle tre griner, og tripper videre.
","Longitude":10.210575,"Latitude":56.151217,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qwqmkvn2/7.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/n50g4qjs/20250821_100003jpg_mini-7.jpg"}],"Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\nKapitel 7.
\n“Hjælp – jeg kan ikke stoppe, eller bremse…!” En lille pjusket gråspurv styrer lige mod Gustav og Simone – og lander lige ovenpå dem.
\nGråspurven rejser sig, og børster sine små fuglefjer og begynder at græde lidt. “Åh, det er så svært at flyve, når jeg skal til at bremse – det kan jeg slet ikke finde ud af.”
\n“Det skal du ikke være ked af – jeg kan slet ikke flyve ordentligt endnu”, siger Gustav.
\n“Og jeg har kun lige lært det”, siger Simone.
\nGråspurven, som hedder Georg, smiler sit bredeste fuglesmil og er meget glad for at hans nye venner forstår ham.
\nGeorg spørger dem, “hvor er i på vej hen?” Simone og Gustav siger i kor: “Besøge ørnen på Dokk1 og låne bøger.”
\nGeorg bliver lige lidt bange da han hører ordet ‘ørn’. Men Simone kender ørnen, og siger: “Han er flink nok, han hjælper med at finde de bedste bøger blandt en million bøger, han har et rigtigt godt falkeblik.”
\nAlle tre griner, og tripper videre.
"}],"Contact":{"Address":"Spanien 15B, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9106,"Name":"Kapitel 8. TRAIN","Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\nKapitel 8.
\nGustav ved, at det ikke varer længe, før han kan se Dokk1. Alle tre passerer en stor rød bygning på deres venstre side. Derinde holder politiet til. Alle tre kigger med store fugleøjne mod bygningen, og hører lige pludselig en sirene, og ser tre politibiler fræse afsted.
\nDet må være lidt spændende at være politibetjent, tænker Gustav. Han kan huske sin far fortælle om sin morfar, (Gustavs oldepipfar), der var politifugl – og Gustav kan huske historien om den berygtede skade Pica Pica.
\nPica P., som skaden blev kaldt, var slem til at stjæle ting fra andres fuglereder – især ting, der skinnede.
\nDe tre fugle vender sig om og ser, at der står TRAIN på en anden rød bygning – og kan se en masse reklamer for musik. Der er både en koncert med Albratrosweekend, Thomas Due, Peter Pelikan og mange andre spændende koncerter. Det gad Gustav godt prøve.
\nDe tre nye venner aftaler, at når de er lidt ældre, så vil de til koncert sammen på TRAIN.
","Longitude":10.211279,"Latitude":56.152281,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jehgscfy/8.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5u3bdzmw/20250821_101641jpg_mini-8.jpg"}],"Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\nKapitel 8.
\nGustav ved, at det ikke varer længe, før han kan se Dokk1. Alle tre passerer en stor rød bygning på deres venstre side. Derinde holder politiet til. Alle tre kigger med store fugleøjne mod bygningen, og hører lige pludselig en sirene, og ser tre politibiler fræse afsted.
\nDet må være lidt spændende at være politibetjent, tænker Gustav. Han kan huske sin far fortælle om sin morfar, (Gustavs oldepipfar), der var politifugl – og Gustav kan huske historien om den berygtede skade Pica Pica.
\nPica P., som skaden blev kaldt, var slem til at stjæle ting fra andres fuglereder – især ting, der skinnede.
\nDe tre fugle vender sig om og ser, at der står TRAIN på en anden rød bygning – og kan se en masse reklamer for musik. Der er både en koncert med Albratrosweekend, Thomas Due, Peter Pelikan og mange andre spændende koncerter. Det gad Gustav godt prøve.
\nDe tre nye venner aftaler, at når de er lidt ældre, så vil de til koncert sammen på TRAIN.
"}],"Contact":{"Address":"Dynkarken, 8000 Aarhus","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9108,"Name":"Kapitel 9. Gustav og vennerne ankommer til Dokk1","Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\nKapitel 9.
\nGeorg, Gustav og Simone er endelig nået frem til Dokk1. De kigger op med store øjne, og kan se ørnen kigge ud over hele pladsen.
\nØrnen Egon vinker med sin vinger til Simone – “Hvad skal du låne i dag, Simone Solsort?”
\nSimone kigger på Georg og Gustav. “Nå, drenge – nu flyver vi op til Egon.”
\nGustav og Georg kigger på hinanden, og ryster på hovedet – “det kan vi ikke, Simone – jeg kan ikke flyve, jeg kan ikke bremse, hvad hvis jeg falder ned, der er langt derop, hvad hvis vi bliver spist af en stor rovfugl, hvad hvis vi kommer til at flyve ind foran letbanen, hvad hvis jeg rammer et vindue – VI KAN IKKE!!!!!!” - råber de i munden på hinanden.
\nSimone kigger på Gustav og Georg: “Man kan aldrig noget, hvis ikke man prøver…”
\n“Ok, Georg – se på mig, sådan her bremser du.” Simone basker med vingerne, først kraftigt, mens hun stiger op i luften, så mindre kraftigt, og langsomt lander hun på jorden – meget elegant.
\nGeorg letter og kigger ørnen lige i øjnene – lidt bange for, at den pludselig åbner næbbet og sluger Georg i en mundfuld. Men ørnen Egon smiler bare og signalerer til Georg, hvordan han skal lande.
\nGeorg sigter efter jorden ved siden af ørnen, men der kommer pludselig et vindstød og Georg kommer ud af balance. Han fokuserer igen og basker alt hvad han kan med vingerne, husker hvad Simone har lært ham, og basker roligere og roligere, mens han husker at trække vejret ned i sine små fugle-lunger.
\nGeorg lander, skvatter lidt på sine små tynde fugle-ben, men lander trods alt og smiler et stort smil til ørnen Egon.
\nSimone kigger på Gustav – “så er det din tur.” Gustav har øvet sig lidt derhjemme, men der er langt op til de andre. Han tager tilløb og basker alt hvad han kan, men når kun halvvejs op ad trappen.
\nSimone kigger på ham - “Det gør ikke noget, at du kun kom hertil. Øvelse gør mester. Nu prøver du igen.“ Med tre pauser og landinger på trappen, og en masse basken med vingerne, står Gustav nu ved siden af Egon, Simone og Georg.
\nEgon siger – “kom lad os gå ind på Dokk1 og låne nogle bøger. Hvilken slags kan I bedst lide?”
\n“\u202FRomantiske dramaer, krimihistorier med politi og røvere, gysere med splat og blod, fodbold, kærlighed, indianere og cowboyer og det vilde vesten, noget om heste og enhjørninger, fantasi, ude i rummet, og og og… “
\nDe tre nye venner råber i munden på hinanden, mens de farer ind på biblioteket.
\n\n
Hvilken bog vil du låne?
\n\u202F
","Longitude":10.212662,"Latitude":56.153297,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qzram3l3/9.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xltdwx0t/20250821_103649jpg_9-mini.jpg"}],"Description":"Måske kender du allerede fuglen Pip – eller måske hører du først om fuglen Pip nu?
\nHistorien om Pip ligger her i app’en Opdag Aarhus og er 30 små kapitler om Pip, der vender hjem til Aarhus igen efter en længere rejse i Australien. Kapitlerne er markeret med termoplast-kunstværker langs en ca. 3 km lang rute, som starter ved Banegårdspladsen, og slutter ved skulpturen ‘Agnete og Havmanden’.
\nI historien oplever Pip Aarhus på ny efter sin hjemrejse – og Pip har nok altid haft det lidt som sangerinden Tina Dickow synger det; ”Man kan tage pigen ud af Aarhus, men man kan ikke tage Aarhus ud af pigen.” Aarhus vil altid have en særlig plads i Pips hjerte.
\nMeget er sket med Pip siden sidst, vi hørte om ham. Pip er flyttet ind på Tangkrogen, med sin familie, i et lille kogleformet hus. Han er blevet gift med Rosa. Rosa er sød og griner meget. Det faldt Pip pladask for. De blev gift i fugletårnet lige ude ved Brabrand Sø – det var Uglen Viggo, der viede dem.
\nFra Tangkrogen og hele vejen ind til Dokk1 kan du høre en ny historie om Pip. Du kan lære Pip og hans familie bedre at kende – og høre om, hvordan Pip skal øve sig i at lade sine fugleunger flyve fra reden. Især hans søn, Gustav, som måske ikke helt er klar til at flyve endnu.
\nRuten er ca. 1,4 km lang og I kan følge termoplast-kunstværkerne på fortovet. I kan med fordel parkere jeres bil ved Tangkrogen, derfra følge ruten ind til Dokk1.
\nGod fornøjelse
\nTegningerne er tegnet af kunstner Mikkel T. Jessen, og historien er skrevet af Marie Overgaard Nielsen.
\nKapitel 9.
\nGeorg, Gustav og Simone er endelig nået frem til Dokk1. De kigger op med store øjne, og kan se ørnen kigge ud over hele pladsen.
\nØrnen Egon vinker med sin vinger til Simone – “Hvad skal du låne i dag, Simone Solsort?”
\nSimone kigger på Georg og Gustav. “Nå, drenge – nu flyver vi op til Egon.”
\nGustav og Georg kigger på hinanden, og ryster på hovedet – “det kan vi ikke, Simone – jeg kan ikke flyve, jeg kan ikke bremse, hvad hvis jeg falder ned, der er langt derop, hvad hvis vi bliver spist af en stor rovfugl, hvad hvis vi kommer til at flyve ind foran letbanen, hvad hvis jeg rammer et vindue – VI KAN IKKE!!!!!!” - råber de i munden på hinanden.
\nSimone kigger på Gustav og Georg: “Man kan aldrig noget, hvis ikke man prøver…”
\n“Ok, Georg – se på mig, sådan her bremser du.” Simone basker med vingerne, først kraftigt, mens hun stiger op i luften, så mindre kraftigt, og langsomt lander hun på jorden – meget elegant.
\nGeorg letter og kigger ørnen lige i øjnene – lidt bange for, at den pludselig åbner næbbet og sluger Georg i en mundfuld. Men ørnen Egon smiler bare og signalerer til Georg, hvordan han skal lande.
\nGeorg sigter efter jorden ved siden af ørnen, men der kommer pludselig et vindstød og Georg kommer ud af balance. Han fokuserer igen og basker alt hvad han kan med vingerne, husker hvad Simone har lært ham, og basker roligere og roligere, mens han husker at trække vejret ned i sine små fugle-lunger.
\nGeorg lander, skvatter lidt på sine små tynde fugle-ben, men lander trods alt og smiler et stort smil til ørnen Egon.
\nSimone kigger på Gustav – “så er det din tur.” Gustav har øvet sig lidt derhjemme, men der er langt op til de andre. Han tager tilløb og basker alt hvad han kan, men når kun halvvejs op ad trappen.
\nSimone kigger på ham - “Det gør ikke noget, at du kun kom hertil. Øvelse gør mester. Nu prøver du igen.“ Med tre pauser og landinger på trappen, og en masse basken med vingerne, står Gustav nu ved siden af Egon, Simone og Georg.
\nEgon siger – “kom lad os gå ind på Dokk1 og låne nogle bøger. Hvilken slags kan I bedst lide?”
\n“\u202FRomantiske dramaer, krimihistorier med politi og røvere, gysere med splat og blod, fodbold, kærlighed, indianere og cowboyer og det vilde vesten, noget om heste og enhjørninger, fantasi, ude i rummet, og og og… “
\nDe tre nye venner råber i munden på hinanden, mens de farer ind på biblioteket.
\n\n
Hvilken bog vil du låne?
\n\u202F
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9113,"Name":"Vægmaleri af Eugene & Halfdan ved Ny Moesgårdvej","Description":"Fire vægmalerier udfolder sig som dagens og livets cyklus i én kontinuerlig flydende rejse.
\nDet begynder i det bløde morgenlys, hvor en ung familie går en tur.
\nDerefter summer dagen af legende skolebørn, fulde af eventyrlyst og bevægelse.
\nOm eftermiddagen finder ungdommen hinanden med guitarer, latter og spirende kærlighed.
\nOg når aftenen falder på, sejler de ældre mod horisonten, vinden i håret og minderne i hjertet.
\nKonceptet er skabt af Halfdan Skjerning og Eugene.
\nEt samarbejde mellem kunstnerne og Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.
","Longitude":10.215812,"Latitude":56.104977,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/15tpq3s5/wall1-babies-and-soap-bubbles-babyer-og-s-ªbebobler.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ck4lacxq/wall2-play-school-and-magic-leg-skole-og-magi.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lhvhmj2q/wall3-guitars-geeks-and-love-guitarer-n-rder-og-k-ªrlighed.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rjxgqlsx/wall4-wind-hunters-and-mermaids-vindj-ªgere-og-havfruer.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1kop3r0p/måske-ny-moesgård.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bvebot23/ny-moesgård-2.jpg"}],"Description":"Fire vægmalerier udfolder sig som dagens og livets cyklus i én kontinuerlig flydende rejse.
\nDet begynder i det bløde morgenlys, hvor en ung familie går en tur.
\nDerefter summer dagen af legende skolebørn, fulde af eventyrlyst og bevægelse.
\nOm eftermiddagen finder ungdommen hinanden med guitarer, latter og spirende kærlighed.
\nOg når aftenen falder på, sejler de ældre mod horisonten, vinden i håret og minderne i hjertet.
\nKonceptet er skabt af Halfdan Skjerning og Eugene.
\nEt samarbejde mellem kunstnerne og Teknik & Miljø, Aarhus Kommune.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9120,"Name":"Busboble af Lotte Svendsen ved City Vest/Louisevej","Description":"Dette værk byder den rejsende velkommen ind i et hyggelig, tryg og hjemligt rum. Et rum kunstneren, Lotte Svendsen, selv kalder for 'et frirum'.
\nOm værket siger kunstneren selv:
\"En busboble er et sted hvor man venter, nogle gange lidt længere tid, så derfor skal det være et hyggeligt sted, et fristed. Og mit ideelle fristed ville være på en blød sofa omgivet af bøger og katte, med masser af farver og finurlige ting at se på.\"
Dette værk byder den rejsende velkommen ind i et hyggelig, tryg og hjemligt rum. Et rum kunstneren, Lotte Svendsen, selv kalder for 'et frirum'.
\nOm værket siger kunstneren selv:
\"En busboble er et sted hvor man venter, nogle gange lidt længere tid, så derfor skal det være et hyggeligt sted, et fristed. Og mit ideelle fristed ville være på en blød sofa omgivet af bøger og katte, med masser af farver og finurlige ting at se på.\"
Denne yndige busboble, af kunstner Sanne Wolff, forestiller et drømmende barn med blomster i håret og fugle, som synger til hende om alt det, der endnu kan gro.
\nSanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i forskellige stilarter, og hendes værker i bybilledet henter træk fra forskellige genrer. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
","Longitude":10.060685,"Latitude":56.199718,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/saqpkudi/kærsvinget.jpg"}],"Description":"Denne yndige busboble, af kunstner Sanne Wolff, forestiller et drømmende barn med blomster i håret og fugle, som synger til hende om alt det, der endnu kan gro.
\nSanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i forskellige stilarter, og hendes værker i bybilledet henter træk fra forskellige genrer. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9128,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Sabro Lokalcenter/Sabro Kirkevej)","Description":"Man kan jo lige så godt tage sig en lille lur, når man alligevel venter på bussen… og pyt med om man sover for længe, der kommer jo altid en bus til.
\nDenne busboble er dekoreret af kunstner, Sanne Lausen Wolff; illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i forskellige stilarter, og hendes værker i bybilledet henter træk fra forskellige genrer. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
","Longitude":10.024851,"Latitude":56.215558,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mfzfr4z5/sabro-lokalcenter_sanne-wolff.jpg"}],"Description":"Man kan jo lige så godt tage sig en lille lur, når man alligevel venter på bussen… og pyt med om man sover for længe, der kommer jo altid en bus til.
\nDenne busboble er dekoreret af kunstner, Sanne Lausen Wolff; illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i forskellige stilarter, og hendes værker i bybilledet henter træk fra forskellige genrer. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9130,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Vistoftparken/Vistoftvej)","Description":"Hvorfor ikke have det lidt sjovt, mens man venter på bussen… og så er det jo altid sundt, at se verden fra et nyt perspektiv.
\nDenn busboble er malet af kunstner, Sanne Lausen Wolff; illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i forskellige stilarter, og hendes værker i bybilledet henter træk fra forskellige genrer. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
","Longitude":10.037043,"Latitude":56.208214,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fhkap0b4/vistoftparken_vistoftvej.jpg"}],"Description":"Hvorfor ikke have det lidt sjovt, mens man venter på bussen… og så er det jo altid sundt, at se verden fra et nyt perspektiv.
\nDenn busboble er malet af kunstner, Sanne Lausen Wolff; illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i forskellige stilarter, og hendes værker i bybilledet henter træk fra forskellige genrer. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9131,"Name":"Busboble af Line Wegger ved Vistoftparken/Astervej","Description":"\"Hjulene på bussen\" er titlen på denne busboble.
\nKunstner Line Wegger har taget alle de fine tegninger, som børnene fra DII Humlebien har lavet og udsmykket denne busboble med dem.
\nFørskolebørnenes tegninger til \"Hjulene på bussen\" er her samlet i et myldrende, farverigt hele: En trehjulet, gul bus med chauffører, børn med is, giraffer, elefanter, grædende babyer og sure frk. Madsen.
\nLine Wegger arbejder i Humlebien som pædagogisk assistent og sysler hjemme med uroer af halm, labyrinter og foldede papir-insekter.
","Longitude":10.035905,"Latitude":56.214565,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/e4ghcsp5/line-sabro-5.jpg"}],"Description":"\"Hjulene på bussen\" er titlen på denne busboble.
\nKunstner Line Wegger har taget alle de fine tegninger, som børnene fra DII Humlebien har lavet og udsmykket denne busboble med dem.
\nFørskolebørnenes tegninger til \"Hjulene på bussen\" er her samlet i et myldrende, farverigt hele: En trehjulet, gul bus med chauffører, børn med is, giraffer, elefanter, grædende babyer og sure frk. Madsen.
\nLine Wegger arbejder i Humlebien som pædagogisk assistent og sysler hjemme med uroer af halm, labyrinter og foldede papir-insekter.
"}],"Contact":{"Address":"Vistoftparken/Astervej 8471 Sabro","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9136,"Name":"Busboble af Art Stories (Randersvej/Øster Møllevej)","Description":"Denne busboble er udsmykket af Merete Aude Graversen og Charlotte Pless fra Art Stories.
\nDe beskriver deres værk således:
\"I Trige hylder den omkringliggende natur i byens busbobler.
De farverige bobler lyser op i området og byder indenfor i ly for regn og blæst imens der ventes på bussen.
Hver boble repræsenterer det rige fugle- og dyreliv der er i de omkringliggende skove og de 4 busbobler taler sammen, selvom de hver og en er helt sin egen.\"
Denne busboble er udsmykket af Merete Aude Graversen og Charlotte Pless fra Art Stories.
\nDe beskriver deres værk således:
\"I Trige hylder den omkringliggende natur i byens busbobler.
De farverige bobler lyser op i området og byder indenfor i ly for regn og blæst imens der ventes på bussen.
Hver boble repræsenterer det rige fugle- og dyreliv der er i de omkringliggende skove og de 4 busbobler taler sammen, selvom de hver og en er helt sin egen.\"
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
","Longitude":10.190422,"Latitude":56.088909,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ifbkapnl/hørretvej_storhøj.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ololfiyc/mårslet_alan-d.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yhxf3k32/mårslet_alan-d-jpg-1.jpg"}],"Description":"
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
"}],"Contact":{"Address":"Hørretvej/Storhøj 3280 Mårslet","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9150,"Name":"Busboble af Alan Delaini (Høgemosevej/Hvidbjergvej)","Description":"
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
I græsarealet midt på Ingerslev Boulevard er der to store udendørs petanque-baner til fri afbenyttelse. Petanque er et sjovt og afslappet udendørs spil, som går ud på at kaste metal-kugler så tæt på en lille træbold, der hedder en “gris” eller “cochonnet,” som muligt.
\nOfte vil man, i sommermånederne og i efteråret, se unge som gamle bruge eftermiddagen på at spille petanque.
\n","Longitude":10.194408967664524,"Latitude":56.14450450550848,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dougz3dr/img_7536.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/m1onjmhm/img_7538.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/51ahoenc/img_7540.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2kmae045/img_7539.jpg"}],"Description":"
I græsarealet midt på Ingerslev Boulevard er der to store udendørs petanque-baner til fri afbenyttelse. Petanque er et sjovt og afslappet udendørs spil, som går ud på at kaste metal-kugler så tæt på en lille træbold, der hedder en “gris” eller “cochonnet,” som muligt.
\nOfte vil man, i sommermånederne og i efteråret, se unge som gamle bruge eftermiddagen på at spille petanque.
\n"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9180,"Name":"Busboble af elever fra Næshøjskolen (Gammel Stillingvej/Næshøjskolen)","Description":"
Rebecca fra 9.y og Emma fra 7.y har udsmykket denne fine busboble i forbindelse med et eksamensprojekt på Næshøjskolen.\u00A0
","Longitude":9.999988,"Latitude":56.1457,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x3vcrjlr/buslomme11minimeret.jpg"}],"Description":"Rebecca fra 9.y og Emma fra 7.y har udsmykket denne fine busboble i forbindelse med et eksamensprojekt på Næshøjskolen.\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9182,"Name":"Busboble af Mariya Delcheva (Møltoftvej/Gl. Horsensvej)","Description":"Kunstneren Mariya Dell, stifter af ArtFit kunstskole artfit.dk har udsmykket denne fine busboble.
Hun er uddannet billedkunstlærer på universitet i Plovdiv, og 20 års erfaring som underviser i klassisk tegning og akvarel for både voksne og unge. Hun har arbejdet som udstillingsleder på kunstgalleri i Haskovo og udstillet egne malerier flere steder i Danmark, Schweiz , UK og Bulgarien.
\nHun arbejder med vægdekoration, ikonmaling og abstrakte former. Formsproget af hendes billeder er figurativt, men hun bevæger sig i et sammensat unikt symbolunivers med formål at fremprovokere tanker og følelser.
","Longitude":10.030698,"Latitude":56.002401,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kexjxxge/solbjerg_mariyajpg_mini-til-opdag-aarhus.jpg"}],"Description":"Kunstneren Mariya Dell, stifter af ArtFit kunstskole artfit.dk har udsmykket denne fine busboble.
Hun er uddannet billedkunstlærer på universitet i Plovdiv, og 20 års erfaring som underviser i klassisk tegning og akvarel for både voksne og unge. Hun har arbejdet som udstillingsleder på kunstgalleri i Haskovo og udstillet egne malerier flere steder i Danmark, Schweiz , UK og Bulgarien.
\nHun arbejder med vægdekoration, ikonmaling og abstrakte former. Formsproget af hendes billeder er figurativt, men hun bevæger sig i et sammensat unikt symbolunivers med formål at fremprovokere tanker og følelser.
"}],"Contact":{"Address":"Møltoftvej/Gl. Horsensvej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9187,"Name":"Busboble af Cecilie Goth Hulthin Jørgensen (Mosegårdsvangen/Gammel Landevej)","Description":"Motivet her forestiller valmuer på en smuk turkis baggrund.
\nKunstneren Cecilie Goth Hulthin Jørgensen siger om værket:
\n\"Jeg startede med at male i 2019 og blev hurtigt grebet af det abstrakte. Derfra har jeg langsomt udviklet mig som selvlært kunstner. Jeg har altid elsket kunst og sat pris på det, samt kunstens historie. Jeg elsker at forsvinde væk i farvernes verden, når jeg maler og bare lade penslen bestemme vejen vi går sammen hånd i hånd.\"
","Longitude":10.149332,"Latitude":56.2945,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ejcl3pwg/trige_cecilie_gammel-landevej.png"}],"Description":"Motivet her forestiller valmuer på en smuk turkis baggrund.
\nKunstneren Cecilie Goth Hulthin Jørgensen siger om værket:
\n\"Jeg startede med at male i 2019 og blev hurtigt grebet af det abstrakte. Derfra har jeg langsomt udviklet mig som selvlært kunstner. Jeg har altid elsket kunst og sat pris på det, samt kunstens historie. Jeg elsker at forsvinde væk i farvernes verden, når jeg maler og bare lade penslen bestemme vejen vi går sammen hånd i hånd.\"
"}],"Contact":{"Address":"Mosegårdsvangen/Gammel Landevej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9189,"Name":"Busboble af Cecilie Goth Hulthin Jørgensen (Spørring/Randersvej)","Description":"Motivet her forestiller et træ på en smuk turkis baggrund.
\nKunstneren Cecilie Goth Hulthin Jørgensen siger om værket:\u00A0
\n\"Jeg startede med at male i 2019 og blev hurtigt grebet af det abstrakte. Derfra har jeg langsomt udviklet mig som selvlært kunstner. Jeg har altid elsket kunst og sat pris på det, samt kunstens historie. Jeg elsker at forsvinde væk i farvernes verden, når jeg maler og bare lade penslen bestemme vejen vi går sammen hånd i hånd.\"
","Longitude":10.14615,"Latitude":56.294305,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0leleztp/spoerringrandersvej_cecilie.jpeg"}],"Description":"Motivet her forestiller et træ på en smuk turkis baggrund.
\nKunstneren Cecilie Goth Hulthin Jørgensen siger om værket:\u00A0
\n\"Jeg startede med at male i 2019 og blev hurtigt grebet af det abstrakte. Derfra har jeg langsomt udviklet mig som selvlært kunstner. Jeg har altid elsket kunst og sat pris på det, samt kunstens historie. Jeg elsker at forsvinde væk i farvernes verden, når jeg maler og bare lade penslen bestemme vejen vi går sammen hånd i hånd.\"
"}],"Contact":{"Address":"Spørring/Randersvej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9192,"Name":"Busboble af kunstnerne KAST & WALF","Description":"Thomas Gottlieb med kunstnernavnet KAST, arbejder til daglig på Lystrup Skole, og møder mange unge upcoming kunstnere, som han inddrager i sine værker.
\nDenne busboble er malet sammen med kunstneren WAFL, som er hans elev. Hun har malet en figur, som starter som en sløjfe, og med bogstaverne KAST rundt om.
\nUdenpå busboblen har Thomas givet sit bud på hvidhovedet havørn, som på engelsk hedder Bald Eagle, som han selv beskriver det passer godt til ham selv, \"...for den er skaldet som mig..\". Midt i ørnen er bogstaverne WALF skrevet.
","Longitude":10.23818,"Latitude":56.234588,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mpdga0ch/lystrup_hovmarken_thomasjpg-minimeret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4ngb0jix/lystrup_hovmarken-2-thomasjpg-minimeret.jpg"}],"Description":"Thomas Gottlieb med kunstnernavnet KAST, arbejder til daglig på Lystrup Skole, og møder mange unge upcoming kunstnere, som han inddrager i sine værker.
\nDenne busboble er malet sammen med kunstneren WAFL, som er hans elev. Hun har malet en figur, som starter som en sløjfe, og med bogstaverne KAST rundt om.
\nUdenpå busboblen har Thomas givet sit bud på hvidhovedet havørn, som på engelsk hedder Bald Eagle, som han selv beskriver det passer godt til ham selv, \"...for den er skaldet som mig..\". Midt i ørnen er bogstaverne WALF skrevet.
"}],"Contact":{"Address":"Sønderskovvej/Hovmarken","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9195,"Name":"Busboble af Kast (Elev Skole/Høvej)","Description":"Thomas Gottlieb med kunstnernavnet KAST, arbejder til daglig på Lystrup Skole, og møder mange unge upcoming kunstnere, som han inddrager i sine værker. Bogstaverne KAST går igen i alle Thomas' værker i Lystrup.
\nBagsiden af denne busboble forestiller en robot, hvor hovedet sprayer maling. KAST skriver: \"...Da jeg malede busboblen, kom der en dreng forbi og var meget optaget af busboblen - og han spurgte om jeg ikke kunne male et monster indeni, der rækker armene ud i busboblen - så det valgte jeg at gøre, på en sådan måde, at man kan sidde inden i busboblen og det ser ud som om man har nogle kæmpe monsterarme.\"
","Longitude":10.20087,"Latitude":56.24016,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/b4flz4by/elev-skole_hoevej_thomasjpg-minimeret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rkoakmxd/elsted-skole-hoevej-thomasjpg_minimeret.jpg"}],"Description":"Thomas Gottlieb med kunstnernavnet KAST, arbejder til daglig på Lystrup Skole, og møder mange unge upcoming kunstnere, som han inddrager i sine værker. Bogstaverne KAST går igen i alle Thomas' værker i Lystrup.
\nBagsiden af denne busboble forestiller en robot, hvor hovedet sprayer maling. KAST skriver: \"...Da jeg malede busboblen, kom der en dreng forbi og var meget optaget af busboblen - og han spurgte om jeg ikke kunne male et monster indeni, der rækker armene ud i busboblen - så det valgte jeg at gøre, på en sådan måde, at man kan sidde inden i busboblen og det ser ud som om man har nogle kæmpe monsterarme.\"
"}],"Contact":{"Address":"Elev Skole/Høvej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9197,"Name":"Busboble af Christoffer Bukh (Klokkeskovvej/Jarlsmindevej)","Description":"Dette kunstværk er lavet kunstneren Christoffer Bukh.
\nHan beskriver sit værk således:
\n\"Dette værk er skabt med inspiration i den lille sø, som overraskende nok er fyldt til renden med liv. I forbindelse med alt dette liv er det netop også en enorm glæde, især for de mindste, at kunne bruge naturen og lære af og om den. Søen giver plads til opdagelse og at dykke ned i diversiteten. Ænderne repræsenterer generelt en del af den nordiske verdens natur og biodiversitet. Deres tilstedeværelse er en påmindelse om naturens kompleksitet og skønhed.\"
","Longitude":10.117997,"Latitude":56.136038,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mgmiyqvy/klokkeskovvej_jarlsmindevej_bukhjpg_mini.jpg"}],"Description":"Dette kunstværk er lavet kunstneren Christoffer Bukh.
\nHan beskriver sit værk således:
\n\"Dette værk er skabt med inspiration i den lille sø, som overraskende nok er fyldt til renden med liv. I forbindelse med alt dette liv er det netop også en enorm glæde, især for de mindste, at kunne bruge naturen og lære af og om den. Søen giver plads til opdagelse og at dykke ned i diversiteten. Ænderne repræsenterer generelt en del af den nordiske verdens natur og biodiversitet. Deres tilstedeværelse er en påmindelse om naturens kompleksitet og skønhed.\"
"}],"Contact":{"Address":"Klokkeskovvej/Jarlsmindevej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9199,"Name":"Busboble af Christoffer Bukh (Ormslevvej/Råhøjparken)","Description":"Dette værk er lavet af kunstneren Christoffer Bukh.
\nHan beskriver sit værk således:
\n\"Bølgen blå. En evigt givende inspiration.
En kraft som med flod og ebbe giver balance, men samtidig er noget, som vi, som mennesker, er nødt til at tage stilling til og vise respekt.
Dette værk er i særdeleshed inspireret af fjorden og havet med dens abstrakte bølger, samt livet under overfladen.\"
Dette værk er lavet af kunstneren Christoffer Bukh.
\nHan beskriver sit værk således:
\n\"Bølgen blå. En evigt givende inspiration.
En kraft som med flod og ebbe giver balance, men samtidig er noget, som vi, som mennesker, er nødt til at tage stilling til og vise respekt.
Dette værk er i særdeleshed inspireret af fjorden og havet med dens abstrakte bølger, samt livet under overfladen.\"
Dette værk er lavet af kunstneren Christoffer Bukh.\u00A0
\nHan beskriver sit værk således:\u00A0
\n\"Et (hånd)værk lavet som en tak til alle dem, som giver en hånd. Et overskud, som heldigvis stadig er at finde ind imellem i alt det uoverskuelige.
\nDet, at tage hånd om og omfavne hvad end der måtte komme, er for mig at se, der hvor improvisationen og inspirationen står allermest klar.
Værket tager udgangspunkt i nogle af de vigtigste redskaber, vi har, hånden, samt det at kunne forstille os, udforske og skabe ud fra det abstrakte.\"
Dette værk er lavet af kunstneren Christoffer Bukh.\u00A0
\nHan beskriver sit værk således:\u00A0
\n\"Et (hånd)værk lavet som en tak til alle dem, som giver en hånd. Et overskud, som heldigvis stadig er at finde ind imellem i alt det uoverskuelige.
\nDet, at tage hånd om og omfavne hvad end der måtte komme, er for mig at se, der hvor improvisationen og inspirationen står allermest klar.
Værket tager udgangspunkt i nogle af de vigtigste redskaber, vi har, hånden, samt det at kunne forstille os, udforske og skabe ud fra det abstrakte.\"
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Kunstneren, Alan Delaini, siger selv om værket:
\"Da jeg gik forbi disse busholdepladser, kunne jeg ikke lade være med at lægge
mærke til deres runde, boble lignende arkitektur. Der var noget ved deres
form, der mindede mig om keramiske krukker. Det var dér, inspirationen
begyndte. Jeg ønskede at skabe et lille øjebliks pause i folks hverdag. Et visuelt åndedrag. Et øjeblik af nysgerrighed eller refleksion.
Stilmæssigt valgte jeg, at arbejde med abstrakte former og levende farver.
Jeg ønskede ikke, at værket skulle være bundet
til en bestemt kultur eller et sprog. I stedet ville jeg lade det tale gennem
form og farve, noget der kunne forbinde sig med alle, uanset alder, baggrund
eller oprindelse. - Målet var inklusivitet gennem enkelhed.
Jeg håber, at disse “bubble stops” bringer lidt farve og forbindelse til alle, der
venter under dem.\"
Født i Danmark (Aarhus) og opvokset i Italien, tilbragte Delaini det meste af sit
voksne liv i Brooklyn, New York, hvor hans rejse som street artist for alvor tog
fart. Som han selv siger:
\"Graffiti er mit udgangspunkt, selvlært, drevet af instinkt og udtryk.\"
Da pandemien ramte, vendte Delaini tilbage til Europa og har siden da pendlet
mellem Italien, Spanien og Danmark, hvor han nu bor. Hans arbejde blander street art med digitalt design, og han maler på forskellige overflader - fra lærreder og designer tøj til busbobler.
Denne busboble er lavet af kunstneren DATO og Marianne fra Aarhus Kommunes Entreprenørenhed.
\nMarianne er kvinden bag arbejdet med at grundmale alle busboblerne i Aarhus Kommune. Hver gang en busboble skal males og udsmykkes af en kunstner, kommer Marianne og en par gode folk fra Entreprenørenheden og vasker busboblen, og grundmaler den efterfølgende i den farve, som kunstneren ønsker. I løbet af hele året, kører hun rundt og tjekker, at alle busbobler ser pæne ud.
\nDer er to busbobler på Edwin Rahrsvej, som hylder det arbejde, som de laver i Entreprenørenheden. Det er de folk, der kører rundt i kommunen i gult tøj, og sørger for, at vi har en pæn by at bo i.
\nDenne busboble hylder de driftsfolk, som hver dag tager sig af boldbaner, parker, grønne arealer - og sørger for, at de er klar til at du kan nyde dem.
\nSå giv en high-five til den næste kommunale medarbejder i gult tøj, som du møder på din vej!
","Longitude":10.126126,"Latitude":56.162414,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/egrpkeq1/edwin-rahrsvej-2jpg_miniii.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mjuh5dh2/edwin-rahrsvej-1jpg_mini-1.jpg"}],"Description":"Denne busboble er lavet af kunstneren DATO og Marianne fra Aarhus Kommunes Entreprenørenhed.
\nMarianne er kvinden bag arbejdet med at grundmale alle busboblerne i Aarhus Kommune. Hver gang en busboble skal males og udsmykkes af en kunstner, kommer Marianne og en par gode folk fra Entreprenørenheden og vasker busboblen, og grundmaler den efterfølgende i den farve, som kunstneren ønsker. I løbet af hele året, kører hun rundt og tjekker, at alle busbobler ser pæne ud.
\nDer er to busbobler på Edwin Rahrsvej, som hylder det arbejde, som de laver i Entreprenørenheden. Det er de folk, der kører rundt i kommunen i gult tøj, og sørger for, at vi har en pæn by at bo i.
\nDenne busboble hylder de driftsfolk, som hver dag tager sig af boldbaner, parker, grønne arealer - og sørger for, at de er klar til at du kan nyde dem.
\nSå giv en high-five til den næste kommunale medarbejder i gult tøj, som du møder på din vej!
"}],"Contact":{"Address":"Grimhøjvej/Edwin Rahrs Vej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9218,"Name":"Busboble af DATO & Marianne (Edwin Rahrs Vej/Holmstrupgårdvej)","Description":"Denne busboble er lavet af kunstneren Dato og Marianne fra Aarhus Kommunes Entreprenørenhed.
\nMarianne er kvinden bag arbejdet med at grundmale alle busboblerne i Aarhus Kommune. Hver gang en busboble skal males og udsmykkes af en kunstner, kommer Marianne og en par gode folk fra Entreprenørenheden og vasker busboblen, og grundmaler den efterfølgende i den farve, som kunstneren ønsker.
\nI løbet af hele året, kører hun rundt og tjekker, at alle busbobler ser pæne ud.
\nDer er to busbobler på Edwin Rahrsvej, som hylder det arbejde, som de laver i Entreprenørenheden. Det er de folk, der kører rundt i kommunen i gult tøj, og sørger for, at vi har en pæn by at bo i.
\nDenne busboble hylder de driftsfolk, som hver dag tager sig af byens arealer - og sørger for, at den ser pæn ud.
\nSå giv en high-five til den næste kommunale medarbejder i gult tøj, som du møder på din vej!
\nKunstneren Dato har hjulpet med at udsmykke denne busboble.
","Longitude":10.121693,"Latitude":56.163029,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ji3o53hh/ent-1jpg_mini.jpg"}],"Description":"Denne busboble er lavet af kunstneren Dato og Marianne fra Aarhus Kommunes Entreprenørenhed.
\nMarianne er kvinden bag arbejdet med at grundmale alle busboblerne i Aarhus Kommune. Hver gang en busboble skal males og udsmykkes af en kunstner, kommer Marianne og en par gode folk fra Entreprenørenheden og vasker busboblen, og grundmaler den efterfølgende i den farve, som kunstneren ønsker.
\nI løbet af hele året, kører hun rundt og tjekker, at alle busbobler ser pæne ud.
\nDer er to busbobler på Edwin Rahrsvej, som hylder det arbejde, som de laver i Entreprenørenheden. Det er de folk, der kører rundt i kommunen i gult tøj, og sørger for, at vi har en pæn by at bo i.
\nDenne busboble hylder de driftsfolk, som hver dag tager sig af byens arealer - og sørger for, at den ser pæn ud.
\nSå giv en high-five til den næste kommunale medarbejder i gult tøj, som du møder på din vej!
\nKunstneren Dato har hjulpet med at udsmykke denne busboble.
"}],"Contact":{"Address":"Edwin Rahrs Vej/Holmstrupgårdvej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9220,"Name":"Busboble af Art Stories (Vestermøllevej/Holmkærvej)","Description":"Denne busboble er udsmykket af Merete Aude Graversen og Charlotte Pless fra Art Stories.\u00A0
\nDe beskriver deres værk således:
\"I Trige hylder den omkringliggende natur i byens busbobler.
De farverige bobler lyser op i området og byder indenfor i ly for regn og blæst imens der ventes på bussen.\u00A0
Hver boble repræsenterer det rige fugle- og dyreliv der er i de omkringliggende skove og de 4 busbobler taler sammen, selvom de hver og en er helt sin egen.\"
Denne busboble er udsmykket af Merete Aude Graversen og Charlotte Pless fra Art Stories.\u00A0
\nDe beskriver deres værk således:
\"I Trige hylder den omkringliggende natur i byens busbobler.
De farverige bobler lyser op i området og byder indenfor i ly for regn og blæst imens der ventes på bussen.\u00A0
Hver boble repræsenterer det rige fugle- og dyreliv der er i de omkringliggende skove og de 4 busbobler taler sammen, selvom de hver og en er helt sin egen.\"
Aarhus har fået et nyt kunstnerisk pust, idet den anerkendte graffitimaler DATO har udsmykket flere af byens busbobler med sine karakteristiske værker. Opgaven er udført for Teknik & Miljø, og resultatet er betagende, kunstværker, der pynter i bybilledet.
\nBusboblen prydes af et portræt af en dame, hvis ansigt og krop er omkranset af DATO's genkendelige graffiti-bogstaver. Disse bogstaver, der er en signatur for hans stil, vikler sig rundt om kvinden og skaber en dynamisk og energisk komposition. Værket kombinerer det klassiske portræt med den rå og levende graffitikunst, hvilket resulterer i et unikt og moderne udtryk.
\nDATO, hvis fulde navn er Brian Hasager, er en central figur i den danske graffiti scene. Han har arbejdet med graffiti siden midten af 80'erne og har skabt en stil, der balancerer mellem teknisk dygtighed og kreativ frihed. Gennem sine værker formår han at forbinde den mere traditionelle kunst med graffiti verdenens unikke æstetik, hvilket gør ham til en efterspurgt kunstner både i Danmark og internationalt.
\nMed udsmykningen af denne busbobler har DATO endnu en gang vist, hvordan graffiti kan være med til at forskønne byrummet og bringe kunsten ud til hverdagens mennesker.
","Longitude":10.128944,"Latitude":56.149276,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mw4jtdla/brabrand-skovvej-aarhus-kom-_overfor-blokkerne_dato.jpg"}],"Description":"Aarhus har fået et nyt kunstnerisk pust, idet den anerkendte graffitimaler DATO har udsmykket flere af byens busbobler med sine karakteristiske værker. Opgaven er udført for Teknik & Miljø, og resultatet er betagende, kunstværker, der pynter i bybilledet.
\nBusboblen prydes af et portræt af en dame, hvis ansigt og krop er omkranset af DATO's genkendelige graffiti-bogstaver. Disse bogstaver, der er en signatur for hans stil, vikler sig rundt om kvinden og skaber en dynamisk og energisk komposition. Værket kombinerer det klassiske portræt med den rå og levende graffitikunst, hvilket resulterer i et unikt og moderne udtryk.
\nDATO, hvis fulde navn er Brian Hasager, er en central figur i den danske graffiti scene. Han har arbejdet med graffiti siden midten af 80'erne og har skabt en stil, der balancerer mellem teknisk dygtighed og kreativ frihed. Gennem sine værker formår han at forbinde den mere traditionelle kunst med graffiti verdenens unikke æstetik, hvilket gør ham til en efterspurgt kunstner både i Danmark og internationalt.
\nMed udsmykningen af denne busbobler har DATO endnu en gang vist, hvordan graffiti kan være med til at forskønne byrummet og bringe kunsten ud til hverdagens mennesker.
"}],"Contact":{"Address":"BrabrandSkovvej ","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9233,"Name":"Busboble af DATO (Hejredalsvej/Ligustervej)","Description":"Aarhus har fået et nyt kunstnerisk pust, idet den anerkendte graffitimaler DATO har udsmykket flere af byens busbobler med sine karakteristiske værker. Opgaven er udført for Teknik & Miljø, og resultatet er betagende, kunstværker, der pynter i bybilledet.
\nDenne busboble er blevet til en fortryllende, grøn skov, hvor to smukke, blå fugle sidder på en gren. Værket skaber en rolig og naturnær stemning midt i Brabrands puls, og de fine detaljer og farver inviterer til at kigge nærmere. Kontrasten mellem bymiljøet og det fredfyldte skov motiv er stærk og iøjnefaldende.
\nDATO, hvis fulde navn er Brian Hasager, er en central figur i den danske graffiti scene. Han har arbejdet med graffiti siden midten af 80'erne og har skabt en stil, der balancerer mellem teknisk dygtighed og kreativ frihed. Gennem sine værker formår han at forbinde den mere traditionelle kunst med graffiti verdenens unikke æstetik, hvilket gør ham til en efterspurgt kunstner både i Danmark og internationalt.
\nMed udsmykningen af denne busbobler har DATO endnu en gang vist, hvordan graffiti kan være med til at forskønne byrummet og bringe kunsten ud til hverdagens mennesker.
","Longitude":10.124604,"Latitude":56.156325,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lrphxgwt/hejredalsvej_ligustervej_dato.jpg"}],"Description":"Aarhus har fået et nyt kunstnerisk pust, idet den anerkendte graffitimaler DATO har udsmykket flere af byens busbobler med sine karakteristiske værker. Opgaven er udført for Teknik & Miljø, og resultatet er betagende, kunstværker, der pynter i bybilledet.
\nDenne busboble er blevet til en fortryllende, grøn skov, hvor to smukke, blå fugle sidder på en gren. Værket skaber en rolig og naturnær stemning midt i Brabrands puls, og de fine detaljer og farver inviterer til at kigge nærmere. Kontrasten mellem bymiljøet og det fredfyldte skov motiv er stærk og iøjnefaldende.
\nDATO, hvis fulde navn er Brian Hasager, er en central figur i den danske graffiti scene. Han har arbejdet med graffiti siden midten af 80'erne og har skabt en stil, der balancerer mellem teknisk dygtighed og kreativ frihed. Gennem sine værker formår han at forbinde den mere traditionelle kunst med graffiti verdenens unikke æstetik, hvilket gør ham til en efterspurgt kunstner både i Danmark og internationalt.
\nMed udsmykningen af denne busbobler har DATO endnu en gang vist, hvordan graffiti kan være med til at forskønne byrummet og bringe kunsten ud til hverdagens mennesker.
"}],"Contact":{"Address":"Hejredalsvej/Lingustervej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9235,"Name":"Busboble af Kast (Stokbrovej/Høvej)","Description":"Thomas Gottlieb Jakobsen, som går under graffiti-kunstnernavnet KAST har udsmykket et par af de busbobler der er i Lystrup. Denne her beskriver KAST således:
\n\"Her har jeg taget udgangspunkt i det, der hedder throw-ups. Det betyder simple, og ofte hurtigt udførte værker. Jeg har sat en masse sammen for at lave det ligesom en kollage. Jeg har kombineret det med nogle tusindfryd, da busboblen står i et smukt område. Nogle er vilde med throw ups, andre er ikke, men sådan er det med kunst.\"
\n","Longitude":10.204247,"Latitude":56.237249,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rtpb3li2/stokbro-mini.jpg"}],"Description":"
Thomas Gottlieb Jakobsen, som går under graffiti-kunstnernavnet KAST har udsmykket et par af de busbobler der er i Lystrup. Denne her beskriver KAST således:
\n\"Her har jeg taget udgangspunkt i det, der hedder throw-ups. Det betyder simple, og ofte hurtigt udførte værker. Jeg har sat en masse sammen for at lave det ligesom en kollage. Jeg har kombineret det med nogle tusindfryd, da busboblen står i et smukt område. Nogle er vilde med throw ups, andre er ikke, men sådan er det med kunst.\"
\n"}],"Contact":{"Address":"Stokbrovej/Høvej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9237,"Name":"Busboble af Kast (Hedeskovvej/Elstedvej)","Description":"
Thomas Gottlieb Jakobsen, som går under graffiti-kunstnernavnet KAST har udsmykket et par af de busbobler der er i Lystrup. Denne her beskriver KAST således:
\n\"Her har jeg malet et helt klassisk graffitiværk med en stor levende spraydåse i midten, som en hyldest til klassiske graffiti og hip hop.\"
","Longitude":10.225117,"Latitude":56.239749,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2bkd5zjy/mini.jpg"}],"Description":"Thomas Gottlieb Jakobsen, som går under graffiti-kunstnernavnet KAST har udsmykket et par af de busbobler der er i Lystrup. Denne her beskriver KAST således:
\n\"Her har jeg malet et helt klassisk graffitiværk med en stor levende spraydåse i midten, som en hyldest til klassiske graffiti og hip hop.\"
"}],"Contact":{"Address":"Hedeskovvej/Elstedvej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9239,"Name":"Busboble af Art Stories (Trige Centervej/ved blokkerne)","Description":"Denne busboble er udsmykket af Merete Aude Graversen og Charlotte Pless fra Art Stories.\u00A0
\nDe beskriver deres værk således:\u00A0
\"I Trige hylder den omkringliggende natur i byens busbobler.
De farverige bobler lyser op i området og byder indenfor i ly for regn og blæst imens der ventes på bussen.\u00A0
Hver boble repræsenterer det rige fugle- og dyreliv der er i de omkringliggende skove og de 4 busbobler taler sammen, selvom de hver og en er helt sin egen.\"
Denne busboble er udsmykket af Merete Aude Graversen og Charlotte Pless fra Art Stories.\u00A0
\nDe beskriver deres værk således:\u00A0
\"I Trige hylder den omkringliggende natur i byens busbobler.
De farverige bobler lyser op i området og byder indenfor i ly for regn og blæst imens der ventes på bussen.\u00A0
Hver boble repræsenterer det rige fugle- og dyreliv der er i de omkringliggende skove og de 4 busbobler taler sammen, selvom de hver og en er helt sin egen.\"
Denne busboble er udsmykket af Merete Aude Graversen og Charlotte Pless fra Art Stories.
\nDe beskriver deres værk således:
\"I Trige hylder den omkringliggende natur i byens busbobler.
De farverige bobler lyser op i området og byder indenfor i ly for regn og blæst imens der ventes på bussen.
Hver boble repræsenterer det rige fugle- og dyreliv der er i de omkringliggende skove og de 4 busbobler taler sammen, selvom de hver og en er helt sin egen.\"
Denne busboble er udsmykket af Merete Aude Graversen og Charlotte Pless fra Art Stories.
\nDe beskriver deres værk således:
\"I Trige hylder den omkringliggende natur i byens busbobler.
De farverige bobler lyser op i området og byder indenfor i ly for regn og blæst imens der ventes på bussen.
Hver boble repræsenterer det rige fugle- og dyreliv der er i de omkringliggende skove og de 4 busbobler taler sammen, selvom de hver og en er helt sin egen.\"
Denne busboble er udsmykket af graffitikunstneren DATO, på inspiration af Sigrid.
\nSigrid er en ung pige på 6 år og en dag fandt hun en busboble, som ikke stod på kommunens liste over busbobler, men som på magisk vis dukkede op. Sigrid havde (måske derfor) et stort ønske om at få en enhjørning på busboblen.
\nDATO tog straks udfordringen op og som inspiration til busboblens tekst har den aarhusianske rap-artist Søren Karim fra Bogfinkevej netop lavet et nummer, der hedder Enhjørning, hvorfra DATO har ladet et par tekst-nedslag få en plads på indersiden af busboblen.\u00A0
\nDATO har lavet flere busbobler rundt i byen - find dem her på Opdag Aarhus.
","Longitude":10.104526,"Latitude":56.1855,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/u2lkfgas/sidste-boble-i-tilst_datojpg-mini.jpg"}],"Description":"Denne busboble er udsmykket af graffitikunstneren DATO, på inspiration af Sigrid.
\nSigrid er en ung pige på 6 år og en dag fandt hun en busboble, som ikke stod på kommunens liste over busbobler, men som på magisk vis dukkede op. Sigrid havde (måske derfor) et stort ønske om at få en enhjørning på busboblen.
\nDATO tog straks udfordringen op og som inspiration til busboblens tekst har den aarhusianske rap-artist Søren Karim fra Bogfinkevej netop lavet et nummer, der hedder Enhjørning, hvorfra DATO har ladet et par tekst-nedslag få en plads på indersiden af busboblen.\u00A0
\nDATO har lavet flere busbobler rundt i byen - find dem her på Opdag Aarhus.
"}],"Contact":{"Address":"Brynhøjvænget/Tilst Skolevej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9245,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Grøndalsvej/Bøgeskov Høvej)","Description":"Sanne Wolff har udsmykket denne busboble, og er som illustrator optaget af, at fortælle små historier med sin kunst.\u00A0
Historien bag dette motiv, vil hun overlade til din fortolkning; men tænk engang, hvis nogen satte sig til at vente på bussen hjemme i dit badeværelse.
Sanne Wolff har udsmykket denne busboble, og er som illustrator optaget af, at fortælle små historier med sin kunst.\u00A0
Historien bag dette motiv, vil hun overlade til din fortolkning; men tænk engang, hvis nogen satte sig til at vente på bussen hjemme i dit badeværelse.
En lille fjollet påmindelse om aldrig at blive alt for voksen. Man er jo ikke er ældre end man føler sig, vel?
\nSanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
","Longitude":10.155272,"Latitude":56.129963,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/d0edowca/ormslev_aarhus-handelsgymjpg_mini.jpg"}],"Description":"En lille fjollet påmindelse om aldrig at blive alt for voksen. Man er jo ikke er ældre end man føler sig, vel?
\nSanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
"}],"Contact":{"Address":"Ormslevvej/Aarhus Handelsgymnasium","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9249,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Grøndalsvej/Grøfthøjparken)","Description":"Sanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.\u00A0
\nDette værk er dedikeret til Sanne Wolffs børn:
\n\"Mine børn er min store inspiration, og var det ikke for dem, ville jeg aldrig have opdaget min kærlighed til illustration. Derfor skulle et af disse busskure da også dedikeres til dem – Caroline, Dagmar, Fenja, Holger, Asger og Thøger, jeg håber, I får den fedeste rejse ud i verden.\"
\n\u00A0
","Longitude":10.141902,"Latitude":56.121521,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/h5rpbigw/groendalsvej_groefthoejparken_sannejpg_mini.jpg"}],"Description":"Sanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.\u00A0
\nDette værk er dedikeret til Sanne Wolffs børn:
\n\"Mine børn er min store inspiration, og var det ikke for dem, ville jeg aldrig have opdaget min kærlighed til illustration. Derfor skulle et af disse busskure da også dedikeres til dem – Caroline, Dagmar, Fenja, Holger, Asger og Thøger, jeg håber, I får den fedeste rejse ud i verden.\"
\n\u00A0
"}],"Contact":{"Address":"Grøndalsvej/Grøfthøjparken","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9251,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Ormslevvej/Ormslev Kirke)","Description":"Sanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
\nWolff forklarer selv: \"Jeg kan ikke forklare motivet her med andet end, at vejret var fantastisk. Jeg fik lyst til at male sommeren, og den føltes gul og feminin.\"
","Longitude":10.05956,"Latitude":56.124935,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k4mjdxgq/ormslevvej_ormslev-kirke-viby-sannejpg_mini.jpg"}],"Description":"Sanne Lausen Wolff er illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i mange forskellige stilarter, og hendes værker i busboblerne henter træk fra både graffiti, tegneserier og det traditionelle maleri. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
\nWolff forklarer selv: \"Jeg kan ikke forklare motivet her med andet end, at vejret var fantastisk. Jeg fik lyst til at male sommeren, og den føltes gul og feminin.\"
"}],"Contact":{"Address":"Ormslevvej/Ormslev Kirke","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9254,"Name":"Busboble af Kast (Sønderskovvej)","Description":"Thomas Gottlieb Jakobsen, som går under graffiti-kunstnernavnet KAST har udsmykket et par af de busbobler der er i Lystrup. Denne her beskriver Thomas således:
\n\"Indvendig tager mit piece udgangspunkt i det, der hedder \"throw ups\" som er simple bogstaver oftest i bløde former og hurtigt udført. Jeg elsker energien og udfordringen i at lave noget simpelt, men stadig udvikle på stilen. Ved siden af er, en stor isvaffel, fordi hvem kan ikke lide en stor isvaffel?\"
","Longitude":10.236871,"Latitude":56.230849,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xwyc0sib/1000006562jpg-minimeret.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/uuhgnqk5/1000006616jpg-mini.jpg"}],"Description":"Thomas Gottlieb Jakobsen, som går under graffiti-kunstnernavnet KAST har udsmykket et par af de busbobler der er i Lystrup. Denne her beskriver Thomas således:
\n\"Indvendig tager mit piece udgangspunkt i det, der hedder \"throw ups\" som er simple bogstaver oftest i bløde former og hurtigt udført. Jeg elsker energien og udfordringen i at lave noget simpelt, men stadig udvikle på stilen. Ved siden af er, en stor isvaffel, fordi hvem kan ikke lide en stor isvaffel?\"
"}],"Contact":{"Address":"Sønderskovvej, Lystrup","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9256,"Name":"Busboble af Kast (Sønderskovvej 2)","Description":"Thomas Gottlieb med kunstnernavnet KAST, arbejder til daglig på Lystrup Skole, og møder mange unge upcoming kunstnere, som han inddrager i sine værker.
\nInden i har jeg malet med den unge skriver Mona, som har lavet skitsen til bogstaverne som vi har malet sammen. Figuren i midten er en klassisk figur i graffiti, og en af mine yndlingsfigurer. \"Cheech Wizard\" af Vaughn Bodé, fra tegneserien af samme navn.
","Longitude":10.235186,"Latitude":56.239484,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/520b2xvn/soenderskovvej_indelukket_malet-paa-ny-thomas.jpg"}],"Description":"Thomas Gottlieb med kunstnernavnet KAST, arbejder til daglig på Lystrup Skole, og møder mange unge upcoming kunstnere, som han inddrager i sine værker.
\nInden i har jeg malet med den unge skriver Mona, som har lavet skitsen til bogstaverne som vi har malet sammen. Figuren i midten er en klassisk figur i graffiti, og en af mine yndlingsfigurer. \"Cheech Wizard\" af Vaughn Bodé, fra tegneserien af samme navn.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9274,"Name":"Legepladsen 'Paris' ved Musikhuset / ARoS","Description":"Aarhus har fået en helt særlig legeplads skabt af den danske kunstner FOS.
Legepladsen hedder 'Paris' og ligger imellem Musikhuset og ARoS.
Foto: Matilde Hobolt
\n","Longitude":10.199001036833508,"Latitude":56.15363043921625,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/g3pj1l5a/dsc06208.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1xkadcf5/dsc06209.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/r5fkxzkk/dsc06203.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xrse1zib/dsc06186.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2dwdyc5u/dsc06193-2.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/dnhjeqjy/dsc06175.jpg"}],"Description":"
Aarhus har fået en helt særlig legeplads skabt af den danske kunstner FOS.
Legepladsen hedder 'Paris' og ligger imellem Musikhuset og ARoS.
Foto: Matilde Hobolt
\n"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9280,"Name":"Busboble af Sanne Wolff (Kærsvinget og Gl. Viborgvej)","Description":"
Denne busboble er dekoreret af kunstner, Sanne Lausen Wolff; illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i forskellige stilarter, og hendes værker i bybilledet henter træk fra forskellige genrer. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
\nOm dette værk, siger kunstnere:
\nEt drømmende barn med blomster i håret og fugle, som synger til hende om alt det, der endnu kan gro.
","Longitude":10.060685,"Latitude":56.199718,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/oi5jogli/kaersvingetjpg_mini.jpg"}],"Description":"Denne busboble er dekoreret af kunstner, Sanne Lausen Wolff; illustrator og bedst kendt for sine børnebøger. Hun tegner og maler i forskellige stilarter, og hendes værker i bybilledet henter træk fra forskellige genrer. Fælles for værkerne er den tanke, at man skal blive glad, når man ser dem.
\nOm dette værk, siger kunstnere:
\nEt drømmende barn med blomster i håret og fugle, som synger til hende om alt det, der endnu kan gro.
"}],"Contact":{"Address":"Kærsvinget/Gammel Viborgvej","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9284,"Name":"Juletræet på Rådhuspladsen","Description":"Traditionen tro, bringer juletræet på Rådhuspladsen lys, varme og fællesskab til Aarhus i den mørke juletid.
En 22 meter og 1.800 kg stor rødgran pryder pladsen i år.
I Danmark stammer traditionen med et pyntet juletræ i stuen fra starten af 1800-tallet. Der gik dog længe før juletræet blev udbredt i den bredere befolkning. Først omkring 1. verdenskrig slog traditionen for alvor igennem uden for borgerskabet - vel at mærke kun hos dem der havde råd.
\nGlædelig jul fra Aarhus Kommune
","Longitude":10.202926,"Latitude":56.153078,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qjnnkuww/juletrae-raadhuset.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pqrnyktv/juletrae-raadhuset-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tkajoxra/juletrae-raadhuset-3.jpg"}],"Description":"Traditionen tro, bringer juletræet på Rådhuspladsen lys, varme og fællesskab til Aarhus i den mørke juletid.
En 22 meter og 1.800 kg stor rødgran pryder pladsen i år.
I Danmark stammer traditionen med et pyntet juletræ i stuen fra starten af 1800-tallet. Der gik dog længe før juletræet blev udbredt i den bredere befolkning. Først omkring 1. verdenskrig slog traditionen for alvor igennem uden for borgerskabet - vel at mærke kun hos dem der havde råd.
\nGlædelig jul fra Aarhus Kommune
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9288,"Name":"Bazar Vest","Description":"I Bazar Vest møder du mange forskellige kulturer og gør din shoppingtur til en oplevelse i sig selv. Bazar Vest gemmer på 18.000 m2 af sanseoplevelser.\u00A0
\nBazar Vest blev etableret på privat initiativ af Ejendomsselskabet Olav de Linde i 1996 og har siden udelukkende været et privat integrations- og beskæftigelsesprojekt uden offentlige støttemidler. Hovedideen bag bazarprojektet var et ønske om at tilføre anderledes beskæftigelses- og integrationsmuligheder for beboerne i det udsatte Gellerupområde.
\nOver 23 år er der efterhånden gået siden bygningerne fra den tidligere varmekedelfabrik på Edwin Rahrs Vej 32 blev renoveret og nyindrettet.
\nBazar Vest har udviklet sig fra en eksotisk handelsplads til\u00A0også at være en\u00A0katalysator for\u00A0det positive kulturmøde.\u00A0
\nBazarkonceptet, som mange af Gellerupområdets etniske minoriteter mere eller mindre kender fra deres eget oprindelsesland, har vist sig at være ideelt for personer med lyst til at prøve at starte egen virksomhed, men som måske endnu ikke vover at tage det store spring.
\n\u00A0
\nFoto Bazar Vest\u00A0
Foto Marie Louise Bach, december 2025\u00A0
I Bazar Vest møder du mange forskellige kulturer og gør din shoppingtur til en oplevelse i sig selv. Bazar Vest gemmer på 18.000 m2 af sanseoplevelser.\u00A0
\nBazar Vest blev etableret på privat initiativ af Ejendomsselskabet Olav de Linde i 1996 og har siden udelukkende været et privat integrations- og beskæftigelsesprojekt uden offentlige støttemidler. Hovedideen bag bazarprojektet var et ønske om at tilføre anderledes beskæftigelses- og integrationsmuligheder for beboerne i det udsatte Gellerupområde.
\nOver 23 år er der efterhånden gået siden bygningerne fra den tidligere varmekedelfabrik på Edwin Rahrs Vej 32 blev renoveret og nyindrettet.
\nBazar Vest har udviklet sig fra en eksotisk handelsplads til\u00A0også at være en\u00A0katalysator for\u00A0det positive kulturmøde.\u00A0
\nBazarkonceptet, som mange af Gellerupområdets etniske minoriteter mere eller mindre kender fra deres eget oprindelsesland, har vist sig at være ideelt for personer med lyst til at prøve at starte egen virksomhed, men som måske endnu ikke vover at tage det store spring.
\n\u00A0
\nFoto Bazar Vest\u00A0
Foto Marie Louise Bach, december 2025\u00A0
Thors Mølle er en af de 5 vandmøller langs Skambækken (Navnet betyder ”Den korte Bæk”). I 1637 fik Wulf Baltzersen, senere borgmester i Aarhus, og Jens Jacobsen bevilling fra Christian 4. til at bygge en krudtmølle ved bækken. Det var en stampemølle, som blev brugt til at granulere krudtet.
\nMøllen fik med tiden flere ejere, og blev senere til en feldberedermølle, hvor man blødgjorde skind og huder. I starten af 1700-tallet blev den brugt som stampemølle til valkning af uld. En beretning fra 1769 vidner desuden om, at det var en tradition blandt eleverne på Katedralskolen, at tage ud til møllen og holde sommergilde. Her blev der nemlig trakteret med vin, kaffe og koldskål. I den periode var Thor Christensen valkemester, og man mener, at møllen fik sit navn efter ham.
\nI 1831 købte Marselisborg Gods møllen og lejede den ud til købmand og fabrikant Marcus Bech. Han brugte den som kradsmølle, der opkradsede og findelte brugte og gamle klæder til kradsuld, så man kunne få stof til f.eks. soldateruniformer og militærtæpper. Bech byggede i 1831 en ny møllebygning og i 1846 et nyt stuehus.
\nFra 1877 gennemgik Thors Mølle en periode med skiftende ejere og skiftende produktion. Da Aarhus Kommune i 1896 købte Marselisborg gods og skovene - og dermed også Thors Mølle - var der flere forslag til anvendelse af møllen, men man besluttede at etablere en skovbeværtning uden alkoholbevilling.
\nI starten af 1900-tallet blev møller og skovfogedboliger i skovene populære udflugtsmål for Aarhusianerne. I 1927 fik den daværende vært, N.C. Christensen, tilladelse til at at opføre 7 små lukkede lysthuse og senere i 1929 en træpavillon, kaldet Jægerstuen.
\nI 1939 da det forfaldne møllehus blev revet ned søgte N.C. Christensen om tilladelse til at bygge et større hotel- og beværtningssted, men fik afslag. I stedet byggede han i 1940 en bygning med både personaleværelser, køkken, resturationslokale og en lejlighed til sin familie.
\nUnder krigen i april 1944 blev Thors Mølle beslaglagt af tyskerne. Efter befrielsen var der kortvarigt en base for engelske soldater, som hurtigt blev indrettet til lejr for tyske flygtninge. Ved befrielsen var der ca. 6000 tyske flygtninge i Aarhus. Thors Mølle havde flygtninge i halvandet år, men i april 1947 kunne sønnen af N.C. Christensen genåbne Thors Mølle.
\nI 1968 opførte Aarhus Kommune \"Orangeriet\" efter en ide af skovrider Kjeld Ladefoged. Der har siden været flere værter på Thors Mølle.
\nLæs mere om Thors Mølle - AarhusWiki
\nFoto: Hammerschmidt Foto, Sommer ved Thors Mølle, Aarhus Stadsarkiv.
","Longitude":10.21332349641061,"Latitude":56.122076125524316,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ekkhbczk/sommer-ved-thors-moelle_hammerschmidt-foto_aarhus-stadsarkiv.jpg"}],"Description":"Thors Mølle er en af de 5 vandmøller langs Skambækken (Navnet betyder ”Den korte Bæk”). I 1637 fik Wulf Baltzersen, senere borgmester i Aarhus, og Jens Jacobsen bevilling fra Christian 4. til at bygge en krudtmølle ved bækken. Det var en stampemølle, som blev brugt til at granulere krudtet.
\nMøllen fik med tiden flere ejere, og blev senere til en feldberedermølle, hvor man blødgjorde skind og huder. I starten af 1700-tallet blev den brugt som stampemølle til valkning af uld. En beretning fra 1769 vidner desuden om, at det var en tradition blandt eleverne på Katedralskolen, at tage ud til møllen og holde sommergilde. Her blev der nemlig trakteret med vin, kaffe og koldskål. I den periode var Thor Christensen valkemester, og man mener, at møllen fik sit navn efter ham.
\nI 1831 købte Marselisborg Gods møllen og lejede den ud til købmand og fabrikant Marcus Bech. Han brugte den som kradsmølle, der opkradsede og findelte brugte og gamle klæder til kradsuld, så man kunne få stof til f.eks. soldateruniformer og militærtæpper. Bech byggede i 1831 en ny møllebygning og i 1846 et nyt stuehus.
\nFra 1877 gennemgik Thors Mølle en periode med skiftende ejere og skiftende produktion. Da Aarhus Kommune i 1896 købte Marselisborg gods og skovene - og dermed også Thors Mølle - var der flere forslag til anvendelse af møllen, men man besluttede at etablere en skovbeværtning uden alkoholbevilling.
\nI starten af 1900-tallet blev møller og skovfogedboliger i skovene populære udflugtsmål for Aarhusianerne. I 1927 fik den daværende vært, N.C. Christensen, tilladelse til at at opføre 7 små lukkede lysthuse og senere i 1929 en træpavillon, kaldet Jægerstuen.
\nI 1939 da det forfaldne møllehus blev revet ned søgte N.C. Christensen om tilladelse til at bygge et større hotel- og beværtningssted, men fik afslag. I stedet byggede han i 1940 en bygning med både personaleværelser, køkken, resturationslokale og en lejlighed til sin familie.
\nUnder krigen i april 1944 blev Thors Mølle beslaglagt af tyskerne. Efter befrielsen var der kortvarigt en base for engelske soldater, som hurtigt blev indrettet til lejr for tyske flygtninge. Ved befrielsen var der ca. 6000 tyske flygtninge i Aarhus. Thors Mølle havde flygtninge i halvandet år, men i april 1947 kunne sønnen af N.C. Christensen genåbne Thors Mølle.
\nI 1968 opførte Aarhus Kommune \"Orangeriet\" efter en ide af skovrider Kjeld Ladefoged. Der har siden været flere værter på Thors Mølle.
\nLæs mere om Thors Mølle - AarhusWiki
\nFoto: Hammerschmidt Foto, Sommer ved Thors Mølle, Aarhus Stadsarkiv.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9310,"Name":"Post 1 - Børnerute - Biodiversitetsrute","Description":"Bien og Blomsten
\nI Danmark findes der næsten 300 forskellige slags bier, og blomster er vigtige for dem alle. Bier har et rigtig godt farvesyn, og blomsterne har farver, former og dufte, der skal lokke bierne til. Bierne er især glade for blå, violette og gule blomster, mens hvide blomster ikke er helt så spændende for dem.
\nBlomsterne har brug for bierne til at blive bestøvet og lave frø, men bierne har også brug for blomsterne. Inde i blomsten sidder der pollen, som biernes larver skal bruge for at vokse, fordi pollen indeholder proteiner, vitaminer og mineraler.
\nHvis du kigger godt efter på en bi, kan du se dens pollenkurve på bagbenene. Her samler den pollen, og farven på pollenkurven viser, hvilken farve pollen blomsten havde.
\nGår du en tur her på overdrevet i foråret eller sommeren, kan du ofte finde disse almindelige arter:
\nHonningbi
\nLys jordhumle
\nStenhumle
\nAgerhumle
\nBilleder af Stenhumle og Lys jordhumle.
\n
Opgaver
1) Kan du finde en bi?
\n2) Er der forskellige arter?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
\nBien og Blomsten
\nI Danmark findes der næsten 300 forskellige slags bier, og blomster er vigtige for dem alle. Bier har et rigtig godt farvesyn, og blomsterne har farver, former og dufte, der skal lokke bierne til. Bierne er især glade for blå, violette og gule blomster, mens hvide blomster ikke er helt så spændende for dem.
\nBlomsterne har brug for bierne til at blive bestøvet og lave frø, men bierne har også brug for blomsterne. Inde i blomsten sidder der pollen, som biernes larver skal bruge for at vokse, fordi pollen indeholder proteiner, vitaminer og mineraler.
\nHvis du kigger godt efter på en bi, kan du se dens pollenkurve på bagbenene. Her samler den pollen, og farven på pollenkurven viser, hvilken farve pollen blomsten havde.
\nGår du en tur her på overdrevet i foråret eller sommeren, kan du ofte finde disse almindelige arter:
\nHonningbi
\nLys jordhumle
\nStenhumle
\nAgerhumle
\nBilleder af Stenhumle og Lys jordhumle.
\n
Opgaver
1) Kan du finde en bi?
\n2) Er der forskellige arter?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
\nGrøn sø og sjove navne
\nHer, hvor du står, er vandet ret grønt og uklart. Det sker tit i søer, som er omgivet af mange træer, som skygger for solen, så der ikke kommer meget lys ned til søen. Træerne kaster også blade i vandet. Når bladene nedbrydes, frigives næringsstoffer, som hjælper mange vandplanter med at vokse. En af dem er andemad – en meget lille grøn plante, som flyder på vandet. Den hedder sådan, fordi nogle ænder kan spise den.
\nEn anden sjov plante, som vokser her, er kattehale. Den kan blive op til 1 meter høj og vokser i vandkanten. Den får flotte lyserøde blomster.
\nI vandkanten kan du også finde pindsvineknop. Det er en sumpplante med lange blade. Sommerens frugter er stikkende ligesom et pindsvin.
\nHer vokser også den flotte plante bittersød natskygge. Alle dele af planten er giftige – så husk at vaske hænder, hvis du rører ved den, og spis ikke de røde bær!
\nSelvom vandet er grønt, er der masser af dyr i og ved vandet. Du kan finde guldsmede, vandnymfer, frøer, tudser og skøjteløbere på overfladen.
\nBilleder af Grenet pindsvineknop og Almindelig kattehale.
\nOpgaver
\n1) Kan du komme i tanker om andre sjove dyre- eller plantenavne?
\n2) Find 3 planter og dyr ved søen.
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
\nGrøn sø og sjove navne
\nHer, hvor du står, er vandet ret grønt og uklart. Det sker tit i søer, som er omgivet af mange træer, som skygger for solen, så der ikke kommer meget lys ned til søen. Træerne kaster også blade i vandet. Når bladene nedbrydes, frigives næringsstoffer, som hjælper mange vandplanter med at vokse. En af dem er andemad – en meget lille grøn plante, som flyder på vandet. Den hedder sådan, fordi nogle ænder kan spise den.
\nEn anden sjov plante, som vokser her, er kattehale. Den kan blive op til 1 meter høj og vokser i vandkanten. Den får flotte lyserøde blomster.
\nI vandkanten kan du også finde pindsvineknop. Det er en sumpplante med lange blade. Sommerens frugter er stikkende ligesom et pindsvin.
\nHer vokser også den flotte plante bittersød natskygge. Alle dele af planten er giftige – så husk at vaske hænder, hvis du rører ved den, og spis ikke de røde bær!
\nSelvom vandet er grønt, er der masser af dyr i og ved vandet. Du kan finde guldsmede, vandnymfer, frøer, tudser og skøjteløbere på overfladen.
\nBilleder af Grenet pindsvineknop og Almindelig kattehale.
\nOpgaver
\n1) Kan du komme i tanker om andre sjove dyre- eller plantenavne?
\n2) Find 3 planter og dyr ved søen.
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
\nRod, råd og svampe
\nOmkring vandhullet ligger der væltede træer og bunker af grene. Her må det gerne rode! I naturen er rod nemlig godt for biodiversiteten. De døde træer og grene giver skjulesteder til smådyr og insekter.
\nDødt træ er også et godt hjem for mange svampe, som hjælper med at nedbryde træet, så det langsomt bliver blødt og kan bruges af andre små organismer. Mange svampe er så små, at man ikke kan se dem. De danner et underjordisk net af celler, som hedder et mycelium. Andre svampearter laver svampelegemer, som man kan se fasthæftet på de døde træer eller direkte på jorden. Herfra kan de sprede sporer - ligesom blomster spreder pollen.
\nNogle svampe lever i samspil med træer. De vokser sammen med træernes rødder. Svampen giver træet vand og næring, og træet giver sukker tilbage. På den måde hjælper de hinanden.
\nSvampe er altså vigtige - både fordi de hjælper levende planter, og fordi de rydder op i naturen.
\nOpgaver
\n1) Kan du finde nogle svampe, der sidder på de døde træer og grene?
\n2) Død giver liv. Kan du finde liv i de døde træer?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
\nRod, råd og svampe
\nOmkring vandhullet ligger der væltede træer og bunker af grene. Her må det gerne rode! I naturen er rod nemlig godt for biodiversiteten. De døde træer og grene giver skjulesteder til smådyr og insekter.
\nDødt træ er også et godt hjem for mange svampe, som hjælper med at nedbryde træet, så det langsomt bliver blødt og kan bruges af andre små organismer. Mange svampe er så små, at man ikke kan se dem. De danner et underjordisk net af celler, som hedder et mycelium. Andre svampearter laver svampelegemer, som man kan se fasthæftet på de døde træer eller direkte på jorden. Herfra kan de sprede sporer - ligesom blomster spreder pollen.
\nNogle svampe lever i samspil med træer. De vokser sammen med træernes rødder. Svampen giver træet vand og næring, og træet giver sukker tilbage. På den måde hjælper de hinanden.
\nSvampe er altså vigtige - både fordi de hjælper levende planter, og fordi de rydder op i naturen.
\nOpgaver
\n1) Kan du finde nogle svampe, der sidder på de døde træer og grene?
\n2) Død giver liv. Kan du finde liv i de døde træer?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
\nPå stranden er der masser af liv. Her kan du finde små dyr som tanglopper, mariehøns, edderkopper, sommerfugle, biller og bier. De kan lide det varme sand, hvor de kan grave sig ned for at finde læ og gemme sig for fjender.
\nDu vil også se ting, som havet har skyllet op, for eksempel tang og muslingeskaller.
\nMuslinger filtrerer vandet, så det bliver renere og mere klart. På den måde hjælper de med at reducere planteplankton, så lyset kan nå længere ned i vandet. Det er vigtigt for tang og andre bundplanter, fordi de laver fotosyntese og producerer ilt, som alle havets dyr har brug for.
\nHvis du finder et krabbeskjold, betyder det ikke, at krabben er død. Når krabber vokser, skal de skifte skelet. De kravler ud af det gamle, og et nyt skelet vokser op.
\n\n
Opgaver
\n1) Gå en tur langs vandkanten og se, om du kan få øje på en reje, en musling eller en krabbe.
\n2) Hvad hører ikke til på stranden? Find 5 fejl og find herefter en skraldespand.
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.2485064,"Latitude":56.0915681,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vuoau3l0/sommer-moesgaard-strand-aarhus-1200px.jpg"}],"Description":"På stranden er der masser af liv. Her kan du finde små dyr som tanglopper, mariehøns, edderkopper, sommerfugle, biller og bier. De kan lide det varme sand, hvor de kan grave sig ned for at finde læ og gemme sig for fjender.
\nDu vil også se ting, som havet har skyllet op, for eksempel tang og muslingeskaller.
\nMuslinger filtrerer vandet, så det bliver renere og mere klart. På den måde hjælper de med at reducere planteplankton, så lyset kan nå længere ned i vandet. Det er vigtigt for tang og andre bundplanter, fordi de laver fotosyntese og producerer ilt, som alle havets dyr har brug for.
\nHvis du finder et krabbeskjold, betyder det ikke, at krabben er død. Når krabber vokser, skal de skifte skelet. De kravler ud af det gamle, og et nyt skelet vokser op.
\n\n
Opgaver
\n1) Gå en tur langs vandkanten og se, om du kan få øje på en reje, en musling eller en krabbe.
\n2) Hvad hører ikke til på stranden? Find 5 fejl og find herefter en skraldespand.
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9322,"Name":"Post 5 - Børnerute - Biodiversitetsrute","Description":"Vandhullets drage
\nStor vandsalamander er en padde og en af de tre arter af vandsalamander, som findes i Danmark. De to andre er Lille vandsalamander, som ligner den lidt, og Bjergsalamander, der kun lever i Sønderjylland. Stor vandsalamander er større og mere vortet på kroppen end Lille vandsalamander. Undersiden er meget orange med store sorte pletter, og hannen har en høj, savtakket kam på ryggen.
\nStor vandsalamander vågner fra dvale og kommer frem til vandhuller i marts-april. Parringen sker 2-3 uger efter, at de er kommet frem. I dvalen gemmer de sig ofte i jordhuller, under store sten eller træstykker, men de kan også overvintre på bunden af vandhullet. Larverne kan ses og fanges let med ketsjer i juni og juli. Sidst på sommeren eller hen på efteråret forvandler larverne sig til voksne og går på land.
\nStor vandsalamander fredet i Danmark. Det betyder, at de ikke må samles ind eller slås ihjel. Hvis du fanger en med ketsjeren, skal den slippes fri på samme sted. Stor vandsalamander er også en Bilag IV-art, hvilket betyder, at den er strengt beskyttet i hele Europa, og man må hverken skade eller dræbe den. Artens levesteder må heller ikke ødelægges.
\nBillede af Stor vandsalamander.
\nOpgaver
\n1) Kan du finde en vandsalamander?
\n2) Undersøg, om der er andre dyr i Danmark, der er fredet.
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.2473839,"Latitude":56.0932351,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/nz4chff3/triturus-cristatus-00102.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1q2ml0d3/stor-vandsalamander-1.jpg"}],"Description":"Vandhullets drage
\nStor vandsalamander er en padde og en af de tre arter af vandsalamander, som findes i Danmark. De to andre er Lille vandsalamander, som ligner den lidt, og Bjergsalamander, der kun lever i Sønderjylland. Stor vandsalamander er større og mere vortet på kroppen end Lille vandsalamander. Undersiden er meget orange med store sorte pletter, og hannen har en høj, savtakket kam på ryggen.
\nStor vandsalamander vågner fra dvale og kommer frem til vandhuller i marts-april. Parringen sker 2-3 uger efter, at de er kommet frem. I dvalen gemmer de sig ofte i jordhuller, under store sten eller træstykker, men de kan også overvintre på bunden af vandhullet. Larverne kan ses og fanges let med ketsjer i juni og juli. Sidst på sommeren eller hen på efteråret forvandler larverne sig til voksne og går på land.
\nStor vandsalamander fredet i Danmark. Det betyder, at de ikke må samles ind eller slås ihjel. Hvis du fanger en med ketsjeren, skal den slippes fri på samme sted. Stor vandsalamander er også en Bilag IV-art, hvilket betyder, at den er strengt beskyttet i hele Europa, og man må hverken skade eller dræbe den. Artens levesteder må heller ikke ødelægges.
\nBillede af Stor vandsalamander.
\nOpgaver
\n1) Kan du finde en vandsalamander?
\n2) Undersøg, om der er andre dyr i Danmark, der er fredet.
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9325,"Name":"Post 6 - Børnerute - Biodiversitetsrute","Description":"Stendiget
\nDigerne (skrånede forhøjninger i landskabet) er flere hundrede år gamle og lavet af enten jord eller sten. Stendiger tog længere tid at lave, men til gengæld kunne man se dem bedre, og de holdt længere end jorddiger.
\nI gamle dage brugte man digerne til at dele marker og vise ejendomsgrænser. Mange af digerne i skoven blev lavet lige efter 1805, hvor der ikke var så meget skov som i dag. Her holdt digerne de græssende dyr som heste, grise, får og køer ude, så de ikke kunne spise eller ødelægge træerne.
\nDigerne er også vigtige som levested for mange dyr – især firben. Måske er du heldig at finde et skovfirben. I digerne kan dyr hurtigt gå i skjul, hvis der kommer en fjende, eller putte sig, hvis det er koldt. På en varm sommerdag kan de sole sig på de opvarmede sten. På den måde kan krybdyr, insekter og andre vekselvarme dyr få varmen i kroppen.
\nOBS: Digerne er fredede fortidsminder. Beskyttelsen betyder, at man hverken må ændre, fjerne eller beskadige dem!
\nBillede af Skovfirben.
\nOpgaver
\n1) Kan du finde skovfirbenet eller andre varmesøgende dyr (uden at flytte på stenene)?
\n2) Hvad betyder det, at nogle dyr er vekselvarme? Hvad er mennesket?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.2447922,"Latitude":56.0923615,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/yrnfaj51/stendiget-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4y4nrato/lacerta-vivipara-00043.jpg"}],"Description":"Stendiget
\nDigerne (skrånede forhøjninger i landskabet) er flere hundrede år gamle og lavet af enten jord eller sten. Stendiger tog længere tid at lave, men til gengæld kunne man se dem bedre, og de holdt længere end jorddiger.
\nI gamle dage brugte man digerne til at dele marker og vise ejendomsgrænser. Mange af digerne i skoven blev lavet lige efter 1805, hvor der ikke var så meget skov som i dag. Her holdt digerne de græssende dyr som heste, grise, får og køer ude, så de ikke kunne spise eller ødelægge træerne.
\nDigerne er også vigtige som levested for mange dyr – især firben. Måske er du heldig at finde et skovfirben. I digerne kan dyr hurtigt gå i skjul, hvis der kommer en fjende, eller putte sig, hvis det er koldt. På en varm sommerdag kan de sole sig på de opvarmede sten. På den måde kan krybdyr, insekter og andre vekselvarme dyr få varmen i kroppen.
\nOBS: Digerne er fredede fortidsminder. Beskyttelsen betyder, at man hverken må ændre, fjerne eller beskadige dem!
\nBillede af Skovfirben.
\nOpgaver
\n1) Kan du finde skovfirbenet eller andre varmesøgende dyr (uden at flytte på stenene)?
\n2) Hvad betyder det, at nogle dyr er vekselvarme? Hvad er mennesket?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9327,"Name":"Post 7 - Børnerute - Biodiversitetsrute","Description":"Tuemosen
\nTuemosen er en gammel tørvemose, hvor man i 1860’erne gravede tørv til brændsel til Moesgård Teglværk. I 2016 hævede man vandstanden i mosen ved at bøje nogle drænrør ved vejen.
\nDerfor ligner tuemosen i dag en skovsø, hvor mange af træerne står med rødderne i vand. Træerne kan ikke klare den store mængde vand, og mange er døde eller ved at falde. Selvom det kan virke lidt trist, er det faktisk rigtig godt for biodiversiteten.
\nDøde træer er nemlig fulde af liv. Her bor mange forskellige svampe, biller, springhaler, orme og bænkebidere. De æder bl.a. cellulose – det stof, træets stamme er opbygget af.
\nTuemosen er også et godt sted for hulrugende fugle som flagspætter, hulduer og mejser. Her finder de både steder at bo – i huller og revner i træerne – og masser af insekter at spise.
\nBillede af Stor flagspætte.
\nOpgaver
\n1) Død giver liv. Hvad menes der med den sætning?
\n2) Kan du finde et hul eller en revne i et træ? Hvem mon bor her?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.2445636,"Latitude":56.0914153,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/fjjicf1x/tuemosen.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/efvbtrpu/dendrocopos-major-00024.jpg"}],"Description":"Tuemosen
\nTuemosen er en gammel tørvemose, hvor man i 1860’erne gravede tørv til brændsel til Moesgård Teglværk. I 2016 hævede man vandstanden i mosen ved at bøje nogle drænrør ved vejen.
\nDerfor ligner tuemosen i dag en skovsø, hvor mange af træerne står med rødderne i vand. Træerne kan ikke klare den store mængde vand, og mange er døde eller ved at falde. Selvom det kan virke lidt trist, er det faktisk rigtig godt for biodiversiteten.
\nDøde træer er nemlig fulde af liv. Her bor mange forskellige svampe, biller, springhaler, orme og bænkebidere. De æder bl.a. cellulose – det stof, træets stamme er opbygget af.
\nTuemosen er også et godt sted for hulrugende fugle som flagspætter, hulduer og mejser. Her finder de både steder at bo – i huller og revner i træerne – og masser af insekter at spise.
\nBillede af Stor flagspætte.
\nOpgaver
\n1) Død giver liv. Hvad menes der med den sætning?
\n2) Kan du finde et hul eller en revne i et træ? Hvem mon bor her?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9331,"Name":"Post 8 - Børnerute - Biodiversitetsrute","Description":"Skovbrynet
\nEt skovbryn er den yderste grænse af skoven og viser, hvor skoven slutter, og den åbne mark eller eng begynder. Her er der ofte mere lys end inde i den tætte skov, og skovbrynene er levested for mange forskellige træer, buske og blomster.
\nMange dyr bruger skovbrynet som vejviser, ligesom digerne, når de bevæger sig rundt i landskabet. Det gælder blandt andet rådyr, ræve, grævlinger og mange fugle. Nogle er rovfugle, som musvågen, der sidder og spejder, mens andre er småfugle som forskellige mejser.
\nVed at følge skovbrynene kan dyrene hurtigt finde skjul, men også hurtigt komme ud på det åbne for at søge føde. Mange insekter lever også langs skovbrynene, fordi der her både er læ og varme.
\nBillede af Blåmejse.
\nOpgaver
\n1) Kig op! Hvor mange forskellige fugle kan du se?
\n2) Lyt! Hvor mange forskellige fugle kan du høre?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.2428466,"Latitude":56.0897207,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gkcab1hx/ralphs_fotos-blue-tit-4731661_1920.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ditbw5t0/krat-paa-sti-efter-tuemosen.jpg"}],"Description":"Skovbrynet
\nEt skovbryn er den yderste grænse af skoven og viser, hvor skoven slutter, og den åbne mark eller eng begynder. Her er der ofte mere lys end inde i den tætte skov, og skovbrynene er levested for mange forskellige træer, buske og blomster.
\nMange dyr bruger skovbrynet som vejviser, ligesom digerne, når de bevæger sig rundt i landskabet. Det gælder blandt andet rådyr, ræve, grævlinger og mange fugle. Nogle er rovfugle, som musvågen, der sidder og spejder, mens andre er småfugle som forskellige mejser.
\nVed at følge skovbrynene kan dyrene hurtigt finde skjul, men også hurtigt komme ud på det åbne for at søge føde. Mange insekter lever også langs skovbrynene, fordi der her både er læ og varme.
\nBillede af Blåmejse.
\nOpgaver
\n1) Kig op! Hvor mange forskellige fugle kan du se?
\n2) Lyt! Hvor mange forskellige fugle kan du høre?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9335,"Name":"Post 9 - Børnerute - Biodiversitetsrute","Description":"Sommerfugle
\nHer på arealet går der ikke græssende dyr som heste, får og kvæg. Af og til kommer der dog rådyr, som hjælper med at holde vegetationen nede. For at undgå at hele området bliver til skov, bliver det slået med maskine enten tidligt om foråret eller i efteråret.
\nEn naturlig skov er også god natur og levested for mange dyr og planter, men de arter, der har brug for lys, mister deres levested, hvis det bliver for mørkt. Det gælder for eksempel dagsommerfugle, som har brug for masser af blomster om sommeren, hvor de søger føde i form af nektar.
\nAlle voksne dagsommerfugle søger nektar på mange forskellige blomster. Gode nektarplanter er for eksempel kløver, tidsler, knopurt og blåhat.
\nSommerfugle lægger ofte æg på helt bestemte planter, afhængig af arten. For eksempel:
\nDagsommerfuglenes livscyklus er meget forskellig. Nogle arter overvintrer som voksne, mens andre overvintrer som æg, larver eller pupper.
\nBilleder af Almindelig blåfugl og Nældens takvinge.
\nOpgaver
\n1) Hvor mange forskellige sommerfugle kan du finde på arealet?
\n2) Prøv at tegne eller forklare sommerfuglens livscyklus. Hvilken rækkefølge kommer følgende stadier i?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.2444452,"Latitude":56.090184,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2deg1yrj/jcs-polyommatus-icarus-10212.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4wum05ch/aglais-urticae-00033.jpg"}],"Description":"Sommerfugle
\nHer på arealet går der ikke græssende dyr som heste, får og kvæg. Af og til kommer der dog rådyr, som hjælper med at holde vegetationen nede. For at undgå at hele området bliver til skov, bliver det slået med maskine enten tidligt om foråret eller i efteråret.
\nEn naturlig skov er også god natur og levested for mange dyr og planter, men de arter, der har brug for lys, mister deres levested, hvis det bliver for mørkt. Det gælder for eksempel dagsommerfugle, som har brug for masser af blomster om sommeren, hvor de søger føde i form af nektar.
\nAlle voksne dagsommerfugle søger nektar på mange forskellige blomster. Gode nektarplanter er for eksempel kløver, tidsler, knopurt og blåhat.
\nSommerfugle lægger ofte æg på helt bestemte planter, afhængig af arten. For eksempel:
\nDagsommerfuglenes livscyklus er meget forskellig. Nogle arter overvintrer som voksne, mens andre overvintrer som æg, larver eller pupper.
\nBilleder af Almindelig blåfugl og Nældens takvinge.
\nOpgaver
\n1) Hvor mange forskellige sommerfugle kan du finde på arealet?
\n2) Prøv at tegne eller forklare sommerfuglens livscyklus. Hvilken rækkefølge kommer følgende stadier i?
\n\n
Vil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Børnerute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9341,"Name":"Post 1 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Stendige – dødt ved – lys og vand
\nHer, hvor du står, er der en række af de faktorer, som er vigtige for at skabe mere biodiversitet i skoven – nemlig lys, sten, dødt ved og vand.
\nDigerne i skovene er flere hundrede år gamle og er enten opbygget af jord eller sten. Stendigerne tog længere tid at lave, men til gengæld var de også mere tydelige at se end diger af jord. Hvis de var lavet ordentligt, gik de heller ikke så nemt i stykker. I gamle dage brugte man digerne til at inddele markerne og vise de forskellige ejendomsgrænser. Mange af digerne i skoven er lavet lige efter 1805, hvor man ikke havde så meget skov som i dag. Her brugte man digerne til at holde de græssende dyr såsom heste, grise, får og køer ude, så de ikke kunne spise og ødelægge træerne.
\nDigerne er vigtige som levested for en række forskellige arter – ikke mindst firben er glade for dem. Måske er du heldig at finde skovfirbenet. I digerne kan man hurtigt gå i skjul, hvis der kommer en fjende, og man kan også putte sig, hvis der er lidt koldt. Omvendt, vil der på en varm sommerdag være mulighed for at sole sig på de opvarmede sten. På den måde kan krybdyr, insekter og andre vekselvarme dyr øge kropstemperaturen.
\nDødt ved i form af træstammer og grene sætter gang i hele nedbryderfødekæden. Når dyr (ex. orme og bænkebidere) og bakterier i nedbryderkæden spiser det døde organiske materiale, frigør de uorganiske næringsstoffer til jorden. Der er mange arter af mos, lav, svampe og insekter, som er tilknyttet døde træer.
\nVand er levesteder for blandt andet padder og en række insekter - og så er vand en livsvigtig ressource for alt liv.
\nEn faktor, som også er meget vigtig, er lys. Bøgen er et såkaldt skyggetræ, dvs. at den har en tæt krone, som efterlader begrænset sollys til skovbunden. Derfor kan det som her være nødvendigt at lave lysninger ved at tynde bevoksningen for at give bedre betingelser for planter og dyr.
\nDer er også mange store og gamle træer i området. Måske er du heldig at se eller høre hulduen. Den hører sammen med mejser, fluesnappere, rødstjert, stær, spætter og ugler til de hulruende fugle, der som navnet siger, har rede i træernes huller og sprækker. Det er en ret lille, kompakt og korthalet due, der ofte ses sammen med den større, mere langvingede Ringdue. Hulduen er gråblå med skinnende grøn halsplet og rosa bryst, og så mangler den ringduens hvide vingebånd. Stemmen er ret svag, klangløs, grov og monoton: på afstand lyder den to-leddet: o-u o-u o-u.
\nBillede af huldue.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.238686,"Latitude":56.089333,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ae2l4smp/sdl-columba-oenas-00003.jpg"}],"Description":"Stendige – dødt ved – lys og vand
\nHer, hvor du står, er der en række af de faktorer, som er vigtige for at skabe mere biodiversitet i skoven – nemlig lys, sten, dødt ved og vand.
\nDigerne i skovene er flere hundrede år gamle og er enten opbygget af jord eller sten. Stendigerne tog længere tid at lave, men til gengæld var de også mere tydelige at se end diger af jord. Hvis de var lavet ordentligt, gik de heller ikke så nemt i stykker. I gamle dage brugte man digerne til at inddele markerne og vise de forskellige ejendomsgrænser. Mange af digerne i skoven er lavet lige efter 1805, hvor man ikke havde så meget skov som i dag. Her brugte man digerne til at holde de græssende dyr såsom heste, grise, får og køer ude, så de ikke kunne spise og ødelægge træerne.
\nDigerne er vigtige som levested for en række forskellige arter – ikke mindst firben er glade for dem. Måske er du heldig at finde skovfirbenet. I digerne kan man hurtigt gå i skjul, hvis der kommer en fjende, og man kan også putte sig, hvis der er lidt koldt. Omvendt, vil der på en varm sommerdag være mulighed for at sole sig på de opvarmede sten. På den måde kan krybdyr, insekter og andre vekselvarme dyr øge kropstemperaturen.
\nDødt ved i form af træstammer og grene sætter gang i hele nedbryderfødekæden. Når dyr (ex. orme og bænkebidere) og bakterier i nedbryderkæden spiser det døde organiske materiale, frigør de uorganiske næringsstoffer til jorden. Der er mange arter af mos, lav, svampe og insekter, som er tilknyttet døde træer.
\nVand er levesteder for blandt andet padder og en række insekter - og så er vand en livsvigtig ressource for alt liv.
\nEn faktor, som også er meget vigtig, er lys. Bøgen er et såkaldt skyggetræ, dvs. at den har en tæt krone, som efterlader begrænset sollys til skovbunden. Derfor kan det som her være nødvendigt at lave lysninger ved at tynde bevoksningen for at give bedre betingelser for planter og dyr.
\nDer er også mange store og gamle træer i området. Måske er du heldig at se eller høre hulduen. Den hører sammen med mejser, fluesnappere, rødstjert, stær, spætter og ugler til de hulruende fugle, der som navnet siger, har rede i træernes huller og sprækker. Det er en ret lille, kompakt og korthalet due, der ofte ses sammen med den større, mere langvingede Ringdue. Hulduen er gråblå med skinnende grøn halsplet og rosa bryst, og så mangler den ringduens hvide vingebånd. Stemmen er ret svag, klangløs, grov og monoton: på afstand lyder den to-leddet: o-u o-u o-u.
\nBillede af huldue.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9343,"Name":"Post 2 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Græsning og kokasser
\nMøg er bare guf for visse insekter!
\nI en frisk kokasse kan der være mange biller og fluer. De har fundet ud af, at der er masser af føde for deres larver, så de kan udvikle sig til voksne individer. Mere end 200 arter i Danmark er knyttet til møg. Gødning er fuld af næring og let at omsætte, så det lokker mange smådyr til. Nogle lever af selve gødningen, mens andre er rovdyr, der lever af de mange byttedyr på stedet.
\nAf biller er der for eksempel skarnbassen, som lægger æg i kugler lavet af møg, som de så triller afsted med. Af andre biller er der for eksempel møggravere og møgkærer, som findes i og ved kokassen eller lorte af andre græssende dyr (heste, får, hjorte). Billerne kommer ret hurtigt, efter at gødningen er lagt, men de er også hurtigt videre, for så snart lorten er hård og udtørret, så er den ikke længere så interessant.
\nGræsning er vigtig for, at det lysåbne areal ikke skal springe i skov. En naturlig skov er også god natur og levested for mange arter, men de arter, der er afhængige af lyset, vil miste deres levested. Naturtypen her er overdrev, som kendes på, at det er et tørt, og åbent sted uden ret mange træer. Der har været græsning her i meget lang tid. Udover at de græssende dyr laver gødning til glæde for en række insekter, så betyder græsningen også, at der kommer masser af lys til jordbunden.
\nMed andre ord er græsningen med til at sikre, at der er en del blomster, som så igen giver levested og føde for mange forskellige insekter. Det er for eksempel bier, svirrefluer og sommerfugle. Græsningen er dermed et vigtigt værktøj til at sikre en høj biodiversitet. Køerne vil dog helst undgå at spise, hvor der er en kokage (dvs. hvor de selv har skidt). Det giver vel ret god mening!
\nBillede af Skovskarnbasse.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.234388,"Latitude":56.087066,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/0i0jxh4u/sdl-geotrupes-stercorosus-00002.jpg"},{"Description":"","Type":"video","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pech5pz5/kokasser-kort-version.mp4"}],"Description":"Græsning og kokasser
\nMøg er bare guf for visse insekter!
\nI en frisk kokasse kan der være mange biller og fluer. De har fundet ud af, at der er masser af føde for deres larver, så de kan udvikle sig til voksne individer. Mere end 200 arter i Danmark er knyttet til møg. Gødning er fuld af næring og let at omsætte, så det lokker mange smådyr til. Nogle lever af selve gødningen, mens andre er rovdyr, der lever af de mange byttedyr på stedet.
\nAf biller er der for eksempel skarnbassen, som lægger æg i kugler lavet af møg, som de så triller afsted med. Af andre biller er der for eksempel møggravere og møgkærer, som findes i og ved kokassen eller lorte af andre græssende dyr (heste, får, hjorte). Billerne kommer ret hurtigt, efter at gødningen er lagt, men de er også hurtigt videre, for så snart lorten er hård og udtørret, så er den ikke længere så interessant.
\nGræsning er vigtig for, at det lysåbne areal ikke skal springe i skov. En naturlig skov er også god natur og levested for mange arter, men de arter, der er afhængige af lyset, vil miste deres levested. Naturtypen her er overdrev, som kendes på, at det er et tørt, og åbent sted uden ret mange træer. Der har været græsning her i meget lang tid. Udover at de græssende dyr laver gødning til glæde for en række insekter, så betyder græsningen også, at der kommer masser af lys til jordbunden.
\nMed andre ord er græsningen med til at sikre, at der er en del blomster, som så igen giver levested og føde for mange forskellige insekter. Det er for eksempel bier, svirrefluer og sommerfugle. Græsningen er dermed et vigtigt værktøj til at sikre en høj biodiversitet. Køerne vil dog helst undgå at spise, hvor der er en kokage (dvs. hvor de selv har skidt). Det giver vel ret god mening!
\nBillede af Skovskarnbasse.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9345,"Name":"Post 3 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Oldtidsstien
\nOldtidsstien er en ca. 4 km lang vandresti, som slynger sig gennem det omkring 90 hektar store område af park, skov, åbne marker og strand, som hører under Moesgård Museum. Ruten, som er markeret af hvide sten med en rød plet, strækker sig mellem Moesgård Herregård og Moesgård Strand.
\nUndervejs går man blandt andet gennem Oldtidsskoven. I denne skov, som blev plantet i 1964, kan man se en række forskellige skovtyper, der illustrerer den danske skovs udvikling fra stenalder til jernalder. I Oldtidsskoven kan man opleve, hvordan de danske skove har udviklet sig siden de første træarter indfandt sig efter den sidste istid. Skovområdet er således inddelt i den åbne Birke-fyrretid (9550-8250 f.v.t.), den tættere Hassel-fyrretid (8250-7500 f.v.t.), den skyggefulde Ældre lindetid (7000-3800 f.v.t.), den lune Yngre lindetid (3800-700 f.v.t.) og Bøgetid (700 f.v.t. til i dag). Oldtidsskoven drives i dag som en form for urørt skov, hvor man dog af hensyn til formidlingen fjerner de træer, som ikke passer i de enkelte skovperioder. Resten får lov at vokse vildt, og døde træer får lov at ligge, hvilket giver en højere biodiversitet.
\nHer, hvor du står, er der et par gravhøje. Langhøjen mod syd er dateret til perioden 3950 - 2801 f.Kr.
\nHvis du går lidt mod sydvest ad stien, kommer du til den hævede gangbro. Den går igennem skovmosen, hvor der er en del elletræer. De ældste, flerstammede træer i sumpen er resultatet af stævningsdrift. Det var en gammel driftsform, som havde til formål at producere træ til brændsel, hegn og byggematerialer. Stævning betyder, at man skærer træerne ned til et stykke over jorden, hvorefter de igen har mulighed for at skyde. Den opstod fordi bønderne i sin tid kun måtte benytte lavskoven med træer uden særlig værdi. Udover elletræerne er der også masser af tuer med rig urtevækst. Her finder du blandt andet planterne almindelig mjødurt, småbladet milturt og engkabbeleje med de fine gule blomster.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.239437,"Latitude":56.084483,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/w2omgx2e/20260303_130123.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ambhmgtk/eng-kabeleje.jpg"}],"Description":"Oldtidsstien
\nOldtidsstien er en ca. 4 km lang vandresti, som slynger sig gennem det omkring 90 hektar store område af park, skov, åbne marker og strand, som hører under Moesgård Museum. Ruten, som er markeret af hvide sten med en rød plet, strækker sig mellem Moesgård Herregård og Moesgård Strand.
\nUndervejs går man blandt andet gennem Oldtidsskoven. I denne skov, som blev plantet i 1964, kan man se en række forskellige skovtyper, der illustrerer den danske skovs udvikling fra stenalder til jernalder. I Oldtidsskoven kan man opleve, hvordan de danske skove har udviklet sig siden de første træarter indfandt sig efter den sidste istid. Skovområdet er således inddelt i den åbne Birke-fyrretid (9550-8250 f.v.t.), den tættere Hassel-fyrretid (8250-7500 f.v.t.), den skyggefulde Ældre lindetid (7000-3800 f.v.t.), den lune Yngre lindetid (3800-700 f.v.t.) og Bøgetid (700 f.v.t. til i dag). Oldtidsskoven drives i dag som en form for urørt skov, hvor man dog af hensyn til formidlingen fjerner de træer, som ikke passer i de enkelte skovperioder. Resten får lov at vokse vildt, og døde træer får lov at ligge, hvilket giver en højere biodiversitet.
\nHer, hvor du står, er der et par gravhøje. Langhøjen mod syd er dateret til perioden 3950 - 2801 f.Kr.
\nHvis du går lidt mod sydvest ad stien, kommer du til den hævede gangbro. Den går igennem skovmosen, hvor der er en del elletræer. De ældste, flerstammede træer i sumpen er resultatet af stævningsdrift. Det var en gammel driftsform, som havde til formål at producere træ til brændsel, hegn og byggematerialer. Stævning betyder, at man skærer træerne ned til et stykke over jorden, hvorefter de igen har mulighed for at skyde. Den opstod fordi bønderne i sin tid kun måtte benytte lavskoven med træer uden særlig værdi. Udover elletræerne er der også masser af tuer med rig urtevækst. Her finder du blandt andet planterne almindelig mjødurt, småbladet milturt og engkabbeleje med de fine gule blomster.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9348,"Name":"Post 4 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Isfugl, vandstær og flagermus
\nIsfuglen kan ses her i Giber Å hele året, og den yngler i området ved Skovmøllen. Det er en meget flot fugl, og den er også meget hurtig. Den har et højt skrig, og ofte hører man den, før man ser den. Den bruger meget af tiden med at være på jagt efter små fisk i vandløbet, hvor den tit ses siddende på en gren spejdende efter føde. Ser den en fisk, styrtdykker den lodret ned fra grenen og fanger sit bytte. Arten yngler i brinker og skrænter langs med vandløbet. Her graver den en tunnel på ca. en meter, som fører frem til redestedet. Æggene lægges ofte ovenpå fiskeben, der bruges som redemateriale.
\nVandstæren lever også her ved skovmøllen. Den ses bedst om vinteren. Den er på størrelse med en stær, og den lever kun, hvor der er rindende vandløb – deraf navnet. Den kendes på den store hvide plet på brystet og er dermed meget nem at kende fra andre fugle. Den ses ofte på en sten eller gren, og laver nogle vuggende bevægelser med kroppen, før den foretager nogle hurtige dyk ned til bunden for at finde forskellige smådyr. Vandstæren spiser mest vårfluelarver, men kan også tage snegle, tanglopper og små fisk. Den findes kun i rene vandløb, lige som Giber Å, hvor der er masser af små fisk og insekter.
\nEn tredje fugl, som også findes her, er bjergvipstjerten. Den er gul på undersiden, grå på oversiden, og så kendes den på den lange vippende hale. Den lever af insekter i og ved vandløbet. Ligesom vandstæren sidder den ofte på en sten eller flyver lavt over vandet.
\nNår det er mørkt, flyver der flagermus rundt her ved Skovmøllen - på jagt efter insekter som føde. Det gør de ved at udsende lyde, som udsendes gennem munden eller næsen. Når lydbølgerne rammer et flyvende insekt, dannes en række ekko-signaler. Ved hjælp af disse forskellige lydbølger og signaler kan flagermusene ret præcist finde ud af, hvor insekterne er i luften, og de fanger dermed insekterne helt uden at bruge øjnene. Der findes 18 arter af flagermus i Danmark. De mest almindelige er dværgflagermus, troldflagermus, vandflagermus, sydflagermus og brunflagermus.
\nEt andet dyr, som lever ved vandløb, og som ofte er fremme, når det er mørkt, er odderen. Den var engang meget sjælden i Danmark, men nu har den det godt og findes i dag ved mange vandløb - også her ved Giber Å. Odderen er et rovdyr i familie med mår og grævling. Den lever mest af fisk såsom aborre, skalle og ørred og er ret god til at svømme. Her er den lange hale, slanke krop og svømmehuden mellem tæerne helt perfekt, men odderen kan nu også sagtens gå mange kilometer på land langs med vandløbet.
\nBilleder af Isfugl og Vandstær.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.234727,"Latitude":56.084392,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/mmafp43e/o-sdl-alcedo-atthis-00013.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lvajgdtm/sdl-cinclus-cinclus-00001.jpg"}],"Description":"Isfugl, vandstær og flagermus
\nIsfuglen kan ses her i Giber Å hele året, og den yngler i området ved Skovmøllen. Det er en meget flot fugl, og den er også meget hurtig. Den har et højt skrig, og ofte hører man den, før man ser den. Den bruger meget af tiden med at være på jagt efter små fisk i vandløbet, hvor den tit ses siddende på en gren spejdende efter føde. Ser den en fisk, styrtdykker den lodret ned fra grenen og fanger sit bytte. Arten yngler i brinker og skrænter langs med vandløbet. Her graver den en tunnel på ca. en meter, som fører frem til redestedet. Æggene lægges ofte ovenpå fiskeben, der bruges som redemateriale.
\nVandstæren lever også her ved skovmøllen. Den ses bedst om vinteren. Den er på størrelse med en stær, og den lever kun, hvor der er rindende vandløb – deraf navnet. Den kendes på den store hvide plet på brystet og er dermed meget nem at kende fra andre fugle. Den ses ofte på en sten eller gren, og laver nogle vuggende bevægelser med kroppen, før den foretager nogle hurtige dyk ned til bunden for at finde forskellige smådyr. Vandstæren spiser mest vårfluelarver, men kan også tage snegle, tanglopper og små fisk. Den findes kun i rene vandløb, lige som Giber Å, hvor der er masser af små fisk og insekter.
\nEn tredje fugl, som også findes her, er bjergvipstjerten. Den er gul på undersiden, grå på oversiden, og så kendes den på den lange vippende hale. Den lever af insekter i og ved vandløbet. Ligesom vandstæren sidder den ofte på en sten eller flyver lavt over vandet.
\nNår det er mørkt, flyver der flagermus rundt her ved Skovmøllen - på jagt efter insekter som føde. Det gør de ved at udsende lyde, som udsendes gennem munden eller næsen. Når lydbølgerne rammer et flyvende insekt, dannes en række ekko-signaler. Ved hjælp af disse forskellige lydbølger og signaler kan flagermusene ret præcist finde ud af, hvor insekterne er i luften, og de fanger dermed insekterne helt uden at bruge øjnene. Der findes 18 arter af flagermus i Danmark. De mest almindelige er dværgflagermus, troldflagermus, vandflagermus, sydflagermus og brunflagermus.
\nEt andet dyr, som lever ved vandløb, og som ofte er fremme, når det er mørkt, er odderen. Den var engang meget sjælden i Danmark, men nu har den det godt og findes i dag ved mange vandløb - også her ved Giber Å. Odderen er et rovdyr i familie med mår og grævling. Den lever mest af fisk såsom aborre, skalle og ørred og er ret god til at svømme. Her er den lange hale, slanke krop og svømmehuden mellem tæerne helt perfekt, men odderen kan nu også sagtens gå mange kilometer på land langs med vandløbet.
\nBilleder af Isfugl og Vandstær.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9350,"Name":"Post 5 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Askemose og asketoptørre
\nDu står her ved en mose – oprindelig en askemose, men mange af træerne er døde eller døende grundet askesyge (også kaldt asketoptørre). Sygdommen skyldes svampen Chalara fraxinea, der angriber unge skud og dræber barken. Asketoptørre blev først observeret i Polen og Baltikum i 1990'erne. I Danmark blev den første gang registreret i 2002.
\nPå angrebne træer ses visne skudspidser og døde områder på grene og stammer. Svampen spreder sine sporer med vinden fra små frugtlegemer, som vokser frem på gamle bladstilke fra året før. Den eksplosive udvikling af sygdommen tyder på, at svampens spredning er meget effektiv. Desværre er der ingen effektiv bekæmpelsesmetode.
\nSom et forsøg på at skabe mere vand i mosen blev der i maj 2024 lukket en grøft i det nordvestlige hjørne af mose. Vi håber, at arter såsom hjortetrøst, vandmynte, sideskærm, eng forglemmigej, tykbladet ærenpris, hyldeblomstret baldrian, kær snerre og bittersød natskygge, som er registreret her i mosen, med tiden vil brede sig i takt med, at arealet bliver mere vådt.
\nBillede af Tykbladet ærenpris.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.249561,"Latitude":56.081689,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/x5pgm2vh/tykbladet-aerenpris.jpg"}],"Description":"Askemose og asketoptørre
\nDu står her ved en mose – oprindelig en askemose, men mange af træerne er døde eller døende grundet askesyge (også kaldt asketoptørre). Sygdommen skyldes svampen Chalara fraxinea, der angriber unge skud og dræber barken. Asketoptørre blev først observeret i Polen og Baltikum i 1990'erne. I Danmark blev den første gang registreret i 2002.
\nPå angrebne træer ses visne skudspidser og døde områder på grene og stammer. Svampen spreder sine sporer med vinden fra små frugtlegemer, som vokser frem på gamle bladstilke fra året før. Den eksplosive udvikling af sygdommen tyder på, at svampens spredning er meget effektiv. Desværre er der ingen effektiv bekæmpelsesmetode.
\nSom et forsøg på at skabe mere vand i mosen blev der i maj 2024 lukket en grøft i det nordvestlige hjørne af mose. Vi håber, at arter såsom hjortetrøst, vandmynte, sideskærm, eng forglemmigej, tykbladet ærenpris, hyldeblomstret baldrian, kær snerre og bittersød natskygge, som er registreret her i mosen, med tiden vil brede sig i takt med, at arealet bliver mere vådt.
\nBillede af Tykbladet ærenpris.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9353,"Name":"Post 6 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Baseline-undersøgelse og udvikling af en vådere natur
\nHer, hvor du står, har vi i 2024 lukket grøfter og flyttet overløbet mere terrænnært for at gøre området mere vådt. Grøfterne er menneskeskabte og ikke naturlige i skoven. De er lavet for mange år siden for at lede vandet væk af hensyn til skovdriften.
\nPolitisk er det besluttet, at der ikke som tidligere skal foretages skovproduktion i Marselisborgskovene, men at driften skal målrettes hensynet til biodiversitet. Derfor gør vi aktivt en række tiltag, som gavner biodiversiteten - blandt andet at lukke grøfter for at skabe flere og større vådområder i skovene. Ved at lukke grøfter fjerner vi ikke vandet, men vi sørger for, at vandet løber væsentligt mere langsomt, og det får dermed meget længere opholdstid.
\nVi håber, at der med tiden vil indfinde sig en artsrig askemose med mange forskellige blomsterplanter, svampe, mosser og insekter. Der er potentiale for, at artsdiversiteten kan udvikle sig en del med tiden, i takt med at der bliver mere vådt. Det er vigtigt at holde arealet lysåbent i skovbunden til glæde for blandt andet blomsterplanter og insekter.
\nI 2023 blev der lavet en undersøgelse af en række parametre såsom vandindhold i jordbunden, mængden af dødt ved og lysindfald. Desuden registrerede vi både planter, svampe, mosser, laver, fugle og insekter. På den måde har vi en del data for området, og vi kan senere gentage undersøgelserne for at se, om der kan spores en forskel i vegetationsstrukturen og artsdiversiteten.
\nDer blev ikke registreret nogle sjældne arter på arealet ved undersøgelsen i 2023 – mest bemærkelsesværdig var de to rødlistede arter af lav, som begge findes på træstammer: oliven-pletlav og leopard-pletlav, Der blev i alt registreret 17 arter af lav. Der er ved undersøgelsen blandt andet også registreret jysk blomsterbuk og puklet læderporesvamp.
\nBilleder af Jysk blomsterbuk og Puklet læderporesvamp.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.249635,"Latitude":56.080979,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/agmljby1/jysk-blomsterbuk.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/lmyftgs1/trametes-gibbosa-00012.jpg"}],"Description":"Baseline-undersøgelse og udvikling af en vådere natur
\nHer, hvor du står, har vi i 2024 lukket grøfter og flyttet overløbet mere terrænnært for at gøre området mere vådt. Grøfterne er menneskeskabte og ikke naturlige i skoven. De er lavet for mange år siden for at lede vandet væk af hensyn til skovdriften.
\nPolitisk er det besluttet, at der ikke som tidligere skal foretages skovproduktion i Marselisborgskovene, men at driften skal målrettes hensynet til biodiversitet. Derfor gør vi aktivt en række tiltag, som gavner biodiversiteten - blandt andet at lukke grøfter for at skabe flere og større vådområder i skovene. Ved at lukke grøfter fjerner vi ikke vandet, men vi sørger for, at vandet løber væsentligt mere langsomt, og det får dermed meget længere opholdstid.
\nVi håber, at der med tiden vil indfinde sig en artsrig askemose med mange forskellige blomsterplanter, svampe, mosser og insekter. Der er potentiale for, at artsdiversiteten kan udvikle sig en del med tiden, i takt med at der bliver mere vådt. Det er vigtigt at holde arealet lysåbent i skovbunden til glæde for blandt andet blomsterplanter og insekter.
\nI 2023 blev der lavet en undersøgelse af en række parametre såsom vandindhold i jordbunden, mængden af dødt ved og lysindfald. Desuden registrerede vi både planter, svampe, mosser, laver, fugle og insekter. På den måde har vi en del data for området, og vi kan senere gentage undersøgelserne for at se, om der kan spores en forskel i vegetationsstrukturen og artsdiversiteten.
\nDer blev ikke registreret nogle sjældne arter på arealet ved undersøgelsen i 2023 – mest bemærkelsesværdig var de to rødlistede arter af lav, som begge findes på træstammer: oliven-pletlav og leopard-pletlav, Der blev i alt registreret 17 arter af lav. Der er ved undersøgelsen blandt andet også registreret jysk blomsterbuk og puklet læderporesvamp.
\nBilleder af Jysk blomsterbuk og Puklet læderporesvamp.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9355,"Name":"Post 7 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Væltet træ med svampe, mosser, planter og laver
\nTræet er blevet undersøgt nøje i efteråret 2024. Følgende grupper er undersøgt på den døde træstamme: Svampe, mosser, laver og planter.
\nPå stammen er fundet 12 arter af svampe og 7 mos-arter.
\n| \n Svampe på stammen \n | \n
| \n Stor løghat \n | \n
| \n Gulmælket huesvamp \n | \n
| \n Randbæltet hovporesvamp \n | \n
| \n Blødende huesvamp \n | \n
| \n Vinter stilkporesvamp \n | \n
| \n Glimmer blækhat \n | \n
| \n Kuljordbær \n | \n
| \n Porcelænshat \n | \n
| \n Foranderlig skælhat \n | \n
| \n Smuk lædersvamp \n | \n
| \n Labyrint tandsvamp \n | \n
| \n Rank koralsvamp \n | \n
| \n Mosser på stammen \n | \n
| \n Almindelig cypresmos \n | \n
| \n Almindelig kortkapsel \n | \n
| \n Almindelig krybmos \n | \n
| \n Forskelligbladet kamsvøb \n | \n
| \n Forskelligbladet vortetand \n | \n
| \n Krybende silkemos \n | \n
| \n Skov-kortkapsel \n | \n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
Det væltede træs rod og medfølgende jord (rodkagen) giver mulighed for etablering af flere mosser som fx bølget katrinemos, almindelig fløjlsmos, skov-jomfrukapsel og brunfiltet stjernemos. Der er også flere karplanter, der nyder godt af den eksponerede jord på rodkagen, fx håret frytle og enblomstret flitteraks.
\nBillede af Brunfiltet stjernemos.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.247241,"Latitude":56.076269,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tyngs5sj/jcs-mnium-hornum-42259.jpg"}],"Description":"Væltet træ med svampe, mosser, planter og laver
\nTræet er blevet undersøgt nøje i efteråret 2024. Følgende grupper er undersøgt på den døde træstamme: Svampe, mosser, laver og planter.
\nPå stammen er fundet 12 arter af svampe og 7 mos-arter.
\n| \n Svampe på stammen \n | \n
| \n Stor løghat \n | \n
| \n Gulmælket huesvamp \n | \n
| \n Randbæltet hovporesvamp \n | \n
| \n Blødende huesvamp \n | \n
| \n Vinter stilkporesvamp \n | \n
| \n Glimmer blækhat \n | \n
| \n Kuljordbær \n | \n
| \n Porcelænshat \n | \n
| \n Foranderlig skælhat \n | \n
| \n Smuk lædersvamp \n | \n
| \n Labyrint tandsvamp \n | \n
| \n Rank koralsvamp \n | \n
| \n Mosser på stammen \n | \n
| \n Almindelig cypresmos \n | \n
| \n Almindelig kortkapsel \n | \n
| \n Almindelig krybmos \n | \n
| \n Forskelligbladet kamsvøb \n | \n
| \n Forskelligbladet vortetand \n | \n
| \n Krybende silkemos \n | \n
| \n Skov-kortkapsel \n | \n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
Det væltede træs rod og medfølgende jord (rodkagen) giver mulighed for etablering af flere mosser som fx bølget katrinemos, almindelig fløjlsmos, skov-jomfrukapsel og brunfiltet stjernemos. Der er også flere karplanter, der nyder godt af den eksponerede jord på rodkagen, fx håret frytle og enblomstret flitteraks.
\nBillede af Brunfiltet stjernemos.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9357,"Name":"Post 8 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Skræddermosen
\nSkræddermosen opstod i 2017. Et enkelt sted har man lukket en grøft, således at vandet bliver tilbageholdt i længere tid. Men ellers er dette store vådområde primært skabt ved at grave drænrør op. Dermed har man fået genskabt den naturlige hydrologi. Det betyder, at træerne er døde grundet den store mængde vand – og døde/svækkede træer med masser af huller og sprækker giver gode livsbetingelser for en række fugle, svampe, biller og flagermus. Blandt andet spætter laver huller i de døde, stående stammer.
\nKejserkåben er en stor og flot sommerfugl, som findes enkelte steder i Marselisborgskovene, blandt andet i området omkring Skræddermosen. Den kan ligne andre perlemor-sommerfugle, men er klart større end mange af de andre arter. Den ses i perioden juni-august, men topper i juli måned. De voksne individer suger nektar på forskellige planter og har en forkærlighed for brombær og kærtidsler. Sommerfuglen trives i løvskove med lysninger, hvor der er mange violer, som larverne lever af. Larverne klækkes om efteråret og overvintrer uden at tage føde til sig – det gør de først, når violerne kommer frem i løbet af foråret.
\nGravhøjen mod øst er en langhøj dateret til ca. 3.950-2.801 f. Kr. Den er ca. 15 meter lang med flere større sten langs foden (randsten). Højen har en uregelmæssig form - måske på grund af at der tidligere er gravet omkring højen. Desværre finder man det mange steder ved gravhøje, at man har gravet i håb om at finde fund og skatte. Kommunen plejer mange af gravhøjene i skovene - ikke kun her i Marselisborgskovene, men også andre steder i de kommunale skove. Det gør vi for at bevare dem for at forhindre tilgroning og bevare dem som lysåbne vartegn i landskabet. Netop grundet deres alder, rummer gravhøjene ofte en særlig artsrig flora og fauna. I sommeren 2024 er der foretaget planteregistrering på gravhøjen. Her blev der fundet arter tilknyttet sur bund fx pille-star og læge-Ærenpris. Derudover er der fundet arter knyttet til lysåben natur og gammel skov såsom stor fladstjerne, håret frytle, skov viol, skovmærke, hvid anemone samt alm. og smalbladet mangeløv. Der er også en del hindbær, som dukker op, når der kommer mere lys efter rydning.
\nBillede af Kejserkåbe.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.249779,"Latitude":56.077949,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/kbrnca1d/jcs-argynnis-paphia-65318.jpg"}],"Description":"Skræddermosen
\nSkræddermosen opstod i 2017. Et enkelt sted har man lukket en grøft, således at vandet bliver tilbageholdt i længere tid. Men ellers er dette store vådområde primært skabt ved at grave drænrør op. Dermed har man fået genskabt den naturlige hydrologi. Det betyder, at træerne er døde grundet den store mængde vand – og døde/svækkede træer med masser af huller og sprækker giver gode livsbetingelser for en række fugle, svampe, biller og flagermus. Blandt andet spætter laver huller i de døde, stående stammer.
\nKejserkåben er en stor og flot sommerfugl, som findes enkelte steder i Marselisborgskovene, blandt andet i området omkring Skræddermosen. Den kan ligne andre perlemor-sommerfugle, men er klart større end mange af de andre arter. Den ses i perioden juni-august, men topper i juli måned. De voksne individer suger nektar på forskellige planter og har en forkærlighed for brombær og kærtidsler. Sommerfuglen trives i løvskove med lysninger, hvor der er mange violer, som larverne lever af. Larverne klækkes om efteråret og overvintrer uden at tage føde til sig – det gør de først, når violerne kommer frem i løbet af foråret.
\nGravhøjen mod øst er en langhøj dateret til ca. 3.950-2.801 f. Kr. Den er ca. 15 meter lang med flere større sten langs foden (randsten). Højen har en uregelmæssig form - måske på grund af at der tidligere er gravet omkring højen. Desværre finder man det mange steder ved gravhøje, at man har gravet i håb om at finde fund og skatte. Kommunen plejer mange af gravhøjene i skovene - ikke kun her i Marselisborgskovene, men også andre steder i de kommunale skove. Det gør vi for at bevare dem for at forhindre tilgroning og bevare dem som lysåbne vartegn i landskabet. Netop grundet deres alder, rummer gravhøjene ofte en særlig artsrig flora og fauna. I sommeren 2024 er der foretaget planteregistrering på gravhøjen. Her blev der fundet arter tilknyttet sur bund fx pille-star og læge-Ærenpris. Derudover er der fundet arter knyttet til lysåben natur og gammel skov såsom stor fladstjerne, håret frytle, skov viol, skovmærke, hvid anemone samt alm. og smalbladet mangeløv. Der er også en del hindbær, som dukker op, når der kommer mere lys efter rydning.
\nBillede af Kejserkåbe.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9359,"Name":"Post 9 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Skovsø
\nSøen her er en typisk skovsø, som står i mere eller mindre skygge, og hvor der tilføres en del næringsstoffer i form af nedfaldne blade. I tørre perioder fremstår den mere som en skovsump.
\nSkovsøerne fremstår derfor ofte som beskidte og uklare. Men der er stadig masser af liv, og der er mange insekter, som fint lever under disse forhold. Det gælder blandt andet igler, døgnfluelarver, myggelarver og forskellige arter af vandtæger og vandbiller.
\nSøen blev lavet i 2024 ved at lukke grøften med jord.
\nNår der er mange insekter, så vil der også være mange padder i vandhullet – også selvom skovsøen er næringsrig og iltfattig. Af padder er det primært skrubtudsen, som du finder – men der kan også være butsnudet frø. Alle padder er fredede i Danmark, hvilket betyder, at de ikke må samles ind (med visse undtagelser) og dræbes.
\nSkrubtudsen er tidligt fremme i foråret og høres allerede i marts måned. Æggene lægges i meterlange snore i april-maj. Den har korte baglår, og i modsætning til frøer kravler den i stedet for at springe. Men alligevel kan den vandre op til 5 km fra dens ynglevandhul. Skrubtudsen er giftig og har derfor ganske få fjender.
\nLyt til frøer og padders stemmer her:
\nFrø Lyde - Hør De 11 Danske Frøer Og Tudsers Kvæk! | Kvæk.nu (andersraagaard.dk)
\nUrørt skov
\nHer, hvor du står (kig i retning af havet), er området udpeget som urørt skov. Som navnet siger, får området lov til at passe sig selv, og her har ikke været nogen form for skovdrift i mange år. Det gør, at skoven får et mere ”vildt” look uden menneskelig indgriben. Her er der masser af døde træer, både stående og liggende, til glæde for svampe, laver, insekter og fugle.
\nBilleder af skrubtudse og butsnudet frø.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.25166,"Latitude":56.076927,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ebubadnz/jcs-rana-temporaria-28034-1.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/zlidqdsz/jcs-bufo-bufo-24261-1.jpg"}],"Description":"Skovsø
\nSøen her er en typisk skovsø, som står i mere eller mindre skygge, og hvor der tilføres en del næringsstoffer i form af nedfaldne blade. I tørre perioder fremstår den mere som en skovsump.
\nSkovsøerne fremstår derfor ofte som beskidte og uklare. Men der er stadig masser af liv, og der er mange insekter, som fint lever under disse forhold. Det gælder blandt andet igler, døgnfluelarver, myggelarver og forskellige arter af vandtæger og vandbiller.
\nSøen blev lavet i 2024 ved at lukke grøften med jord.
\nNår der er mange insekter, så vil der også være mange padder i vandhullet – også selvom skovsøen er næringsrig og iltfattig. Af padder er det primært skrubtudsen, som du finder – men der kan også være butsnudet frø. Alle padder er fredede i Danmark, hvilket betyder, at de ikke må samles ind (med visse undtagelser) og dræbes.
\nSkrubtudsen er tidligt fremme i foråret og høres allerede i marts måned. Æggene lægges i meterlange snore i april-maj. Den har korte baglår, og i modsætning til frøer kravler den i stedet for at springe. Men alligevel kan den vandre op til 5 km fra dens ynglevandhul. Skrubtudsen er giftig og har derfor ganske få fjender.
\nLyt til frøer og padders stemmer her:
\nFrø Lyde - Hør De 11 Danske Frøer Og Tudsers Kvæk! | Kvæk.nu (andersraagaard.dk)
\nUrørt skov
\nHer, hvor du står (kig i retning af havet), er området udpeget som urørt skov. Som navnet siger, får området lov til at passe sig selv, og her har ikke været nogen form for skovdrift i mange år. Det gør, at skoven får et mere ”vildt” look uden menneskelig indgriben. Her er der masser af døde træer, både stående og liggende, til glæde for svampe, laver, insekter og fugle.
\nBilleder af skrubtudse og butsnudet frø.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9362,"Name":"Post 10 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Natura 2000
\nEn stor del af Marselisborgskovene er udpeget som Natura 2000 område, H234: Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. Det er den, fordi skoven har nogle bestemte skovtyper og arter, som er vigtige at bevare på europæisk plan. På udpegningsgrundlaget er blandt andet skovnaturtyperne Bøg på mor, Bøg på muld, Bøg på kalk, Elle- og askeskov, kildevæld og strandvolde. Som noget særligt er også de mange skovbevoksede kystskrænter.
\nAf arter er odder og stor vandsalamander på udpegningsgrundlaget – odder findes primært i Giber Å-systemet og stor vandsalamander i de reneste af Marselisborgskovenes vandhuller.
\nUdpegningen forpligter EU medlemslande til at sikre, at habitatområderne har gunstig bevaringsstatus. For at sikre at områderne udvikler sig i den rigtige retning, udarbejdes såkaldte Natura 2000 handleplaner hvert 4. år. Myndighederne, herunder kommunerne, skal igangsætte eller fortsætte med en række tiltag, som bevarer naturtyperne og øger biodiversiteten i området.
\nI Marselisborgskovene handler det blandt andet om at skabe flere døde træer(dødt ved), naturlig hydrologi, bekæmpe invasive arter samt oprense vandhuller. Nyeste handleplan kan ses her:
\nNatura 2000-handleplan 2022-2027. Giber å, enemærket og Skåde Havbakker (aarhus.dk)
\nLige som post 9 er der i 2024 lavet en skovsø ved at lukke en grøft med jord.
\nBillede af stor vandsalamander.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.252656,"Latitude":56.073899,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/qlchryx3/triturus-cristatus-00102-1.jpg"}],"Description":"Natura 2000
\nEn stor del af Marselisborgskovene er udpeget som Natura 2000 område, H234: Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. Det er den, fordi skoven har nogle bestemte skovtyper og arter, som er vigtige at bevare på europæisk plan. På udpegningsgrundlaget er blandt andet skovnaturtyperne Bøg på mor, Bøg på muld, Bøg på kalk, Elle- og askeskov, kildevæld og strandvolde. Som noget særligt er også de mange skovbevoksede kystskrænter.
\nAf arter er odder og stor vandsalamander på udpegningsgrundlaget – odder findes primært i Giber Å-systemet og stor vandsalamander i de reneste af Marselisborgskovenes vandhuller.
\nUdpegningen forpligter EU medlemslande til at sikre, at habitatområderne har gunstig bevaringsstatus. For at sikre at områderne udvikler sig i den rigtige retning, udarbejdes såkaldte Natura 2000 handleplaner hvert 4. år. Myndighederne, herunder kommunerne, skal igangsætte eller fortsætte med en række tiltag, som bevarer naturtyperne og øger biodiversiteten i området.
\nI Marselisborgskovene handler det blandt andet om at skabe flere døde træer(dødt ved), naturlig hydrologi, bekæmpe invasive arter samt oprense vandhuller. Nyeste handleplan kan ses her:
\nNatura 2000-handleplan 2022-2027. Giber å, enemærket og Skåde Havbakker (aarhus.dk)
\nLige som post 9 er der i 2024 lavet en skovsø ved at lukke en grøft med jord.
\nBillede af stor vandsalamander.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9364,"Name":"Post 11 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Skoveng
\nI 2023 blev området undersøgt for planter, fugle samt udvalgte grupper af insekter (dagsommerfugle, bier og svirrefluer). Resultaterne viste, at området var under tilgroning med brombær, og der var meget få blomsterplanter og insekter på arealet.
\nKommunen ønsker at bevare denne lysåbne og våde plet i skoven. Her er der sollys til glæde for både dyr og planter. Håbet er, at der med tiden indfinder sig endnu flere blomsterplanter, som igen kan tiltrække sommerfugle, svirrefluer og bier. Det vil være med til at øge den samlede biodiversitet i skoven.
\nFor at fastholde den som lysåben og forhindre, at den gror til i træer, buske og høje urter, er det nødvendigt med pleje hvert år. Selvom der er rådyr i skoven, er der ikke nok til, at de kan forhindre tilgroningen.
\nVi er meget interesserede i at vide mere om, hvad kommer af arter i området, og derfor vil vi meget gerne have din hjælp. Brug appen 'Arter' og registrer dine fund på siden: Fællesskab: Fløjstrup skoveng - Arter. På den måde får vi godt kendskab til, hvad der findes af forskellige arter på arealet - hvad enten det er blomster, svampe, mosser eller insekter.
\nBillede af Krybende læbeløs.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.24663,"Latitude":56.07228,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tyrpelle/ajuga-reptans-00001.jpg"}],"Description":"Skoveng
\nI 2023 blev området undersøgt for planter, fugle samt udvalgte grupper af insekter (dagsommerfugle, bier og svirrefluer). Resultaterne viste, at området var under tilgroning med brombær, og der var meget få blomsterplanter og insekter på arealet.
\nKommunen ønsker at bevare denne lysåbne og våde plet i skoven. Her er der sollys til glæde for både dyr og planter. Håbet er, at der med tiden indfinder sig endnu flere blomsterplanter, som igen kan tiltrække sommerfugle, svirrefluer og bier. Det vil være med til at øge den samlede biodiversitet i skoven.
\nFor at fastholde den som lysåben og forhindre, at den gror til i træer, buske og høje urter, er det nødvendigt med pleje hvert år. Selvom der er rådyr i skoven, er der ikke nok til, at de kan forhindre tilgroningen.
\nVi er meget interesserede i at vide mere om, hvad kommer af arter i området, og derfor vil vi meget gerne have din hjælp. Brug appen 'Arter' og registrer dine fund på siden: Fællesskab: Fløjstrup skoveng - Arter. På den måde får vi godt kendskab til, hvad der findes af forskellige arter på arealet - hvad enten det er blomster, svampe, mosser eller insekter.
\nBillede af Krybende læbeløs.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9366,"Name":"Post 12 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Genetablering af naturlig hydrologi
\nHer, hvor du står, blev der i 2024 lavet en markant ændring af vandløbet på begge sider af skovvejen. Der blev tilført ler og grus i vandløbet for at hæve vandløbsbunden og få vandet til at løbe overfladenært igen. De store sten, som tidligere har været gravet op, blev lagt tilbage i vandløbet, og desuden blev der tilført grus og træstammer. Sten og træ giver gode skjulesteder for vandinsekter og fisk, og grus er vigtigt som substrat.
\nMange af vandløbene i skovene er ikke naturlige, men er gravede grøfter, som man har vedligeholdt i mange år af hensyn til skovdriften. Grøfterne har derfor været nødvendige for at sikre, at vandet kunne løbe væk og dermed forhindre træernes rødder i at drukne.
\nI 2019 besluttede Byrådet i Aarhus Kommune, at der ikke længere skal foretages skovdrift i Marselisborgskovene af økonomiske hensyn. Driften i skovene skal fremover målrettes hensynet til biodiversiteten. Dermed er det ikke længere nødvendigt med de mange grøfter i skovene.
\nVest for skovvejen er der i 2023 foretaget kraftig udtynding af træerne – igen ikke af hensyn til skovdriften, men for at sikre en højere biodiversitet. Der er fjernet en del yngre træer, primært nåletræer, for at give mere lys til bunden og for at give mere plads til de større egetræer.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.246358,"Latitude":56.071887,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/12phftq2/20260303_115643.jpg"}],"Description":"Genetablering af naturlig hydrologi
\nHer, hvor du står, blev der i 2024 lavet en markant ændring af vandløbet på begge sider af skovvejen. Der blev tilført ler og grus i vandløbet for at hæve vandløbsbunden og få vandet til at løbe overfladenært igen. De store sten, som tidligere har været gravet op, blev lagt tilbage i vandløbet, og desuden blev der tilført grus og træstammer. Sten og træ giver gode skjulesteder for vandinsekter og fisk, og grus er vigtigt som substrat.
\nMange af vandløbene i skovene er ikke naturlige, men er gravede grøfter, som man har vedligeholdt i mange år af hensyn til skovdriften. Grøfterne har derfor været nødvendige for at sikre, at vandet kunne løbe væk og dermed forhindre træernes rødder i at drukne.
\nI 2019 besluttede Byrådet i Aarhus Kommune, at der ikke længere skal foretages skovdrift i Marselisborgskovene af økonomiske hensyn. Driften i skovene skal fremover målrettes hensynet til biodiversiteten. Dermed er det ikke længere nødvendigt med de mange grøfter i skovene.
\nVest for skovvejen er der i 2023 foretaget kraftig udtynding af træerne – igen ikke af hensyn til skovdriften, men for at sikre en højere biodiversitet. Der er fjernet en del yngre træer, primært nåletræer, for at give mere lys til bunden og for at give mere plads til de større egetræer.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9369,"Name":"Post 13 - Nørderute - Biodiversitetsrute","Description":"Strukturhugst og veteraniseringer
\nHer, hvor du står, er der i efteråret 2023 foretaget udtynding af træer for at skabe mere lys til bunden og for at give mere plads til egetræerne. Nogle af de fældede træer, primært gran, har vi efterladt til glæde for ex. biller og svampe, men de fleste af de fældede træer har vi taget væk for at give mere sollys til skovbunden. Med tiden skulle det gerne betyde, at der kommer flere blomsterplanter og med tiden også flere insekter.
\nI baggrunden ses også et par fredede gravhøje.
\nPå et gammelt egetræ kan der være tilknyttet helt op til 1000 forskellige arter (insekter, svampe, mosser og laver). Også pattedyr og fugle er tilknyttet det gamle egetræ, f.eks., spætter, mejser, egern og flagermus. Gamle egetræer er uden tvivl en af de bedste kilder til mangfoldighed i naturen. Eg er ligesom skovfyr og ask såkaldte lystræer. Det er træer, der kræver meget lys for at trives, og som samtidig lader meget lys sive gennem trækronerne. Skyggetræer, som for eksempel bøg, er omvendt træer, der kan vokse i skygge, og som normalt kun lukker ganske lidt lys gennem kronerne.
\nMange steder i Marselisborgskovene har kommunen foretaget veteranisering af de unge træer. Veteranisering vil sige, at vi med vilje skader sunde træer for at få den til at ældes væsentligt hurtigere. På denne måde fremrykker vi ældningsprocessen og efterligner mange af de ting, som et træ naturligt kan blive udsat for i løbet af 50 til 100 år. Et dødt eller døende træ giver gode betingelser for mikroorganismer og insekter.
\nVeteranisering kan ske på mange måder, men typisk skærer man i træet med en motorsav i forskellige højder. Man kan også knække grene af træet eller sætte ild til stammen. Mange af de huller, vi laver i træet, giver levested for fugle, biller og flagermus.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
","Longitude":10.246081,"Latitude":56.069489,"Contents":[{"CategoryId":2657,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/leulqcgs/11.jpg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/pnrne4vi/12.jpg"}],"Description":"Strukturhugst og veteraniseringer
\nHer, hvor du står, er der i efteråret 2023 foretaget udtynding af træer for at skabe mere lys til bunden og for at give mere plads til egetræerne. Nogle af de fældede træer, primært gran, har vi efterladt til glæde for ex. biller og svampe, men de fleste af de fældede træer har vi taget væk for at give mere sollys til skovbunden. Med tiden skulle det gerne betyde, at der kommer flere blomsterplanter og med tiden også flere insekter.
\nI baggrunden ses også et par fredede gravhøje.
\nPå et gammelt egetræ kan der være tilknyttet helt op til 1000 forskellige arter (insekter, svampe, mosser og laver). Også pattedyr og fugle er tilknyttet det gamle egetræ, f.eks., spætter, mejser, egern og flagermus. Gamle egetræer er uden tvivl en af de bedste kilder til mangfoldighed i naturen. Eg er ligesom skovfyr og ask såkaldte lystræer. Det er træer, der kræver meget lys for at trives, og som samtidig lader meget lys sive gennem trækronerne. Skyggetræer, som for eksempel bøg, er omvendt træer, der kan vokse i skygge, og som normalt kun lukker ganske lidt lys gennem kronerne.
\nMange steder i Marselisborgskovene har kommunen foretaget veteranisering af de unge træer. Veteranisering vil sige, at vi med vilje skader sunde træer for at få den til at ældes væsentligt hurtigere. På denne måde fremrykker vi ældningsprocessen og efterligner mange af de ting, som et træ naturligt kan blive udsat for i løbet af 50 til 100 år. Et dødt eller døende træ giver gode betingelser for mikroorganismer og insekter.
\nVeteranisering kan ske på mange måder, men typisk skærer man i træet med en motorsav i forskellige højder. Man kan også knække grene af træet eller sætte ild til stammen. Mange af de huller, vi laver i træet, giver levested for fugle, biller og flagermus.
\nVil du se den fulde rute? Så søg på \"Biodiversitetsrute - Nørderute\" og find det orange symbol.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9389,"Name":"Store Fulden - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nStore Fulden - Den forsvundne landsby
Fra år 1300 til 1700 lå der to Fulden-landsbyer her på egnen – Lille Fulden og Store Fulden. Lille Fulden ligger her stadig, men Store Fulden forsvandt. Hvordan forsvinder en hel landsby? Herregården Moesgaard har en forgænger: Gammel Moesgaard.
Den lå længere sydpå i landskabet tæt ved Giberå. Med tiden opstod ønsket om mere plads og en anden placering længere mod nord. På den placering lå Store Fulden. Omkring år 1711 blev landsbyen revet ned, og Gammel Moesgaard flyttede til Store Fuldens jorde. Her blev der opført en stor, firelænget avlsgård, som senere blev ombygget – Gammel Moesgaard blev til Herregården Moesgaard. Men hvor lå
Store Fulden helt præcist? Før byggeriet af Moesgaards museumsbygning i 2010, fandt arkæologer rester af et hus på skråningen nedenfor museets
placering. Der lå den forsvundne landsby.
I 1970 blev Århus Museum flyttet fra Vester Allé i Aarhus til herregården Moesgaard. I 2014 opførte Moesgaard den ikoniske museumsbygning lige i nærheden af den forsvundne landsby.
\nKredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.22614,"Latitude":56.08804,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/5ubjbzgu/kultur_naturrute_moesgaard_kredit_flemming-bau.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nStore Fulden - Den forsvundne landsby
Fra år 1300 til 1700 lå der to Fulden-landsbyer her på egnen – Lille Fulden og Store Fulden. Lille Fulden ligger her stadig, men Store Fulden forsvandt. Hvordan forsvinder en hel landsby? Herregården Moesgaard har en forgænger: Gammel Moesgaard.
Den lå længere sydpå i landskabet tæt ved Giberå. Med tiden opstod ønsket om mere plads og en anden placering længere mod nord. På den placering lå Store Fulden. Omkring år 1711 blev landsbyen revet ned, og Gammel Moesgaard flyttede til Store Fuldens jorde. Her blev der opført en stor, firelænget avlsgård, som senere blev ombygget – Gammel Moesgaard blev til Herregården Moesgaard. Men hvor lå
Store Fulden helt præcist? Før byggeriet af Moesgaards museumsbygning i 2010, fandt arkæologer rester af et hus på skråningen nedenfor museets
placering. Der lå den forsvundne landsby.
I 1970 blev Århus Museum flyttet fra Vester Allé i Aarhus til herregården Moesgaard. I 2014 opførte Moesgaard den ikoniske museumsbygning lige i nærheden af den forsvundne landsby.
\nKredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9391,"Name":"Skovmarken - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nSkovmarken - Det glemte landskab
\nI 1600-tallet så landskabet her ganske anderledes ud. Syd for Moesgaards museumsbygning lå landsbyen Store Fulden. I 1700-tallet blev landsbyen nedlagt, og herregården Moesgaard flyttede hertil. Spor af højryggede agre i skoven mod øst vidner om, at landsbyboerne dyrkede jorden, hvor der nu er skov.
Fra bakketoppen var der i 1700-tallet udsyn til hele 15 gravhøje, som lå på markerne nord, vest og syd for herregården. På Moesgaardkortet fra 1783 er mange af dem angivet med navn, f.eks. Boruphøj og Lille
Boruphøj. I dag er de alle forsvundet. Gravhøjene blev ødelagt i forbindelse med landboreformerne fra midten af 1700-tallet. De blev brugt til at fylde vandhuller op, og jorden, de lå på, blev inddraget til dyrkning. Først i 1937 kom der en fredningslov, der beskyttede fortidsminderne mod ødelæggelse.
Fra Skovmarken er der udsigt til Aarhus Bugt og skovene mod øst. Mod syd skjuler den forsvundne landsby sig neden for museumsbygningen. I fortidens landskab lå der gravhøje på markerne.
\nKredit ireIllustration: Flemming Bau
","Longitude":10.21948,"Latitude":56.09486,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wfpbs0nu/kultur_naturture_kredit_flemmingbau.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nSkovmarken - Det glemte landskab
\nI 1600-tallet så landskabet her ganske anderledes ud. Syd for Moesgaards museumsbygning lå landsbyen Store Fulden. I 1700-tallet blev landsbyen nedlagt, og herregården Moesgaard flyttede hertil. Spor af højryggede agre i skoven mod øst vidner om, at landsbyboerne dyrkede jorden, hvor der nu er skov.
Fra bakketoppen var der i 1700-tallet udsyn til hele 15 gravhøje, som lå på markerne nord, vest og syd for herregården. På Moesgaardkortet fra 1783 er mange af dem angivet med navn, f.eks. Boruphøj og Lille
Boruphøj. I dag er de alle forsvundet. Gravhøjene blev ødelagt i forbindelse med landboreformerne fra midten af 1700-tallet. De blev brugt til at fylde vandhuller op, og jorden, de lå på, blev inddraget til dyrkning. Først i 1937 kom der en fredningslov, der beskyttede fortidsminderne mod ødelæggelse.
Fra Skovmarken er der udsigt til Aarhus Bugt og skovene mod øst. Mod syd skjuler den forsvundne landsby sig neden for museumsbygningen. I fortidens landskab lå der gravhøje på markerne.
\nKredit ireIllustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9392,"Name":"Jelshøj - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nJelshøj - Mindesmærke og udkigspost fra bronzealderen.
\nVi står på det højeste punkt ved Aarhus. Jelshøj er en gravhøj fra ældre bronzealder og er mere end 3000 år gammel. Bronzealderen er kendt for sine store, kuplede gravhøje, der ofte er placeret højt i landskabet. Højene er opført af græs- og lyngtørv, som blev skrællet af den frugtbare muldjord i nærområdet. De
største bronzealderhøje er bygget af græstørv fra, hvad der svarer til over 30 fodboldbaner. Området blev ødelagt som dyrkningsjord, og det ændrede landskabet markant. Til gengæld havde de herskende slægter skabt et minde om den døde, samtidig med at de viste deres styrke og status. Bronzealderhøjenes særlige udformning har i visse tilfælde dannet et naturligt jernlag i højens kerne. Det kan skabe et vådt og iltfattigt
miljø, som bevarer den gravlagte med hud og hår.
Har i hørt om højfolket? I bronzealderhøjens mørke \"overlevede\" en lille flok i deres egetræskister. Højfolket kalder vi dem. På Moesgaard ligger tre gravlagte højfolk fra Borum Eshøj.
\nKredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.181,"Latitude":56.0976,"Contents":[{"CategoryId":2879,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/gtyneltw/moesgaard_natur_kulturrute_kredit_flemming-bau.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nJelshøj - Mindesmærke og udkigspost fra bronzealderen.
\nVi står på det højeste punkt ved Aarhus. Jelshøj er en gravhøj fra ældre bronzealder og er mere end 3000 år gammel. Bronzealderen er kendt for sine store, kuplede gravhøje, der ofte er placeret højt i landskabet. Højene er opført af græs- og lyngtørv, som blev skrællet af den frugtbare muldjord i nærområdet. De
største bronzealderhøje er bygget af græstørv fra, hvad der svarer til over 30 fodboldbaner. Området blev ødelagt som dyrkningsjord, og det ændrede landskabet markant. Til gengæld havde de herskende slægter skabt et minde om den døde, samtidig med at de viste deres styrke og status. Bronzealderhøjenes særlige udformning har i visse tilfælde dannet et naturligt jernlag i højens kerne. Det kan skabe et vådt og iltfattigt
miljø, som bevarer den gravlagte med hud og hår.
Har i hørt om højfolket? I bronzealderhøjens mørke \"overlevede\" en lille flok i deres egetræskister. Højfolket kalder vi dem. På Moesgaard ligger tre gravlagte højfolk fra Borum Eshøj.
\nKredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9401,"Name":"Sans din by: Lyden af Aarhus","Description":"Tag med på en sanselig tidsrejse, hvor vi sammen forsøger at bringe fortiden til live med sanserne som guide. Byrummet er ikke kun noget vi er i, men noget vi oplever og sanser.
\nFor hvordan lyder en by? Hvordan smager den? Hvordan lugter den? Hvordan ser den ud? Og kan sanserne give os et indblik i udviklingen af byen?
\nDet vil vi sammen undersøge i denne podcastserie, hvor vi vil skabe forbindelse mellem byrummet og dets historier gennem sanserne. I denne serie er det Aarhus som er omdrejningspunktet.
\nLyt med til dette afsnit og hør, hvordan forskellige lyde og dets lokationer, kan give os et indblik i byens udvikling. I afsnittet vil der være fokus på alt fra rådhusklokker, lyden af stilhed og militære rytmer, der bliver til musikalske toner.
\nSANS DIN BY er skrevet og indtalt af Clara Sydow, kandidatstuderende på historie, Aarhus Universitet, og produceret i samarbejde med kulturforvaltningen.dk
\nTip: Det er med afsnittet her tiltænkt, at du sidder på en bænk, eller på anden vis befinder dig i Rådhusparken, så du har udsyn til afsnittets forskellige lydlige lokationer. Med sin varighed på knap 16 minutter egner den sig godt som en lille lydlig pause fra hverdagens sus og dus. Men du kan også sagtens lytte med, uanset hvor du befinder dig, så kan du bare forestille dig at det er her du er.
\nPodcastserien kan desuden findes på samtlige streamingtjenester.
\nCoverbilledet er generet med hjælp af GAI og redigeret i Canva.
For information om baggrundslitteratur, kontakt medborgerskab@mtm.aarhus.dk
Tag med på en sanselig tidsrejse, hvor vi sammen forsøger at bringe fortiden til live med sanserne som guide. Byrummet er ikke kun noget vi er i, men noget vi oplever og sanser.
\nFor hvordan lyder en by? Hvordan smager den? Hvordan lugter den? Hvordan ser den ud? Og kan sanserne give os et indblik i udviklingen af byen?
\nDet vil vi sammen undersøge i denne podcastserie, hvor vi vil skabe forbindelse mellem byrummet og dets historier gennem sanserne. I denne serie er det Aarhus som er omdrejningspunktet.
\nLyt med til dette afsnit og hør, hvordan forskellige lyde og dets lokationer, kan give os et indblik i byens udvikling. I afsnittet vil der være fokus på alt fra rådhusklokker, lyden af stilhed og militære rytmer, der bliver til musikalske toner.
\nSANS DIN BY er skrevet og indtalt af Clara Sydow, kandidatstuderende på historie, Aarhus Universitet, og produceret i samarbejde med kulturforvaltningen.dk
\nTip: Det er med afsnittet her tiltænkt, at du sidder på en bænk, eller på anden vis befinder dig i Rådhusparken, så du har udsyn til afsnittets forskellige lydlige lokationer. Med sin varighed på knap 16 minutter egner den sig godt som en lille lydlig pause fra hverdagens sus og dus. Men du kan også sagtens lytte med, uanset hvor du befinder dig, så kan du bare forestille dig at det er her du er.
\nPodcastserien kan desuden findes på samtlige streamingtjenester.
\nCoverbilledet er generet med hjælp af GAI og redigeret i Canva.
For information om baggrundslitteratur, kontakt medborgerskab@mtm.aarhus.dk
Velkommen på Restitutionsruten, post 1: \"Lys og Mørke – Forudsætningen for Alt Liv\".
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nHer kan du sætte dig i den lille udkigshule, så du har et godt udsyn.
\nRefleksion:
Her vokser bregnerne — nogle af jordens ældste planter. De har eksisteret i over 300 millioner år. Langt før mennesket gik på jorden, før de første skove rejste sig, før de første dyr åndede, var bregnerne her allerede. Posten ligger på kanten mellem lysåben natur og den tætte skov. Det er en overgang mellem mørke og lys. De fleste arter har brug for begge dele for at trives – vi har brug for dagen såvel som natten, og begge dele skal til for at skabe liv på jorden. Stedet kan minde os om, at livet på jorden strækker sig over ubegribelig lang tid - og langt ud over vores forståelse.
Mærk, hvordan du er en del af en lang kæde af liv — fra urtiden til nutiden. Du er en del af jordens lange historie. Tænk lidt over dét.
\nØvelser:
Når du er klar, inviteres du til at lave to øvelser, hvor du åbner for din lyttesans og mærker din krop:
Vend først opmærksomheden ud ad. Lyt til lydene, både dem tæt på og dem langt væk. Hvad hører du?... Hver lyd er et tegn på liv. Hver lyd kan minde os om, at vi er en del af noget langt større end os selv.
\nVend derefter opmærksomheden ind ad. Luk evt. dine øjne, og lav en lille kropsscanning, hvor du tager en ’mental rejse’ igennem hele din krop. Start med at registrere dit hoved og bevæg tankerne ned til nakke og arme, derefter til brystkasse, mave osv. Hele vejen ned til tåspidserne. Registrer alle kropsdele uden at dømme dem.
\n
Slutning:
Tag til slut en dyb indånding inden du går videre i skoven.
Velkommen på Restitutionsruten, post 1: \"Lys og Mørke – Forudsætningen for Alt Liv\".
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nHer kan du sætte dig i den lille udkigshule, så du har et godt udsyn.
\nRefleksion:
Her vokser bregnerne — nogle af jordens ældste planter. De har eksisteret i over 300 millioner år. Langt før mennesket gik på jorden, før de første skove rejste sig, før de første dyr åndede, var bregnerne her allerede. Posten ligger på kanten mellem lysåben natur og den tætte skov. Det er en overgang mellem mørke og lys. De fleste arter har brug for begge dele for at trives – vi har brug for dagen såvel som natten, og begge dele skal til for at skabe liv på jorden. Stedet kan minde os om, at livet på jorden strækker sig over ubegribelig lang tid - og langt ud over vores forståelse.
Mærk, hvordan du er en del af en lang kæde af liv — fra urtiden til nutiden. Du er en del af jordens lange historie. Tænk lidt over dét.
\nØvelser:
Når du er klar, inviteres du til at lave to øvelser, hvor du åbner for din lyttesans og mærker din krop:
Vend først opmærksomheden ud ad. Lyt til lydene, både dem tæt på og dem langt væk. Hvad hører du?... Hver lyd er et tegn på liv. Hver lyd kan minde os om, at vi er en del af noget langt større end os selv.
\nVend derefter opmærksomheden ind ad. Luk evt. dine øjne, og lav en lille kropsscanning, hvor du tager en ’mental rejse’ igennem hele din krop. Start med at registrere dit hoved og bevæg tankerne ned til nakke og arme, derefter til brystkasse, mave osv. Hele vejen ned til tåspidserne. Registrer alle kropsdele uden at dømme dem.
\n
Slutning:
Tag til slut en dyb indånding inden du går videre i skoven.
Velkommen på restitutionsruten, post 2: ”Genbesøg naturen”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nStil dig et behageligt sted med fødderne godt plantet på jorden.
\nObserver dine omgivelser et øjeblik. Du er her. Der ikke noget, du skal præstere, der er ikke nogen, du skal være.
\nRefleksion:
For ikke længe siden blev vandet ledt væk fra skovene for at give plads til produktivitet. Men nu får vandet lov at vende tilbage til skoven – langsomt og stille finder det sin vej og sin plads - og med det følger livet. Når træer står i vand, fremskyndes nogle af de naturlige processer. Der skabes hulheder i stammerne, løs bark og svampeangreb, som er vigtige levesteder for insekter, fugle, flagermus og svampe osv. Derfor står asketræerne her i mosen og giver liv til andre arter. Lige i denne tid begynder naturen at finde ind i en ny balance.
Øvelse:
Denne post inviterer dig til nysgerrigt og åbent at sanse naturen omkring dig:
Bevæg dig rundt, ræk ud og berør dét, der er omkring dig; stammer, mos, måske en pind. Giv dig god tid, og prøv at gå til hvert element, som om du ser, hører, dufter og mærker alt for allerførste gang. Er det ru? glat? Svampet? Varmt? Lad dine fingre udforske dets overflade, vægt og temperatur. Lad hvert indtryk fylde dig, uden at dømme eller navngive.
Slutning:
Når du har fået stillet din nysgerrighed for dette lille naturrum ved mosen, kan du gå videre hen ad skovbunden mod et nyt naturrum.
Velkommen på restitutionsruten, post 2: ”Genbesøg naturen”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nStil dig et behageligt sted med fødderne godt plantet på jorden.
\nObserver dine omgivelser et øjeblik. Du er her. Der ikke noget, du skal præstere, der er ikke nogen, du skal være.
\nRefleksion:
For ikke længe siden blev vandet ledt væk fra skovene for at give plads til produktivitet. Men nu får vandet lov at vende tilbage til skoven – langsomt og stille finder det sin vej og sin plads - og med det følger livet. Når træer står i vand, fremskyndes nogle af de naturlige processer. Der skabes hulheder i stammerne, løs bark og svampeangreb, som er vigtige levesteder for insekter, fugle, flagermus og svampe osv. Derfor står asketræerne her i mosen og giver liv til andre arter. Lige i denne tid begynder naturen at finde ind i en ny balance.
Øvelse:
Denne post inviterer dig til nysgerrigt og åbent at sanse naturen omkring dig:
Bevæg dig rundt, ræk ud og berør dét, der er omkring dig; stammer, mos, måske en pind. Giv dig god tid, og prøv at gå til hvert element, som om du ser, hører, dufter og mærker alt for allerførste gang. Er det ru? glat? Svampet? Varmt? Lad dine fingre udforske dets overflade, vægt og temperatur. Lad hvert indtryk fylde dig, uden at dømme eller navngive.
Slutning:
Når du har fået stillet din nysgerrighed for dette lille naturrum ved mosen, kan du gå videre hen ad skovbunden mod et nyt naturrum.
Velkommen på Restitutionsturen, post 3: ”Åndedræt i fællesskab”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nPå denne post inviteres du til at lægge dig ned i skovbunden, så du har fuldt udsyn til at betragte træernes kroner og himlen ovenover. Du kan ligge eller sidde; lad jorden bære dig. Mærk, hvordan den ’har din ryg’ og tilbyder dig en sikker, fast bund.
\nRefleksion:
Du og træerne deler åndedræt. Når du indånder, tager du ilten til dig — den ilt, som træerne har givet dig. Og når du ånder ud, giver du kuldioxid tilbage — den samme luft, som træerne bruger for at vokse. I dette øjeblik er I forbundet i en udveksling som i bogstaveligste forstand skaber liv. Kig op mod træernes krone og se, hvordan grenene strækker sig mod himlen, som åbne arme. Du er her, mellem jord og himmel, en del af dette store, levende netværk.
Øvelse:
Tag et dybt åndedrag ind. Mærk luften fylde dine lunger, kølig og frisk fra skoven. Udånd langsomt, og slip spændingerne i din krop - slap helt af i alle muskler, led og tanker. Med hvert åndedrag, lad skuldrene synke ned mod jorden, kæben blødgøres, og tankerne bliver stille.
Lig nu bare her og slap helt af i alle muskler, led og tanker. Lige nu får du luften fra træerne – din indånding er deres udånding. Og deres udånding er din indånding.
\nSlutning:
Når du er klar, så stræk dig lidt og rejs dig langsomt op. Hvis det er naturligt for dig, kan du slutte af med at sende en lille tanke af tak ud i skoven her for den rene luft.
Tag et sidste dybt åndedrag inden du går videre i skoven.
\nVelkommen på Restitutionsturen, post 3: ”Åndedræt i fællesskab”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nPå denne post inviteres du til at lægge dig ned i skovbunden, så du har fuldt udsyn til at betragte træernes kroner og himlen ovenover. Du kan ligge eller sidde; lad jorden bære dig. Mærk, hvordan den ’har din ryg’ og tilbyder dig en sikker, fast bund.
\nRefleksion:
Du og træerne deler åndedræt. Når du indånder, tager du ilten til dig — den ilt, som træerne har givet dig. Og når du ånder ud, giver du kuldioxid tilbage — den samme luft, som træerne bruger for at vokse. I dette øjeblik er I forbundet i en udveksling som i bogstaveligste forstand skaber liv. Kig op mod træernes krone og se, hvordan grenene strækker sig mod himlen, som åbne arme. Du er her, mellem jord og himmel, en del af dette store, levende netværk.
Øvelse:
Tag et dybt åndedrag ind. Mærk luften fylde dine lunger, kølig og frisk fra skoven. Udånd langsomt, og slip spændingerne i din krop - slap helt af i alle muskler, led og tanker. Med hvert åndedrag, lad skuldrene synke ned mod jorden, kæben blødgøres, og tankerne bliver stille.
Lig nu bare her og slap helt af i alle muskler, led og tanker. Lige nu får du luften fra træerne – din indånding er deres udånding. Og deres udånding er din indånding.
\nSlutning:
Når du er klar, så stræk dig lidt og rejs dig langsomt op. Hvis det er naturligt for dig, kan du slutte af med at sende en lille tanke af tak ud i skoven her for den rene luft.
Tag et sidste dybt åndedrag inden du går videre i skoven.
\nVelkommen på restitutionsruten, post 4: ”Vandet finder sin vej”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nHer har du mulighed for at sætte eller lægge dig på den store stamme. Herfra har du udkig til vandløbet, og du kan høre vandets rislen.
\nRefleksion:
Vandets unikke materialitet gør, at det altid finder sin vej. Det er blødt og samtidig bestemt. Det flyder omkring hindringer, og det giver liv, hvor det passerer.
Øvelse:
Lyt til vandets stemme — den blide rislen. Er der små plask, eller måske et svagt brus. Lad lydene fylde dig, som om de vasker tankerne med sig med strømmen. Du kan forestille dig, at luften strømmer gennem dig, ligesom vandet strømmer i åen.
Kig ned i vandet mens det glider forbi. Se dets bevægelser som skabes af strømmen. Ligesom vandet, er du i konstant bevægelse – små forandringer og alligevel altid hel. Lad det minde dig om, at du, ligesom vandet, kan gå din vej.
\nAfslutning:
Tag en dyb indånding og orienter stille din opmærksomhed væk fra vandet, før går videre i skoven.
Velkommen på restitutionsruten, post 4: ”Vandet finder sin vej”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nHer har du mulighed for at sætte eller lægge dig på den store stamme. Herfra har du udkig til vandløbet, og du kan høre vandets rislen.
\nRefleksion:
Vandets unikke materialitet gør, at det altid finder sin vej. Det er blødt og samtidig bestemt. Det flyder omkring hindringer, og det giver liv, hvor det passerer.
Øvelse:
Lyt til vandets stemme — den blide rislen. Er der små plask, eller måske et svagt brus. Lad lydene fylde dig, som om de vasker tankerne med sig med strømmen. Du kan forestille dig, at luften strømmer gennem dig, ligesom vandet strømmer i åen.
Kig ned i vandet mens det glider forbi. Se dets bevægelser som skabes af strømmen. Ligesom vandet, er du i konstant bevægelse – små forandringer og alligevel altid hel. Lad det minde dig om, at du, ligesom vandet, kan gå din vej.
\nAfslutning:
Tag en dyb indånding og orienter stille din opmærksomhed væk fra vandet, før går videre i skoven.
Velkommen på restitutionsruten, post 5: ”Død giver liv”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nVed denne post er der fokus på, hvordan naturens elementer ’låner af hinandens styrke’ for at overleve. Ved at fremhæve tre naturfænomener, inviterer posten dig til at møde dine svagheder med accept. Læs først den enkelte refleksionstekst, giv dig derefter tid til den tilknyttede øvelse og gå så videre til næste øvelse.
\nRefleksion - Den gamle døende stamme:
Her står du ved en stor, gammel stamme, der har levet sit liv. Op mod en tredjedel af danske skoves organismer er knyttet til dødt ved eller træer i forfald. Dette er altså ikke bare et træ. Det er i ordets essens et økosystem. Og træet her, der engang bar kronen højt, er nu ved at transformere sig – det er et blevet hjem for insekter, svampe og andre vigtige organismer, mens det langsomt bliver til jord, der udgør skovens fundament. Træet her giver næring til mere liv, end det nogensinde gjorde, da det stod stærkt. Død er ikke en afslutning her. Her er slutningen af et liv efterhånden aller mest er en begyndelse.
Øvelse 1):
Gå helt tæt på den gamle stamme - læg hænderne på dens overflade for at fornemme dens tekstur. Du kan undersøge træets detaljer med synet og lægge mærke til stammens duft. Mærk, hvordan den er blødgjort af tidens gang. Se om ikke naturen kan minde dig om, at du — ligesom alt andet her — bare er en del af det hele.
Refleksion - Kaprifolien:
Kaprifoliernes grene snor sig insisterende op mod lyset. Og når skumringen falder på, udsender den sin søde duft for at kalde på aftensværmere. Den er en fighter, og den ved, hvad det vil sige at låne styrke. Den vælger livet, på den måde, den kan. Den har ikke rødder, der kan bære den op mod lyset alene. I stedet finder den støtte hos dem, der står fast. Den ved, hvad den har brug for, og den tager det — ikke af ondskab, men af helt naturlig livsdrift.
Øvelse 2):
Gå helt tæt på kaprifoliernes lianlignende grene. Mærk og undersøg dem, mens du tænker over dét, du netop har læst. Mind dig selv om, at du ikke behøver at dømme. Hverken dig selv eller naturen. Hverken den vej, du har valgt, eller den vej, der har fundet dig. Du er her, og det er nok.
Refleksion - Træet med udposningen:
Har du lyst kan du sætte dig ned et øjeblik mens du læser.
Kig hen mod syd mod det lille vandhul og lad dit blik finde det høje træ, som har en stor udposning midt på stammen – måske er det et mærke som skyldes en tidlig kamp i livet, måske kommer det af sygdom. Uanset hvad, så står det her alligevel. Stærkt. Modstandsdygtigt. Smukt i sin ufuldkommenhed. Træet kan minde os om, at livet ikke handler om at være perfekt. Det handler om at være her – med sine ar, sine historier, sine måder at finde vej på alligevel.
\nØvelse 3):
Måske er der noget at lære her: Her i naturen er der ingen dom. Der er kun liv, der søger sin plads. Kaprifolie, træer, mos, svampe — de gør alle, hvad de kan for at være her. Nogle vokser højt. Nogle vokser lavt. Nogle slipper taget og nogle klæber sig fast. Ingen af dem spørger om lov. De følger bare den vej, der åbner sig for dem. Tænk over, hvordan naturen ikke stiller krav til dig. Den modtager dig, præcis som du er. Den rummer dig, præcis som du er. Prøv at se, om du kan møde sig selv med den samme rummelighed.
Afslutning:
Mens du forbereder dig på at gå videre, så dvæl ved tanken om, hvordan alt i naturen låner af hinanden. Træet låner næring fra jorden. Kaprifolien låner styrke fra træet. Insekterne låner et hjem i stammen. Og du? Du låner roen fra dette sted.
Når du er klar, kan du begynde at bevæge dig videre på din tur i skoven
\nVelkommen på restitutionsruten, post 5: ”Død giver liv”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nVed denne post er der fokus på, hvordan naturens elementer ’låner af hinandens styrke’ for at overleve. Ved at fremhæve tre naturfænomener, inviterer posten dig til at møde dine svagheder med accept. Læs først den enkelte refleksionstekst, giv dig derefter tid til den tilknyttede øvelse og gå så videre til næste øvelse.
\nRefleksion - Den gamle døende stamme:
Her står du ved en stor, gammel stamme, der har levet sit liv. Op mod en tredjedel af danske skoves organismer er knyttet til dødt ved eller træer i forfald. Dette er altså ikke bare et træ. Det er i ordets essens et økosystem. Og træet her, der engang bar kronen højt, er nu ved at transformere sig – det er et blevet hjem for insekter, svampe og andre vigtige organismer, mens det langsomt bliver til jord, der udgør skovens fundament. Træet her giver næring til mere liv, end det nogensinde gjorde, da det stod stærkt. Død er ikke en afslutning her. Her er slutningen af et liv efterhånden aller mest er en begyndelse.
Øvelse 1):
Gå helt tæt på den gamle stamme - læg hænderne på dens overflade for at fornemme dens tekstur. Du kan undersøge træets detaljer med synet og lægge mærke til stammens duft. Mærk, hvordan den er blødgjort af tidens gang. Se om ikke naturen kan minde dig om, at du — ligesom alt andet her — bare er en del af det hele.
Refleksion - Kaprifolien:
Kaprifoliernes grene snor sig insisterende op mod lyset. Og når skumringen falder på, udsender den sin søde duft for at kalde på aftensværmere. Den er en fighter, og den ved, hvad det vil sige at låne styrke. Den vælger livet, på den måde, den kan. Den har ikke rødder, der kan bære den op mod lyset alene. I stedet finder den støtte hos dem, der står fast. Den ved, hvad den har brug for, og den tager det — ikke af ondskab, men af helt naturlig livsdrift.
Øvelse 2):
Gå helt tæt på kaprifoliernes lianlignende grene. Mærk og undersøg dem, mens du tænker over dét, du netop har læst. Mind dig selv om, at du ikke behøver at dømme. Hverken dig selv eller naturen. Hverken den vej, du har valgt, eller den vej, der har fundet dig. Du er her, og det er nok.
Refleksion - Træet med udposningen:
Har du lyst kan du sætte dig ned et øjeblik mens du læser.
Kig hen mod syd mod det lille vandhul og lad dit blik finde det høje træ, som har en stor udposning midt på stammen – måske er det et mærke som skyldes en tidlig kamp i livet, måske kommer det af sygdom. Uanset hvad, så står det her alligevel. Stærkt. Modstandsdygtigt. Smukt i sin ufuldkommenhed. Træet kan minde os om, at livet ikke handler om at være perfekt. Det handler om at være her – med sine ar, sine historier, sine måder at finde vej på alligevel.
\nØvelse 3):
Måske er der noget at lære her: Her i naturen er der ingen dom. Der er kun liv, der søger sin plads. Kaprifolie, træer, mos, svampe — de gør alle, hvad de kan for at være her. Nogle vokser højt. Nogle vokser lavt. Nogle slipper taget og nogle klæber sig fast. Ingen af dem spørger om lov. De følger bare den vej, der åbner sig for dem. Tænk over, hvordan naturen ikke stiller krav til dig. Den modtager dig, præcis som du er. Den rummer dig, præcis som du er. Prøv at se, om du kan møde sig selv med den samme rummelighed.
Afslutning:
Mens du forbereder dig på at gå videre, så dvæl ved tanken om, hvordan alt i naturen låner af hinanden. Træet låner næring fra jorden. Kaprifolien låner styrke fra træet. Insekterne låner et hjem i stammen. Og du? Du låner roen fra dette sted.
Når du er klar, kan du begynde at bevæge dig videre på din tur i skoven
\nVelkommen på restitutionsruten, post 6: ”Saml styrke”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nDu bevæger dig nu ind i et lille område med kæmpethuja. Du kan starte med at gå stille rundt mellem træerne. Læg mærke til, hvordan der her er et lidt anderledes stemning end den omgivende skov. Lyset er dæmpet, skovbunden er blød og det er lidt som en lille hule.
\nHvis du hører lyde fra mennesker på vejen, så registrer dem blot, og lad dem passere ind ad det ene øre og ud igen af det andet.
\nRefleksion:
Disse nåletræer er ikke en hjemmehørende dansk plante. De stammer fra Nordamerika. Alligevel har de fundet deres plads her — som en gæst, der bidrager med noget nyt. De giver ly, skygge og levested for en masse arter, der søger dette evigtgrønne dække. Giv nu lidt tid til at fundere over disse kæmpers styrke. De kan vokse sig op til 70 meter høje og leve i over 1.000 år. Store koncentrationer af olier i træet gør, at det har stor naturlig modstandskraft over for råd og svamp.
Den er vedholdende og indeholder en livskraft. Det er næsten som om, at hver stamme udstråler sin egen styrke — den har sin egen historie.
\nØvelser:
\nBerør og Duft: Prøv at mærke en stamme med dine hænder - den trevlede overflade.
\nRegistrer om du kan dufte nåletræsduften? Tag fx en stump af træets blade og gnub det mellem fingre eller rids med en negl i bladet, og registrer så duften fremkaldt af plantens naturlige æteriske olier.
\nFind et træ:
\nPrøv at finde et træ, som du har lyst til at stå eller sidde op ad.
\nPå trods af dets store stamme, har træet et overfladisk rodsystem. Til gengæld vikler rødderne sig ind i hinanden, og de hjælper på den måde hinanden til at blive stående. Således støtter de hinanden. Mærk den stærke stamme på din ryg, som nu også holder dig, og støtter dig. Måske får du nærmest en fornemme af, at den stærke stamme deler sin styrke med dig? Så du kan samle kræfter.
\nDu kan lukke øjnene for en stund og trække vejret dybt ind. Udånd langsomt, og slip spændinger. Gentag dette åndedrag et par gange, og lad dig fylde med træets ro og kraft.
\nAfslutning:
Når du er klar, kan du åbne øjnene igen.
Har du lyst, kan du i tankerne sende en lille tak til den store Thuja. Tak for dets beskyttelse - i dag for dig og for andre arter alle de andre dage.
\nMens du går videre i skoven, kan du tænke på, at du - ligesom thujaen - har omgivelser her i naturen såvel som i livet som støtter dig.
\nVelkommen på restitutionsruten, post 6: ”Saml styrke”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nDu bevæger dig nu ind i et lille område med kæmpethuja. Du kan starte med at gå stille rundt mellem træerne. Læg mærke til, hvordan der her er et lidt anderledes stemning end den omgivende skov. Lyset er dæmpet, skovbunden er blød og det er lidt som en lille hule.
\nHvis du hører lyde fra mennesker på vejen, så registrer dem blot, og lad dem passere ind ad det ene øre og ud igen af det andet.
\nRefleksion:
Disse nåletræer er ikke en hjemmehørende dansk plante. De stammer fra Nordamerika. Alligevel har de fundet deres plads her — som en gæst, der bidrager med noget nyt. De giver ly, skygge og levested for en masse arter, der søger dette evigtgrønne dække. Giv nu lidt tid til at fundere over disse kæmpers styrke. De kan vokse sig op til 70 meter høje og leve i over 1.000 år. Store koncentrationer af olier i træet gør, at det har stor naturlig modstandskraft over for råd og svamp.
Den er vedholdende og indeholder en livskraft. Det er næsten som om, at hver stamme udstråler sin egen styrke — den har sin egen historie.
\nØvelser:
\nBerør og Duft: Prøv at mærke en stamme med dine hænder - den trevlede overflade.
\nRegistrer om du kan dufte nåletræsduften? Tag fx en stump af træets blade og gnub det mellem fingre eller rids med en negl i bladet, og registrer så duften fremkaldt af plantens naturlige æteriske olier.
\nFind et træ:
\nPrøv at finde et træ, som du har lyst til at stå eller sidde op ad.
\nPå trods af dets store stamme, har træet et overfladisk rodsystem. Til gengæld vikler rødderne sig ind i hinanden, og de hjælper på den måde hinanden til at blive stående. Således støtter de hinanden. Mærk den stærke stamme på din ryg, som nu også holder dig, og støtter dig. Måske får du nærmest en fornemme af, at den stærke stamme deler sin styrke med dig? Så du kan samle kræfter.
\nDu kan lukke øjnene for en stund og trække vejret dybt ind. Udånd langsomt, og slip spændinger. Gentag dette åndedrag et par gange, og lad dig fylde med træets ro og kraft.
\nAfslutning:
Når du er klar, kan du åbne øjnene igen.
Har du lyst, kan du i tankerne sende en lille tak til den store Thuja. Tak for dets beskyttelse - i dag for dig og for andre arter alle de andre dage.
\nMens du går videre i skoven, kan du tænke på, at du - ligesom thujaen - har omgivelser her i naturen såvel som i livet som støtter dig.
\nVelkommen på restitutionsruten, post 7: ”Vandets kredsløb”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nBag kvaset finder du en lille stamme, hvor du kan sætte dig. Find dig til rette her ved udsigten, tag en dyb indånding og udånd langsomt. Er der lyde fra besøgende i skoven eller andet, som tager din opmærksomhed, så lad det flyde forbi dig.
\nRefleksion:
Udsigtsposten placerer dig i overgangen mellem skov og hav. Bag dig har du skoven. Dens rødder, der holder fast i jorden. Skoven er det faste, stabile underlag. Foran dig ligger havet. Havet er det flydende. Det, der altid bevæger sig. Stedet her kan minde os om, at livet både er ro og bevægelse. At du både kan holde fast, og du kan give slip.
Kystskrænterne her i skovene er ganske særlige. Mange steder er de så stejle, at de er urørte både for menneskelig færdsel og skovdrift. Skrænterne rummer liv tilpasset kystens ekstreme forhold.
\nDet særlige ved skrænterne er også, at salt- og ferskvand mødes her, hvor skovenes vandløb flyder ud i havet. Her synliggøres en brøkdel af den evige cyklus, som vandet har: fra regn til bæk, fra bæk til hav, fra hav til himmel – og derefter bliver det igen til regn. Det er solens energi og tyngdekraften, der driver dette evige kredsløb, som gør, at vandet hele tiden skifter form. Faktisk er det så lukket et system, at vandet på Jorden aldrig forsvinder. Det betyder, at dét vand, vi drikker i dag, er det samme vand, som dinosaurerne drak for millioner af år siden.
\nØvelse:
Lyt til bølgernes rytme. Lad din krop falde langsomt til ro – blive lullet til ro at havets rytme. Mens du sidder her, kan du meditere over dette:
Mødet mellem salt- og ferskvand kan minde os om, at vi ikke behøver at holde fast i én form. Vi flyder gennem tidens landskaber — nogle gange stille som en sø, andre gange voldsomt som en strøm. Vores sind blander sig med det, der kommer os i møde og skaber glæder, sorger og alle de andre følelser, der hører med til det menneskelige væsen. Ligesom vandet skifter form, men aldrig forsvinder, er du også foranderlig. Og du kan føle dig ændret, men alligevel bærer du altid noget af dig selv med dig, ligesom vandet bærer sin essens, uanset om det er regn, is, dis eller hav.
\nAfslutning:
Når du er klar, kan du trække vejret dybt ind endnu en gang. Derefter kan du gå videre enten mod stranden eller ind mod skoven.
Velkommen på restitutionsruten, post 7: ”Vandets kredsløb”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nBag kvaset finder du en lille stamme, hvor du kan sætte dig. Find dig til rette her ved udsigten, tag en dyb indånding og udånd langsomt. Er der lyde fra besøgende i skoven eller andet, som tager din opmærksomhed, så lad det flyde forbi dig.
\nRefleksion:
Udsigtsposten placerer dig i overgangen mellem skov og hav. Bag dig har du skoven. Dens rødder, der holder fast i jorden. Skoven er det faste, stabile underlag. Foran dig ligger havet. Havet er det flydende. Det, der altid bevæger sig. Stedet her kan minde os om, at livet både er ro og bevægelse. At du både kan holde fast, og du kan give slip.
Kystskrænterne her i skovene er ganske særlige. Mange steder er de så stejle, at de er urørte både for menneskelig færdsel og skovdrift. Skrænterne rummer liv tilpasset kystens ekstreme forhold.
\nDet særlige ved skrænterne er også, at salt- og ferskvand mødes her, hvor skovenes vandløb flyder ud i havet. Her synliggøres en brøkdel af den evige cyklus, som vandet har: fra regn til bæk, fra bæk til hav, fra hav til himmel – og derefter bliver det igen til regn. Det er solens energi og tyngdekraften, der driver dette evige kredsløb, som gør, at vandet hele tiden skifter form. Faktisk er det så lukket et system, at vandet på Jorden aldrig forsvinder. Det betyder, at dét vand, vi drikker i dag, er det samme vand, som dinosaurerne drak for millioner af år siden.
\nØvelse:
Lyt til bølgernes rytme. Lad din krop falde langsomt til ro – blive lullet til ro at havets rytme. Mens du sidder her, kan du meditere over dette:
Mødet mellem salt- og ferskvand kan minde os om, at vi ikke behøver at holde fast i én form. Vi flyder gennem tidens landskaber — nogle gange stille som en sø, andre gange voldsomt som en strøm. Vores sind blander sig med det, der kommer os i møde og skaber glæder, sorger og alle de andre følelser, der hører med til det menneskelige væsen. Ligesom vandet skifter form, men aldrig forsvinder, er du også foranderlig. Og du kan føle dig ændret, men alligevel bærer du altid noget af dig selv med dig, ligesom vandet bærer sin essens, uanset om det er regn, is, dis eller hav.
\nAfslutning:
Når du er klar, kan du trække vejret dybt ind endnu en gang. Derefter kan du gå videre enten mod stranden eller ind mod skoven.
Velkommen på restitutionsruten, post 8: ”Det brusende hav”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nHvis du har lyst, så find et behageligt sted at sidde her på stranden, - en lille plet, hvor du føler dig tryg og godt tilpas.
\nRefleksion:
Man siger, at to tredjedele af havets arter stadig er ukendte for os mennesker. Det betyder, at der under overfladen gemmer sig et univers af liv, vi endnu ikke har mødt. Det kan minde os om, at der altid er mere at opdage — i verden, i os selv, i livet.
Havet er enormt. For stort til at vores forstand helt kan begribe det. Det dækker 70% af jordens overflade. Dvæl lige ved dette tal – 70%.
\nVand er en kemisk forbindelse, som er altafgørende for livet på jord. Ligeledes består din krop af 80% vand. Du og havet – ja, planeten Jorden - er således i høj grad udgjort af det samme stof. Vi er udgjort af et fænomen, der har båret liv frem i millioner af år.
\nØvelser:
\nFind ro: Selvom havet kan skifte markant karakter fra dets små lullende skvulp til brusende bølger, så er noget ved havet altid det samme; Årtusinde efter årtusinde har havet været her. På den måde udgør havet en rolig, genkendelig konstans i jordens million-årige historie. Forestil dig, at denne konstans - denne ro - breder sig i DIG, som ringe i vandet.
\nMed hvert åndedrag, lad din krop blive tung og rolig, som en sten, der stille finder ned og hviler på bunden af det store hav. Du kan lukke øjnene for en stund og mærke vinden i håret eller i kinderne og på den måde hjælpe dig selv til at åbne for andre sanser end synet.
\nSid lidt og mærk roen.
\nDu kan åbne øjnene, når du føler for det.
\nMærk sandet og vandet: Har du mod på det, så tag skoene af og gå nu lidt rundt i sandet. Måske er sandet varmt og blødt. Mærk også vandet med dine hænder eller dine bare tæer. Måske bidder vandet koldt og friskt. Eller måske tilbyder det en behagelig kølighed - en lettelse næsten?
\nAfslutning:
Har du lyst, kan du fortsætte uden sko mens du går videre hen ad stranden.
Velkommen på restitutionsruten, post 8: ”Det brusende hav”.
\nBliv guidet igennem posten via lydfilen ovenfor.
\nØnsker du ikke lydguidning kan du læse en komprimeret guidning her:
\nHvis du har lyst, så find et behageligt sted at sidde her på stranden, - en lille plet, hvor du føler dig tryg og godt tilpas.
\nRefleksion:
Man siger, at to tredjedele af havets arter stadig er ukendte for os mennesker. Det betyder, at der under overfladen gemmer sig et univers af liv, vi endnu ikke har mødt. Det kan minde os om, at der altid er mere at opdage — i verden, i os selv, i livet.
Havet er enormt. For stort til at vores forstand helt kan begribe det. Det dækker 70% af jordens overflade. Dvæl lige ved dette tal – 70%.
\nVand er en kemisk forbindelse, som er altafgørende for livet på jord. Ligeledes består din krop af 80% vand. Du og havet – ja, planeten Jorden - er således i høj grad udgjort af det samme stof. Vi er udgjort af et fænomen, der har båret liv frem i millioner af år.
\nØvelser:
\nFind ro: Selvom havet kan skifte markant karakter fra dets små lullende skvulp til brusende bølger, så er noget ved havet altid det samme; Årtusinde efter årtusinde har havet været her. På den måde udgør havet en rolig, genkendelig konstans i jordens million-årige historie. Forestil dig, at denne konstans - denne ro - breder sig i DIG, som ringe i vandet.
\nMed hvert åndedrag, lad din krop blive tung og rolig, som en sten, der stille finder ned og hviler på bunden af det store hav. Du kan lukke øjnene for en stund og mærke vinden i håret eller i kinderne og på den måde hjælpe dig selv til at åbne for andre sanser end synet.
\nSid lidt og mærk roen.
\nDu kan åbne øjnene, når du føler for det.
\nMærk sandet og vandet: Har du mod på det, så tag skoene af og gå nu lidt rundt i sandet. Måske er sandet varmt og blødt. Mærk også vandet med dine hænder eller dine bare tæer. Måske bidder vandet koldt og friskt. Eller måske tilbyder det en behagelig kølighed - en lettelse næsten?
\nAfslutning:
Har du lyst, kan du fortsætte uden sko mens du går videre hen ad stranden.
Velkommen til restitutionsruten - en vandrerute for mental restitution.
\nRestitutionsruten er en del af biodiversitetsruten, der ligger i Marselisborgskovene og inviterer besøgende til at opleve naturens mangfoldighed helt tæt på.
\nTuren fungerer bedst med lyd og du finder alle lydguidninger nederst på denne side. Har du ikke lyst til at lytte til guidningen ligger til hver post en mindre tekst, der kan guide dig.
\nIntroduktion til turen
\nBliv guidet i gang med ruten via lydfilen nederst på siden.
\nEller læs:
Restitutionsruten er for dig, som søger ro og tilbyder dig at få ro på nervesystem, krop og sind igennem sanselige oplevelser. Ruten hylder livet på jorden og ønsker at minde dig om det magiske ved skoven og den danske natur. Den forbinder menneske og natur, og missionen er, at ruten UD OVER at give dig ro, også giver håb og interesse i at hjælpe en sundere natur på vej.
Praktikaliteter:
\nSådan gør du:
Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være på ruten på. Posterne har numre af praktiske årsager og behøver ikke besøges med start ved post 1. Du kan vælge at gå ruten med start i skoven og slut ved havet eller omvendt. Du kan også udvælge et mindre antal poster, du vil besøge i dag og tage nogle andre ved dit næste besøg.
Om lydoptagelserne:
For at kunne høre naturens lyde sammen med guidningen her, kan det være en god ide om muligt at have det ene øre frit, og så høre lydguidningen i det andet øre.
Der vil være perioder med stilhed i optagelserne, hvor du får tid til at tage øvelsen ind i ro og mag. Har du brug for mere tid, end lydfilen tilbyder, kan du sætte guidningen på pause, indtil du er klar til at fortsætte.
\nGear ned:
Mens du bevæger dig hen til det første stop på din rute, inviteres du til at hjælpe din krop og dit sind ned i gear. Læg huskelister og hverdagens gøremål på hylden og find i stedet din nysgerrighed frem og åben op for dine sanser. Det her er din tid. Lige nu er der ikke noget du skal nå – ikke noget, du skal præstere. Giv dig selv ro til at være helt som du er og nyde dét, som naturen tilbyder lige denne dag.
Rigtig god fornøjelse.
\nVelkommen til restitutionsruten - en vandrerute for mental restitution.
\nRestitutionsruten er en del af biodiversitetsruten, der ligger i Marselisborgskovene og inviterer besøgende til at opleve naturens mangfoldighed helt tæt på.
\nTuren fungerer bedst med lyd og du finder alle lydguidninger nederst på denne side. Har du ikke lyst til at lytte til guidningen ligger til hver post en mindre tekst, der kan guide dig.
\nIntroduktion til turen
\nBliv guidet i gang med ruten via lydfilen nederst på siden.
\nEller læs:
Restitutionsruten er for dig, som søger ro og tilbyder dig at få ro på nervesystem, krop og sind igennem sanselige oplevelser. Ruten hylder livet på jorden og ønsker at minde dig om det magiske ved skoven og den danske natur. Den forbinder menneske og natur, og missionen er, at ruten UD OVER at give dig ro, også giver håb og interesse i at hjælpe en sundere natur på vej.
Praktikaliteter:
\nSådan gør du:
Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være på ruten på. Posterne har numre af praktiske årsager og behøver ikke besøges med start ved post 1. Du kan vælge at gå ruten med start i skoven og slut ved havet eller omvendt. Du kan også udvælge et mindre antal poster, du vil besøge i dag og tage nogle andre ved dit næste besøg.
Om lydoptagelserne:
For at kunne høre naturens lyde sammen med guidningen her, kan det være en god ide om muligt at have det ene øre frit, og så høre lydguidningen i det andet øre.
Der vil være perioder med stilhed i optagelserne, hvor du får tid til at tage øvelsen ind i ro og mag. Har du brug for mere tid, end lydfilen tilbyder, kan du sætte guidningen på pause, indtil du er klar til at fortsætte.
\nGear ned:
Mens du bevæger dig hen til det første stop på din rute, inviteres du til at hjælpe din krop og dit sind ned i gear. Læg huskelister og hverdagens gøremål på hylden og find i stedet din nysgerrighed frem og åben op for dine sanser. Det her er din tid. Lige nu er der ikke noget du skal nå – ikke noget, du skal præstere. Giv dig selv ro til at være helt som du er og nyde dét, som naturen tilbyder lige denne dag.
Rigtig god fornøjelse.
\nDette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur-og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nHørret Eng og Skov
Hørret Eng er en botanisk perle. Det lysåbne engareal har et rigt planteliv, hvor du blandt andet kan finde flere arter af orkideer.
Engen grænser op til Hørret Skov. Indtil 1805 blev skoven brugt som græsningsskov af bønderne i Hørret og Langballe. De lod deres svin og kreaturer æde træernes knopper og skud og frugterne fra eg og bøg – kaldet olden. Oldensvinene hæmmede skovens naturlige vækst af nye træer og var medvirkende til, at landets samlede skovareal var helt nede på 5%.
\nMan etablerede derfor Fredskovsforordningen i 1805, som forbød svin og kreaturer i skovene. For at holde dyrene ude blev der på bare ét år samlet opført 3 km diger ved herregårdene Moesgaard og Vilhelmsborg. I dag er 15% af Danmark dækket af skov.
\nHørret Skov er en gammel skov, hvor de ældste dele af skoven er fra midten af 1800-tallet. Der er mange velbevarede fortidsminder i skoven – blandt andet dysser fra stenalderen.
\nKredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.18302,"Latitude":56.0785,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/4x5leih1/hoerret-eng-og-skov.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur-og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nHørret Eng og Skov
Hørret Eng er en botanisk perle. Det lysåbne engareal har et rigt planteliv, hvor du blandt andet kan finde flere arter af orkideer.
Engen grænser op til Hørret Skov. Indtil 1805 blev skoven brugt som græsningsskov af bønderne i Hørret og Langballe. De lod deres svin og kreaturer æde træernes knopper og skud og frugterne fra eg og bøg – kaldet olden. Oldensvinene hæmmede skovens naturlige vækst af nye træer og var medvirkende til, at landets samlede skovareal var helt nede på 5%.
\nMan etablerede derfor Fredskovsforordningen i 1805, som forbød svin og kreaturer i skovene. For at holde dyrene ude blev der på bare ét år samlet opført 3 km diger ved herregårdene Moesgaard og Vilhelmsborg. I dag er 15% af Danmark dækket af skov.
\nHørret Skov er en gammel skov, hvor de ældste dele af skoven er fra midten af 1800-tallet. Der er mange velbevarede fortidsminder i skoven – blandt andet dysser fra stenalderen.
\nKredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9503,"Name":"Hovstien - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nHovstien - Mindre arbejde, mere vild natur
Indtil 1800-tallet blev den gamle hovsti til Vilhelmsborg brugt af egnens bønder, når de mødte til hoveriarbejde på godset. Derfor fik den navnet Hovstien.
Hoveri var en ydelse, som en fæstebonde eller husmand havde pligt til at udføre for det gods, hans gård tilhørte. Ydelsen bestod i arbejdsdage for godset, og selve arbejdet bestod af forskellige
opgaver. Der var:
Spanddage, hvor fæstebonden stillede med heste og vogn. Pløjedage, hvor fæstebonden mødte op med plov og trækdyr. Gangdage, hvor kun én person mødte op, f.eks. en karl fra fæstegården. Hovspind, hvor fæstebondens kone eller pige spandt hør til garn for herregårdsfruen.
Hovstien førte tidligere til hårdt arbejde – i fremtiden vil den føre til mere vild natur.
\nHovstien løber i dag gennem et naturområde nord for Vilhelmsborg, der over de kommende år bliver transformeret fra landbrug til vild natur. I naturområdets drænede lavninger kommer der igen små vandhuller, som øger biodiversiteten og skaber gode levesteder for padder og andet dyreliv.
\nKredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.1857,"Latitude":56.07295,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xmrg1twh/hovstien.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nHovstien - Mindre arbejde, mere vild natur
Indtil 1800-tallet blev den gamle hovsti til Vilhelmsborg brugt af egnens bønder, når de mødte til hoveriarbejde på godset. Derfor fik den navnet Hovstien.
Hoveri var en ydelse, som en fæstebonde eller husmand havde pligt til at udføre for det gods, hans gård tilhørte. Ydelsen bestod i arbejdsdage for godset, og selve arbejdet bestod af forskellige
opgaver. Der var:
Spanddage, hvor fæstebonden stillede med heste og vogn. Pløjedage, hvor fæstebonden mødte op med plov og trækdyr. Gangdage, hvor kun én person mødte op, f.eks. en karl fra fæstegården. Hovspind, hvor fæstebondens kone eller pige spandt hør til garn for herregårdsfruen.
Hovstien førte tidligere til hårdt arbejde – i fremtiden vil den føre til mere vild natur.
\nHovstien løber i dag gennem et naturområde nord for Vilhelmsborg, der over de kommende år bliver transformeret fra landbrug til vild natur. I naturområdets drænede lavninger kommer der igen små vandhuller, som øger biodiversiteten og skaber gode levesteder for padder og andet dyreliv.
\nKredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9505,"Name":"Giber Å - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nGiber Å - Den givtige kilde
Giber Å – eller Giberen – er et 12 km langt vandløb, der udspringer i Testrup Mose syd for Tranbjerg. Åen har sit udløb i havet nord for Fiskerhuset ved Moesgård Strand.
Åen løber i en smeltevandsdal fra slutningen af seneste istid. Vandløbet har overvejende et ureguleret forløb, hvor døde træer, nedstyrtede grene og enorme kampesten har fået lov at blive liggende. Det giver åen en spændende vandløbsfauna med høj biodiversitet.
\nFra historiske kilder ved vi, at Giber Å oprindeligt havde en stor ørredbestand, som gav gunstige forhold for fiskeren på herregården Moesgaard. I fiskerens egne optegnelser kan vi læse, at der i 1805 blev leveret mere end 1300 ørreder fra Giber Å til middagsbordet på herregården. Efter en periode med færre fisk har flere forbedringer i åen betydet, at Giber Å nu igen har en stor og vild bestand af ørreder.
\nHold øje med sjældne dyr ved Giber Å
Vandstæren trækker herned fra de norske elve – vi kan se den dykke efter insekter i den iskolde å om vinteren.
Isfuglen yngler ved åen og er meget sky, men vi kan tit høre dens skarpe skrig i skoven.
Odderen lever langs Giber Å. I Jylland er odderbestanden i fremgang,
efter den i mange år var tæt på udryddelse.
Kredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.18685,"Latitude":56.06857,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/tojm0gbs/giber-aa.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nGiber Å - Den givtige kilde
Giber Å – eller Giberen – er et 12 km langt vandløb, der udspringer i Testrup Mose syd for Tranbjerg. Åen har sit udløb i havet nord for Fiskerhuset ved Moesgård Strand.
Åen løber i en smeltevandsdal fra slutningen af seneste istid. Vandløbet har overvejende et ureguleret forløb, hvor døde træer, nedstyrtede grene og enorme kampesten har fået lov at blive liggende. Det giver åen en spændende vandløbsfauna med høj biodiversitet.
\nFra historiske kilder ved vi, at Giber Å oprindeligt havde en stor ørredbestand, som gav gunstige forhold for fiskeren på herregården Moesgaard. I fiskerens egne optegnelser kan vi læse, at der i 1805 blev leveret mere end 1300 ørreder fra Giber Å til middagsbordet på herregården. Efter en periode med færre fisk har flere forbedringer i åen betydet, at Giber Å nu igen har en stor og vild bestand af ørreder.
\nHold øje med sjældne dyr ved Giber Å
Vandstæren trækker herned fra de norske elve – vi kan se den dykke efter insekter i den iskolde å om vinteren.
Isfuglen yngler ved åen og er meget sky, men vi kan tit høre dens skarpe skrig i skoven.
Odderen lever langs Giber Å. I Jylland er odderbestanden i fremgang,
efter den i mange år var tæt på udryddelse.
Kredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9507,"Name":"Udsigtsposten - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nUdsigtsposten - God energi i Giberen
Giber Å har et karakteristisk højt fald på ca. 52 m. Gennem tiden har det givet gode betingelser for udnyttelsen af vandkraft. Den 12 km lange åstrækning forsynede tidligere hele tre vandmøller med energi.
Skovmøllen, Fulden Mølle og Rokballe Mølle var velfungerende vandmøller, som brugte vandkraft til at male korn til mel. De to førstnævnte var i en periode også stampemøller, der anvendte en
stampe til at findele forskellige materialer til fremstilling af papir og krudt.
Møllerne var velhavende folk. I 1600- og 1700-tallet var der nemlig møllepligt. Det betød, at møllerne havde monopol på formalingen af korn i et bestemt område. Fæstebønder var forpligtede til at levere deres korn til én af områdets vandmøller. Det gav møllerne både velstand og anseelse i bondesamfundet.
Der har været vandmøller i Danmark siden 900-tallet. Ofte lå der, som ved Giber Å, flere møller langs vandløbet. Vandkraft havde afgørende betydning for Danmarks tidlige industrialisering og blev bl.a. brugt
til krudtproduktion.
Kredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.18704,"Latitude":56.06807,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/wzypyu4w/udsigtsposten.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\nUdsigtsposten - God energi i Giberen
Giber Å har et karakteristisk højt fald på ca. 52 m. Gennem tiden har det givet gode betingelser for udnyttelsen af vandkraft. Den 12 km lange åstrækning forsynede tidligere hele tre vandmøller med energi.
Skovmøllen, Fulden Mølle og Rokballe Mølle var velfungerende vandmøller, som brugte vandkraft til at male korn til mel. De to førstnævnte var i en periode også stampemøller, der anvendte en
stampe til at findele forskellige materialer til fremstilling af papir og krudt.
Møllerne var velhavende folk. I 1600- og 1700-tallet var der nemlig møllepligt. Det betød, at møllerne havde monopol på formalingen af korn i et bestemt område. Fæstebønder var forpligtede til at levere deres korn til én af områdets vandmøller. Det gav møllerne både velstand og anseelse i bondesamfundet.
Der har været vandmøller i Danmark siden 900-tallet. Ofte lå der, som ved Giber Å, flere møller langs vandløbet. Vandkraft havde afgørende betydning for Danmarks tidlige industrialisering og blev bl.a. brugt
til krudtproduktion.
Kredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9508,"Name":"Skumstrup - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\n\n
Skumstrup - Forfald og forvandling
Herregården Vilhelmsborg hed oprindeligt Skumstrup. Resterne af Skumstrups gamle hovedbygning fra 1600-tallet er udgravet og markeret med en hæk. Vi kan stadig se ruinerne inden for hækken.
I løbet af 1500- og 1600-tallet blev Skumstrup lagt sammen med gårdene Østergaard og Moesgaard. Sidenhen overtog den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis gårdene som betaling af kongen for lån, varer og våben, han leverede til 1600-tallets krige. Da Gabriel Marselis døde, overtog sønnen Vilhelm både Skumstrup og Moesgaard. Vilhelm blev adlet til baron, skiftede navn til Vilhelm Güldencrone og ændrede – i al beskedenhed – Skumstrups navn til Vilhelmsborg.
Vilhelmsborgs gamle hovedbygning blev nedlagt i 1770, men den levede videre i en anden herregård. Materialer fra nedbrydningen blev nemlig brugt til byggeriet af den nuværende hovedbygning på
herregården Moesgaard.
\n
Vilhelmsborg er et eksempel på borgerskabets stræben efter status: Storkøbmænd blev ophøjet til grever og baroner, byggede herregårde og opkaldte dem efter sig selv.
\n\n
Kredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.18955,"Latitude":56.06797,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/xrof5p1f/skumstrup.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\n\n
Skumstrup - Forfald og forvandling
Herregården Vilhelmsborg hed oprindeligt Skumstrup. Resterne af Skumstrups gamle hovedbygning fra 1600-tallet er udgravet og markeret med en hæk. Vi kan stadig se ruinerne inden for hækken.
I løbet af 1500- og 1600-tallet blev Skumstrup lagt sammen med gårdene Østergaard og Moesgaard. Sidenhen overtog den hollandske storkøbmand Gabriel Marselis gårdene som betaling af kongen for lån, varer og våben, han leverede til 1600-tallets krige. Da Gabriel Marselis døde, overtog sønnen Vilhelm både Skumstrup og Moesgaard. Vilhelm blev adlet til baron, skiftede navn til Vilhelm Güldencrone og ændrede – i al beskedenhed – Skumstrups navn til Vilhelmsborg.
Vilhelmsborgs gamle hovedbygning blev nedlagt i 1770, men den levede videre i en anden herregård. Materialer fra nedbrydningen blev nemlig brugt til byggeriet af den nuværende hovedbygning på
herregården Moesgaard.
\n
Vilhelmsborg er et eksempel på borgerskabets stræben efter status: Storkøbmænd blev ophøjet til grever og baroner, byggede herregårde og opkaldte dem efter sig selv.
\n\n
Kredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9510,"Name":"Vilhelmsborg - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\n\n
Vilhelmsborg - H.C. Andersen og mirakelet ved Vilhelmsborg
Herregården Vilhelmsborg hed oprindeligt Skumstrup. Den tilhørte slægten Friis indtil 1662, hvor storkøbmanden Gabriel Marselis overtog gården. Sidenhen overtog sønnen Vilhelm de to gårde Skumstrup og Moesgaard. Vilhelm skiftede efternavn til Güldencrone og opkaldte Skumstrup efter sig selv. Vilhelmsborg tilhørte familien Güldencrone indtil 1923.
I 1853 opholdt selveste H.C. Andersen sig på Vilhelmsborg. Sankthansaften besøgte digteren herregården Moesgaard, men vognturen hjem blev dramatisk: Mørket havde sænket sig over det
kuperede landskab, da H.C. Andersen nåede broen ved Vilhelmsborg Allé. Idet hestevognen passerede Giber Å, løb vognen løbsk, og på mirakuløs vis endte den ikke i åen. H.C. Andersen skrev efterfølgende
om sin dramatiske oplevelse. Det er ganske vist!
\n
Kammerherren kjørte,...Vognen, den kunne ikke længere styres og tørnede mod en Bro over rindende Vand. Jernstængerne på Broen knækkede, vort ene Hjul gik ud over Dybet, Hestene rev Remmer og Tøj i stykker. Kammerherren fløj på Hovedet ud og blev slæbt et stykke hen ad Vejen, men holdt stadig på de
vældige muntre Dyr; den ene Baronesse så jeg ligge næsegrus paa Vejen; men jeg sad midt i Vognen og ikke én eneste af os kom det mindste til Skade, det var et sandt Mirakel;…
H.C. Andersen om ulykken ved Vilhelmsborg.
\n
Kredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.18924,"Latitude":56.0672,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jbzohqwu/vilhelmsborg.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\n\n
Vilhelmsborg - H.C. Andersen og mirakelet ved Vilhelmsborg
Herregården Vilhelmsborg hed oprindeligt Skumstrup. Den tilhørte slægten Friis indtil 1662, hvor storkøbmanden Gabriel Marselis overtog gården. Sidenhen overtog sønnen Vilhelm de to gårde Skumstrup og Moesgaard. Vilhelm skiftede efternavn til Güldencrone og opkaldte Skumstrup efter sig selv. Vilhelmsborg tilhørte familien Güldencrone indtil 1923.
I 1853 opholdt selveste H.C. Andersen sig på Vilhelmsborg. Sankthansaften besøgte digteren herregården Moesgaard, men vognturen hjem blev dramatisk: Mørket havde sænket sig over det
kuperede landskab, da H.C. Andersen nåede broen ved Vilhelmsborg Allé. Idet hestevognen passerede Giber Å, løb vognen løbsk, og på mirakuløs vis endte den ikke i åen. H.C. Andersen skrev efterfølgende
om sin dramatiske oplevelse. Det er ganske vist!
\n
Kammerherren kjørte,...Vognen, den kunne ikke længere styres og tørnede mod en Bro over rindende Vand. Jernstængerne på Broen knækkede, vort ene Hjul gik ud over Dybet, Hestene rev Remmer og Tøj i stykker. Kammerherren fløj på Hovedet ud og blev slæbt et stykke hen ad Vejen, men holdt stadig på de
vældige muntre Dyr; den ene Baronesse så jeg ligge næsegrus paa Vejen; men jeg sad midt i Vognen og ikke én eneste af os kom det mindste til Skade, det var et sandt Mirakel;…
H.C. Andersen om ulykken ved Vilhelmsborg.
\n
Kredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9512,"Name":"Samshuset - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\n\n
Samshuset - Herregårdstidens kulturlandskab
Landskabet ved Moesgaard er et enestående eksempel på et velbevaret østjysk herregårdslandskab.
Overalt er der spor efter herregårdstiden – i gamle stendiger, afvandingskanaler, tørve-, ler- og grusgrave og ikke mindst i de mange landarbejderboliger, hvor herregårdens ansatte boede. Husene
havde ofte navn efter arbejderne: Fiskerhuset, hvor fiskeren boede. Teglværkshuset, hvor teglbrænderen boede. Bødkerhuset, hvor bødkeren boede. Mange af landarbejderboligerne står endnu, mens andre, som Samshuset, er forsvundet.
Herregården erhvervede jord og ejendomme og oprettede arbejderboliger med egne jordlodder for at tiltrække arbejdskraft til gården. Der var også andre frynsegoder som ansat: På herregården Moesgaard var der tradition for, at arbejderne fik korn eller mel op til jul som hjælp til at forsøde højtiden.
\n
Landarbejderboligen Samshuset lå på Fulden Mark. Huset bestod af køkken, stue, soveværelse og grisestald. Det blev nedlagt i 1960’erne, men på stedet kan vi stadig se frugttræer og bærbuske. De er vidnesbyrd om den have, der omgav Samshuset.
\n\n
Kredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.22132,"Latitude":56.07969,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/jzspdhia/samshuset.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\n\n
Samshuset - Herregårdstidens kulturlandskab
Landskabet ved Moesgaard er et enestående eksempel på et velbevaret østjysk herregårdslandskab.
Overalt er der spor efter herregårdstiden – i gamle stendiger, afvandingskanaler, tørve-, ler- og grusgrave og ikke mindst i de mange landarbejderboliger, hvor herregårdens ansatte boede. Husene
havde ofte navn efter arbejderne: Fiskerhuset, hvor fiskeren boede. Teglværkshuset, hvor teglbrænderen boede. Bødkerhuset, hvor bødkeren boede. Mange af landarbejderboligerne står endnu, mens andre, som Samshuset, er forsvundet.
Herregården erhvervede jord og ejendomme og oprettede arbejderboliger med egne jordlodder for at tiltrække arbejdskraft til gården. Der var også andre frynsegoder som ansat: På herregården Moesgaard var der tradition for, at arbejderne fik korn eller mel op til jul som hjælp til at forsøde højtiden.
\n
Landarbejderboligen Samshuset lå på Fulden Mark. Huset bestod af køkken, stue, soveværelse og grisestald. Det blev nedlagt i 1960’erne, men på stedet kan vi stadig se frugttræer og bærbuske. De er vidnesbyrd om den have, der omgav Samshuset.
\n\n
Kredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9514,"Name":"Gammel Moesgaard - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
Gammel Moesgaard - Gården ved mosen
På dette sted fandt arkæologer i 1990’erne resterne af en bygning. Fundene viste, at Moesgaards historie går helt tilbage til begyndelsen af 1300-tallet. Arkæologerne havde fundet forgængeren for
herregården Moesgaard – Gammel Moesgaard.
1300-tallet var en urolig tid. Mange adelsmænd og storbønder opførte borge, hvor de søgte tilflugt. Gammel Moesgaard var ikke en stærkt befæstet borg, men dog omgivet af vådområder på tre sider og en skrænt ned mod Giber Å på den fjerde.
Den blev formentlig anlagt her, fordi terrænet udgjorde et naturligt forsvar. Navnet Moesgaard antyder også, at gården lå ved en mose. Det er uvist, hvem der opførte Gammel Moesgaard, men i 1450’erne
tilhørte gården Gyldenstjerneslægten, som var en af Danmarks ældste og mest velhavende adelsslægter. I starten af 1700-tallet blev Gammel Moesgaard flyttet til herregården Moesgaards nuværende placering.
Her lå forgængeren for herregården, Gammel Moesgaard – benævnt “Ved Gamel Moesgaard” på et kort fra 1783. Der lå formentlig også en mølle ved navn “Møll Made”, og øst for Bispelundvej lå
smedjen “Smed Back”.
\n
Kredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.23158,"Latitude":56.08211,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/rewflg1k/gammel-moesgaard.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
Gammel Moesgaard - Gården ved mosen
På dette sted fandt arkæologer i 1990’erne resterne af en bygning. Fundene viste, at Moesgaards historie går helt tilbage til begyndelsen af 1300-tallet. Arkæologerne havde fundet forgængeren for
herregården Moesgaard – Gammel Moesgaard.
1300-tallet var en urolig tid. Mange adelsmænd og storbønder opførte borge, hvor de søgte tilflugt. Gammel Moesgaard var ikke en stærkt befæstet borg, men dog omgivet af vådområder på tre sider og en skrænt ned mod Giber Å på den fjerde.
Den blev formentlig anlagt her, fordi terrænet udgjorde et naturligt forsvar. Navnet Moesgaard antyder også, at gården lå ved en mose. Det er uvist, hvem der opførte Gammel Moesgaard, men i 1450’erne
tilhørte gården Gyldenstjerneslægten, som var en af Danmarks ældste og mest velhavende adelsslægter. I starten af 1700-tallet blev Gammel Moesgaard flyttet til herregården Moesgaards nuværende placering.
Her lå forgængeren for herregården, Gammel Moesgaard – benævnt “Ved Gamel Moesgaard” på et kort fra 1783. Der lå formentlig også en mølle ved navn “Møll Made”, og øst for Bispelundvej lå
smedjen “Smed Back”.
\n
Kredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9516,"Name":"Langdyssen - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
Langdyssen - Skovens ældste fortidsminde
Her ligger resterne af en ca. 5500 år gammel langdysse fra bondestenalderen. Den er det ældste fortidsminde, vi har bevaret her i området.
Mange af dyssens sten er fjernet og formentlig brugt til byggeriet af Skovmøllen og stendiger i skoven – på den måde lever dyssen videre i landskabet. Den er siden udgravet og
restaureret.
I bondestenalderen opstod de første landbrug. Bønderne afbrændte store skovarealer for at opdyrke jorden. De ændrede landskabet fra urskov til åbne marker, overdrev og heder. Og de ændrede mere end det: Landbrugets fødsel blev det største vendepunkt i menneskets historie.
\n
Danmarks gådefulde stendysser
\nDysserne er de ældste stenbyggede monumenter, vi har i Danmark. De er ca. 1000 år ældre end pyramiderne i Egypten. Senere i stenalderen blev nogle af dysserne genbrugt til begravelser. Der er imidlertid ingen fund fra dysserne, som fortæller os, hvorfor de oprindeligt blev bygget. Et bud
kan være, at de var monumenter over kollektivets fælles indsats med at omforme landet fra skov til landbrugsland
\n
Kredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.23557,"Latitude":56.08361,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/1dfhqr01/langdyssen.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
Langdyssen - Skovens ældste fortidsminde
Her ligger resterne af en ca. 5500 år gammel langdysse fra bondestenalderen. Den er det ældste fortidsminde, vi har bevaret her i området.
Mange af dyssens sten er fjernet og formentlig brugt til byggeriet af Skovmøllen og stendiger i skoven – på den måde lever dyssen videre i landskabet. Den er siden udgravet og
restaureret.
I bondestenalderen opstod de første landbrug. Bønderne afbrændte store skovarealer for at opdyrke jorden. De ændrede landskabet fra urskov til åbne marker, overdrev og heder. Og de ændrede mere end det: Landbrugets fødsel blev det største vendepunkt i menneskets historie.
\n
Danmarks gådefulde stendysser
\nDysserne er de ældste stenbyggede monumenter, vi har i Danmark. De er ca. 1000 år ældre end pyramiderne i Egypten. Senere i stenalderen blev nogle af dysserne genbrugt til begravelser. Der er imidlertid ingen fund fra dysserne, som fortæller os, hvorfor de oprindeligt blev bygget. Et bud
kan være, at de var monumenter over kollektivets fælles indsats med at omforme landet fra skov til landbrugsland
\n
Kredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9518,"Name":"Skovmøllen - Moesgaard natur- og kulturlandskab","Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\n\n
Skovmøllen - En konge værdig
Siden 1600-tallet har Skovmøllen ligget smukt på dette sted ved Giber Å. Skovmøllen bliver nævnt første gang i 1570, hvor den hørte under herregården Moesgaard. Dengang lå den formentlig i nærheden af Gammel Moesgaard længere oppe ad åen.
Skovmøllen var en kornmølle med en kværn, som malede korn til mel. Mølledriften ophørte i starten af 1900-tallet, hvor møllen fik en ny funktion. Siden slutningen af 1800-tallet har Skovmøllen nemlig været et populært udflugtsmål for århusianerne, der med madkurven under armen tog herud for at nyde naturen. De første år kunne de købe kogt vand til kaffen på møllen, men med tiden fik Skovmøllen servering og blev en kongeværdig restaurant.
Når Kong Christian X opholdt sig på Marselisborg i 1900-tallet, besøgte han ofte restauranten, hvor han altid bestilte æggekage. Og landets måske bedste æggekage, den kan vi stadig nyde på Skovmølle.
Skovmøllen er en ikonisk bygning i Moesgaards Natur- og Kulturlandskab. Først blev den brugt som vandmølle og sidenhen som en kongeværdig restaurant
\n
Kredit illustration: Flemming Bau
","Longitude":10.23448,"Latitude":56.08455,"Contents":[{"CategoryId":2356,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/ajoltbpr/skovmoellen.jpg"}],"Description":"Dette er et punkt på ruten \"Moesgaard natur- og kulturlandskab\", som tager dig rundt i Moesgaards kulturlandskab, natur og historie.
\n\n
Skovmøllen - En konge værdig
Siden 1600-tallet har Skovmøllen ligget smukt på dette sted ved Giber Å. Skovmøllen bliver nævnt første gang i 1570, hvor den hørte under herregården Moesgaard. Dengang lå den formentlig i nærheden af Gammel Moesgaard længere oppe ad åen.
Skovmøllen var en kornmølle med en kværn, som malede korn til mel. Mølledriften ophørte i starten af 1900-tallet, hvor møllen fik en ny funktion. Siden slutningen af 1800-tallet har Skovmøllen nemlig været et populært udflugtsmål for århusianerne, der med madkurven under armen tog herud for at nyde naturen. De første år kunne de købe kogt vand til kaffen på møllen, men med tiden fik Skovmøllen servering og blev en kongeværdig restaurant.
Når Kong Christian X opholdt sig på Marselisborg i 1900-tallet, besøgte han ofte restauranten, hvor han altid bestilte æggekage. Og landets måske bedste æggekage, den kan vi stadig nyde på Skovmølle.
Skovmøllen er en ikonisk bygning i Moesgaards Natur- og Kulturlandskab. Først blev den brugt som vandmølle og sidenhen som en kongeværdig restaurant
\n
Kredit illustration: Flemming Bau
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9526,"Name":"Tunnel i Tranbjerg af Art Stories","Description":"En tunnel forbinder mennesker og i tunnelen der går under Østerby Allé krydser vi hinandens veje på vej i skole, på vej hen og handle, på gåtur hånd i hånd eller på vej hjem fra arbejde. I ART Stories er vi inspireret af, hvor mange forskellige mennesker, der hver dag benytter sig af tunnelen uden at være bevidste om det, der binder os sammen. Derfor ser man mangfoldigheden i udsmykningen med silhuetter af alt fra det ældre ægtepar og den travle forretningsmand, til familien, løberen og hundelufteren. Måske kan du gå på opdagelse og finde dig selv?
\nDenne fine tunnel er malet af Merete Aude fra kunstnergruppen Art Stories.
","Longitude":10.141905,"Latitude":56.08941,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/23wcdjal/tunnel-i-tranbjerg-art-stories.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/2f0bdrjm/tunnel-i-tranbjerg-art-stories-2.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/bwlk1ruu/tunnel-i-tranbjerg-art-stories-3.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/3gakbphr/tunnel-i-tranbjerg-art-stories-5.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/o2wb0dfn/tunnel-i-tranbjerg-art-stories-6.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/vywp3rwf/tunnel-i-tranbjerg-art-stories-4.jpeg"},{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/iafhn35x/tunnel-i-tranbjerg-art-stories-7.jpeg"}],"Description":"En tunnel forbinder mennesker og i tunnelen der går under Østerby Allé krydser vi hinandens veje på vej i skole, på vej hen og handle, på gåtur hånd i hånd eller på vej hjem fra arbejde. I ART Stories er vi inspireret af, hvor mange forskellige mennesker, der hver dag benytter sig af tunnelen uden at være bevidste om det, der binder os sammen. Derfor ser man mangfoldigheden i udsmykningen med silhuetter af alt fra det ældre ægtepar og den travle forretningsmand, til familien, løberen og hundelufteren. Måske kan du gå på opdagelse og finde dig selv?
\nDenne fine tunnel er malet af Merete Aude fra kunstnergruppen Art Stories.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9539,"Name":"Lovlig tunnel (Hasselager)","Description":"Rundt omkring i Aarhus er udvalgte tunneler blevet gjort lovlige at male i - og denne er en af dem.
\nSå har du en kreativ ide, er det bare om at gribe spraydåsen og slå dig løs. Det er helt lovligt.
\nReglerne for graffitimaling i tunnelen:
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
","Longitude":10.06717,"Latitude":56.10667,"Contents":[{"CategoryId":2353,"Medias":[{"Description":"","Type":"image","Url":"https://opdagaarhus.geoguideapp.com/media/k3jmy0pf/skilt-til-hasselager-2.jpeg"}],"Description":"Rundt omkring i Aarhus er udvalgte tunneler blevet gjort lovlige at male i - og denne er en af dem.
\nSå har du en kreativ ide, er det bare om at gribe spraydåsen og slå dig løs. Det er helt lovligt.
\nReglerne for graffitimaling i tunnelen:
\nTeknik og Miljø i Aarhus Kommune står bag initiativet, som en del af ambitionen om at skabe mere kunst i bybilledet gennem eksisterende byrumsinventar.
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9540,"Name":"Fitnesspark ved Åkrogen","Description":"Fitnessredskaberne og beachvolleybanen er placeret på græsarealet lige syd for P-pladsen ved Åkrogen Strandpark.
\nFitnessparken byder på en række forskellige redskaber, hvor du kan træne flere forskellige muskelgrupper. Redskaberne kan bruges af alle uanset niveau.
\nBeachvolleybanen kan frit anvendes af alle. Stolper og net tages dog ned fra den 1. november til den 1. april. Nord for fitnessplads og beachvolleybane er der anlagt en legeplads. I bygningen tæt på parkeringspladsen er der offentlige toiletter.
\nPraktisk information:
\nDer er parkeringsmulighed tæt ved fitnessparken med indkørsel fra Åkrogs Strandvej.
\nNærmeste adresse:
\nÅkrogs Strandvej 34, 8240 Risskov
","Longitude":10.281903040301984,"Latitude":56.202867204518036,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[],"Description":"Fitnessredskaberne og beachvolleybanen er placeret på græsarealet lige syd for P-pladsen ved Åkrogen Strandpark.
\nFitnessparken byder på en række forskellige redskaber, hvor du kan træne flere forskellige muskelgrupper. Redskaberne kan bruges af alle uanset niveau.
\nBeachvolleybanen kan frit anvendes af alle. Stolper og net tages dog ned fra den 1. november til den 1. april. Nord for fitnessplads og beachvolleybane er der anlagt en legeplads. I bygningen tæt på parkeringspladsen er der offentlige toiletter.
\nPraktisk information:
\nDer er parkeringsmulighed tæt ved fitnessparken med indkørsel fra Åkrogs Strandvej.
\nNærmeste adresse:
\nÅkrogs Strandvej 34, 8240 Risskov
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9541,"Name":"Fitnessplads ved Sabro idrætsanlæg","Description":"Kom og træn gratis på denne fitnessplads, som ligger ved P-pladsen på idrætsanlægget i Sabro.
\nFitnesspladsen med tolv fitnessredskaber ligger på idrætsanlægget i Sabro lige ved P-pladsen. Der er en infotavle, der viser, hvordan redskaberne bruges. Ved siden af fitnesspladsen er der en stor multibane med mange anvendelsesmuligheder fx fodbold, håndbold og basketball.
\nOmrådet er et oplagt sted at holde sig i form samtidig med at man får lidt frisk luft. Det er muligt at træne flere muskelgrupper. Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
\nPraktisk information:
\nDer er P-plads lige ved fitnessredskaberne med indkørsel fra Damvej.
\nNærmeste adresse:
\nDamvej 110B, 8471 Sabro
","Longitude":10.02767,"Latitude":56.21048,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[],"Description":"Kom og træn gratis på denne fitnessplads, som ligger ved P-pladsen på idrætsanlægget i Sabro.
\nFitnesspladsen med tolv fitnessredskaber ligger på idrætsanlægget i Sabro lige ved P-pladsen. Der er en infotavle, der viser, hvordan redskaberne bruges. Ved siden af fitnesspladsen er der en stor multibane med mange anvendelsesmuligheder fx fodbold, håndbold og basketball.
\nOmrådet er et oplagt sted at holde sig i form samtidig med at man får lidt frisk luft. Det er muligt at træne flere muskelgrupper. Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
\nPraktisk information:
\nDer er P-plads lige ved fitnessredskaberne med indkørsel fra Damvej.
\nNærmeste adresse:
\nDamvej 110B, 8471 Sabro
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]},{"Id":9542,"Name":"Fitnesspark ved Bøgeskov Idrætsanlæg","Description":"Kom og træn gratis på denne fitnessplads, som ligger på Bøgeskov Idrætsanlæg i Viby.
\nFitnesspladsen ligger ved idrætsanlæggets klubhus og P-pladsen. De 12 fitnessredskaber er samlet på et lille og let overskueligt areal direkte op til P-pladsen. Der er en infotavle, der viser, hvordan redskaberne skal bruges. Det er et velegnet sted at holde sig i form samtidig med at man får en portion frisk luft. Det er muligt at træne flere muskelgrupper. Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
\nPraktisk information:
\nDer er parkeringsmulighed tæt ved fitnessredskaberne med indkørsel fra Engelundsvej.
\nNærmeste adresse:
\nEngelundsvej 11, 8260 Viby J
","Longitude":10.127033055641835,"Latitude":56.11905717936649,"Contents":[{"CategoryId":8310,"Medias":[],"Description":"Kom og træn gratis på denne fitnessplads, som ligger på Bøgeskov Idrætsanlæg i Viby.
\nFitnesspladsen ligger ved idrætsanlæggets klubhus og P-pladsen. De 12 fitnessredskaber er samlet på et lille og let overskueligt areal direkte op til P-pladsen. Der er en infotavle, der viser, hvordan redskaberne skal bruges. Det er et velegnet sted at holde sig i form samtidig med at man får en portion frisk luft. Det er muligt at træne flere muskelgrupper. Fitnesspladsen kan bruges af alle uanset niveau.
\nPraktisk information:
\nDer er parkeringsmulighed tæt ved fitnessredskaberne med indkørsel fra Engelundsvej.
\nNærmeste adresse:
\nEngelundsvej 11, 8260 Viby J
"}],"Contact":{"Address":"","Email":"","Website":"","PhoneNumber":""},"Facilities":[]}]